Referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. 10:30 Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Michael Vajhøj deltog ikke i mødet. Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Ministerbesøg og satspuljeinitiativet Flere skal med 2 2 Opnormering af praktikdelen i kommunens STU-tilbud 6 3 Dialogmøde med Integrationsrådet d. 17. maj Produktionsrapporter marts Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i

2 Side G Ministerbesøg og satspuljeinitiativet Flere skal med Resumé Beskæftigelsesministeren og formanden for Folketingets Beskæftigelsesudvalg har holdt møde med Arbejdsmarkedsudvalgets formandskab for at drøfte s hidtidige erfaringer med investeringsstrategien. Ministeren opfordrer efterfølgende i brev til landets borgmestre andre kommuner til at gøre det samme - og oplyser i brevet tillige, at der fra centralt hold er afsat en kvart milliard til at understøtte indsatsen for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg Bent Bøgsted (DF) mødtes med Arbejdsmarkedsudvalgets formandskab Ivan Leth og Jørgen Christensen på Jobcentret den 20. marts 2017 for at drøfte s hidtidige erfaringer med investeringsstrategien. Med direkte reference til bl.a. s besparelse på forsørgelsesydelserne ved at investere i en individuel og håndholdt indsats for kontanthjælpsmodtagere, opfordrer ministeren efterfølgende i vedlagte brev borgmestrene i landets kommuner til at gøre det samme. Det fremgår endvidere af brevet, at afklaring og individuel indsats for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere fra centralt hold understøttes med satspuljeinitiativet "Flere skal med". Der henvises til bilag 1 for en uddybning. 2.0 Satspuljemidler "Flere skal med": Kommuner kan frem til 15. maj 2017 søge om penge fra satspuljen Flere skal med. Med puljen er der afsat 262,5 millioner kroner i til at give en særlig indsats til de mere end kontanthjælpsmodtagere, der har været i systemet i mindst fem år. Pengene skal først og fremmest bruges til, at der kan ansættes flere frontmedarbejdere i jobcentrene. Det drejer sig blandt andet om jobkonsulenter og sagsbehandlere, der skal være med til at afklare de godt

3 kontanthjælpsmodtagere, der er i målgruppen, og sikre, at de efterfølgende hjælpes målrettet videre. Samtidig udpeges der et ambassadørkorps, der skal sikre, at de gode erfaringer på området bliver spredt til hele landet. Ambassadørerne er medarbejdere fra kommuner, der har særligt gode erfaringer med at hjælpe udsatte borgere i småjob. Side 3. Pengene bliver uddelt til kommunerne på baggrund af, hvor mange langvarige kontanthjælpsmodtagere, der bor i den enkelte kommune. Kommunerne får pengene udbetalt i tre rater for at sikre, at kommunerne først investerer i flere frontmedarbejdere og dernæst sikrer, at alle borgere får en afklaring. Det gælder også de borgere, som skal have deres sag forelagt kommunens rehabiliteringsteam med henblik på en førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob. Pengene til kommunerne udbetales i følgende tre rater: 30 pct. af pengene tildeles ved projektets start med henblik på at sikre, at kommunerne investerer i flere frontmedarbejdere: Sagsbehandlere, jobformidlere, mentorer, virksomhedskonsulenter samt fagligt personale, der varetager social- og sundhedsindsatser. 40 pct. af pengene tildeles, når hele bruttomålgruppen er afklaret og visiteret. Det skal sikre, at alle borgere får en grundig gennemgang af deres sag. De resterende 30 pct. af pengene tildeles, når minimum 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i tre måneder i træk har været i gang med en virksomhedsrettet indsats. Hvis der er kommuner med borgere i målgruppen, der ikke søger, bliver de overskydende penge fordelt efterfølgende via en ny pulje. 2.1 Målgruppe og økonomi - : Med udmeldingen om satspuljemidlerne er det opgjort, hvor stor en andel af borgerne, der pr. uge 52 i 2016 er bosat i de enkelte kommuner, og hvor meget kommunerne maksimalt kan ansøge om. Det fremgår af opgørelsen, at der ud af den samlede målgruppe på borgere var bosat 112 borgere i, og at kommunen maksimalt kan ansøge om godt 1 mio. kr. i projektperioden. Der henvises til bilag 2 for en uddybning.

4 En lokal opgørelse pr. 1. april 2017 viser, at der er 99 aktivitetsparate borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i mindst fem år. Af disse har syv ikke været i aktivt tilbud indenfor de seneste 12 måneder: Side 4. to er på barsel en er henvist til virksomhedspraktik fire er under udredning med henblik på behandling i Rehabiliteringsteamet Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Manglende indsats for langvarige kontanthjælpsmodtagere og udmelding af satspuljeinitiativet "Flere skal med", brev fra beskæftigelsesminister til landets borgmestre. 2. Puljemidler fordelt på kommuner Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter ministerens henvendelse og udmelding af satspuljeprojektet "Flere skal med" Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget drøftede henvendelsen fra ministeren vedr. Satspuljeprojektet Flere skal med.

5 Et enigt udvalg besluttede, at ikke agter at søge midlerne i puljen. Side 5. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede endvidere, at man vil rette henvendelse til beskæftigelsesministeren og udtrykke enighed i målsætningerne men med ønske om en anden fordeling af midlerne og en styring på resultater fremfor på proces og metode. Michael Vajhøj deltog ikke i mødet.

6 Side P Opnormering af praktikdelen i kommunens STU-tilbud Resumé Der er behov for at opnormere det årlige antal timer unge i STU-forløb modtager undervisning fra 800 til 840 på Specialskolen for Voksne. Opnormeringen udgøres primært af mere praktik. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Det følger af et svar fra Undervisningsministeren til Børne- & Undervisningsudvalget på Christiansborg, at en udbredt kommunal praksis, hvorefter studievejledningen generelt sættes til årligt at udgøre 40 timer ud af minimumstimetallet på 840 årlige undervisningstimer for unge, der er visiteret til den treårige 'Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse' (STU) ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Det følger imidlertid også af præciseringen, at studievejledningen kan være en forudsætning for et vellykket STU-forløb, og derfor indgår i beregningen af det samlede timetal. Men omfanget og tilrettelæggelsen af vejledningen skal være afstemt individuelt efter elevens behov. Præciseringen berører på fire områder: 1.1 Unge fra i STU forløb på Specialskolen for Voksne: Hovedparten af de unge i der visiteres til en STU, følger et undervisningsforløb med 800 årlige undervisningstimer ved Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, (SPVV). Skolen foreslår, at opnormeringen primært sker indenfor praktikdelen af uddannelsen med 40 årlige timer som beskrevet nedenfor i afsnit 3.0. Opnormeringen af praktikdelen medfører behov for tilførsel af korresponderende ressourcer til skolen, svarende til følgende takststigninger: Unge med generelle indlæringsvanskeligheder: fra kr. årligt til kr. årligt, svarende til en stigning på kr. Unge med specifikke indlæringsvanskeligheder: fra kr. årligt til kr. årligt, svarende til en stigning på kr. årligt.

7 Side 7. Lærer- og pædagognormeringerne er forskellige for unge med generelle og unge med specifikke indlæringsvanskeligheder, hvilket er baggrunden for de forskellige takster. Ovennævnte takster er beregnet med baggrund i en antagelse om, at samlet set 72 unge går i et STU-forløb på SPVV i skoleåret Det kan således samlet skønnes, at opnormeringen fra 800 til 840 årlige undervisningstimer for 49 unge med bopæl i, vil medføre behov for ressourcetilførsel på knap 0,6 mio. kr. i budget Virkningen for budget 2017 udgør 0,3 mio. kr. 1.2 Unge fra i STU forløb på PMU: Der er tidligere truffet beslutning om, at taksterne på SPVV og PMU skal være identiske. Årsvirkningen af takststigningen er derfor, at der er behov for ressourcetilførsel på knap kr. Virkningen for budget 2017 udgør knap kr. 1.3 Unge fra i STU forløb på eksterne institutioner: Et mindre antal unge fra visiteres til STU forløb på andre institutioner udenfor kommunen. På nogle af disse institutioner følger de unge allerede i dag forløb på minimum 840 årlige undervisningstimer. På andre institutioner tilbydes færre end 840 årlige undervisningstimer. På baggrund af ministerens præcisering, må det forventes, at taksterne på disse sidstnævnte institutioner opskrives i et omfang svarende til opjusteringen af timetallet. Baseret på de aktuelle takster og timetal på institutionerne udenfor Hjørring Kommune, er det forventningen, at taksterne her vil stige gennemsnitligt knap kr. Det kan på den baggrund skønnes, at der vil være et årligt merforbrug på kr. Virkningen for budget 2017 udgør knap kr. 1.4 Unge fra øvrige kommuner i STU forløb på Specialskolen for Voksne: Aktuelt deltager knap 30 unge fra Brønderslev, Frederikshavn og Jammerbugt kommuner i STU forløb ved SPVV. Ovennævnte takstændringer slår også igennem for disse unge. Det er uklart om takststigningen isoleret set vil medføre ændringer i visitationspraksis, men det må formodes, at også en række andre udbydere af STU vil hæve taksterne som følge af ministerens præcisering af kravet til antallet af undervisningstimer.

8 2.0 Målgrupper for - og indhold i - 'Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse': Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov henvender sig til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, herunder blandt andet: Side 8. unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD, unge med andre psykiske lidelser, og unge med erhvervet hjerneskade. Den treårige uddannelse er kun for de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte til de unge. Ungdomsuddannelsen skal ikke blot være en videreførelse af undervisningen i folkeskolen, men udgøre et springbræt til voksentilværelsen, hvor den unge udvikles med henblik på en så selvstændig voksentilværelse som mulig. Uddannelsen skal omfatte minimum 840 timer årligt og på Specialskolen for Voksne falder undervisningen indenfor fire hovedkategorier. Dagen har en fast struktur, hvor hver enkelt ung har sit personlige, individuelle dagsskema bygget op af fire grundelementer: Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal erhverve værktøjer til at leve et voksenliv, bl.a. med afsæt i spørgsmålene "Hvem er jeg?" og "Hvordan er min relation til klassekammeraterne og lærerne?" Fritidsliv: Alle elever deltager i svømning, og de unge får lejlighed til at stifte bekendtskab med en række forskellige fritidsaktiviteter, der kan give dem de bedste forudsætninger for at de kan fastholde et aktivt fritidsliv - og dermed en social omgangskreds - når de er færdige med uddannelsesforløbet. Boundervisning: Skolen har en lejlighed, som de unge kan benytte til bopraktik mhp at afklare sin fremtidige boform. Kan den unge bo alene eventuelt med støtte fra en støttekontaktperson, eller er det bedre, at den unge bor i bofællesskab eller opgangsfællesskab? Arbejdsmarked og Uddannelse: Eleverne har mulighed for at deltage i intern praktik i skolens café, rengøringen eller med pedelarbejde. De unge kan således prøve sig selv af i trygge omgivelser, inden den unge

9 begiver sig ud i en ekstern praktik, der er målrettet udslusning fra skolen. Eleverne deltager i FVU dansk, FVU matematik, Engelsk m.v. Side Opnormeret praktikdel: Specialskolen har altid elever i praktik, og de har et ret omfattende netværk af virksomheder. I løbet af en STU deltager eleverne typisk i to - tre praktikforløb af to til tre måneders varighed. Typisk går eleverne i skole parallelt med deres praktikker, dvs en uge er opdelt i tre praktikdage og to skoledage. De 40 ekstra uddannelsestimer påtænkes primært anvendt i en skærpelse af uddannelsesforløbets beskæftigelsesrettede sigte. Skolen er aktuelt i gang med at afklare hvilke muligheder virksomhederne i det eksisterende netværk har for at stille pladser til rådighed for fællespraktikker, der har et andet læringspotentiale end de individuelle praktikforløb. I tiden før, under og efter bruges der undervisningstid i klasserne på at give et større arbejdskendskab. Da det i højere grad inddrages som undervisningstema i det fælles rum, kommer arbejde til at fylde mere i de unges bevidsthed. Undervisningstemaer kunne fx være Kom godt ud af døren, God opførsel på arbejdspladsen, Hvad kan jeg blive eller Handicappede i job. I fællespraktikkerne deltager elevernes lærere og pædagoger i arbejdet med de unge, og personalet er ansvarlig for kontakten til virksomheden og udførelsen af de aftalte arbejdsopgaver. Skolen har en målsætning om at kunne iværksætte fællespraktik i skoleåret 2017/18. Studievejledningen, der anslås gennemsnitligt at udgøre 16 årlige timer, vil herefter ligge udover minimumskravet om 840 årlige undervisningstimer. Lovgrundlag Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbek. nr. 783 af 15. juni 2015 Økonomi Med afsæt i ministerens udmelding, er der foretaget fornyede takstberegninger.

10 Side 10. De forventede udgiftsstigninger i 2017 kan afholdes indenfor STUbudgetrammen. I forhold til den forventede udgiftsstigning i budget 2018 og overslagsårene, vil der i forbindelse med budgetarbejdet blive taget afsæt i de nye takster. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: Ingen

11 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, Side at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at det aktuelle STU-forløb ved Specialskolen for Voksne opnormeres med 40 årlige timer primært til praktik eller tilsvarende virksomhedsrettet aktivitet - at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at studievejledningen ligger udover minimumskravet om 840 årlige undervisningstimer i et STU-forløb ved Specialskolen for Voksne - at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at taksterne for STUelever på Specialskolen for Voksne i skoleåret 2017/2018 udgør: kr. for unge med generelle indlæringsvanskeligheder kr. for unge med specifikke indlæringsvanskeligheder Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingerne. Michael Vajhøj deltog ikke i mødet.

12 Side A Dialogmøde med Integrationsrådet d. 17. maj 2017 Resumé Arbejdsmarkedsudvalget og Integrationsrådet afholder det årlige dialogmøde den 17. maj Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget og Integrationsrådet afholder det årlige dialogmøde den 17. maj Dialogmødet afvikles i mødelokale A på Jobcentret i tidsrummet 17:00-19:00. De tidligere års dialogmøder har ikke fulgt en fast skabelon, men er typisk indledt med en kort introduktion til aktuelle fokuspunkter i relation til integrationsindsatsen, efterfulgt af en fri dialog. Som forberedelse til dialogmødet foreslås Arbejdsmarkedsudvalget at drøfte, hvilke temaer og emner udvalget ønsker at drøfte med Integrationsrådet. Aktuelle fokuspunkter til dialogmødet kunne være: Opkvalificering af integrationsborgere til eksempelvis landbruget, fiskeindustrien, bygge- og anlægsbranchen, samt industrien Det kommende udbud af danskuddannelserne i, herunder ny danskuddannelseslov Nærmere belysning af den virksomhedsrettede indsats for integrationsborgere Forslag om idræt som del af skemaet hos A2B, fremsat på Integrationsrådets dialogmøde med Borgmester og fagudvalg d. 15. marts 2017 Integrationsrådet har i møde 3. april selv peget på, at de gerne vil orienteres om Jobcentrets erfaringer med den virksomhedsvendte beskæftigelsesindsats for flygtninge, dvs praktikker i branchepakkerne, IGU m.v. med særligt fokus på muligheder og betingelser for at indsatsen omfatter en realkompetencevurdering.

13 Lovgrundlag Side 13. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter mulige fokuspunkter til drøftelse med Integrationsrådet på dialogmødet. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget drøftede mulige fokuspunkter til dialogmødet med Integrationsrådet. Michael Vajhøj deltog ikke i mødet.

14 Side P Produktionsrapporter marts 2017 Resumé Produktionsrapporten for januar 2017 foreligger nu til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering. Sagsfremstilling Produktionsrapporten består denne gang af tre opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledigheden og dels en opgørelse over udviklingen i de målgrupper, der er registreret i Jobcentrets sagsbehandlingssystem. Endvidere er medtaget status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet samt 225-timers reglen. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for februar I forhold til februar 2016 har der i absolutte tal været en stigning i bruttoledigheden på 97 personer svarende til en stigning på cirka 6 pct., så der i februar 2017 var bruttoledige, svarende til en ledighedsprocent på 5,4. I figuren øverst på side 1 er der nu lavet en underopdeling i forsikrede og ikkeforsikrede ledige. Årsagen hertil er at vise i hvilket omfang antallet af ikkeforsikrede ledige påvirker den samlede ledighedsudvikling, bl.a. som følge af at borgere på integrationsydelse fra og med 4. kvartal 2016 som udgangspunkt vurderes at være jobparate og derfor tæller med i de officielle ledighedsopgørelser. På trods af at den samlede ledighed i februar 2017 er højere end for februar 2016 er ledighedsprocenten, der vises på side 2 lavere. Dette skyldes netop det ovenstående forhold, nemlig at stigningen i ikkeforsikrede opvejer nedgangen i forsikrede ledige. Ikke-forsikrede ledige indgår ikke i beregningen af ledighedsprocenten. På side 5 i bilag 1 er der for februar 2016 og 2017 vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt. Endelig er der på side 5 medtaget en figur, der viser

15 udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge i Hjørring kommune, opdelt på hvorvidt de har fast bopæl i Danmark eller er pendlere. Side Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der dels i alt 13 måneder bagud for at se på udviklingen i antallet af sager i perioden, og dels ses der mere uddybende på sagsantallet for den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde på sagsstammen i de valgte målgrupper ved udgangen af marts måned Målgrupperne i rapporten omfatter: Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Revalidering Integrationsborgere Ressourceforløb Førtidspension Virksomhedsindsatsen 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo marts måned. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp udbetales til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Personer, der er uddannelsesparate modtager en ydelse svarende til SU-niveau, mens aktivitetsparate personer modtager en ydelse svarende til den tidligere kontanthjælpssats. Der er endelig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-marts i hhv og 2017 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb.

16 Antallet af unge på uddannelseshjælp har været stigende siden årsskiftet, i særlig grad for de uddannelsesparate unge. Samlet set er niveauet i marts dog fortsat under den tilsvarende periode året før. Side Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp har været svagt stigende siden oktober 2016, idet at antallet borgere i marts måned er noget under den tilsvarende periode i Der er dog i perioden sket en væsentlig forskydning i den samlede gruppe, idet antallet af aktivitetsparate er faldet med cirka 225 personer, men at antallet af jobparate er steget med omkring 120 personer således at antallet af jobparate lige akkurat overstiger antallet af aktivitetsparate. Det skal dog bemærkes, at en del af nedgangen for de aktivitetsparate borgere skyldes indfasningen af integrationsydelsen, hvor cirka 50 borgere, der tidligere modtog kontanthjælp, i løbet af juli-september er flyttet over på denne ydelse, idet de pågældende borgere ikke opfylder tilknytningskravet. Integrationsydelse indgår ikke i denne opgørelse. 2.4 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 160 sager ved udgangen af marts måned, antallet af de langvarige forløb har været faldende siden årsskiftet. Samlet set var der i marts måned sygedagpengesager med forbehold for senere efterregistreringer. 2.5 Jobafklaringsforløb I rapporten er der dels vist en tabel med antal jobafklaringsforløb opgjort månedsvis samt til- og afgang af forløb og dels vist en figur, hvor forløbene er opdelt efter deres samlede varighed, inklusive den foregående periode på sygedagpenge, opdelt på henholdsvis under og over 52 uger. Niveauet for antallet af sager har vist en stigende tendens i løbet af 4. kvartal 2016 med en markant stigning fra november til december og igen fra januar til februar 2017.

17 2.6 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for marts 2017 at der nu er lige omkring personer ansat i fleksjob. Dette svarer til en stigning på knapt 7 pct. siden marts Side 17. I oversigten er tilføjet en tabel, der viser det ugentlige timetal for fleksjob etableret i perioden samt en figur, der viser de nye fleksjob fordelt på typen af arbejdsgiver. Timetallet er baseret på den effektive arbejdstid, altså de timer, som borgeren har arbejdskapacitet til i sit fleksjob. Antallet af personer på ledighedsydelse er samtidigt cirka 23 pct. lavere i marts måned sammenlignet med samme periode året før. 2.7 Ressourceforløb Oversigten viser udviklingen i antal personer på ressourceforløb, hvor der siden efteråret 2016 har været et omtrent uændret antal personer i forløb, således at der ved udgangen af marts måned var 315 aktive forløb. I takt med det stigende antal personer i ressourceforløb har der også været en stigning i aktiveringsomfanget for gruppen, hvilket fremgår af figur 3 på side 9. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.8 Revalidering (inkl. forrevalidering) Antallet af personer i revalidering viser et lavere niveau i forhold til den samme periode året før. 2.9 Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Oversigten viser, at antallet af borgere toppede i september 2016, mens der siden har været en nedgang i sagsantallet således at niveauet er lavere end den tilsvarende periode i Det høje sagsantal for hhv. til- og afgang i juni og juli måned skyldes overgangen til den nye integrationsydelse, hvor borgerne blev indplaceret på denne nye ydelse og derfor afgik fra deres forudgående kontanthjælpsforløb. Der er i oversigten tilføjet en figur, der viser opdelingen af borgerne i forhold til om de modtager en ydelse i forbindelse med integrationsforløbet. Alle borgere med ydelse har siden juli 2016 modtaget den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Borgere uden ydelse er eks. indvandrere, der deltager i sprogundervisning mv., men som ikke har ret til en forsørgelsesydelse.

18 2.10 Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt tilgangen fordelt på måneder i perioden. Samtidig vises i figuren aldersfordelingen for nytilkendelser af førtidspension fordelt på hhv. under og over 40 årige. Antallet af nytilkendelser til førtidspension synes at ligge stabilt omkring 10 pr. måned. Side Virksomhedsindsatsen Oversigten viser omfanget af samarbejdet med virksomhederne både hvad angår antallet af kontakter (besøg, kampagneaktiviteter mv.) med virksomhederne, og hvad angår antallet af iværksatte virksomhedsrettede aktiveringsforløb for ledige. Begge opgørelser viser omfanget af dette samarbejde med såvel virksomhederne beliggende indenfor Hjørring kommune såvel som virksomheder beliggende udenfor kommunen. De to figurer viser den relative ændring mellem januar-marts for henholdsvis og Status for kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen I bilag 3 er vist status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet i Hjørring kommune. Tallene for kontanthjælpsloftet er udarbejdet af KL og viser dels antallet af borgere omfattet af loftet samt antallet heraf, der har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlige støtte. I gennemsnit har hver af de 211 borgere, der har fået nedsat deres ydelse, fået denne nedsat med kr. I bilagets side 3-5 er vist status for borgere omfattet af 225-timers reglen baseret på registreringer i KMD Aktiv, herunder antal borgere, der aktuelt er fritaget fra arbejdskravet samt en opgørelse af det antal borgere, der i perioden oktober 2016-marts 2017 har fået nedsat deres ydelser som følge af reglerne. Lovgrundlag Økonomi

19 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 19. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, februar Produktionsrapport, marts Status kontanthjælpsloft og 225-timers regel Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Michael Vajhøj deltog ikke i mødet.

20 G Side Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2017 Sagsfremstilling 1. Formanden - Orienterede om mødet med repræsentanter fra kursusvirksomheden, AspIT 2. Medlemmerne - Jørgen Christensen orienterede om et kommende indlæg vedrørende Norgesindsatsen på et seminar den 1. maj Forvaltningen - Orienterede om de ledelsesmæssige og organisatoriske ændringer i Sygedagpengeafdelingen Beslutning

21 Side 21. Underskrifter Ivan Leth Helmuth Zickert Jørgen Christensen Michael Vajhøj Line Kraghede Jensen Claus Mørkbak Højrup Per Folden Hyldig