Højt at flyve. Aerodynamisk ingeniørarbejde
|
|
- Katrine Søgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber
2 2 Ingeniørens udfordring Lærervejledning Materialet er udarbejdet i forbindel- se med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis Anette Vestergaard Science underviser og projektleder Teknikkens Hus, Sverige Maria Adlerborn, Foto Anette Vestergaard Nielsen Layout: Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium
3 3 Indholdsfortegnelse Introduktion udfordringer... 6 En problemløsende tilgang... 7 Materialets opbygning... 8 Viden og færdigheder Introduktion til teknologi og ingeniørarbejde Ingeniørarbejde og teknologi Teknologianalyse Konklusion på teknologi og ingeniørarbejde UDFORDRINGEN Ingeniørens arbejde Præsentér udfordringen Krav til produktet INGENIØRENS ARBEJDSPROCES Præsentér Ingeniørens arbejdsproces Undersøg Hvad har vi brug for at vide? Hvad er en svæveflyver?... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Opsummering Undersøg kræfters påvirkning Undersøg kræfters påvirkning på svævefly Undersøg ændring af facon og stivhed Planlægning og sortering af materialer Konklusion Repetér Ingeniørens arbejdsproces & krav til produktet Kontrol af succeskriterierne Demonstration af affyringsrampen Demostration og byg - Skroget på flyveren Få idéer og planlægning Byg og test Konklusion REFLEKSION Gør det bedre og test igen Overvejelser om udfordringen Aktivitet om Ingeniørens arbejdsproces Videreformidling Konklusion Materialeliste Centrale naturvidenskabelige... 2 begreber, viden og færdigheder... 2 Elevers forestillinger om... 5 videnskaben bag kræfter og flyvning
4 4 Egne noter:... 7 Elevmateriale og appendix... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendikser... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 1: Ingeniørens arbejdsproces... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 2: Historien der skaber rammen for udfordringen... 8 Appendiks 3: Flyvemaskiner og svæveflyvere... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Appendiks 4: En gammel flyvemaskine Appendiks 5: Konstruktion af en affyringsrampe Appendiks 6: Affyring af svæveflyveren Appendiks 7: Balancens betydning Appendiks 8: Aeronautical Engineers på arbejde Elevens arbejds- og svarark... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Noter til læreren Ingeniørarbejde?... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevens arbejdsark 2 - Svæveflyverdele Svarark til Elevens arbejdsark 2 - Svæveflyverdele... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevens arbejdsark 3 Ændring af facon, ændring af stivhed Elevens arbejdsark 4 - Sortering af materialer Elevens arbejdsark 7 Ingeniørens arbejdsproces Sortering af kort Svarark til Elevens arbejdsark 7 Ingeniørens arbejdsproces Sortering af kort... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevens arbejdsark 8 Tilbagemelding til Michael og Mary Partnere i Engineer
5 5 Introduktion Unges naturfaglige dannelse skal gøre det muligt at forstå og agere i et samfund i sta- dig udvikling. Deres evne til at gå systematisk til værks, når de møder en udfordring skal trænes og med Ingeniørens Udfordring får eleverne på grundskolens mel- lemtrin netop et værktøj til problemløsning indenfor natur/teknologi. Ingeniørens udfordring er som materiale udviklet i samarbejde med 9 andre EU- lande og består af i alt 10 undervisningsforløb. Hvert undervisningsforløb i Ingeniørens Udfordring er bygget op omkring en inge- niørudfordring, som skal løses ved at arbejde efter en 5- fasers arbejdsmodel: Ingeni- ørens arbejdsproces. Ingeniørens arbejdsproces er inspireret af den måde, som uddannede ingeniører ar- bejder på. Den består 5 faser: Undersøg, Få ideer, Planlæg, Byg og Gør det bedre. Ingeniørens Udfordring har bl.a. til formål at udfordre den stereotype opfattelse af in- geniører og ingeniørarbejde. Derfor er der lagt stor vægt på at tilgodese begge køn og forskellige elevtyper, og dermed øge både drenge og pigers engagement i naturfags- undervisningen. 5
6 6 10 udfordringer Der er udviklet ti forskellige forløb om Ingeniørens Udfordring, som alle tager ud- gangspunkt i forskellige naturfaglige emner og ingeniørfelter: En fin balance om mekanik, balance og kræfter Varme fødder om varmeledning, isolering og materialekendskab Højt og tørt om at synke og flyde Højt at flyve om luftnavigation og kræfter Pust og sug om det menneskelige luftvejssystem Vandhullet om jordbundstyper og filtrering Grønne fingre om kapillærkræfter og vand som livgiver Ram tonen om lyd og akustik Mekanisk leg om mekanik og energi Sug det op om elektriske kredsløb og sugeevne 6
7 7 En problemløsende tilgang Ingeniørens arbejdsproces er undersøgelsesbaseret. Det vil sige, at elevernes egen undring, spørgsmål, valg og designs er centrale i læringsprocessen. Ingeniørens arbejdsproces hjælper eleverne med at strukturere en udviklingsproces fra udfordring til færdigt produkt. Den er et værktøj til at fremme elevernes kreativi- tet og støtter udviklingen af deres problemløsningsevner; såsom at tilegne sig relevant viden, udvikle og teste ideer, fortolke resultater og evaluere løsninger. Andre kompe- tencer så som at overholde en deadline, sætte sig et mål og at samarbejde er også cen- trale i forløbet. 7
8 8 Materialets opbygning Ingeniørens Udfordring består af en lærervejledning og tilhørerende elevark. I vejled- ningen til læreren findes konkrete forslag til aktiviteter, der understøtter elevernes begrebsforståelse og designproces. I afsnittet Baggrundsviden til læreren forklares de naturfaglige begreber. Tider fastsættes i forhold til elevgruppe. Introduktion til teknologi - Giver en introdukti- on til teknologi be- grebet og ingeniør- arbejde Indhold Tid Formålet Ingeniørarbejde og En forberedende del, der tilsigter at bevidstgø- teknologi re eleverne om, hvordan ingeniørarbede bi- Teknologi drager til vores dagligdag på områder, der ikke analyse altid er indlysende. Eleverne kigger på hver- Konklusion dagsting og taler om teknologi som ting, der er menneskeskabte med det formål at løse en problem Udfordringen - Udfordringen, kon- teksten og Ingeniø- rens arbejdsproces introduceres Præsentation af ud- fordringen At gøre arbejdet med problemet, videnstileg- nelsen og udformningen af et svævefly rele- vant. Ingeniørens arbejdsproces Præsentation af In- geniørens arbejds- proces At præsentere eleverne for den måde, de skal arbejde på. Arbejdsprocessen Undersøgelser af materialeegenskaber og de kræfter, der er involveret i flyvning. For at kunne bygge en god svæveflyver af hverdagsmaterialer, er det nødvendigt at for- stå mere om disse materialers egenskaber 8
9 9 Undersøgelser: Fysiske kræfter Undersøgelse af kræfters påvirkning fx på svævefly At forståelsen af kræfter er en vigtig del af, at forstå hvordan flyvemaskiner flyver. Undersøgelser af de kræfter, der er involveret i svæveflyvning samt undersøgelse af egenska- berne hos nogle dagligdagsmaterialer, der kan anvendes til at bygge en svæveflyver Arbejdsprocessen - repetition At genopfriske arbejdsprocessen faser og krav til svæveflyveren. Få ideer Planlæg og byg Design og konstruk- tion af svæveflyveren At få mange ideer og at udvælge den, der pas- ser bedst til de opstillede krav. At arbejde på at konkretisere ideen og at få bragt den teoreti- ske viden i spil i designet af svæveflyet. Gør det bedre Præsentation Forbedring og ny test Præsentation af lyd- spor for hinanden At fordi det første design ikke virker optimalt, betyder det ikke, at svæveflyveren er en fia- sko; test, evaluering og forbedring af et design er en integreret del af Ingeniørens arbejdspro- ces At de er i stand til at viderekommunikere det, de har lært under deres undersøgelser og praktiske designudfordring 9
10 10 Refleksion Refleksioner over arbejdsprocessen At få italesat, hvad arbejdsprocessens faser har bidraget til i forhold til de overordnede mål- sætninger. Viden og færdigheder I dette undervisningsforløb tilegner eleverne sig viden om: Enkle undersøgelsers muligheder og begrænsninger o Udforskning af kræfter og flyvning gennem praktisk udfordring Materialers egenskaber Enkel produktudvikling, design og konstruktion Eleverne vil arbejde med udviklingen af følgende færdighedsområder: Undersøgelse: Eleven kan identificere materialer, deres egenskaber samt udvikle enkle produkter. Modellering: Eleverne arbejder med modelleringskompetencer i planlægningsfasen, hvor de designer et svævefly, som de senere skal konstruere. Perspektivering: Eleverne kan relatere natur og teknologi til situationer udenfor læ- ringsrummet. Sociale kompetencer: Eleverne samarbejder om at procudere det bedste produkt ved at lytte til hinandens idéer og udnytte deres forskellige kompetencer. Problemløsningskompetencer: Eleverne anerkender, at der er et problem og etab- lerer en fortåelse for problemet og dets baggrund. Eleverne planlægger og udfører løsningen, hvorefter de afprøver og forbedrer deres produkt. Afsluttende evaluerer de processen. 10
11 11 Introduktion til teknologi og ingeniørarbejde Som forudsætning for at gå i gang med udfordringen, skal eleverne have en forståelse af begrebet teknologi og ingeniørarbejde. Denne teknologiintroduktion er ens i alle undervisningsforløb, og hensigten er at få eleverne til at tænke over, hvad teknologi er og at udfordre stereotype opfattelser af ingeniører og ingeniørarbejde. 11
12 12 Ingeniørarbejde og teknologi Materialer: Post- it blokke Del eleverne i fire grupper og giv hver gruppe en post- it notesblok. Bed grupperne om at diskutere alle de ting, de associerer med udtrykkene ingeniørarbejde og tek- nologi. Sørg for, at hver elev i gruppen skriver mindst en ting på post- it blokken un- der diskussionen. Få hver gruppe til at placere deres post- it sedler på tavlen eller en stor fælles planche og få dem til kort at forklare deres valg til resten af klassen. Gem alle elevernes idéer til en gennemgang i senere i forløbet. Yderligere diskussion af ingeniørarbejde: Denne aktivitet kan udvides ved at uddele bille- der af stereotype og usædvanlige eksempler på ingeniørarbejde, og derefter bede eleverne om at sortere billederne i ting, de associerer med ingeniørarbejde, og ting de ikke associerer med ingeniørarbejde. Eleverne vælger, hvilke billeder de releterer til ingeniørarbejde, og hvilke de ikke relaterer til ingeniørarbejde. Eleverne skal begrunde deres valg. 12
13 13 Teknologianalyse Materialer: Ca. 20 forskellige hverdagsting Eleverne arbejder sammen to og to. Hvert par får udleveret en hverdagsting og skal finde svar på følgende spørgsmål: Hvad er det? Hvilket problem løser den? Hvad er den lavet af? Hvad kunne det ellers være lavet af? Hvad kan den ellers bruges til? Når parret har diskuteret sig frem til svar på spørgsmålene, får de en ny hverdagsting. Saml op i plenum ved at få belyst, hvad eleverne har talt om omkring de forskellige ting. Samtalen omkring de forskellige ting kan være med til at understrege, at de fleste ting vi bruger, er lavet med et bestemt formål for øje, og at ingeniører altid træffer et valg i forhold til design og anvendelse. 13
14 14 Konklusion på teknologi og ingeniørarbejde Se på klassens post- it fra tidligere. Diskuter i klassen om eleverne har ændret syn på deres opfattelse af teknologi og ingeniørarbejde. Væsentlige pointer: Der er mange forskellige måder at definere teknologi på. Ingeniørens udfor- dring definerer teknologi som menneskeskabte genstande, systemer eller pro- ceser, der er udviklet til at opfylde et formål fx opfylde et behov eller løse et problem eller en udfordring Ingeniøren vælger de rette materialer til den rette opgave. Eleverne bør forstå at højteknologi ikke nødvendigvis er bedre end lavteknologi. Det handler om konteksten. Ingeniører bruger en række forskellige evner til at finde løsninger på proble- mer. Nogle løsninger virker, andre er mindre succesfulde. Ingeniørens arbejdspro- ces indeholder altid test, evalueringer og forbedringer for at øge succesen. En ingeniør arbejder indenfor faste rammer fx budget, tid og kvalitet. Forskellige former for ingeniørarbejde er: Bygningingeniør, Stærkstrøms- ingeniør (Elingeniør), Svagstrømsingeniør (Elektronikingeniør), IT- ingeniør, Maskiningeniør, Exportingeniør, Kemiingeniør, Miljøingeniør, Biotekingeniør, Skov- og Landskabsingeniør Både mænd og kvinder, er ingeniører. 14
15 15 UDFORDRINGEN I udfordringen rammesættes hele forløbet. Her introduceres udfordringen: Eleverne modtager en mail fra Mary som bor i England. Mary og hendes ven Michael bor over- for hinanden, og deres værelsesvinduer vender mod hinanden. De har brug for hjælp til at bygge en svæveflyver, som kan flyve mellem deres vinduer. På den måde kan de sende hinanden beskeder og måske endda små gaver. For at svæ- veflyveren skal kunne flyve fra det ene vindue til det andet, skal den kunne flyve 3 meter i en lige linje og ideelt kunne bære en vægt på 10 gram. Den skal bygges af til- gængelige hverdagsmaterialer, så Mary og Michael selv kan bygge en tilsvarende mo- del. Klassen skal hjælpe dem og arbejde som ingeniører ved at designe og bygge en svæve- flyver, der lever op til Mary og Michaels kriterier. I denne del aktiveres elevernes hverdagsforståelse af svæveflyvere, materialeegenskaber og fysiske kræfter, hvorefter de introduceres for Ingeniørens arbejdsproces, 5- fase model som arbejdsmetode. 15
16 16 Ingeniørens arbejde Start en diskussion i klassen om Ingeniørens arbejdsproces. Følgende scenario kan anvendes efter behov. Eleverne kan diskutere deres svar i makkerpar først. Noter ele- vernes svar og gruppér dem i forhold til arbejdsprocessens fem faser undersøg, få idéer, planlæg, byg og gør det bedre. Tip: Eleverne har som regel ikke så svært ved at tænke på ting, som relaterer til få idéer, planlæg og byg - faserne, men tænker ikke nødvendigvis automatisk på undersøg og gør det bedre - faserne. Generelt spørgsmål Hvad laver ingeniører? Eksempel på et scenario Hvad ville en ingeniør være nødt til at gøre, for at kunne løse et problem som fx at fin- de en måde, hvorpå biler kan krydse en flod? Spørgsmål der tilskynder eleverne at tænke på undersøg - fasen Hvad ville en ingeniør være nødt til at gøre inden han/hun bygger broen? Hvad ville en ingeniør være nødt til at gøre helt fra begyndelsen, hvis han/hun gik ned for at kigge på floden? Spørgsmål der tilskyder eleverne at tænke på gør det bedre - fasen Hvordan kan en ingeniør vide, om broen fungerer som den skal? Hvis broen ikke fungerede som den skulle, hvad var så det næste, ingeniø- ren skulle gøre? Vis eleverne diagrammet over Ingeniørens arbejdsproces (se Appendiks 1), og bed dem om at vælge de faser, der svarer til hver gruppe af svar. Ingeniører arbejder med 16
17 17 alle mulige slags problemer, og de følger ikke altid arbejdsprocessens faser i række- følge (og nogle gange springer de tilbage til en tidligere fase og begynder igen for at forbedre det, de har lavet). 17
18 18 Præsentér udfordringen Læs e- mailen fra Mary og Michael højt for eleverne, og vis dem illustrationen af deres huse med soveværelsesvinduerne. Spørg eleverne, om de kan komme i tanker om andre sjove måder, hvorpå Mary og Michael kan sende hinanden beskeder (og gaver) mellem deres soveværelsesvinduer (fx ved at opstille et trissesystem eller ved at signalere til hinanden med morsekoder). De kan diskutere deres idéer i makkerpar først. Påmind dem til sidst i diskussionen, at Mary og Michael har spurgt dem om, hvordan man laver en svæveflyver. I denne udfordring arbejder eleverne som ingeniører i ae- rodynamik. Ingeniører i aerodynamik arbejder med udfordringer, der har at gøre med ting, som flyver. 18
19 19 Krav til produktet Bed eleverne om i små grupper om at opstille en liste over ting, som svæveflyveren skal være i stand til at kunne, for at løse udfordringen fra Mary og Michael. Disse kal- des kriterier. Noter det, grupperne finder på, så de kan referere til det igen senere. Hovedkriterierne er: Svæveflyveren skal kunne flyve mindst 3 m (således den kan nå det andet hus) Svæveflyveren skal kunne flyve i en lige linje (så den kan flyve igennem det andet vindue) Svæveflyveren skal være lavet af hverdagsmaterialer (så Michael og Mary kan lave den) Om muligt, skal svæveflyveren være i stand til at bære en ekstra vægt på 10 g (som repræsenterer gaver) 19
20 20 INGENIØRENS ARBEJDSPROCES Arbejdsprocessen indeholder dels en introduktion til de 5 faser i arbejdsprocessen. Eleverne finder blandt andet ud af, at en svæveflyvers bevægelse er resultatet af alle de kræfter, der påvirker det, især VÆGT og OPDRIFT, og en fin balance mellem disse to kræfter er nødvendig for, at svæveflyveren flyver i en lige linje. Dette klæder dem på til ingeniørens arbejde med at designe, bygge og forbedre deres eget svævefly med udgangspunkt i kravene til produktet. 20
Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring
Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at
Læs mereSug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs merePust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi
Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik Menneskekroppen, Åndedrætssystemet
Læs mereSUG DET OP Byg en støvsuger. Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik
SUG DET OP Byg en støvsuger Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik 2 Ingeniørens Udfordring Lærervejledning Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet: Engineer
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereRam tonen Design og konstruktion af en lydgenerator
Ram tonen Design og konstruktion af en lydgenerator Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik Lyd og akustisk teknologi 2 Ingeniørens udfordring Lærervejledning Materialet er
Læs mereINGENIØRENS VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING klasse natur/teknologi Varighed: kl eksklusiv frokost
INGENIØRENS VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING 4.-6. klasse natur/teknologi Varighed: kl 9.30-12.00 eksklusiv frokost Emneord Design, undersøgelse, teknologi, måleudstyr INGENIØRENS VÆRKSTED Lærervejledning Udarbejdet
Læs mereIngeniørens udfordring
Ingeniørens udfordring 1 Udfordring! Der mangler ilt i kabinen Hvad har I brug for at vide, for at kunne løse de:e problem? multimedia.pol.dk 2 Program Om Engineer Hvad er teknologi? Hvordan arbejder en
Læs mereVARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring
VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik Indhold Introduktion side 3 Undervisningsforløbets opbygning side 5 Del 0 Introduktion til teknologi side 7
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereVidenskab & Teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.
Læs mereKend din vandforsyning
Lærervejledning Kend din vandforsyning for indskolingen i Esbjerg Kommune Skoleåret 2019/2020 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for klassens deltagelse
Læs mereHåndværk og design. Måloversigt
og design Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompe tencer til at
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereIngeniørens innovative arbejdsproces
Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledning Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledningen giver inspiration til, hvordan du forud for undervisningen i Dansk Arkitektur Center klæder dine
Læs mereBeton, et stærkt materiale
Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereKend din lokale vandforsyning
Lærervejledning Kend din lokale vandforsyning for 1. klasserne i Varde Kommune Skoleåret 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 1. klassernes
Læs mereFremtiden tilhører de kreative
LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education
Læs mereSkil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.
Karl skal på genbrugsstationen, og han vil gerne sørge for, at skraldet bliver sorteret rigtigt, så vi kan genbruge de mange dyrebare råmaterialer. I dag har han en masse forskellige kugler og bolde, og
Læs mereVARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring. LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik
VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 10 Udfordringer... 5 En problemløsende tilgang... 5 Materialet opbygning...
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereWorkshop Ingeniørens udfordring
Workshop Ingeniørens udfordring Undervisning i Teknologi v/ Anette Vestergaard Nielsen NTS-Centeret avn@nts-centeret.dk 1 Det når vi i dag! Om teknologi i undervisningen. Dagens udfordring. Jeres udfordring.
Læs mereLær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka
Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad
Læs mereBYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI
Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets
Læs mereINNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN
ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereBYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI
Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereDenne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!
Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereLærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk
Bærbare Bøger Et undervisningsforløb i håndarbejde som valgfag i 8.-9.-klasse om»mærkelige og uvirkelige ting«. Af Liv Berger Madsen I forbindelse med mit bachelorprojekt om kreativitet i håndarbejde og
Læs mereLEGO Education. Videnskab & Teknologi. Kreativ naturvidenskab NATUR/ TEKNOLOGI KLASSE. Fremtiden tilhører de kreative
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education NATUR/ TEKNOLOGI 1.-6. KLASSE Videnskab & Teknologi Kreativ naturvidenskab MEKANIK PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Anskueliggør mekanikkens verden Videnskab
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereFliseteknik, materialer og natursten
Modul 2 Varighed 2 uger. Inden vi går i gang er det vigtigt, at du har forstået modulets læringsmål, derfor skal vi gennemgå modulets mål og casens omfang i fællesskab. Casens omfang indeholder 13 punkter
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereCamp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs mereDialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv
Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk
Læs mereDIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA
sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com
Læs mereLÆRERVEJLEDNING SIDE 1
INDLEDNING Elever i børnehaveklasse til og med 3. klasse lærer sammen, hvordan de er online på en sikker måde. Klasseaktiviteterne og opgavearkene i denne lærervejledning er baseret på lektioner fra programmet.
Læs mereAt Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.
Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereEnergi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Indskoling - Energi og læring
Indskoling - Energi og læring 1 Velkommen til Energitraileren I Energitraileren er samlet forskelligt udstyr, som kan give en aktiv praksisnær og undersøgende læring om emnet energi. Elevernes tilegnelse
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereNatur/teknologi 3. kl
Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereHistorien om Leonardo da Vinci Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi
Pædagogisk vejledning Historien om Tema: Fag: Målgruppe: Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi 2-3. Klasse Billedet er taget fra tv-udesendelsen Tv-udsendelse:
Læs mereBYG BOLIGER TIL BRASILIENS BØRN UDFORDRING KRAV. Engineering Day MATERIALER I STARTPAKKEN Rundstok, elefantsnot, sugerør, tape, pap, et lod m.m.
BYG BOLIGER TIL BRASILIENS BØRN Engineering Day 2018 MATERIALER I STARTPAKKEN Rundstok, elefantsnot, sugerør, tape, pap, et lod m.m. MATERIALER OG VÆRKTØJ, SOM I KAN KØBE ELLER LEJE Ispinde, vat, elefantsnot,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7.-10. klasserne i Esbjerg Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der ønsker at deltage i DIN Forsynings undervisningsforløb
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereÅrsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse
Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne
Læs mereScience: Færdigheds- og vidensmål for klasse
Skabelon til formålsbeskrivelse for særlige fag på Sejergaardsskolen Science: Færdigheds- og vidensmål for 0. 1. klasse Formål med faget science: Faget tager afsæt i naturfagenes fascinerende univers,
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mere