Hjernen&Hjertet Dagtilbud
|
|
- Per Brøgger
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Revideret maj 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Introduktion til SprogTrappen... 3 Ny viden om børns sprogudvikling Sprogudvikling er en del af andre udviklingsområder Sprogindlæring finder sted hele tiden Læringsmiljø frem for nu-øver-vi-sprog Trin og udviklingszoner frem for alder... 5 SprogTrappens indhold/rammebeskrivelse De seks udviklingstrin Sproglige Udviklingszoner Mestringsskalaen for mikro-progression: Tegn på læring... 7 Spørgsmål og svar om SprogTrappen Arbejdsgang for ledere i dagtilbud Før Arbejdsgang for pædagogiske medarbejdere Før (indplaceringen) Under Efter Hjernen&Hjertet Dagtilbud 1/10
2 1. Indledning De følgende sider handler om SprogTrappen. Du vil kunne læse om, hvad SprogTrappen er for et redskab og hvilken viden om børn og sprogudvikling, der ligger bag. Desuden vil du kunne læse, hvordan du og dine kolleger kan bruge SprogTrappen i jeres daglige arbejde med børn mellem 0 og 3 år. Som tilknytning til denne vejledning findes der en Systemvejledning. Systemvejledningen finder du i Hjernen&Hjertet under fanen hjælp. 2/10
3 2. Introduktion til SprogTrappen SprogTrappen er et it-baseret redskab, der hjælper dig og dine kolleger til systematisk at beskrive og reflektere over et barns sproglige udvikling. Formålet er, at I dermed bedre kan tilrettelægge jeres sprogpædagogiske arbejde med udgangspunkt i både forskningsbaseret viden og egne erfaringer. SprogTrappen hjælper ligeledes med at identificere børn, der er forsinkede i deres sprogudvikling. Redskabet kan udpege specifikke områder, hvor barnet mangler erfaring, og hvor de voksne i barnets liv, med fordel, kan sætte ind for at støtte barnets sprogudvikling. SprogTrappen er således et forebyggende, sprogpædagogisk redskab, hvis formål er at sikre optimal udvikling og læring hos alle børn mellem 0 og 3 år. Det, der er særligt ved SprogTrappen, og som du nok vil opleve som nyt, er den måde, hvorpå du får hjælp til at nuancere dit blik på barnets sprog. SprogTrappen har nemlig ikke kun fokus på et barns formelle sprog (for eksempel barnets ordforråd), men også på fem andre områder, som den nyeste forskning viser, har afgørende betydning for barnets sprogudvikling. Du vil altså opleve, når du bruger SprogTrappen, at du foruden at skulle vurdere barnets formelle sprog, også vil blive bedt om at vurdere for eksempel dets legeudvikling og kognition. Det er ud fra dine pædagogiske observationer i hverdagen, at der skabes et billedet af barnets aktuelle sproglige udvikling og dets placering på SprogTrappen. Indplaceringen af barnet sker altså på baggrund af dit og dine kollegers grundige kendskab til barnet i en hverdagskontekst. Løbende indplaceringer på SprogTrappen bidrager til en dokumenteret pædagogisk hverdagsviden og efterfølgende opmærksomhed på de områder i læringsmiljøet, hvor barnet mangler erfaring. Eksempelvis kommunikativ- og sproglig deltagelse i leg eller i samspillet med andre børn. Ny viden om børns sprogudvikling Sprogudvikling er en del af andre udviklingsområder Sprogudvikling handler ikke blot om at fodre barnet med sprogligt input som ord og begreber. Den nyeste forskning indenfor området viser, at et barns sprogindlæring også er afhængig af barnets udvikling på flere andre områder, som for eksempel leg og relationer. Forskningen viser desuden, at det ikke giver mening udelukkende at koble et barns alder og ordforråd, når man skal vurdere, om barnet udvikler sig sprogligt. Et barn på 2 år kan sagtens befinde sig på et tilfredsstillende trin i sin sproglige udvikling, selvom det måske halter lidt med ordforrådet. Så længe barnet har en tilpas udvikling på andre områder, der er vigtige for dets sprogudvikling. Omvendt kan et barn have et veludviklet ordforråd, men ikke have for eksempel gode sociale relationer til de andre børn i gruppen. Herved får barnet ikke erfaring med at anvende sit ordforråd til at skabe og fastholde relationer til andre. Og dette kan faktisk på trods af det gode ordforråd - hæmme barnets mulighed for at udvikle et alderssvarende sprog ved 3-års alderen. Med SprogTrappen bliver du og dine kolleger opmærksomme på, at det er forskellige områder, der skal arbejdes med, for at sikre de to børn (i ovenstående eksempler) optimal sprogindlæring. SprogTrappen nuancerer således forståelsen af den sproglige udvikling hos børn og giver dig og dine kolleger en tilsvarende nuanceret forståelse af, hvad jeres børn har brug for, for at nå toppen af SprogTrappen, når de er i 3-års alderen. SprogTrappen hjælper jer hermed til at reflektere over, hvordan I bedst muligt sikrer høj kvalitet i sprogudviklingen i jeres dagtilbud, så alle børn får lige muligheder for at udvikle sig og være en del af fællesskabet. 3/10
4 Figur 1: Udviklingsområder, der er afgørende for et barns sproglige udvikling Funktionelt sprog Formelt sprog Legeudvikling Relationer og socialt samspil Fælles opmærksomhed og pegegestik Kognition Et alderssvarende, nuanceret sprog er resultatet af et vellykket samspil mellem en række udviklingsområder, hvor det formelle sprog (udtale, ordforråd) blot er et bidrag til udviklingen. De forskellige områders indbyrdes afhængighed betyder samtidigt, at manglende udvikling på et eller to områder kan spænde ben for andre områder - og derved svække muligheden for at udvikle et alderssvarende sprog ved 3-års alderen. Eller anderledes formuleret: Hvis et eller flere af udviklingsområderne ikke udvikles, blokerer de for barnets vej op ad SprogTrappen og dermed for barnets samlede sprogudvikling Sprogindlæring finder sted hele tiden Sprogudviklingen sker ikke først, når et barn begynder at tale. Den forudgående kommunikative udvikling har afgørende betydning. Et barn lærer sprog i alle de sammenhænge, hvori barnet indgår: Når det har blikkontakt, når det observerer, når det deltager i aktiviteter og relationer, når det lytter, pludrer, peger, gestikulerer, bruger ansigtsmimik, leger og forsøger sig med sine første ord. Dette er alt sammen kommunikative erfaringer, emotionelle erfaringer og samspilserfaringer, som er afgørende for en alderssvarende sprogudvikling ved 3-års alderen. Heraf følger også, at manglende erfaringer, med at indgå i et nuanceret kommunikativt samspil med andre børn og voksne, får afgørende betydning for barnets sprogudvikling og generelle trivsel. Samt for barnets forståelse af sig selv som en del af fællesskabet, det være sig i familien eller i dagtilbuddet. Udvikling og læring bygger således altid videre på den viden og de færdigheder, barnet allerede har: Den dag, barnet udtaler sit første ord, er en særlig begivenhed for de voksne omkring barnet. Men faktisk er der ikke tale om en skelsættende mærkedag, men en naturlig følge af en sprogudvikling, der har fundet sted kontinuerligt, siden barnet blev født og efterhånden med større og større kompleksitet. Derfor er det vigtigt, at have fokus på barnets sprogudvikling lige fra barnets fødsel. Et barns muligheder særligt et helt lille barns for at udvikle sprog er stærkt afhængig af, hvordan barnet bliver mødt i samspillet med omgivelserne. Her er det afgørende, at samspillet tager udgangspunkt i fælles opmærksomhed, hvor der er respons og feedback på pludren og pegegestik, og hvor legen indeholder kommunikation, ord og sætninger. 4/10
5 2.1.3 Læringsmiljø frem for nu-øver-vi-sprog Vi ved således, at et barns sprogudvikling finder sted hele tiden og inkluderer de erfaringer, barnet får, når det for eksempel leger eller deltager i fællesskabet. Det betyder, at hvor vi tidligere tænkte sprogindlæring som noget, der typisk foregik i tidsafgrænsede ugentlige indsatser, tænker vi i dag i at skabe et stærkt sprogligt læringsmiljø, hvor sprogindlæring medtænkes i alle hverdagsrutiner og aktiviteter. En effektiv sprogindsats skal forankres i hverdagskonteksterne. Hvordan skaber man et stærkt, sprogligt læringsmiljø? Forskning viser, at man bedst opbygger et stærkt læringsmiljø ved at tage udgangspunkt i egne og kollegers fagprofessionelle kompetencer. Jeres viden og erfaring med børn og deres samspil er af afgørende betydning for at opnå et stærkt sprogligt læringsmiljø. SprogTrappen er et redskab, der kvalificerer jeres viden, mens den samtidigt sikrer kontinuitet og systematik i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. En af de ting, det er vigtigt at være opmærksom på, når man vil skabe et rigt læringsmiljø, er kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne. For eksempel, at der er en god interaktion og responsivitet. Det vil sige, at den voksne kan justere sit samspil og sproglige input, så det er tilpasset barnet. Det er kvaliteten og ikke kun kvantiteten af den kommunikative og sproglige udveksling, der er af afgørende betydning for børnenes sprogudvikling. En anden ting, det også er vigtigt at være opmærksom på, er at gøre legen til et centralt omdrejningspunkt. Vi ved nemlig nu, at børns lege fordrer og tilbyder nogle langt mere komplekse sproglige samspilsmuligheder end voksenstyrede aktiviteter. Sprogtrappen er med til at skærpe opmærksomheden omkring det at skabe et læringsmiljø, der har høj sprogpædagogisk kvalitet og er funderet i den seneste sprogpædagogiske forskning. Der vil naturligvis altid være børn, som har behov for en særlig indsats, for eksempel i form af en tidsafgrænset, ugentlig indsats. Det er imidlertid en pointe, at for at den særlige indsats skal virke, er der brug for, at barnet samtidigt møder et stærkt læringsmiljø. Det er her læringsskelettet skabes og hvorpå nye erfaringer fra den særlige indsats skal kobles og konsolideres Trin og udviklingszoner frem for alder Den forskning, der ligger til grund for SprogTrappen, fastslår, at alder ikke i sig selv er udviklings- og læringsskabende, selv om vi intuitivt forventer, at ældre børn kan mere end yngre børn. Udvikling og læring sker i takt med, at barnet opnår flere og flere erfaringer med deltagelse, medskabelse og samspil med omgivelserne. Det er summen af barnets samspilserfaringer med omgivelserne, ikke alderen i sig selv, der driver udviklingen frem. De fleste tests og vurderingsmaterialer har fokus på forholdet mellem et barns alder og færdigheder. SprogTrappen ser derimod på en anden sammenhæng: Sammenhængen mellem barnets udvikling af færdigheder -og erfaringerne med at bruge færdighederne i samspil med omgivelserne. For det er det, der udvikler et barns sprog. Et barn bevæger sig ikke op ad SprogTrappen pr. automatik, fordi det bliver ældre, men fordi det udvikler sig. Barnet indplaceres derfor ikke ud fra dets alder, men ud fra et udviklingsperspektiv baseret på, hvad barnet gør, forstår og siger, samt hvordan barnet deltager og er medskaber i hverdagskontekster. Det betyder, at du får et mere nuanceret syn på, hvor et barn befinder sig i sin sproglige udvikling. Det er væsentligt, fordi det understøtter dine refleksioner og dine konkrete initiativer i forhold til at tilrettelægge aktiviteter, indsatser og kommunikativt samspil, der er tilpasset barnets udvikling. 5/10
6 Fra forskning ved vi, at det vigtigste element i et barns tidlige udvikling er den voksnes tilpassede, kommunikative responsivitet. Det vil sige, at kunne tilpasse sit samspil på denne måde, kræver en bred forståelse af barnets viden, færdigheder og kompetencer og en kontinuerlig opmærksomhed på barnets udvikling. Når børn skal understøttes i at udvikle sig, lære nye færdigheder og anvende dem i relationer og sociale kontekster, kræver det, at de voksne indretter deres del af den gensidige samspilsproces til barnets niveau, ikke omvendt. Dagtilbudspersonale, dagplejere og forældre er langt bedre til at tilpasse sig et barns niveau, når de har indgående viden om børns udvikling på forskellige tidspunkter i udviklingsprocessen. SprogTrappens indhold/rammebeskrivelse SprogTrappen understøtter følgende elementer i arbejdet med børns sprogudvikling: Forebyggelse gennem systematisk dokumentation af tidlig (sprog)udvikling. At skabe et (sprog)pædagogisk understøttende og lærerigt miljø, der bidrager til sprogudvikling. Mulighed for at følge barnets sproglige udvikling over tid. Identifikation af børn med sproglige udfordringer med angivelse af indsatsområder og zonen for nærmeste udvikling De seks udviklingstrin SprogTrappen består af seks udviklingstrin, som repræsenterer den udvikling, som børn typisk gennemløber i perioden 0 til 3,6 år. Hvert udviklingstrin spænder over en periode på 6-8 måneder, hvilket giver plads til individuel variation hos det enkelte barn. De seks udviklingstrin: Udforskeren (typisk 0-7 mdr.) Kommunikatøren (typisk 8-14 mdr.) Førsteordsbrugeren (typisk mdr.) Sammensætteren (typisk mdr.) Treplus sætningsbrugeren (typisk mdr.) Komplekssætningsbrugeren (typisk 35 mdr.+) Sproglige Udviklingszoner På tværs af de seks udviklingstrin findes de seks udviklingszoner med tilhørende pejlemærker. Pejlemærkerne beskriver måden, hvorpå barnet typisk kommunikerer med omverdenen. De beskriver bl.a. hvilken legeudvikling, social udvikling og udvikling af gestik og øjenkontakt, vi typisk kan forvente. For at et barn skal have mulighed for at udvikle et alderssvarende sprog, skal han/hun danne erfaringer, deltagelses- og medskabelseserfaringer inden for følgende seks udviklingszoner: 6/10 Formelt sprog Funktionelt sprog Legeudvikling Fælles opmærksomhed og pegegestik
7 Kognition Relationer og social udvikling Vurderingen af barnets sproglige udvikling ud fra de seks udviklingszoner bestemmer, hvor barnet placeres på SprogTrappen. Barnet placeres på det trin, der har fleste pejlemærker der beskriver barnet. Hvis tre af pejlemærkerne relaterer sig til trin 3 og tre relaterer sig til trin 4, vil barnet altid blive placeret på det laveste af de to trin, dvs. trin 3 i dette tilfælde. Det samme gør sig gældende, hvis pejlemærkerne der beskriver barnet er fordelt på tre trin, med to beskrivelser på hvert trin. For hver af udviklingszonerne scores barnets mestringsniveau fra 1 4 for at dokumentere eventuel mikro-progression, dvs. barnets progression indenfor det enkelte trin. Dette er typisk relevant i forhold til børn, hvor fagpersonalet i hverdagen har en særlig opmærksomhed eller er bekymrede for barnets udvikling Mestringsskalaen for mikro-progression: Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan Tegn på læring Mellem hvert udviklingstrin findes en række Tegn på Læring, som er tegn på, at barnet tager tilløb til at bevæge sig op på næste udviklingstrin. Tegn på Læring har to formål. For det første giver fraværet af Tegn på læring fagpersonalet en tidlig indikation af, at barnet er gået i stå i sin sproglige udvikling. For det andet har Tegn på Læring til formål at give input til, hvilken sproglig støtte og indsats, det enkelte barn kunne drage fordel af fremadrettet. Rambøll SprogTrappen er et fantastisk værktøj til arbejdet med børns sproglige udvikling, da det understøtter fagpersonalet i at identificere barnets udviklingstrin (trinplacering), nærmeste (sproglige) udviklingszone og at det herigennem synliggør, hvordan fagpersonalet bedst støtter barnet i dets udvikling. Spørgsmål og svar om SprogTrappen Hvem skal bruge SprogTrappen? Det er en kommunal beslutning, hvem der bruger SprogTrappen. Det kan være en uddannet pædagog eller en dagplejer, der samarbejder med en dagplejepædagog. Indplaceringen forudsætter dog, at man har et bredt og nuanceret kendskab til barnet fra flere forskellige hverdagskontekster. Hvor lang tid tager det? Vi anslår, at indplaceringsprocessen for et enkelt barn tager ca. 10 minutter - de første gange måske lidt mere. Hvornår skal man første gang indplacere et barn på SprogTrappen? SprogTrappen kan anvendes fra barnets første tid i dagtilbuddet, men forudsætter, som nævnt ovenfor, et nuanceret kendskab til barnet fra flere forskellige hverdagskontekster. Skal man anvende SprogTrappen på alle børn? 7/10
8 Vi anbefaler, at SprogTrappen anvendes på alle børn. SprogTrappen er ikke tænkt som eksklusivt for børn, der vurderes at have udfordringer, men som et redskab til at styrke din og dine kollegers refleksion omkring jeres praksis. Til gavn for alle jeres børn. Kan jeg anvende SprogTrappen på et flersproget barn? Ja, det kan du, men SprogTrappen følger alene barnets dansksproglige udvikling over tid. Hvis for eksempel et flersproget barn begynder i dagtilbud og kommunikerer på sit modersmål, og ikke har kendskab til dansk, indplaceres barnet på Trin 1. Indplaceringen laves uden hensyntagen til viden, færdigheder og kompetencer på modersmålet. Det gælder også, hvis barnet har meget begrænset erfaring med dansk som andetsprog. Det flersprogede barns modersmålskompetencer påvirker altså ikke placeringen på SprogTrappen. Derfor kan det alligevel være værdifuldt at tale med forældrene om SprogTrappen og spørge dem, hvor de ville indplacere barnet. Hvis barnet har et godt og solidt udviklet modersmål, vil han/hun måske bevæge sig hurtigere op ad trappen eller endda springe nogle trin over. Hvor ofte skal man bruge SprogTrappen? Efter den første indplacering kan du på et hvilket som helst tidspunkt bruge SprogTrappen igen. For at du og dine kolleger lærer SprogTrappen at kende og kan bruge den understøttende i hverdagen, anbefaler vi, at indplacering sker hver måned ved opstart af modulet. Herefter anbefaler vi, at du bruger SprogTrappen med 6-7 måneders mellemrum. Det stemmer nogenlunde overens med den tid, det typisk tager for et barn at bevæge sig et trin op ad SprogTrappen. Hvis der er en sprogpædagogisk bekymring for et barn (som for eksempel udvikler sig langsomt), kan indplacering med fordel ske oftere, for eksempel hver måned. På den måde får du fastholdt blikket på barnets udvikling indenfor et enkelt trin på trappen, det vi kalder mikro-progression. Skal jeg gøre noget særligt, inden jeg begynder indplaceringen? SprogTrappen spørger ind til dine observationer fra hverdagen. Så du skal bare gøre det, du plejer: Observere barnet i rutiner, aktiviteter og i kontakten og samspillet med andre børn. Have en løbende dialog med både forældre og kollegaer om barnets udvikling og spørge nysgerrigt ind til, hvordan de oplever barnets deltagelse og medskabelse i børnefællesskaber. Skal jeg gøre noget, når jeg er færdig med indplaceringen? Efter indplacering er det en fordel, hvis du deler din viden om barnets trinplacering med dine kolleger, så I sammen kan reflektere over, hvilke tiltag I skal foretage i forlængelse af indplaceringen. Det er på samme måde oplagt, at dele indplaceringen med barnets forældre og indgå i en dialog om, hvordan I sammen bedst støtter barnets sproglige udvikling. For at hjælpe dig og dine kolleger i det fremadrettede arbejde, afsluttes hver indplaceringsproces med nogle få Tegn på læring. Det er eksempler på, hvad I kan gøre for at understøtte barnets udvikling og tilløb til næste trin på SprogTrappen. Kan jeg afbryde indplaceringsprocessen undervejs og genoptage den senere? Ja, det kan du sagtens. Husk altid at klikke på næste nederst til højre på siden, for at gemme dine svar. Hvis et barn har bevæget sig ned af trappen siden sidste indplacering, er der så noget, jeg har gjort galt? Et barn kan godt bevæge sig ned ad trappen (negativ progression). Det kan for eksempel ske, hvis barnet ikke trives, hvis det gennem længere tid ikke har været eksponeret for dansk eller hvis det har haft et høretab. En anden forklaring på manglende udvikling kan være, at barnet ikke oplever tilstrækkelige deltagelses- og medskabelsesmuligheder. Uanset årsagen, er det vigtigt, at du og dine kolleger reflekterer og responderer, når I oplever negativ progression. 8/10
9 Er det et mål, at barnet bliver placeret så højt oppe på trappen som muligt? Formålet med indplaceringen er, at du og dine kolleger skal kunne kommunikere og tale med barnet så tæt på barnets sproglige niveau som muligt. For at kunne dette, skal indplacering ske ud fra jeres reelle pædagogiske observationer af barnets viden, færdigheder og kompetencer. Dvs. ikke ud fra barnets alder eller ud fra hvor I ville ønske, at barnet befandt sig på SprogTrappen. Er SprogTrappen ikke blot dokumentation for dokumentationens skyld? SprogTrappens sigte er ikke at dokumentere for dokumentationens skyld. Formålet med SprogTrappen er derimod at bidrage til at skabe professionelle læringsfællesskaber, hvor du og dine kolleger deler et fælles sprog om barnets udvikling. SprogTrappen understøtter planlægning, evaluering og refleksion over egen praksis med udgangspunkt i både forskningsviden samt egne og fælles erfaringer. Hvad hedder de seks udviklingszoner, som SprogTrappen indeholder: - Formelt sprog - Funktionelt sprog - Legeudvikling - Fælles opmærksomhed og Pegegestik - Kognition - Relationer og Social udvikling Hvad hedder de seks trin på SprogTrappen? - Trin 1: Udforskeren - Trin 2: Kommunikatøren - Trin 3: Førsteordsbrugeren - Trin 4: Sammensætteren - Trin 5: Tre+ordsætningsbrugeren - Trin 6: Komplekssætningsbrugeren 9/10
10 3. Arbejdsgang for ledere i dagtilbud Før Før SprogTrappen anvendes, har du som leder ansvaret for følgende: Videreformidling af skal- og kan-opgaver som er besluttet af forvaltningen. Sikre at de pædagogiske medarbejdere er oprettet og har adgang til Hjernen&Hjertet. Afgøre, hvilke medarbejdere der skal foretage vurderingerne i dagtilbuddet og under hvilke rammer? 4. Arbejdsgang for pædagogiske medarbejdere Før (indplaceringen) Inden I anvender SprogTrappen, er det vigtigt, at I som medarbejdere: Har afklaret hvilke børn I skal vurdere/indplacere på SprogTrappen. Har observeret børnene i rutiner, aktiviteter samt i kontakten og samspillet med andre børn. Har læst systemvejledningen til Rambøll SprogTrappen. Er oprettet som brugere i systemet Under Barnet placeres på et trin for hver af de seks udviklingszoner. Barnet placeres ud fra det trin, som du vurderer, bedst beskriver barnet ud fra dine og dine kollegers refleksioner og observationer. Summen af disse placeringer viser hvor på SprogTrappen barnet befinder sig. For hver udviklingszone (på det pågældendes trin) scores barnets mestringsniveau fra 1 4 for at dokumentere mikro-progression dvs. barnets progression indenfor det enkelte trin. Dette er typisk relevant i forhold til børn, hvor fagpersonalet i hverdagen har en særlig opmærksomhed eller er bekymrede for barnets udvikling. Hvis du vælger mestringsniveauet Kan ikke på alle udviklingszoner, beder systemet dig genoverveje, om barnet i stedet skal placeres på et lavere trin. Vælger du mestringsniveauet Kan ved alle udviklingszoner, beder systemet dig ligeledes overveje, om barnet skal placeres på et højere trin Efter Når du har vurderet barnets trinplacering samt mikro-progression, kan du: Hente og analysere barnets resultatrapport. Hente en noterapport. Tilrettelæggelsen af indsatser bør altid ske ved at sigte mod det næste trin på barnets vej op ad trappen. Denne fremgangsmåde anbefales uanset, hvor meget barnet måske er forsinket i sin læring ud fra aldersnormen. I får bedst effekt af jeres indsats, når samspillet mellem voksen og barn (og mellem barn og barn) rammer det niveau, barnet er på vej mod, fremfor hvis indsatsen blot sigter mod et alderssvarende niveau. Hvis dine faglige observationer peger på, at barnet har en ikke-balanceret udvikling, dvs. spredte trinplaceringer på de seks udviklingsområder, er der grund til at være opmærksom på barnets udvikling, tage initiativ til dialog med forældrene og eventuelt drøfte barnet med dine kolleger eller andre fagprofessionelle. Meget spredte udviklingszoner kan være de første indikationer på et barn i sprogvanskeligheder eller i vanskeligheder på andre vigtige områder. 10/10
HVAD ER SPROGTRAPPEN INDHOLDET?
HVAD ER SPROGTRAPPEN INDHOLDET? VERSIONER AF SPROGTRAPPEN 1. Udarbejdet i et forsknings- og praksisfællesskab med Dagtilbud. Primært i Aarhus Kommune, Område Randersvej. Herefter anvendt i en lang række
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereForældremøde den Bifrost/Spanager
Forældremøde den 22.05.2019 Bifrost/Spanager 22.05.2019 Dagsorden 1. Velkomst ved Rikke, præsentation af aftens program 2. Oplæg ved Lisbeth om KIDS. 3. Oplæg ved Dorte vdr. vores fokuspunkter Modtagelse
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereLEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG
LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG Legestuen Denne lille pjece beskriver formålet med legestuen for både børn og voksne og beskriver endvidere, hvilke roller og ansvar, der ligger hos dagplejere og
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs merePædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Læs mereTilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereBørnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen
SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE Børnehuset Ved Åen FORMÅL DEN NYE RAMME SKAL SIKRE: At børn der skal sprogvurderes bliver det At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Påfuglen Daglig leder: Linda Nordam Larsen Dato og tidspunkt:12. oktober (observationer), samt møde med daglig
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereTilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden
Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereSkrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND
86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDen pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereVejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling
Vejledning til sprogvurderinger - og indskoling September 2016 I Holbæk Kommune arbejder vi systematisk og fagligt med udvikling af børns sprog og læsekompetencer. For at sikre pædagoger og lærere de bedste
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereHerning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet
Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4 1.4 Børnenes
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereReferat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18
Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Dagtilbuddets navn: Den selvejende institution Tjærbyvejens vuggestue Dato for afholdt pædagogisk tilsyn: 11/4 2018 Dato og tidsrum for iagttagelsesbesøg:
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereBeskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND
166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet
Læs merePUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse
PUB SPROG Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse jo tidligere investering - jo bedre afkast jo bedre livschancer KOMMUNIKATION GRAMMATIK ORDFORRÅD LYTTE OG TALE
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereDet gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.
Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereAftale for Firkløveret
(Tema: Trivsel) Det er et mål, at alle børn i dagtilbuddet deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer. A. Der er progression i den generelle trivsel
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereRESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune
RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mere