Center for Dagtilbud

Transkript

1 Center for Dagtilbud Kvalitetsrapport 2012

2

3 Forord Velkommen til læsning af Næstved kommunes første kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. I Næstved vil vi gerne klæde børnene på til fremtiden, og bidrage til at de får gode forudsætninger for dannelse og uddannelse. Derfor er vores daginstitutioner og dagpleje ikke blot et pasningstilbud, men et sted hvor børn skal trives, udvikle sig og lære. Børnenes nysgerrighed skal understøttes, så de motiveres til livslang læring. Vi vægter kvaliteten i dagtilbud højt, og der er således fokus på forskellighed, fællesskab og faglighed, herunder det gode læringsmiljø, engageret velkvalificeret personale samt forældreinddragelse. Rapporten giver et overblik over de tiltag der er gang i på området, og giver samtidig mulighed for at stille skarpt på det, der skal udvikles i den kommende periode. Det er kvalitetsrapportens styrke at ledere, medarbejdere og forældre alle har været involveret i processen på forskellig vis, således at flere perspektiver kan bringes i spil. Kvalitetsrapporten er tænkt som et fælles afsæt for drøftelse af, hvordan vi fortsat kan arbejde med at udvikle dagtilbud med høj kvalitet. Vi ser frem til denne drøftelse! Søren Dysted formand for Børneudvalget Johnni Helt chef i Center for Dagtilbud 3

4 Indhold Indledning og formål med rapporten... 5 Baggrund og metode... 6 Pædagogisk udvikling... 7 Læreplaner... 8 De 6 læreplanstemaer... 9 Barnets alsidige personlige udvikling... 9 Barnets sproglige udvikling... 9 Barnets sociale udvikling...10 Natur og -videnskab...11 Krop og bevægelse...12 Kulturelle udtryksformer...13 Arbejdet med dokumentation og vurdering/evaluering...14 Spørgeskema til medarbejderne vedrørende arbejdet med læreplaner...18 Refleksioner i forhold til arbejdet med læreplaner, dokumentation og evaluering...20 Spørgeskema til forældrebestyrelserne...21 Refleksioner i forbindelse med resultaterne...21 Spørgeskema til forældre vedrørende kvalitet i dagtilbud...22 Refleksioner på baggrund af Survey...22 Opsamling af øvrige punkter fra de pædagogiske tilsyn...24 Mest hyppige anbefalinger der gives på tilsynene...26 Politiske mål...26 Resultat kostpolitik...26 Resultat krop og bevægelse...27 Refleksioner i forhold til politisk udmeldte mål...28 Opsamling af tilsyn i dagplejen...28 Refleksioner i forhold til tilsyn i dagplejen...31 Opsamling af tilsyn i de private institutioner...31 Refleksioner over pædagogisk tilsyn i de private institutioner...33 Sprogindsats/sprogvurdering:...34 Refleksioner i forhold til sprogvurdering...35 Overgang fra Børnehave til skole/sfo:...36 Opgørelse over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver 6 år...36 Overgang fra dagpleje/vuggestue til Børnehave...36 Refleksioner i forhold til overgange...36 Ressourcer:...37 Kommunens dagtilbudsstruktur...37 Kapacitet...37 Dagtilbudstyper...38 Personaleressourcer og åbningstid...38 Særlige indsatser og specialtilbud...38 Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer og ressourceinstitutioner...39 Personale...39 Kompetenceudvikling...40 Kompetenceudvikling i distrikterne...40 Kompetenceudvikling 2011 og Refleksioner i forhold til kompetenceudvikling...42 Ledelse...43 Sygefravær...43 Sammenfatning af kvalitetsrapportens hovedpunkter...43 Historier fra de enkelte institutioner

5 Indledning og formål med rapporten Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL, skal kommunerne senest ved udgangen af 2012 have udarbejdet og offentliggjort faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet en såkaldt kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i dagtilbudslovens 1 og7 og 5. Formålet med rapporten er overordnet at give et samlet billede af kvaliteten i det pædagogiske arbejde i Næstved kommunes dagtilbud med fokus på trivsel, læring og udvikling og skabe et overblik over de udviklingsmuligheder, der kan være brug for i den kommende periode. Derudover er formålet at samle den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå Kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de evt. kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år og denne rapport er den første af slagsen inden for dagtilbudsområdet i Næstved kommune. Center for Dagtilbud har udarbejdet kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet med udgangspunkt i den praksis, der er på dagtilbudsområdet i Næstved kommune og er inspireret af KL s model for udarbejdelse af kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporten kan bruges til en gensidig refleksion i distrikterne og samtidig danne grundlag for refleksion, vurdering og udvikling på dagtilbudsområdet i samarbejde mellem Kontaktudvalg, MED udvalg, Forældrenævn, Børneudvalg og Center for Dagtilbud. Der udarbejdes ikke en decideret kvalitetsrapport i forhold til det enkelte dagtilbud, men rapporterne fra de pædagogiske tilsyn, som gennemføres systematisk på de enkelte dagtilbud, suppleret med indsamlede facts der ikke indgår i tilsynet, systematisk opsamling af arbejdet med læreplaner samt praksisfortællinger i forhold til udvalgte mål, danner grundlag for en fælles kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år og vil således indeholde opsamling af pædagogiske tilsyn for to år. Denne rapport indeholder opsamling fra pædagogiske tilsyn for 2011 og Center for Dagtilbud er ansvarlig for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af to dele, hvoraf den ene omhandler: Overordnet beskrivelse af arbejdet med arbejds- og strategigrundlaget for de 0-6 årige, de fælles overordnede læreplaner. Konkrete beskrivelser af arbejdet med læreplaner og de 6 læreplanstemaer, herunder opsamling af dagtilbuddenes arbejde med dokumentation og evaluering af læreplaner. En generel opsamling i forhold til dagtilbuddenes arbejde med virksomhedsplaner. Iværksatte udviklingstiltag fra Center for Dagtilbud omkring personaleudvikling og pædagogisk udvikling. Konkrete praksisfortællinger fra de enkelte dagtilbud. Den anden del af kvalitetsrapporten indeholder sammenlignelige data: Der tages udgangspunkt i KL s forslag til sammenlignelige data, som fremgår af KL s Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Det drejer sig om følgende områder: Børns overgange fra en institutionsform til en anden Sprogvurderinger af 3-årige Ledelse og ledelsens muligheder for efter - og videreuddannelse Det pædagogiske personales muligheder for efter - og videreuddannelse Skoleudsættelser Ressourcer (kapacitet og dækningsgrad) Personaleressourcer Specialressourcer Åbningstider Dagtilbudstyper (kommunale/private daginstitutioner, dagpleje, vuggestue, børnehaver og integrerede institutioner) Økonomi, opgjort på årsbasis Takster heraf forældrebetalingsandel Sygefravær 5

6 Baggrund og metode Det pædagogiske tilsyn danner rammen for indsamlingen af størstedelen af materialet til kvalitetsrapporten. På tilsynet, der foretages af de pædagogiske konsulenter, gennemgås institutionens praksis ud fra overskrifterne i virksomhedsplanen. Af virksomhedsplanen fremgår det hvordan værdierne fra Børne- og Ungepolitikken og Arbejds- og Strategigrundlaget og læringssynet bliver omsat til praksis i den enkelte institution. Den enkelte institutions målsætning for det pædagogiske arbejde er beskrevet ud fra de 6 læreplanstemaer. Derudover er der konkrete beskrivelser af praksis i forhold til specifikke pinde inden for det pædagogiske arbejde, forældresamarbejde og personalesamarbejde/personaleudvikling, ledelse og økonomi og Næstved kommunes overordnede værdier for personalesamarbejde og ledelse er ligeledes beskrevet i forhold til egen praksis i institutionerne. Virksomhedsplanerne er tilgængelige i institutionen og kan i mange tilfælde findes på institutionens hjemmeside. De pædagogiske tilsyn foretages hvert andet år i de kommunale institutioner, herunder den kommunale dagpleje og hvert år i de private institutioner. Selve tilsynet har en varighed af 3-3,5 time. Der deltager minimum leder og en medarbejderrepræsentant i tilsynsbesøgene. Der er mulighed for at en forældrebestyrelsesrepræsentant kan deltage, og det er ligeledes muligt at flere medarbejderrepræsentanter kan deltage. Denne kvalitetsrapport rummer en særskilt opsamling af fra tilsyn i henholdsvis de kommunale daginstitutioner, dagplejen og de private institutioner. spørgeskema, der er udarbejdet af Pædagogisk team. Det fremgår bl.a. hvilke temaer der generelt har været arbejdet med, bevidstheden i forhold til børnenes læring og de metoder der anvendes, eksempler på interaktioner mellem barn/børn og pædagoger, hvordan der arbejdes med undersøgelsesmetoder, dokumentation og evaluering og hvordan der videndeles og skabes plads til refleksion og læring i medarbejdergruppen. Ligeledes er forældrebestyrelsens oplevelse af arbejdet med læreplaner opsamlet via et spørgeskema. Derudover har alle forældre i 8 institutioner, fordelt i de 4 distrikter været inddraget i en survey undersøgelse om deres oplevelse af kvaliteten i deres barns dagtilbud, som ligeledes vil fremgå af kvalitetsrapporten. Institutionerne er tilfældigt udvalgt, dog med en sikring af at der er store og små institutioner repræsenteret, og at der både er institutioner fra land og byområder. De pædagogiske tilsyn tager udgangspunkt i dagtilbudsloven og i kommunens vedtagne mål og politikker. Tilsynene tager afsæt i institutionernes skriftlige materiale i arbejdet med virksomhedsplan og læreplaner, samt en rundvisning i institutionen. Tilsynet er dialogbaseret og er dels en status på institutionens arbejde, dels en udviklingsorienteret sparring i forhold til institutionens videre arbejde. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Center for Dagtilbud og sammenfattet af pædagogisk team. De punkter og data, der ikke har kunnet blive samlet op via de pædagogiske tilsyn er sideløbende indhentet og beskrevet af de relevante fagpersoner i center for dagtilbud. På tilsynet er det undersøgt hvordan den enkelte institution arbejder med læreplaner ud fra en skabelon/ Dagtilbudsloven Instituationens praksis Kommunens børnepolitik, mål og rammer Institutionens mål og værdier Før og nu Fremtid 6

7 Pædagogisk udvikling Gennem de senere år er der sket en stor forandring i opfattelsen af den pædagogiske faglighed. Tidligere har mange pædagoger opfattet det som pædagogens kerneydelse at give børnene omsorg og skabe tryghed. Det er ikke længere alene pædagogens kerneydelse, men det er dog stadigvæk en forudsætning for læring og dermed en grundydelse, som skal leveres. Alle lærer bedre, når de oplever at være i omsorgsfulde omgivelser og er trygge. I dag kan vi se, at dagtilbud opfattes som et læringsog udviklingsrum for børnene, og vi har som pædagoger et ansvar for børnenes læring. Vi skal sikre at børnene har optimale muligheder og vores opgaver er også at være medvirkende til at nedbringe følgerne af negativ social arv. Vi må arbejde på at finde veje til børns læring og sikre os at de metoder vi anvender, målretter sig børn i alderen 0-6 år. Der er altså ikke tale om at trække skolen ned i dagtilbuddet, men at skabe forudsætninger for at barnet kan lære. Det pædagogiske personale skal udfordre barnets nysgerrighed, barnets lyst til at udforske og fordybe sig, samtidig med at barnet lærer sig noget om den virkelighed, som det er en del af. Det bliver mere og mere nødvendigt at kunne tænke systematisk og arbejde didaktisk (bl.a. kunne planlægge ud fra det vi ved børnene skal lære, møde dem hvor de er, tilbyde dem det mest optimale læringsmiljø og reflektere over/ følge op på hvordan det lykkes). I arbejdet med kvalitetsrapporten har vi valgt at tage afsæt i, at vi i forvejen i Næstved Kommune har en Børne- og Ungepolitik, samt udarbejder og har udarbejdet følgende pædagogiske materialer: Strategi og arbejdsgrundlag for arbejdet på Dagtilbudsområdet Læringsguide til inspiration for de pædagogiske tiltag på baggrund af Strategi- og arbejdsgrundlaget. Koncept for proces og indhold i forbindelse med pædagogisk tilsyn. De enkelte dagtilbuds virksomhedsplan, som danner grundlag for det pædagogiske tilsyn. Fælles overordnede læreplaner for aldersgrupperne 6-18 måneder, måneder, 3-4 år, 4-5 år og 5-6 år med progressive mål for de enkelte aldersgrupper inden for hvert af læreplanstemaerne, således at man kan se udviklingen hos børnene. Der arbejdes med alle 6 læreplanstemaer i løbet af året. De enkelte dagtilbuds detailplaner, hvor de overordnede mål beskrives konkret og hvor arbejdet planlægges. Dette danner sammen med virksomhedsplanen grundlag for det pædagogiske tilsyn. Pædagogerne inddrager de fysiske, psykiske, og æstetiske områder i forhold til børnenes læringsmiljø (børnemiljø) når der udarbejdes detailplaner. Det fysiske omhandler bl.a. rum, indretning, lys, lyd og temperaturer, det psykiske omhandler bl.a. anerkendelse og omsorg og tilpasse udfordringer og det æstetiske omhandler bl.a. erkendelser gennem sansemæssige oplevelser. De enkelte dagtilbud udarbejder for- og efterundersøgelser, som dels har til formål at indkredse børnenes intuitive viden - det, som børnene ved om det pågældende emne/tema, som der arbejdes med og samtidig også til at vurdere børnenes læring efterfølgende med henblik på udvikling af de pædagogiske processer. Derudover arbejdes der med pædagogisk dokumentation på børnenes, forældrenes og personaleniveau med henblik på dels formidling, dels refleksion og vurdering. Der arbejdes med refleksionsredskaber, f.eks. logbøger der understøtter arbejdet med refleksion over de pædagogiske processer og videreudvikling af disse (Hvad gjorde jeg, hvordan reagerede børnene, hvilke tanker satte det i gang hos mig, hvad vil jeg gøre mere af efterfølgende). Der anvendes ikke ét specifikt vurderings/evalueringsredskab, men der stilles flere redskaber til rådighed, som institutionerne kan anvende både i forhold til de voksnes refleksioner og børnenes læring. Der arbejdes med en særlig detailplan for børn i udsatte positioner, som har til formål at organisere en fokuseret indsats hvor det er nødvendigt, men i et inkluderende børnefællesskab, og i sammenhæng med detailplanen for hele gruppen. Pædagogerne sprogvurderer børnene (Syddansk Universitet og Mikroværkstedet) og handler efterfølgende, hvis der er behov for en fokuseret eller særlig indsats, samtidig med at der hele tiden arbejdes med at videreudvikle en sprogunderstøttende praksis i det daglige arbejde. Der udarbejdes handleplan for børn, der får udsat skolestart. 7

8 Læreplaner Alle dagtilbud I Næstved arbejder ud fra fælles overordnede lære- og udviklingsplaner, der er politisk vedtaget i byrådet. De fælles overordnede lære og udviklingsplaner retter sig mod alle børn i alderen 0-6 år og sigter mod hele barnets udvikling og læring. De indeholder de mål, der skal arbejdes med i forhold til den enkelte aldersgruppe og indeholder alle de elementer, som dagtilbuddene skal arbejde med jfr. kravene i dagtilbudsloven. Målene i de overordnede lære og udviklingsplaner er tænkt, som værende vejledende i forhold til planlægning af den pædagogiske praksis. Det vil sige, indholdet og selve udarbejdelsen af detailplaner ligger hos det pædagogiske personale. Mens alle temaer og fokusområder skal indgå, er det op til det enkelte dagtilbud selv at beslutte hvordan, dog sådan at arbejdet understøtter værdierne i Strategi- og Arbejdsgrundlaget. Hvis der er et barn i den lille gruppe, som er i en udsat position og dermed har behov for særlig opmærksomhed og læring, udarbejdes der også en særlig detailplan for dette barn, men udførelsen sker sammen med den øvrige børnegruppe. Der er altså i sådan et tilfælde tale om to detailplaner, som skal spille sammen. med at der er et tema som handler om noget konkret, som f.eks. smådyr i naturen. Alle daginstitutioner udarbejder egne detailplaner med udgangspunkt i de overordnede læreplaner. Modning + læring + (erkendelse) = udvikling Kundskaber Viden Læring - ydre Formel og uformel Det, vi gør med børnene og de rammer, vi skaber for dem Færdigheder Kunnen Værdier, holdninger, følelser Erkendelse - indre Måden vi gør det, vi gør. Relationerne og kommunikationen Læreplanerne indeholder de 6 læreplanstemaer fra lovgivningen, som vi, i Næstved arbejder med som tema- og fokusområder. Tema er krop og bevægelse, kulturelle udtryk og natur/naturvidenskab. Fokus er sproget, det personlige og det sociale. Både tema og fokus vægtes i planlægningen med mål for begge områder. Tema (de mørkeblå) er det konkrete som kan stå alene, fokus (de tre i midten) arbejdes der med, samtidig med det tema der er i den pågældende plan, fordi det giver mening at arbejde med sproget, det personlige og det sociale, samtidig Med begrebet læring menes, at mennesket lærer kundskaber og færdigheder i form af viden og handling. Læringsprocessen indeholder også en erkendelse, der udvikler værdier, holdninger og følelser. Mens læringen (kundskaber og færdigheder) læres ved at se efter, få fortalt, få vist, prøve og øve sig, så er det anderledes med det, vi kalder erkendelse (værdier, holdninger og følelser) de kan nemlig kun tilegnes, hvis man er en del af et fællesskab, som udviser og efterlever disse værdier, holdninger og følelser. Derfor arbejdes der med både lærings- og erkendelsesmål i detailplanerne. kultur og værdier kulturelle udtryk det eksistentielle social personlig krop og bevægelse sundhed sprog natur videnskab natur Der kan arbejdes med detailplaner på tre forskellige trin. Trin 1 hvor der fokuseres mest på arbejdet med at sætte mål og arbejde efter disse i praksis. Trin to der bygger ovenpå og hvor der arbejdes mere bevidst med bl.a. læringsmiljø, inklusion og for- efterundersøgelser, og endeligt Trin 3, hvor der bygges oven på trin 2 og bl.a. arbejdes systematisk med didaktiske overvejelser og hvor der er udarbejdet et særligt skema til hjælp til systematisk opsamling af dokumentation og evaluering. I forbindelse med kommunens effektiviseringsstrategi er det blevet undersøgt om det giver god mening, at arbejde på denne måde eller ikke. Det har vist sig at institutionerne er meget begejstrede for at udarbejde detailplaner med udgangspunkt i de overordnede læreplaner og at der spares tid ved dette, frem for selv at skulle udarbejde overordnede læreplaner i de enkelte institutioner. Den frigivne tid bruges fortrinsvis til: 8

9 Fordybelse i arbejdet med læringsmiljøets betydning, didaktik og pædagogiske metoder Evaluering af detailplaner Kvalitetsudvikling Mere tid til at udføre detailplanerne sammen med børnene.,, Læreplanerne er blevet lavet for hele året. Det blev oplevet som en stor mundfuld, men har, da der kom overblik, givet rigtig god mening!,, De 6 læreplanstemaer Dagtilbudsloven nævner 6 temaer, som skal indgå i arbejdet med læreplaner. Det er disse, der ovenfor er beskrevet som Tema og Fokus. De 6 temaer/fokus er nedenfor defineret via Næstved kommunes arbejdsog strategigrundlag for de 0-6 årige, af eksterne og interne repræsentanter for Center for dagtilbud. For at knytte denne definition til praksis, er der under hvert tema nævnt et konkret eksempel på, hvordan der arbejdes med detailplaner i institutionerne.,, Vi tænker i læring hele tiden og vi vil gerne fremstå som et overskueligt, indbydende og æstetisk læringssted for børnene.,, Barnets alsidige personlige udvikling Med det alsidige personlige menes evnen til fordybelse, forundring, opmærksomhed, koncentration og eftertanke. Det er, at have kendskab til egne holdninger og følelser og kunne genkende dem hos andre, samt være i stand til at handle i overensstemmelse hermed under hensyntagen til andre. Børnene skal fornemme og mærke rytmer både i naturen og i hverdagen. De skal kunne nyde og sanse stemninger. For at kunne det, skal børnene opleve at være betydningsfulde og opleve selvværd. Dette sætter barnet i stand til at møde verden med et åbent sind, føle tillid til sig selv og andre og dermed se muligheder frem for begrænsninger og turde tage imod nye udfordringer. Barnet skal opleve sig selv, som en væsentlig del af fællesskabet og opleve de glæder og pligter, der følger med. Nedenstående er et eksempel på hvordan der, i detailplanen, kan sættes fokus på udvikling af det personlige, ved at arbejde med kroppen og selvhjulpenhed. Tema: Krop og bevægelse. Fokus: Det personlige. Temaemne: Finmotorik. Fokusemne: Ansvar for egen af - og påklædning. Tidsrammen er 4 uger og aldersgruppen de 2-3 årige. Lærings - og erkendelsesmål fra den overordnede læreplan: lære at gøre noget man ikke lige har lyst til. Lære at koordinere forskellige bevægelser og forbedre finmotorikken og opleve stolthed ved at mestre udfordringen. Aktiviteter: Der laves voksenteater med af - og påklædning, hvor børnene inddrages i at komme med løsningsforslag omkring de problematikker de voksne viser. Vi opdeler børnene i grupper og laver bytte tøj lege, udklædningslege m.v. Vi skaber ro og god stemning så børnene oplever det er sjovt. Forældrene informeres via brev og opfordres til at øve hjemme. Lærings- og erkendelsesmål for detailplanen: lære at tage tøj af og på. Lære at tage ansvar for selv at kunne. Opleve glæde og stolthed ved at tage ansvar og kunne magte opgaven. For - efterundersøgelse: børnene giver hurtigt op og vil have hjælp og der er meget uro i garderoben. Der laves et narrativ (en fortælling) fra garderoben. Efter forløbet laves endnu et narrativ der kan sammenlignes med det første. Vi tager tid på påklædning når børnene skal på legepladsen, før og efter. Dokumentation: Narrativer/fortællinger og billeder af processen med fokus på børnenes stolthed. Refleksion/vurdering/evaluering: Reflektere over hvad gik godt/mindre godt, arbejde med 3. fase ift. dokumentation(en systematik til dokumentation/evaluering). Hvordan virkede for - efterundersøgelsen. Er børnene blevet mere bevidste om af - påklædning? Tager de mere ansvar? Udviser de stolthed hvilke succesoplevelser kan vi fortælle. Der følges særligt op på mål og observationer i forhold til udvalgt fokusbarn. Barnets sociale udvikling Med det sociale menes at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker og det, at kunne knytte sig til andre. Det er evnen til at indgå i fællesskaber og i relationer 9

10 Dokumentation: der føres dagbog med gode historier om relationer. Der tages billeder af børn i nye sociale fællesskaber, der udstilles i børnehøjde. Brobygningen drøftes i bestyrelsen og forældrene modtager brev vedrørende denne detailplan. Refleksion og vurdering: på stuemøde efter sommerferien drøftes: hvilke aktivitetsdage har specielt været gode, og hvad gjorde at de var særlig gode? Er der brobygningselementer vi skal fortsætte med i dagligdagen. Opfølgning af mål ud fra observationer. Barnets sproglige udvikling til andre, som er præget af indlevelse og interesse. Samtidig er det også evnen til at kunne danne kammeratskaber, venskaber, være i og kunne samarbejde i grupper, bidrage til og være medudviklende af kultur. Den enkelte påtager sig naturligt et ansvar for egne handlinger og medansvar overfor fællesskabet og lærer at mestre nogle sociale spilleregler, der er nødvendige for at kunne fungere i en gruppe. Dette indebærer også udvikling af evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv og ligeværdig måde. Nedenstående er et eksempel på hvordan der, i detailplanen, tages udgangspunkt i det sociale med udgangspunkt i omstrukturering i huset. Formålet er at sætte fokus på, og skabe en rød tråd i overgangen mellem stuerne. Tema: Kultur og kulturelle udtryksformer. Fokus: Det sociale. Temaemne: Brobygning mellem stuer. Fokusemne: Indgå i nye fællesskaber. Aldersgruppen er de 2-3 årige og tidsrammen er april, maj, juni. Læringsmålene og erkendelsesmål fra den overordnede plan er at lære at være opmærksom, når den voksne henvender sig til en, fastholde en kontakt, samt være nysgerrig på nye fællesskaber og opleve glæde ved det, samt opleve tryghed og glæde ved genkendelser i overgang til en ny stue. Lærings- og erkendelsesmålene for detailplanen er at lære mindst 1 voksen fra den nye stue nærmere at kende, samt lære regler, rutiner og muligheder på den nye stue at kende, og opleve forventningens glæde ved at skulle være en del af den nye stue. Aktiviteter foregår både på voksenplan og børneplan. De voksnes forventninger og mål drøftes og beskrives på pædagogisk dag og dernæst detailplanlægges forløbet med børnene. Situationer hvor man alligevel mødes i dagligdagen, udnyttes til at lære hinanden at kende, og man kan besøge hinanden til frokost. Fra midt i maj planlægges aktiviteter på tværs, hver tirsdag, der sikrer at børnene på en naturlig og motiverende måde lærer de nye rutiner samt voksne og børn at kende. Sprog er mange ting. Der er nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Gennem disse sprog kan børnene udtrykke følelser, egne tanker og blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Sprog og sprogbrug kan ses som en enhed af funktion, indhold og form. Funktionen er det første i børns udvikling af sproget. Indholdet hænger sammen, med den situation børnene er i og den verden, de lever i. Indholdet er forbundet med det, de ved, mener, føler og er optaget af og formen er udtale, bøjninger og sætningsdannelse og har stor betydning for små børns brug af sproget. Sprog er også tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Nedenstående er et eksempel på hvordan der, i detailplanen, tages udgangspunkt i fokus på sprog og hvordan der, gennem kulturelle udtryksformer, skabes rammer for dette arbejde. Tema: Kulturelle udtryk, (naturvidenskab, krop og bevægelse). Temaemne: kommunikation Fokus: Sprog, (social, personlig). Fokusemne: sproget i hverdagen (læringsmiljø). Aldersgruppe: 4-5 årige. Periode: Hele året

11 Forundersøgelse: vi vil bruge sprogvurderingerne aktivt, som en indikator på hvad der skal arbejdes med i forhold til det enkelte barn. Matrix brug af sproget i dagligdagen, i garderoben. Lærings- og erkendelsesmål fra den overordnede læreplan: begynde at lære at tænke og tale samtidig og begynde at resonere. Begynde at lære at udtrykke sig i en gruppe og lytte til andre. Opleve glæde ved at forstå andre. Opleve glæde ved at kunne begynde at forudsige og overskue konsekvenser. Læringsmål for detailplan: forstå al dagligdagstale, begynde at bruge sproget til at skabe kontakt. Kunne synge enkelte sange og melodier langsomt. Erkendelsesmål for detailplan: Nyder at bruge sproget og sige ord som er sjove/svære. Opleve succes ved at kunne tage kontakt. Oplev glæde ved at bruge sange, vrøvle, rime. Hvilke tegn vil I se efter for om børnene har lært sig det I forventer: Vi vil opservere om børnene: selvstændigt afprøver at skabe kontakt. På eget initiativ synger, rimer og samler på ord. Indtænkning af børnenes perceptuelle læringsstrenge: visuelt (lære ved at se) - at synliggøre og inspirere til samtale ud fra genkendelige oplevelser. Auditivt (lære ved at høre) - ro/lyd påvirkning ved bordopstilling. De voksnes roller ved sprogbrug i dagligdagen rutiner. Taktilt (lære ved at røre) - appellere til at røre ved, at binde ord på ting/foto (kufferter). Kinæstetisk (lære ved at bruge kroppen) - bruge sig selv i kælderen, fysisk ved samling, sætte handling på sange/lege o.l. Hvordan skal børnemiljøet fysisk og psykisk understøtte temaet: Vi har bordene stående som de gør, så vi kan sidde i små grupper når vi spiser. Leg/ samtale, hylde til børnebrug ting fra samling stilles op, så de visuelt er tilgængelige for børnene og i løbet af eftermiddagen kan bruges i leg. Sofaen som læsemiljø. Enkelthed, overskuelighed. Voksne skal være nærværende og indgå i fordybende, undrende samtale m. børnene. Lytte til børnene se deres interesse og se deres behov. Opdele i små grupper. Efterundersøgelse: matrix registrering af børnenes dagligdagstale, gør de brug af nye ord? For - og efterundersøgelse sammenholdes. Alle 3 voksne observerer og noterer børnenes sprogbrug undervejs. Natur og -videnskab Naturen og det naturvidenskabelige handler om at børnene får erfaringer med naturen og dens 4 elementer: jord, vand, ild og luft. De får en begyndende naturfaglig dannelse. En sådan dannelse kan deles op i tre perspektiver: produkt-, metode- og samfundsperspektiv. Produktperspektivet handler om at børnene får udfordret deres viden om naturfænomener og teknik f.eks. leg med vand, sætter drager op, laver mad på bål osv. osv. Metodeperspektivet handler om at børn stiller spørgsmål ved egne erfaringer og systematiserer og kategoriserer verden, erfarer årsag og virkning, konstruerer og bygger med forskellige materialer og får en begyn- 11

12 dende forståelse af før-matematiske begreber som f.eks. større end, mindre end, flere og færre, osv. Samfundsperspektivet handler om at børnene får en begyndende forståelse af, at vi kan påvirke naturen og omvendt, og en erkendelse af, at vi alle er en del af naturen. Samtidig skal børnene også stifte bekendtskab med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, det vil sige at begynde at analysere og danne synteser. Barnet får en begyndende forståelse af rytmer og cyklus. Det være sig både biologiske rytmer, årstidernes rytme, dagens rytme, forskellige rækkefølger af hændelser. Nedenstående er et eksempel på hvordan der, i detailplanen, arbejdes med temaet Natur og naturfænomener og derigennem sættes fokus på sprog. Tema er Natur og naturfænomener, samtidig arbejdes med fokus på Sproglig udvikling. Formen er et projekt, som kører i maj og juni måned for en lille gruppe på 6 børn som er 5-6 år og 2 voksne. Projektet skal bidrage til at understøtte og udvide ordforråd og skelnen af sproglyde, samt skabe en større sprogforståelse med særlig fokus på de tosprogede børn. Der er valgt 2 læringsmål a og erkendelsesmål b, fra den overordnede læreplan. Det første mål går på det sproglige, det andet på natur: 1. a. Lære at bruge sproget til at reflektere og argumentere med. 1. b. opleve glæde ved at udtrykke sig på forskellige måder 2. a. Lære at anvende naturvidenskabelige arbejdsmetoder som f.eks. - at undre sig, - at indsamle, - at undersøge og bearbejde, - at stille nye spørgsmål 2. b. opleve at det er rart at kunne finde ud af ting Desuden er der besluttet lærings- og erkendelsesmål i selve detailplanen: Læringsmål: lære at finde smådyr i naturen, lære begreber og ord på de ting vi finder i naturen, få kendskab til IT Erkendelsesmål: opleve at det er spændende at finde smådyr i naturen, opleve at det er sjovt at blive forstået, opleve stolthed ved at kunne magte sproget, opleve at det er spændende at lave en opgave med IT. I dagligdagen har der været anvendt naturvidenskabelige arbejdsmetoder og det indsamlede materiale er bearbejdet blandt andet via IT. Der har været fokus på sproglig udvikling f.eks. ved at benævne de ting de voksne gør sammen med børnene. Børnene blev forberedt og gjort nysgerrige op til projektet ved at de voksne talte med dem om det de skulle i gang med i naturen og hvordan de kunne arbejde med IT bagefter. Forundersøgelse: Via samtale undersøgte personalet inden projektets start, hvilket kendskab børnene havde til skovens smådyr. De tosprogede børn gennemførte en sprogvurdering. I projektet indgik skovture hvor der blev indsamlet og undersøgt smådyr. Der blev sunget en fast skovturssang og læst bøger om smådyr med dialogisk læsning som metode. IT blev brugt til at samle mere viden om dyrene. Til sidst blev der lavet en naturbog. Dokumentation og efterundersøgelser: Der laves i fællesskab en naturbog om skovens smådyr. Der afholdes en samtale, for at belyse hvilket kendskab børnene nu har til skovens dyr. De tosprogede børn gennemfører en ny sprogvurdering. Krop og bevægelse Mennesker er forankret i verden via deres krop og kroppen er udgangspunkt for især barnets læring og forståelse af sig selv i verden. Kroppen er børnenes værktøj, idet børnene fortrinsvis lærer ved at røre og gøre, det vil sige taktilt og kinæstetisk. 12

13 Barnet skal udvikle grundlæggende færdigheder, som gør det selvhjulpent og i stand til at udtrykke sig kropsligt. Barnet lærer at orientere sig både inde og ude, lærer også at fornemme og afgrænse sig fysisk i forhold til andre mennesker og omgivelserne. Dette er en væsentlig forudsætning, for at børnene kan lære at afgrænse sig psykisk, det vil med andre ord sige at kunne koncentrere sig og fordybe sig, uden at lade sig forstyrre. Gennem krop og bevægelse oplever barnet forskellen på spænding og afspænding og det er betydningsfuldt at de også oplever glæde ved at bevæge sig og udvikle en såvel fysisk som mental sejhed, som kan være dem til hjælp senere i livet. Nedenstående er et eksempel på hvordan der arbejdes med detailplanen med udgangspunkt i krop og bevægelse og samtidig fokuseres på det sociale. Tema. Krop og bevægelse, fokus er det sociale. Temaemne er kost og motion, og fokusemne er den enkelte og fællesskabet. Aldersgruppen er de 4-5 årige og tidsrammen er april, maj og juni. Læringsmålene fra den overordnede læreplan er at lære egne kropslige muligheder at kende og lære hvad der er sundt og usundt, samt begynde at kunne lave og følge regler. Erkendelsesmålene fra den overordnede plan er at opleve glæde ved at bruge kroppen og opleve at det giver mening at lave og følge regler, Lærings- og erkendelsesmålene for detailplanen er at mestre konkrete kropslige ting, f.eks. balancere, klatre, cykle på to hjul, og opleve stolthed ved dette samt lære om sund og usund mad og hvad der sker med maden, når vi spiser den. At Kunne udtrykke sig i en gruppe og kunne bidrage til at opstille og følge enkelte konkrete regler/aftaler. Eksempel på aktiviteter er bl.a. at snakke med/se billeder af, være nysgerrig sammen med børnene på, hvad der sker med maden fra vi spiser den til den kommer ud. Arbejde på forskellig måde med sund/usund kost, bl.a. at arrangere sund maddag. Der etableres en motionssti og en forhindringsbane, som børnene introduceres til og som danner rammen for at kunne udfordre kroppen og være nysgerrig på egen kunnen. Børnene inddrages i aftaler omkring hvordan banerne kan bruges. De voksne er igangsættende, observerende og guidende i forløbet. For- efterundersøgelse: der laves en matrix til screening af udvalgte aldersrelevante grovmotoriske færdigheder, som laves henholdsvis først og sidst i forløbet, så ledes at det kan måles om børnene er rykket. Dokumentationen er foruden for- og efterundersøgelsen, billeder af børn i bevægelse, samt observationer af hvordan børnene bidrager/forholder sig til fælles aftaler. Refleksion og vurdering: Har screeningen vist en udvikling for børnene? interviewe børnene for at få viden om hvad de har lært vedrørende sundt/usundt. Drøfte observationer på børn og regler. Hvad gjorde vi som voksne, der skærpede børnenes interesse og hvad skal vi gøre mere af næste gang? Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer er en måde at give udtryk for tanker, følelser og oplevelser, som det enkelte individ har frihed til at tolke. For at kunne udtrykke sig, skal børnene have mulighed for at få kendskab til, og erfaringer med, forskellige udtryksformer. Børnene skal have erfaring med materialers anvendelse og muligheder. De skal lære om farver og om hvordan man tegner, klipper, klistrer og arbejder flerdimensionelt. De skal opleve musikkens glæde, de skal afprøve dans og bevægelse til musik, ligesom drama, dukketeater og sang er en del af disse udtryksformer. Æstetik er den del af det kulturelle, der beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer, som kan siges at være sanselige erfaringer og oplevelser. I æstetisk sammenhæng er sanseligheden det, der skaber mening. Børnene lærer at skelne mellem og udtrykke, hvad de synes er smukt og grimt, samt hvordan det påvirker stemningen. Nedenstående er et eksempel på hvordan der, i detailplanen, arbejdes med udgangspunkt i temaet kulturelle udtryksformer og samtidig fokuseres på det sociale og sproget. Tema er kulturelle udtryksformer, fokus er det sociale og sproget. Temaemnet er Tommelise, fokusemne er fællesskab og sprog. Aldersgruppen er de 2-3 årige. Forundersøgelse, en samtale med børnene, viser at viser at de ikke kender eventyret Tommelise, men de kender navnet som begreb, idet deres hus hedder Tommelise. 13

14 Lærings- og erkendelsesmål fra den overordnede læreplan: At lære nye begreber at kende og få et større ordforråd. At koncentrere sig i mindre grupper, at opleve glæde ved at være sammen. At opleve at det er sjovt at lege med sproget. Lærings- og erkendelsesmål i detailplanen: At lære eventyret Tommelise at kende. At lære at fordybe sig. At begynde at fabulere og lege med sproget. At få fornemmelse af former og størrelser (stor og lille). At opleve at kunne genkende eventyret. At opleve at det er spændene at lege eventyret. At opleve gælde ved at lege med sproget. Tegn på læring: de voksne ser at det enkelte barn kan koncentrere sig i længere tid om en aktivitet. De voksne oplever, at det enkelte barn bruger nye ord. Inden projekteret fremstilles rekvisitter som børnene ser og vi taler om dem. For at skabe interesse og nysgerrighed startes op med at eventyret bliver fortalt med rekvisitter. I dagligdagen opdeles børnene i mindre grupper, eventyret Tommelise bliver fortalt flere gange med rekvisitter. Tommelise og sommerfuglen laves i 2 størrelser, ud fra dem taler vi om form og størrelse. Vi leger, dramatiserer og fortæller ud fra temaet. Dokumentation: der tages fotos undervejs som viser fordybelse og glæde. Der laves kort tekst som anviser tema og fokus. Dokumentationen til børn og forældre hænges op på stuen. Efter projektet reflekteres og vurderes: Hvad lærte børnene i forhold til de mål vi havde sat, Hvad gik godt? Hvad havde en særlig god effekt i forhold til børnene. Hvad vil vi gøre mere af næste gang? Hvis der er et barn i den lille gruppe, som er i en udsat position og dermed har behov for særlig opmærksomhed og læring, udarbejdes der en særlig detailplan for dette barn, men udførelsen sker sammen med den øvrige børnegruppe. Der er altså i sådan et tilfælde tale om to detailplaner, som skal spille sammen. Arbejdet med dokumentation og vurdering/evaluering Ligesom arbejdet med detailplaner kan foregå på trin 1,2 og 3, så foregår dokumentation, refleksion og vurdering/evaluering også på tre niveauer. Trin 1 er kendetegnet ved at man reflekterer over hvad der er gået godt og hvad man kan gøre mere af næste gang. Trin 2 inddrager i højere grad faglige refleksioner i evalueringen, anvender for- og efterundersøgelse og følger direkte op på om lærings- og erkendelsesmål er opnået. Desuden reflekteres over hvordan man kan udvikle praksis, ved som voksen dels at kigge på egen praksis og dels reflektere over bl.a. egen måde at kommunikere på, samt materialevalg og indretningens betydning. Trin 3 indebærer derudover at teori beskrives og holdes op som argument for den måde man tænker og handler på, at børnemiljø og læringsstile er indtænkt og at der er tale om at kunne se på egen praksis i helikopterperspektiv og uddrage temaer, der kan debatteres i forhold til systematisk udvikling af praksis i institutionen. Dokumentation er det materiale der danner grundlag for den efterfølgende vurdering/evaluering. Dokumentation kan blandt andet være børnenes værker, billeder med målrettet fokus, video, observationer, matrix (afkrydsning), narrativer (fortællinger) og børneinterview. I Næstved har vi valgt ikke at lægge os fast på én bestemt evalueringsmetode, men at give institutionerne mulighed for at vælge forskellige metoder, der alle lægger sig op ad arbejds- og strategigrundlaget. Evalueringen foregår dels i et læringsperspektiv (formativ evaluering), hvor der reflekteres over egen praksis og forbedring af denne, og dels i summarisk perspektiv, hvor der fokuseres på hvad børnene lærer. Sidstnævnte er den største udfordring inden for dagtilbudsområdet og der udvikles fortsat på at finde anvendelige metoder. I den forbindelse er 4 dagtilbud ved at afprøve et elektronisk redskab kompetencehjulet for at se om det skal udbredes til de øvrige institutioner på sigt, så der kan være en fælles måde, hvor man elektronisk kan få overblik over børnenes kompetencer, og udvikling af disse. Dagplejen har købt systemet, og flere faggrupper viser interesse for at afprøve kompetencehjulet. Kompetencehjulet kort beskrevet: Kompetencehjulet er en udviklingsbeskrivelse af børns udvikling fra 0 til 6 år i forhold til alle 6 læreplanstemaer fra Dagtilbudsloven. Udviklingsbeskrivelsen er Danmarks største samling af viden om børns udvikling. Den er baseret på et moderne ressource- og relationsorienteret udgangspunkt (Stern). Ud fra udviklingsbeskrivelsen kan der let laves del- eller helhedsprofiler på det enkelte barn. Den visualiserede profil viser barnets kompetencesammensætning, og kan bruges til præcisering af indsatser, da den visualiserer vigtige kompetencer, udviklingssammenhænge og frem for alt ressourcer hos barnet. Præciseringen af ressourcer og kompetencer kan - hvis der er behov for det - bruges til at lave en konkret handleplan ud fra den frembragte viden om barnet. Kompetencehjulets redskaber kan endvidere bruges til kvalitetsoplysninger i relation til dokumentation af indsats overfor såvel det enkelte barn som børnegruppen. Nedenfor er skabelonen til evaluering af trin 3, som institutionerne kan bruge til inspiration: Husk at foretage efterundersøgelse af de områder, som I har udvalgt i forundersøgelserne Dan jer et overblik over de mål, som I har valgt at undersøge- hvad var udgangspunktet og tegnene, 14

15 som I kigger efter. Dan jer et overblik over børnenes arbejder og de ting, som I har skrevet ned at børnene siger, og de billeder I har taget. Analyser børnenes læring på baggrund af dette. BØRNENES LÆRING På hvilken måde blev vores mål og tegnene på målene opfyldte? Det samme i forhold til fokusbørn? Var børnene glade og aktive? Hvad skal vi gøre mere af? BØRNENES SAMSPIL Hvordan fungerede gruppesammensætningen? Hvordan bidrog børnene fælles til læringen? Hvordan var stemningen blandt børnene? Hvad skal vi tage højde for næste gang? DET FYSISKE LÆRINGSRUM Hvordan var indretningen i forhold til de processer vi havde planlagt? Understøttede indretningen de processer, som vi ønskede at gennemføre? Matchede indretningen de opdelinger af børnene, som vi havde valgt? Både udendørs og indendørs? Er der noget vi skal ændre? DET ÆSTETISKE LÆRINGSRUM Understøttede det æstetiske læringsmiljø børnenes læring? Oplevede børnene stemning omkring temaet? Kunne vi have anvendt andre måder? Er der noget vi skal forandre? DET PSYKISKE LÆRINGSRUM Var der en anerkendende og ressourceorienteret kommunikation mellem børnene og mellem børn og voksne? Bidrog børnene til hinandens læring? På hvilken måde vil I beskrive om børnegruppen var inkluderende? Hvis vi tænker på vores fokusbørn, hvordan tror vi så de har oplevet det? Hvad skal vi tage højde for næste gang? Holdt tidsplanen? Var vi fleksible nok i forhold til børnenes perspektiv? Har der været et tilfredsstillende forhold mellem det børnene har lært og mængden af de gange I har arbejdet? Har vi oplevet vanskeligheder i forhold til vores fokusbørn? Hvad skal vi gøre mere af? Hvad skal vi tage højde for næste gang? INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Hvordan oplever vi forældrenes opbakning omkring de opgaver, som vi bedt dem om at deltage i? Har der været en nysgerrig og deltagende stemning? Hvad skal vi gøre mere af? OMRÅDER VI GERNE VIL DEBATTERE MED PERSONALET (hvis pæd. Niveau) Oplist 3 dilemmaer, som jeres dokumentation skal indeholde SORTER OG UDARBEJD DOKUMENTATIONEN/ -UDARBEJD TEKSTER som rammesætter den refleksion, som I ønsker i personalegruppen eller blandt forældrene. I eksemplerne med detailplansarbejdet ovenfor er nævnt forskellige for og efterundersøgelser, der bruges som del af evalueringen. Nedenstående er blot 5 eksempler på, hvordan disse redskaber anvendes i praksis.,, Vi prøver at finde på kreative for - og efterundersøgelser, kun fantasien sætter grænser.,, DEN PÆDAGOGISKE PLANLÆGNING AF PROCESSERNE? Hvad lærte vi om vores planlægning i forhold til de mål, vi havde sat os? Eksempel 1: for og efterundersøgelse via interview med børn Før: Efter Hvor kommer sommerfuglen fra? Hvad spiser sommerfuglen? Ved du om nogen dyr spiser sommerfugle? Hvilke farver har en sommerfugl? Blomsterne Græs Hvepse Blå, lilla, lyserød De lever hvor det er varmt, larven spiser sig mæt, så bliver de til pupper og sommerfugle. Frugt, æbler de spiser med sugerøret. Fugle, frøer og edderkopper. Det er forskelligt, f.eks. blå, gul og sort. 15

16 Eksempel 2: for og efterundersøgelser via tegninger,, En pige kikker på skitsen af et barn og siger til pågældende barn: Nu har du lært, hvor dit hjerte sidder. Før troede du, at det sad i hovedet. Barnet svarer: Ja, det ved jeg godt. Det sidder jo her - og peger på sit bryst.,,,, Vi ønsker mere fokus på for- og efterundersøgelser, vi vil arbejde med det på en pædagogisk udviklingsdag.,, Eksempel 3: læringshistorie fra en vuggestue Mål: Lære at bruge enkle sproglyde/babytegn. At børnene efterligner hinanden og bliver opmærksomme på hinanden. Historien: Vi sidder på stuen og spiser i en lille gruppe. Du laver mange lyde og der foregår en masse socialt samspil med din sidekammerat. På et tidspunkt har du tømt din tallerken- det ser din sidekammerat, hvorefter hun løfter hånden og laver babytegnet for ordet mere. Straks efter kigger du på mig og laver selv babytegnet for mere og laver en m lyd. Jeg gentager tegnet du vil gerne have mere Xxx. Du lyser op - vi forstår hinanden. Hvilken læring fandt sted: du lærer hurtigt nye babytegn, du bruger babytegnene for mad, drikke og mere, du bliver mere modig i kontakten til voksne/ børn, du bruger sproglyde samtidig med at du laver babytegnene. Hvad gjorde denne læring mulig: at vi er i en lille gruppe, at du oplever dig set hørt og forstået. Hvad kunne næste skridt være: Fortsætte med at opdele i mindre gruppe, bruge de tegn du allerede kan. Du er meget motiveret for at lære - Vi kan begynde at lege flere ordlyde ind og udvide dine babytegn med tør ble og stop. Evalueringen, som eksempel 4 - matrix var en del af, så således ud: Den grundige beskrivelse af anatomien (hvad sker der med maden, når vi spiser den til den kommer ud igen) satte tydelige spor hos børnene. De var meget interesserede og snakkede om det længe efter. Børnene lavede plancher af sundt usundt, hvilket gav gode snakke undervejs og børnene havde godt styr på sundt/usundt ved projektets afslutning. Vi kunne se en forbedring i børnenes grovmotoriske færdigheder på før - og efterundersøgelsen. Ved sidste måling af hinke kneb det med koncentrationen, hvilket afspejles i målingen. Motionsstien var et spændende nyt tiltag, som børnene syntes var rigtig sjovt. Forhindringsbanen var med til at udfordre nogle af børnenes grænser, som enkelte fik rykket. 16

17 Eksempel 4: matrix før og efter Kan selv Kan med lidt hjælp Slet ikke Før efter Før efter Før efter Hinke Gadedrengeløb Kolbøtter Gribe bold Krabbegang Linegang Trille Kravle Maddagen gjorde at børnene turde prøve at smage nye ting, de ikke troede de kunne lide. Forældrene fortæller at børnene forklarer hjemme, hvordan tarmsystemet fungerer og kommenterer om maden derhjemme er sund/usund. Refleksioner over egen praksis: vi var gode til at fange de enkelte børns interesse, dette skyldes bl.a. opdeling i mindre grupper og en god forberedelse af rum og materialer. Vi skal passe på. Hvad vil vi gøre mere af næste gang: vi kan blive præcise i hvad vil vil lave med børnene fra gang til gang, men samtidig øve os i at inddrage børnenes spor/initiativer. Vi skal have styr på den røde tråd gennem alle arbejdsskemaerne, så målene bliver endnu tydeligere. Vi vil arbejde endnu mere i mindre grupper. Evalueringer kan også foregå mere visuelt med f.eks. farver eller figurer og søjler, der illustrerer i hvor høj grad målene er opnået.,, Matrix skemaer har givet gode refleksioner det er ikke kun børnene der lærer noget, vi lærer også selv noget som voksne.,, Eksempel 5: målrettet billeddokumentation i arbejdet begrebet Broer 17

18 Spørgeskema til medarbejderne vedrørende arbejdet med læreplaner Opsamlingen af arbejdet med læreplaner er foregået ved spørgeskema, der er blevet sendt ud til medarbejderne i institutionerne og besvaret i den enkelte institution. Efterfølgende er besvarelserne sammenskrevet, således at de generelle tendenser fremstår. Spørgsmål og besvarelser fremgår af nedenstående: Hvordan har I arbejdet med at nå rundt om alle 6 læreplanstemaer? Alle beskriver at de arbejder med alle temaerne over året. Der er mange steder indarbejdet rutiner i at inddrage læreplanerne i dagligdagen, projekterne og i en overordnet planlægning så som et årshjul. Det er organiseret på mange forskellige måder. Nogle indtænker temaerne i årsplanen eller i forhold til årstider, andre kvartalsopdeler temaerne og andre har et tema for året, der opdeles i forløb af forskellig varighed og hvor der udarbejdes handleplaner til de enkelte perioder. Alle har fokus på aldersopdeling i arbejdet med læreplaner, og det er organiseret på forskellige måder. Hvilke temaer har været mest fremtrædende i jeres detailplaner? Alle temaer nævnes som fremtrædende. Dog spores en tendens til øget fokus ift natur, krop og bevægelse og sprog sandsynligvis p.g.a. de politisk udmeldte mål. Men alle temaerne har været i spil. Det beskrives ofte at det sociale, det personlige og sproglige altid er i spil. Her spores ved sammentælling en hovedvægt på det sproglige og det sociale. Hvordan arbejder I med detailplanerne? Detailplanerne bliver primært brugt som planlægningsværktøj og dagsorden for læreplansarbejdet og som en dokumentation på arbejdet i de forskellige aldersgrupper, så forældrene også har indblik i arbejdet. Der planlægges flere steder overordnede fælles detailplaner på personale møder, et par steder af en nedsat styregruppe. Detailplanerne bruges som styreredskab og som detaljeret arbejdsplan. Forældrene informeres, detailplanerne hænges op. Underordnede detailplaner udarbejdes på stuerne en del steder. Aktiviteter planlægges via detailplaner, f.eks. stuevis og på tværs i aldersopdelte grupper. Detailplan opleves som fundament for pædagogisk praksis. Der tages afsæt i temaet og planlægges i forhold til hverdagen med afsæt i børnegruppen. Hvad har været det bedste ved at arbejde med detailplaner? Planlægning, systematik og konkrete mål nævnes af alle. Alle ved hvad de skal og der er en fælles forståelse og et fælles sprog/fælles afsæt. Overskuelighed og overblik giver ro og mere plads til fordybelse. Giver gode pædagogiske diskussioner og erfaringsudveksling og tematiserede debatter. Detailplanerne er et godt dialogredskab. Styrker faglighed arbejdsglæde, synliggør arbejdet over for forældre. Giver bevidsthed om det man gør og hvorfor. Det forpligter at arbejde struktureret. Større fokus på børn i udsatte positioner. Redskaberne fra læringsguiden hjælper til at holde fokus, holde fast og reflektere over det planlagte, bruge erfaringer til næste detailplan, og fokusere på det der går godt succeserne. På hvilken måde har arbejdet med detailplaner bidraget til at I har overblik over børnenes udvikling? Opdeling af børn i mindre grupper har lavet et kvantespring og er det der beskrives af alle, så se under dette pkt. længere nede. Opdeling i de 5 aldersgrupper i de overordnede læreplaner giver gode muligheder for at målrette detailplanerne og mulighed for at følge tættere op på målene i forhold til de enkelte aldersgrupper, og derigennem øget fokus på det enkelte barn. Øget fokus skærpes når man arbejder med skemaet indsats for et enkelt barn. Der kommer større fokus på det enkelte barns kompetencer. Gennemgang af børnegruppen og hvad har de brug for at lære er med som udgangspunkt for at lave en detailplan. Hvor ofte har I delt børnene op i mindre grupper i forbindelse med arbejdet? Alle arbejder i mindre grupper. De fleste nævner hver dag især i forbindelse med aktiviteter i dagligdagen. Man er blevet meget mere bevidst om at opdele børnene så tit som muligt og bruge spisning, samling, garderobe mm til læringssituationer i mindre grupper. Typisk opdeles børnene også flere gange om ugen i forhold til øvrigt detailplansarbejde, der er mere projektorienteret. Nogle har delt børnene op i faste grupper, typisk i forhold til alder. Andre har adhoc -grupper, så børnene f.eks. opdeles efter køn eller interesser. Hvad er jeres erfaringer med at dele børnene op? Det giver ro, nærvær og fordybelse. Det opleves som lettere for alle børn at komme til orde og byde ind og blive hørt, samtidig med at de voksne får en tættere relation til børnene i og børnene til hinanden i de små grupper. Det er nemmere at bevare koncentrationen og skabe plads til fordybelse og læring i små grupper. Det er nemmere at følge det enkelte barns udvikling og børnenes spor og kendskabet til det enkelte barn øges. Bevidstheden om indretningen med rum i rum er blevet endnu tydeligere i arbejdet med mindre grupper. Mindre grupper kan variere helt ned til 2 børn (typisk i vuggestue) til 8-10 børn (i bh) og ofte også 4-5 børn i specifikke situationer. Institutionerne oplever at det 18

19 gør en forskel at arbejde i mindre grupper, og vil gerne gøre det endnu mere. Små grupper skaber overblik, ro og koncentration. Færre konflikter mellem børn mere voksenkontakt. Fællesskab på tværs af stuer for børn og faglighed for voksne på tværs af stuer. Man opdager at børnene kan noget andet end det vi tror. Børn i udsatte positioner kommer mere til orde. På hvilken måde oplever I som medarbejdere, at børnenes perspektiv og børnemiljøvurderingen er kommet med i detailplanen? Børnemiljøvurdering er indtænkt som en naturlig del i detailplanen for de fleste institutioner, og der arbejdes med det i forskellig grad. Der tages afsæt i børnegruppens behov umiddelbart op til start af et nyt tema. Stuer er indrettet efter børnenes perspektiv og relevante materialer tilgængelige for børnene. Flere siger at arbejdet med pædagogik og indretning giver større fokus i forhold til detailplanerne og detailplanen øger bevidstheden om hvordan vi kan indrette rummene og på baggrund af detailplaner ændres rummets indretning. Aktiviteter tænkes i børnehøjde, børnene skal kunne se sig selv i aktiviteterne. Forudsigelighed for børnene er et vigtigt element ligesom det opleves som vigtigt at medarbejder har en viden og bevidsthed om hvordan børnene lærer. Hvordan får I indarbejdet læreplanstænkningen som en del af dagligdagen? Der nævnes aktiviteter som f.eks. spisning, samling, spontane aktiviteter, oprydning, borddækning, garderobe, toiletbesøg, dialoger, legeplads, som hænger sammen med temaet. Der tænkes hele tiden i mål og i at inddrage barnets styrker. Der dokumenteres også på dagligdagsting, hvor læringsmålene indgår. Nogle har lavet særlige detailplaner for dagligdagsting og rutiner. Dagligdags aktiviteter tænkes væsentligt mere ind i dagligdagen nu end for 2 år siden. Hvilke undersøgelsesmetoder anvender I? Der arbejdes med observationer i dagligdagen, målrettede observationer, narrativer, praksisfortællinger, dialoger, matrix, sprogvurderinger, skema til indsats for et enkelt barn, for- efterundersøgelser, logbog, spørgeskemaer, kompetenceprofiler. Enkelte har afprøvet målrettede interviews med børn. (husk eksempler) Hvordan dokumenterer I arbejdet med læreplanerne? Fotos med uddybende tekst er det hyppigst nævnte. Derudover nævnes video, udstillinger med fotos og børnenes værker, dagbog, nyhedsbreve, barnets bog, observationer og fremlæggelser for hinanden, samt arrangementer og forestillinger. Hvordan vurderer/evaluerer I jeres detailplaner? Det er typisk stuemøder, personalemøder der danner rammen for evalueringen. Løbende refleksion nævnes, som en del af evalueringsprocessen og et par enkelte nævner systematiske skemaer i forhold til evaluering. Det opleves at der er god udvikling i forhold til evaluering, fra de første tilsyn i 11 og til de sidste i 12, og det særlige skema, som Center for Dagtilbud har udviklet til evaluering, i forbindelse med detailplaner trin 3, bliver i stigende grad anvendt. Der opleves stort fokus på hvad der skal gentages/ holdes fast i/udvikles til næste gang. Alle ønsker at blive bedre til at arbejde med og udvikle deres arbejde med evaluering. Hvordan involverer I forældrebestyrelsen og forældrene i arbejdet? Typisk gennemgås detailplanerne på bestyrelsesmøderne. Flere institutioner har det som et fast punkt. Forældrene involveres via nyhedsbreve, opslag, ophængte detailplaner (evt. en lightudgave), specifik forældrefolder i forbindelse med detailplanen og dokumentation.enkelte nævner, at de formulerer opgaver til forældrene, som de skal udføre hjemme med barnet(f.eks. øve sange, læse historier eller indsamle ting). Bestyrelsen præsenteres for detailplanerne, og kommer med ideer til eventuelle input. Bestyrelsen informeres om arbejdet med detailplanerne og flere steder fremlægger personalet dokumentationen fra detailplansarbejdet. Nogle har talt med forældrene om hvordan de ønsker at blive involveret. Forældrene involveres på forældremøder, ved aktiviteter og ved dialog om dokumentationen. Forældre informeres ved opstart og afslutning og via dokumentation. Beskriv de 3 vigtigste erfaringer, I har gjort jer gennem evaluering og dokumentation af detailplaner? Planlægning øger kvaliteten i arbejdet. Større bevidsthed om ord på handling. Fælles forståelse og sprog. Øget faglig stolthed. Fokuserede kvalificerede faglige debatter, fokus på det der virker. Fastholdelse af børn og voksnes arbejde. Ahaoplevelser over egen praksis undervejs. Ejerskab og lyst. Synliggørelse og udnyttelse af medarbejdernes kompetencer, også på tværs af stuer. Nye relationer i medarbejdergruppen. Kunne se børnenes læring. Øget fokus på arbejde i mindre grupper. Lettere at få fokus på konkrete temaer at samarbejde med forældrene om. Hvordan arbejder I med børn i udsatte positioner? Der arbejdes I mindre grupper. Børnene indtænkes med særligt fokus i detailplanerne. Der bruges et særligt skema indsats for et enkelte barn i arbejdet. Der er primærpædagoger tilknyttede enkelte børn. Medarbejderne opsøger viden om forskellige redskaber til at udføre inkluderende pædagogik. Der er i høj grad fokus på anerkendende kommunikation. Flere anvender 19

20 Marte Meo (Anerkendende tilgang med brug af video) i fuld udgave eller light udgave, hvor elementerne fra Marte Meo inddrages. Der er øget forældresamarbejde på et tidligt tidspunkt, samt inddragelse af ekstern sparring/supervision/tværfaglighed, når der er brug for det. Videndeling om erfaringer i arbejdet med børn i udsatte positioner opleves som meget vigtigt. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer, så barnet opnår succeser. Barnet inkluderes som del i fællesskabet og får mulighed for at spejle sig i de andre børn. Det er vigtigt, at de voksne støtter, guider og vejleder barnet. Enkelte arbejder med at lave detailplaner med udgangspunkt i handleplan for et enkelt barn og gøre aktiviteterne attraktive for resten af børnegruppen. Specifikt nævnes flerfamilietilbud som et godt tiltag i arbejdet med børn og familier i udsatte positioner. Hvilke erfaringer har I gjort jer i arbejdet med børn i udsatte positioner? Målrettet arbejde i mindre grupper gør en forskel. Klare rammer er værdifulde det giver tryghed og ro for både børn og voksne. Det er vigtigt, at arbejde med disse børn som en del af den samlede gruppe samtidig med at de har en særlig fokus. Det opleves klart at det giver gode resultater at der er fokus på børnene og fokus på og refleksioner over, hvad det er de voksne kan gøre anderledes. Fokus giver i sig selv ekstra refleksion. Det opleves som rigtig godt at arbejde med individuelle mål i forhold til barnet og reflektere systematisk over hvad der virker.,, Gentagelser, forudsigelighed, struktur, rutiner og velforberedte voksne er afgørende elementer i arbejdet med børn i udsatte positioner.,, Hvordan sikrer I ny viden/videndeling i personalegruppen i forhold til læreplaner? Videndeling sker på pædagogiske udviklingsdage og personalemøder. Der fremlægges dokumentation og erfaringer fra læreplansarbejde for hinanden og viden fra kurser videregives det er en forpligtelse/del af kulturen for mange af institutionerne. Nogle institutioner har udarbejdet en voksenlæreplan, hvilket opleves at fastholde fokus for udvikling af specifikt område og give gode temadebatter. Læringsguidekurser er vigtige og er hyppigt anvendt, og flere er allerede tilmeldt kommende kurser. Videndeling sker også i hverdagen, når der er plads - via dialoger, evalueringer m.v. Detailplaner gemmes på pc og flere laver mapper i papirform til senere inspiration, så de kan genbruges eller bygges oven på. Det er også populært at videndele via den gode historie. Hvilke områder, vil I gerne have, at forvaltningen tager initiativ omkring med hensyn til efteruddannelse? Inklusion, forældresamarbejde(handlekompetence + inddragelse i læreplansarbejdet), tidlig indsats, vuggestuepædagogik, kommunikation og relationer. IT/ forældreintra. Marte meo. Flere kurser i læringsguiden og lightkursus for medhjælperne. Kurser i didaktik og om dokumentation som led i evalueringsprocessen. Hvilke nye overvejelser gør I jer på baggrund af evalueringen i forhold til næste års læreplaner? Tid er en evig udfordring som der skal arbejdes med. Der skal løbende skabes overensstemmelse mellem krav og ressourcer. Det er vigtigt ikke give køb på kvaliteten, men sætte konkrete og tilpasse mål, der kan indfries. Fortsat fokus på arbejdet i mindre grupper og fokusbørn. Alle peger på at udvikle arbejdet med evaluering, og systematisering af dokumentationsdelen samt mere systematisk inddragelse af for- og efterundersøgelse. Tid til at implementere nye ting (gentagelser/fastholdelse via kurser, f.eks.læringsguide.) Evt. oprette netværk i distrikter/lokalområde for at videndele om læreplansarbejdet. Refleksioner i forhold til arbejdet med læreplaner, dokumentation og evaluering Institutioner og dagpleje har fået et rigtig godt kendskab til arbejdet med de forskellige læreplanstemaer. Alle eksperimenterer dels med at forfine og udvikle deres metoder i og dels med organisering af det pædagogiske arbejde og er rigtig godt på vej. Effekten af arbejdet med børn i mindre grupper er under skarp fokus og er et fortsat udviklingsområde. Udvikling af systematiske arbejdsmetoder i forhold til dokumentation og evaluering er fortsat et fokusområde, ligesom arbejdet med inklusion fortsat også vil være et udviklingsområde. 20