RemS Brugervejledning
|
|
- Margrethe Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Region Hovedstaden Koncern Miljø RemS Brugervejledning Beslutningsstøtteværktøj for valg af afværgestrategi overfor jord- og grundvandsforurening. Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution RemS. RemS er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Gitte Lemming, DTU Miljø. Version 2.0. Marts 2011.
2
3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 6 SUMMARY 9 1 INDLEDNING HVORFOR REMS? EKSEMPEL PÅ ANVENDELSEN AF REMS Case 11 2 BRUGERVEJLEDNING INTRODUKTION (ARK 0) SAMMENFATNING (ARK 1) Overblik over beslutningsparametre Tildeling og vægtning af scorer på beslutningsparametre FORURENINGSBESKRIVELSE (ARK 2) AFVÆRGESTRATEGIER (ARK 3) Vurdering af funktion og afledte effekter LCA-INDDATA (ARK 4) LCA-RESULTATER (ARK 5) Screeningsparametre Normalisering og vægtning CARBON-FOOTPRINT (ARK 6) OMKOSTNINGER (ARK 7) Nutidsværdiberegning Successiv kalkulation TIDSPLAN (ARK 8) VÆRDI AF BESKYTTET GRUNDVANDSRESSOURCE (ARK 9) Grundvandsressourcen Værdisætning SKJULTE ARK 41 3 INDDATA TIL REMS INTROARK FORURENINGSBESKRIVELSE AFVÆRGESTRATEGIER LCA-INDDATA OMKOSTNINGER TIDSPLAN 45 4 REFERENCER 47 3
4 BILAG 1. Principper for LCA screening - Målsætning - Afgrænsning - Opgørelse - Vurdering - Følsomhedsvurdering 2. Datablade for teknikker - Processer der indgår i LCA screeningsberegninger - Enhedspriser 3. Dokumentation af enhedsprocesser 4. Miljøpåvirkninger. Eksempel på dokumentationsbilag fra LCA screeningsberegning (print fra ark 5) 5. Skemaer til dataindsamling til LCA screeningsberegning Tilknyttede regneark: RemS_Version_2.0 RemS_Eksempel med case fra brugervejledning 4
5 Forord Region Hovedstaden, Videncenter for Jordforurening og Miljøstyrelsen har foranlediget, at der er udviklet et beslutningsstøtteværktøj (RemS) for valg af afværgestrategi over for jord- og grundvandsforureninger. Det foreliggende beslutningsstøtteværktøj sammenstiller forventninger til oprensningseffektivitet, miljømæssige påvirkninger, omkostninger og tid og kan anvendes som støtte for valg og kombination af afværgeteknikker over for jord- og grundvandsforurening på en given lokalitet. Målgruppen for værktøjet er medarbejdere hos såvel regionerne som de rådgivere, der er knyttet til planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter. Det er hensigten at resultaterne fra brugen af værktøjet skal kunne anvendes som dokumentation for anbefalinger i planlægnings- og projekteringsfaserne og som sådan også indgå som grundlag for den politiske beslutningsproces hos regionerne. RemS er udarbejdet af Klaus Weber og Nils Wodschow fra NIRAS med bistand fra Gitte Lemming fra DTU. Arbejdet er udført i perioden august 2008 til juni 2009 og har været fulgt af en følgegruppe bestående af: Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen, Christian Munk Andersen, Videncenter for Jordforurening, Kim Sørensen, Region Hovedstaden Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden Mads Terkelsen, Region Hovedstaden, Martin Christian Stærmose, Region Sjælland, Jesper Bach Simensen, Region Nordjylland, Helle Lisbeth Larsson, Region Midtjylland, Lone Dissing, Region Syddanmark samt Gitte Lemming, DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi. Følgegruppen har givet ideer og konstruktiv kritik til projektet. Supplerende faciliteter er tilføjet i efteråret 2009 og i
6 Sammenfatning Miljøstyrelsen, Videncenter for Jordforurening samt Region Hovedstaden har foranlediget, at der er udviklet et værktøj til støtte for valg og kombination af afværgeteknikker overfor jord- og grundvandsforurening på en given lokalitet. Den engelske titel er Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution RemS. RemS er opbygget i Excel regneark og sammenstiller forventningerne til: afværgestrategiers oprensningseffektivitet, afledte lokale effekter af oprensningen, ressourceforbrug og miljøeffekter som følge af afværgeaktiviteterne, omkostningerne samt tidsforbruget. På baggrund af en inddatering af den overordnede geologi og en forureningsbeskrivelse skal brugeren identificere mulige afværgestrategier, som kan imødekomme behovet for oprensning. I tilknytning hertil skal brugeren give en lokalitetsspecifik vurdering af de alternative afværgestrategiers oprensningseffektivitet og afledte lokale effekter, herunder nabogener. Denne vurdering foretages systematisk med en tildeling af scorer for de enkelte parametre. På basis af den inddaterede forureningsbeskrivelse og de opstillede afværgestrategier giver RemS et forslag til en opgørelse af anlægsaktiviteternes omfang. Såfremt brugeren har bedre viden herom, kan opgørelsen korrigeres af brugeren. På baggrund af opgørelsen af anlægsaktiviteternes omfang gennemfører REMS både en livscyklusscreening af ressourceforbrug og miljøeffekter samt et 1. estimat på omkostningerne til gennemførelsen af de alternative afværgestrategier. Resultaterne af livscyklusscreeningen vises for de væsentligste energi- og materiale ressourcer samt emissioner til atmosfæren, potentielle toksiske effekter samt genereringen af affald ved gennemførelsen af de alternative afværgestrategier. Alternativt hertil vises resultatet som samlet energiforbrug og carbon footprint. Omkostningsestimatet inkluderer en nutidsværdiberegning for fremtidige omkostninger til eksempelvis drift af afværgeforanstaltninger, hvorved projekter med forskellige betalingsforløb gøres sammenlignelige. Ydermere kan brugeren benytte successiv kalkulation, der synliggør usikkerheder på omkostningsestimater og identificerer kilderne hertil. Endelig inkluderer værktøjet en sammenstilling af tidsplanerne for de alternative afværgestrategier for såvel etablerings- som driftsperioder. I et sammenfattende regneark sammenstilles alle overordnede beslutningsparametre. Hver parameter tildeles en score, der er relativ for en indbyrdes sammenligning mellem strategier. Endelig sker der en sammenregning af alle delscorer til én samlet score for hver afværgestrategi. Herved identificeres det bedste valg af afværgestrategi under de givne beregningsforudsætninger. Vægten at 6
7 bidraget fra hver beslutningsparameter til den samlede score kan tilpasses brugerorganisationens/brugerens ønsker. 7
8 8
9 Summary The Capital Region of Denmark, Information Centre on Contaminated Sites - DANISH REGIONS and the Danish EPA have - in collaboration with NIRAS and DTU Environment developed a decision support tool Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution (RemS) to assist in the planning and projecting phase when remedial techniques and strategies are decided on a specific site. RemS combine the most important decision parameters: Technical performance (remediation efficiency, uncertainty level and time); Local secondary effects (positive and negative); Resource consumption and environmental impacts from the remediation activities derived from a life cycle screening; Costs; Timetable. Basic results from the site investigations comprising geological stratigraphy, aquifers and a characterisation of the pollution (constituents, affected areas, layers, aquifers, mean and max concentrations and free phase product) are entered in a simple model. Potential remediation strategies are defined by combining techniques or treatment trains that are assumed to be applicable to meet the remediation goals in the source zone and the plume area. RemS return a proposed inventory of the construction and operation activities in terms of site specific default values of used energy and material resources during the remediation process. A life cycle screening is performed automatically using LCA unit processes that convert the inventory into an overview of the consumption of resources and environmental impacts in a life cycle perspective. Environmental impacts consist of emissions to air, potential toxic effects and waste production. Results are also returned as the total energy consumption (GJ) and the carbon footprint (tonnes CO 2-eq ). The same inventory is also input for a site specific estimate of costs for the alternative remediation strategies. The default inventory can with a quick review of key input parameters - be used for screening estimates or if the user has better knowledge a more detailed inventory to perform more precise LCA and cost assessments. The cost estimates uses net present values to discount future costs. This allows a comparison of alternative strategies with different payment profiles over time (relevant for long term operation). The discount rate can be altered in order to make sensitivity analysis. A time saving methodology called Successive Calculation use an input data set, which comprises the most optimistic, the most likely and the most pessimistic input values. The Successive Calculation returns results as mean values with a standard deviation and an overview of the most important uncertain unit costs and time of operation. 9
10 10 Finally all decision parameters are summarized in a score system for an easy identification of the best remediation strategy. The score system can be adjusted according to the users needs by weighting each of the decision parameters.
11 1 Indledning 1.1 Hvorfor RemS? RemS er et beslutningsstøtteværktøj, der kan anvendes i planlægningsfasen for oprensningsprojekter i forbindelse med jord og grundvandsforurening på en given lokalitet. Efterfølgende kan værktøjet anvendes i en projektoptimering, hvor alternative løsningsforslag kan sammenlignes på strateginiveau, på teknikniveau og på enkeltaktiviteter. RemS er et akronym for den engelske titel Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution. Mere eller mindre bevist indgår en række parametre i beslutningsprocessen for valg af en afværgestrategi. Mest afgørende er det naturligvis, at den valgte oprensningsmetode er tilstrækkelig effektiv i forhold til oprensningsmålet. Derudover har omkostningen og tidsforbruget i reglen også en væsentlig betydning. I takt med at samfundet i stadig højere grad efterspørger betragtninger om bæredygtighed i bygge- og anlægsprojekter er det relevant også at have fokus på de ressourceforbrug og de miljøpåvirkninger som afværgeaktiviteterne indebærer såvel lokalt som de bidrag, der er til de regionale og globale effekter. RemS er en cost effectiveness baseret metode, der synliggør og samordner de væsentligste beslutningsparametre for vurderingen af bæredygtigheden ved valg af afværgestrategi. 1.2 Eksempel på anvendelsen af RemS Der er i det følgende givet en gennemgang af inddata og faciliteter til beslutningsstøtte baseret på en tænkt case. Eksempler på inddatering i RemS er vist med udsnit af skærmbilleder. Det udfyldte eksempel foreligger som separat regneark Case Undersøgelser har vist, at overfladespil og lækage fra oplag af trichlorethylen (TCE) ved Grønneby Metalvarefabrik har medført en omfattende forurening af jord og grundvand, som det fremgår af figur
12 Figur 1.1 Konceptuel model for geologi, hydrogeologi og forureningsspredning. Der er tilsyneladende sket fri fase TCE spredning til et sekundært grundvandsmagasin. Herudover er der formodning om et begyndende gennembrud til primært grundvandsmagasin. Spredningen af fri fase TCE har givet anledning til en omfattende fanedannelse omfattende: En poreluftforurening i umættet zone, der på sigt kan true nærliggende beboelse og måske også udgør en trussel for lokale enkeltindvindingsanlæg. En grundvandsforurening af det sekundære grundvand, der strømmer i retning af Lilleby Å. Grundvandsforureningen kan ved lækage til det primære grundvandsmagasin tillige true dels nærliggende enkeltindvindingsanlæg og indvindingsboringer til et nærliggende vandværk. Kapitel 2 er en brugervejledning for RemS, der tager udgangspunkt i ovenstående eksempel. I kapitel 3 er der i oversigtsskemaer anført behovet for inddata og deres videre anvendelse i RemS. 12
13 2 Brugervejledning 2.1 Introduktion (ark 0) Indledningsvis inddateres stamdata for lokaliteten i arket Intro. Et udsnit af introarket er vist i figur 2.1. Figur 2.1 Inddatering af stamdata Stamdata for sagen registreres på dette ark. Stamdata kopieres automatisk til de øvrige ark og udskrifter. Stamdata omfatter: Lokalitetsnavn Lokalitetsnummer/ID Miljømyndighed Bruger (navn eller initialer) Organisation/firma (rådgiver eller lign.) Dato for udarbejdelse af estimat Projektstart (regningsmæssig startdato) 13
14 Gennemgående for alle ark har de anvendte farver en betydning, som er forklaret i figur 2.2. Figur 2.2 Signaturforklaring for baggrundsfarver, der anvendes i RemS Hvide celler: Inddatering mulig Blå baggrund: Låste celler. Ingen inddatering Gule ceiler: Inddatering er obligatorisk og skal ske via valgliste (markér celle og tryk på pil til højre for celle) Grå celler: Autoudfyldte celler. Kan overskrives Røde celler: Kvalitetskriterium er overskredet Røde celler med prikker: Kvalitetskriterium er overskredet, men muligvis ikke relevant i pågældende delmiljø Rød skravering: Kvalitetskriterium eksisterer ikke for den pågældende analyseparameter Røde celler og rød skravering vedrører alene alarmsignaler for koncentrationsniveauer i forhold til kvalitetskriterier på de pågældende stoffer, der beskrives i ark Sammenfatning (ark 1) Overblik over beslutningsparametre Dette ark gengiver de overordnede beregningsresultater. Et udsnit er vist i figur 2.3. Der sker ikke egentlig inddatering i dette ark. Dog er der mulighed for at justere på vægtningen af scorer på beslutningsparametre. Dette beskrives nærmere i afsnit
15 Figur 2.3 Sammenfatning af beslutningsparametre Sammenfatningsarket er en matrice, der sammenstiller de mulige afværgestrategier (A-D) der defineres i ark 3 med de overordnede beslutningsparametre: Funktion forventninger til oprensningseffektivitet (Ark 3) Lokale afledte effekter (Ark 3) Miljøpåvirkninger baseret på en LCA screening (Ark 5) Energiforbrug og Carbon-Footprint (Ark 6) Omkostninger (Ark 7) Tid (Ark 8) Værdi af beskyttet grundvandsressource (Ark 9) Ovenstående parametre gennemgås nærmere i de respektive ark Tildeling og vægtning af scorer på beslutningsparametre De nævnte beslutningsparametre har ikke samme enhed og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. Dette er ikke nyt, idet man altid bevist eller ubevist - har afvejet fordele og ulemper ved alternative løsningsmodeller på et problem. Som beslutningsstøtte er det her muligt men ikke nødvendigt at anvende et scoresystem, hvor de enkelte beslutningsparametre tildeles en score, der efterfølgende sammenvejes til én samlet score for hver afværgestrategi. Herved kan alternative afværgestrategier sammenlignes på en simplificeret, men systematisk måde. 15
16 Tildelingen af scorer for vurderingen af den forventede oprensningseffektivitet og de afledte lokale effekter udføres manuelt i ark 3 og overføres automatisk til ark1. Tildelingen af scorer for beslutningsparametrene miljøpåvirkninger, omkostninger og tid foregår automatisk, når der foreligger minimum 2 alternative afværgestrategier. Der er i kommentarer i ark 1 givet en detaljeret beskrivelse af, hvordan de enkelte scorer beregnes. Betydningen af de enkelte beslutningsparametre vil i reglen variere fra projekt til projekt. Dertil kommer, at der kan være politiske forudsatte krav til i hvor høj grad en beslutningsparameter bør have indflydelse på det endelige valg af afværgestrategi. For at imødekomme dette behov for en brugertilpasset sammenvejning af de enkelte beslutningsparametre, er der mulighed for at justere på den relative vægtning af de enkelte beslutningsparametre. Figur 2.4 Mulighed for justering af procentuel vægtning af scorer på de respektive beslutningsparametre Denne justering af vægtningen kan foretages dels indenfor hver gruppe af parametre (eksempelvis mellem ressourceforbrug og emissioner) dels mellem grupperne funktion, lokale afledte effekter, miljøeffekter, omkostninger og tidsplan. En vejledende standard vægtning mellem beslutningsparametre ligger i ark 1. Dette skal kun opfattes som et generelt forslag. 2.3 Forureningsbeskrivelse (ark 2) Arket Forureningsbeskrivelse kan anvendes til at give overblik over den aktuelle geologi og forurening. Derudover indgår data fra ark 2 som inddata for automatiske beregninger af et 1. estimat på en LCA screening og omkostninger for de afværgestrategier, der vælges i ark 3. Anvendelsen af ark 2 kán udelades såfremt brugeren gennemfører en revision LCA inddata i ark 4 (bør udføres under alle omstændigheder) og en revision af det økonomiske estimat i ark 7. 16
17 Ved at anvende ark 2 inddrages de lokalitetsspecifikke forhold i beregningen. Typisk er det oplysninger om areal og dybde af forurening i umættet og mættet zone, der anvendes i en lokalitetsspecifik skalering af projektets omfang med henblik på et bedst muligt 1. estimat på LCA screening og omkostninger. Der anvendes en simpel og stramt struktureret konceptuel model ved beskrivelsen af geologien og forureningen på lokaliteten. Med den faste struktur kan der ikke opnås samme detaljeringsgrad, som man normalt vil forvente for en miljøteknisk analyse. Beskrivelsen er opdelt i et kildeområde og et faneområde. Figur 2.5 og tabel 2.1 illustrerer hvordan en forurening inddateres i den konceptuelle model. Figur 2.5 Eksempel med en forurening med TCE fra en virksomhed Tabel 2.1 Forureningsbeskrivelse i den konceptuelle model i ark 2 Delmiljø Forurening i kildeområde Forurening i faneområde Inde-/udeklima Inde-/udeluft Inde-/udeluft Terrænnær jord Jord Jord Umættet zone underjord 1 Jord Poreluft Sekundært grundvand Vand Vand Mættet zone underjord 2 Jord Jord Primært grundvand Vand Vand Undersøgelsesdata eller estimerede data inddateres i en simpel 6 lags model, der omfatter inde-/udemiljø, jordlag og grundvandsmagasiner, der fælles benævnes delmiljøer. 17
18 De fornødne data til karakteriseringen af forureningspåvirkningen af inde- /udeklima, jord, poreluft og grundvand i de respektive delmiljøer fremgår af tabel 3.2 i kapitel 3. Figur 2.6 Inddatering i arket Forureningsbeskrivelse Et udsnit af arket Forureningsbeskrivelse er vist i figur 2.6. Data for arealets følsomhed, jordart, forureningstyper og eventuel tilstedeværelse af fri fase produkt skal vælges fra valglister (vist som gule celler for obligatoriske valg). Øvrige data indskrives i hvide og grå felter. I de grå felter ligger der formler, der giver forslag til inddata. Disse bør korrigeres ved overskrivning, når der foreligger bedre viden. Betydningen af det terrænnære jordlag kan defineres af brugeren. Den nedre afgrænsning af dette lag eksempelvis være svarende til anvendelsesdybden, øvre lag med immobil forurening eller overjordslag med muldholdige jordarter. 18
19 I det omfang delmiljøer ikke er relevante udfyldes de ikke. Underjord 2 kan godt opfattes som den jordmatrice, der udgør grundvandszonen, men laget kan også opfattes som et vandstandende lag mellem 2 grundvandsmagasiner. Såfremt brugeren har behov for at gendanne formler i de grå celler eller tilbagestille hele arket kan det ske med følgende knapper øverst på arket: Områdevis genskab formler : Genskaber formler i markerede celler Alle formler : Genskaber formler i alle grå celler, men bevarer øvrige inddata Nulstil ark : Genskaber alle formler og sletter alle inddata i ark 2 For mobile forureninger skal kildeområdet opfattes som områder, hvor nedsivning af opløst og fri fase forurening kan ske. Faneområdet omfatter den del af forureningen, der spredes som poreluftforurening i umættet zone og som en grundvandsforurening med opløste stoffer. Ikke/lav mobile forureninger eksempelvis tungmetaller og tjærestoffer kan forekomme i kombination med de mobile forureninger og kan inddateres i såvel kilde- som faneområde. I angivelsen af påvirkede arealer behøver der ikke nødvendigvis at være et fysisk sammenfald af forureninger i samme område. I forbindelse med forureningsbeskrivelsen skal brugeren for hvert delmiljø udpege hvilken af de angivne forureninger, der vil være afgørende for omfanget af eventuelle afværgeforanstaltninger. Forureninger med en prioritering 1 vil indgå i de videre automatiserede estimater på en LCA screening og omkostninger for de valgte afværgestrategier. 19
20 2.4 Afværgestrategier (ark 3) I toppen af Afværgestrategier gives der et stikordsresumé over geologi og forurening i de forskellige delmiljøer. På basis heraf skal brugeren ved afkrydsning i rækken Afværge påkrævet selv angive hvilke delmiljøer, hvor afværge bør gennemføres. Figur 2.7 Valg af afværgestrategier Herefter skal bruger selv vurdere hvilke kombinationer af afværgeteknikker, der samlet imødekommer behovet for afværge. Der skal altså opnås match mellem 20
21 krydser ud for hver teknik (manuel placering af krydser) og behovet/målet med oprensningen. De enkelte teknikker skal vælges ud fra valglister (i de gule celler). Denne information kopieres automatisk rundt på andre ark. En teknik må kun vælges én gang pr. strategi, idet der ellers vil opstå konflikt i udregning af forbrug, omkostninger mv. De teknikker der p.t. er indarbejdet i RemS omfatter: 1. Opgravning/opboring og ekstern biologisk rensning 2. Spunsvæg 3. Afværgepumpning (P) 4. Aktiv ventilation (SVE) 5. Flerfase ekstraktion (DPE) 6. Kemisk oxidation inklusiv overfladeaktivt stof (S-ISCO) 7. Stimuleret reduktiv deklorering (SRD) 8. Behandlingsanlæg (vand og luft) 9. Soil mixing med nul valent jern (ZVI) 10. Naturlig nedbrydning (NA) 11. Passiv ventilation (PSVE) 12. Termisk ledningsevne opvarmning (ISTD) 13. Dampoprensning (SEE) 14. Elektrisk modstandsopvarmning (ERH) Endelig er der sidst i valglisten en teknik der benævnes Specifikke forbrug, der indebærer mulighed for en direkte inddatering af energiforbrug (elektricitet og diesel) og materialeforbrug (eksempelvis beton, asfalt, PVC, PE, stål, rustfrit stål, aktivt kul, bentonit og sand/grus). Dette muliggør addering af supplerende forbrug, der ikke er indeholdt i standard teknikkerne. Det kan eksempelvis være borede brønde, der fyldes med beton for at sikre stabiliteten af en udgravning, en adgangsvej med stabilgrus, udlægning af asfalt eller andet. Brugeren skal selv opgøre de forventede forbrug i absolutte mængder, fx m 3 beton. Opgravning inkluderer ekstern biologisk jordrensning af forurening med lettere olieprodukter. Andre forureninger kan med tilnærmelse simuleres med denne teknik. Det bemærkes, at LCA beregningen inkluderer, at halvdelen af den del af jorden, der køres til jordrensning, efterfølgende bliver deponeret. Dette bidrager beregningsmæssigt til et betydeligt bidrag til volumenaffald. Den resterende del forudsættes genbrugt, hvorved dette ikke bidrager til miljøeffekter. Kemisk oxidation inkluderer mulighed for at anvende natriumpersulfat som oxidationsmiddel i kombination med natriumhydroxid til aktivering eller kaliumpermanganat som oxidationsmiddel. Ydermere overfladeaktivt stof (Verusol) tilvælges. Stimuleret reduktiv deklorering inkluderer mulighed for at anvende sojabønne emulsion (EOS) eller natriumformat (der kemisk ligner natriumlactat) som substrat. Som bakteriekultur anvendes KB1. Behandlingsanlæg kan tilvælges teknikker, hvor der foregår vandrensning via olieudskiller, stripning af vand med INKA beluftningsanlæg eller vandrensning ved 21
22 filtrering gennem aktivt kul. Dertil kan luftbehandling ved filtrering gennem aktivt kul tilvælges. Teknikker som i anlægsteknisk henseende ligner ovennævnte vil tilnærmet kunne vurderes på baggrund af eksisterende teknikker Vurdering af funktion og afledte effekter Til højre på arket Afværgestrategier jf. figur 2.8 skal brugeren give en vurdering af de enkelte afværgestrategiers funktion (forventning til oprensningseffektivitet og sikkerhed for effekt) og de afledte lokale effekter, herunder nabogener. Figur 2.8 Vurdering af oprensningseffektivitet og afledte effekter 22
23 Denne vurdering angives med et relativt scoresystem, hvor det mest gunstige udfald får værdien 3 og det dårligste udfald værdien 0. En guide for fastsættelsen af scorer er angivet i noter i teksthovedet på regnearket. For særlige forhold, der er af betydning for beslutningsprocessen, er der mulighed for at indskrive en kort kommentar, der overføres til Sammenfatningsarket (ark 1). 2.5 LCA-inddata (ark 4) I bilag 1 redegøres der nærmere for LCA screeningsmetoden. LCA-inddata omfatter inddatatabeller til en livscyklusscreening af de valgte afværgestrategier. Et eksempel på en inddatatabel er vist i figur 2.9. Figur 2.9 LCA-inddatatabeller Inddatatabeller oprettes automatisk for de afværgeteknikker som brugeren har valgt i ark 3. Inddatatabellerne viser de væsentligste nøgleparametre for en overordnet beskrivelse af afværgeprojektets omfang. 23
24 På baggrund af de viste nøgle-inddata genereres der for hver teknik et inddatasæt af enhedsenergi- og -materialeforbrug, som ligger til grund for LCA screeningsberegningerne. Dette inddatasæt er ikke synligt for brugeren, men teknikdatablade i bilag 2 beskriver hvilke aktiviteter, der medregnes i LCA screeningsberegningen og hvilke enhedsprocesser, der anvendes i de enkelte teknikker. Enhedsprocesser omregner enhedsenergi- og -materialeforbrug til ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer. Anvendte enhedsprocesser er dokumenteret i bilag 3. For hver afværgeteknik er der i kolonnen Standard et inddatasæt for et standard projekt, dvs. et projekt af et almindeligt forekommende omfang. Eksempelvis er en standard ISTD oprensning baseret på opvarmning af et areal på 500 m 2 til 7 m s dybde. På basis af brugerens beskrivelse af den aktuelle geologi og forureningsudbredelse i ark 2 sker der i kolonnen Korrigeret en automatisk korrektion af inddata til LCA screeningen, som herved er relateret til de lokalitetsspecifikke forhold. I den næste kolonne Rettet af bruger bør brugeren rette inddata, hvis brugeren har en konkret viden eller forventning til omfanget af den nævnte aktiviteter/forbrug. I sidste kolonne angives automatisk de regningsmæssige værdier, der endeligt ligger til grund for LCA screeningen. De autokorrigerede data kán være stærkt afvigende fra de reelle forhold, hvorfor en konsekvent revision af brugeren er påkrævet. Stærkt afvigende data kan forekomme, hvis de aktuelle geologiske forhold dårligt lader sig indpasse i den konceptuelle model eller hvis brugeren har valgt ikke at udfylde ark 2. Bemærk at de brugervalgte korrigerede værdier i ark 4 nulstilles når én teknik erstattes med en anden teknik i ark 3. Der er i bilag 5 vedlagt skemaer til brug for dataindsamling til LCA screeningsberegningen. 24
25 2.6 LCA-resultater (ark 5) Screeningsparametre RemS foretager automatisk en livscyklus screening, der som resultat giver afværgestrategiens miljømæssige påvirkning. Miljøpåvirkningen udtrykkes som en opgørelse af forbruget af ressourcer, der omfatter: Energiressourcer Metaller Sand og grus og effektpotentialet for: Emissioner til atmosfæren. Toksiske effekter på mennesker og miljø. Genereringen af affald. LCA screeningen omfatter samlet 13 ressource parametre og 11 miljøeffektpotentiale parametre. En oversigt over screeningsparametre er vist i tabel 2.2. Tabel 2.2 LCA screeningsparametre opdelt i ressourceforbrug og potentielle miljøeffekter Ressourceforbrug Miljøeffektpotentiale Globale energiressourcer Emissioner til luft Råolie kg Global opvarmning - GW ton CO 2 -eq Naturgas kg Forsuring kg SO 2 -eq Uran kg Fotokemisk ozondannelse kg C 2 H 4 -eq - Stenkul kg Næringssaltbelastning kg NO 3 -eq Brunkul kg Toksicitet Globale råmaterialer Persistent toksicitet agg1) m 3 jord/vand Aluminium kg Økotoksicitet vand, akut m 3 vand Jern kg Human toksicitet via luft m 3 luft Krom kg Affald Nikkel kg Fast affald ton Kobber kg Farligt affald kg Mangan kg Radioaktivt affald kg Molybdæn kg Slagge/aske kg Lokale ressourcer Sand og grus ton 1) Aggregeret toksicitet omfatter økotoksicitet, kronisk og human toksicitet, begge til jord og vand. 25
26 2.6.2 Normalisering og vægtning Ressourceforbruget og miljøeffektpotentialer beregnes som påvirkninger opgjort i absolutte mængder(fx kg olie eller ton CO 2 ). Videre sker der en beregning af normaliserede påvirkninger (normalisering i personækvivalenter) og som vægtede påvirkninger (de normaliserede påvirkninger vægtes i forhold til ressourceknaphed og reduktionsmål for miljøpåvirkninger). En oversigt over visningsformerne fremgår af tabel 2.3. Tabel 2.3 Oversigt over visning af LCA resultater Påvirkninger (tabeller) Normaliserede påvirkninger (diagrammer) Vægtede påvirkninger (diagrammer) Ressourceforbrug Absolutte forbrug [Vægt af råstof, kg/ton] Ressourceforbrug i forhold til den årlige produktion af råstoffet [PE] Normaliserede data vægtet med den reciprokke forsyningshorisont [PR] PE Personækvivalenter (person equivalent) PR Personreserven (person reserve) PET Personækvivalent, målsat (person equivalent, targeted) Normaliserings og vægtningsreferencer er specificeret i bilag 1. Miljøeffektpotentiale Absolutte effekter - Emissioner til luft [kg/ton] - Toksicitet [m 3 jord/vand/luft] - Affald [kg] Miljøeffekter i forhold til den gennemsnitlige årlige miljøeffekt pr. person [PE] Normaliserede data vægtet med politisk målsætning om reduktionsmål (globale eller lokale) [PET] Beregningsresultaterne kan vises i tabelform og printes som dokumentation fra ark 5. Dokumentationsbilaget fra LCA screeningsberegningen for den aktuelle case er vedlagt som eksempel i bilag 4. Påvirkninger opgjort som absolutte forbrug og absolutte effekter tjener til en dokumentation af påvirkningens størrelse, men denne kvantificering giver ofte ikke brugeren en fornemmelse af den relative størrelse. 26
27 Figur 2.10 Diagrammer med ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer Normaliserede påvirkninger giver en relativ størrelse af projektets påvirkninger. Projektets påvirkninger sættes i forhold til den årlige påvirkning fra en gennemsnitlig persons årlige belastninger, hvorved enheden bliver personækvivalenter. Herved opnås en kvantificering som umiddelbart giver et indtryk af miljøbelastningernes størrelse. Ydermere muliggør den grafiske visning en visuel sammenligning af alternative afværgestrategier. Normaliseringsreferencen er en verdensborger for globale ressourcer og global opvarmning og en EU borger for øvrige miljøeffekter undtagen affaldsproduktion, idet der ikke findes EU normaliseringsreferencer herfor. For affaldsgenerering anvendes i stedet en normaliseringsreference baseret på dansk/svenske forhold. Vægtede påvirkninger giver i princippet mulighed for en vurdering af alvorligheden af ressourceforbruget og miljøeffekterne. Forbrug af ressourcer vises med en vægtningsfaktor, der er den reciprokke værdi af forsyningshorisonten for den økonomisk tilgængelige reserve af det pågældende råstof. Miljøeffekter vises med en vægtningsfaktor, der svarer til reduktionsmålet for den pågældende udledning, der er fastsat på EU-basis. Derudover er der i ark 5 mulighed for en brugertilpasset vægtning, der kan sammensættes af to bidrag. Hvis en organisation har valgt et sæt vægtningsfaktorer kan dette lægges ind som en lokal politisk vægtning. Hvis der er særlige lokalitetsspecifikke hensyn - fx et tæt bebygget boligområde - er der mulighed for at foretage en manuel vægtning af eksempelvis toksiske effekter. Resultater vises som barer, der kan vælges opdelt i projektet faser (etablering, drift, afvikling) eller opdelt i de enkelte teknikker, der indgår i den pågældende strategi. Ved valg af fase/teknik opdateres graferne med samme skala, hvorved det grafiske profil for de valgte strategier umiddelbart kan sammenlignes. 27
28 For afværgestrategier, der indebærer et væsentligt elektricitetsforbrug, kan valget af typen af elektricitet have stor betydning. Der er i ark 5 indbygget en valgfunktion for eltype ved hver strategi. Herved kan man umiddelbart se betydningen af valg af eltype. Ved at oprette to ens afværgestrategier kan betydningen af eksempelvis marginal elektricitet versus konventionel elektricitet sammenlignes. De eltyper der er til rådighed i RemS er vist i tabel 2.4. Den forudsatte eltype gengives på ark 1 Sammenfatning og ark 6 Carbon-Footprint. Tabel 2.4 Oversigt over valg af eltyper ved LCA screeningsberegning Eltype* Dansk elektricitet uden allokering af effekter til varmeproduktion. Svensk elektricitet Norsk elektricitet Benævnelse i valgliste* Electricity, DK Electricity, SE Electricity, NO Dansk elektricitet med allokering af Electricity, DK, 17% alloc. district heating 17% af effekterne til varmeproduktion. Central-, syd- og vesteuropæisk Electricity, UCTE elektricitet (excl. Norden), 22 lande EU elektricitet, EU medlemslande Electricity, EU27 samt Norge o.a., 27 lande Dansk marginal elproduktion baseret Electricity, natural gas (marginal) på naturgas. Dansk marginal elproduktion baseret Electricity, coal (marginal) på stenkul. Elektricitet baseret på vindkraft fra 2 Electricity, wind power, off shore, 2 MW MW vindmøller placeret på havet. Elektricitet baseret på vindkraft fra 800 Electricity, wind power, on shore, 800kW kw vindmøller placeret på land. * For præcisering af eltyper og forkortelser henvises til tabel 0 og 1A i bilag 3. I en optimering af afværgeprojekter bør man søge at minimere elektricitetsforbruget og så vidt muligt lægge elektricitetsforbruget udenfor elværkernes perioder med spidslast, der baseres på marginal elproduktion. 28
29 2.7 Carbon footprint (ark 6) Carbon-footprint kan betragtes som en forenklet livscyklusscreening, hvor der fokuseres på energiforbrug og potentialet for global opvarmning GWP. Carbon-footprint gengiver beregningsresultaterne for det samlede forbrug af energiressourcer [GJ] uanset hvordan den er produceret og den samlede emission af stoffer, der bidrager til den globale opvarmning [ton CO 2 ækvivalenter]. Figur 2.11 Diagrammer med samlet energiforbrug og CO 2 -ækv. emissioner De beregnede energiforbrug vises i 2 figurer for de alternative afværgestrategier. Den ene figur viser energiforbruget opdelt i fornybar og ikke fornybar energi. Den anden figur viser energiforbruget fordelt på de enkelte faser (etablering/drift/afvikling). De beregnede emissioner vises tilsvarende i 2 figurer for de alternative afværgestrategier. Den ene figur viser opdelingen på de forskellige teknikker, mens den anden figur viser fordelingen på henholdsvis etableringsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Graferne opdateres ved klik på knappen Opdater diagrammer, der findes i det øvre venstre område. 29
30 2.8 Omkostninger (ark 7) Arket Omkostninger sammenstiller omkostningsestimater for de alternative afværgestrategier. Omkostningsestimaterne er specificeret på hver af de indgående afværgeteknikker og opdeles i faserne: Etablering - Undersøgelser, pilottests - Projektering og udbud (rådgivning) - Anlægsarbejder inklusiv indkøring Drift - Driftstid - Driftsomkostning pr. år Demontering - Afvikling Figur 2.12 Omkostningsestimater som nutidsværdiberegning RemS foretager automatisk et 1. estimat på omkostningerne til gennemførelsen af de definerede afværgestrategier. Estimatet er baseret på kvalificerede skøn af 30
31 omkostningerne til et relativt lille og et relativt stort afværgeprojekt for en typisk anvendelse af den pågældende teknik. Det aktuelle estimat på omkostningerne genereres ved en lineær interpolation med udgangspunkt en repræsentativ nøgleparameter, eksempelvis m 3 oprenset jord eller m 3 oppumpet eller behandlet grundvand. Der er i bilag 2 angivet enhedspriser for henholdsvis et lille projekt og et stort projekt for de respektive teknikker samt den styrende parameter for skalering af projektstørrelsen i forbindelse med genereringen af prisestimater. De automatisk genererede estimater på omkostninger bør kun anvendes som et indledende overslag, idet en konventionel dokumentation bør lægges til grund for en egentlig budgetlægning. Når brugerne har tilvejebragt bedre estimater end de automatisk genererede, kan de automatisk genererede estimater umiddelbart overoverskives. Såfremt brugeren ønsker at gendanne formler i celler, der anvendes til inddatering, herunder de automatisk genererede omkostningsestimater, kan dette ske ved trykknapperne: Genskab strategi : Sletter inddata i strategi og tilbagestiller formler Genskab område : Sletter inddata og tilbagestiller formler i markeret område Et markeret område kan være én celle, en område af flere celler eller hele arket. Det bemærkes, at prissætningen på de enkelte teknikker generelt vedrører entreprenøromkostninger, herunder omkostninger til laboratorieanalyser. Omkostninger til rådgivning prissættes som en fast procentuel tillægsomkostning. Årsagen hertil er, at rådgivningsomkostningen ofte ikke er specificeret på de enkelte teknikker, men afregnes for den samlede strategi. Brugerne kan dog vælge at ændre procenttillægget for rådgivning eller sætte det til 0 % og inkludere omkostninger til rådgivning under de specifikke teknikker. For projektering og udbud er der alene tale om en rådgivningsomkostning, der specificeres for hver afværgeteknik Nutidsværdiberegning Omkostningsestimatet inkluderer en nutidsværdiberegning for fremtidige omkostninger /1/. Dette muliggør en sammenligning af alternative projekter med forskellige betalingsforløb. I nutidsværdiberegningen anvendes en kalkulationsrente, der i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af miljøprojekter anbefales til 3,0 % /2/. Renten kan ændres af brugeren øverst til venstre på arket, hvorved følsomhedsanalyser for en afvigende rentesats let kan gennemføres. Ved følsomhedsberegninger anbefales beregninger med kalkulationsrenter på 1 og 5 %. Kalkulationsrentes betydning er illustreret i figur 2.13, hvor nutidsværdien af en fremtidig investering af kr. er vist under forudsætning af en kalkulationsrente på henholdsvis 0 %, 1 %, 3 % og 6 %. Ved en kalkulationsrente på 3 % er nutidsværdien af en investering, der foretages om ca. 25 år (eller en miljøgevinst, der fremkommer om 25 år), ca. det halve af investeringen (eller gevinsten) på det 31
32 pågældende tidspunkt. For investeringer (eller gevinster) 80 år ude i fremtiden er nutidsværdien under 10 % af investeringen (eller gevinsten). Figur 2.13 Nutidsværdi som en funktion af kalkulationsrente og tid % 1% 3% 6% Kr År I ark 7 sættes beregningsåret som udgangspunkt til året for den forventede projektstart, der allerede er inddateret på Introarket (ark 0). Såfremt start af en fase eksempelvis anlægsarbejdet forventes udskudt kan dette anføres ved en korrektion af startåret for denne fase. Starttidspunktet for de efterfølgende faser konsekvensrettes automatisk. Såfremt der i en driftssituation indgår treatment trains kan dette simuleres ved at tidsforskyde de teknikker, der indgår heri Successiv kalkulation Omkostningsestimatet for hver af de alternative afværgestrategier baseres som udgangspunkt på en simpel kalkulation, hvor omkostningsestimater er baseret på mest sandsynlige enhedspriser, mængder og varigheder af drift. Der er imidlertid ofte en stor usikkerhed på estimater af pris og tid. Successiv kalkulation er en anerkendt metode, der bygger på Bayesiansk statistik, hvor det forudsættes at afvigelsen mellem en subjektivt skønnet værdi og den sande værdi kan behandles som en stokastisk variabel. I et estimat af pris eller tid kan man foretage en subjektiv vurdering af værdien som: Minimum Sandsynlig Maksimal Antages vurderinger over minimums- og maksimumsværdier at falde indenfor et 98 % konfidensinterval kan middelværdi, varians og spredning tilnærmet beregnes som følger /3/: 32
33 Min + 3* Sandsynlig + Maks Middelværdi ~ 5 Varians ~ Maks Min 5 2 Spredning = Varians Med en valgknap øverst til venstre i Omkostningsarket er det muligt at udvide estimatet med en successiv kalkulation, idet inddata for omkostninger og driftstider udvides til også at omfatte forventede minimums- og maksimumsværdier. Figur 2.14 Omkostningsestimater baseret på successiv kalkulation Der sker herved en beregning af en middelværdi og en spredning på de enkelte poster. Herved kan de væsentligste usikkerheder identificeres, hvorved det er muligt successivt at forfølge og nedbringe de væsentligste usikkerheder ved detailestimater, hvor det er nødvendigt. Herved kan man også undgå en unødig detaljering i beregninger, hvor usikkerheden er af underordnet betydning. 33
34 Minimums- og maksimumsværdier bør sættes konservativt. Herved genereres en spredning på både hver afværgeteknik og hver af, der synliggør hvor de største usikkerheder er. De beregnede omkostninger vises som en middelværdi og en spredning på de enkelte poster. En stor spredning er naturligvis begrundet i en stor usikkerhed. Dette giver mulighed for successivt at forfine sit omkostningsestimat, der hvor usikkerheden er størst. Det bemærkes, at spredninger på enkeltposter ikke umiddelbart kan summeres. Spredningen på hovedposter er baseret på beregningen af variansen på den pågældende hovedpost. 34
35 2.9 Tidsplan (ark 8) De valgte afværgestrategier overføres automatisk til Tidsplan fra ark 3. Figur 2.15 Inddatering af tidsplan Tidsplan oprettes indledningsvis ved valg mellem uge- og månedsvisning. Valget er blot en skalering af tidsplanen i forhold til om man ønsker en detaljering på ugebasis eller månedsbasis. Under tidsplanen for etablering er der en tidsplan for eventuel drift. Tilsvarende kan der for driftperioderne for hver strategi vælges måneds- eller kvartalsvisning. For hver teknik markeres afslutningen af etableringen med et s. Der må ikke være anden form for markering af aktiviteter i tidsplanen. For teknikker med en efterfølgende driftsperiode markeres dette yderst til højre med en afkrydsning. Efterfølgende angives den forventede afslutning af driftsperioden ligeledes med et s. Afslutning af den sidste aktivitet markeres med et s i cellen umiddelbart efter sidste aktivitet. Markeringen af s bruges til beregning af varighed af projektet i Sammenfatningsarket (ark 1) og er derfor nødvendigt for at tidsplanen indgår i den sammenfattende vurdering. 35
36 2.10 Værdi af beskyttet grundvandsressource (ark 9) Oprensning af forurenede grunde sker ofte med det formål at beskytte grundvandet. Derfor vil det være relevant at få kvantificeret miljøgevinsten ved at oprense eller beskytte grundvandet. Man skal være opmærksom på, at værdien af en grundvandsbeskyttelse er betinget af, at grundvandsressourcen ikke er truet af andre forureningskilder. Såfremt flere forureninger truer den samme grundvandsressource skal der på anden måde tages hensyn hertil i beslutningsprocessen. Ark 9 Grundvand giver mulighed for en kvantificering af miljøgevinsten på basis af et estimat over størrelsen af den beskyttede grundvandsressource (m 3 ) og en regningsmæssig enhedsværdi for det beskyttede grundvand (kr/m 3 ). Figur 2.16 Kapitalisering af værdien af grundvandsbeskyttelsen 36
RemS Brugervejledning
Miljøstyrelsen, Videncenter for Jordforurening og Region Hovedstaden RemS Brugervejledning Beslutningsstøtteværktøj for valg af afværgestrategi overfor jord- og grundvandsforurening. Remediation Strategy
Læs mereRegion Hovedstaden, Videncenter for Jordforurening og Miljøstyrelsen.
Region Hovedstaden, Videncenter for Jordforurening og Miljøstyrelsen. RemS Beslutningsstøtteværktøj for valg af afværgestrategi overfor jord- og grundvandsforureninger. Remediation Strategy for Soil and
Læs mereBeslutningsværktøj, RemS
ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio
Læs mereParadigme for skitseprojekt
Rammekontraktbilag 5 Paradigme for skitseprojekt Indhold: 1. Formål med skitseprojekt 2. Begreber, definitioner og metode 3. Struktur for skitseprojekt 3.1. Indledning 3.2. Konceptuel model og risikovurdering
Læs mereBeslutningsstøtteværktøj for valg af afværgestrategi overfor jord- og grundvandsforureninger
Beslutningsstøtteværktøj for valg af afværgestrategi overfor jord og grundvandsforureninger Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution RemS Introduktion Inddatering af stamdata Lokalitet:
Læs mereDet kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden
Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan
Læs mereRemS. Inddata til LCA screening
T1 Opgravning inklusiv jordrensning Volumen af jord, der opgraves m3 1.000 - Andel med små maskiner/trange forhold % 10 Forureningstype (se note) Olie Ikke aktiv Undersøgelser (miljø og geoteknik) ------------
Læs mereINTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereParadigme for afværgeprogram
Rammekontraktbilag 4 Paradigme for afværgeprogram Indhold: 1. Formål med afværgeprogram 2. Begreber, definitioner og metode 3. Struktur for afværgeprogram 3.1. Indledning 3.2. Konceptuel model og risikovurdering
Læs mereKursus i brug af Cost Effectiveness Analyser ved valg af afværgemetode
Fortegnelse over kursusmaterialer Oversigter og lister Program Kursusbeskrivelse Gruppe- og deltagerliste Evalueringsskema Indlæg Indlæg 1, Introduktion Indlæg 2, Hvorfor beslutningsstøtteværktøjer Indlæg
Læs mereRisikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne
Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?
Læs mereVÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD
VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD For Miljøstyrelsen Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: +45 4516 9200 Support: +45 4516 9316 Fax: +45 4516 9292 Manual
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereBæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø
Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011
Læs mereAnvendelse af Soil mixing
Anvendelse af Soil mixing - ud fra regionens myndigheds/bygherre perspektiv - Anna Toft 1 Hvorfor udvikling soil mixing Regionens grundvand sikres 80 % drikkevand sikres inden 2025 s udviklingsstrategi
Læs mereDette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:
Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,
Læs mereOprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereBC Light er udviklet af Faarup & Partners A/S og alle rettigheder tilhører Faarup & Partners A/S. Denne version samt tilhørende dokumentation er
- BC Light er udviklet af Faarup & Partners A/S og alle rettigheder tilhører Faarup & Partners A/S. Denne version samt tilhørende dokumentation er etableret for OPI-Lab, og aktørerne bag OPI-Lab erhverver
Læs mereGrindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog
Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør
Læs mereNationalt netværk af testgrunde
Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde
Læs mereCheckliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013
Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 - Af checklisten fremgår, hvad der skal være udfyldt i JAR. Lokalitetslaget - Stamdata Journalnummer Lokalitetsnavn Hovedsagsbehandler Øvrige
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereRegional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereEr der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre
Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og
Læs mereMODEL TIL BRUG VED VURDERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereVEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereHvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Læs mereRisikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015
Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning
Læs mereHar indsatsen mod Jordforurening nyttet?
Region ovedstaden enter for Regional Udvikling ar indsatsen mod Jordforurening nyttet? Og hvordan gør vi nytten op? Oplæg på ATV-møde 25. april 2017 Enhedschef arsten Bagge Jensen Miljø & Resseourcer,
Læs mereDatahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand
Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereMultikriteriemetode til vurdering af bæredygtigheden af afværgescenarier for Høfde 42, herunder den politiske proces
Multikriteriemetode til vurdering af bæredygtigheden af afværgescenarier for Høfde 42, herunder den politiske proces Gitte L. Søndergaard, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Morten Bondgaard, Kaspar
Læs mereISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark
IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereMiljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereHvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser
Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget
Læs mereFortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ).
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2018 på jordforureningsområdet x. januar 2017
Læs mereHVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?
HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereHVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN
HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN DAGSORDEN 1 HVAD ER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE? 2 CASE 1: SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF
Læs mereRegneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Læs mereRisikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange
-- NOTAT Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange Denne risikovurdering er foretaget for udsivningen til Vesterhavet fra høfdedepotet. Vurderingen medtager de to øvrige kilder i
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereVejledning. BCpro / Byggeregnskab En simpel brugerflade med avancerede funktioner. Version 1.0 August 2011. Byggecentrum
Vejledning BCpro / Byggeregnskab En simpel brugerflade med avancerede funktioner Version 1.0 August 2011 Byggecentrum Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion...4 Formålet med denne vejledning...
Læs mereIndkapsling af forurening ved Høfde 42
Indkapsling af forurening ved Høfde 42 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Renare Mark - ATV 29. nov. 2007 www.regionmidtjylland.dk Danmark med regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden
Læs mereBAT for selen på BIO4
Vurdering af oprensningsteknologier og udledning i havet Til Københavns Kommunes afdeling for Vand og VVM Udarbejdet af: Nemanja Milosevic Kontrolleret af: Nanna Sejer Korsholm Godkendt af: Mads Ventzel
Læs mereMILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018
MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018 Risikovurdering og udfordringer Principper for håndtering af overskudsjord Enhver, der flytter jord uden
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereRapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011
Rapport Hvidovre Kommune April 2011 Udgivelsesdato : 14. april 2011 Projekt : 22.0011.02 Udarbejdet : Ulrike Klasterer Kontrolleret : Erling Kristiansen Godkendt : Erling Kristiansen Hvidovre Kommune 1
Læs mereBrugervejledning. Adgang til Plan A: Plan A findes på ALECTIA s hjemmeside under Login eller på webadressen
Brugervejledning Version 2.2. August 2012 Hvad er Plan A? Plan A er et elektronisk webbaseret styringsværktøj, der kan samle alle virksomhedens handlingsplaner. Plan A giver nemt og hurtigt overblik over
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 17. december 2015 Version 1.2 JobManager supporten
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 17. december 2015 Version 1.2 JobManager supporten Jobmanager@vd.dk 7244 7300 AFGIV TILBUD ENTREPRENØR Guldalderen 12 2640 Hedehusene vd@vd.dk EAN 5798000893450
Læs mereLivscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut kap@vd.dk Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan
Læs mereIDAP manual Emission
IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10
Læs mereDen sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage
15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående
Læs mereRisikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mereAf Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse
Læs mereEmne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.
TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning
Læs mereIDAP manual Analog modul
IDAP manual Analog modul Dato: 15-06-2005 11:01:06 Indledning Til at arbejde med opsamlede og lagrede analoge data i IDAP portalen, findes en række funktions områder som brugeren kan anvende. Disse områder
Læs mereNotat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereEliminering af Jordforurening fra industri, tankanlæg og uheld
1 Eliminering af Jordforurening fra industri, tankanlæg og uheld Trussel mod grundvand Trussel mod boliger Anden risiko 2 Oprensning Opgravning og destruktion/deponering Insitu - destruktion/immobilisering
Læs mereBilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet.
Bilag 2 - Følsomhedsanalyse af netvolumenmålet Bilaget indeholder en teknisk gennemgang af følsomhedsanalysen af netvolumenmålet. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 FØLSOMHEDSANALYSEN...
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereGrundvandsstrategi 2016
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse
Læs mereHovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.
Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereIntroduktion af beslutningskonferencer - Vurderinger af usikkerheder i beslutningsgrundlaget for samfundsøkonomiske analyser
Introduktion af beslutningskonferencer - Vurderinger af usikkerheder i beslutningsgrundlaget for samfundsøkonomiske analyser Trafikdage, Michael Bruhn Barfod Adjunkt, DTU Transport Introduktion Beslutningstagning
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereOptimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter
Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,
Læs mere2 Supplerende forudsætninger
MEMO TITEL DATO 21. juli 2016 TIL Samfundsøkonomiske beregninger Boligselskabet Sjælland - Afdeling Knolden Boligselskabet Sjælland ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereWater Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?
Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges? Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk Medforfattere: Anne-Marie Hybel, Ryle Gejl og Berit Godskesen Water footprint Hoekstra, A.Y., et al. (2011) The water
Læs mereUdfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik
Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og
Læs mereVandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
Læs mereNanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
Læs mereNyt initiativ på grundvandsområdet
Nyt initiativ på grundvandsområdet ATV, 6. november 2014 - møde nr. 33. Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger Civilingeniør Jens Aabling, Enhed for Jord og Affald Nye måder
Læs mereKL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET
KL JANUAR 2017 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereRevision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereAdministration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN
Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...
Læs mere