Læseplan Tungelundskolen 2004

Transkript

1 Læseplan Tungelundskolen

2 Indhold: Forord... 3 Indledning... 4 Folkeskoleloven og projektarbejdsformen... 5 Formålsparagraffen...5 Øvrige paragraffer...5 Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse...5 Mål... 7 Diagram over typisk projektforløb...7 Fasemål årgang: årgang: årgang: årgang:...9 Handleplan årgang: årgang: årgang: årgang:...12 Evaluering Læseplan synoptisk opstillet Inspirationsmateriale Bemærkninger til bekendtgørelse om projektopgaven...18 Problemstilling og -formulering...27 Evalueringsmetoder...36 Supplerende materiale til inspiration

3 Forord Denne læseplan er resultatet af et udvalgsarbejde der har strakt sig over flere skoleår. Udgangspunktet for arbejdet har været at projektarbejdsformen indført på alle klassetrin blev prioriteret højt og gjort til et af skolens indsatsområder efter indførelsen af folkeskoleloven fra Som udviklingsmetode valgtes Undervisningsministeriets udviklingsstjerne, og udvalget har ud fra de tilgængelige resurser behandlet en "stjernetak" om året. Den første del af denne læseplan indeholder de formelle dele: Lovgrundlag, bekendtgørelse, målsætning og handleplan. Den sidste del er inspirationsmateriale hvor de enkelte lærerteams kan finde inspiration og idéer til undervisningen og evalueringen. På pædagogisk værksted er desuden placeret et ringbind, Projektpapirer, der foruden denne læseplan indeholder planlægnings- og værktøjsmateriale til den praktiske gennemførelse af den projektorienterede undervisning. Materialet kan kopieres frit, og forefindes endvidere som filer på disketter så det er nemt at tilrette materialet til den enkelte klasse i den enkelte undervisningssituation. Materialet vil selv sagt udvikles i takt med at nye idéer omkring projektundervisningen opstår gennem de erfaringer, vi som undervisere får. Det er op til det samlede lærerkollegium at vedligeholde dette materiale og skifte det forældede ud med det nye. 3

4 Indledning Projektarbejde er en arbejdsmetode der danner rammen om et undersøgelsesarbejde hvor eleverne selvstændigt og aktivt undersøger forhold i deres omverden for at prøve at forstå den. Med udgangspunkt i egne spørgsmål og problemstillinger prøver de at finde ud af hvordan omverdenen hænger sammen, hvordan modsætninger præger den og hvordan den har eller kan få betydning for dem og deres liv. Herudfra prøver de også at forholde sig til omverdenen og vurdere den: Hvad er rigtigt og forkert, godt og skidt, smukt og grimt. Under undersøgelsesarbejdet prøver eleverne at nå dybere med hensyn til at forstå, gradvist mere og mere nuanceret. Undervejs må de gøre sig tanker, tænke om og tage deres egen opfattelse af omverdenen op til overvejelse og revurdering. I en verden der er præget af stadig og hurtig forandring skal eleverne lære at finde ud af hvordan de som aktive borgere i et demokrati har mulighed for at præge omverdenen ud fra de synspunkter og opfattelser, som de når frem til som grundlæggende og betydningsfulde. Dette kræver at de undervejs tilegner sig færdigheder, kundskaber og arbejdsmetoder som kan kvalificere deres undersøgelsesarbejde. Det sker gennem undervisning som støtter undersøgelsesarbejdet. Med til projektarbejdet hører også at eleverne kan sammenfatte deres overvejelser og formulere dem så de kan præsentere dem for andre og diskutere dem med andre. Derfor er fremlæggelser med opfølgende samtaler, sammenfatninger og konklusioner, vurdering af det faglige indhold og arbejdsprocessen også en del af et projektarbejde. Ud fra dette står det klart at det at lave projektarbejde ikke er noget børn uden videre bare kan. Det er noget der skal læres gennem systematisk arbejde med projektarbejdsformen gennem et helt skoleforløb og som man derefter stadig kan blive bedre til. 4

5 Folkeskoleloven og projektarbejdsformen Formålsparagraffen 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Øvrige paragraffer 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. 13. Stk. 5. På 9. klassetrin udfører eleverne en obligatorisk projektopgave, som bedømmes med en skriftlig udtalelse og efter elevens valg med en karakter. Undervisningsministeren fastsætter rammer for den obligatoriske projektopgave. Stk. 7. Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, og om de senest givne standpunktskarakterer. Afgangsbeviset skal tillige indeholde oplysning om vurdering ved eventuelle prøver, jf. 14, stk Efter elevens valg kan en skriftlig udtalelse og/eller en karakter for den obligatoriske projektopgave påføres afgangsbeviset. Eventuel bedømmelse af den frie opgave kan ligeledes efter elevens valg påføres afgangsbeviset. Eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes afgangsbeviset som en del af dette. Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse Undervisningsministeriets bek. nr. 496 af 31. maj På 9. klassetrin udfører eleverne enkeltvis eller gruppevis en obligatorisk projektopgave som en del af undervisningen. Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal styrke projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med en eller flere problemstillinger. 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, der er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere forskellige faglige vinkler. 5

6 Stk. 2. Det overordnede emne skal lægge op til formulering af delemner, der inddrager stofområder og metoder samt arbejdsformer og udtryksformer fra flere fag, og som giver udfordringer til hele elevgruppen. 3. Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelt andre lærere vejleder under hele processen eleverne om arbejdet med projektopgaven. Stk. 2. Lærernes vejledning skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne forudsætninger og interesser med hensyn til 1) indkredsning af emne med en eller flere problemstillinger, 2) afgrænsning af projektopgavens indhold, 3) valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer, 4) valg og brug af indhold og metoder fra flere fag, 5) valg og brug af kilder og materialer, 6) valg og brug af udtryksform, 7) fremstilling af produkt og 8) tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen. 4. Eleverne skal forud for arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen. 5. Arbejdet med projektopgaven afsluttes inden udgangen af april. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Projektopgaven skal være bedømt senest 1 uge, før de skriftlige prøver finder sted. 6. Projektopgaven skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som skolen kan stille til rådighed. 7. Projektopgaven bedømmes med en bredere skriftlig udtalelse og efter elevens valg med en karakter. Stk. 2. Den skriftlige udtalelse er en vurdering af 1) opgavens faglige indhold, herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere basale kundskaber og færdigheder inden for flere fag og vise overblik over centrale stofområder, 2) arbejdsprocessens forskellige faser, herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet, 3) produktet, herunder udtryksformen og fremlæggelsesformen, og 4) sammenhængen mellem det indhold, eleven har beskæftiget sig med, elevens arbejdsform, det færdige produkts udtryksform og formidlingen af produktet. Stk. 3. Ønsker eleven en karakter, udtrykker denne en helhedsvurdering af de i stk. 2 nævnte elementer. 8. Inden fremlæggelsen skal skolen have meddelelse om, hvorvidt eleven tillige ønsker projektopgaven bedømt med en karakter, jf. 7, stk. 1. Stk. 2. Senest den 1. juni skal eleven meddele skolen, om udtalelsen og/eller karakteren skal påføres afgangsbeviset. 9. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen f.eks. i forbindelse med forsøgs- eller udviklingsarbejder. 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 562 af 20. juni 1996 om projektopgaven. 6

7 Mål At eleverne gradvist gennem skoleforløbet indføres i og opøves i at arbejde projektorienteret så de ved afslutningen af skoleforløbet behersker projektarbejdsformen og kan gennemføre projektopgaven. Gennem en systematisk undervisning trænes eleverne i at samarbejde at arbejde selvstændigt at udarbejde problemstillinger og formuleringer at indsamle informationer fra forskellige kilder, sortere, bearbejde og vurdere informationerne i relation til problemformuleringen at planlægge at gennemføre arbejdsprocessen, foretage justeringer undervejs og bruge relevante udtryksformer at fremlægge at evaluere Diagram over typisk projektforløb valg af overordnet emne Arbejdsområde Overordnet planlægning problemstilling problemformulering tidsplan materialer kontakter oplæg oplevelse Delemner Indledning arbejdsgrupper problemformulering planlægning Produktion fremstilling af produkt Formidling Bearbejdning stofindsamling strukturering løbende evaluering konklusion valg af produkt og udtryksmiddel Fremlæggelse Vurdering samlet evaluering Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Fase 7 Fase 8 7

8 Fasemål årgang: Målet er at eleven er i stand til: at arbejde konstruktivt sammen uden at forstyrre hinanden at forholde sig interesseret og bidrage med egne idéer i et positivt samspil med resten af gruppen at kunne formidle gruppens resultater for andre Personlig kompetence: undre sig lytte koncentrere sig arbejde disciplineret tale ordentligt til hinanden Social kompetence: være tolerant respektere arbejdsregler give hinanden ro under arbejdet Handlingskompetence: give udtryk for undren formidle viden og oplevelser anvende forskellige udtryksformer årgang: Målet er at eleven er i stand til: at lave holdbare aftaler om arbejdsfordeling og at respektere hinanden at opsøge relevant viden i samspil med gruppen at arbejde målrettet og fordybe sig i stoffet at arbejde kreativt med emnet og fremlægge resultatet på en spændende måde Personlig kompetence: fordybe sig få idéer være målrettet Social kompetence: dele idéer og arbejde vise ansvar over for aftaler Handlingskompetence: opsøge data forskellige steder stille HV-spørgsmål på dataplan omsætte tanker til kreativitet skabe variation og kreativitet i forhold til fremlæggelse anvende forskellige udtryksformer årgang: Målet er at eleven er i stand til: at tage medansvar og initiativ i forhold til planlægning og i gennemførelse af opgaven at formulere arbejdsopgaver med spørgsmål på data- og forklaringsplan at opsøge og indsamle informationer fra forskellige kilder og bearbejde dem vha. forskellige fagmetoder at formidle resultatet på en relevant, spændende og engageret måde 8

9 Personlig kompetence: udvise pli tage initiativer vise engagement holde sig til sagen være fleksibel være inspirerende udvise selvstændighed tage ansvar for egen læring Social kompetence: stille krav til hinanden skabe kontakt til tilhørerne give og modtage kritik konstruktivt Handlingskompetence: stille HV-spørgsmål på dataog forklaringsplan fordele arbejdet opsøge data forskellige steder vurdere datas relevans bearbejde data og gøre sig overvejelser om disse planlægge skrive logbog disponere tid og information kunne dokumentere genkende anvendte fagmetoder i tværfagligheden anvende forskellige udtryksformer være bevidst om fremlæggelsesmetoder årgang: Målet er at eleven er i stand til: at tage aktiv og kvalificeret del i beslutningsprocessen at formulere og vurdere problemstillinger at opstille handlemuligheder at skaffe sig overblik og vise det under fremlæggelsen Personlig kompetence: turde bryde grænser udvise selverkendelse lytte aktivt forholde sig kritisk Social kompetence: administrere medbestemmelse Handlingskompetence: formulere problemstillinger vurdere, tage stilling og foreslå handlemuligheder reflektere og perspektivere afgrænse og finde det centrale foretage løbende evaluering og justering være bevidst om anvendte fagmetoder konkludere se på et emne ud fra forskellige vinkler skabe sammenhæng mellem emne og produkt anvende forskellige udtryksformer 9

10 Handleplan Det er klasse/årgangsteams der ud fra nedenstående handleplan planlægger hvordan projektarbejdsformen indarbejdes i årsplanen for såvel faglige som tværfaglige forløb, idet fagenes trinmål og slutmål samt skolens IT- og medieplan medtænkes årgang: Mål: At arbejde konstruktivt sammen uden at forstyrre hinanden Handlingsbidrag: Eleverne involveres i opstilling og overholdelse af arbejdsregler Mål: At forholde sig interesseret og bidrage med egne idéer i et positivt samspil med resten af gruppen Handlingsbidrag: Metoden storyline benyttes mindst én gang i løbet af hvert skoleår Mål: At kunne formidle gruppens resultater for andre Handlingsbidrag: Eleverne præsenterer produktet, gør rede for materialevalg og farver Drama og sang inddrages Elevernes produkter opsættes til en udstilling årgang: Mål: At lave holdbare aftaler om arbejdsfordeling og at respektere hinanden Handlingsbidrag: Eleverne opstiller og overholder arbejdsregler Eleverne fordeler ved projektstarten arbejdsspørgsmålene mellem sig Eleverne skriver dagligt simpel logbog bl.a. med beskrivelse af planlægningen af næste dags arbejde Gruppemøde holdes hver morgen med henblik på aftaler om dagens arbejdsopgaver Indførelse af kommunikationssystem med henblik på gruppens interne gensidige orientering om hvor den enkelte er, og hvad den enkelte er i gang med Mål: At opsøge relevant viden i samspil med gruppen Handlingsbidrag: Elevernes researcharbejde tager udgangspunkt i faglitteratur som lærerne på forhånd har udvalgt 10

11 Eleverne tilskyndes til at finde oplysninger hjemme dels ved at snakke med forældrene, dels ved at finde evt. faglitteratur også uden for skolen Gæstelærere kan inddrages på lærernes initiativ Eleverne kan benytte internetsider som på forhånd er udvalgt af lærerne Mål: At arbejde målrettet og fordybe sig i stoffet Handlingsbidrag: Eleverne formulerer ca. 10 indholdsrige og kvalificerede arbejdsspørgsmål på dataplan Mål: At arbejde kreativt med emnet og fremlægge resultatet på en spændende måde Handlingsbidrag: Eleverne skriver referat af de læste tekster (ikke skrive af!) Eleverne fremstiller og udvælger relevant billedmateriale og skal begrunde valget i forhold til arbejdet med emnet Fremlæggelsen har form af et simpelt foredrag hvor der fokuseres på elevernes øjenkontakt med tilhørerne Eleverne præsenterer produktet og sætter det i sammenhæng med emnet årgang: Mål: At tage medansvar og initiativ i forhold til planlægning og i gennemførelsen af opgaven Handlingsbidrag: Eleverne drøfter og vurderer forskellige kilder i forhold til arbejdsspørgsmålene og fordeler disse i mellem sig Gruppen opstiller en tidsplan for arbejdet Eleverne skriver en fuldt udbygget logbog Mål: At formulere arbejdsopgaver med spørgsmål på data- og forklaringsplan Handlingsbidrag: Eleverne formulerer indholdsrige og kvalificerede arbejdsspørgsmål på data- og forklaringsplan Mål: At opsøge og indsamle informationer fra forskellige kilder og bearbejde dem ved hjælp af forskellige fagmetoder Handlingsbidrag: Eleverne søger information på bibliotek, Amtscentret for Undervisning, SkoDa og på officielle hjemmesider samt udformer spørgeskemaer og interviewer relevante personer På et dagligt gruppemøde drøfter og overvejer eleverne i fællesskab de indsamlede informationer Eleverne gør rede for overvejelser om benyttede fagmetoder 11

12 Mål: At formidle resultatet på en relevant, spændende og engageret måde Handlingsbidrag: Eleverne planlægger og gennemfører fremlæggelsen, så den fremstår som en helhed Alle gruppens medlemmer deltager i fremlæggelsen Eleverne benytter forskellige udtryksformer til formidlingen Eleverne giver hinanden kritik i forbindelse med fremlæggelserne Produktet har en klar sammenhæng med arbejdsproces og indhold årgang: Mål: At tage aktivt og kvalificeret del i beslutningsprocessen Handlingsbidrag: Eleverne gives reel og stor indflydelse under beslutningsprocessen omkring valg af overordnet emne På de daglige koordinerende gruppemøder informerer eleverne hinanden om arbejdsresultaterne og giver hinanden konstruktiv kritik, og resultatet af den enkeltes arbejde vurderes og sorteres Eleverne evaluerer og justerer arbejdsprocessen løbende Mål: At formulere og vurdere problemstillinger Handlingsbidrag: Eleverne vurderer delemnets projektegnethed Eleverne formulerer problemstillinger, vurderer disse og udarbejder en problemformulering ud fra den eller de valgte problemstillinger Mål: At opstille handlemuligheder Handlingsbidrag: Eleverne formulerer med udgangspunkt i problemstillingen og problemformuleringen indholdsrige og kvalificerede arbejdsspørgsmål på vurderings- og handleplan med en klar sammenhæng til arbejdsspørgsmålene på data- og forklaringsplan Eleverne tilskyndes til aktiv handling i forhold til handleplan, når det er muligt Mål: At skaffe sig overblik og vise det under fremlæggelsen Handlingsbidrag: Eleverne gennemfører en struktureret planlægning af projektarbejdet Eleverne forholder sig kritisk til de fundne oplysninger Eleverne forbereder og deltager aktivt og reflekterende i en delvist formaliseret midtvejssamtale med vejlederne Til fremlæggelsen udvælger eleverne blandt det indsamlede stof de oplysninger, der er relevante i forhold til problemformuleringen Eleverne fremstiller et produkt i henhold til gældende regler Eleverne opstiller en logisk disposition for fremlæggelsen, som følges under denne Eleverne gennemfører fremlæggelsen uden at være bundet af manuskript 12

13 Evaluering Evaluering finder sted ved slutningen af hver fase ud fra nedenstående evalueringsplan. Evalueringsmateriale findes i mappen Projektpapirer i Pædagogisk Værksted. Fase årgang: Følgende mål skal evalueres At arbejde konstruktivt sammen uden at forstyrre hinanden. Hvordan, hvornår og hvem? Hvordan? Samtale med klassen om Hvilke regler er gode, når man skal arbejde sammen? Hvor gode har vi været til at overholde disse regler? Herefter drøfter teamet indbyrdes indtrykkene fra klassesamtalen og udarbejder en kort skriftlig vurdering om, hvorvidt målet er nået. Teamets vurdering sættes ind i klassens logbog. Hvornår? Ved fasens afslutning. Hvem? Projektteamet. Fase årgang: Følgende mål skal evalueres At lave holdbare aftaler om arbejdsfordeling og respektere hinanden. At opsøge relevant viden i samspil med gruppen. At arbejde målrettet og fordybe sig i stoffet. At arbejde kreativt med emnet og fremlægge resultatet på en spændende måde. Hvordan, hvornår og hvem? Hvordan? Eleverne sættes i grupper (sidste projektugegruppe) og beskriver i logbogsstil ud fra nogle evalueringsspørgsmål det sidste års arbejde. Beskrivelserne drøftes og vurderes, og der udarbejdes en kort skriftlig evaluering. Denne sættes ind i klasselogbogen. Hvornår? I slutningen 4. skoleår i forbindelse med afslutningen af den sidste projektuge. Hvem? Projektugeteamet. 13

14 Fase årgang: Følgende mål skal evalueres At tage medansvar og initiativ i forhold til planlægning og i gennemførelsen af opgaven. At formulere arbejdsopgaver med spørgsmål på data- og forklaringsplan Hvordan, hvornår og hvem? Hvordan? Eleverne besvarer spørgeskema med mulighed for gradueret afkrydsning i 4-5 rubrikker. Hvornår? Efter afslutning af sidste projektuge i 7. klasse. Hvem? Projektugeteamet. Kort skriftlig evaluering indsættes i klasselogbogen. Hvordan? Elevernes problemformuleringer i data- og forklaringsplan indsamles i løbet af 7. skoleår og vurderes i forhold til målsætningen. Hvornår? Efter afslutning af sidste projektuge i 7. klasse. Hvem? Projektugeteamet foretager en samlet evaluering. Kort skriftlig evaluering indsættes i klasselogbogen. At opsøge og indsamle informationer fra forskellige kilder og bearbejde dem ved hjælp af forskellige fagmetoder. Hvordan? Eleverne besvarer spørgeskema, hvor de ud fra fiktiv problemformulering afkrydser relevante kilder til et projektemne. Listen af mulige kilder indeholder både relevante og irrelevante kilder. Hvornår? Efter afslutning af sidste projektuge i 7. klasse. Hvem? Projektugeteamet foretager en samlet evaluering. Kort skriftlig evaluering indsættes i klasselogbogen. At formidle resultatet på en relevant, spændende og engageret måde. Hvordan? Eleverne besvarer spørgeskema med åbne spørgsmål. Hvornår? Efter afslutning af sidste projektuge i 7. klasse. Hvem? Projektugeteamet foretager en samlet evaluering. Kort skriftlig evaluering indsættes i klasselogbogen. 14

15 Fase årgang: Følgende mål skal evalueres At tage aktivt og kvalificeret del i beslutningsprocessen At formulere og vurdere problemstillinger At opstille handlemuligheder At skaffe sig overblik og vise det under fremlæggelsen Hvordan, hvornår og hvem? Hvordan? Ud fra projektopgaveudtalelserne vurderes det i hvilken grad, de 4 mål blev nået. Udtalelserne kategoriseres som værende over middel middel - under middel. For at målene er nået, skal der være en klar overvægt i grupperingerne over middel og middel. Evalueringen sættes i klassens logbog. Hvornår? Umiddelbart efter afslutningen af projektopgaven i 9. klasse. Hvem? Projektugeteamet. Forslag til evalueringsmetoder i forbindelse med det enkelte projektforløb findes i inspirationsmaterialet bag i dette hæfte. 15

16 Læseplan synoptisk opstillet Læseplan/projektarbejdsformen - synoptisk årg årg årg årg. Samarbejde: Eleverne involveres i opstilling og overholdelse af arbejdsregler Opstilling og overholdelse af arbejdsregler Eleverne fordeler ved projektstarten arbejdsspørgsmålene mellem sig Gruppemøde holdes hver morgen m.h.p. aftaler om dagens arbejde Indførelse af kommuniaktionssystem m.h.p. gruppens interne gensidige orientering om hvor den enkelte er, og hvad den enkelte er i gang med Eleverne drøfter og vurderer forskellige kilder i forhold til arbejdsspørgsmålene og fordeler disse mellem sig Gruppen opstiller en tidsplan for arbejdet Eleverne gives reel og stor indflydelse under beslutningsprocessen omkring valg af overordnet emne På de daglige koordinerende gruppemøder informerer eleverne hinanden om arbejdsresultaterne og giver hinanden konstruktiv kritik, og resultatet af den enkeltes arbejde vurderes og sorteres Eleverne evaluerer og justerer arbejdsprocessen løbende Logbog: Eleverne skriver dagligt simpel logbog bl.a. med beskrivelse af planlægningen af næste dags arbejde Eleverne skriver en fuldt udbygget logbog Problemformulering: Metoden storyline benyttes mindst én gang i løbet af hvert skoleår Eleverne opstiller ca. 10 indholdsrige og kvalificerede arbejdsspørgsmål på dataplan Eleverne formulerer indholdsrige og kvalificerede arbejdsspørgsmål på data- og forklaringsplan Eleverne vurderer delemnets projektegnethed Eleverne formulerer problemstillinger, vurderer disse og udarbejder en problemformulering ud fra den eller de valgte problemstillinger Eleverne formulerer med udgangspunkt i problemstilling og problemformulering indholdsrige og kvalificerede arbejdsspørgsmål på vurderings- og handleplan med en klar sammenhæng til arbejdsspørgsmålene på data- og forklaringsplan Eleverne tilskyndes evt. til aktiv handling i forhold til handleplan Eleverne gennemfører en struktureret planlægning af projektarbejdet 16

17 Læseplan/projektarbejdsformen - synoptisk årg årg årg årg. Researcharbejdet: Elevernes researcharbejde tager udgangspunkt i faglitteratur som lærerne på forhånd har udvalgt Eleverne tilskyndes til at finde oplysninger hjemme dels ved at snakke med forældrene, dels ved at finde evt. faglitteratur også uden for skolen Gæstelærere kan inddrages på lærernes initiativ Eleverne kan benytte internetsider som på forhånd er udvalgt af lærerne Eleverne søger information på bibliotek, Amtscentret for Undervisning, SkoDa og på officielle hjemmesider samt udformer spørgeskemaer og interviewer relevante personer På et dagligt gruppemøde drøfter og overvejer eleverne i fællesskab de indsamlede informationer Eleverne gør rede for overvejelser om benyttede fagmetoder Eleverne forholder sig kritisk til de fundne oplysninger Eleverne forbereder og deltager aktivt og reflekterende i en delvist formaliseret midtvejssamtale med vejlederne Til fremlæggelsen udvælger eleverne blandt det indsamlede stof de oplysninger der er relevante i forhold til problemformuleringen Formidling: Præsentere produktet, gøre rede for materialevalg og farver Drama og sang Udstilling Eleverne skriver referat af de læste tekster (ikke afskrivning!) Eleverne fremstiller og udvælger relevant billedmateriale og skal begrunde valget i forhold til arbejdet med emnet Fremlæggelsen har form af et simpelt foredrag hvor der fokuseres på eleverne øjenkontakt med tilhørerne Eleverne præsenterer produktet og sætter det i sammenhæng med emnet Eleverne planlægger og gennemfører fremlæggelsen så den fremstår som en helhed, som alle gruppens medlemmer opleves som en del af Eleverne benytter forskellige udtryksformer til formidlingen Eleverne giver hinanden kritik i forbindelse med fremlæggelserne Produktet har en klar sammenhæng med arbejdsproces og indhold Eleverne fremstiller et produkt i henhold til gældende regler Eleverne opstiller en logisk disposition for fremlæggelsen, og denne følges Eleverne gennemfører fremlæggelsen uden at være bundet af manuskript 17

18 Inspirationsmateriale Bemærkninger til bekendtgørelse om projektopgaven Fra skoleåret 1996/97 er projektopgaven obligatorisk for alle folkeskolens elever i 9. og 10. klasse. Siden 1993 har der været iværksat udviklingsarbejder med konsulentstøtte og forskerbistand til ca. 100 skoler landet over. Erfaringerne herfra har dannet baggrund for udfærdigelsen af bekendtgørelsen om projektopgaven. Projektopgaven er en af folkeskolelovens nyskabelser og skal ses som Folketingets beslutning om at give eleverne mulighed for at vise, hvad de har fået ud af at arbejde med tværgående emner og problemstillinger i vekselvirkning med undervisning i de enkelte fag op gennem skoleforløbet, således som folkeskolelovens 5 foreskriver og at indføre en bredere bedømmelse af elevernes arbejde. Projektopgaven er en opgave, alle elever løser inden for rammerne af og som en del af undervisningen. Eleverne arbejder med og belyser et delemne med problemstilling(er), som er valgt af dem selv i samarbejde med og under vejledning af lærerne. Projektopgaven er en del af undervisningen, hvilket betyder, at det samarbejde, der ligger til grund for undervisningen i skolen, også skal kendetegne arbejdet med projektopgaven. Projektopgaven er ikke en del af de afsluttende prøver, og under løsningen af opgaven er eleven heller ikke henvist til at arbejde under prøvelignende betingelser. Eleverne må bl.a. drøfte forskellige relevante dele af arbejdsforløbet med lærerne, må inddrage andre voksne, fx. lærere, forældre m.m. som ressourcepersoner. Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor eleven inddrager flere forskellige fags indhold og metoder. Fag inddrages i de faser af projektforløbet, hvor de kan bidrage til at kvalificere projektet. Projektopgaven lægger op til, at elevens tværfaglige arbejde kan demonstrere viden og færdigheder inden for også andre af skolens fag end de traditionelle prøvefag. Det er således fint, hvis eleven finder mulighed for at inddrage fag, som ikke har figureret på skemaet som obligatoriske fag i overbygningen. Projektopgaven skal styrke projektarbejdsformen Projektopgaven er en styrkelse af den projektarbejdsform, der iht. 5, stk. 1, arbejdes med gennem hele skoleforløbet, idet de vilkår og rammer for projektopgaven, som er beskrevet i bekendtgørelsen herom, udtrykker de krav, der kan stilles til projektarbejde på folkeskolens ældste klassetrin. På yngre klassetrin kan principperne for arbejdet med projektopgaven derfor betragtes som retningsgivende for projektarbejdsformen, selvsagt afpasset efter elevernes alder og modenhed. Gennemført således kan projektarbejdsformen og projektopgaven give eleverne mulighed for at indse, at fag ikke er isolerede enheder, men at de ved at bruge flere fag sammen opnår større viden og bedre resultater, fordi faglige kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder fra flere fag kombineres. Projektopgaven er ikke et emnearbejde En projektopgave er ikke det samme som et emnearbejde. Emnearbejdet, som i mange sammenhænge er en udmærket arbejdsform, bringer ofte eleverne ind i et arbejde, som bliver meget beskrivende. De beskriver fx et land, en truet dyreart eller et begreb som mode, uden at de finder forklaringer, årsager eller grunde til, at det forholder sig, som de be- 18

19 skriver, uden at de tager selvstændig stilling, og uden at de perspektiverer fx i form af forslag til ændret handlemåde. Emnearbejder lader sig gennemføre, uden at eleven bringes til at undres eller tænke videre på baggrund af sin allerede vakte interesse og undren. Med projektopgaven er det intentionen, at eleverne skal nå ud over emnearbejdets ofte rent beskrivende resultater og bringes i situationer, hvor de er nødt til at forholde sig selvstændigt tænkende til en problemstilling. Emnearbejdet er typisk en arbejdsform, der har fundet fodfæste i mange fag, fx. historie, biologi, geografi, samtidsorientering, fremmedsprog og dansk. Der er således skabt en tradition for, at ét fags faglige vinkler kan være bærende for det samme emnearbejde. Det faglige emnearbejde er i en række tilfælde udvidet til at være et flerfagligt emnearbejde, fx. ved features og temauger, men den beskrivende arbejdsform er som regel fastholdt. Det er derfor væsentligt ved vejledningen om projektopgaven at gøre eleverne opmærksom på, at projektopgaven omfatter arbejde med en problemstilling. Frie selvvalgte opgave og projektopgaven Et andet af de spørgsmål, der tit er blevet rejst har været forskel og ligheder mellem projektopgaven og den frie selvvalgte opgave, som eleverne i henhold til folkeskolelovens 13 stk. 6 kan udføre, få bedømt med en udtalelse og efter eget valg også med en karakter. I forbindelse med løsningen af den frie selvvalgte opgave kan den enkelte elev vælge at få en udtalelse og/eller en karakter. Eleven skal ikke have en udtalelse, men kan vælge at få en. Projektopgaven gribes an, løses og præsenteres inden for bekendtgørelsens anvisninger, bl.a. som et resultat af et samarbejde mellem elev og lærere. Den største forskel mellem de to opgaver består i, at der i projektopgaven skal opfyldes en række krav, som ikke stilles til den frie selvvalgte opgave. For projektopgaven gælder bl.a., at der stilles krav om et overordnet emne, som er fælles for hele klassen eller klassetrinnet et»emne med problemstilling(er)«at delemnet findes i et samarbejde mellem eleven og lærerne at eleven skal arbejde selvstændigt med emnet med lærerne som vejledere at det er eleven, der vælger udtryksform at der skal finde en fremlæggelse sted at der skal gives en skriftlig vurdering. Disse krav stilles ikke til den frie selvvalgte opgave. Det betyder ikke, at den frie selvvalgte opgave af eleven ikke kan være løst på samme måde, som man løser en projektopgave. Det afgørende er, at det er eleven, der helt suverænt afgør, hvordan den frie selvvalgte opgave skal gribes an, løses og præsenteres. Projektopgaven adskiller sig med andre ord fra en fri selvvalgt opgave bl.a. ved, at der i projektopgaven er stillet formelle krav såvel til elevernes arbejde som til lærernes funktion og opgaver. Disse krav er ikke stillet i forbindelse med den frie selvvalgte opgave. Bemærkninger til bekendtgørelse om projektopgaven Ad 1. Projektopgaven udføres efter elevens beslutning enkeltvis eller gruppevis. Det betyder, at det er op til klassens/klassetrinnets lærere i samarbejde med eleverne at vurdere og træffe beslutning om, hvordan arbejdet skal organiseres. Ved udtrykket obligatorisk projektopgave forstås et undervisningsforløb, der er obligatorisk for alle elever på 9. og 10. klassetrin. 19

20 Projektopgaven er en del af undervisningen. Det betyder, at skolen i tilfælde af en elevs sygdom ikke er forpligtet til at finde nye 5 dage, hvor eleven kan lave en erstatningsopgave. Det er imidlertid skolens afgørelse, om den vil give en sådan mulighed at eleven, hvis der i øvrigt er et tilstrækkeligt grundlag, bliver vurderet ud fra den del, vedkommende har deltaget i at klassens eller klassetrinnets lærere lader dele af deres undervisning bidrage til projektopgaveforløbet at lærerne gennem deres daglige undervisning tager højde for at indrage relevante dele af deres fags indhold i forhold til det overordnede emne og de delemner med problemstillinger, der indgår i projektopgaven. Projektopgaven har et dobbelt sigte, nemlig dels at styrke projektarbejdsformen, således som folkeskolelovens 5, stk. 1 udtrykker det:»... I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisning i tværgående emner og problemstillinger«og dels at give eleverne en bredere vurdering af deres arbejde. I bekendtgørelsens 1. stk. 2. anvendes udtrykket»et tværgående emne med en eller flere problemstillinger, hvilket understreger projektopgavens særlige krav om bl.a. problem- og produktorientering og tværfaglighed. Ad 2. I 2 udtrykkes, at lærergruppen om et projektopgaveforløb kan sammensættes fleksibelt og fx bestå af klassens eller klassetrinnets lærere, hvad der kan give udvidede samarbejdsmuligheder for eleverne på tværs af klasseskel. Også andre lærere kan indgå i projektopgaveforløbet på et endog meget tidligt tidspunkt. Det kan således være praktisk at inddrage skolebibliotekar, lærere fra de praktisk musiske fag eller andre i projektopgaveforløbet. Det skal imidlertid pointeres, at der ikke stilles krav om antallet af lærere, der skal indgå i arbejdet. Dette er alene op til skolens afgørelse. Bekendtgørelsen tager ikke stilling til samarbejde mellem 9. og 10. klasser, hvilket betyder, at et sådan samarbejde naturligvis kan etableres, hvis det ønskes. Ét overordnet emne Der er ikke stillet særlige krav til, hvordan det overordnede emne skal formuleres, heller ikke, at der hertil skal knyttes en eller flere problemstillinger, jf. krav til delemner. Det betyder imidlertid ikke, at man er afskåret fra at give det overordnede emne en problemorienteret formulering, enten direkte i selve emnet, eller som en problemstilling knyttet til det overordnede emne. Det kan tværtimod ofte være en god støtte i selve projektarbejdet. Der skal være sammenhæng mellem delemnerne og det overordnede emne, således at eleverne ved arbejdet med forskellige indfaldsvinkler til det samme overordnede emne får mulighed for fordybelse og forståelse af sammenhænge. Flere faglige vinkler Ved formuleringen af det overordnede emne bør det sikres, at det er så bredt formuleret, at der er mulighed for at vælge delemner, der er af en sådan karakter, at flere faglige vinkler reelt kan inddrages i arbejdet. Der bør samtidig stiles mod, at især det overordnede emne, men også delemnerne afgrænses, således at der bliver mulighed for fordybelse i arbejdet, idet mindre væsentligt stof ikke medtages. 20

21 Eleverne vælger delemner i samarbejde med lærerne Formuleringen af delemner med problemstillinger skal ske i et samarbejde mellem klassens lærere og eleverne. Det kan fx. ske ved, at mulighederne i delemnerne med problemstillinger afdækkes eller ridses op, inden disse fastlægges. Stofområder Faglige stofområder er beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder og de vejledende læseplaner, udsendt af Undervisningsministeriet, samt de kommunale læseplaner. Udfordringer til hele elevgruppen Lærergruppen må i forbindelse med såvel valget af overordnet emne som i deres konkretisering af mulige emner med problemstillinger tage højde for, at alle elever får optimale muligheder for at gennemføre projektopgaveforløbet. Det betyder, at der i ethvert emne skal være mulighed for, at det kan gribes an på flere forskellige måder. Elever, hvis styrkeside overvejende findes på et praktiskorienteret plan, skal have samme muligheder som elever, hvis styrkesider er placeret på et mere teoretisk/abstrakt plan. Det betyder, at»udfordringer for alle«omfatter såvel de måder, der lægges op til, at man arbejder på (undersøgelser, eksperimenter, anvendelse af materialer og kilder m.m.) man erhverver viden, indsigt og erfaringer på (praktisk og/eller teoretisk tilgang) man producerer produkter på man fremlægger på. Ad 3. Lærernes rolle og funktion som vejledere er central. Eleverne skal have mulighed for at blive vejledt fra projektopgaveforløbets begyndelse til dets afslutning. Aktiv og opsøgende vejledning Det er en konsekvens af bekendtgørelsen, at lærerne ikke blot umiddelbart kan overlade det til eleverne at lade det være deres sag at søge vejledningen. Vejledningen skal fra lærernes side være en aktiv og opsøgende vejledning bl.a. med henblik på at sikre, at hver enkelt elev bliver støttet i at gennemføre en projektopgave, hvor de har lejlighed til at vise viden, kreativitet og overblik. Andre end klassens lærere kan vejlede Der tænkes her specielt på lærere med en særlig ekspertise, fx. indsigt i betjening af Avapparatur m.m. Bekendtgørelsens 3, stk. 2, skal ses i sammenhæng med folkeskolelovens 18, som en understregning af, at undervisningsdifferentiering som princip er gældende for projektopgaven. Det er et hovedsigte med vejledningen, at eleverne i dialog med lærerne kvalificerer deres ideer og tanker. Indkredsning og afgrænsning af et delemne Indkredsning og afgrænsning af et delemne er nødvendig, for at projektopgaven kan medføre et dyberegående arbejde med dele af hovedemnet frem for en overfladisk beskrivelse 21

22 af større emneområder. Ved indkredsningen af delemnet er problemstillingen en central faktor. Jo større sammenhæng, der er mellem delemne og problemstilling, jo større mulighed er der for, at problemstillingen og problemformuleringen kan være en hjælp for eleven til at få delemnet belyst alsidigt og veldokumenteret. Det er ønskeligt, at delemnerne i en klasse tilsammen belyser de centrale aspekter af hovedemnet. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan man kan skære overflødige eller mindre væsentlige eller meget omfattende synsvinkler bort fastholde som det centrale belysningen af problemstillingen og projektopgavens røde tråd. Såvel indkredsning som afgrænsning foregår løbende gennem hele indsamlings- og bearbejdningsfasen. Der kan komme nye ideer til, og mulige synsvinkler kan vise sig at være uproduktive, og dermed kan problemformuleringen udvikle sig gennem hele forløbet. Arbejds- og undersøgelsesformer Vejledning om arbejds- og undersøgelsesformer må tage sit udgangspunkt i valg af delemne og problemstilling. Det er bl.a. disse faktorer, der er afgørende for, hvilke arbejds- og undersøgelsesformer der må anses for givende i et bestemt projektforløb. Der gives ikke forud fastlagte svar herpå, og valg af arbejds- og undersøgelsesmetoder må i hver enkelt projektopgave efterprøves for deres muligheder for at belyse og behandle det konkrete delemne, de er tiltænkt. Indhold fra flere fag Vejledningsforpligtelsen omfatter også valg og brug af indhold fra flere fag; fx kan det være en god idé at trække på faglærernes viden om deres fags indhold, hvad eleverne har været undervist i, og hvordan et givet indhold bedst kan inddrages i projektopgavens sammenhæng. Kilder og materialer Denne form for vejledning indebærer, at man hjælper eleverne til at finde frem til relevante kilder og materialer, fx personer, informationscentre, artikler, bøger, film, musik samt pap, papir, garn, husholdningsredskaber m.m. Specielt de lærere, som til daglig er beskæftiget med vejledning om kilder og materialer, fx skolebibliotekaren og datavejlederen, bør inddrages. Udtryksform Det er centralt i vejledningen om valg af udtryksform, at eleverne har viden om praktiske og indholdsmæssige fremgangsmåder ved de enkelte genrer og medier, herunder bl.a. viden om kommunikationsforhold, formkrav og virkemidler, og om hvordan man går frem i praksis, når man gerne vil lave fx video, lyddias, aviser eller billedlige produkter. Det gælder i særlig grad genrer og medier, som de har fået kendskab til gennem skolens fag. Deres viden på dette område er afgørende for kvaliteten i projektopgavernes forskellige udtryksformer. Vejledning i valg og brug af udtryksformer skal føre til, at eleverne vælger en/flere udtryksformer, som de har et godt kendskab til som kan gennemføres inden for den afsatte tid som giver indholdet en god fremtrædelsesform som giver mulighed for at vise nogle af de styrkesider, eleven råder over. 22

23 Fremstilling af produkt Det er væsentligt, at der er sammenhæng mellem det indhold, eleverne har beskæftiget sig med, det produkt, de fremstiller, og fremlæggelsen, hvor både indhold og produkt præsenteres. Vejledningen bør derfor støtte eleverne i på bedst mulig måde at tilgodese en vis overensstemmelse mellem projektopgavens indhold og produkt. Bekendtgørelsen rummer ikke krav om, at produktet skal indeholde praktiske og/eller musiske dimensioner, idet den praktisk/musisk dimension er et af de kendetegn, der er gældende for hele folkeskoleloven, og dermed også for projektopgaven. Produktet skal derfor, hvor det er relevant, indeholde praktisk/musiske dimensioner. Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen Et af de centrale elementer i lærernes vejledning er at medvirke til, at fremlæggelsen omfatter overvejelser over afsender-modtager forhold og de kreative muligheder. Endvidere er det vigtigt, at eleverne forstår betydningen af, at de holder sig til emnet igennem hele fremlæggelsen og sikrer sig, at deres budskab og problemstilling kommer til at stå centralt. Ad 4. Orientering til eleverne Bestemmelsen om, at eleverne forud for arbejdet skal orienteres om bekendtgørelsens krav til vurdering, kan fx realiseres ved, at der finder en samtale sted med eleven, med grupper af elever eller hele klassen. Denne samtale skal også omfatte, hvilke elementer der fra lærerside vil blive lagt særlig vægt på. Orienteringen omfatter især bestemmelserne i 7. Eleverne skal således have at vide, at projektopgaven under alle omstændigheder vil blive bedømt med en bredere skriftlig udtalelse, der skal vurdere projektopgaven og ikke blot beskrive den. Endvidere skal de orienteres om deres mulighed for at vælge også at få en talkarakter. Det bør endvidere nævnes, at det er den enkelte elevs beslutning, hvad der skal medtages på afgangsbeviset. I denne forbindelse må de respektive tidsfrister for elevens valg omtales. De fire aspekter af vurderingen af projektopgaven fremgår af 7, stk. 2. Det fremgår heraf, at projektopgavens faglige indhold står centralt i bedømmelsen. Orienteringen om denne del af vurderingen kan fx gennemføres ved, at lærerne med eksempler fra flere fag uddyber, hvordan»eleven kan demonstrere basale kundskaber og færdigheder... og vise overblik over centrale stofområder«. Elevens arbejdsproces er ligeledes en del af det, som skal vurderes ved projektopgaven. Også her kan orienteringen få øget betydning ved, at der inddrages konkrete eksempler på, hvad eleverne kan forstå ved fordybelse i emnet og samarbejde med andre, forstået bredere end blot med gruppefællerne. Hertil kommer arbejdets planlægning, hvor det bør nævnes, at det tillægges betydning, at projektopgaven bliver færdiggjort i tide, og på en sådan måde, at der er tale om en arbejdsproces, hvor enkelte dele ikke på grund af tidsnød hastes igennem. Det kan ligeledes anbefales, at det ved eksempler vises, hvordan en projektopgave ved indhentning og udvælgelse af informationer kan give et bedre grundlag for arbejdet med emnets problemstilling. Også indhold og formen for produktet er det vigtigt at få belyst ved denne forhåndsorientering, således at eleverne opnår en klarere forestilling om, hvad de kan stile imod med deres 23

24 opgave. Der er således her en lejlighed til at understrege projektopgavens muligheder for, at eleven på selvstændig vis kan inddrage forskellige synsvinkler, fx den praktisk-musiske og den grønne dimension, ved valg af udtryksform. I orienteringen bør også inddrages forhold som værdien af en velforberedt fremlæggelse, hvor eleverne i en gruppe fx i en vis udstrækning har fordelt opgaverne imellem sig på forhånd og overvejet kommunikationsmæssige forhold, fx hvordan de kan fastholde tilhørernes opmærksomhed. Endelig er det en del af orienteringen, at der bør være sammenhæng mellem opgavens indhold, elevens arbejdsform, produktets udtryksform og den måde, det bliver fremlagt på, således at elevens præstation fremstår som en helhed. Dette helhedspræg over opgavens løsning kan undertiden have en tendens til at blive overset, men ved karaktergivning er dette aspekt lige så vigtigt som forholdene vedr. opgavens indhold, arbejdsproces og produkt. Når eleverne er orienteret herom, har de større muligheder for at arbejde selvstændigt og kvalificeret. Ad 5. Projektopgaven afsluttes At projektopgaven tidligst kan afsluttes i januar er begrundet i, at eleverne bør have modtaget en væsentlig del af skoleårets undervisning inden projektopgavens gennemførelse, således at de kan trække på deres viden fra undervisningen indtil dette tidspunkt. Hertil kommer, at der kan være nye fag på 9. klassetrin, som kan yde væsentlige bidrag til netop projektopgaven. Det afsluttende arbejde Der er hertil afsat 5 sammenhængende skoledage, hvor det almindelige skema er suspenderet. Det er altså ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen, at eleverne i denne periode har timer med den traditionelle fagopdelte undervisning. De 5 sammenhængende skoledage ligger i samme uge og kan fx ikke opdeles i 10 halve dage, der ligger i forlængelse af hinanden. Også denne del af arbejdet med projektopgaven er omfattet af lærernes vejledningsforpligtelse, og det tilrådes, at planen over lærernes tilstedeværelse gøres bekendt for eleverne, således at de ved, hvor de kan søge vejledning, uanset om de arbejder på eller uden for skolen. Forud for det afsluttende arbejde En del af arbejdet med projektopgaven kan gennemføres før de 5 sammenhængende skoledage, fx fastlæggelse af overordnet emne eventuel fælles optakt til arbejdet med projektopgaven formulering af delemner med problemstillinger eventuel gruppedannelse planlægning af arbejdet indsamling af informationer og begyndende bearbejdning materialebestilling og indgåelse af særlige aftaler valg af udtryksform og påbegyndelse af fremstilling af produkt fremlæggelsen Fremlæggelsen forberedes i de 5 sammenhængende skoledage, den såkaldte projektuge. Det er muligt for eleverne at tilrettelægge fremlæggelsens form uafhængig af deres arbejds- 24

25 form i projektugen. Således kan de have arbejdet med hver deres emne med problemstilling og vælge at lave en fælles fremlæggelse, ligesom elever, der har arbejdet i gruppe, kan vælge at fremlægge individuelt. Såfremt grupper vælger at fremlægge samlet, betragtes fremlæggelsen som et hele, dvs. at alle gruppens medlemmer ligeværdigt bidrager til, at fremlæggelsen fremtræder helstøbt og veldisponeret. Elevernes fremlæggelse sker over for lærere, som har haft vejledningsopgaver i forløbet samt over for eleverne. En fremlæggelse af en projektopgave kan foregå på forskellig vis og bør i videst muligt omfang tydeliggøre elevernes intentioner med deres projektopgave. Endvidere skal fremlæggelsen tilrettelægges inden for sådanne rammer, at den giver grundlag for, at lærerne kan bedømme projektopgaven. Bedømmelsesfrist Bedømmelse, der omfatter både udfærdigelse af skriftlige udtalelser og karakterer, skal finde sted senest en uge før de skriftlige prøver påbegyndes. Ad 6. Arbejdet skal resultere i et produkt I forbindelse med produktet vælger hver enkelt elev sin egen udtryksform, der så vidt muligt bør formidle væsentlige aspekter af projektopgavens indhold. Produktet, der også omfatter fremlæggelsen, skal give eleverne mulighed for at vise, at de behersker den valgte udtryksform. uanset om der er tale om de traditionelle skriftlige og mundtlige former eller om praktisk/musisk/kreative udtryksformer. Udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne Som det er tilfældet ved valg af delemne, er også valget af udtryksform primært elevens ansvar, samtidig med at det er en del af lærernes vejledningsforpligtelse. Det er ønskeligt, at eleverne har kendskab til en bred vifte af forskellige udtryksformer, ikke kun traditionelt faglige arbejdsmetoder, men også bl.a. udtryksformer formidlet af ny teknologi, fx spændende fra layoutmuligheder i dtp til redigering af videooptagelser. Det kan derfor være en god ide, at lærere med kendskab til særlige arbejdsområder kan kontaktes af eleverne under arbejdet med projektopgaven. Det er dog også muligt at gennemføre korte kurser i visse udtryksformer forud for projektopgavens igangsættelse, fx i forbindelse med semesteropdelte valgfagsordninger. Skolens rammer Da projektopgaven gennemføres inden for de rammer, den enkelte skole råder over, forventes det, at den enkelte skole i praksis giver eleverne passende muligheder for at vælge udtryks- og formidlingsformer, der passer til netop deres arbejde og ønsker, dog med den begrænsning, at eleverne ikke kan stille krav om, at skolen skal stille materialer, udstyr m.v. til rådighed, som den ikke er i besiddelse af. Ad 7. Den skriftlige udtalelse Hver enkelt elevs projektopgave - uanset om eleven har arbejdet i gruppe eller ej, skal vurderes med en bredere udtalelse, og, såfremt eleven ønsker det, også med en karakter efter 13-skalaen. Vurderingen skal tage udgangspunkt i tre hovedområder (indhold, proces og formidling af det færdige resultat) og i sammenhængen mellem disse. Der er tale om en helhedsvurdering, og afhængig af emnet og arbejdets art kan der lægges vægt på forskellige aspekter. 25