OAO/FTF Temadag for MED-forhandlere

Transkript

1 OAO/FTF Temadag for MED-forhandlere Den 25. juni 2012

2

3 Program - Temadag for MED-forhandlere den 25. juni 2012, kl Formiddag MED aftalen er en overenskomst v./ Sanne Kjærgaard Nikolajsen, OAO Oplæg vekslende med gruppearbejde Frokost kl Eftermiddag MED aftalen den nye arbejdsmiljølov v./ Jan Kahr, FTF Oplæg vekslende med gruppearbejde Der bliver afholdt ryge/kaffepauser efter behov

4

5 MED aftalen er en overenskomst Sanne Kjærgaard Nikolajsen Konsulent OAO Forhandlingsprotokollatet Parterne i forhandlingsprotokollatet er de lokale forhandlingsberettigede organisationer, repræsenteret ved FTF, OAO og AC FTF, OAO og AC sammensætter selv sin forhandlingsdelegation, Hvor kommer fordelingsnøglen fra? Aftalen har 3 niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale MED-rammeaftalen

6 Septemberforliget 1899 Forhandlingsretten Løn Arbejdstid Ferie MED-aftalen Arbejdsretten TR-systemet Ledelsesretten MED-systemet Ledelsesrettens domæne minus personsager normeringer Sammenhæng mellem arbejdsopgaver og ressourcer Arbejdets organisering Trivsel, stress, arbejdsmiljø osv. Hvad er ledelsesret? 3 Ledelsesretten Stk. 1 Ledelsesretten udøves 1. i overensstemmelse med bestemmelserne i de kollektive overenskomster, og 2. i samarbejde med de ansatte og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de til enhver tid gældende aftaler om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og de til enhver tid gældende aftaler om medindflydelse og medbestemmelse. Citat fra Hovedaftale mellem FOA m.fl. og KL Formålet er at ( 2) Udvikle og forbedre samarbejdet Give alle medarbejdere ret til medindflydelse og medbestemmelse Styrke og effektiviserer i arbejdsmiljøarbejdet b

7 Der skal være et lokalt formål ( 2) Der skal være en lokal struktur ( 3,4 og 5) For hele MEDorganisationen og for arbejdsmiljødelen Afspejle ledelsesstrukturen At strukturen skal matche ledelsesstrukturen betyder, at strukturen skal tænkes sammen med og svare til eller afspejle ledelsesstrukturen.

8 Oppe fra og ned da kompetencen hos alle ledere i kommunen principielt er delegeret fra det øverste niveau (Borgmesteren), er MED-systemet, som det er beskrevet i rammeaftalen også tænkt oppefra og ned. Retningslinjer ( 8) Aftale muligheden i systemet kan og skal Procedureretningslinjer ( 8 stk. 3) Der skal aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold samt proceduren for større omstillingsprojekter

9 Procedureretningslinjen Hvem gør hvad hvornår Hvad besluttes (eller indstilles) på, hvilket ledelsesniveau Hvornår Hvordan inddrages de berørte ( 8 stk. 3) Ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er MEDsystemet ( 4) Og MED-systemet bestemmer over MEDsystemet ( 7, 8 og 9) Ledelsen har retten til at lede og fordele arbejdet i henhold til bestemmelserne i MED-aftalen

10 Medarbejdernes synspunkter skal kunne indgå i beslutningsgrundlaget Information og drøftelse ( 7) Hvor alvorligt er det Materielgården skal udliciteres Vi skal have ny afdelingsstruktur Kommunikationsstrategi For hele kommunen Hvor meget tid tager det Information Information skal ske om den seneste og den forventede udvikling Informationen skal gives på en sådan måde og i en sådan form, at det giver gode muligheder for en drøftelse Der skal informeres om alt, der medfører ændringer i medarbejdernes arbejde

11 På rette niveau ( 5) Reglen, om at medindflydelse og medbestemmelse skal udøves inden for ledelsens kompetenceområde, er ufravigelig På rette niveau ( 4) der skal være et sammenhængende system dette system skal matche ledelsesstrukturen der skal kunne delegeres kompetence i MEDsystemet, på tilsvarende vis som i ldl ledelsessystemet t Det gule kort I henhold til rammeaftalens 21 stk. 1, skal vi (skriv hvem vi er) anmode ledelsen om at overholde rammeaftalens 7 stk I forbindelse med (afdelingsledelsens) beslutning af (9. februar 2011) vedr. (lukning af afdeling b). Skal vi anmode om, at ledelsen annullere beslutningen med henblik på en drøftelse i MED-systemet forinden beslutningen træffes. Denne anmodning er afleveret til (Gerda Christensen leder af institutionen) den (9. februar 2011) underskrevet på vegne af (skriv hvem B-siden er. En b- side i et MED-udvalg eller en personalegruppe) Henvendelsen skal underskrives af en tillidsrepræsentant (Gerne næstformanden i MED-udvalget) eller en anden medarbejderrepræsentant.

12 Dagens udfordring i MED

13 Vejledning om samarbejdssystemet kontra forhandlingssystemet I Danmark har vi en fagbevægelse med et centraliseret aftalesystem med forhandlings- og aftaleret, fredspligt og institutionaliseret konfliktløsning. Til gengæld for aftalesystemet har fagbevægelsen anerkendt arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Et aftalesystem og en ret til at lede og fordele arbejdet Forhandlings- og aftaleret Løn Ansættelsesvilkår Ferie/fridage Overenskomster Arbejdstidsregler Pension MED-aftale Ledelsesretten Normeringer Udlicitering Personalepolitikker Organisationsstruktur Åbningstid Lukket 1. maj MED-systemet Aftalesystemet På den ene side har vi aftalesystemet, som bygger på de kollektive overenskomster: En kollektiv overenskomst er en aftale om løn- og arbejdsvilkår og/eller om overenskomstparternes forhold til hinanden indgået mellem en lønmodtagerorganisation på den ene side og enten en enkelt arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation på den anden.. Ole Hasselbalch Arbejdsret 7. udgave 1999 Det skal forstås således, at de faglige organisationer, som er en del af det aftalesystem, der er bygget op efter 1899, er kollektive interessebærere, heriblandt FOA, 3F, DSR, HK, SL, DLF osv. osv. Ingen andre end de forhandlingsberettigede organisationer kan indgå kollektive overenskomstaftaler for organisationernes overenskomstgrupper. Hvis medarbejdere og ledelse i samarbejds- og medindflydelsessystemet indgår aftaler, som rækker ind i de kollektive overenskomster, indgår man altså aftaler, som man rent fagretligt ikke har kompetencen til. Med nogle ganske få undtagelser tilhører alle ansatte i den offentlige sektor en bestemt overenskomstgruppe og alle overenskomstgrupper tilhører en bestemt forhandlingsberettiget organisations aftaleområde. Enhver aftale som har betydning for de løn- og ansættelsesmæssige forhold skal altså indgås af en forhandlingsberettiget organisation og arbejdsgivermodparten. Forhandlingsretten har de enkelte forbund og deres lokale afdelinger, i nogle tilfælde har de lokale afdelinger uddelegeret deres forhandlingskompetence til fællestillidsrepræsentanter eller tillidsrepræsentanter. Blandt de aftaler som har betydning for løn- og ansættelsesforhold, og som dermed må betegnes som en kollektiv overenskomstaftale kan nævnes: Lønforhold også løntillæg til tillidsrepræsentanter. Ansættelsesvilkår; hvor mange timer er man ansat og i henhold til, hvilken overenskomst. Arbejdstidsregler - hvornår får man overarbejdsbetaling osv. Arbejdstid; herunder tid til TR-arbejde, når der er tale om konkret timefastsættelse af den enkelte tillidsrepræsentants tid til TR-arbejdet. Pensionstillæg; i forbindelse med en seniorpolitik eller lign. Med andre ord: Enhver form for aftale som griber ind i den enkeltes løn- og ansættelsesmæssige vilkår er en overenskomstaftale og kan kun forhandles af det forbund og den lokalafdeling, som har overenskomst på det pågældende område.

14 Desuden er MED-aftalen en del af de kollektive overenskomster. Det betyder, at organisationerne har aftaleret på spørgsmålet. I forhold til denne aftale har organisationerne en fælles aftaleret, som betyder, at der skal være enighed mellem alle hovedorganisationerne på området (LO(OAO), FTF og AC), før der kan indgås en MED-aftale for en kommune eller en region. At organisationerne har aftaleret, betyder at arbejdsgiveren ikke selvstændigt kan fastlægge eksempelvis løn, pension, arbejdstidsregler m.v.. Alle de områder, som organisationerne har aftaleret på, kan dermed heller ikke forhandles i MEDsystemet. Retten til at lede og fordele arbejdet Af hovedorganisationernes og forbundenes hovedaftaler fremgår det, at arbejdsgiverne skal lede og fordele arbejdet i overensstemmelse med de kollektive overenskomster. Ledelsesretten udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i de kollektive overenskomster, og i samarbejde med de ansatte og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de til enhver tid gældende aftaler om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og de til enhver tid gældende aftaler om medindflydelse og medbestemmelse. Kilde: Den eksisterende hovedaftale mellem KL, Forbundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark, Pædagogisk Medhjælper Forbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark. Det betyder, at man som ledelse skal overholde bestemmelserne i de kollektive overenskomster vedr. løn og ansættelsesforhold, samt at man skal overholde bestemmelserne om at samarbejde med de ansatte i de overenskomstaftalte samarbejdssystemer. Samarbejdssystemet herunder medindflydelsessystemet er altså overenskomstaftalt (ved KTO-bordet), men systemet fungerer på ledelsens domæne. Samarbejds- og medindflydelsessystemet fungerer som medarbejdernes og ledelsens fælles rum, hvori ledelsen skal give medarbejderne mulighed for medindflydelse og medbestemmelse. Kan medarbejderne og ledelsen ikke blive enige, er det ledelsen som bestemmer. Medarbejderne har dog altid mulighed for at klage over ledelsens uvilje til samarbejde, hvis ledelsen ikke overholder bestemmelserne i regelsættet i samarbejds- og medindflydelsessystemet. I forbindelse med sådan en klage kan ledelsen idømmes en bod for så vidt, at de centrale parter eller en voldgift finder, at ledelsen ikke har overholdt bestemmelserne i aftalen. (Se vejledning vedr. information og høring). Under ledelsesretten ligger bl.a. disse emner: Normeringer; hvor mange skal der være ansat til at udføre arbejdet. Udlicitering; hvilke opgaver skal løses uden for kommunens regi. Personalepolitikker; hvor må der ryges. Organisationsstruktur; hvor mange ledelsesniveauer skal der være i kommunen. Lukket 1. maj på rådhuset, men ikke i daginstitutionerne. Opsummering Aftalesystemet bygger på principperne tilbage til septemberforliget 1899 og er baseret på de faglige organisationer og de indgåede hovedaftaler. Her aftaler man løn- og ansættelsesvilkår. Samarbejds- og medindflydelsessystemet er indgået som aftale mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne. I samarbejds- og medindflydelsessystemet kan man indgå aftaler, som rækker ind over ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet, men altid under hensyn til de kollektive overenskomster, som er indgået mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne.

15 Hvis det eksempelvis fremgår af en overenskomst, at ansatte under denne aftale har fri 1. maj, så kan ledelsen ikke beslutte, at disse medarbejdere skal møde på arbejdet 1. maj. Hvis der ikke fremgår noget af overenskomsten, kan ledelsen beslutte, at denne gruppe skal møde på arbejdet, også selv om andre overenskomstgrupper har fri 1. maj. Et spørgsmål om fri eller ikke fri 1. maj skal drøftes (forhandles) i MED-systemet før ledelsen træffer beslutning. Skal der ændres på en praksis om at holde fri 1. maj, skal man være opmærksom på kutymebestemmelser, som betyder, at der er min. tre måneders opsigelse på en sådan praksis. Undtagelserne Afgivelse af forhandlingskompetencen De faglige organisationer kan, hvis de ønsker det, uddelegere eller afgive deres forhandlingskompetence til anden part. De kan altså i en given situation afgive deres forhandlingskompetence til eksempelvis et hovedudvalg. Det bør være skriftligt og med tydelig angivelse af, hvilket forhandlingsområde/emne der er tale om, og evt. også en tidsperiode eller en opsigelsesbestemmelse. Det skal præciseres, at muligheden er hypotetisk, idet der ikke er kendte eksempler på, at de faglige organisationer har afgivet deres forhandlingskompetence til et udvalg i samarbejds- eller medindflydelsessystemet. Efterfølgende godkendelse af et aftaleudkast De faglige organisationer kan vælge at underskrive en aftale, som er forhandlet af et hovedudvalg. Eksempel: Hvis hovedudvalget har forhandlet TR-tillæg, kan organisationerne vælge efterfølgende at underskrive et sådant aftaleudkast og dermed tiltræde aftalen. Hovedudvalget kan dog kun indlede forhandlinger vedr. TR-tillæg, hvis de faglige organisationer på forhånd har tilkendegivet, at det er i orden. Tommelfingerregler 1) Bestemmelser som er omfattet af en overenskomst kan ikke forhandles eller aftales i MED-systemet. 2) Forhold som ensidigt kan fastsættes af ledelsen kan altid drøftes i MED-systemet. 3) Hvis du er i tvivl ring til din faglige organisation!

16

17 Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje om procedure for budgetbehandling er derfor særlig vigtig. 8 stk. 3 Der skal aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. Anbefalinger Retningslinjer om procedure for budgetbehandling kan bygges op omkring forløbet i den kommunale budgetbehandling (budgetårshjulet), så tidsplanen bliver kendt. Retningslinjerne kan planlægge budgetbehandlingen i de forskellige sektorer og niveauer. Indgå evt. retningslinjer på sektorniveau m.v. MED-Hovedudvalget skal kunne fremsætte forslag til budget for MEDområdet. Brug retten til at mødes med den politiske ledelse om budgettet. Brug retten til at få beskrevet konsekvenser for arbejds- og personaleforhold af budgettet i henhold til Aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, 5. Eksempel på en procedureretningslinje for MED-systemets deltagelse i udarbejdelse af kommunens budget Formål Formålet med denne retningslinje er at inddrage medarbejderne og give dem indflydelse på tilblivelsen af budgettet på alle niveauer i MED-systemet samt at få inddraget erfaringer fra den daglige praksis i budgetbeslutningsprocesserne. Medinddragelsen skal give mulighed for at påvirke konsekvenserne af budgettet på arbejds- og personaleniveau samt sikre, at medarbejdernes kommentarer og erfaringer bliver viderebragt til det politiske niveau, så de kan indgå i grundlaget for alle de beslutninger, der bliver truffet.

18 Retningslinjen tager afsæt i den aktuelle budgetprocedure for kommunen. Retningslinjen tilpasses derfor proceduren i det aktuelle år, således at formålet fortsat tilgodeses. Rammer for budgetbehandlingen, herunder fastsættelse af en tids- og aktivitetsplan Hvert år udarbejdes inden 31. januar en tids- og aktivitetsplan (et årshjul), som giver overblik over forløbet gennem resten af året. En tids- og aktivitetsplan for hvert MED-niveau skal sikre medinddragelse, hvis der i oplægge til budgettet er foreslået, at der skal ske budgetændringer af væsentlig betydning for det pågældende niveau. Generelt gælder, at budgetlægning og budgetændringer i løbet af året, som vurderes til at have betydning for arbejds- og personalemæssige forhold, skal drøftes i MED-systemet på alle relevante niveauer, sådan at medarbejdernes synspunkter kan indgå i beslutningsgrundlaget. I den forbindelse påhviler det ledelsen at redegøre for hvilke personalegrupper, der vil blive påvirket af forslagene, herunder hvilke af disse personalegrupper, der eventuelt ikke normalt er repræsenteret i det relevante MED-udvalg. Med drøftelse menes, at der skal være tale om en egentlig forhandling, hvor parterne forsøger at opnå enighed om spørgsmålet. Kan man ikke opnå enighed, kan medarbejderrepræsentanterne udarbejde et selvstændigt høringssvar til det aktuelle oplæg. Hovedudvalget drøfter budgetproceduren for det aktuelle år forinden fastlæggelsen samt eventuelle ændringer i denne i løbet af året med henblik på at sikre overensstemmelse mellem kommunens budgetprocedure og denne retningslinje for inddragelse. Hovedudvalget fastlægger herefter en tids- og aktivitetsplan for sin deltagelse i den aktuelle budgetprocedure. Fastlæggelsen af budgetproceduren og ændringer i denne skal tilsvarende drøftes på alle de øvrige niveauer i MED for tilsvarende at fastsætte tids- og aktivitetsplan for deltagelsen i budgetproceduren på det pågældende niveau. Minimumskrav til aktuelle tids- og aktivitetsplaner Uanset det aktuelle års tids- og aktivitetsplan skal denne som minimum indeholde følgende aktiviteter og møder: En møde- og kalenderplan med præcise tidsfrister, der sikrer, at oplæg, forslag og andet materiale fremlægges i så god tid inden møderne, så medarbejderrepræsentanterne har tid og mulighed for at konsultere deres bagland. Medmindre der er helt særlige årsager til at fravige det, skal oplæg fremsendes senest 14 dage før møderne. Hovedudvalget drøfter økonomiudvalgets forslag til det samlede budgetforslag inden byrådets førstebehandling af dette. Hvis der forventes væsentlige ændringer, der berører medarbejdernes forhold i budgetforslaget mellem 1. og 2. behandling, skal disse drøftes i Hovedudvalget. 2

19 MED-udvalgene på fagudvalgs- og forvaltningsniveau inddrages i drøftelserne af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold på det tidspunkt, hvor ledelsen på det pågældende niveau behandler budgettet, og inden det præsenteres for fagudvalgene. Der skal ske inddragelse på institutionsniveau, således at medarbejdernes bemærkninger og evt. forslag til budgettet for arbejds- og personaleforhold på arbejdspladsniveauer kan vedlægges den videre behandling af budgettet. Bemærkninger fra fagudvalgs-, forvaltnings- eller institutionsniveau indsendes desuden skriftligt til Hovedudvalget. Hvis medarbejderne ikke ønsker at afgive bemærkninger eller forslag til budgettet, skal dette ligeledes fremgå skriftligt. Hovedudvalget deltager i byrådets budgetseminar/ evt. flere. Hvis der til dette tidspunkt er fremkommet skriftlige bemærkninger/forslag fra medarbejderne til budgettet, indgår disse i drøftelserne. Ledelsen skal til budgettet udarbejde noter til alle budgetforslag, som har konsekvens for arbejds- og personaleforhold. Ligeledes skal der på alle niveauer redegøres fra ledelsens side for alle de konsekvenser, som de enkelte dele i budgettet måtte have for arbejds- og personalemæssige forhold, herunder for hvilke personalegrupper, der vil blive berørt af ændringerne, jf. stk. 2. Hovedudvalget fremsætter forslag til eget budget til Borgmesterkontoret. Sikkerhedsudvalgene fremsætter forslag til investeringer i henhold til APV til forvaltningerne Det endeligt vedtagne budget distribueres i hovedtal til Hovedudvalget og MED-udvalgene på fagudvalgs og forvaltningsniveau til orientering. Udmøntningen af budgettet på alle niveauer af kommunen skal følges af MED-systemet gennem information og eventuel drøftelse i henhold til retningslinier for behandling af omstilling m.v. Budgetændringer og tilpasninger i løbet af året skal ligeledes behandles i MED-systemet. Særligt skal det relevante MED-udvalg drøfte eventuelle konsekvenser for medarbejderne. Evaluering og ændring Ændringer i denne procedureretningslinje for budgetbehandling drøftes i hovedudvalget samt på alle øvrige niveauer i MED-systemet med henblik på aftale om ny procedure i hovedudvalget. Retningslinjen er gældende indtil parterne er enige om ændringer heraf, jf. MEDrammeaftalens 8, stk.8. (Dato og underskrifter) 3

20 Eksempel på en tidsplan for budgetbehandlingen for socialudvalgets område Nedenfor er et eksempel på en tids- og aktivitetsplan for drøftelse af budgettet i et MED-områdeudvalg. Eksemplet bygger bl.a. på erfaringer fra et amt. Gældende mødedage/tidsfrister Primo januar 4. februar Ide- og afklaringsfasen Udsendelse af budgetvejledning og øvrige retningslinjer til MED-områdeudvalget m.fl. Afdelingerne afleverer forslag til investeringsoversigt, mængdeændringer og andre særlige driftsmæssige forhold. 23. februar Udvalgets drøftelse af fokusområder. 1. marts Udsendelse af materiale til MED-områdeudvalgets 1. budgetmøde, herunder HovedMEDs foreløbige kommentarer 14. marts Institutionerne afleverer budgetmateriale til økonomikontoret. 15. marts MED-områdeudvalgets 1. budgetmøde skal drøfte: Direktørens notat til foreløbigt budgetoplæg inden for rammerne og om evt. større problematikker på området. Udvalgets foreløbige drøftelser af politikområderne. HovedMEDs foreløbige kommentarer til budgetoplæg Foreløbig status for institutionernes behandling af budgetmateriale, herunder bemærkninger fra Lokale MED/P-møder 30. marts 31. marts Udvalgets drøftelse af foreløbig økonomioversigt og eventuelle problemfelter. Orientering om direktørens udkast foreløbigt budgetoplæg og notat omkring eventuelle større problematikker på området. Direktøren afleverer foreløbigt budgetoplæg på rammerne samt notat om evt. større problematikker indenfor områderne. Kopi til MED-områdeudvalget med mulighed for skriftlige bemærkninger senest den 10 april. 12. april Direktionens indledende drøftelser med institutionerne. 27. april 27. april 10. maj Udvalgets drøftelse af fokusområder. Kopi af oplæg til MEDområdeudvalget inden mødet og senest den 20. april. Økonomiudvalget udmelder budgetrammer for 2007 i prisniveau. Kopi til MED-områdeudvalget sammen med oplæg til 2. budgetmøde. MED-områdeudvalgets 2. budgetmøde med drøftelse af: De generelle budgetrammer med fokus på ændringer i forhold 4

21 til aktuelle budget. Noter og oplæg om eventuelle konsekvenser for medarbejdergrupperne, herunder oversigt over, hvilke personalegrupper, der vil kunne blive berørt (afhængig af udmøntningen på institutionsniveau). Ledelsen informerer endvidere om forventningerne til det videre forløb og herunder om eventuelle udestående/uafklarede spørgsmål. Udvalgets indledende drøftelser/behandling på baggrund af rammeudmeldingen. Opfølgnings-materiale fra 2. budgetmøde 25. maj og 30. juni i MED-områdeudvalget fremsendes til udvalget sammen med øvrige dagsordensmateriale med kopi til HovedMEDudvalget. 22. juni 10. august 15. august 24. august Høringsfasen Økonomiudvalget vurderer eventuel ændring i finansieringsgrundlaget (regeringsaftalen) og herunder behov for rammeregulering (lov og cirkulæreprogrammet). Ledelsen fremsender umiddelbart efter mødet en redegørelse til MED-områdeudvalget via HovedMED-udvalget om eventuelle konsekvenser for medarbejderne. MED-områdeudvalget har mulighed for at bede om et ekstraordinært møde i henhold til forretningsordenen til drøftelse af denne redegørelse. Socialudvalget drøfter konsekvenserne af en eventuel ændret udmelding fra Økonomiudvalget og det foreløbige budgetoplæg, herunder eventuelle bemærkninger fra MEDområdeudvalget (eller øvrige MED-udvalg) MED-områdeudvalgets 3. budgetmøde med drøftelse af budgetoplægget inden udvalgets endelige behandling. Udvalgets endelige behandling af budgetforslaget. Eventuelle bemærkninger fra MED-områdeudvalget fremsendes til udvalget inden mødet og senest 2 dage før. Der kan opstå behov for ekstraordinære udvalgsmøder, ligesom institutionsledere og MED-områdeudvalg kan blive inddraget på andre tidspunkter afhængigt af de økonomiske forudsætninger, herunder ved ekstra møder i MEDområdeudvalget. 15. november Virkeliggørelsesfasen MED-områdeudvalgets 4. budgetmøde med drøftelse af opfølgning på budgettet. Materiale med ledelsens redegørelse af konsekvenserne for medarbejderne af det vedtagne budget, herunder redegørelse for eventuelle spørgsmål, der efterfølgende skal afklares på områdeniveau, fremsendes til MEDområdeudvalget senest den 1. november. 5

22

23 Arbejdsmiljølov og MED-aftale Jan Kahr Konsulent, FTF MED-aftale og Arbejdsmiljølov Myndighed Tilsyn Organisering Overtrædelser Konsekvens MED-aftale Partssystemet Partssystemet Aftale Forelæggelse centalt Faglig voldgift Afgørelse/bod Arbejdsmiljølov Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet Basisregler Arbejdstilsyn//domstol Påbud/bøde MED-aftale og Arbejdsmiljølov AT-vejledning F.3.6 om Aftaler om virksomhedernes samarbejde om Arbejdsmiljø Aftalerne i aftalemodellen har karakter af kollektive aftaler. Det er de organisationer, som har indgået organisationsaftalerne, der skal løse eventuelle konflikter. Det betyder, at når en virksomhed er omfattet af både organisations- og virksomhedsaftaler, er det organisationsaftaleparterne, der skal håndhæve, at virksomheden overholder aftalerne. Organisationerne bag organisationsaftalerne påser, at indgåede virksomhedsaftaler følger organisationsaftalens indhold

24 MED-aftale og Arbejdsmiljølov Hvornår kan en lokal MED-aftale træde i kraft? Når der er indgået en lokal-aftale, der overholder bestemmelserne i den centrale aftale Når der er indgået en virksomhedsaftale (lokal-aftale) og når Arbejdsmiljølovens krav for at fravige basisreglerne er opfyldt MED-aftale og Arbejdsmiljølov Hvordan skal strukturen i en lokal-aftale være? I overensstemmelse med kommunens ledelsesstruktur (jf rammeaftalens 4, stk 2) Arbejdsmiljøstrukturen skal være i overensstemmelse med virksomhedens (kommunens) struktur (jf bek 1181, 20, stk 4.) MED-aftale og Arbejdsmiljølov Organiseringen af arbejdsmiljøgrupper ved MEDkøbing Kommune fastlægges i overensstemmelse med Arbejdsmiljølovens bestemmelser. 16. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne det nødvendige antal medlemmer og arbejdsmiljøgrupper i arbejdsmiljøorganisationen ud fra et nærhedsprincip

25 MED-aftale og Arbejdsmiljølov Arbejdsmiljøgrupper: Antallet af arbejdsmiljøgrupper i arbejdsmiljøorganisationen skal fastsættes således, at arbejdsmiljøorganisationen til enhver tid kan løse sine opgaver på tilfredsstillende vis i forhold til: Virksomhedens ledelsesstruktur Virksomhedens øvrige struktur, herunder arbejdets art, farlighed, risici og positive arbejdsmiljøfaktorer Arbejdets organisering Særlige ansættelsesformer og andre hensyn som påvirker arbejdsmiljøopgaver i arbejdsmiljøorganisationen Bek 20, stk 5, nr 5: Aftalen skal indeholde en oversigt over den aftalte organisering MED-aftale og Arbejdsmiljølov Oversigt over den aftalte struktur? 20, stk. 5. Virksomhedsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer: 5. Oversigt over den aftalte organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed i form af en organisationsplan MED-aftale og Arbejdsmiljølov Være opmærksom på den nye bestemmelse, der gælder alle arbejdsgivere: 28, stk. 5. I virksomheder med arbejdsmiljøorganisation i mindst 2 niveauer skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet mellem arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper koordineres, og give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen mulighed for at koordinere deres samarbejde

26 Det er bare så interessant! MED-aftale og Arbejdsmiljølov Hvordan skal udvalgene sammensættes? Medarbejderrepræsentationen skal som udgangspunkt baseres på hovedorganisationer og afspejle personalesammensætningen. Ledelsen udpeger ledelsesrepræsentanter af sin midte. (Rammeaftalens 4) 22. Med henblik på at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og arbejdsmiljøorganisationen kan opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed varetages af et samarbejdsorgan, hvis der er indgået aftale i henhold til 20, og personer, der er valgt til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, er repræsenteret i samarbejdsorganet MED-aftale og Arbejdsmiljølov Fordeling af opgaver og funktioner Bilag 2 og 3 i MED-håndbogen 20, stk. 5. Virksomhedsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer: 3. Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder de ansattes og arbejdsledernes deltagelse i sikkerhedsog sundhedsarbejdet

27 MED-aftale og Arbejdsmiljølov Arbejdsmiljøorganisationens opgaver er beskrevet i bekendtgørelsens 17 (de overordnede eller strategiske opgaver) og 18 (.de operationelle eller daglige opgaver) Opgaverne skal enten beskrives ved oplistning eller ved henvisning til den aktuelle, for at sikre, at alle opgaver kommer med, og for at sikre, at alle opgaver er placeret, og ansvaret præciseret. De operationelle opgaver vil typisk være placeret på det laveste niveau, dvs. i arbejdsmiljøgruppen eller det lokale MED-udvalg, hvis der ikke er oprettet arbejdsmiljøgrupper. De overordnede opgaver skal delvist placereres i HovedMED (funktioner, der involverer arbejdsgiveren) og opgaver, der kan placeres både i HovedMED og i OmrådeMED MED-aftale og Arbejdsmiljølov Opgaver, der nødvendigvis (?) skal placeres i HovedMED: 17, stk 2, nr 1: Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. 17, stk 2, nr 6: Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift 17, stk 2, nr 6: Rådgive arbejdsgiveren om virksomhedens kompetenceudviklingsplan, jf Og hvor interesseret vil ledelsen være ift. den opgave?

28 MED-aftale og Arbejdsmiljølov Opgaver, der kan placeres i både HovedMED og i OmrådeMED, eks: Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom. Opgaven kan placeres ensidigt eks i OmrådeMED, men opgaven kan også placeres begge steder, så det er HovedMED s opgave, men at OmrådeMED også har opgaven eksempelvis med følgende tilføjelse: OmrådeMED løser nedenstående overordnede arbejdsmiljøopgaver inden for eget området og i henhold til beslutning i HovedMED Ny opgave: Den årlige drøftelse 9: Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal hvert år i samarbejde med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne: 1. tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år, 2. fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller, 3. vurderer, om det foregående års mål er nået og 4. fastlægger mål for det kommende års samarbejde. 9 er undtaget, når man indgår aftale om organisering, men det er alene kravet om årlig. Indholdet i de 4 punkter er krav for alle arbejdsgivere med en organiseret arbejdsmiljøindsats

29 Tilpasning til en ny virkelighed Nye regler om organisering af selvejende institutioner Jan Kahr DKF konferencen 6. oktober Selvejende Institutioner 1. Der skal være indgået en aftale med alle institutioner enkeltvis 2. Fra hver selvejende skal arbejdsgiveren eller en leder udpeget af denne deltage i den fælles arbejdsmiljøorganisation dvs i et niveau over den selvejende institution. 3. Fra de selvejende institutioner, der skal vælge arbejdsmiljørepræsentant, deltager arbejdsmiljørepræsentanten også i den fælles arbejdsmiljøorganisation 4. Der skal være det mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i organisationen. Strukturløsning i opgaven: Områdeudvalgene for Børn og Unge og Ældre udvides med 2 pladser til arbejdsgiver og arbejdsmiljørepræsentant for de 2 institutioner. Under Områdeudvalget for Vej og Park oprettes et Områdeudvalg for de selvejende haller. Det besættes med en arbejdsgiver-/lederrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant fra hver hal. De udpeger 1 fra hver side til det overordnede Områdeudvalg Vej og Park. Styrke og effektivisere arbejdsmiljøindsatsen Metoder/aktiviteter 1. Årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor der fastsættes mål og indhold for./. arbejdsmiljøarbejdet i det kommende år. 2. Arbejdspladsvurderinger udarbejdes mindst hvert 3. år../. 3. Arbejdsmiljørapport udarbejdes hvert år.? 4. Opgørelse over antal arbejdsskader og fravær. En samlet årligt statistik../. 5. Ulykkesanalyser; løbende opfølgning på og analyse af arbejdsulykker./. 6. Alle ledelses- og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne skal gennemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse./. 7. Tilbud om supplerende arbejdsmiljøuddannelse bl.a. i form af temadage./

30 Effekt-trappen Trin 7: Forbedret helbred, reduceret sygefravær, trivsel Trin 6: Reduktion i antallet af ulykker og erhvervsbetingede lidelser Trin 5: Reduktion af risici, herunder risiko for ulykker Trin 4: Bedre arbejdsvilkår/forbedret arbejdsmiljø Trin 3: Forbedring af arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden Trin 2: Ændringer i holdning til arbejdsmiljø Trin 1: Ændringer i viden om arbejdsmiljø Trin 0: Skabe opmærksomhed

31 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed - retsinformation.dk Til forsiden af retsinformation.dk Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og formål Kapitel 2 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation Kapitel 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation Kapitel 4 Aftaler Kapitel 5 Valg og udpegning af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen Kapitel 6 Arbejdsgiverens øvrige pligter Kapitel 7 Arbejdsmiljøuddannelse Kapitel 8 Det Centrale AMO-udvalg Kapitel 9 Dispensation og klageadgang Kapitel 10 Straf Kapitel 11 Ikrafttræden m.v. Den fulde tekst Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010, fastsættes BEK nr 1181 af 15/10/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: Beskæftigelsesministeriet Accession B Entydig dokumentidentifikation BE Dato for førstegangsindlæggelse Dato for indlæggelse Dokumenttype BEK H Dokumentets rangering B Status (Gældende/Historisk) Gældende Forskriftens nummer 1181 År for udstedelse 2010 Dato for underskrift Offentliggørelsesdato Offentliggjort i (publiceringsmedie) Lovtidende A Forskriftens titel Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Ressortministerium Beskæftigelsesministeriet Administrerende myndighed Arbejdstilsynet Ressortministeriets journalnummer Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr Stikord Arbejdsmiljø Sikkerhedsorganisation Sikkerhedsgrupper Skjul oplysninger... Kapitel 1 Område og formål 1. Bekendtgørelsen gælder for arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø 2 og 3. Stk. 2. Bestemmelserne i om samarbejde mellem flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, gælder også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 1072 af 07/09/2010 Links til EU direktiver, jf. note L0391 html note 2. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte. Stk. 2. Samarbejdet skal skabe rammerne for de strategiske og de operationelle arbejdsmiljøopgaver i virksomheden. Med strategisk menes de overordnede, planlæggende, fremadrettede og koordinerende opgaver, jf. 17, stk. 2. Med operationel menes de daglige opgaver, jf. 18, stk. 2 og 19. Yderligere dokumenter: Forskrifter, som implementerer EU direktiv 31989L0391 Alle cirkulærer, vejledninger m.v. til denne bekendtgørelse Afgørelser truffet i henhold til denne retsforskrift Beretninger fra ombudsmanden, der anvender denne retsforskrift Kapitel 2 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3. I virksomheder med 1-9 ansatte er der ikke pligt til at oprette arbejdsmiljøorganisation, jf. dog 7. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal i disse virksomheder sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet sker ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte. 4. Arbejdsgiveren i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation skal hvert år i samarbejde med de ansatte og eventuelle arbejdsledere gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne 1) tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år, 2) fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, 3) vurderer, om det foregående års mål er nået, 4) fastlægger mål for det kommende års samarbejde og 5) drøfter, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted. 5. Arbejdsgiveren i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation skal sørge for, at de ansatte får alle nødvendige file:///j /...%20for%20MED%20forhandlere%20april%202012/Bekendtgørelse%20om%20samarbejde%20om%20sikkerhed%20og%20sundhed%20-%20retsinformation_dk.htm[ :42:01]

32 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed - retsinformation.dk oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed og sikre, at de ansatte får adgang til at fremsætte forslag vedrørende sikkerhed og sundhed. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte høres ved planlægning og indførelse af ny teknologi, herunder om konsekvenser for sikkerhed og sundhed ved valg af udstyr, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler m.v. Kapitel 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation Etablering af en arbejdsmiljøorganisation 6. I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en arbejdsmiljøorganisation. Stk. 2. Arbejdsmiljøorganisationen omfatter alle ansatte i virksomheden. 7. Ved arbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde, skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en arbejdsmiljøorganisation, når 5 eller flere ansatte arbejder for samme arbejdsgiver på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode på mindst 14 dage. 8. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens 23 og 24, medregnes efter 6, stk. 1, 7, og 12. Stk. 2. Ved kontorarbejde, andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker og lignende, medregnes efter 6, stk. 1, 7, og 12 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller mere ugentligt. Stk. 3. Ansatte, der alene er antaget til at udføre et bestemt bygge- og anlægsarbejde på et midlertidigt eller skiftende arbejdssted, medregnes ikke efter 6, stk. 1, og 12 på virksomhedens faste arbejdssted. Stk. 4. Ved sæsonbetonet virksomhed skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en arbejdsmiljøorganisation, når 10 eller flere ansatte er beskæftiget samtidigt i mindst 3 ud af 12 sammenhængende måneder. Årlig arbejdsmiljødrøftelse 9. Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal hvert år i samarbejde med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne 1) tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år, 2) fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller, 3) vurderer, om det foregående års mål er nået og 4) fastlægger mål for det kommende års samarbejde. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted. Arbejdsmiljøorganisation i 1 niveau 10. I virksomheder med ansatte og ved arbejde omfattet af 7, hvor der er 5-34 ansatte, skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljøorganisation i 1 niveau. Stk. 2. Arbejdsmiljøorganisationen består af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand. Formanden skal kunne handle på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål. Stk. 3. Det nødvendige antal medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen fastsættes efter 16. Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Stk. 4. Hvis et eller flere medlemmer ikke er til stede, varetager de tilstedeværende arbejdsmiljøorganisationens opgaver. Foranstaltninger, der er truffet i medlemmers fravær, skal hurtigst muligt meddeles disse. 11. En arbejdsmiljøorganisation i 1 niveau skal varetage både de strategiske, dvs. overordnede, opgaver efter 17, stk. 2, nr. 1-2 og 4-12, og de operationelle, dvs. daglige opgaver efter 18, stk. 2, nr. 1-6 og 19, som i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation i flere niveauer varetages af hhv. arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg. Arbejdsmiljøorganisation i flere niveauer 12. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljøorganisation i 2 niveauer bestående af file:///j /...%20for%20MED%20forhandlere%20april%202012/Bekendtgørelse%20om%20samarbejde%20om%20sikkerhed%20og%20sundhed%20-%20retsinformation_dk.htm[ :42:01]

33 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed - retsinformation.dk 1) 1 niveau med en eller flere arbejdsmiljøgrupper og 2) 1 niveau med et eller flere arbejdsmiljøudvalg. Stk. 2. En arbejdsmiljøgruppe består af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant. Stk. 3. Et arbejdsmiljøudvalg består af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand. Formanden skal kunne handle på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål. Stk. 4. Antallet af arbejdsmiljøgrupper i en arbejdsmiljøorganisation fastsættes efter 16. Ved arbejde omfattet af 7 skal der dog oprettes 1 eller flere arbejdsmiljøgrupper på hvert udearbejdssted. Stk. 5. Virksomheder kan oprette arbejdsmiljøorganisation i mere end 2 niveauer 13. Ved etablering af en arbejdsmiljøgruppe skal der tages stilling til, inden for hvilken del af virksomheden arbejdsmiljøgruppen skal varetage sine opgaver. Virksomhedens arbejdsmiljøgrupper skal tilsammen omfatte alle ansatte i hele virksomheden, jf. 6, stk. 2. Stk. 2. Hvis arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant ikke er til stede samtidigt, varetager det tilstedeværende medlem arbejdsmiljøgruppens opgaver. Foranstaltninger, der er truffet i den andens fravær, skal hurtigst muligt meddeles denne. 14. Er der 1 eller 2 arbejdsmiljøgrupper i virksomheden, består arbejdsmiljøudvalget af arbejdsmiljøgruppens eller arbejdsmiljøgruppernes medlemmer. Er der mere end 2 arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig 2 medlemmer, og arbejdslederne i arbejdsmiljøgrupperne mellem sig 2 medlemmer til arbejdsmiljøudvalget. Formandskabet varetages af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Stk. 2. Arbejdsmiljøudvalgets medlemmer vælges for 2 år. Der vælges suppleanter til arbejdsmiljøudvalget efter samme regler som for valg af medlemmer til arbejdsmiljøudvalget, jf. stk. 1. Hvis en arbejdsleder eller en arbejdsmiljørepræsentant ophører som medlem af en arbejdsmiljøgruppe, ophører den pågældende som medlem af arbejdsmiljøudvalget. Er der i virksomheden indgået aftale efter 25, stk. 4, om en valgperiode for arbejdsmiljørepræsentanterne på mere end 2 år, er denne valgperiode også gældende for arbejdsmiljøudvalgets medlemmer. 15. Ved bygge- og anlægsarbejde på midlertidige arbejdssteder skal arbejdsgiveren oprette et arbejdsmiljøudvalg for det midlertidige arbejdssted, når arbejdsgiveren har 35 eller flere ansatte beskæftiget på stedet i et tidsrum på mindst 4 uger. Stk. 2. Medlemmer af en arbejdsmiljøgruppe, der er oprettet efter 7, har valgret og er valgbare til det i stk. 1 nævnte arbejdsmiljøudvalg og til sikkerhedsrådet, jf. bekendtgørelsen om bygherrens pligter. Arbejdsmiljøorganisationens størrelse 16. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne det nødvendige antal medlemmer og arbejdsmiljøgrupper i arbejdsmiljøorganisationen ud fra et nærhedsprincip. Stk. 2. Antallet af medlemmer og arbejdsmiljøgrupper skal fastsættes således, at arbejdsmiljøorganisationen til enhver tid kan løse sine opgaver på tilfredsstillende måde i forhold til 1) virksomhedens ledelsesstruktur, 2) virksomhedens øvrige struktur, herunder geografiske forhold, størrelse og beliggenhed, 3) virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art, farlighed, risici og positive arbejdsmiljøfaktorer, 4) arbejdets organisering, 5) særlige ansættelsesformer og 6) andre hensyn, som påvirker arbejdsmiljøopgaverne i arbejdsmiljøorganisationen. Stk. 3. Antallet af arbejdsmiljørepræsentanter skal endvidere fastsættes, således at alle ansatte kan komme i kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentanter, og således at de ansatte kan drøfte arbejdsmiljøforhold med medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen inden for de ansattes arbejdstid. Stk. 4. Antallet af arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen skal fastsættes, således at der sikres viden om virksomhedens produktion og ydelse. Arbejdsmiljøorganisationens strategiske, dvs. overordnede opgaver 17. De strategiske, dvs. overordnede opgaver varetages af arbejdsmiljøudvalget, jf. dog 11. Stk. 2. Opgaverne består i at: 1) Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. 2) Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. 9. file:///j /...%20for%20MED%20forhandlere%20april%202012/Bekendtgørelse%20om%20samarbejde%20om%20sikkerhed%20og%20sundhed%20-%20retsinformation_dk.htm[ :42:01]

34 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed - retsinformation.dk 3) Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom. 4) Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 5) Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse, jf ) Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift. 7) Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden. 8) Holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikkerheds- og sundhedsrisici. 9) Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne. 10) Rådgive arbejdsgiveren om virksomhedens kompetenceudviklingsplan, jf ) Sørge for udarbejdelse af en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer, og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen. 12) Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted. Stk. 3. Når arbejdsmiljøudvalget rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet, har arbejdsmiljøudvalget ret til en begrundelse herfor inden for 3 uger. Arbejdsmiljøorganisationens operationelle, dvs. daglige opgaver 18. De operationelle, dvs. daglige opgaver udføres af arbejdsmiljøgruppen inden for den del af virksomheden, som arbejdsmiljøgruppen dækker, jf. dog 11. Stk. 2. Opgaverne består i at: 1) Varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. 2) Deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og deltage i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 3) Kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. 4) Kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov. 5) Deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 6) Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. 7) Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget. 8) Forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljøgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget. 19. Arbejdsmiljøgruppen skal imødegå risici i forbindelse med opståede sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og underrette arbejdsmiljøudvalgets formand eller virksomhedens ledelse, hvis risikoen ikke kan imødegås på stedet. Stk. 2. Hvor der ikke er tid til at underrette arbejdsmiljøudvalgets formand eller virksomhedens ledelse, og arbejdsmiljøgruppen skønner, at der er tale om en overhængende betydelig fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, som den ikke selv kan afværge, kan arbejdsmiljøgruppen standse arbejdet eller arbejdsprocessen i det omfang, det er nødvendigt for at afværge faren. Arbejdsmiljøgruppen skal omgående give meddelelse om standsningen til arbejdsmiljøudvalgets formand eller virksomhedens ledelse og forklare, hvorfor arbejdsstandsningen var nødvendig. Kapitel 4 Aftaler 20. Bestemmelserne i 9-10 og finder ikke anvendelse i det omfang, der for at styrke og effektivisere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil og 2) på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren, herunder eventuelle arbejdsledere og de ansatte i virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at virksomheden er omfattet af en aftale i file:///j /...%20for%20MED%20forhandlere%20april%202012/Bekendtgørelse%20om%20samarbejde%20om%20sikkerhed%20og%20sundhed%20-%20retsinformation_dk.htm[ :42:01]

35 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed - retsinformation.dk henhold til stk. 1. Virksomhedsaftalen efter stk. 1, nr. 2, skal være skriftlig, og være tilgængelig for de ansatte på virksomheden. Stk. 3. En aftale om organiseringen af samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter stk. 1 berører ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v., der er fastsat i bekendtgørelsen. Stk. 4. En virksomhedsaftale, der er indgået efter stk. 1, nr. 2, skal sikre, at organiseringen af virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed er i overensstemmelse med virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer samarbejdet. Stk. 5. Virksomhedsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer: 1) Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at sikre, at den ændrede organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen. 2) Beskrivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på virksomheden. 3) Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder de ansattes og arbejdsledernes deltagelse i sikkerheds- og sundhedsarbejdet. 4) Beskrivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges. 5) Oversigt over den aftalte organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed i form af en organisationsplan. 21. En arbejdsmiljøorganisation kan omfatte 1) flere driftsmæssigt forbundne virksomheder, 2) flere arbejdsgivere på samme arbejdssted, eller 3) kommuner eller regioner og selvejende institutioner, som kommunen eller regionen har indgået driftsoverenskomst med. Stk. 2. Organisering efter stk. 1 er betinget af, at 1) der er indgået aftale i henhold til 20 for hver af de virksomheder, der er omfattet af den fælles arbejdsmiljøorganisation, 2) arbejdsgiveren i hver af de virksomheder, der er omfattet af den fælles arbejdsmiljøorganisation, selv deltager eller udpeger mindst 1 ansat til at repræsentere sig i den fælles arbejdsmiljøorganisation, 3) der derudover deltager mindst 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant, jf. 25, fra hver af de virksomheder, der er omfattet af den fælles arbejdsmiljøorganisation, 4) der er mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen og 5) det samlede antal medlemmer i den fælles arbejdsmiljøorganisation er tilstrækkeligt til, at arbejdsmiljøorganisationen kan varetage de daglige, planlæggende og koordinerende opgaver på tilfredsstillende måde i alle de deltagende virksomheder. 22. Med henblik på at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og arbejdsmiljøorganisationen kan opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed varetages af et samarbejdsorgan, hvis 1) der er indgået aftale i henhold til 20, og 2) personer, der er valgt til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, er repræsenteret i samarbejdsorganet. 23. Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet kan varetages af én og samme person, hvis 1) valg til henholdsvis arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant foregår særskilt, og 2) alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens 23 og 24, er sikret valgret og er valgbare til funktionen som arbejdsmiljørepræsentant, jf. 25, stk. 2, 3 og Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter 20 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter 20, stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift. Kapitel 5 Valg og udpegning af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen Arbejdsmiljørepræsentanten 25. I virksomheder, der skal etablere en arbejdsmiljøorganisation, jf. 6-7, skal de ansatte vælge arbejdsmiljørepræsentanter i det antal, som er fastsat efter 16 eller følger af en aftale om organiseringen af samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter 20. Stk. 2. Valgret har samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser, jf. dog 8, stk. 2 og 3. Virksomhedsledere og file:///j /...%20for%20MED%20forhandlere%20april%202012/Bekendtgørelse%20om%20samarbejde%20om%20sikkerhed%20og%20sundhed%20-%20retsinformation_dk.htm[ :42:01]