Genforhandling af den lokale MED-aftale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genforhandling af den lokale MED-aftale"

Transkript

1 Genforhandling af den lokale MED-aftale Med baggrund i erfaringerne fra vores gennemlæsning af mange lokale MEDaftaleudkast, har vi her forsøgt at udarbejde et papir, som kan bruges i forbindelse med jeres forhandlingsforberedelser. Nyhederne fra OK-15 Vi gennemgår i starten af dokumentet de ændringer, som OK-15 har betydet for forhandlinger, genforhandlinger og tilpasninger af de lokale MED-aftaler samt hvornår de lokale aftaler påses. Vi har ikke det hele med For ikke at gøre materialet for omfattende, har vi taget udgangspunkt i de typiske knaster. Men, der kan være andre detaljer i jeres aftaleudkast, som I kan have brug for at få kommenteret. I er derfor stadig meget velkomne til at indsende jeres aftaleudkast til os, hvis I gerne vil have vores kommentar til det konkrete aftaleudkast. Lidt af hvert Denne tjekliste er et mix af pas på, husk og hvis der står sådan så betyder det at Gode ideer er velkomne Hvis I har ideer til, hvad der burde være med i tjeklisten, så kontakt os endelig, vi vil løbende revidere papiret, og vi er modtagelige for gode input. God fornøjelse! Jan Kahr Arbejdsmiljøkonsulent i FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen Konsulent i FOA 1

2 OK-resultatet 2015 og MED-rammeaftalen A. I forbindelse med OK-forhandlingerne 2015 er følgende ændringer sket i forhold til genforhandling og tilpasning af de lokale MED-aftaler: Stort set alle kommuner (96 kommuner og alle københavnske forvaltninger) har indgået en lokal MED-aftale. I den lokale MED-aftale er MED-strukturen/organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet fastlagt. Med henblik på at sikre en hurtigere og mere smidig proces i relation til genforhandling af en lokal MED-aftale er parterne enige om at justere forhandlingsorganets og hovedudvalgets kompetence. Genforhandling af den lokale MED-aftales bestemmelser skal ske ved nedsættelse af et forhandlingsorgan, når: den lokale MED-aftale er opsagt, forhandlingen vedrører bestemmelser i den lokale MED-aftale om pligt til andet og mere indhold, end det MED-systemet skal behandle i henhold til MEDrammeaftalen, fx end det der følger af MED-rammeaftalens 6 9, formålet er at nedlægge niveauer, fjerne eller reducere en formaliseret adgang til medindflydelse og medbestemmelse uden, at dette følger af ændringer i kommunens organisation og/eller ledelsesstruktur, eller hovedudvalget er enige om, at aftalen skal genforhandles i et forhandlingsorgan. Hovedudvalget har dermed kompetence til at tilpasse MED-strukturen/organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i øvrige tilfælde, og hovedudvalget kan dermed også ændre den lokale aftales ordlyd som følge heraf. Ved uenighed i hovedudvalget inddrages de centrale parter, jf. MED-rammeaftalens 22. De centrale parter tager i den forbindelse stilling til, hvorledes konkret vejledning kan ydes til de lokale parter. Herudover er parterne enige om følgende ændringer: Efter afgivelse/modtagelse af anmodning om nedsættelse af forhandlingsorganet har parterne gensidig pligt til hurtigst muligt og senest efter 4 uger at meddele den anden part sammensætningen af sin side i forhandlingsorganet. Efter de 4 uger kan der indkaldes til møde blandt de udpegede. Dette gælder såvel ved indgåelse af en lokal MED-aftale som ved genforhandling af en eksisterende. Forhandlingsorganet skal på sit første møde foretage en præcisering af forhandlingstema(er). Forhandlingerne af en lokal MED-aftale må (med mindre andet aftales) max. strække sig over 6 måneder. Dette gælder såvel ved indgåelse af en lokal MEDaftale som ved genforhandling af en eksisterende. Såfremt forhandlingerne strækker sig ud over 6 måneder (eller en anden periode, der er aftalt lokalt), kan forhandlingsorganet anmode om, at der ydes fælles partsrådgivning til forhandlingsorganet. Forhandlingsorganet kan delegere kompetencen til at aftale ændringer i den lokale MED-aftale til hovedudvalget. Forhandlingsorganet definerer rammerne for delegationen, herunder omfang og varighed. 2

3 Kort beskrevet betyder det: At MED-hovedudvalget kan tilpasse MED-strukturen, når det følger af strukturelle ændringer i kommunens (ledelses)struktur. Disse ændringer kan MED-hovedudvalget skrive ind i den lokale MEDaftale. MED-hovedudvalget kan tilpasse den lokale MED-aftale, hvis det konstateres, at den ikke følger arbejdsmiljølovens bestemmerser vedr. indgåelse af virksomhedsaftaler. Hvis MED-hovedudvalget ikke kan blive enige om tilpasningerne i den lokale MED-aftale er det de centrale parter, der i henhold til MEDrammeaftalens 22 inddrages i en fortolkning. Hvis en af de lokale parter (kommunen eller organisationerne) ønsker at genforhandle den lokale MED-aftale, skal begæring af genforhandling ske i forbindelse med at man samtidig opsiger den lokale MED-aftale. De lokale parter (kommunen og organisationerne) kan dog i enighed aftale at genforhandle uden samtidig at opsige den gældende lokale MED-aftale. At der samtidig er strammet op i forhold til, hvor lang en tidsperiode forhandlingerne kan strække sig over. B. I forbindelse med OK-forhandlingerne 2015 er følgende ændringer sket i forhold de centrale parters opgave med at påse de lokale MED-aftaler: Ophør af nuværende praksis vedr. parternes håndhævelse af arbejdsmiljøarbejdets organisering KL og Forhandlingsfællesskabet har siden 2011 gennemgået en stor del af de lokale MEDaftaler og har udarbejdet både generel og konkret vejledning til de lokale parter. KL og Forhandlingsfællesskabet er enige om, at den nuværende praksis med at påse de lokale MED-aftaler ophører. Dette ændrer ikke på, at de lokale MEDaftaler fortsat skal følge MEDrammeaftalens indhold for så vidt angår organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, jf. bilag 3. KL og Forhandlingsfællesskabet er enige om i stedet at påse MED-aftalerne på konkret foranledning med grundlag i 22 i MED-rammeaftalen. De centrale parter er enige om, at 22, stk. 1, pkt. 5 også kan omhandle lokale uenigheder om organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med forhandling af lokale MED-aftaler. Herudover kan Forhandlingsfællesskabet og KL i overensstemmelse med sædvanlig samarbejdspraksis altid kontakte den anden part, såfremt Forhandlingsfællesskabet eller KL bliver bekendt med forhold, som parten mener, er i strid med Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse med henblik på at søge sagen løst. I relation til henvendelser vedrørende bestemmelser om arbejdsmiljø arbejdets organisering kan KL og Forhandlingsfællesskabet vælge at foreslå partsrådgivning. Udgangspunktet for de centrale parters ageren er dog, at der i så høj grad som muligt har været forsøgt at opnå enighed lokalt 3

4 om sagen, og at der har været en grundig drøftelse mellem de lokale parter forinden. Kan sagen ikke løses af Forhandlingsfællesskabet og KL, skal indbringelse af en sag om brud på MED-rammeaftalen ske i overensstemmelse med 22. Kort beskrevet betyder det: De lokale aftaler skal fortsat indsendes til de centrale parter, men de centrale parter vil som udgangspunkt ikke længere påse, dvs. kontrollere, at arbejdsmiljøindholdet i en MED-aftale er i overensstemmelse med Arbejdsmiljølovens krav. Konkret er det dog stadig muligt at få en lokal MED-aftale eller dele af denne vurderet af de centrale parter, hvis der er en særlig årsag til dette, herunder hvis der lokalt ikke er enighed om forståelsen af Arbejdsmiljølovens krav. Hvis der lokalt er uenighed om, hvorvidt der er et problem eller ej, så kan de lokale faglige repræsentanter i Forhandlingsudvalget rette henvendelse til Forhandlingsfællesskabet med henblik på, at dette kan tage sagen op over for KL med henblik på at få uenigheden løst. MED-rammeaftalen og forhandlingsprotokollatet Forhandlingsprotokollatet er adgangen til at forhandle den lokale MED-aftale. Protokollatet fastsætter hvem, hvordan og hvad, der skal forhandles ved indgåelse og genforhandling af den lokale MED-aftale. Det fremgår af forhandlingsprotokollatet, at forhandlingsorganet IKKE kan forhandle TRreglerne (kapitel 3 i MED-rammeaftalen). Forhandlingsprotokollatet finder du i MED-håndbogen. Forhandlingsorganets hovedopgave er at aftale: Den lokale MED-struktur. Den lokale MED-struktur skal fastsættes ud fra principperne i 3, 4 og 5 i MED-rammeaftalens kapitel 1. Det lokale formål med aftalen. Formålsbestemmelsen i MEDrammeaftalen ( 2) er ufravigelig. Men det bør fremgå af den lokale MEDaftale, hvilket formål der er aftalt lokalt. Virksomhedsaftalen, som er implementeringen af arbejdsmiljøarbejdet i MED-systemet. Arbejdsmiljøarbejdet og organiseringen af det, aftales med udgangspunkt i MED-rammeaftalens 3 samt den tilhørende vejledning (bilag 3) i MED-håndbogen. 4

5 Desuden skal forhandlingsorganet forholde sig til: 5, 6, 7, 8 og 9 fra MED-rammeaftalen bør skrives af, og fremgå af den lokale MED-aftale. Der kan tilføjes yderligere bestemmelser til de her nævnte, men det skal være tilføjelser, der ikke svækker ordlyden fra MED-rammeaftalen. Alle bestemmelserne i MED-rammeaftalen er som udgangspunkt gældende for det lokale MED-system, uanset om de er gengivet i den lokale MED-aftale eller ej. Men, bestemmelserne i 2, 3 og 4, skal udmøntes af forhandlingsorganet i den lokale MED-aftale. Det betyder, at den lokaleaftale skal indeholde en konkretiserende beskrivelse af virksomhedsaftalen og MED-strukturen. Hvis den pt. gældende lokale MED-aftale er opsagt i forbindelse med forhandlingen: Det mest smidige er at aftale, at den gældende lokale MED-aftale løber indtil, at der er indgået aftale om en ny. Eller, aftal et forhandlingsforløb, der muliggør en etablering af en SU- og arbejdsmiljøorganisation, som kan træde i funktion den dag, hvor den lokale MED-aftale bortfalder. Hvis der forhandles uden opsigelse af den lokale MED-aftale: Aftal et forhandlingsforløb, der giver mulighed for drøftelser med baglandet samtidig med, at forhandlingerne ikke løber i årevis. Husk, at MED-hovedudvalget ikke kan genforhandle den lokale MED-aftale! Husk, at opsigelsesvarslet kun er på 9 måneder. Kapitel 1. Rammeaftalens område, formål m.v. Denne del af MED-rammeaftalen indeholder de principper, som den lokale MED-aftale skal tage udgangspunkt i. 1 3 kan ikke fraviges. 4 er en minimumsbestemmelse, og kan derfor ikke fraviges i forringende betydning. 5 kan ikke fraviges. 1. Område Hvem er omfattet af aftalen Det kan principielt ikke lade sig gøre, at inkludere eksempelvis en fælleskommunal virksomhed i den kommunale MED-aftale, hvis den fælleskommunale virksomhed har sin egen bestyrelse. Hvorimod selvejende institutioner, der har indgået driftoverenskomst med kommunen er en del af den lokale MED-aftale. 5

6 Husk, at de selvejende institutioner, der er omfattet af den lokale MED-aftale, skal have selvstændige pladser i et overliggende MED-niveau for at overholde arbejdsmiljølovens krav til organiseringen. Se mere under afsnittet vedr Formål Det lokale formål med aftalen Formålsparagraffen i MED-Rammenaftalen 2 stk. 1 og 2 kan ikke fraviges, men forhandlingsorganet kan fastlægge et formål for den lokale MED-aftale, som en tilføjelse til MED-rammeaftalens bestemmelser vedr. formål. Tag evt. udgangspunkt i ledelsesgrundlaget i kommunen/regionen. Hvordan harmonerer ledelsesgrundlag og formål med den lokale MED-aftale? Husk, at det skal være beskrevet, at et formål med aftalen at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. 3. Lokale aftalemuligheder Arbejdsmiljø organisering af arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet Der kan ved en MED-aftale aftales en anden organisering af arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet. Og det har vist sig at være det mest almindelige, at man laver en enstrenget MED-aftale. Når dette aftales, skal aftalen som minimum indeholde følgende elementer: 1. Beskrivelse af de aktiviteter og metoder der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede organisering af arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen. 2. Angivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på virksomheden. 3. Angivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet. 4. Angivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges. 5. Oversigt over den aftalte organisering af arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet i form af en organisationsplan. Arbejdsmiljøindholdet i en MED-aftale 1. Indeholder aftalen en beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der skal anvendes i arbejdsmiljøarbejdet? Det er i arbejdsmiljøloven udgangspunktet for en aftalt organisering af arbejdsmiljøindsatsen (en MED-aftale), at arbejdsmiljøindsatsen derved styrkes og effektiviseres. Og derfor er det et krav, at man beskriver, hvad det 6

7 er man gør for at styrke og effektivisere indsatsen, altså hvad er det for aktiviteter og metoder, man vil anvende for at få en stærkere arbejdsmiljøindsats. Dette er det helt centrale krav i arbejdsmiljølovgivningen, og det er derfor vigtigt, at man er meget opmærksom på at opfylde dette krav, når man indgå en MED-aftale. Det er indlysende, at kravet medfører, at man skal gøre noget ekstra noget der ligger udover lovens almindelige krav og udover de aktiviteter, der er indeholdt i en overenskomstaftale. Det er eksempelvis ikke nok at skrive noget floromvundet om ledelsesmæssig opfølgning på gennemførelse af en APV, idet dette i forvejen entydigt er et gældende krav. Det er heller ikke en styrkelse at skrive noget om at indføre retningslinjer for vold og mobning, idet dette allerede er et gældende krav fra overenskomsten i Det er desuden en forudsætning, at de aktiviteter og metoder, der anvendes, skal være velegnede til at styrke eller effektivisere arbejdsmiljøindsatsen. For eksempel er en vedtaget arbejdsmiljøpolitik noget, der ligger over lovens minimumskrav, men det er ikke en velegnet metode til at styrke og effektivisere, hvis den ikke føres ud i livet. Derimod vil en arbejdsmiljøpolitik med klare målsætninger, en handlingsplan, økonomi og bestemmelser om evaluering af målopfyldelsen være en metode, der opfylder begge krav. Andre eksempler kan være at gennemføre en APV hvert andet år eller at lave en vurdering af det psykiske arbejdsmiljø hvert år. Loven stiller krav om aktiviteter og metoder, og det bliver fra centralt opfattet sådan, at hvis man i sin aftale har beskrevet 2 aktiviteter eller metoder, så opfylder man kravet. Det er rigtigt, hvis ens ambitionsniveau på arbejdsmiljøområdet er lavt, Hvilke arbejdsmiljøaktiviteter kan så anbefales? Det er svært at svare entydigt på, for det hænger sammen med den lokale tradition og den lokale arbejdsmiljøopfattelse. Der er en række gode forslag i MED-håndbogen. Men derudover er det vigtigt at sikre, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til arbejdsmiljøindsatsen, og man skal huske, at det kræver ressourcer at koordinere og planlægge. Endelig er det også klogt at tænke på kommunikation til alle ansatte, så arbejdsmiljøaktiviteterne bliver synlige på arbejdspladsen, og at alle er klar over, hvad der foregår. Husk at der er ingen sikkerhed for, at en forstærket arbejdsmiljøindsats umiddelbart medfører, at der er brug for færre investeringer i arbejdsmiljøet. Tværtimod kan en forstærket indsats ofte føre til, at flere problemer opdages. 7

8 På længere sigt er der ingen tvivl om, at investeringer i arbejdsmiljøet kommer positivt tilbage. Flere internationale undersøgelser har vist, at en krone investeret i arbejdsmiljøet kommer dobbelt tilbage. Husk at beskrive de valgte aktiviteter og metoder grundigt i MED-aftalen, så der ikke efterfølgende kan opstå tvivl om, hvad I konkret har aftalt. Husk at hvis I i forvejen gør noget ekstra, så få det skrevet ind i aftalen, så I kan være sikre på, at I er med til at bestemme, om aktiviteten skal fortsætte eller ej. Husk at en styrket og effektiv arbejdsmiljøindsats er selve forudsætningen for, at man kan indgå en MED-aftale. 2. Indeholder aftalen en redegørelse for, hvordan MED-aftalen vil blive gennemført og siden fuldt op i forhold til arbejdsmiljøarbejdet? Den lokale MED-aftale skal konkret angive en procedure eller en metode for gennemførelse og opfølgning af aftalen i kommunen. Det, der er hensigten med dette krav er, at man med mellemrum skal vurdere, om de aktiviteter og metoder, man har valgt at anvende, rent faktisk styrker og effektiviserer arbejdsmiljøindsatsen. Kravet er altså, at man i den enkelte kommune løbende eller med passende mellemrum laver en vurdering af effekten af arbejdsmiljøindsatsen eller effekten af de enkelte aktiviteter eller metoder. Og hvis det ved evalueringen viser sig, at man ikke har fået en styrket arbejdsmiljøindsats, så må man enten vælge at bruge de valgte aktiviteter på en bedre måde eller vælge andre. Hvordan kan man så måle, om man har fået en styrket og effektiviseret arbejdsmiljøindsats? Traditionelt forventer man, at en styrket arbejdsmiljøindsat fører til et bedre arbejdsmiljø, og det kan man måle på en række traditionelle parametre, eksempelvis: Antal arbejdsulykker, antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser, sygefraværet generelt, det arbejdsrelaterede sygefravær, hvor højt er trivslen eller arbejdsglæden, hvor få farlige kemikalier anvendes. På store arbejdspladser med en stærk arbejdsmiljøindsats måler man på antal dage siden sidste arbejdsulykke. Husk at være præcis i aftalen om, hvornår og hvordan I evaluerer, og hvordan I eventuelt bliver enige om andre aktiviteter. 8

9 Husk at for at man kan måle, om man har forbedret sig, så skal have målt sit udgangspunkt. 3. Beskriver aftalen, hvordan opgaver og funktioner fordeles i forhold til arbejdsledernes og de øvrige ansattes rolle i arbejdsmiljøarbejdet? Lokalaftalen skal konkret angive, hvordan arbejdsmiljøopgaverne varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet. Det vil sige, at forhandlingsorganet skal fastlægge, hvilke fora og hvilke niveauer, der fremover skal varetage de opgaver, som er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af om samarbejde om sikkerhed og sundhed og uddybende beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning F.3.3. Der er tale om to typer opgaver, de strategisk, overordnede og de praktiske, operationelle. De første opgaver er oplistet i 17 og de sidste i 18. Det er nødvendigt enten at henvise til de pågældende paragraffer i sin MEDaftale eller at opliste dem alle i sim MED-aftale eller eventuelt i et bilag til aftalen. De praktiske eller operationelle opgaver, der er oplistet i 18, er opgaver, der normalt løses af en arbejdsmiljøgruppe, og har man en struktur med arbejdsmiljøgrupper, vil det være fint bare at anføre, at arbejdsmiljøgrupperne løser opgaverne i 18, som er: 1. Varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. 2. Deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og deltage i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 3. Kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. 4. Kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov. 5. Deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 6. Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. 7. Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget. 8. Forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljøgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget. 9

10 Mange af de overordnede eller strategiske opgaver i 17 kan være placeret på flere niveauer. Den første opgave Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici hører naturligt til i HovedMED, men det vil ligeså naturligt være en opgave, der skal løftet i det mellemliggende MED-udvalg, hvis man har valgt en treleddet struktur. Hvis man placerer de samme opgaver flere steder kan man med fordel bruge en tekst i stil med: OmrådeMED udfører de nedenstående arbejdsmiljøopgaver inden for sit eget område i overensstemmelse med beslutninger og retningslinjer fra HovedMED. De opgaver, der hensigtsmæssigt også kan placeres i et OmrådeMED er: Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. 9. Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom. Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden. Holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikkerheds- og sundhedsrisici. Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne. Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted. Der er en opgave, der kan placeres flere steder, men mest hensigtsmæssigt skal løftes centralt: Sørge for udarbejdelse af en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer, og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen. Endelig er der to opgaver, der kun kan placeres i HovedMED, da de skal placeres på det relevante niveau: 10

11 Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift. Rådgive arbejdsgiveren om virksomhedens kompetenceudviklingsplan, jf. 39. Husk, at opgave nr. 5 i de overordnede opgaver Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse ikke skal medtages i en MED-aftale, da der er tale om en aftalt arbejdsmiljøorganisering. 4. Indeholder aftalen en angivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges. Dette krav er også et krav i rammeaftalen, så se nærmere under det efterfølgende afsnit 5. Indeholder aftalen en oversigt over den aftalte organisering af arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet i form af en organisationsplan. Inden man underskriver en MED-aftale skal organiseringen i alle led være konkret aftalt. Det skal konkret være aftalt, hvor der er MED-udvalg med videre, og hvis man har arbejdsmiljøgrupper, skal der være enighed om, hvor de er oprettet. Alle disse organer skal være med i den oversigt over den aftalte organisering, der skal være en del af en MED-aftale, for at den er gældende. Det er altså ikke nok at have en skitse med i en aftale eller at aftale antallet af arbejdsmiljøgrupper efter en aftale er indgået. Husk at én oversigt ganske vist er en form for et øjebliksbillede på den aftalte organisering, men den kan kun ændres ved en ny aftale, med mindre ændringerne skyldes ændringer i kommunens organisation og/eller ledelsesstruktur. Husk, at de selvejende institutioner skal være selvstændigt beskrevet i organisationsplanen! De selvejende organisationer har et selvstændigt arbejdsgiveransvar i forhold til arbejdsmiljøloven, derfor skal de særskilt fremgå af organisationsplanen som selvstændig organisation i forhold til arbejdsmiljøorganiseringen. Det er nærmere beskrevet under 4. 11

12 Opsigelse og genforhandling af aftalen Er der i opsigelsesbestemmelserne angivet en organisering af arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet i tilfælde af, at man ikke opnår enighed om en ny MED-aftale? Det skal konkret angives, hvordan aftalen kan ændres og opsiges. Den lokale MED-aftale skal jf. 3, stk. 5, indeholde en beskrivelse af, hvilke konsekvenser en opsigelse af aftalen vil få for arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisationen altså en positiv tilkendegivelse af, hvilke regler der skal gælde, hvis der ikke kan opnås enighed om en ny lokal MED-aftale. Opsigelsesbestemmelserne for de lokale MED-aftaler er ved OK 13 ændret, således at den lokale MED-aftale kan opsiges med 9 måneders varsel. Husk, at det tager tid, hvis man skal gå tilbage til SU og et selvstændigt arbejdsmiljøsystem. Hvem har forhandlingsretten, hvis aftalen skal genforhandles? Jf. protokollat om indgåelse af lokale aftaler om medindflydelse og medbestemmelse, fremsættes opsigelse af eller forslag til ændringer af den lokale aftale i hovedudvalget. Herefter tager de lokale parter (henholdsvis kommunen og de lokale faglige organisationer (LO, FTF og AC)) hver især stilling til, hvem der skal repræsentere dem i den lokale forhandling om en ny lokal MED-aftale. De lokale forhandlinger foretages af forhandlingsorganet, som har kompetence til at indgå en ny lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse. Der er ved OK 13 tilføjet en bemærkning vedr. ændringer i MED-strukturen efter, at den lokale MED-aftale er trådt i kraft. Heraf fremgår det bl.a.: Hovedudvalget kan altid oprette eller nedlægge formaliserede fora, hvis der oprettes eller nedlægges en institution i kommunen, eller hvis der sker en anden ændring i kommunens organisation/struktur, som hovedudvalget er enige om, kan rummes indenfor de principper, der enten er fastlagt eksplicit i den lokale MED-aftale eller som kan udledes af aftalen. Principper kan f.eks. være antallet af niveauer i MEDstrukturen, eller at organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet indgår i den lokale MED-aftale. Husk, at de faglige organisationer (LO, FTF og AC) altid kan udbede sig forhandling vedr. den lokale MED-aftale. Er der aftalt evaluering af aftalen? Jf. rammenaftalen er der ingen krav om evaluering af den lokale MED-aftale. Men evalueringer kan være med til at sikre, at form, indhold og struktur for den lokale medindflydelse og medbestemmelse til stadighed kan følge med i 12

13 udviklingen af såvel kommunens struktur og værdier, som af de muligheder der måtte være for at forbedre medarbejdernes indflydelse. Husk, at MED-hovedudvalget ikke kan foretage ændringer eller justeringer i MED-aftalen. Husk, at bestemmelser, der er indgået ved de centrale overenskomstforhandlinger, også er gældende i det lokale MED-system, selvom det ikke er indskrevet i den lokale MED-aftale. Man behøver altså ikke at genforhandle den lokale MED-aftale, hvis der blot er tale om at tilrette den til en ny MED-rammeaftale. Særlige lokale bestemmelser berøres som udgangspunkt ikke af ændringer i den centrale MED-rammeaftale. Underskrift af aftalen Aftalen skal være underskrevet af de forhandlingsberettigede organisationer: LO FTF AC 4: Strukturen for medindflydelse og medbestemmelse Den vigtigste opgave for den lokale MED-aftale, er at beskrive den lokale MEDstruktur. Hvor skal der være udvalg, hvordan skal de sammensættes, hvornår og hvordan skal der være valg og eller udpegning til udvalgene, hvordan sikres det, at alle hovedorganisationsgrupperne har pladser i de relevante udvalg, hvordan sikres det, at alle ledelsesbeslutninger vedr. arbejds,- personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold kan drøftes i MED-systemet på det niveau, hvor ledelsen træffer sin beslutning? MED-rammeaftalen indeholder ikke en endelig struktur for den lokale aftale. Derimod er der en lang række krav til strukturen, som skal opfyldes og udfyldes i den lokale aftale. Strukturen fastlægges på grundlag af principperne i rammeaftalens 4 og 5. Det er vigtigt, at strukturen forhandles på plads i forbindelse med indgåelse af den lokale aftale, da aftaleretten ikke kan delegeres til andre end forhandlingsorganet. Jf. 4. stk. 1-7 i rammeaftalen skal følgende grundforudsætninger opfyldes: Der skal være tale om ét sammenhængende system Systemet skal matche ledelsesstrukturen 13

14 Udvalgsstrukturen skal tilgodese kommunens behov for en struktur, der medvirker til en sammenhæng mellem ressourceforbruget og de resultater, der skabes, Udvalgsstrukturen skal tilgodese medarbejdernes behov for en struktur, der giver en reel mulighed for indflydelse, Medarbejderrepræsentationen i udvalgsstrukturen skal som udgangspunkt baseres på hovedorganisationerne og afspejle personalesammensætningen, Udvalgenes sammensætning baseres som hovedregel på valgte tillidsrepræsentanter, I alle kommuner skal der etableres et hovedudvalg, Hovedudvalget er det øverste udvalg for udøvelse af medindflydelse og medbestemmelse i kommunen, Hovedudvalget er som udgangspunkt også hovedarbejdsmiljøudvalg for hele kommunen Strukturen skal opfylde arbejdsmiljølovens bestemmelser, hvis MEDorganisationen har integreret arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet. Er strukturen korrekt beskrevet i henhold til arbejdsmiljøloven? Arbejdsmiljøloven stiller et begrænset antal krav til strukturen, når man laver en MED-aftale. Det første krav er, at strukturen skal være i overensstemmelse med virksomhedens struktur. Det er næsten altid et selvopfyldende krav, da der sædvanligvis er fuld overensstemmelse mellem ledelsesstrukturen og kommunens struktur. Det andet krav gælder, når man har en enstrenget struktur, hvad der er tilfældet for næsten alle MED-aftaler. Her gælder det, at der i alle MED-udvalg på alle niveauer skal være mindst en arbejdsleder, der er medlem af en arbejdsmiljøgruppe, samt mindst en arbejdsmiljørepræsentant. Dette krav gælder også for Hovedudvalgets sammensætning, og kravet er bekræftet af Arbejdstilsynet. KL nægter imidlertid at anerkende dette. KL har meddelt, at de mener, at spørgsmålet om arbejdslederrepræsentation er et aftalespørgsmål. Og at de vælger at anvende deres fortolkningsfortrin. KL har derfor den fortolkning, at ovennævnte leder med særligt ansvar for arbejdsmiljøet kan udpeges mellem de øvrige ledere inden for udvalget. Spørgsmålet søges i øjeblikket afklaret på centralt niveau. 14

15 Hvis man derfor bliver mødt med kravet om, at den arbejdsmiljøansvarlige leder kan være en hvilken som helst leder i et udvalg, og dermed ikke er medlem af en arbejdsmiljøgruppe, er det nødvendigt tage et forbehold i forhandlingsreferatet over for dette eller at underskrive aftalen med samme forbehold. Husk at det ikke er nok, at der rent faktisk sidder en arbejdsleder fra en arbejdsmiljøgruppe i et OmrådeMED. Det skal konkret være beskrevet som en forudsætning i aftalen. I forhold til kravet om, at der skal være mindst en arbejdsmiljørepræsentant i MED-udvalgene, så er det den almindelige erfaring, at man bør have 2 eller 3 arbejdsmiljørepræsentanter i MED-udvalgene, da der er hårdt at være den eneste medarbejderrepræsentant med ansvar for arbejdsmiljøarbejdet. Husk at det i aftalen skal beskrives, hvordan der vælges arbejdsmiljørepræsentanter (arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant) til overliggende niveauer. Når man organiserer arbejdsmiljøorganisationen efter lovens almindelige regler, så er basis, at et valg til et overliggende niveau foretages af og blandt. Det betyder eksempelvis, at alle de arbejdsmiljørepræsentanter, der hører til under et OmrådeMED blandt sig selv vælger repræsentanter til Område-udvalget. Men reglen gælder ikke, når man har en MED-aftale med en aftalt organisering. Så det skal fremgå af aftalen, hvordan man gør det. Det tredje krav er, at MED-strukturen inklusive arbejdsmiljøgrupper skal være endeligt fastlagt ved aftalens indgåelse, og at aftalen som bekrevet ovenfor skal indeholde en detaljeret oversigt over den aftale struktur med angivelse af samtlige arbejdsmiljøgrupper. Der er ingen krav i arbejdsmiljøloven til, hvor mange arbejdsmiljøgrupper, der skal oprettes eller hvilke principper, der skal ligge bag den struktur, man etablerer. Det gør, at det er vigtigt at aftale dette, og beskrive det, man har aftalt i den lokale MED-aftale. Man kan eksempelvis aftale nogle basale principper i retning af: 1. Der etableres arbejdsmiljøgrupper på arbejdspladser med mindst 10 ansatte. 2. Hvis en arbejdsplads har flere afdelinger, og der er mindst 10 i hver afdeling, så skal der oprettes arbejdsmiljøgrupper i disse afdelinger. 3. En arbejdsmiljøgruppe må ikke dække mere end 30 ansatte. 4. Ledelsesrepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe skal have tid og mulighed for at deltage i udførelsen af alle arbejdsmiljøgruppens opgaver. Husk at hvis man ikke har beskrevet de principper, der er gældende for oprettelsen af arbejdsmiljøgrupperne, så har man ikke noget at tage 15

16 udgangspunkt i, hvis HovedMED på grund af strukturændringer mv. er nødt til at ændre i antallet af oprettede arbejdsmiljøgrupper. Det kan gøre det meget svært at opnå enighed om fortolkningen af den indgåede aftale. Det fjerde krav er, at hvis MED-aftalen omfatter selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med, så skal disse indgå i MED-aftalen og den aftalte struktur. Baggrunden for dette er, at en selvejende institution uanset driftsoverenskomsten er en selvstændig virksomhed, og når flere selvstændige virksomheder laver en aftale om ændret organisering af arbejdsmiljøorganisationen, så skal repræsentanter for alle virksomheder indgå i den fælles arbejdsmiljøorganisation. Det medfører, at hver af de selvejende institutioner hver skal have mindst to repræsentanter i et MED-organ, der niveaumæssigt ligger over de selvejende institutioner. De forskellige modeller for, hvordan dette kan gøre, og hvilke hensyn, der ligger bag de enkelte forslag, er meget nøje beskrevet i bilag 10 I MEDhåndbogen. Eksempler på mindre heldige eller dårlige formuleringer omkring principper for dannelsen af arbejdsmiljøgrupper 1. Der etableres arbejdsmiljøgrupper i henhold til Arbejdsmiljølovens bestemmelser herom. For det første, er det principielt betænkeligt, at når man fraviger arbejdsmiljølovens regler ved at indgå en (MED)aftale om, hvordan arbejdsmiljøorganisationen skal struktureres, så afgiver man sin aftaleret og henviser til lovbestemmelser, der ikke gælder, når man har en aftale. For det andet er lovens basisregler ikke beregnet på et partssystem, idet lovens indhold er: Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne det nødvendige antal medlemmer og arbejdsmiljøgrupper i arbejdsmiljøorganisationen ud fra et nærhedsprincip. Ovenstående aftalebestemmelse vil altså overodnet medføre, at hvis man ikke kan blive enige om en arbejdsmiljøstruktur efter en drøftelse af denne, så er det arbejdsgiveren, der ensidigt har retten til at fastlægger denne. 2. MED-udvalget har indenfor sit forvaltningsområde kompetence til at fastsætte antallet af arbejdsmiljøgrupper under det pågældende MED-udvalg. 16

17 En sådan formulering er i modstrid med både arbejdsmiljølovgivningen og MED-rammeaftalen. I henhold til arbejdsmiljølovgivningens krav skal strukturen aftales ved indgåelse af aftalen, og aftalen skal indeholde en detaljeret oversigt over arbejdsmiljøorganisationen. Herefter kan organisationen kun ændres ved en ny aftale eller på grund af strukturændringer. Samtidig er det også imod MED-rammeaftalen, idet Hovedudvalgets er det eneste organ, der har retten til at fortolke den indgåede MED-aftale, og denne rettighed kan ikke uddelegeres til andre dele af MED-strukturen. 3. Arbejdsmiljøstrukturen er baseret på et nærhedsprincip under hensyntagen til følgende kriterier: Ledelsesstrukturen Arbejdspladsens øvrige struktur, herunder geografiske forhold, størrelse og beliggenhed Økonomisk rammestyring Arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art, farlighed, risici og positive arbejdsmiljøfaktorer Arbejdets organisering Særlige ansættelsesformer Andre hensyn, der påvirker arbejdsmiljøopgaverne Arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art, farlighed, risici og positive arbejdsmiljøfaktorer Arbejdets organisering Hvis man ønsker at fastholde ovenstående meget fornuftige kriterier i sin MEDaftale, er det nødvendigt mere præcist at beskrive, hvordan disse kriterier skal anvendes eller fortolkes. Hvis man alene har ovenstående formulering, er det muligt for hvert enkelt medlem af HovedMED at have sin egen fortolkning af, hvad det enkelt kriterie medfører af konsekvenser, og hvilke kriterier, der må underordne sig andre hensyn. Har man i aftalen fastsat et minimum for antal af medarbejdere på arbejdspladsniveau, før man må oprette et MED-udvalg? Et sådant minimum er absolut ikke nødvendigt i det gamle SU-system er det fastsat, at man skal være over 25 heltidsansatte før der skal oprettes et SU. I en MED-organisation bør det være mere fleksibelt og eksempelvis afgøres af institutionen selv, hvorvidt man ønsker at afholde personalemøder med MEDstatus eller man ønsker nedsat et MED-udvalg. Husk, at det også er dyrt at have 20 medarbejdere siddende til et MEDpersonalemøde i 2 timer, og at der derfor kan være en besparelse ved at nedsætte et MED-udvalg. 17

18 Hvorledes udpeges eller vælges der medarbejderrepræsentanter til de forskellige udvalgsniveauer i MED-organisationen? I Rammeaftalen er der ikke taget stilling til, hvorvidt medarbejderrepræsentanterne vælges af medarbejderne i kommunen eller de udpeges af de lokale faglige organisationer (FTF, LO og AC). Det mest almindelige i de lokale MEDaftaler er, at der er udpegning til MED-hovedudvalget. Hvor mange sidder der i hovedudvalget og hvordan er fordelingen mellem LO, FTF og AC? I henhold til rammeaftalen bør den lokale aftale fastlægge størrelse og sammensætning af hovedudvalget. En- eller tostrenget struktur? Enstrenget struktur betyder, at arbejdsmiljøarbejdet drøftes i MED-udvalget, med deltagelse af valgte arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere. En MED-aftale kan godt være to-strenget, det vil sige, at man godt kan aftale, arbejdsmiljøorganisationen ikke er lagt ind i MED-systemet. Se mere under afsnittet vedr. arbejdsmiljøstrukturen. Hvordan er der skabt en sammenhængende struktur? Opbygningen af strukturen indbefatter også, at man tager stilling til, hvor mange niveauer MED-systemet skal bygges op i samt på, hvilke niveauer og områder man ønsker at integrere arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet. I henhold til rammeaftalen skal man sikre en sammenhængende struktur, men strukturen kan have forskellige modeller inden for eksempelvis forvaltningsgrenene. Således kan man have integreret arbejdsmiljøarbejdet på alle niveauer i MEDudvalgene i en forvaltning, men i en anden forvaltning kan strukturen indebære, at der er samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. I den lokale aftale skal det også fastlægges, hvorvidt medindflydelsen og medbestemmelsen på de enkelte niveauer skal ske gennem udvalg, personalemøde, som led i et samarbejde mellem ledelsen og den enkelte medarbejderrepræsentant eller på andre måder. Ligeledes skal der i henhold til arbejdsmiljølovgivningen være en beskrivelse af i, hvilke udvalg arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter integreres i strukturen. Husk, at strukturen skal beskrives så grundigt i den lokale MED-aftale, så det kan forstås af ledelsen og tillidsrepræsentanterne, når de læser- eller slår op i den lokale aftale. Husk, at det kun er MED-hovedudvalget, der, når den lokale MED-aftale er indgået, kan træffe beslutning om oprettelse eller nedlæggelse af MED-udvalg. 18

19 Det er ligeledes MED-hovedudvalget, der kan træffe beslutning, hvis der efter den lokale MED-aftales indgåelse, opstår uenighed vedr. eksempelvis antallet af pladser i et MED-udvalg. Det er i henhold til 9 i MED-rammeaftalen MED-hovedudvalget, der har mulighed for at fortolke den lokale MED-aftale, samt afgøre forskellige uenigheder om MED-rammeaftalens 5-8, som måtte opstå mellem parterne i det underliggende MED-system. MED-rammeaftalens 9 er en minimumsbestemmelse. Det betyder, at man ikke kan aftale i den lokale MED-aftale, at der kan træffes afgørelser andre steder i det lokale MED-system. 5 Medindflydelse udøves inden for ledelsens kompetenceområde. Når man aftaler den lokale struktur er det vigtigt, at der er mulighed for at drøfte kommende ledelsesbeslutninger med de ledere, der skal træffe beslutningerne. Eller den leder, der skal indstille en sag til politisk beslutning. Husk, at hvis man ikke har MED-udvalg på et ledelsesniveau, så flytter dagsorden opad i systemet. I henhold til MED-rammeaftalens 5 skal drøftelsen forinden ledelsens beslutning finde sted på rette niveau. Det betyder, at hvis der skal træffes beslutning på forvaltningsniveau, eksempelvis om sammenlægning af institutioner/afdelinger, og der ikke er oprettet et MED-niveau, som er tilknyttet forvaltningsniveauet, så flytter dagsorden op i det næste niveau. Det betyder, at MED-hovedudvalget, hvis det er næste niveau, også bliver MED-udvalg for forvaltningsniveauet. Denne bestemmelse er ufravigelig! Man skal derfor være opmærksom på, at det betyder øget mødebehov i MED-hovedudvalget. Husk 5 er også en vigtig bestemmelse for det daglige arbejde i MEDsystemet, det er derfor en god idé at skrive hele bestemmelsen ind i den lokale MED-aftale. Kapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse MED-rammeaftalens kapitel 2 er 6, 7, 8 og 9. Disse bestemmelser er til det daglige arbejde i MED-systemet. Derudover er 5, vedr. drøftelse på rette niveau, 21 vedr. det gule kort samt 22 vedr. sager der kan rejses overfor de centrale parter, bestemmelser, der skal kendes og anvendes af MED-systemet. Det kan derfor være en god idé at skrive netop disse ind i den lokale MED-aftale. Bemærk, at disse bestemmelser ikke behøver at stå i den lokale MED-aftale, 19

20 de vil under alle omstændigheder være gældende. Men, hvis repræsentanterne i MED-systemet ikke skal henvises til MED-håndbogen, kan det være en god idé at skrive 5, 6, 7, 8 og 9 ind i den lokale MED-aftale. 6 Medindflydelse og medbestemmelse Bestemmelsen er en definition af begreberne medindflydelse og medbestemmelse. Hvis man i en lokal MED-aftale skal aftale øget medbestemmelse til medarbejderne, så er en tilføjelse til denne bestemmelse, stedet at gøre det. 7. Information og drøftelse Det er ikke nødvendigt, at skrive MED-rammeaftalens minimums- eller ufravigelige bestemmelser, der hvor MED-rammeaftalens bestemmelser i sig selv er dækkende. Dette gælder eksempelvis MED-rammeaftalens 5, 6, 7, 8 og 9. Men, det kan være en rigtig god idé at gøre det, så MED-repræsentanterne kan slå bestemmelserne op i egen lokal MED-aftale. Husk, man bør skrive 5, 6, 7, 8 og 9 ordret af fra MED-aftalen og herefter komme med evt. lokale tilføjelser. Hvis man tilføjer bestemmelser til 5, 6, 7, 8 og 9 skal man være meget opmærksom på, at man ved disse tilføjelser eller omskrivninger ikke svækker bestemmelsen fra MED-rammeaftalen. Eksempelvis skal man være varsom med at indskrive et fællesansvar for at opsøge information. Man bør lade specielt 7 stå, som den står i MEDrammeaftalen således, at der ikke er tvivl om ledelsens informationsforpligtelse. En henvisning til udliciteringsprotokollatet giver kun mening, hvis man tilføjer, at anbefalingerne i protokollatet følges i forbindelse med omstilling, udbud og udlicitering. 8. Retningslinjer Retningslinjer er MED-systemets aftalemulighed. Det er ved at indgå en retningslinje, at medarbejdersiden i MED-systemet får medbestemmelse. Det kan være en god idé at indskrive MED-rammeaftalens 8 i den lokale MED-aftale, fordi de lokale MED-udvalgsmedlemmer skal bruge bestemmelsen i deres arbejde. ( 8 gælder naturligvis også selvom den ikke er indskrevet i den lokale MEDaftale!) 20

21 Er der udarbejdet procedureretningslinjer i henhold til 8? Ved genforhandling af MED-aftalen bør man i forhandlingsudvalget sikre sig, at der er indgået procedureretningslinjer for: 1. budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold, 2. større rationaliserings- og omstillingsprojekter 3. kommunens personalepolitik, herunder eksempelvis ligestilling, kompetenceudvikling mv. Hvis de tre procedureretningslinjer ikke er indgået, kan forhandlingsorganet aftale dem, eller forhandlingsorganet kan fastsætte en dato for, hvornår MEDhovedudvalget senest skal have aftalt disse 3 procedureretningslinjer. Husk, at MED-hovedudvalget har aftaleret på procedureretningslinjerne, men forhandlingsorganet kan også indskrive bestemmelser i den lokale MED-aftale, der angiver en procedure for eksempelvis drøftelse af kommunens budget i MED-systemet. Husk, at forhandlingsorganet har mulighed for at aftale yderligere skalretningslinjer. Altså retningslinjer, som giver medbestemmelse. 9. Hovedudvalget Er der indgået aftale møde med politikere? Denne bestemmelse blev indført i MED-rammeaftalen, med henblik på at sikre en dialogmulighed mellem politikerne og medarbejderrepræsentanterne, således som der tidligere havde været mulighed for i koordinationsudvalgene. I mange kommuner deltagere MED-hovedudvalget i budgetseminar ud over, at de har et møde med økonomiudvalget forud for vedtagelsen af budgettet i kommunalbestyrelsen. Det kan fremgå af den lokale MED-aftale, hvordan bestemmelsen konkret udmøntes. Det kan også fremgå af procedureretningslinjen for drøftelse af kommunens budget. MED-uddannelsen Er der indgået aftaler om MED-uddannelsen? Der er en pligt til at uddanne ledere og medarbejdere i MED-systemet med henblik på en kvalificeret varetagelse af opgaver. De centrale parter har udviklet en MED-uddannelse, som gennemføres af undervisere, der er udpeget og udannet af parterne. Kommunerne kan rekvirere MED-uddannelsen gennem PUF (Parternes Uddannelsesfællesskab). Hvis man ønsker en anden uddannelse end den som PUF tilbyder, skal man have indgået en lokal uddannelsesaftale enten i forhandlingsorganet eller efterfølgende i hovedudvalget. 21

22 Til de lokale parter, der har valgt at indgå en lokal uddannelsesaftale, tilbyder PUF en uddannelse til de undervisere som hovedudvalget har udpeget til at forestå MED-uddannelsen i kommunen. Er hovedudvalget indskrevet i aftalen som øverste ansvarlig for gennemførelsen af MED-uddannelsen? Det kan også aftales, at hovedudvalget skal tillægges yderligere opgaver som f.eks. sikring af, at repræsentanterne i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet får den fornødne uddannelse. Fra 1. januar 2015 gælder et nyt uddannelsesprotokollat, hvorefter MEDuddannelsen kan afvikles på to dage i stedet for de i dag fem dage. Samtidig bliver det en pligt, at alle repræsentanter i MED-udvalget skal deltage i uddannelsen også ledelsens repræsentanter. Kapitel 3. Tillidsrepræsentanter Bestemmelserne i rammeaftalens kapitel 3 kan kun ændres ved indgåelse af lokal-tr-aftale mellem arbejdsgiverparten og den enkelte lokale forhandlingsberettigede organisation. Husk, det kan altså IKKE forhandles af MED-forhandlingsorganet! Det er heller ikke nødvendigvis en god idé at skrive bestemmelserne ind i den lokale MED-aftale, da der kan være indgået særlige aftaler for nogle af overenskomstgrupperne i kommunen, og man altså derfor ikke, som tillidsrepræsentant, kan være sikker på, at man er omfattet af bestemmelserne. Medarbejderrepræsentantvilkår Er der forhandlet vilkår for medarbejderrepræsentanterne? I rammeaftalen står der at, hvis der i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale sker en væsentlig ændring af medarbejderrepræsentanternes vilkår, skal der forhandles vilkår for medarbejderrepræsentanterne i forbindelse med, at der forhandles en MED-aftale. Vilkår som kan aftales i forbindelse med indgåelse af MED-aftalen er eksempelvis IT, mobiltelefoner, kontor- og mødefaciliteter eller andre forhold, som kan gælde alle tillidsrepræsentanterne og som ikke ligger under den enkelte organisations forhandlings/aftaleret. Er der forhandlet kompensation til institutionsniveauet for medarbejderrepræsentanternes deltagelse i møder? Der kan i forbindelse med forhandlingerne af MED-aftalen også indgå en forhandling om time- eller økonomiskkompensation til de institutioner/afdelinger, der leverer repræsentanter til eksempelvis forvaltning/område- MED-udvalg eller MED-hovedudvalget. 22

23 En del lokale MED-aftaler indeholder sådanne bestemmelser. Er der indgået aftale om næstformandens vilkår? Det er tidskrævende at være næstformand i et MED-udvalg, og det kan i de lokale MED-forhandlinger aftales, hvorledes der skal afsættes timer til arbejdet som næstformand. 23

En guide til MEDforhandling. Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger

En guide til MEDforhandling. Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger En guide til MEDforhandling Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger Genforhandling af den lokale MED-aftale Med baggrund i erfaringerne fra vores gennemlæsning af mange lokale

Læs mere

I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens 20-24 punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens 20-24 punkt for punkt. Bilag 9: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Indhold Forord... 3 1 Område... 3 2 Formål... 3 3 Medindflydelse og medbestemmelse... 4 4 Form og struktur... 4 5 MED udvalgenes sammensætning...

Læs mere

Analyse af lokale MED-aftaler

Analyse af lokale MED-aftaler Analyse af lokale MED-aftaler KL og KTO/Sundhedskartellet /September 2007 1 Indledning...3 Metode...4 Undersøgelsens resultater...5 Kapitel 1. Rammeaftalens område, formål m.v...7 1. Område... 7 2. Formål...

Læs mere

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i MED

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i MED Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i M Supplerende vejledning til M-håndbog og ammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Mellem K og KTO og mellem K og Sundhedskartellet en supplerende vejledning

Læs mere

Velkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg. oao.dk

Velkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg. oao.dk Velkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg oao.dk 1 Kære MED-repræsentant Din opgave er at være med til at sikre, at alle medarbejdere kan få medindflydelse og medbestemmelse på deres arbejdsforhold.

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3.

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3. UDKAST Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland [laves i I-paper] Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Overordnet om Region Sjællands MED-struktur 2 3. Organisering

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

Opdateret 5. februar 2014. MED-aftale. Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE Personale

Opdateret 5. februar 2014. MED-aftale. Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE Personale Opdateret 5. februar 2014 MED-aftale Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE Personale Godkendt af Forhandlingsorganet den 15. februar 2010 LOKALAFTALE

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Danmarks Lærerforenings politik for indgåelse af aftaler om sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen MED- og MIO-aftaler

Danmarks Lærerforenings politik for indgåelse af aftaler om sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen MED- og MIO-aftaler Bilag 1 til kredsuds. nr. 092 af den 21. november 2011 november 2011 Danmarks Lærerforenings politik for indgåelse af aftaler om sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen MED- og MIO-aftaler

Læs mere

Samarbejde i regioner og kommuner

Samarbejde i regioner og kommuner FORBUND Samarbejde i regioner og kommuner Information om dit arbejde i MED 2 FOA MED-HOVEDUDVALG Indhold Kære MED-repræsentant 3 Din udpegning 3 Din opgave 4 MED-aftalens formål 4 MED-systemets opbygning

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Valg til MED og AMO 2015 i Region Midtjylland

Valg til MED og AMO 2015 i Region Midtjylland BILAG 1 Valg til MED og AMO 2015 i Region Midtjylland J.nr. 1-30-77-76-14 I henhold til 3 i Region Midtjyllands MED- og Arbejdsmiljøaftale sker valg og udpegning af medlemmer til MED og AMO (Arbejdsmiljøorganisationen)

Læs mere

Kapitel 1: Aftalens område og formål m.v.

Kapitel 1: Aftalens område og formål m.v. 1 Svendborg Kommunes lokale MED-aftale Indledning Den lokale MED- aftale for Svendborg Kommune er udarbejdet som er en aftale, der er gældende for alle medarbejdere og er et værktøj for ledelsesrepræsentanter

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

KERNEN i MED-systemet. MED-aftalen har 3 niveauer. Septemberforliget 1899. Torben Lenike Petersen Konsulent FTF

KERNEN i MED-systemet. MED-aftalen har 3 niveauer. Septemberforliget 1899. Torben Lenike Petersen Konsulent FTF KERNEN i MED-systemet Torben Lenike Petersen Konsulent FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen Konsulent OAO MED-aftalen har 3 niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale MED-rammeaftalen Septemberforliget

Læs mere

Lokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse

Lokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse Lokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse Vedtaget af Forhandlingsudvalget: 30. maj 2013 Læsevejledning: Den lokale aftale om medbestemmelse og medindflydelse i Frederikssund Kommune er inddelt

Læs mere

MED-HÅNDBOG RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE I REGIONERNE

MED-HÅNDBOG RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE I REGIONERNE MED-HÅNDBOG 2013 RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE I REGIONERNE Rammer for medindflydelse og medbestemmelse Hvorfor, hvordan og hvornår? Det er I selv med til at bestemme MED-HÅNDBOG 2013

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

Slagelse Lærerkreds pixi-udgave af. Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune

Slagelse Lærerkreds pixi-udgave af. Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune Slagelse Lærerkreds pixi-udgave af Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune Aftalen er gældende for medarbejdere i Slagelse Kommune. 2 Formål stk. 1 Formålet med en lokalaftale er gennem samarbejde mellem

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Side 1 af 48

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Side 1 af 48 Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse Side 1 af 48 Side 2 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kapitel 1. Rammeaftalens område, formål m.v.... 5 1. Aftalens område... 5 2. Formål... 5 3. Rammerne

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med

Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med De centrale parters fælles vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Aftale om medindflydelse og medbestemmelse Rudersdal Kommune

Aftale om medindflydelse og medbestemmelse Rudersdal Kommune Aftale om medindflydelse og medbestemmelse Rudersdal Kommune Kapitel 1 Aftalens område, formål m.v. 1 Område Stk. 1. Aftalen gælder for alle ansatte i Rudersdal Kommune herunder selvejende dag- og døgninstitutioner,

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

Indhold. MED-aftale frederikshavn kommune. Forord 3. Indledning 4. Kapitel 1: MED-aftalens område, formål mv. 6. 1. Område 6. 2.

Indhold. MED-aftale frederikshavn kommune. Forord 3. Indledning 4. Kapitel 1: MED-aftalens område, formål mv. 6. 1. Område 6. 2. MED - aftale 2014 Indhold Forord 3 Indledning 4 Kapitel 1: MED-aftalens område, formål mv. 6 1. Område 6 2. Formål 7 3. Lokale aftalemuligheder 9 4. Form og struktur 13 5. Kompetence 21 Kapitel 2: Medindflydelse

Læs mere

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg Kommune 2013

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg Kommune 2013 MED-AFTALE 2014 Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg Kommune 2013 Udarbejdet af: Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune FTR Nina Andersen AMR Kim Leider

Læs mere

10.00 12.00 Gennemgang af MED-rammeaftalens bestemmelser i forbindelse med indgåelse af lokal MED-aftale.

10.00 12.00 Gennemgang af MED-rammeaftalens bestemmelser i forbindelse med indgåelse af lokal MED-aftale. Temadag for lokale MED-forhandlere torsdag den 19. juni HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S. Mødesal 3 i stueetage 9.30 10.00 Morgenbrød og kaffe 10.00 12.00 Gennemgang af MED-rammeaftalens

Læs mere

MED-aftale for Greve Kommune. Aftale om medindflydelse og medbestemmelse

MED-aftale for Greve Kommune. Aftale om medindflydelse og medbestemmelse MED-aftale for Greve Kommune Aftale om medindflydelse og medbestemmelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Aftalens gyldighedsområde...3 Kapitel 2. Formål...3 Kapitel 3. Værdier...4 Kapitel 4. MED organisationens

Læs mere

Aftale om medindflydelse og medbestemmelse

Aftale om medindflydelse og medbestemmelse ISHØJ KOMMUNE Aftale om medindflydelse og medbestemmelse Ishøj Kommune 1 Indledning... 3 1. Formålet med aftalen... 4 Aftalens område og afgrænsning:... 4 2. Medindflydelse og medbestemmelse... 4 3. Struktur...

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Mariagerfjord Kommune MED-aftale Juni 2014

Mariagerfjord Kommune MED-aftale Juni 2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1 OMRÅDE... 3 2 FORMÅL... 3 3 LOKALE AFTALEMULIGHEDER... 4 4 FORM OG STRUKTUR... 4 5 KOMPETENCE... 12 6 MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE... 12 7 INFORMATION OG DRØFTELSE...

Læs mere

Lokalaftale om medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø i Region Syddanmark

Lokalaftale om medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø i Region Syddanmark Xxxxxx Lokalaftale om medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Lokalaftale - Juni 2015 Xxxxxx Indhold Forord side 3 Formål og område side 4 Medindflydelse

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie

Læs mere

Vejledning om samarbejdet i SVAR

Vejledning om samarbejdet i SVAR September 2011 Vejledning om samarbejdet i SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) Samarbejdsrådet mellem Kooperationen og LO vejleder her om arbejdet i det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd,

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Valg til MED- og sikkerhedsorganisationen

Valg til MED- og sikkerhedsorganisationen Valg til MED- og sikkerhedsorganisationen Så er det igen blevet tid til valg til MED- og sikkerhedsorganisationen! Nu skydes valghandlingen for valgperioden 1. januar 2011 31. december 2013 i gang. I

Læs mere

MED-aftale for Ringsted Kommune - om medindflydelse og medbestemmelse

MED-aftale for Ringsted Kommune - om medindflydelse og medbestemmelse 333 MED-aftale for Ringsted Kommune - om medindflydelse og medbestemmelse 1 Forord En MED-aftale er på plads, og det er vi som henholdsvis formand og næstformand i hovedudvalget utrolig glade for. Aftalen

Læs mere

MED aftale November 2010

MED aftale November 2010 November 2010 Indhold Forord.... 4 Formål... 5 Indhold... 6 Form og struktur... 10 Hovedudvalgets sammensætning...11 Arbejdsmiljø... 12 Tillidsvalgte... 14 Uddannelse... 16 Rammen... 16 Aftalens område...

Læs mere

LOKALAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE

LOKALAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE HR LOKALAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE Indholdsfortegnelse 1.0 Aftalens område 2.0 Formål 3.0 Form og struktur 3.1 Hovedudvalget 3.2 Center MED-udvalg/personalemøder med MED-status 3.3 MED-udvalg/personalemøder

Læs mere

Kommunale Tjenestemænd og MED-HÅNDBOG. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Med de (amts)kommunale parters fælles vejledning

Kommunale Tjenestemænd og MED-HÅNDBOG. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Med de (amts)kommunale parters fælles vejledning KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) MED-HÅNDBOG Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Med de (amts)kommunale parters

Læs mere

Aftale om medindflydelse og medbestemmelse for Dragør kommune

Aftale om medindflydelse og medbestemmelse for Dragør kommune Aftale om medindflydelse og medbestemmelse for Dragør kommune Afsnit 1. Formål 1 Denne aftale følger reglerne i den til enhver tid gældende rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, som er indgået

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Lokalaftale. om medindflydelse og medbestemmelse i Ikast-Brande Kommune

Lokalaftale. om medindflydelse og medbestemmelse i Ikast-Brande Kommune Revideret november 2012 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Kapitel 1. Formål og struktur... 3 1. Område... 3 2. Formål... 3 3. Form og struktur... 3 4. Kompetence... 6 Kapitel 2. Arbejdsmiljøindsatsen...

Læs mere

MED-aftale for Brøndby Kommune 2014

MED-aftale for Brøndby Kommune 2014 MED-aftale for Brøndby Kommune 2014 Vedtaget i Forhandlingsorganet 26.6.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Aftalen og dens gyldighedsområde... 4 2. Formål... 4 3. Kompetence... 4 4. Medindflydelse

Læs mere

MED-aftale, Gribskov Kommune rev. 10.04.2014

MED-aftale, Gribskov Kommune rev. 10.04.2014 MED-aftale, Gribskov Kommune rev. 10.04.2014 Forord Kapitel 1 1. Område 2. Formål 3. Arbejdsmiljø 4. Form og struktur 5. Kompetence Kapitel 2 6. Medindflydelse og medbestemmelse 7. Information og drøftelse

Læs mere

Lokalaftale MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE. i Odder Kommune

Lokalaftale MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE. i Odder Kommune Hovedudvalget Senest ajourført d. 1. sep. 2003 Dok.nr. 416519 Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i Odder Kommune Forord Lokalaftalen om medindflydelse og medbestemmelse har til formål at skabe

Læs mere

Region Hovedstaden. MED-aftale. i Region Hovedstaden. Pr. 1. april 2013

Region Hovedstaden. MED-aftale. i Region Hovedstaden. Pr. 1. april 2013 Region Hovedstaden MED-aftale i Region Hovedstaden Pr. 1. april 2013 Forhandlingsorganet, 7. februar 2013 Regionsrådet, 12. marts 2013 RegionH Design 17248 2 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Definition af

Læs mere

MED-HÅNDBOG RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE

MED-HÅNDBOG RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE MED-HÅNDBOG RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE MED-HÅNDBOG RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE MED RLTN S OG SUNDHEDSKARTELLETS FÆLLES VEJLEDNING RAMMER FOR MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

MED-HÅNDBOG. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Med KL s og SHK s fælles vejledning

MED-HÅNDBOG. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Med KL s og SHK s fælles vejledning MED-HÅNDBOG Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Med K s og SHK s fælles vejledning MED-HÅNDBOG Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Med K s og SHK s fælles vejledning K-kommentar:

Læs mere

Årshjul 2013 MED Hovedudvalget

Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Ifølge MED-aftalen har MED-Hovedudvalget en række tilbagevendende Skal-opgaver hen over året. Derudover kan MED-Hovedudvalget tage alle andre relevante temaer inden for arbejds-,

Læs mere

Aftale om Medindflydelse og Medbestemmelse. Middelfart Kommune

Aftale om Medindflydelse og Medbestemmelse. Middelfart Kommune Aftale om Medindflydelse og Medbestemmelse I Middelfart Kommune Forord: Grundlaget for denne lokale aftale om Medindflydelse og Medbestemmelse er rammeaftalen af xxxx 2011 mellem Kommunernes Landsforening

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøorganisationens struktur

Gode råd om. Arbejdsmiljøorganisationens struktur Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationens struktur Formål: Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at tilpasse arbejdsmiljøorganisationen til virksomheden. Derfor bør I overveje, om I kan styrke virksomhedens

Læs mere

Kernen i MED. Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA

Kernen i MED. Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA Kernen i MED Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA 1 De 3 aftale niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale MED-rammeaftalen 2 Fortolknings mulighederne Lokale procedureretningslinjer (aftaler)

Læs mere

MED-aftale Lejre Kommune

MED-aftale Lejre Kommune 11. december 2013 MED-aftale Lejre Kommune MED-aftale Lejre Kommune Indhold: 1 Aftalens område... 2 2 Aftalens formål... 3 3 Form... 5 4 Struktur og arbejdsform... 6 5 Kompetence og opgaver... 11 6 Medindflydelse

Læs mere

Lokalaftale om. MEDindflydelse og. MEDbestemmelse. i Hørsholm Kommune

Lokalaftale om. MEDindflydelse og. MEDbestemmelse. i Hørsholm Kommune Lokalaftale om MEDindflydelse og MEDbestemmelse i Hørsholm Kommune 2015 10/23366 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 KAPITEL 1. AFTALENS OMRÅDE, FORMÅL MV.... 4 1. Aftalens område... 4 2. Formål... 4 3.

Læs mere

Lokalaftale for. Esbjerg Kommune. om medindflydelse og medbestemmelse. MED-systemet

Lokalaftale for. Esbjerg Kommune. om medindflydelse og medbestemmelse. MED-systemet 1 Lokalaftale for Esbjerg Kommune om medindflydelse og medbestemmelse MED-systemet Februar 2012 2 Forord Lokalaftalen om MED-systemet har til formål at skabe grundlaget for en fortsat udvikling og styrkelse

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune

Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune Ikrafttrædelsesdato: 1. maj 2014 Indhold Kapitel 1 - Den lokale MED-aftales område, formål mv. 4 1 Område... 4 2 Formål... 4 3 Form og struktur... 5 4 Kompetence...

Læs mere

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Ikast-Brande Kommune

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Ikast-Brande Kommune om medindflydelse og medbestemmelse Ikast-Brande Kommune November 2006 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Kapitel 1. Formål og struktur... 2 1. Område...2 2. Formål...2 3. Form og struktur...3 4. Kompetence...6

Læs mere

Lokalaftale vedr. Medindflydelse og Medbestemmelse i Billund Kommune

Lokalaftale vedr. Medindflydelse og Medbestemmelse i Billund Kommune Lokalaftale vedr. Medindflydelse og Medbestemmelse i Billund Kommune Billund Kommune Den 23. januar 2007 Oplæg til Lokalaftale vedrørende Medindflydelse og Medbestemmelse i Billund kommune. Aftalen træder

Læs mere

Center for Ledelse og Personale. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk. MEDhåndbog T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Center for Ledelse og Personale. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk. MEDhåndbog T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Center for Ledelse og Personale Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund MEDhåndbog www.albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 MEDhåndbog 2. udgave, september 2012 MEDhåndbogen for Albertslund

Læs mere

Horsens Kommunes MED-aftale 2012

Horsens Kommunes MED-aftale 2012 Horsens Kommunes MED-aftale 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord...5 Aftalens område...6 Formål...6 Mål...6 Holdninger til arbejdet i MED-udvalg...6 MED-indflydelse og MED-bestemmelse...6 Form og struktur...7

Læs mere

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Gældende pr.. januar 204 Indhold Forord... 3 Område... 3 2 Formål... 3 3 Medindflydelse og medbestemmelse... 4 4 Form og struktur... 4 5

Læs mere

Lokalaftale. om medindflydelse og medbestemmelse

Lokalaftale. om medindflydelse og medbestemmelse Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse 1 2. Baggrund og formål RAMMEAFTALEN Lokalaftalen er baseret på MED-Håndbog. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, 4. udgave 2005, som sammen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 41

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 41 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1 Område... 4 2 Formålet... 4 3 Arbejdsmiljø... 5 1. Indledning... 5 2. Aktiviteter og metoder, der styrker arbejdsmiljøindsatsen... 5 3. Varetagelse af opgaver og funktioner

Læs mere

5. udgave udgivet 2008 af: Glumsø Bogtrykkeri A/S. www.b14.dk. Håndbogen kan downloades fra www.personaleweb.dk og fra parternes hjemmesider:

5. udgave udgivet 2008 af: Glumsø Bogtrykkeri A/S. www.b14.dk. Håndbogen kan downloades fra www.personaleweb.dk og fra parternes hjemmesider: 1 MED-HÅNDBOG Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Med RLTN s og KTO s fælles vejledning Rammer for medindflydelse og medbestemmelse. Hvorfor, hvordan og hvornår? Det er I selv med til at bestemm

Læs mere

Aftale om. Medindflydelse og medbestemmelse. i Holbæk Kommune

Aftale om. Medindflydelse og medbestemmelse. i Holbæk Kommune Aftale om Medindflydelse og medbestemmelse i Holbæk Kommune Januar 2007 MED-aftale for Holbæk Kommune Indledning Denne MED-aftale er resultatet af arbejdet i forhandlingsorganet nedsat af de 5 kommuner

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

BEMÆRKNINGER MED-LOKALAFTALE Januar 1999

BEMÆRKNINGER MED-LOKALAFTALE Januar 1999 LOKALAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMEL- SE I ÅRHUS KOMMUNE: Nedenstående lokalaftale er - med forbehold af Byrådets vedtagelse - indgået i det nedsatte forhandlingsudvalg, bestående af lederrepræsentanter

Læs mere

Kapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse 6. Medindflydelse og medbestemmelse 7. Information og drøftelse

Kapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse 6. Medindflydelse og medbestemmelse 7. Information og drøftelse Kapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse 6. Medindflydelse og medbestemmelse Bestemmelserne i denne paragraf er minimumsbestemmelser. Medindflydelse og medbestemmelse indebærer: 1. Gensidig pligt til

Læs mere

Lolland Kommunes MEDaftale 2015-2019

Lolland Kommunes MEDaftale 2015-2019 Lolland Kommunes MEDaftale 2015-2019 tillid åbenhed fairness MEDindflydelse og MEDbestemmelse kompetence INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Kapitel 1 - Aftalens område, formål mv.... 2 1 Hvem er omfattet

Læs mere

MED-aftale. Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Billund Kommune

MED-aftale. Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Billund Kommune MED-aftale Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Billund Kommune Indholdsfortegnelse Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Billund Kommune Kapitel 1: Lokalaftalens område og formål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Med-aftalen

Indholdsfortegnelse. Med-aftalen MED - aftale Indholdsfortegnelse Indledning...2 1 Område...3 2 Formålet...3 3..Arbejdsmiljøet. Om sikkerheds-. og sundhedsarbejdet...5 3...Arbejdsmiljøarbejdets organisering...6 3.1...Sikkerhedsgruppens.

Læs mere

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse Revideret maj 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 KAPITEL 1... 4 1: Aftalens område... 4 2: Formål... 4 3: Form og struktur...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Kapitel 1, område, form og struktur...3

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Kapitel 1, område, form og struktur...3 MED-aftale 1.1.2007 Indholdsfortegnelse Forord...2 Kapitel 1, område, form og struktur...3 1 Område... 3 2 Formålet med aftalen... 3 3 Samarbejds- og sikkerhedsstrukturen... 3 4 Ledelsens kompetenceområde...

Læs mere