Mindst hver syvende danske mand mellem l6 og 59 år har besøgt en prostitueret

Transkript

1 Terapiens tredjepart Af Paul Lyngbye Mænd der betaler kvinder Mænds første prostitutionsbesøg er ofte en indikation af centrale udviklingskriser i livsforløbet. Køb af sex kan derfor være afgørende oplysninger for den praktiserende psykolog. Men hvad fortæller sådanne oplysninger i øvrigt om klienten? Mindst hver syvende danske mand mellem l6 og 59 år har besøgt en prostitueret kvinde, og omkring halvdelen af de mænd, der besøger prostituerede kvinder, er gift eller lever i fast parforhold. På den baggrund må man nok se i øjnene, at der måske som en hemmelighed kunne være en eller flere prostituerede usynligt til stede i terapirummet, når kvindelige eller mandlige klienter henvender sig til psykolog, fx med problemer i parforholdet. Mens de negative konsekvenser af dobbeltliv og opsplitning dissociation er velbeskrevne for prostituerede kvinders vedkommende, så synes de modsvarende negative konsekvenser for mandlige kunder og deres familie ikke at have tiltrukket sig megen opmærksomhed. Ikke desto mindre kunne en sådan dynamik, hvad enten den er oplyst eller uoplyst, i nogle tilfælde gøre sig gældende i individuel terapi, i parterapi eller i familieterapi. Pålidelige data på dette område har 3

2 hidtil været svære at finde, men netop dét er udgangspunktet for min bog Mænd der betaler kvinder om brug af prostitution. Redaktionen har bedt mig introducere bogen, der er bygget over en videnskabelig undersøgelse, som for første gang i Danmark sætter fokus på mænd, der køber sex. Baggrund og metode Bogen anlægger en nye synsmåde på feltet nemlig et livslangt, udviklingspsykologisk perspektiv og giver den enkelte psykolog mulighed for selv at hente oplysninger, vurdere og analysere de livsforløb, der dokumenteres. Det hænger sammen med, at der er anvendt den etnografiske metode thick description. Ved dette begreb forstås en så righoldig beskrivelse af det konkrete forskningsobjekt, at læseren selv kan skabe sig en forestilling om det. Baggrunden for undersøgelsen var ønsket om at bremse og forebygge den stigende forekomst af prostitution i Danmark ved at påvirke efterspørgselssiden i reglen mænd med passende budskaber. I nutidig kommunikationsvidenskab er der enighed om, at man ikke har en chance for at få sine budskaber ind under huden på sin målgruppe, hvis man ikke tager udgangspunkt i deres univers (Helder & Pjeturson, 1999). Derfor var undersøgelsens primære formål at skaffe sig indsigt i de mandlige prostitutionskunders univers. Teoretisk var undersøgelsen inspireret af idealerne i grounded theory, hvor man bestræber sig på at vurdere data uden forudfattede meninger og at lade empirien styre resultatet. Metodisk knyttede undersøgelsen sig til de opfattelser, der ser fortællingen som udgangspunkt for en human- og samfundsvidenskabelig forståelse i bredere forstand. Mændene henvendte sig på baggrund af tre annoncer i dagbladene Politiken og Ekstra Bladet, hvilket er en sædvanlig fremgangsmåde i denne type undersøgelser. 41 mænd blev interviewet telefonisk, 13 af dem blev interviewet ansigt-til-ansigt. Interviewene blev optaget på bånd i høj teknisk kvalitet og var semi-strukturerede, idet der anvendtes interviewguide. Da troværdigheden af denne type data fra ansigt-til-ansigt interview er på et væsentligt højere niveau end data fra telefoninterview, lægger bogen hovedvægten på livshistorierne fra de personligt interviewede mænd. Interviewsamtalerne gik meget tæt på den enkeltes liv, begyndende med detaljer om graviditet og fødsel. Også forholdet til forældre, søskende og betydningsfulde andre i barndom og ungdom blev der spurgt ind til. Der blev lagt vægt på at få oplyst den seksuelle udvikling, fx hvornår onani indledtes, første forhold til det andet køn, kærester, hustruer, børn, skilsmisser m.m. Båndmaterialet indeholdt derfor detaljerede biografiske oplysninger om de tretten mænds liv. Lige fra fødslen og frem til deres aktuelle alder, nemlig: 20, 27, 32, 33, 41, 41, 51, 54, 54, 57, 57, 59 og 68 år. Den første gang De første resultater af undersøgelsen viste, at mændenes oplevelse af afvisning fra kvindelig side havde overordentlig stor betydning. Alle var blevet bedt om at fortælle historien om deres første, bedste og værste oplevelse med en prostitueret kvinde. Og hver eneste af historierne om den værste oplevelse handlede om følelsen af afvisning. Derimod var de fleste af historierne om den bedste oplevelse med en prostitueret kvinde ikke til at skelne fra skildringer af højdepunktsoplevelser med en kæreste. Set ud fra et forskningsmæssigt synspunkt var hi- 4

3 Alle viste fotos er modelfotos storierne Teoretisk var undersøgelsen inspireret af idealerne i grounded theory, hvor man bestræber sig på at vurdere data uden forudfattede meninger og at lade empirien styre resultatet. om den første oplevelse med en prostitueret kvinde dog de mest interessante. At der skulle være noget særligt afgørende eller ligefrem determinerende ved den første gang, kunne hverken bekræftes eller afkræftes ud fra det foreliggende materiale. Med en aha-erkendelse kunne det derimod konstateres, at den første oplevelse fordelte sig i et ikke-tilfældigt mønster set ud fra den enkelte mands livsforløb, og at dette mønster stemte med oplevelsen af ustabilitet eller krise. At mænd og kvinder i pressede situationer kan reagere med øget promiskuitet, er i sig selv velkendt inden for psykologien. Imidlertid åbnede endnu en aha-erkendelse for forståelsen af, at dette mønster passede ind med en større udviklingspsykologisk sammenhæng. Et overgribende perspektiv, der kæder livsforløbets kriser sammen med individuel venden sig mod prostitution. Nedenfor skitseres det, hvordan teksten udfolder dette nye perspektiv. Livslang udvikling Mens de sexologiske, demografiske og personlige data formidles på traditionel vis ved at ordne i kategorier, så genfortæller bogen ved narrativ analyse interviewsamtalernes biografiske fortællinger inden for en rammefortælling om mandens livslange udvikling. Den narrative fremstilling gør, at læseren får adgang til noget af den autentiske fornemmelse af en rød tråd i livsfortællingen, ansigt til ansigt med den enkelte mand. Som ramme valgtes den teori om mandens livslange udvikling, som Daniel J. Levinson redegør for i bogen The Seasons of a Man s Life (1978), og som bygger på Erik H. Eriksons velkendte stadieteori. I modsætning til Erikson ser Levinson livet som en kontinuert, dynamisk proces, der ændrer det, han kalder livsstrukturen. Livsstrukturen er det basale mønster i 5

4 Bag om artiklen Artiklen hviler på Paul Lyngbye: Mænd der betaler kvinder om brug af prostitution. Roskilde Universitetsforlag, sider, 198 kr. Yderligere oplysninger om bogen kan findes på: en persons liv på et givet tidspunkt. Levinson mener, at livet kan opfattes som en række perioder, hvor livsstrukturen skiftevis opbygges, ændres og genopbygges. Opbygningsog genopbygningsperioderne er relativt stabile og varer sædvanligvis 6-8 år. Ændringerne i livsstrukturen sker i de ustabile overgangsperioder, der sædvanligvis varer 4-5 år og er mere eller mindre præget af krise. Det var typisk i de kriseprægede overgangsperioder, at mændene i interviewmaterialet opsøgte en prostitueret kvinde første gang. Iagttagelsen falder i tråd med resultaterne hos Martha Stein (1974), der gennemførte en af verdens mest omfattende kundeundersøgelser Hun observerede, at 52 % af mændene havde behov for kriseintervention eller anden empatisk hjælp, når de opsøgte en prostitueret callgirl. Enkelte af de telefoninterviewede mænd i den danske undersøgelse gav udtryk for en tilsvarende opfattelse, idet de selv betegnede den prostituerede som psykoterapeut. Set med Steins øjne var den terapeutiske dimension så udtalt, at prostituerede kvinder efter hendes opfattelse burde have mulighed for at efteruddanne sig i psykologi og etablere hen- og tilbagevisningspraksis med psykologer og psykiatere. 6

5 Referencer: Helder, J. & Pjetursson (red.) (1999). Modtageren som medproducent nye tendenser i virksomhedskommunikation. København. Samfundslitteraur. Levinson, D.J. (1978). The Seasons of a Man s Life. New York. First Ballantine Books. Stein, M. (1974). Lovers, friends, slaves... The Nine Male sexual Types. Their Psycho-Sexual Transactions with Call-Girls. New York. Berkley Publishing Corporation. Her skal indføjes, at Steins synspunkt må ses i lyset af, at næsten al prostitution i Danmark efterhånden foregår indendørs, men at det alligevel er de 2-4 % gade- og narkoprostituerede, der dominerer mediebilledet. Hvorfor - hvorfor igen? Bogens analyse gør det muligt at få øje på den enkelte mand i konteksten af hans livshistorie på det tidspunkt, hvor han første gang bevæger sig ind på prostitutionsscenen. Den narrative analyse søger svar på: Hvorfor foretages det første besøg, og hvorfor netop på det tidspunkt af livet? Da der kunne gå op til 10 eller 15 år, før nogle af mændene foretog et besøg nummer to, søger analysen også svar på: Hvorfor og hvornår vælger nogle mænd at vende tilbage? Dermed prøver den at indfange noget af dynamikken i de flerdimensionale processer, der udspiller sig i forhold til fx partner, økonomi og arbejdsplads, og som det er nødvendigt at forstå, hvis man ønsker at have held med at gribe ændrende ind. Som psykolog, som familiemedlem eller som samfund. Perspektiver Opmærksomheden rettes altså her mod en ofte skjult og tabuiseret problematik, der direkte eller indirekte kan have betydning for mænd og kvinder i forskellige former for terapi. Psykologen kan være til stor hjælp, men det kræver, at han er parat til at tage muligheden for prostitutionsbrug i betragtning. Især når en klient eller klients nærmeste befinder sig i en af livsforløbets overgangsperioder med præg af krise. Bogen giver læseren en supplerende og nuancerende tilgang til et område, hvor videnskabelig viden er sparsom, og hvor opfattelsen bl.a. derfor har været begrænset gennem en årrække. Dens afsluttende kapitel kan måske inspirere yderligere. En såkaldt blind kontrolundersøgelse efter et år kunne nemlig tyde på, at en empatisk samtale kan føre til mindre brug af prostitution. Selv når samtalen er et forskningsinterview i universitetsregi og ikke et terapeutisk interview. Paul Lyngbye er cand.mag. i psykologi og kommunikation. Han har i en årrække beskæftiget sig med forebyggende arbejde i sundhedssektoren. 7