påstand er frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Transkript

1 Retten i Holbæk Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 21. juni 2018 i sag nr. BS 1- /2016: 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A mod V Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt V i anledning af A falduheld på hans grund er forpligtet til at betale erstatning til A for tabt arbejdsfortjeneste samt tab af erhvervsevne. Sagen rejser i første række spørgsmålet om årsagssammenhæng og i anden række spørgsmålet om opgørelsen af det rejste erstatningskrav. A har nedlagt endelig påstand om, at V skal betale ,80 kr. med tillæg af procesrente af ,62 kr. fra sagens anlæg og af ,20 kr. fra den 12. februar V påstand er frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Sagen er anlagt den 4. februar Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Det er ubestridt, at A der var ansat som postbud, den 15. februar 2012 under sit arbejde kom ud for et uheld ved, at hun på grund af et glat underlag på V grund gled og faldt ned på sin højre side. Va forsikringsselskab, Topdanmark, har på vegne af ham anerkendt erstatningspligten som følge af uheldet og har til A bl.a. udbetalt maksimumbeløbet for svie og smertegodtgørelse og har betalt visse positive udgifter. I A egen læges journal er der i tiden kort efter uheldet bl.a. anført

2 Side 2/34 følgende: Onsdag d. 15. februar 2012 Faldet på job, slået albue, Fuld bevægelighed hverken direkte el indi øm Mandag d. 20 februar 2012 Faldet på arbejde for dage siden,, slået albue.sm sv til Olecranon hvor ptt er dir øm. Har ikke været på arbejde siden. kan ikke børste tænder m, eller sidde v pc. Venligst rtg faldet på arbejde, vrid i hø knæ. Smerter sv til lat ledlinie. let ansamling. Sm ved udadrotation og flexionptt har ikke siden UT (6 dage siden) kunnet passe arbejde som postbud, da der er sm ved ud og indstigning i bil Fredag d. 24. februar 2012 Faldet på arbejdet. Nu vedv sm i hø skulder, sm ved abduktion, og rotation. OA?? Næppe fract Faldet på arbejdet. Nu vedv sm i cerv columna, både v bev og i hvile. OA?? Næppe fract, men venligst rtg. I A journal fra Privathospital er anført bl.a. følgende: Forundersøgelse af højre knæ Kom til skade under arbejde som postbud , hvor hun faldt og landede hårdt ned på højre side. Fik stødt skulder, albue og højre knæ, som også blev vredet. Der kom hurtigt hævelse udover smerterne primært lokaliseret fortil. Der har siden været smerter som er intensive og som forstærkes ved belastning f.eks. trappegang. Konklusion: Følger efter vridtraume af højre knæ med mange smerter Kontrol. Har siden fået steroidinjektion hos egen læge, der ikke havde nogen som helst effekt. Symptomerne er fuldstændig uændrede, og hun er nu i risiko for at miste sit job.

3 Side 3/ Second opinion Jeg finder på højre side, at der er et tydeligt stop på det korsbånd der er der inde, men har ved operationen på t set at der er en skade, men jeg mener på ingen måde at patienten er kandidat til korsbåndsrekonstruktion. Derimod er hun byldeøm over hele med. ledlinie og 8 mdr. efter kirurgi burde hun have været væsentligt bedre i sin mobilitet. Der er ikke set bruskforandringer. Jeg mener helt klart at patienten er kandidat til en re-skopi. I erklæring af 27. oktober 2012 fra speciallæge følgende: er anført bl.a. Skadesmekanisme: På vej ud med post faldt A på en isglat vej og landede hårdt på højre side af kroppen. Kunne rejse sig og fuldføre turen, men blev den efterfølgende dag sygemeldt og har været det siden. Konklusion Hvad angår korsbåndsskaden bør almindelig genoptræning, specielt hvad angår styrke og balance angår, kunne klare problemet, evt. med en mindre støttebandage. Som situationen er nu vil A ikke kunne klare et arbejde som tidligere, dvs. som landpost med megen kørsel og ud- og indstigning af. Hun vil heller ikke kunne klare et job, hvor hun skal stå og gå i længere tid ad gangen. Det samme gælder i øvrige erhverv. Prognosen burde være god på sigt. Af notat af 11. februar 2013 vedrørende et kommunalt lægeskøn fremgår bl.a. følgende: Vurderes at ville kunne genoptage arbejdet i løbet af 3 6 måneder evt. i form af mindre knæbelastende funktioner. Overlæge har den 24. februar 2013 udfærdiget en speciallægeerklæring. I erklæringen hedder det bl.a.: Konklusion og status Der er ikke fundet væsentlige strukturelle skader i knæet som kan forklare den aktuelle tilstand. Dog findes der både klinisk og artroskopiske tegn på reaktiv synovitis. Der findes dog ikke en direkte relation mellem skadesmekanismen og Under- S

4 Side 4/34 søgtes nuværende symptomer, idet en distorsion og/eller contusion af knæet almindeligvis normaliseres indenfor 3-6 måneder, hvis der som i aktuelle tilfælde ikke findes væsentlige strukturelle skader i knæet. Det skønnes at Undersøgte har mulighed for at genoptage sit arbejde måske i starten på deltid i løbet af 3-6 måneder evt. i form af mindre knæbelastende jobfunktion, hvis dette er muligt. Undersøgte har en realistisk mulighed for at bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt. Den aktuelle knætilstand bør ikke umiddelbart give anledning til afskedigelse eller pensionering. Der skønnes ikke behov for yderligere undersøgelser og behandling for at stille en mere sikker diagnose samt prognose. Af speciallægeerklæring af 11. juli 2014 fra speciallæge fremgår følgende bl.a.: KONKLUSION A har efter en mangeårig aktiv erhvervskarriere overvejende som postbud efter en faldulykke februar 2012 fået vedvarende svære gener i højre knæ. I alt har tre artroskopier og flere steroidinjektioner samt vedvarende optræning ikke haft sikker effekt, i hvert fald er der kronisk dårlig funktion af højre knæ. Hun har desuden i mange år haft tendens til nakke- og lænderygsmerter med udstråling til ekstremiteter, hvilket nu også synes at være permanent til stede. Der kan ikke peges på yderligere undersøgelser eller behandlinger, der kan afhjælpe disse lidelser. Funktionsniveauet vil være svært hæmmet i alle fysiske funktioner. Lettere kontorarbejde, telefonpasning eller lignende skønnes dog at kunne klares i et vist omfang. Dagen efter uheldet blev A efter det oplyste sygemeldt fra sit arbejde og var sygemeldt helt frem til den 31. august 2014, hvor hun blev afskediget. Hun oppebar fuld løn under sin sygemelding. I perioden fra 1. september 2014 til 31. marts 2015 oppebar A sygedagpenge, hvorefter hun med virkning fra den 1. april 2015 blev tilkendt førtidspension. I afgørelsen om førtidspension fremgår følgende bl.a.: Arbejdsmæssig afklaring: Der har været iværksat en arbejdspraktik på t i perioden fra den til den I praktiktiden havde A et fremmøde på ca. 4 timer om ugen, men den effektive arbejdstid var mindre. Arbejdsopgaverne var meget skånsomme. Ved afgørelse af 21. februar 2014 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen uheldet som en arbejdsskade og fastslog, at A havde krav på kr. i godtgørelse for 10 % varigt mén, hvoraf 5 % blev henført skuldergener og 5 % blev henført til knægener. Det blev samtidig anført, at styrelsen senere ville træffe afgørelse vedrørende spørgsmålet om erhvervsevnetab. Ankestyrel-

5 Side 5/34 sen har senere stadfæstet afgørelsen. Den 2. oktober 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse i sagen for så vidt angår spørgsmålet om erhvervsevnetab. Af afgørelsen fremgår, at der er tale om en endelig afgørelse om erhvervsevnetab, der som følge af arbejdsskaden blev fastsat til 20 % for perioden 1. september 2014 til 31. marts 2015 og 30 % fra 1. april Der er i afgørelsen tilkendt et engangsbeløb samt forskellige løbende månedlige beløb. I afgørelsen hedder det bl.a.: Vi vurderer på den baggrund, at du har et betydeligt skånebehov i forhold til ethvert erhverv. Det betyder, at dit samlede tab af erhvervsevne er 90 procent. Vi kan imidlertid kun give erstatning for den del af dit tab af erhvervsevne, der skyldes arbejdsskaden. Vi vurderer, at omkring to tredjedele af dit tab af erhvervsevne, med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden. Årsagen er, at dine gener fra slidgigt i halshvirvelsøjlen, lænden og venstre knæ medvirker til din samlede funktionsnedsættelse, og ikke kan henføres til arbejdsskaden. Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden til 30 procent. Der foreligger ikke oplysninger om, at afgørelsen er påklaget. Den 21. december 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om beløbsmæssigt at korrigere sin ovennævnte afgørelse. Ifølge afgørelsen skyldes korrektionen fradrag som følge af, at A modtog forhøjet tjenestemandspension på grund af arbejdsskadens følger. Under sagens behandling i retten har der været stillet spørgsmål til Retslægerådet, der den 5. januar og 19. juli 2017 har besvaret de stillede spørgsmål således: Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes angive diagnoserne samt anfører debuttidspunkternefor sagsøgers lidelser/gener i 1) Nakke 2) Ryg 3) Knæ 4) Højre skulder samt efterfølgende tidspunkter, hvor der er konstateret ændringer i disse lidelser/gener hos sagsøger.

6 Side 6/34 Ad 1: Nakkegener er anført siden 2008, hvor MR-scanning viste degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen. Ad 2 (ryggen i øvrigt): Start på smerter ligeledes anført begyndende i 2008 og MR-scanning viste degenerative forandringer. Ad 3: Delvis læsion af højre knæs forreste korsbånd med samtidig synovit (irritation af ledhinden). Generne beskrevet efter faldet den Ad 4: Ikke nærmere defineret læsion af skuldermanchetten. Sagsøger anfører første gang højresidig skuldersmerter den Sidste del af spørgsmålet kan ikke besvares idet "ændringer i lidelser" ikke er nærmere defineret. Ifølge seneste lægeoplysninger synes alle lidelser at være til stede medførende gener. Spørgsmål 2: Retslægerådet bedes oplyse, med hvilken grad af sandsynlighed (angivet i %) de i spørgsmål 1 nævnte lidelser / gener i knæ og skulder er forårsaget hændelsen den 15. februar I den forbindelse anmodes Rådet om at oplyse, om der for hvert enkelt lidelse / gener er mest der taler for, eller mest, der taler imod, at de er forårsaget afhændelsen den 15. februar Nakke-/ryggenerne kan ikke være forårsaget af faldet, da der har været forudbestående gener og røntgenundersøgelser med MR-scanninger viser degenerative forandringer, som ikke kan forklares ved faldet. Knægenerne må delvis forklares ved uheldet, men sagsøger har fået påvist u- rinsyregigt, som kan give en synovit og dermed smerterne. Retslægerådet kan ikke udtale sig mere specifikt om, hvorvidt generne skyldes gigten eller faldet. Generne fra højre skulder er ikke udredt, og Retslægerådet kan derfor ikke udtale sig om årsagen til generne. Spørgsmål 3: Såfremt Retslægerådet mener, at én eller begge af de, ved besvarelsen af spørgsmål 1, konstaterede lidelser / gener er forårsaget afhændelsen den 15. februar 2012, bedes Retslægerådet oplyse om denne lidelse / disse lidelser / gener med en given sandsynlighed ville være opstået alligevel. Såfremt det er muligt, bedes Retslægerådet anføre graden af sandsynlighe-

7 Side 7/34 den (ex. ikke sandsynligt, mindre sandsynligt, sandsynligt, nære end 50% sandsynligt eller nære end 75% sandsynligt). Spørgsmålet er hypotetisk og kan ikke besvares. Spørgsmål 4: I det omfang Retslægerådet vurderer, at sagsøgers aktuelle tilstand - helt eller delvist - er forårsaget af andre forhold end hændelsen den 15. februar 2012, bedes dette nærmere beskrevet. Det er ikke Retslægerådets opgave at resumere en persons helbredsmæssige tilstand. Spørgsmål 5: Med henvisning til Retslægerådets svar på spørgsmål 1-3 bedes Rådet punkt for punkt vedrørende nakke, ryg, knæ og skulder oplyse, om de beskrevne lidelser /gener må antages at være varige. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Nakke- og ryglidelserne må antages at være varige, da de skyldes udvikling af degenerative forandringer. Knæets tilstand må ligeledes betragtes som varig, da den er betinget af insufficient forreste korsbånd, uden planlagt rekonstruktion, og formentlig urinsyregigt. Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes pkt. for pkt. oplyse, hvilken betydning - om nogen - lidelsen og generne herfra i: 1) Nakke 2) Ryg 3) Knæ 4) Højre skulder har haft for sagsøgers funktionsevne i perioden l. september 2014 til den 31. marts I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet anmodes Rådet alene om at foretage en lægevidenskabelig vurdering. Retslægerådet udtaler sig ikke om funktionsevne/nedsættelse heraf, medmindre der et konkretiseret hvori skaden består samt begrænsningen af funktionen, idet funktionsevne ikke er et veldefineret lægeligt begreb. Spørgsmål 7: Retslægerådet bedes oplyse, hvilken betydning følgende forhold har for sagsøgers funktionsevne i perioden l. september 2014 til den 31. marts 2015:

8 Side 8/34 l)at, der i januar 2013 beskrives nye vridtraumer i sagsøgers højre knæ, jf. blandt andet bilag E, s. 3 2)at, sagsøger i juni 2014 fik et vrid/knæk traume i nakken i forbindelse med genoptræning, jf. blandt andet bilag 13, s. 40 ff. 3)at, sagsøger ved MR-skanning i februar 2014 beskrives med "udrettet lordose, langstrakte skoliose på cervikotorakale overgang, spondylose fra C5-Th1 med discusprotrusioner og tilhørende venstresidig rodskedeafsmalning C5/6 og bilateral primært venstresidig rodskedeafsmalning C6/ 7, relativ spinalstenose C6/7. I medskannede del af øvre torakalcolumna sås mindre discuspropalpser og i neviea Th 6/7 en lille længdegående intramedullær signalforandring, muligvis syrinz ", jf. blandt andet bilag E, s. 3. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6. Spørgsmål 8: Retslægerådet bedes med henvisning til Rådets besvarelse af spørgsmål 6 og 7 oplyse, med hvilken grad af sandsynlighed (angivet i %) sagsøgers evt. nedsatte funktionsniveau i perioden l. september 2014 til den 31. marts 2015, kan tilskrives lidelse(r) / gener fra hændelsen den 15. februar 2012, eller om del må til skrives forudbestående og/eller konkurrerende lidelser / gener, fx men ikke udtømmende fra nakken eller ryggen. I den forbindelse anmodes Rådet om at oplyse, om der for hvert enkelt lidelse / gener er mest der taler for, eller der er mest, der taler imod, at de har haft betydning for sagsøgers evt. nedsatte funktionsniveau i perioden l. september 2014 til den 31. marts Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6. Spørgsmål A: Skønner Retslægerådet, at de gener/lidelser som sagsøger havde i perioden fra den l. september 2014 til den 31. marts 2015 helt eller delvist er forårsaget og eller forværret af hændelsen den 15. februar 2012 Retslægerådet bedes redegøre i forhold til: - knæ - højre skulder I den efterspurgte periode er sagsøger undersøgt for en venstresidig diskusprolaps svarende til de to nederste disci i halshvirvlsøjlen på grund af symptomer svarende hertil. Dette sygdomsforløb kan hverken tilskrives det initiale

9 Side 9/34 knæ- eller skuldertraume. Spørgsmål 9/B: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger Nej. Spørgsmål 10: Retslægerådet bedes med henvisning til Rådets svar på spørgsmål 2 præcisere, om den konstaterede urinsyregigt med overvejende sandsynlighed kan tilskrives sagsøgers uheld den eller må tilskrives andre forhold. Såfremt det er muligt, bedes Retslægerådet anføre graden af sandsynligheden (ex. ikke sandsynligligt, mindre sandsynligt, sandsynligt, mere end 50 % sandsynligt eller mere end 75 % sandsynligt). Urinsyregigt er en sygdom og ikke et traumefølge. Spørgsmål 11: Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgers nakkegener og gener i ryggen i øvrigt, i form af degenerative forandringer ud fra en lægefaglig vurdering - er af reversibel karakter. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Degenerative forandringer i bevægeapparatet regredierer ikke. Spørgsmål 12: Under henvisning til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 10 bedes Retslægerådet oplyse, om sagsøgers nakkegener og gener fra ryggen i øvrigt, i form af degenerative forandringer ud fra en lægefaglig vurdering - fortsat vurderes at medføre gener for sagsøger. Spørgsmål 10 omhandler ikke nakke - ryggener. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 5. Spørgsmål 13: Retslægerådet bedes oplyse, om der ud fra en lægefaglig vurdering er beskrevet et komplekst smerte- og/eller bevægeproblemer hos sagsøger, som følge af sagsøgers degenerative forandringer i nakken og/eller i ryggen i øvrigt. Af bilag E fremgår det, at sagsøger har tendens til ryggener med udstråling til ekstremiteterne, og ryggenerne synes at være permanent til stede. Om det er komplekst eller ej, kan Retslægerådet ikke svare på, da begrebet ikke er defineret.

10 Side 10/34 Spørgsmål 14: Retslægerådet bedes oplyse, om beskrivelsen af sagsøgers smerte og/eller bevægeproblemer - alene med hensyntagen til sagsøgerens knæ- og skuldergener er af en karakter, så de ud fra en lægefaglig vurdering, må antages at påvirke sagsøgers evne til at genoptage sit arbejde som overpostbud eller gennemføre omskoling/revalidering til ikke ben- og skulderbelastende arbejde. Til Rådets besvarelse henvises blandt andet til speciallægeerklæring af , bilag D og den heri angivne "konklusion og status ". Spørgsmålet er hypotetisk og omhandler erhvervsevne, hvilket Retslægerådet ikke udtaler sig om. Spørgsmål 15: Med henvisning til nedenstående pkt. 1-3 bedes Retslægerådet oplyse, om de i punkterne angivne og konstaterede "nye skader/lidelser", ud fra en lægefaglig vurdering, kan have betydning for sagsøgers helbredstilstand: l) At, der i januar 2013 beskrives nye vridtraumer i sagsøgers højre knæ, jf. blandt andet bilag E, s.3 2) At sagsøger i juni 2014 fik et vrid/knæk traume i nakken i forbindelse med genoptræning, jf. blandt andet bilag 13, s. 40 ff. 3) At, sagsøger ved MR-scanning i februar 2014 beskrives med "udrettet lordose, langstrakte skoliose på cervikotorakale overgang, spondylose fra C5-th1 med discusprotrusioner og tilhørende venstresidig rodskedeafsmalning C5/6 og bilateral primært venstresidig rodskedeafsmalning C6/7, relativ spinalstenose C6/7. I medscannede del af øvre torakalcollumna sås mindre discuspropalpser og i neviea Th 6/7 en lille længdegående intramedullær signalforandring, muligvis syrinz", jf. blandt andet bilag E, s.3. Retslægerådet anvender ikke begrebet helbredstilstand og kan derfor ikke udtale sig herom, men følgende kan måske hjælpe i argumentationerne: Ad punkt l: De anførte efterfølgende forvridninger er ikke specificeret. Tages knægeneudviklingen under ét, vurderes det, at sagsøger ved uheldet forvred knæet, og den efterfølgende arthroskopi den viste et tyndt korsbånd, men det er ikke beskrevet som, at der er tale om en akut læsion af korsbåndet, men formentlig er der sket en delvis overrivning. Yderligere fandtes der irritation i knæet, som formentlig forklares ved urinsyregigt, men kan også delvist skyldes uheldet. MR-scanning herefter viser udtynding af brusken, og ved arthroskopi i september 2013 findes gigt i hele leddet. Samlet set beskrives derfor, at forløbet skyldes en gradvis udvikling af slidgigt, som ikke kan tilskrives knæskaden ved uheldet, ligesom at den kliniske sluttilstand derfor kun delvist forklares ved det initiale uheld.

11 Side 11/34 Ad punkt 2: En forvridning af nakken under fysioterapitræning kan ikke give længerevarende gener. Punkt 3: Den refererede MR-scanning viser degenerative forandringer i nakken, hvilket ikke kan forklares ved uheldet. Spørgsmål 16: Såfremt spørgsmål 15 helt eller delvist besvares bekræftende, bedes Retslægerådet punkt for punkt redegøre for, hvilken betydning de konstaterede " nye skader/lidelser" vurderes at have for sagsøgers helbredsmæssige tilstand, herunder angive om det i de lægelige akter kan konstateres, at der har været helbredsmæssige gener forbundet hermed over en længere periode eller det alene har været forbigående. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 15. Spørgsmål C: Det fremgår af Retslægerådets besvarelse til spørgsmål l, pkt. 3, at sagsøger pådrog sig en delvis læsion af højre knæs forreste korsbånd med samtidig synovit (irritation af ledhinden). Generne beskrevet efterfaldet den Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt sagsøger havde gener i knæet fra den l. september 2014 til 31. marts Den anføres i egen læges journal, at sagsøger er "kendt" med smerter i knæene, men det fremgår ikke, om der var aktuelle knægener den pågældende dag. Spørgsmål D: Det fremgår af Retslægerådets besvarelse til spørgsmål 2, 3. afsnit, at knægenerne må delvis forklares ved uheldet, men sagsøger har fået påvist urinsyregigt, som kan give synovit og dermed smerterne. Retslægerådet kan ikke udtale sig nære specifikt om, hvorvidt generne skyldes gigten eller faldet. Retslægerådet bedes redegøre nærmere om hvorfor knægenerne må delvis forklares ved uheldet? Skønner Retslægerådet, at de gener/lidelser som sagsøger havde i knæet i perioden fra l. december 2014 til den 31. marts 2015 helt eller delvist er forårsaget og/eller forværret affaldet den ? Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 15. Spørgsmål 17/E: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? S

12 Side 12/34 For at kunne svare meningsfyldt på en del af de stillede spørgsmål kræves der en lægefaglig akkuratesse, som sagsøgers sygeforløb med de vanlige lægeoplysninger ikke er tilstrækkelige til. Forklaringer A har forklaret, at hun ved arbejdsulykken gled og faldt ned med hele sin vægt på højre side. Hun slog derved knæ, arm, hofte og albue i højre side. Hun færdiggjorde sit arbejde den pågældende dag, men under betydelige gener og smerter. Før ulykken havde hun smerter og gener fra skulder og nakke, men var ikke sygemeldt i den anledning, idet hun satte en ære i ikke at sygemelde sig. Smerterne fra skulder og nakke var ikke værre end at hun kunne passe sit arbejde og i øvrigt udføre havearbejde. Der var ikke tale om stærke smerter. I 2008 havde hun 7 sygedage, men ikke på grund af skuldereller nakkesmerter. Hun henvendte sig egentlig til sin læge i relation til skulder- og nakkesmerter, idet hun ville have en henvisning til fysioterapi, men lægen henviste hende til røntgenundersøgelser. Efter røntgenundersøgelserne i 2008 gik hun til fem akupunkturbehandlinger, men fik ikke yderligere behandling for sine skulder- og nakkesmerter. I årene op til ulykken havde hun igennem næsten to år ingen sygedage. 9 dage efter ulykken konsulterede hun igen sin læge, idet hun havde diffuse smerter, men hun husker ikke nærmere, om hun havde ondt i nakken den dag hun var ved lægen. Hun husker, at hun navnlig havde ondt i knæet. I december 2012 fik hun et nyt vred i sit højre knæ, idet benet smuttede under hende, hvilket gav hende store smerter. Det samme var sket flere gange siden ulykken, og sker fortsat med jævne mellemrum. Hun skal derfor være opmærksom på, hvordan og hvor hun går. I hverdagen er hun mest påvirket af smerterne i sit højre knæ. Havde det ikke været for smerterne i knæet, var hun fortsat i sit arbejde som postbud. Hun var sygemeldt fra tidspunktet for ulykken og frem til, at hun blev tilkendt førtidspension pr. 1. april I hele den periode havde hun smerter i sit knæ. Hun har vedvarende efter ulykken indtaget stærk smertestillende medicin, herunder i form af morfinpræparater. I sommeren 2014 gik hun på et skånehold hos en fysioterapeut. I den forbindelse lavede hun en øvelse, hvorved hun fik et knæk i venstre side af nakken. Hændelsen var smertefuld for hende. Hun er enig i, at sagens speciallægeerklæringer ikke understøtter hendes subjektive klager. Hun finder ikke, at lægeerklæringerne tegner et retvisende billede af hendes tilstand. Hendes fysioterapeut er heller ikke enig med speciallægeerklæringernes beskrivelse af hendes tilstand, og har flere gange rådet hende til at indhente second opnions. Hun har alene været i arbejdspraktik i og dette i perioden fra september til november Dette tiltag blev iværksat, idet hun selv i forbindelse med sin opsigelse kontaktede kommunen og anmodede om at komme i arbejdsprøvning.

13 Side 13/34 Speciallæge beskrivelse af 11. juli 2014 af hendes gener i højre skulder er retvisende for hendes tilstand. Parternes synspunkter Sagsøgeren, 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit reviderede påstandsdokument, hvoraf bl.a. fremgår følgende: Ad 1) årsagssammenhæng. Det gøres gældende, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og sygemeldingen i perioden 1. september 2014 og frem til den 31. marts 2015, og at knætraumet i januar 2013 ikke har været af afgørende betydning for det samlede smertebillede. Til støtte herfor henvises til Højesterets dommen trykt i U H og U H, hvorefter der er årsagssammenhæng mellem en skade og en sygeperiode, hvis skaden har udløst sygemeldingen og været medvirkende til den efterfølgende sygeperioden uanset der efterfølgende måtte være tilkommet andre sygdomme. Til støtte for, at der i sagen er årsagssammenhæng henvises til notat fra Privathospital af 28. juni 2012, jf. bilag 32, hvoraf det fremgår, at sagsøger kom til skade under arbejde som postbud , hvor hun faldt og landede hårdt på højre side. Fik stødt skulder, albue og højre knæ, som også blev vredet. Der har siden været smerter som er intensive og som forstærkes ved belastning f.eks. trappegang. Der henvises videre til et journalnotat af 24. august 2012, jf. bilag 32, hvoraf det fremgår, at steroidinjektion ikke havde nogen effekt, at symptomerne var fuldstændig uændrede, og at hun stod til at miste sit job. Af notat den 12. oktober 2012, jf. bilag 32, fremgår det, at sagsøger undergik artroskopi af højre knæ i marts 2012, og at hun var faldet under arbejde én måned forinden. Det fremgår, at hun siden har gået til fysioterapeut, men at der fortsat var smerter og sviende fornemmelse i knæet. Af en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 27. oktober 2012, jf. bilag C, fremhæves det, at sagsøger, som følge af ulykken, har betydelige gener i højre knæ. Speciallægen konkluderer blandt andet: Som situationen er nu vil A ikke kunne klare et arbejde som tidligere, dvs. som landpost med megen kørsel og ud. og indstigning af. Hun vil heller ikke kunne klare et job, hvor hun skal gå og stå i længere tid ad gangen. Det samme gælder i øvrige erhverv. Af et notat den 8. november 2012, jf. bilag 32, fremgår det, at Patienten er

14 Side 14/34 svært dårligt gående og står faktisk til at miste sit job pga. lang sygemelding. Patienten har været sygemeldt siden den hvor skaden sker. Skaden sker på arbejdet på isglat vej, hvor patienten lander hårdt på sin højre side.. Hendes gang er svært, dårlig haltende. Sagsøger undergik den 21. november 2012 en reoperation i højre knæ, jf. bilag 32, og det fremgår, at sagsøger har haft gener fra højre knæ efter et vridtraume på arbejde. Det anførte støtter, at de højresidige knægener har været intensive fra ulykkens indtræden, og at traumet i januar 2013 ikke har haft den store betydning for smertetilstanden. Til støtte herfor henvises videre til en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 9. november 2013, hvoraf det fremgår, at sagsøger efter en arbejdsulykke pådrog sig højresidige knæ- og skuldergener, at tilstanden efter 1 ½ år må siges at være stationær, og at hun ikke er i stand til at genoptage arbejdet som postbud som følge heraf. Ligeledes fremgår det, at sagsøger er erhvervsmæssigt funktionsnedsat som følge af højresidige skuldergener. Der henvises videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 21. februar 2014, hvoraf det fremgår, at sagsøgers varige mén som følge af aktuelle ulykke er 10 %. Der blev lagt vægt på, at sagsøger har belastningsrelaterede smerter svarende til højre skulder samt belastningsrelaterede smerter, instabilitet og løshed i højre knæ. Af en reumatologisk speciallægeerklæring af 11. juli 2014, jf. bilag E, fremgår det, at sagsøger klagede over konstante smerter i højre knæ trods indtag af smertestillende medicin samt daglige højresidige skuldergener, som var tilkommet i forbindelse med arbejdsulykken i februar Det fremgår videre, at A har efter en mangeårig aktiv erhvervskarriere overvejende som postbud efter en faldulykke februar 2012 fået vedvarende svære gener i højre knæ. Det fremgår videre, at sagsøger klagede over kroniske nakkesmerter, der forværredes ved yderstillinger, tendens til smerter i højre lyske, der forværredes ved gang eller bilkørsel samt tendens til lændesmerter specielt ved fremoverbøjning. Sagsøger klagede dermed i nær tilknytning til sygemeldingsperioden over betydelige smerter fra højre knæ- samt skulder, imens der alene var klager over tendens til smerter fra lyske- samt lænderyggener. Dette støtter, at ulykkens følger også på tidspunktet for sygemeldingen i september 2014 har haft funktionsnedsættende karakter og udløst, eller som minimum medvirket til, sygemeldingen få måneder efter udfærdigelsen af speciallægeerklæringen. Af et lægenotat fra rygcenter, Sygehus, af 13. november 2014, jf. bilag 28, fremgår det, at sagsøger er kendt med smerter i knæene, og at hun efter et faldtraume i 2012 slog det meste af højre side, både arm og ben, og at hun har undergået kikkertoperationer i højre knæ i henholdsvis 2012 og 2013.

15 Side 15/34 Endvidere henvises til afgørelsen om førtidspension af 9. marts 2015, hvorefter der blev lagt vægt på, at sagsøgte siden en arbejdsulykke i februar 2012 har været sygemeldt, at hun ikke har været på arbejdsmarkedet siden, og at hun har blandt andet har gener i højre knæ- og skulder. Endeligt fremgår det, at evalueringsnotat fra virksomhedspraktikken af 22. oktober 2014, at Det er ligeledes tydeligt, at A nogle dage halter mere end andre dage. Det fremgår ligeledes, fortæller, at hun har observeret, at A går nogenlunde almindeligt, når hun møder ind, men efter de 3 timer i halter hun og er synligt smerteplaget. Det er tydeligt, at sagsøger i perioden har været plaget af gener i højre knæ, og at disse fylder meget i forhold til hendes samlede helbredstilstand. At de højresidige knæ- og skuldergener har influeret i betydelig grad, og det beskrives ligeledes af sagsøger i hendes dagbogsblad, at på arbejdsdage får A reaktioner i form af øgede smerter i højre ben, nakke og skuldre og i sidste del af praktikken også lændesmerter. Til støtte for årsagssammenhæng henvises endvidere til Retslægerådets besvarelse af 5. januar 2017, hvor det af spørgsmål 1 og 5 fremgår, at knægenerne delvist kan forklares ved ulykken, og at generne i knæet antages for værende varige. Dette støttes ligeledes i Retslægerådets besvarelse af 19. juli 2017, hvor det af spørgsmål 15 fremgår, at sagsøger ved uheldet forvred knæet, og at den efterfølgende artroskopi den viste et tyndt korsbånd, men det er ikke beskrevet som, at der er tale om en akut læsion af korsbåndet, men formentligt er der sket en delvis overrivning. Yderligere fandtes der irritation i knæet, som formentligt forklares ved urinsyregigt, men kan også delvist skyldes uheldet. Svaret bekræfter, at ulykken har udløst generne og dermed sygeperiode og medvirket til de efterfølgende gener. Ligeledes henvises til Retslægerådets besvarelse af 19. juli 2017, hvor det af spørgsmål 13 fremgår, at Af bilag E fremgår det, at sagsøger har tendens til ryggener med udstråling til ekstremiteterne Det bestrides ikke, at sagsøger har forudbestående nakke- og ryggener. Sagsøger har imidlertid forud for ulykken har haft en fast og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og de de forudbestående nakke- og ryggener har dermed ikke udgjort en erhvervshindring forud for aktuelle ulykke og ej heller medført sygemeldingsperioder. Når sagsøger har løftet bevisbyrden for, at ulykken har udløst og medvirket til sygemeldingsperioden og de aktuelle gener, der har begrundet erhvervsevnetabet, må sagsøgte løfte bevisbyrden for, at de forudbestående nakke- og lænderyggener selvstændigt, og uden ulykken, ville have medført sygemeldingen fra september 2014 til oktober 2017 jf. u h. Der henvises vedrørende de forudbestående gener til, at det af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 15 fremgår, at en forvridning under fysioterapitræning ikke kan give længerevarende gener samt speciallægeerklæringen af

16 Side 16/ juli 2014, hvoraf det fremgår, at der alene var tendens til lænderyggener. Ad 2) tabt arbejdsfortjeneste og for hvilken periode. Det gøres gældende, at der kan kræves tabt arbejdsfortjeneste indtil der kunne skønnes over sagsøgers fremtidige erhvervsevnetab jf. erstatningsansvarslovens 2. Det gøres gældende, at der ikke kunne skønnes over sagsøgers varige erhvervsevnetab før hun blev tilkendt førtidspension, idet hendes indtægts- og erhvervsforhold ikke var afklarede før dette tidspunkt. Det gøres gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 2. oktober 2017 ikke kan tages til indtægt for, at det allerede den 1. september 2014 var muligt at skønne over sagsøgers fremtidige erhvervsevne. Afgørelsen er tværtimod udtryk for, at der kun kunne skønnes over et midlertidigt erhvervsevnetab i perioden 1. september 2014 til den 1. april 2015, hvor hun modtog sygedagpenge og var under afklaring. Det følger af arbejdsskadesikringslovens 17, stk. 1, 1. punktum at; Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Det følger af arbejdsskadesikringslovens 17, stk. 1, 1. punktum at; Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har således mulighed for at træffe midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab, hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret. I denne sag tilkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring et endeligt erhvervsevnetab på 30%. Erhvervsevnetabet tilkendtes med virkning fra 1. september 2014 (hvor der modtoges sygedagpenge), således at erhvervsevnetabet i perioden fra 1. september 2014 til 31. marts 2015 er 20% og fra 1. april 2015 (hvor der bevilges førtidspension) er 30%. Alene den omstændighed, at erhvervsevnetabet i perioden 1. september 2014 til den 31. marts 2015 blev fastsat til midlertidigt 20 %, taler for, at det ikke den 1. september 2014 var muligt at skønne over den fremtidige erhvervsevne. Alene den omstændighed, at A modtog sygedagpenge i perioden, som er en social ydelse som kan tilkendes for en begrænset periode, taler for,

17 Side 17/34 at det ikke var muligt at skønne over den fremtidige erhvervsevne. Det gøres gældende, at afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er udtryk for at midlertidig afgørelse efter arbejdsskadesikringslovens 17, stk. 3 i perioden 1. september 2014 til den 31. marts 2015 og først fra den 1. april 2015 udtryk for en endelig afgørelse efter arbejdsskadesikringslovens 17, stk. 1. At der tidligst kunne skønnes over et fremtidigt erhvervsevnetab den 1. april 2015, og at det tilsvarende ikke var muligt den 1. september 2014 at skønne hverken midlertidigt eller endeligt over sagsøgers fremtidige erhvervsevnetab, følger af de kommunale akter fra september 2014, jf. bilag I, hvoraf det fremgår, at sagsøger på dette tidspunkt ikke havde undergået nogen form for afklarende forløb, hvorfor der på dette tidspunkt ikke var muligt at vurdere sagsøgers erhvervsmæssige funktionsniveau. Videre fremgår det, at sagsøger først fra den 24. september 2014 til den 14. november 2014 deltog i et virksomhedspraktikforløb. Den 1. september 2014 forelå, der derfor alene lægelige oplysninger om sagsøgers tilstand, hvorfor grundlaget for et skøn over erhvervsevnen var ufuldstændigt. Endvidere henvises til journalnotat fra reumatologisk ambulatorium ved sygehus af 13. november 2014, jf. bilag 28, hvoraf det fremgår, at Drøftes på tværfaglig konference med henblik på eventuel henvisning til kirurgisk vurdering. Sagsøger var dermed i november 2014 endnu ikke endeligt udredt for hendes nakkegener, hvilket må antages at have udgjort et væsentligt usikkerhedsmoment om hendes fremtidige erhvervsmæssige funktionsniveau. Endelig henvises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 2. oktober 2017, jf. bilag 36, hvoraf det fremgår; Du modtager sygedagpenge, og vi ved ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Det støtter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på tidspunktet, hvor sagsøger oppebar sygedagpenge, ikke kunne skønne over et endeligt erhvervsevnetab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anførte videre, at vi har fastsat dit erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden til 20 %, indtil der foreligger en nærmere afklaring af din arbejdsevne. Afgørelsen var dermed ikke udtryk for, at det var muligt at skønne endeligt over det fremtidige erhvervsevnetab, men snarere udtryk for, at sagsøger havde et midlertidigt (aktuelt) tab af erhvervsevne. Det gøres gældende, at midlertidige afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven ikke standser den tabte arbejdsfortjeneste efter den seneste ændring af erstatningsansvarsloven, hvorfor A har krav på tabt arbejdsfortjeneste i perioden 1. september 2014 til den 31. marts Erstatningskravet for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. september 2014 til den 31. marts 2015 er fremlagt som bilag

18 Side 18/34 Ad 3 og 4) opgørelsestidspunkt for et erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven og løbende ydelser. Det gøres gældende, at et differencekrav efter erstatningsansvarslovens skal opgøres på det tidspunkt, hvor det var muligt at skønne over erhvervsevnetabet, men ikke på et tidligere tidspunkt end den tabte arbejdsfortjeneste beregnes til. I overensstemmelse med de anførte synspunkter i relation til, hvor længe der kan kræves tabt arbejdsfortjeneste kunne erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarsloven opgøres pr. 1. april Differencekravet i bilag 45 er derfor beregnet pr. den 1. april 2015, hvor der blev truffet afgørelse om førtidspension og derfor kunne skønnes over det fremtidige erhvervsevnetab jf. erstatningsansvarslovens 2 jf. 16, stk. 1 og Højesterets dom af 6. oktober 2016 jf. U H. Der skal i opgørelsen ikke fratrækkes løbende ydelser for perioden 1. september 2014 til den 31. marts 2015, da de er fratrukket i tabt arbejdsfortjeneste for samme periode. Der skal heller ikke fratrækkes løbende ydelser fra 1. april 2015 og frem til 1. oktober 2017, da der er taget højde for disse løbende ydelser ved at der er foretaget kapitalisering den 1. april Erstatningen er opgjort i bilag 45. I det omfang der kunne skønnes over det fremtidige erhvervsevnetab allerede den 1. september 2014 og sagsøger derfor ikke har krav på tabt arbejdsfortjeneste er differencekravet opgjort pr. 1. september Erstatningen er opgjort i bilag 46. Erstatningen vil skulle forrentes fra 12. februar På opfordring fra sagsøgte er der endvidere opgjort differencekrav pr. 2. oktober 2017 og i differencekravet fratrukket løbende ydelser fra 1. september 2014 til den 2. oktober Erstatningen er opgjort i bilag 47. Erstatningen vil skulle forrentes fra 12. februar Sagsøgte, V har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

19 Side 19/34 ÅRSAGSSAMMENHÆNG Det bestrides, at der er den fornødne årsagssammenhæng mellem uheldet og sagsøgers gener/lidelser - for den periode sagsøger kræver erstatning under denne sag. Det skal i denne sag særlig haves for øje: at sagsøger allerede i 2008, bilag B og bilag 26, klagede over betydelige smerter i blandt andet: o nakken, hvor der beskrives smerteudstråling til begge overekstremiteter med fornemmelse af pludselig kraftløshed. Der konstateres blandt andet lette spondyloseforandringer i nakken, især i de nederste segmenter C5-Th1. o Lænderyggen, hvor der beskrives årelange problemer med smerter, der har udviklet sig kronisk, trods konservativ behandling. Sagsøger beskriver udstråling til ben og fornemmelse af pludselig kraftløshed i højre ben. Udslettet lændelordose og generelt stivhed. Der konstateres blandt andet diskusdegenerationer mellem L2 og L5. at sagsøger januar 2013 var udsat for et nyt vridtraume i højre knæ. at sagsøger siden september 2013 har haft hoftesmerter. at sagsøger i juni 2014 fik et vrid/knæk i nakken i forbindelse med genoptræning. at sagsøger i december 2014 fik konstateret blandt andet en diskusprolaps i nakken. at der i forbindelse med undersøgelse af skulder- og nakke er konstateret degenerative forandringer i nakken. I journalmateriale fra videre anført:, bilag 10, side 11, dateret 9. maj 2012 er Klinisk når man undersøger hendes knæled er der ikke nogen ansamling, der er fuld ekstension men problemer med fleksionen, men når man lægger hende alene med tyngdekraften kommer hun op i maks fleksion.

20 Side 20/34 Umiddelbart da der ikke er nogen ansamling føler jeg tilstanden går godt. I speciellægeerklæring af 27. oktober 2012, bilag C, fra overlæge, speciallæge i ortopædkirurgi,, anføres under konklusion, side 3, supplerende til det af sagsøger fremhævede: Hvad angår korsbåndskaden bør almindelig genoptræning, specielt hvad styrke og balance angår, kunne klare problemet, evt. med en mindre støttebandage. Prognosen burde være god på sigt. I speciallægeerklæring af 24. februar 2013, bilag D, side 3 og 4, fra overlæge, speciallæge i ortopædkirurgi,, anføres under konklusion og status : Der er ikke fundet væsentlige strukturelle skader i knæet som kan forklare den aktuelle tilstand. Dog findes der både klinisk og artroskopiske tegn på reaktiv synovit. Der findes dog ikke en direkte relation mellem skadesmekanismen og undersøgtes symptomer, idet en distorsion og/eller contusion af knæet almindeligvis normaliseres indenfor 3-6 måneder, hvis der som i aktuelle tilfælde, ikke findes væsentlige strukturelle skader i knæet. Det skønnes at undersøgte har mulighed for at genoptage sit arbejde måske i starten på deltid i løbet af 3-6 måneder evt. i form af mindre knæbelastende jobfunktion, hvis dette er muligt. Undersøgte har en realistisk mulighed for at bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt. Den aktuelle knætilstand bør ikke u- middelbart give anledning til afskedigelse eller pensionering. Der skønnes ikke behov for yderligere undersøgelser og behandling for at stille en mere sikker diagnose samt prognose. Ankestyrelsen anfører i afgørelse af 7. maj 2015, bilag A, blandt andet: Vi har modtaget brev fra dit forbund af 2. december 2014 til Arbejdsskadestyrelsen med dine seneste lægelige oplysninger. Det fremgår af oplysningerne, at du oplever føleforstyrrelser i fingrene og har udstrålende smerter fra nakke. Det følger også af oplysningerne, at du har fået opvist svær slidgigt i halshvirvelsøjlen. Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i vores behandling af sagen, men ikke kan føre til et ændret resultat. Det skyldes, at de beskrevne gener med overvejende

21 Side 21/34 sandsynlighed skyldes den påviste slidgigt det vil sige andre forhold end arbejdsskaden. Retslægerådet Der henvises til Retslægerådets besvarelse af 5. januar 2017, bilag J, samt Retslægerådets supplerende besvarelse af 19. juli 2017, bilag K. Retslægerådets svar støtter i det hele sagsøgtes anbringende om, at der ikke er den påståede årsagsmæssige sammenhæng i nærværende sag. Retslægerådet konstaterer i et svar på spørgsmål 1, at sagsøger har følgende gener/lidelser: A. Nakkegener siden 2008, hvor MR-scanning viste degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen. B. Ryggen i øvrigt MR-scanning har vist degenerative forandringer, og smerter er anført begyndende i C. Delvis læsion af højre knæs forreste korsbånd med samtidig synovit (irritation af ledhinden). D. Læsion af skuldermanchetten - ikke nærmere defineret. Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgers lidelser/smerter/gener ikke kan tilskrives uheldet den 15. februar Ad A og B: Retslægerådet konkluderer således i svar på spørgsmål 2, at nakke- /ryggenerne ikke er forårsaget af uheldet, da der har været forudbestående gener og røntgenundersøgelser med MR-scanninger, der konstaterer degenerative forandringer som ikke kan forklares ved faldet. Derudover anfører Retslægerådet i svar på spørgsmål A, at sagsøger er undersøgt for en venstresidig diskusprolaps svarende til de to nederste disci i halshvirvelsøjlen på grund af symptomer svarende hertil. Retslægerådet anfører, at dette sygdomsforløb hverken kan tilskrives det initiale knæ- eller skuldertraume. I forhold til de degenerative forandringer har Retslægerådet i svar på spørgsmål 11 anført, at disse ikke regredierer ( ikke aftager ) i bevægeapparatet. Videre understreger Retslægerådet, at MR-scanning fra 2014, der viste degenerative forandringer i sagsøgers nakke, ikke kan forklares ved uheldet den 15. februar 2012.

22 Side 22/34 Der er derfor ikke dokumenteret årsagssammenhæng mellem sagsøgers rygog nakkegener/lidelser og uheldet den 15. februar Ad C: Derudover kan sagsøgers knægener/knælidelser heller ikke forklares ved u- heldet den 15. februar Retslægerådet understreger, at sagsøger har fået påvist urinsyregigt i knæene, som kan give synovit - og dermed de af sagsøger oplyste smerter mv. i knæet. Retslægerådet understreger i svar på spørgsmål 10, at urinsyregigt er en sygdom og ikke et traumefølge. Retslægerådet oplyser videre i svar på spørgsmål 2, at Retslægerådet i den forbindelse ikke kan udtale sig mere specifikt om, hvorvidt generne skyldes urinsyregigten, der ikke er traumerelateret, eller uheldet. Derudover konkluderer Retslægerådet i svar på spørgsmål 15, at sagsøger ved uheldet alene forvred knæet og den efterfølgende arthroskopi - den 23. marts viste et tyndt korsbånd, men ikke en akut læsion af korsbåndet. Yderligere fandtes der irritation i knæet, men dette skyldtes formentlig urinsyregigt, som, Retslægerådet anfører, ikke kan tilskrives uheldet. Retslægerådets svar understøtter således ikke, at sagsøgers fortsatte knægener / lidelser kan tilskrives uheldet den 15. februar Der er derfor ikke af sagsøger dokumenteret årsagssammenhæng mellem sagsøgers gener/lidelse i knæet og uheldet den 15. februar Ad D: Retslægerådet konkluderer i svar på spørgsmål 2, at sagsøgers gener fra højre skulder ikke er udredt, og Retslægerådet kan derfor ikke udtale sig om årsagen til generne. Der er derfor heller ikke af sagsøger i den sammenhæng dokumenteret årsagssammenhæng mellem sagsøgers gener/lidelse i sagsøgers skulder og u- heldet den 15. februar Samlet set konkluderer Retslægerådet i svar på spørgsmål 15, at sagsøgers sygdomsforløb skyldes en gradvis udvikling af slidgigt som ikke kan tilskrives knæskaden ved uheldet ligesom at den kliniske sluttilstand derfor kun delvist forklares ved det initiale uheld. Det gøres på den baggrund samlet gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem sagsøgers uheld den 15. februar 2012 og den fortsatte sygemelding, og dermed det påståede tab indtalt af sagsøger under denne sag. Det er i den forbindelse uden betydning, om sagsøger har haft en fast og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i årene op til det aktuelle uheld. Der henvises til retspraksis herom: U H

23 Side 23/34 Ved et færdselsuheld i 2002 blev sagsøger som fører af en personbil påkørt bagfra af en anden bil. Under sagen for landsretten blev der indhentet udtalelse fra Retslægerådet. Landsretten fandt det på baggrund af Retslægerådets udtalelse ikke godtgjort, at sagsøger havde pådraget sig gener af mere end forbigående karakter som følge af påkørslen. Det blev under sagen af sagsøger gjort gældende, at sagsøger forud for uheldet havde været rask. Højesteret stadfæster landsretten dom og udtaler samtidig, at det ikke kan føre til en anden bedømmelse, at sagsøger forud for færdselsuheldet var rask, og at der ikke er oplysninger om forudbestående lidelser af betydning. Bevisbyrde Det gøres gældende, at sagsøger har bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng i denne sag. Beviset for, at årsagen til sagsøgers lidelse(r) og funktionstab med overvejende grad af sandsynlighed er forårsaget af uheldet den 15. februar 2012, er i denne sag ikke præsteret af sagsøger, herunder gennem Retslægerådets svar tværtimod. Retslægerådets svar i sagen bestyrker og understøtter i det hele, at den påståede permanente tilstedeværelse af helt eller delvist arbejdshindrende lidelse(r) ikke beror på uheldet den 15. februar 2012 uanset sagsøger selv oplever en tidsmæssig sammenhæng. Det gøres i den forbindelse gældende, at vurderingen af årsagssammenhæng er af lægefaglig karakter, hvorfor Retslægerådets vurderinger i denne sag har forrang i det omfang, der måtte være forskel mellem Retslægerådets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (tidl. Arbejdsskadestyrelsen) vurdering af årsagssammenhæng. Der henvises til retspraksis i relation til Retslægerådets forrang samt årsagssammenhæng mellem uheld og lidelse: FED ØLD Sagsøger var i 2005 involveret i et færdselsuheld og efterfølgende yderligere udsat for to færdselsuheld i Retslægerådet vurderede, at sagsøger ikke led af varige gener som følge af uheldet i 2005, mens Arbejdsskadestyrelsen kom frem til det modsatte resultat. Landsretten udtalte, at vurderingen af årsagssammenhæng er af lægefaglig karakter. I det omfang der består en forskel mellem Retslægerådets og Arbejdsskadestyrelsens vurdering af årsagssammenhæng, skal Retslægerådets vurdering lægges til grund. U H Sagsøger var udsat for et færdselsuheld, idet en bil bakkede ind i sagsøgers bil. Sagsøger fik konstateret en diskusprolaps i halshvirvelsøjlen. Sagsøger blev efterfølgende tilkendt førtidspension, som følge af nakkegener.

24 Side 24/34 Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at sagsøger havde pådraget sig et varigt mén på 20 % og et erhvervsevnetab på 65 %, og sagsøger krævede erstatning herfor. Sagsøgte anerkendte erstatningsansvaret for uheldet, men bestred, at der var årsagsforbindelse mellem uheldet og sagsøgers diskusprolaps, og afviste derfor erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab. Med henvisning til Retslægerådets besvarelser finder Højesteret det ikke godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem uheldet og diskusprolapsen, hvorfor sagsøgte frifindes. U H Sagsøger arbejdede som lærer, og under en gårdvagt kom en dreng løbende mod hende. Hun nåede lige at dreje sig og undgå sammenstød, men fik et knæk i ryggen. Sagsøger anmeldte uheldet som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen afviste at anerkendte forholdet som en arbejdsskade. Sagsøger fik efterfølgende foretaget undersøgelser, der viste degenerative forandringer i ryggen og rygskævhed. Højesteret lagde på baggrund af en udtalelse fra Retslægerådet til grund, at sagsøgers langvarige kroniske ryglidelse skyldtes degenerative forandringer, og ikke hændelsen i skolegården. RENT BELØBSMÆSSIGT Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er fremkommet med en endelig afgørelse vedrørende sagsøgers erhvervsevnetab dateret den 2. oktober 2017, bilag 36. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter i afgørelsen det endelige erhvervsevnetab til 20 pct. for perioden 1. september 2014 til 31. marts 2015, og til 30 pct. fra 1. april Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i en efterfølgende afgørelse dateret den 21. december 2017, bilag 37, fastsat den beløbsmæssige opgørelse af erhvervsevnetabet efter Arbejdsskadesikringsloven, og har i den forbindelse modregnet dele af den af sagsøger modtagne forhøjede tjenestemandspension (tilskadekomstpension), jf. lov om arbejdsskadesikring, 28. Sagsøger har herefter fået udbetalt en kapitalerstatning på kr beregnet fra den 2. oktober Sagsøger har derudover fået tilkendt endelige månedlige ydelser for perioden 1. september 2014 og frem til den 1. oktober Opgørelsen heraf fremgår blandt andet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 21. december 2017, bilag 37, side 3. Tabt arbejdsfortjeneste Med henvisning til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 2. oktober 2017 bestrides det, at sagsøger har et krav på tabt arbejdsfortjeneste i