Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Transkript

1 Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS /2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks København K Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører en prøvelse af nkestyrelsens afgørelse af 28. januar 2013, hvorved nkestyrelsen fastsatte skadelidte, erhvervsevnetab som følge af en arbejdsskade den 4. februar 2004 til 20 procent. Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at erhverveevnetab som følge af arbejdsskaden den 22. april 2008 udgør 15 pocent. Sagsøgtes har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Parternes synspunkter: Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgtes skøn over skadelidtes erhvervsevnetab er behæftet med væsentlige fejl, hvorfor der bør ske tilsidesættelse af sagsøgtes afgørelse af 28. januar 2013, idet følgende hertil særligt skal bemærkes; Da skadelidte er i arbejde efter skaden bedømmes tab af erhvervsevne på et økonomisk vurderingsgrundlag og er betinget af en forringelse af indtjeningsevnen. Tabet af erhvervsevnen fastsættes således på grundlag af en eventuel indtægtsnedgang. Ved vurderingen af tabet er der herved tale om en ren matematisk vurdering.

2 Side 2/5 Skadelidtes indtægtsnedgang er forskellen mellem den løn skadelidte ville have tjent uden skaden og den løn skadelidte har eller burde have med skaden. Den indtjening skadelidte ville have haft uden skaden beregnes ved at opregulere skadelidtes årsløn fra det år, hvori skaden er sket. Skadelidtes årsløn skal således rettelig opreguleres fra 2004 til 2007, hvorefter skadelidtes løn i 2007-niveau svarer til kr Det bestrides, at det er korrekt at opregulere fra 2003 til 2007 som gjort af sagsøgte, da der herved opnås en for høj forventet indtægt uden skaden og dermed et for højt erhvervsevnetab. Den vurdering sagsøgte har foretaget af skadelidtes indtjeningsevne med skaden er ikke korrekt foretaget. Beregningen af skadelidtes indtjening i 2007 skal på lige fod med fastsættelsen af skadelidtes årsløn afspejle den skadelidtes reelle indtjeningsevne. Beregningen af skadelidtes indtjening i 2007 skal indeholde dagpengene, jf. bilag 21, idet dagpengene træder i stedet for løn. Skadelidtes faktiske løn i 2007, kan herefter opgøres til kr. Den lønnedgang, skadelidte har som følge af arbejdsulykken udgør således 14,95 procent, hvilket svarer til et skønnet erhvervsevnetab på 15 procent. Måtte retten finde, at det er korrekt, som anført af sagsøgte, ikke at tillægge dagpenge i skadelidtes faktiske indtægt i 2007, skal kr ,35 danne grundlag for vurderingen af skadelidtes erhvervsevnetab. En sammenligning med dette tal svarer til en lønnedgang på 16,89 procent, hvilket afrundet fortsat bør medføre et skønnet erhvervsevnetab på 15 procent. Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte nkestyrelsens afgørelse af 28. januar 2013 (bilag ). Efter arbejdsskadesikringslovens 17, stk. 1, erstattes tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages i henhold til arbejdsskadesikringslovens 17, stk. 2, hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den

3 Side 3/5 pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning. Erhvervsevnetabet vurderes på baggrund af en vurdering af, hvilken indtjeningsevne skadelidte måtte forventes at have haft uden skaden sammenholdt med indtjeningsevnen efter skaden. Ved vurderingen af indtjeningsevnen efter skaden skal der tages højde for den indtjening, som skadelidte må antages at kunne oppebære med skadens følger. Sygedagpenge, fleksydelse, revalideringsydelse og andre sociale ydelser er ikke indtjening, der medtages ved vurderingen af skadelidtes indtjeningsevne, eller i øvrigt indgår ved vurderingen af erhvervsevnetabet, jf. også U H, U H, U V og U H. I overensstemmelse hermed er nkestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetabets størrelse fastsat skønsmæssigt ud fra en vurdering af, hvad skadelidte kunne tjene uden skaden sammenholdt med, hvad skadelidte vurderes at kunne tjene med skaden. fgørelsen af erhvervsevnetabet er ikke en afgørelse, der alene er baseret på en kr./øre-beregning. De beregninger, der fremgår af nkestyrelsens afgørelse, er blot enkelte ud af flere elementer, der er indgået i nkestyrelsens skønsmæssige fastsættelse af erhvervevnetabets størrelse. Elementer, som dog vægtes tungt i den skønsmæssige ansættelse. Det kan i den forbindelse blandt andet fremhæves, at nkestyrelsen ved vurderingen af erhvervsevnetabets størrelse tillige har lagt vægt på omfanget af arbejdsskadens følger, og at disse følger tillige i ansættelsen hos konkret havde vist sig erhvervshindrende. nkestyrelsen har med rette lagt vægt på, at på tidspunktet for arbejdsskaden ikke var begrænset i sit erhverv, og at der ved vurderingen af hans indtjening ved indtjeningsevne forud for arbejdsskaden kunne tages udgangspunkt i hvor han var fastansat, men dog ikke havde arbejdet i et helt år forud for skaden. nkestyrelsen har med rette ved den skønsmæssige vurdering af erhvervsevnetab taget udgangspunkt i indtjening i perioden 7. september 2003 til 31. december 2003, idet disse oplysninger lod sig verificere via SKT. Eftersom oplysningerne om indtjeningen er fra år 2003, har nkestyrelsen tillige

4 Side 4/5 korrekt opreguleret beløbet fra En opregulering fra år 2004 ville i det foreliggende tilfælde være misvisende, idet en sådan opregulering ville undlade opregulering for år 2004, på trods af at beregningen er baseret på indtjening i Den opregulerede indtjening i 2003 har nkestyrelsen med rette sammenholdt med indtjening i ansættelsen ved i 2007, idet nkestyrelsen har fundet denne indtjening retvisende for, hvad vurderedes at kunne tjene med skaden. nkestyrelsen har ved vurderingen af indtjeningsevne på tidspunktet for rbejdsskadestyrelsens afgørelse (29. september 2008) ikke taget højde for dagpenge med kr ,-, idet vurderingen af indtjeningsevne med arbejdsskaden skal tage udgangspunkt i den faktiske indtjening, han var i stand til at oppebære som følge af sin arbejdsindsats uden hensyntagen til eventuelle sociale ydelser eller ydelser, der må sidestilles hermed. Rettens begrundelse og afgørelse Indledningsvis bemærkes, at der mellem parterne er enighed om, at skadelidte årsløn på ulykkestidspunktet, den 4. februar 2004, kan fastsættes til kr. nkestyrelsen har ved afgørelse af 28. januar 2013 skønsmæssigt fastsat erhvervsevnetabet til 20%. nkestyrelsens afgørelse er fastsat skønsmæssigt udfra en vurdering af hvad kunne tjene uden skaden sammenholdt med, hvad skønnes at kunne tjene med skaden. I denne skønsmæssige beregning er blandt andet indgået en sammenligning af indtjening i 2007 sammenholdt med indtjeningen forud for skaden. Det fremgår af nkestyrelsens afgørelse, at der udover beregninger over indtjening tillige er lagt vægt på andre omstændigheder, herunder omfanget af arbejdsskadens følger, som også i den efterfølgende ansættelse hos havde vist sig erhvervshindrende og ansættelse ved hvor han var fastansat, men dog ikke havde arbejdet i et helt år forud for skaden. På denne baggrund og iøvrigt af de af sagsøgte anførte grunde finder retten ikke sikkert grundlag for at tilsidesætte nkestyrelsens vurdering, hvorefter

5 Side 5/5 følgerne af arbejdsskaden har medført et erhvervsevnetab på 20% Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge. Sagsøger skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med kr. til dækning af sagsøgtes udgift til advokat. Der er ved fastsættelsen heraf henset til sagens karakter, herunder forberedelsens omfang og sagens resultat. Thi kendes for ret: nkestyrelsen frifindes. Inden 14 dage betaler Tryg Forsikring /S sagens omkostninger til nkestyrelsen med kr. Henrik Munkholm dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 3. april Karen Salby, kontorfuldmægtig