Jammerbugt Kommune SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2016/ /2018

Transkript

1 Jammerbugt Kommune SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2016/ /2018 FJERRITSLEV SKOLE 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 SKOLEUDVIKLINGSPLANEN I PERSPEKTIVET AF KVALITETSRAPPORTEN INDSATSOMRÅDER DANSK LÆSNING ISÆR 4. A RGANG OG 8. A RGANG FORTSAT UDVIKLING I MATEMATIK DRENGENES KARAKTERER TRIVSEL KOMPETENCEDÆKNING SAMARBEJDSPROJEKT MED DAGTILBUDSOMRA DET I FJERRITSLEV... 24

3 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for sa vel en intern dialog som en ekstern dialog om skolens ma lrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte ma l. Den interne dialog anga r skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog anga r politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsomra der. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen ogsa en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Skoleudviklingsplanen er ogsa skolens svar pa de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 ma tte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen pa skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op pa. Forhold som skolen skal rette op pa kan f.eks. være det faglige niveau pa baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus pa elevernes trivsel skal ikke forsta s som noget isoleret fra det at have et fokus pa det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed ba de hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gørema l. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at ga, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forsta s, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod ma let. Det betyder, at ma let for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger pa en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og ma let ma nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig pa ovensta ende to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Skoleudviklingsplanen skal sa ledes ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne dialog med forvaltningen dels om de resultater, der anga r Kvalitetsrapporten og dels de indsatsomra der, som skolen arbejder med. Side 1

4 Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne ma l og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsomra der operationaliserer indsatsomra der i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation Pa baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsomra der reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op pa ift. Kvalitetsrapporten. Side 2

5 Sammenfattende helhedsvurdering Hermed gives en sammenfattende helhedsvurdering af, hvorledes Fjerritslev Skole lever op til de nationale ma l for folkeskolen ma lt i de nationale test 2014/15, den a rlige trivselsma ling fra fora ret 2015 og ved de afsluttende prøver i 9.klasse sommeren Nationale test 2014/15 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Dansk Fjerritslev skole lever op til denne ma lsætning for 2. og 6. a rgangs vedkommende. For disse to a rgange har der ligeledes været en god progression i forhold til forrige ma ling. o Matematik Fjerritslev Skole lever ikke op til denne ma lsætning, men for sa vel 3. og 6 a rgang gælder, at der har været en god progression i forhold til forrige ma ling. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Dansk Andelen af de allerdygtigste elever er faldet pa 2. a rgang. Pa 4. a rgang er andelen den samme som ved forrige ma ling, mens den for ba de 6. og 8. a rgang er steget. o Matematik Andelen af de allerdygtigste elever er steget pa ba de 3. og 6. a rgang. Side 3

6 Andelen af de allerdygtigste elever er steget 3. kl. mat 6. kl. mat 6. kl. læsning 8. kl. læsning 4. kl. læsning 2. kl. læsning Andelen af de allerdygtigste elever er faldet Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. o Dansk Fjerritslev Skole lever op til dette ma l for 2. og 6. a rgangs vedkommende, men ikke for 4. og 8. a rgangs vedkommende. For 2. a rgang ligger andelen af elever med da rlige resultater i læsning under landsgennemsnittet. o Matematik I matematik lever vi op til ma let for ba de 3. og 6. a rgangs vedkommende. Pa 6. a rgang er faldet markant, og pa denne a rgang ligger andelen af elever med da rlige resultater i matematik under landsgennemsnittet. Andelen af elever m. dårlige resultater er steget 4. kl. læsning 8. kl. læsning 2. kl. læsning 6. kl. læsning 3. kl. mat 6. kl. mat Andelen af elever m. dårlige resultater er faldet Afgangsprøverne 2015 Elevernes faglige niveau skal øges, når de forlader folkeskolen. o Andelen af elever, som har aflagt alle prøver, er for Fjerritslev Skoles vedkommende pa 92,2 %, hvilke er over landsgennemsnittet. Dette vurderes at være tilfredsstillende. o Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er steget fra 6,5 til 6.9, hvilket svarer til stigningen i Jammerbugt Kommune generelt. Fjerritslev Skole er pa landsgennemsnittet i dansk, matematik og engelsk men lidt under gennemsnittet i fysik/kemi. Side 4

7 o o Udviklingen i karaktergennemsnittet ved de bundne prøver hen over de seneste tre a r har været tilfredsstillende dog ses en lille tilbagegang i fysik/kemi. Fjerritslev Skole Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik 2012/2013 6,0 6,3 5,5 5,0 2013/2014 6,8 6,9 6,6 6,0 2014/2015 6,9 7,7 6,3 7,0 Forskellen pa drengenes og pigernes karakterer er pa Fjerritslev Skole 2,4 den er størst i dansk, hvor forskellen er 3 karakterer, mens den i matematik er 1,5. Pigerne ligger for begge fag over landsgennemsnittet. Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik skal øges. o Udviklingen pa Fjerritslev Skole har været særdeles god. Fjerritslev Andelen af elever med mindst 2 i ba de dansk og mat. Skole 2012/ ,1 % 2013/ ,0 % 2014/ ,0 % Trivselsmåling foråret 2015 Trivslen skal øges o Dette a rs trivselsundersøgelse er en baseline. Det betyder, at resultaterne først og fremmest skal bruges som grundlag for udarbejdelse af nationale og lokale ma ltal for trivsel i et længere perspektiv. Skolebestyrelsen ved Fjerritslev Skole ønsker fremadrettet ikke kun at forholde sig til progressionen men ogsa at forholde sig til, hvorna r trivslen kan vurderes at være god er landsgennemsnittet f.eks. et ma l i sig selv? Fjerritslev Skole ligger lige under det kommunale gennemsnit og dermed ogsa under landsgennemsnittet. Sa vel det pædagogiske udvalg som skolebestyrelsen har forholdt sig undersøgende i forhold til trivselsma lingen, og hvad de enkelte resultater betyder. Trivselsma lingen bliver fulgt op af drøftelser i skolens team og i elevra det. E n af de trivselsindikatorer, der ikke indga r i ministeriets trivselsundersøgelse, er elevfravær. Fjerritslev Skoles elevfravær ba de det lovlige, det sygdomsmæssig og det ulovlige ligger langt under det kommunale gennemsnit og ogsa under landsgennemsnittet. Dette tager vi som et godt tegn i forhold til elevernes trivsel. Skolebestyrelsen og skolens pædagogiske udvalg har drøftet resultaterne og har udvalgt nogle fokusomra der, som skolen vil arbejde med i de kommende a r. Side 5

8 Trivselsmåling Fjerritslev Skole ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiraton Ro og orden Fjerritslev Skole Jammerbugt Kommune Inklusion Flere elever skal inkluderes i almen undervisningen mål 96 % o Andelen af elever, der er inkluderet i normalundervisningen pa Fjerritslev Skole er steget gennem de seneste tre a r, og har alle tre a r ligget over 96 %. Vi ønsker dog at pa pege, at tallet 96 % ikke er afgørende for vores arbejde. Det væsentlige er, at skolen hele tiden arbejder med bedst muligt at tage ha nd om det enkelte barn. Andelen af inkluderede elever: 2012/ / / ,6 % 96,8% 98,2 % Kompetencedækning Vi arbejder endvidere pa Fjerritslev Skole systematisk med, at de elever, vi har i specialtilbud her pa skolen, deltager i normalundervisningen i det omfang, det er muligt for den enkelte elev. Kompetencedækning mål 85 % i 2016 o Fjerritslev Skole opfylder ikke i 2016 ma let om, at 85 % af de planlagte undervisningstimer skal læses af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Der er dog sket en positiv udvikling fra sidste a r til i a r. 2013/ / ,3% 72,5 % For i højere grad at leve op til ma let er det nødvendigt at bløde op pa kravet om, at lærere kun underviser inden for e n afdeling. Samtidig er det nødvendigt i højere grad at investere i kompetenceudvikling. Side 6

9 o Kompetencedækningen er pa Fjerritslev Skole som i resten af kommunen størst i udskolingen. Overgangen til ungdomsuddannelserne 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse o Fjerritslev Skole har en forholdsvis lav andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9.klasse nemlig blot 31 %. Dette skyldes, at der de sidste to a r er sket en voldsom stigning i antallet af elever, der søger 10. klasse. 80% 70% 65% 64% 67% 60% 50% 40% 30% 20% 34% 33% 33% 10% 0% 1% 3% 2012/ / /2015 0% Ungdomsuddannelse 10. klasse Øvrigt Dette års resultater på Fjerritslev Skole viser sammenfattende: Der har været en god progression i resultaterne i matematik. Der er brug for at have et særligt fokus pa læsning pa 4. og 8. a rgang. Der har været en god udvikling i karaktergennemsnittet ved de afsluttende prøver, og der har i særdeleshed været en god udvikling i andelen af elever, der fa r mindst karakteren 2 i ba de dansk og matematik. Der bør sættes fokus pa, hvorfor drengene fa r noget lavere karakterer ved de afsluttende prøver, end pigerne gør. Fjerritslev Skoles arbejde med at inkludere elever har givet virkelig gode resultater i forhold til de landspolitiske fastsatte ma ltal. Det er særdeles vigtigt at have fokus pa kompetencedækningen for at na de nationale ma l pa omra det. Fjerritslev Skole driver sammen med Brovst Skole en meget attraktiv 10.klasse, der fysisk holder til pa Fjerritslev Gymnasium. Samtidig er der en tradition for, at en del elever tager pa efterskole efter folkeskolen. Disse forhold gør, sammen med elevernes generelle usikkerhed i forhold til uddannelsesvalg, at rigtig mange elever vælger 10.klasse umiddelbart efter folkeskolen Side 7

10 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten 2015 Det er væsentligt at forsta en skoleudviklingsplan, som en beskrivelse af et samspil mellem det arbejde, der er i gang pa skolen i forvejen, og den udvikling der ønskes igangsat. Resultaterne i Kvalitetsrapport 2015 er indsamlet forud for sommerferien Den indsats Fjerritslev Skole beskrev i forrige skoleudviklingsplan er iværksat ved starten af skolea ret 2015/2016, altsa efter at disse resultater er hentet. Resultaterne af den igangsatte indsats vil sa ledes først kunne ses i de test og undersøgelser, der bliver gennemført i fora ret Dette forhold er væsentlig at holde sig for øje, na r der i denne skoleudviklingsplan skal beskrives en indsats pa baggrund af de foreliggende resultater. Fjerritslev Skole pegede i forrige skoleudviklingsplan pa følgende fokusomra der: Generelt fokus pa at forbedre resultaterne i matematik. Fokus pa læsning i overgangen fra mellemtrin til udskoling. Fokus pa det, at eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Fokus pa kompetencedækningen i skolens fag. I beskrivelsen af tiltagene i nærværende udviklingsplan vil der blive taget udgangspunkt i de tiltag, der blev beskrevet i forrige plan. Vi har evalueret tiltagene og justerer i indsatsen i forhold til de i kvalitetsrapporten indsamlede resultater. Ledelsen på Fjerritslev Skole anvender i arbejdet med at udvikle skolen og skolens praksis en strategisk udviklingsmodel, der kan skitseres ved nedenstående model. Retning: hvad skal kunne lade sig gøre? Rammer: Hvad er ikke til diskussion? Kontekst: hvordan hænger det sammen med, det vi i øvrigt gør? Sæt konteksten Involver i udvikling Medarbejderns involvering i at finde nye løsninger Dialog om udviklingen. Små overskuelige mål Hvilke beslutninger er truffet og med hvilken begrundelse. Tydelighed omkring hvilke af medarbejdern es forslag, der er taget med og hvorfor. Forklar Involver i afprøvning Afprøvning af løsninger i praksis. Opfølgning på: Hvad sker der, hvad giver det mening at fortsætte med og hvem gør hvad? Løsninger der skaber værdi overgår til drift. Gør til drift Side 8

11 Det er væsentligt for alle parter på Fjerritslev Skole, at en skoleudviklingsplan bliver til i en medarbejderinvolverende, gennemskuelig og åben proces, således at der skabes medejerskab og genkendelighed i forhold til det færdige produkt og den videre udvikling af skolen. Fjerritslev Skole modtog torsdag den 7. januar Kvalitetsrapport Pa baggrund af de givne tidsfrister for arbejdet med kvalitetsrapporten og den skoleudviklingsplan, der skal redegøre for skolens opfølgning pa de i rapporten anførte resultater, har vi planlagt nedensta ende plan for involvering af medarbejdere og skolebestyrelse. MED SKB Fagudvalg Afdelingsmøder 12. januar drøftes rapporten og evt. fokuspunkter udpeges til skoleudviklingsplanen. 9. februar drøftes den færdige skoleudviklingsplan. 12. januar drøftes rapporten og evt. fokuspunkter udpeges til skoleudviklingsplanen. 9. februar drøftes den færdige skoleudviklingsplan. 19. januar. Evaluering af den skemalagte fælles forberedelse - hvilken betydning har det for undervisningen og elevernes læring? 26. januar. Hvordan kan vi ved hjælp af skemalægningen skabe en mere varieret skoledag? Pædagogisk Udvalg 2. februar. Vi arbejder med sidste års trivselsmåling Aflevering Skoleudviklingsplanen skal være afleveret den 11. februar. Side 9

12 Indsatsomra der DANSK LÆSNING ISÆR 4. ÅRGANG OG 8. ÅRGANG Status: Hvor er vi nu? Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus pa dette forhold? På Fjerritslev Skole har der lige som på landets øvrige skoler været arbejdet meget med læsning. Læsevejlederne afholder klassekonferencer, hvor elevernes faglige standpunkt i læsning og undervisningen drøftes med klassens lærere, og der afholdes læsekurser og læseløft for grupper af elever og for enkeltelever. Resultaterne af de nationale test viser, at der ikke har været progression i læsningen på 4. og 8. årgang, og disse årgange har heller ikke 80 % gode læsere. På 4. og 8. årgang er andelen af elever med dårlige resultater også steget. Vi ønsker på kort sigt at hæve andelen af elever med gode resultater i de nationale test i dansk på alle årgange. Vi ønsker ligeledes, at der sker en fortsat progression i læsning på alle årgange. Indsatsen i forhold til elevernes generelle læring og trivsel kan ses i det fortsatte arbejde med den fælles pædagogiske indsats Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør. Endvidere kan man i den fremtidige organisering se indsatsen i forhold til dansk læsning ved: På hver årgang drøfter dansk-fagteamet elevernes læring og deres faglige progression i læsning, og hvilken betydning dette har for undervisningens tilrettelæggelse. Der er fastlagt en rød tråd for progressionen i læsning igennem hele skoleforløbet: hvad skal man kunne, når man går fra den ene fase til den anden? I forbindelse med overgangen fra én fase til en anden screener læsevejlederne alle elever med henblik på at give de nye lærere så klart et billede som muligt af, hvor der skal sættes ind i forhold til læsning. Der er læsevejledere i såvel indskolingen, på mellemtrinnet som i udskolingen, der kan vejlede i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og evaluering. Læsevejlederne vil have et særligt fokus på 4. og 8. årgang Side 10

13 er der forskningsmæssigt noget, vi skal være opmærksomme på netop på disse to årgange. Der arbejdes med inddragelse af forældrene i forhold til forståelsen af vigtigheden af den daglige læsetræning. Der samarbejdes med fødeskolerne i forhold til den fælles læseindsats. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage? Pr. 1/ skemalagde vi fælles forberedelse i dansk på hver årgang. Dette har vi evalueret, og det opfattes på alle årgange som positivt og givende. Årgangens dansklærere har ansvaret for at drøfte de enkelte elever og deres faglige progression. De har ansvaret for i fællesskab at forberede undervisningen ud fra de fastlagte individuelle læringsmål og evalueringen heraf. De har ansvaret for at tilrettelægge holddeling og kursusforløb i læsning individuelle og i grupper. I indeværende skoleår har vi igangsat følgende nye indsatser på mellemtrinnet og i udskolingen: Lydtræningskurset VAKS for elever på 5. årgang. Læsekursus for udvalgte elever på 8. årgang (ca. 20 elever). Små hold med undervisning af ordblinde elever /ca. 15 elever) Disse indsatser forventer vi vil løfte elevernes læseniveau, og vi vil arbejder videre med tiltagene i det kommende skoleår. I det kommende skoleår vil teamene på 4. og 8. årgang arbejde med, hvad der skal til for at løfte især disse to årgange i læsning. Der vil blive arbejdet med tilbundsgående analyser af nationale test og vurdering af gode strategier i forhold til overgangene mellem afdelinger og skoler. Arbejdet i et fælles fagteam i dansk på langs genoptages. Teamet skal arbejde på langs af hele skoleforløbet og har ansvaret for arbejdet med den røde tråd. Teamet har således ansvaret for videndelingen mellem afdelingerne, herunder f.eks. om: Hvordan kan vi arbejde med, at det er fedt/sejt at være dygtig? Læringsmål Digitale læremidler hvad kan de, og hvad kan de ikke? Nationale test - hvordan anvender vi dem nyttigt på Fjerritslev Skole? Teamet vil have et særligt fokus på: Hvad skal en overdragelsesforretning fra én afdeling til den næste som minimum indeholde? Der uddannes yderligere to læsevejledere. Skolen har en læsevejleder i indskolingen og på mellemtrinnet. I Side 11

14 forrige skoleudviklingsplan skrev vi, at vi ville uddanne en læsevejleder til udskolingen. For at sikre kontinuitet i læsearbejdet har vi valgt med starten at 2016 at sende to lærere på læsevejlederuddannelse en lærer på mellemtrinnet og en lærer i udskolingen. Læsevejlederne indgår sammen med bl.a. de didaktiske IT- vejledere i Det pædagogiske Læringscenter. Det pædagogiske Læringscenter skal ifølge bekendtgørelsen: 1) understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, 2) formidle kulturtilbud til børn og unge, 3) sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen og 4) understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. PLC vil i det kommende skoleår som én af deres opgaver samarbejde om at planlægge læseforløb for udskolingseleverne omhandlende såvel faglig som skønlitterær læsning med inddragelse af IT og opstilling af læringsmål for den enkelte. Begrundelserne for ovenstående tiltag er: Der skal etableres faglige fællesskaber for dansklærerne, hvor undervisningens tilrettelæggelse kan drøftes, således at der for elevernes undervisning og læring opnås: Klar strukturering af undervisningen - tydelighed i forhold til proces, mål og indhold Systematisk anvendelse af formativ evaluering og god samtalekultur i undervisningen Individuelle hensyn Læringsfremmende arbejdsklima Mangfoldighed og variation i metoder og undervisningsformer Træning Stimulerende læringsmiljøer Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? Disse forhold er der evidensbaseret og forskningsmæssig belæg for har betydning for elevernes læring. Tegnene er: Progression i læsning: Andelen af elever med gode resultater i læsning stiger. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning falder. Tegnene er endvidere: Der er i læsningens røde tråd formuleret klare forventninger til, hvad eleverne skal kunne i forhold til læsning efter de enkelte faser. Der er ligeledes fastlagt en arbejdsgang i forhold til at screene eleverne i disse overgange. Den fælles forberedelse i dansk på de enkelte årgange, anvendes til drøftelse af undervisningen og de enkelte Side 12

15 elevers faglige progression. Der er formuleret forventninger til, elever og forældre i forhold til den nødvendige daglige læsning i hjemmet. Målene evalueres ved hjælp af de nationale test og afgangsprøverne. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op pa resultaterne? Indsatsen evalueres ved hjælp af den kompetence- og teamudviklingssamtalestruktur, der er lagt på Fjerritslev Skole: Ledelsen fastlægger i fællesskab indholdet i de kommende udviklingssamtaler. Samtalerne er: individuelle MUS-samtaler, samtaler med teamfacilitatorerne og herefter teamudviklingssamtaler med såvel fagteam som årgangsteam. Der aftales endvidere observations- og sparringsforløb med lærere omkring deres undervisning. Ledelsen følger i fællesskab op på de afviklede samtaler og forløb og giver hinanden sparring i forhold til evt. udfordringer. Herefter gentages processen. I denne struktur følges der dels op på den enkelte lærers undervisning og dels på teamenes arbejde med at evaluere og udvikle undervisningen. Dokumentationen foreligge som referater af de afholdte samtaler. Der arbejdes med at udvikle teamreferater, hvoraf det i højere grad fremgår, hvilken refleksion der har været på møderne. FORTSAT UDVIKLING I MATEMATIK Status: Hvor er vi nu? Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Der har pa Fjerritslev Skole været en god progression i resultaterne i faget matematik. Vi lever dog ikke op til ma let med, at 80 % af eleverne skal være gode til at regne. Vi ønsker på kort sigt at hæve andelen af elever med gode resultater i de nationale test i matematik på alle årgange og ved de afsluttende prøver. Vi ønsker ligeledes, at der sker en fortsat progression i matematik på alle årgange. Indsatsen i forhold til elevernes generelle læring og trivsel kan ses i det fortsatte arbejde med den fælles pædagogiske indsats Alles Side 13

16 Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus pa dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage? læring og trivsel på kanten af det vi gør. Endvidere kan man i den fremtidige organisering se indsatsen i forhold til matematik ved: På hver årgang drøfter matematik-fagteamet elevernes læring og deres faglige progression i matematik, og hvilken betydning dette har for undervisningens tilrettelæggelse. Der er matematikvejledere på skolen, der kan vejlede i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og evaluering og sikre en generel faglig vidensdeling. Der arbejdes i højere grad med holddeling. Der arbejdes med faglig læsning i matematik. Der er fastlagt en rød tråd for matematikundervisningens progression igennem hele skoleforløbet: hvad skal man kunne, når man går fra den ene fase til den anden? I forbindelse med overgangen fra én fase til en anden screener matematikvejlederne alle elever med henblik på at give de nye lærere så klart et billede som muligt af, hvor der matematikfagligt skal sættes ind. Der samarbejdes med fødeskolerne i forhold til den fælles matematikindsats. Der indledes endvidere et fagligt samarbejde med Fjerritslev Gymnasium. Pr. 1/ skemalagde vi fælles forberedelse i matematik på hver årgang. Dette har vi evalueret, og det opfattes på alle årgange som positivt og givende. Årgangens matematiklærere har ansvaret for at drøfte de enkelte elever og deres faglige progression. De har ansvaret for i fællesskab at forberede undervisningen ud fra de fastlagte individuelle læringsmål og evalueringen heraf. De har ansvaret for at tilrettelægge holddeling og kursusforløb i matematik individuelle og i grupper. Arbejdet i et fælles fagteam i matematik på langs genoptages. Teamet skal arbejde på langs af hele skoleforløbet og har ansvaret for arbejdet med den røde tråd. Teamet har således ansvaret for videndelingen mellem afdelingerne, herunder f.eks. om: Hvordan arbejder vi med at sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan? Hvordan kan vi arbejde med, at det er fedt/sejt at være dygtig? Fagligt sprog og progression Digitale læremidler hvad kan de, og hvad kan de ikke? Nationale test - hvordan anvender vi dem nyttigt på Fjerritslev Skole? Side 14

17 Fagteamet vil have et særligt fokus på: Hvad skal en overdragelsesforretning fra én afdeling til den næste som minimum indeholde? Der uddannes yderligere én til to matematikvejledere. Skolen har på nuværende tidspunkt kun én matematikvejleder. For at sikre kontinuitet i matematikundervisningen og den optimale vejledning af lærerne ønske uddannet én til to matematikvejledere i de kommende år. Matematikvejlederne vil sammen med bl.a. de didaktiske ITvejledere indgå i Det pædagogiske Læringscenter. Det pædagogiske Læringscenter skal ifølge bekendtgørelsen: 1) understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, 2) formidle kulturtilbud til børn og unge, 3) sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen og 4) understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. PLC vil i det kommende skoleår som én af deres opgaver samarbejde om at planlægge en tidlig indsats for elever i matematikvanskeligheder, lige som der vil blive arbejdet med, hvordan vi kan tilgodese og udfordrer de dygtige elever. Begrundelserne for netop disse tiltag er: Der skal etableres faglige fællesskaber for matematiklærerne, hvor undervisningens tilrettelæggelse kan drøftes, således at der for elevernes undervisning og læring opnås: Klar strukturering af undervisningen - tydelighed i forhold til proces, mål og indhold Systematisk anvendelse af formativ evaluering og god samtalekultur i undervisningen Individuelle hensyn Læringsfremmende arbejdsklima Mangfoldighed og variation i metoder og undervisningsformer Træning Stimulerende læringsmiljøer Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? Disse forhold er der evidensbaseret og forskningsmæssig belæg for har betydning for elevernes læring. Tegnene er: Progression i matematik: Andelen af elever med gode resultater i matematik stiger. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik falder. Tegnene er endvidere: Der er i matematikkens røde tråd formuleret klare forventninger til, hvad eleverne skal kunne i faget matematik efter de enkelte faser. Side 15

18 Der er ligeledes fastlagt en arbejdsgang i forhold til at screene eleverne i disse overgange. Den fælles forberedelse i matematik på de enkelte årgange, anvendes til drøftelse af undervisningen og de enkelte elevers faglige progression. Målene evalueres ved hjælp af de nationale test og afgangsprøverne. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op pa resultaterne? Indsatsen evalueres ved hjælp af den kompetence- og teamudviklingssamtalestruktur, der er lagt på Fjerritslev Skole: Ledelsen fastlægger i fællesskab indholdet i de kommende udviklingssamtaler. Samtalerne er: individuelle MUS-samtaler, samtaler med teamfacilitatorerne og herefter teamudviklingssamtaler med såvel fagteam som årgangsteam. Der aftales endvidere observations- og sparringsforløb med lærere omkring deres undervisning. Ledelsen følger i fællesskab op på de afviklede samtaler og forløb og giver hinanden sparring i forhold til evt. udfordringer. Herefter gentages processen. I denne struktur følges der dels op på den enkelte lærers undervisning og dels på teamenes arbejde med at evaluere og udvikle undervisningen. Dokumentationen foreligge som referater af de afholdte samtaler. Der arbejdes med at udvikle teamreferater, hvoraf det i højere grad fremgår, hvilken refleksion der har været på møderne. DRENGENES KARAKTERER Status: Hvor er vi nu? Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Forskellen pa drengenes og pigernes karakterer er pa Fjerritslev Skole 2,4 den er størst i dansk, hvor forskellen er 3 karakterer, mens den i matematik er 1,5. Pigerne ligger for begge fag over landsgennemsnittet. Vi ønsker at forskellen de kommende a r udlignes, sa ledes at drengenes karakterer løftes. Side 16

19 Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus pa dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage? Vi oplever at forskellen i høj grad kommer til udtryk som en forskel i motivation og oplevelse af vigtigheden af det at ga i skole. Vi ønsker fortsat at arbejde med toningsklasser i udskolingen for at skabe større interesse, medejerskab og motivation for undervisningen. Teamene vil som fokus i det kommende skolea r have: motivation for læring hvordan skaber vi de bedste betingelser for elevernes motivation for læring? Vi har i fora ret 2016 drøftelser af, hvordan vi ved hjælp af skoledagens opbygning/skemaerne i højere grad kan sikre en varieret skoledag for alle elever Fjerritslev Skole har igennem en a rrække arbejdet med toninger i udskolingen. Forma let med toningerne har været og er at skolen: skal møde alle og udfordre alle! ikke er ens for alle! er tydelig i sine forventninger til de unge og til forældrene. samarbejder med ungdomsuddannelserne, med erhvervslivet og med lokalsamfundet. Toningsklasserne blev forud for indeværende skolea r evalueret, og pa baggrund af denne evaluering blev det vurderet, at det for at skabe den rette motivation, medejerskab og engagement fra de unges side var nødvendigt at oprette nye toninger: IT en klasse hvor arbejdet i høj grad forega r v.h.a. informationsteknologi. IN en klasse der arbejder med idræt og naturfag IB International Business en klasse der samarbejder med det lokale erhvervsliv IM Innovativ Matematik en klasse der arbejder med matematik pa nye og spændende ma der. Forud for det kommende skolea r har afdelingslederen for udskolingen og skolelederen møder med elever og forældre fra alle 6. klasser for at fa en drøftelse af forventninger til og ønsker for næste a rs toningsklasser. Pædagogisk forskning giver flere mulige forklaringer pa, hvorfor elevernes motivation for skolearbejde aftager med alderen: 1) Elever, som oplever, at de opna r da rligere resultater end andre elever, kan gradvist miste motivationen for skolearbejdet. 2) Skolen har ofte en evalueringspraksis, som forstærker elevernes tendens til sammenligning. 3) En tendens i skolen er, at eleverne med alderen fa r flere faglærere, hvilket kan have som konsekvens, at elever og lærere ikke kender hinanden sa godt, og at interaktionen mellem elever og lærere gradvist begrænses til at Side 17

20 skolefaglige forhold og elevernes præstationer. Dette fa r konsekvenser for den emotionelle støtte til eleverne. 4) Elevernes ønsker og behov for frihed, autonomi og socialt tilhørsforhold øges og udvides i teenagea rene. Den pædagogiske forskning hævder, at skolen kun i ringe grad varetager disse forandringer i elevernes interesser og behov, hvorfor eleverne fokuserer pa andre ting end det faglige i skolen. Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? Pa Fjerritslev Skole vil vi i det kommende skolea r forholde os undersøgende til disse mulige forklaringer og til, hvilken betydning det fa r for tilrettelæggelsen af elevernes skoledag. I det kommende skolea r vil vi i forbindelse med skemalægningen i højere grad tage højde for mulighederne for at variere skoledagen, f.eks. ved hjælp af: En højere grad af vekselvirkning mellem understøttende undervisning, fagopdelt undervisning og undervisning i de praktisk musiske fag. Parallellagte timer sa der i højere grad kan forega holddeling pa tværs af klasser. Fagdage. Læseba nd, motionsba nd mv. Ma lene vil være na et, na r drengenes karakterer er hævet og i højere grad er sammenlignelige med pigernes. Ma lene evalueres og dokumenteres ved afgangsprøverne i Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Indsatsen vil i skolea ret 2016/17 handle om at undersøge og afprøve, hvorvidt forskellige organiseringsformer kan medvirke til at skabe højere grad af motivation og som afledt effekt heraf bedre karakterer for drengene. Arbejdet beskrives og dokumenters i og af teamene, og der følges ledelsesmæssigt op pa indsatsen som beskrevet omkring opfølgningen pa teamsamarbejdet generelt. Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen Side 18

21 der forventes at rette op pa resultaterne? TRIVSEL Status: Hvor er vi nu? Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus pa dette forhold? Fjerritslev Skoles trivselsma ling viser, at vi generelt ligger lige omkring landsgennemsnittet. I indskolingen viser undersøgelsen, at den sociale trivsel er bedre pa Fjerritslev Skole end i landet generelt. Som skrevet indledningsvis har sa vel skolebestyrelsen som skolens pædagogiske udvalg arbejdet med trivselsma lingen og har herigennem udpeget nogle fokusomra der for det fremtidige arbejde. Vi ønsker inden for de næste to a r, at resultaterne inden for alle de fire omra der: faglig trivsel sociale trivsel støtte og inspiration ro og orden er forbedrede. Det pædagogiske udvalg har udpeget temaet ro og orden som et særligt fokusomra de, der vurderes at ville have afsmittende virkning pa de tre øvrige omra der. Organisationsperspektiv Teamene omkring de enkelte a rgange vil med udgangspunkt i det tidligere arbejde med bøgerne Den gode time og De gode læringsma l, arbejde med: Klar strukturering af undervisningen - tydelighed i forhold til proces, mål og indhold Læringsfremmende arbejdsklima Skolens tidligere arbejde med Cooperative Learning, ICDP og Classroom Management vil indga i arbejdet. Side 19

22 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage? Skolebestyrelsen og skolens pædagogiske udvalg har valgt at, der fremadrettet vil blive sat fokus pa : Fysiske forhold: Der indkøbes et ma leapparat, der kan ma le klimaet i de enkelte klasser og registrere dette over tid. Apparatet kan ma le: temperatur, luftfugtighed, støj og CO2 niveau. Der vil blive foretaget systematiske ma linger i alle klasselokaler, og pa baggrund af disse ma linger vurderes det, om der er behov for at foretage ændringer i nogle af klasselokalerne. Endvidere arbejdes med elevernes oplevelser af, at toiletterne ikke er rene. Forhold eleverne imellem: Der er pa skolen blevet arbejdet med at formulere et nyt værdigrundlag. Værdierne er: dannelse anerkendelse tryghed engagement ansvarlighed I alle klasser skal der arbejdes med, hvad disse værdier betyder for forholdet mellem eleverne og for forholdet mellem elever og medarbejdere. Der vil endvidere blive arbejdet med at formulere indsatsen for at forhindre mobning. Skolen har et Trivselsra d besta ende af forældre og medarbejdere. Trivselsra det inddrages i arbejdet med trivslen eleverne imellem. Undervisningen Der er i alle team i det forega ende skolea r arbejdet med henholdsvis: Den gode time De gode læringsma l Teamene arbejder fortsat med disse to fokusomra der med henblik pa at skabe gode timer for alle elever. Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? I skoleåret 2016/2017 inddrages forskningsbaseret viden omkring motivation i arbejdet i teamene. Vi ønsker med vores indsats, at nedensta ende tal vedr. Fjerritslev Skole er forbedrede i den trivselsma ling, der skal foretages i fora ret Side 20

23 5 Trivselsmåling Fjerritslev Skole Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiraton Ro og orden Fjerritslev Skole Jammerbugt Kommune Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Evaluering og dokumentation af ma lene vil ske i forbindelse med de a rlige trivselsma linger. Arbejdet beskrives og dokumenters i og af teamene, og der følges ledelsesmæssigt op pa indsatsen som beskrevet omkring opfølgningen pa teamsamarbejdet generelt. Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op pa resultaterne? KOMPETENCEDÆKNING Fjerritslev Skole opfylder ikke i 2016 ma let om, at 85 % af de planlagte undervisningstimer skal læses af lærere med Side 21

24 Status: Hvor er vi nu? undervisningskompetence i fagene. Der er dog sket en udvikling fra sidste a r til i a r. 2013/ / ,3% 72,5 % Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus pa dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage? Ma let er i løbet at de næste to a r at øge andelen af undervisningstimer med fuld kompetencedækning, således at andelen i 2017 er på mindst 85 %. Udfordringen i den nuværende organisering er, at skolen i indskolingen og på mellemtrinnet er 2. sporet. Med en opdeling i årgangsteam giver dette få lærere i teamene og dermed skal lærerne dække flere fag. I indeværende skoleår har vi brudt op på årgangsopdelingen i indskolingen og på mellemtrinnet, således at teamene nu er sammensat af personalet på to på hinanden følgende årgange og består af 6-8 lærere. Denne organisering vil vi arbejde videre med. Da det især er de små fag og de praktisk musiske fag, der er ramt af manglende linjefagsdækning, vil det samtidig fremadrettet være nødvendigt at have faglærere, der underviser i andre team end deres eget. Tiltagene de kommende år er: Fortsætte den nuværende teamstruktur Vi vil fortsat arbejde med en teamstruktur, der sikrer flere lærere i teamene og en mulighed for faglig sparring mellem flere lærere med samme fag. Det vil være nødvendigt at gå på kompromis med, at læreren udelukkende underviser i klasser, der vedrører deres eget team. Screening af lærere, der skal fortsætte med at undervise i fag, de ikke har linjefagsuddannelse i Der er en del lærere, der har stor undervisningserfaring og videreuddannelse i fag, som de ikke har en egentlig linjefagsuddannelse i. Disse lærere vil i forbindelse med det kommunale kompetenceudviklingsforløb blive screenet med henblik på at få den formelle kompetence til fortsat at undervise i fagene. Efter- og videreuddannelse Der vil i de kommende år være fokus på efter- og videreuddannelse af lærerne i forhold til at opnå de formelle kompetencer til at undervise i de fag, de underviser i. Der er i skoleåret 2015/16 arbejdet med at formulere en kompetenceudviklingsplan for Fjerritslev Skole. Heraf vil det fremgå hvilke linjefagsuddannelser, der vil blive Side 22

25 prioriteret i de kommende år. Det drejer sig om: Natur og teknologi i Jammerbugtregi Matematik i Jammerbugtregi Håndværk og design i Jammerbugtregi Billedkunst Biologi Målrettet søgning efter lærere med de linjefag, der mangler Ledelsen vil ved opslag af ledige stillinger være opmærksomme på at ansætte lærere med linjefagsuddannelse i de fag, der ikke på nuværende tidspunkt dækkes af lærere med linjefag. Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? Tegnene vil være, at andelen af undervisningstimer med fuld kompetencedækning stiger. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Den udarbejdede kompetenceudviklingsplan skal sikre, at skolens medarbejdere udvikles i henhold til såvel egne som organisationens behov. Der vil hvert år i forbindelse med næste skoleårs planlægning blive fulgt op på, hvorvidt strategien fortsat kan følges, eller om der skal ske justeringer i forhold til aktuelle behov. Kompetenceudviklingsplanen vil således fortløbende blive justeret i forhold til hvilke uddannelsesaktiviteter, der er gennemført og i forhold til de aktuelle behov. Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op pa resultaterne? Side 23

26 SAMARBEJDSPROJEKT MED DAGTILBUDSOMRÅDET I FJERRITSLEV Status: Hvor er vi nu? Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus pa dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? Side 24

27 Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt ma lene et na et? Pa hvilken ma de vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op pa resultaterne? Side 25