KVALITETSRAPPORT. Vi går efter forskellen

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Vi går efter forskellen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Nationalt fastsatte mål og resultatmål Trivsel Inklusion Kompetencedækning Overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelse Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Afslutning... 48

3 KVALITETSRAPPORT 2 Indledning Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale ma l og resultatma l for folkeskolen. Disse ma l og resultatma l er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske pa alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor ogsa retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af ma lene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opna r et højere fagligt niveau, na r de forlader folkeskolen herunder at flere elever opna r karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af ma lsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsa rgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Det er sa ledes Jammerbugt Kommunes opfyldelse af disse nationale ma l og resultatma l, som denne kvalitetsrapport belyser. Kvalitetsrapporten er et kommunalt ma l- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning pa kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De ændrede krav til kvalitetsrapporten betyder, at den i langt højere grad end tidligere vil fungere som en afrapportering af de resultater, skolerne har na et i forhold til ma lsætningerne. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte ma l for skolevæsenet med tilhørende resultatma l. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen. Herudover indeholder rapporten en vurdering af niveauet. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Ma l, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning pa ma l for folkeskolen m.v.). I Jammerbugt Kommune har vi valgt, at kvalitetsrapporten pa et overordnet kommunalt niveau redegør for kvaliteten af de fastsatte ma l. Skolevæsnets udviklingsplan vil redegøre for, hvilke kommunale tiltag der, pa baggrund af de udfordringer kvalitetsrapporten viser, er iværksat for at na de nationale og kommunale ma l. Tilsammen vil disse tiltag udgøre udviklingsplanen for skolevæsnet. Disse tiltag er formuleret sammen med skolelederne efter drøftelse i skoleledergruppen. En samlet beskrivelse af udviklingsplanen for skolevæsnet findes som bilag. Pa skoleniveau redegør skolerne i skoleudviklingsplanerne for de tiltag, der sker lokalt for at løse de lokale udfordringer i bestræbelserne for at na de nationale og kommunale ma l. Dette er valgt, da det stemmer overens med den tiltænkte anvendelse af skoleudviklingsplanerne. Gennem nogle a r har skolerne arbejdet med anvendelsen af skoleudviklingsplanen som et ledelsesredskab til styring Side 1

4 KVALITETSRAPPORT af udviklingsarbejdet pa egen skole samt arbejdet med at omsætte de politiske fastsatte ma l i den lokale kontekst. Endvidere har skoleudviklingsplanen ogsa været tiltænkt den funktion, at skolen kan dokumentere og evaluere sin egen praksis i forhold til de politisk besluttede ma l samt skolens egne indsatsomra der. Dette arbejde har haft ba de et internt og eksternt perspektiv. Skolernes skoleudviklingsplaner findes som bilag. For skolea ret 2013/ blev der ekstraordinært udarbejdet en 1-a rig kvalitetsrapport. Pa baggrund af resultaterne fra kvalitetsrapporten 2013/ blev der udpeget 3 fokusomra der, hvor Jammerbugt Kommune var særligt udfordret: Det faglige niveau i indskolingen Det faglige niveau i matematik Sænke andelen af elever med da rlige resultater i de nationale test i dansk, læsning samt matematik. Der blev sa ledes iværksat tiltag, som havde til forma l at forbedre resultaterne pa disse 3 omra der, ba de kommunalt og lokalt ude pa skolerne. Dette a rs kvalitetsrapport viser, at det er lykkes skolevæsnet i Jammerbugt Kommune i stor udstrækning at forbedre resultaterne pa disse tre indsatsomra der. Kvalitetsrapporten vil fremadrettet være 2-a rig. Side 2

5 KVALITETSRAPPORT 3 Sammenfattende helhedsvurdering Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test o Dansk Jammerbugt Kommune opfylder ikke ma lsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test. Pa 2. og 6. klassetrin er Jammerbugt Kommune pa landsgennemsnittet, pa 4. og 8. klassetrin er Jammerbugt Kommune under landsgennemsnittet. Der ses en god udvikling i perioden 2012/2013 til / pa alle 4 klassetrin, pa nær 8. klassetrin. o Matematik Jammerbugt Kommune opfylder ikke ma lsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at regne i de nationale test. Pa 3. klassetrin er Jammerbugt Kommune pa landsgennemsnittet, pa 6. klassetrin er Jammerbugt Kommune under. Der ses en god udvikling for begge klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige a r for a r o Dansk Jammerbugt Kommune opfylder ikke ma let pa 2. klassetrin, men har øget andelen pa 4., 6. og 8. klassetrin. Pa alle klassetrin placerer Jammerbugt Kommune sig under landsgennemsnittet. Selvom der ses en positiv udvikling, er dette fortsat et opmærksomhedspunkt. o Matematik Jammerbugt Kommune opfylder ma lene pa begge klassetrin. Pa 3. klassetrin placerer Jammerbugt Kommune sig over landsgennemsnittet, mens Jammerbugt Kommune er placeret under landsgennemsnittet pa 6. klassetrin. Der har været en god udvikling i andelen. Andelen af elever med da rlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres a r for a r o Dansk Jammerbugt Kommune opfylder ma lene pa 2., 4. og 6. klassetrin, men ikke pa 8. klassetrin. Pa 4. og 6. klassetrin placerer Jammerbugt Kommune sig under landsgennemsnittet, idet Jammerbugt har en mindre andel af elever med da rlige resultater i de nationale test, end der er pa landsplan. Der har været en god udvikling i andelen. Side 3

6 KVALITETSRAPPORT o Matematik Jammerbugt Kommune opfylder ma let pa begge klassetrin. Jammerbugt Kommune placerer sig under landsgennemsnittet pa begge klassetrin, hvilket er godt. Der ses en god udvikling pa begge klassetrin. Elevernes faglige niveau skal øges, na r de forlader folkeskolen o o o o Andelen af elever, som har aflagt alle prøver, er faldet fra 92,2% til 87,75% i perioden 2012/2013 til /. Dette er et fokuspunkt. Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, 9. klasse, er steget fra 6,5 til 6,9. Jammerbugt Kommune opfylder dermed ma let. Jammerbugt Kommune er under landsgennemsnittet i dansk, engelsk og marginalt i matematik. I fysik/kemi er Jammerbugt Kommune over landsgennemsnittet. Der har været en god udvikling. Udviklingen viser, at der i reformens 1. a r er sket en stor skævvridning mellem kønnenes karaktergennemsnit. Drengenes er i perioden 2012/2013 til / steget fra 6,2 til 6,3, mens pigernes gennemsnit i samme periode er steget fra 6,7 til 7,5. Dette skal man være undersøgende pa. Andelen af elever med mindst 2 i ba de dansk og matematik skal øges o Jammerbugt Kommune opfylder ma let, idet andelen er steget fra 88,9% til 91,4%. Jammerbugt Kommune er placeret pa landsgennemsnittet. Dette er et fokuspunkt. Trivslen skal øges o Dette a rs trivselsundersøgelse er baseline. Det betyder, at resultaterne først og fremmest skal bruges som grundlag for udarbejdelse af nationale ma ltal for trivsel i et længere perspektiv. Det vil af den a rsag være relevant at følge udviklingen for skolerne, forvaltningen og det politiske niveau i et udviklingsperspektiv. Man kan derfor ikke konkludere pa om ma let, at trivslen skal øges, er na et. o Det overordnede indtryk af resultaterne fra dette a rs trivselsundersøgelse er, at skolerne i Jammerbugt Kommune pa samtlige indikatorer placerer sig pa landsgennemsnittet og kun med marginale afvigelser. De væsentligste afvigelser er i positiv retning. o Der er tendens til, at udskolingseleverne i Jammerbugt Kommune giver udtryk for ringere trivsel end mellemskoleleverne. Det er særligt gældende pa indikatorerne Støtte og inspiration i undervisningen, Social trivsel og Ro og orden. Denne tendens er ikke entydig pa landsplan, og det bør derfor indga i vurderingen af resultaterne pa skoleniveau for skolerne med udskolingsklasser. Side 4

7 KVALITETSRAPPORT Flere elever skal inkluderes i almen undervisningen ma l 96 % o o Jammerbugt Kommune har ikke na et ma let om, at 96 % af eleverne er inkluderet i almenundervisningen, idet inklusionsgraden er pa 95,2 % landsgennemsnit 95,1 %. Der ses en positiv udvikling, og Jammerbugt Kommune er over landsgennemsnittet. Kompetencedækning ma l 85 % i 2016 o o o Jammerbugt Kommune opfylder ikke 2016 ma let om, at 85 % af de planlagte undervisningstimer skal læses af linjefagsuddannede lærere. Andelen er øget i perioden 2012/2013 til / fra 78,7% til 79,8%. Dækningen er størst i udskolingen og mindst i indskolingen. Udviklingen er moderat, og der er iværksat kommunal kompetenceudvikling i dansk og ha ndværk og design. 95 % af en ungdomsa rgang skal have mindst en ungdomsuddannelse o Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9. Klasse, er steget fra 41,3 % til 47,1 % over en 3-a rig periode. Jammerbugt Kommune er dermed over landsgennemsnit pa 41,6% for andelen. o Der er en større andel af eleverne i Jammerbugt Kommune, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse, end pa landsplan. Dette gør sig gældende for ba de drenge og piger. o Andelen af elever pa en a rgang, der forventes at fa mindst en ungdomsuddannelse er dog faldet fra 79,6 % til 77 % i den 3-a rige periode. Dette placerer Jammerbugt Kommune pa landsgennemsnittet, men langt fra ma let om, at 95 % af en a rgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. o Der ses en tendens til at jo større andel, der har pa begyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, jo mindre andel forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse. o Udviklingen gør, at forvaltningen og UU-vejledningen intensiverer samarbejdet i forsøget pa at vende denne udvikling. Dette a rs resultater viser dermed, at der er sket en positiv udvikling pa de tre fokusomra der, som sidste a rs kvalitetsrapport gav anledning til, at man rettede et særligt fokus pa. Det ses, at der for det faglige niveau i indskolingen har været en positiv progression for ba de dansk og matematik, samtidig med at flere skoler opfylder ma lsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Samtidig er det lykkes at sænke andelen af elever med da rlige resultater i ba de dansk og matematik. Endelig er det faglige niveau i matematik hævet for ba de 3. og 6. klassetrin samt i de bundne prøver. Side 5

8 KVALITETSRAPPORT 3.1 INDSATSOMRÅDER PÅ BAGGRUND AF DETTE ÅRS KVALITETSRAPPPORT Resultaterne i dette a rs kvalitetsrapport bevirker, at der den næste 2-a rige periode vil være følgende indsatsomra der for skolevæsnet i Jammerbugt Kommune: Opmærksomhed pa progression af alle elevers læringsudbytte gennem hele deres skoleforløb Opretholde det faglige niveau i matematik Andelen af elever med mindst 2 i ba de dansk og matematik skal øges Øge inklusionsgraden herunder øget fokus pa om elever i specialklassetilbud kan profitere af at komme tilbage til almenomra det Andelen af elever, som aflægger alle bundne prøver i 9. Klasse, skal stige Øget fokus pa at drengenes afgangskarakterer stiger Andelen af unge som fastholdes pa ungdomsuddannelserne øges. I Skolevæsnets udviklingsplan beskrives, hvilke kommunale tiltag der iværksættes i bestræbelserne pa at forbedre resultaterne. Skolevæsnets udviklingsplan er vedlagt som bilag 4 Side 6

9 KVALITETSRAPPORT 4 Nationalt fastsatte ma l og resultatma l De nationale ma l og resultatma l i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, sa de bliver sa dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige a r for a r. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med da rlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres a r for a r. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Den viden, man kan fa bl.a. gennem de nationale test, er vigtig for forvaltningen og skolerne som et planlægnings- og styrelsesredskab. Vi har som skolevæsen brug for at vide, hvordan udviklingen er pa de forskellige omra der ude pa skolerne for at kunne understøtte skolernes opgaveløsning, sa eleverne bliver sa dygtige, som de kan, da resultaterne dels kan anvendes til at iværksætte relevant og nødvendig kompetenceudvikling kommunalt og lokalt dels til at være undersøgende pa, hvad der virker, gennem en analyse af a rsagen til de gode resultater. Denne viden er det vigtigt, at vi deler med hinanden, ba de lokalt og kommunalt, for pa denne ma de at sikre, at skolevæsnet bestandigt er i god udvikling. 4.1 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN. Resultaterne fra de nationale test er underlagt fortrolighedsbestemmelser. Det er ikke tilladt at vise resultater, der kan være med til at rangordne kommunens skoler. Man ma altsa ikke offentliggøre de enkelte skolers resultater. Det, man gerne ma vise, er udviklingen/progressionen i skolernes resultater. I Jammerbugt Kommune har vi en del mindre skoler med lave klassekvotienter. Da progressionen vises i procent, vil der være store udsving i data ved lave klassekvotienter. Dette faktum gør, at det kræver en stor indsigt i de lokale forhold at kunne udlede retvisende information til brug for den pædagogiske ledelse. En analyse af data skal derfor forega pa den enkelte skole. Udfordringen ligger i at finde ledetra dene i dataene sætte data for forskellige omra der sammen og have en undersøgende indstilling. Data kan identificere eventuelle udfordringer for den enkelte skole, men det kræver en nærmere analyse at redegøre for, om der er en reel udfordring og herefter afdække mønstre og sammenhænge mellem elevernes læringsudbytte og den pædagogiske praksis for at ændre de faktorer, der har en betydning for den negative udvikling. I de følgende afsnit vises kommunens præstationer og progression i forhold til: Side 7

10 KVALITETSRAPPORT 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, sa de bliver sa dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige a r for a r. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med da rlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres a r for a r. I Jammerbugt Kommune har vi valgt at fokusere pa progressionen. Ved at fokusere pa progressionen ønsker vi at anvende data til at stabilisere og forbedre resultater. Elevernes læringsudbytte kan betragtes som et svar pa lærernes undervisning, og derfor ma der i skolekulturen være perspektiver, som gør, at fokus rettes mod læringsmiljøet og undervisningen (Hattie 2009). Er præstationerne ikke tilfredsstillende ma vi være ærlige nok til at sige, at det, vi har gjort hidtil, ikke er godt nok, og det ma vi forsøge at forbedre. Ikke ved at forklare det med udefrakommende faktorer, men ved at se pa vores egen praksis og ændre den. Det er altid lettere at se ud af vinduet end at betragte sig selv i spejlet, men det er i spejlet, muligheden for forbedringer ligger. Resultaterne vises pa kommuneniveau og pa skoleniveau. Pa kommuneniveau beskrives resultaterne i forhold til landsresultatet og progressionen i perioden 2013/ og /. Pa skoleniveau gives en kort beskrivelse af den enkelte skoles præstation i forhold til de nationale ma l samt progressionen i perioden 2013/ og /. En uddybning af den enkelte skoles resultater kan læses i skolens udviklingsplan. Heri er det ogsa beskrevet, hvilke tiltag skolen vil iværksætte for at løfte de eventuelle udfordringer Læsevejledning Progression Præstationerne er vurderet ud fra, om de opfylder ma let, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Progressionen er ma lt pa forskellen mellem præstationerne i skolea ret 2013/ og skolea ret /. En positiv progression er sa ledes et udtryk for, at udviklingen ga r i den ønskede retning, og hvor resultaterne har forbedret sig i forhold til sidste a rs resultater. Da der er tale om en progression ma lt pa to forskellige skolea r, er der tale om to forskellige elevgrupper/a rgange, sa progressionen viser klassetrinnets progression og ikke de enkelte elevers progression. Dette er vigtigt at holde sig for øje, specielt for de mindre skolers resultater, hvor der kan være lave klassekvotienter. Elevtallet pa de enkelte skoler kan se i bilag 1. Side 8

11 KVALITETSRAPPORT Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference er en indikator, der giver mulighed for at sammenligne kommuner og skolers resultater. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever pa landsplan med samme baggrundsforhold som kommunens/ skolens elever præsterer. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opna ede resultater. Den socioøkonomiske reference opgøres hvert a r pa elevniveau. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne pa niveau med andre elever pa landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens resultater er bedre end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever pa landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant, hvilket betyder, at resultatet med sikkerhed er bedre end forventet Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Side 9

12 KVALITETSRAPPORT Mindst 80 % af eleverne skal være gode til matematik Af graferne ses det, at Jammerbugt Kommune ikke opfylder ma lene pa 80 % gode elever til dansk, læsning og matematik. Der ses en negativ progression for dansk, læsning 4. og 8. klasse og en god progression for dansk, læsning 2. og 6. klasse og for matematik 3. og 6. klasse. I de nedensta ende afsnit beskrives dansk, læsning og matematik hver for sig. Læsning Grafen viser, der har været en positiv progression pa 2. og 6. klassetrin, pa henholdsvis 9 % og 5 %. Pa 4. og 8. klassetrin har der været en negativ progression pa henholdsvis 1 % og 4 % i perioden 2013/ til -. Pa baggrund af sidste a rs resultater er der iværksat kompetenceudvikling i dansk for lærere, der underviser i indskolingen og pa mellemtrinnet. Kompetenceudviklingen sigter mod at udvikle fagligheden for alle dansklærere ved at være tilrettelagt sa ledes, at det forventes, at en del af kompetenceudviklingen sker i teamet pa den enkelte skole. De lærere, der ikke deltager pa uddannelsen vil dermed ogsa fa et fagligt løft. Der deltager 24 lærere, hvoraf 2 er ledere. Deltagerne er fordelt pa 11 skoler. Sidste a rs resultater har ogsa bevirket, at skolevæsnet har haft et udviklingsfokus pa udvikling af danskfaget. Tiltagene er forskelligartede, men generelt er der et stort fokus pa udvikling af fagteam, anvendelsen af læsevejledere, synlige læringsma l samt anvendelse af de nationale test i et formativt perspektiv. Det er vigtigt, at man ude pa den enkelte skole vurderer, hvilke tiltag der er brug for lokalt for at ha ndtere de lokale udfordringer. Udfordringerne er forskellige, derfor ma løsningerne nødvendigvis ogsa være forskellige. Svarene pa de enkelte skolers udfordringer kan læse i deres skoleudviklingsplaner. Pa forvaltningsniveau har vi fokus pa kompetenceudvikling af lærerne i dansk. Næste skolea r iværksættes endvidere kompetenceudvikling af lærerne i forhold til basisundervisning i dansk. Dette som en del af reorganiseringen af tosprogs-omra det. Alle skoler skal sa ledes sikre, at de har medarbejdere med de Side 10

13 KVALITETSRAPPORT nødvendige kompetencer til at varetage undervisningen. Samtidig er der oprettet et læsevejledernetværk, som har til forma l at sikre videreformidling og introduktion af ny relevant viden inden for det faglige omra de, erfaringsudveksling, vidensdeling og sparring. De faglige netværk er væsentlige som platforme for at fa skabt fælles fodslag mellem kommunens skoler gennem gensidig inspiration om praksis pa skolerne, samt na frem til fælles holdninger til praksis. Samtidig giver netværksmøderne forvaltningen en mulighed for at fa et større indblik i de muligheder og problemstillinger, der er i praksis, som kan danne baggrund for udvikling og rammesætning af skolevæsnet i forhold til elevernes læring og trivsel. Sammenfatning Dette a rs resultater viser, at de mange ma lrettede initiativer, som skolerne og forvaltningen har iværksat, har bevirket den ønskede udvikling. Det er pa denne ma de lykkes skolevæsnet at skabe de ønskede resultater gennem at anvende kvalitetsrapporten som et styringsredskab og iværksætte de fornødne, ma lrettede tiltag. Konkret viser resultaterne, at der er meget store udsving de enkelte a rgange imellem. Det kan derfor udledes, at der er brug for et fagligt løft og en opmærksomhed pa elevernes progression gennem hele deres skoleforløb. Der ønskes selvsagt et stabilt niveau, som opfylder det nationale ma l. De udfordringer, skolerne oplever i udskolingen, opsta r gennem hele skoleforløbet, og der skal derfor tages ha nd om dem pa et tidligt tidspunkt. Det kræver, at man har et vedvarende og systematisk fokus pa elevernes læringsudbytte og har strategier for, hvordan man som skole tackler evt. udfordringer og lærer af de gode eksempler. Matematik Grafen viser, at Jammerbugt Kommune ikke opfylder det nationale ma l om, at 80 % af eleverne er gode til matematik. I 3. klasse er 75 % af eleverne gode til matematik, og i 6. klasse er andelen pa 72 %. Til gengæld ses en positiv progression pa begge klassetrin pa henholdsvis 20 %-point og 8 %-point. Dette ma siges at være meget flot, ikke mindst i lyset af at der i sidste a rs kvalitetsrapport viste sig en negativ progression og et bekymrende niveau, hvor Jammerbugt Kommune placerede sig en del under landsgennemsnittet. I a r er Jammerbugt Kommune over landsgennemsnittet for 3. klasse, og pa 6. klassetrin er forskellen mellem landsgennemsnittet og Jammerbugt Kommune formindsket. Den gode progression kan alene tilskrives skolernes fokus. Der er ikke igangsat kommunale tiltag, da det ikke var muligt at iværksætte kompetenceudvikling i matematik, da UCN ikke havde egnede matematiklærere, som kunne foresta opgaven. Denne kompetenceudvikling bliver iværksat i skolea ret 2016/2017. Desuden er der dannet et netværk for matematiklærere. Dette netværk har samme forma l som netværket for læsevejledere, sprog, naturfag og PLC (pædagogisk læringscenter): at sikre videreformidling og introduktion af ny relevant viden inden for det faglige omra de, erfaringsudveksling, vidensdeling og sparring. Side 11

14 Saltum Skole Nørhalne Skole Gjøl Skole Fjerritslev Skole Brovst Skole Biersted Skole Kommunen Aabybro Skole Ørebroskolen Trekronerskole n Thorup Klim Skole Skovsgård Tranum Skole Skolecenter Jetsmark KVALITETSRAPPORT Sammenfatning Generelt har der været en positiv progression i faget. Denne positive progression tilskrives skolernes eget arbejde og fokus pa udvikling af faget, da der ikke har været iværksat kommunale tiltag ma lrettet faget. Enkelte skoler er udfordret især pa mellemtrinnet og det forventes, at disse skoler har fokus pa dette fremadrettet Skoleniveau mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Skoleniveau mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Dansk Matematik klasse Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ja - 4.klasse Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej 6. klasse Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej 8. klasse Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej 3. klasse Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Ja 6.klasse Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Dansk Matematik klasse Nej Ja* Nej Nej Nej Ja Nej Ja* Nej Ja Nej Ja Nej Nej 4.klasse Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej 6. klasse Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej 8. klasse Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej 3. klasse Nej Nej* Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Ja Nej Nej 6.klasse Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Ja Nej Nej - * Skolens resultater er signifikant bedre end den socioøkonomiske reference, dvs. at skolens resultater er signifikant bedre end skoler med et sammenligneligt elevgrundlag. Side 12

15 KVALITETSRAPPORT Figuren viser, at andelen af skoler, som opfylder de nationale ma lsætninger om, at 80 % af eleverne er bedre til at læse og regne i de nationale test, er steget i forhold til sidste a r. Mange skoler opfylder ma let om de 80 % gode elever til dansk, læsning og matematik, selvom vi kommunalt ikke opfylder dette ma l. Skolernes betingelser for at na de ønskede resultater er meget forskelligartede. De nationale ma l tager ikke højde for, at kommunernes og skolernes elevgrundlag er forskelligartede, eller at forudsætningerne for at na ma lene er forskellige. Det er vigtigt at medtænke skolernes socioøkonomiske reference i vurderingen af skolernes resultater for pa denne ma de at tage højde for de forskellige betingelser, skolerne har for at na de nationale ma l. Skolecenter Jetsmark og Trekronerskolen har sa ledes resultater, som er signifikant bedre end forventet i forhold til elevgrundlaget. Skolecenter Jetsmark na r ikke ma let i matematik pa 6. klassetrin, men deres resultat er alligevel signifikant bedre end forventet i forhold til elevgrundlaget Kommuneniveau - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Jammerbugt Side 13

16 KVALITETSRAPPORT Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Jammerbugt Intensionen i reformen er, at alle elever skal blive sa dygtige, som de kan. Man ønsker derfor, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige a r for a r. Resultaterne sidste a r viste, at Jammerbugt Kommune placerede sig under landsgennemsnittet for 2. og 4. klasse, men over gennemsnittet for 6. og 8. klasse. Pa 8. klassetrin placerede Jammerbugt sig markant over gennemsnittet. I a r viser resultaterne, at der har været en negativ progression pa alle klassetrin i dansk, mens der har været en positiv progression i matematik. Selv om andelen af gode læsere er steget pa 2. og 6. klassetrin, kan det ses, at denne stigning ikke har medført, at der er blevet en større andel af de allerdygtigste elever tværtimod. Jammerbugt Kommune placerer sig under landsgennemsnittet pa samtlige klassetrin bortset fra 6. klasse. Dette medfører naturligvis, at der skal fokus pa dette i skolernes arbejde: Hvordan sikrer vi at udfordre de dygtigste elever, sa de også bliver lige sa dygtige, som de kan? I matematik lykkes det for skolerne at øge andelen af de allerdygtigste, samtidig med at andelen af elever der er gode til matematik øges. Jammerbugt Kommune placerer sig dog under landsgennemsnittet for 6. klassetrin, mens Jammerbugt Kommune er over landsgennemsnittet for 3. klasse. Side 14

17 Saltum Skole Nørhalne Skole Gjøl Skole Fjerritslev Skole Brovst Skole Biersted Skole Kommunen Aabybro Skole Ørebroskolen Trekronerskolen Thorup Klim Skole Skovsgård Tranum Skole Skolecenter Jetsmark KVALITETSRAPPORT Skoleniveau Andelen af de allerdygtigste skal stige år for år Skoleniveau Andelen af de allerdygtigste skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste skal stige år for år klasse Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ingen Nej 4.klasse Nej Ja Nej Ingen Nej Ingen Ingen Ja Ja Ja Ja Ja 6. klasse Ingen Ingen Ingen Ja Ja Ja Ingen Nej Nej Nej Ja Nej - Dansk Matematik 8. klasse Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej 3. klasse Ingen Ja Ingen Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja 6.klasse Ja Ingen Ingen Ja Nej Ja Ingen Ingen Nej Ja Ja Ja Andelen af de allerdygtigste skal stige år for år klasse Nej Nej Ingen Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej 4.klasse Ja Ja Ja Nej Nej Ingen Ja Ja Ingen Ja Ja Nej Ja Ingen 6. klasse Ingen Nej Ja Nej Nej Ingen Nej Ingen Nej Ingen Ja Nej Ja Nej Dansk Matematik 8. klasse Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nej 3. klasse Ja Ja Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja 6.klasse Ja Ingen Ingen Ingen Nej Ingen Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ingen Ja Side 15

18 KVALITETSRAPPORT Tabellen viser, at skolerne i dansk, læsning har svært ved at opfylde denne ma lsætning. Hvor der sidste a r var en positiv udvikling, ses der i a r en negativ udvikling. Dataene viser sa ledes, at skolerne har svært ved at øge andelen hvert a r. I matematik ses derimod en mere stabil udvikling i andelen, specielt for indskolingen. Sammenfatning Resultaterne viser, at der er behov for et fokus pa undervisningsdifferentiering pa skolerne i dansk. Dette fokus skal være pa, hvordan man sikrer, at man udfordrer de allerdygtigste elever, sa de bliver sa dygtige, som de kan. I matematik har skolerne været dygtigere til at løfte andelen af de allerdygtigste elever, samtidig med at de har øget andelen af de elever, som er gode til matematik. Undervisningsdifferentieringen er lykkes bedre i dette fag. I matematiknetværket kunne man med fordel sætte fokus pa erfaringsudveksling af, hvordan de skoler, hvor det er lykkes, har grebet opgaven an Kommuneniveau - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år I lighed med det forega ende ma l er der med reformen ogsa kommet fokus pa at løfte de elever, som opna r de da rligste resultater i dansk, læsning og matematik. Dette naturligvis for at indfri intensionen om, at alle elever skal blive sa dygtige, som de kan Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test, uanset deres sociale baggrund, skal reduceres år for år, dansk, læsning Side 16

19 KVALITETSRAPPORT Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test, uanset deres sociale baggrund, skal reduceres år for år, matematik Pa graferne ses det, at der er sket en positiv progression i dansk for 2. og 6. klassetrin, mens 4. klassetrin er uændret, og der desværre er en negativ progression for 8. klassetrin. Jammerbugt Kommune er under landsgennemsnittet for klassetrinene 4. og 6. klasse. I matematik har der været en positiv udvikling pa begge klassetrin, og Jammerbugt Kommune er ligeledes under landsgennemsnittet pa begge klassetrin. Dette ma siges at være en meget flot udvikling. Sammenfattende kan det konkluderes, at man forma r at løfte de svageste elever, men at der er behov for et større fokus pa at udfordre de dygtigste elever. Side 17

20 Saltum Skole Nørhalne Skole Gjøl Skole Fjerritslev Skole Brovst Skole Biersted Skole Kommunen Aabybro Skole Ørebroskolen Trekronerskolen Thorup Klim Skole Skovsgård Tranum Skole Skolecenter Jetsmark KVALITETSRAPPORT Skoleniveau Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test, uanset deres sociale baggrund, skal reduceres år for år Skoleniveau Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test, uanset deres sociale baggrund, skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test, uanset deres sociale baggrund, skal reduceres år for år klasse Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja 4.klasse Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja 6. klasse Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Dansk 8. klasse Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej 3. klasse Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Matematik 6.klasse Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ingen Ja Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test, uanset deres sociale baggrund, skal reduceres år for år klasse Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ingen Ingen Nej Ja Ingen Ja Nej Ja 4.klasse Ja Ja Ja Nej Ingen Nej Nej Ingen Ingen Ja Nej Ja Ja Ingen 6. klasse Ja Ja Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Nej Ja Dansk 8. klasse Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej 3. klasse Nej Ingen Ja Ja Nej Ingen Nej Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Matematik 6.klasse Ingen Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Ingen Nej Ja Nej Ja Side 18

21 KVALITETSRAPPORT Ud fra tabellen ses det, at det generelt er lykkes skolerne at løfte de svageste elever bortset fra pa 8. klassetrin. Her ses en negativ udvikling. I matematik har langt de fleste skoler forma et at reducere andelen af elever med da rlige resultater pa begge klassetrin Kort sammenfatning og vurdering af de enkelte skolers resultater Pa baggrund af de viste resultater og data om skolernes progression i fagene følger en kort sammenfatning og vurdering af de enkelte skolers resultater. I vurderingen er det væsentligt at være opmærksom pa de usikkerheder, der er forbundet med at tolke pa resultater for skoler med lave klassekvotienter og fa elever pr. a rgang, da resultaterne vises i procent Biersted Skole Biersted Skole har oplevet en negativ udvikling i dansk. Skolen opfylder ikke ma let om de 80 % gode læsere pa nogen klassetrin, og kun pa 6. klassetrin opleves der en positiv progression af andelen af gode læsere. Samtidig ses en negativ udvikling i andelen af de allerdygtigste læsere samt i andelen af elever med da rlige resultater pa 2., 6. og 8. klassetrin. Pa 4. klassetrin har der til gengæld været en positiv udvikling i ba de andelen af de allerdygtigste samt i reduktionen af elever med da rlige resultater. I matematik er der en positiv udvikling. Skolen opfylder ma let om 80 % gode til matematik i 6. klasse, og der ses en positiv udvikling pa begge klassetrin. Pa samme vis har der været en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste pa 3. klassetrin (ingen progression pa 6. klassetrin) samt i reduktionen af de svageste elever Brovst Skole Pa Brovst Skole opfylder man ikke ma lsætningen om 80 % gode læsere pa 2., 4., og 6. klassetrin, men ma lsætningen er opfyldt pa 8. klassetrin. Der ses dog en positiv udvikling pa alle klassetrin, bortset fra i indskolingen. I indskolingen er andelen af de allerdygtigste faldet, og samtidig er andelen af elever med da rlige resultater steget. Pa de øvrige klassetrin ses der en positiv udvikling pa begge parametre. I matematik opfylder man heller ikke ma lsætningen om de 80 % af eleverne, som skal være gode til at regne. Her ses en positiv udvikling i 3. klasse, mens der ingen progression er pa 6. klassetrin. Til gengæld ses en positiv progression i ba de andelen af de allerdygtigste samt en reduktion af andelen af elever med da rlige resultater pa ba de 3. og 6. klassetrin Fjerritslev Skole Skolen opfylder ma let om 80 % gode læsere pa 2. og 6. klassetrin. Pa 4. og 8. klassetrin har man derimod oplevet en negativ progression, mens progression er positiv pa 2. og 6. klassetrin. I andelen af de allerdygtigste ses en positiv progression pa 6. og 8. klassetrin, mens der ingen progression er pa 4. klassetrin og en negativ progression pa 2. klassetrin. Andelen af elever med da rlige resultater er faldet pa 2. og 6. klassetrin, mens den er steget pa 4. og 8. klassetrin. I matematik opfylder man ikke ma lsætningen om de 80 % gode elever, til gengæld ses en god udvikling pa ba de 3. og 6. klassetrin. Denne gode udvikling ses ogsa i forhold til de 2 øvrige ma l: at andelen af de Side 19

22 KVALITETSRAPPORT allerdygtigste skal stige, og at andelen af elever med da rlige resultater skal reduceres. Alt i alt er der en god udvikling i matematik Gjøl Skole I dansk opfylder skolen ikke ma lsætningen om 80 % gode læsere pa nogen klassetrin. Samtidig ses der en negativ udvikling i andelen pa ba de 2. og 6. klassetrin, mens der ingen udvikling har været pa 4. klassetrin. Samtidig har der været en negativ udvikling af andelen af de allerdygtigste pa 6. klassetrin samt i andelen af elever med da rlige resultater pa 4. og 6. klassetrin. Gjøl Skole oplever kun en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste pa 2. og 4. klassetrin samt en reduktion i andelen af elever med da rlige resultater i 2. klasse. I matematik har udviklingen været bedre. Skolen opfylder ikke ma lsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til matematik, men der har været en positiv progression i andelen pa 3. klassetrin. Samtidig har der været en positiv udvikling pa begge klassetrin ved de 2 øvrige ma l: andelen af de allerdygtigste samt reduktion af elever med da rlige resultater Nørhalne Skole Nørhalne Skole opfylder ma lene om 80 % gode læsere pa 2. og 4. klassetrin. Der har samtidig været en positiv progression pa disse to klassetrin. Pa 6. klassetrin ses en negativ progression i andelen. Samtidig har der været en negativ udvikling pa 2. klassetrin i ba de andelen af de allerdygtigste og i andelen af elever med da rlige resultater. Til gengæld ses en positiv progression i andelen af de allerdygtigste pa 4. klassetrin og en reduktion af elever med da rlige resultater pa 4. og 6. klassetrin. Generelt har der været en god udvikling i dansk. Nørhalne Skole har oplevet en god udvikling i matematik. Den opfylder sa ledes ma let om 80 % gode elever i ba de 3. og 6. klasse. Samtidig har man forma et at løfte andelen af de allerdygtigste pa 6. klassetrin samt reducere andelen af elever med da rlige resultater pa ba de 3. og 6. klassetrin. Alt i alt ses en god udvikling i faget Saltum Skole Saltum Skole opfylder ma let om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse i 2. klasse. Pa de øvrige klassetrin na s ma let ikke. Der ses dog en positiv progression i andelen pa 2. og 4. klassetrin, men en negativ progression pa 6. og 8. klassetrin. I andelen af de allerdygtigste har der været en negativ progression pa alle klassetrin, bortset fra 4. klasse. Andelen af elever med da rlige resultatet er øget pa 6. og 8. klassetrin, mens det er lykkes at reducere andelen pa 2. og 4. klassetrin. Der har sa ledes været en god udvikling pa 2. og 4. klassetrin og en negativ udvikling pa 6. og 8. klassetrin i faget. I matematik opfylder Saltum Skole ma lsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til matematik for 3. klassetrin. Der har været en god udvikling for begge klassetrin. Samtidig har man opfyldt ba de ma let om at andelen af de allerdygtigste skal øges, og at andelen af elever med da rlige resultater skal reduceres for begge klassetrin. Der ses hermed en god udvikling i faget pa Saltum Skole. Side 20

23 KVALITETSRAPPORT Skolecenter Jetsmark I dansk opfylder skolen 80 %-ma lsætningen for 2. klassetrin. Resultatet er tilmed signifikant bedre end forventet i forhold til den socioøkonomiske reference. Ma lsætningen opfyldes ikke pa de øvrige klassetrin. Der ses samtidig en negativ udvikling for 6. og 8. klassetrin i andelen, mens der ingen progression er for 4. klassetrin. Andelen af de allerdygtigste er faldet for 2. og 6. klassetrin, mens den er steget for 4. og 8. klasse. Samtidig er andelen af elever med da rlige resultater faldet pa alle klassetrin pa nær 8. klasse. Skolecenter Jetsmark opfylder ikke 80 %-ma lsætningen for matematik pa nogen af klassetrinene, men der ses en positiv udvikling. I 3. klasse er skolens resultat signifikant bedre end forventet i forhold til den socioøkonomiske reference. Andelen af de allerdygtigste er øget i 3. klasse, mens der ingen progression har været for 6. klassetrin. Andelen af elever med da rlige resultater er uændret i 3. klasse, mens den er steget i 6. klasse. Det er sa ledes lykkes for Skolecenter Jetsmark at løfte eleverne mere end forventet i forhold til den socioøkonomiske reference pa 2. klassetrin dansk, læsning 2. klasse og 3. klasse matematik, hvilket er meget flot Skovsgård Tranum Skole Skolen har generelt oplevet en negativ udvikling i dansk Der ses sa ledes kun en positiv udvikling i andelen af gode læsere pa 2. klassetrin, og skolen opfylder ikke ma lsætningen om 80 % gode læsere pa nogen af klassetrinene. Andelen af de allerdygtigste elever er faldet pa alle klassetrin. Andelen af elever med da rlige resultater er reduceret pa 2. og 6. klassetrin, mens den er øget pa 4. og 8. klassetrin. I matematik ses der en god udvikling. Skolen opfylder ikke 80 %-ma lsætningen pa hverken 3. eller 6. klassetrin, men der ses en positiv progression i andelen pa begge klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever er uændret. Med hensyn til andelen af elever med da rlige resultater er denne steget for 6. klasse, men reduceret for 3. klasse Thorup Klim Skole I 2. klasse opfylder skolen ma let om 80 % gode læsere, det gør man ikke pa de øvrige klassetrin. Der har været en positiv progression pa 2. klassetrin, men en negativ progression i andelen af gode læsere pa 4. og 6. klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever er faldet pa 2. klassetrin og uændret pa 4. og 6. klassetrin. Progression i andelen af elever med da rlige resultater er positiv for 2. klasse, men negativ for 4. og 6. klassetrin. Der ses altsa en positiv udvikling i faget pa 2. klassetrin, men en negativ udvikling for de øvrige klassetrin. I matematik har der været en negativ udvikling. Skolen opfylder ikke 80 %-ma lsætningen og progressionen har været negativ for begge klassetrin. Samtidig er andelen af de allerdygtigste elever uændret, det samme er andelen af elever med da rlige resultater i 3. klasse, mens den er negativ pa 6. klassetrin Trekronerskolen Trekronerskolen opfylder ma let om, at 80 % af eleverne skal være gode læsere pa 2. og 4. klassetrin. I 2. klasse er resultatet signifikant bedre end forventet i forhold til den socioøkonomiske faktor. Det ses samtidigt, at der har været en positiv udvikling pa 2. og 4. klassetrin, mens der er en negativ progression i Side 21

24 KVALITETSRAPPORT andelen pa 6. klassetrin. Andelen af de allerdygtigste læsere er steget pa 4. klassetrin, uændret pa 2. klassetrin og faldet pa 6. klassetrin. Andelen af elever med da rlige resultater er uændret pa 2. og 4. klassetrin. Pa 2. klassetrin har man for 2. a r i træk ingen elever i denne kategori. Pa 6. klassetrin er andelen steget. Alt i alt ses en god udvikling i faget, dog ikke for 6. klassetrin. Skolen har et meget flot fagligt niveau i dansk. I matematik opfylder skolen ogsa 80 %-ma lsætningen for begge klassetrin, og der ses samtidig en positiv progression i ba de 3. og 6. klasse. Andelen af de allerdygtigste er faldet pa 3. klassetrin, men er øget pa 6. klassetrin. Andelen af elever med da rlige resultater er øget pa 6. klassetrin, men reduceret pa 3. klassetrin Ørebroskolen Skolen har haft en flot udvikling i dansk. Den opfylder sa ledes ma let om, at 80 % af eleverne er gode til at læse pa alle klassetrin. Samtidig ses en positiv progression pa alle klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever er faldet pa 2. klassetrin, øget pa 4. klassetrin og uændret pa 6. klassetrin. Endelig er andelen af elever med da rlige resultater reduceret pa alle klassetrin. I matematik ses ogsa en god udvikling. Ogsa i dette fag opfylder skolen ma lsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at regne pa begge klassetrin. Og der har været en positiv progression pa begge klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever er faldet pa 6. klassetrin, men steget pa 3. klassetrin. Endelig er andelen af elever med da rlige resultater steget pa 3. klassetrin og uændret pa 6. klassetrin skolen har ingen elever i denne kategori pa dette klassetrin Aabybro Skole Aabybro Skole opfylder ma lsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse for alle klassetrin, bortset fra pa 4. klassetrin. Der har været en positiv progression pa alle klassetrin. Andelen af de allerdygtigste er faldet pa alle klassetrin, mens det omvendt er lykkes at reducere andelen af elever med da rlige resultater pa alle klassetrin. Skolen har haft en meget flot udvikling i faget, man mangler blot at øge andelen af de allerdygtigste. I matematik ses en endnu bedre udvikling. Ogsa i dette fag opfylder man ma let om, at 80 % af elever skal være gode til at regne, og der ses ogsa en positiv progression pa alle klassetrin. Andelen af de allerdygtigste er øget i 3. klasse, men faldet i 6. klasse. Samtidig er andelen af elever med da rlige resultater reduceret pa alle klassetrin. Sammenfatning Ud fra det ovensta ende kan man udlede, at der er store forskelle mellem skolernes resultater. Det være sig ba de skolerne imellem, men ogsa fagene imellem pa den enkelte skole. Generelt ses der en positiv udvikling, hvor især fremgangen i matematik skal fremhæves. Enkelte skoler har udfordringer, især i dansk, som det kræver, at de forholder sig til. Løsningerne skal findes pa den enkelte skole gennem en analyse af data og den nuværende pædagogiske praksis og ledelse. Analysen skal have til hensigt at finde frem til de faktorer, der opretholder de udfordringer, lærerne sta r overfor. Side 22

25 KVALITETSRAPPORT Samtidig ses det, at der er behov for et langt større fokus pa undervisningsdifferentiering for herved at blive i stand til at udfordre de dygtigste elever, men ogsa løfte de svageste. Sammenfattende har der været en god udvikling i skolernes præstationer og progression i skolea ret /. 4.2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse, Jammerbugt Note : Andelen indeholder både almenklasser og specialklasser. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse, er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve, samt elever der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Det ses af grafen, at Jammerbugt Kommune placerer sig under landsgennemsnittet, men at andelen er steget fra 2013/. Samtidig ses det ogsa, at der har været et stort fald i andelen fra skolea r 2012/2013 til skolea r /. Man kan ikke ud fra grafen se, hvor mange elever, der ikke ga r op til eksamen i dansk og matematik. Det er vigtigt ikke mindst i lyset af EUD-reformen at eleverne ga r til eksamen. Generelt er Jammerbugt Kommune udfordret pa dette parameter, da ma let er, at flest mulige elever opna r karakteren 2 i ba de dansk og matematik, og det betyder, at de som minimum skal ga til eksamen i disse fag. Side 23

26 KVALITETSRAPPORT Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse, Jammerbugt Grafen viser, at der er store forskelle skolerne imellem. 3 skoler er pa eller over landsgennemsnittet, mens de resterende er under landsgennemsnittet Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Jammerbugt Note 1: Andelen indeholder både almen- og specialområdet. Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Side 24

27 KVALITETSRAPPORT Grafen viser, at karaktergennemsnittet er steget. Jammerbugt Kommune placerer sig lige under landsgennemsnittet Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Jammerbugt Grafen viser, at der er forskelle mellem fagene. Jammerbugt Kommune placerer sig under landsgennemsnittet i engelsk og dansk, pa landsgennemsnittet i matematik og over landsgennemsnittet i fysik/kemi Udvikling i karaktergennemsnit i bunde prøvefag, pr. fag, 9. klasse, Jammerbugt Dansk Engelsk Fysik/Kemi Matematik Kommunen 2012/2013 6,4 6,9 7,1 6,4 Kommunen 2013/ 6,4 7,5 6,4 6,2 Kommunen / 6,8 7,3 7 7 Tabellen viser, at der i perioden 2012/2013 til / har været en lille tilbagegang i fysik/kemi, mens der har været en god udvikling for de øvrige fag Udvikling i karaktergennemsnit i bundne prøvefag, på køn, 9. klasse, Jammerbugt Drenge Piger Kommunen 2012/2013 6,2 6,7 Kommunen 2013/ 6,3 6,8 Kommunen / 6,3 7,5 Tabellen viser, at der i reformens første a r er sket en stor forskydning mellem karaktergennemsnittet mellem kønnene. Pigerne ser ud til at være dem, som har haft størst læringsudbytte af reformen. Side 25

28 KVALITETSRAPPORT Ser vi pa data pa skoleniveau, viser de, at der er store forskelle skolerne imellem Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse, Jammerbugt, / Grafen viser, at der pa Fjerritslev Skole er en forskel pa 2,4 point mellem pigerne og drengenes karaktergennemsnit, mens der pa Skolecenter Jetsmark ingen forskel er. Dette er et forhold, vi skal være opmærksomme og undersøgende pa. Side 26

29 KVALITETSRAPPORT 4.3 KARAKTERER I FORHOLD TIL DEN SOCIOØKONOMISKE REFERENCE Karakterer ved de bundne prøver i forhold til den socioøkonomiske reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Jammerbugt Skoleår Skoleår Skoleår / 2013/ 2012/2013 Skole Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Biersted Skole 7,3 7,0 0,3 6,7 6,3 0,4 7,0 6,9 0,1 Brovst Skole 6,7 6,8-0,1 6,4 6,3 0,1 6,7 6,4 0,3 Fjerritslev Skole 6,9 6,8 0,1 6,5 6,4 0,1 5,8 6,3-0,5* Saltum Skole 6,5 6,3 0,2 6,5 6,1 0,4 6,6 6,3 0,3 Skolecenter Jetsmark Skovsgård Tranum skole 5,7 5,9-0,2 6,2 5,9 0,3 6,3 6,1 0,2 7,3 6,8 0,5 6,2 6,3-0,1 7,2 6,7 0,5 Aabybro Skole 8,1 7,5 0,6* 7,3 6,9 0,4 6,5 6,4 0,1 Tabellen viser, at 2 skoler Brovst og Skolecenter Jetsmark har klaret sig da rligere end forventet i forhold til elevgrundlaget og dermed den socioøkonomiske profil, men at forskellen ikke er statistisk signifikant. Til gengæld har Aabybro Skole klaret sig signifikant bedre end forventet. For de enkelte skolers resultater henvises til bilag ANDEL ELEVER MED MINDST 2 I BÅDE DANSK OG MATEMATIK Indikatoren Andel elever med mindst 2 i ba de dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse a rgangen fra et givet skolea r, der fik mindst 2 i gennemsnit i ba de dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op pa folkeskolereformens ma lsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit pa mindst 2 i ba de dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op pa, hvor stor en andel af eleverne der kan pa begynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Side 27

30 KVALITETSRAPPORT Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Jammerbugt Grafen viser, at der har været en positiv progression i andelen af elever med mindst 2 i ba de dansk og matematik. Denne udvikling er vigtig, ikke mindst i lyset af EUD-reformen, hvor adgangskravet er karakteren 2 i ba de dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Jammerbugt Grafen viser, at der er relativ store forskelle skolerne imellem. 3 skoler placerer sig over landsgennemsnittet Aabybro Skole, Saltum Skole og Biersted Skole. De øvrige er under landsgennemsnittet, og Brovst Skole har den mindste andel pa 86,8% af eleverne med mindst 2 i ba de dansk og matematik. Side 28

31 KVALITETSRAPPORT Sammenfatning Jammerbugt Kommune har haft en positiv udvikling i karaktergennemsnittet af de bunde prøvefag over en 3-a rig periode. Denne udvikling ses ogsa i forhold til den socioøkonomiske reference. Udvikling har været mest positiv i faget matematik. Der har ogsa været en positiv progression i andelen af elever med mindst 2 i ba de dansk og matematik. Jammerbugt Kommune er dog fortsat under landsniveau. Der ses endvidere en stor forskel mellem kønnenes karaktergennemsnit. Forskellen er pa 1,2 point. Side 29

32 KVALITETSRAPPORT 5 Trivsel Et af de 3 overordnede ma l for folkeskolereformen er, at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Trivselsundersøgelsen er et dialog- og styringsredskab for skolerne, forvaltningen og politikerne, der skal ma lrette arbejdet frem til dette ma l. Undersøgelsen udføres a rligt i henhold til Undervisningsministeriets retningslinjer. Trivselsundersøgelsen er en repræsentativ undersøgelse af trivsel hos elever i folkeskolen pa klassetrin. Undersøgelsen er lavet, sa resultaterne kan anskues pa landsniveau, kommuneniveau og skoleniveau. Det fremga r af Undervisningsministeriets forma lsbeskrivelse, at trivselsundersøgelsen: ( ) giver mulighed for at evaluere på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For den enkelte skole kan trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljøet på skolerne som helhed og i den enkelte klasse. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området (Uddannelsesstatistik.dk 9/11 ). Undersøgelsen er baseret pa spørgeskemaer og resultaterne udtrykker derfor et øjebliksbillede. Øjebliksbilledet beskriver elevernes trivsel her-og-nu ud fra kategorierne: Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden. Pa mellemtrinnet og i udskolingen (4. 9. kl.) fa r eleverne 40 spørgsma l, og i indskolingen (0. 3. kl.) fa r eleverne 20 mere enkle spørgsma l. Indikatorerne beregnes kun for eleverne pa 4. til 9. klassetrin. Udvalgte resultater fra trivselsundersøgelsen blandt 0. til 3. klassetrin kan ses i bilag 3. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene pa spørgsma lene. Gennemsnittet ga r fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. I det følgende gennemga s resultaterne først pa kommuneniveau og siden pa skoleniveau. Side 30

33 KVALITETSRAPPORT Elevernes trivsel skal øges Trivsel, gennemsnit pr. indikator, klassetrin - Jammerbugt, / Det fremga r af figur , at trivslen blandt eleverne pa 4. til 9. klassetrin i Jammerbugt Kommunes samlede skolevæsen er pa niveau med landsgennemsnittet pa samtlige indikatorer. Det ses videre, at Støtte og inspiration i undervisningen ba de i Jammerbugt Kommune og pa landsplan er den dimension af trivslen, hvor eleverne scorer lavest (3,3), mens den sociale dimension scorer højest (4,1) Social trivsel, gennemsnit pr klassetrin, klassetrin - Jammerbugt, / Side 31

34 KVALITETSRAPPORT Faglig trivsel, gennemsnit pr. klassetrin, klassetrin - Jammerbugt, / Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr. klassetrin, klassetrin - Jammerbugt, / Side 32

35 KVALITETSRAPPORT Ro og orden, gennemsnit pr. klassetrin, klassetrin - Jammerbugt, / I figurerne til betragtes elevernes trivsel pa tværs af klassetrin. Det ses heraf, at udskolingseleverne generelt giver udtryk for lavere trivsel end mellemskoleeleverne. Dette ses tydeligst pa dimensionen Støtte og inspiration i undervisningen, hvor de ældste elever tenderer til at score lavere end de yngre jf. figur Det fremga r af undersøgelsen, at det især er drengene pa de ældste klassetrin, der søger mere støtte og inspiration. Ovensta ende figur viser trivslen pa tværs af klassetrin udtrykt pa den dimension, der vedrør Ro og orden. Det ses af figuren, at særligt 7. klassetrin i Jammerbugt Kommune scorer lavere end landsgennemsnittet pa denne dimension. Undersøgelsen viser desuden, at det ba de er gældende for drenge og piger pa det 7. klassetrin, at de savner ro og orden i skoledagen. En mulig forklaring kan være, at det netop er i 7. klasse, at eleverne samles i nye klasser pa overbygningsskolerne. Side 33

36 KVALITETSRAPPORT 6 Inklusion Der er et nationalt krav til kommunerne om, at andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges. Ma lsætningen er, at 96 % af elever i er inkluderet i den almene undervisning. Samtidig skal andelen af elever, der fa r 2 eller derunder i dansk og matematik, reduceres. I 2011 besluttede man i Jammerbugt Kommune politisk en udlægning af den specialpædagogiske ressource. Begrundelsen var, at der skulle være et økonomisk incitament for skolerne for at inkludere flere elever i den almene undervisning, samt at de sparede ressourcer skulle komme almenomra det til gode, men ressourcerne skulle først og fremmest anvendes til at løfte inklusionsopgaven. Inklusionsbestræbelsen er et centralt element i skolepolitikken, i forsta elsen at fa skabt læringsfællesskaber i klassen/børnegruppen. Udfordringen besta r i at fa skabt grundlag for alles adgang og aktive deltagelse i fælleskabet. Der pa hviler forvaltningen og skolerne en stor opgave i at sikre, at eleverne ogsa reelt er inkluderet. I sidste a rs kvalitetsrapport vurderede forvaltningen følgende: Jammerbugt Kommune placerer sig under landsgennemsnittet for inklusion. Der ses dog en positiv udvikling. Samtidig er der grund til at tro, at Jammerbugt Kommune bliver i stand til at leve op til målsætningen om, at 96 % af eleverne er inkluderet i den almene undervisning i, da 41 elever af de 245 elever, der i 2013/ modtog specialundervisning går i 10. klasse (Kvalitetsrapport, Jammerbugt Kommune, ). Denne vurdering har vist sig at være forkert. Det er kun lykkes at hæve andelen af inkluderede elever med 0,2 %-point. Dette skyldes, at inklusionsandelen er faldet markant for de elever, der i skolea ret 2013/ gik i henholdsvis 2. og 9. klasse Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Det ses, at der pa landsplan er en lille positiv udvikling i inklusionsgraden. Pa landsplan opna r man ikke ma let om en inklusionsgrad pa 96%. Side 34

37 KVALITETSRAPPORT Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Jammerbugt (institutionskommune) Jammerbugt Kommune ligger over landsgennemsnittet, men opfylder heller ikke ma let om en inklusionsgrad pa 96%. Der har været en lille stigning pa 0,2 %-point. Denne stigning er mindre end forventet Antal elever, der modtager specialundervisning, Jammerbugt Side 35

38 KVALITETSRAPPORT Antal elever, der modtager specialundervisning pr. institutionstype og køn, Jammerbugt Ud fra grafen ses det, at den overvejende del af de ekskluderede elever er drenge. Sammenholdes det med de nedensta ende grafer, hvor antallet af ekskludere elever pr. klassetrin vises, ses det, at der sker en stigning i antallet af piger i udskolingen. Specialskoler er specialtilbud i regionsregi. Side 36

39 KVALITETSRAPPORT Udvikling i antallet af inkluderede elever For at understøtte inklusionsprocessen er det vigtigt at have viden om, hvilke klassetrin elever ekskluderes pa. For at fa den nødvendige viden har forvaltningen valgt at se nærmere pa udviklingen de 2 seneste a r. Pa denne vis fa r man viden om, hvordan udviklingen har været pa de enkelte a rgange Antal elever, der modtager specialundervisning pr. klassetrin og køn, Jammerbugt, Side 37

40 KVALITETSRAPPORT Antal elever, der modtager specialundervisning pr. klassetrin og køn, Jammerbugt, Det ses ud af graferne, at der sker en stor grad af eksklusion pa henholdsvis 2. og 9 klassetrin (2013/), hvor der i var 14 elever i 2. klasse, der gik i specialklasse, er der blevet yderligere 10 elever ekskluderet pa denne a rgang, sa tallet er i / pa 24 elever Udvikling af eksklusion inden for samme årgang årgang Skoleår / Skoleår /2016 Side 38

41 KVALITETSRAPPORT Sammenfatning Tallene gør, at vi som skolevæsen skal være undersøgende pa, hvorfor antallet af piger, som ekskluderes stiger i udskolingen, samt hvilke faktorer gør, at andelen af drenge er betydeligt større end piger. Samtidig undrer, især den store stigning i antallet af ekskluderede elever fra 9. til 10. klassetrin. Det ses endvidere, at ba de pa landsplan og i Jammerbugt Kommune er udviklingen beskeden igennem de seneste 3 a r. Side 39

42 KVALITETSRAPPORT 7 Kompetencedækning Fra nationalt niveau er der opstillet et ma l om fuld kompetencedækning i Dette gælder alle fag og pa alle klassetrin. Ma let om fuld kompetencedækning skal ske løbende. 85 % i % i % i 2020 Kompetencevurderingen hviler pa den enkelte skoleleder. Linjefag fra læreruddannelsen giver automatisk læreren undervisningskompetence, mens kompetencer svarende til undervisningskompetencer ikke er nærmere afgrænset. Na r vi ser pa elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag, er ma let med folkeskolereformen, at alle elever bliver sa dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op pa, om de na r deres læringsma l. En ma lrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at na disse ma l. I indeværende a r har Jammerbugt Kommune iværksat kompetenceudvikling i linjefagene dansk, indskoling og mellemtrin, samt ha ndværk og design. Der 24 lærere tilmeldt dansk og 28 lærere tilmeldt ha ndværk og design. I næste skolea r planlægges kompetenceudvikling i matematik, indskoling og mellemtrin, samt natur og teknik. Disse tiltag vil først kunne ses i kvalitetsrapporten for Side 40

43 KVALITETSRAPPORT Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Jammerbugt Kompetencedækningen er steget marginalt i perioden 2013/ til /. Det er dog et omra de, som har stor beva genhed pa ba de forvaltnings- og skoleniveau. Pa skoleniveau sker det gennem fagfordelingen, men ogsa ved nye ansættelser. Samtidig er der iværksat kompetenceudviklingsforløb i dansk samt ha ndværk og design. Endvidere dækker tallene over, at skolelederne er blevet mere kritiske i deres vurdering af, hvorna r de vurderer, at lærerne har linjefagslignende kompetencer. Det er tvivlsomt om Jammerbugt Kommune kommer til at opfylde ma let om 85% dækning i Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Jammerbugt Grafen viser, at der er store forskelle de enkelte klassetrin imellem. Andelen er stadig mindst i indskolingen og størst i udskolingen. Sammenfatning Jammerbugt Kommune har øget andelen af planlagte timer med linjefagsuddannede lærere med 0,3 procentpoint. Jammerbugt Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet. Side 41

44 KVALITETSRAPPORT 8 Overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelse Det er en national ma lsætning, at 95 % af en ungdomsa rgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i. For at opfylde den ambitiøse ma lsætning er det ikke nok at betragte ungdomsuddannelserne isoleret. Grundskolen og vejledningerne ba de UEA- og UU-vejledningen er vigtige aktører i bestræbelserne for at na ma let. I reformen er der en række tiltag, der har til forma l at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser, forudsætninger og øge deres motivation. Valgfag er gjort obligatorisk og er fremrykket til 7. klasse, der er mulighed for at oprette profil- og eliteklasser, og som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Eleverne skal i UEA udfordres pa deres uddannelsesvalg, og de skal opna et generelt samfundskendskab og en forsta else for arbejdsmarkedet. UEA skal endvidere sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. I tilgift er der iværksat en række nye tiltag pa vejledningsomra det. En uddannelsesplan introduceres i 8. klasse, sa elevens uddannelsesvalg i højere grad kan blive resultatet af grundige overvejelser. I uddannelsesplanen fremga r det, om eleverne er vurderet uddannelsesparate. De elever, som ikke vurderes uddannelsesparate, fa r vejledning og støtte af UUvejledningen. UU-vejledningen er dermed ændret, sa ressourcerne hovedsageligt anvendes pa de elever, der har mest behov for ra d og vejledning til at komme videre pa en ungdomsuddannelse. Endelig er der i EUDreformen et krav om, at der oprettes mindst en EUD10-klasse i kommunen. Disse klasser er ma lrettet elever, der er motiverede for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil. I Jammerbugt Kommune udbydes EUD10 i ba de Fjerritslev og Aabybro. Grundskolen har et stort ansvar for at gøre eleverne uddannelsesparate og i stand til at foretage de rigtige valg for deres fremtid i forhold til evner og interesser. Samtidig har ungdomsuddannelserne et ansvar for at eleverne fastholdes pa ungdomsuddannelserne. For at løfte opgaven kræves der et stort samarbejde og kendskab til hinandens omra der mellem grundskolerne og ungdomsuddannelserne. Side 42

45 KVALITETSRAPPORT Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, Jammerbugt Andel elever, der er er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn, Jammerbugt Det ses af graf at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse er steget ret markant i perioden 2012 fra 41,3% til 47,1%. Denne udvikling bevirker, at Jammerbugt Kommune nu placerer sig over landsgennemsnittet. Samtidig ses det af graf , at eleverne i Jammerbugt er mere tilbøjelige end i eleverne i resten af landet til at vælge de erhvervsfaglige uddannelser. Dette gælder ba de for drengene og for pigerne. Samtidig ses det, at Jammerbugt Kommune ogsa ligger over landsgennemsnittet for drenge, som vælger de gymnasiale uddannelser efter 9. klasse, mens pigerne ligger under landsgennemsnittet. Side 43

46 KVALITETSRAPPORT Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Jammerbugt Pa skoleniveau ses det, at der er store forskelle skolerne imellem. Dette hænger i nogen grad sammen med de geografiske traditioner, som der er, for at eleverne vælger at tage enten pa efter-/ungdomsskole i 10. klasse eller tage i 10. klasse. Det er ikke umiddelbart et succeskriterie, at en stor del af eleverne vælger en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det er først en succes i det øjeblik, at det lykkes at fastholde dem pa den valgte ungdomsuddannelse. Side 44