Skoleudviklingsplanen

Transkript

1 Skoleudviklingsplanen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udviklingsforhold 3

3 Indledning Trekronerskolen er en central del af et mindre lokalsamfund. Skolen har et tæt samarbejde med Trekroner Landsbycenter (hallen) og den lokale idrætsforening TIF98, som ogsa ligger fysisk forbundet med hinanden. Derudover har skolen et godt samarbejde med spejderne, der ogsa har lokaler tæt pa skolen. Skolen oplever en helt fantastisk forældreopbakning. Skolen indga r aktivt i arbejdet med skole- og landdistriktsudviklingen Liv i by og skole. Trekronerskolen besta r af en børnehave (pr. 4. januar børn), en SFO (pr. 4. januar børn) og en skoledel fra 0. kl. 6. kl. (pr. 4. januar elever) Trekronerskolen har en god og stabil økonomi ba de i institutionsdelen (Børnehaven og SFO en) og i skoledelen bl.a. pa grund af de udlagte specialpædagogiske midler. Skolen har for skolea ret 16/17 kun en elev, der er segregeret. Vores fokus i de kommende a r er at leve bedst muligt op til de 3 fordringer i skolereformen: udfordre alle elever, sa de bliver sa dygtige, de kan mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater øge elevernes trivsel Ligeledes har det vores fokus, at ovensta ende lykkes samtidig med, at vi med svingende elevtal i de kommende a r skaber en skolemodel, hvor vi blander eleverne pa tværs af alder fra skolea ret begyndende med de yngste a rgange. Side 1

4 Sammenfattende helhedsvurdering I dette afsnit opsummeres skolens resultater i forhold til de nationale, kommunale og lokale ma lsætninger. Opfølgning pa de nationale test: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Elever med gode resultater er de elever, som har opnået et af følgende resultater: God præstation, Rigtig god præstation eller Fremragende præstation. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o De allerdygtigste elever er de elever, som opnår resultatet Fremragende præstation. Andelen af elever med dårlige resultater ide nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. o Elever med dårlige resultater er de elever, som opnår et af følgende resultater: Mangelfuld præstation eller Ikke tilstrækkelig præstation Der hvor vi ikke lever op til ovensta ende er: Andelen af de allerdygtigste i dansk er faldet for 2. klasse Andelen af de allerdygtigste i matematik er faldet for 3. klasse Andelen af eleverne med da rlige resultater i dansk er steget for 4. klasse I samtlige nationale test scorer Trekronerskolen bedre end landsgennemsnittet. Trekronerskolen opfylder i alle nationale test på nær 6. klasse i dansk kravet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at regne og læse. Det er særligt tydeligt, at Trekronerskolen formår at få løftet elever med dårlige resultater klart bedre end landsgennemsnittet. Til gengæld er billedet lidt mere broget, når det kommer til at vi år for år skal sikre at andelen af de allerdygtigste elever skal stige. Det lykkedes ikke i dansk 2. og 6. klasse, samt i matematik 3. klasse. Side 2

5 Udviklingsforhold Forholdet der skal arbejdes med: 1: At opna et optimalt læringsmiljø i samtlige klasser Status: Hvor er vi nu? Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Na r vi læser trivselsma lingen ligger vi særdeles godt, men lærerne oplever alligevel, at vi har klasser, hvor vi ikke har optimal trivsel for alle elever med deraf da rligere mulighed for læring. Vi ønsker, at skabe optimal trivsel for alle elever, sa ledes at alle klasser pa Trekronerskolen er velfungerende. Kompetenceudvikling o Vi fortsætter kompetenceudviklingen i læringsteorien medieret læring, som er basen i vores pædagogiske arbejde 3 sessioner i fora ret 2016 har vi hyret en konsulent, som skal understøtte at de enkelte teams bliver dygtigere til at analysere grupper eller enkeltelevers trivsel og læring. o I eftera ret 2016 har vi hyret en konsulent i Cooperative Learning(CL) til at give 2 oplæg. CL er grundlæggende en betegnelse for aktiviteter, hvor elever samarbejder efter bestemte principper, samarbejdsmønstre og strukturer med henblik pa at øge læring og trivsel i klassen. o Vi afholder temamøder, hvor vi internt udveksler konkrete erfaringer med klasseledelse. Effektivisering af samarbejdet med PPR o Vi bruger PPR oftere og mere intenst, na r vi oplever situationer, hvor klasser eller enkeltelever ikke fungerer optimalt med henblik pa at fa en praksis, der er endnu mere hensigtmæssig. Ledelse tæt på o Ledelsen kobler sig helt tæt pa de klasser, hvor der er udfordringer, sa ledes at der er optimal ledelsesmæssig opbakning og fokus. Det gøres ved, Side 3

6 at der afholdes jævnlige møder, hvor vi drøfter, hvordan vi sammen kan skabe et bedre læringsmiljø. Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Vi som minimum fastholder den høje trivsel i trivselsma lingen, samt at vi oplever, det pædagogiske personale giver udtryk for, at alle klasser fungerer. Som en bonus ønsker vi, at der bliver mere overskud til, at lærerne kan have mere fokus pa de særligt dygtige elevers progression. Vi vil løbende i dialogen med det pædagogiske personale følge udviklingen, samt sammenholde de næste a rs trivselsma linger med dette a rs trivselsma ling. Side 4

7 Forholdet der skal arbejdes med: Forbedre de ældste elevers progression i læsning Status: Hvor er vi nu? Ma l: Hvilke ændringer ønsker vi at se pa kort sigt 1-2 a r? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? I ba de 2. og 4. klasse har vi stort set kun gode læsere og klarer os markant bedre end landsgennemsnittet, men i 6. klasse har vi kun læseresultater, der er lidt bedre end landsgennemsnittet. Tilsyneladende passer det udtryk, der er udbredt i dansklærerkredse ogsa pa Trekronerskolen: At na r eleverne har lært at læse, holder de op igen. Vi ønsker, at i løbet af de næste par a r, sa læser 80 % af vores elever godt i 6. klasse Kompetenceudvikling o I indeværende skolea r kompetenceløfter vi 2 dansklærere, hvilket vi forventer vil øge kvaliteten af undervisningen. Vi vil bruge kommende skolea r til at sprede den viden, de pa gældende lærere har opna et i resten af organisationen. Læsning derhjemme o Vi skal have formidlet til forældrene og eleverne i mellemgruppen at det er yderst vigtigt at vedblive med at læse Foredrag og/eller folder om læsning pa mellemtrinnet for forældrene, hvor det formidles at der skal læses mindst 15 minutter om dagen. Læsning på skolen o Vi sætter fokus pa at læse i de øvrige fag og ikke kun dansk. o Vi skal oftere læse i faglig fordybelse Test o Indførelse af testbatteri, sa alle elever testes hvert a r, sa ledes at den enkeltes elevs læring følges tættere. Side 5

8 o Opfølgning pa nationale test, sa ledes at ba de ledelsen og læsevejlederen er med til at understøtte det videre arbejde ud fra resultaterne af de nationale test. Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Det vil kunne aflæses i en positiv progression i resultaterne af de nationale tests. Vi vil løbende kortlægge, hvorledes det ga r med læsningen derhjemme ved, at lærerne er i dialog med eleverne om omfanget af læsning. Effekten dokumenteres gennem resultaterne i de nationale test. Forholdet der skal arbejdes med: Ny skolemodel Side 6

9 Status: Mål: Trekronerskolen har i mange a r haft et stabilt elevtal, der har givet fornuftige klassestørrelser. I de kommende a r vil elevtallet være faldende og svinge en del fra a r til a r. Nogle a rgange er sa sma, at det fagligt og relationelt er nødvendigt at organisere skolen anderledes end 1 lærer 1 klasse.pa nuværende tidspunkt er vi enige om, at vi laver en ny indskolingsmodel, der om nogle a r vokser ind i mellemgruppen. Alle børn pa Trekroner skal have en tryg base med en primærvoksen Alle børn pa Trekroner skal have mulighed for at danne relationer At sikre at alle børn bliver sa dygtige som de kan At lave en model, der kan ha ndtere ovensta ende, selv om elevtallene svinger meget Side 7

10 Tiltag: Processuelt o At fa lavet en a ben proces, hvor forældre, skolebestyrelse og personale bliver inddraget. Ledelsen laver i løbet af december flere udkast til modeller for organisering af skolen. Efterfølgende møde med bestyrelse, forældre og personale, hvor vi finder frem til den model, vi ønsker. Hvilken model, vi vælger, forventes pa plads primo februar og 10 februar er personalet pa inspirationstur pa Ørslevkloster og Klim for at blive klogere pa udfordringerne og mulighederne i aldersblandingen Marts vil teamet, der skal indføre aldersblandingen, have en hel dag til konkret planlægning af indholdet. Herefter løbende tæt opfølgning fra ledelsen Didaktisk o Fra sommeren 2016 indfører vi aldersblandet indskoling, hvor følgende elementer indga r: Holddeling efter niveau, køn, interesser Flere pædagoger/lærere er sammen om en større gruppe børn Læring i varierende grupper o A r for a r vil aldersblandingen vokse op gennem skolen Tegn: Hvordan vil vi vide, na r ma lene er na et? At eleverne er i forskellige grupper i løbet af en periode, hvor der tages hensyn til deres interesser, køn og kompetenceniveau. Side 8

11 Evaluering: Eleverne i standardiserede test, samt nationale test har et højt fagligt niveau Eleverne og deres forældre giver udtryk for, at de trives i de aldersblandede grupper Løbende tæt opfølgning sammen med ledelsen Forholdet der skal arbejdes med: Samarbejde skole og børnehave - Spirerne Status: De seneste a r har vi forsøgt at skabe sa blid en overgang mellem børnehave og skole gennem førskolegruppen Spirerne. Vi har imidlertid ikke set det sa meget som et samarbejde - mere som en overlevering. Det vil vi nu ændre pa. Mål: At førskolegruppen langsomt bliver en naturlig del af skolen, sa børnenes læring og trivsel styrkes og støttes optimalt. Tiltag: At førskolegruppen er en del af 0. kl. en dag om ugen fra april til august. At førskolegruppen er med 0. og 1. kl. pa hyttetur i maj ma ned. Tegn: At førskolebørnene færdes hjemmevant og trygt i 0. kl. inden august. At Spirerne og 0. kl. udover de planlagte arrangementer laver andre aktiviteter sammen - for eksempel ture ud af huset. Side 9

12 Evaluering: I oktober ma ned hvert a r, hvor børnehavens personale, indskolingspersonalet og ledelsen i fællesskab drøfter om vi bevæger os i den rigtige retning. Side 10