Årsberetning. Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej Kastrup 1036 elever 45 klasser 23,02 i gennemsnitlig klassekvotient

Transkript

1 2015 Side 1 af 11 Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej Kastrup 1036 elever 45 klasser 23,02 i gennemsnitlig klassekvotient Skolebestyrelsen 14/15 Forældrevalgte: Formand: Danielle Hansen Næstformand: Tina Stege Lindstrøm Peter Hoffmann Nielsen Katja Erikstrup Dorit Wahl-Brink Søren Kudahl Sørensen Martin K Dybdal Medarbejderrepræsentanter: Vibeke Blohm Karina Kokholm Elevrepræsentanter: Hannah Beklar 9. m Natasha Hougaard 8. x Skoleledelse Karen Bille Karin Salling Jensen Ken Kuwashima Kommunalbestyrelsens repræsentant Heidi Ladegaard Kære Forældre Skolebestyrelsen fremlægger her sin årlige beretning for året 2014/2015. Året har været det første år med reformen, og den har naturligt fyldt meget. Mange ting er så småt begyndt at blive dagligdag, men der er fortsat en del at arbejde med. Begge dele har vi valgt at lade fylde i denne beretning. Bestyrelsen startede skoleåret med at revidere vores vision for Pilegårdsskolen. Denne har været ramme for den udvikling, der er sker på skolen. Derfor indleder denne beretning med fokus på visionen. Derefter kommer beretningen ind på centrale spørgsmål i reformen, herunder også den åbne skole, skoledagens længde, understøttende undervisning, samarbejdet med SFO erne og personalets kompetenceudvikling. Derudover har skolebestyrelsen fokuseret vores retningslinjer for lejrskoler, og vi følger tæt og støtter arbejdet i elevrådet. Dette er der også givet plads til i denne beretning. Endelig er der nogle mere tilbagevendende emner som trafikken, lokalesituationen, vand i kælderen og endelig de høringssvar, vi har arbejdet med i dette år. Rigtig god læselyst! Pilegårdsskolen år 2020 vores vision Den skolebestyrelse, som trådte til i skoleåret 2014/2015 har haft som en del af sit indledende arbejde at revidere og forny visionen for Pilegårdsskolens arbejde. Det har været en lejlighed til at se på vores skole med nye øjne. Intentionen var at formulere en vision for, hvordan Pilegårdsskolen i 2020 ser ud med særlig vægt på en sammenhængende hverdag med kvalitet i både skole og SFO.

2 Side 2 af 11 Pilegårdsskolens vision - For en sammenhængende hverdag med kvalitet i både skole og SFO. Pilegårdsskolen kendetegnes ved en hverdag, der er præget af læring, trivsel og respekt for fællesskabet og det enkelte menneske. På Pilegårdsskolen i 2020 ser vi, at: Læring: Alle elever opnår en stærk faglig progression uanset niveau. Alle elever oplever, at de lykkes. Trivsel: Alle elever er glade for at gå i skole og SFO. Elever og voksne oplever anerkendelse og udvikling gennem venskaber, fællesskaber og udfordringer. Respekt for fællesskabet og det enkelte menneske: Personale, forældre og elever understøtter fællesskabet og bruger deres ressourcer til at fremme det. Forskellighed er en styrke, og alle oplever sig som værdifulde i fællesskabet. Visionen har været til drøftelse både i skolebestyrelsen, blandt medarbejderne og som en del af dagsordenen til fælles forældremøder. Den har således dannet grundlag for flere drøftelser om, hvad det er, vi ønsker, der sker på skolen. Visionen har tre fokuspunkter for 2020, nemlig, 1) læring, 2) trivsel og 3) respekt for fællesskabet og det enkelte menneske. På baggrund af det er der formuleret en række mål for, hvordan vi kan vurdere, om visionen er lykkedes, bl.a. at eleverne er innovative og nysgerrige, at medarbejderne er højt kvalificerede, og at forældre og lokalsamfundet er vigtige medspillere omkring læring. I denne beretning kan du læse mere om, hvordan de tre fokuspunkter har udfoldet sig.

3 Side 3 af 11 Reformens første år Når vi ser tilbage på det forgangne skoleår, må vi konstatere, at der er løftet en kæmpe stor opgave. Pilegårdsskolen er kommunens største folkeskole, og opgaven har været voluminøs. Fem fritidshjem forvandledes til SFO-matrikler, og pædagogerne fik deres daglige gang på skolen blandt elever og lærere. Kulturmødet og samarbejdsudfordringer har været en del af dagligdagen, og der er lavet et stort stykke arbejde fra alle medarbejdere for at få skabt et godt samarbejde til gavn for eleverne. Den understøttende undervisning tager form og har et mere konsekvent udgangspunkt i læringsmålene, så der er sammenhæng og mening i læringsaktiviteterne. Bevægelse i undervisningen handler om at skabe variation og tilgodese de mange elever, der har svært ved stillesiddende aktiviteter længere tid ad gangen. Bevægelse har også stor betydning for de yngre elevers indlæring. Det har været en opgave at skabe forståelse hos elever og forældre for, at bevægelse ikke er frikvarterer eller alene sved på panden, men også bevægelsesaktiviteter i klasserummet med læringsindhold, der er indbyggede i undervisningen, og som man derfor ikke nødvendigvis hører om derhjemme. Lektiehjælp og faglig fordybelse er efter reformens første år blevet en obligatorisk del af skoledagen. I reformens første år var lektiehjælp og faglig fordybelse frivillig. De deltagende elever havde godt udbytte af tilbuddet, men langt fra alle deltog. I indskolingen deltog næsten alle elever, på mellemtrinnet ca. 30% og i udskolingen maksimalt 10%. Det er derfor en stor udfordring nu at rumme og udfordre alle elever, så de oplever det meningsfuldt og udbytterigt at deltage. Skolen søger til stadighed at øge elevernes udbytte og udvikle organisationen af lektiehjælp og faglig fordybelse. Skolebestyrelsen har i det forløbne år arbejdet med principper for lektiehjælp og faglig fordybelse. Heri er det slået fast, at lektier stadig forekommer, at lektier skal tilpasses den enkelte elev, og at alle elever forventes at læse mindst 20 min. derhjemme hver dag.

4 Side 4 af 11 Den åbne skole Med folkeskolereformen kom en forpligtelse til, at skolerne i højere grad skal åbne sig mod det omkringliggende samfund. Dette er noget, vi på Pilegårdsskolen allerede har gjort i vidt omfang, men som vi samtidigt løbende kan forbedre. Åbningen mod det omkringliggende samfund kan ske på mange måder, bl.a. ved inddragelse af frivillige eller foreninger i projekter fx som læsevenner, ved at forældre med særlig viden om et område inddrages i forløb eller ved indgåelse af mere faste samarbejdsaftaler såsom partnerskaber med andre institutioner. Mulighederne er mange og fælles for mulighederne er, at de kræver ideer, kreativitet og overskud til at gennemføre dem. Selvom intentionerne i reformen er gode, har det for skolebestyrelsen været væsentligt at sikre, at mange af de grundlæggende strukturer i hverdagen efter skolereformen er på plads. Vi har derfor udarbejdet vores principper for partnerskaber, men har afventet at sætte den brede drøftelse af den åbne skole direkte på dagsordenen noget, som forventes at komme i det kommende år. Men derfor har tiden ikke stået stille: Vi er blevet inviteret med i et partnerskab med Nationalt Videnscenter for Historie og Kulturformidling, der i samarbejde med os ønsker at skabe et fagligt løft til især historie. Derudover har skolens profillinjer banet vejen for mange samarbejder med omverdenen, men det er ikke alene udskolingen, der bevæger sig uden for skolens matrikel. Blandt skolens mange samarbejdspartnere tæller Ældresagen, Tårnby Kirke, Den blå planet, Friluftsrådet, Københavns Universitet, Niels Brock, Jelling Kulturarvscenter, Røde Kors, Rema1000, Naturskolerådet, Friluftsrådet, Innovationsfonden, Region Hovedstaden, Dansk Skoleidræt, Kræftens Bekæmpelse, Fonden for Entreprenørskab, Undervisningsministeriet, US10, Skelgårdskirken, Station Next, spejderne i Tårnby, Gröndahlskolan og mange mange andre. En åben skole handler også om at inddrage og bruge forældrene som ressource i skolen. Skolen har derfor oprettet en forældrebank, hvor forældre der har lyst og evne til at bidrage med noget særligt kan melde sig. Alt lige fra hønseavl over programmering til cykellapning har interesse og vi håber, at du også har lyst til at være med.

5 Side 5 af 11 Skoledagens længde Med ændringen i lektiehjælp og faglig fordybelse er skoledagens obligatoriske timer i indskoling, på mellemtrin og i udskoling øget med henholdsvis 2, 3 og 2 timer. Særligt denne forøgelse opleves mærkbar af nogle elever og forældre. Det er blevet sværere for nogle at nå fritidsaktiviteterne, til gengæld er der ikke så mange skolemæssige forpligtigelser hjemme. Skolebestyrelsen har modtaget brev fra forældre til elever på mellemtrinnet, der kritiserer, at eleverne først skal møde kl om torsdagen, hvor lærere og klubpædagoger holder møde. Det betyder, at elevernes skoletid forskubbes til eftermiddagstimer. Skolebestyrelsen har i svaret til forældrene betonet betydningen af samarbejdet mellem lærere og pædagoger og lovet at følge processen med særlig opmærksomhed. Skolebestyrelsen ser det som forældrenes opgave at støtte op om værdien af en længere skoledag med flere og varierede aktiviteter. Skolen skal på sin side sikre, at der skabes rum og variation for de elever, der kan være særligt udfordret af den lange skoledag. Trivselsmålingerne viser, at der ikke er fald i elevernes trivsel. Se fx 9.m s film om holdningen til hverdagen på Pilegårdsskolen. Filmen ligger på skolens hjemmeside og vil blive forevist på fælles forældremøde den 25. november. Eksempel: På et givent tidspunkt arbejdede eleverne med navneord, tillægsord og udsagnsord. Dette blev så understøttet i en USU lektion, hvor pædagogen havde forberedt en aktivitet, der havde til formål at skabe læring omkring netop navneord, tillægsord og udsagnsord. Udenfor skulle eleverne i hold lede efter ord i en skattejagt, som så skulle lægges i den rigtige kategori-kasse. Understøttende undervisning (USU) Understøttende undervisning var efter den nye skolereforms start et nyt begreb som pædagoger og lærere skulle lære at kende. SFO pædagogerne skulle varetage det meste af den understøttende undervisning i indskolingen både i form af lektiehjælp og faglig fordybelse, men også i egentlige understøttende undervisningslektioner. På mellemtrin og i udskoling var det klubpædagoger, der skulle varetage noget af den understøttende undervisning. I det nye skoleår for 15/16 blev klubpædagogernes indsats målrettet til kun at være på mellemtrinet. Lærere skulle så varetage den understøttende undervisning i udskolingen. Der har været en vis forvirring omkring forkortelsen og til at starte med kaldte vi det for UUV. Senere hen blev det USU. I hvert fald er begge betegnelser understøttende undervisning. Pædagogernes indsats omkring USU har været forskellige, forstået på den måde, at der for hver enkelt klasse er forskellige behov i at understøtte undervisningen. Det kan være trivslen, der skal understøttes eller det kan være nogle faglige målsætninger, der skal øves lidt mere eller på en anden måde.

6 Side 6 af 11 Eksempel: En bamse (for de mindste) skulle spise lige tal og kunne ikke lide at spise ulige tal. Børnene giver bamsen de tal, som den godt kan lide. Udgangspunktet for USU er elevernes læring og trivsel. Derfor er teamsamarbejdet det nærmeste omdrejningspunkt for at få koordineret indholdet. Med de nye forenklede fælles mål i fagene er det læringsmålene, der skal være omdrejningspunktet for indholdet af USU. I den faglige fordybelse og lektiehjælp blev der lavet lektier, men i det nye skoleår, blev det i indskolingen medtænkt at have perioder med læseflyver som en del af den nu obligatoriske faglig fordybelse og træning. Lektier bliver der stadigvæk arbejdet med, og indholdet i lektiehjælp og faglig fordybelse er stadigvæk i udviklingsproces. I det hele taget er USU i stor udvikling. Samarbejdet mellem lærer og pædagoger udvikler sig i den rette ånd og pædagogernes erfaringer er blevet større. Vidensdeling og kompetenceudvikling var en del af det første år hvor områdeleder Ken Kuwashima faciliterede gruppearbejde pædagogerne imellem for at udvikle indholdet af USU. De næste skridt for den videre udvikling handler om mere videndeling, mere kompetenceudvikling, teamsamarbejde, rollefordeling og fokus på læringsmålene. Vi er godt på vej men har et stykke endnu i denne meget store skolereform. SFO erne Hvordan er det så gået med SFOerne i dette første reformår 14/15? Pædagogerne skulle være en del af skolens hverdag og en længere skoledag gjorde, at SFO-tiden var mindre end tidligere. Derfor skulle der tænkes nye kreative veje på SFOerne. Tiden til de pædagogiske læreplaner var knap, og det var ikke alle projekter, traditioner og tema-aktiviteter som var realistiske. Pædagogerne på SFOerne måtte tænke anderledes kreativt for at bevare fritidsinstitutionens mange aktivitetsmuligheder med øje for de pædagogiske værdier og mål. For nogle klasser i indskolingen har pædagoger og lærere benyttet de SFOer der har plads til USU (understøttende undervisning). Denne samarbejdsmulighed har været indlysende at bruge for de fysiske SFO rammer er som skabt til at opnå faglige mål med USU.

7 Side 7 af 11 I indeværende skoleår er indskolingens teammøder blevet medtænkt i formiddagstimerne således at det ikke tager tiden fra SFOen om eftermiddagen. I starten af dette skoleår har Pilens SFO fået ombygget et lokale om til et klasselokale, som midlertidig løsning på de pladsudfordringer skolen har ifht. antal børn/elever som indskrives på skolen. 5 klasser de sidste 4 år. Pilens SFO har derfor byttet om på personalerum og aktivitetsrum for at skabe en mere balanceret hverdag. Den fælles morgenåbning på Pilens SFO gav i starten nogle udfordringer for både børn og voksne. Nu har vi fået bygget en fælles kultur op, og børnene føler sig trygge. Vi havde også fælles sommerferie åbent i uge 29 og 30 som endnu et skridt for et samlet fællesskab. Der var positiv stemning med bustur til Dino`s legeland og en hel uge med OL konkurrencer til glæde for sommerferiebørn og voksne i uge 29 og 30. Det seneste år har forældrene fået god mulighed for at få en snak med pædagogerne om barnets hele dag, både i skolen og SFOen, hvilket har været meget positivt for samarbejdet omkring barnet. Personalets kompetenceudvikling Skolereformen har betydet, at der fra staten er velvilget midler til kompetenceudvikling for personalet. Midlerne er disponeret og prioriteret af kommunen til at sikre, at alle lærere i 2020 har linjefagskompetence i alle de fag, de underviser i, således som det er Folketingets målsætning. Derudover er der udarbejdet indsatser for kompetenceudviklingen for de enkelte skoleår. I dette skoleår er kompetenceudvikling for pædagoger og uddannelse af lærere i tysk, fransk, NT og biologi, samt vejledere inden for læsning, matematik og bevægelse på dagsordenen.

8 Side 8 af 11 Pilegårdsskolens elevråd består af 2 klasserepræsentanter fra hver klasse på årgang. Elevrådsbestyrelsen varetager arbejdet i elevrådet mellem elevrådsmøderne. Elevrådsbestyrelsen består i dette skole år af : 3.a: Ida og Gustav, 3.b: Andrea og Viktor, 3.c: Mads og Julie, 3.d: Filippa og Daniel, 3.e: Victor og Rebecca. 4.a: Thore og Peter, Emil og Philip, 4.c: Stella og Ida, 4.d: Ikke til stede. 5.a: Mikkeline og Kasper, 5.b: Laura og Elliott, 5.c: Patrick og Laura, 5.d: Nikolaj og Naja. 6a.: Mille og Christian, 6.b: Amalie og Philip, 6.c: Isabella og Marie, 6.d: Anna og Mathilde, 6.e: Simone og Sebastian. 7.x: Jeppe, 7.g: Martin, 7.m: Nicolaj, 7.k: Kieron og Lisa 8.x: Natasha og Nicoline, 8.g: Jullia og Emilie, 8.m: Natasja og Cecilie, 8.k: Maria 9.x: Anton og Viktor, 9.g: Josefine og Anna, 9.m: Sebastian og Hannah, 9.k: Magnus og Melih Lejrskoleophold I modsætning til mange andre kommuner har Tårnby fastholdt, at der gennemføres to lejrskoleophold i et skoleforløb. Lejrskoler placeres på 5. og på 8. klassetrin. På Pilegårdsskolen har skolebestyrelsen endvidere fortsat prioriteret, at der afholdes en 3. lejrskole på 7. klassetrin for at skabe et godt socialt udgangspunkt for de nye klasser på profillinjerne. I skolebestyrelsen har vi også drøftet de ansvar og pligter, der er forbundet med et lejrskoleophold, herunder det udvidede tilsynsansvar personalet har, og den særlige forpligtigelse eleverne har til at rette sig efter de voksnes anvisninger. Hvad laver vi i elevrådet? I elevrådsbestyrelsen har vi i år fået fire nye medlemmer. Vi har det rigtig godt sammen og kommunikerer godt. Vi har fået sat alle de nye ind i elevrådsarbejdet og har fået fordelt de forskellige råd imellem os. Vi har i år miljørådet, kunstudvalget, elevfonden, aktivitetsråd og prøver at få balanceret et sikkerhedsråd på benene. Vi har siden sidste år været i gang med planlægning af en markedsdag. Vi har fundet frem til dato og sted, og vi arbejder og har arbejdet med planlægning af resten af de manglende ting. Vi har fået tildelt et budget på 8000 kr til loppemarkedet, som vi har fordelt på mad/drikke og underholdning. Så har vi snakket om både graffiti og en løsning på det (kunst). Vi har gennemgået dagsordener og referater til bestyrelsesmøderne med de andre medlemmer og fået snakket om bl.a. fordeling af linjer næste år med mere, så alle er med. Derudover er vi i gang med at starte en ny kampagne op om rengøring af skolens toiletter, og det er blevet sat i gang på baggrund af problemstillinger fra indskolingen og mellemtrinnet. Der er blevet bedt om oftere og skarpere rengøring af skolens toiletter, og da der ikke er ressourcer til det, fandt vi på det forslag, at børnene selv kan rengøre toiletterne. Vi mener ikke kun det vil føre til renere toiletter, men også bedre disciplin hos de yngre elever. Skolen handler også om at lære at tage ansvar for sig selv og sine behov. Vi vil sætte plakater op på skolen og evt tage det op til næste samling.

9 Trafik til og fra skole Trafikken omkring skolen har i skoleåret 2014/2015 til tider været kaotisk, ikke alene fordi der har været mange biler, men også pga. veje som har været renoveret og været ensrettet. Brugerne af vores kys og anlæg har taget det med oprejst pande og en god portion tålmodighed. Aktiviteten er stor med både biler, cykler og fodgængere på en af samme tid og alle med samme formål nemlig at komme i skole til tiden. Vi i skolebestyrelsen syntes, at det efterhånden fungerer over al forventning, og det skyldes også, at vi har nogle fantastiske og dygtige skolepatruljer som gør et kæmpe arbejde. Skolebestyrelsen har en tradition for at være til stede i og omkring skolens område efter hver ferie for at minde forældre på, hvordan man færdes i trafikken på stierne, p-anlægget og vejene omkring skolen. I år har vi også haft fokus på cyklerne, og her må vi stadig løfte en finger. Mange cykellister overser at: Man skal stå af og trække cyklen Man ikke må køre ind imellem bilerne Man skal respektere ensretningen Side 9 af 11 Skolebestyrelsen holder sin tradition vedlige og vil være til stede ved kys og kør anlægget efter ferierne. Vi minder her forældrene om at løfte foden på speederen både for dit, mit og vores børns sikkerhed. Vi har mange børn som skal fra skole til Sfo eller klub. Disse veje har vi i bestyrelsen også fokus på. Vi har rettet henvendelse til kommunen for at få hjælp til, at ændrelysreguleringer visse steder hvor det var svært for børnene at nå over. Og vi har haft dialog med SFOérne omkring voksne som kan gå børnene i møde. Hvis I hører om trafikale problemer hjemme så skriv til os, så vi kan fortsætte med at sikre vejene for vores børn. Lokalesituationen Skolen huser nu godt 1000 elever og pladsen til både elever og lærere er til stadighed en udfordring. Skolebestyrelsen pressede derfor hårdt på overfor kommunen for at gøre opmærksom på vores fysiske rammer, og de udfordringer det giver. Det var især modtagelsen af endnu en 0.klasse i skoleåret 2015/16, og udsigten til endnu en 0.klasse i 2016/17, der var udfordringen.

10 Side 10 af 11 På den baggrund bevilligede Tårnby Kommune i foråret en ny pavillon til Pilegårdsskolen. Pavillonen skal huse to klasselokaler til mellemtrinnet. Pavillonen er blevet placeret i en af de indre gårde i oktober I den forbindelse var det nødvendigt at afspærre og rydde lille gård, så der kunne blive plads til kranen, der skulle løfte pavillonen på plads. I mellemtiden vil de små elever i 0. og 1. klasse i en periode skulle holde frikvarterer i den store skolegård sammen med 2. klasserne, mens alle andre elever rykker ud på banerne ved svømmehallen. Der er nedsat et udvalg, der arbejder på at etablere en ny legeplads i lille gård. Det glæder vi os meget til. Ved etablering af den nye pavillon bliver der plads til den ekstra klasse, Pilegårdsskolen modtager i skoleåret 2016/17 og samtidig kan den klasse, der pt. har hjemklasse på SFO en flytte tilbage i et lokale på skolen. I de kommende år er vi ikke i tvivl om, at det stadig er faglokaler, der bliver pressede i vores skemalægning. To små gymnastiksale og andre faglokaler er især pressede. Men skolen har også et stort behov for små mødelokaler, der kan bruges af både elever og personale. Skolebestyrelsen vil stadig arbejde hårdt for at skolens rammer lever op til antallet af elever og behov for faglokaler, så vi kan skabe en god skoledag og ikke mindst den bedste læring for vores børn. Vand i kælderen Gennem uendeligt mange år har Pilegårdsskolen taget vand ind nedefra. Mange løsninger har været forsøgt for at undgå de mange oversvømmelser, der påvirker lærings- og arbejdsmiljøet negativt og ødelægger de mange materialer, skolen er nødt til at opbevare i kælderen. Særligt i sensommeren og efteråret 2014 var der mange oversvømmelser, og det var nødvendig for Teknisk Forvaltning at sætte en særlig indsats ind, da der kunne konstateres forhøjede skimmelsporetal flere steder på skolen. Alt dette er nu udbedret, dog er kælderen stadig under renovering. Dette arbejde færdiggøres i starten af Skolen er blevet forsynet med en stor og dyr pumpebrønd og med alarmsystemer, der alt i alt skaber større sikkerhed for at vandindtrængen fremover undgås.

11 Side 11 af 11 Høringer fra Tårnby Kommune En del af skolebestyrelsens arbejde er at svare på høringer fra kommunen og Børne- og Skoleudvalget. I skoleåret 2014/2015 har vi i skolebestyrelsen svaret på en del høringer: Naturfaghandleplanen: Vi har i skolebestyrelsen gennemlæst og diskuteret Tårnby Kommunes Naturfagshandleplan. En plan, der skal sikre, at skolerne arbejder målrettet på at opbygge og udvide det naturfaglige læringsmiljø. Vi synes at planen er godt gennemarbejdet og understregede blandt andet, hvor vigtigt det er at sikre, at der en kobling til matematikfaget. Noget af det vi lagde vægt på var at sikre personalets kompetenceudvikling og at udvikle de mere uformelle læringsmiljøer så som frivillige organisationer, forældre, ildsjæle. Ferieplanen: I forbindelse med skolernes ferieplan, som kommunen også havde i høring i år, fremkom vi igen med ønsket om 200 skoledage. De tidligere år har antallet af skoledage ligget på 198 dage. Det lykkedes os og andre skoler i Tårnby at blive hørt, og vi fik ønsket opfyldt med en smule hjælp fra årets helligedage, så nu har vi 200 skoledage i Tårnby kommune. Antal 0. klasser: Kommunen sendte igen i år antallet af 0. klasser på Pilegårdsskolen i høring. De ville gerne have fem 0. klasser på skolen igen af hensyn til børnene i distriktet samt børn med ønske om vores skole fra andre distrikter i Tårnby eller fra Ørestaden. Vores svar til kommunen igen i år var, at vi til en hver tid ønsker hvert et barn velkommen. Vi fik fem 0. klasser, og dermed er halvdelen af klassetrinnene 5 sporede. Skolebestyrelsen er dog bekymret for de udfordringer tilgangen af elever skaber i forhold til mangel på klasse- og faglokaler, hvilket kommunen er gjort opmærksom på. Ligeledes ytrede vi bekymring over, at der ikke er afsat ekstra midler til rengøring og vedligeholdelse. Eftersom antallet af elever vokser, ser vi et behov for flere midler hertil. Kvalitetsrapporten for 2013/2014: I høringssvaret til kvalitetsrapporten har vi generelt glædet os over en positiv udvikling på Pilegårdsskolen. Vi har kommenteret lokalesituation og skolens vedligeholdelse og undret os over variationen i udgifter pr. elev fra skole til skole. Vi ønsker, at der er en mere lige fordeling af midlerne i forhold til skolernes størrelser. Endelig ønsker vi en uddybelse af skolernes og SFO ernes arbejde med årsplaner og læringsplaner i næste års kvalitetsrapport.