Årsberetning. Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej Kastrup 1066 elever 46 klasser 23,17 i gennemsnitlig klassekvotient

Transkript

1 2016 Side 1 af 15 Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej Kastrup 1066 elever 46 klasser 23,17 i gennemsnitlig klassekvotient Kære Forældre på Pilegårdsskolen Endnu et år er gået, hvor skolebestyrelsen har fulgt skolens udvikling tæt. Vi ser en skole, hvor eleverne trives og udvikler sig, og hvor medarbejdere hver dag gør en stor indsats for at sikre en varieret og god skoledag for vores elever. Skolebestyrelsen følger denne udvikling tæt, og drøfter løbende, hvordan det går. Denne beretning samler op på de forskellige drøftelser, og giver et overblik over, hvad skolebestyrelsen har været optaget af. Beretningen har vi opdelt i tre dele: Først en del omhandler, hvad vi har været optaget af omkring undervisningens tilrettelæggelse. Derefter en del, der handler om de udviklingsområder, vi har fulgt tæt i løbet af året. Endelig en del, hvor vi vender blikket mere indad og ser på begivenheder hos os selv i skolebestyrelsen, men også hos vores tætte samarbejdspartnere i skoleledelsen, elevrådet og forældreforeningen. God læselyst! Del 1: Undervisningens tilrettelæggelse Gennem året har en række emner omkring undervisningens tilrettelæggelse fyldt meget. Tilrettelæggelse af skoledagen, herunder længden, undtagelsesparagraffen 16b samt understøttende undervisning, er tre elementer, som følger af skolereformen, og som har fyldt meget på skolebestyrelsens dagsorden. Derudover har også placeringen af valgfag i forhold til vores profildage og endelig fællesskabsdagene fyldt i vores drøftelser. Disse fem emner præsenteres nedenfor. Tilrettelæggelse af skoledagen Skoledagens længde og tilrettelæggelsen af skoledagen ikke mindst på mellemtrinnet har fyldt en del i skolebestyrelsens diskussioner i det forgangne år. For at sikre tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger på mellemtrinnet blev der i skoleåret 2015/2016 placeret et fast ugentligt møde, hvor lærere og pædagoger kunne planlægge undervisning i fællesskab. Da fritidsklubberne i området ikke kunne afse pædagoger om eftermiddagen, blev mødet placeret først på dagen, hvilket betød,

2 Side 2 af 15 at eleverne én dag om ugen først mødte Det havde imidlertid den uheldige konsekvens, at eleverne på mellemtrinnet fik tre dage om ugen, hvor de først fik fri Skolebestyrelsen og skoleledelsen var enige om det uheldige i denne planlægning, og efter intens og positiv dialog med klubberne lykkedes det heldigvis fra begyndelsen af skoleåret 2016/2017 at få flyttet teammødet mellem lærere og pædagoger til sidst på eftermiddagen. Det ændrer imidlertid ikke ved, at Pilegårdsskolen som en række andre skoler ikke har mulighed for at efterleve intentionen i folkeskolereformen om, at skoledagen som hovedregel bør slutte kl. 14 i indskolingen, kl på mellemtrinnet og kl. 15 i udskolingen. Det lykkes for alle klasser i indskolingen, men desværre ikke på mellemtrinnet og i udskolingen, hvilket først og fremmest skyldes, at det med de trange lokaleforhold på Pilegårdsskolen ikke mindst i forhold til faglokaler er umuligt at skemalægge på en måde, så alle klasser kan få fri på disse tidspunkter. Men skolebestyrelsen prioriterer højt, at skoledagens længde bliver jævnet så meget ud over ugen, som det er muligt. Og så lægger vi ikke mindst vægt på, at undervisningen bliver så varieret og afvekslende som muligt, så eleverne også får stort udbytte af de længere dage. Ud over at flytte teammødet mellem lærere og pædagoger på mellemtrinnet blev der også fra skoleåret 2016/2017 iværksat en række andre tiltag, som af skoleledelsen opleves at have skabt højere kvalitet i undervisningen og større tilfredshed blandt eleverne: Indskolingens elever har én gang om ugen den understøttende undervisning på SFO-matriklen. Det opleves som en dag, hvor der er ekstra tid på SFO en samtidig med, at der arbejdes med at understøtte læring. På mellemtrinnet er der indført en fast ugentlig blokdag, hvor en hel skoledag er helliget et eller to fag. Det giver bedre mulighed for at fordybe sig i et emne, og samtidig giver det bedre tid til aktiviteter uden for skolen og at inddrage andre aktører i undervisningen jf. folkeskolelovens ambition om den åbne skole.

3 De foreløbige erfaringer med blokdagen er meget gode. Mellemtrinnets elever udtrykker stor tilfredshed med, at lektiehjælp og faglig fordybelse ligger spredt i skemaet, at der er én lærer til hver klasse, at det er klassens lærere, der forestår lektiehjælpen. De oplever, at der er blevet færre lange dage. Mellemtrinnets elever oplever mere sammenhæng, større variation og mere tid til fordybelse på blokdagene. Udskolingens elever udtrykker stor tilfredshed med, at lektiehjælp og faglig fordybelse ligger spredt i skemaet, at der er én lærer til hver klasse, og at det er klassens lærere, der forestår lektiehjælpen. Derudover er konfirmationsforberedelse som en del af Undervisningsministeriets forsøgsordning flyttet ind som del af den understøttende undervisning. Undtagelsesparagraffen 16 B Side 3 af 15 Paragraf 16 B i skolereformen har både på landsplan, i Tårnby Kommune og i Pilegårdskolens skolebestyrelse givet anledning til en del debat i årets løb. Paragraffen betyder, at enkelte klasser under nogle helt særlige betingelser kan veksle understøttende undervisning til tovoksentimer. Administrationen af denne undtagelsesparagraf i Tårnby Kommune betød, at skolebestyrelsen på et tidspunkt skulle behandle konkrete ansøgninger fra lærerteams, som ønskede at benytte paragraffen. Her brugte skolebestyrelsen en del tid på at læse ansøgninger, høre skolelederens vurdering og behandle de enkelte ansøgninger. Enkelte klasser nåede også at få skolebestyrelsens godkendelse til at benytte paragraffen, men inden det var ført ud i livet, strammede Tårnby Kommune kravene til ansøgningerne, så hele processen skulle starte forfra. Siden da er proceduren blevet ændret endnu engang, så beslutningskompetencen nu ligger hos de enkelte skoleledere. De skal dog være i dialog med medarbejderne i den enkelte klasse og skolebestyrelsen, inden der gives eventuelle tilladelser. Skolebestyrelsens enkelte medlemmer har forskellige holdninger til behovet for og det hensigtsmæssige i at inddrage paragraf 16 B med henblik på at afkorte skoledagen mod at omlægge understøttende undervisning til tovoksentimer.

4 Side 4 af 15 Men skolebestyrelsen anerkender, at det må være skolelederens vurdering i dialog med medarbejderne om paragraffen skal anvendes i en konkret situation. Skolelederen skal herefter sikre dialogen med skolebestyrelsen. Eksempel: På et givent tidspunkt arbejdede eleverne med navneord, tillægsord og udsagnsord. Dette blev så understøttet i en USU lektion, hvor pædagogen havde forberedt en aktivitet, der havde til formål at skabe læring omkring netop navneord, tillægsord og udsagnsord. Udenfor skulle eleverne i hold lede efter ord i en skattejagt, som så skulle lægges i den rigtige kategori-kasse. På nuværende tidspunkt anvendes paragraf 16 B ikke på Pilegårdsskolen. I de situationer, hvor klasser har eller har haft særlige behov for en indsats, har skoleledelsen sammen med medarbejderne valgt andre handlemuligheder end undtagelsesparagraffen. Skolebestyrelsen har flere gange i referater og på fælles møder med kommunens andre skolebestyrelser, skoleforvaltningen og de kommunale politikere på skoleområder fremhævet det uhensigtsmæssige i kommunens skiftende fortolkninger af paragraf 16 B. Skolebestyrelsen har dermed brugt tid på at diskutere ansøgninger, hvorefter grundlaget for behandlingen efterfølgende er blevet ændret fra kommunalt hold. Understøttende undervisning Skolebestyrelsen har fulgt udviklingen i den understøttende undervisning, som er et nyt fag, der følger af skolereformen. Vores drøftelser har især handlet om at understøtte arbejdet med at sikre retning for fagets arbejde. Understøttende undervisning (USU) har på Pilegårdsskolen nu, på baggrund af erfaringer de foregående år, fået en mere bestemt retning og en bedre rød tråd i form af struktur og indhold, som i positiv retning understøtter læring og trivsel på skolen. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er også i en positiv udvikling og de forskellige faglige perspektiver er ved at integreres ved teammøderne, to voksen lektioner og understøttende undervisning. Som noget nyt blev der i indskolingen, indført fem USU temaer, som er fordelt på hele skoleåret. De fem temaer er: Sprog, musik/ billedkunst, kristendom/historie, matematik og natur & teknologi. Endvidere varetages USU en gang om ugen på SFOén så rammen for en anderledes skoledag blev bedre. Primær pædagogerne arbejder nu med at dygtiggøre sig med Min Uddannelse således at arbejdet i USU tydeliggøres og får en sammenhæng mellem de faglige læringsmål som de understøtter i temaet. På mellemtrinnet er der for skoleåret 16/17 indført blokdag hvor klubpædagogerne er med og understøtter undervisningen enten

5 Side 5 af 15 ved to voksentimer eller selvstændige lektioner. I udskolingen er det som sidste år lærerne som varetager USU. Valgfagsdage vs profildage I foråret 2016 drøftede skolebestyrelsen problemstillingerne i forhold til skolens deltagelse i de obligatoriske valgfagsdage på tværs af kommunens skoler varetaget af Ungdomsskolen. Valgfagsdagene går på skift mellem 7., 8., og 9. klasserne og er placeret om onsdagen, udskolingens profildag. Dermed kom de til at spænde ben for de processer, der allerede ligger for arbejdet på profildagene. Lærerne i udskolingen har nu fundet løsninger og tilpasset profildagenes indhold og antal. Skolebestyrelsen ser frem til en evaluering af ordningen. Fællesskabsdage Fællesskabsdagene er et led i at opfylde Pilegårdsskolens 2020 vision om Respekt for fællesskabet og det enkelte menneske og at fremme trivslen. Fællesskabsdagene foregår over tre dage, to gange om året, på tværs af klasserne. Fællesskabsdagene er med til at fremme fællesskabet og trivslen, samt skabe nye relationer på tværs af klasserne. Den måde, skolen har gjort det på, er ved at have emnerne respekt for fællesskabet og social læring og konflikthåndtering som overordnet emne, de sidste to fællesskabsdage. På fællesskabsdagene laver eleverne mange fysiske aktiviteter, hvor de enten kommer ud af huset, laver små skuespil, tegner, laver lege, men alt sammen med en faglig bagtanke. Det foregår oftest sådan, at eleverne bestemmer hvilket indhold dagene skal have under det givne overordnede tema. Det kan være at den ældste klasse planlægger alle tre dage og har lagt et program, eller at der er en ny klasse, der står for programmet hver dag. Det, de større elever får ud af fællesskabsdagene, er, at de lærer at formidle, håndtere en masse elever og flytte grænser ved at skulle stå overfor fremmede, som efter tre dage ikke er så fremmede mere. De mindre elever får nogle at se op til, de får en anderledes skoledag, hvor de er meget mere aktive og så lærer de også at stå foran andre og fremlægge.

6 Meningen med fællesskabsdagene er ikke nødvendigvis kun at blive bedre til dansk eller matematik, men at blive et bedre menneske. Det handler om at danne nye relationer, flytte grænser, respektere mennesker og føle sig som en del af et fællesskab. Del 2: Udviklingsområder Skolebestyrelsen har drøftet en række områder, hvor vi har været særlig optaget af at sikre udvikling på skolen. Flere emner har fyldt, men især vil vi her fremhæve lokalesituationen, fortsat sikring af elevernes trivsel, den åbne skole, trafikken omkring skolen, kvalitetsudvikling i kvalitetsrapporten, læringsportalen Min Uddannelse, motion og bevægelse i undervisningen, sundhed samt kommunikation mellem skole og hjem. Lokalesituationen Pilegårdsskolen er en god skole og et skoledistrikt med mange børn og tilflyttere i børnealderen. Det betyder, at vores skole hele tiden vokser, og vi nu for femte år i træk starter 5 0-klasser. Siden skolen blev bygget, er der kommet flere undervisningstimer, flere elever, andre krav til lærernes tilstedeværelse og flere krav til faglokaler. Det presser vores kapacitet af både klasselokaler og faglokaler. Behovet for lokaler Side 6 af 15 Vi fik dog pavilloner omkring efterårsferien og dele af SFO-pilen ombygget, så der er var et ekstra lokale. Så vores hidtidige indsats for at få forbedret lokalesituationen har i nogen grad båret frugt. I foråret, da vi så prognoserne fremadrettet for de næste par år, kunne vi se, at man igen regnede med at de vi vil have 5 0-klasser de næste 3 år frem. Det er en udfordring, vi gerne vil løse sammen med forvaltningen, og har derfor ønsket at gå i dialog med forvaltningen omkring vores lokalesitutation med de nye prognoser. Konkret har vi som oplæg til dialogen udarbejdet et overblik over lokaler til rådighed og udnyttelsen af lokaler ud fra dels de prognoser, som forvaltningen forventer, dels vores erfaringer med prognosernes holdbarhed. Vores analyse viste, at prognoserne konsekvent har forventet, at efter 2-3 år vil antallet af eleverne gå ned igen, men praksis har vist, at dette ikke var tilfældet. Derfor har vi tilladt os dels at pege på lokalebehovet ud fra forvaltningens prognoser, dels at pege på lokalebehovet ud fra, hvad vi ser som mere realistiske prognoser. Analysen viser tydeligt, at der er behov for flere klasselokaler samt særligt faglokaler til Håndværk&Design samt Natur&Teknologi.

7 Vi har i vores løsningsforslag lagt vægt på holde klasselokalerne i selve skolebygningen for at sikre fællesskabet. Vores oplæg har betydet, at forvaltningen anerkender vores behov for forbedring af lokalesitutationen, men i skrivende stund er løsninger ikke fundet. Dette er et område, som Skolebestyrelsen fortsat vil have tydeligt fokus på. Andre fysiske forbedringer på skolen Som en del af fokus på lokalerne, har skolebestyrelsen også presset på for andre fysiske forbedringer for at sikre kvaliteten i undervisningen. Da vi blev gjort opmærksom på, at udstyret i Amagerhallen var utilstrækkeligt i forhold til undervisningen i idræt, ansøgte vi om kr. til indkøb af gymnastikredskaber hertil. Pengene blev bevilget i starten af 2016, og der er indkøbt redskaber, så kravene i de faglige mål kan indfries også i Amagerhallen. Det ene skolekøkken har fået en ansigtsløftning med nye skabe, stålbordplader og induktionsplader, og endelig har skolen fået klapborde til mellemtrinnets klasser, så der er gode arbejdsmuligheder for eleverne lige uden for deres klasser. Elevrådet har gennem flere år klaget over utæt tag i læskuret i store gård, så det var dejligt, at deres ønske om et nyt tag langt om længe kunne imødekommes. Endelig er den lille skolegård godt i gang med en forvandling. Planen er treårig, da der skal mange penge til. Legeredskaberne bliver flittigt brugt, og ponyerne, der er finansieret af Pilegårdsskolens særlige kunstbevilling i 2016, er blevet navngivet og får dagligt mange klap. Boldburet, der erstatter Valhalla, er allerede en stor succes. Nu forestår sidste del, motorikbanen samt en del gartnerarbejde. Elevernes trivsel Side 7 af 15 Eleverne på Pilegårdsskolen deltager hvert år i januar-marts i den obligatoriske nationale trivselsmåling, hvor det er muligt at sammenligne med andre skoler i hele landet. Generelt trives eleverne på Pilegårdskolen rigtig godt, og der var ved den seneste trivselsmåling gennemført i efteråret 2015 en svagt positiv udvikling på tre ud af fire overordnede parametre (social trivsel, faglig trivsel, ro og orden) i forhold til året før, mens der var status quo på det sidste parameter (støtte og inspiration).

8 Side 8 af 15 Skoleledelsen og personalet har på baggrund af trivselsmålingen i fællesskab udvalgt tre fokusområder, hvor trivslen bør øges, og resultatet skal kunne ses ved den næste trivselsmåling: Der skal være færre børn på Pilegårdskolen, som er bange for at blive til grin i skolen. Det skal blandt andet ske ved følgende indsatser: Social læring fastholdes i indskolingen med pædagogerne som tovholdere, så nye elever oplæres i begreber og praksisser. Samtidig skal det udbygges til mellemtrinnet i takt med at indskolingens elever skifter fase. Skolen udarbejder en handleplan for, hvordan man arbejder med digital dannelse på de enkelte klassetrin. Planen skal omfatte både elever, lærere og forældre. Fællesskabsdagene i november 2016 vil have sprog, verbalt og nonverbalt, som tema. Dertil kommer efterfølgende kampagner over året, så alle fastholdes og husker på gode vaner. Skolens antimobbe-plan gennemgås og revideres, så den afspejler skolens virkelighed og fungerer som et synligt og nærværende redskab. Skolens forskellige nuværende indsatser samles, så det bliver tydeligt, hvor man som elev, forældre eller lærer kan søge hjælp. Eleverne skal blive bedre til at løse deres faglige problemer og lære det, de gerne vil, i skolen. Det skal blandt andet ske ved følgende indsatser: Fastholdelse og udvikling af fællesskabsdage. Videndeling om brug af Flipped classroom, Ipads, klasseledelsesstrategier, cooperative learning m.v. Videndeling i personalegruppen om elevaktiverende evalueringsformer.

9 Side 9 af 15 Eleverne skal opleve mere medbestemmelse i forhold til arbejdet i klassen. Det skal blandt andet ske ved følgende: Klassernes trivselshandleplaner har fokus på elevernes oplevelse af motivation, inddragelse og medbestemmelse. Fællesskabsdagene i marts 2017 vil have medbestemmelse som tema. Der indføres blokdage på mellemtrinnet. AKT-indsats i forhold til udvikling af klassemødet. Elevrådet inddrages i trivselsgruppens arbejde. Den åbne skole Pilegårdsskolen har længe haft tradition for at inddrage det omgivne samfund i skolen. Således bliver museer og andre kulturinstitutioner flittigt besøgt ligesom der ofte er gæsteundervisere på besøg på skolen, så eleverne oplever en mere varieret skoledag. Som eksempler kan nævnes: Mindfulness i skolen Byvandring i Dragør med fokus på jødernes flugt i oktober 1943 Kunstprojekt Amagermaleriet med Peter Carlsen og Kastrupgårdsamlingen Pengeuge i samarbejde med Finansrådet Projekt Læsevenner (samarbejde mellem Ældresagen og Pilegårdsskolen) Besøg af internationale samarbejdspartnere, europæiske elever og lærere Naturskolen og den blå base Derudover har Tårnby Kommune i skoleåret 15/16 tilmeldt sig portalen hvor mange lokale forløb og oplevelser udbydes. Forældre opfordres til at melde ind til portalen med forløb/ kompetencer, således at eleverne stifter bekendtskab med forenings- og erhvervslivets muligheder og dermed får en mere

10 Side 10 af 15 praksisnær undervisning. Skolebestyrelsen arbejder med at formulere principper for den åbne skole. Trafikken omkring skolen Trafikken omkring skolen bliver bestemt ikke mindre. Der er et enormt pres på vores Kys, Blink & Kør anlæg og alle de tilstødende veje om morgenen. Ligesom tidligere år er skolebestyrelsen til stede i og omkring skolens område en gang i mellem, for at minde forældre om, hvordan man færdes i trafikken, på stierne, i Kys, Blink & Kør-anlægget og vejene omkring skolen. Vi vil rigtig gerne være mere synlig, men har brug for flere personer. Derfor har der været opslag på forældreintra, hvor vi har efterlyst forældre, der kunne afse 15 minutter om morgenen i udvalgte uger. Vi har brug for flere forældre der kan være til hjælp og gøre det muligt for os at være mere synlig både overfor bilister og cyklister. Kan du bare afse 1-2 dage en gang i mellem og har du lyst til at hjælpe os med at gøre trafikken mere sikker omkring skolen, så kontakt skolebestyrelsesmedlem Katja Erikstrup på mobil Vi har brug for alle de ekstra kræfter vi kan få - Husk det gælder dit barns sikkerhed. Derudover har skolebestyrelsen i samarbejde med skolens trafikansvarlige, udarbejdet en trafikpolitik, hvor det bl.a. fremgår, at alle elever skal have cykelhjelme på, hvis de skal på cykeltur. Endelig arbejder vi løbende på nye forslag til en mere sikker skolevej, som vi efterfølgende diskuterer med kommunens tekniske forvaltning. Kvaliteten i fokus Tårnby Kommune udarbejder hvert andet år kvalitetsrapporter, som er et værktøj for skolen og forvaltningen til at tænke udvikling af skolerne på tværs og enkeltvis. Det fremgår, at Pilegårdsskolen i hovedtræk klarer sig fint sammenlignet med de øvrige skoler, men at der her som andre steder er behov for fortsat udvikling. Skolebestyrelserne bliver anmodet om høringssvar til kvalitetsrapporterne, og vi har i særlig grad kommenteret, at formen for kvalitetsrapporterne er meget beskrivende og har manglet retning og udviklingsfokus.

11 Side 11 af 15 Derudover har vi kommenteret, at vi undrer os over, at kvalitetsrapporten ikke inddrager emner som fysiske rammer for skolens virke. Læringsportalen Min uddannelse Min Uddannelse er en ny læringsportal som personale, elever og forældre allerede er godt i gang med og kommer til at stifte et nærmere bekendtskab med de næste par år. Tårnby Kommune har valgt at bruge portalen fra skoleåret 2016/2017. Det er her, vi nu finder elevplaner og årsplaner. Portalen fungerer som et arbejdsredskab for personalet, hvor der kan opstilles fælles og individuelle mål for eleven. Eleven kan vurdere sig selv i forhold til de opstillede mål for undervisningen. Forældre kan følge med i årsplanerne og se på barnets aktuelle læringsmål. Linket til Min uddannelse findes på forsiden til forældreintra eller ved at gå direkte til Min uddannelse - her logges på med nemid. Motion og bevægelse i undervisningen For lærere og pædagoger er der med tiden skabt flere muligheder for at få motion og bevægelse mere ind i skolehverdagen. I skolegården er Leg på streg, Red Buzz Run og multibanen i lille gård med til at skabe nye muligheder. Skolens udviklingsgruppe har udarbejdet en plan for indsatserne vedrørende motion og bevægelse i skoleåret 16/17 og 17/18. Denne plan bliver løbende fulgt af skolebestyrelsen. Heri er det blandt andet en pointe, at vi får et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad det vil sige at have 45 min s motion og bevægelse i gennemsnit om dagen. Kursusaktivitet, idéudveksling, uddannelse af bevægelsesvejleder og skoledagens tilrettelæggelse med den understøttende undervisning som en del af 2. lektion og blokdage, profildage og valgfagsdage er med til at sætte mere gang i de kropslige aktiviteter på skolen. Sundhed Skolebestyrelsen har længe talt om, hvordan vi kunne få et bedre og sundere tilbud af skolemad. Det har været svært at vurdere Guldbagerens udbud og sundhedsmæssige kvalitet. Både lærere og forældre oplevede, at flere børn stillede sulten i boller. Herudover er der også praktiske udfordringer, ved at skolen ikke

12 Side 12 af 15 kan rumme en decideret kantine eller kan stille et køkken til rådighed. Skolebestyrelsen opstillede derfor nogle kriterier for en ny madordning: Forældre kan have hånd i hanke med, hvad deres børn får til frokost - især i de mindre klasser. Udbuddet af mad skal være sundt og til fornuftig pris. Der skal kunne tilbydes mad til skolens personale. Skolebestyrelsen skal nemt kunne styre udbuddet af varer. Det skal være nemt at administrere for skolens tekniske personale. Valget faldt på dinfrokost.dk, der også leverer mad til andre skoler i Tårnby kommune. Den store forandring er, at maden skal bestilles online inden kl. 24 dagen før, så det er ikke lige så fleksibelt, som den gamle madordning. Til gengæld betales maden over nettet, så børnene ikke behøver at have penge med i skole og forældrene er med til at vælge, hvad barnet skal spise til frokost. Maden leveres til skolens tekniske personale, der fordeler det ud i mælkekasserne. På den måde distribueres maden ud i klasserne. Kommunikation mellem skole og hjem Vi har opdateret vores folder, som afstemmer forventningerne i forhold til information og kommunikation mellem skole og hjem. I folderen beskriver vi mulighederne og forventningerne omkring det at holde sig orienteret og i forhold til at støtte op om elevens skolegang og hvordan man kan kontakte personalet. Vi opfordrer alle til at læse den nye folder. sp/file/08385a87-33b7-42aa-ad73-5c30aaa7c1ec/folder%20om% 20information%20og%20kommunikation.pdf Del 3: Årets gang i skolebestyrelsen Endelig vil vi i denne beretning vende blikket indad på os selv og på de tætte samarbejdspartnere, vi har på skolen. Forældreforeningen Først og fremmest vil vi nævne Forældreforeningen, som gør et utrætteligt stykke arbejde for skolens elever. Ved deres arrangementer får de i løbet af året rejst penge til at forsøde

13 Side 13 af 15 hverdagen for skolens elever. Det er muligt for medarbejderne på skolen at søge Forældreforeningen om støtte til forskellige aktiviteter, som ligger ud over det sædvanlige. Helt konkret har de bl.a. støttet en teatertur for hele 3. årgang, de sørger for at byde 0.klasserne velkommen med tasker og t-shirts og 9. klasserne har fået støtte til at komme til en balletforestilling i Det Kongelige teater. Desværre er der sket det, at Forældreforeningen meget usædvanligt har har måtte sige nej til at give penge til nogle arrangementer. Årsagen er desværre meget enkel der er færre faste bidrag, fordi foreningen er pga. gebyrer gået bort fra PBS-betalinger. Og da vi forældre åbenbart ikke er så gode til at få overført, når PBS ikke hjælper os, så er Foreningens muligheder for at støtte særlige aktiviteter for eleverne blevet færre. Heldigvis arrangerer foreningen en række aktiviteter, som rejser penge. Bl.a. giver Forældreforeningens lotteri, Mini-disko og Piledisko et pænt overskud. Forældreforeningen gør en stor forskel for eleverne og de har derfor brug for støtte. Du kan hjælpe på flere måder: Ved at melde dig som hjælper eller bestyrelsesmedlem. Der er brug for alle frivillige hænder, som har lyst til at gøre en forskel også gerne ud over, at man som 1. klasses forældre forventes at hjælpe med Mini-disko og som 4. klasses forældre til Piledisko. Ved at give et bidrag til foreningen via Mobile Pay eller bankkonto nr Skriv blot bidrag i feltet og sæt den evt. som automatisk betaling. Læs mere om foreningen på deres Facebook-side eller skolens hjemmeside. Elevrådet For det andet skal Pilegårdsskolens aktive elevråd nævnes. Året i elevrådet er gået rigtig godt. Elevrådet har lavet og gennemført to store ting, en markedsdag og en toiletkampagne kaldet Projekt rene toiletter, samt andre mindre ting.

14 Side 14 af 15 Loppemarkedet blev afholdt d. 12 marts Den indeholdte boder, en madbod, hoppeborg, sumobrydning og dåsekast. Det blev en stor succes, både elever, lærerer, forældre og bedsteforældre havde en dejlig dag, og elevrådet har til sinde at gentage det igen i Elevrådet startede Projekt rene toiletter på baggrund af trivselsundersøgelserne de forgangne år, hvori eleverne udtrykte utilfredshed med skolens toiletter. Elevrådet udarbejdede en plan for Projekt rene toiletter som var gældende for indskolingen og mellemtrinnet. Formålet med Projekt rene toiletter var at: Vi ønsker at alle børn på Pilegårdsskolen skal føle sig trygge ved at gå på toilettet, og vide at når de går ud på toilettet så er de pæne og rene. Det er vigtigt at børnene ikke er bange for at gå på toilettet og at de lærer, at hvis de smider med papiret og tisser, må man stå til ansvar. Skolebestyrelsen 16/17 Forældrevalgte: Formand: Dorit Wahl-Brink Næstformand: Tina Stege Lindstrøm Mia Picard Danielle Hansen Peter Hoffmann Nielsen Katja Erikstrup Søren Kudahl Sørensen Medarbejderrepræsentanter: Christian Arnth Jørgensen Karina Kokholm Elevrepræsentanter: Jeppe Søes 8. x Natasha Hougaard 9. x Skoleledelse Karen Bille Simone Schjeltved Ken Kuwashima Kommunalbestyrelsens repræsentant Heidi Ladegaard Elevrådet evaluerede Projekt rene toiletter på elevrådsmøderne og fik rigtig god respons, skolens personale har også fået positive kommentarer omkring toiletterne. Skolebestyrelsens arbejde Endelig vil vi runde vores eget arbejde. Traditionen tro er vi rundt i alle klasser ved forældremøderne i starten af skoleåret. Her fortæller vi kort om hvem vi er og hvilke områder vi arbejder med. Det er selvfølgelig vigtigt for os, at vise hvem vi er og hvad skolebestyrelsen beskæftiger sig med ligesom det er vigtigt at møde alle jer forældre og give jer chancen for at stille os spørgsmål. 2 gange om året holder skolebestyrelsen fælles forældremøde. Her er alle forældre velkomne. Både skolebestyrelsen og skoleledelsen er med ved møderne og der er spændende og aktuelle emner på agendaen. Det er også mulighed for at stille spørgsmål direkte til skolebestyrelsen og skoleledelsen. Emner som vi har haft på agendaen i det forgangne skoleår her været; skolereformen set med elevernes øjne, de længere skoledage, vores årsberetning, skole-hjem samarbejdet, introduktion og præsentation af Min Uddannelse, trafikken omkring skolen og elevrådet der fortalte om deres projekt Rene toiletter. Derudover har vi løbende behandlet forældrehenvendelser på skolebestyrelsesmøderne, som det fremgår af referaterne. Året har også budt på udskiftninger i ledelse og skolebestyrelse.

15 Side 15 af 15 Karin Salling er gået på pension efter 10 år som viceskoleleder. Simone Schjeltved har overtaget viceskolelederrollen og ansvaret for indskolingen. Også på en af medarbejdernes pladser i skolebestyrelsen er der ændringer, hvor en gammel kending Christian Arnth Jørgensen har overtaget efter Vibeke Blohm. Og hos eleverne har en af repræsentanter, Hannah Beklar, afsluttet 9.klasse, og Jeppe Søes fra 8.x. er tiltrådt i stedet. Blandt de 7 forældrerepræsentanter er der også sket omrokeringer; Martin Dybdal er blevet afløst af Mia Picard, mens Danielle efter 6 år og en kæmpe indsats har valgt at trække sig som formand, men fortsætte som menigt medlem. Dorit Wahl- Brink blev i den forbindelse valgt som formand.