Københavns Kommune Miljøkontrollen. Beauvais-grunden, Lyngbyvej 97 Supplerende undersøgelser

Transkript

1 Københavns Kommune Miljøkontrollen Beauvais-grunden, Lyngbyvej 97 Supplerende undersøgelser Maj 2006

2 Københavns Kommune Miljøkontrollen Beauvais-grunden, Lyngbyvej 97 Supplerende undersøgelser Maj 2006

3 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon Telefax niras@niras.dk Web CVR-nr Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: 1 Dato: 19. maj 2006 Forfatter: Martine Reinhold Kildeby Kvalitetskontrol: Jens Dengsø Jensen Godkendt af: Jens Dengsø Jensen Sag nr. og filnavn: I:\SAG\06\015.01\Rapport\Rapport.doc

4 Indhold BEAUVAIS-GRUNDEN, LYNGBYVEJ INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL RAPPORTENS OPBYGNING 4 2 TIDLIGERE UNDERSØGELSER TIDLIGERE AKTIVITETER RESULTAT AF TIDLIGERE UNDERSØGELSER 5 3 SUPPLERENDE UNDERSØGELSES-AKTIVITETER DIFFUS FORURENING OLIEFORURENING FRA PUNKTKILDER CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER GEOTEKNISK UNDERSØGELSE FELT- OG ANALYSEARBEJDE GENERELT 9 4 GEOLOGISKE- OG HYDROGEOLOGISKE FORHOLD GEOLOGI HYDROGEOLOGI 11 5 UNDERSØGELSESRESULTATER DIFFUS FORURENING OLIEFORURENING FRA PUNKTKILDER Området ved tidligere udførte boring B Området ved tidligere udførte boring B Området ved tidligere udførte boring B Området ved tidligere udførte boring B Området ved tidligere udførte boring B Området ved boring B CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Vestlige delområde Sydlige delområde Nordlige delområde Nordøstlige delområde Kilder til chlorerede opløsningsmidler FUNDAMENT- OG BETONHOLDIGE AREALER 21 6 RISIKOVURDERING DIFFUS FORURENING I FYLDLAG OLIEFORURENING FRA PUNKTKILDER Benzinforurening ved B

5 6.2.2 Olieforureningen ved boring B CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER 25 7 SAMMENFATNING 27 8 REFERENCER 29 BILAGSFORTEGNELSE: BILAG 1: BILAG 2: BILAG 3: BILAG 4: BILAG 5: BILAG 6: BILAG 7: BILAG 8: BILAG 9: BILAG 10: BILAG 11: BILAG 12: OVERSIGTSKORT SITUATIONSPLAN MED RESULTAT AF TIDLIGERE UNDERSØGELSE SITUATIONSPLAN MED PLACERING AF UNDERSØGELSESPUNKTER 3.1. DIFFUS FORURENING 3.2. AFGRÆNSNING AF OLIE 3.3. AFGRÆNSNING AF CHLOREREDE OPL GEOTEKNISK UNDERSØGELSE 3.5 ALLE UNDERSØGELSESPUNKTER BOREJOURNALER TABELLER MED ANALYSERESULTATER 5.1. JORDPRØVER 5.2. VANDPRØVER 5.3. PORELUFT ANALYSERAPPORTER 6.1. JORDPRØVER 6.2. VANDPRØVER 6.3. PORELUFT SITUATIONSPLAN MED FORURENINGSUDBREDELSE 7.1. DIFFUS FORURENING 7.2. OLIEFORURENING FRA PUNKTKILDER 7.3. CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER SITUATIONSPLAN MED FUNDAMENTER OG BETONLAGTE AREALER RISIKOVURDERING FORSLAG TIL AFVÆRGEFORANSTALTNINGER FORANSTALTNINGER I FHT. GEOTEKNIK FAKTAARK 2

6 1 Indledning 1.1 BAGGRUND Beliggenhed Nuværende anvendelse Københavns Kommune ønsker at bygge boliger m.m. på lokaliteten Lyngbyvej 97, 2100 København Ø, matr.nr. 2208UK (Udenbys Klædebo Kvarter), som i daglig tale kaldes Beauvaisgrunden. Lokaliteten ligger ved Hans Knudsens Plads og er afgrænset af Lyngbyvej, Rovsingsgade og jernbanen. Placeringen af ejendommen fremgår af bilag 1, mens der i bilag 2 er en situationsplan over ejendommen, hvor også placeringen af tidligere bygninger på lokaliteten fremgår. Lokaliteten har tidligere været benyttet til konservesindustri, men alle bygninger er i dag nedrevet. Arealet henligger tilgroet, og der findes stadig rester af asfalt-/betonbelægninger samt diverse fundamentrester. På grunden findes desuden en tilgroet høj, som ved den tidligere undersøgelse /6/ viste sig at indeholde byggeaffald (murbrokker, beton, plast mv.) blandet med jord. Da lokaliteten ved den tidligere udførte forureningsscreening har vist sig at være forurenet med PAH er, tungmetaller, olie samt chlorerede opløsningsmilder, ønsker Københavns Kommune, Miljøkontrollen, at få foretaget en supplerende undersøgelse til afgrænsning af forureningen på lokaliteten. 1.2 FORMÅL Formål Formålet med den supplerende forureningundersøgelse er: At afgrænse alle konstaterede forureninger på lokaliteten At angive forureningsart og kildestyrke på en sådan måde, at der kan foretages en risikovurdering overfor arealanvendelse At udarbejde forslag til afværgeforanstaltninger opdelt i scenarier og udarbejde tilhørende økonomiske overslag At foretage orienterende geotekniske undersøgelser og udarbejde forslag og økonomiske overslag til eventuelle afhjælpende foranstaltninger i forhold til geoteknik at sammentænke de miljømæssige og geotekniske afværgeforanstaltninger 3

7 Undersøgelsesstrategien for den supplerende forureningsundersøgelse på Beauvaisgrunden er tilrettelagt således, at undersøgelsen retter fokus på afklaring af den risiko forureningen kan udgøre for den planlagte arealanvendelse af lokaliteten som beboelsesejendom. Det der kan udgøre en risiko for arealanvendelsen er afdampning i uacceptable koncentrationer af flygtige forureningskomponenter til boligarealer og udeluft. Herudover kan ikke flygtige stoffer udgøre en kontaktrisiko på ikke befæstede udearealer. 1.3 RAPPORTENS OPBYGNING Resultatet af tidligere udførte undersøgelser på lokaliteten er behandlet i afsnit 2 og opsummeret på bilag 2. I afsnit 3 gennemgås aktiviteterne udført i forbindelse med nærværende undersøgelse. Borejournalerne udført ved feltarbejdet er vedlagt i bilag 4. Geologi og hydrogeologiske forhold fremgår af afsnit 4. I afsnit 5 er resultater af nærværende undersøgelse præsenteret. Tabeller med analyseresultater og analyserapporter fremgår af hhv. bilag 5 og 6. Fundet af forureningskomponenter er yderligere illustreret i bilag 7. I bilag 8 fremgår placeringen af arealer, hvor der ved feltarbejdet blev konstateret fundamenter og/eller brokker i fylldjorden. En risikovurdering for den konstaterede forurening er beskrevet i afsnit 6, og dokumentation for de udførte JAGG-beregninger er vedlagt i bilag 9. I afsnit 7 er en kort opsummering af undersøgelsens resultater givet. Forslag til afværgeforanstaltninger og tilhørende økonomiske overslag er vedlagt som bilag 10. Forslag og økonomiske overslag til eventuelle afhjælpende foranstaltninger i forhold til geoteknik findes i bilag 11. I forbindelse med afrapportering af forureningssituationen på lokaliteten, er der udarbejdet et faktaark med oplysninger om de miljøtekniske og geotekniske foranstaltninger og de omkostninger der er forbundet hermed. Faktaarket er vedlagt i bilag 12. 4

8 2 Tidligere undersøgelser 2.1 TIDLIGERE AKTIVITETER Miljøhistorik Miljøkontrollen har foretaget en historisk kortlægning af aktiviteterne på Beauvais-grunden, som er gennemgået i /1/. På arealet har der tidligere ligget konservesfabrikken Beauvais. I forbindelse med produktionen af konservesprodukter er der blevet fremstillet emballage i form af metaldåser, der er blevet emaljeret. På arealet har der desuden i tilknytning til konservesfabrikken ligget flere smedeværksteder, en vulkaniseringsanstalt, forskellige autoværksteder samt flere olie- og benzinanlæg. Benzinanlæggene på hjørnet af Rovsingsgade og Lyngbyvej er tilmeldt OM (Oliebranchens Miljøpulje) med henblik på undersøgelse og eventuel oprensning. /1/. Forureningsscreening På baggrund af de miljøhistoriske oplysninger blev der i juni 2005 udført en forureningsscreening på lokaliteten /6/. I forbindelse med undersøgelsen blev der udført 25 poreluftsonderinger (PL1-PL25) og 25 boringer (B1-B25), hvoraf 5 var filtersatte. Sonderingerne blev placeret ud fra oplysninger om de tidligere potentielt forurenende aktiviteter på lokaliteten. Boringerne blev placeret efter resultatet af poreluftprøverne samt oplysninger om placeringen af olietanke. Enkelte boringer blev placeret til vurdering af diffus forurening på lokaliteten. De potentielle forureningskilder samt placeringen af undersøgelsespunkterne fremgår af bilag RESULTAT AF TIDLIGERE UNDERSØGELSER Fyldlaget Olie Ved forureningsscreeningen blev der konstateret jordforurening med tjærestoffer (PAH er) overalt på lokaliteten. Derudover er der flere steder konstateret forurening med tung olie og tungmetaller (primært bly). Forureningsscreeningen indikerede en kraftig generel forurening af fyldlaget. Derudover blev der konstateret olieforurening i 4 af de områder, hvor der ved den miljøhistoriske gennemgang er konstateret olietanke (B15, B20, B22 og B23/B14). Med undtagelse af ét område (B15), hvor der blev konstateret benzinforurening, var der tale om tunge og mellemtunge kulbrinter. I vandprøverne blev der konstateret olie i 4 af boringerne, hvoraf den største koncentration blev fundet i B23 (1.060 µg/l). 5

9 Chlorerede opløsningsmidler I poreluften blev der konstateret indhold af chlorerede opløsningsmidler over 100 gange luftkvalitetskriteriet i tre delområder. I vandprøverne blev der konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler i to boringer (B23 og B25). Områder og boringer, hvor der er konstateret forurening med hhv. olie og chlorerede opløsningsmidler, fremgår af bilag 2. 6

10 3 Supplerende undersøgelsesaktiviteter 3.1 DIFFUS FORURENING Boringer I den tidligere undersøgelse blev der konstateret kraftig forurening med tjærestoffer, tungmetaller (bly) og tung olie i størstedelen af de analyserede jordprøver fra fyldlaget. For at vurdere, om der er tale om en generel forurening af fyldlaget på lokaliteten, er der udført supplerende boringer i fyldlaget for hver 500 m 2. Der er i alt udført 31 boringer til vurdering af forureningen i fyldlaget (B101-B119, B , B128, B131, B133, B136, B138, B139 og B145). Nogen af boringerne er også anvendt til andre formål. Boringernes placering fremgår af bilag 3.1. Analyser I det omfang der ikke i den tidligere undersøgelse /6/ er udtaget jordprøver til analyse for diffus forurening på det areal den pågældende boring repræsenterer, er der udtaget jordprøver i 0,2 og 0,5 m.u.t. og herefter for hver halve meter i fyldlaget. Jordprøverne er analyseret for totalkulbrinter, BTEX er, tungmetaller og PAH er. 3.2 OLIEFORURENING FRA PUNKTKILDER 4 områder Boringer Ved den tidligere undersøgelse blev der 4 steder konstateret olieforurening i nærheden af olietanke: ved boring B15, B20, B22 og B23. På trods af, at forureningen i to af områderne (B20 og B22) er konstateret i den øverste del af fyldlaget, og er af samme art som olien fundet i det øvrige fyldlag, er det for en sikkerheds skyld valgt at behandle alle 4 områder som punktkildeforureninger, der skal afgrænses. I boring B23 er der yderligere fundet kraftig forurening af grundvandet med oliekomponenter (1.060 µg/l). Der er i alt udført 28 boringer til afgrænsning af olieforurening fra punktkilder (B126-B132 og B134-B153), hvilket er 9 boringer flere end påregnet i undersøgelsesprogrammet /7/. De ekstra boringer skyldes, at forureningen omkring boring B23 havde større udbredelse end forventet, samt at der i boring B138 (udført til afgrænsning af chlorerede opløsningsmidler) blev konstateret synlig tegn på olie 2,0 m.u.t., hvorfor der omkring denne blev udført yderligere 4 boringer. Vandprøver 7

11 Der er udtaget vandprøver fra 3 boringer (B125, B141 og B145), som er placeret i kraftigt forurenede områder. Boringernes placering fremgår af bilag 3.2. Analyser Fra hver boring er 1-2 jordprøver analyseret for totalkulbrinter og BTEX er ved akkrediteret analyselaboratorium. Jordprøverne er udvalgt på baggrund af PID-målingerne. Enkelte af boringerne (B128, B131, B133, B136, B138, B139) indgår yderligere i kortlægningen af diffus forurening på lokaliteten, hvorfor alle prøver i fyldlaget i disse boringer er analyseret. Vandprøverne fra de tre boringer er analyseret for totalkulbrinter og BTEX er. 3.3 CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Poreluftsonderinger I den tidligere undersøgelse blev der konstaret indhold af chlorerede opløsningsmidler i poreluften i fire delområder (jf. bilag 2). I hvert af de fire delområder er der udført supplerende terrænnære poreluftsonderinger. Der er udført i alt 34 supplerende sonderinger (PL26-PL59). Placeringen af poreluftsonderingerne fremgår af bilag 3.3. Vandprøver I den tidligere undersøgelse blev der i to delområder konstateret forurening i grundvandet med chlorerede opløsningsmidler. Der er ved den supplerende undersøgelse i de to områder i alt udført 8 filtersatte boringer (B124, B125, B133, B134, B136, B138, B141 og B145) til afgrænsning af den påviste forurening med chlorerede opløsningsmidler i grundvandet i de to områder. Boringerne er placeret på baggrund af resultaterne af de tidligere udtagne vandprøver samt de udførte poreluftsonderinger. Der blev efterfølgende udført 8 GeoProbesonderinger (GB154-GB162), hvorfra supplerende vandprøver blev udtaget til yderligere afgrænsning af forureningerne. Boringernes og GeoProbesonderingernes placering fremgår af bilag 3.3. Analyser Vandprøverne fra boringerne og sonderingerne er analyseret for chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf. Vandprøverne blev analyseret ved akkrediteret analyselaboratorium, mens prøverne fra GeoProbesonderingerne blev analyseret på NIRAS felt-gc. Ved udtagelse af poreluftprøver, blev luften udtaget i tedlarposer og analyseret på NIRAS felt-gc for chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf. I hvert delområde blev poreluft fra to sonderinger yderligere udtaget på kulrør til akkrediteret analyse. 8

12 3.4 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Boringer Til at belyse de geotekniske forhold på lokaliteten er der udført en orienterende geoteknisk undersøgelse. I forbindelse med den geotekniske undersøgelse er der udført 5 boringer (B121-B125). Boringerne er placeret således, at de er sammenfaldende med andre af ovenstående formål. Boringernes placering er angivet på bilag 3.4. Den orienterende geotekniske undersøgelse og de vurderede økonomiske omkostninger, der er forbundet med de aktuelle geotekniske forhold i forbindelse med opførelse af byggeri på lokaliteten er beskrevet i et særskilt notat vedlagt i bilag FELT- OG ANALYSEARBEJDE GENERELT Boringer De udførte boringer er etableret som 6 uforede snegleboringer, og de filtersatte boringer er filtersat med ø63 mm filter. I forbindelse med borearbejdet er der for hver halve meter samt fra 0,2 m u.t. udtaget jordprøver i diffusionstætte Rilsanposer, tørstofposer samt i Red-cap glas. Prøverne i Rilsanposer er målt for flygtige stoffer ved PID efter opbevaring ved stuetemperatur i ca. et døgn. Boreprofiler for de udførte boringer er vedlagt i bilag 4. Poreluftsonderinger Placering af punkter Poreluftsonderinger er udført ved at nedramme et hult spyd til ca. 1,5 meter under terræn og herfra suge poreluften op af jorden til analyse for forureningskomponenter. For samtlige sonderinger er der foretaget PID-måling (Photo Ionization Detection) til indikation af indhold af flygtige stoffer. Derudover er der udtaget poreluft i Tedlar-poser fra alle sonderinger. Fra udvalgte poreluftsonderinger er der endvidere udtaget poreluft på kulrør til akkrediteret analyse. Ved udførelsen af boringer og sonderinger har det i mange tilfælde været nødvendigt at flytte boringen/sonderingen flere gange grundet den udbredte tilstedeværelse af fundamenter og brokker i fyldlaget. Til belysning i forbindelse med det forestående byggeri er det ved feltarbejdet blevet noteret, hvor der er truffet fundamenter og beton under terræn. Yderligere er det noteret, hvor jorden har indeholdt en stor andel af brokker mhp. efterfølgende jordhåndtering. Ofte har den optimale placering af boringer/sonderinger også været forhindret af den nuværende omfattende vegetation på lokaliteten. Vandprøver Vandprøver er udtaget efter at filteret er blevet renpumpet. Vandprøverne er udtaget med whale-pumpe. 9

13 Eksterne analyser Interne analyser Alt eksternt analysearbejde er udført af Lantmännen Analycen, Fredericia. Det drejer sig om analyse af jord- og vandprøver samt analyse af poreluft lagret på kulrør. Disse analyser er akkrediterede. Poreluftprøverne er PID-målt af NIRAS i felten. Fra samtlige sonderinger er udtaget poreluft i tedlerposer. Disse prøver er analyseret på felt GC på NIRAS eget laboratorium. Yderligere er de vandprøver der er udtaget med GeoProbe analyseret på NIRAS felt-gc. Placeringen af samtlige undersøgelsespunkter fremgår af bilag 3.5. Sammenfaldet mellem boringernes funktion fremgår endvidere af bilag

14 4 Geologiske- og hydrogeologiske forhold 4.1 GEOLOGI Terrænkoten omkring lokaliteten er 7-9 meter over DNN /3/. Lagdeling I forbindelse med udførelse af boringerne i den tidligere og nærværende undersøgelse er der konstateret varierende fyldlag mellem 1-3 m.u.t. bestående af sand iblandet murbrokker, slagger, byggeaffald, tegl, mv. Under fyldlaget findes et lag af sandet/gruset moræneler. Ifølge boringsoplysninger fra GEUS centrale boringsdatabase (Jupiter) /3/ for boringerne (DGU nr A, og ) fortsætter lerlaget til ca m u.t., hvorunder der findes et sand- /gruslag. Af de udførte boringer på lokaliteten er 5 ført til sandlaget, der blev truffet hhv. 5,0, 6,5, 6,5 og 7,0 m.u.t. i boringerne B122, B123, B124 og B125. Ifølge /3/ er kalken på lokaliteten registreret direkte under sand- /gruslaget i ca. 15,7 m u.t. Længere sydvest for lokaliteten underlejres sand-/gruslaget af et lerlag i 15 m u.t., og kalken findes her først ca. 33 m.u.t. 4.2 HYDROGEOLOGI Primære magasin Sekundære magasiner Det primære grundvandsmagasin i området findes i de prækvartære kalkaflejringer og de overliggende smeltevandsaflejringer af sand og grus. Det primære grundvand har en overvejende øst-/sydøslig retning ud mod Øresund og trykniveauet er på 6-7 meter over DNN /4/. Der er i forbindelse med nærværende undersøgelse truffet sekundært grundvand ca. 2 m.u.t., svarende til 5-7 meter over DNN. Dette indikerer en opadrettet gradient. I boring B122-B124 er der muligvis boret til det primære magasin, idet der er truffet vådt sand i 5,0-6,5 m.u.t. Dette lag er ikke gennemboret, og det vides derfor ikke, hvilken geologi der findes under sandlaget. Det kan således ikke udelukkes, at grundvandet i disse boringer er i direkte kontakt med det primære grundvand. 11

15 12

16 5 Undersøgelsesresultater 5.1 DIFFUS FORURENING I forbindelse med nedenstående gennemgang af forureningssituationen i fyldlaget henvises til situationsplanen i bilag 7.1. Analyseresultaterne fremgår af tabellerne i bilag 5.1 og analyserapporterne i bilag 6.1. Boreprofiler er vedlagt i bilag 4. Oliekomponenter I alle 31 boringer til undersøgelse af fyldlaget er der konstateret oliekomponenter, og i 22 af boringerne overstiger koncentrationen jordkvalitetskriteriet (100 mg/kg for totalkulbrinter) /2/. Den højeste koncentration (3.800 mg/kg) er konstateret i boring B125, men koncentrationer i sammen størrelsesorden findes flere steder på lokaliteten. Høje koncentrationer af totalkulbrinter findes i hele fyldlagets tykkelse (1,0-3,0 m.u.t.), uden entydig tendens til hvor koncentrationerne er størst. Af analyserapporterne i bilag 7.1 fremgår det, at der er tale om tunge og mellemtunge kulbrinter med oprindelse i motor/smøreolie eller tjære/asfalt, og at forureningen er delvist nedbrudt. PID-udslag > 0 er kun registreret i 4 boringer: B124, B133, B138 og B145. I boring B133 og B145 blev der ikke konstateret forurening, og i boring B124 og B138 er forureningen af samme type og på niveau med forureningen i det øvrige fyldlag. Kun i boring B125 og B138 har der ved prøvebeskrivelsen været synlige tegn på olieforurening. Begge forureninger har dog vist sig at være af samme type og på niveau med forureningen i det øvrige fyldlag (jf. afsnit og 3.2.6). Der er ikke registreret væsentlige PIDudslag i nogen af de to boringer, jfr. boreprofilerne i bilag 4. Der vurderes således at været tale om en generel forurening af fyldlaget med nedbrudte oliekomponenter. Tjærestoffer (PAH er) Der er konstateret indhold af PAH er (primært benz(a)pyren) i alle 31 boringer, og i 27 af boringerne overstiger koncentrationen jordkvalitetskriteriet for PAH er og/eller benz(a)pyren (hhv. 4 og 0,3 mg/kg) /2/. I 10 af boringerne, er koncentrationen så høj, at den også overstiger afskæringskriteriet (hhv. 40 og 3 mg/kg) /2/. Den højeste koncentration af PAH er og benz(a)pyren på hhv. 92 mg/kg og 18 mg/kg er konstateret i hhv. boring B139 og B138. Koncentrationer i samme størrelsesorden findes dog flere steder op lokaliteten. 13

17 De høje PAH-koncentrationer findes i forskellige dybder, uden tendens til hvor koncentrationerne er størst. Der vurderes således at være tale om en generel forurening med PAH er i fyldlaget. Tungmetaller Kilder til diffus forurening Der er konstateret forhøjet indhold af tungmetaller over jordkvalitetskriteriet i 26 af de 31 boringer. Overskridelsen skyldes hovedsagligt indholdet af bly, men koncentrationen af cadmium, zink og nikkel bidrager også til overskridelsen i flere boringer. I 6 boringer overskrides tilmed afskæringskriteriet, hvilket primært skyldes indholdet af nikkel, zink og/eller bly. De højeste koncentrationer af bly, zink, cadmium og kobber er hhv , , 8,4 og mg/kg, og findes alle i boring B139. Koncentrationerne af tungmetaller er ligeledes meget høje i den nærvedliggende boring B138. På resten af lokaliteten er koncentrationen generelt en størrelsesorden lavere, men overskridelser af jordkvalitetskriteriet konstateres over hele arealet og findes i hele fylddybden. Der vurderes således at være tale om en generel forurening af fyldlaget med tungmetaller, med en meget kraftig forurening omkring boring B139. Det høje indhold af PAH er og tungmetaller i fyldjorden vurderes at kunne tilskrives kombinationen af, at lokaliteten har været en industrilokalitet, og at den ligger midt i byen, hvor der er kraftig trafik. Det meget høje indhold af diffust spredt olie vurderes at kunne tilskrives en meget lemfældig håndtering af olieprodukter på hele lokaliteten over en lang periode. Den store opblandingsdybde af forurenet fyldjord vurderes bla. at være forårsaget af bygge- og anlægsarbejder i industriperioden, herunder nedrivningen af fabrikken. 5.2 OLIEFORURENING FRA PUNKTKILDER I forbindelse med nedenstående gennemgangen af forureningssituationen ved punktkilderne med olieforurening henvises til situationsplanen i bilag 7.2. Analyseresultaterne fremgår af tabellerne i bilag 5.2 og analyserapporterne i bilag 6.2. Boreprofiler er vedlagt i bilag 4. Boringer Afgrænsning Området ved tidligere udførte boring B22 Der er tidligere påvist forurening med primært tunge kulbrinter i den øverste del af fyldlaget i boring B22 (370 mg/kg). Eftersom boringen er placeret ved en olietank, er det valgt at betragte forureningen som en punktkildeforurening, der derfor er søgt afgrænset med 4 boringer (B126-B129). Det fremgår ikke af den tidligere undersøgelse hvilken oprindelse olien fundet i B22 vurderes at have, men koncentrationsniveauet og placeringen af forureningen, i den øvre del af fyldlaget, svarer til forure- 14

18 ningen fundet i de afgrænsende boringer B126 og B128. I disse boringer vurderes oliekomponenterne at have oprindelse i motor/smøreolie eller tjære/asfalt, jf. bilag 6.1, hvilket er den samme forureningstype, som er fundet i fyldlaget på den øvrige del af grunden. Eftersom koncentrationsniveauet i de tre boringer ligeledes er det samme som fundet i det øvrige fyldlag, vurderes olieforureningen i B22, B126 og B128 ikke at stamme fra en punktkilde, men at være den samme som ses i det øvrige fyldlag på lokaliteten. I de to andre afgrænsende boringer (B127 og B129) er der ikke konstateret væsentlige indhold af kulbrinter. Der er ikke konstateret PIDudslag i prøver fra nogen af boringerne, jf. bilag 4. Boringer Afgrænsning? Området ved tidligere udførte boring B20 I boring B20 er der tidligere konstateret et indhold af tung olie (220 mg/kg) med ukendt oprindelse i den øvre del af fyldlaget. Eftersom boringen er placeret ved et tidligere benzinanlæg, er det valgt at betragte forureningen som en punktkildeforurening. Der er derfor udført 3 afgrænsende boringer omkring boring B20 (B130-B132). I alle tre boringer er der konstateret indhold af tunge oliekomponenter i den øvre del af fyldlaget i samme koncentrationsniveau som fundet i boring B20. Olien i de tre boringer har oprindelse i motor/smøreolie eller tjære/asfalt som oliekomponenterne fundet i den øvrige del af fyldlaget på lokaliteten. Da også koncentrationsniveauet er det samme som i det øvrige fyldlag, vurderes olieindholdet i boringerne B20, B130, B131 og B132 - som ved boring B22 - ikke at stamme fra en punktkilde, men at være den samme som ses i det øvrige fyldlag på lokaliteten. Der er ikke konstateret PID-udslag i prøver fra nogen af boringerne, jf. bilag 4. Boringer Afgrænsning Området ved tidligere udførte boring B15 I boring B15 er der tidligere konstateret forurening med lette kulbrinter (67 mg/kg), dvs. benzinkomponenter, i 3 m.u.t. Boringen er beliggende ved et tidligere benzintankanlæg. Til afgrænsning af forureningen er der udført 3 boringer (B134-B136) omkring boring B15. På trods af PID-udslag på op til 10 ppm i boring B134, blev der ikke konstateret indhold af flygtige oliekomponenter i boringen. Dog blev der i denne boring fundet indhold af tunge oliekomponenter 0,5 m.u.t. i samme niveau og med samme oprindelse som kulbrinterne i den øvrige del af fyldlaget på lokaliteten. Trods et lille PID-udslag i overjorden i boring B135, blev der ikke konstateret oliekomponenter i boringen, hvilket heller ikke er tilfældet i boring B

19 Benzinforureningen i B15 er således ikke genfundet i de afgrænsende boringer, hvorfor forureningen er afgrænset horisontalt i retning af disse. Forureningens udbredelse ud under/mod hegnet er ikke afklaret, men på baggrund af placeringen af den tidligere benzintank, vurderes forureningen sandsynligvis ikke at have væsentlig udstrækning i denne retning. Forureningens udbredelse er ikke afgrænset vertikalt Området ved tidligere udførte boring B14 Området ved B14 og B23 er i /7/ betragtet samlet, men eftersom forureningssituationerne ved de to boringer har vist sig at være forskellige, behandles de to områder i det følgende separat. Boringer Afgrænsning? I boring B14 er der tidligere konstateret forurening med tunge oliekomponenter med ukendt oprindelse i overjorden samt 2,0 m.u.t. (670 mg/kg). Til afgrænsning af forureningen er der udført 3 boringer, placeret omkring B14 (B137, B139 og B140). I 2,0 m.u.t. er der i boring B137 og B140 konstateret tunge oliekomponenter i samme koncentrationsniveau som i B14 med oprindelse i motor/smøreolie eller tjære/asfalt. Forureningen svarer således til oliekomponenterne fundet i den øvrige del af fyldlaget på lokaliteten. I den sidste afgrænsende boring (B139), er der ligeledes konstateret indhold af tunge oliekomponenter, men her har det ikke været muligt at fastslå forureningens oprindelse. Eftersom der tegner sig samme forureningsbillede som ved boring B20 og B22 (afsnit og 5.2.2) vurderes olieindholdet i boringerne B14, B137, B139 og B140 at stamme fra diffus forurening af fyldlaget og ikke fra en punktkilde. Der er ikke konstateret væsentlige PID-udslag i nogen af boringerne Området ved tidligere udførte boring B23 I boring B23 er der tidligere konstateret kraftig forurening med både lette og tunge kulbrinter med ukendt oprindelse 4,0 m.u.t. (1.000 mg/kg). En vandprøve fra boringen var ligeledes kraftigt forurenet med totalkulbrinter (1.060 µg/l) og indeholdt også benzen (1,4 µg/l). I boring B8 umiddelbart vest herfor, indeholdt en jordprøve fra 3,5 m.u.t. ikke væsentligt indhold af oliekomponenter (36 mg/kg). Boringer Afgrænsning Til afgrænsning af forureningen blev der i alt udført hele 10 boringer (B125, B og B153), eftersom forureningens udbredelse var vanskelig at vurdere i felten. Mod nordøst er forureningen i jorden afgrænset ved boring B141. Boringen indeholdt et relativt lille indhold af tunge oliekomponenter i den nederste del af fyldlaget og øverst i det intakte lag (28 mg/kg) med oprindelse i motor/smøreolie eller tjære/asfalt, som fundet i størstedelen af fyldlaget på den øvrige del af lokaliteten. Yderligere blev 16

20 der udtaget en vandprøve fra boring B141. Prøven indeholdt mellemtunge oliekomponenter over grundvandskvalitetskriteriet (68 µg/l). Koncentrationen er dog betydelig lavere end i boring B23. Syd for boring B23 blev der i boring B142 derimod konstateret kraftig forurening med både lette og tunge kulbrinter i jordprøven fra 3,0 m.u.t (2.000 mg/kg). Forureningen afviger fra den øvrige forurening med oliekomponenter, i og med at den er konstateret i intakte lag, samt at den har oprindelse i gasolie, jfr. bilag 6.2. Eftersom forureningen er konstateret i ca. samme dybde som i boring B23 og har samme sammensætning af kulbrinter, vurderes forureningen i boring B142 at være den samme som tidligere konstateret i B23. Forureningen i boring B142 blev afgrænset mod øst, sydøst og syd af boringerne B143, B144, B145, B146 og B148, hvori der generelt ikke blev konstateret forureningskomponenter i jordprøverne. Fra boring B145 blev der dog udtaget en vandprøve, der indeholdt både lette og mellemtunge totalkulbrinter over grundvandskvalitetskriteriet (hhv. 15 og 32 µg/l). Vandforureningen i boring B145 er således på niveau med forureningen fundet i vandet i boring B141. Mod sydvest blev der i boring B147 konstateret forurening med oliekomponenter med oprindelse i gasolie i 2,5 m.u.t. (1.100 mg/kg). Forureningen blev afgrænset mod vest af boring B153, hvori der ikke blev konstateret forureningskomponenter. I boring B125, umiddelbart vest for boring B142, blev der konstateret kraftig forurening med oliekomponenter med ukendt oprindelse i 1,0 m.u.t. (3.800 mg/kg). Eftersom forureningen i B125 er fundet i en anden dybde end gasolieforureningen i B23 og B142, vurderes forureningen ikke umiddelbart at stamme fra samme kilde som gasolieforureningen. Sammensætningen af oliekomponenter er også anderledes end i punktkildeforureningen, eftersom der i boring B125 kun konstateres tunge oliekomponenter, som det er tilfældet i det øvrige fyldlag på lokaliteten. På trods af den høje koncentration vurderes forureningen i boring B125 således at stamme fra den generelle diffuse forurening af fyldlaget og ikke en punktkilde. En vandprøve fra boringen viser dog, at det sekundære grundvand i boringen er forurenet med mellemtunge kulbrinter (14 µg/l). Denne forurening vurderes at stamme fra kilden ved boring B23. Gasolieforureningen omkring boring B23 og B142 er således afgrænset i jorden, jf. detailkortet i bilag 7.2. I grundvandet er forureningen aftaget med to størrelsesordener i en afstand fra kilden på ca. 10 meter. På denne baggrund vurderes grundvandsforureningens udbredelse ikke at være meget større end jordforureningens. 17

21 Boringer Afgrænsning? Området ved boring B38 I forbindelse med udførelse af boring B138 blev der uventet konstateret synlige tegn på olieforurening i den nederste del af fyldlaget i boringen, ca. 2 m.u.t. Der blev således ekstraordinært udført 4 boringer (B149-B152) til afgrænsning af forureningen. Der blev dog ikke registreret væsentlige PID-udslag i prøverne fra boring B138, og forureningen viste sig også, at have samme koncentrationsniveau (420 mg/kg) og oprindelse som den genrelle olieforurening i fyldlaget på lokaliteten. I de fire afgrænsende boringer blev der i tilsvarende dybde fundet indhold af tunge oliekomponenter med koncentrationsniveau og oprindelse som forureningen i det øvrige fyldlag. På denne baggrund vurderes olieforureningen i boring B138 ikke at stamme fra en punktkilde, men fra den generelle diffuse forurening af fyldlaget på lokaliteten. 5.3 CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I forbindelse af gennemgangen af forureningssituationen for chlorerede opløsningsmidler henvises til situationsplanen i bilag 7.3. nedenstående benævnelser af de forskellige delområder fremgår ligeledes af bilag 7.3. Analyseresultater for vandprøver og poreluftprøver fremgår af hhv. bilag 5.2 og 5.3, og analyserapporterne er vedlagt i bilag 6.2 og 6.3. Poreluftsonderinger Vestlige delområde I det vestligste delområde er der udført 6 supplerende poreluftsonderinger (PL30-PL35) omkring de tidligere udførte poreluftsonderinger PL4 og PL5, hvori der er konstateret indhold af tetrachlorethylen (PCE) (hhv. 0,02 og 0,21 mg/m 3 ). Poreluft fra to af de supplerende sonderinger (PL30 og PL33) er udover analyse på felt-gc blevet analyseret på kulrør ved ekstern analyse. Der er ikke konstateret indhold af forureningskomponenter i de 6 poreluftprøver ved analyse på felt-gc. I kulrørene blev der konstateret små koncentrationer af PCE (0,0032 mg/m 3 ), hvilket er under luftkvalitetskriteriet (0,006 mg/m 3 ). I den tidligere undersøgelse er der i boring B21, der ligger i området, udtaget en vandprøve til analyse for chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter. Der blev ikke fundet hverken chlorerede opløsningsmidler eller nedbrydningsprodukter i denne vandprøve. På baggrund af de små koncentrationer af PCE fundet ved denne undersøgelse, er der ikke foretaget yderligere afgrænsning af forureningen i området. 18

22 Poreluftsonderinger Sydlige delområde I det sydligere delområde er der udført 4 supplerende poreluftsonderinger (PL26-PL29) omkring den tidligere udførte PL25, hvori der tidligere ved felt-gc-analysen er konstateret indhold af trichlorethylen (TCE) (0,19 mg/m 3 ). Der er ikke ved den eksterne analyse på kulrør konstateret indhold af forureningskomponenter i sondering PL25. Poreluft fra to af de supplerende sonderinger (PL27 og PL28) er udover analyse på felt-gc blevet analyseret på kulrør ved ekstern analyse. Der er ikke konstateret indhold af forureningskomponenter i nogen af de 4 sonderinger. I den tidligere undersøgelse er der i boring B22, der ligger i området, udtaget en vandprøve til analyse for chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter. Der blev ikke fundet hverken chlorerede opløsningsmidler eller nedbrydningsprodukter i denne vandprøve. Der er på baggrund af ovenstående ikke foretaget yderligere undersøgelser i området. Poreluftsonderinger Nordlige delområde I det nordlige delområde er der udført 10 poreluftsonderinger (PL36- PL45), men to af sonderingerne kunne der ikke trækkes luft ud af pga. vand i jorden (PL41 og PL43), hvorfor der ikke er udtaget prøver fra disse sonderinger. Sonderingerne er udført omkring de tidligere udførte poreluftsonderinger PL8 og PL10, hvori der er konstateret indhold af TCE (hhv. 0,4 og 0,91 mg/m 3 ). Poreluft fra to af sonderingerne (PL36 og PL45) er udover analyse på felt-gc blevet analyseret på kulrør ved ekstern analyse. Der er konstateret indhold af TCE i de tre sonderinger placeret i den nordligste del af området omkring PL10 (hhv. 0,57, 0,2 og 0,34 mg/m 3 i PL36, PL37 og PL38). Sydligere, omkring PL8, er der kun konstateret indhold af TCE i én af de 4 poreluftprøver (0,1 mg/m 3 i PL45). Vandprøver Afgrænsning Der er udtaget 9 supplerende vandprøver i det nordlige delområde. Der er tidligere konstateret indhold af nedbrydningsprodukter i en vandprøve i boring B23, og der er ligeledes konstateret nedbrydningsprodukter i de 3 nordligste supplerende boringer (B125, B141 og B145), jfr. detailkort 7.3a. Yderligere er der i disse 3 boringer konstateret indhold af TCE over grundvandskvalitetskriteriet. Den højeste koncentration er fundet i boring B145 (52 µg/l), placeret midt i delområdet. Mod nord og vest er koncentrationen en størrelsesorden lavere, hvilket indikerer, at de højeste koncentrationer findes omkring boring B145. Forureningen er ikke fuldstændigt afgrænset mod hegnet i nord, men udbredelsen vurderes at være begrænset på baggrund af reduktionen fra kildeområdet ved B145 til de afgrænsende boringer (hhv. 3,6 og 2,5 µg/l i B125 og B141). Mod øst, syd og sydvest er grundvandsforu- 19

23 reningen afgrænset af GeoProbesonderingerne GB157, GB160 og GB161, idet der i disse ikke er konstateret forureningskomponenter i vandprøverne. Poreluftsonderinger Nordøstlige delområde I det nordøstlige delområde er der udført 14 supplerende poreluftsonderinger (PL46-PL59). Sonderingerne er udført omkring de tidligere udførte poreluftsonderinger PL12-PL17, hvori der er konstateret indhold primært af TCE (0,33-0,91 mg/m 3 ). Poreluft fra to af sonderingerne (PL52 og PL56) er udover analyse på felt-gc blevet analyseret på kulrør ved ekstern analyse. I de supplerende poreluftprøver er der konstateret indhold af TCE i 5 af prøverne fra sonderinger placeret længst mod nordøst (hhv. 0,16, 1,05, 0,3, 1,5 og 5,23 mg/m3 i PL52, PL53, PL55, PL56 og PL57). I sonderingerne i den sydvestlige del af området er der ikke fundet indhold af forureningskomponenter i poreluften. Vandprøver Der er udtaget 8 supplerende vandprøver i det nordøstlige delområde. Der er tidligere konstateret indhold af TCE (71 µg/l) og nedbrydningsprodukter i en vandprøve fra boring B25 (se detailkort 7.3b). Vandprøverne fra de 8 supplerende boringer viser, at der i B134 syd for B25 er fundet et indhold af TCE på 40 µg/l, hvilket svarer til niveauet i B25. I de øvrige boringer er der omkranser B25 og B134 er TCE-koncentrationerne en størrelsesorden lavere. Der er i nogle af boringerne konstateret relativt høje værdier af nedbrydningsprodukterne c-1,2-dce og t-1,2-dce i forhold til indholdet af TCE. I GB154 er der således alene konstateret indhold af nedbrydningsprodukter. Afgrænsning Forureningens udbredelse i det nordøstlige område vurderes således at udgøre hele den del af lokaliteten, der ligger nord for en linie mellem B120 og B136 (se detailkort 7.3b). I boring B138 syd for afgrænsningen er der dog konstateret et relativt lille indhold af PCE (0,7 µg/l) Kilder til chlorerede opløsningsmidler Der har i de områder, hvor der er konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler været blikkenslageri eller maskinværksted/smedie. Der er i områderne kun fundet relativt små koncentrationer i såvel poreluft som i grundvandet. Der er ikke i nogen af områderne fundet koncentrationer, der indikerer et hotspotområde, hvor forureningen er spredt fra. Den påviste forureningsspredning indikerer derfor, at der på hele det areal, der er forurenet med chlorerede opløsningsmidler, har været håndteret chlorerede opløsningsmidler i små mængder, således at der er sket en diffus forurening i disse områder. 20

24 5.4 FUNDAMENT- OG BETONHOLDIGE AREALER I forbindelse med udførelse af boringer og sonderinger blev det noteret, hvor der blev truffet fundamenter, beton og brokker i jorden. Specielt i den østlige og nordlige del af området er der fundet brokker i fyldlaget, mens fundamenter primært er konstateret på den nordlige del af arealet. Områderne hvor der er mødt fundamenter og brokker i jorden fremgår af bilag 8. 21

25 22

26 6 Risikovurdering Fokus på arealanvendelse Risikovurderingen i nærværende rapport retter fokus mod den risiko forureningen kan udgøre for den planlagte arealanvendelse af lokaliteten som beboelsesejendom. Det der kan udgøre en risiko for arealanvendelsen er afdampning i uacceptable koncentrationer af flygtige forureningskomponenter til boligarealer og udeluft. Herudover kan ikke flygtige stoffer udgøre en kontaktrisiko på ikke befæstede udearealer. Resultatet af de udførte JAGG-beregninger i forbindelse med risikovurderingen er vedlagt i bilag DIFFUS FORURENING I FYLDLAG Kontaktrisiko Inde-/udeklima Fyldlaget på lokaliteten er generelt kraftigt forurenet med oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller. På størstedelen af lokaliteten er der konstateret forurening over jordkvalitetskriteriet i overfladejorden, hvilket betyder, at der er risiko for dyr og mennesker ved fysisk kontakt med jorden. I mange tilfælde overskrider koncentrationerne ligeledes afskæringskriteriet, hvilket medfører, at der skal foretages total afskæring af den forurenede jord, hvis lokaliteten i fremtiden skal benyttes til beboelse. Ifølge JAGG-bereginger vurderes forureningen i fyldlaget ikke at udgøre en risiko for udeklimaet, når der er sket afskærmning af jorden med ren muld eller befæstelse af hensyn til kontaktrisikoen. Ifølge JAGG-beregninger med modelstoffet hexadecan baseret på jordprøver udgør forureningen med totalkulbrinter en risiko for afdampning til bygninger, såfremt der ikke bygges med kælder (poreluftkoncentrationen under gulvet >100 x afdampningskriteriet), mens JAGG-beregningerne viser, at indholdet af totalkulbrinter ikke udgør en risiko, når der bygges med kælder (poreluftkoncentrationen under gulvet >1000 x afdampningskriteriet). JAGG-modellen kan overestimere poreluftkoncentrationen under gulvet når beregningerne baseres på jordkoncentrationer. I forbindelse med byggeriet bør den reelle risiko derfor afklares ved poreluftsonderinger i den aktuelle jord. 23

27 6.2 OLIEFORURENING FRA PUNKTKILDER Der er konstateret to punktkildeforureninger på lokaliteten, bestående af hhv. benzin og gasolie. Eftersom de to forureningstyper har forskellige egenskaber behandles de i det følgende seperat. Kontaktrisiko Inde-/udeklima Benzinforurening ved B15 Eftersom benzinforureningen i boring B15 er konstateret 3 m.u.t. er der ingen kontaktrisiko forbundet med forureningen. JAGG-beregninger viser at forureningens relativt dybe placering medfører, at der ikke er risiko i forhold til udeklima, grundet isolering af de overliggende jordlag. Ifølge JAGG-beregninger med modelstoffet dodecan, vil der dog være risiko mht. indeklima ved eventuelt byggeri ovenpå forureningen både når der bygges med og uden kælder (poreluftkoncentrationen under gulvet >1000 x afdampningskriteriet). Kontaktrisiko Inde-/udeklima Olieforureningen ved boring B23 Eftersom olieforureningen omkring boring B23 er beliggende 2-3 m.u.t. er der ingen kontaktrisiko forbundet med forureningen. Som ved benzinforureningen medfører forureningens relativt dybe placering, at der ikke er risiko i forhold til udeklima, grundet de overliggende jordlag. Ifølge JAGG-beregninger med modelstoffet hexadecan baseret på jordprøver udgør forureningen med totalkulbrinter en risiko for afdampning til bygningen, såfremt der ikke bygges med kælder (poreluftkoncentrationen under gulvet >100 x afdampningskriteriet), mens JAGG-beregningerne viser, at indholdet af totalkulbrinter ikke udgør en risiko, når der bygges med kælder (poreluftkoncentrationen under gulvet >1000 x afdampningskriteriet). JAGG-beregninger baseret på den fundne benzenkoncentration i vandet i B23 giver samme risikovurdering. JAGG-modellen kan overestimere poreluftkoncentrationen under gulvet når beregningerne baseres på jordkoncentrationer. I forbindelse med byggeriet bør den reelle risiko derfor afklares ved poreluftsonderinger i den aktuelle jord. 24

28 6.3 CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Kontaktrisiko Inde-/udeklima På baggrund af de konstaterede poreluft og grundvandskoncentrationer af TCE vurderes der ikke at forekomme jordkoncentrationer, der udgør en kontaktrisiko ved den påtænkte arealanvendelse. JAGG-beregninger foretaget på baggrund af TCE-koncentrationer i poreluft og vand viser, at den påviste forurening med chlorerede opløsningsmidler ikke udgør en risiko for udeklimaet ved den påtænkte arealanvendelse. På baggrund af koncentrationsniveauet for TCE i prøverne fra de udførte poreluftsonderinger vurderes der at være en risiko for indeklimaet i fremtidige bebyggelser i det nordlige og det nordøstlige delområde. Der er i den tidligere udførte screeningsundersøgelse konstateret en TCE-værdi i PL25 analyseret på felt-gc, der indikerede TCEforurening i det sydlige delområde. Prøven blev imidlertid også analyseret på akkrediteret laboratorium, hvor der ikke blev fundet indhold af chlorerede opløsningsmidler ligesom der ikke er fundet indhold af chlorerede opløsningsmidler i de supplerende poreluftsonderinger foretaget i nærværende undersøgelse. For så vidt angår chlorerede opløsningsmidler vurderes der derfor ikke at være risiko for indeklimaindeklimaet i det sydlige delområde. Koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler i vandprøverne har ved JAGG-beregninger med TCE bekræftet, at der både i det nordlige og i det nordøstlige delområde er risiko overfor indeklimaet i et eventuelt byggeri. Beregningerne viser, at forureningen kan udgøre en risiko, uanset om der bygges med eller uden kælder. Herudover er der et mindre område omkring B138, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være et indeklimaproblem ved bygning uden kælder. Forureningernes vurderede udbredelse fremgår af bilag

29 26

30 7 Sammenfatning Der er i nærværende undersøgelse foretaget en supplerende forureningsundersøgelse af jord- og grundvandsforureningen på Beauvaisgrunden. Undersøgelses har bekræftet den tidligere udførte screeningsundersøgelse i, at størstedelen af fyldlaget på lokaliteten er kraftigt forurenet med tunge oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller. Mange steder overskrider koncentrationerne afskæringskriteriet for PAH er og tungmetaller. Forureningen udgør et problem i forhold til kontaktrisiko overfor dyr og mennesker ved ændret arealanvendelse. Der er yderligere konstateret to punktkildeforureninger på lokaliteten: en benzin- og en olieforurening. Forureningerne er i nærværende undersøgelse blevet afgrænset horisontalt. Forureningerne kan ikke udelukkes at udgøre en risiko overfor indeklimaet i et eventuelt kommende byggeri over forureningen. Der er ikke kontaktrisiko eller risiko overfor udeklimaet, grundet forureningernes placering 2-4 m.u.t. Der er konstateret chlorerede opløsningsmidler i poreluften i 3 delområder på lokaliteten. I 2 af områderne er forureningen konstateret i det sekundære grundvandsmagasin, og forureningen vurderes i disse områder at kunne udgøre en risiko overfor indeklimaet i et eventuelt kommende byggeri. Der er ikke kontaktrisiko eller risiko overfor udeklimaet, eftersom forureningen findes i grundvandsmagasinet ca. 2 m.u.t. 27

31 28

32 8 Referencer /1/ Lyngbyvej 97, matr.nr UK - Beauvais-grunden, John Eriksen (Miljøkontrollen), 21. april /2/ Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord. Opdateret december Miljøstyrelsens hjemmeside: /3/ Borerapporter for DGU nr A, B og Fra Jupiter-databasen. (24/6-05) /4/ Grundvandspotentiale i kalkmagasinet oktober 1999 for Københavns Amt. Kort udarbejdet for Københavns Amt og Københavns Vand af Rambøll. /5/ Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. Juli 2001 /6/ Beauvais-grunden, Lyngbyvej 97, forureningsscreening. 27. juni Miljøkontrollen, Københavns kommune. Udarbejdet af NIRAS. /7/ Beauvaisgrunden, Lyngbyvej 97, Endeligt oplæg til supplerende undersøgelser. 30. marts Miljøkontrollen, Københavns kommune. Udarbejdet af NIRAS. 29

33 Bilag 1 Oversigtskort

34

35 Bilag 2 Situationsplan med resultat af tidligere undersøgelse

36

37 Bilag 3 Situationsplan med placering af undersøgelsespunkter

38 Bilag 3.1 Diffus forurening

39

40 Bilag 3.2 Afgrænsning af olie

41

42 Bilag 3.3 Afgrænsning af chlorerede opløsningsmidler

43

44 Bilag 3.4 Geoteknisk undersøgelse

45

46 Bilag 3.5 Alle undersøgelsespunkter

47

48 Bilag 4 Borejournaler

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101 Bilag 5 Tabeller med analyseresultater

102 Bilag 5.1 Jordprøver

103 Resultater - jordprøver Resultater af jordprøver Prøve (jord) (mg/kg TS) B101 B101 B101 B102 B102 B102 B102 B102 B102 B103 Dybde (m.u.t.) 0,2 0,5 1,0 0,2 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 0,2 Total kulbrinter i.p Kulbrinter C6H6-C10 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Kulbrinter >C10-C25 11 i.p. i.p Kulbrinter >C25-C i.p i.p Benzen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Toluen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Ethylbenzen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. M+P-xylen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. O-xylen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Sum af BTEX'er i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Benz(a)pyren 0,09 0,04 0,14 0,31 0,56 0,98 0,29 0,41 0,93 0,39 Dibenz(a,h)anthracen 0,01 i.p. 0,014 0,05 0,09 0,17 0,031 0,039 0,092 0,06 Sum af 7 PAH er 0,45 0,22 0,72 1,3 2,2 4,5 1,7 2,3 4,6 2,2 Cadmium 0,12 0,12 0,25 i.p. i.p. 0,38 0,42 0,27 0,28 0,17 Chrom total 8, , Kobber Nikkel 7,6 7,7 13 7, Bly Zink

104 Resultater - jordprøver Prøve (jord) (mg/kg TS) B103 B103 B103 B104 B104 B104 B104 B104 B104 B104 Dybde (m.u.t.) 0,5 1,0 1,5 0,2 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Total kulbrinter 11 i.p. i.p i.p Kulbrinter C6H6-C10 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. 2,2 19 Kulbrinter >C10-C25 i.p. i.p. i.p ,7 i.p Kulbrinter >C25-C35 7 i.p. i.p i.p Benzen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Toluen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Ethylbenzen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. M+P-xylen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. O-xylen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Sum af BTEX'er i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Benz(a)pyren 0,46 0,12 0,012 3,2 0,51 0,43 i.p. 0,56 0,52 10 Dibenz(a,h)anthracen 0,06 0,013 i.p. 0,46 0,07 0,074 i.p. 0,06 0,046 1,6 Sum af 7 PAH er 2,3 0,73 0, ,3 2 i.p. 2,7 2,9 48 Cadmium 0,18 0,14 0,088 0,16 i.p. 0,085 i.p. 0,36 0,24 1,2 Chrom total 10 9,4 22 9,7 6,6 5,1 5, Kobber ,9 79 4, Nikkel ,1 6,2 4,7 4, Bly , Zink

105 Resultater - jordprøver Prøve (jord) (mg/kg TS) B104 B104 B104 B105 B105 B105 B105 B106 B106 B106 Dybde (m.u.t.) 3,5 4,0 4,5 0,2 0,5 1,0 1,5 0,2 0,5 1,0 Total kulbrinter i.p. i.p. i.p i.p i.p. Kulbrinter C6H6-C10 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Kulbrinter >C10-C25 i.p. i.p. i.p i.p. 7,9 5,9 i.p. Kulbrinter >C25-C35 i.p. i.p. i.p i.p i.p. Benzen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Toluen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Ethylbenzen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. M+P-xylen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. O-xylen i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Sum af BTEX'er i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. Benz(a)pyren 0,014 i.p. 0, ,61 5,7 0,072 0,65 0,12 0,093 Dibenz(a,h)anthracen i.p. i.p. i.p. 0,4 0,14 0,54 0,012 0,14 0,025 0,013 Sum af 7 PAH er 0,095 0,017 0, , ,4 0,52 0,33 Cadmium 0,14 0,13 0,061 0,57 0,35 0,25 0,17 0,37 0,15 0,085 Chrom total , ,1 Kobber , ,5 Nikkel ,4 15 7,1 Bly , ,3 Zink