Bedre Forberedelse af Konsultationer

Transkript

1 Digital Almen Praksis Bedre Forberedelse af Konsultationer Funktionel beskrivelse af wireframes juli 2018 Indledning I dette dokument beskriver vi indsigterne fra processen med at lave wireframes med bud på, hvordan man kan gribe det an at få koblet tiltag om bedre forberedelse op på tidsbestillingen online. Hen over halvanden måned blev der afholdt tre workshops med forskellige repræsentanter fra lægehuse samt udviklere af lægesystemer. Midt i perioden blev der endvidere afviklet en brugertest med fem brugere. Mellem hver workshop blev der arbejdet iterativt med wireframes, for at prøve forskellige ideer af og facilitere den samtale om erfaringer, ønsker, krav, behov og muligheder, som har skullet til for at konkretisere visionen om bedre forberedelse. Dokumentet her samler en beskrivelse af de enkelte elementer i brugergrænseflade i wireframen og de tilhørende flows, som patienterne bevæger sig igennem, når de skal booke en tid og give information til bedre forberedelse. Derefter følger en kort procesbeskrivelse for hvordan wireframen for projektet er blevet udarbejdet med indsigter fra brugerinddragelsen. Men først nogle korte overvejelser om målgrupper. Definition af målgruppen Målgruppen for de tiltag som er skitseret i dette forprojekt er den selvhjulpne patient som defineret i Deloitte-rapporten. Denne gruppe brugere kan betegnes som bevidst 1

2 kompetente. De udviser som udgangspunkt en vis (og overvejende tilregnelig) sikkerhed eller rutine i forbindelse med, hvordan de omgås med konsultationen. Den selvhjulpne bruger vil gerne selv, hvis det virker rigtigt og nemmere og bytteforholdet ellers fremstår som rimeligt. De vil gerne yde noget ekstra, hvis det giver en vis sandsynlighed for opfattet kortere vej til behandling og muligvis af bedre kvalitet. Tid er en vigtigt faktor for den selvhjulpne bruger, for de har travlt med mange andre ting, der som udgangspunkt prioriteres på linje med sundhedsmæssige spørgsmål, som kræver involvering af lægen/lægehuset. Det betyder på den ene side, at udsigten til at spare tid/effektivisere relationen er en positiv motivation, og på den anden side også, at de er følsomme overfor (og potentielt demotiverede af) udsigten til at komme til at spilde tid. Gruppen omfatter konkret bl.a.: En stor del af de hverdagssyge. Velregulerede/ rutinerede kronikere. En del velfungerende børnefamilier. Sandsynligvis sekundære støttepersoner til øvrige primærgrupper så som Ægtefællen, der hjælper sin partner. Det voksne barn der hjælper sin aldrende forældre. Måske forskellige former for formelle støttepersoner for øvrige ellers ikke selvhjulpne patienter. Fokusspørgsmål i denne fase Blandt de rigtigt mange mulige vinkler ind i det at få koblet bedre forberedelse op på tidsbestillingen, har vi valgt at fokusere på to af de helt grundlæggende faktorer set fra hhv. behandlings-/administrationsperspektivet og fra patientperspektivet. 2

3 1. Behandling/administration: Hvornår ved vi som fagpersoner nok til, at vi kan bede om den relevante forberedelse? Afdækningen af hvilken forberedelse, der er relevant (se de 5 typer nedenfor) forudsætter selvsagt en række af enkelt-informationer, som skal afdækkes i forbindelse med, at patienten henvender sig for at få en aftale om en konsultation. Nogle af de nødvendige informationer kan være dele af hierarkier, hvor der for eksempel skal spørges ind til nogle detaljer ved ét behov og andre detaljer ved et andet behov. Af forskellige aspekter af behovene for beslutningsunderstøttende informationer er de vigtigste umiddelbart: Administrative hensyn i forhold til identificering af konsultationstype. Behandlingsmæssige aspekter i forhold til hvem i lægehuset patienten skal henvises til med forskellige behov for behandling. Planlægningsmæssige aspekter i forhold til hvem der er til stede i klinikken på hvilke tidspunkter. Øvrige ressourcemæssige aspekter i forhold til andre processer som for eksempel hvornår på dagen, der bliver afhentet prøver til behandling i laboratorie (forstået sådan at hvis blodprøver bliver hentet fra klinikken kl 15.00, så kan der ikke foretages blodprøver senere end fx kl 14.45). 2. Patientperspektiv: Hvornår er jeg som patient motiveret for at deltage i forberedelsen og hvordan? Timingen i at få sat patienten i gang med de forberedende handlinger er et helt afgørende aspekt i forhold til at få dem til at deltage i at få løftet kvaliteten af denne vej. Det vi her kan appellere til hos patienterne er bl.a.: Oplevelsen af, at de er genkendt, når de henvender sig (styrke relationen). En målrettet (personaliseret) vejledning i hvilke muligheder/tilbud, der er relevante for dem. Korte veje til løsningen af simple opgaver (prediction af hvilke behov som skal løses for patienten). Muligheden for at tage udgangspunkt i deres perspektiv som for eksempel kan være: Jeg vil helst ind til en bestemt behandler 3

4 Jeg vil gerne se, hvad der er af muligheder i forhold til det tidsrum, som passer mig bedst Jeg vil bare gerne ind til den bedst kvalificerede behandler til opgaven hurtigst muligt. Identificerede typer af forberedelse Ud af den komplekse diskussion af de to fokusspørgsmål viste der sig bl.a. et behov for at skelne mellem forskellige typer af forberedelse. Vi lister fem her. 1 : Bedre beskrivelse af årsag og forventning (synkron) Hvis der kun skal foretages én forbedring i tidsbestillingsprocessen, som er rettet mod, at der kan foregår en bedre forberedelse både for klinik-personalet og patienten, så handler det helt grundlæggende om at få en bedre, tilstrækkelig (herunder tilstrækkeligt kortfattet) beskrivelse af årsagen til henvendelsen og meget gerne suppleret med en formulering af patientens konkrete forventning til konsultationen. Det vil på den ene side allerede her være muligt for klinikpersonalet at blive opmærksomme på et evt. behov for yderligere forberedelse, og det vil for patientens vedkommende anspore til en nærmere eftertanke i forhold til det faktiske formål med besøget, der ikke altid står, og som ikke i alle sammenhænge faktisk kan stå, særlig klart før selve besøget. I forhold til hvordan tidsbestilling ofte foretages i dag vil denne tilgang være et opgør med de lange lister af konsultationstyper, som patienter oftest mødes af. Netop denne type lange lister har patienter svært ved at navigere i - patienterne henvender sig med et problem eller behov og har ikke en bestemt konsultationstype i hovedet, og det bliver derfor svært for dem at vælge blandt noget, som egentlig er lavet for at organisere praksis. Her foreslåes i stedet at vise løsninger på problemer/behov ud fra det vi allerede ved om patienterne baseret på deres ID (diagnoser, børn, osv) og give relevante løsninger på deres behov. Samtidig vil skiftet til mere fritekst input give materiale til senere analyse, så vi kan blive klogere på, hvad det er patienterne henvender sig med ud fra deres egne beskrivelser - dvs. at data kan bruges til på sigt at bygge mere discursive interfaces, som kan hjælpe og guide patienterne til rette valg og forberedelse. Især hvis vi kan opsamle patienternes egne 4

5 beskrivelser af kontaktårsag og koble med klinikpersonalets valg af asynkron forberedelse vil dette kunne danne basis for en yderligere automatisering af forberedelses-processen. 2: Funktion med uddybende spørgsmål (synkron eller asynkron) Et forsøg i Aalborg med at lade patienterne svare på et spørgeskema med uddybende spørgsmål inden konsultationen har antydet et potentiale i at give patienterne mulighed for på denne måde at uddybe grunden til deres henvendelse. Det kunne man med fordel arbejde ind i tidsbestilings-processen. En af udfordringerne her er dog målgruppens store opmærksomhed på tidsforbruget. Hvis man rammer dem med spørgsmålene på det forkerte tidspunkt, så må de forventes ikke at svare brugbart. Så her kan det være en afvejning i den enkelte klinik om et sådant skema skal flettes ind i processen med tidsbestilling eller sendes asynkront som opfølgning på bekræftelse af aftalen, samt hvor meget der skal spørges om, og om det skal være obligatorisk eller valgfrit at svare. 3: Eftersendelse af standardskemaer (asynkron) Ved standardundersøgelser såsom årskontrol for kronikere, graviditetsundersøgelser osv. findes der i forskelligt omfang mere eller mindre standardiserede skemaer, og i nogle klinikker findes der også lokalt producerede spørgerutiner, som med fordel kunne sendes ud til patienterne inden disses undersøgelser. Og igen af hensyn til de selvhjulpnes opmærksomhed på ikke at spilde tid er det vigtigt, at der findes en procedure inden udsendelsen, som sikrer, at det skema der sendes, er relevant. Valget af asynkront skema vil skulle foretages af personalet i praksis og sendes ud af deres normale it-systemer - dog vil det kommende system kunne give nogle forslag til, hvad der formentlig vil give mening at sende ud (fx Standardskema til opsamling af RKKP-data ved fx tidsbestilling af Diabetes årskontrol.) 4: Behov for prøvetagning m.v. inden konsultation (asynkron) Igen er det ved standardsundersøgelserne, der findes de mest oplagte muligheder for at systematisere sikringen af, at de nødvendige prøver er taget inden konsultationen. I forhold til almindelige uspecificerede undersøgelser, er det formentlig også her, det ville være mest rationelt at sætte ind med en indsats for at lytte på nøgleord i patienternes beskrivelser af årsag og forventning til henvendelsen. For en tidsbevidst selvhjulpen patient 5

6 vil det formentlig opleves som et alvorligt bump at komme ud for at skulle til en konsultation ekstra, fordi en ellers forudsigeligt nødvendig prøve ikke var blevet taget. 5: Envejs-orientering inden konsultationen (patientinformation) For eksempel oplysninger om at skulle møde fastende, med fyldt blære for at kunne afgive urinprøve og anden af denne type forberedelse er også en type forberedelse for sig. Den er der ikke blevet arbejdet med i denne forbindelse, men den bør komme med i det videre arbejde på linje med de øvrige forberedelsestyper. Over tre workshops i regi af MedCom og en runde brugertest blev der opsummerende identificeret nedenstående mulige typer af forberedelse, som kan kobles ind i tidsbestillingen og som patienterne formentlig vil købe ind på og bruge. Overordnet skitseret kan det illustreres som: 6

7 Gennemgang af Wireframes Mobile first Wireframen er tegnet i mobil-størrelse, fordi hvis løsningen egner sig til dén størrelse skærme, vil den egne sig til alle størrelse skærme. Flere af brugerne til testen reagerede, helt forventeligt, positivt på tanken om en mobilskærmvenlig tidsbestilling, fordi det passer godt ind i deres brugsscenarier. Termer og tekster skal testes Alle termer og tekster i wireframen skal på nuværende tidspunkt betragtes som foreløbige forslag og ikke en fasttømret facitliste. Det er en selvstændig - og meget vigtigt - disciplin at finde frem til de ord, der passer til det, som brugerne møder tidsbestillingen og forberedelsen med. Den bedste metode til det er mere brugerinddragelse. Design En wireframe er IKKE færdigt design. Wireframing er en metode til low fi at gennemtænke forskellige muligheder for løsninger af problemstillinger i forbindelse med struktureringen af den måde indhold og funktioner kan tænkes at skulle organiseres i en brugergrænseflade. Wireframen er ikke tegnet udtømmende igennem for at dække alle tænkelige scenarier. Vi har fulgt nogle repræsentative hovedspor, som kan danne model for special situationerne. Startsiden Startsiden indeholder tre hovedelementer: 1. Byder velkommen ved at viser stamdata for den person, som er logget ind, og en tekst som angiver, hvornår hun sidst var i klinikken. Siden bør også indeholde en mulighed for at logge ud. 2. En sektion, i wireframen kaldet Aktuelt, med først og fremmest genveje til aktuelt relevante forslag til aftaler (hvis de findes) og evt. statusmelding på bekræftelse af aftaler, opfølgning på udsendte forberedelses-skemaer el.lign. 7

8 3. En sektion med mere generelle adgang til hhv. Bestil tid til en konsultation, som starter et flow med bookning til en ordinær konsultation og Almindelige undersøgelser, som giver adgang til bestilling ud fra en liste over almindelige undersøgelser (børne- graviditets- osv), vaccinationer, attester osv. 8

9 Scenarie 1 - Kronikeren bestiller tid til en årskontrol med 3 klik Overordnet ser flowet for en kroniker, der skal bestille en årskontrol ud således: De tre trin i processen for patienten ser således ud: 1. Patienten logger ind og får vist sin personaliserede startside. Øverste forslag på første side er Bestil tid til årskontrol, fordi systemet ved, at det er fx 9 måneder siden sidste årskontrol. Den klikker patienten på. 9

10 10

11 2. Patienten får foreslået årskontrollen med den relevante person i klinikken og forslag til tider. Patienten vælger en tid og klikker Vis aftale. 11

12 3. Patienten får vist aftalen i sin helhed og klikker Send til bekræftelse. 12

13 4. Patienten kommer tilbage til startsiden, hvor der nu under Aktuelt står, at aftalen afventer bekræftelse. Genvejen til bestilling af årskontrol er ikke længere synlig, men patienten kan bestille en anden tid, hvis det er et behov. I forlængelse af denne bookning kan forberedelsen alt efter processen i praksis for eksempel bestå i: Asynkron udsendelse af spørgeskema. Evt. booking af tid til prøve inden konsultationen med årskontrollen. Udsendelse af patientinformation om forberedelse til konsultationen i øvrigt. 13

14 Scenarie 2 - Forælder bestille tid til 4 års undersøgelse med 3 klik 1. Patienten logger ind og får vist sin personaliserede startside. Da patienten har adgang til at foretage bestillinger både på egne vegne og på sine børns vegne, skal hun først vælge, hvem der er, der skal have tiden. Da det ene barns alder nærmer sig tiden for 4 års undersøgelsen, er denne undersøgelse fremhævet som genvej ved ham. Dén klikker forælderen på. 14

15 2. Forælderen får foreslået undersøgelsen med den person i klinikken, som er kvalificeret til at lave den, og som plejer at håndtere barnet. Forælderen vælger en tid og klikker Vis aftale. 15

16 3. Patienten får vist aftalen i sin helhed og klikker Send til bekræftelse. 16

17 4. Patienten kommer tilbage til startsiden, hvor der nu under Aktuelt står at aftalen afventer bekræftelse. Genvejen til bestilling af årskontrol er ikke længere synlig, men patienten kan bestille en anden tid, hvis det er et behov. I forlængelse af denne bookning kan forberedelsen alt efter processen i praksis forberedelsen for eksempel bestå i: Asynkron udsendelse af spørgeskema. Evt. booking af tid til prøve inden konsultationen undersøgelsen. Udsendelse af patientinformation om forberedelse til konsultationen i øvrigt. 17

18 Scenarie 3 - Den sjældne gæst uden særlig meget historik bestiller tid til en konsultation med 5 klik Overordnet ser brugerflowet således ud for dette scenarie: 18

19 1. Patienten logger ind og får vist sin personaliserede startside. Patienten har ikke nogen særlig historik, så der bliver ikke vist noget Aktuelt -blok. Patienten klikker på Bestil tid til konsultation -knappen. 19

20 2. På skærmen får patienten nu mulighed for at vælge den vej, der passer ham. Det kan for eksempel være Hvad handler konsultationen om?, Bestil tid med den behandler, jeg mødte sidst, Vis oversigt over åbne tider eller Jeg vil gerne have en tid så tæt på et bestemt tidspunkt som muligt. Denne patient vælger den første mulighed. 20

21 3. Skærmen viser to tekstfelter, hvoraf det første er påkrævet at udfylde. I det første skal årsagen til konsultationen skrives. I det andet kan patienten uddybe sin forventning til konsultationen. Patienten udfylder begge felter og klikker Videre til mulige tider. 21

22 4. Skærmen viser et forslag til konsultation med den person, som patienten mødte til sin seneste konsultation (med mulighed for at ændre til en anden), de tekster, han lige har skrevet, og forslag til mulige tider for en konsultation. Patienten vælger en tid, og klikker Vis aftale. 22

23 5. Patienten får vist aftalen i sin helhed og klikker Send til bekræftelse. 6. Patienten kommer tilbage til startsiden, hvor Aktuelt nu vises, og der står at aftalen afventer bekræftelse. Patienten kan bestille en anden tid, hvis det er et 23

24 behov. I forlængelse af denne bookning kan forberedelsen alt efter processen i praksis forberedelsen for eksempel bestå i: Asynkron udsendelse af skema til uddybelse. Asynkron udsendelse af andet relevant skema. Evt. booking af tid til prøve inden konsultationen. Udsendelse af patientinformation om forberedelse til konsultationen i øvrigt. 7. Alternativt til pkt 6: Patienten promptes for yderligere forberedelse i flowet 24

25 25

26 Scenarie 4 - Bestil tid til vaccination eller attest En variant af ovenstående scenarie er bestilling af vaccination eller attest - her vil det overordnede brugerflow se således ud: Automatisk godkendelse vs. manuel behandling Det vil være forskelligt fra klinik til klinik, om man har en procedure med manuel bekræftelse af alle (eller måske bare udvalgte) aftaler, eller om bestillingen automatisk går direkte i kalenderen. Skærmen hvor patienten angiver årsag og forventning Giver det mest minimale løft i forhold til forberedelse til konsultationen ved ud over årsag - formuleret som Hvad er det vigtigt for dig at snakke om til konsultationen? - at spørge til patientens forventning. Bliver det besvaret, kommer det til at virke som et supplement til den årsag, som er angivet. 26

27 Asynkront: Uddybende spørgsmål Efter retningslinjer som fastlægges i den enkelte praksis kan man vælge at sende et uddybningskema med seks opfølgende spørgsmål, som patienten kan vælge at svare på. Skemaet kan også, hvis der vurderes i den enkelt praksis, som standard lægges ind som et ekstra trin i bookingen, sådan at alle patienter trækkes forbi det. Det må bero på en lokal vurdering, hvad der er rigtigt. Et uddybende skema kan se ud som følger baseret på bidrag fra lægegruppen på de 3 workshops: 27

28 28

29 Skærmen Vis aftale Skærmen giver et overblik over den aftale, man er ved at sende til bekræftelse (eller direkte/automatisk booking, hvis det er en mulighed). Et vigtigt formål med skærmen er at få understreget, hvor lang tid der er afsat til konsultationen (typisk 10 minutter). Denne information gentages også på startskærmen, som man ender på ved afsendelsen. Sidste skærm På den sidste skærm ender patienten dér, hvor han/hun startede, men nu med den just oprettede aftale (bekræftet eller ubekræftet) opført under aktuelt. Herfra kan patienten enten oprette en anden aftale eller logge ud. 29

30 Baggrund og indsigter fra brugertest og workshops Brugerinddragelse Det har været en eksplicit delpointe at få taget hul på inddragelsen af potentielle slutbrugere (patienter) i projektet allerede på dette meget tidlige tidspunkt. Det er en kendt og velafprøvet vej til brugsmæssigt mangelfulde, problematiske eller direkte uanvendelige systemer at bygge udviklingen af dem på for løse antagelser af, og personlige synspunkter på, brugernes behov i deres situation og de muligheder og udfordringer det giver i den måde, man kan forvente at de møder og anvender løsningen på. Kuren for denne lidelse er løbende at sørge for at få inddraget uvildige brugere i processen. De er ikke eksperter i systemerne, men de er eksperter i den virkelighed og konkrete hverdag (deres egen), som systemerne skal virke ind i. Skal projektet lykkes, skal de derfor have en plads i processen. Her er der mulighed for at løse patientens behov Et af de forhold brugerne i testen alle fremhævede som problematiske i forbindelse med eksisterende tidsbestilling var for eksempel: Ikke umiddelbart at kunne se ledige tider. At skulle overskue lange liste med (for dem) irrelevante konsultationstyper. At skulle vælge fra lister med personer, som de ikke helt ved hvad laver. Når systemet ikke husker, hvilken behandler de plejer at være inde ved. At der er besværligt at bestille tid for børnene. Når der er for mange klik til en ellers helt simpel ting som fornyelse af recept eller en enkel konsultation i forbindelse med et længere behandlingsforløb. Begrænsningen til kun at kunne nævne én ting som årsag til henvendelsen. Bl.a. på denne baggrund er det rimeligt at antage, at det gør patienten mere samarbejdsvillig i forhold til forberedelse, hvis man kan komme dem i møde på så mange af 30

31 disse, og beslægtede, punkter som muligt. Det giver en række punkter at sætte ind på, som der på forskellig vis er blevet arbejdet med i wireframen. Blandt andet: Vis genkendelse ved starten Hvis de tilbud brugeren skal præsenteres for, skal personaliseres, skal de starte med at identificere sig. Det giver bedst mening med NemID. Som kvittering for login bør man som minimum vise navn og stamdata (for eksempel kontaktinformation) for brugeren. Kan det lade sig gøre, kan man for eksempel også vise tid siden sidste login som en slags velkommen tilbage. Vis genveje i forhold til kendte aktuelle relevante behov De selvhjulpne patienter virker specielt disponerede for at anvende online tidsbestilling i forbindelse med konsultationer i kendte forløb som børneundersøgelser og graviditetsundersøgelser, men også vaccinationer, konsultationer i forbindelse med attester osv. Og fornyelse af recepter hører for brugerne hjemme i samme kategori. Det de gerne vil undgå i denne forbindelse er at skulle forholde sig dels til ting, som ikke er relevante - f.eks. børneundersøgelser, hvis man ikke har børn (eller tilbud til børn yngre end dem, man faktisk har). Så altså: Når vi har informationerne til det, skal vi give brugerne genveje til de aftaletyper, som aktuelt er relevante for dem. Her er det vigtigt at skelne mellem, hvad der er relevant, og hvad der MÅSKE er relevant. Grænsen er ikke fast, men der skal være høj sandsynlighed for, at genvejen er relevant, før den skal vises. Vis tydelig vej til almindelig tidsbestilling Når henvendelsen IKKE drejer sig om en standardbehandling/-undersøgelse, er det også vigtigt hurtigt at kunne nå frem til den. Så den er lige så vigtig som gode bud på genveje. Det samme er en adgang til øvrige standard-undersøgelser. Her dog igen med opmærksomhed på ikke at inkludere ting i liste, som ikke kan være relevante for den aktuelle patient. Gør det nemmere at bestillet tid til børn (og andre pårørende) Her er der et meget stort potentiale for at gøre livet nemmere for en betydelig del af de selvhjulpne patienter. Igen vil det være oplagt at rette tilbuddene til i form af genveje til for 31

32 eksempel næste relevante børneundersøgelse, så der ved et barn på måske 3,5 år vises en genvej til hurtigt aftale om den kommende 4 års undersøgelse. Læge, sygeplejerske eller anden? Patientens udgangspunkt kan godt være, at de skal tale med en bestemt person i klinikken. Det kan man arbejde med i den måde tidsbestillingen er struktureret på, så det er muligt at vælge person et sted i flowet. I samme flow må det så håndteres, hvis en patient for eksempel er ved at booke en person til en undersøgelse, som denne ikke udfører. Den Jeg Plejer At Se De brugere vi snakkede med, var for de flestes vedkommende optaget af om systemet gjorde det nemt bare at få sådan en konsultation, der er lige som den plejer at være for eksempel i forbindelse med valg af klinikpersonale. De vil gerne have foreslået den/de personer, som de plejer at se, så de først skal forholde sig til andre, hvis behandlingen eller andre forhold (ferie eller andet fravær) gør det nødvendigt, og så man ikke kommer til at bestille tid ved en anden person ved en fejl. Vis mig muligheder tættest på det tidspunkt der passer mig De travle tidsbevidste brugere ved godt, at tidsbestilling online ikke handler om akutte ting. Så før de går online, har de kigget i deres egen kalender og set, hvilke perioder det ville passe dem bedst at få en tid i. Som i Onsdag eftermiddag i næste uge igen. Det kan man komme i møde på flere måder. Vi har wireframet på en tilgang, hvor man kan angive en periode, som man vil foretrække at få foreslået tidspunkter i. De brugere vi snakkede med var ikke blinde for de kompleks kryds, der kan forekomme i forhold til, om den rette person er tilgængelig i klinikken på det tidspunkt, der passer dem. Men det er sandsynligvis godt nok at komme så tæt på den belejlige periode som muligt. Det første ledige tidspunkt lige meget hvem Omvendt kan man også komme brugerne i møde den anden vej rundt: Ved at vise dem (potentielle) muligheder for alle (relevante) personer i klinikken, og så selv lade dem navigeres sig frem til et bud, som kunne være relevant. 32

33 Gør det muligt at gå både frem og tilbage i flowet for at justere Man kommer brugeren i møde, når man gør det muligt at gå tilbage i flowet og rette til i de valg, der er foretaget. I wireframen har vi synlige tilbage -link, og angivelser af ret, hvor det umiddelbart er vurderet relevant. Afslutning - Det videre arbejde med visionen om bedre forberedelse Formålet med denne del af projektet har været at afdække mulighederne for at tage de første skridt i retningen af den store vision for bedre forberedelse i forbindelse med mødet mellem patient og behandler (læge, sygeplejerske eller anden) i klinikken. Visionen rækker afgjort langt videre end den ramme, de teknisk set realiserbare muligheder stiller i dag. Vinklen her har været, hvad der kan gøres på den korte bane, for i det mindste at bevæge sig i den rigtige retning og begynde at opsamle relevant data til at videreudbygge og automatisere på sigt. Specifik er den primære målsætningen at nedsætte antallet af konsultationer, som må afbrydes eller udsættes, fordi det viser sig, at der skulle være lavet en bedre forberedelse. Da forberedelsen er hægtet op på scenarierne omkring tidsbestilling online, kan der dog også godt tænkes en afledt effekt i form af - og måske en sekundær målsætning i - at antallet i online tidsbestillinger stiger helt generelt. Foreslået opfølgning - formuler konkrete målsætninger Der mangler specifikt kvantificerede målsætninger her: Hvor udbredt er problemet? Er det 1-2 konsultationer om dagen eller i timen? Hvor mange af denne slags kuldsejlede konsultationer kan det være ambitionen at undgå med denne indsats? Halvdelen? Flere? Færre? Hvordan og hvornår skal der måles på nu-tilstanden og hvornår kan der måles på en effekt (eller ej) af en indsats? Og i forhold til en sekundær målsætning om flere tidsbestillinger online: En nærmere undersøgelse af hvad der afholder potentielle online-bestiller fra faktisk at bruge den mulighed, og en opstilling af mulige måder at adressere dét på. 33

34 Foreslået opfølgning - Yderliger kvalificering af målgruppen Nærmere kortlægning af målgruppen. Afdækning af potentialet i at rekruttere til brugergruppen fra tilgrænsende grupper. Yderligere kvalificering af brugergruppen. Foreslået opfølgning - yderligere konkretisering af visionen Der bør arbejdes struktureret videre med en afdækning af de konkret, voldsomt øgede, krav til struktur og procedurer, som er forudsætningen for at lave et system med en højere grad af automatiske reaktioner på patientens henvendelser i form af udsendelse af spørgeskemaer, booking af prøvetagninger inden konsultationen osv. 34