Selvportrætter. Gruppe nummer 2. Oktober 2003

Transkript

1 Indledningen...2 Rammer og vilkår...2 Problemformulering:...2 Målgruppen:...3 Teori:...3 Tegneudvikling...3 Kritisk frigørende pædagogik....4 Projektbeskrivelse....4 Mål og delmål:...4 Proces eller produkt?...5 Materialevalg....5 Præcisering af et mindre udsnit...5 Tegneteknik...5 Tegning af øjet:...6 Analyse:...6 Evaluering....6 Konklusion:...7 Fremlæggelsen....8 Litteraturliste...8 Side 1 af 8

2 Indledningen. Jeg mener at man som pædagog kan og bør se på tegning som andet og mere end tidsfordriv, nemlig et redskab for udvikling af fantasi, kreativitet og teknik, hvis altså pædagogen bliver øjenåbner. Jeg har valgt at lade nogle børn tegne selvportrætter fordi den bundne opgave er en afgrænsning som giver mig mulighed for at se hvordan jeg støtter børnenes tegneudvikling, ligesom jeg efterfølgende kan studere deres tegneudvikling. Jeg har valgt materialet for at børnene kan få erfaringer og opnå færdigheder ved at skulle undersøge et givet materiales muligheder og begrænsninger. Rammer og vilkår. Tidsramme: Jeg lavede en aftale med en stuepædagog i en SFO hvor jeg forlagde mine ideer. Som optakt til projektstart var jeg i sfoen og introducerede mig selv og projektet for børnene, og sendte et brev med hjem til forældrene. De efterfølgende 3 dage der på forhånd var afsat fra min side forløb således: Dag 1. mødes kl til kl Børnene opfordres til at afprøve fedtfarvernes muligheder, dernæst får de stillet den opgave at tegne sig selv som de mener/tror de ser ud. Dag 2. mødes kl Børnene introduceres til at se sig i spejlet som de har medbragt. Børnene tegner selvportrætter. Jeg går rundt indimellem efter behov men prøver i øvrigt at sidde blandt børnene og tale med dem om hvordan de kan bruge spejlet, hvor øjnene sidder og hvordan man kan måle med en blyant. Dag 3. mødes kl børnene får besked på at afslutte deres tegninger samt at farvelægge baggrunden. Fysiske rammer: Da sfoen ikke råder over andre rum end dem de allerede benytter, har jeg udført mit projekt i et børnehaveklasseværelse. Her var gode lysforhold og for børnene gode siddeforhold. Problemformulering: Hvordan støtter man som pædagog børns tegneudvikling og hvilke kompetencer bør pædagogen besidde for at være vejleder? Side 2 af 8

3 Målgruppen: Målgruppen består af 5 piger i alderen 6.4 til 7.10 år. Pigerne går i børnehaveklasse og er i samme sfo gruppe. De er alle normalt begavet. Teori: I det følgende afsnit vil jeg gennemgå teori om børns tegneudvikling i forhold til målgruppen Tegneudvikling I bogen Plant et værksted har forfatteren Suzanne Ringsted sammenfattet tegneudviklingen på baggrund af forskellige teorier. Da målgruppens alder i denne sammenhæng så at sige breder sig ud over to perioder, vil jeg kort beskrive de træk som jeg finder væsentlige at anføre i dette kapitel. 1 Alderen fra ca.3 til 7 år betegner Luquet som værende udviklingstrinet for den indre virkelighed. Udviklingen i denne periode går fra at barnet opfatter og danner symboler udefra en privat forestilling til en egentlig kollektiv opfattelse. Udviklingstrinnet er i bogen beskrevet således: Barnet erkender sin omverden på baggrund af perception. Den sansemæssige erkendelse er i centrum set i forhold konception. Verbalt sprog kan nu danne indre billeder for barnet hvor fra det kan udtrykke sig via fx tegning Der er, ifølge Luquet tre måder hvorpå barnet kan udtrykke en indre virkelighed via tegning: 1. Udfoldning, dele gengives på tegningen selv om de visuelt ikke er til stede set fra den synsvinkel barnet tegner. 2. Gennemsigtighed, barnet gengiver dele i sin tegning der i virkeligheden ikke kan ses, fx rør bag en væg, eller et føl i hestens mave. 3. Forandring af synsvinklen, barnet har i sin tegning anvendt flere forskellige perspektiver og synsvinkler. 2 Børns brug af farver i starten af denne periode har mere en karakter af kærlighed til en bestemt farve eller et behov for at efterligne naboen eller broderen, en egentlig realistisk brug af farven. Sidst i perioden anvendes farverne mere realistisk. 3 Den udvikling barnet gennemlever i alderen ca. 7 til 9 år kaldes i bogen plant et værksted skemaperioden. Udviklingen med at tegne kollektive symboler fortsættes. Barnet begynder nu for 1 Plant et værksted side Plant et værksted side Plant et værksted side 121 Side 3 af 8

4 alvor at danne skemaer for tegning af overbegreber fx dyr. Kristian Pedersen beskriver udviklingen således: Generalisering er når barnet anvender samme skema ved tegning af fx dyr Specialisering dvs. at barnet udvikler sit skema således at det nu indeholder hunde skema, fugle skema, heste skema. Differentiering er hvor særlige kendetegn tilføjes skemaet fx shetlandsponyens lange man og korte ben, araberens mandelformet øjne, slanke krop og lange ben. 4 Farvevalget i denne aldersgruppe begynder at være mere bevidst. Der er nu tale om at barnet udvikler farveskemaer til brug ved farveligning af bestemte genstande. Farveskemaerne bliver udviklet via samme processer som de øvrige skemaer fx anvendes der først en og samme grøn til græsplænen, dernæst udvikler barnet opfattelsen af at græsset har forskellige farver afhængig af bla. årstiden 5 Kritisk frigørende pædagogik. Jeg tilslutter mig den kritisk frigørende pædagogik i forhold til pædagogisk arbejde med børn. Jeg vil her kort skitsere nøgleordene i denne pædagogik 6 Udviklingen af mennesket sker via sanser, følelser. sprog, krop, fornuft og i social kontekst. Det intellektuelle og æstetiske sprog bør vægtes lige højt i udviklingen af barnet. Pædagogen udviser respekt for barnet ved at give plads til bla barnets egne læreprocesser. Pædagogen bør skabe rum for eksperimenter og nysgerrighed. Pædagogen skal være jeg styrkende i forhold til barnet således at barnet kan lære at kende sig selv, sine behov og interesser. Projektbeskrivelse. Mål og delmål: Projekters overordnede mål er at målgruppen udarbejder selvportrætter og derigennem udvikler deres tegnefærdigheder og opnår kendskab til fedtfarvernes muligheder og begrænsninger. Af delmål har jeg lagt vægt på at børnene fik en øget interesse for tegneteknik og bevarede lysten til at tegne samt var eksperimenterende i forhold til materialet. 4 Plant et værksted side Plant et værksted side Plant et værksted side. 31 Side 4 af 8

5 Proces eller produkt? Begge dele er for mig lige centralt. Processen er vigtig fordi den i sidste ende er afgørende for personens forhold til produktet og måske ligefrem har en afsmittende effekt på produktet. Det er i processen læringen og erfaringen dannes Produktet er vigtigt fordi at det er det synlige resultat af arbejdsindsatsen. Omverdens anerkendelse er oftest at finde i produktet. For målgruppen har produktet en stor værdi. Materialevalg. Jeg har som værktøj til udarbejdelse af selvportrætterne valgt at bruge følgende materialer: Farveblyanter. Fedtfarver, Papir str. A3, Vandfarve, Spejl. Viskelæder. Overvejelser i forhold til valg af de nævnte materialer bygger på fornyelse hos mig selv. Fedtfarver kom først sent med ind i mine overvejelser som primær farve. Dette skyldes et meget ringe kendskab til materialet. Det der gjorde udfaldet til fordel for fedtfarven var at jeg kunne se nogle fordele ved farvens egenskaber, fx at børnene kan arbejde med farven ved brug af fingrene. Farveblyanterne, af den tynde type, er inddraget fortrinsvis med henblik på at være et hjælpemiddel (sammen med blyant) til at optegne kontur i ansigtet. Papiret er af en kraftig kvalitet og lidt grov struktur. Størrelsen er som tidligere nævnt A3 fordi den størrelse er passende i forhold til fedtfarvens pladsforbrug og fordi det er muligt for børnene at laver deres selvportræt i naturlig størrelse. Vandfarven er medbragt for at børnene kan udfylde papirrummet uden om portrættet. Der ud over vil målgruppen kunne se hvordan disse to, fedtfarver og vandfarver, adskiller sig fra hinanden i brug og farver. Præcisering af et mindre udsnit. Tegneteknik I min vejledning har jeg valgt at tage afsæt i de teknikker der er beskrevet og illustreret i bogen at tegne er at se skrevet af Betty Edwards (herefter B.E ) B. E skriver i sin bog at alle kan lære at tegne, det handler ikke om særlige evner men om træning og lysten 7. B.E nævner også i bogen at 7 At tegne er at se Side 13 Side 5 af 8

6 anvende før- tegninger, altså at eleven tegner det samme objekt inden den tekniske introduktion, er et værdifuldt vidnesbyrd om personens fremskridt 8 Disse før- tegninger har målgruppen udarbejdet inde spejlet blev taget i brug. Specifikt i forhold til det udvalgte afsnit har jeg brugt Helene Nøragers 9 skema til portrættegning særlig med fokus på hvorledes man tegner øjet. Tegning af øjet: Da vi tog spejlet i brug startede vi først med at tale om vores ansigtsform. Dernæst kom vi til øjnene. Børnene blev opfordret til at løfte op i deres pandehår således at de kunne se hvor i ansigtet øjnene sidder. Alle børnene prøvede så med en blyant at måle afstande fra hårgrænsen til næseryggens begyndelse, for her at kunne markere øjnenes placering i ansigtet. Efterfølgende talte vi om det såkaldte tredje øje, altså den afstand der er mellem de to øjenkroge. Så talte vi om store og små øjne samt deres form. Børnene gik så i gang med at tegne det yderste rids af øjet, så placeringen af øjet efterfulgt af øjenfarve og markering af pupillen og afslutningsvis opfordrede jeg til at børnene så på øjenlåg og øjenbryn. Analyse: Da børnene tegnede ansigtsformen havde de megen brug for min anerkendelse i forhold til deres arbejde. Jeg synes at de var mere afslappet da de tegnede deres øjne, de brugte spejlet, og talte også indbyrdes om deres øjne. De kom lidt til kort da de målte afstanden fra panden til øjet, men de gjorde et forsøg og satte mærker. I den situation hjalp jeg, på barnets opfordring, med at sætte markeringer. Det var meget forskelligt hvorledes børnene forholdte sig til det abstrakte begreb det tredje øje resultatet her af synes jeg at kunne se på selvportrætterne. Deres finmotoriske udvikling viste sig nogle gange som værende utilstrækkelig. Når børnene blev stillet overfor og vist hvad en skitsering betyder, oplever jeg at de stadigvæk har et hårdt tryk på blyanten. Dette kommer til udtryk på tegningerne ved at børnene med viskelæderet havde svært ved at korrigere streger. Evaluering. Jeg vil i det følgende evaluere på projektet. Tidsrammen bør i et fremtidigt projekt af denne art strække sig over betydelig flere dage evt. måneder, fordi det tager tid at tilegne sig en ny teknik og/ eller nyt materiale. Hvis man samtidig vil 8 At tegne er at se side 20 9 Se litteraturlisten Side 6 af 8

7 introducere børnene for flere forskellige teknikker, fordi projektet kræver det, er endnu mere tid påkrævet. Det fysiske rum var ikke optimalt. Jeg var nødt til at bringe børnenes tegninger frem og tilbage hver dag og det var ok, men havde jeg valgt at arbejde med et andet materiale fx akrylmaling ville det havde været et problem at skulle flytte malerierne hver dag. Der ud over gav det ikke børnene mulighed for at gå til og fra arbejdet. Jeg synes også at rummet var for stort i forhold til antallet af børn. Et rum i passende størrelse der kunne fungere som projektrum ville være ideelt. Et rum til formålet hvor der både kan opleves intimitet og albuerum. Materialevalget har skabt en del undren hos børnene. De kunne alle genkende både fedtfarver, farveblyanter samt vandfarve, med de havde svært ved at bruge dem samtidigt. Fedtfarvernes egenskaber begejstrede umiddelbart børnene men da de skulle bruge fedtfarver til selvportrætterne opstod der problemer. Jeg havde fra start lagt blyanter frem til at opstrege konturer. Disse blyanter kom til at styre børnene fordi de brugte den som facit, altså skulle fedtfarverne fylde ansigtet med hudfarve og blyanten fik den centrale rolle i fremstillingen af selvportrætterne. Man bør være varsom med at lægge for kendte materialer frem, da disse kan hæmme brugen/lysten til det forholdsvis ukendte materiale. Omvendt bør man også være opmærksom på at kendte materialer skaber tryghed. Jeg havde medbragt viskelæder fordi børnene burde have mulighed for at korrigere i deres tegninger, især da vi øvede i at tegne dele i ansigtet. At medbringe viskelæder i forbindelse med et projekt med en målgruppe som den beskrevne bør absolut være nøje overvejet fordi børnene bliver ved og ved med at viske ud og de kom ikke ud af den mani før end jeg bad dem indstille deres viskekrig. Om jeg vil anvende viskelæder fremover afhænger meget af hvad der skal laves og hvem målgruppen er. Jeg tror på at viskelæderet både kan være barnets værste fjende og bedste ven. Min rolle i processen vil jeg betegne som værende afventende men engageret. Jeg brød ikke ind når børnene fx gik videre uden nødvendige instrukser fx tegning af næsen. Jeg ville se om de brugte spejlet og om de brugte hinanden. Jeg blev undervejs også opmærksom på at den arbejdsdisciplin jeg havde forventet af målgruppen ikke var tilstede. I forhold til den oplevelse må jeg erkende at den manglende praktiske erfaring med målgruppen havde betydning for mine egne forventninger til processen. Konklusion: På baggrund af de praktiske og teoretiske overvejelse jeg har gjort i udarbejdelsen af synopsen er jeg kommet til en central konklusion. Hvorvidt jeg når de på projektets vegne satte mål og delmål Side 7 af 8

8 afhænger i høj grad af mine værkstedsfaglige kompetencer, pædagogens kompetencer. Pædagogens evne til at inddrage dialog som værktøj til at formidle, vejlede og samtale om børnenes proces samt billedarbejde er vigtig, fordi det er bla. gennem dialog vi dannes og uddannes. Derudover må pædagogen have nysgerrigheden og lysten til at eksperimentere i god behold, vi er katalysatorer, inspirator og rollemodeller. Vi må beherske materialerne og teknikker således at vi er i stand til at formidle dem for målgruppen. Pædagogen behøver ikke nødvendigvis at være god til at tegne, men det hjælper. Fremlæggelsen. Jeg vil i fremlæggelsen, med udgangspunkt i børnenes selvportrætter, komme med kommentarer i forhold til før- billederne, gruppens forskellighed, samt emnets begrænsninger og muligheder og det resultat der fremkom ved brug af spejl. Jeg vil vise mit eget arbejde med de teknikker jeg har brugt i synopsen Litteraturliste. Plant et værksted Suzanne Ringsted og Jesper Froda 2. udgave 3. oplag 2002 Socialpædagogisk bibliotek At tegne er at se Betty Edwards 2. danske udgave 1. oplag1996 Nyt Nordisk Forlag Undervisningsmateriale selvportrætter Udarbejdet af Helene Nørager Kirkebakkeskolen 1997 Udleveret i forbindelse med værkstedsfag af Ellen Qvortrup, Haderslev seminarium Side 8 af 8