Masterplan for dagtilbudsområdet

Transkript

1 Center for Dagtilbud og Skoler 23. marts 2018 Masterplan for dagtilbudsområdet

2 Indhold 1. Indledning En sammenhængende vision Høj kvalitet i dagtilbud Kvalitet på dagtilbudsområdet En ny struktur for åbningstiderne De nuværende åbningstider Forskellige hensyn i tilrettelæggelsen af åbningstiderne Forskellige modeller for åbningstider Tre modeller for åbningstider Økonomiske konsekvenser ved de tre modeller Kapaciteten på dagtilbudsområdet Det fremtidige behov for dagtilbudspladser Behov for kapacitetsmæssig udvidelse Vedligeholdelsesstand og lejerforhold Dagtilbuddenes lejerforhold Dagtilbuddenes vedligeholdelsesstand Det fysiske læringsmiljø Antallet af børn i dagtilbuddene Nuværende opgørelse af antal børn i dagtilbud Opgørelser fra andre kommuner Forslag til alternativ opgørelse i Helsingør Kommune...27 Bilag 1: Økonomiske konsekvenser ved de tre modeller for åbningstider...31 Bilag 2: Gennemgang af alle dagtilbud Bilag 3: Overblik over dagtilbuddenes vedligeholdelsesplaner 2018 vedlagt særskilt 1

3 1. Indledning Barnets første år er afgørende for dets videre udvikling. Det er her, det danner og udvikler de grundlæggende kompetencer, som er udgangspunktet for det gode børneliv nu og her, og som er fundamentet for børnenes læring og livsduelighed. Derfor er det helt afgørende, at Helsingør Kommune har dagtilbud af høj kvalitet, der understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Med henblik på at sikre den fortsatte udvikling af kvaliteten på dagtilbudsområdet, er der igangsat en analyse. Herved sikres det, at beslutninger træffes langsigtet og strategisk og derigennem at dagtilbudsområdet fortsat vil være præget af bæredygtighed, høj kvalitet, udvikling og fleksibilitet. Analysen af dagtilbudsområdet skal ses i sammenhæng med det igangværende kvalitetsarbejde, der består af en definition af kvalitet, systematisk brug af data, observationer af hver enkelt børnegruppe og efterfølgende feedback og opfølgning. Analysen af dagtilbudsområdet fokuserer primært på at sikre en god og bæredygtig struktur, der giver dagtilbuddene de bedst mulige rammer for at skabe god kvalitet for børnene. Kvalitetsarbejdet vil derfor ikke blive behandlet særskilt i analysen, men vil blive inddraget relevante steder. Analysen af dagtilbudsområdet består af flere dele. Første del var udarbejdelsen af en kortlægning af dagtilbudsområdet, der gav et samlet overblik over data om blandt andet åbningstider, kvalitet, forældresamarbejde og kapacitet. Denne masterplan udgør anden del af analysen på dagtilbudsområdet. Masterplanen er opdelt i flere dele, hvoraf denne plan udgør første del. Heri kan du læse følgende: En sammenhængende vision for dagtilbudsområdet En logisk struktur for åbningstiderne Kapaciteten på dagtilbudsområdet Bygningernes vedligeholdelsesstand og lejerforhold Det fysiske læringsmiljø Antallet af børn i dagtilbuddene Masterplanen er forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget på udvalgsmøde den 9. april 2018 med indstilling om, at den sendes i høring blandt forældrebestyrelserne og relevante MED-udvalg. Masterplanen forventes herefter genbehandlet på udvalgsmødet i maj med henblik på at forslagene kan indgå i budgetprocessen for I efteråret 2018 vil anden del af masterplanen endvidere blive udarbejdet. Denne del vil indeholde følgende elementer: Mere detaljeret gennemgang af udvalgte dagtilbud med fokus på kapacitet, bygningernes vedligeholdelsesstand og lejerforhold samt fysisk læringsmiljø. Organisering af det tværfaglige samarbejde Mere uddannet personale i dagtilbuddene Placering af sprogstimuleringstilbuddet Jordkloden Anden del af masterplanen forventes forelagt politisk primo

4 2. En sammenhængende vision En sammenhængende vision for dagtilbudsområdet skal tydeliggøre den fælles retning, som alle dagtilbud i Helsingør Kommune arbejder hen imod. Visionen bygger på den fælles vision for Helsingør Kommune om, at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne, og at være kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Konkret skal dagtilbuddene bidrage til at tiltrække 800 nye familier til kommunen og sikre en tydelig positiv effekt af forebyggende indsatser. Den skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og strategier på området, herunder blandt andet: Deltagelse for alle sammenhængende børn- og ungepolitik 0-18 år Fremtidens børn og unge digitaliseringsplan for 0-18 årsområdet Boost Innovativ skole i Helsingør Center for Dagtilbud og Skolers strategikort Fælles om det gode måltid politik for mad og måltider i dagtilbud 0-6 år Som led i arbejdet med at styrke kvaliteten på dagtilbudsområdet, er der som del i kortlægningen af dagtilbudsområdet formuleret en definition af kvalitet, som alle dagtilbud arbejder efter. Definitionen består af fire elementer: Livsduelighed Nærværende samspil Børnefællesskaber Forældresamarbejde Disse elementer indgår som en del af dagtilbuddenes arbejde med at styrke kvaliteten, og danner således basis for den pædagogiske praksis generelt Høj kvalitet i dagtilbud At sikre høj kvalitet i dagtilbuddene er omdrejningspunktet for visionen. Derfor bygger visionen på definitionen af kvalitet. Visionen præsenteres nedenfor: I Helsingør Kommunes dagtilbud giver vi børnene et fundament af livsduelighed, så de har mod på, lyst til og kompetencer til at leve det liv, de vil. Det gør vi ved, at vi tager udgangspunkt i barnets potentialer og styrker barnet til at gro. vi understøtter børnenes livsmod og handlekraft samt selvstændighed og selvværd. vi skaber mulighed for, at børn progressivt kan tilegne sig de kompetencer, de har brug for, for at indgå i og bidrage til det samfund de er en del af både nu og her og senere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De skal have det 21. århundredes kompetencer er vi insisterende på at skabe nærværende samspil børnene imellem og mellem det pædagogiske personale og børnene. Det gør vi ved, at 3

5 vi investerer i og prioriterer at skabe gode relationer børnene imellem og mellem børn og medarbejdere vi reflekterer sammen med børnene og arbejder med udgangspunkt i et børneperspektiv. vi skaber udviklende læringsmiljøer, der byder ind til nærvær og giver de bedste forudsætninger for at være sammen, trives og lære. vi støtter op om og udvikler børns selvinitierede leg og strukturerer pædagogiske aktiviteter, der udvikler og udfordrer børns kompetencer og færdigheder indgår alle børn i kreative- og eksperimenterende børnefællesskaber, hvor de oplever at have indflydelse og medbestemmelse. Det gør vi ved at vi sikre, at børnene oplever respekt, værdsættelse og ligeværd i fællesskabet. betragter det gode børneliv som en selvstændig periode i livet. sikrer, at alle børn oplever at være en aktiv og accepteret del af fællesskabet. betragter forskellighed og mangfoldighed som en styrke og en ressource, hvor tolerance og retten til at være den, man er, sættes i højsædet. Arbejder på baggrund af en demokratisk tilgang, hvor børnene oplever at have medbestemmelse og blive taget alvorligt. arbejder vi tæt sammen med forældrene om at skabe sammenhæng i børnenes liv og fremme børnenes læring, udvikling og trivsel. Det gør vi ved, at vi betragter forældrene som en uundværlig ressource og samarbejdspartner både i det daglige arbejde og i bestyrelsesarbejdet. tillid, respekt, nærvær og ligeværd er nøgleord i relationen til forældrene. vi skaber tydelighed om forventninger mellem dagtilbud og hjem. vi motiverer forældrene til det forpligtende samarbejde vi sparrer og reflekterer sammen med forældrene, så der opnås forståelse og fælles løsninger om barnet. For at vi kan nå visionen, kræver det et stærkt lederskab i dagtilbuddene, fagligt kompetente og engagerede pædagogiske medarbejdere og et tæt og tillidsfuldt partnerskab med forældrene. Dagtilbudslederne har bidraget til udformningen af visionen. Efter den politiske behandling af masterplanen, vil visionen blive opsat grafisk, så den kan bruges aktivt i dagtilbuddene og i kommunikationen omkring dagtilbudsområdet i Helsingør Kommune. 4

6 2.2. Kvalitet på dagtilbudsområdet Visionen skal fungere som løftestang i forhold til arbejdet med at styrke kvaliteten i dagtilbuddene. I løbet af efteråret-foråret bliver et nyt kvalitetskoncept udrullet i alle kommunale og selvejende dagtilbud i Helsingør Kommune. Formålet er at støtte og opnå den bedst mulige kvalitet i kommunens dagtilbud. Konceptet består blandt andet af en fælles definition af kvalitet, systematisk brug af data, systematiske observationer af hver enkelt børnegruppe og efterfølgende opfølgning og kompetenceudvikling. Observationerne udføres ved hjælp af metoden KIDS (Kvalitetsudvikling i Daginstitutioner), som er et forskningsbaseret redskab til vurdering og udvikling af kvalitet i dagtilbud. Metoden indebærer blandet andet observationer igennem en hel dag på hver enkelt stue i alle kommunale og selvejende dagtilbud. Herefter gives feedback til medarbejdere og ledelse, og der formuleres indsatsområder, som dagtilbuddene arbejder videre med. 5

7 3. En ny struktur for åbningstiderne Kortlægningen af dagtilbudsområdet viste, at der er 11 forskellige kombinationer af åbningstider i kommunens 25 kommunale og selvejende dagtilbud. Samtidig viste kortlægningen, at der ikke kan identificeres nogen logisk forklaring herpå, men at det er historisk betinget, hvornår dagtilbuddene åbner og lukker. Nedenfor er de nuværende åbningstider beskrevet nærmere (se afsnit 3.1). Herefter følger en beskrivelse af nogle af de hensyn, der kan lægges vægt på i tilrettelæggelsen af åbningstiden (se afsnit 3.2). Derefter er der skitseret tre modeller for, hvordan åbningstiderne kan tilrettelægges, så de tilgodeser forældrenes behov for fleksibilitet samt de enkelte distrikters særlige forhold (se afsnit 3.3). Herunder er de økonomiske konsekvenser ved de forskellige modeller beskrevet. Endvidere er der i bilag 1 en oversigt over modellernes økonomiske betydning for de enkelte dagtilbud. Retsgrundlag Alle børn i alderen fra 26 uger og indtil skolestart skal have adgang til at blive optaget i et alderssvarende dagtilbud inden for kommunegrænsen. Ifølge dagtilbudslovens formålsbestemmelse, skal familien gives fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker. Dagtilbudslovens 1 og De nuværende åbningstider Som dagtilbuddenes åbningstider er nu, er der som hovedregel udvidet åbningstid i et-to dagtilbud pr. distrikt. Dette gælder dog ikke dagtilbuddene på Nordkysten, hvor ingen dagtilbud pt. har udvidet åbent. I Espergærde/Kvistgård/Tikøb har Nyrup Børnehus i Kvistgård ved motorvejen samt Skovparkens Børnehus ved togstationen udvidet åbningstid. I Snekkersten har den ene afdeling i Børnehuset Villa Kulla udvidet åbent. I Helsingør Vest har Børnehuset Montebello udvidet åbent, og Børnehusene Abildvænget og Troldehøj har udvidet åbent om morgenen. I Helsingør Centrum har Mariakringlens vuggestueafdeling Kringlen udvidet morgenåbent, mens Børnehuset Sommerlyst har udvidet åbent om eftermiddagen. Helsingør Børneasyl er et deltidsdagtilbud, og har derfor åbent fra kl hver dag. Forældrene betaler som følge heraf en lavere takst for dagtilbuddet. I Helsingør Kommune holder de kommunale og selvejende dagtilbud lukkedage de tre dage før påske, juleaftensdag og nytårsaftensdag samt én ekstra uge, som så vidt muligt lægges i skolernes juleferie. I forbindelse med lukkedagene tilbydes forældrene alternativ pasning i Børnehuset Rosenkilden. Dagtilbuddene har endvidere mulighed for at holde lukket på dage med lavt fremmøde, det vil sige på dage hvor mindre end 25 procent af børnene har pasningsbehov. Gør de det, skal der stilles alternativ pasning til rådighed for forældrene Forskellige hensyn i tilrettelæggelsen af åbningstiderne I tilrettelæggelsen af åbningstiderne er der en række hensyn, som kan vægtes på forskellige måder og i forskellig grad. 6

8 Forældrenes retsstilling Forældrene kan skrive deres barn op til dagtilbud fra den dag, barnet bliver født. I forbindelse med opskrivningen ønsker forældrene plads i et-tre forskellige dagtilbud. Flere dagtilbud har dog en lang venteliste, og derfor kan forældrene i praksis få tildelt en plads til deres barn i et andet dagtilbud, end de har ønsket. Har forældrene behov for en bestemt åbningstid, kan de således ifølge den nuværende model få tildelt en plads i et dagtilbud med en anden åbningstid, end de har behov for. Denne udfordring kan imødekommes på to måder, enten ved at sikre plads og åbningstid i alle dagtilbud, således at alle børn kan få plads i det dagtilbud, forældrene ønsker. Dette er dog svært i praksis, meget omkostningstungt og vil på den anden side indebære meget ledig kapacitet. Alternativt kan åbningstiden tilrettelægges, således at forældrene er sikret en plads i et dagtilbud med udvidet åbningstid eller i et dagtilbud med alle kombinationer af åbningstider. Pendlerforældre og andre med særlige behov for åbningstid Forældre har forskellige behov for åbningstider afhængig af især deres beskæftigelse. I Helsingør Kommune bor en del pendlere, der arbejder langt fra deres bopæl, og som derfor hver dag har lang transporttid til og fra arbejde. Pendlerforældre har dermed et behov for en længere åbningstid end forældre, der arbejder tæt ved dagtilbuddet. Endvidere kan der være forskel i behovet afhængig af den geografiske afstand fra forældrenes bopæl til tog og motorvej. Behovet for åbningstid varierer også på baggrund af forældrenes beskæftigelse. Tidlige eller sene arbejdstider er et grundvilkår inden for en række beskæftigelsesområder. Derfor skal der også tages højde for disse familiers behov, når åbningstiden tilrettelægges. Økonomiske hensyn Dagtilbuddene tildeles midler til løn til personalet på baggrund af deres åbningstid. Ændringer i åbningstiden vil derfor have økonomisk effekt for dagtilbuddene samt for kommunen og forældretaksten. Åbningstider i skolen Mange børn har ældre søskende, der går i skole og SFO. SFO erne åbner som hovedregel kl og lukker kl , dog fredag til kl Åbningstiden svarer dermed for mange dagtilbuds vedkommende til åbningstiden i SFO erne Forskellige modeller for åbningstider Ovenstående hensyn kan vægtes på forskellige måder. Nedenfor er præsenteret tre modeller for en alternativ struktur for åbningstiderne. Alle modellerne vil i realiteten betyde et forhøjet serviceniveau og øgede udgifter for kommunen. Da dagtilbuddene lige nu har forskellig åbningstid, vil de fleste af forslagene betyde et øget budget for nogle dagtilbud, mens andre vil få et mindre budget. Forældrebetalingen for dagtilbuddene udgør 25 procent af driftsudgifterne til dagtilbuddet. Det betyder, at et højere serviceniveau som udgangspunkt også vil betyde en øget forældrebetaling for dagtilbuddene. 7

9 I forbindelse med kortlægningen er der, foruden forældreundersøgelsen, gennemført en optælling af antallet af børn i dagens løb i alle dagtilbud. Undersøgelsen blev gennemført i marts, hvor alle dagtilbud (på nær Helsingør Børneasyl) fik åbent til tidligst kl om fredagen. Optællingen viste, at der i de dagtilbud, der har udvidet åbningstiden, kun var enkelte børn til stede i den ekstra halve time. Dette kan skyldes, at forældrene reelt ikke havde behov for den udvidede åbningstid, men også at forældrene endnu ikke havde tilpasset sig de nye åbningstider, og derfor hentede børnene efter gammel vane Tre modeller for åbningstider På baggrund af ovenstående hensyn præsenteres nedenfor tre modeller for åbningstider, der på forskellig vis tager højde for hensynene. I alle modeller er der en række dagtilbud, der, ligesom i dag, har udvidet åbningstid. Denne er tilrettelagt på baggrund af følgende kriterier: At de dagtilbud, der har udvidet åbningstid, ligger langt fra stationen og/eller motorvejen, og derfor forventes forældrene at have længere transporttid til og fra dagtilbuddet. (Dette gælder dog ikke et enkelt dagtilbud, der anses som pendlerinstitution i kraft af placeringen lige ved siden af motorvejen.) Økonomiske hensyn - ifølge tildelingsmodellen afhænger dagtilbuddenes tildeling af deres åbningstid samt antallet af indmeldte børn. Derfor vil en udvidelse af åbningstiden i store dagtilbud betyde en større udgift for kommunen og en højere forældretakst end en udvidelse af åbningstiden i mindre dagtilbud. Bibeholdelse af udvidet åbningstid i de dagtilbud, der har det i dag, idet en mindskelse af åbningstiden i forhold til den nuværende vil have personalemæssige konsekvenser. At forældrene reelt har mulighed for at få en plads i dagtilbuddet. Det betyder i praksis, at dagtilbud med forholdsvis korte ventelister, er prioriteret over dagtilbud med lange ventelister. Dagtilbuddenes ventelister ændrer sig dog løbende, og derfor er dette mindre tungtvejende kriterie. Mulighed for graduering i tildelingen til åbningstiden Ifølge den nuværende tildelingsmodel afhænger dagtilbuddenes tildeling af deres åbningstid. Tildelingen gives pr. åbningstid, og der differentieres ikke i forhold til tidspunktet på dagen. Det betyder, at dagtilbuddene gives lige meget budget for at have åbent midt på dagen som i ydertimerne. I praksis fordeler dagtilbuddene ressourcerne ud på dagen, så personalet passer til antallet af børn i dagtilbuddet. I ydertimerne er der dog oftest færre børn i dagtilbuddet end midt på dagen. En mindre udvidelse af åbningstiden forventes derfor ikke at medføre det samme behov for personale, som åbningstiden på andre tidspunkter af dagen. På den baggrund kan tildelingsmodellen ændres, således at dagtilbuddene får 50 procent af den nuværende tildeling til ydertimerne før kl og efter kl hvor kun et mindre antal af børn forventes at have pasningsbehov. Dermed vil der ske en graduering i tildelingen til dagtilbuddene, som vil få konsekvens for alle dagtilbud med åbningstid før 6.30 og efter kl Hvis denne graduering af tildelingsmodellen indføres, vil udgifterne til den øgede åbningstid blive mere begrænset. 8

10 Center for Dagtilbud og skoler anbefaler, at der vælges en model med varierede åbningstider i alle distrikter, herunder indføring af en gradueret tildeling til dagtilbuddene i ydertimerne Økonomiske konsekvenser ved de tre modeller Nedenfor præsenteres de økonomiske konsekvenser ved de tre modeller for åbningstider. Herefter beskrives de enkelte modeller. I bilag 1 er en oversigt over de økonomiske konsekvenser for de enkelte dagtilbud. Gnst. Åbningstimer pr. barn* Nuværende åbningstid 52,6 Anslået årlig Merudgift (Netto) Budget ændring i kr. (i det enkelte dagtilbud) Største reduktion Største forøgelse Budgetændring i pct. (i det enkelte dagtilbud) Anslået takststigning pr. vuggestueplads (pr. måned) Model 1: Baseret på forældreønsker 53, Fra ingen ændring til +9% 40 med graduering før kl og efter , Fra -4% til +5% Model 2: Udvidet åbningstid i ét dagtilbud i alle distrikter 52, Fra -6% til +8% 10 Model 3: Varierede åbningstider i alle distrikter 53, Fra -7% til +9% 40 med graduering før kl og efter , Fra -7% til +5% 5 *Ekskl. Helsingør Børneasyl Model 1: Baseret på ønsker fra forældrebestyrelser Åbningstiderne i dagtilbuddene skal imødekomme familiernes behov for pasning, og tilrettelægges så den giver familierne fleksibilitet og valgmuligheder. I forbindelse med kortlægningen af dagtilbudsområdet er forældrebestyrelserne blevet spurgt til deres ønsker til åbningstid for henholdsvis vuggestuegruppen og børnehavegruppen. Forældrebestyrelsernes svar viser ønskerne til åbningstid i de forskellige dagtilbud i kommunen. Flere forældrebestyrelser gør i deres svar opmærksom på, at forældrene bruger den åbningstid, der er, og derfor vil en udvidelse af åbningstiden formentlig betyde, at flere generelt vil gøre brug af den. Nedenfor er vist en model for åbningstiderne i dagtilbuddene, som i vid udstrækning baserer sig på svarene fra forældrebestyrelserne. I fordelingen af åbningstiderne, er forældrebestyrelsernes svar vurderet under hensyn til at sikre en vis variation i åbningstiderne i de enkelte distrikter. Det er derfor ikke alle ønsker, der er imødekommet. 9

11 Den mørkegrå farve markerer den nuværende åbningstid mandag-torsdag, mens den lysegrå farve markerer den nuværende åbningstid om fredagen. Grøn markerer en udvidelse af åbningstiden i forhold til i dag: 1. Model baseret på svar fra forældrebestyrelser Grå=nuværende åbningstid Grøn=forslag til ny åbningstid 06:00 06:15 06:30 06:45 07:00 07:15 07:30 16:00 16:15 16:30 16:45 17:00 17:15 17:30 17:45 18:00 Helsingør Asylet Sommerlyst Spiloppen Rosenkilden Stjernedrys Mariahjemmet Kringlen Abildvænget Mariehønen Troldehøj Montebello Snekkersten Kysten Snekkersten Snerlen VillaKulla2 VillaKulla1 Hellebæk-Ålsgårde-Hornbæk Ålsgårde Hallandsgården Hellebæk Klatretræet Espergærde Stokrosen Søbæk Elverhøjen Tikøb Nyrup vuggestue Nyrup børnehave Kasserollen Skovparken Ovenstående model vil betyde en udvidelse af åbningstiden i forhold til i dag, og derfor også et større serviceniveau på dagtilbudsområdet generelt. Dette gælder i særlig grad for Nordkystens dagtilbud, hvor der vil være et markant løft af serviceniveauet hvad angår åbningstid. Samtidig vil der være tale om en høj grad af lydhørhed over for forældrebestyrelserne og deres tilbagemelding om behovet for åbningstiden. Modellen sikrer samtidig en vis grad af variation i åbningstiden i de forskellige distrikter. Det betyder, at forældrene vil have en stor grad af valgfrihed i forhold til åbningstiderne, når de skal vælge dagtilbud. Da ingen dagtilbud ifølge denne model får kortere åbningstid, er der samtidig kun positive personalemæssige konsekvenser ved modellen. 10

12 Det skal dog bemærkes, at dagtilbuddene har givet udtryk for, at forældrebestyrelsens besvarelser er blevet til på forskellig vis og med en forskellig grad af involvering fra hele forældregruppen. Derfor kan nogle have været mere tilbageholdne i deres ønsker i forhold til andre, der har været mere offensive i deres tilbagemelding på undersøgelsen. Økonomiske konsekvenser Modellen forventes at ville medføre en merudgift for kommunen på kr. om året beregnet på baggrund af den nuværende tildelingsmodel. For flere af dagtilbuddene vil modellem medføre en øget tildeling på op til 9 procent af deres nuværende budget til den udvidede åbningstid. Denne model vil samtidig medføre en stigning i forældrebetalingen på 40 kr. om måneden for en vuggestueplads. Model 1.B med gradueret tildeling i ydertimerne Hvis der gradueres i dagtilbuddenes tildeling, således at dagtilbuddene får 50 procent af den nuværende tildeling til ydertimerne før kl og efter kl som beskrevet ovenfor, vil det medføre en mere begrænset merudgift for kommunen og forældrene. Således vil modellen med de nuværende antal indmeldte børn i dagtilbud medføre en merudgift på kr. om året for kommunen. Denne model vil kun have minimal betydning for forældrebetalingen. For dagtilbuddene, vil det dog få større budgetmæssige konsekvenser. For flere dagtilbud vil det betyde en budgetmæssig reduktion på op til -4 procent af deres nuværende budget, mens andre dagtilbud vil få et øget budget på op til 5 procent til den udvidende åbningstid. Model 2: Udvidet åbningstid i ét dagtilbud pr. distrikt Nedenfor er præsenteret et forslag til åbningstider, der i højere grad end ovenstående tilstræber at være udgiftsneutral for Helsingør Kommune. Der er dermed i høj grad tale om en omfordeling af åbningstiderne ud fra hensyn om, at der skal være udvidede åbningstider i alle geografiske områder i kommunen (bortset fra Tikøb). Da der i den nuværende model ikke er udvidet åbningstid i alle distrikter, er der dog fortsat tale om en mindre forhøjelse af serviceniveauet, idet særligt dagtilbuddene på Nordkysten får tildelt mere åbningstid. I Espergærde omfordeles åbningstiden fra Skovparken Børnehus til et andet dagtilbud i Espergærde, hvor forældrene har længere til stationen/motorvejen og har større mulighed for at få en plads til deres barn. Dette kan være enten Børnehuset Kasserollen eller Børnehuset Elverhøj. Idet Kasserollen ligger forholdsvis tæt på motorvejen og Nyrup Børnehus, der også har udvidet åbningstid, er der i den grafiske fremstilling nedenfor samt i beregningen af de økonomiske konsekvenser ved model 2, taget udgangspunkt i en udvidet åbningstid i Børnehuset Elverhøj. Den udvidede åbningstid er endvidere afkortet, således at der kun er udvidet åbningstid om eftermiddagen. Dette grunder i, at der ifølge kortlægningen af dagtilbudsområdet er færre børn med pasningsbehov i morgentimerne i Espergærde frem for kommunens andre distrikter. I Centrum omfordeles morgenåbningstiden fra Børnehusene Abildvænget, Troldehøj og MariaKringlen afd. Kringlen til ét børnehus i centrum. Med de nævnte kriterier kan den udvidede åbningstid i centrum lægges i enten Børnehuset Sommerlyst, Rosenkilden eller Stjernedrys. I den grafiske fremstilling nedenfor samt i beregningen af de økonomiske konsekvenser ved model 2, er Børnehuset Sommerlyst brugt som eksempel. 11

13 Dermed vil der være to dagtilbud i Helsingør, Børnehusene Sommerlyst (eller Rosenkilden eller Stjernedrys) og Montebello med udvidet åbningstid, som er geografisk placeret i henholdsvis Helsingør Centrum og Helsingør Vest. Dette er for at fremme alle forældres adgang til et dagtilbud med udvidet åbningstid. De steder, hvor åbningstiderne afkortes, var der ved en optælling i februar 2017 mellem 0 og 10 børn til stede i de enkelte dagtilbud i det afkortede tidsrum. Modellen er præsenteret grafisk i modellen nedenfor. Den mørkegrå farve i skemaet markerer dagtilbuddenes nuværende åbningstid mandag-torsdag, mens den lysegrå farve markerer den nuværende åbningstid om fredagen. Grøn markerer en udvidelse af åbningstiden, imens den røde farve markerer en indskrænkelse af åbningstiden i forhold til i dag: 2. Udvidet åbningstid ét sted pr. distrikt 06:00 06:15 06:30 06:45 07:00 07:15 07:30 16:00 16:15 16:30 16:45 17:00 17:15 17:30 17:45 18:00 Helsingør Asylet Sommerlyst Spiloppen Rosenkilden Stjernedrys Mariahjemmet Kringlen Abildvænget Mariehønen Troldehøj Montebello Snekkersten Kysten Snekkersten Snerlen VillaKulla2 VillaKulla1 Hellebæk-Ålsgårde-Hornbæk Ålsgårde Hallandsgården Hellebæk Klatretræet Espergærde Stokrosen Søbæk Elverhøjen Tikøb Nyrup vuggestue Nyrup børnehave Kasserollen Skovparken Økonomiske konsekvenser Modellen forventes at ville medføre en merudgift for kommunen på kr. om året beregnet på baggrund af den nuværende tildelingsmodel. Denne model vil 12

14 samtidig medføre en stigning i forældrebetalingen på ca. 10 kr. om måneden for en vuggestueplads. For flere af dagtilbuddene vil modellem medføre en øget tildeling på op til 9 procent af deres nuværende budget til den udvidede åbningstid. For flere dagtilbud vil det betyde en budgetmæssig reduktion på op til -6 procent af deres nuværende budget, mens andre dagtilbud vil få et øget budget på op til 8 procent til den udvidende åbningstid. Model 3: Varierede åbningstider i alle distrikter Nedenfor er præsenteret en tredje model, der i endnu højere grad end de forrige, giver forældrene variation og valgmuligheder i forhold til åbningstider i distrikterne. Åbningstiderne er tilrettelagt, så der er flere dagtilbud i hvert distrikt med udvidet åbningstid. Foruden de dagtilbud, der har udvidet åbningstid ifølge ovenstående model, er der et dagtilbud mere i Helsingør, Snekkersten og Espergærde med udvidet åbent. Der er prioriteret, så det er de samme dagtilbud, der har udvidet åbent både morgen og eftermiddag. Der er også mulighed for at lægge morgen og eftermiddagsåbningstiderne i forskellige dagtilbud. De steder, hvor åbningstiderne afkortes, var der ved en optælling i februar 2017 mellem 0 og 10 børn til stede i de enkelte dagtilbud i det afkortede tidsrum. Modellen er præsenteret grafisk i modellen nedenfor. Den mørkegrå farve i skemaet markerer dagtilbuddenes nuværende åbningstid mandag-torsdag, mens den lysegrå farve markerer den nuværende åbningstid om fredagen. Grøn markerer en udvidelse af åbningstiden, imens den røde farve markerer en indskrænkelse af åbningstiden i forhold til i dag: 13

15 3. Variede åbningstider i alle distrikter, præsenteres med og uden graduering 06:00 06:15 06:30 06:45 07:00 07:15 07:30 16:00 16:15 16:30 16:45 17:00 17:15 17:30 17:45 18:00 Helsingør Asylet Sommerlyst Spiloppen Rosenkilden Stjernedrys Mariahjemmet Kringlen Abildvænget Mariehønen Troldehøj Montebello Snekkersten Kysten Snekkersten Snerlen VillaKulla2 VillaKulla1 Hellebæk-Ålsgårde-Hornbæk Ålsgårde Hallandsgården Hellebæk Klatretræet Espergærde Stokrosen Søbæk Elverhøjen Tikøb Nyrup vuggestue Nyrup børnehave Kasserollen Skovparken Modellen er som udgangspunkt et udtryk for et markant serviceløft af dagtilbudsområdet hvad angår åbningstider. Det sikrer forældrene en stor grad af valgfrihed i forhold til, hvilket dagtilbud de vælger med udvidet åbningstid. Økonomi Modellen forventes at ville medføre en merudgift for kommunen på kr. om året beregnet på baggrund af den nuværende tildelingsmodel. Denne model vil samtidig medføre en stigning i forældrebetalingen på 45 kr. om måneden for en vuggestueplads. For flere af dagtilbuddene vil modellem medføre en øget tildeling på op til 9 procent af deres nuværende budget til den udvidede åbningstid. For flere dagtilbud vil det betyde en budgetmæssig reduktion på op til -7 procent af deres nuværende budget, mens andre dagtilbud vil få et øget budget på op til 9 procent til den udvidende åbningstid. 14

16 Model 3.B med gradueret tildeling i ydertimerne Hvis der gradueres i dagtilbuddenes tildeling, således at dagtilbuddene får 50 procent af den nuværende tildeling til ydertimerne før kl og efter kl som beskrevet ovenfor, vil det medføre en mere begrænset merudgift for kommunen og forældrene. Således vil modellen med de nuværende antal indmeldte børn i dagtilbud medføre en merudgift på kr. om året for kommunen, og en stigning i forældrebetalingen på 5 kr. om måneden for en vuggestueplads. For dagtilbuddene, vil det dog få større budgetmæssige konsekvenser. For flere dagtilbud vil det betyde en budgetmæssig reduktion på op til -7 procent af deres nuværende budget, mens andre dagtilbud vil få et øget budget på op til 5 procent til den udvidende åbningstid. 15

17 4. Kapaciteten på dagtilbudsområdet Dagtilbuddenes kapacitet dækker over antallet af børn i dagtilbud. Kommunen har en forpligtelse til at stille det nødvendige antal af pladser i dagtilbud til rådighed for forældrene. Dette skal ske under hensyn til familiens mulighed for at tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker. Nedenfor præsenteres et overblik over dagtilbudspladserne i januar 2018 fordelt på de distrikter, som pladsprognosen (se afsnit 4.1) udarbejdes på baggrund af. Pladskapaciteten er som udgangspunkt opgjort i børnekvadratmeter, hvor der skal være tre kvadratmeter pr. barn på 0-2 år og to kvadratmeter pr. barn på 3-6 år. Pladskapaciteten er omregnet til 3-6 års pladser. Bliver pladserne besat med børn i 0-2 års alderen betyder det således en mindre pladskapacitet end den beskrevne. Tabel 4.1 Overblik over dagtilbudspladser i januar 2018 fordelt på distrikter 0-2 årige Indmeldt pr årige indmeldt pr Indmeldt pr omregnet til børnem2 Antal børn indmeldt i alt pr Pladskapacitet over/underskud pr (børnem2) Pladskapacitet over/underskud pr (omregnet til børnehavepladser) Helsingør Snekkersten Espergærde/Kvistgård Ålsgårde og Hellebæk Hornbæk Tikøb I alt Der var generelt et overskud af pladser i alle distrikter i januar. De mange ledige pladser i Helsingør og Snekkersten fordeler sig særligt på to dagtilbud, som også har bibeholdt den ledige kapacitet frem mod store skiftedag 30 april 2018, hvor de kommende skolebørn starter i SFO. En stor del af de ledige pladser er blevet besat frem mod store skiftedag, og der har således særligt i Espergærde og Helsingør Centrum været et underskud af pladser Det fremtidige behov for dagtilbudspladser I tabel 4.2 præsenteres den nyeste prognose for behovet for kapacitet i dagtilbuddene fremadrettet fordelt på distrikter. Prognosen er udarbejdet på baggrund af den befolkningsprognose, der forelægges Byrådet. Prognosen er opgjort som børnehavepladser. Et minus indikerer, at der er overskud af pladser, mens et positivt tal viser, at der er et større pladsbehov end distriktets kapacitet. Prognosen er udregnet på baggrund af det forventede behov for pladser i januar måned. Det betyder, at behovet må forventes at stige yderligere frem mod store skiftedag. Herefter starter de kommende skolebørn i SFO, og der frigives derfor pladser i børnehaverne og kapacitetspresset falder. Endvidere gøres opmærksom på, at en eventuel ændring af, hvor mange børn der kan være i de enkelte dagtilbud (læs mere herom i kapitel 5), også må forventes at have betydning for kapaciteten i dagtilbuddene. 16

18 Tabel 4.2 Prognose opgjort som børnehavepladser Helsingør Snekkersten Espergærde og Kvistgård Ålsgårde og Hellebæk Hornbæk* Tikøb I alt *Byrådet har i forbindelse med budgetprocessen afsat midler til opsætning af en pavillon ved Børnehuset Klatretræet i Hornbæk svarende til 25 børnehavepladser. Denne pavillon er ikke medregnet i prognosen. Prognosen viser, at kapaciteten fremadrettet nogenlunde forventes at svare til behovet i Tikøb og Snekkersten. I Snekkersten skyldes det især, at der er mange ledige pladser i et af dagtilbuddene. I alle andre distrikter forventes der at mangle pladser. I Espergærde forventes der at være det største kapacitetsmæssige pres. I 2021 forventes der at mangle pladser svarende til knap 50 børnehavepladser. I 2028 forventes der at mangle pladser svarende til omkring 200 børnehavepladser. Disse tal indbefatter også Kvistgård, hvor der har været en ledig kapacitet. I Helsingør og Ålsgårde/Hellebæk forventes der ligeledes at komme et stigende kapacitetsmæssigt pres. I Helsingør Vest er der pt. mange ledige pladser i et af dagtilbuddene. Det betyder, at der først forventes at være behov for yderligere kapacitet i Helsingør fra Heri antages det, at forældrene i Helsingør Centrum gør brug af pladser i Helsingør Vest. Der forventes derfor at være et kapacitetsmæssigt underskud i særligt Helsingør Centrum. I Hornbæk viser prognosen et kapacitetsmæssigt underskud af pladser. Tallet tager dog ikke højde for, at Byrådet i forbindelse med budgetprocessen i 2017 har bevilget midler til opsætning af en pavillon i tilknytning til børnehaveafdelingen i Børnehuset Klatretræet i Hornbæk. Tages der højde for denne kapacitet, mangler der således som udgangspunkt ikke pladser i Hornbæk. Børnehuset Klatretræet er dog etableret med en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling, der er adskilt af en vej. Derfor kan kapaciteten ikke udnyttes fleksibelt, og derfor forventes der at komme et kapacitetsmæssigt underskud af pladser i vuggestueafdelingen i Hornbæk. Det bemærkes, at pladsprognosen udelukkende ser på antallet af pladser, og dermed ikke tager højde for at sikre forældrene et valg imellem forskellige tilbud. Hvis forældrene skal sikres et valg, er der behov for ledige pladser i forskellige dagtilbud, de kan vælge imellem. Hvis et barn ikke kan henvises til en plads i et dagtilbud inden for kommunegrænsen, kan kommunen ikke leve op til pasningsgarantien. I så tilfælde vil det få økonomisk betydning for kommunen, som er forpligtet til at sikre en plads i et aldersrelevant tilbud efter dagtilbudsloven inden for kommunegrænsen Behov for kapacitetsmæssig udvidelse Der er således behov for at se nærmere på mulighederne for at udvide kapaciteten i følgende distrikter: Espergærde 17

19 Helsingør Centrum Ålsgårde/Hellebæk Hornbæk (vuggestuepladser) Det anbefales, at Center for Dagtilbud og Skoler på den baggrund arbejder videre med at kortlægge mulighederne for at udvide kapaciteten i distrikterne med henblik på politisk forelæggelse for Børne- og Uddannelsesudvalget. Endvidere vil udviklingen som hidtil løbende følges i forbindelse med den årlige befolkningsprognose. 18

20 5. Vedligeholdelsesstand og lejerforhold For at sikre, at dagtilbuddene i Helsingør Kommune fremadrettet har til huse i gode og rentable bygninger der lever op til gældende lovgivning samt er gode og udviklende for børn og personale at færdes i, er dagtilbuddenes eksisterende bygningsmasse gennemgået. Dette omhandler forventede udgifter til vedligeholdelse samt bygningernes eventuelle lejerforhold. Med lejerforhold menes om dagtilbuddene har til huse i lejede bygninger, og hvilken kontraktmæssig aftale, der er indgået i forhold til vedligeholdelse af bygningerne. Derved understøttes det, at der fremadrettet kan prioriteres og investeres de steder, hvor pengene giver størst mulig værdi for borgerne. For hvert distrikt gives en generel vurdering af dagtilbuddenes bygningsmæssige stand på baggrund af kendskabet til bygninger og de vedligeholdelsesplaner, som Center for Økonomi og Ejendomme løbende arbejder efter. Af vedligeholdelsesplanerne fremgår forventede udgifter til vedligeholdelse for hvert af de enkelte dagtilbud for en tiårig periode. Nedenfor i tabel 5.1 gives et overblik over dagtilbuddenes vedligeholdelsesstand og eventuelle lejerforhold. Vurderingen af vedligeholdelsesstanden er udarbejdet på baggrund af kendskabet til bygninger og de vedligeholdelsesplaner, som Center for Økonomi og Ejendomme løbende arbejder efter. Af vedligeholdelsesplanerne fremgår forventede udgifter til vedligeholdelse for hvert af de enkelte dagtilbud for en tiårig periode. Den blå farve i oversigten markerer en opsamling på områdets beskrivelser. Den grå farve markerer de steder, hvor der er behov for særlige tiltag, der ligger ud over dagtilbuddenes vedligeholdelsesplaner samt almindelige anlægsønsker, og som der derfor er behov for at have særligt fokus på. En nærmere beskrivelse af de enkelte dagtilbud findes i bilag 2. Endvidere findes en oversigt over dagtilbuddenes vedligeholdelsesplaner samt kommende anlægsønsker i bilag 3. Et dagtilbud er markeret med grå i oversigten. Dette indikerer, at der er behov for særlige tiltag, der ligger ud over dagtilbuddets almindelige vedligeholdelse, og som der derfor er behov for at have særligt fokus på. Bygningen er et eksternt lejemål, og det anbefales derfor, at administrationen går i dialog med ejeren om bygningen. Endvidere vurderes der generelt at være et behov for en dialog med udlejerne i forhold til indholdet i de forskellige lejekontrakter. Det anbefales derfor, at administrationen tager kontakt til de forskellige udlejere med henblik på en nærmere drøftelse af lejevilkårene Dagtilbuddenes lejerforhold Nogle bygninger er eksterne lejemål, hvor Helsingør Kommune har en årlig udgift til leje. Nogle steder står Helsingør Kommune for den indvendige vedligeholdelse samt vedligeholdelse af legepladsen, mens udlejer står for udvendig vedligeholdelse. Andre steder står udlejer både for udvendig og indvendig vedligeholdelse. Økonomisk og investeringsmæssigt er der ingen store fordele forbundet med bygningerne for Helsingør Kommune. Endvidere er der ofte kontraktmæssige forhold, der gør at et eventuelt ønske om at forandre bygningen skal forhandles med udlejer samt kan forventes at have konsekvenser for lejen. Som det er nu, 19

21 afspejler udgiften til lejen ikke nødvendigvis de forpligtelser, som udlejer henholdsvis Helsingør Kommune har. Bygningernes ejerforhold vil således også have indflydelse på vurderingen af bygningernes vedligeholdelsesstand Dagtilbuddenes vedligeholdelsesstand Oversigten over dagtilbuddenes vedligeholdelsesplaner i bilag 3 viser, at der i 2018 er behov for vedligeholdelsesmæssige tiltag på i alt 9,8 mio. kr. Oversigten viser dog også, at der over en tiårig periode forventes udgifter på i alt 27 mio. kr. Dog kan der løbende komme uforudsete udgifter til vedligeholdelse, som ikke fremgår af vedligeholdelsesplanen. Center for Økonomi og Ejendomme har et årligt budget på i alt ca. 2,7 mio. kr. til vedligeholdelse af dagtilbuddenes bygninger. Hertil kommer et årligt budget på 12,5 mio. kr. til planlagt vedligehold på alle kommunens bygninger, hvoraf der i 2018 er afsat i alt til vedligeholdelse af ét dagtilbuds bygning. Yderligere udgifter til vedligehold skal indgå som anlægsønsker i forbindelse med den årlige budgetproces. Overordnet set svarer budgettet således nogenlunde til de forventede udgifter over en tiårig periode. Disse er dog fordelt med et behov for flere vedligeholdelsesmæssige tiltag i starten af perioden. Samtidig er der ikke taget højde for eventuelt uforudsete udgifter til vedligeholdelse eller flere udgifter til opdatering af dagtilbuddenes fysiske læringsmiljøer (se afsnit 6). Tabel 5.1 Dagtilbuddenes vedligeholdelsesmæssige stand, fordelt på distrikter Nordkysten Klatretræet, afd. Skovhuset (Kommunal) Klatretræet, afd. Strandhuset (Kommunal) Hallandsgården (Selvejende) Ålsgårde (Kommunal) Hellebæk (Selvejende) Espergærde/Kvistgård/Tikøb Stokrosen (Selvejende) Elverhøj (Selvejende) Kasserollen (Kommunal) Skovparken (Selvejende) Søbæk (Selvejende) God og velholdt bygning. Ny renoveret i God og velholdt bygning. Ny renoveret i Bygningen er ikke blevet vedligeholdt på niveau med de kommunale igennem en årrække, og der må derfor forventes relativt større udgifter til vedligehold og istandsættelse de kommende år. God og velholdt bygning. Bygningen er ikke blevet vedligeholdt på niveau med de kommunale igennem en årrække og der må derfor forventes relativt større udgifter til vedligehold og istandsættelse de kommende år. Bygningen er ikke blevet vedligeholdt på niveau med de kommunale igennem en årrække, og der må derfor forventes relativt større udgifter til vedligehold og istandsættelse de kommende år. God og velholdt bygning Kasserollens bygningsmæssige stand vurderes at være middel, idet er er en potentiel risiko forbundet med fugtproblemer i krybekælderen. God og velholdt bygning God bygning, dog med et generelt lidt nedslidt udtryk. Bygningen er lejet og udlejer står for både indvendig og udvendig vedligehold. Endvidere er der udfordringer med, at legepladsen oversvømmes i våde perioder af året. 20

22 Nyrup (Kommunal) Tikøb (Kommunal) Snekkersten God og velholdt bygning Tikøb Dagtilbuds bygningsmæssige stand vurderes at være middel, da den er af ældre dato og har behov for flere vedligeholdelsesmæssige tiltag men ellers er blevet løbende vedligeholdt. Kysten afd. Fyrtårnet (Kommunal) Kysten afd. Bøgen (Kommunal) Snekkersten Børnehus (Kommunal) VillaKulla (Kommunal) Snerlen (Kommunal) Helsingør Centrum Afd. Fyrtårnets bygningsmæssige stand vurderes at være middel, da den er af ældre dato og har behov for flere vedligeholdelsesmæssige tiltag men ellers er blevet løbende vedligeholdt. God og velholdt bygning Børnehusets bygningsmæssige stand vurderes at være middel, da den er af ældre dato og har behov for flere vedligeholdelsesmæssige tiltag de kommende år. Gode og velholdte bygninger. Bygningerne er lejet og har en høj husleje i forhold til antallet af børn i dagtilbuddet. Bygningernes vedligeholdelsesstand vurderes derfor at være middel. God og velholdt bygning Sommerlyst (Kommunal) Stjernedrys (Selvejende) MariaKringlen afd. Kringlen (Kommunal) Mariakringlen afd. Mariahjemmet (Kommunal) Rosenkilden (Kommunal) Helsingør Børneasyl (Selvejende) Helsingør Vest Spilloppen afd. Himmelblå (Kommunal) Spilloppen afd. KribleKrable (Kommunal) Troldehøj (Kommunal) Abildvænget (Kommunal) Montebello (Kommunal) Mariehønen (Kommunal) God og velholdt bygning Bygningen fremstår nedslidt og vedligeholdelsesstanden vurderes på den baggrund at være under middel. God pavillonbygning. Vedligeholdelsesstanden vurderes at være middel. God og velholdt bygning. God og velholdt bygning God og velholdt bygning God og velholdt bygning Er oprindeligt bygget af frivillig arbejdskraft til andet formål og lever derfor bygningsmæssigt ikke helt op til standarterne på kommunalt byggeri. Vedligeholdelsesstanden vurderes på den baggrund at være middel. Troldehøjs vedligeholdelsesstand vurderes at være middel, idet er er en potentiel risiko forbundet med fugtproblemer i krybekælderen. God og velholdt bygning. God og velholdt bygning God og velholdt bygning 21

23 6. Det fysiske læringsmiljø Helsingør Kommune har en forpligtelse til at sikre, at alle børn i dagtilbud har et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Børnenes læringsmiljø er endvidere afgørende for de muligheder, som personalet i dagtilbuddene har for at arbejde pædagogisk med børnenes trivsel, udvikling og læring. Blandt andet har det betydning for børns læring og udvikling, at det fysiske miljø giver mulighed for at børnene kan gruppere sig, ligesom det har stor betydning, at rummene er indrettet således, at alle børn kan finde aktiviteter og mulighed for leg svarende til alder, køn og interesse (Kragh-Müller & Ringsmose, 2015). Retsgrundlag Formålet med dagtilbudsloven er blandt andet, at give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, Som del af det skal kommunalbestyrelsen sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud. Endvidere skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Ifølge den nye dagtilbudslov, der forventes at træde i kraft i sommeren 2018, skal dagtilbud fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Dagtilbudslovens 1, 3 og 7 Af kortlægningen for dagtilbudsområdet fremgår det, at følgende parametre har betydning for, hvor mange børn der kan være tilstede i rummet/børnegruppen (se nærmere herom i kortlægningen af dagtilbudsområdet): - mulighed for rum i rummet - mulighed for områder for aktiviteter i høj og lav skala - mulighed for undgåelse af forstyrrelser - mulighed for materialer og legetøj i rummet - mulighed for værksteder - mulighed for garderobe og overtøj - mulighed for legeområder i udemiljøet - mulighed for fysisk udfoldelse og udvikling i udemiljøet Nedenfor i tabel 6.1 er der et overblik over det eksisterende læringsmiljø i de forskellige dagtilbud opdelt i distrikter. Overblikket er udarbejdet ved hjælp af observationsmaterialet fra KIDS (Kvalitetsudvikling i daginstitutioner se mere herom under afsnittet om en sammenhængende vision for dagtilbudsområdet i afsnit 1). Oversigten viser en vurdering af dagtilbuddenes betingelser for at skabe gode fysiske læringsmiljøer. Der er således ikke i masterplanen taget dybdegående stilling til dagtilbuddenes udnyttelse af deres rammer. Dette gøres blandt andet i forbindelse med kvalitetsforløbene, hvor dagtilbuddene får feedback og sparring i forhold til det fysiske læringsmiljø. 22

24 Nogle steder vil en styrkelse af læringsmiljøet kræve en om-/ eller tilbygning eller alternativt færre børn i dagtilbuddet. Dette er også tydeliggjort og medtaget under afsnittet om dagtilbuddenes kapacitet. Den blå farve i oversigten markerer en opsamling på de tre delelementer for et område. Den grå farve markerer de steder, hvor der er behov for særlige tiltag, der ligger ud over dagtilbuddenes vedligeholdelsesplaner samt almindelige anlægsønsker, og som der derfor er behov for at have særligt fokus på. På baggrund af gennemgangen anbefales, at der ses nærmere på mulighederne for at styrke det fysiske læringsmiljø i følgende dagtilbud: Børnehuset Klatretræet, afdeling Skovhuset Børnehuset Ålsgårde Børnehuset Søbæk Børnehuset Kysten afdeling Fyrtårnet Børnehuset Snekkersten Børnehuset Stjernedrys Endvidere anbefales der, at der ses nærmere på mulighederne for at opgradere legepladserne i følgende dagtilbud: Børnehuset Elverhøj Børnehuset Snekkersten Børnehuset Stjernedrys Under beskrivelserne i bilag 2 er der endvidere under de enkelte børnehuse nævnt nogle mindre tiltag, der med fordel kan iværksættes for at styrke det fysiske læringsmiljø. Tabel 6.1 Vurdering af det fysiske læringsmiljø Fysisk læringsmiljø Nordkysten Klatretræet, afd. Skovhuset (Kommunal) Klatretræet, afd. Strandhuset (Kommunal) Hallandsgården (Selvejende) Ålsgårde (Kommunal) Hellebæk (Selvejende) Espergærde/Kvistgård/Tikøb Bygningen bærer tydeligt præg af at være bygget til andet formål end dagtilbud for 0-2 årige børn. Dagtilbuddet kan med fordel gennemgås med ekstern rådgiver/arkitekt med henblik på at styrke det fysiske læringsmiljø. Gode betingelser for at skabe et godt fysisk læringsmiljø. Dog er der mange børn pr. grupperum der kan med fordel justeres ned i antallet af børn på grupperummene. Der er behov for mindre tiltag i form af nyt inventar for at skabe et godt fysisk læringsmiljø. Bygningens indretning gør det udfordrende at skabe et godt og udviklende læringsmiljø. Dagtilbuddet kan med fordel gennemgås med ekstern rådgiver/arkitekt med henblik på at styrke det fysiske læringsmiljø. Gode betingelser for at skabe et godt fysisk læringsmiljø. Stokrosen (Selvejende) Elverhøj (Selvejende) Kasserollen (Kommunal) Børnehusets betingelser for at skabe et godt fysisk læringsmiljø vurderes at være middel, primært grundet bygningsstand og slidtage. Gode betingelser for at skabe et godt fysisk læringsmiljø indendørs, dog kan der med fordel justeres i antallet af børn på stuerne. Udendørs vurderes dagtilbuddets betingelser for at skabe et godt fysisk læringsmiljø at være under middel. Det fysiske læringsmiljø vurderes at være middel, men kan bringes over middel ved investeringer i inventar. 23