Høringsmateriale om folkeskolereformen i Middelfart Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsmateriale om folkeskolereformen i Middelfart Kommune"

Transkript

1 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Telefon Direkte Fax Dato: 27. november 2013 Sagsnr.: Høringsmateriale om folkeskolereformen i Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse Læseguide til høringsmaterialet... 2 Folkeskolereformen i Middelfart Kommune... 3 Økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen en samlet gennemregning Notat omkring SFO2/klubtilbud Materiale fra reformgrupperne

2 Læseguide til høringsmaterialet Byrådets indstilling til folkeskolereform i Middelfart Kommune er beskrevet i dette høringsmateriale. Nedenfor følger en kort forklaring til indholdet af de forskellige elementer i høringsmaterialet. Folkeskolereformen i Middelfart Kommune Notatet angiver mål, indhold og tiltag på skoleområdet fra 1. august 2014 og årene fremover. I notatet er også beskrevet de beslutninger, hvor Byrådet sætter retning for folkeskolen. Økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen en samlet gennemregning Heri gennemgås hovedelementerne i folkeskolereformen set ud fra et økonomisk/finansieringsmæssigt perspektiv. Både grundmodellen, den anbefalede model samt mulige alternativer gennemgås og forklares. Notat omkring SFO2/klubtilbud Heri kortlægges SFO2/klubområdet med fakta omkring åbningstider, tilslutning etc. på tværs af kommunen. Materiale fra reformgrupperne I efteråret blev reformgrupperne nedsat for at kvalificere arbejdet med folkeskolereformen Reformgrupperne har deltagelse af skoleledere, medarbejderrepræsentanter, procesgruppen fra forvaltningen og i gruppen Ledelse, organisation og samarbejde repræsentanter fra de faglige organisationer DLF, BUPL og PMF. De input reformgrupperne har leveret efter processen i efteråret 2013 er samlet her i høringsmaterialet. Arbejdet fra reformgruppen Økonomi og ressourcer er ikke mundet ud i en separat anbefaling, men er medtaget i notaterne vedr. økonomi og er derfor ikke medtaget her. Øvrigt materiale fra arbejdet med folkeskolereformen i efteråret 2013 Materiale fra processer på skolerne, fællesmøde d. 2. okt med Byråd og skolebestyrelserne samt møde med fælles elevråd er tilsendt Byrådet per mail og vil fremgå af høringsportalen, når folkeskolereformen sendes i høring. 2

3 Folkeskolereformen i Middelfart Kommune 3

4 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Telefon Direkte Fax Dato: 27. november 2013 Sagsnr.: Folkeskolereformen i Middelfart Kommune 1. Indledning Målsætningen for den nye folkeskole er, at alle elever lærer så meget som de kan. Det er omfattende krav, der stilles til skolen, hvilket betyder, skoledagen skal nytænkes, så den motiverer og udfordrer alle elever. 1.august 2014 åbner skolerne dørene for en ny skole. Understøttende undervisning, den åbne skole, håndværk og design og madkundskab er nogle af de begreber og fag, der er nye i folkeskolen. Med dette notat er skolerne i Middelfart klar til den nye folkeskole og skolerne har et afsæt og en retning for reformen. Elever, forældre og medarbejdere skal opleve tegn på en forandring fra den første skoledag. Det betyder ikke, at vi er færdige med skolereformen, men at vi er begyndt. Reformen vil de kommende år folde sig ud og videreudvikles i et tæt samarbejde mellem skolerne og forvaltningen. Nationale tiltag, som ny udformning af Kvalitetsrapporten, præcisering og forenkling af Fælles mål, enklere styring af timetal, definition af linjefagskompetence med videre bliver formuleret og organiseret frem mod august 2014 og i årene fremover. Samtidig vil det materiale, der er formuleret på skolerne, i mødet mellem skolebestyrelser og Byråd og fra reformgrupperne blive omskrevet og udgivet til en folder med titlen Håndsrækning til skolereformen i Middelfart Kommune. Med den har skolerne i Middelfart både de nationale retninger og redskaber og lokalt forankrede bud på implementering af skolereformen. Med afsæt i den nuværende skolepolitik skal Middelfart fortsat have en skole, der griber, støtter og udfordrer den enkelte elev og tilgodeser fællesskabet. Med reformen får folkeskolen i Middelfart Kommune flere veje for at nå dette mål. Skolereformen fordrer omstilling og forandring på skoleområdet og Middelfart har et godt afsæt til denne omstilling. Skolerne er udviklingsorienterede og nytænkende og reformen bygger på den udvikling, der har fundet sted gennem årene og dygtige medarbejdere og ledere, der har ansvaret for hverdagen i skolerne og den enkelte elevs læring og trivsel. Dette notat angiver mål, indhold og tiltag på skoleområdet fra 1. august 2014 og årene fremover i oversigtsform. Det består af 8 afsnit der viser retning og indhold for reformen i Middelfart Kommune. Særligt afsnit 3 og 4 angiver de centrale elementer i reformen, mens afsnit 5 og 6 beskriver de personale- og ledelsesmæssige forhold samt de økonomiske rammer og prioriteringer. 4

5 2. Rammer og målsætninger for folkeskolereformen i Middelfart Kommune Byrådet vedtog d. 9. september 2013 oplægget om Rammer og intentioner for folkeskolereformen i Middelfart Kommune. Denne beslutning har været grundlag for det videre arbejde på skoleområdet. Beslutningen formulerede en retning for inddragelse af medarbejdere, ledere, skolebestyrelser og reformgrupper og er en præmis for de anbefalinger, der er formuleret i dette notat. Middelfart Kommune ønsker et skoleområde, der bygger på stabilitet og innovation. Et skoleområde, der har mod og styrke til at balancere mellem tradition og fornyelse. Med skolepolitikken har Middelfart kommune et godt afsæt til kommunal skoleudvikling og skolepolitikkens pejlinger er et godt afsæt for implementering af folkeskolereformen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og hvor forskellighed og mangfoldighed er en styrke. En folkeskole, der griber, støtter og udfordrer den enkelte elev og tilgodeser fællesskabet. Middelfart Kommunes hensigt er en folkeskole med fokus på faglighed, læring, udvikling og trivsel. Værdier, der er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at ruste eleverne til at deltage i samfundet. Udgangspunktet for reformen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes. Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker, og på den anden side at tage hånd om de udfordringer skolen står overfor: fællesskaber og læring for alle elever, læsekompetencer, gennemførelse af en ungdomsuddannelse, digital læring, øget fokus på faglighed m.m. Reformen formulerer tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Alle elevers læring skal tilrettelægges og gennemføres med afsæt i resultater og evalueringer, der fører til formulering af lærings- og udviklingsmål. Eleverne skal konstant motiveres til at søge nye udfordringer. Middelfart Kommune vægter et forpligtende og aktivt samarbejde mellem skole og hjem og har fokus på sammenhængskraft på børn- og ungeområdet, hvor børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser skal samarbejde om overgange fra dagtilbud til skole, overgangene internt i skolen og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Lokaler og læremidler indrettes og udvælges, så de stimulerer og udfordrer det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø og læringsfællesskaber. Skolerne udvikler og støtter elevernes sociale og relationelle kompetencer, så alle elevers trivsel sikres og styrkes. Dette skal kunne effektmåles ved hjælp af lærings- og udviklings evaluering. Skoleledelse i Middelfart Kommune skal være lærings- kreativitets- og trivselsfremmende, så skolerne er attraktive arbejdspladser for de bedste medarbejdere. Dette sker gennem samarbejde, der bygger på dialog fleksibilitet, ansvarlighed og professionalisme. 5

6 3. Politiske beslutninger i forhold til organisering af skolen Nedenfor er opridset de områder Byrådet skal træffe en beslutning om i forhold til implementering af skolereformen i Middelfart Kommune. Disse beslutninger har ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser, men er et spørgsmål om, hvilken retning Byrådet ønsker for Middelfart Kommune Den åbne skole partnerskaber/rammeaftaler Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til et samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Byrådet indstiller, at Skoleafdelingen indgår aftale med musikskole og ungdomsskole om at varetage dele af den understøttende undervisning. Samtidig udvikler Skoleafdelingen, skolerne og partnerne sammen muligheder for indgåelse af partnerskaber. Intentionerne i folkeskolereformen er også, at de frivillige organisationer og idrætsforeninger skal være en del af den understøttende undervisning. Det er vigtigt, at der skabes grundlag for, at skolerne kan indgå disse aftaler lokalt, så samarbejdet har et lokalt afsæt og forankring. Byrådet indstiller, at skolerne i Middelfaret Kommune skal indgå samarbejde med foreninger og lokalsamfund omkring den åbne skole. Skolelederen er ansvarlig for samarbejdet. Se også punkt 4.6 Den åbne skole 3.2. Fremmedsprog Med skolereformen sættes der fokus på øgede sprogkundskaber. For at styrke undervisningen i 2. fremmedsprog fremrykkes 2. fremmedsprog i tysk eller fransk til 5. klasse og gøres obligatorisk. Det betyder, at der i 5. og 6. klasse afsættes henholdsvis én og to ugentlige lektioner til tysk eller fransk i den vejledende timefordeling. Samtidig indføres der mulighed for, at eleverne fra 7. klassetrin kan fritages for undervisningen i 2. fremmedsprog. Tilbudsfag i tysk/fransk omdøbes samtidig til 2. fremmedsprog. Byrådet indstiller, at skolerne tilbyder tysk som 2. fremmedsprog fra 5. klasse. Tysk anbefales frem for fransk, da Tyskland er naboland og da Middelfart Kommune som en del af Region Syddanmark orienterer sig mod den tyske kultur og det tyske marked. Derudover får eleverne mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag, se punkt 3.3 Valgfag nedenfor. Se også punkt 4.3 Styrket fremmedsprog 3.3. Valgfag Med skolereformen åbnes der for, at Byrådet kan godkende, at der tilbydes undervisning i andre fag og ikke kun i praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Byrådet indstiller, at skolerne får mulighed for at oprette lokalt forankrede valgfag. Dette giver også mulighed for etablering af samarbejdsflader, jf. den åbne skole. Skolerne skal hvert år forud for skoleårets planlægning orientere Skoleudvalget om oprettelse af valgfag, der ikke er beskrevet i Fælles Mål. Skolerne skal, som en del af valgfagsrækken tilbyde yderligere fremmedsprog som valgfag, så eleverne får mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette tredje fremmedsprog kunne være fransk. 6

7 3.4. Skolebestyrelser Med skolereformen får Byrådet mulighed for at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser og får mere frihed til at fastlægge skolebestyrelsernes sammensætning. Eksempelvis kan der tilbydes pladser til repræsentanter fra det lokale erhvervs- og foreningsliv eller fra lokale ungdomsuddannelser. Byrådet indstiller, at skolebestyrelsens sammensætning fortsætter som nu, dog med mulighed for, at den enkelte skolebestyrelse kan tilbyde pladser til eksterne, hvor det er hensigtsmæssigt og i de tilfælde hvor dette understøtter skolens særlige indsatsområder. Skolerne skal sikre sig, at skolernes ledere af SFO har mulighed for deltagelse i skolebestyrelserne. Der er fremover ingen øvre grænse for hvor mange medlemmer, der kan være i Ungdomsskolens bestyrelse. Ungdomsskolens bestyrelse skal bestå af 7 medlemmer repræsentativt sammensat. Fremadrettet er der heller ikke krav om, at Byrådet er repræsenteret i Ungdomsskolens bestyrelse. Byrådet indstiller, at der fortsat er en repræsentant fra Byrådet i Ungdomsskolens bestyrelse og at Skoleafdelingen i samarbejde med Ungdomsskolen udarbejder en bestyrelsessammensætning efter gældende lov Pædagogisk råd Med skolereformen ophæves bestemmelsen om pædagogisk råd, så dannelse af pædagogisk råd bliver frivilligt for kommunerne. Dette skal sikre en øget frihed i organiseringen af den kerneopgave, som den løbende pædagogiske udvikling udgør for skolen. Herved får kommunerne frihed til selv at vurdere, hvilke samarbejdsformer som fx årgangsteams, faggrupper eller afdelingsmøder, der giver det største pædagogiske og faglige udbytte. Dette forslag ændrer ikke på, at skolens leder skal udøve sin virksomhed i samarbejde med medarbejderne. Byrådet indstiller, at der fra 1. august 2014 fortsat er pædagogisk råd på skolerne, da personale og ledelse har brug for et forum for pædagogisk rådgivning og sparring. Lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale deltager. Med afsæt i skolereformen forslår forvaltningen, at der nedsættes et udvalg med repræsentation fra skolerne, der ser på de overordnede målsætninger for pædagogisk råd. Fremadrettet vil skolerne og Skoleafdelingen i fællesskab se på om pædagogisk råd er det mest hensigtsmæssige mødeforum for personalet Understøttende undervisning Kommunerne og den enkelte skole kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til fagopdelte undervisningstimer i fagene. Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år, hvis de samtidig øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser børnehaveklassen og klasse og for klasse for klasser med helt særlige behov. Byrådet indstiller, at tiden til understøttende undervisning fastholdes, og dermed ikke konverteres til fagopdelte undervisningstimer. Der gives ikke dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid mod flere undervisningstimer med to voksne. De nye muligheder, der ligger i den understøttende undervisning skal udvikles og gribes. Se også punkt 4.1 Understøttende undervisning 7

8 3.7. Rammer og retning for ledelse på skoleområdet I notat om rammer og intentioner vedtog Skoleudvalget d. 9. september 2013 som en af rammerne for implementering af folkeskolereformen, at der ikke indgås en ny lokal arbejdstidsaftale for lærerne i Middelfart Kommune. Et grundlag for rammer og retning vil give et fælles afsæt, som den enkelte skole kan tage udgangspunkt i. Byrådet indstiller, at skolechefen i samarbejde med skolelederne formulerer fælles sigtelinjer og rammer for et kommunalt ledelsesgrundlag, der sætter rammer og retning for ledelse på skoleområdet. Dette er afsæt til udformning af lokale rammer og retning på den enkelte skole. I forlængelse heraf skal lærernes arbejde fra skoleåret 2014/15 tilrettelægges med 210 arbejdsdage, hvoraf de 200 dage er elevdage og de 10 dage er til fælles kommunale kurser, hvis de ikke er planlagt lokal disponering. I forlængelse af nuværende praksis udarbejder Skoleafdelingen ferieplaner, så alle skoler som udgangspunkt har ferie samtidigt. Disse tiltag skal sikre ens forhold for elever, medarbejdere og forældre på tværs af skolerne i kommunen samt understøtte samarbejdet mellem skolerne og med eksterne partnere i den åbne skole. Det vil samtidig øge mulighederne for samarbejde og vidensdeling på tværs af skolerne og åbne op for fælles tiltag indenfor f.eks. understøttende undervisning, camps, elitelinjer m.v. 4. Retning for den lokale implementering af folkeskolereformen På baggrund af de processer, der har kørt på skolerne, i reformgrupperne, med fælles elevrådet og fællesmøde med Byrådet og skolebestyrelserne i efteråret 2013, er der i dette afsnit beskrevet, hvad Middelfart Kommune vil i forhold til de centrale temaer i folkeskolereformen. Afsnittet opridser den politiske retning, som skolerne skal implementere lokalt Understøttende undervisning Hvad drejer det sig om? Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Bedre trivsel i skolen er et af målene for reformen. Skoleafdelingen og skolerne skal udvikle værktøjer til effektmåling af trivsel på skolerne. Overordnet sikrer en bedre trivsel den faglige læring for den enkelte elev. Skolerne arbejder nu med forskellige tilgange til effektmåling af elevernes trivsel og Sundhedsprofilerne, som fremadrettet gælder for alle elever på alle klassetrin bliver et godt og anvendeligt værktøj for måling og opfølgning på elevernes trivsel. Den enkelte elevs trivsel bliver et væsentligt udviklingspunkt og emne for teamsamarbejde og skole/hjem samarbejde. Nationalt vil der senere foreligge beskrivelser for udviklings/lærings og trivselsmål, som vil indgå i arbejdet mellem skoleafdelingen og skolerne. Den understøttende undervisning skal skabe forbedrede lærings/udviklings og trivsels muligheder for den enkelte elev og styrke elevernes faglige niveau. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med elementer, der har betydning for elevernes læring så den enkelte elev får mere ud af den fagdelte undervisning. Der kan f.eks. være fokus på elevernes sociale kompetencer, alsidige udvikling, udvikling af elevernes undervisningsparathed osv. Den understøttende undervisning giver muligheder for tværfaglige samarbejder og inddragelse af andre faggrupper, der kan bidrage til elevernes læring. 8

9 Alle pædagogiske handleplaner og iagttagelser, der beskrives af det pædagogiske personale vedrørende det enkelte barn/klassen, skal inddrages i undervisningen. En del af den understøttende undervisning tilbydes eller organiseres på Videncenter Vejlby i tæt samarbejde med skolerne. Skolerne kan på tværs planlægge og deltage i tilbud om f.eks. innovation, entreprenørskab, elitetiltag indenfor musik og idræt, særligt talentfulde elever m.m. Entreprenørskab er allerede godt i gang på nogle af skolerne. En skolekonsulent og Middelfart Erhvervsråd arbejder tæt sammen med skolerne om at implementere og videreudvikle entreprenørskab på skolerne. Erfaringerne vil være afsæt til implementering på hele skoleområdet. Konfirmationsforberedelsen forsætter kommende skoleår, som det har været planlagt tidligere år og fremadrettet samarbejder skole og kirke for i fællesskab at undersøge nye muligheder. Konfirmationsforberedelsen fastlægges i enighed mellem skole og kirke Styrket faglighed Hvad drejer det sig om? Et af målene for folkeskolen er at alle elever skal blive så dygtige de kan. Derfor er der i skolereformen fokus på styrket faglighed, bl.a. gennem styrkelse af dansk, matematik, historie, natur/teknik, fremmedsprog, engelsk i 1.kl., musik, håndværk og design. Middelfart Kommune har fortsat høje ambitioner på elevernes vegne. Den enkelte elev skal have klare læringsmål gennem hele skoleforløbet. Målene evalueres og omformuleres løbende for hele tiden at styrke elevens faglighed. Fagene skal understøtte hinanden og skabe en mere varieret undervisning, hvor lektionslængderne er varierede og der er flere emneuger og projektuger. I undervisningen er der et konstant fokus på varierede læringstilgange og anvendeligheden af understøttende materialer i form af tablets, computere, andre læremidler m.m. Middelfart Kommunes skoler skaber en sammenhængende og inkluderende undervisningsmiljøer, der giver den enkelte elev og elevgrupper de bedste betingelser for at udnytte og udvikle faglige potentialer og ressourcer. Dette skal understøttes af elevplanen og i formulerede lærings- og udviklingsmål for skoleområdet, skolen og den enkelte elev. Middelfart Kommune styrker og udvikler almenundervisningen med inddragelse af viden og erfaringer, der skubber og griber den enkelte elevs behov, udvikling og læring i fællesskabet. Undervisning og aktiviteter tilrettelægges og gennemføres så det giver alle elever faglige udfordringer og samler op på resultater og forfølger nye faglige mål. Den inkluderende skole/klasse, skal bygge på anerkendelse og respekt for den enkelte og retten til at deltage. Undervisningen skal samtidig tilbyde et højt fagligt niveau og særlige udfordringer til talentfulde elever. Skolerne etablerer et gensidigt forpligtende samarbejde, mellem skole og forældre, mellem de professionelle og forskellige faggrupper til gavn for den enkelte elev. Principper eller rammer for et aktivt skole/hjem samarbejde beskrives på den enkelte skole. Forældre er en ressource for skolen og skal gennem skolebestyrelse, forældreråd og som forældre i en klasse være med til at understøtte og tage et medansvar for læring og trivsel på skolen. Middelfart Kommune deltager i et treårigt inklusionsprojekt i samarbejde med 9

10 undervisningsministeriet og et af fokuspunkterne er forældreinddragelse og bedre forældresamarbejde. Gruppen er med til at udvikle nye tilgange til forældreinddragelse og samarbejdsrelationer. Disse skal sammen med det, skolerne anvender, være med til at udvikle nye metoder til at aktivere og inddrage forældre på skolerne Styrket fremmedsprog Hvad drejer det sig om? Den stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyn til andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber ikke mindst i engelsk. 2. fremmedsprog tysk eller fransk fremrykkes til 5. klasse, engelsk fra 1. klasse og et tredje fremmedsprog skal tilbydes. Med henvisning til Middelfart Kommunes skolepolitik skal skolerne have fokus på at arbejde internationalt i alle fag. Vi vil skabe større interesse for fremmedsprog og gøre sprogene attraktive for at motivere eleverne til læring. Sprogene skal kobles til elevernes hverdag, så eleverne kan se formålet med at lære fremmedsprog. Samtidig med øgede sprogkundskaber kan eleverne lære om kultur og kulturforståelse. Eleverne skal have udsyn, forståelse for og indsigt i andre kulturer og sprog Skolerne skal udnytte mulighederne for samarbejde med andre lande, f.eks. gennem venskabsklasser eller kontakt til lokale, internationale virksomheder. Der skal oprettes en arbejdsgruppe, der på tværs af skolerne formulerer og støtter initiativer til den internationale dimension. Skolerne skal samarbejde om den internationale dimension hvor skoler, der har været med gennem flere år kan inspirere de øvrige skoler. Den internationale dimension er en del af undervisningen fra klasse. Som en del af skolepolitikken skal der i samarbejde med skolerne formuleres en handleplan for den internationale dimension på skolerne i Middelfart. Se også punkt 3.2 Fremmedsprog og 3.3 Valgfag 4.4. Mere idræt, motion og bevægelse Hvad drejer det sig om? Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. En af reformens intentioner med en varieret og motiverende skoledag er at give skolerne mulighed for, at alle elever er fysisk aktive hver dag for at øge deres trivsel, motivation, læring og evne til at koncentrere sig. Bevægelse skal tænkes ind som en integreret del af undervisningen i både den understøttende undervisning og den fagopdelte undervisning. Hensigten er at tænke flere fysiske aktiviteter ind i alle fagene. Det er vigtigt at skelne mellem idræt og motion og bevægelse. Udfordringen er at motivere elever, der ikke er vant til at bevæge sig og elever der ikke kommer fra en idrætsaktiv familie. Det er ingen kunst at få allerede idrætsaktive til at være mere aktive, men udfordringen ligger i at finde tilgange, der får alle med. Det er vigtigt, at afsættet er at bevægelsen har både et sundhedsforbyggende aspekt og understøtter elevernes læring. Samarbejdet med f.eks. idrætsforeninger, danseskoler og sejlklubber bliver et omdrejningspunkt for at tilføre nye aktiviteter i den understøttende undervisning. Det skal også 10

11 sikre, at kompetenceudvikling og idégenerering angående bevægelse som en integreret del af undervisningen bliver et væsentligt fokusområde. Motion, idræt og bevægelse i skoledagen er således også en del af Middelfart Kommunes forebyggende sundhedstiltag og skal fremgå af årsplaner og evaluering på skolerne. Anvendelse af skolernes Sundhedsprofiler bliver et stærkt værktøj til at få øje på særlige indsatsområder på skoleområdet, den enkelte skole eller hos den enkelte elev og anvende ressourcerne der, hvor de gør mest gavn 4.5. Lektiehjælp Hvad drejer det sig om? Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. Med lektiehjælp vil vi at alle elever bliver dygtigere, både de fagligt svage og de dygtige i 9. klasse. Lektiehjælp i Middelfart Kommune skal tage udgangspunkt i elevens læring og individuelle behov. Der skal inddrages forskellige læringsstile, ligesom man kan forestille sig at motivere elever til at lære ved at hjælpe andre. Lektiebegrebet skal nytænkes og indgå som en integreret del af undervisningen og skoledagen. Alle skoler skal tilbyde lektiehjælp allerede det kommende skoleår. På tværs af kommunen oprettes der tiltag med særlige formål, f.eks. læsning, sociale kompetencer, retorik, digital læring. Eleverne har således mulighed for at indgå i målrettede forløb for at forbedre nogle specifikke kundskaber. Lektiehjælpen kan også organiseres som faglig fordybelse omkring et emne eller et særligt fagligt fokus. Rammerne skal stimulere elevernes læring og der skal være hjælp og plads til både efterbehandling, forberedelse, og fordybelse uanset niveau. Lektiehjælpen placeres i ydertimer og er frivillig for eleverne frem til Det er samtidig vigtigt, at forældrene inddrages og har medansvar for lektiehjælpen. Elevrådet har præciseret, at det er vigtigt, at det ikke hedder lektiehjælp, da elevrådet mener det sender forkerte signaler. Der lægges derfor op til, at skolerne finder et nyt, mere passende navn, eventuelt at kalde tilbuddet lektiecafé Den åbne skole Hvad drejer det sig om? Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Intentionen med den åbne skole er at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige som de kan, og at de trives. Man kan forestille sig, at skolerne samarbejder med frivillige, f.eks. ved at tilknytte en gruppe frivillige der kan hjælpe til, når eleverne skal på tur, til cykelprøve eller gåprøver. Dermed er folkeskolens opgave i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. 11

12 Den åbne skole kan ligeledes skabe grobund for flere ud-af-huset -oplevelser, ligesom det giver mulighed for at koble teori tæt til praksis. Skolerne skal anvende mulighederne i den åbne skole og indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere. Det er op til den enkelte skole, hvordan samarbejder med eksterne udmøntes i praksis. Skolerne kan udnytte mulighederne i den åbne skole til at skabe profilskoler, linjer eller valgfag med en specifik profil. Skoleafdelingen formulerer og opstiller i samarbejde med skolerne klare mål til den understøttende undervisning kommunale mål og mål for den enkelte skole. Skoleafdelingen afholder i februar/marts 2014 et møde med repræsentanter fra erhvervsliv, frivillige foreninger og organisationer ift. den åbne skole. Se også punkt 3.1 Den åbne skole partnerskaber/rammeaftaler 4.7. En bedre udskoling Hvad drejer det sig om? - Valgfag Valgfag fremrykkes fra 8. klasse til 7. klasse og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Der åbnes for, at Byrådet kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Intentionerne er at skabe en skole med et sammenhængende, koordineret og motiverende læringsmiljø af høj kvalitet og med afsæt i en helhedsorienteret tilgang med fokus på børn og unges hele liv. Trivselsindsatser målrettes alle og anskues bredt som noget fysisk, psykisk og relationsbåret. Valgfag og linjer besluttes og tilrettelægges decentralt, mens camps og elitelinjer fastlægges centralt. Centrale tilbud som camps og elitelinjer tilrettelægges og udformes af en tværkommunal gruppe. Skoleåret koordineres, så anderledes uger, som temauger og emneuger lægges på samme tidspunkt på kommunens skoler med udskoling. Det giver mulighed for eleverne at vælge på tværs af skolerne. Der vil også være mulighed for en fælles temadag på kommunens udskolingsskoler. Klassen og de obligatoriske timer bibeholdes som samlende enhed. Valgfag og linjer kan indeholdes i valgfagstimerne, understøttende timer og fordybelsestimer. Der er mulighed for at afprøve pilotprojekter om dannelse og læring - måske melde det ud som en udfordring blandt lærerne i Middelfart lærerne definerer hvad behovet er gerne i samspil med de unge. Udskolinger i Middelfart supplerer hinanden med centrale camps, temauger, elitelinjer eller lignende tiltag, som dels understøtter en høj faglighed og motivationskraft og dels giver mulighed for at unge møder hinanden på tværs af skolerne/distrikterne. Nye sociale fællesskaber kan opstå samtidig med at man kan lære bevægelsen - at tage til det, man gerne vil være med til. 12

13 I tråd med at benytte ressourcer konstruktivt samarbejder skoleområdet og samarbejdspartere som noget centralt om at etableres et Science og innovationscenter. Entreprenante aktører som fx LEGO, Universiteter, Erhvervsråd m.fl. skal stimulere motiverende, levende, inspirerende læring, som matcher tidsånd og behov. Hvad drejer det sig om? - Uddannelsesparathed Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Der skal arbejdes mere og mere systematisk med UEA-undervisningen og den skal fylde mere helt fra de yngste årgange. Dannelsesaspektet skal styrkes og vi skal skabe de bedste betingelser for elevens livsduelighed og den unge skal ansvarliggøres i egen proces. UEA-undervisningen og UU vejledningen skal åbne nye og ukendte muligheder for elevernes valg af ungdomsuddannelse. Eleverne skal udfordres og skubbes til at se alle perspektiver og muligheder forud for det endelige valg af ungdomsuddannelse. Valg af ungdomsuddannelse skal have udgangspunkt i den enkelte elevs fremtidsønsker. Den åbne skole og understøttende undervisning supplerer hinanden og UU-Lillebælt og Ungdomsskolen skal være medspillere som en del af den åbne skole. Den allerede eksisterende kultur er et godt grundlag til nytænkning, videreudvikling og forankring. Uddannelsesparathedsbegrebet anskues bredt og favner det hele menneske. De faglige, personlige og sociale kompetencer behandles i en balance, hvor det ikke alene handler om at blive parat til et arbejdsmarked, men hvor folkeskolen fortsat er et dannelsesgrundlag. Skolerne skal arbejde med kulturkapital, hvor både skolen skal ud i kulturlivet og andre fagprofessionelle, kunstnere m.fl. skal ind i skolen. Der skal etableres en højere grad af forpligtelse i forhold til, hvad den enkelte skole gør. Trivsel skal kunne dokumenteres og værktøjer skal udvikles. Arbejdet med dokumentations udviklings-og læringsmål skal udarbejdes i med afsæt i Middelfart Kommune og på baggrund af evalueringsværktøjer og effektmål på national plan. Udskolingen fokuserer på tilbud for de elever, som har brug for mange udfordringer og som magter stor variation i undervisningen men samtidig laver udskolingen struktur og tydelighed for de elever, som profiterer heraf. Undervisningen skal give unge en udvidet horisont. En større bredde kan give mere udsyn. Den åbne skole fletter det bedste fra flere skoleformer: folkeskole, ungdomsskole, musikskole, produktionsskole, ungdomsuddannelser m.fl. Styrkelse af UEA-undervisningen, fokus på anvendelse af fagene som middel evt. kombineret med f.eks. konstruktionsfag tilrettelægges med hensynstagen til unges læringskompetencer og motiverer til en fortsat lyst til at lære. Middelfart Kommune ønsker sammenhængskraft på uddannelsesområdet med fokus på at overlevere og ikke aflevere børn i alle overgange: fra dagtilbud til skole, overgangene internt i skolen og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Der er allerede nu udarbejdet tiltag til at kvalificere overgangen til ungdomsuddannelsen og de valg der ligger forud. Dette indebærer et tæt og udviklende samarbejde med UU Lillebælt. Der skal være fokus på den enkelte elevs muligheder og behov, så valget af ungdomsuddannelse lykkes og valget skaber de bedste betingelser for elevens livsduelighed og samarbejdsevne Holddannelse Hvad drejer det sig om? 13

14 Elever i klasse skal i væsentligt omfang undervises med udgangspunkt i deres stamklasse, men der er ikke længere en kvantitativ tidsmæssig afgrænsning til mindst halvdelen af undervisningstiden. For klasse tilføjes, at holddannelse er på baggrund af en løbende vurdering og tidligst efter skoleårets begyndelse. Holddannelse må ikke få karakter af niveaudeling. Skolerne skal i langt højere grad tænke i holddeling frem for klasser - en årgang og flere hold og med fokus på, at alle elever skal tilhøre et fællesskab som kan organiseres på mange måder. Holddannelse skal ske på baggrund af pædagogiske overvejelser og ud fra faglige vurderinger. Holddannelse skal ske med løbende evaluering og for kortere perioder, således, at der åbnes op for nye holddelinger med jævne mellemrum. På den måde skal holddannelse bruges til at skabe flere fleksible fællesskaber. Holddannelse kan eksempelvis laves på baggrund af funktionsniveau, kompetencer, læringsparathed, temaer, køn, eller læringsstile. I Middelfart Kommune skal holddannelse være med til at sikre, at alle elever bliver så dygtige de kan. Gennem en målrettet indsats skal vi skabe bedre læring og trivsel for eleverne. Læring skal motivere hver enkelt elev. Skolerne styrker de svageste elever og udfordrer de dygtigste. Flere elever får mulighed for at blive en større del af almen området Inklusion Hvad drejer det sig om? Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Der er iværksat en række tiltag, der skal bidrage til, at alle børn får mulighed for at blive dygtigere gennem inklusion, ved at den almene undervisning styrkes, og den enkelte får støtte sammen med sine kammerater. Den længere og varierede skoledag skal bidrage til at skabe bedre rammer for, at der plads til alle børn i folkeskolen. Inklusion er ikke direkte afledt af skolereformen, men videreføres med skolereformen. Det er et fokusområde i skolepolitikken, og vi skal fortsat have fokus på at skabe fællesskaber for alle elever. Inklusionsbegrebet er for alle børn, og ikke kun for elever med særlige behov. Middelfart Kommune arbejder med inklusion som en integreret del af den måde, læring planlægges på. Inklusion skal bane vej for alle børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber og relationer i almene fællesskaber. Videncenter Vejlby indtager en central rolle i arbejdet med inklusion. Vi skal fortsat fremme, kvalificere og øge virkningen af dette. Middelfart Kommune har arbejdet med inklusion gennem de sidste år og samarbejder de kommende tre år med Undervisningsministeriet i et inklusionsprojekt, der involverer 20 kommuner. Skolernes fremtidige arbejde skal bygge på erfaringer fra disse tiltag, samtidig er skoleområdet klar til, at lave få, klare og tydelige mål for inklusionsindsatsen. En tydelig målsætning, og en kendt procedure for, hvordan vi griber inklusionsopgaverne i praksis. Dette skal aktivt kommunikeres ud til alle aktører i skolen. 14

15 Skoleområdet arbejder sammen med Undervisningsministeriet på et projekt, der bl.a. omhandler forældresamarbejdet og hvordan vi bliver dygtigere og tydeligere i samarbejdet med forældrene. Medarbejdere sikrer en fælles systematik i arbejdet med inklusion, og har såvel et dynamisk katalog over muligheder som en effektiv erfarings-opsamling, således at skolerne giver det bedst mulige tilbud til alle. Skoler og medarbejder skal vide, hvad der virker i inklusionen. Indførelse af en mentorordning for de unge, der er i vanskeligheder, vil være et godt fokus og give gode mulighed for inddragelse af frivillighed ind i skoleområdet. En mentorordning sikrer den bedst mulige afslutning på et folkeskole-forløb, men sikrer også en god overgang til en relevant ungdomsuddannelse. Der er allerede i dag app s og andre tekniske hjælpemidler, der understøtter vores inklusionsbestræbelser. Det skal sikre, at disse hjælpemidler er kendte og tilgængelige for de børn og unge, der kan have glæde heraf. Ligeledes er det optimalt, at der på alle skoler årligt laves en gennemgang af lokaler med det formål at sætte fokus på sammenhængen mellem inklusion, pædagogisk praksis og det fysiske miljø således, at miljøet understøtter de pædagogiske bestræbelser for at leve op til de fælles målsætninger for inklusion. Der skal fortsat arbejdes med medarbejdernes kompetenceudvikling, så vi i højere grad formår at flytte specialviden ud i almenområdet. BUF udarbejder en fælles klar kommunikationsstrategi omkring inklusion. Inklusionen lykkes bedst, når kommunikationen til medarbejdere og ikke mindst forældre har været tydelig og hvor forældrene er gjort til aktive medspillere i inklusionen It og digital læring Hvad drejer det sig om? En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Der igangsættes derfor som led i reformen en række initiativer, der har til hensigt at øge anvendelse af it i skolen. It er ikke længere noget, der skal reserveres eller bookes, men er til stede og bliver brugt, når det er hensigtsmæssigt. It skal medtænkes i læringen, så det bruges, hvor det kan støtte op og gøre undervisningen endnu mere attraktiv, indbydende og inkluderende. Det forventes, at elevernes læring bliver digital og interaktiv. Eksempelvis kan elevprodukter afleveres som multimedieprodukter. It har en stor motivationsfaktor, blandt andet fordi it kan gøre eleven til aktiv medproducent i læreprocessen. For at understøtte ovenstående, skal underviserens fokus ligge på didaktikken frem for specifikke it-programmer. Samtidig skal underviseren blive bedre til at vælge eller fravælge it ud fra didaktiske overvejelser. En øget og kvalificeret brug af it i undervisning og læring kræver, at it er et selvfølgeligt pædagogisk og didaktisk redskab i undervisningen. Det stiller krav til underviserens kompetence og viden om, hvad de forskellige devices kan anvendes til og hvilke muligheder der er. Brug af it skal fremgå af lærernes årsplaner. I overensstemmelse med Middelfart Kommunes it-strategi for folkeskolen skal folkeskolen arbejde hen imod at flere og flere elever medbringer eget udstyr. Der skal desuden ske en større sammensmeltning af pædagogisk servicecenter og itvejlederfunktionen. 15

16 Anbefalingen er desuden, at øget videndeling på tværs af skoler skal understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling indenfor digital læring. Arbejdet mod at etablere en portal, hvor underviserne har adgang til evalueringsværktøjer og selv kan lægge undervisningsforløb ind, fortsætter. Skolernes lokaler skal afspejle, at undervisningen foregår interaktiv, eksempelvis via interaktiv tavle, gode muligheder for strøm og mulighed for streaming Special tiltag elever med særlige behov De tre overordnede mål for folkeskolen er også mål for tiltag i forhold til elever med særlige behov. Det er vigtigt at fastholde dette. Specialtiltag skal fokusere på at styrke hver enkelt elevs sociale, personlige og faglige kompetencer. Også inden for special tiltag, skal der være fokus på livsduelighed og på at alle børn skal være i stand til at deltage i samfundet. De specialiserede miljøer skal være en koncentration af viden og ikke af elever. Og den viden skal være i spil for hele skoleområdet. Der skal være en tæt sammenhæng mellem inklusion og de tiltag, der gøres for elever med særlige behov. Alle elever skal tilhøre fællesskaber, og det skal vurderes i forhold til den enkelte elev, hvad der giver mest mening for eleven i forhold til inklusion og special tiltag. Der skal være en større grad af fleksibilitet mellem almen undervisning og special tiltag. Ligesom indenfor almenundervisningen, skal elever indenfor specialområdet have klare læringsmål og succeskriterier og indgå i selvevaluering og feedback. Eleverne skal opleve, at skoledagen giver mening og er motiverende og at gå på en specialskole eller specialklasserække er ikke ekskluderende, men inkluderende i et fællesskab. Det er ikke eleven, der har en udfordring, men de professionelle, der har en udfordring og opgave for at møde elevens behov. Det betyder, at eleverne skal møde professionelle fagligt dygtige og engagerede voksne. Gode relationskompetencer, autenticitet og en anerkendende tilgang er vigtige i den forbindelse. Revisitering er et nøglebegreb der skal være et tilbagevendende fokus på om det valgte tiltag giver mening for eleven og om det styrker elevens faglige og sociale udvikling. 5. Personale, ledelse og kompetenceudvikling De nye overenskomster indfører nye arbejdstidsregler for en stor del af skolens pædagogiske personale. Målet for anvendelse af medarbejdernes arbejdstid skal være, hvad der bedst fremmer elevernes læring. Det betyder, at ledelsen har ansvar for at sætte mål og give retning for medarbejdernes arbejde. Gennem dialog mellem skoleledelse og medarbejdere skal opgavers omfang og tyngde planlægges ind i en hverdag, der med læreres og pædagogers fulde tilstedeværelse på arbejdspladsen giver de bedste betingelser for et pædagogisk og professionelt samarbejde om elevernes læring og trivsel. Ledelsen følger op på medarbejderne og resultater i arbejdet. Medarbejderne har tilstedeværelse på skolerne og i samarbejde med skolens ledelse udmøntes arbejdstiden fleksibelt og meningsfuldt hen over dagen og skoleåret. Udmøntningen skal til enhver tid understøtte den aftalte effekt. Kompetenceudvikling For at opfylde målene i folkeskolereformen er et af indsatsområderne et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Ledelsen 16

17 Skoleledelserne har siden januar 2013 deltaget i et kompetenceudviklingsforløb. Kompetenceforløbet har 3 faser: Skoleledelsens hovedopgaver i den nye virkelighed Samskabende ledelsesteam Netværksledelse Skoleledelserne og Skoleafdelingen deltog i et 3 dages kursus i september/oktober 2013, arrangeret i samarbejde mellem KL og COK, hvor temaet var: Folkeskolereformen og omstillingen til en ny skole Nye arbejdstidsregler nye muligheder og udfordringer for skoleledelsen Overordnende styringsprincipper og rammer i den enkelte kommune politiske mål og økonomi Institutionsledelse og forvaltningsledelse i samspil samt ledelse af forandringer I januar måned 2014 tilrettelægges en drøftelse for alle skoleledelser med skolechefen og direktionen om, hvordan vi gerne vil bedrive ledelse af skolevæsenet i Middelfart Kommune. Temaerne for drøftelsen vil være arbejdsopgaver, arbejdskultur m.fl. HR og Løn og personale forestår processen. Lederudviklingsforløbet skal klæde lederne godt på til at forestå lokale processer på egne skoler. Medarbejderne Der er i aftalen om folkeskolereformen afsat en pulje i perioden til at styrke lærernes og pædagogernes efteruddannelse med henblik på at understøtte reformen, primært ved at sikre fuld kompetencedækning. Målet er, at niveauet for kompetencedækning skal hæves til mindst 90 % i I Middelfart Kommune betyder det, at en del af kommunens andel af denne pulje øremærkes til efteruddannelse for at sikre fuld kompetencedækning. Skoleafdelingen igangsætter en projektorganisation, der har til formål at formulere konkrete lærings- og udviklingsmål med afsæt i nye krav, der understøtter folkeskolereformens tre overordnede mål, omskrivning af Fælles Mål og med afsæt i kommunens Læsestrategi og Skolepolitik. Skoleområdets lærings- og udviklingsmål fastsættes i forhold til barnets hele liv, hvor SFO-tilbuddet understøtter folkeskolereformens tre overordnede mål. For at sikre at kommunens strategiske kompetenceudviklingsaktiviteter, som har afsæt i anbefalingerne fra skoler, skolebestyrelser og reformgrupper får lokal forankring, og dermed understøtter medarbejdernes behov for en kompetenceudvikling, udarbejdes der individuelle udviklingsplaner i en dialog mellem medarbejderen og lederen på den enkelte skole. På den baggrund udarbejdes en samlet kompetenceudviklingsplan for hele skolevæsnet. MED-udvalg For at understøtte medlemmerne af skolernes MED-udvalg i den forandring, som folkeskolereformen medfører, tilbydes i skoleåret 2013/14 eller 2014/15 et brush up kursus i opgaver, roller, arbejdsmetoder m.m. HR udbyder kurserne. MED-udvalgene tilbydes ligeledes i skoleåret 2013/14 eller 2014/15 et fælles kursus med afsæt de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen. HR og Løn og personale udbyder kurserne. 6. Økonomisk ramme Skolereformen skal implementeres indenfor den samlede økonomiske ramme, der er indgået ved budgetforliget. 17

18 Rammen for budgetåret udgøres af det teknisk fremskrevne budget på Skoleudvalgets område for 2014 tillagt de afsatte midler til implementering af Skolereformen, jf. Økonomiaftalen. Der er i Økonomiaftalen afsat 3,4 mio. kr. for budgetåret 2014, stigende til 6,7 mio. kr. i overslagsåret Ud over de midler, der er afsat i Økonomiaftalen, er der yderligere i 2014 afsat 1,250 mio. kr. til styrkelse af skolebudgettet, stigende til 3,0 mio. kr. i De ekstra afsatte midler giver mulighed for at prioritere målrettede områder. Som en væsentlig del af finansieringen af skolereformen er det i folkeskoleforliget forudsat, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid løftes samt, at den ekstra undervisningstid i skolerne modsvares af reduceret budget til SFO-området, inkl. SFO Grundmodellen Den økonomiske grundmodel i skolereformen i Middelfart Kommune indebærer i al væsentlighed følgende: At undervisningstiden udvides til 30 timer i grundskolen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. At ressourcetildelingen til 10. klasse fastholdes uændret, idet 10. klasse ikke er omfattet af reformen. At lærernes undervisningsandel øges, svarende til at der undervises to timer mere pr. uge. At skolerne får tildelt ressourcer til den understøttende undervisning som en tildelingsnøgle der sikrer skolerne en lønsum, hvor der er mulighed for, at understøttende undervisning kan varetages af 50% lærere og 50% pædagoger. At SFO2 tilbuddene inkl. eftermiddagstilbuddet til 9-14 årige i Bjergbanken nedlægges i sin nuværende form. At eftermiddagsåbningstiden i SFO reduceres svarende til forlængelsen af skoledagen, og at forældrebetalingen reduceres tilsvarende. Den politiske pulje til løft af folkeskoleområdet, som er afsat i budget er ikke disponeret i grundmodellen. Puljen udgør 1,25 mio. kr. i 2014 og 3,0 i de efterfølgende år Byrådets indstilling til prioritering af restpulje I det nedenstående er Byrådets indstilling til ressourceprioriteringen af de resterende 3,0 mio. kr. beskrevet. Indstillingen sikrer og udvikler reformens intentioner om læring, faglighed og trivsel. Eleverne får gennem den understøttende undervisning mange muligheder præsenteret musisk, socialt, fysisk og sundhedsmæssigt samt mange måder at lære på og initiativer, der understøtter elevens personlige udvikling og den fagopdelte undervisning. Samtidig repræsenterer prioriteringen muligheder for, at skoler på tværs af kommunen går sammen om tilbud, så alle elever oplever en variationsbredde af tiltag og disse folder sig ud til gavn og glæde for flest elever. Fremadrettet bliver skoledagen længere (33 lektioner pr. uge for 4-6. klasse), der kan derfor ikke forventes den samme tilslutning til SFO2/klubtilbuddene. Derudover benyttes de nuværende tilbud i meget forskellig grad, og tilbuddene er meget forskellige. Det er centralt i anbefalingen, at de midler, som i dag bruges på SFO2/klubområdet vil kunne skabe mange muligheder og mere værdi andre steder på skole/fritidsområdet fremadrettet. Det indstilledes derfor, at der til grundmodellen lægges de tilvalg, som er beskrevet i punktform herunder: 18

19 Inddragelse af Musikskolen for at skabe nogle spændende og indholdsrige tiltag i forhold til den understøttende undervisning. Inddragelse af Ungdomsskolen i den understøttende undervisning og i forhold til trivselstiltag. Det kan f.eks. være nogle af de tilbud Ungdomsskolen i dag har omkring SSP, som nu rulles ud på de enkelte skoler. Samarbejde med frivillige organisationer og idrætsklubber, der kan understøtte den åbne skole samt styrke idræt, motion og bevægelse i dagligdagen. Sundhed M&M (Morgenmad og Madpakke) med henblik på at indføre fokuserede tiltag omkring sunde madvaner og kostvaner for alle elever på alle klassetrin. Etablering af camps med udgangspunkt i de indsatser, der er beskrevet i skolepolitikken og folkeskolereformen, herunder den internationale dimension, talenttiltag, science, lektiehjælp mv. Som en overbygning til grundmodellen, hvor SFO2 nedlægges i sin nuværende form, etableres der et tilpasset fritidstilbud til de 9-14 årige. Et sådant tilbud kan hensigtsmæssigt udvikles og etableres i et samarbejde mellem ungdomsskole, skolerne/sfo, idrætsforeninger, organisationer og frivillige i lokalområderne. For en uddybende beskrivelse af alternativer og argumentation for økonomien i såvel grundmodel som i prioriteringen af restpuljen henvises til økonominotatet. 7. Fysiske rammer Lokaler og læremidler skal stimulere og udfordre det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø og læringsfællesskaber. Skolerne udvikler og støtter elevernes sociale og relationelle kompetencer, så alle elevers trivsel sikres og styrkes. Det kræver udvikling og indretning af fysiske forberedelsespladser, opbevaringsmuligheder, adgang til brug af pc og mødefaciliteter på skolerne. Nogle af kommunens skoler har forberedelsesmuligheder til alle medarbejdere, andre har rum, men mangler møbler og enkelte mangler det hele. Der skal etableres muligheder for forberedelse og teammøder på alle skolerne. Ud over forberedelsespladser og mødefaciliteter skal der være fokus på hvilefaciliteter og områder, hvor personalegruppen kan samles. I processen med at etablere disse muligheder på skolerne er det vigtigt, at holde fokus på at udnytte det eksisterende og tænke innovativt og fleksibelt. Skoleafdelingen organiserer i første omgang en gennemgang af udvalgte skoler med fokus på eksisterende, uopdagede og fleksible muligheder på skolerne. Denne gennemgang er oplæg til en drøftelse i skoleledergruppen om det kommunale og lokale behov. Det vil være hensigtsmæssigt i forhold til at etablere det nødvendige nu og samtidig have fokus på den mere langsigtede udvikling af en ny arbejdskultur, der skal have til tid at folde sig ud. Det er vigtigt, at vi forankrer processen på skolerne og udarbejder en procesplan, så vi i fællesskab og i samarbejde finder frem til hvilken kultur og organisering vi ønsker at fremme. Meninger og holdninger skal have plads, så funktioner, ønsker og behov kan beskrives og prototyper, prøveforslag som afsæt til at dække behovet for kommende skoleår og udvikling de kommende år. 8. Afslutning Skolereformen sætter en ny dagsorden for folkeskolen. Ikke alt skal tænkes nyt, men en ny folkeskole åbner dørene i august Skolen tilbyder i højere grad en skoledag, der er varieret og motiverer den enkelte elev og en fleksibel skoledag med udgangspunkt i den enkelte 19

20 elevs læring og trivsel. Der skal være mulighed for bevægelse, lektiehjælp, faglig fordybelse m.m. Flere voksne har ansvar for elevernes læring, da arbejdet med elevernes læring, udvikling og trivsel foregår i tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og andre voksne. Vi skal holde fast i de nye løsninger også efter 1. august 2014 nye vaner opstår hurtigt. Med dette notat har Middelfart Kommune et godt udgangspunkt for succesfuldt at implementere og videreudvikle folkeskolereformen. Medarbejdere, bestyrelser og ledere har medvirket til den faglige kvalificering og reformgrupperne har stillet skarpt og samlet op. Det videre arbejde med reformen - også i de kommende skoleår inviterer til fortsat debat og samarbejde til gavn for elevernes læring og trivsel. 20

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen Drejebog For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen 1. Værdier Nye aftaler og nytænkning I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere