Høringsmateriale om folkeskolereformen i Middelfart Kommune

Transkript

1 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Telefon Direkte Fax Dato: 27. november 2013 Sagsnr.: [email protected] Høringsmateriale om folkeskolereformen i Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse Læseguide til høringsmaterialet... 2 Folkeskolereformen i Middelfart Kommune... 3 Økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen en samlet gennemregning Notat omkring SFO2/klubtilbud Materiale fra reformgrupperne

2 Læseguide til høringsmaterialet Byrådets indstilling til folkeskolereform i Middelfart Kommune er beskrevet i dette høringsmateriale. Nedenfor følger en kort forklaring til indholdet af de forskellige elementer i høringsmaterialet. Folkeskolereformen i Middelfart Kommune Notatet angiver mål, indhold og tiltag på skoleområdet fra 1. august 2014 og årene fremover. I notatet er også beskrevet de beslutninger, hvor Byrådet sætter retning for folkeskolen. Økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen en samlet gennemregning Heri gennemgås hovedelementerne i folkeskolereformen set ud fra et økonomisk/finansieringsmæssigt perspektiv. Både grundmodellen, den anbefalede model samt mulige alternativer gennemgås og forklares. Notat omkring SFO2/klubtilbud Heri kortlægges SFO2/klubområdet med fakta omkring åbningstider, tilslutning etc. på tværs af kommunen. Materiale fra reformgrupperne I efteråret blev reformgrupperne nedsat for at kvalificere arbejdet med folkeskolereformen Reformgrupperne har deltagelse af skoleledere, medarbejderrepræsentanter, procesgruppen fra forvaltningen og i gruppen Ledelse, organisation og samarbejde repræsentanter fra de faglige organisationer DLF, BUPL og PMF. De input reformgrupperne har leveret efter processen i efteråret 2013 er samlet her i høringsmaterialet. Arbejdet fra reformgruppen Økonomi og ressourcer er ikke mundet ud i en separat anbefaling, men er medtaget i notaterne vedr. økonomi og er derfor ikke medtaget her. Øvrigt materiale fra arbejdet med folkeskolereformen i efteråret 2013 Materiale fra processer på skolerne, fællesmøde d. 2. okt med Byråd og skolebestyrelserne samt møde med fælles elevråd er tilsendt Byrådet per mail og vil fremgå af høringsportalen, når folkeskolereformen sendes i høring. 2

3 Folkeskolereformen i Middelfart Kommune 3

4 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Telefon Direkte Fax Dato: 27. november 2013 Sagsnr.: [email protected] Folkeskolereformen i Middelfart Kommune 1. Indledning Målsætningen for den nye folkeskole er, at alle elever lærer så meget som de kan. Det er omfattende krav, der stilles til skolen, hvilket betyder, skoledagen skal nytænkes, så den motiverer og udfordrer alle elever. 1.august 2014 åbner skolerne dørene for en ny skole. Understøttende undervisning, den åbne skole, håndværk og design og madkundskab er nogle af de begreber og fag, der er nye i folkeskolen. Med dette notat er skolerne i Middelfart klar til den nye folkeskole og skolerne har et afsæt og en retning for reformen. Elever, forældre og medarbejdere skal opleve tegn på en forandring fra den første skoledag. Det betyder ikke, at vi er færdige med skolereformen, men at vi er begyndt. Reformen vil de kommende år folde sig ud og videreudvikles i et tæt samarbejde mellem skolerne og forvaltningen. Nationale tiltag, som ny udformning af Kvalitetsrapporten, præcisering og forenkling af Fælles mål, enklere styring af timetal, definition af linjefagskompetence med videre bliver formuleret og organiseret frem mod august 2014 og i årene fremover. Samtidig vil det materiale, der er formuleret på skolerne, i mødet mellem skolebestyrelser og Byråd og fra reformgrupperne blive omskrevet og udgivet til en folder med titlen Håndsrækning til skolereformen i Middelfart Kommune. Med den har skolerne i Middelfart både de nationale retninger og redskaber og lokalt forankrede bud på implementering af skolereformen. Med afsæt i den nuværende skolepolitik skal Middelfart fortsat have en skole, der griber, støtter og udfordrer den enkelte elev og tilgodeser fællesskabet. Med reformen får folkeskolen i Middelfart Kommune flere veje for at nå dette mål. Skolereformen fordrer omstilling og forandring på skoleområdet og Middelfart har et godt afsæt til denne omstilling. Skolerne er udviklingsorienterede og nytænkende og reformen bygger på den udvikling, der har fundet sted gennem årene og dygtige medarbejdere og ledere, der har ansvaret for hverdagen i skolerne og den enkelte elevs læring og trivsel. Dette notat angiver mål, indhold og tiltag på skoleområdet fra 1. august 2014 og årene fremover i oversigtsform. Det består af 8 afsnit der viser retning og indhold for reformen i Middelfart Kommune. Særligt afsnit 3 og 4 angiver de centrale elementer i reformen, mens afsnit 5 og 6 beskriver de personale- og ledelsesmæssige forhold samt de økonomiske rammer og prioriteringer. 4

5 2. Rammer og målsætninger for folkeskolereformen i Middelfart Kommune Byrådet vedtog d. 9. september 2013 oplægget om Rammer og intentioner for folkeskolereformen i Middelfart Kommune. Denne beslutning har været grundlag for det videre arbejde på skoleområdet. Beslutningen formulerede en retning for inddragelse af medarbejdere, ledere, skolebestyrelser og reformgrupper og er en præmis for de anbefalinger, der er formuleret i dette notat. Middelfart Kommune ønsker et skoleområde, der bygger på stabilitet og innovation. Et skoleområde, der har mod og styrke til at balancere mellem tradition og fornyelse. Med skolepolitikken har Middelfart kommune et godt afsæt til kommunal skoleudvikling og skolepolitikkens pejlinger er et godt afsæt for implementering af folkeskolereformen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og hvor forskellighed og mangfoldighed er en styrke. En folkeskole, der griber, støtter og udfordrer den enkelte elev og tilgodeser fællesskabet. Middelfart Kommunes hensigt er en folkeskole med fokus på faglighed, læring, udvikling og trivsel. Værdier, der er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at ruste eleverne til at deltage i samfundet. Udgangspunktet for reformen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes. Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker, og på den anden side at tage hånd om de udfordringer skolen står overfor: fællesskaber og læring for alle elever, læsekompetencer, gennemførelse af en ungdomsuddannelse, digital læring, øget fokus på faglighed m.m. Reformen formulerer tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Alle elevers læring skal tilrettelægges og gennemføres med afsæt i resultater og evalueringer, der fører til formulering af lærings- og udviklingsmål. Eleverne skal konstant motiveres til at søge nye udfordringer. Middelfart Kommune vægter et forpligtende og aktivt samarbejde mellem skole og hjem og har fokus på sammenhængskraft på børn- og ungeområdet, hvor børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser skal samarbejde om overgange fra dagtilbud til skole, overgangene internt i skolen og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Lokaler og læremidler indrettes og udvælges, så de stimulerer og udfordrer det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø og læringsfællesskaber. Skolerne udvikler og støtter elevernes sociale og relationelle kompetencer, så alle elevers trivsel sikres og styrkes. Dette skal kunne effektmåles ved hjælp af lærings- og udviklings evaluering. Skoleledelse i Middelfart Kommune skal være lærings- kreativitets- og trivselsfremmende, så skolerne er attraktive arbejdspladser for de bedste medarbejdere. Dette sker gennem samarbejde, der bygger på dialog fleksibilitet, ansvarlighed og professionalisme. 5

6 3. Politiske beslutninger i forhold til organisering af skolen Nedenfor er opridset de områder Byrådet skal træffe en beslutning om i forhold til implementering af skolereformen i Middelfart Kommune. Disse beslutninger har ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser, men er et spørgsmål om, hvilken retning Byrådet ønsker for Middelfart Kommune Den åbne skole partnerskaber/rammeaftaler Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til et samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Byrådet indstiller, at Skoleafdelingen indgår aftale med musikskole og ungdomsskole om at varetage dele af den understøttende undervisning. Samtidig udvikler Skoleafdelingen, skolerne og partnerne sammen muligheder for indgåelse af partnerskaber. Intentionerne i folkeskolereformen er også, at de frivillige organisationer og idrætsforeninger skal være en del af den understøttende undervisning. Det er vigtigt, at der skabes grundlag for, at skolerne kan indgå disse aftaler lokalt, så samarbejdet har et lokalt afsæt og forankring. Byrådet indstiller, at skolerne i Middelfaret Kommune skal indgå samarbejde med foreninger og lokalsamfund omkring den åbne skole. Skolelederen er ansvarlig for samarbejdet. Se også punkt 4.6 Den åbne skole 3.2. Fremmedsprog Med skolereformen sættes der fokus på øgede sprogkundskaber. For at styrke undervisningen i 2. fremmedsprog fremrykkes 2. fremmedsprog i tysk eller fransk til 5. klasse og gøres obligatorisk. Det betyder, at der i 5. og 6. klasse afsættes henholdsvis én og to ugentlige lektioner til tysk eller fransk i den vejledende timefordeling. Samtidig indføres der mulighed for, at eleverne fra 7. klassetrin kan fritages for undervisningen i 2. fremmedsprog. Tilbudsfag i tysk/fransk omdøbes samtidig til 2. fremmedsprog. Byrådet indstiller, at skolerne tilbyder tysk som 2. fremmedsprog fra 5. klasse. Tysk anbefales frem for fransk, da Tyskland er naboland og da Middelfart Kommune som en del af Region Syddanmark orienterer sig mod den tyske kultur og det tyske marked. Derudover får eleverne mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag, se punkt 3.3 Valgfag nedenfor. Se også punkt 4.3 Styrket fremmedsprog 3.3. Valgfag Med skolereformen åbnes der for, at Byrådet kan godkende, at der tilbydes undervisning i andre fag og ikke kun i praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Byrådet indstiller, at skolerne får mulighed for at oprette lokalt forankrede valgfag. Dette giver også mulighed for etablering af samarbejdsflader, jf. den åbne skole. Skolerne skal hvert år forud for skoleårets planlægning orientere Skoleudvalget om oprettelse af valgfag, der ikke er beskrevet i Fælles Mål. Skolerne skal, som en del af valgfagsrækken tilbyde yderligere fremmedsprog som valgfag, så eleverne får mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette tredje fremmedsprog kunne være fransk. 6

7 3.4. Skolebestyrelser Med skolereformen får Byrådet mulighed for at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser og får mere frihed til at fastlægge skolebestyrelsernes sammensætning. Eksempelvis kan der tilbydes pladser til repræsentanter fra det lokale erhvervs- og foreningsliv eller fra lokale ungdomsuddannelser. Byrådet indstiller, at skolebestyrelsens sammensætning fortsætter som nu, dog med mulighed for, at den enkelte skolebestyrelse kan tilbyde pladser til eksterne, hvor det er hensigtsmæssigt og i de tilfælde hvor dette understøtter skolens særlige indsatsområder. Skolerne skal sikre sig, at skolernes ledere af SFO har mulighed for deltagelse i skolebestyrelserne. Der er fremover ingen øvre grænse for hvor mange medlemmer, der kan være i Ungdomsskolens bestyrelse. Ungdomsskolens bestyrelse skal bestå af 7 medlemmer repræsentativt sammensat. Fremadrettet er der heller ikke krav om, at Byrådet er repræsenteret i Ungdomsskolens bestyrelse. Byrådet indstiller, at der fortsat er en repræsentant fra Byrådet i Ungdomsskolens bestyrelse og at Skoleafdelingen i samarbejde med Ungdomsskolen udarbejder en bestyrelsessammensætning efter gældende lov Pædagogisk råd Med skolereformen ophæves bestemmelsen om pædagogisk råd, så dannelse af pædagogisk råd bliver frivilligt for kommunerne. Dette skal sikre en øget frihed i organiseringen af den kerneopgave, som den løbende pædagogiske udvikling udgør for skolen. Herved får kommunerne frihed til selv at vurdere, hvilke samarbejdsformer som fx årgangsteams, faggrupper eller afdelingsmøder, der giver det største pædagogiske og faglige udbytte. Dette forslag ændrer ikke på, at skolens leder skal udøve sin virksomhed i samarbejde med medarbejderne. Byrådet indstiller, at der fra 1. august 2014 fortsat er pædagogisk råd på skolerne, da personale og ledelse har brug for et forum for pædagogisk rådgivning og sparring. Lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale deltager. Med afsæt i skolereformen forslår forvaltningen, at der nedsættes et udvalg med repræsentation fra skolerne, der ser på de overordnede målsætninger for pædagogisk råd. Fremadrettet vil skolerne og Skoleafdelingen i fællesskab se på om pædagogisk råd er det mest hensigtsmæssige mødeforum for personalet Understøttende undervisning Kommunerne og den enkelte skole kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til fagopdelte undervisningstimer i fagene. Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år, hvis de samtidig øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser børnehaveklassen og klasse og for klasse for klasser med helt særlige behov. Byrådet indstiller, at tiden til understøttende undervisning fastholdes, og dermed ikke konverteres til fagopdelte undervisningstimer. Der gives ikke dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid mod flere undervisningstimer med to voksne. De nye muligheder, der ligger i den understøttende undervisning skal udvikles og gribes. Se også punkt 4.1 Understøttende undervisning 7

8 3.7. Rammer og retning for ledelse på skoleområdet I notat om rammer og intentioner vedtog Skoleudvalget d. 9. september 2013 som en af rammerne for implementering af folkeskolereformen, at der ikke indgås en ny lokal arbejdstidsaftale for lærerne i Middelfart Kommune. Et grundlag for rammer og retning vil give et fælles afsæt, som den enkelte skole kan tage udgangspunkt i. Byrådet indstiller, at skolechefen i samarbejde med skolelederne formulerer fælles sigtelinjer og rammer for et kommunalt ledelsesgrundlag, der sætter rammer og retning for ledelse på skoleområdet. Dette er afsæt til udformning af lokale rammer og retning på den enkelte skole. I forlængelse heraf skal lærernes arbejde fra skoleåret 2014/15 tilrettelægges med 210 arbejdsdage, hvoraf de 200 dage er elevdage og de 10 dage er til fælles kommunale kurser, hvis de ikke er planlagt lokal disponering. I forlængelse af nuværende praksis udarbejder Skoleafdelingen ferieplaner, så alle skoler som udgangspunkt har ferie samtidigt. Disse tiltag skal sikre ens forhold for elever, medarbejdere og forældre på tværs af skolerne i kommunen samt understøtte samarbejdet mellem skolerne og med eksterne partnere i den åbne skole. Det vil samtidig øge mulighederne for samarbejde og vidensdeling på tværs af skolerne og åbne op for fælles tiltag indenfor f.eks. understøttende undervisning, camps, elitelinjer m.v. 4. Retning for den lokale implementering af folkeskolereformen På baggrund af de processer, der har kørt på skolerne, i reformgrupperne, med fælles elevrådet og fællesmøde med Byrådet og skolebestyrelserne i efteråret 2013, er der i dette afsnit beskrevet, hvad Middelfart Kommune vil i forhold til de centrale temaer i folkeskolereformen. Afsnittet opridser den politiske retning, som skolerne skal implementere lokalt Understøttende undervisning Hvad drejer det sig om? Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Bedre trivsel i skolen er et af målene for reformen. Skoleafdelingen og skolerne skal udvikle værktøjer til effektmåling af trivsel på skolerne. Overordnet sikrer en bedre trivsel den faglige læring for den enkelte elev. Skolerne arbejder nu med forskellige tilgange til effektmåling af elevernes trivsel og Sundhedsprofilerne, som fremadrettet gælder for alle elever på alle klassetrin bliver et godt og anvendeligt værktøj for måling og opfølgning på elevernes trivsel. Den enkelte elevs trivsel bliver et væsentligt udviklingspunkt og emne for teamsamarbejde og skole/hjem samarbejde. Nationalt vil der senere foreligge beskrivelser for udviklings/lærings og trivselsmål, som vil indgå i arbejdet mellem skoleafdelingen og skolerne. Den understøttende undervisning skal skabe forbedrede lærings/udviklings og trivsels muligheder for den enkelte elev og styrke elevernes faglige niveau. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med elementer, der har betydning for elevernes læring så den enkelte elev får mere ud af den fagdelte undervisning. Der kan f.eks. være fokus på elevernes sociale kompetencer, alsidige udvikling, udvikling af elevernes undervisningsparathed osv. Den understøttende undervisning giver muligheder for tværfaglige samarbejder og inddragelse af andre faggrupper, der kan bidrage til elevernes læring. 8

9 Alle pædagogiske handleplaner og iagttagelser, der beskrives af det pædagogiske personale vedrørende det enkelte barn/klassen, skal inddrages i undervisningen. En del af den understøttende undervisning tilbydes eller organiseres på Videncenter Vejlby i tæt samarbejde med skolerne. Skolerne kan på tværs planlægge og deltage i tilbud om f.eks. innovation, entreprenørskab, elitetiltag indenfor musik og idræt, særligt talentfulde elever m.m. Entreprenørskab er allerede godt i gang på nogle af skolerne. En skolekonsulent og Middelfart Erhvervsråd arbejder tæt sammen med skolerne om at implementere og videreudvikle entreprenørskab på skolerne. Erfaringerne vil være afsæt til implementering på hele skoleområdet. Konfirmationsforberedelsen forsætter kommende skoleår, som det har været planlagt tidligere år og fremadrettet samarbejder skole og kirke for i fællesskab at undersøge nye muligheder. Konfirmationsforberedelsen fastlægges i enighed mellem skole og kirke Styrket faglighed Hvad drejer det sig om? Et af målene for folkeskolen er at alle elever skal blive så dygtige de kan. Derfor er der i skolereformen fokus på styrket faglighed, bl.a. gennem styrkelse af dansk, matematik, historie, natur/teknik, fremmedsprog, engelsk i 1.kl., musik, håndværk og design. Middelfart Kommune har fortsat høje ambitioner på elevernes vegne. Den enkelte elev skal have klare læringsmål gennem hele skoleforløbet. Målene evalueres og omformuleres løbende for hele tiden at styrke elevens faglighed. Fagene skal understøtte hinanden og skabe en mere varieret undervisning, hvor lektionslængderne er varierede og der er flere emneuger og projektuger. I undervisningen er der et konstant fokus på varierede læringstilgange og anvendeligheden af understøttende materialer i form af tablets, computere, andre læremidler m.m. Middelfart Kommunes skoler skaber en sammenhængende og inkluderende undervisningsmiljøer, der giver den enkelte elev og elevgrupper de bedste betingelser for at udnytte og udvikle faglige potentialer og ressourcer. Dette skal understøttes af elevplanen og i formulerede lærings- og udviklingsmål for skoleområdet, skolen og den enkelte elev. Middelfart Kommune styrker og udvikler almenundervisningen med inddragelse af viden og erfaringer, der skubber og griber den enkelte elevs behov, udvikling og læring i fællesskabet. Undervisning og aktiviteter tilrettelægges og gennemføres så det giver alle elever faglige udfordringer og samler op på resultater og forfølger nye faglige mål. Den inkluderende skole/klasse, skal bygge på anerkendelse og respekt for den enkelte og retten til at deltage. Undervisningen skal samtidig tilbyde et højt fagligt niveau og særlige udfordringer til talentfulde elever. Skolerne etablerer et gensidigt forpligtende samarbejde, mellem skole og forældre, mellem de professionelle og forskellige faggrupper til gavn for den enkelte elev. Principper eller rammer for et aktivt skole/hjem samarbejde beskrives på den enkelte skole. Forældre er en ressource for skolen og skal gennem skolebestyrelse, forældreråd og som forældre i en klasse være med til at understøtte og tage et medansvar for læring og trivsel på skolen. Middelfart Kommune deltager i et treårigt inklusionsprojekt i samarbejde med 9

10 undervisningsministeriet og et af fokuspunkterne er forældreinddragelse og bedre forældresamarbejde. Gruppen er med til at udvikle nye tilgange til forældreinddragelse og samarbejdsrelationer. Disse skal sammen med det, skolerne anvender, være med til at udvikle nye metoder til at aktivere og inddrage forældre på skolerne Styrket fremmedsprog Hvad drejer det sig om? Den stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyn til andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber ikke mindst i engelsk. 2. fremmedsprog tysk eller fransk fremrykkes til 5. klasse, engelsk fra 1. klasse og et tredje fremmedsprog skal tilbydes. Med henvisning til Middelfart Kommunes skolepolitik skal skolerne have fokus på at arbejde internationalt i alle fag. Vi vil skabe større interesse for fremmedsprog og gøre sprogene attraktive for at motivere eleverne til læring. Sprogene skal kobles til elevernes hverdag, så eleverne kan se formålet med at lære fremmedsprog. Samtidig med øgede sprogkundskaber kan eleverne lære om kultur og kulturforståelse. Eleverne skal have udsyn, forståelse for og indsigt i andre kulturer og sprog Skolerne skal udnytte mulighederne for samarbejde med andre lande, f.eks. gennem venskabsklasser eller kontakt til lokale, internationale virksomheder. Der skal oprettes en arbejdsgruppe, der på tværs af skolerne formulerer og støtter initiativer til den internationale dimension. Skolerne skal samarbejde om den internationale dimension hvor skoler, der har været med gennem flere år kan inspirere de øvrige skoler. Den internationale dimension er en del af undervisningen fra klasse. Som en del af skolepolitikken skal der i samarbejde med skolerne formuleres en handleplan for den internationale dimension på skolerne i Middelfart. Se også punkt 3.2 Fremmedsprog og 3.3 Valgfag 4.4. Mere idræt, motion og bevægelse Hvad drejer det sig om? Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. En af reformens intentioner med en varieret og motiverende skoledag er at give skolerne mulighed for, at alle elever er fysisk aktive hver dag for at øge deres trivsel, motivation, læring og evne til at koncentrere sig. Bevægelse skal tænkes ind som en integreret del af undervisningen i både den understøttende undervisning og den fagopdelte undervisning. Hensigten er at tænke flere fysiske aktiviteter ind i alle fagene. Det er vigtigt at skelne mellem idræt og motion og bevægelse. Udfordringen er at motivere elever, der ikke er vant til at bevæge sig og elever der ikke kommer fra en idrætsaktiv familie. Det er ingen kunst at få allerede idrætsaktive til at være mere aktive, men udfordringen ligger i at finde tilgange, der får alle med. Det er vigtigt, at afsættet er at bevægelsen har både et sundhedsforbyggende aspekt og understøtter elevernes læring. Samarbejdet med f.eks. idrætsforeninger, danseskoler og sejlklubber bliver et omdrejningspunkt for at tilføre nye aktiviteter i den understøttende undervisning. Det skal også 10

11 sikre, at kompetenceudvikling og idégenerering angående bevægelse som en integreret del af undervisningen bliver et væsentligt fokusområde. Motion, idræt og bevægelse i skoledagen er således også en del af Middelfart Kommunes forebyggende sundhedstiltag og skal fremgå af årsplaner og evaluering på skolerne. Anvendelse af skolernes Sundhedsprofiler bliver et stærkt værktøj til at få øje på særlige indsatsområder på skoleområdet, den enkelte skole eller hos den enkelte elev og anvende ressourcerne der, hvor de gør mest gavn 4.5. Lektiehjælp Hvad drejer det sig om? Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. Med lektiehjælp vil vi at alle elever bliver dygtigere, både de fagligt svage og de dygtige i 9. klasse. Lektiehjælp i Middelfart Kommune skal tage udgangspunkt i elevens læring og individuelle behov. Der skal inddrages forskellige læringsstile, ligesom man kan forestille sig at motivere elever til at lære ved at hjælpe andre. Lektiebegrebet skal nytænkes og indgå som en integreret del af undervisningen og skoledagen. Alle skoler skal tilbyde lektiehjælp allerede det kommende skoleår. På tværs af kommunen oprettes der tiltag med særlige formål, f.eks. læsning, sociale kompetencer, retorik, digital læring. Eleverne har således mulighed for at indgå i målrettede forløb for at forbedre nogle specifikke kundskaber. Lektiehjælpen kan også organiseres som faglig fordybelse omkring et emne eller et særligt fagligt fokus. Rammerne skal stimulere elevernes læring og der skal være hjælp og plads til både efterbehandling, forberedelse, og fordybelse uanset niveau. Lektiehjælpen placeres i ydertimer og er frivillig for eleverne frem til Det er samtidig vigtigt, at forældrene inddrages og har medansvar for lektiehjælpen. Elevrådet har præciseret, at det er vigtigt, at det ikke hedder lektiehjælp, da elevrådet mener det sender forkerte signaler. Der lægges derfor op til, at skolerne finder et nyt, mere passende navn, eventuelt at kalde tilbuddet lektiecafé Den åbne skole Hvad drejer det sig om? Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Intentionen med den åbne skole er at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige som de kan, og at de trives. Man kan forestille sig, at skolerne samarbejder med frivillige, f.eks. ved at tilknytte en gruppe frivillige der kan hjælpe til, når eleverne skal på tur, til cykelprøve eller gåprøver. Dermed er folkeskolens opgave i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. 11

12 Den åbne skole kan ligeledes skabe grobund for flere ud-af-huset -oplevelser, ligesom det giver mulighed for at koble teori tæt til praksis. Skolerne skal anvende mulighederne i den åbne skole og indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere. Det er op til den enkelte skole, hvordan samarbejder med eksterne udmøntes i praksis. Skolerne kan udnytte mulighederne i den åbne skole til at skabe profilskoler, linjer eller valgfag med en specifik profil. Skoleafdelingen formulerer og opstiller i samarbejde med skolerne klare mål til den understøttende undervisning kommunale mål og mål for den enkelte skole. Skoleafdelingen afholder i februar/marts 2014 et møde med repræsentanter fra erhvervsliv, frivillige foreninger og organisationer ift. den åbne skole. Se også punkt 3.1 Den åbne skole partnerskaber/rammeaftaler 4.7. En bedre udskoling Hvad drejer det sig om? - Valgfag Valgfag fremrykkes fra 8. klasse til 7. klasse og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Der åbnes for, at Byrådet kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Intentionerne er at skabe en skole med et sammenhængende, koordineret og motiverende læringsmiljø af høj kvalitet og med afsæt i en helhedsorienteret tilgang med fokus på børn og unges hele liv. Trivselsindsatser målrettes alle og anskues bredt som noget fysisk, psykisk og relationsbåret. Valgfag og linjer besluttes og tilrettelægges decentralt, mens camps og elitelinjer fastlægges centralt. Centrale tilbud som camps og elitelinjer tilrettelægges og udformes af en tværkommunal gruppe. Skoleåret koordineres, så anderledes uger, som temauger og emneuger lægges på samme tidspunkt på kommunens skoler med udskoling. Det giver mulighed for eleverne at vælge på tværs af skolerne. Der vil også være mulighed for en fælles temadag på kommunens udskolingsskoler. Klassen og de obligatoriske timer bibeholdes som samlende enhed. Valgfag og linjer kan indeholdes i valgfagstimerne, understøttende timer og fordybelsestimer. Der er mulighed for at afprøve pilotprojekter om dannelse og læring - måske melde det ud som en udfordring blandt lærerne i Middelfart lærerne definerer hvad behovet er gerne i samspil med de unge. Udskolinger i Middelfart supplerer hinanden med centrale camps, temauger, elitelinjer eller lignende tiltag, som dels understøtter en høj faglighed og motivationskraft og dels giver mulighed for at unge møder hinanden på tværs af skolerne/distrikterne. Nye sociale fællesskaber kan opstå samtidig med at man kan lære bevægelsen - at tage til det, man gerne vil være med til. 12

13 I tråd med at benytte ressourcer konstruktivt samarbejder skoleområdet og samarbejdspartere som noget centralt om at etableres et Science og innovationscenter. Entreprenante aktører som fx LEGO, Universiteter, Erhvervsråd m.fl. skal stimulere motiverende, levende, inspirerende læring, som matcher tidsånd og behov. Hvad drejer det sig om? - Uddannelsesparathed Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Der skal arbejdes mere og mere systematisk med UEA-undervisningen og den skal fylde mere helt fra de yngste årgange. Dannelsesaspektet skal styrkes og vi skal skabe de bedste betingelser for elevens livsduelighed og den unge skal ansvarliggøres i egen proces. UEA-undervisningen og UU vejledningen skal åbne nye og ukendte muligheder for elevernes valg af ungdomsuddannelse. Eleverne skal udfordres og skubbes til at se alle perspektiver og muligheder forud for det endelige valg af ungdomsuddannelse. Valg af ungdomsuddannelse skal have udgangspunkt i den enkelte elevs fremtidsønsker. Den åbne skole og understøttende undervisning supplerer hinanden og UU-Lillebælt og Ungdomsskolen skal være medspillere som en del af den åbne skole. Den allerede eksisterende kultur er et godt grundlag til nytænkning, videreudvikling og forankring. Uddannelsesparathedsbegrebet anskues bredt og favner det hele menneske. De faglige, personlige og sociale kompetencer behandles i en balance, hvor det ikke alene handler om at blive parat til et arbejdsmarked, men hvor folkeskolen fortsat er et dannelsesgrundlag. Skolerne skal arbejde med kulturkapital, hvor både skolen skal ud i kulturlivet og andre fagprofessionelle, kunstnere m.fl. skal ind i skolen. Der skal etableres en højere grad af forpligtelse i forhold til, hvad den enkelte skole gør. Trivsel skal kunne dokumenteres og værktøjer skal udvikles. Arbejdet med dokumentations udviklings-og læringsmål skal udarbejdes i med afsæt i Middelfart Kommune og på baggrund af evalueringsværktøjer og effektmål på national plan. Udskolingen fokuserer på tilbud for de elever, som har brug for mange udfordringer og som magter stor variation i undervisningen men samtidig laver udskolingen struktur og tydelighed for de elever, som profiterer heraf. Undervisningen skal give unge en udvidet horisont. En større bredde kan give mere udsyn. Den åbne skole fletter det bedste fra flere skoleformer: folkeskole, ungdomsskole, musikskole, produktionsskole, ungdomsuddannelser m.fl. Styrkelse af UEA-undervisningen, fokus på anvendelse af fagene som middel evt. kombineret med f.eks. konstruktionsfag tilrettelægges med hensynstagen til unges læringskompetencer og motiverer til en fortsat lyst til at lære. Middelfart Kommune ønsker sammenhængskraft på uddannelsesområdet med fokus på at overlevere og ikke aflevere børn i alle overgange: fra dagtilbud til skole, overgangene internt i skolen og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Der er allerede nu udarbejdet tiltag til at kvalificere overgangen til ungdomsuddannelsen og de valg der ligger forud. Dette indebærer et tæt og udviklende samarbejde med UU Lillebælt. Der skal være fokus på den enkelte elevs muligheder og behov, så valget af ungdomsuddannelse lykkes og valget skaber de bedste betingelser for elevens livsduelighed og samarbejdsevne Holddannelse Hvad drejer det sig om? 13

14 Elever i klasse skal i væsentligt omfang undervises med udgangspunkt i deres stamklasse, men der er ikke længere en kvantitativ tidsmæssig afgrænsning til mindst halvdelen af undervisningstiden. For klasse tilføjes, at holddannelse er på baggrund af en løbende vurdering og tidligst efter skoleårets begyndelse. Holddannelse må ikke få karakter af niveaudeling. Skolerne skal i langt højere grad tænke i holddeling frem for klasser - en årgang og flere hold og med fokus på, at alle elever skal tilhøre et fællesskab som kan organiseres på mange måder. Holddannelse skal ske på baggrund af pædagogiske overvejelser og ud fra faglige vurderinger. Holddannelse skal ske med løbende evaluering og for kortere perioder, således, at der åbnes op for nye holddelinger med jævne mellemrum. På den måde skal holddannelse bruges til at skabe flere fleksible fællesskaber. Holddannelse kan eksempelvis laves på baggrund af funktionsniveau, kompetencer, læringsparathed, temaer, køn, eller læringsstile. I Middelfart Kommune skal holddannelse være med til at sikre, at alle elever bliver så dygtige de kan. Gennem en målrettet indsats skal vi skabe bedre læring og trivsel for eleverne. Læring skal motivere hver enkelt elev. Skolerne styrker de svageste elever og udfordrer de dygtigste. Flere elever får mulighed for at blive en større del af almen området Inklusion Hvad drejer det sig om? Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Der er iværksat en række tiltag, der skal bidrage til, at alle børn får mulighed for at blive dygtigere gennem inklusion, ved at den almene undervisning styrkes, og den enkelte får støtte sammen med sine kammerater. Den længere og varierede skoledag skal bidrage til at skabe bedre rammer for, at der plads til alle børn i folkeskolen. Inklusion er ikke direkte afledt af skolereformen, men videreføres med skolereformen. Det er et fokusområde i skolepolitikken, og vi skal fortsat have fokus på at skabe fællesskaber for alle elever. Inklusionsbegrebet er for alle børn, og ikke kun for elever med særlige behov. Middelfart Kommune arbejder med inklusion som en integreret del af den måde, læring planlægges på. Inklusion skal bane vej for alle børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber og relationer i almene fællesskaber. Videncenter Vejlby indtager en central rolle i arbejdet med inklusion. Vi skal fortsat fremme, kvalificere og øge virkningen af dette. Middelfart Kommune har arbejdet med inklusion gennem de sidste år og samarbejder de kommende tre år med Undervisningsministeriet i et inklusionsprojekt, der involverer 20 kommuner. Skolernes fremtidige arbejde skal bygge på erfaringer fra disse tiltag, samtidig er skoleområdet klar til, at lave få, klare og tydelige mål for inklusionsindsatsen. En tydelig målsætning, og en kendt procedure for, hvordan vi griber inklusionsopgaverne i praksis. Dette skal aktivt kommunikeres ud til alle aktører i skolen. 14

15 Skoleområdet arbejder sammen med Undervisningsministeriet på et projekt, der bl.a. omhandler forældresamarbejdet og hvordan vi bliver dygtigere og tydeligere i samarbejdet med forældrene. Medarbejdere sikrer en fælles systematik i arbejdet med inklusion, og har såvel et dynamisk katalog over muligheder som en effektiv erfarings-opsamling, således at skolerne giver det bedst mulige tilbud til alle. Skoler og medarbejder skal vide, hvad der virker i inklusionen. Indførelse af en mentorordning for de unge, der er i vanskeligheder, vil være et godt fokus og give gode mulighed for inddragelse af frivillighed ind i skoleområdet. En mentorordning sikrer den bedst mulige afslutning på et folkeskole-forløb, men sikrer også en god overgang til en relevant ungdomsuddannelse. Der er allerede i dag app s og andre tekniske hjælpemidler, der understøtter vores inklusionsbestræbelser. Det skal sikre, at disse hjælpemidler er kendte og tilgængelige for de børn og unge, der kan have glæde heraf. Ligeledes er det optimalt, at der på alle skoler årligt laves en gennemgang af lokaler med det formål at sætte fokus på sammenhængen mellem inklusion, pædagogisk praksis og det fysiske miljø således, at miljøet understøtter de pædagogiske bestræbelser for at leve op til de fælles målsætninger for inklusion. Der skal fortsat arbejdes med medarbejdernes kompetenceudvikling, så vi i højere grad formår at flytte specialviden ud i almenområdet. BUF udarbejder en fælles klar kommunikationsstrategi omkring inklusion. Inklusionen lykkes bedst, når kommunikationen til medarbejdere og ikke mindst forældre har været tydelig og hvor forældrene er gjort til aktive medspillere i inklusionen It og digital læring Hvad drejer det sig om? En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Der igangsættes derfor som led i reformen en række initiativer, der har til hensigt at øge anvendelse af it i skolen. It er ikke længere noget, der skal reserveres eller bookes, men er til stede og bliver brugt, når det er hensigtsmæssigt. It skal medtænkes i læringen, så det bruges, hvor det kan støtte op og gøre undervisningen endnu mere attraktiv, indbydende og inkluderende. Det forventes, at elevernes læring bliver digital og interaktiv. Eksempelvis kan elevprodukter afleveres som multimedieprodukter. It har en stor motivationsfaktor, blandt andet fordi it kan gøre eleven til aktiv medproducent i læreprocessen. For at understøtte ovenstående, skal underviserens fokus ligge på didaktikken frem for specifikke it-programmer. Samtidig skal underviseren blive bedre til at vælge eller fravælge it ud fra didaktiske overvejelser. En øget og kvalificeret brug af it i undervisning og læring kræver, at it er et selvfølgeligt pædagogisk og didaktisk redskab i undervisningen. Det stiller krav til underviserens kompetence og viden om, hvad de forskellige devices kan anvendes til og hvilke muligheder der er. Brug af it skal fremgå af lærernes årsplaner. I overensstemmelse med Middelfart Kommunes it-strategi for folkeskolen skal folkeskolen arbejde hen imod at flere og flere elever medbringer eget udstyr. Der skal desuden ske en større sammensmeltning af pædagogisk servicecenter og itvejlederfunktionen. 15

16 Anbefalingen er desuden, at øget videndeling på tværs af skoler skal understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling indenfor digital læring. Arbejdet mod at etablere en portal, hvor underviserne har adgang til evalueringsværktøjer og selv kan lægge undervisningsforløb ind, fortsætter. Skolernes lokaler skal afspejle, at undervisningen foregår interaktiv, eksempelvis via interaktiv tavle, gode muligheder for strøm og mulighed for streaming Special tiltag elever med særlige behov De tre overordnede mål for folkeskolen er også mål for tiltag i forhold til elever med særlige behov. Det er vigtigt at fastholde dette. Specialtiltag skal fokusere på at styrke hver enkelt elevs sociale, personlige og faglige kompetencer. Også inden for special tiltag, skal der være fokus på livsduelighed og på at alle børn skal være i stand til at deltage i samfundet. De specialiserede miljøer skal være en koncentration af viden og ikke af elever. Og den viden skal være i spil for hele skoleområdet. Der skal være en tæt sammenhæng mellem inklusion og de tiltag, der gøres for elever med særlige behov. Alle elever skal tilhøre fællesskaber, og det skal vurderes i forhold til den enkelte elev, hvad der giver mest mening for eleven i forhold til inklusion og special tiltag. Der skal være en større grad af fleksibilitet mellem almen undervisning og special tiltag. Ligesom indenfor almenundervisningen, skal elever indenfor specialområdet have klare læringsmål og succeskriterier og indgå i selvevaluering og feedback. Eleverne skal opleve, at skoledagen giver mening og er motiverende og at gå på en specialskole eller specialklasserække er ikke ekskluderende, men inkluderende i et fællesskab. Det er ikke eleven, der har en udfordring, men de professionelle, der har en udfordring og opgave for at møde elevens behov. Det betyder, at eleverne skal møde professionelle fagligt dygtige og engagerede voksne. Gode relationskompetencer, autenticitet og en anerkendende tilgang er vigtige i den forbindelse. Revisitering er et nøglebegreb der skal være et tilbagevendende fokus på om det valgte tiltag giver mening for eleven og om det styrker elevens faglige og sociale udvikling. 5. Personale, ledelse og kompetenceudvikling De nye overenskomster indfører nye arbejdstidsregler for en stor del af skolens pædagogiske personale. Målet for anvendelse af medarbejdernes arbejdstid skal være, hvad der bedst fremmer elevernes læring. Det betyder, at ledelsen har ansvar for at sætte mål og give retning for medarbejdernes arbejde. Gennem dialog mellem skoleledelse og medarbejdere skal opgavers omfang og tyngde planlægges ind i en hverdag, der med læreres og pædagogers fulde tilstedeværelse på arbejdspladsen giver de bedste betingelser for et pædagogisk og professionelt samarbejde om elevernes læring og trivsel. Ledelsen følger op på medarbejderne og resultater i arbejdet. Medarbejderne har tilstedeværelse på skolerne og i samarbejde med skolens ledelse udmøntes arbejdstiden fleksibelt og meningsfuldt hen over dagen og skoleåret. Udmøntningen skal til enhver tid understøtte den aftalte effekt. Kompetenceudvikling For at opfylde målene i folkeskolereformen er et af indsatsområderne et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Ledelsen 16

17 Skoleledelserne har siden januar 2013 deltaget i et kompetenceudviklingsforløb. Kompetenceforløbet har 3 faser: Skoleledelsens hovedopgaver i den nye virkelighed Samskabende ledelsesteam Netværksledelse Skoleledelserne og Skoleafdelingen deltog i et 3 dages kursus i september/oktober 2013, arrangeret i samarbejde mellem KL og COK, hvor temaet var: Folkeskolereformen og omstillingen til en ny skole Nye arbejdstidsregler nye muligheder og udfordringer for skoleledelsen Overordnende styringsprincipper og rammer i den enkelte kommune politiske mål og økonomi Institutionsledelse og forvaltningsledelse i samspil samt ledelse af forandringer I januar måned 2014 tilrettelægges en drøftelse for alle skoleledelser med skolechefen og direktionen om, hvordan vi gerne vil bedrive ledelse af skolevæsenet i Middelfart Kommune. Temaerne for drøftelsen vil være arbejdsopgaver, arbejdskultur m.fl. HR og Løn og personale forestår processen. Lederudviklingsforløbet skal klæde lederne godt på til at forestå lokale processer på egne skoler. Medarbejderne Der er i aftalen om folkeskolereformen afsat en pulje i perioden til at styrke lærernes og pædagogernes efteruddannelse med henblik på at understøtte reformen, primært ved at sikre fuld kompetencedækning. Målet er, at niveauet for kompetencedækning skal hæves til mindst 90 % i I Middelfart Kommune betyder det, at en del af kommunens andel af denne pulje øremærkes til efteruddannelse for at sikre fuld kompetencedækning. Skoleafdelingen igangsætter en projektorganisation, der har til formål at formulere konkrete lærings- og udviklingsmål med afsæt i nye krav, der understøtter folkeskolereformens tre overordnede mål, omskrivning af Fælles Mål og med afsæt i kommunens Læsestrategi og Skolepolitik. Skoleområdets lærings- og udviklingsmål fastsættes i forhold til barnets hele liv, hvor SFO-tilbuddet understøtter folkeskolereformens tre overordnede mål. For at sikre at kommunens strategiske kompetenceudviklingsaktiviteter, som har afsæt i anbefalingerne fra skoler, skolebestyrelser og reformgrupper får lokal forankring, og dermed understøtter medarbejdernes behov for en kompetenceudvikling, udarbejdes der individuelle udviklingsplaner i en dialog mellem medarbejderen og lederen på den enkelte skole. På den baggrund udarbejdes en samlet kompetenceudviklingsplan for hele skolevæsnet. MED-udvalg For at understøtte medlemmerne af skolernes MED-udvalg i den forandring, som folkeskolereformen medfører, tilbydes i skoleåret 2013/14 eller 2014/15 et brush up kursus i opgaver, roller, arbejdsmetoder m.m. HR udbyder kurserne. MED-udvalgene tilbydes ligeledes i skoleåret 2013/14 eller 2014/15 et fælles kursus med afsæt de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen. HR og Løn og personale udbyder kurserne. 6. Økonomisk ramme Skolereformen skal implementeres indenfor den samlede økonomiske ramme, der er indgået ved budgetforliget. 17

18 Rammen for budgetåret udgøres af det teknisk fremskrevne budget på Skoleudvalgets område for 2014 tillagt de afsatte midler til implementering af Skolereformen, jf. Økonomiaftalen. Der er i Økonomiaftalen afsat 3,4 mio. kr. for budgetåret 2014, stigende til 6,7 mio. kr. i overslagsåret Ud over de midler, der er afsat i Økonomiaftalen, er der yderligere i 2014 afsat 1,250 mio. kr. til styrkelse af skolebudgettet, stigende til 3,0 mio. kr. i De ekstra afsatte midler giver mulighed for at prioritere målrettede områder. Som en væsentlig del af finansieringen af skolereformen er det i folkeskoleforliget forudsat, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid løftes samt, at den ekstra undervisningstid i skolerne modsvares af reduceret budget til SFO-området, inkl. SFO Grundmodellen Den økonomiske grundmodel i skolereformen i Middelfart Kommune indebærer i al væsentlighed følgende: At undervisningstiden udvides til 30 timer i grundskolen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. At ressourcetildelingen til 10. klasse fastholdes uændret, idet 10. klasse ikke er omfattet af reformen. At lærernes undervisningsandel øges, svarende til at der undervises to timer mere pr. uge. At skolerne får tildelt ressourcer til den understøttende undervisning som en tildelingsnøgle der sikrer skolerne en lønsum, hvor der er mulighed for, at understøttende undervisning kan varetages af 50% lærere og 50% pædagoger. At SFO2 tilbuddene inkl. eftermiddagstilbuddet til 9-14 årige i Bjergbanken nedlægges i sin nuværende form. At eftermiddagsåbningstiden i SFO reduceres svarende til forlængelsen af skoledagen, og at forældrebetalingen reduceres tilsvarende. Den politiske pulje til løft af folkeskoleområdet, som er afsat i budget er ikke disponeret i grundmodellen. Puljen udgør 1,25 mio. kr. i 2014 og 3,0 i de efterfølgende år Byrådets indstilling til prioritering af restpulje I det nedenstående er Byrådets indstilling til ressourceprioriteringen af de resterende 3,0 mio. kr. beskrevet. Indstillingen sikrer og udvikler reformens intentioner om læring, faglighed og trivsel. Eleverne får gennem den understøttende undervisning mange muligheder præsenteret musisk, socialt, fysisk og sundhedsmæssigt samt mange måder at lære på og initiativer, der understøtter elevens personlige udvikling og den fagopdelte undervisning. Samtidig repræsenterer prioriteringen muligheder for, at skoler på tværs af kommunen går sammen om tilbud, så alle elever oplever en variationsbredde af tiltag og disse folder sig ud til gavn og glæde for flest elever. Fremadrettet bliver skoledagen længere (33 lektioner pr. uge for 4-6. klasse), der kan derfor ikke forventes den samme tilslutning til SFO2/klubtilbuddene. Derudover benyttes de nuværende tilbud i meget forskellig grad, og tilbuddene er meget forskellige. Det er centralt i anbefalingen, at de midler, som i dag bruges på SFO2/klubområdet vil kunne skabe mange muligheder og mere værdi andre steder på skole/fritidsområdet fremadrettet. Det indstilledes derfor, at der til grundmodellen lægges de tilvalg, som er beskrevet i punktform herunder: 18

19 Inddragelse af Musikskolen for at skabe nogle spændende og indholdsrige tiltag i forhold til den understøttende undervisning. Inddragelse af Ungdomsskolen i den understøttende undervisning og i forhold til trivselstiltag. Det kan f.eks. være nogle af de tilbud Ungdomsskolen i dag har omkring SSP, som nu rulles ud på de enkelte skoler. Samarbejde med frivillige organisationer og idrætsklubber, der kan understøtte den åbne skole samt styrke idræt, motion og bevægelse i dagligdagen. Sundhed M&M (Morgenmad og Madpakke) med henblik på at indføre fokuserede tiltag omkring sunde madvaner og kostvaner for alle elever på alle klassetrin. Etablering af camps med udgangspunkt i de indsatser, der er beskrevet i skolepolitikken og folkeskolereformen, herunder den internationale dimension, talenttiltag, science, lektiehjælp mv. Som en overbygning til grundmodellen, hvor SFO2 nedlægges i sin nuværende form, etableres der et tilpasset fritidstilbud til de 9-14 årige. Et sådant tilbud kan hensigtsmæssigt udvikles og etableres i et samarbejde mellem ungdomsskole, skolerne/sfo, idrætsforeninger, organisationer og frivillige i lokalområderne. For en uddybende beskrivelse af alternativer og argumentation for økonomien i såvel grundmodel som i prioriteringen af restpuljen henvises til økonominotatet. 7. Fysiske rammer Lokaler og læremidler skal stimulere og udfordre det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø og læringsfællesskaber. Skolerne udvikler og støtter elevernes sociale og relationelle kompetencer, så alle elevers trivsel sikres og styrkes. Det kræver udvikling og indretning af fysiske forberedelsespladser, opbevaringsmuligheder, adgang til brug af pc og mødefaciliteter på skolerne. Nogle af kommunens skoler har forberedelsesmuligheder til alle medarbejdere, andre har rum, men mangler møbler og enkelte mangler det hele. Der skal etableres muligheder for forberedelse og teammøder på alle skolerne. Ud over forberedelsespladser og mødefaciliteter skal der være fokus på hvilefaciliteter og områder, hvor personalegruppen kan samles. I processen med at etablere disse muligheder på skolerne er det vigtigt, at holde fokus på at udnytte det eksisterende og tænke innovativt og fleksibelt. Skoleafdelingen organiserer i første omgang en gennemgang af udvalgte skoler med fokus på eksisterende, uopdagede og fleksible muligheder på skolerne. Denne gennemgang er oplæg til en drøftelse i skoleledergruppen om det kommunale og lokale behov. Det vil være hensigtsmæssigt i forhold til at etablere det nødvendige nu og samtidig have fokus på den mere langsigtede udvikling af en ny arbejdskultur, der skal have til tid at folde sig ud. Det er vigtigt, at vi forankrer processen på skolerne og udarbejder en procesplan, så vi i fællesskab og i samarbejde finder frem til hvilken kultur og organisering vi ønsker at fremme. Meninger og holdninger skal have plads, så funktioner, ønsker og behov kan beskrives og prototyper, prøveforslag som afsæt til at dække behovet for kommende skoleår og udvikling de kommende år. 8. Afslutning Skolereformen sætter en ny dagsorden for folkeskolen. Ikke alt skal tænkes nyt, men en ny folkeskole åbner dørene i august Skolen tilbyder i højere grad en skoledag, der er varieret og motiverer den enkelte elev og en fleksibel skoledag med udgangspunkt i den enkelte 19

20 elevs læring og trivsel. Der skal være mulighed for bevægelse, lektiehjælp, faglig fordybelse m.m. Flere voksne har ansvar for elevernes læring, da arbejdet med elevernes læring, udvikling og trivsel foregår i tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og andre voksne. Vi skal holde fast i de nye løsninger også efter 1. august 2014 nye vaner opstår hurtigt. Med dette notat har Middelfart Kommune et godt udgangspunkt for succesfuldt at implementere og videreudvikle folkeskolereformen. Medarbejdere, bestyrelser og ledere har medvirket til den faglige kvalificering og reformgrupperne har stillet skarpt og samlet op. Det videre arbejde med reformen - også i de kommende skoleår inviterer til fortsat debat og samarbejde til gavn for elevernes læring og trivsel. 20

21 Økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen en samlet gennemregning 21

22 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade Middelfart Telefon Direkte Fax Dato: 27. november 2013 Sagsnr.: [email protected] Notat Økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen Samlet økonomiberegning pr. nov Formål og fremgangsmåde Nærværende notat gennemgår hovedelementerne i skolereformen ud fra et økonomisk/finansieringsmæssigt perspektiv. Til at belyse den økonomiske konsekvens af reformen opstilles en grundmodel, som tager udgangspunkt i den fuldt indfasede reform anvendt på budgettildelingsmodellen på skoleområdet for skoleåret 2013/2014. Herved synliggøres helårsvirkningen af reformen. 2. Reformens indhold Regeringen, Venstre og Danske Folkeparti indgik den 7. juni 2013 en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig efterfølgende hovedparten af aftalen, men står uden for de dele, der omhandler faglig fordybelse og lektiehjælp. En af hjørnestenene i folkeskolereform er, at timetallet skal løftes til følgende: 30 timer i indskolingen (0.-3. klasse) 33 timer på mellemtrinnet (4.-6. klasse) 35 timer i udskolingen (7.-9. klasse) 10. klasse er ikke omfattet af reformen Som konsekvens af at Det Konservative Folkeparti står udenfor dele af forliget, skal reformen træde i kraft i to trin. Eleverne har således frem til det først kommende skoleår efter næste folketingsvalg mulighed for at fravælge tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp, mens tilbuddet forventes at blive obligatorisk fra og med det først kommende skoleår efter folketingsvalget. Et eventuelt fravalg af tilbuddene vil indebære, at elevernes ugentlige undervisningstid reduceres med henholdsvis 2 timer pr. uge i indskolingen, 3 timer pr. uge på mellemtrinnet og 2 timer pr. uge i udskolingen. Det vil, ifølge KL s skrivelse 3-3, sandsynligvis være op til den enkelte kommune at tage stilling til, i hvilket omfang der skal stilles fritidstilbud til rådighed for de elever, der fravælger timerne til faglig fordybelse. Det er dog vigtigt at understrege, at spørgsmålet ikke er endeligt afklaret endnu. En anden hjørnesten i reformen er, at der som noget nyt introduceres understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte den fagopdelte under- 22

23 visning i den øvrige del af skoledagen, herunder også de timeløse fag og elevernes alsidige udvikling. To centrale elementer i den understøttende undervisning er, at alle elever skal være fysisk aktive og bevæge sig i gennemsnit 45 minutter hver dag samt, at alle børn skal have tid til faglig fordybelse og lektiehjælp. Understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og eksterne samarbejdspartnere. Således vil der være mulighed for at omprioritere personaleressourcer fra SFO/fritidsområdet til folkeskoleområdet. Et tredje element i folkeskolereformen er, at der skal ske et løft af kompetenceniveauet i folkeskolen. Således vil der på landsplan i perioden blive udmøntet et særtilskud på samlet 1,0 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger. Reformens målsætning er, at niveauet for kompetencedækning (undervisning på linjefagsniveau) skal hæves fra 80% i dag til mindst 85% i 2016, mindst 90% i 2018 og 95% i Målet for 2020 midtvejsevalueres i Reformens overordnede finansiering De afgørende finansieringselementer bag aftalen er følgende: At lærernes arbejdstid omprioriteres i retning af mere tid sammen med eleverne. Således indgår det som en del af økonomiaftalen, at lærerne, indenfor den almindelige arbejdstid, i gennemsnit underviser, hvad der svarer til to klokketimer mere pr. uge i fagopdelt undervisning. At eleverne i indskoling, som følge af den længere skoledag, tilbringer kortere tid i SFO, mens eleverne på mellemtrinnet bruger mindre tid i SFO2. Herved frigøres der økonomiske og personalemæssige ressourcer, som kan anvendes i den nye længere skoledag med klassiske undervisningstimer og understøttende undervisningstimer. I aftalen om kommunernes økonomi er det forudsat, at der på landsplan kan frigøres ressourcer fra SFO/SFO2 området på 1,2 mia. kr., hvilket forholdsmæssigt svarer til 8,0 mio. kr. i Middelfart. At der i lov og cirkulæreprogrammet afsættes permanent finansiering på 0,204 mia. kr. i 2014 (stigende til 0,407 mia. kr.) til løft af de kommunale serviceudgifter. Dette svarer i Middelfart kroner til 1,363 mio. kr. i 2014 og 2,727 mio. kr. i At der fra Undervisningsministeriet i perioden udmøntes et særtilskud på 1,800 mia. kr. Heraf modtager Heraf modtager Middelfart Kommunes i 4,296 mio. kr. i Særtilskuddet bortfalder fra og med Eksisterende tildelingsmodel for folkeskoleområdet Byrådet i Middelfart Kommune vedtog i foråret 2013 en ny tildelingsmodel for skoleområdet. Modellen har virkning fra og med indeværende skoleår (dvs. skoleåret 2013/2014). Tildelingsmodellen er udarbejdet i samarbejde med konsulenter fra KL og er bygget op omkring følgende delelementer: En grundtildeling, som dækker skolens faste udgifter til skoleleder, servicemedarbejderfunktion, skolesekretærfunktion, skolebiblioteksfunktion, administration samt et beløb til øvrige opgaver. En klassetildeling, som dækker en andel af de faste omkostninger, der er ved at have en klasse, herunder udgifter til aflønning af lærere, vikarudgifter, udgifter til klasselærerfunktionen etc. 23

24 En elevtildeling, som dækker de mere aktivitets-/antalsbestemte udgifter. En tildeling til differentieret undervisning, som bl.a. skal dække udgifter til inklusion. 5. Ny grundmodel for budgettildeling til den fremtidige folkeskole Skolereformens konsekvenser er indarbejdet i en reformtilpasset udgave af tildelingsmodellen på skoleområdet, hvor modellens grundlæggende intentioner og incitamenter tilstræbes fastholdt uændret. Det er i grundmodellen forudsat, at reformen implementeres med følgende overordnede forudsætninger: Lærernes gennemsnitlige undervisningsandel øges, således at den forudsatte gennemsnitlige undervisningstid øges med 2 klokketimer pr. uge pr. lærer, svarende til 80 timer årligt. Det er i tildelingsmodellen forudsat, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid udgør 800 timer årligt for så vidt angår klassisk undervisning, mens der gennemsnitligt undervises timer årligt for så vidt angår understøttende undervisning. Normen for understøttende undervisning svarer til KL s anbefaling. Det lægges til grund, at 50 % af den understøttende undervisning varetages af lærere og 50% varetages af pædagoger. Dette vil udmønte sig i en budgettildeling med udgangspunkt i en gennemsnitslønsberegning for de forskellige faggrupper. Det forventes, at dette langt hen ad vejen vil svare til det nuværende antal stillinger. SFO ernes åbningstider i ydertimerne fastholdes uændret, således at der ikke ændres ved morgenåbningstiderne mens eftermiddagsåbningstiderne reduceres svarende til forlængelsen af skoledagen i indskolingen, det vil i gennemsnit sige 5 kvarter om dagen på skoledage. Når åbningstiderne i SFO reduceres, reduceres udgifterne til at drive SFO også. Det betyder, at forældrebetalingen for SFO reduceres forholdsmæssigt. Da kommunen afholder udgifter til søskenderabat, økonomisk friplads og pædagogisk friplads, medvirker reduktionen i tilbuddet, og dermed i taksterne, til lavere udgifter til fripladser. Det antages endvidere, at når mellemtrinnet får en skoleuge på 33 timer, vil behovet for SFO 2 inklusiv Bjergbanken blive reduceret så meget, at tilbuddet ikke længere vil kunne opretholdes. Således er det lagt til grund for beregningen, at SFO 2 og Bjergbanken (som eftermiddagstilbud) ikke længere opretholdes som tilbud. Endelig er det i tildelingsmodellen forudsat, at der ikke afsættes ekstra midler til SFO tilbud til de få elever, der eventuelt måtte fravælge faglig fordybelse og lektiecafe. Ressourcetildelingen til 10. klasse fastholdes uændret, idet 10. klasse ikke er omfattet af skolereformen. Som følge af lærernes ændrede arbejdstidsregler og den øgede undervisningsandel, tildeles 10. klasse et timetal svarende til det økonomiske grundlag, der var før reformen. Det forudsættes, at de særtilskudsmidler til kompetenceløft, der forventes afsat på finansloven, er tilstrækkelige til at løfte kompetencedækningen til 95% i Byrådet har i det vedtagne budget for afsat 1,250 mio. kr. i 2014 og 3,000 mio. kr. i overslagsårene til løft/styrkelse af folkeskoleområdet. Midlerne er ikke disponeret i grundmodellen. 24

25 Den samlede økonomi i grundmodellen fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1: Konsekvens af skolereformen Grundmodel Skolereform med fuld helårseffekt (Besparelsen er beregnet ud fra ressourcetildelingsmodellen for skoleåret 2013/2014) Beløb angivet i t. kr. Udgifter: Merudgifter til løn Merudgifter til undervisningstillæg Merudgifter til aktivitetsbestemte følgeudgifter Merudgifter til statsbidragspligtige uddannelser og mellemkommunale betalinger 500 Central reguleringspulje til senere udmøntning Ikke permanent omstillingspulje i perioden Merudgifter i alt Finansiering: Besparelse på SFO/klub området Permanent finansiering Omstillingspulje (permanent disponeret) Omstillingspulje (disponeret i afgrænset periode) Pulje til kvalitetsløft af folkeskolen Finansiering i alt Restpulje til politisk prioritering af yderligere initiativer på folkeskoleområdet Som det fremgår af tabellen forudsættes lønudgiften at stige med i alt 6,0 mio. kr., hvoraf 1,2 mio. kr. vedrører øgede udgifter til undervisningstillæg. Dette er inkl. effekten af forudsætningen om, at lærerne gennemsnitligt underviser 2 timer mere ugentligt. Under posten merudgifter til aktivitetsbestemte følgeudgifter er der i alt afsat 1,5 mio. kr. til et forholdsmæssigt løft af budgettet til materialer og forsyningsudgifterne. Beløbet skal bl.a. dække det ekstra forbrug af undervisningsmaterialer, el, vand og varme, der er en følge af den længere undervisningstid. Under posten merudgifter til statsbidragspligtige uddannelser samt mellemkommunale betalinger er der afsat 0,5 mio. kr. Udgiftsposten skal dække merudgiften til private skoler, efterskoler mv., som kun delvist forventes at kunne finansieres af mindreudgifterne til private SFO-tilbud m.v. Puljen ikke permanent omstillingspulje skal primært dække engangsudgifter i forbindelse med omstilling til reformen. Udmøntningen af omstillingspuljen forventes konkretiseret frem mod foråret Puljen kan blandt andet anvendes til: Etablering og opstart af lektiecafeer Forskellige opstartsudgifter i den understøttende undervisning Etablering af bedre forberedelsespladser til lærerne Mindre anlægsopgaver på de enkelte skoler. Kompetenceløft 25

26 Puljen forventes disponeret i lyset af de input, der kommer fra reformgrupperne og fra øvrige interessenter. Forvaltningen vil i samarbejde med skolerne formulere en strategi og en handleplan for hvorledes der kan gennemføres et kompetenceløft på skoleområdet i de kommende skoleår. Et kompetenceløft er dels vigtigt i forhold til nye fag, der introduceres med folkeskolereformen, (så som håndværk og design), men er også vigtig i forhold til de fag, der begynder på et tidligere klassetrin end hidtil (engelsk og tysk). Det nye afsæt omkring organisering af undervisning og opgaver giver nye ledelsesudfordringer, der også skal tænkes ind i et kompetenceløft. I det kommende skoleår bør der arbejdes med løbende opkvalificering af medarbejdere på de opgaver, de står overfor fra 1. august Posten central reguleringspulje til senere udmøntning er afsat til imødegåelse af udgifter til de uafklarede forhold omkring skolereformen, som fortsat henstår på nuværende tidspunkt. Forholdene er nærmere beskrevet i notatets afsnit 7. I grundmodellen er der videre disponeret 2,0 mio. kr. af omstillingspuljen til permanente/blivende udgifter. Da puljen kun løber frem til år 2017 indebærer dette, at der fra og med 2018 årligt skal tilvejebringes yderligere finansiering på 2,0 mio. kr. Endelig er der på skoleudvalgets område afsat en udisponeret restpulje til politisk prioritering af yderligere initiativer på skoleområdet. Der er notatets afsnit 8 angivet eksempler på hvorledes midlerne kan anvendes. 6. Nærmere om modellens forudsætninger Nedenfor er forudsætningerne omkring undervisningstimetal og SFO-tilbud nærmere beskrevet. 6.1 Forudsætninger om undervisningstimetal Af tabel 2 fremgår det forudsatte årlige undervisningstimetal efter reformgennemførelse. Tabel 2: Forudsat undervisningstid ved reformen (elevperspektiv) Undervisningstimetal pr. år Timer (mødetid på skolen) Klassisk undervisning Understøttet undervisning 0. kl ,00 382,00 1. kl ,00 231,00 2. kl ,00 231,00 3. kl ,00 203,00 4. kl ,00 180,00 5. kl ,00 150,00 6. kl ,00 150,00 7. kl ,00 186,00 8. kl ,00 186,00 9. kl ,00 216,00 Der er for 0. klasse ikke fastsat et timetal for klassisk undervisning og understøttende undervisning i reformen. Der er derfor anvendt de hidtil gældende undervisningstimetal for så vidt angår klassisk undervisning. 26

27 Timer til elevpauser er beregnet ud fra resttid mellem samlet mødetid og undervisningstid plus understøttende undervisning. Det svarer til 22,2% eller 10 minutters pause pr. 45 minutters undervisning eller understøttende undervisning. 6.2 Fremtidige tilbud på SFO/klub-området Reduktionen i SFO, fritidshjem og klubtilbud svarer til forøgelsen af skoletiden. De økonomiske konsekvenser afhænger af en række faktorer, herunder forældrebetalingsandel, dækningsgrad og normering. Da Middelfart Kommune har 100% forældrebetaling på SFO på normalområdet og samtidig har en relativt lav dækningsgrad, er den besparelse Middelfart Kommune potentielt kan opnå, på det reducerede SFO behov, lavere end den landsgennemsnitlige besparelse. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, forventes der at kunne opnås en reduktion på 2,7 mio. kr. på forældrebetaling og friplads i den ordinære SFO, mens besparelsen ved at afskaffe SFO2 udgør 2,0 mio. kr. Dette skal holdes op imod, at den landsgennemsnitlige besparelse omsat til Middelfartforhold udgør 8,0 mio. kr. Det er værd at bemærke, at reduktionerne i bruttobudgettet på SFO-området påvirker forældrebetalingen i nedadgående retning. Tabel 3: Finansiering fra SFO-området Beløb i t.kr. Reducerede udgifter til friplads og søskende rabat Reducerede udgifter til SFO2 SFO besparelse i alt Tidlig SFO SFO med 49 ugers åbent SFO med 52 ugers åbent SFO Bjergbanken Samlet besparelse på SFO-området Sumdifferencer kan forekomme grundet afrunding til hele t.kr. Det er lagt til grund for beregningen, at tildelingen til tidlig SFO fastholdes uændret, at SFO2 tilbuddene ikke længere tilbydes, samt at tildeling af normering til eftermiddagsåbent gennemsnitligt reduceres fra 3,65 timer til 2,40 timer dagligt på skoledage. På SFO-området er det værd at bemærke, at det skitserede SFO-tilbud, efter reformgennemførelsen, har betydelig udgiftstyngde på tidlig SFO og dagsåbent på skolefridage. 7. Endnu ikke afklarede forhold omkring skolereform Som notatets titel indikerer, er der tale om første samlede økonomiberegning på skolereformen. Der henstår i skrivende stund fortsat en række uafklarede spørgsmål i forbindelse med reformens gennemførelse. For det første er der fortsat uklarhed om undervisningsandelen og gennemsnitstimeprisen for børnehaveklasseledere. Dette skyldes, at der endnu ikke er fuld klarhed over arbejdstidsaftalen. 27

28 For det andet er pædagogernes overenskomst (BUPL) først lige blevet færdigforhandlet, hvorfor der endnu ikke er fuldt overblik over forligets økonomiske konsekvenser. Den forventede gennemsnitsløn er estimeret af lønafdelingen. Et tredje punkt der er uklarhed om, er hvorvidt kommunen kan blive forpligtet til at etablere pasningstilbud til elever, der fravælger faglig fordybelse eller transportudgifter, hvis eleverne som følge af fravalg har fri, før de øvrige elever. Som det fjerde er det endnu uafklaret hvilke tiltag, der evt. skal sættes i værk i forhold til forberedelsespladser til medarbejdere. De centrale puljemidler kan evt. disponeres til dette formål. Den eksakte størrelse af undervisningstillæggene er et femte punkt, der er uklarhed om. Størrelsen af tillæggene vil afhænge af lokale forhold og planlægning på den enkelte skole. De afsatte midler til undervisningstillæg er baseret på KL s landsgennemsnitlige estimat. For det sjette er det usikkert om midlerne til løft af kompetenceniveau vil være tilstrækkelige til at opnå den målsatte kompetencedækning. Endelig er den økonomiske effekt af aldersreduktionen ikke indregnet i grundmodellen. Aldersreduktionen giver i dag lærere og børnehaveklasseledere, der er fyldt 60 år, ret til nedsættelse af arbejdstiden med 175 timer årligt. Som en del af de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet udfases aldersreduktionen over en årrække. Udfasningen sker således, at man skal være fyldt 57 år senest 31.juli 2013 for at være omfattet af ordningen. Da lærernes gennemsnitsløn ikke påvirkes på kort sigt, er effekten ikke indregnet. 8. Muligheder for kvalitetsløft i forhold til grundmodellen Byrådet har i det vedtagne budget for afsat 1,250 mio. kr. i 2014 og 3,000 mio. kr. i overslagsårene til løft/styrkelse af folkeskoleområdet. Midlerne er ikke disponeret i grundmodellen. Nedenfor er angivet en række eksempler på hvorledes midlerne kan prioriteres. Eks. 1: Øget integration af Musikskolen i undervisningen I den understøttende undervisning i folkeskolen kan en del af timerne læses i samarbejde mellem musikskolens instrumentallærere og folkeskolens musiklærere, eller nogle timer kan læses af musikskolens lærere. Dette giver mulighed for, at der fx kan tilbydes instrumentalundervisning i de understøttede timer. Et samarbejde med Musikskolen kan etableres som partnerskab mellem den enkelte skole og Musikskolen eller Skoleafdelingen og Musikskolen. Indholdet aftales nærmere, afhængigt af muligheder og interesser på den enkelte skole. Udgangspunktet for inddragelse af Musikskolen i undervisningen er, at antallet af elever som udgangspunkt fastholdes på det nuværende niveau, mens der gives mulighed for at flere elever kan blive en del af Musikskolens undervisning. Der er pt. 750 elever, som modtager undervisning. 28

29 Musikskoleinddragelse i den understøttende undervisning kan organiseres på følgende måde på de forskellige klassetrin: Musik og bevægelse klasse Syng i kor klasse Spil i band klasse Blokfløjtehold klasse Stryg og leg, prøve cello, violin Klasse Blæs og leg prøve blæseinstrumenter Trompet, basun klarinet, saxofon, tværfløjte klasse Trommespil Klasse Oprettelse af blæserklasse 2. klasse Oprettelse af strygerklasse 2. klasse Forvaltningen forventer, at et partnerskab baseret på det nuværende antal elever vil medføre en merudgift på kr. Såfremt forslaget tilvælges udarbejder skolechefen handleplan og økonomi i samarbejde med skolerne og de eksterne samarbejdspartnere. Eks. 2: Inddragelse af Billedskolen i undervisningen Ligesom Musikskolens nuværende aktiviteter vil kunne flyttes ind i den understøttende undervisning, kan også Middelfart Billedskoles aktiviteter indgå i den understøttende undervisning. Billedskolen i Middelfart underviser ca. 46 elever. Et samarbejde kan udmøntes som en lærerstilling, hvilket giver anledning til en lønudgift på ca kr. plus udgifter til materialer ca I alt en udgift på kr. Såfremt forslaget tilvælges udarbejder skolechefen handleplan og økonomi i samarbejde med skolerne og de eksterne samarbejdspartnere. Eks. 3: Ungdomsskolen Ungdomsskolen kan i en række sammenhænge forestå understøttende undervisning og trivselstiltag. Afsættet kan være, at nogle af de tilbud, som Ungdomsskolen har etableret i dag til fx sårbare piger og SSP-tiltag, rulles ud på de enkelte skoler. Forslaget indebærer, at Ungdomsskolen lægger undervisning og tiltag ud på de enkelte skoler, således at tilbuddet når bredere ud og bliver en integreret del af elevernes dagligdag på skolen. Udgifterne til at inddrage Ungdomsskolen i den understøttende undervisning er beregnet til kr. Såfremt forslaget tilvælges udarbejder skolechefen handleplan og økonomi i samarbejde med skolerne og de eksterne samarbejdspartnere. Eks. 4: Samarbejde med frivillige organisationer og idrætsklubber Der vil være mange muligheder for samarbejde med frivillige idrætsorganisationer og idrætsklubber i forhold til den understøttende undervisning. Muligheder og samarbejdsflader tænkes som udgangspunkt at være lokalt forankrede. 29

30 I forhold til dels at etablere et velfungerende samarbejde med de frivillige organisationer og dels at give skolerne mulighed for at samarbejde på tværs, er det afgørende, at der afsættes det fornødne budget til transport af elever. Forvaltningen vurderer, at et øget samarbejde med frivillige organisationer og idrætsklubber vil kræve, at der afsættes et budget på kr. Såfremt forslaget tilvælges udarbejder skolechefen handleplan og økonomi i samarbejde med skolerne og de eksterne samarbejdspartnere. Eks. 5: Samarbejde med eksterne aktører, herunder DGI, Friluftsrådet og Skov- & Naturstyrelsen Organisationer som DGI, Friluftsrådet og Skov & Naturstyrelsen tilbyder alle muligheder for oplevelser, der kan styrke skolereformens fokusområder, herunder den understøttende undervisning, den åbne skole, idræt, motion og bevægelse. Forvaltningen vurderer, at et øget samarbejde med frivillige de nævnte organisationer vil kræve at der afsættes kr. til eksterne undervisere, materialer og kørsel. Såfremt forslaget tilvælges udarbejder skolechefen handleplan og økonomi i samarbejde med skolerne og de eksterne samarbejdspartere. Eks. 6: Sundhed M&M Morgenmad og Madpakke Et andet indsatsområde på folkeskoleområdet kunne være, at der indføres fokuserede tiltag omkring sunde madvarer og kostvaner for elever på alle klassetrin. Sådanne fokuserede tiltag bør etableres i samarbejde med forældrene. Tiltagene kan variere og kan tage udgangspunkt i sundhedsprofilerne. Forvaltningen vurderer, at indførelse af Sundhed M&M vil kræve, at der afsættes et budget på kr. til materialer, undervisning og sundhed. Eks.7: Camps Forslaget indebærer, at der etableres camps på tværs af kommunens skoler enten på en enkelt skole eller på Videnscenter Vejlby. Indholdet kan variere, men udgangspunktet bør være et fokus på de indsatser, der er beskrevet i skolepolitikken og folkeskolereformen, herunder den internationale dimension, talenttiltag, science, lektiecafé, trivselstiltag mv. Forvaltningen vurderer, at tiltaget vil kræve, at der afsættes et årligt budget til undervisning, materialer og kørsel på kr. Eks. 8: SFO 2 og Bjergbanken fastholdes uændret I grundmodellen er det forudsat, at SFO2 pasningstilbuddene, som retter sig mod folkeskolens mellemtrin, nedlægges i sin nuværende form. 30

31 Såfremt SFO2 tilbuddene inklusiv Bjergbanken (som eftermiddagstilbud) ønskes fastholdt vil dette som udgangspunkt koste 2,0 mio. kr. Hertil skal dog lægges, at der i forbindelse med budget 2014 er truffet en Byrådsbeslutning om, at tilskuddene til søskenderabat og friplads harmoniseres for SFO og SFO2. Dette indebærer, at fastholdelse af SFO2 og Bjergbanken som tilbud samlet set forventes at ville koste 2,6 mio. kr. Eks. 9: Etablering af et tilpasset fritidstilbud for de 9-14 årige På trods af forlængelsen af skoledagen kan enkelte elever efter 3. klasse have behov for pasning i eftermiddagstimerne. Det kan overvejes, at SFO2 inkl. Bjergbanken nedlægges i sin nuværende form og der etableres et tilpasset fritidstilbud til de 9-14 årige. Et sådant tilbud kan hensigtsmæssigt udvikles og etableres i et samarbejde mellem ungdomsskole, skolerne/sfo, idrætsforeninger, organisationer og frivillige i lokalområderne. Derfor er forvaltningens forslag, at der knyttes økonomi på en løsningsmodel, hvor SFOområdet tildeles 1,0 mio. kr. ekstra årligt, som fordeles til skolerne efter en passende fordelingsnøgle. I udgangspunktet lægges der op til, at vi anvender eksisterende medarbejdere. Hvis ikke det i alle tilfælde kan lade sig gøre vil vi søge dem omplaceret via jobbanken. I forhold til aften- og ungdomsklubberne, er det centralt, at disse fortsat skal være et tilbud til børn og unge i Middelfart Kommune. Aften- og ungdomsklubberne skal udvikles og evt. nytænkes sammen med folkeskolereformen som et godt tilbud til gavn for eleverne i kommunen. Eks 10: Mindre stigning i lærernes gennemsnitlige undervisningstid Det er i grundmodellen forudsat, at lærerne gennemsnitligt skal undervise 2 timer mere pr. uge, svarende til 80 timer mere årligt. Hvis lærerne i stedet skal undervise gennemsnitligt 50 timer ekstra årligt, svarende til ca. 1,2 timer pr. uge, skal lønbudgettet løftes med ca. 3 mio. kr. årligt i forhold til det, der er indarbejdet i grundmodellen. 9. Konklusion Forvaltningens anbefalede model for den fremtidige folkeskole I nærværende afsnit gives en kort sammenfatning af grundmodellens indhold samtidig med forvaltningens anbefalede model skitseres. 9.1 Grundmodellen Ovenfor i afsnit 5 er grundmodellen beskrevet. Et valg af grundmodellen indebærer i al væsentlighed følgende: At undervisningstiden udvides til 30 timer i grundskolen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. At ressourcetildelingen til 10. klasse fastholdes uændret, idet 10. klasse ikke er omfattet af reformen. 31

32 At lærernes undervisningsandel øges, svarende til at der undervises to timer mere pr. uge. At skolerne får tildelt ressourcer til den understøttende undervisning som en tildelingsnøgle der sikrer skolerne en lønsum, hvor der er mulighed for, at den understøttende undervisning varetages af 50% lærere og 50% pædagoger. At SFO2 tilbuddene inkl. eftermiddagstilbuddet til 9-14 årige i Bjergbanken nedlægges i sin nuværende form. At eftermiddagsåbningstiden i SFO reduceres svarende til forlængelsen af skoledagen, og at forældrebetalingen reduceres tilsvarende. Den politiske pulje til løft af folkeskoleområdet, som er afsat i budget er ikke disponeret i grundmodellen. Puljen udgør 1,250 mio. kr. i 2014 og 3,000 i de efterfølgende år. 9.2 Anbefalet model I afsnit 8 er der beskrevet 10 alternativer, som kan lægges oveni grundmodellen. Forvaltningen anbefaler, at den politiske pulje til løft af folkeskoleområdet prioriteres således, at der til grundmodellen lægges de tilvalg, der fremgår af tabel 4. Tabel 4: Forvaltningens anbefalede prioritering af puljen til løft af folkeskolen Beløb i t.kr. Disponering af pulje til kvalitetsløft i 2014 Disponering af pulje til kvalitetsløft i overslagsårene Alternativer er beskrevet i Inddragelse af Musikskolen i undervisningen Afsnit 8, eksempel 1 Inddragelse af Ungdomsskolen i undervisningen Afsnit 8, eksempel 3 Samarbejde med frivillige org. og idrætsklubber Afsnit 8, eksempel 4 Sundhed M&M (Morgenmad og Madpakke) Afsnit 8, eksempel 6 Camps Afsnit 8, eksempel 7 Etablering af et tilpasset fritidstilbud for de 9-14 årige Afsnit 8, eksempel 9 Prioriterede puljemidler i alt Anbefalingerne sikrer og udvikler reformens intentioner om læring, faglighed og trivsel. Eleverne får gennem den understøttende undervisnings mange muligheder præsenteret musisk, socialt, fysisk og sundhedsmæssigt samt mange måder at lære på og initiativer, der understøtter elevens personlige udvikling og den fagopdelte undervisning. Samtidig repræsenterer anbefalingerne muligheder for, at skoler på tværs af kommunen går sammen om tilbud, så alle elever oplever en variationsbredde af tiltag og disse folder sig ud til gavn og glæde for flest elever. Fremadrettet bliver skoledagen længere (33 lektioner pr. uge for 4-6. klasse), der kan derfor ikke forventes den samme tilslutning til SFO2/klubtilbuddene. Derudover benyttes de nuværende tilbud i meget forskellig grad, og tilbuddene er meget forskellige. Det er centralt i anbefalingen, at de midler, som i dag bruges på SFO2/klubområdet vil kunne skabe mange muligheder og mere værdi andre steder på skole/fritidsområdet fremadrettet. 32

33 Notat omkring SFO2/klubtilbud 33

34 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade Middelfart Telefon Direkte Fax Dato: 27. november 2013 Sagsnr.: [email protected] Notat omkring SFO2/klubtilbud Indledning kobling til økonominotat Anbefalingerne til prioritering af økonomien i folkeskolereformen i Middelfart Kommune sikrer og udvikler reformens intentioner om læring, faglighed og trivsel. Eleverne får gennem den understøttende undervisnings mange muligheder præsenteret musisk, socialt, fysisk og sundhedsmæssigt samt mange måder at lære på og initiativer, der understøtter elevens personlige udvikling og den fagopdelte undervisning. Samtidig repræsenterer anbefalingerne muligheder for, at skoler på tværs af kommunen går sammen om tilbud, så alle elever oplever en variationsbredde af tiltag og disse folder sig ud til gavn og glæde for flest elever. Fremadrettet bliver skoledagen længere (33 lektioner pr. uge for 4-6. klasse), der kan derfor ikke forventes den samme tilslutning til SFO2/klubtilbuddene. Derudover benyttes de nuværende tilbud i meget forskellig grad, og tilbuddene er meget forskellige. Det er centralt i anbefalingen, at de midler, som i dag bruges på SFO2/klubområdet vil kunne skabe mange muligheder og mere værdi andre steder på skole/fritidsområdet fremadrettet. Dette notat vil kortlægge SFO2/klubområdet med fakta omkring åbningstider, tilslutning etc. på tværs af kommunen. Derudover indeholder notatet et alternativt forslag til håndteringen af den udfordring, som måtte opstå hvis SFO2/klubtilbuddene nedlægges. Forslaget indebærer, at SFO2 nedlægges i sin nuværende form og der etableres et tilpasset fritidstilbud til de 9-14 årige. Fakta I oversigtsform ser Middelfart Kommunes SFO2/klubtilbud således ud: Antal åbnings-dage pr. uge Åbningstid mandag -torsdag Skoledage Åbningstid fredag Samlet åbningstid pr. uge Lillebæltsskolen ,5 Nørre Aaby Skole ,75 Båring Skole ,5 Fjelsted/Harndrup Skole ,5 Ejby Skole 2/5* Hyllehøjskolen ,16 Gelsted Skoles ,83 Anna Trolles Skole ,75 Bjergbanken (Vestre+Østre Skole)** ,5 34

35 Stribklubben - privat (Strib Skole) ,83 * der køres i øjeblikket et forsøg på Ejby Skole, hvor der er 5 dages SFO2-tilbud, men med en normering og betaling svarende til 2 dage ugentligt ** Ift Bjergbanken omhandler dette notat udelukkende eftermiddagstilbuddet for de 9-14 årige Som det fremgår af ovenstående skema, er der stor variation på SFO2/klub tilbuddene fra skole til skole. Strib-klubben er som det eneste tilbud privatiseret. Ser man på tilbuddet på skolefridage og ferieperioder er der også stor variation: Åbningstid mandag - torsdag Åbningstid fredag Skolefridage Samlet Lukkedage åbningstid pr. uge i timer.min. Lillebæltsskolen Uge 28,29,30 samt mellem jul og nytår. Nørre Aaby Skole Båring Skole Fjelsted/Harndrup Skole Ejby Skole , 30, 42, og 3 dage før påske. Hyllehøjskolen Gelsted Skoles Uge 28, 29, mellem jul og nytår osv. Anna Trolles Skole Uge 28, 29, mellem jul og nytår osv. Bjergbanken (Vestre+Østre Skole) Stribklubben - privat (Strib Skole) uge 28, 29 og 30 samt mellem jul og nytår. Interessant er det også at kigge på SFO2/klubtilbuddenes dækningsgrad ift antallet af elever fra kl.: Dækninggrad Gns. Antal børn Antal børn i kl. Lillebæltsskolen ,5% Nørre Aaby Skole ,1% Båring Skole ,0% Fjelsted/Harndrup Skole ,1% Ejby Skole ,9% Hyllehøjskolen ,9% Gelsted Skoles ,5% Anna Trolles Skole ,8% Bjergbanken (Vestre+Østre Skole) ,3% Stribklubben - privat (Strib Skole) ,6% I alt ,7% Dækningsgrad Det ses af ovenstående, at der er meget stor forskel på brugen af tilbuddene fra skole til skole. Samlet set er belægning 29,7% på tværs af tilbuddene. Af brugerne af SFO2/klubtilbud kommer ca. 50% fra 4. kl. 35

36 36

37 Endeligt ser taksterne vedtaget ifm budget 2014 således: Budget Takster for SFO2/Klub 2014 SFO2 pr. måned i 11 md - 5 dage SFO2 pr. måned i 11 md - 2 dage 519 SFO2 pr. måned i 11 md - 1 dage 259 Bjergbanken - pr. md i 11 mdr. - 5 dage Stribklubben pr. md. I 11 mdr kl.* 999 Stribklubben pr. md. I 11 mdr kl. 699 Stribklubben pr. md. I 11 mdr kl. 399 * tallene fra Stribklubben er takster for 2013 Alternativ løsning Med en belægningsprocent på ca. 30% i øjeblikket på SFO2/klubtilbud, kan vurderingen være, at enkelte elever efter 3. kl. på trods af en længere skoledag, stadig kan have et behov for pasning i eftermiddagstimerne, selvom dækningsgraden varierer meget fra skole til skole. Den alternative løsning indebærer, at SFO2 inkl. Bjergbanken nedlægges i sin nuværende form, og erstattes af et tilpasset fritidstilbud til de 9-14 årige. Et sådant tilbud kan hensigtsmæssigt udvikles og etableres i et samarbejde mellem ungdomsskole, skolerne/sfo, idrætsforeninger, organisationer og frivillige i lokalområderne. Derfor er forvaltningens forslag, at der knyttes økonomi på en løsningsmodel, hvor SFOområdet tildeles 1,0 mio. kr. ekstra årligt, som fordeles til skolerne efter en passende fordelingsnøgle. I forhold til aften- og ungdomsklubberne, er det centralt, at disse fortsat skal være et tilbud til børn og unge i Middelfart Kommune. Aften- og ungdomsklubberne skal udvikles og evt. nytænkes sammen med folkeskolereformen som et godt tilbud til gavn for eleverne i kommunen. 37

38 38

39 Materiale fra reformgrupperne 39

40 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Telefon Direkte Fax Dato: 15. november 2013 Sagsnr.: [email protected] Anbefalinger fra reformgrupperne fra efteråret 2013 I dette dokument er samlet de input reformgrupperne har leveret efter processen i efteråret Arbejdet fra reformgruppen Økonomi og ressourcer er ikke mundet ud i en separat anbefaling, men er medtaget i notaterne vedr. økonomi og er derfor ikke medtaget her. Indholdsfortegnelse materiale fra reformgrupperne SFO Udskoling Ledelse/organisation og samarbejde En længere og bedre skoledag Inklusion Special tiltag elever med særlige behov It og digital læring

41 SFO Tegn Tiltag Kommentarer Vi kommer rundt om hele barnet / familien / gruppens trivsel, selvtillid og selvværd Pædagoger varetager opgaven med deres særlige faglighed: Relationspædagogik Superviserende tilgang til børn og kolleger/skarpe iagttagere. Udviklingspsykologi viden om barnets personlighedsdannelse Fokus på et andet aspekt end indlæringspsykologi. Fokus på inklusion og på de dygtigste elever. Vi skal sørge for udfordringer til de stærke elever. Børnene er klar til læring Begrebet klasserummet er udvidet klasserummet er ikke længere en lokalebetegnelse, men opfattes som skolens generelle læringsrum. Alle pædagogiske handleplaner og iagttagelser, der beskrives af det pædagogiske personale vedrørende det enkelte barn/klassen, er inddraget i undervisningen. Vi styrker forældresamarbejdet. Der skabes trivsel og ro i klasserummet. Vi har øget fokus på klasseledelse og vi sikrer at evt. konflikter fra frikvarteret er løst inden undervisningen går i gang. Klasserum gøres til læringsrum gælder fra man går ind af døren om morgenen til man går hjem om eftermiddagen. Alle planlagte aktiviteter indgår i læringen. Lærere og pædagoger skal sætte sig sammen og skabe koblingen Afhængigt af at rammerne er til stede. SFO har en ny rolle, hvor alle aktiviteter understøtter læring - SFO er med andre ord en integreret del af læringsmiljøet Læringsbegrebet angribes fra mange vinkler / vi har andre briller end underviseren. Den understøttende undervisning bliver ført med over i SFO. Vi husker og anerkender at Forældrebetalingens størrelse kan være en forhindring i denne henseende. 41

42 Ud af huset læring også er sociale kompetencer. Aktiviteten skal kvalificeres og der skal afsættes ressourcer så det bliver en kompetent udflugt. Planlægningen er et fælles anliggende mellem deltagende lærere og pædagoger. 2. Styrket faglighed Tegn Tiltag Kommentarer Den understøttende undervisning Se punkt 1 styrker fagligheden Tværfagligheden er styrket Der skabes mulighed for projekt undervisning på tværs, hvor det faglige og pæd. faglige kobles. Der er en klar afgrænsning af læringsområdet Det skal defineres, hvad man vil sætte fokus på i undervisningen/læringen. Alle har de rigtige kompetencer til de opgaver, der skal løses Der kommer en masse ind fra højre f.eks. hvad der lige er oppe i tiden. Det ville være godt at få luget ud for at mindske distraktioner. Både lærerens og pædagogens faglighed skal støttes og videreudvikles f.eks. gennem specialisering, og en egentlig uddannelse i understøttende undervisning. Der skal være krav til at man skal vide, hvilken kontekst man træder ind i uanset hvad ens rolle er. Ikke-uddannet personale skal også være klædt på til at indgå i den understøttende undervisning. Rammer om den pædagogiske faglighed. Rammer om lærerfaglighed. 3. Styrket fremmedsprog Tegn Tiltag Kommentarer Børnene er dygtige til fremmedsprog. Se punkt 1 42

43 Undervisningskompetencen skal styrkes f.eks. skal underviser bo i sprogområdet i en periode. Interaktion med fremmedsprogslande. 4. Mere idræt, motion og bevægelse Tegn Tiltag Kommentarer Sunde og glade børn med højt selvværd, der er gode motorisk set. Vi støtter bevægelse gennem leg, hvor vi bruger andre metoder og medier og tænker utraditionelt. Vi ser på det enkelte individ, hvad har han hun brug for, i stedet på gruppen. Vi tænker bevægelse ind i alle aktiviteter. Vi har bevægelsesbånd / bevægelsescafé. Vi udviser fleksibilitet i forhold til de ældre elever f.eks. kan idrætsundervisning i andet regi godskrives. Der er fokus på at de bevæger sig, ikke HVOR de bevæger sig. Kompetenceløft af medarbejdere (motorik). Der er kan og skalproblematikker i forhold til motivation. 5. Lektiehjælp Børnene tager ansvar for egen læring og ved selv hvad de spørger om hjælp til. I lektiecaféen er der hjælp og plads til både efterbehandling, forberedelse, og fordybelse uanset niveau. Vi skaber nogle gode rammer, hvor der er ro til at lysten til læring kan gro. Vi erstatter hjælp med et andet ord f.eks. café. Der ydes hjælp til selvhjælp, hjælp elev til elev og pæd./ lærer til elev og der skabes mulighed for undervisningsdifferentiering. Lektiecaféen gøres til en skal mulighed indenfor normal skoletid. Vi tilbyder en virtuel og faglig IT anvendes til at skabe vir- 43

44 funderet lektiehjælp som supplement til lektiecafé og letter samtidig forældrenes adgang til lektiehjælp. tuelt rum efter skoletid, hvor faglærerne kan være på og besvare spørgsmål og lign. 6. Den åbne skole Tegn Tiltag Kommentarer Åben 24/7 en udvidelse af læringsarenaen med andre tilbud f.eks. frivillig læring/nørdtilbud med fagpersoner. Vi inviterer andre ind: Kemiingeniøren, Ungdomsskolen, Billedskolen, ungdomsklubber, andre foreninger, profiler til de enkelte skoler. Skolen er ikke kun for lærere. Skolen er ikke kun en skole, men et læringsmiljø. Vi tilbyder også forældrekurser f.eks. til lektiehjælp. Temaaftener/overnatning. Vi indgår i formelle samarbejder med organisationer/ innovative virksomheder, der også kan sponsorere læringen/aktiviteten. Problematikker omkring virksomhedsbranding overfor elever. Byrådet skal beslutte hvor langt man vil gå. Virtuel lektiecafé Se punkt 5 7. En bedre udskoling Tegn Tiltag Kommentarer Udskolingen er ikke kun forberedelse på eksamen, men også på livet. Skabe anderledes læringsmiljøer på tværs af klasserne/sociale kompetencer i det selvstændige rum. Skoletræthed blandt de ældste elever er minimeret. Medborgerskab er en del af læringen. Der er afsat ressourcer til den pædagogiske samtale. Der skal ske efteruddannelse af pædagoger på skolen, så de kan arbejde med de store elever, opdatering af de pædagogiske kompetencer, inddragelse af klubpædagoger og ungdomsskolepædagoger. Vi skal udfordre den traditionelle skema- og klassestruktur i udskolingen og skabe nysgerrighed. Fagene, som vi kender dem i 44

45 dag, er erstattet af innovation og entreprenørskab. Eleverne skal håndtere opgaver/en mangesidet udfordring, ikke et fag. 8. Holddannelse Tegn Tiltag Kommentarer Vi har styrket de svageste elever, og udfordret de dygtigste. Vi holddeler efter indhold af opgaver f.eks. praktisk/teoretisk. Holddannelsen skaber fokus på det enkelte barn. På tværs af klassetrin/årgange/køn. Vi arbejder med forskellige undervisningsstile. 9. Skolebestyrelsens sammensætning Tegn Tiltag Kommentarer Hele ledelsen er repræsenteret - SFO leder er med på samme niveau som andre ledere. 10. Pædagogisk råd Tegn Tiltag Kommentarer Der er fortsat et råd på skolerne men i en ny form, der har karakter af et udviklingsforum. 11. Særlige ønsker / opmærksomhedspunkter Økonomi Hvordan sørger vi for en attraktiv SFO med udvidet åbningstid/den åbne skole? Hvordan holder vi på børnene med kortere åbningstider og sikrer samtidig økonomien i tilbuddet? Hvordan er økonomien i forhold til at lave understøttende undervisning + øgede undervisningstimer, hvor pædagogerne er med? Vi vil fortsat gerne skabe attraktive SFO er! Det er vigtigt at fastholde fokus på, at børnene stadig har mulighed for fri leg uden vedvarende afbrydelser såvel som frie valg af relationer. Det er vigtigt at pointere, at mange børn fortsat vil have både brug for og stor gavn af pasningsmuligheder efter almindelig skoletid. Ledelsesstruktur Der er et ønske om en ny ledelsesstruktur Pædagogerne ind i skoleledelsesteamet, pædagogfaglig ledelse Ledelse af ny faggruppe i skolen 45

46 Udskoling Reformgruppe Udskoling efterår Udgangspunkt aftalestoffet Overskrift Uddrag fra forligsteksten. Brainstormning Tegn Tiltag - indstilling Mål Udskolingen, som udgør de ældste klassetrin i folkeskolen, er afgørende for elevernes muligheder for at gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. Men udskoling klæder ikke eleverne tilstrækkeligt på til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ca. 92 pct. af den årgang, der afsluttede folkeskolen i 2011, forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er dog stadig en relativt stor gruppe, som har vanskeligt ved at finde den rigtige ungdomsuddannelse og gennemføre den. Mere læring! Den enkelte elev skal lære så meget som muligt. Effekt hvordan får vi mere effekt? Hvilke DATA bruger vi til at bevise det? Skal vi bruge objektive og empiri, som datamateriale eller evaluering. Hvordan bruger vi evidens? Bevis det! Der opstilles følgende spørgsmål: Hvordan kombinerer vi den tydelige strukturerede skole med den fleksible skole med undervisningsvariationer? Hvordan får vi mere effekt? Hvordan måler vi effekten? Lyst til at lære Motivation Hvordan gør vi fokus på trivsel konkret? Hvad gør vi? Spørg til de unges egen stemme/holdninger. Eleverne er sårbare i den alder de har i udskolingen. Vi skal derfor have tætte stilladser omkring dem. Udskolingen skal give eleverne en udvidet horisont. En større bredde kan give mere udsyn. Vi indstiller: At der i udskolingen fokuseres på tilbud for de elever, som har brug for mange udfordringer og som magter stor varietet i undervisningen men samtidig lave struktur og tydelighed for de elever, som profiterer heraf. Vi indstiller, at variationen i undervisningen primært handler om variation i den enkelte undervisningslektion. Samtidig bruger vi begrebet understøttende undervisning til at introducere begrebet understøttende rammer og systematik for undervisningsdagen. Vi indstiller, at skoledagen bliver sammenhængende. Hermed mener vi, at hele dagen koordineres af lærere, som har ansvaret for læringen. Derudover, kan der komme andre undervisere ind i undervisningen. Der udarbejdes et idé- katalog over mulighederne for brug af de understøttende timer i udskolingen. Øget timetal 35 timer for 7. til 9. klasse Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion Gensidig inspiration? 46

47 om ugen. Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin. Hensigten med at styrke timetallet i disse to grundlæggende fag er at give mere tid til fordybelse og anvendelse af varierende undervisningsformer, hvor alle elever både de, der lærer langsommere, og de, der lærer hurtigere kan få det fulde udbytte af undervisningen. Valgfag Tilbudsfag i tysk/fransk omdøbes samtidig til 2. fremmedsprog. Endvidere vil det generelt være muligt for eleverne at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde. Valgfag For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner i det vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Der åbnes for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk Kommunalbestyrelsens vedtagelser? Skolernes vedtagelser? Fælles valgfag for hele kommunen. Hvem skal udbyde dem? Skal ungdomsskolen være med? Fælles valgfag (tilbud)for hele kommunen men på hver sin skole. Fælles temauger eller Camp. Skal de arrangeres af ungdomsskolen? Der udarbejdes en lister over de valgsfagstilbud, skolerne i dag udbyder og en liste med de udbud, skolerne påtænker at udbyde i forbindelse med reformen. Valgfag kan bruges til: At fremme trivsel og motivation. Praktisk undervisning. Understøtte linjer. Understøtte den åbne skole. Flette det bedste fra flere skoleformer: folkeskole, ungdomsskole, ungdomsuddannelser, produktionsskole. Fokusere på overgange. Vi indstiller, at det besluttes: Valgfag decentralt Linjer decentralt. Camps centralt.. Elitelinjer centralt. Centrale tilbud som camps og elitelinjer tilrettelægges og udformes af en tværkommunal gruppe. Skoleåret koordineres, så tilrettelagde Anderledes uger, som temauger og emneuger lægges på samme tidspunkt på kommunens skoler med udskoling. Det giver mulighed for eleverne at vælge på tværs af skolerne. Det indstilles, at der planlægges med 4 uger. Klassens og de obligatoriske timer bibeholdes som samlende enhed. 47

48 eller kunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller tone valgfagene via valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag. Der udarbejdes som led i arbejdet med præciseringen og forenklingen af Fælles Mål et koncept for etableringen af nye valgfag i kommunerne. Det vil være i form af standarder for, hvordan mål og indhold for faget skal beskrives, som kommunerne skal følge ved indførelsen af nye valgfag. Herved sikres det, at kommunerne gennemgår en række overvejelser i forbindelse med etableringen af nye valgfag, herunder formål, faglig progression, muligheder for praktisk gennemførsel mv. De nye valgfag godkendes af kommunalbestyrelsen. Valgfag kommunerne skal selv kunne udvikle og godkende valgfag Der åbnes for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i andre fag og ikke kun i praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Derved bliver det muligt at tilbyde profillinjer ud fra selvvalgte valgfag, som fx innovationslinjer og naturfagslinjer. Der udarbejdes som led i arbejdet med præciseringen og forenklingen af Fælles Mål et koncept for etableringen af nye valgfag i kommunerne, jf. afsnit 2.7 Et muligt valgfag kunne være: konstruktionsfag man fremstiller noget brugbart. En dag om ugen kan være en profildag Logistikken omkring kunne være således at man kan blive på sin distriktsskole, men deltage på anden profilskole på den pågældende dag. Socialisering med andre kammeratskaber og lære bevægelsen til at tage til det, man gerne vil være med til. Interesser og bredere vifte af fag. Hvilken slags timer, kan vi tilgodese den tænkning med? De sociale skel på tværs af distrikterne vil vi gerne. Vi faciliterer gode fællesskaber. Evt. camptanken i stedet for? Valgfag og linjer kan indeholdes i valgfagstimerne, understøttende timer og fordybelsestimer. Det udgør 6 8 lektioner. Ved at lægge Temauger samtidig, har f.eks. ungdomsskolen og UU mulighed for at tilbyde undervisning i temaer. Det tværkommunale udvalg koordinerer disse tilbud. På samme måde koordinerer den tværkommunale udvalg tilbuddet af camps og et eventuelt udvidet brobygning eller Mobications forløb. Der er mulighed for en fælles temadag på kommunens udskolingsskoler. Det kunne give bedre udnyttelsesmuligheder. Indstillings vedrørende fælles temadag: Afprøve pilotprojekter om dannelse og læring - måske melde det ud som en udfordring blandt lærerne i Middelfart 48

49 lærerne definerer hvad behovet er gerne i samspil med unge. Udspillet indgår som mulig handlingsdel under vores indstilling (i skemaet) og bliver en opgave for det koordinerende tværkommunale udvalg. Projektopgaven Den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse ændres, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven. Hvordan? Tydeligere profil. Eliteklasser Eliteklasser i idræt. Skolen skal udfordre og udvikle alle elever, også de elever, der har et særligt sportsligt talent. Derfor gøres det muligt at oprette særlige eliteklasser i 7. til 9. klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer til at kunne træne. Eleverne optages på baggrund af deres sportslige niveau. Skal vi have det? Er det et kommunalt tilbud og skal det godkendes i byrådet? Se under punktet valgfag. Talentklasser i musik Kommuner, der ønsker det, kan efter ansøgning til Ministeriet for Børn og Undervisning få godkendt forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik. Uddannelsesparathed Øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate. Det er ambitionen, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det er derfor afgørende, at folkeskolen giver eleverne den rette vejledning og Vi skal forholde os til samlet elevplan Uddannelsesparathed på objektive kriterier Arbejde mere systematisk med uddannelses- Ikke faglighed alene men noget bredere. Vi skal tættere på, når vi skal lave handlinger. Uddannelsesblik skal tæn- Vi skal tættere på hvorledes vi arbejder systematisk med fx logbøger, portofolio eller lign. Der skal arbejdes mere og mere systematisk med UEA-undervisningen. UEA-undervisningen skal fylde mere 49

50 de rette kompetencer i forhold til at vælge og senere gennemføre den ungdomsuddannelse, de er bedst egnede til. For at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate integreres elevog uddannelsesplanen i en samlet elevplan. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklassen til 9. klassetrin. Samtidig kan elevplanens opfølgningsdel allerede fra 7. klasse i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Aftaleparterne noterer sig endvidere, at regeringen senere vil fremsætte forslag om at fremrykke uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse og basere den på objektive kriterier. Den fremtidige elevplan skal ses i sammenhæng med og eventuelt sammentænkes med regeringens forslag om en fremrykning af uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse. Partierne i regi af aftalekredsen på FL13 om aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, herunder Ungepakke II, vil blive inviteret til en særskilt drøftelse heraf. Systematik Hvornår starter vi fokus? Ved 0. årgang Ved 6. årgang Ved udskoling? UEA-undervisning Hvordan styrker vi den? kes meget tidligere fx fra 0. kl. eller før. parathed. Uddannelsesparathedsbegrebet skal være bredt (hele mennesket): Fagligt, personligt, socialt. Uddannelsesparathedsbegrebet skal behandles i en balance, hvor det ikke handler alene om at blive parat til et arbejdsmarked, men hvor folkeskolen fortsat er et dannelsesgrundlag helt fra de yngste årgange. UU- Lillebælt skal uden tvivl være medspiller som en del af den åbne skole. Der skabes en kommunal ramme, hvori UU indgår. UU kan være en vigtig medspiller på UEA-undervisningen. Der åbnes for retninger i og med UEAfaghæfte og Arbejdskendskab (valgfag) revurderes. Systematisk samarbejde skal etableres. Der kan indgås samarbejdsaftaler. Kommunalt centralt system er at foretrække. Vi indstiller at det tidligere foreslåede kommunale udskolingsudvalg koordiner indsatsen sammen med UU. Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Eleverne skal i UEA udfordres på deres uddannelsesvalg, og de skal opnå et generelt sam- 50

51 Afgangsprøver fundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. UEA skal endvidere sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. Formålet med UEA skærpes i forbindelse med den generelle præcisering af Fælles Mål, og i regi af»ressourcecentret for folkeskolen«udvikles der eksemplariske, praktiskorienterede undervisningsforløb for UEA med eksempler. Dette materiale stilles til rådighed for skolerne via bl.a. korpset af læringskonsulenter og den nye fælles vidensportal (tidligere EMU). Folkeskolens afgangsprøver. Der er i dag ca elever eller ca. 17 pct. af en årgang i 9. klasse, der ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik, eller som ikke aflægger prøverne i de to fag. Det er reformens mål at forbedre det faglige niveau i folkeskolen og give alle elever færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Grundlæggende færdigheder i dansk og matematik har stor betydning for elevernes muligheder for efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er således også en klar målsætning med reformen, at alle elever forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Det vil bidrage til at skærpe fokus på vigtigheden af at kunne beherske de færdigheder, der er nødvendige for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der foretages derfor en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af Hvordan? Indsatser? 51

52 karakterniveau, optagelsessamtaler el.lign. Analysen skal belyse følgende emner: Eksisterende adgangskrav til ungdomsuddannelser. Eksisterende tilbud til unge, der ikke opfylder eksisterende adgangskrav. Beskrive og analysere omfanget af unge, der udelukkes fra en ungdomsuddannelse (særligt en erhvervsuddannelse), når afgangsprøvernes betydning øges. Analysere konsekvenserne ved forskellige modeller, der øger afgangsprøvernes betydning for optag på ungdomsuddannelserne. Opstille konkrete modeller for den fremtidige tilrettelæggelse af den afsluttende elevevaluering i folkeskolen og optagelse på ungdomsuddannelse. Analysen skal senest være færdig i efteråret Der igangsættes endvidere en kortlægning og analyse af status og udviklingspotentiale for eksisterende digitale løsninger. Der skal bl.a. overvejes øget brug af digitale prøver som fx selvrettende digitale prøver og skriftlig fremstilling med adgang til internettet. Folkeskolens afgangsprøver omdøbes til 9. klasseprøver, og afgangsbeviset udvides med gennemførte fag/kurser i ungdomsskoleregi. For at styrke fokus på bevægelse og motion samt idrætsfagets status og elevernes faglige udbytte af faget indføres en afsluttende prøve i idræt. Idrætsfaget vil på 9. klassetrin herved indgå i rækken af prøvefag til udtræk. 52

53 Der gennemføres et udredningsarbejde af prøverne med henblik på at opnå et bedre og mere effektivt prøvesystem med mere målrettet censur og dermed øget samvær mellem lærer og elev i folkeskolen. Der igangsættes en kortlægning og analyse af status og udviklingspotentiale for eksisterende digitale løsninger. Der skal bl.a. overvejes øget brug af digitale prøver som fx selvrettende digitale prøver og skriftlig fremstilling med adgang til internettet. På baggrund af udredningen og erfaringerne fra de igangværende forsøg med nye prøveformer udarbejdes et oplæg til videreudvikling af afgangsprøverne, hvor fokus bl.a. vil være på tværfaglige-, projekt- og produktorienterede prøver og prøver med brug af it. Dette oplæg forelægges aftaleparterne. Prøverne skal motivere og understøtte en moderne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden uden for folkeskolen. Der skal også i forbindelse med prøverne være muligt at afprøve elevernes kompetence ved konkrete opgaver forankret i et partnerskab mellem eksempelvis skolen og lokale virksomheder. Forenkling og forbedring af afgangsprøver Der gennemføres et udredningsarbejde af prøverne med henblik på at opnå et bedre og mere effektivt prøvesystem med mere målrettet censur og dermed øget samvær mellem lærer og elev i folkeskolen, jf. afsnit 2.7. Andet!!? Understøttende undervisning i udskoling Hvem skal forestå den? Hvad er substansen i den? Understøttende undervisning i udskoling Understøttende undervisning i udskoling Den åbne skole og understøttende undervisning supplerer hinanden. Den understøttende undervisning orga- 53

54 niseres af skolerne decentralt. Den kan bruges til: Klassens tid Mere bevægelse Fordybelse og lektiehjælp Der kan arbejdes med sociale kompetencer jævnfør lovgivningen Den bruges til repræsentation og reproduktion i mere praksis og konkret udmøntning af undervisningen Andet!!? Science - innovationcenter Science innovationscenter er en god idé, som vi med glæde ser etableret. Placering og regi er ikke defineret. Århus Universitet sender UU også unge til. Syddansk osv.ungdomsuddannel serne kan involveres, Erhvervsrådet, Lego osv. Andet!!? Konfirmationsforberedelse. Skal konfirmationsforberedelse ligge udenfor den forlængede skoledag eller være en integreret del af den åbne skole? Indstilling: der er brug for en projektbeskrivelse og et udviklingsarbejde omkring et sciencecenter/innovationscenter. Initiativet tages fra forvaltningen eller fra det kommunale udskolingsudvalg. Det bør afklares hvorvidt konfirmandforberedelse kan være en del af den understøttende undervisning. Vi indstiller, at konfirmationsundervisningen godt kan være en del af den åbne skole. Hvis det skal være en del af skoledagen, skal skolen og præsten samarbejde om placeringen. Det skyldes, hensyntagen til andre skoletiltag, som læsebånd, bevægelsesbånd, lektiehjælp m.m. 54

55 Andet!!? Skal der være særlig fokus på inklusion set i forhold til udskoling. Andet!!? Dannelse i udskoling Egne produktioner på skolerne kan anvendes mere målrettet, så man kan tage på tur rundt til hinanden og se forestillinger. Ressourcer til udadvendte aktiviteter. Minimum en obligatorisk tur til København og statslige institutioner. Kulturelle forpligtelse. Dannelse og skabende. Arbejde ind i den allerede eksisterende kultur. Dannelsesaspektet ind i vores skole det skal styrkes. Andet!!? Den åbne skole i udskolingen. Folkeskolen skal arbejde med Kulturkapital Vi laver en ønskeliste til hvad vi kan få ind med skelen mellem samarbejdspartnere med pædagogisk og didaktisk tilgang og ikke pædagogisk og didaktisk tilgang. Evt. også med KAN og SKAL. Kraftcentrene skal ind i skolen. Vejleder, kunstnere, kulturfolk osv. Vi skal både ud til andre og vi skal have andre ind. Ungdomsskolen skal være en vigtig medspiller i kommunens udskolinger. Der kan sondres mellem KAN og SKAL områder: I forhold til usk. eget oplæg: Obligatoriske temaer: Ja og kan udvides. 55

56 Nuværende ungdomsskoleindsatser: Ja og kan udvides. Trivselsindsats: Kan være medspiller, men trivsel er bredere, se under pkt Usk. Projekter stille piger, rødder osv. er projekter, som kan udvikles på og indgå. Juniorklubberne Faciliteter kan stilles til rådighed. Kan klubben også bruges i skoletiden? Kan medarbejderne bruges? Lærere kan blive klubmedarbejder og visa versa. Konklusion: Mulighederne medtænkes. Andet!!? Trivsel Trivselsindsatser er målrettet ALLE. Der kan som ramme arbejdes med trivselsbånd. Trivsel er bredt: fysisk, psykisk og relationsbåret. Det har sammenhæng med det, der ellers er på skolen. Lærerne er inde over Grundlæggend e er det lærerne omkring klassen, som skal kvalificeres og Konkrete tiltag er decentrale. Centrale tiltag kunne være: Fælles indsats omkring sund mad i skolerne. Skolesundhedsprofil. Vi ønsker mere systematik og en mere præcis og konkret beskrivelse af hvad Trivsel er og kan være - både centralt og lokalt. Hvem kan jeg ringe til? Der mangler en platform, hvor man kan finde relevante samarbejdspartnere. Landkort over hvilke muligheder / 56

57 forpligtes. Ved særlige situationer kan andre parter bringes i spil, fx usk., SSP. Erfaringer med at koncepter blev delt. Væsentligt at læringen skal indgå i hverdagen og ikke være en pakkeløsning, som kan være lukket uden sammenhæng med det, som skal fortsætte. Inklusionsperspektivet er væsentligt her. Beredskab kan være placeret i Videncenteret. Kan vi arbejde mere indgående med hvad bedre trivsel er? Flere muligheder kan bringes i spil. Hvordan kvalificerer vi dem, der står med udfordringerne? Det kan være kurser, Kulturmønstre og skrue der, hvor der er brug for det. Fx UU koncept omkr. Kontantredskaber / beredskaber der eksisterer, så den fornødne fleksibilitet i forhold til den enkelte unge kan opnås.(den hemmelige telefonbog). Koordinering på området og ajourføring af viden om mulighederne er væsentlig Kulturmønstre indebærer også at den unge selv ansvarliggøres i egen proces. Der skal etableres en højere grad af forpligtelse i forhold til hvad den enkelte skole gør. Vi skal dokumentere trivsel. 57

58 hjælpsmodtagere kunne måske tilpasses/ inspiration? Ung med Omtanke projektet var godt: Mentorordning med en koordinator som ansatte voksne med relation til den unge eller som kunne få det. Korps. Lønnede medarbejdere. Det virkede. 58

59 Ledelse/organisation og samarbejde Reformgruppen Organisation, Ledelse og samarbejde Fjerde møde den Referat Deltagere: Mads Poulsen, John Agerholm, Jette Thomsen, Morten Bonde, Else Hansen, Morten Nielsen, Birte Brændgaard, Morten Højgaard, Mads Alnor, Eva Charles Jensen, Birgit Munk Nørregaard, Mette Jakobsen, Henrik Mott og Henrik Larsen Mads Poulsen bød velkommen og foreslog, at der arbejdes med anbefalinger og dilemmaer til mødet med procesgruppen den kl Der har reformgruppen 5 min. til at aflevere de vigtigste dilemmaer, hvorefter der vil være dialog. Mads opfordrede så mange som muligt til at deltage i mødet. Arbejdet med dilemmaer foregik i 2 grupper og samlet er der enighed om at følgende vil indgå i præsentationen: Anbefaling: Reformgruppen anbefaler, at lærernes arbejde fra 2014/15 tilrettelægges med 210 arbejdsdage, hvoraf de 200 dage er elevdage og de 10 dage er til fælles kommunale kurser og hvis ikke sådanne er planlagt til lokal disponering. Dilemma 1. Tilstedeværelse. Det blev drøftet hvorvidt arbejdstiden kan være fleksibel uge for uge, således at der f.eks. arbejdes 35 timer én uge og 39 timer en efterfølgende uge. Ligeledes om alle timer skal være på skolen eller om der er mulighed for at enkelte timer kan aftales udført andet sted f.eks. i hjemmet. Dilemmea 2. Information Skal der fra centralt hold meldes ud til forældre (samfundet), at lærernes arbejdstid er ændres således, at lærerne fremover kun er til rådighed i normal arbejdstid Altså at skolen har en åbningstid. I det hele taget skal det afklares, hvad der besluttes centralt og hvad der kan besluttes decentralt på den enkelte skole. 59

60 En længere og bedre skoledag Reformgruppen: En længere og bedre skoledag Pejlemærker i Middelfart Kommune ift. reformens tre overordnede mål Reformen formulerer tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Titel: Fagdelt/ikke fagdelt undervisning Tegn: Tiltag: Fordybelse Mere tid på skemaet til understøttende timer og faglighed. Kan være opbrud af det traditionelle skema. Bemærkning: Den enkelte skole har forvaltningsretten til strukturering af skemaet ud fra didaktiske overvejelser. Titel: Den åbne skole Tegn: Inddragelse af det lokale idræts-, kultur-, forenings- og erhvervsliv. Tiltag: Gensidig udvikling af foreningsuddannelser. Inddragelse af fag personer i undervisningen. Aflønne en person der underviser i den åbne skole. Bemærkning: Alle eksterne undervisere skal leve op til skolens værdisæt. Kommunale rammer mht. til lønninger til eksterne undervisere. Være opmærksom på grå zoner i motivationen fra en ekstern underviser. 60

61 Titel: Bevægelse/idræt Tegn: Bevægelse som integreret del i undervisningen(som eksempelvis IT er det) Tiltag: Bevægelse indgår i årsplaner. Faglig bevægelse og pædagogisk bevægelse. Bevægelse som understøttende undervisning. Bemærkning: Den enkelte skole har forvaltningsretten til strukturering bevægelse/idræt Den almene pædagogiske bevægelse må ikke begrænse den faglige bevægelse. Idrætsundervisningen skal stadig have sin plads på skemaet som et fagfagligt fag. Titel: Struktur Tegn: En anderledes og fleksibel skolestruktur. Tiltag: Kan være anderledes skema. Understøttende undervisning. Bemærkning: Den enkelte skole har forvaltningsretten til strukturering af skemaet ud fra didaktiske overvejelser. Den mentale tanke omkring strukturen skal ændres. Titel: Struktur Tegn: Bygge bro og styrke samarbejdet mellem lærer og pædagog. Tiltag: Både lærer og pædagog til stede i skolens åbningstid. Bemærkning: Fokus på opgaveløsning. Det er den bedst egnede, der løser opgaven alt efter opgavens art. Titel: Lektiecafé/Lektiehjælp Tegn: Fokus på individualiseret læring og kompetenceudvikling. Udfordrende træningsopgaver tilpasset den enkeltes niveau og behov. Tiltag: Evt. inddragelse af ældre elever. Bemærkning: Er lektiecafé ikke et forkert ord. Hvad med Kompetencecenter eller vejledningscenter i stedet? (også for de ressource stærke elever) 61

62 Titel: Trivsel Tegn: Mindsket fravær. Øget trivsel blandt børnene. Tiltag: Synlig klasseledelse Social årsplan evt. et fag på skemaet. Forebyggende indsats med inddragelse af forældrene Bemærkning: Hvilke metoder/tanker anvendes i den enkelte klasse, med henblik på at skabe en bedre trivsel. Titel: Overgange i børnenes liv styrkelse af inklusion og flere på ungdomsuddannelserne Tegn: Bedre overgang mellem institutioner og skoler Øget samarbejde mellem de faglige parter i børnenes liv Øget kendskab mellem pædagoger i institutionerne og pædagoger og lærere i skolen Højere grad af trivsel Overgange er et fælles ansvar for både pædagoger og lærere Fokus på børn som medskabere af hinandens deltagelsesmuligheder og hinandens betingelser Bedre overgang mellem lille skoler og overbygningsskoler Fælles fodslag mellem afgivende og modtagende skole Formelt samarbejde Et godt kendskab til hinanden (både formelt og uformelt) Fokus på børn som medskabere af hinandens deltagelsesmuligheder og hinandens betingelser Tiltag: Bedre overgang mellem institutioner og skoler De sidste 3-4 uger i institutionen er børnehaveklasseleder og pædagog fra førskolegruppen med. De første 3-4 uger er pædagogen fra institutionen med i førskolegruppen og dukker op igen i begyndelsen af skoleåret. De enkelte institutioner og skoler udvikler overgangsobjekter, ritualer, læringsspor eller/og overgangsmarkører skolefortællingen om hvordan gør vi her Et kommunalt tværprofessionelt indsatsområde der beskæftiger sig med overgange (den røde tråd deluxe) En ledelsesmæssig indsats, hvor rammen for formelle samarbejde skabes i samarbejde med de implicerede parter Højere grad af fokus på klassesammensætning med inddragelse af elever og forældre Bedre overgang mellem lille skoler og overbygningsskoler Samarbejdsaftale mellem skolerne Sociale arrangementer for elever og lærer og forældre Dialog omkring fag (ex. Hvornår starter vi på tysk) Højere grad af fokus på klassesammensætning medinddragelse af elever og forældre Begrundelse: De første erfaringer med overgange skaber et mønster der reaktiveres ved efterfølgende overgange (Cand. Psych Inge Schoug Larsen) 62

63 Jo højere grad af positive overgange i børnenes liv, jo højere grad af succes med at tage en ungdomsuddannelse. (Dencik & Jørgensen 1999 s.412) Jo højere grad af positive overgange i børnenes liv, jo højere grad af succes med inklusion De første erfaringer med overgange skaber et mønster der reaktiveres ved efterfølgende overgange Risikoen ved ikke at gøre noget, er at de ca. 25 %(Fisher,2009) der ved overgangen til skolen fra børnehaven føler utryghed, usikkerhed og manglende social orientering skaber negative mønster, som vil følge dem resten af deres uddannelsesforløb. Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre det nye (Cand. Psych Inge Schoug Larsen) 63

64 Inklusion Deltagere: lærer Jannie Weismann, Hyllehøjskolen, lærer Irene Thorsted Rasmussen, Skrillingeskolen, børnehaveklasseleder Wijnie Eriksen, Båring Skole, skoleleder Lars Drud, Nr. Aaby Skole, skoleleder Lone Bodekjær, Anna Trolle Skole, viceskoleleder Hanne Schlützen, Vestre Skole, skolekonsulent Henrik Halkjær, skoleleder Erik Busk, Strib Skole (formand) Arbejdsgruppen for inklusion har gennemarbejdet reformens dele, forslag der er indkommet fra skoler og fællesmøder, samt en del materiale fra UVM og aktuel forskning. Herudfra gives følgende anbefalinger til tiltag i Middelfart Kommune: Der skal i følge anbefalingerne fra UVM være få, klare og fælles mål for inklusionsindsatsen. Målsætninger for inklusion skal tydeliggøres Udvikling af fælles systematik på den enkelte skole og på tværs af skolerne Inklusion skal prioriteres højt i arbejdet med kompetenceudvikling Tiltag, der understøtter inklusionsarbejdet, skal kortlægges og der skal udarbejdes et katalog over hvor der kan findes hjælp og inspiration Der skal være tydelige procedurer for hvordan der arbejdes med inklusion Skolerne skal have en bred vifte af tilbud til alle børn Der skal være mentorordning som personlig støtte for de ældste elever i særlige udfordringer Der skal være stort fokus på skole-hjem samarbejdet i inklusionsarbejdet Der skal udarbejdes en fælles klar kommunikationsstrategi omkring inklusion Der skal være særligt fokus på anvendelsen af IT som hjælperedskab Der skal være en årlig rundgang på skolerne med fokus på sammenhængen mellem inklusion, pædagogisk praksis og fysisk miljø. Generelle forhold (lovgrundlag m.v.): Inklusion er som et grundlæggende princip skrevet ind i lov om folkeskolen med LOV nr 379 af 28/04/2012. I aftalen mellem regeringen og forligspartierne er det formuleret således: 2.8. Inklusion Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Folkeskolen har desværre over en årrække udskilt alt for mange elever fra den almindelige undervisning. Antallet af elever, der er henvist til specialundervisning, har været kraftigt stigende, og udgifterne til specialtilbud har været stigende og udgør ifølge den seneste samlede opgørelse ca. 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Samtidig er der ikke dokumentati- 64

65 on for, at elever, som udskilles til specialskoler og specialklasser, klarer sig bedre fagligt, end de ville have gjort i den almindelige folkeskole. For at løse denne udfordring har regeringen indgået en aftale med KL om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning og iværksat en række initiativer, der skal understøtte kommunernes omstilling: Ny lovgivning om en inkluderende folkeskole, opfølgning på omstillingen til øget inklusion, etableringen af Inklusionsudvikling et nationalt rådgivningsteam for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, etableringen af Nationalt Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning, informations- og holdningskampagner og etableringen af Følgegruppen for Inklusion, der skal sikre opbakning og dialog blandt centrale parter til målsætningen om en mere inkluderende folkeskole. Disse tiltag skal bidrage til, at alle børn får mulighed for at blive dygtigere gennem inklusion, ved at den almene undervisning styrkes, og den enkelte får støtte sammen med sine kammerater. Den længere og varierede skoledag skal bidrage til at skabe bedre rammer for, at der er plads til alle børn i folkeskolen. For at understøtte inklusionsindsatsen skal der i særlige tilfælde kunne gives dispensation til, at nogle klasser på en skole kan have en kortere skoledag mod til gengæld at have flere timer med to voksne i klassen i den fagopdelte undervisning, herunder dansk og matematik. Den længere og varierede skoledag vil også omfatte de segregerede specialundervisningstilbud. Der vil i den lovgivningsmæssige udmøntning af den længere og varierede skoledag blive taget højde for, at den skal kunne tilrettelægges fleksibelt, så den skaber gode og sikre rammer om elever med særlige behov. I den kommende skolereform er der tiltag, som skal understøtte skolernes arbejde med at styrke inklusionsarbejdet. I Bemærkninger til lovforslaget indgår inklusion som en del af de politiske mål: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater, og 3. at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Der er tre overordnede indsatsområder, som skal bidrage til dette: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger I bemærkninger til lovforslaget indgår inklusion konkret i disse dele af skolereformen: Den understøttende undervisning (side 57): Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Denne mulighed for variation kan være et væsentligt bidrag i den inklusionsindsats, som er påbegyndt i hele landet, og som regeringen og KL har opstillet en fælles målsætning for. Endelig kan en længere skole-dag medvirke til at fremme integrationen ved, at flere tosprogede børn får udvidede muligheder for at tilegne sig det danske sprog, den danske kultur m.v. ved at kunne deltage i fritids- og interessebetonede undervisningsaktiviteter i skolens regi. Kompetenceudvikling (side 30) 65

66 Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning foreslås med nærværende lovforslag indskrevet i folkeskoleloven. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og behov. Kompetenceudviklingsindsatsen skal derfor både understøtte målsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i 2020 og anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen som fx anvendelse af it i undervisningen, klasse-ledelse, inklusion, dansk og matematik mv. Efteruddannelsesindsatsen skal organiseres både som efteruddannelse i regi af professionshøjskoler og universiteter, og som aktionslæring og kollegial sparring på skolerne mv Forsøg med skolestart (side 29) For at give mulighed for bedre indholdsmæssig sammenhæng i de yngste skolebørns samlede skoledag, der for flertallet af børnene fra børnehaveklasse til og med 3. klasse både omfatter undervisning og aktiviteter i skolefritidsordning har undervisningsministeren dispenseret fra uddannelseskravene i forbindelse med forsøg med skolestart. Hermed kan de læreruddannedes og de pædagoguddannedes samarbejdsflader i forhold til undervisningen række ud over den samordnede indskoling. I skolestartforsøgene har pædagoguddannede i et vist omfang kunnet varetage undervisningsopgaver fra klassetrin i samarbejde med lærerne. Rambøll har foretaget en evaluering af forsøg med skolestart. Resultaterne af evalueringen foreligger i rapporten Evaluering af forsøg med skolestart fra juni Rapporten blev offentliggjort i september Evalueringen viser, at ordningen med lærer-pædagogsamarbejdet i indskolingen er en succes. Evalueringen viser bl.a., at lærer-pædagogsamarbejdet gør en positiv forskel på kvaliteten af skole-hjem-samarbejdet, øget inklusion af elever med særlige behov og forudsætninger, elevernes forudsætninger for læring i form af forbedret undervisningsmiljø og elevernes sociale og personlige udvikling, inklusive trivsel. Evalueringen viser entydigt, at det er læreren, der i samarbejdet mellem lærere og pædagoger har ansvaret for, at undervisningens faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Pædagogernes rolle varierer alt efter, hvilke fag og opgaver de deltager i. Evalueringen tyder på, at pædagoger primært har en assisterende, supplerende rolle i relation til undervisning i de humanistiske og naturfaglige fag. Med afsæt i lærerens instruktioner hjælper pædagogen eleverne med at forstå og løse faglige opgaver eller tager sig af de elever, der har behov for særlig støtte. Arbejdsgruppens forslag til tegn og tiltag til skolereformens indholdselementer: Understøttende undervisning Tegn At vi ser en anderledes struktur på skoledagen bl.a. med tid til fordybelse. At der gives udfordringer til særligt fagligt dygtige og særligt svage elever At den understøttende undervisning anvendes bevidst til en tilpasset læring. At der er vellykkede læringsfællesskaber med godt undervisningsmiljø Tiltag At organiseringen af den understøttende undervisning sker med udgangspunkt i lærernes og pædagogernes relationer til gruppen og klassen og med de faglige kompetencer til rådighed At skolerne har en bred vifte af tilbud til alle elever og til elever med særlige udfordringer med inddragelse af - Holddannelse i klassen, årgangen og på tværs af klasserne 66

67 - Alle læringsveje i undervisningen At der er tilbud til elever med særlige kompetencer, som tilrettelægges på tværs af skolerne At der er tilbud til elever med dansk som andetsprog som en del af den understøttende undervisning At eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning I bemærkninger til lovforslaget (side 56-57) er der nævnt en række konkrete tiltag, der kan indgå i den understøttende undervisning: praktiske eller projektorienterede forløb og andre anvendelsesorienterede læringsformer træning og automatiserede læringsformer i den understøttende undervisning læse- og matematikkurser faglig fordybelse særlige talentforløb til fagligt stærke elever emneorienterede forløb i fx innovation og iværksætteri læringsaktiviteter i relation til de obligatoriske emner løbende individuel feedback tværgående emner og problemstillinger klassens tid Styrket faglighed Tegn Tiltag Ingen forslag Styrket fremmedsprog Tegn At der differentieres på en sådan måde, at der er læring for alle børn. At der arbejdes musisk/kreativt med faget. Tiltag Kompetenceudvikling for de pædagogiske medarbejdere, der skal forestå undervisningen. Mere idræt, motion og bevægelse Tegn At alle børn er glade for motion og bevægelse Større inddragelse af praktiske og kreative Tiltag Motion og bevægelse kan tilrettelægges særligt for elever der har udfordringer i forhold til dette 67

68 aktiviteter i skoledagen Inspirerende udemiljø. Der tilbydes tidlig sanse-motorisk træning., Lektiehjælp Tegn Tiltag At der er plads til faglig fordybelse Den åbne skole Tegn Tiltag At det fortsat er skolens pædagogiske medarbejdere der har ansvaret for planlægning og gennemførelse, således at pædagogiske hensyn til alle elever tilgodeses. En bedre udskoling Tegn Flere elever fortsætter i det ordinære uddannelsessystem. Tiltag Anvendelse af mentorordning som personlig støtte for elever i særlige udfordringer. Holddannelse Tegn Vi kan bruge den fleksible skoledag på en måde, så den bliver en gevinst også for de elever der har brug for forudsigelighed og struktur. Skolebestyrelsens sammensætning Tegn Tiltag Mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse af hverdagen anvendes. Tiltag Har ingen direkte sammenhæng med inklusion Pædagogisk råd Tegn Tiltag Har ingen direkte sammenhæng med inklusion Andre emner: Kompetenceudvikling for pædagogiske medarbejdere: Tegn Tiltag At vi har kompetencer til teamsamarbejde der indeholder: Tydelige mål. 68

69 -refleksion -supervision - kollegial sparring - proces ledelse At vi har procedurer for at opnå tilstrækkelig viden. At vi har legitimitet til kollegial sparring. At der i tilrettelæggelsen af kompetenceudvikling i forbindelse med skolereformen medtænkes inklusion At lærere/pædagoger med elever med særlige udfordringer har relevant viden og kompetencer Ressourcer til praksisnær kompetenceudvikling. Yderligere udvikling af teamsamarbejde fokus på pædagogisk/faglig udvikling og udveksling. At der udarbejdes en samlet uddannelsesplan for skoleområdets medarbejdere, hvor tilrettelægningen af inklusion indgår Skolehjemsamarbejde/forældreinddragelse: Tegn Tiltag Øget fokus på forældreressourcer i skolesammenhæng Mere fleksibelt skolehjemsamarbejde, hvor forældrenes ansvar i skolens arbejde indgår Der er allerede nedsat en arbejdsgruppe i det undervisningsministerielle projekt, hvor der arbejdes med udvikling af forskellige nye tiltag på skole/hjem området. Undervisningsmiljøet/lærings- og sociale fællesskaber Tegn Tiltag I skolens principper skal indgå forældrenes ansvar i samarbejdet. Et enkelt af reformens tiltag i retning af styrket forældresamarbejde og elevinddragelse er endvidere omfattet af lovforslaget, hvorefter skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem fremover også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet (Bemærkninger til lovforslaget side 21) Struktur og forudsigelighed Coaching af elever ved overgange Klassen som en kulturel enhed At alle er en del af et fællesskab hvor de er tilstrækkeligt udfordret. Vellykkede læringsfællesskaber forudsætter god undervisningsdifferentiering og klasseledelse. Tydelig procedure og afgrænsning i forhold til skolernes inklusionsarbejde. At alle som udgangspunkt er ligeværdige i læringsfællesskaberne. At holdstørrelsen er tilpasset aktiviteten. At turde overlade opgaver til andre som man selv har ansvaret for. Afskaffe de 6- ettallers tyrani (én klasse, i ét fag, i én time, med én lærer, i ét bestemt 69

70 lokale, på ét bestemt tidspunkt) Øget bevidsthed om anderledes læringsrum. Øget bevidsthed om varierende arbejdsmetoder og didaktik. Øget bevidsthed om værdien af relationer. At der er fokus på mangfoldighed og respekt for forskellighed. At der er fokus på trivsel for ALLE børn. IT og inklusion Tegn At aktuelle tekniske hjælpemidler er synlige og tilgængelige At der bruges aktuelle app s som personligt hjælpemiddel i inklusionsperspektiv Tiltag At konsulenttjenesten på IT området i højere grad har fokus på inklusion Fysisk miljø: Tegn Inspirerende udemiljø der inspirere til motion og bevægelse for alle elever. Fysiske rammer der understøtter fremtidens undervisning. Nytænkning i forhold til lokaler, inventar, indretning både til større og mindre enheder Tiltag Årlig tværfaglig rundgang på skolerne med fokus på sammenhængen mellem inklusion, pædagogisk praksis og fysisk miljø. Systematik/didaktisk - metodisk opsamling af viden om den gode inklusion : Tegn Udvikling af fælles systematik på den enkelte skole og på tværs af skolerne Tiltag At skolerne har valgt en metode til iagttagelse, handleplaner, evaluering Usikkerhed/forventninger hos alle aktører: At der er et katalog over tilbud og muligheder i kommunen At der er en forenklet og tydelig procedure for kontakt til BUF Skolerne laver individuelle samarbejdsaftaler om ydelser fra Udvikling og rådgivning. Tegn Elever, personale og forældre er klædt på til deres rolle og betydning i inklusionsarbejdet. Tiltag Udvikling af kommunikationsstrategi i forhold til inklusion 70

71 Alle aktører har reelt medejerskab i udviklingen. Ingen usikkerhed i forhold til didaktik, metodik og arbejdsmetoder. Læringsmiljø sociale og faglige børnefællesskaber Tegn Vi oplever helt nye typer fællesskaber. Eleven er inddraget i læringsprocessen. Alle elever profiterer af at læringen sker i fællesskab med andre Tiltag Nye organisationsformer og udvidet teamsamarbejde. Samarbejde mellem læreren og eleven omkring mål og evaluering Indsatser for den enkelte elev: Tegn Vi er afklarede omkring skolens inddragelse af den enkelte og klassen i tilrettelæggelsen af indsatser. Tiltag Tilrettelæggelse af særlige indsatser som en del af den understøttende undervisning: - Indsatser for elever med særlige behov - Indsatser for elever med dansk som andetsprog - Trivselsindsatser for den enkelte, for grupper og for klasser Organisering (fleksibilitet): Tegn Samarbejdet omkring børnefællesskaberne er blevet lettere. Rammerne bruges til opdeling i mindre/anderledes grupper. Strukturændringerne og en anderledes skoledag er en gevinst for børnene. Tiltag Mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse af hverdagen anvendes. Samarbejde om overgange Den røde tråd Tegn Samarbejde om overgange sker som overlevering ikke som aflevering Pædagogers deltagelse i skoledelen sikrer overgang mellem skole og SFO Tiltag Et godt inkluderende fællesskab forudsætter at Den røde tråd efterleves både i ånd og handling. 71

72 Special tiltag elever med særlige behov Overordnet for elever med særlige behov. Dilemmaer: Hvornår er man en del af et fællesskab? Alle børn har ret til et fællesskab, hvor børnene kan udvikle sig. Økonomiske styringsmodeller som styrer pædagogikken. Inklusion er ikke en pædagogik men en oplevelse. Alle personaler skal have relationskompetence. Hvor er grænsen mellem specialtilbud og alm. området Elever med særlige udfordringer skal møde Professionelle faglig dygtige og engagerede voksne Relationskompetence hos de professionelle voksne med en autentisk og anerkendende tilgang Voksne som evner flerfagligheden, tværfagligheden og deltager i sparring med kolleger. Eleverne: Skal møde struktur. skal opleve at skoledagen giver mening bliver optimalt motiverede skal indgå i selvevaluering og feedback oplever tydelige mål /succeskriterier/evaluering Skoledagen skal være præget af motion, bevægelse og praksisorienteret undervisning tilpasset de enkelte elever. Titel: Understøttende undervisning Tegn: Der skal være samspil mellem faglighed og trivsel. Fagligheden er optimeret. Eleverne er motiverede - nysgerrighed, undersøgende, Tiltag: Den enkelte elevs læringsmål er helt klare. Undervisningen bliver præget af kombinationen af praktiske, strukturerede, konkrete og teoretiske elementer. Uderummet inddrages Flere faggrupper (lærere, pædagoger, fys/ergo, familiekonsulenter, m.fl.) byder ind med deres kompetencer i forhold til læringsmålene. At personalet får specialpædagogisk viden Tovholder til alle facetter omkring barnets liv. Kompetenceløft i forhold til relationskompetence Begrundelse/ bemærkning: Alle elever skal have deres læring i højsædet og deres alsidige personlige udvikling skal styrkes. 72

73 Faggrupperne har forskellige indfaldsvinkler til læring. Titel: Styrket faglighed Tegn: Undervisningsdifferentiering og andre undervisningsformer anvendes. Fagene understøtter hinanden. Tiltag: Elevernes potentialer og kompetencer bliver afdækket. Undervisningen er præget af struktur gennemskuelighed, leg, sjov, glæde og alvor. Undervisningen tager udgangspunkt i samme tema, men giver mulighed for at arbejde på forskellige niveauer. Der anvendes holddeling ud fra forskellige principper. Der anvendes understøttende materialer i form af IPADS, PC, konkrete materialer m.m. Virkeligheden inddrages i læringen Der er høje forventninger/ambitioner på elevernes vegne. Der foregår en høj grad af evaluering af den enkelte elevs læringsmål. Begrundelse/ bemærkning: Fortællingen om faglighed kan være en af løsningerne på trivselsproblemer. Der kan blive taget højde for både de dygtigste, de dygtige og de svage elevers udvikling. Titel: Styrket fremmedsprog Tegn: Fremmedsprog anvendes som en naturlig del af elevernes hverdag. Tiltag: Undervisningsdifferentiering, som giver mening. Sprogene læres ind igennem spil, lege, IT og der arbejdes internationalt. Begrundelse/ bemærkning: Alle skal lære at kunne begå sig i et globalt samfund. Eleverne skal uddannes til livsduelighed. Der skal være mening med den faglige fordybelse. 73

74 Titel: Mere idræt, motion og bevægelse Tegn: Understøtter lysten til at lære, få viden om sundhed og kendskab til egen krop. Koncentrationsevnen hos urolige elever er større. Tiltag: Omgivelserne lægger op til bevægelse. Klasserummet er indrettet således at elverne får lyst til at bevæge sig Bevægelse indgår, som en del af fagene. Uderummet indgår. Idræt anvendes som dannelses- og identitetsdannelses fag. Idræt foregår ikke kun i hal eller gymnastiksal. Motion er en del af hverdagen og fagene. Begrundelse/ bemærkning: At eleverne oplever at deres læring bliver optimeret, når de anvender deres krop i højere grad. Titel: Lektiehjælp Tegn: Flere børn er i trivsel Flere børn lykkes i den daglige læring. Eleverne har fri, når de har fri. Børnene opsøger lektiehjælpen. Lektiehjælpen giver mening Tiltag: Elever og forældre er med til at definere hvad den strukturerede tid skal anvendes til. Lektiehjælp er studietid - fordybelsestid, hvor der tages højde for både den svage og den stærke elev. Indlæring foregår på i en ny og anderledes kontekst. Lektier ses i en bred forstand, hvor det er andet end fag - faglig træning. Lektiehjælp er også hjælp til den personlige og social udvikling. Begrundelse/ bemærkning: For at udligne sociale forskelle Tiltag der passer ind i en moderne familiestruktur, hvor begge forældre er udearbejdende. 74

75 Titel: Den åbne skole Tegn: Skolen får mange berøringsflader til det omgivende samfund. Øget tværfagligt samarbejde i organisationen Flere børn deltager i foreningslivet. Større samarbejde med erhvervslivet. Tiltag: Årgangene er opblødt Der er sammenfald mellem ansættelse i foreningslivet og skole. Personalet er mentorer i foreningslivet og benytter erfaringer og hændelser ind i den understøttende undervisning i bestræbelser på den alsidige udvikling. Anvendelse af det omgivende samfund til, at gøre skoledagen mere virkelighedsnær. Begrundelse/ bemærkning: For at give eleverne mulighed for at blive en større del af det omgivende samfund. For at højde respekten omkring folkeskolen. Titel: Udskoling Tegn: Større samarbejde med erhvervssektoren. Tiltag: Mentor ordninger Praktikker Indgår mere i skoledagen. Begrundelse/ bemærkning: Se desuden den åbne skole/den understøttende undervisning For at flere elever bliver i stand til at klare sig i samfundet. Titel: Holddannelse Tegn: Flere elever får mulighed for at blive en større del af alm. området. Der er flere fleksible fællesskaber Tiltag: Holddannelsen laves på baggrund af: funktionsniveau kompetencer. læringsparathed temaer. Udvidelse af sociale relationer Begrundelse/ bemærkning: At alle elever får mulighed for at udvide deres læringsvindue. 75

76 Titel: Skolebestyrelsens sammensætning Tegn: Erhvervslivet understøtter samarbejdet i forhold til den åbne skole. Tiltag: En eller to pladser gives til erhvervslivet Begrundelse/ bemærkning: For at få åbnet skolerne mere op til samfundet. Titel: Pædagogisk råd. Tegn: Pædagogisk råd er nedlagt Tiltag: Der etableres et mødefora, hvor alle personaleområder har mulighed for at blive hørt og være med til at udvikle skolen. Begrundelse/ bemærkning: At alle personalegrupper har mulighed for medindflydelse. Der nedlægges gamle mødefora og etableres nye mødefora, som er mere fleksible og dynamiske. Mødefora til styrkelse af fælles værdier og visioner. Titel: Fælles skolevæsen Tegn: Som ansat i Middelfart Kommunes skolevæsen har man kompetence til at håndtere elevernes forskellige udfordringer. Tiltag: Jobrotation Udveksling af personaler mellem skolerne. Oprettelse af fleksible og elastiske læringsmiljøer. Etablering af netværk på tværs af skolerne. Kommunens ressourcepersoner udnyttes optimalt. Tværfaglig kompetenceudvikling Kompetenceudvikling af fag og metoder på tværs af specialtilbud og alm. tilbud. Specialområdet superviserer, rådgiver, og laver sidemandsoplæring af personaler i alm. området. Begrundelse/ bemærkning: At der foregår større videndeling og rotation skolerne i mellem. 76

77 It og digital læring Reformgruppen IT og digital læring Tegn og tiltag Endeligt referat Alle de her nævnte tegn og tiltag er lavet i overensstemmelse med dels KL s 2015-plan, dels med den kommunale 2015-it-strategi. Bring Your Own Device Tegn Flere og flere elever medbringer eget device Krav til elevernes egne pc ere, tablets, smartphones Det interaktive klasserum Tiltag Elevers eget device skal først og fremmest kunne gå på internet. I de tilfælde, hvor der skal laves platformsafhængige aktiviteter, skal skolernes reservekapacitet kunne klare de opgaver. Det forventes, at elevernes læring bliver/er digital og interaktiv. Skolerne skal have kapacitet til opladning af mange computere samtidig. Kommunen bør kunne formidle kontakt til udbydere af leasingaftaler på devices til elevkøb. I første omgang skal der ikke stilles krav til performance på elevernes eget device. Netværket forventes at kunne opretholde den standard, vi har i dag (sep. 13) med elevernes device. Klasselokalerne skal afspejle, at vi arbejder interaktivt. Strøm, interaktiv tavle, mulighed for streaming, indretning generelt It som værktøj blandt andre Tegn Praktisk brug af it i den daglige undervisning Tiltag It er ikke længere noget, der skal reserveres eller bookes, men er til stede og bliver brugt, når det er hensigtsmæssigt. Lærerne er kvalificeret til at foretage en interaktiv, differienterende undervisning. Det betyder der skal være mulighed for lærerne at tilgå viden til selvkvalificering og uddannelse. Kompenserende redskaber skal være tilgængeligt i alle relevante situationer. Elevprodukter kan afleveres som multimedieprodukter. Lærerens fokus skal ligge på didaktikken frem for specifikke it-programmer. Ved didaktik forstår vi metodevalg Den tekniske del af it-vejledningen skal ikke ligge hos it-vejleder/plc It-vejleder/PLC skal være didaktiserende i forhold til brug af it,- skal virke helt ud i den enkelte klasse 77

78 Lærerkompetencer Tegn Læreren er bevidst om, hvilke redskaber, der bruges i undervisningen og kan argumentere for disse Lærerne bliver bedre til ud fra didaktiske overvejelser at vælge eller fravælge it Lærere videndeler på tværs af skoler Brug af it skal fremgå af lærernes årsplaner Tiltag Opkvalificering af it-vejledernes pædagogiske kvalifikationer Opkvalificering af PLC s evner til og muligheder for at vurdere digitale læremidler Endnu større sammensmeltning af PLC og itvejlederfunktionen Fora, hvor videndeling på tværs af skoler er muligt, f.eks. tværskolelige fagudvalg Brugervenlig platform til videndeling, for nuværende Fællesnettet Digital evaluering Evalueringsværktøjer på nettet Elektronisk portefolio Elektroniske elevplaner, der kan revideres løbende Tiltag Fælles indkøb af materialer, som understøtter disse tegn Opkvalificering af lærernes viden omkring redskaber, der faciliteter dette 78