NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

Transkript

1 NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med tid til mere fagopdelt undervisning og tid til, at undervisning i højere grad gennemføres på nye og inspirerende måder. Samtidig bliver der som noget nyt indført en ny tid til understøttende undervisning, der skal støtte og supplere den fagopdelte undervisning. Den længere og mere varierede skoledag skal give rum for alsidige undervisningsformer og aktiviteter, der skal være med til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. DEN LÆNGERE OG MERE VARIEREDE SKOLEDAG Skoledagen bliver udvidet. Den gennemsnitlige skoleuges længde over et skoleår bliver på: 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse 33 timer for 4. til 6. klasse 35 timer for 7. til 9. klasse. Heraf er to timer i indskolingen, tre timer på mellemtrinnet og to timer i udskolingen afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Der bliver indført minimumstimetal for undervisningstimer i den samlede fagopdelte undervisning og et vejledende timetal for undervisning i de enkelte fag. Der bliver indført minimumstimetal for undervisningen i fagene dansk og matematik på alle klassetrin og for historie på 3. til 9. klassetrin. Differencen mellem den tid, skolen bruger på den fagopdelte undervisning i fagene og den samlede undervisningstid, skal anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. De nye rammer i folkeskolereformen forudsætter en nytænkning og udvikling af organiseringen af skolen. Det drejer sig både om en øget fleksibilitet i forhold til undervisningen og samarbejdet mellem lærere og på tværs af faggrupper.

2 Organisering og samarbejde Indførelse af en længere og mere varieret skoledag, herunder tid til mere fagopdelt undervisning i fagene og understøttende undervisning UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Med folkeskolereformen kommer en ny aktivitet - den understøttende undervisning. Den skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bidrage til at hæve det faglige niveau. Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. Den understøttende undervisning skal give plads til, at skolerne i højere grad arbejder med kobling af teori og praksis. Undervisningen skal også i højere grad inddrage situationer fra dagligdagen som eleverne genkender, og derfor oplever som relevante og interessante. Eleverne får med den relevante understøttende undervisning tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Tiden til understøttende undervisning kan for eksempel bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller til lektiehjælp og faglig fordybelse. Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning.

3 Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være særlig relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Den understøttende undervisning Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. BEVÆGELSE Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Med reformen bliver motion og bevægelse integreret i alle elevers skoledag. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det er skolens leder, der skal sikre, at eleverne deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang, der svarer til gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

4 Motion og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange måder. Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende. Det kan også ske ved større og kontinuerlige aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Motion og bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdets byrum og naturarealer samt i klasseværelset. Det er op til den enkelte skole at bruge motion og bevægelse aktivt til at styrke elevernes læring, motivation og sundhed. Idrætsfaget bliver desuden til et prøvefag for elever på 9. klassetrin for at styrke fagets status og øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. 45 minutters daglig motion og bevægelse Eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen i gennemsnit. Motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret del af fagundervisningen for eksempel i idræt. Prøve i idræt i 9. klasse LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE Den nye, længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt mindre stærke elever, så alle lærer mere. I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne om eftermiddagen. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag.

5 Forældrene bestemmer selv på daglig basis, om børnene skal deltage i de timer, der er afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Efter næste folketingsvalg vil disse krav til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse blive ophævet. Dermed vil skolerne få større frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov. Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. FAGLIG TRÆNING Den faglige træning har fokus på at gentage og træne de kundskaber og færdigheder, som eleverne har lært i løbet af undervisningen, så de bliver fortrolige med de nye færdigheder og får dem indarbejdet som et naturligt redskab til brug i den videre læring. FAGLIGE UDFORDRINGER Faglige udfordringer er aktiviteter for de elever, som har tilegnet sig færdighederne på eget niveau eller klassetrin. Her tilbydes eleverne opgaver, tekster mv., der udvider og højner deres niveau i det pågældende fag. Målet er at udvide elevernes kundskaber og færdigheder og at motivere deres lyst til at lære. TURBOFORLØB Eleverne kan gennem intensive fag- eller opgavespecifikke turboforløb nå et alderssvarende niveau eller blive udfordret ud over den normale undervisning. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbydes varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt mindre stærke elever. Lektiehjælp og faglig fordybelse FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG: Skolerne skal tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er afsat to timer ugentligt til indskolingen. Der er afsat tre timer ugentligt til mellemtrinnet. Der er afsat to timer ugentligt til udskolingen. Forældrene bestemmer selv på daglig basis, om barnet skal benytte tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse. EFTER NÆSTE FOLKETINGSVALG: Kravene til organiseringen af lektiehjælp og fagligfordybelse ophæves. Der vil ikke være afsat et særligt antal ugentlige timer til faglig fordybelse og lektiehjælp.

6 Det er op til den enkelte skole at vurdere behovet for antallet af timer til faglig fordybelse og lektiehjælp. UDSKOLING Elevernes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen er afhængig af en udskoling, der motiverer eleverne til at lære mere og sikrer, at de har faglige forudsætninger for at lære mere. Folkeskolereformen giver mulighed for bedre at komme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger i møde - og dermed forhåbentligt øge deres motivation. Det sker blandt andet ved, at det bliver obligatorisk for eleverne at deltage i valgfag, og ved at valgfagsundervisningen rykker fra 8. til 7. klasse. Det bliver også muligt at lave ny klassedeling på grundlag af elevernes valg af fag. Kommunerne får langt bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer. Det kan være profillinjer som eksempelvis science-, natur- eller sundhedslinjer og andre toninger af udskolingen. Kommunerne får også mulighed for selv at godkende nye valgfag. Dermed kan elever få for eksempel valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og opbygning af hjemmesider. Skolerne får også mulighed for at udbyde de fag, der i dag kun udbydes på 10. klassetrin. SPORT OG MUSIK Folkeskolereformen sætter også fokus på talenterne inden for sport. Skolen skal udfordre og udvikle alle elever. Derfor bliver det muligt at oprette særlige eliteklasser i idræt i klasse. Skolen kan altså tilrettelægge undervisningen, så den understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer for at kunne træne samtidig med, at skolen sikrer gode rammer for elevernes skolearbejde. Skolerne kan også gøre noget særligt for de musikalske elever ved at søge Undervisningsministeriet om at godkende forsøg med talentklasser i musik. ØGET FOKUS PÅ AT GØRE ELEVERNE KLAR TIL UDDANNELSE Det er hensigten, at regeringen senere fremsætter forslag om at rykke vurderingen af elevens uddannelsesparathed fra 9. til 8. klasse og basere den på objektive kriterier.

7 De ekstra timer i udskolingen kan skolen bruge til at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet ved blandt andet at arbejde mere systematisk med det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Lærerne og vejlederne skal i UEA udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg, og de skal give dem et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. UEA skal også sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. PRØVERNE Folkeskolereformen sætter fokus på prøverne. Folkeskolen må ikke ses som en afslutning på et uddannelsesforløb, men som starten på videre uddannelse. Derfor skifter folkeskolens afgangsprøver navn til 9.-klasseprøver, og afgangsbeviset ændrer navn til 9. klassebevis. Beviset kan suppleres med yderligere oplysninger, for eksempel om at eleven har gennemført fag eller kurser i en ungdomsskole. Der indføres endvidere en afsluttende prøve i idræt i 9. klasse. DIGITALE PRØVER Der skal gennemføres en analyse af udviklingspotentialet for de eksisterende digitale løsninger, og der skal ses på, om det er muligt at bruge de digitale prøver mere. Det kan for eksempel være selvrettende digitale prøver, og skriftlig fremstilling med adgang til internettet skal overvejes i denne sammenhæng. Prøvesystemet skal gøres bedre og mere effektivt med mere målrettet censur og dermed øget samvær mellem lærer og elev i folkeskolen. På baggrund af en udredning af de eksisterende prøver og erfaringerne fra forsøg med nye prøveformer vil regeringen fremlægge et samlet oplæg til videreudvikling af afgangsprøverne. Her vil fokus blandt andet være på tværfaglige-, projekt- og produktorienterede prøver og prøver med brug af it. Udskolingen Valgfag fremrykkes fra 8. klasse til 7. klasse og gøres samtidig obligatorisk. Mulighed for, at kommunerne kan godkende nye valgfag. Mulighed for ny klassedannelse på grundlag af valget af fag og dermed bedre mulighed for udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Mulighed for at oprette særlige eliteidrætsklasser i klasse. Mulighed for forsøg med talentklasser i musik. Integration af elev- og uddannelsesplanen i en samlet elevplan. Reviderede mål for det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) med fokus på, at eleverne udfordres på deres uddannelsesvalg, opnår et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. Folkeskolens afgangsprøver ændrer navn til 9.-klasseprøver, og afgangsbeviset ændrer navn

8 til 9. klassebevis. Analyse af status og udviklingspotentialet for de eksisterende digitale løsninger. Udredningsarbejde af prøverne med henblik på at opnå et bedre og mere effektivt prøvesystem med mere målrettet censur og dermed øget samvær mellem lærer og elev i folkeskolen. Samlet oplæg til videreudvikling af afgangsprøverne, hvor fokus blandt andet vil være på tværfaglige-, projekt- og produktorienterede prøver og prøver med brug af it. TRIVSEL OG UNDERVISNINGSMILJØ Gode kammeratskaber og et godt skolemiljø uden undervisningsforstyrrende uro er en forudsætning for, at eleverne har lyst til og muligheder for at lære. Det giver også underviserne de mest optimale rammer for, at de kan lære fra sig. I folkeskolereformen er det et nationalt mål, at elevernes trivsel skal øges. Et af reformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges. Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Og det får de et redskab til. OBLIGATORISK AT FØLGE TRIVSEL Det bliver obligatorisk for skolerne at følge elevernes trivsel. Der bliver udviklet et digitalt baseret måleredskab med klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden. De tilbagevendende målinger af elevernes trivsel vil udgøre et grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø. Det betyder også, at elevernes trivsel vil blive fulgt blandt andet gennem Undervisningsministeriets årlige statusredegørelse. Måleredskabet bliver stillet frit til rådighed for skoler og kommuner. INDSAMLING OG KORTLÆGNING Ud over at følge elevernes trivsel bliver der også iværksat en indsamling og kortlægning af god praksis og eksemplariske forløb, som kan danne grundlag for at udvikle metoder og redskaber til at højne kvaliteten af undervisningsmiljøet på skolerne.

9 Trivsel og undervisningsmiljø Nationalt mål om at elevernes trivsel skal øges. Trivsel bliver målt årligt og offentliggjort blandt andet i Undervisningsministeriets statusrapport. Der udvikles særlige indikatorer til brug for denne måling. Der indsamles eksemplariske undervisningsforløb om trivsel og undervisningsmiljø. DEN ÅBNE SKOLE Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Den åbne skole er en folkeskole, som inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors eller bymuseet. Kultur- og foreningslivet skal indgå i skolen, så deres aktiviteter understøtter det, eleverne generelt skal lære. Den åbne skole skal også skabe et større kendskab til de muligheder, som det danske samfund byder på. Konkret skal skolen inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolelivet, ved at kommunerne forpligter sig til at sikre et samarbejde. Folkeskolereformen forpligter folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde. Det er den enkelte skoleledelse, der beslutter, hvordan den udmønter disse samarbejder i praksis. Ud over at fremme folkeskolens fag og formål skal samarbejdet også fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet og erhvervslivet rummer. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening i stedet for eksempelvis

10 valgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, hvornår der gives fri til disse aktiviteter på den enkelte skole. Den åbne skole Kommunen bliver forpligtet til at sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale idræts-, kultur- og musikliv Skolerne skal indgå i et gensidigt samarbejde med de kommunale musik, kunst- og kulturskoler. En elev kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening. UNDERVISNING I FAGENE Elevernes faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. Antallet af undervisningstimer i fagene øges, og nye fag kommer til. Og så bliver der sat ekstra fokus på dansk og matematik. På sigt skal eleverne kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse og alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Derfor rummer reformen en række tiltag, der skal sikre mere og mere varieret undervisning. Antallet af undervisningstimer i fagene øges, så det i højere grad bliver muligt at udvikle de enkelte fag og inddrage nye og anderledes måder at undervise på. Samtidig sættes fokus på kernefagene dansk og matematik og på it i alle fag. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere undervisningstimer i fagene og ny tid til understøttende undervisning. Derudover iværksættes en række tiltag, som skal understøtte kvaliteten af undervisning og introducere nye faglige elementer. Det drejer sig om følgende:

11 Mere undervisning i dansk og matematik Både dansk- og matematikfaget tilføres en ekstra lektion om ugen i klasse, og der iværksættes en særlig dansk og matematik indsats. Tidligere fremmedsprog Der indføres engelsk fra 1. klasse med en forøgelse af timetallet svarende til 1 lektion om ugen. Derudover en lektion til 2. fremmedsprog om ugen i 5. klasse og to lektioner om ugen i 6. klasse. Samtidig bliver det muligt for eleverne at vælge tredje fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse. Nye fag: Madkundskab - Håndværk og design Der indføres håndværk og design, som er en erstatter sløjd og håndarbejde. Der indføres endvidere madkundskab, som erstatter hjemkundskab. It i undervisningen Der iværksættes en række initiativer for at understøtte anvendelsen af it i folkeskolen. Derudover gennemføres en præcisering og forenkling af Fælles Mål, så de bliver et bedre redskab for lærere, pædagoger, ledere og forældre i arbejdet med elevernes læring. Undervisning i fagene Der indføres med den længere skoledag en række ændringer af timefordelingen: Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen. Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin. Der indføres også tid til den understøttende undervisning.

12 NYE FAG: MADKUNDSKAB OG HÅNDVÆRK OG DESIGN Med folkeskolereformen kommer to nye fag til. De praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik. I Danmark skal vi leve af både at være et videns- og et produktionssamfund, og folkeskolen skal styrke samspillet mellem teori og praksis. Det er netop kernen i det nye fag håndværk og design, hvor elever går fra idé til færdigt produkt ved at bruge håndværksteknikker, arbejde med design og inddrage omverden i arbejdet. De praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling i folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik. Udover håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde, erstattes hjemkundskab af faget madkundskab. Det vejledende timetal for musik i 1. og 5. klasse forhøjes, og håndværk og design i 4. klasse udvides med én lektion om ugen. Koblingen mellem teori, praksis og anvendelsesorientering er helt afgørende for elevernes læring. Håndværk og design skal bidrage til at skærpe elevernes interesse for mulighederne i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, der kombinerer håndværk med design. Med det nye fag lægges der vægt på en modernisering og styrkelse af de håndværksmæssige, kreative og innovative kompetencer hos eleverne. For at give kommunerne og skolerne mulighed for at oparbejde de nødvendige kompetencer og sikre de fysiske lokaliteter til det nye fag vil det først være obligatorisk at udbyde faget fra skoleåret 2016/2017. Der udarbejdes mål for faget, og skolerne kan vælge at undervise i det nye fag allerede fra skoleåret 2014/2015. Indholdet i faget hjemkundskab præciseres, og fagets navn ændres til madkundskab. Med ændringen til madkundskab lægges der øget vægt på viden og færdigheder i forbindelse med mad og madlavning. Råvarer og mad vil være udgangspunktet for fagets aktiviteter, og fagets mål ændres for at afspejle dette. Nye fag Der indføres et nyt fag håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde. Faget indgår tillige i valgfagsrækken. Faget bliver obligatorisk at udbyde fra skoleåret 2016/2017. Det vejledende timetal forhøjes for musik i 1. og 5. klasse og for håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indholdet i faget hjemkundskab præciseres, og fagets navn ændres til madkundskab.

13 TIDLIGERE FREMMEDSPROG Omverdenen stiller i stigende grad krav om øgede sprogkundskaber, og derfor indføres der med folkeskolereformen mere og tidligere undervisning i fremmedsprog. Når man skal begå sig i en global verden, er det i stigende grad vigtigt at kunne beherske engelsk. Hertil kommer, at langt de fleste børn allerede møder engelsk i en tidlig alder og er motiverede for at lære sproget. Derfor indføres der med folkeskolereformen engelsk allerede fra 1. klasse mod i dag, hvor faget først introduceres i 3. klasse. Der afsættes en lektion om ugen til faget i både 1. og 2. klasse. For også at styrke undervisningen i 2. fremmedsprog fremrykkes tysk/ fransk til 5. klasse og gøres obligatorisk. I 5. og 6. klasse afsættes henholdsvis én og to ugentlige lektioner til tysk eller fransk i den vejledende timefordeling. Samtidig indføres der mulighed for, at eleverne fra 7. klassetrin kan fritages for undervisningen i 2. fremmedsprog. Desuden vil det generelt være muligt for eleverne at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at udbyde. Tidligere fremmedsprog Indførelse af engelsk fra 1. klasse Indførelse af 2. fremmedsprog i form af tysk eller fransk fra 5. klasse Mulighed for at eleverne kan vælge et tredje fremmedsprog som valgfag MERE UNDERVISNING I DANSK OG MATEMATIK Dansk og matematik er kernefag i folkeskolen. For at gøre eleverne dygtigere hæves timetallet i de to fag fra 4. til 9. klasse. Derudover iværksættes en række initiativer til at øge kvaliteten i fagene. Undervisningen i dansk og matematik er de senere årti blevet styrket i de yngste klasser, blandt andet via flere timer. Det har haft en effekt. For at kunne fastholde og udbygge denne fremgang på de øvrige klassetrin styrkes dansk og matematik på 4. til 9. klassetrin. Konkret øges timetallet i begge fag, svarende til en ekstra ugentlig

14 lektion. Det skal give mere tid til fordybelse og anvendelse af varierende undervisningsmetoder, der kan tilgodese elevernes forskellige måder at lære på. KERNEFAG SMITTER AF Når eleverne bliver dygtige i dansk og matematik, smitter det af på skolens øvrige fag. Det øgede fokus på de to kernefag skal derfor bidrage til, at eleverne bliver bedre i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere klare sig godt på arbejdsmarkedet og i hverdagen. For at øge kvaliteten i dansk- og matematikundervisningen afsættes midler til et treårigt forsøgs- og udviklingsprojekt, som skal udvikle nye undervisningsmetoder og understøttende indsatser. Det skal sikre, at alle børn udfordres, og at undervisningen gøres mere relevant. ORD- OG TALBLINDHED Alt for mange ordblinde og talblinde elever får ikke den nødvendige hjælp, fordi deres vanskeligheder ikke opdages i tide. Det bliver der rette op på med udviklingen af en test til talblindhed, ligesom der i 2015 vil være en ordblindetest tilgængelig for indskolingselever. Testene vil sammen med faglige vejledninger og metoder blive stillet gratis til rådighed for skolerne. Mere undervisning i dansk og matematik Timetallet øges i dansk og matematik på 4. til 9. klassetrin med en ugentlig lektion. For at hæve kvaliteten i dansk- og matematikundervisningen afsættes midler til et treårigt forsøgs- og udviklingsprojekt. Udvikling af test for talblindhed og ordblindhed.