Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
|
|
- Claus Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det betyder en længere skoledag, en ny og anderledes skole og med reformen følges der op på en videreudvikling af det læringsbegreb og den læringsforståelse, der har udviklet sig gennem de senere år. Det er en spændende og perspektivrig reform, der opprioriterer skolen og lægger fundamentet for en ambitiøs udvikling af skolen og har potentialet til at gøre en god skole bedre. Billund Kommune har et godt fundament for reformen gennem mange års erfaring med lærerpædagogsamarbejdet i helhedsskolens klasse. Det er samtidig en udfordrende reform. Store forandrings- og omstillingsopgaver kan udfordre de involverede meget, fordi det bringer det kendte i spil og dermed kan skabe usikkerhed om fremtidens skole. Reformens indhold og lov 409 om lærernes arbejdstid er eksempler på sådanne udfordrende omstillingsopgaver. Det drejer sig gennemgribende om en ny måde at drive skole på og en ny måde at tilrettelægge arbejdet på. I efteråret 2013 og foråret 2014 er der i Billund Kommune gennem fire arbejdsgrupper og en styregruppe med deltagelse af ledere, faglige organisationer og forvaltning arbejdet på at fremstille sager til byrådets beslutning. Beslutninger, der danner rammerne for folkeskolereformen, således at skoleåret kan planlægges, og således at skolerne er klar til første skoledag i august Skoleåret er det første år med reformen og dermed starten på implementeringen af reformen. Det forudses, at det vil tage et par år inden reformen er fuldt udrullet. Økonomi og forudsætninger. I forbindelse med reformen har Byrådet i Billund Komune besluttet en elevtalsbaseret ressourcetildelingsmodel baseret på: 1) de nuværende midler, der er tildelt skoler 2) midler fra omlægning af puljer (nedlæggelse af værestederne, lektiehjælp til tosprogede, rammereduktion eksterne tilbud) 3) de statsligt tildelte varige midler til reformens implementering 4) ændret åbningstid SFO 5) ændring af min. 2 ansatte i åbningstiden i SFO Byrådet i Billund Kommune har besluttet, at forældrebetalingsandelen til SFO er uændret på 75 % pr. august 2014.
2 Dertil kommer Byrådets beslutning om anvendelsen af de midlertidigt tildelte statslige midler til implementering af folkeskolereformen: I 2014 fordeles midlerne til skolerne efter nøgletalsfordeling. De resterende midler i fordeles med 20 % til central anvendelse og 80 % til decentral anvendelse. Der træffes senere politisk beslutning om anvendelsen af de 20 %, således at implementeringen af reformen understøttes bedst muligt. Temaer fra reformen. Nationale mål og indsatser. I folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. For at sikre muligheden for at indfri disse mål, er der indført ændringer og iværksat særlige indsatser: En længere og mere varieret skoledag Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Fra undervisning til læring. Alle elever skal lære mere. Dette er et afgørende mål med reformen. Det er samtidig understreget, at skolen i langt højere grad skal have fokus på elevernes læring og i mindre grad på undervisningen. Det er undervisningens effekt, skolen skal interessere sig for. Dette fokusskifte anses nok for den største ændring og den største udfordring for skolen. I skolen har man forholdt sig til, hvad man underviser i og hvor mange timer man bruger, men ikke i tilstrækkelig grad hvilken effekt, det har på den enkelte elevs læring. Når det er effekten af undervisningen eller nærmere bestemt elevernes læring - der bliver det centrale, stiller det i høj grad andre krav til måden, skolerne fremover skal styres på. Der skal fra politiker til børne- og kulturdirektør/forvaltning over skoleleder til lærer være fokus på, om børnene lærer dét, de har potentiale til, og ikke længere om de har modtaget et bestemt antal undervisningslektioner. Der er i reformen opstillet 4 konkrete resultatmål, som kommunerne er forpligtet til at overholde: mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik, skal falde år for år elevernes trivsel skal øges Frem for at styringen bliver et spørgsmål om procesmæssige mål, skal målstyringen mere være et spørgsmål om de faglige, pædagogiske og trivselsmæssige mål forstået som effekt ingen proces uden et resultat, og der skal fremover stilles krav til resultatet.
3 Byrådet skal i løbet af 2014 vedtage mål for folkeskolerne i Billund Kommune. Dertil kommer kvalitetsrapporten, hvor kravene i skrivende stund er under udarbejdelse fra ministeriet. Kvalitetsrapporten skal udarbejdes for hvert af skoleårene og , herefter vil den være to-årig. Det er dog således ifølge loven, at byrådet kan beslutte, at kvalitetsrapporten skal udarbejdes hvert år. Børne- og kulturudvalget i Billund Kommune har besluttet, at kvalitetsrapporten for skoleåret udarbejdes ud fra den nye bekendtgørelse. Det betyder, at denne kvalitetsrapport først foreligger i marts I loven af om kvalitetsrapporten står der, at kvalitetsrapporten skal udformes så den i højere grad fungerer som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og samtidig fungere som grundlag for en lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten skal kunne danne grundlag for en dialog i kommunalbestyrelsen, herunder med den kommunale forvaltning, mellem den kommunale forvaltning og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skoleleder og de enkelte lærere om elevernes faglige udvikling og trivsel. Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. En længere og mere varieret skoledag. Det er et vigtigt element i reformen, at skoledagen skal være længere, men at det skal være en varieret skoledag med varierede undervisnings- og læringsformer. Skoledagens længde bliver for klasse på 30 timer, for klasse på 33 timer og for klasse på 35 timer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til at arbejde med elevernes læring via flere fagopdelte timer og via en ny tid til understøttende undervisning. Ændringen skal medvirke til at styrke elevernes faglige færdigheder, deres læring, motivation og trivsel gennem differentierede, praktiske og anvendelsesorienterede læringsformer. En væsentlig hensigt med folkeskolereformen er, at vi med en mere flerstrenget tilgang til læring skal styrke elevernes faglige og sociale kompetencer, ligesom vi grundlæggende skal blive bedre til at modvirke konsekvensen af negativ social arv. Et systematisk teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger fremstår som et helt centralt element i reform for at løse denne opgave. Skolerne er forpligtet til at sikre en mere helhedsorienteret tilgang til eleven gennem en bedre udnyttelse af faggruppernes forskellige kompetencer, og dermed fuldt ud udnytte såvel lærernes som pædagogernes kompetencer og løsningstilgange til at skabe dels et mere sammenhængende læringsmiljø og samtidig skabe sammenhæng i overgangen til SFO og foreningsliv. Billund Kommune har fået tilsagn om støtte i skoleåret fra læringskonsulentkorpset med det formål at udvikle ressourcecentrene på skolerne, så ressourcecenterets kompetencer bedst muligt understøtter reformens 3 overordnede mål. Det vil være et perspektivskifte fra at have fokus på enkelte elevgrupper til et fokus på alle elever. Ressourcecentrenes kompetencer udvides i skoleåret , idet der satses på uddannelse af vejledere inden for læsning, matematik, naturfag og specialpædagogik.
4 Den understøttende undervisning. Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og dermed give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Dette skal ske gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og læringsformer, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der opleves relevante og interessante af eleverne. Der lægges desuden i loven op til, at skolen kan beslutte at konvertere tid fra den understøttende undervisning til undervisningstimer i fagene. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med andre relevante kvalifikationer. Uanset hvem, der varetager opgaven, er det læreren, der er ansvarlig for indholdet af den understøttende undervisning og sammenhængen til de opstillede mål. I de økonomiske forudsætninger for den politisk godkendte tildelingsmodel i Billund Kommune, er der indarbejdet den forudsætning, at 50 % af den understøttende undervisning varetages af lærere og 50 % varetages af pædagoger. Byrådet i Billund Kommune har vedtaget, at den enkelte skole selv beslutter, om det skal være denne fordeling, eller om det skal være en anden fordeling. Denne beslutning er truffet for at understøtte, at de lærere eller pædagoger eller andre, der har de bedste kompetencer i forhold til opnåelse af et givent mål i den understøttende undervisning, varetager den understøttende undervisning. Lektiehjælp Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Skolerne skal således også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Forældrene kan, dag for dag i skoleårene og , vælge om deres barn skal deltage i lektiehjælpen. Kommunalbestyrelsen skal uden særskilt betaling fra forældrene tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, plads i skolens skolefritidsordning. I Billund Kommune gælder dette tilbud for elever i klasse, hvor der er et SFO-tilbud. Skole- og fællesbestyrelsen kan vedtage principper for lektielæsning og faglig fordybelse. Idræt, motion og bevægelse. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og mere varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.
5 Den åbne skole. Med folkeskolereformen skal skolen åbne sig - og det skal ske begge veje: Vi skal have virkeligheden ind i skolen og vi skal have skolens elever ud i virkeligheden. Her ligger idræts-, kultur-, erhvervs- og foreningsliv lige for. Dertil kommer et særligt forpligtende samarbejde med Kulturskolen og Ungdomsskolen, fx i forhold til talentklasser i musik, valgfag og til understøttelse af de fastsatte mål for fagene. Åbningen af skolen skal ses i forhold til, at reformen har til hensigt at give et fagligt løft af såvel de dygtigste som de svageste elever, samtidig med at tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes. Samarbejdet i den åbne skole skal virke understøttende for folkeskolens formål og fag, og det skal også medvirke til at fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til at eleverne stifter bekendtskab med foreningslivet. I forhold til kommunens videre arbejde med den åbne skole, er vigtigt at der er en fælles kommunal ramme, som skolerne er forpligtet af, og at der også er mulighed for, at den åbne skole tilpasses de omgivelser, den enkelte skole er en del af. Det er væsentligt at understrege, at det påhviler skolens leder at sikre, at personer der ikke er ansat ved det kommunale skolevæsen, kun kan varetage undervisning i skolens fag og obligatoriske emner i et begrænset omfang, og at skolens leder er ansvarlig for, at vedkommende har de rette kvalifikationer til at varetage de pågældende undervisningsopgaver. Skole- og fællesbestyrelsen kan vedtage principper for området. I Billund Kommune starter processen om udarbejdelsen af den kommunale politik for den åbne skole i efteråret Regelforenklinger Reformforslaget lægger op til regelforenklinger. Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i den lokale skole. Fremover skal skolen i højere grad styres efter mål og i mindre grad efter regler og procedurer. I det følgende nævnes en række forhold, som der skal tages stilling til enten på de enkelte skoler eller på kommunalt niveau: Timetal Der bliver fremover et minimumstimetal for den samlede skoletid på hvert klassetrin og et minimumstimetal for den samlede fagopdelte undervisning. Den resterende skoletid udgør den understøttende undervisning og elevernes pausetid. Der vil ikke fremover være et minimumstimetal for det enkelte fag. Det gælder dog ikke dansk, matematik og historie. For disse tre fag er der fastsat et minimumstimetal på hvert klassetrin. Der fastsættes fortsat vejledende timetal for de øvrige fag på hvert klassetrin. Kommunerne kan fastsætte et kommunalt niveau for timetildeling. Det skal her bemærkes, at Fælles Mål for fagene er opstillet med baggrund i det vejledende timetal, og at der i bemærkningerne i loven tages udgangspunkt i, at det er skolens leder som fastsætter timetallet for de enkelte fag indenfor lovgivningens rammer og reglerne om minimumstimetal.
6 Skole- og fællesbestyrelsen kan vedtage principper for tildeling af timer til de enkelte årgange. Holddannelse Holddannelsesreglerne er ændret således, at reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden er ophævet for klassetrin. Der er tilføjet en bestemmelse om, at eleverne på klassetrin i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. Derudover suppleres reglerne for brug af holddannelse på klassetrin med krav om, at der jævnligt skal foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af både klassen som sådan og den enkelte elev. Dette gøres for at sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og at der løbende tages stilling til brugen af holddannelse. Reglerne for klassetrin udvides til også at omfatte 7. klassetrin, så alle klassetrin i udskolingen vil være omfattet af de samme regler. Skole- og fællesbestyrelsen kan vedtage principper for holddannelse. Pædagogisk råd Pædagogisk råd er rådgivende overfor skolens leder, og består af samtlige medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Som led i gennemførelsen af regelforenklinger med større frihed til kommunerne foreslås det, at bestemmelsen om dannelse af pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd. Medarbejderinddragelsen på skolerne kan ske på mange andre måder end gennem et pædagogisk råd, og det bliver fremover op til kommunerne og den enkelte skole at tilrettelægge medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov. Byrådet i Billund Kommune har besluttet at gøre dannelse af pædagogisk råd frivilligt for den enkelte skole. Samarbejdet mellem en skoles ledelse og medarbejdere tager udgangspunkt i Billund Kommunes MED-aftale, og her fremhæves forpligtelsen til at inddrage medarbejderne i drøftelser om skolens udvikling. Dette betyder dermed, at den enkelte skoles MED-udvalg drøfter de mest hensigtsmæssige dialogfora med udgangspunkt i, at skolen ikke har et pædagogisk råd. Kontakt-/klasselærer Enhver klasse skal fortsat have en klasselærer, men skolerne skal selv fastsætte organiseringen af opgaven, herunder om den er delt ud til flere af klassens lærere som kontakt- eller primærlærere. Uanset organiseringen skal klasselærerfunktionen understøtte, alle elever bliver så dygtige, som de kan. Det er endvidere et mål med klasselærerfunktionen at understøtte arbejdet med trivsel i klassen, arbejdet med inklusion og arbejdet med at bryde den sociale arv. Klassens sociale liv er et overordnet begreb for klasselærerens funktion, og relationen mellem lærer og elev er vigtig. Hyppig og nær kontakt til eleven omkring faglige mål og trivselsmål samt
7 evaluering og feedback er centrale funktioner for klasse-/kontaktlæreren. Med udgangspunkt i reformens stærke fokus på elevernes faglige resultater, vil klasselæreren også være central i forhold til opfølgning på elevernes læringsmål. Udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelserne. Den relative store andel af unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har været væsentlig for reformforslagets tilblivelse. Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse i fremtiden, og folkeskolens opgave er i den sammenhæng er væsentlig. Folkeskolen skal give eleverne bedre forudsætninger, så gennemførelsesandelen kommer op på 95 %. Dertil kommer, at den netop vedtagne aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser har afgørende betydning for arbejdet i udskolingen for at leve op til bl.a. disse mål: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse o Mindst 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i o Andelen skal op på mindst 30 % i Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse o Fuldførelsen skal stige fra 52 % i 2012 til mindst 60 % i 2020 og mindst 67 % i 2025 Eleven skal have mindst 02 i dansk og i matematik for at blive optaget på en erhvervsskole Det er vigtigt at sikre samarbejdet mellem folkeskolerne, UU Billund, folkeskolerne, 10. klasse, og ungdomsuddannelserne. Der skal sættes særligt fokus på uddannelsesparathedsvurdering, forældresamarbejde og tilmelding til ungdomsuddannelserne. Der er i Billund Kommune allerede udarbejdet en samarbejdsramme mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. I forbindelse med evalueringen af overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse blev bl.a. kendskabet til denne ramme evalueret. Erfaringerne fra evalueringen skal anvendes i det fremadrettede samarbejde om overgangen ikke mindst set i lyset af en ny erhvervsskolereform og en ny vejledningsreform. Valgfag. For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner som vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Der åbnes endvidere for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Derudover gives der mulighed for at foretage ny klassedeling på grundlag af valget af valgfag, hvilket til sammen vil give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer og toninger af udskolingen. Det fremgår af loven, at alle valgfag er 1-arige med undtagelse af håndværk og design samt madkundskab, der bliver 2-årige samt tysk og fransk, der vil være 3-årige. Endelig ændres den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven.
8 Kompetenceudvikling Som følge af reformforslagets stærke fokus på faglig forbedring, lægges der vægt på undervisningspersonalets kompetencer. Det er formuleret som et klart mål i loven, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag. Kompetenceudviklingen skal målrettes mod, hvor den vil have størst effekt i forhold til folkeskolens mål og behov. Det vil med andre ord sige, at det både skal rette sig mod fag, men også mod generelle kompetencer som anvendelse af it i undervisningen, klasserumsledelse og inklusion. Det er dog intentionen med reformen først og fremmest at sikre, at samtlige lærere har fuld undervisningskompetence i Det vil også være dét, de statsligt afsatte beløb til kompetenceudvikling (0,5 mio. kr. i hvert af årene fra 2014 til 2020) vil tage sigte på. Det er efter forslaget læreren, der har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervisningen i forhold til de faglige mål for folkeskolens fag og emner. På alle klassetrin skal pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer kunne inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne supplere og støtte læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Som led i forslaget om en længere og mere varieret skoledag og regelforenklingen med større frihed til kommuner og skoler, tildeles pædagoger undervisningskompetence i overensstemmelse med erfaringerne fra forsøgene med skolestart. Derved får lærere og pædagoger mulighed for i et samarbejde at forestå undervisningen fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. Billund Kommunes strategi for kompetenceudvikling: Trin 1: Der uddannes vejledere inden for læsning, matematik, naturfag og specialpædagogik. Ved at uddanne vejledere sigtes der mod en opkvalificering af teamene i forhold til såvel den faglige dimension som inklusionsopgaven. Vejlederne vil også indgå i skolernes ressourcecenterteam. Der vil ske en opkvalificering af ressourcecenterteamene i med understøttelse af læringskonsulentkorpset. Trin 2: Der skal i efteråret 2014 ske en afdækning af lærernes og pædagogernes undervisningskompetence ud fra de nationalt fastsatte retningslinjer, der er under udarbejdelse. Herefter vil der blive udarbejdet en strategi for kompetenceudviklingen frem mod 2020, således at Billund Kommune efterlever det nationalt fastsatte mål om, at 95 % af lærerne skal være undervisningskompetente i de fag, de underviser i.
9 Der er med reformen desuden afsat statslige midler (for Billund Kommunes vedkommende er det 0,1 mio. kr. i hvert af årene 2013, 2014 og 2015) til kompetenceløft af skolelederne. Der bliver efterfølgende udarbejdet en plan for anvendelsen af de resterende midler.
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal
Læs merePolitisk beslutningsgrundlag for implementering af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune Baggrund Den danske folkeskole skal fra august 2014 virke under en ny lov. Loven indeholder betydelige ændringer
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereInstitutions- og Skolecentret 21-08-2013
NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereNY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereFolkeskolereformen - Understøttende undervisning.
Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereFolkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS
Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS På Amager Fælled Skole er vi allerede godt i gang med at tænke i nye baner ift. struktur og det læringsmæssige indhold samt sociale
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mere