Emne: Finansieringsudvalgets afrapportering

Transkript

1 Notatark Emne: Finansieringsudvalgets afrapportering 26. februar Sagsnr. 17/ Løbenr /18 Finansieringsudvalget offentliggjorde den 21. februar 2018 deres betænkning vedrørende revision af det kommunale udligningssystem. Nærværende notat beskriver de overordnede linjer i betænkningen, samt de økonomiske konsekvenser for Kolding Kommune ved de forskellige foreslåede modeller. Der pågår i øjeblikket politiske forhandlinger på Christiansborg, som givetvis vil medføre ændringer i de opstillede modeller. Bredgade Kolding Pia Larsen pila@kolding.dk

2 Finansieringsudvalgets kommissorium Finansieringsudvalget skal ifølge sit kommissorium forsøge af adressere følgende punkter: 1. De utilsigtede, langsigtede virkninger af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. 2. En eventuel indarbejdelse af det eksisterende beskæftigelsestilskud i det generelle udligningssystem. 3. En nedjustering af udlændingeudligningsordningen eller en indarbejdelse af udlændingeudligningen i den generelle udligning. 4. Et eftersyn af udgiftsbehovskriterierne og andre elementer i systemet, der er relevante for udvalgets hovedopgave. Ovenstående punkter uddybes nedenfor. Ad 1) I 2016 blev der gennemført en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. Omlægningen medførte et mere simpelt refusionssystem på beskæftigelsesområdet. Der blev allerede dengang lavet visse grove justeringer af udligningssystemet for at tage toppen af de fordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne. Nu forsøges de fordelingsmæssige konsekvenser mere præcist håndteret. Ad 2) En indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i det generelle udligningssystem vil give et mere simpelt tilskudssystem. Samtidig er der i dag, for visse kommuner, nogen forskel imellem henholdsvis beskæftigelsestilskud og faktiske omkostninger på beskæftigelsesområdet. Disse forskelle er positive for nogle kommuner og negative for andre. Ad 3) Analyser har vist, at de gennemsnitlige udgifter pr. udlænding er ca. 50 % lavere end det beløb, der aktuelt omfordeles pr. udlænding. Ad 4) Der ses i rapporten på en række forhold vedrørende udgiftsbehovskriterierne. Blandt andet: At udviklingen på området for førtidspension medfører en stadig øget overkompensation på nogle kriterier til især bykommunerne. At uddannelseskriteriet bør ændres grundet mangelfulde statistikker over udlændinges uddannelsesniveau. At boligkriterierne overkompenserer bykommuner og underkompenserer yderkommuner. Modellerne Finansieringsudvalget har opstillet 5 modeller. Alle modeller er overbygninger og justeringer til det nuværende udligningssystem mellem kommunerne. Side 2

3 Model 1: Modellen er en minimumsmodel, som de øvrige bygger oven på. Den fokuserer på førnævnte punkt 1, 3 og dele i punkt 4. Modellen forsøger at løse virkningerne af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Den laver også en væsentlig nedjustering af størrelsen af udlændingeudligningsordningen, og den prøver at håndtere de forskellige uhensigtsmæssigheder i det nuværende system jf. punkt 4. Selv om modellen løser noget vedr. uhensigtsmæssige virkninger af refusionsomlægning, vil der i modellen med tiden stadig ske en skævvridning, som på et tidspunkt skal adresseres. Model 2: Bygger på model 1, men med tillæg af førnævnte punkt 2. Beskæftigelsestilskuddet indbygges i det generelle system. Der indføres to nye kriterier i tilskudsmodellen, som skal forsøge at afspejle udviklingen på beskæftigelsesområdet. Endvidere øges grænsen for, hvornår en kommune defineres til at have et højt strukturelt underskud. Modellen forsimpler hele systemet, og gør i nogen grad op med skævhederne. Den kan dog medføre, at visse strukturelle udfordringer ikke opfanges i modellen. Model 3: Bygger på model 2, men der tilføjes yderligere nye kriterier til udligningsordningen, som har betydning for beskæftigelsen i en kommune. På den måde forsøges de økonomiske konsekvenser begrænset for de kommuner, hvor omlægningen får størst økonomisk påvirkning i model 2. Model 4: Bygger på model 3, men udlændingeordningen justeres mindre, så de kommuner, der i de foregående modeller taber meget på nedjusteringen af ordningen, nu taber mindre. Model 5: Bygger på model 3, men udligningsordningen vedrørende højt strukturelt underskud målrettes færre kommuner, ved at hæve grænsen yderligere for, hvornår en kommune har højt strukturelt underskud. På den måde forsøger Side 3

4 modellen at imødekomme nogle af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser i model 3. Betydning for kommunernes incitament til at styrke beskæftigelsen Refusionsomlægningen i 2016 havde som et vigtigt formål at øge kommunernes incitament til at styrke beskæftigelsen. Det er derfor vigtigt, at vurdere ovenstående modellers påvirkning heraf. Alle modeller vurderes at give et uændret eller styrket incitament til at søge at fremme beskæftigelsen. Boligbeskatning I 2017 blev der indgået en ny boligskatteaftale. I den forbindelse fik Finansieringsudvalget, i tillæg til det oprindelige kommissorium, til opgave at opstille modeller, der kan neutralisere boligskatteaftalens byrdefordelingsmæssige konsekvenser mellem kommunerne. Boligskatteaftalen indfases i flere tempi, og det er derfor nødvendigt at se hver periode for sig : Kommunerne under ét får faldende provenu som kompenseres af staten over bloktilskuddet. Den enkelte kommunes mistede skatteprovenu opvejes til dels af øget tilskud/udligning, men der vil dog være mindre tab eller gevinster for hver enkelt kommune. Dette skønnede, resterende tab eller gevinst foreslås enten fuldt neutraliseret eller alternativt kun neutraliseret, hvis tab/gevinst er over en vis størrelse : Fra 2021 ophæves den hidtidige stigningsbegrænsning i grundværdierne. Det forventes generelt at føre til betydelig stigning i grundværdierne, som modsvares af en sænkning af grundskyldspromillerne. I den kommunale udligning indgår værdien af kommunes grundværdier. For at neutralisere virkningen af suspenderingen af stigningsbegrænsningen, foreslår udvalget, at der udligningsmæssigt i perioden fortsat anvendes grundværdier, som hvis der fortsat havde været stigningsbegrænsninger. Efter 2025: I rapporten er der kun skitseret meget overordnede forslag herfor, og der vil senere komme mere konkrete udspil. Side 4

5 Overgangsordning Ved tidligere, større udligningsomlægninger har der været overgangsordninger, for at hjælpe de kommuner, der oplever større ændringer af deres udligningsbeløb. Udvalget skitserer en model, hvor den enkelte kommune kompenseres for tab eller gevinst over en vis størrelse som følge af omlægningen af udligningssystemet. Størrelsen gøres op i procent i forhold til en kommunes samlede udskrivningsgrundlag. År Kompensation for tab/gevinst over Første år -/+ 0,2 % Andet år -/+ 0,4 % Tredje år -/+ 0,6 % Det foreslås af udvalget, at enten fortsætter ovenstående trappe til den omfatter alle kommuner, eller den stopper efter år 3. Økonomiske konsekvenser for Kolding Kommune Nedenfor er angivet konsekvenserne af refusionsomlægningen for Kolding Kommune. De økonomiske konsekvenser for kommunerne, af tiltagene på boligskatteområdet, har Finansieringsudvalget ikke medtaget i nedenstående tal. Model Samlet gevinst/tab (- = tab) Samlet gevinst/tab i procent af beskatningsgrundlag (- = tab) Model ,09 % Model ,24 % Model ,25 % Model ,25 % Model ,29 % Kilde: Finansieringsudvalget. I kr. Side 5

6 Det skal tilføjes, at ovenstående ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet, tager udgangspunkt i situationen før de første tilpasninger af udligningssystemet i forbindelse med refusionsomlægningen i For Kolding Kommune er omlægningerne heraf således allerede indregnet i det aktuelle budget for kommunen. Side 6