Notat. Notatet er bygget op med følgende afsnit:

Transkript

1 Notat Vedrørende: Indtægtssiden i basisbudget Sagsnavn: Budget Sagsnummer: S Skrevet af: Brian Hansen brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: August Sendes til: Byrådets budgetseminar den 27/ I nedenstående notat redegøres for de forudsætninger og beregninger der ligger til grund for de budgetterede beløb vedr. skat og generelle tilskud/udligning i basisbudget Dele af notatet vil indgå i det samlede notat om basisbudget Indtil videre forudsættes valg af de statsgaranterede beløb for I september vil økonomiafdelingen udarbejde indstilling vedr. valg mellem statsgaranti og selvbudgettering. I notatet er der stor fokus på ændringerne i forhold til de allerede budgetterede overslagsår fra budget sammenholdt med ændringerne i balancetilskuddet. Herved kan det konkluders om Randers enten over- eller underkompenseres for hver enkelt indtægtspost. Notatet er bygget op med følgende afsnit: Budgettering af skatteindtægter (afsnit 1). Budgettering af tilskud og udligning (afsnit 2). Bilag 1 (analyse af ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb) Bilag 2 (specifikation af ændringer i balancetilskuddet) Det skal bemærkes, at alle beløb i de følgende tabeller er i løbende priser. 1

2 1. Budgettering af skatteindtægter. Nedenstående tabel viser det samlede overblik over de budgetterede skatter i basisbudget : Tabel 1 Budgetteret skat i basisbudget : 2019 Indkomstskat , , , ,7 Selskabsskat -68,6-35,6-37,3-38,9 Grundskyld -281,8-294,5-307,5-324,7 Dækningsafgift -30,6-31,9-33,9-34,2 Forskerskat -1,0-1,0-1,0-1,0 Dødsboskat -1,0-1,0-1,0-1,0 Skatter i alt , , , ,6 Der forventes således indtægter fra skatter på i alt 4.041,4 mio. kr. i Nedenstående tabel viser ændringerne i forhold til BO (fra budget ). Tabel 2 Ændringer på skattesiden i forhold til BO Indkomstskat -59,1-78,9-117,2 Selskabsskat -35,0 0,1-0,4 Grundskyld -3,7-2,5-1,8 Dækningsafgift 3,7 1,6 1,8 Forskerskat 0,0 0,0 0,0 Dødsboskat -0,2-0,2-0,2 Skatter i alt -94,1-81,3-119,4 Tælles alle skattearter sammen er der en merindtægt på 94,1 mio. kr. i 2016 i forhold til BO De tilsvarende tal for 2017 og 2018 er hhv. 81,3 mio. kr. og 119,4 mio. kr. Ændringerne vedrører i særlig grad selskabsskat i 2016 samt indkomstskat i årene For at få et samlet billede er det nødvendigt også at inddrage de tilhørende ændringer i balancetilskuddet samt udligningen, jf nedenstående tabel der viser det samlede resultat inkl. ændringerne i balancetilskuddet samt udligning på skatteposterne: 2

3 Tabel 3 Ændringer på skattesiden i forhold til BO INKL. ændringer i balancetilskud/udligning Forskudsskat (inkl. skrå skatteloft) -5,2-1,0-2,0 Selskabsskat -14,6 3,2 3,6 Grundskyld -2,1-3,2-3,9 Dækningsafgift -4,1-8,5-10,7 Dødsboskat, forskerskat 4,0 1,9 1,6 Ændringer på skattesiden i alt -21,9-7,5-11,3 Det samlede resultat viser nu kun en merindtægt på 21,9 mio. kr. i 2016, 7,5 mio. kr. i 2017 og 11,3 mio. kr. i Merindtægten i 2016 vedrører primært selskabsskat. Alle ovenstående poster (herunder selskabsskatten) beskrives nærmere nedenfor: 1.1. Kommunal indkomstskat Den kommunale indkomstskat består af forskudsskatten og et mindre beløb vedr. bidraget til det skrå skatteloft: Tabel 4 Kommunal indkomstskat i basisbudget Udskrivningsgrundlag , , , ,8 Forskudsskat (25,6%) , , , ,3 Bidrag til skrå skatteloft 3,3 3,4 3,5 3,6 I alt , , , ,7 Ved beregning af forskudsskatten i 2016 anvendes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på mio. kr. og der forudsættes uændret udskrivningsprocent på 25,6%. Det skal bemærkes, at kommunes eget skøn over udskrivningsgrundlaget for 2016 er på mio. kr. altså 133 mio. kr. under statsgarantien, hvilket isoleret set trækker i retning af, at kommunen skal vælge statsgaranti. Udskrivningsgrundlaget i overslagsårene er budgetteret ud fra en forventet statsgaranti i overslagsårene (jf. KL s skattemodel). Udskrivningsgrundlaget for 2017 er således budgetteret ud fra skøn over Randers Kommunes udskrivningsgrundlag i 2014 og dernæst fremskrevet med den forventede statsgarantiprocent for Tilsvarende metode er anvendt for årene 2018 og Nedenstående tabel viser den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget i Randers sammenholdt med væksten på landsplan, jf. KL s skatte- og tilskudsmodel: 3

4 Tabel 4a Skøn over vækst i udskrivningsgrundlaget(efterreguleringsgrundlaget) Vækst i pct Randers 2,1 3,4 2,8 3,1 3,0 3,2 Hele landet 2,5 3,6 3,1 3,0 2,9 3,0 Tabellen viser, at væksten i Randers forventes at ligge under væksten på landsplan frem til 2016, hvorefter væksten i Randers forventes at være en smule højere end væksten på landsplan. Sidstnævnte skyldes primært at folketallet i Randers forventes at udvikle sig lidt bedre end folketallet på landsplan. Nedenstående tabel sammenholder indkomstskatten med det tidligere forventede: Tabel 5 Ændringer vedr. indkomstskatten i forhold til BO Forskudsskat -59,2-79,0-117,3 Skrå skatteloft 0,1 0,1 0,2 I alt -59,1-78,9-117,2 Indkomstskatten i 2016 er 59,1 mio. kr. højere end tidligere budgetteret og også i 2017 og 2018 er der merindtægter på hhv. 78,9 mio. kr. og 117,2 mio. kr. Der er tale om en generel stigning på landsplan. Den primære forklaring herpå er primært en højere privat beskæftigelse, øget virksomhedsoverskud samt højere beskatningsgrundlag fra pensioner. Kommunerne modregnes under ét for disse merindtægter via en reduktion af balancetilskuddet, jf. nedenstående tabel der viser det samlede nettoresultat for Randers (inkl. udligning): Tabel 6 Nettoeffekt af ændringer vedr. indkomstskat og skrå skatteloft i forhold til BO Ændringer i forhold til BO ,1-78,9-117,2 Ændret balancetilskud ift BO ,9 75,7 114,6 Ændret tilskud/udligning 15,0 2,2 0,5 Netto -5,2-1,0-2,0 Tabellen viser, at merindtægten på 59,1 mio. kr. stort set bliver spist op af ændringer i balancetilskud og tilskud/udligning, således at der er en samlet merindtægt på 5,2 mio. kr. i De tilsvarende tal for 2017 og 2018 viser en merindtægt på hhv. 1,0 mio. kr. og 2,0 mio. kr. Der henvises til bilag 1 for en nærmere gennemgang af ændringerne på tilskud/udligningssiden. 4

5 1.2 Selskabsskat Skattepligtig selskabsskat er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. hvor kommunerne modtager 13,41 pct. af provenuet. Med vækstplanen fra april 2013 sænkes selskabsskatten gradvist til 22 pct. i 2016 og frem. Vækstpakken indebærer at den kommunale andel af selskabsskatten øges således at kommunerne neutraliseres for den gradvise nedsættelse. I 2016 afregnes provenuet af selskabsskat vedr. indkomståret Tallene for Randers ser ud som følger: Tabel 7 Budgettering af selskabsskat Afregningsår (3 år tidligere) Selskabsskat -36,6-38,9-40,7-42,3 Afregning mellem kommuner -5,3-5,3-5,3-5,3 I alt (afregningsår) -41,9-44,2-46,0-47,5 Afregning vedr. gamle år Selskabsskat -21,6-10,6-10,6-10,6 Afregning mellem kommuner -5,1 19,2 19,2 19,2 I alt (gamle år) -26,7 8,6 8,6 8,6 Selskabsskat i alt -68,6-35,6-37,3-38,9 Randers Kommune modtager 68,6 mio. kr. i selskabsskat i 2016, hvilket er væsentligt mere end forventet (se tabel 8 nedenfor). Årsagen hertil er igen store efterreguleringer vedrørende Vestas, hvilket beskrives nærmere nedenfor: Afregning vedr. gamle år Ved budgetlægningen for 2014 blev der modtaget et efterreguleringsbeløb for Vestas på 79,4 mio. kr. og der blev modtaget yderligere 14,6 mio. kr. i De aktuelle tal for 2016 viser en yderligere efterregulering i 2016 på netto 21,3 mio. kr. således at det samlede efterreguleringsbeløb vedr. Vestas udgør ca. 115,3 mio. kr. Der kører fortsat retssag på dette beløb og det er derfor yderst usikkert om Randers kan få lov at beholde det fulde beløb herunder hvor meget Randers i givet fald skal aflevere videre til de kommuner, der har haft filialer af Vestas i den periode efterreguleringen vedrører. Budgetteringsmæssigt forudsættes (i lighed med tidligere år) at ca. halvdelen skal afleveres videre til andre kommuner, dvs. 57,6 mio. kr. Det er forudsat, at disse fortsat er fordelt ligeligt i årene med 19,2 mio. kr. i hvert år (jf. ovenstående tabel). Desuden er det forudsat, at Randers fortsat vil modtage et beløb som efterregulering af selskabsskat svarende til kommunens andel af landstallet. KL har i deres skøn over selskabsskatterne indregnet en efterregulering på ca. 620 mio. kr. årligt og det forudsættes at Randers modtager en forholdsmæssig andel heraf svarende til andelen af folketallet, dvs. 10,6 mio. kr. 5

6 For at få det samlede billede på selskabsskatten skal man også medtage ændringer i udligningen af selskabsskat og ændret balancetilskud. Dette sker i nedenstående tabel: Tabel 8 Nettoeffekt af ændringer vedr. selskabsskatten Mio.kr Selskabsskat (nye tal) -68,6-35,6-37,3 Selskabsskat (BO ) -33,6-35,6-36,9 Ændret selskabsskat -35,0 0,1-0,4 Ændret udligning 14,8-3,0-3,5 Ændret balancetilskud 5,7 6,2 7,5 Selskabsskat inkl udligning og balancetilskud -14,6 3,2 3,6 Den ændrede selskabsskat i 2016 giver isoleret set en merindtægt på 35,0 mio. kr. Men efter ændret udligning og ændret balancetilskud er merindtægten kun 14,6 mio. kr. I 2017 og 2018 forventes en merudgift på hhv. 3,9 mio. kr. og 4,4 mio. kr. 1.3 Kommunal grundskyld Der er fastsat loft over, hvor meget grundskylden kan stige. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan + 3 pct. point, dog maksimalt 7 procent det såkaldte grundskatteloft. Langt de fleste boligejere (ca. 90% på landsplan) betaler grundskyld ud fra dette grundskatteloft, idet grundskatteloftet er lavere end Skats ejendomsvurdering. Men der er store forskelle kommunerne imellem. I hovedstadsområdet må grundværdierne forventes at stige med reguleringsprocenten, mens udviklingen andre steder (særligt i udkantskommuner) må forventes at være lavere end reguleringsprocenten og sidstnævnte trækker udviklingen på landsplan ned. I Randers Kommune er den samlede skatteloftsværdi på 12,3 mia. kr. mens vurderingen er på 14,7 mia. kr. KL forventer følgende udvikling i reguleringsprocenten og den skønnede landsudvikling: Tabel 9 Vækst i grundskyld, jf. KL Mio. kr. 2014/ / / / /19 Reguleringsprocent 6,4 6,6 6,0 5,9 6,0 Skønnet landsudvikling 4,8 4,9 4,5 4,4 5,6 Det forudsættes, at Randers følger procentsatserne for den skønnede landsudvikling. Nedenstående tabel viser det aktuelle budgetbeløb sammenholdt med BO 16-18: 6

7 Tabel 10 Ændringer i grundskyld i forhold til BO Provenu, mio. kr Aktuelt skøn -281,8-294,5-307,5 Basisbudget ,2-292,0-305,6 Forskel -3,7-2,5-1,8 Tabellen viser merindtægter på 3,7 mio. kr. i 2016 faldende til 1,8 mio. kr. i På landsplan forventes indtægterne i 2016 at blive lidt større, hvilket betyder en modregning i balancetilskuddet i I 2017 og 2018 forventes grundskylden at blive lidt mindre end tidligere forudsat, hvilket betyder lidt mere i balancetilskud jf. nedenstående tabel der viser den samlede effekt vedr. grundskyld: Tabel 11 Nettoeffekt af ændringer vedr. grundskyld Ændringer i forhold til BO ,7-2,5-1,8 Ændret balancetilskud ift BO ,6-0,6-2,0 Netto -2,1-3,2-3,9 Der er således en nettomerindtægt vedr. grundskyld på 2,1 mio. kr. i 2016 stigende til 3,9 mio. kr. i Dækningsafgift. Dækningsafgiften består først og fremmest af dækningsafgift på forretningsejendomme, men der opkræves også dækningsafgift af offentlige ejendomme, jf. nedenfor. Dækningsafgift af forretningsejendomme Dækningsafgiften vedrører som udgangspunkt alle forretningsejendomme og erhvervsejendomme. Dog er bl.a. landbrug og gartneri fritaget for dækningsafgift. Dækningsafgiften beregnes ved at tage forskellen mellem den offentlige ejendomsvurdering og grundværdien (den såkaldte forskelsværdi). Forskelsværdien ganges så med den fastsatte promille. Der kan højest fastsættes en promille på 10. Promillen i Randers er 4,5 og denne sats er i basisbudgettet forudsat uændret i budgetperioden. Dækningsafgift af offentlige ejendomme Der opkræves her både dækningsafgift af grundværdien og forskelsværdien. Dækningsafgift af grundværdien svarer til halvdelen af kommunens grundskyldspromille, dvs. 13,965 promille. 7

8 Dækningsafgiften af forskelsværdien fastsættes af kommunalbestyrelsen og kan højst udgøre 8,75 promille. Denne promille er anvendt i budgetlægningen. Tilbagebetaling som følge af klager I 2015 forventes tilbagebetalinger som følge af klager på i alt knap 5 mio. kr. i Budgetmæssigt forventes en tilbagebetaling i 2016 på 3 mio. kr. og på 1,5 mio. kr. i 2017 (beløbet skal dække klager både vedr. grundskyld og dækningsafgift, men placeres budgetmæssigt under dækningsafgift). Tabel 12 Provenu vedr. dækningsafgift 2019 Dækningsafgift på forretningsejendomme (4,5 promille) -27,6-27,4-27,8-28,1 Dækningsafgift af grundværdier, off. Ejendomme (13,965 promille) -0,9-0,9-0,9-0,9 Dækningsafgift af grundværdier, statens ejendomme (13,965 promille) -0,3-0,3-0,3-0,3 Dækningsafgift af forskelsværdier, statens ejendomme (8,75 promille) -0,6-0,6-0,6-0,6 Dækningsafgift af forskelsværdier, off. Ejendomme (8,75 promille) -4,2-4,2-4,2-4,3 Tilbagebetaling som følge af klager 3,0 1,5 0,0 Dækningsafgift i alt -30,6-33,4-33,9-34,2 I forhold til tidligere er der tale om følgende ændringer: Tabel 13 Ændringer i dækningsafgift i forhold til BO Provenu, mio. kr Aktuelt skøn -30,6-31,9-33,9 BO ,3-35,0-35,7 Forskel 3,7 3,1 1,8 Tabellen viser en mindreindtægt på 3,7 mio. kr. i På landsplan forventes også mindre indtægter på i alt 456 mio. kr., hvilket svarer til et øget balancetilskud for Randers på 7,8 mio. kr. Det samlede regnestykke ser dermed ud som følger: Tabel 14 Nettoeffekt af ændringer vedr. dækningsafgiften Ændringer i forhold til BO ,7 3,1 1,8 Ændret balancetilskud ift BO ,8-11,7-12,5 Netto -4,1-8,6-10,7 8

9 Tabellen viser således en nettomerindtægt i 2016 på 4,1 mio. kr. stigende til 10,7 mio. kr. i Øvrige skatter De øvrige skatter består af forskerskat og dødsboskat. Dødsboskat Dødsboskatten er budgetteret til 1 mio. kr. årligt hvilket er 0,2 mio. kr. mere end forventet i budget På landsplan forventes dog en noget større stigning, hvilket betyder at Randers samlet set har et nettotab, jf. nedenstående tabel: Tabel 15 Dødsboskat Ændringer i forhold til BO ,2-0,2-0,2 Ændret balancetilskud ift BO ,9 0,0 0,0 Netto 1,8-0,2-0,2 På landsplan forventes i 2016 en stigning på 113 mio. kr. svarende til at balancetilskuddet til Randers reduceres med 1,9 mio. kr. og dermed bliver nettomindreindtægten på 1,8 mio. kr. i I overslagsårene forventes ingen ændringer i balancetilskuddet. Forskerskat Forskerskatten er ligeledes budgetteret til 1 mio. kr. årligt, hvilket svarer til forudsætningerne i budget På landsplan forventes en stigning på 133 mio. kr. svarende til et reduceret balancetilskud for Randers på 2,3 mio. kr. jf. nedenstående tabel: Tabel 16 Forskerskat Ændringer i forhold til BO ,0 0,0 0,0 Ændret balancetilskud ift BO ,3 2,1 1,8 Netto 2,3 2,1 1,8 9

10 2. Budgettering af tilskud og udligning Tilskud og udligning består af følgende poster: Landsudligning Tilskud til kommuner med et højt strukturelt underskud. Bloktilskud Udligning vedr. selskabsskat. Efterregulering vedr. tidligere år Udlændingeudligning Særlige tilskud Det er værd indledningsvist at bemærke, at der fra 2018 og frem vil ske en permanent ændring af det nuværende udligningssystem som følge af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Dette medfører at nedenstående tal for 2018 og frem er behæftet med betydelig usikkerhed. År 2016 og 2017 kan betragtes som overgangsår og der er vedtaget følgende 2 overgangsordninger : 1) En initial tilpasning af udligningssystemet 2) En midlertidig kompensationsordning, der begrænser kommunens tab til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i Begge disse forhold beskrives nærmere nedenfor og i bilag 1. Nedenstående tabel viser det samlede overblik over tilskuds- og udligningsbeløbene i basisbudget : Tabel 17 Tilskud og udligning i budget Landsudligning - beløb i nettoudligning , , , ,2 Tilskud vedr. højt strukturelt underskud -208,4-220,0-228,7-240,2 Statstilskud -77,0-78,2-32,7 13,0 Betinget bloktilskud, service -51,3-51,4-51,5-51,6 Betinget bloktilskud, anlæg 0,0-17,1-17,2-17,2 Ekstraordinært finansieringstilskud -94,8 0,0 0,0 0,0 Korrektion for overudligning -0,7-0,7-0,7-0,7 Udligning vedr. selskabsskat -20,8-40,8-42,7-44,5 Udligning og generelle tilskud i alt , , , ,4 Udlændingeudligning (netto) 23,9 24,4 25,0 25,7 10

11 Beskæftigelsestilskud -243,3-246,8-250,2-253,7 Det særlige ældretilskud (generelt løft) -12,4-12,6-12,8-13,1 Det særlige ældretilskud (styrket kvalitet) -16,6-16,9-17,2-17,5 Tilskud vedr. bedre dagtilbud -8,8-8,9-9,1-9,3 Tilskud som følge af nedsat promille vedr. dækningsafgift -1,4-0,7 0,0 0,0 Tilskud vedr. vanskeligt stillet 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud vedr. bysociale udfordringer -5,0-5,0 0,0 0,0 Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægning 0,3 0,2 0,0 0,0 Regionalt udviklingsbidrag 12,6 12,9 13,2 13,5 Særlige tilskud i alt -274,6-277,8-276,2-280,1 TOTAL , , , ,8 De enkelte punkter beskrives nærmere nedenfor. Som tidligere nævnt er det forudsat at kommunen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2016 og dermed også de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb i For er beløbene beregnet via KL s skatte- og tilskudsmodel. Nedenstående tabel viser ændringerne i forhold til BO : Tabel 18 Ændringer i tilskud og udligning i forhold til BO Landsudligning - beløb i nettoudligning -95,7-19,3 27,9 Tilskud vedr. højt strukturelt underskud -20,5-22,5-22,8 Statstilskud 51,4 45,4 84,2 Betinget bloktilskud, service 0,1 0,1 0,1 Betinget bloktilskud, anlæg 17,1 0,0 0,0 Ekstraordinært finansieringstilskud -94,8 0,0 0,0 Korrektion for overudligning -0,6-0,6-0,6 Udligning vedr. selskabsskat 14,8-3,0-3,5 Udligning og generelle tilskud i alt -128,3 0,2 85,4 Udlændingeudligning (netto) -0,5-0,5-0,5 Beskæftigelsestilskud 0,2 1,4 2,7 Det særlige ældretilskud (generelt løft) 0,0 0,0 0,0 Det særlige ældretilskud (styrket kvalitet) 0,1 0,1 0,1 Tilskud til bedre dagtilbud 0,1 0,1 0,1 Tilskud som følge af nedsat promille vedr. dækningsafgift 0,0 0,0 0,0 Tilskud vedr. vanskeligt stillet 0,0 0,0 0,0 11

12 Tilskud vedr. bysociale udfordringer -5,0-5,0 0,0 Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlæging 0,3 0,2 0,0 Regionalt udviklingsbidrag 0,0 0,1 0,2 Særlige tilskud i alt -4,2-3,0 3,1 Forskel i alt -133,0-3,3 88,0 Der budgetteres med en merindtægt på i alt 133,0 mio. kr. i I 2017 forventes en lille merindtægt på 3,3 mio. kr. mens der i 2018 forventes en mindreindtægt på 88,0 mio. kr. Ændringerne i tilskud/udligning beskrives nærmere nedenfor samt i bilag Landsudligning nettoudligning (61% udligning) Landsudligningen omfatter alle kommuner i hele landet. Udligningen foretages ved at beregne kommunens strukturelle overskud eller underskud, der er forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter 1 : Tabel 19 - Beregnet strukturelt underskud i Randers Kommune Mio. kr. BF 2016 Beregnet skatteindtægt 3.827,5 Udgiftsbehov 5.863,1 Strukturelt underskud 2.035,6 Det strukturelle underskud på 2.035,6 mio. kr. ganges så med udligningsniveauet (61%), hvorved fås udligningsbeløbet på 1.241,7 mio. kr. Tidligere var udligningsniveauet 58%. Men i forbindelse med den store refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet blev det (som nævnt indledningsvist) besluttet at lave en initial tilpasning af udligningssystemet i 2016 og 2017 for at afbøde de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen. Et af disse tiltag var en forøgelse af udligningsniveauet fra 58% til 61% Som det fremgår af tabel 18 er der tale om meget store ændringer i landsudligningen i forhold til BO , specielt for En detaljeret beskrivelse af årsagen hertil fremgår af bilag 1 (der henvises desuden til notat om indkomstoverførsler for en nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem refusionsomlægningen og den ændrede udligning). 1 Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle overskud eller underskud kan betragtes som et samlet udtryk for kommunens økonomiske situation. 12

13 2.2 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Højt strukturelt underskud er defineret som et underskud der er større end 95% af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud. Tidligere var grænsen 100% af underskuddet på landsplan, men denne grænse er altså sænket til 95% som led i ovennævnte initiale tilpasning af udligningssystemet. På landsplan er det strukturelle underskud opgjort til i alt mio. kr. og 95% heraf svarer til mio. kr. Randers Kommunes andel heraf er 1.384,3 mio. kr. 2 Dette beløb sættes nu i forhold til kommunens eget strukturelle underskud på 2.035,6 mio. kr. (se forrige afsnit). Forskellen mellem de 2 beløb (651 mio. kr.) ganges så med udligningsbeløbet på 32%, hvorved fås et beløb på 208,4 mio. kr. Ændringerne i forhold til BO er nærmere beskrevet i bilag Statstilskud Statstilskudspuljen er i 2016 er opgjort som vist i nedenstående tabel: Tabel 20 Bloktilskuddet i 2016 (1. del af tabellen indeholder landstal, sidste del viser Randers Kommunes andel) Hele landet, mio. kr. Permanent tilskud inkl. betinget Balancetilskud Budgetgaranti Lov- og cirkulæreprogram Andre reguleringer -39 Bloktilskudspulje inkl. betinget Finansieringsbidrag landsudligning Finansiering højt strukturelt underskud Pulje til overgangstilskud m.m Restpulje Randers Andel af folketal 1,711 Statstilskud 128,4 Det samlede bloktilskud før finansieringsbidrag består af 65,6 mia. kr. på landsplan. Herfra skal fraregnes finansieringsbidrag til udligningsordninger m.m. således at det samlede tilskud til fordeling udgør 7,5 mia. kr. Med Randers kommunes andel af folketallet på 1,711% svarer det til 128,4 mio. kr. 2 Andelen af folketallet, som er 1,71% 13

14 Det er værd at bemærke, at en del af dette bloktilskud er betinget af overholdelse af servicerammen (51,3 mio. kr.). Desuden forudsætter KL, at der for 2017 og frem vil være et betinget bloktilskud på 1 mia. kr. vedrørende anlægsrammen, svarende til 17,1 mio. kr. for Randers. Bloktilskuddet på landsplan er væsentligt lavere end forudsat i BO 2016, nemlig 68,5 mio. kr. jf. nedenstående specifikation: Tabel 21 Betydningen for Randers Kommune af ændringer i bloktilskuddet på landsplan ift. BO 2016 Mio. kr. Lov - og cirkulære (merindtægt) -22,1 Budgetgaranti (merindtægt) -63,6 Reduceret balancetilskud (jf. bilag 2) 69,4 Øget finansieringsbidrag til udligningsordninger 94,5 Regulering vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering -14,1 Øvrige 4,4 I alt 68,5 Tabellen viser, at det lavere bloktilskud dækker over en række større ændringer. For det første stiger bloktilskuddet som følge af yderligere bidrag fra lov- og cirkulæreprogrammet samt budgetgarantien (merindtægten her skal primært finansiere de øgede udgifter til refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, se notat om indkomstoverførsler). I modsat retning trækker, at balancetilskuddet på landsplan er reduceret med mio. kr. svarende til 69,4 mio. kr. for Randers. Bilag 2 indeholder en specifikation af balancetilskuddet og de mange ændringer der indgår i dette regnestykke. Den største post i ovenstående tabel vedrører øget finansieringsbidrag til udligningsordningerne. Udligningsbeløbene er steget bl.a. som følge af føromtalte overgangsordning i forbindelse med refusionsomlægningen og dette skal finansieres af kommunerne selv via bloktilskuddet. Alt dette er nærmere beskrevet i bilag 1. Reguleringen vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering skyldes det forhold, at bloktilskuddet i budget fejlagtigt blev nedreguleret som følge af en fejl i niveauet for aktivitetsbestemt medfinansiering nedreguleringen var på 822 mio.kr. på landsplan og kommunerne blev af KL (i september 2014) bedt om at nedjustere niveauet. For Randers svarede nedjusteringen til 14,1 mio. kr., som kommunen nu er blevet kompenseret for. 2.4 Regeringsaftalen Under regeringsaftalen medtages følgende 3 punkter: Ekstraordinært finansieringstilskud 14

15 Omprioriteringsbidrag og tilbageførsel Anlægsramme De 3 punkter beskrives nærmere nedenfor Ekstraordinært finansieringstilskud Regeringsaftalen indebærer, at der gives et ekstraordinært finansieringstilskud til kommunerne på 3,5 mia. kr., hvoraf de 2,0 mia. kr. skævdeles til kommuner efter følgende kriterier: 1 mia. kr. fordeles til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet 1 mia. kr. fordeles til kommuner med et beskatningsgrundlag under kr. pr. indbygger. Randers Kommune opfyldes begge disse kriterier og får dermed andel i begge puljer. Puljerne fordeles efter andel af indbyggertal for de kommuner, der er med i puljen. I 2016 modtager Randers 94,8 mio. kr. i ekstraordinært finansieringstilskud, hvilket er ca. 35 mio. kr. mere end en fordeling af samtlige 3,5 mia. kr. efter den sædvanlige fordelingsnøgle. Det ekstraordinære finansieringstilskud er kun ét-årigt og derfor er der ikke indregnet tilskud i overslagsårene. Omprioriteringsbidrag og tilbageførsel til kommunerne Af aftalen fremgår, at der vil blive indarbejdet et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1% om året fra 2016 til Dette svarer til ca 2,4 mia. kr. i 2016 og udgør 40,5 mio. kr. for Randers i 2016 stigende til 172 mio. kr. i Af aftalen fremgår desuden at der i 2016 tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne til prioriterede indsatser på de borgernære områder. Dette svarer til 32,5 mio. kr. for Randers i Samlet er der i 2016 således en manko på 8,0 mio. kr. stigende til 137,5 mio. kr. i 2019, jf nedenstående tabel: Tabel 22 regeringsaftalen (omprioritering og tilbageførsel) 2019 I alt 1% reduktion på landsplan (reduceret balancetilskud) 40,5 82,7 126,5 172,1 421,7 Tilbageførsel til kommunerne -32,5-33,2-33,8-34,5-134,0 I alt (regeringsaftalen) 8,0 49,5 92,7 137,5 287,7 Samlet er der for hele perioden en manko vedr. omprioritering og tilbageførsel på 287,7 mio. kr. 15

16 På baggrund af regeringens tilkendegivelser er det tænkeligt, at kommunerne i forbindelse med vedtagelsen af kommende finanslove eller i kommende økonomiaftaler får tilført ekstra midler, og dermed får en del af omprioriteringsbidraget tilbage. Det er imidlertid sandsynligt, at sådanne midler i betydelig udstrækning vil være øremærket til konkrete formål, og at den enkelte kommune ikke som udgangspunkt frit kan prioritere midlerne. KL indregner på den baggrund ikke yderligere tilbageførsel i 2017 og frem fra omprioriteringsbidraget i tilskudsmodellen, hvilket der heller ikke er gjort i basisbudgettet. For at imødegå reduktionen i balancetilskuddet er der i basisbudgettet på udgiftssiden indregnet et omprioriteringsbidrag for Randers på 41,5 mio. kr. i 2017 stigende til 129,5 mio. kr. Der henvises til notat om basisbudget for en nærmere beskrivelse. Anlæg Den samlede anlægsramme er sænket med 420 mio. kr. på landsplan fra BO 2016 til BF 2016, hvilke betyder en tilsvarende reduktion i kommunernes balancetilskud. For Randers svarer det til en reduktion af balancetilskuddet på 7,2 mio. kr. (se også bilag 2), som ikke umiddelbart lader sig omsætte i en reduktion af kommunens anlægsbudget. Det samlede regnestykke vedr. anlæg ser ud som følger: Tabel 23 Regeringsaftalen - anlæg 2019 I alt Ændret balancetilskud vedr. anlæg 7,2 10,4 13,8 13,8 45,1 Ændret lånemulighed vedr. anlæg -3,4 0,0 0,0 0-3,4 I alt anlæg 3,7 10,4 13,8 13,8 41,7 Samlede konsekvenser af regeringsaftalen De samlede konsekvenser af regeringsaftalen fremgår af nedenstående tabel: Tabel 24 Regeringsaftalen i alt 2019 I alt Ekstraordinært finansieringstilskud -94,8-94,8 1% reduktion på landsplan (reduceret balancetilskud) 40,5 82,7 126,5 172,1 421,7 Tilbageførsel til kommunerne -32,5-33,2-33,8-34,5-134,0 I alt -86,8 49,5 92,7 137,5 192,9 Ændret balancetilskud vedr. anlæg 7,2 10,4 13,8 13,8 45,1 Ændret lånemulighed vedr. anlæg -3,4 0,0 0,0 0-3,4 I alt anlæg 3,7 10,4 13,8 13,8 41,7 Regeringsaftalen i alt -83,1 60,0 106,4 151,3 234,7 16

17 Samlet se medfører regeringsaftalen altså en mindreindtægt for Randers på 235 mio. kr. i budgetperioden. Som nævnt er der i basisbudgettet indregnet et omprioriteringsbidrag for at imødegå dette. Der henvises til notat om basisbudget for en nærmere beskrivelse. 2.5 Udligning vedr. selskabsskat Der udlignes med 50% af forskellen til landsplan. I 2016 er denne forskel 427 kr. Forskellen ganges med det statsgaranterede folketal, hvorved udligningsbeløbet bliver på i alt 20,8 mio. kr.: Tabel 25 Beregning af udligning af selskabsskat i 2016 Indtægter på landsplan (kr. pr. indbygger) Indtægter i Randers (kr. pr. indbygger) 705 Forskel (kr. pr. indbygger) 427 Folketal (statsgaranti) Udligningsbeløb (mio. kr.) 20,8 Der henvises til afsnit 1.2 for en nærmere beskrivelse vedr. selskabsskat. 2.6 Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. I 2016 er det foreløbige beskæftigelsestilskud på 243,3 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet påvirkes at refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Ministeriet har (ud fra regnskab 2014) beregnet at den isolerede effekt af refusionsomlægningen er en stigning i beskæftigelsestilskuddet til Randers på 23,2 mio. kr. og en udgiftsstigning på 25,1 mio. kr. altså betyder refusionsomlægningen netto (stort set) intet med hensyn til de forsikrede ledige. Som følge heraf budgetteres fortsat med balance på området altså at Randers har udgifter på området svarende til beskæftigelsestilskuddet. 2.7 Tilskud fra den bysociale pulje Randers Kommune har de seneste 3 år modtaget et socialt særtilskud fra den bysociale pulje. Puljen er etableret som hjælp til de kommuner, der har store sociale problemer i visse områder af kommunen. Et antal kommuner kan få mulighed for at indgå aftale med Indenrigsministeriet om et udviklingspartnerskab, hvori der indgår et flerårigt tilskud. Formålet med partnerskaberne er bredt, og er ikke knyttet til gennemførelsen af konkrete projekter. Randers Kommune har ansøgt om at komme i betragtning til en partnerskabsaftale, og da kommunen har modtaget tilskud fra puljen, 17

18 siden puljen blev oprettet, er der en berettiget forventning om at kommunen vil få tilskud fra puljen igen uanset om ministeriet er indstillet på at indgå en partnerskabsaftale eller ej. På den baggrund er der indarbejdet et forventet tilskud fra særtilskudspuljen på 5 mio. kr. årligt i 2016 og Det forventes at den bysociale pulje afvikles i forbindelse med omlægningen af udligningssystemet fra Der budgetteres derfor ikke med tilskud fra puljen i 2018 og frem. 18

19 Bilag 1 Analyse af ændringerne i tilskud og udligning. Nedenstående tabel viser ændringerne i landsudligningen, tilskud højt strukturelt underskud samt nogle af ændringerne vedr. statstilskuddet (se også bilag 2 for de øvrige ændringer vedr. statstilskuddet). Tabel 1 Ændringer ift. BO Landsudligning - beløb i nettoudligning Tilskud vedr. højt strukturelt underskud Bloktilskud, ændret finansieringsbidrag -95,7-19,3 27,9-20,5-22,5-22,8 94,5 10,0-41,4 I alt -21,7-31,8-36,3 (minus = merindtægter, plus=mindreindtægter) Ovennævnte ændringer er analyseret i detaljer med henblik på mere præcist at kunne forklare årsagerne til, hvorfor der er så store ændringer fra BO til BF Det viser sig at tallene i tabel 1 dækker over langt større ændringer, der trækker i hver sin retning med ovennævnte nettoresultat til følge. Ændringerne er et produkt af ændringer i følgende 5 variable: Ændret folketal Randers Ændret skattegrundlag (både Randers og landsplan) Ændrede enhedsbeløb i udligningen Ændret socioøkonomisk andel. Ændret udligningsmodel (initial tilpasning af udligningssystemet) Den isolerede effekt af hver af 5 ovennævnte ændringer analyseres nærmere nedenfor og sammenfatningen til sidst viser, at disse 5 ændringer kan forklare alle ændringerne i tabel 1 (bortset fra nogle små afrundinger). Ændret folketal i Randers Nedenstående tabel viser ændringerne i folketallet ift BO : Tabel 2 Ændret skøn over folketallet (betalingskommunefolketal) Gamle prognose Nye prognose Forskel

20 Tabellen viser 179 flere i 2016 end forventet. I 2017 og 2018 forventes hhv. 270 og 377 flere personer end i BO Det aktuelle skøn over folketal i 2016 svarer til det statsgaranterede betalingskommunefolketal. Tallene for 2017 og frem er baseret på kommunens egen befolkningsprognose. Folketallet indgår ved beregning af det aldersbestemte udgiftsbehov. Det aldersbestemte udgiftsbehov beregnes ved at gange antal med et enhedsbeløb. Nedenstående tabel viser beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov for 2016 med de aktuelle tal: Tabel 3 Beregning af aldersbestemt udgiftsbehov i Randers i 2016 Basis Gar. enhedsbeløb Antal Udgiftsbehov Antal 0-5 årige Antal 6-16 årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal 85+ årige Rejsetid I alt Et højere antal betyder altså et højere beregnet aldersbestemt udgiftsbehov og dermed et højere udligningsbeløb. For nogle aldersgrupper er der tale om en stigning og for andre et fald. Men samlet set er der tale om en merindtægt, jf. nedenstående tabel, der viser den isolerede effekt af det ændrede folketal på tilskud og udligning: Tabel 4 Isoleret effekt på tilskud/udligning af ændret folketal Landsudligning -4,2-6,3-10,1 Tilskud højt strukturelt underskud -3,0-4,3-6,3 Statstilskud 0,3 0,6 0,3 I alt -6,9-10,0-16,0 (minus = merindtægter, plus=mindreindtægter) 20

21 Tabellen viser merindtægter på i alt 6,9 mio. kr. i 2016 stigende til 16 mio. kr. i Det er værd at bemærke, at merindtægten delvist modsvares af merudgifter til demografireguleringer i budget Ændret skattegrundlag på landsplan og i Randers Der er en stor stigning i skattegrundlaget på landsplan fra BO til BF. KL forventer således en stigning på 2,3 mia. kr. på landsplan i 2016 stigende til 6,7 mia. kr. i Denne stigning bliver modregnet i balancetilskuddet, jf. nedenfor. Også i Randers er der en stigning i skattegrundlaget. Fra BO til BF er den på 59,2 mio. kr. i 2016 stigende til 117,3 mio. kr. i Stigningen i skattegrundlaget betyder at Randers modtager mindre i udligning. Og det samme er tilfældet for de øvrige kommuner, hvilket betyder at finansieringsbidraget til udligningsordningerne falder og dermed stiger statstilskuddet. Ændringerne for Randers kan specificeres som følger: Tabel 5 Isoleret effekt af ændrede skattetal i Randers og på landsplan Landsudligning 36,4 45,5 66,7 Tilskud højt strukturelt underskud 5,3 0,8 0,2 Statstilskud -26,8-44,1-66,4 I alt 15,0 2,2 0,5 (minus = merindtægter, plus=mindreindtægter) Tabellen viser at de modtagne beløb i landsudligningen bliver væsentligt mindre. I modsat retning trækker at finansieringsbidraget til udligningsordningerne falder og dermed en stigning i statstilskuddet. Nettoresultatet er en mindreindtægt på 15,0 mio. kr. i De tilsvarende tal for 2017 og 2018 er 2,2 mio. kr. og 0,5 mio. kr. Det samlede regnestykke for Randers altså inklusiv ændringerne i balancetilskuddet ser ud som følger: Tabel 6 Samlet regnestykke for Randers som følge af ændrede skattetal Ændring i skatteindtægt (merindtægt) -59,1-78,9-117,2 Ændret balancetilskud ift BO ,9 75,7 114,6 Ændret tilskud/udligning 15,0 2,2 0,5 Netto -5,2-1,0-2,0 (minus = merindtægter, plus=mindreindtægter) 21

22 Ændrede enhedsbeløb i udligningen. Der tages udgangspunkt i kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter (NDU), når enhedsbeløbene i udligningsordningerne skal fastlægges både enhedsbeløbene i det aldersbestemte udgiftsbehov og den sats der bruges ved beregning af det socioøkonomiske udgiftsbehov. Så ændringer i NDU kan betyde store ændringer i udligningsbeløbene. Og ændringer i udligningsbeløbene betyder jo samtidig, at der også sker ændringer i bloktilskuddet, idet bloktilskuddet (som tidligere nævnt) er med til at finansiere ændringerne i udligningen. Der er sket meget store ændringer i NDU i forhold til tidligere forventet, specielt for Ifølge KL er NDU 6,8 mia. kr. højere i BO 16 end i BF 16. De tilsvarende tal for 2017 og 2018 er på hhv. 0,4 mia. kr. og 2,2 mia. kr. Den isolerede effekt for Randers af de ændrede tal for kommunernes nettodrifts- og anlægsudgifter ser ud som følger: Tabel 7 Isoleret effekt på tilskud/udligning af ændrede enhedsbeløb Landsudligning -58,6 7,7 36,5 Tilskud højt strukturelt underskud 5,1 6,5 7,8 Statstilskud 67,8 4,8-21,8 I alt 14,2 19,0 22,5 Nettoresultatet er en mindreindtægt på 14,2 mio. kr. i 2016 stigende til 22,5 mio. kr. i Ændret socioøkonomisk andel Ved beregningen af det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår 14 kriterier med forskellige vægte. Antallet i Randers sættes i forhold til antallet på landsplan og herudfra beregnes en socioøkonomisk andel. Et indeks på over 100 i nedenstående tabel betyder at andelen i Randers af det givne kriterie er større end andelen af folketallet generelt. Ud fra de angivne vægte kan der så beregnes et samlet indeks, nemlig 98,38: Tabel 8 Beregning af socioøkonomisk andel for Randers i 2016 Kriterier Vægt Indeks Vægtet indeks årige uden beskæftigelse over 5 pct. 0, ,5 20, årige uden erhvervsuddannelse 0,160 98,7 15,79 Antal udlejede beboelseslejligheder ekskl. kollegier mv. 0, ,5 5,62 Psykiatriske patienter 0,050 99,9 5,00 22

23 Familier i bestemte boligtyper 0,150 90,2 13,53 Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse 0,080 97,0 7,76 Enlige på 65 år og derover 0, ,8 2,60 Personer med lav indkomst i tre ud af fire år 0, ,2 8,33 Handicappede uden for arbejdsstyrken 0, ,4 5,57 Antal indvandrere og efterkommere 0,030 65,6 1, årige i arbejde med færdigheder på grundniveau 0, ,2 5,61 Beregnet årlig nedgang i befolkningstal 0,020 0,0 0, årige børn af enlige forsørgere 0, ,3 4, årige børn som har flyttet kommune tre gange 0,025 96,8 2,42 I alt 98,38 Ovenstående tabel viser fx, at Randers har forholdsvis mange udlejede beboelseslejligheder, handicappede udenfor arbejdsstyrken samt årige i arbejde med færdigheder på grundniveau. Indekset er større end forventet i BO 2016 (97,48) og dette betyder at Randers isoleret set vil modtage mere i udligning. Selv en lille ændring i andel har stor betydning for det beregnede udgiftsbehov og dermed udligningsbeløbene. Nedenstående tabel viser det samlede regnestykke for ændret socioøkonomisk andel: Tabel 9 Isoleret effekt af ændret socioøkonomisk andel Landsudligning -8,0-8,3-8,5 Tilskud højt strukturelt underskud -4,4-4,6-4,7 Statstilskud 0,0 0,0 0,0 I alt -12,5-12,8-13,2 Der er således tale om en merindtægt på 12,5 mio. kr. stigende til 13,2 mio. kr. i 2018 som følge af de ændrede socioøkonomiske indekstal Initial tilpasning af udligningssystemet I forbindelse med aftalen om den kommende refusionsreform på beskæftigelsesområdet blev det samtidig aftalt, at der skulle gennemføres en såkaldt initial tilpasning af udligningssystemet for at imødegå de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af reformen. Den initiale tilpasning består af følgende 3 punkter: En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen fra 58% til 61% En mindre opjustering af grænsen for overudligning (fra 92% til 93%) En forstærket udligning for kommuner med højt strukturelt underskud, således at grænsen for tilskud nedsættes fra 100% til 95% af landsgennemsnittet. 23

24 Den initiale tilpasning gælder som udgangspunkt kun i 2016 og Herefter skal der laves en permanent ændring af udligningssystemet. Hvordan denne ændring lander er fortsat yderst usikkert. Det forventes dog at Randers som minimum vil opnå samme positive effekt som ved den initiale tilpasning (jf. nedenfor). I 2018 og frem er derfor forudsat at den initiale tilpasning af udligningssystemet også gælder (KL har samme forudsætning i deres skatte- og tilskudsmodel). Nedenfor er konsekvenserne af pkt. 1 og 3 ovenfor beregnet for Randers. Det isolerede resultat af den initiale tilpasning er som følger: Tabel 10 Isoleret effekt af initial tilpasning af udligningssystemet Landsudligning -61,1-58,1-57,1 Tilskud højt strukturelt underskud -23,3-21,0-20,0 Statstilskud 53,7 50,0 47,2 I alt -30,7-29,1-29,9 Samlet set modtager Randers 30,7 mio. kr. mere i tilskud/udligning i 2016 som følge af ændringer i landsudligningen og ændringerne vedrørende højt strukturelt underskud. Det er værd at bemærke, at denne merindtægt går til delvis finansiering af den mindreindtægt der følger af refusionsreformen. Der henvises til notat om indkomstoverførsler i budget for en nærmere beskrivelse heraf. 24

25 Samlet effekt Den samlede effekt af ovennævnte ændringer for hvert årene ses i nedenstående tabeller. Det bemærkes at i-alt kolonnen stemmer med tabel 1 (bortset fra små afrundinger). Konklusionen er dermed, at ovennævnte 5 variable fuldt ud forklarer ændringerne i tilskuds- og udligningsbeløbene fra tabel 1. Tabel 11 Ændringer i alt vedr Mio. kr. Folketal Skattegrundlag Enhedsbeløb Socioøkonomi Udligningsmodel I alt Landsudligning -4,2 36,4-58,6-8,0-61,1-95,5 Tilskud højt strukturelt underskud -3,0 5,3 5,1-4,4-23,3-20,4 Statstilskud 0,3-26,8 67,8 0,0 53,7 95,0 I alt -6,9 15,0 14,2-12,5-30,7-20,9 Tabel 12 Ændringer i alt vedr Mio. kr. Folketal Skattegrundlag Enhedsbeløb Socioøkonomi Udligningsmodel I alt Landsudligning -6,3 45,5 7,7-8,3-58,1-19,4 Tilskud højt strukturelt underskud -4,3 0,8 6,5-4,6-21,0-22,5 Statstilskud 0,6-44,1 4,8 0,0 50,0 11,3 I alt -10,0 2,2 19,0-12,8-29,1-30,6 Tabel 13 Ændringer i alt vedr Mio. kr. Folketal Skattegrundlag Enhedsbeløb Socioøkonomi Udligningsmodel I alt Landsudligning -10,1 66,7 36,5-8,5-57,1 27,5 Tilskud højt strukturelt underskud -6,3 0,2 7,8-4,7-20,0-23,0 Statstilskud 0,3-66,4-21,8 0,0 47,2-40,7 I alt -16,0 0,5 22,5-13,2-29,9-36,2 25

26 Bilag 2 Specifikation af ændringer i balancetilskuddet Andel Randers af ændret balancetilskud (minus = Mio. kr. forøget tilskud) Nettoudgifter på serviceområdet 30,2 65,6 108,7 Udgifter til medfinansiering 26,5 26,7 27,2 Indtægter vedr. den centrale refusionsordning -0,8-0,8-0,8 Nettoudgifter på overførselsområdet -104,4-123,5-116,6 Nettoanlægsudgifter 7,2 10,4 13,8 Nettorenter, finansforskydninger, likviditetsforbrug mv. -7,6 0,5 0,6 Udviklingsbidrag til regionerne -0,1-0,1-0,1 Udgifter i alt -49,0-21,2 32,8 Skatteindtægter herunder: 0,0 0,0 0,0 Forskudsskat 39,0 75,8 114,7 Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning 0,0-1,3 0,0 Dødsboskat 1,9 0,0 0,0 Selskabsskat 5,7 6,2 7,5 Grundskyld 1,6-0,6-2,0 Andre ejendomsskatter (dækningsafgift) -7,8-11,7-12,5 Det skrå skatteloft -0,1-0,1-0,1 Øvrige skatter og afgifter (forskerskat) 2,3 2,1 1,8 Skatter i alt 42,5 70,2 109,4 Bloktilskud herunder: 0,0 0,0 0,0 Basisbloktilskud/permanent tilskud -4,4-5,6-10,2 Lov- og cirkulæreprogram 22,1 31,5 45,5 Budgetgaranti 63,6 86,4 73,2 Andre reguleringer vedr. bloktilskuddet -0,5 1,3 2,1 Bloktilskud i alt 80,8 113,6 110,6 Særtilskud herunder: 0,0 0,0 0,0 Særlig vanskeligt stillede kommuner -1,9-0,9-0,9 Styrket kvalitet i ældreplejen -4,1-4,2-4,3 Generelt løft af ældreplejen 4,0 4,1 4,2 Tilskud til Ø-Kommuner 0,0 0,0 0,0 tilskud til kommuner med mindre øer mv. 0,0 0,0 0,0 Tidligere amtslige ulovbestemte tilskud vedr. færgedrift 0,0 0,0 0,0 Tilskud vedrørende dagtilbud 0,0 0,0 0,0 Særtilskud mv. i alt -2,1-1,0-1,0 Styrket finansiering 0,0 0,0 0,0 Låneadgang vedr. anlæg -3,4 0,0 0,0 Indtægter i alt 117,9 182,8 219,0 Ændret tilskud i alt (afrundet) 69,4 161,9 251,0 26

27 27