BupBase. Årsrapport 2007

Transkript

1 BupBase Årsrapport 2007 Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark Kompetencecenter Syd, Odense Universitetshospital Maj 2008

2 BupBase sekretariatet Sekretær Käthe Juel Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus Patientcenter Øst, Region Syddanmark Sdr. Boulevard Odense Tlf.: , mobil Offentlig hjemmeside: Klinisk ansvarlig Overlæge, professor Niels Bilenberg Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus Psykiatricenter Øst, Region Syddanmark Sdr. Boulevard Odense Copyright BupBase sekretariatet

3 Indhold: Indhold...3 Forord...4 Påtegning fra Kompetencecenter SYD...5 Indledning...6 Deltagende afdelinger...11 Aktivitet i BupBasen...13 Henvisningsmønster...17 Visitation og konsulentforløb Indikator I-III...24 Indikator IV...29 Forskning og afrapportering fra BupBasen...57 Referencer...58 Forkortelsesliste...59 Appendix A: Papirversion af formularer: Opret patient, henvisning, forvistation, start undersøgelse, revurdering, afslutning, ADHD-RS (Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale) og ADHD kliniske data. 3

4 Forord Dette er årsrapport nummer fire fra BupBase. Den har ændret sig noget fra sidste årsrapport (2006), blandt andet ved at flere tabeller og figurer sammenligner med sidste år, så læseren får mulighed for at se en udviklingstendens i eksempelvis patientgrundlag eller ventetids-indikatoren. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med CSC Scandihealth A/S og Kompetencecenter Syd. Vores tidligere samarbejdspartner Langtved Data har kun haft en mindre rolle, da analysearbejdet er overtaget af kompetencecentret, som har ansat datamanagere til at løfte denne opgave. Rapporten indledes med en kort gennemgang af BupBasens organisation, kvalitetsindikatorer, forløbstyper og forskellige definitioner. Derefter gennemgås afdelingernes eller centrenes datagrundlag, henvisnings- og visitationsmønster, fordeling på forløbstyper og diagnose-mønster ud fra datagrundlaget. Sluttelig behandles BupBasens indikatormål: ventetid, datakomplethed og resultatindikatorerne HoNOSCA og GAPD. Resultatindikatorerne giver endnu i denne årsrapport ikke mulighed for at måle resultater alene i de patientforløb hvor der etableres behandling, hvilket er en af de nye ting indført pr Herefter vil vi kunne begynde at pejle os ind på standarder for outcome for de mest almindelige diagnosegrupper. Et af de væsentlige mål for BupBasen er at medvirke til fastlæggelsen af sådanne standarder indenfor børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark. I 2007 er der foregået foranalyse og validering af indikatoren ADHD Rating Skala (ADHD-RS) og data til denne indikator indsamles nu for patienter med Hyperkinetisk forstyrrelse. I næste årsrapport for 2008 kan vi således præsentere resultater fra den første diagnose-specifikke indikator i databasen. Der skal lyde en stor tak til de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers medarbejderne for deres tålmodige og omhyggelige arbejde med dataindsamling og indtastning i databasen. Også tak til Danske Regioners Databasesekretariat for økonomisk støtte og indsigt i BupBasens særlige vilkår som fællesdatabase for alle forløb i specialet. En særlig tak til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for bevilling til at knytte en speciallæge til sekretariatet. Det har betydet, at en børne- og ungdomspsykiater (NB) har kunnet yde bistand på timebasis i sekretariatet, herunder implementering af ADHD-RS registrering. Sekretariatet modtager gerne kommentarer til rapportens indhold og præsentation af data. Årsrapport 2007 med bilag og andet relevant materiale vedrørende Bupbasen er tilgængeligt på hjemmesiden - hvor tidligere årsrapporter også kan findes. Vi håber, at rapporten vil danne grundlag for diskussioner i afdelingerne og andre faglige fora og blive et godt redskab for specialets stadige kvalitetsudvikling. Odense, den Jens Buchhave Formand for BupBasens bestyrelse Niels Bilenberg Klinisk ansvarlig overlæge 4

5 Påtegning fra Kompetencecenter SYD (ved professor Anders Green) I henhold til basiskravene for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser skal Kompetencecenter SYD fremlægge følgende bemærkninger. I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten har kompetencecenterets data managere, under supervision af klinisk epidemiolog, forestået den rekonstruktion af produktionsdata, som muliggør afrapportering inden for den kliniske forløbsramme, som er specificeret i rapporten. Analyserne i årsrapporten er fortaget af datamanagere ved kompetencecenteret, under supervision af klinisk epidemiolog. Rapporten indeholder en fyldestgørende redegørelse for dataindsamling og udmøntning af forløbsbegreb. BupBase er stadig i en fase med afprøvning og færdiggørelse af det relevante datasæt. Dette begrunder, at der er udelukkende er anvendt basal deskriptiv statistik med fastlæggelse af sikkerhedsgrænser. I et afsnit i rapporten er der foretaget en vurdering af databasens registreringskomplethed på basis af uafhængige indberetninger til de administrative patientsystemer. Da sidstnævnte er kontaktbaserede i modsætning til at være klinisk forløbsbaseret, er de to uafhængige datakilder ikke umiddelbart sammenlignelige, hvilket vanskeligør vurderingen af komplethedsanalysen. Bupbase har supplerende for et enkelt center foretaget en nøjere gennemgang af registreringskompletheden for dette center. Med de givne forbehold vurderes det, at registreringskompletheden i BupBase er på et tilstrækkeligt højt niveau omend der vil være behov for en løbende dialog mellem BupBase og de indberettende centre for at sikre optimal og ensartet registreringspraksis. Hvad angår analyse af datakompletheden indeholder det nuværende indikatorsæt 2 procesindikatorer, der sætter fokus på indrapportering af relevant status for den enkelte patient på nøgletidspunkter i forløb. Disse indikatorer har nu over et par år demonstreret høj datakomplethed. Kompetencecenteret har over for BupBase anbefalet en vurdering af at udskifte de to pågældende indikatorer med andre proces- eller resultatindikatorer, der vil tillade belysning af yderligere aspekter i indsatsen på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Fornøden analyse af datakomplethed anbefales fremover medtaget i relation til præsentation, analyse og kommentering af den enkelte indikator. Indikatorresultaterne er offentliggjort efter specificeret center og præsenteres samlet i et selvstændigt kapitel. De enkelte indikatorers resultater foreligger kommenteret, herunder i fornødent omfang hvad angår anbefalinger og anvisninger på forbedringer på det pågældende indsatsområde. Det er kompetencecenterets vurdering, at der foreligger statistisk-epidemiologisk dækning for de anførte kommentarer. Kompetencecenteret og BupBase har en løbende dialog omkring overvejelser vedrørende dels en forestående omlægning af BupBase til en forløbsbaseret datamodel, dels optimeret statistisk afrapportering og analyse i takt med færdigudvikling af indikatorsættet. 5

6 Indledning BupBase er en landsdækkende kvalitetsdatabase i børne- og ungdomspsykiatrien under Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK). Den er tilknyttet Kompetencecenter Syd på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Databasen ledes af en bestyrelse, hvis aktuelle sammensætning er: Ledende centeroverlæge Jens Buchhave, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Region Midtjylland, Århus (formand) Vicedirektør Annette Gjerris, Psykiatrivirksomheden, Region Hovedstaden (næstformand) Psykiatrichef Claus Poulsen, Psykiatricenter Øst, Region Syddanmark (økonomiansvarlig) Center og klinikchef Hanne Børner, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Overlæge, professor, klinisk projektleder i BupBase Niels Bilenberg, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Odense Centerchef, Uwe Klahn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød, Region Hovedstaden. Overlæge, professor Anders Green, MTV- og Forskningsafdelingen, Kompetencecenter Syd, Odense Universitetshospital. Databasens indhold, analyser og udvikling koordineres af et fagligt udvalg, de aktuelle medlemmer er: Overlæge, professor Niels Bilenberg, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Odense (formand) Ledende overlæge Flemming Sevaj, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Næstved Ledende centeroverlæge Jens Buchhave, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Region Midtjylland, Århus Overlæge Torben Isager, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Overlæge Thorsten Schumann, Børne- og Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Augustenborg Sygehus. Økonomi BupBasens økonomi er baseret på bevillinger fra: Danske Regioners Databasesekretariat kr år Indenrigs- og Sundhedsministeriet Psykiatripuljebevilling kr pr. år til og med Formål med årsrapport: At offentliggøre resultater eller med henblik på at bedre kvaliteten i undersøgelse og behandling i Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark Kvalitetsindikatorer Indikatorer er mål for afdelingens aktivitet og opdeles i proces- og resultatindikatorer. En procesindikator måler en aktivitet med indirekte betydning for resultatet i forhold til en ønsket standard for denne aktivitet. En resultatindikator måler effekten af undersøgelse og behandling overfor modtageren (patienten) i forhold til dokumenterede kriterier og standarder på området. De 6

7 nedennævnte indikatorer er alle relaterede til de forløb, hvor patienten modtager undersøgelse og evt. behandling se nedenfor under forløbstyper. BupBasen må etablere sig som en flertrinsraket. For hver indikator, der inddrages, skal der indsamles data til måling af selve indikatoren og de mulige forklarende faktorer, som skal indgå i analysen, når indikatoren og ændringer i indikatoren analyseres. Alle variabler kræver så klare kategoriseringer og definitioner som muligt. I den aktuelle version af BupBasen indsamles data til fem indikatorer; 3 procesindikatorer og 2 resultatindikatorer. To af procesindikatorerne vedrører datakomplethed ved registrering af udredning og evaluering. Disse kan deles i to, hhv. HoNOSCA og GAPD registrering. Tabel 1 Indikatorer Indikatorområde I. Henvisning / Visitation II. Udredning III. Evaluering IV. Ændring i symptombelastning V. Ændring i psykosocial funktion Indikator Type Standard Forklarende faktorer Ventetid Proces 75% venter under to måneder på start af undersøgelse og/eller behandling a. HoNOSCA b. GAPD a. HoNOSCA b. GAPD Proces Proces HoNOSCA Resultat Der foretages rating i alle forløb (100%) som starter undersøgelse/ behandling Der foretages rating i alle forløb (100%) som inkluderer behandling Andel af behandlingsforløb med svag belastning* ved afslutning (eller efter 6 mdr) Standard: Explorativ GAPD Resultat Mål for ændring i psykosocial funktion ved afslutning (eller efter 6 mdr) Standard: Eksplorativ Stratificering Henviser, henvisningsdiagnose, afdeling Afdeling Afdeling Diagnose, køn, alder, familiær socialgruppe, etnicitet, afdeling Diagnose, køn, alder, familiær socialgruppe, etnicitet, afdeling * Algoritme for svag belastning (HoNOSCA) kan ses under gennemgangen af Indikator IV 7

8 Fra indsamles desuden diagnosespecifikke data vedrørende patienter med forstyrrelse af opmærksomhed (hyperkinetisk forstyrrelse (HKD) eller ADHD). Der vil således fra årsrapport 2008 være endnu to indikatorer: VI. ADHD evaluering ADHD- RS Proces Der foretages forældre og lærer scoring i alle (100%) forløb med ADHD diagnose (F90.x og F98.8) Afdeling VII. Ændring i ADHD symptombelastning ADHD- RS Resultat Andel af behandlingsforløb med ADHD diagnose hvor ADHD-RS score normaliseres** Diagnostisk subgruppe, afdeling, køn, alder, familiær socialgruppe ** Algoritmer for normalisering (ADHD-RS); præsenteres i årsrapport 2008 i forbindelse med første afrapportering af Indikator VII Forløbstyper i BupBase Databasen registrerer primært egentlige undersøgelses- og behandlingsforløb, men også konsulentforløb og afviste patienter. Registreringen af de almene forløb er baseret på en helhedsorienteret forløbsmodel, hvor patienten betragtes som værende i samme udrednings- og behandlingsforløb uanset skift mellem forskellige afsnit og teams indenfor samme afdeling, uanset evt. intern ventetid. Det er afdelingens samlede indsats, der søges beskrevet i databasen. Denne forløbsmodel kan være forskellig fra de kontaktbaserede patientadministrative systemer, jf. de senere overvejelser om dækningsgraden. BupBase afviger desuden i nogle tilfælde fra de reelle kliniske forløb ved kun at følge patienterne i op til seks måneder. Der kan dog foretages flere registreringer (og dermed analyser) af længere forløb, så databasen i højere grad vil afspejle den kliniske virkelighed. Vejene i de forskellige forløbstyper er skitseret i figur 1. Figur 1 Forløbsbeskrivelsen 8

9 Kompetencecentret og det faglige udvalg har fundet det påkrævet at præcisere og fremtidsorientere definitionen af forløbstyperne i BupBase: Forløb i BupBase er en kæde af begivenheder, som følger efter henvisning a (se noter) af en patient. Der er tre typer forløb: 1) Egentlig undersøgelse og evt. behandling, 2) Afviste/ tilbagevisiterede b og 3) Konsulentforløb c Ved egentlig undersøgelse og behandling (1) er der tre ankerbegivenheder i forløbet: henvisningstidspunkt (T 0 ), start på undersøgelse (T 1 ) og revurdering (T 2 ). Administrativt følger herefter BupBase Afslutning. Der kan være indskudt en forvisitation (T f ) mellem T 0 og T 1. Hvis et undersøgelses- og behandlingsforløb stadig er i gang seks måneder efter T 1, skal der foretages revurdering (T 2 ) med diagnose for den primære del af forløbet. Der kan foretages senere revurderinger (T 2+ ), hvor også diagnosen skal revurderes. Statusskift fra fx ambulatorium til indlæggelse i samme d afdeling/center er i BupBase sammenhæng stadig det samme forløb. Hvis patienten viderehenvises/omvisiteres til en anden afdeling/center afsluttes forløbet i første afdeling og oprettes på ny i den anden. Sådanne forløb kan i en overgangsperiode være i gang to steder samtidig. Noter a) Der kan også være tale om, at patienten selv henvender sig, fx via skadestue. Rene skadestuebesøg og tilsyn oprettes ikke som BupBase forløb. b) Afviste henvisninger oprettes med personidentifikation og henvisningsoplysninger og afsluttes umiddelbart i BupBase (registreres som afviste på afslutningsformularen). c) Konsulentforløb er netværksmøde(r) og/eller enkeltstående samtale(r) m.h.p at vurdere, om patienten skal vente på egentlig undersøgelse og behandling (hvorved kontakterne bliver til forvisitation) eller kan afsluttes som et konsulentforløb. Et konsulentforløb kan have flere kontakter og indeholde behandlingselementer, men registreres som konsulentforløb uden T 1 og T 2 registreringer, HoNOSCA rating m.m., hvis patienten (eks. et mindre barn) ikke selv deltager i undersøgelse og /eller behandling. d) Det skal afklares indenfor hver region, om forskellige enheder/afdelinger hører under samme afdeling/center eller i BupBase sammenhæng skal betragtes som adskilte. Hvis en patient viderehenvises til en afdeling i en anden region, betragtes det som et nyt forløb. Det angives på afslutningsformularen, hvilken afdeling pt. er henvist til, m.h.p. senere sammenkædning. Læg mærke til, at der ved flere revurderinger i forløbene (T 2+ ) skal foretages revision af diagnosen dvs. hele det multiaksiale diagnosemønster. På den måde kan komplekse forløb følges over længere tid, evt. flere år. Formularer Der er seks (otte) formularer, som findes i papirversion (se Appendiks A) og lignende udgave som skærmbilleder. Den enkelte afdeling afgør, om klinikerne indtaster direkte i databasen eller udfylder papirformularerne, som indtastes af sekretærerne. Opret patient Patientidentifikation og bopælskommune Henvisning T 0 : dato for henvisning modtaget, henviser, henvisningsdiagnose mm. Forvisitation T f : evt. forsamtale eller start på konsulentforløb Start undersøgelse T 1 : første patientkontakt i et forløb Revurdering T 2 : afslutning af klinisk forløb eller 6 (5-7) måneder efter T 1 Afslutning Administrativ lukning af forløbet i BupBase. 9

10 Afslutning er en forudsætning for, at et nyt forløb kan oprettes for samme patient efter ny henvisning. I 2008 er der indført formularer for indtastning af specifikke data om ADHD. En særlig manual er udarbejdet for denne funktion. ADHD-RS 1 Under udredning af ADHD (før behandling sættes i gang) ADHD-RS 2 (x N) Evaluering af behandling (kan gentages) (med kliniske data) Desuden skal det fra 2008 registreres, om der kun er foregået undersøgelse (i så fald registreres den multiaksiale diagnose, men HoNOSCA og GAPD registrering undlades ved T 2 ) eller undersøgelse og behandling (medfører fuld registrering ved T 2 ). Øvrige definitioner Henvisningsdato (T 0 ): Den dato henvisningen modtages i afdelingen. De fleste steder dateres henvisningen af modtagende sekretær, når posten åbnes. Akutte patienter som selv henvender sig, fx i skadestue, registreres på henvendelsesdato. I dette tilfælde kan T 0 blive samme dato som T 1 Henvisningsdiagnose: Tentativ diagnose modtagende afdelings bedste faglige skøn efter de forhåndenværende oplysninger. Ikke blot henvisers evt. diagnose. Koder som F989, Z004 eller Z032 bør undgås, brug hellere mindre uspecifikke diagnoser som F29:.. psykose, uspecificeret, eller F90.9 opmærksomhedsforstyrrelse, uspecificeret. Forvisitation: En (ikke-obligatorisk) indskudt ydelse fx netværksmøde eller enkeltstående samtale med pt. og/eller familien m.h.p. at vurdere, om sagen kan afsluttes som konsulentforløb eller viderevisiteres til egentlig us. og behandling, almindeligvis efter nogen (yderligere) ventetid. Forvisitation, der ikke fører til egentlig undersøgelse og behandling registreres som konsulentforløb og afsluttes herefter (BupBase afslutningsformular udfyldes). Konsulentforløb: Ved afkrydsning af konsulentforløb forventes ikke en T 1 (og T 2 ) registrering. Konsulentforløb tæller ikke i ventetids-indikatoren og afsluttes som et konsulentforløb. Se i øvrigt definitionen ovenfor under note c. Start undersøgelse (T 1 ): Tidspunkt for første kontakt med patienten i et planlagt, sammenhængende undersøgelses- eller behandlingsforløb. Her rates patienten med HoNOSCA og GAPD, som beskriver patientens funktion før T1, samtidig med at indsamling af informationer til scoringen kan foretages efter T1, som led i undersøgelsen. Der registreres tillige én eller flere Arbejdsdiagnoser. Etnicitet: Patientens forældres fødeland. Husstand: Personer på patientens folkeregisteradresse uanset forældremyndighedsstatus. Socio-økonomisk status for fungerende mor og far på folkeregisteradressen. Revurdering (T 2 ): Her registreres ved klinisk afslutning eller 5-7 måneder efter start dels den multiaksiale diagnose for hele forløbet, hvis behandling har indgået i forløbet tillige patientens status de sidste uger før revurderingen målt med HoNOSCA og GAPD. Denne registrering danner grundlag for beregning af resultatindikatorerne. Multiaksial diagnostik: Her følges WHO s retningslinier for diagnostik i børne- og ungdomspsykiatri (World Health Organization (WHO), 1996) på fire akser: 1) psykiatrisk syndrom, 2) udviklingsforstyrrelse, 3) begavelsesniveau (IQ) og 4) somatiske diagnoser. Diagnoserne er en beskrivelse af de tilstande, som blev afdækket ved undersøgelsen og var udgangspunktet for behandlingen i det konkrete forløb. Registrering på alle akser er obligatorisk 10

11 og ved fravær af diagnose eller normale forhold på én eller flere akser udfyldes med henholdsvis Z032, F8x, F7x og Ax. Afslutning: Et alment BupBase-forløb lukkes almindeligvis efter revurdering (T 2 ). Hvis patienten fortsætter i behandling kan man dog vælge at holde BupBase-forløbet åbent med registrering af fortløbende revurderinger (T2+). Alle BupBase-forløb skal afsluttes senest ved det kliniske forløbs afslutning. HoNOSCA: Health of the Nation Outcome Scale for Children and Adolescents (Bilenberg, 2003; Gowers et al., 1999) er en børn og unge version af Health of the Nation Outcome Scale, som stammer fra Storbritannien. Hvert af de 13 items dækker et problemområde, og problemtyngden scores på en skala fra 0-4. Overlap mellem områderne er begrænset, og hvert item udgør et specifikt bidrag. Indholdet er symptom- og problembaseret, ikke diagnose-baseret. Den totale score fra 0-52 repræsenterer tyngden af symptomer og belastning som helhed. Ratingen er en status over patientens tilstand de seneste to uger op til henholdsvis T 1 og T 2. Problemtyngden beregnes ud fra en algoritme som værende svag, middel eller svær og udgør den ene af to resultatindikatorer i BupBasen. GAPD: Global Assessment of Psychosocial Disability (WHO, ICD-10, akse 6) (World Health Organization (WHO), 1996) er en skala fra 0-8, hvorpå patientens samlede funktionsniveau scores. 0 er ideel god funktion på alle områder og 8 repræsenterer en tilstand, hvor patienten ikke kan varetage selv de mest basale funktioner i relation til sin alder. Ændringen i GAPD score er den anden resultatindikator i BupBasen. Patienten rates på samme tidspunkter som for HoNOSCA s vedkommende, men for en længere forudgående periode (tre måneder ved start- og en måned ved slut-rating). Undersøgelse og behandling: Fra og med 2008 afkrydses på revurderingsformularen, om der er foregået: Undersøgelse alene Udover undersøgelse har interventionen i forløbet (T1 -> T2) kun bestået i orientering om undersøgelsesresultatet, mundtligt og evt. skriftligt. SKS ydelseskoder kan fx være førstegangsbesøg, psykologisk undersøgelse, netværksmøde og udfærdigelse af erklæring. Undersøgelse og behandling Interventionen har udover orientering om undersøgelsesresultatet omfattet rådgivning og evt. anden behandling. SKS ydelseskoder kan være fx individuel psykoterapi, familieterapi, samtale med behandlingssigte, psykofarmakologisk behandling og psykoedukation i gruppe. Deltagende afdelinger BupBasen startede i drift som internetbaseret fællesdatabase i oktober I 2004 blev alle landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger koblet på, Bispebjerg Hospital og Herning dog først sidst på året. Siden 2005 har også Skolepsykiatrisk Center i Københavns Kommune deltaget. I november/december 2007 blev Børne- ungdomspsykiatrisk ambulatorium på Bornholm tilknyttet for at deltage fuldt ud i registreringen fra En oversigt over afdelingerne ses i tabel 2. Patienternes bopæl vil overvejende være i afdelingens/centrets optageområde, for en mindre del i regionens øvrige område, og sjældent udenfor regionen. 11

12 Tabel 2. Afdelinger/centre som registrerer i BupBase og deres respektive baggrundspopulation Aldersgrænser Indbyggere i optageområdet (i optagealder) Region Center/Afdeling Afrundet ultimo 2007 Region Hovedstaden: Københavns kommune* Skolepsykiatrisk Center 6 18 år Bispebjerg 0 17 år Glostrup 0 17 år Hillerød 0 19 år Region Sjælland: Roskilde 0 18 år Holbæk 0 19 år Næstved 0 17 år Region Syddanmark: Odense 0 17 år Kolding 0 18 år Augustenborg 0 21 år Esbjerg 0 21 år Region Midtjylland: Risskov Herning Viborg 0 20 år år år Region Nordjylland Ålborg 0 17 år * Skolepsykiatrisk Center har Københavns Kommunes skoleelever som baggrundspopulation. Kilde: Danmarks statistik. Statistikbanken 12

13 Aktivitet i BupBasen Samlet antal forløb i BupBasen d I alt forløb er oprettet i databasen siden start i oktober Hvert forløb er knyttet til dels en person, dels en henvisning, den samme person kan således have flere forløb. Antallet af nyoprettede forløb i perioden er I kalenderåret er patienter startet undersøgelse/behandling (T 1 ) og har fået foretaget en revurdering (T 2 ). Startede og revurderede patientforløb kan være henvist de foregående år. Tabel 3. Forløb registreret i BupBase i 2007 Henvisninger 2007 Startede forløb i 2007 Revurderede forløb (T2) i 2007 Region Center/afdeling Antal henvisninger Indbyggere i aldersområdet, afrundet * Henvisninger i afrundet rater % Antal forløb Startede i pct. af indbyggere Hovedstaden Skolepsykiatrisk Center * 133 * 134 Bispebjerg , ,6 556 Glostrup , ,3 358 Hillerød , ,6 589 Roskilde , ,4 206 Sjælland Holbæk , ,4 115 Næstved , ,3 109 Odense , ,3 261 Syddanmark Augustenborg , ,0 560 Esbjerg , ,5 687 Kolding , ,7 358 Herning , ,5 243 Midtjylland Risskov , ,3 346 Viborg , ,3 241 Nordjylland Aalborg , ,2 238 Hele landet , , * en usikkerhed på grund af kommunesammenlægningerne. * Skolepsykiatrisk Center og Bispebjerg har begge Københavns kommune som optageområde Kommentar: forskel i antal henviste/startede forløb. 13

14 Dækningsgrad Dækningsgrad er opgjort som antal nyoprettede forløb i BupBasen i forhold til det samlede antal forløb registreret i afdelingernes patientadministrative systemer (PAS) (tabel 4). Tabel 4. Dækningsgrad 2007 Region Center/ afdeling Registerering af henvisninger i BupBasen Henvisninger jf. PAS-systemer Dækningsgrad Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Skolepsykiatrisk Center Bispebjerg Glostrup Hillerød Roskilde Holbæk Næstved Odense Augustenborg Esbjerg Kolding Herning Risskov Viborg Aalborg Antal Antal Pct % % % % % % % % % % % % % % % Hele landet % De væsentligste forklaringer på uoverensstemmelse mellem forløb i BupBase og de forskellige patientadministrative systemer (PAS) er: 1. Forløbsbegreberne kan være forskellige. Nogle steder oprettes der nye kontakter/forløb i PAS ved statusskift (fx fra en almen afdeling til et Spiseforstyrrelsescenter). BupBases almene forløb de hyppigste - registreres som forklaret på s. 7 principielt som samlede forløb. 2. Nogle steder registreres skadestuebesøg i PAS, disse indgår ikke i BupBase. 3. Kompleksiteten i forløbsregistreringen har medført nogle delforløb, som har været svære at koble sammen. Ved en dataoprensning i begyndelsen af 2007 kan der være tabt nogle reelle forløb, som man ikke har kunnet identificere som sådanne. Der er fra og med 2007 lavet valideringsfunktioner ved indtastning, så forløbene bliver mere entydige. En endelig løsning kræver en ny type forløbsregistrering, som er under planlægning. 14

15 4. Dækningsgrader over 100% som i Augustenborg med flere registrerede BupBase-forløb end PAS-forløb forklares med at patienter oprettes igen i BupBase ved intern overgang fra børnedel til ungedel og at man har nedbragt ventetiden med en forskydning af registrering i BupBase trods administrativ oprettelse i Der ville formentlig være bedre overensstemmelse mellem BupBase og PAS, hvis der tælles antal personer frem for forløb. Disse uoverensstemmelser er blevet analyseret i 2007 i samarbejde med Kompetencecentret. I andet halvår af 2007 gennemførtes et projekt om overensstemmelser mellem patientadministrative data og BupBase data på en udvalgt afdeling. Analyse af uoverensstemmelser vedrørende dækningsgraden. I en del administrative systemer tæller en patient flere gange, ved for eksempel statusskift, og derfor er dette tal (nævneren) højere i forhold til BupBase tal (tælleren), hvor hvert undersøgelses eller behandlingsforløb kun registreres en gang uanset statusskift mellem ambulante teams eller mellem ambulatorium og sengeafsnit. Endvidere er det oplyst fra et par afdelinger, at man ikke har registreret afviste patienter i BupBase og at der er en del patienter, som ikke er nået at blive indberettet i BupBase på grund af ressourcemangel/travlhed i afdelingerne. Nogle afdelinger vælger først at registrere henvisningen, når patienten starter undersøgelse/behandling og ikke når henvisningen tilgår i afdelingen, hvorfor der her kan være et efterslæb, da der stadig kan være lang ventetid på undersøgelse/behandling. Afdelingerne har i forbindelse med oplysningerne til BupBase om dækningsgraden gjort et stort stykke arbejde for at redegøre for differencen mellem tallene i de patientadministrative systemer og BupBase. Odense-projektet er et forsøg på at belyse fejlkilderne. Projektet er udarbejdet over 2 perioder, hvor henvisninger til Det Børne og Ungdomspsykiatriske Hus er gennemgået systematisk. 1. periode udtræk i administrative system (F-PAS) i perioden den : Nyhenviste ptt.pas-registrering: 292 Tilsyn: 31 (skal ikke BupBase registreres) Ikke registreret i BupBase: 17 ptt., som fordeler sig således: 1 pt. mangler registrering (er efterfølgende registreret) 1 pt. med manglende henvisning (en patient fra før 2004, som stadig er i afdelingen, men som har skiftet status fra indl.-amb-osv). 15 patienter genoprettet i F-PAS pga aktindsigt, netværksmøder, tlf. meddelelser og anden kontakt, hvor patienten ikke er indkaldt, men hvor der i det administrative system oprettes en henvisning. Det bliver 15+31/292= 16% som med god/korrekt begrundelse ikke er registreret i BupBase 2. periode den , hvor alle henvisninger, med hjælp af sekretærer i afdelingen er kopieret til BupBase sekretariatet. Henviste ptt.: 82 I alt 7 ptt. noteret i det administrative system (F-PAS) men ikke i BupBase (henvendelser om aktindsigt, notat vedr. henvendelse fra familie og egen læge, statusskift), alle forløb, som helt korrekt ikke er registreret i BupBase. Det bliver 7/82 = 8,5% som med god begrundelse ikke er registreret i BupBase. Sammenfattende synes projektet at belyse godt halvdelen af den underregistrering den i 2007 var i Odense afdelingen (dækningsgrad på 76%). BupBase sekretariatet vil fremover kvartalsvis fremlægge dækningsgraden for centrene så fokus på eventuel underregistrering øges. 15

16 I forbindelse med dette projekt er BupBasens sekretariat blevet opmærksom på, at der i visse PASsystemer sker oprettelse af nye henvisninger til den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i situationer, hvor der alene er tale om henvendelser til afdelingen med henblik på f.eks.: - aktindsigt - telefonmeddelelse - netværksmøde. Der er således reelt ikke i disse situationer tale om en ny henvisning med henblik på undersøgelse og/eller behandling. Henvisningstallet på afdelingerne med disse PAS-systemer er derfor højere end det reelle henvisningstal. 16

17 Henvisningsmønster Demografiske forhold I 2007 er der oprettet henviste forløb i BupBasen. Alders- og kønsfordelingen fremgår af tabel 5 og fordelingen på henviser af tabel 6. Der er ingen forskel i mønstret hvad angår køn- og aldersfordeling sammenlignet med Også fordelingen på henvisere (tabel 6) er på landsplan helt identisk med tidligere år. Over halvdelen af henvisningerne kommer fra alment praktiserende læger, derefter følger Pædagogisk Psykologisk rådgivning (PPR) og andre sygehusafdelinger, med ca. halvdelen fra somatiske og halvdelen fra psykiatriske afdelinger inkl. psykiatrisk skadestue. Kun 4 % kommer direkte fra en socialforvaltning, selvom alle afdelinger formentlig er åbne for at modtage henvisninger derfra. Tabel 5 Alder og køn for henviste patientforløb Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Alder og køn for henviste patientforløb 2007 Center/ afdeling Mand Alder Køn I alt Mand, pct. Kvinde Kvinde, pct. Skolepsykiatrisk Center , ,1 173 Bispebjerg , ,6 942 Glostrup , , Hillerød , ,5 939 Roskilde , ,0 497 Holbæk , ,6 716 Næstved , ,0 489 Odense , ,5 845 Augustenborg , ,5 884 Esbjerg , ,4 777 Kolding , ,2 662 Herning , ,0 444 Risskov , , Viborg , ,0 433 Nordjylland Aalborg , ,7 734 Hele landet , , Pct. 14,0 40,3 35,5 10,3 0,0 17

18 Tabel 6. Henvisende instans 2007 Region Center/ afdelilng Egen læge PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Praktiserende speciallæge Sygehusafdeling Socialforvaltningen Psykiatrisk afdeling/ skadestue Andre og uoplyste/ Retsvæsen Total Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Skolepsykiatrisk Center Bispebjerg Glostrup Hillerød Roskilde Holbæk Næstved Odense Augustenborg Esbjerg Kolding Herning Risskov Viborg Region Nordjylland Aalborg Hele landet Pct. 53,8 17,0 10,2 2,2 3,3 9,3 4,3 100,0

19 Tabel 7. Henvisningsdiagnose blandt nyhenviste 2007, jf. WHO, ICD-10 (5) Region Center/ Ingen Psykose Affektiv Andre Angst Reakt Spiseforstyr. forstyr. forstyr. forstyr. forstyr. Person. Adfærd. Emot. Tilknytn. ASD ADHD diag/ afdeling /uspec. forstyr. /OCD forstyr. uoplyst Total Skolepsykiatrisk Center 8 5% 0 0% 3 2% 5 3% 2 1% 0 0% 1 0% 34 20% 93 54% 0 0% 7 4% 0 0% 20 12% % Bispebjerg 23% 6% 6% 4% 17% 6% 1% 10% 13% 1% 1% 0% 12% 100% Hovedstaden Glostrup 11% 4% 8% 7% 7% 4% 2% 20% 14% 3% 1% 1% 16% 100% Hillerød 21 2% 37 4% % 69 7% 75 8% 62 7% 7 1% % % 48 5% 11 1% 18 2% 70 6% % Roskilde 45 9% 17 3% 39 8% 34 7% 53 11% 24 5% 15 3% 73 15% % 19 4% 0 0% 9 2% 36 7% % Sjælland Holbæk 27% 3% 11% 5% 3% 6% 3% 8% 16% 3% 1% 0% 13% 100% Næstved 7 1% 32 7% 73 15% 39 8% 21 4% 31 6% 10 2% 74 15% 89 18% 64 13% 3 0% 16 3% 30 6% % Odense % 22 3% % 71 8% 72 9% 44 5% 21 2% 73 9% % 53 6% 10 1% 6 1% 45 5% % Syddanmark Augustenborg 35% 0% 12% 5% 4% 4% 1% 8% 23% 1% 0% 1% 5% 100% Esbjerg 12% 5% 24% 9% 12% 5% 1% 3% 7% 5% 2% 1% 13% 100% Kolding 96 15% 21 3% 68 10% 39 6% 10 2% 30 5% 9 1% % % 3 0% 0 0% 7 1% 87 13% % Herning 74 17% 10 2% 61 14% 19 4% 43 10% 32 7% 6 1% 48 11% 82 18% 9 2% 9 2% 8 2% 43 10% % Midtjylland Risskov 37% 3% 6% 4% 3% 13% 1% 7% 10% 2% 2% 0% 11% 100% Viborg 58 13% 15 3% 70 16% 37 9% 42 10% 12 3% 1 0% 41 9% % 7 2% 6 1% 3 1% 30 7% % Nordjylland Aalborg 21% 2% 8% 5% 2% 6% 0% 14% 19% 2% 1% 0% 19% 100% Hele landet Pct. 19,1 3,6 11,0 6,0 6,9 6,2 1,4 11,5 18,3 3,3 1,1 1,0 10,7 100% ASD = Autisme spektrum forstyrrelse. Person.forstyr. = Personlighedsforstyrrelse. Emot.forstyr. = Emotionelle forstyrrelser i barndommen Tilknytn.forstyr. = Tilknytningsforstyrrelser. Den hyppigste henvisningsdiagnose er fremhævet med fed skrift 19

20 Henvisningsdiagnoserne fordeler sig som vist i tabel 7. I alt 19,1 % er registreret med ingen (Z03.2) eller uspecificeret (DF98.9, DF99) diagnose og 10,7 % er uoplyste eller registreret med andre diagnoser end de øvrige. Det er lidt flere end sidste år, hvor de 2 grupper tilsammen udgjorde 26 %. Antallet af henvisninger, der registreres med ingen diagnose (Z032) er fortsat for stort. Det er vanskeligt at få overblik over henvisningsmønster, hvis helt uspecifikke koder anvendes. BupBase anbefaler at man anvender den diagnosekode, som er mest sandsynlig ud fra henvisningen. Hyperkinetisk forstyrrelse eller ADHD er den hyppigste henvisningsdiagnose med 18,3 %, fulgt af Autisme Spektrum forstyrrelse og Affektiv forstyrrelser som udgør henholdsvis 11,5 og 11,0 %. Visitation og konsulentforløb 2007 Visitation og forvisitation foregår forskelligt i centre og teams i regionerne. Der er meget forskellig anvendelse af forvisitation i praksis og uensartethed i registreringen i BupBase. Således er de store variationer i tabel 8 og figur 2 udtryk for både forskellig klinisk praksis og registreringspraksis. Afvisning er når henvisninger afvises ved papir-visitation, altså uden ydelser i forhold til patient eller netværk. Hvis forvisitation anvendes som led i afklaringen af hvorvidt en henvist patient skal starte et undersøgelses og /eller behandlingsforløb og sagen derefter afsluttes er dette definitorisk et konsulentforløb (om end meget kort) og afkrydses med konsulentforløb på forvisitationsformularen og afsluttes i BupBase på afslutningsformularen. På den baggrund får eksempelvis centret i Odense en stor mængde konsulentforløb (24,5 %). Med hensyn til afvisninger topper centrene i Kolding, Herning, Risskov og Ålborg med omkring 30 %. Skolepsykiatrisk Center og centrene i Hillerød og Esbjerg adskiller sig fra de øvrige centre ved sammenlagt at afvise eller anvende konsulentforløb i under 10 % af alle deres henvisninger. I den situation, hvor ventetiderne nogle gange er utilfredsstillende lange og hvor det viser sig, at nogle patienter har ringe grad af psykisk sygelighed, når de når frem til undersøgelse (se senere under resultatindikatorer) må man overveje at bruge "filtre" som afvisning og konsulentbistand for at sikre, at det er de rigtige patienter der kommer til undersøgelse og behandling.

21 Tabel 8 Afviste/tilbagevistiterede forløb og konsulentforløb Afviste/tilbagevisiterede forløb og konsulentforløb 2007 Region Sygehus Antal henvisninger Afviste/tilbagevisiterede forløb Konsulentforløb eller afsluttet efter forvisitation Total % Antal forløb Pct. Antal forløb Pct. Skolepsykiatrisk Center ,4 1 0,6 7 Hovedstaden Bispebjerg ,2 20 2,1 25,3 Glostrup ,2 63 5,6 19,8 Hillerød ,5 6 0,6 7,1 Roskilde ,3 1 0,2 17,5 Sjælland Holbæk ,7 40 5,6 19,3 Næstved ,3 42 8,6 22,9 Odense , ,5 30,5 Augustenborg ,3 2 0,2 17,5 Syddanmark Esbjerg ,2 11 1,4 3,6 Kolding ,1 0 0,0 31,1 Herning ,2 18 4,1 34,3 Midtjylland Risskov ,0 7 0,5 29,5 Viborg ,6 0 0,0 13,6 Nordjylland Aalborg ,2 5 0,7 28,9 Hele landet , ,8 21,3 Figur 2. Afviste/tilbagevisiterede forløb og konsulentforløb Afviste/tilbagevisiterede forløb og konsulentforløb 2007 Pct. 35,0 30,0 Afviste/tilbagevisiterede forløb Konsulentforløb 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Skolepsykia-trisk Center Bispebjerg Glostrup Hillerød Roskilde Holbæk Næstved Odense Augustenborg Esbjerg Kolding Herning Risskov Viborg Aalborg 21

22 Undersøgt og eventuelt behandlede patienter Revurderede patienter i BupBase er et udtryk for hvilke patienter der har optaget undersøgelses- og ikke mindst behandlingskapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien i Gruppen belyses her i forhold til aktionsdiagnoser (den diagnose der har været i centrum for behandlingsforløbet) og køns- og alders fordelingen. I tabel 9 og figur 3 kan man se, at det ikke er de store forskydninger der er sket fra 2006 til Eneste betydende ændring er en øgning i aktionsdiagnosen ADHD fra 16,1 % i 2006 til 18,1 % i Vi bruger altså ca. 1/5 af vores ressourcer på denne diagnosegruppe. Det er væsentligt at netop ADHD fra 2008 har fået sin egen indikator i BupBase, med såvel forældre- som lærervurderet symptombelastning før og efter start af behandling. Køns- og aldersfordelingen på revurderede patienter viser et meget karakteristisk mønster med drengene som dominerende i de yngre aldersgrupper og pigerne i de ældre grupper (figur 4). I alt udgør drengene (56 %) og pigerne (44 %). De 14, og 17-årige udgør de fire største årgange. I aldersgruppen 0-3 undersøges og behandles, men tallene i figuren kan være udtryk for en underregistrering af revurderinger i gruppen, da HoNOSCA ikke skal anvendes før 4- års alderen og man derfor ikke får revurderet patienterne selvom multiaksial diagnose og GAPD registrering bør foretages. Tabel 9. Revurderede patientforløb (T2) 2006 og 2007, aktionsdiagnoser Aktionsdiagnose (T2) ptc pct. Ingen/uspec , ,6 Psykose 174 3, ,5 Affekt.forstyr , ,5 Angst/OCD 329 6, ,9 Reak.forstyr , ,6 Spiseforstyr , ,5 Person.forstyr ,7 93 1,9 ASD , ,8 ADHD , ,2 Adfærdsforstyr , ,8 Emot.forstyr , ,2 Tilknytn.forstyr , ,9 Andre diagnoser , ,5 Total ,

23 Figur 3. Revurderede patientforløb Revurderede patientforløb (T2) 2006 og 2007, aktionsdiagnoser Pct Ingen/uspec. Psykose Affektiv forstyrrelse Angst/OCD Reaktiv forstyrrelse Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser ASD ADHD Adfærdsforstyrrelser Emotionelle forstyrrelser Tilknytningsforstyrrelser Andre diagnoser Figur 4. Alder og køn for revurderede patientforløb Antal Hele landet: Alder og køn for revurderede patientforløb 2007 N = Dreng n = Pige n= Alde r 23

24 Kvalitetsindikatorer Indikator I: Ventetid Det er servicemålet, at undersøgelse skal starte indenfor to måneder efter modtagelse af henvisning. Indikator standard er at 75% startes inden 60 dage. Som det fremgår af tabel 10 og figur 5 var det i (54,6 %) af alle startede forløb (N=5.952), der havde en ventetid på under to måneder, med betydelig variation mellem afdelingerne. Samlet er der for 2007 tale om en dårligere målopfyldelse i forhold til 2006, hvor 58,6 % havde en ventetid under 60 dage. Skolepsykiatrisk center, Augustenborg, Esbjerg, Risskov og Ålborg har imidlertid forbedret deres indikatormål. Fra sommeren 2008 bliver der indført en 2 måneders undersøgelsesgaranti, som vil lægge et yderligere pres på centrene for at nedbringe ventetiden. Det bliver interessant at følge hvordan afdelingerne tager denne udfordring op og hvordan det afspejles i ventetid, visitationspraksis m.m. i næste årsrapport. På figur 6 kan man se ventetiden på landsplan fordelt på 30 dages intervaller. Der er mulighed for at de få forløb med meget lang ventetid er udtryk for fejl i registrering eller at henvisningerne har været passive (afventet andres indsats eller afklaring før undersøgelse kunne gå i gang). Tabel 10 Ventetid Indikator 1: Ventetid fra henvisning til start på undersøgelse < 2 måneder. Forløb med undersøgelse sammenlignet med Region Center/afdeling Startede patientforløb Opfylder indikator Andel i pct K.I. (95 pct.) Andel i pct Hovedstaden Skole-psykiatrisk Center ,3 (8,8-21,4) 8 Hovedstaden Bispebjerg ,8 (48,0-57,4) 60,5 Hovedstaden Glostrup ,1 (25,0-33,5) 35,2 Hovedstaden Hillerød (45,1-52,9) 52,2 Sjælland Roskilde ,3 (47,2-59,3) 58,9 Sjælland Holbæk ,4 (61,9-72,6) 79 Sjælland Næstved ,4 (60,5-75,5) 85,9 Syddanmark Odense ,7 (48,0-59,4) 67,4 Syddanmark Augustenborg ,8 (58,0-65,5) 58,9 Syddanmark Esbjerg ,1 (73,9-80,0) 71,2 Syddanmark Kolding ,7 (42,7-52,8) 60,2 Midtjylland Herning ,5 (30,4-40,8) 45,4 Midtjylland Risskov ,2 (48,7-57,8) 52,2 Midtjylland Viborg ,8 (53,7-65,8) 62,8 Nordjylland Aalborg ,2 (57,1-69,0) 53,3 Hele landet ,6 (53,3-55,9) 58,7 24

25 Figur 5. Ventetid fra henvisning til start på undersøgelse Pct Skole-psykiatrisk Center Indikator 1: Ventetid fra henvisning til start på undersøgelse < 2 måneder: Forløb med undersøgelse i 2006 og 2007 Bispebjerg Glostrup Hillerød Roskilde Holbæk Næstved Odense Augustenborg Esbjerg Kolding Herning Risskov Viborg Aalborg Andel i pct Andel i pct Standard Hele landet Figur 6. Ventetid opgjort i 30-dages intervaller * 5 forløb med ventetid over 1000 dage er ekskluderet (sandsynligvis fejlregistreringer) 25

26 Kommentar til ovenstående figur: Figur 6 viser, hvor mange dage patienterne/patientforløb venter fra henvisningsdato til behandlingsforløb. Årsagen til at antallet af patientforløb på 5929 ikke stemmer overens med indikatortabel I er, at der er frasorteret patientforløb med en ventetid på over 1095 dage, dvs. tre år. Resultatet af denne frasortering er fem patientforløb, som vi må betegne som outliers eller direkte fejl i databasen. 26

27 Indikator II + III: Datakomplethed Indikatorerne II og III er mål for datakompletheden ved registrering henholdsvis ved start af undersøgelse og ved revurdeling. Standarden er at alle patienter (100 %) der starter undersøgelse eller revurderes får foretaget HoNOSCA rating og GAPD rating af relevant behandler. Det ser generelt meget fint ud med næsten optimal opnåelse af indikatormålet for rating af patienterne ved undersøgelsesstart (tabel 11 og 12) over hele landet. Ved revurdering opfyldes procesindikatoren ikke helt så fint (tabel 13 og 14), om end der for alle centre, med en enkelt undtagelse (Esbjerg) opnås over 80 % datakomplethed. Indikatorerne udtrykker datakomplethed og har primært haft et opdragende sigte. Da den tilsyneladende har opfyldt sin funktion og ikke længere giver anledning til kommentarer indstilles indikatoren til at udgå fra næste år. Tabel 11. Indikator IIa Udført HoNOSCA-scoring ved initiale vurdering 2007 Region Center Patientforløb Opfylder indikator Andel i pct. K.I. (95 pct.) Hovedstaden Skolepsykiatrisk Center (97,3-100,0) Hovedstaden Bispebjerg ,9 (84,5-90,7) Hovedstaden Glostrup ,8 (90,1-95,0) Hovedstaden Hillerød ,8 (99,1-100,0) Sjælland Roskilde ,6 (98,0-100,0) Sjælland Holbæk ,4 (96,2-99,5) Sjælland Næstved ,4 (96,5-100,0) Syddanmark Odense (97,2-99,8) Syddanmark Augustenborg ,5 (98,7-99,9) Syddanmark Esbjerg ,3 (94,7-97,5) Syddanmark Kolding ,2 (97,8-99,8) Midtjylland Herning (98,9-100,0) Midtjylland Risskov ,5 (95,7-98,7) Midtjylland Viborg ,2 (97,3-99,9) Nordjylland Aalborg ,6 (90,0-96,2) Hele landet ,2 (96,8-97,6) 27

28 Tabel 12. Indikator IIb Udført GAPD-scoring ved initiale vurdering 2007 Region Center/afdeling Patientforløb Opfylder indikator Andel i pct. K.I. (95 pct.) Hovedstaden Skolepsykiatrisk Center (97,3-100,0) Hovedstaden Bispebjerg ,3 (87,2-92,9) Hovedstaden Glostrup (96,3-99,1) Hovedstaden Hillerød (99,4-100,0) Sjælland Roskilde (98,7-100,0) Sjælland Holbæk ,7 (95,4-99,1) Sjælland Næstved ,4 (96,5-100,0) Syddanmark Odense ,7 (98,2-100,0) Syddanmark Augustenborg ,5 (98,7-99,9) Syddanmark Esbjerg ,9 (95,5-98,0) Syddanmark Kolding ,5 (98,2-99,9) Midtjylland Herning (98,9-100,0) Midtjylland Risskov ,2 (97,9-99,8) Midtjylland Viborg ,2 (97,3-99,9) Nordjylland Aalborg ,6 (90,0-96,2) Hele landet ,1 (97,7-98,4) Tabel 13. Indikator IIIa Udført HoNOSCA-scoring ved revurderingen (T2) 2007 Region Center/afdeling Patient forløb Opfylder indikator Andel i pct. K.I. (95 pct.) Hovedstaden Skolepsykiatrisk Center ,8 (75,4-88,8) Hovedstaden Bispebjerg ,8 (77,2-84,0) Hovedstaden Glostrup ,7 (76,3-84,7) Hovedstaden Hillerød ,6 (93,6-97,1) Sjælland Roskilde ,1 (92,5-98,3) Sjælland Holbæk (79,4-92,5) Sjælland Næstved ,2 (78,3-92,1) Syddanmark Odense ,1 (80,1-89,2) Syddanmark Augustenborg ,6 (92,4-96,4) Syddanmark Esbjerg (66,4-73,4) Syddanmark Kolding ,7 (98,5-100,0) Midtjylland Herning ,9 (95,3-99,3) Midtjylland Risskov ,5 (89,2-95,0) Midtjylland Viborg ,9 (95,2-99,3) Nordjylland Aalborg ,2 (77,8-87,7) Hele landet ,7 (86,8-88,6) 28

29 Tabel 14. Indikator IIIb Udført GAPD-scoring ved revurderingen (T2) 2007 Region Center/afdeling Patient forløb Opfylder indikator Andel i pct. K.I. (95 pct.) Hovedstaden Skole-psykiatrisk Center ,8 (75,4-88,8) Hovedstaden Bispebjerg ,9 (79,5-86,0) Hovedstaden Glostrup ,4 (83,5-90,7) Hovedstaden Hillerød ,8 (93,8-97,2) Sjælland Roskilde ,6 (91,9-98,0) Sjælland Holbæk ,6 (82,5-94,5) Sjælland Næstved ,2 (79,4-92,8) Syddanmark Odense ,8 (81,0-89,8) Syddanmark Augustenborg ,3 (92,0-96,1) Syddanmark Esbjerg ,3 (66,7-73,7) Syddanmark Kolding ,4 (98,0-99,9) Midtjylland Herning ,4 (95,8-99,5) Midtjylland Risskov ,5 (89,2-95,0) Midtjylland Viborg ,9 (95,2-99,3) Nordjylland Aalborg ,2 (77,8-87,7) Hele landet ,5 (87,6-89,4) Indikator IV: Resultatindikatorer HoNOSCA (Health of the Nation Outcome Scale for Children and Adolescents) er BupBasens primære resultatindikator. Den scores af klinikeren på 13 items, hver dækkende et problemområde med en scoring på en skala fra 0 til 4. Overlap mellem områderne er begrænset, og hvert item udgør et specifikt bidrag. Den totale score fra 0-52 repræsenterer sværhedsgraden af symptomer og belastning som helhed. HoNOSCA dækker følgende symptomområder Blok a. Adfærdsproblemer 1. Aggressiv/antisocial 2. Hyperaktivitet, opmærksomhed 3. Selvskade 4. Misbrug Blok b. Funktionsevne 5. Boglige/sproglige færdigheder 6. Fysiske handicap 29

30 Blok c. Symptomer 7.Hallucinationer og vrangforestillinger 8. Ikke-organisk somatiske symptomer 9. Emotionelle symptomer o.lign. Blok d. Socialproblemer 10. Problemer med jævnaldrene 11. Selvhjulpenhed og selvstændighed 12. Familieliv og forhold 13. Mangelfuld skole fremmøde Ved analyse af behandlingsresultat ved revurdering af patienten (T2) opgøres HoNOSCA efter følgende algoritme: ved sammenligning med belastning ved start Gruppe 1: Svagt belastet eller over 50% reduktion i totalscore HoNOSCA total score T2 < T1 HoNOSCA total score T2 13 items i blok c skal alle scores 1 sum-score af blok a skal være 4 sum-score af blok d skal være 6 sum-score af blok b skal være 4 eller relativ reduktion i HoNOSCA total score (T1-T2)/T1 > 0,5 Gruppe 2: Middel belastet; ingen eller mindre reduktion i totalscore Opfylder ikke kriterierne for gruppe 1 HoNOSCA total score T2 T1 HoNOSCA total score T2 26 items i blok c skal alle scores 2 sum-score af blok a skal være 6 sum-score af blok d skal være 8 sum-score af blok b skal være 4 Gruppe 3: Svært belastet eller forværring af totalscore HoNOSCA total score T2 > T1 eller HoNOSCA total score T2 > 26 eller blot ét item i blok c scores > 2 eller sum-score af blok a > 6 eller sum-score af blok d > 8 eller sum-score af blok b > 4 (Hvor der ikke står eller mellem kriterierne er der underforstået og.) * udarbejdet af N. Bilenberg efter drøftelse i international HoNOSCA gruppe (4) Indikatoren gøres op stratificeret på aktionsdiagnoser og afdelingsspecifikt. Da det statistiske sammenligningsgrundlag nemt bliver for tyndt, er afbildning af HoNOSCA resultater, hvor der har været færre end 10 patienter med en bestemt diagnose på et center undladt. Nederst på alle figurer ses landsgennemsnittet, der foreløbig fungerer som relativ standard for indikatoren. Afdelingerne kan sammenligne sig med mange forbehold, da der ikke i analyserne er taget højde for komorbiditet, forskelle i social belastning, alders og køns variationer m.m. Vigtigst af alt ved tolkning af figurerne er dog det forhold at det endnu ikke er muligt at udskille de forløb hvor behandling har fundet sted. Det der ønskes målt er naturligvis om en behandlingsindsats gør en forskel for patienterne. I dette års opgørelser er der som tidligere år mange revurderinger, hvor ydelserne mellem start og revurdering udelukkende har haft undersøgelsesformål. 30

31 Tabel 15. Indikator IV; Oversigt over ændringer i HoNOSCA score fordelt på aktionsdiagnoser HoNOSCA-score ved start og ændring fra start til revurdering (T2) på revurderede forløb 2007 fordelt på aktionsdiagnoser Aktionsdiagnose Datagrundlag (N) Gennemsnit s-score T1 T2 Median Min. Ma x (T1 ) Forskel HoNOSC A på gennems nit Relative forskel HoNOSC A (pct.) HoNOSCA belastning %-fordeling Svag Gr.1 Middel Gr.2 Psykose ,2 15, ,5 18, Affekt.forstyr ,8 9, ,0 34, Angst/OCD ,4 8, ,9 25, Reak.forstyr ,3 9, ,4 25, Spiseforstyr ,3 10, ,5 24, Person.forstyr ,3 13, ,5 15, ASD ,9 11, ,0 7, ADHD ,8 10, ,3 17, Adfærdsforstyr ,9 13, ,3 9, Emot.forstyr ,4 8, ,1 27, Tilknytn.forstyr ,4 13, ,0 7, Ingen/uspec ,3 9, ,0 18, Andre diagnoser ,9 11, ,0 14, Alle forløb 3.756* 13,4 10, ,5 18, Svær Gr.3 * T1 T2 7 dage, alder 4-20 år. N = Som helhed er de psykotiske patienter i udgangspunkt de mest belastede, mens gruppen af emotionelt forstyrrede (incl. angst OCD) de mindst belastede. Der hvor undersøgelse/behandling indsatsen gør mest reletiv forskel er i forhold til gruppen af affektive patienter (reduktion på 34%). Mindst relativ forskel forekommer i grupperne tilknytningsforstyrrelse (7,2% redukt) og gennemgribende udviklingsforstyrrelse (7,9%). I begge tilfælde får diagnosen primært betydning for patienterne ved at åbne for behandling i kommunalt regi. Det er vigtigt at have fokus på belastningen ved start på undersøgelse/behandling i forhold til om forholdsvis for mange ressourcer anvendes på patienter med relativt lav belastning. I alle diagnosegrupper er der patientforløb som scores meget lavt på HoNOSCA ved start. I fremtidige rapporter vil også belastningen ved T1 blive kategoriseret efter belastningsalgoritmen, så afdelingerne eventuelt kan anvende denne parameter til at styre indtag og allokering af ressourcer. Af de diagnostisk specificerede patienter er det de med aktionsdiagnoserne affektiv forstyrrelse og ADHD hvoraf flest placerer sig i den svagt belastede gruppe. Patienter med psykoser, personlighedsforstyrrelser og tilknytningsforstyrrelser har dårligst outcome. 31

32 Figur 8 skal læses således; på landsplan placerer 16 % af patienterne med en psykosediagnose sig ved revurdering i gruppen svagt belastet og ca. 20 % i gruppen middel belastet. De enkelte centre kan sammenligne sig med dette landsgennemsnit. Der er i figurerne 8 til 18 afdelinger/ centre hvor outcome er væsentligt forskellige. Her kan udveksling af behandlingsplaner og principper mellem afdelingerne/centrene eventuelt bidrage til optimering af kvaliteten. De væsentligste usikkerheder ved de afdelingsrelaterede data er følgende: Der kan ikke tages højde for, om den enkelte patient har modtaget behandling eller blot undersøgelse. Forløbene varierer fra 7 dage til ca. 6 måneder. Der er ikke taget hensyn til alders- og kønsfordeling i afdelingernes patientgrupper. Der er ikke taget hensyn til forskelle i comorbiditetsmønster. Der er ikke taget hensyn til forskelle i udgangsniveau ved T1 ( baseline ). Andre væsentlige prognostiske faktorer kan være socioøkonomisk status og etnicitet. Sådanne forhold skal vægtes gennem stratificering og multivariat analyse. BupBase opfordre afdelinger og enkeltpersoner til at rekvirerer data mhp specifikke analyser til yderligere belysning af forskelle og ligheder. 32

33 Figur 7. Indikator IV; HoNOSCA-outcome i grupperne svagt, middel og svært belastet fordelt på aktionsdiagnoser (samlede landstal), N=3.756 HoNOSCA-score ved start og ændring fra start til revurdering (T2) på revurderede forløb 2007 fordelt på aktionsdiagnoser Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) Psykose Affektiv forstyrrelse Angst/OCD Reaktiv forstyrrelse Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Gennemgribende udviklingsforstyrrelser ASD ADHD Adfærdsforstyrrelser Emotionelle forstyrrelser i barndommen Tilknytningsforstyrrelser Ingen/uspec. Andre diagnoser Alle forløb 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 8. Indikator IV. Psykose Forløb med Psykose, revurderede 2007, n = 153 Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) Bispebjerg (39) Glostrup (22) Hillerød (16) Roskilde (4) Næstved (3) Odense (10) Augustenborg (4) Esbjerg (23) Kolding (6) Herning (1) Risskov (14) Viborg (6) Aalborg (5) Hele landet (153) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb 33

34 Figur 9. Indikator IV. Affektiv forstyrrelse Forløb med Affektiv forstyrrelse, revurderede 2007, n = 255 Bispebjerg (18) Glostrup (12) Hillerød (21) Roskilde (6) Holbæk (4) Næstved (12) Odense (19) Augustenborg (15) Esbjerg (48) Kolding (21) Herning (16) Risskov (14) Viborg (28) Aalborg (21) Hele landet (255) Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb Figur 10. Indikator IV. Angst/OCD Forløb med Angst/OCD, revurderede 2007, n = 253 Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) Skolepsykiatrisk Center (2) Bispebjerg (20) Glostrup (14) Hillerød (30) Roskilde (16) Holbæk (7) Næstved (7) Odense (16) Augustenborg (32) Esbjerg (31) Kolding (30) Herning (10) Risskov (14) Viborg (14) Aalborg (10) Hele landet (253) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb 34

35 Figur 11. Indikator IV. Reaktiv forstyrrelse Skolepsykiatrisk Center (1) Bispebjerg (35) Glostrup (7) Hillerød (48) Roskilde (34) Holbæk (4) Næstved (14) Odense (31) Augustenborg (82) Esbjerg (75) Kolding (26) Herning (5) Risskov (23) Viborg (19) Aalborg (18) Hele landet (422) Forløb med Reaktiv forstyrrelse, revurderede 2007, n = 422 Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb Figur 12. Indikator IV. Spiseforstyrrelser Bispebjerg (27) Glostrup (18) Hillerød (39) Roskilde (11) Holbæk (7) Næstved (2) Odense (28) Augustenborg (25) Esbjerg (16) Kolding (28) Herning (15) Risskov (25) Viborg (15) Aalborg (16) Hele landet (272) Forløb med Spiseforstyrrelser, revurderede 2007, n = 272 Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb 35

36 Figur 13. Indikator IV. Personlighedsforstyrrelser Forløb med Personlighedsforstyrrelser, revurderede 2007, n = 73 Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) Bispebjerg (4) Glostrup (11) Hillerød (3) Roskilde (12) Holbæk (3) Næstved (7) Odense (8) Augustenborg (6) Esbjerg (4) Kolding (8) Risskov (5) Viborg (1) Aalborg (1) Hele landet (73) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb Figur 14. Indikator IV. Gennemgribende udviklingsforstyrrelser ASD Forløb med Gennemgribende udviklingsforstyrrelser ASD, revurderede 2007, n = 531 Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) Skolepsykiatrisk Center (18) Bispebjerg (104) Glostrup (77) Hillerød (45) Roskilde (23) Holbæk (12) Næstved (5) Odense (14) Augustenborg (35) Esbjerg (7) Kolding (55) Herning (38) Risskov (36) Viborg (20) Aalborg (42) Hele landet (531) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb 36

37 Figur 15. Indikator IV. ADHD Forløb med ADHD, revurderede 2007, n = 800 Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) Skolepsykiatrisk Center (75) Bispebjerg (93) Glostrup (37) Hillerød (159) Roskilde (20) Holbæk (28) Næstved (15) Odense (21) Augustenborg (113) Esbjerg (10) Kolding (69) Herning (41) Risskov (40) Viborg (48) Aalborg (31) Hele landet (800) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb For ADHD kommer der fra 2008 en sygdomsspecifik indikator (ADHD-RS), men patienterne skal fortsat have foretaget HoNOSCA rating. Det er nu så stort et patientgrundlag i databasen, at man kan spille ud med en standard for HoNOSCA outcome. Standarden foreslås således: 50 % placerer sig i svagt belastet og 25 % i middel belastet gruppe. Figur 16. Indikator IV. Adfærdsforstyrrelser Skolepsykiatrisk Center (4) Bispebjerg (4) Glostrup (9) Hillerød (13) Roskilde (5) Holbæk (7) Næstved (11) Odense (12) Augustenborg (5) Esbjerg (34) Kolding (9) Herning (4) Risskov (10) Viborg (5) Aalborg (8) Hele landet (140) Forløb med Adfærdsforstyrrelser, revurderede 2007, n = 140 Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb 37

38 Figur 17. Indikator IV. Emotionelle forstyrrelser Forløb med Emotionelle forstyrrelser i barndommen, revurderede 2007, n = 83 Skolepsykiatrisk Center (2) Bispebjerg (5) Glostrup (13) Hillerød (5) Roskilde (2) Holbæk (3) Odense (8) Augustenborg (6) Esbjerg (8) Kolding (4) Herning (6) Risskov (13) Viborg (4) Aalborg (4) Hele landet (83) Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb Figur 18. Tilknytningsforstyrrelser Forløb med Tilknytningsforstyrrelser, revurderede 2007, n = 113 Svagt belastet (Gr. 1) Middel belastet (Gr. 2) Svært belastet (Gr. 3) Bispebjerg (2) Glostrup (5) Hillerød (21) Roskilde (13) Holbæk (5) Næstved (5) Odense (10) Augustenborg (13) Esbjerg (20) Kolding (7) Herning (3) Risskov (4) Viborg (2) Aalborg (3) Hele landet (113) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal forløb 38

39 Mål for forandring: GAPD GAPD (Global Assessment of Psychosocial Disability) skalaen er det andet mål, der anvendes til beskrivelse af ændring fra start til revurdering (T2). Skalaen er fra WHO s side defineret med ord som: En helhedsvurdering af den psykosociale funktionsevne, nærmere uddybet som psykologisk, social og beskæftigelsesmæssig funktion. Ved start af undersøgelse skal man score svarende til det laveste funktionsniveau de seneste 3 måneder. Det skal bemærkes, at GAPD (til forskel fra HoNOSCA) kan anvendes for alle aldersgrupper, også spædbørn og yngre voksne. Skalaen defineres således: 0 Særdeles god/god social funktion Særdeles god/god funktion på alle sociale områder. Gode relationer til familie, kammerater og andre voksne udenfor familien; indgår ubesværet i nye sociale sammenhænge; og gode fritidsaktiviteter og interesser. 1 Moderat social funktion Moderat generel funktion, men med forbigående eller mindre vanskeligheder inden for et eller to områder (funktionen kan være bedre på et eller to andre områder). 2 Let nedsat social funktionsevne Tilfredsstillende funktion på de fleste områder, men lette vanskeligheder på mindst et eller to områder (som f.eks. problemer med kammerater, nedsat social aktivitet, nedsat interesse, problemer i relation til familien, nedsat socialt engagement eller vanskeligheder i forhold til voksne udenfor familien). 3 Moderat nedsat social funktionsevne Moderat nedsat social funktionsevne på mindst et eller to områder. 4 Alvorlig nedsat social funktionsevne Alvorlig nedsat social funktionsevne på mindst et eller to områder (som f.eks. mangel på kammerater, ude af stand til at overskue nye sociale situationer, eller ude af stand til at gå i skole). 5 Alvorlig og gennemgribende nedsat social funktionsevne Alvorlig nedsat funktionsevne på de fleste områder. 6 Ude af stand til at fungere på de fleste områder Behøver vedvarende omsorg og støtte fra andre mennesker for at kunne fungere i hverdagen; ude af stand til at klare sig selv. 7 Betydelig og gennemgribende nedsat funktionsevne Ofte ude af stand til at opretholde minimal personlig hygiejne eller har ofte brug for støtte til at undgå, at der opstår fare for barnet selv eller andre, eller har betydelig nedsat evne til at kommunikere. 8 Dybtgående og gennemgribende nedsat social funktionsevne Vedvarende ude af stand til at opretholde personlig hygiejne eller vedvarende risiko for at kunne skade sig selv eller andre, eller total mangel på kommunikationsevne. 39

40 Ved opgørelse af sidste årsrapport viste det sig, at afdelingerne overvejende anvendte den midterste og nederste del af skalaen ved start af forløbene. Fordelingen i start-scores for de forløb, som blev revurderet i 2007, fremgår af figur 19. I alt 34,8 % scores 0, 1 eller 2, svarende til meget lav belastning. Figur 19 40

41 Den lave belastningsgrad bør give anledning til overvejelser jvnf. omtalen af prioritering af henvisninger når undersøgelses/behandlingsgaranti indføres i Børn og unge henvist til undersøgelse med så lav belastningsgrad kan måske afvises/omvisiteres til andre instanser, og ressourcerne i den hospitalsbaserede børne- og ungdomspsykiatri rettes mod de mere belastede patienter. I tabel 16 vises foruden GAPD gennemsnitsscore ved start også gennemsnitsscore ved revurdering (T2). Det ser ud til at diagnosegrupperne ASD (gennemgribende udviklingsforstyrrelser) og tilknytningsforstyrrelse (de tidligt følelsesmæssigt skadede børn) ikke som grupper opnår nogen forandring, hvilket umiddelbart passer med forståelsen af disse tilstande som værende kroniske og ikke særligt sensitive for behandling. Det er i den forbindelse vigtigt at gøre gældende, at en diagnostisk afklaring og efterfølgende visitation til hjælpe- og støtte foranstaltninger i hjem, skole og fritid på længere sigt er afgørende for prognosen ved disse tilstande. Tabel 16 GAPD ved start ved og revurdering (T2) i revurderede forløb 2007 Aktionsdiagnose Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Forskel GAPD på gennemsnit Psykose 155 3, ,4 0,23 Affekt.forstyr , ,0 0,73 Angst/OCD 255 2, ,0 0,55 Reak.forstyr , ,0 0,55 Spiseforstyr , ,2 0,61 Person.forstyr. 76 3, ,8 0,25 ASD 532 3, ,1-0,12 ADHD 800 2, ,6 0,35 Adfærdsforstyr , ,0 0,25 Emot.forstyr. 83 2, ,9 0,63 Tilknytn.forstyr , ,4-0,03 Ingen/uspec , ,1 0,36 Andre diagnoser 335 2, ,7 0, , ,6 0,33 Ved opsplitning på afdelinger er det muligt for de enkelte centre at kende sig selv og reflektere over hvorvidt det er et reelt udtryk for belastning eller forkert anvendelse af GAPD skalaen. Her følger tabel 17, som viser GAPD score ved T 1 og T 2 fordelt på diagnosegrupper. I forbindelse med kvartalsvise afrapporteringer vil BupBase sekretariatet fremover fremlægge afdelingsvis dokumentation af belastningsgraden for startede forløb udtrykt ved HoNOSCA og GAPD score ved T1. 41

42 Tabel 17 GAPD Indiktor V: GAPD ved start og revurdering (T2) i revurderede forløb 2007 opgjort på diagnoser fordelt på centre Center Aktionsdiagnose Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Bispebjerg Psykose 39 3, ,5 0,5 Glostrup Psykose 22 4, ,0 0,6 Hillerød Psykose 16 3, ,7 0,0 Roskilde Psykose 4 3, ,3 0,3 Holbæk Psykose 1 4, ,0 1,0 Næstved Psykose 3 2, ,3-0,7 Odense Psykose 10 3, ,5-0,2 Augustenborg Psykose 4 3, ,3 0,0 Esbjerg Psykose 24 2, ,4-0,6 Kolding Psykose 6 2, ,5 0,7 Herning Psykose 1 0, ,0 0,0 Risskov Psykose 14 4, ,8 0,5 Viborg Psykose 6 3, ,8 0,8 Aalborg Psykose 5 3, ,6 0,8 I alt Psykose 155 3, ,4 0,2 Center Aktionsdiagnose Forskel GAPD på gennemsnit Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Forskel GAPD på gennemsnit Bispebjerg Affektiv forstyrrelse 18 3, ,3 0,8 Glostrup Affektiv forstyrrelse 13 3, ,0 0,9 Hillerød Affektiv forstyrrelse 21 3, ,2 0,9 Roskilde Affektiv forstyrrelse 6 2, ,8 1,0 Holbæk Affektiv forstyrrelse 4 1, ,0 0,3 Næstved Affektiv forstyrrelse 12 3, ,5 1,3 Odense Affektiv forstyrrelse 19 2, ,1 0,7 Augustenborg Affektiv forstyrrelse 15 2, ,9 0,5 Esbjerg Affektiv forstyrrelse 48 2, ,7 0,5 Kolding Affektiv forstyrrelse 21 2, ,7 0,4 Herning Affektiv forstyrrelse 16 3, ,6 1,4 Risskov Affektiv forstyrrelse 14 3, ,2 1,0 Viborg Affektiv forstyrrelse 28 2, ,9 0,8 Aalborg Affektiv forstyrrelse 21 2, ,9 0,6 I alt Affektiv forstyrrelse 256 2, ,0 0,7 42

43 Center Aktionsdiagnose Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Skolepsykiatrisk Center Angst/OCD 2 1, ,5 0,0 Bispebjerg Angst/OCD 20 2, ,3 0,1 Glostrup Angst/OCD 14 2, ,9 0,6 Hillerød Angst/OCD 31 2, ,7 0,4 Roskilde Angst/OCD 17 2, ,7 1,1 Holbæk Angst/OCD 7 3, ,6 1,4 Næstved Angst/OCD 7 4, ,3 0,9 Odense Angst/OCD 16 3, ,4 0,0 Augustenborg Angst/OCD 32 2, ,1 0,4 Esbjerg Angst/OCD 31 2, ,6 0,4 Kolding Angst/OCD 30 2, ,6 0,7 Herning Angst/OCD 10 2, ,7 0,6 Risskov Angst/OCD 14 3, ,9 1,3 Viborg Angst/OCD 14 2, ,5 0,6 Aalborg Angst/OCD 10 2, ,6 0,7 I alt Angst/OCD 255 2, ,9 0,5 Center Aktionsdiagnose Forskel GAPD på gennemsnit Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Forskel GAPD på gennemsnit Skolepsykiatrisk Center Reak.forstyr. 1 2, ,0 2,0 Bispebjerg Reak.forstyr. 35 2, ,6 0,0 Glostrup Reak.forstyr. 7 3, ,4 0,6 Hillerød Reak.forstyr. 49 2, ,0 0,6 Roskilde Reak.forstyr. 34 2, ,7 0,6 Holbæk Reak.forstyr. 4 3, ,5 2,8 Næstved Reak.forstyr. 15 3, ,4 0,6 Odense Reak.forstyr. 32 3, ,2 0,8 Augustenborg Reak.forstyr. 81 2, ,8 0,6 Esbjerg Reak.forstyr. 76 1, ,4 0,4 Kolding Reak.forstyr. 26 2, ,8 0,2 Herning Reak.forstyr. 5 2, ,4 0,8 Risskov Reak.forstyr. 23 2, ,9 1,0 Viborg Reak.forstyr. 19 2, ,4-0,1 Aalborg Reak.forstyr. 18 3, ,2 0,8 I alt Reak.forstyr , ,9 0,5 43

44 Center Aktionsdiagnose Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Bispebjerg Spiseforstyr. 27 4, ,7 0,5 Glostrup Spiseforstyr. 18 3, ,5 1,7 Hillerød Spiseforstyr. 39 2, ,3 0,2 Roskilde Spiseforstyr. 11 3, ,2 0,9 Holbæk Spiseforstyr. 7 2, ,7 0,6 Næstved Spiseforstyr. 2 3, ,5-0,5 Odense Spiseforstyr. 29 3, ,3 0,9 Augustenborg Spiseforstyr. 25 2, ,3 0,4 Esbjerg Spiseforstyr. 17 2, ,3 0,8 Kolding Spiseforstyr. 27 2, ,2 0,2 Herning Spiseforstyr. 16 2, ,8 0,9 Risskov Spiseforstyr. 25 2, ,0 0,6 Viborg Spiseforstyr. 15 2, ,8 0,5 Aalborg Spiseforstyr. 16 2, ,1 0,6 I alt Spiseforstyr , ,2 0,6 Center Aktionsdiagnose Forskel GAPD på gennemsnit Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Forskel GAPD på gennemsnit Bispebjerg Person.forstyr. 4 2, ,3 0,5 Glostrup Person.forstyr. 11 4, ,2 0,8 Hillerød Person.forstyr. 3 4, ,3 0,7 Roskilde Person.forstyr. 12 2, ,0-0,1 Holbæk Person.forstyr. 5 2, ,4 0,2 Næstved Person.forstyr. 7 3, ,9 0,6 Odense Person.forstyr. 8 3, ,4 0,8 Augustenborg Person.forstyr. 6 2, ,0-0,3 Esbjerg Person.forstyr. 4 2, ,8-0,8 Kolding Person.forstyr. 8 2, ,4 0,0 Risskov Person.forstyr. 6 3, ,2 0,3 Viborg Person.forstyr. 1 2, ,0 0,0 Aalborg Person.forstyr. 1 3, ,0-1,0 I alt Personforstyr. 76 3, ,8 0,3 44

45 Center Aktionsdiagnose Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Skolepsykiatrisk Center ASD 18 3, ,7-0,1 Bispebjerg ASD 104 4, ,3-0,3 Glostrup ASD 77 3, ,9-0,2 Hillerød ASD 45 3, ,6-0,1 Roskilde ASD 23 4, ,7-0,3 Holbæk ASD 12 4, ,5-0,5 Næstved ASD 5 4, ,8 0,0 Odense ASD 14 5, ,6 0,5 Augustenborg ASD 35 4, ,4 0,1 Esbjerg ASD 7 3, ,1 0,4 Kolding ASD 56 3, ,9-0,4 Herning ASD 38 3, ,2-0,2 Risskov ASD 36 4, ,0 0,1 Viborg ASD 20 3, ,4 0,2 Aalborg ASD 42 4, ,9 0,1 I alt ASD 532 3, ,0-0,1 Center Aktionsdiagnose Forskel GAPD på gennemsnit Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Forskel GAPD på gennemsnit Skolepsykiatrisk Center ADHD 75 2, ,3 0,5 Bispebjerg ADHD 93 3, ,6 0,0 Glostrup ADHD 37 3, ,9 0,6 Hillerød ADHD 159 2, ,4 0,5 Roskilde ADHD 20 3, ,7 0,6 Holbæk ADHD 29 2, ,1-0,6 Næstved ADHD 15 4, ,5 0,5 Odense ADHD 21 3, ,7 0,7 Augustenborg ADHD 112 2, ,3 0,2 Esbjerg ADHD 11 2, ,9 0,2 Kolding ADHD 69 2, ,7 0,4 Herning ADHD 41 3, ,3 0,7 Risskov ADHD 39 3, ,5 0,5 Viborg ADHD 48 2, ,3 0,6 Aalborg ADHD 31 3, ,4-0,2 I alt ADHD 800 2, ,6 0,3 45

46 Center Aktionsdiagnose Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Skolepsykiatrisk Center Adfærdsforstyr. 4 3, ,8-0,5 Bispebjerg Adfærdsforstyr. 4 4, ,5 0,0 Glostrup Adfærdsforstyr. 9 3, ,8 0,1 Hillerød Adfærdsforstyr. 13 2, ,8 0,1 Roskilde Adfærdsforstyr. 5 3, ,4-0,2 Holbæk Adfærdsforstyr. 7 4, ,6 1,4 Næstved Adfærdsforstyr. 11 4, ,8 0,5 Odense Adfærdsforstyr. 12 4, ,6 0,6 Augustenborg Adfærdsforstyr. 5 4, ,0 1,0 Esbjerg Adfærdsforstyr. 33 2, ,2 0,0 Kolding Adfærdsforstyr. 9 3, ,9 0,6 Herning Adfærdsforstyr. 4 3, ,3 0,3 Risskov Adfærdsforstyr. 10 3, ,0 0,3 Viborg Adfærdsforstyr. 5 3, ,0 0,0 Aalborg Adfærdsforstyr. 8 3, ,1 0,1 I alt Adfærdsforstyr , ,0 0,3 Center Aktionsdiagnose Forskel GAPD på gennemsnit Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Forskel GAPD på gennemsnit Skolepsykiatrisk Center Emot.forstyr. 2 4, ,0 0,0 Bispebjerg Emot.forstyr. 5 3, ,8 0,4 Glostrup Emot.forstyr. 13 2, ,0 0,8 Hillerød Emot.forstyr. 5 2, ,6 1,2 Roskilde Emot.forstyr. 2 3, ,5 0,5 Holbæk Emot.forstyr. 3 5, ,3 3,0 Odense Emot.forstyr. 8 2, ,1 0,1 Augustenborg Emot.forstyr. 6 3, ,7 1,5 Esbjerg Emot.forstyr. 8 1, ,0-0,3 Kolding Emot.forstyr. 4 3, ,0 1,0 Herning Emot.forstyr. 6 1, ,5 0,2 Risskov Emot.forstyr. 13 2, ,7 0,7 Viborg Emot.forstyr. 4 0, ,3 0,0 Aalborg Emot.forstyr. 4 2, ,3 0,5 I alt Emot.forstyr. 83 2, ,9 0,6 46

47 Center Aktionsdiagnose Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Bispebjerg Tilknytn.forstyr. 2 2, ,5-0,5 Glostrup Tilknytn.forstyr. 5 3, ,2 1,4 Hillerød Tilknytn.forstyr. 21 3, ,5 0,0 Roskilde Tilknytn.forstyr. 13 3, ,8-0,4 Holbæk Tilknytn.forstyr. 5 3, ,0 0,4 Næstved Tilknytn.forstyr. 5 3, ,4-0,2 Odense Tilknytn.forstyr. 10 4, ,2 0,1 Augustenborg Tilknytn.forstyr. 13 2, ,9 0,0 Esbjerg Tilknytn.forstyr. 20 3, ,1 0,1 Kolding Tilknytn.forstyr. 7 2, ,7 0,0 Herning Tilknytn.forstyr. 3 4, ,7 0,0 Risskov Tilknytn.forstyr. 4 4, ,8 0,3 Viborg Tilknytn.forstyr. 2 4, ,0-2,0 Aalborg Tilknytn.forstyr. 3 3, ,0-1,0 I alt Tilknytn.forstyr , ,4 0,0 Center Aktionsdiagnose Forskel GAPD på gennemsnit Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Forskel GAPD på gennemsnit Skolepsykiatrisk Center Ingen/uspec. 2 3, ,5 0,5 Bispebjerg Ingen/uspec. 19 3, ,9 0,2 Glostrup Ingen/uspec. 12 2, ,9 0,3 Hillerød Ingen/uspec. 25 2, ,3 0,4 Roskilde Ingen/uspec. 13 2, ,0 0,3 Holbæk Ingen/uspec. 2 1, ,0 1,0 Næstved Ingen/uspec. 5 2, ,6 0,8 Odense Ingen/uspec. 20 3, ,8 0,7 Augustenborg Ingen/uspec. 46 2, ,2 0,3 Esbjerg Ingen/uspec. 41 2, ,7 0,3 Kolding Ingen/uspec. 42 2, ,9 0,3 Herning Ingen/uspec. 47 2, ,2 0,5 Risskov Ingen/uspec. 26 3, ,5 0,5 Viborg Ingen/uspec. 13 1, ,7 0,2 Aalborg Ingen/uspec. 14 1, ,8 0,1 I alt Ingen/uspec , ,1 0,4 47

48 Center Aktionsdiagnose Datagrundlag (N) Gennemsnit Median Min. Max. Gennemsnit (T2) Forskel GAPD på gennemsnit Skolepsykiatrisk Center Andre diagnoser 6 2, ,5-0,3 Bispebjerg Andre diagnoser 27 3, ,4-0,2 Glostrup Andre diagnoser 21 3, ,3 0,1 Hillerød Andre diagnoser 39 3, ,9 0,4 Roskilde Andre diagnoser 12 3, ,2 0,3 Holbæk Andre diagnoser 7 2, ,6-0,3 Næstved Andre diagnoser 5 3, ,4 0,2 Odense Andre diagnoser 18 3, ,8 0,7 Augustenborg Andre diagnoser 34 2, ,4 0,3 Esbjerg Andre diagnoser 36 2, ,3-0,1 Kolding Andre diagnoser 28 2, ,1 0,3 Herning Andre diagnoser 30 2, ,2 0,4 Risskov Andre diagnoser 36 3, ,3 0,0 Viborg Andre diagnoser 23 2, ,5 0,3 Aalborg Andre diagnoser 13 2, ,9-0,5 I alt Andre diagnoser 335 2, ,7 0,2 Hele landet , ,6 0,3 48

49 Figur viser GAPD som fordeling ved T1 af alle forløb startet undersølgese i hver center/afdeling Figur 20 Skolepsykiatrisk Center Primært et ADHD klientel hvilket kan forklare de meget få svært belastede. Figur 21 Bispebjerg 49

50 Figur 22 Glostrup Figur 23 Hillerød 50