BupBase. Årsrapport Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark Kompetencecenter Syd, OUH

Transkript

1 BupBase Årsrapport 2006 Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark Kompetencecenter Syd, OUH Juni 2007

2 BupBase sekretariatet Sekretær Käthe Juel Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus Sdr. Boulevard Odense Tlf.: , mobil Offentlig hjemmeside: Klinisk ansvarlige Overlæge Torben Isager Overlæge, professor Niels Bilenberg Copyright BupBase sekretariatet

3 Indhold Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 4 Indledning... 5 Deltagende afdelinger - oversigt Aktivitet i BupBasen Dækningsgrad...12 Henvisningsmønster Visitation og konsulentforløb Kvalitetsindikatorer Referencer Appendiks A: Afdelinger i Danmark BupBase 2006.doc (Separat fil) Appendiks B: Papirversion af formularer: Opret patient, henvisning, forvisitation, start undersøgelse, revurdering, afslutning (Separat fil: Formularer BupBase juni 2007.doc) 3

4 Forord Årsrapport 2006 er den børne- og ungdomspsykiatriske kvalitetsdatabases tredje årsrapport. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med CSC Scandihealth A/S, Langtved Data og Kompetencecenter Syd. Efter en kort historisk indledning og gennemgang af datagrundlaget for BupBasen følger en tabel over de deltagende 15 afdelinger. En nærmere afdelingsbeskrivelse findes i Appendiks A. Derefter gennemgås afdelingernes henvisnings- og visitationspraksis, forskellige forløbstyper og diagnosemønster ud fra databasen. Sluttelig behandles BupBasens indikatormål: ventetid og resultatindikatorerne HoNOSCA og GAPD. Resultat-indikatorerne har fortsat et eksplorativt sigte. Der begynder dog at være så mange forløb til rådighed for analyse, så vi snart kan pege på standarder for outcome for de mest almindelige diagnosegrupper. Et af de væsentlige mål for BupBasen er at medvirke til fastlæggelsen af sådanne standarder indenfor børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark. I er der foregået foranalyse og validering af indikatoren ADHD Rating Skala (ADHD- RS/ DuPaul-skala ) for patienter med Hyperkinetisk forstyrrelse m.h.p. implementering af denne indikator fra Det bliver den første diagnosespecifikke indikator i databasen. Der skal her lyde en tak til de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers medarbejderne for deres tålmodige og omhyggelige arbejde med dataindsamling og indtastning i databasen. Også tak til Amtsrådsforenings Databasesekretariat (fra 2007 Danske Regioners Databasesekretariat) for økonomisk støtte og indsigt i BupBases særlige vilkår som fællesdatabase for alle forløb i specialet. En særlig tak til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for bevilling til at knytte en speciallæge til sekretariatet. Det har betydet, at en børne-ungdomspsykiater (NB) har kunnet yde bistand på timebasis og at en anden (TI) har været fuldtidsansat ved sekretariatet første halvår Derved har der kunnet holdes seminarer om BupBase på de fleste afdelinger i landet, med fokus på afklaring og debat om BupBases forløbsmodeller (se nærmere herom s. 6). Der er også arbejdet med dataoprensning, nye analyser og kommende versioner af databasen, heriblandt implementering af registrering af intervention (se s. 9) og som nævnt ADHD-RS. Sekretariatet modtager gerne kommentarer til rapportens indhold og præsentation af data. Årsrapport 2006 med bilag og andet relevant materiale vedrørende Bupbasen er tilgængeligt på hjemmesiden - hvor tidligere årsrapporter også kan findes. Vi håber, at rapporten vil danne grundlag for diskussioner i afdelingerne og andre faglige fora og blive et godt redskab for specialets stadige kvalitetsudvikling. Odense, den 29. juni 2007 Jens Buchhave Formand for BupBasens bestyrelse Niels Bilenberg Klinisk ansvarlig overlæge Torben Isager Speciallægekonsulent 4

5 Indledning Initiativet til en landsdækkende kvalitetsdatabase i børne- og ungdomspsykiatrien kom fra både fagligt, administrativt og politisk hold. Med afsæt i to publikationer fra Sundhedsstyrelsen: Målsætninger for kvalitet i Børne- og ungdomspsykiatrien (1) og Redegørelse fra arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen vedrørende organiseringen af den fremtidige børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed i Danmark blev der i efteråret 1998 afholdt en konference i Ålborg om børne- og ungdomspsykiatriens fremtid. Her blev grundstenen til BupBasen lagt (2). Databasen ledes af en bestyrelse, hvis aktuelle sammensætning er: Ledende centeroverlæge Jens Buchhave, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Region Midtjylland, Århus (formand) Vicedirektør Annette Gjerris, Psykiatrivirksomheden, Region Hovedstaden (næstformand) Psykiatrichef Claus Poulsen, Region Syddanmark Center og klinikchef Hanne Børner, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Overlæge, professor, klinisk projektleder i BupBase Niels Bilenberg, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Odense Lægechef, ledende overlæge Uwe Klahn, Børne- og ungdomspsykiatrisk enhed, Psykiatrisk Sygehus i Hillerød Informatikkonsulent Niels Pedersen, Kompetencecenter Syd, Odense Universitetshospital. Databasens indhold, analyser og udvikling koordineres af et fagligt udvalg, de aktuelle medlemmer er: Overlæge, professor Niels Bilenberg, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Odense (formand) Ledende overlæge Flemming Sevaj, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Næstved Overlæge Kirsten Hørder, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Odense Ledende centeroverlæge Jens Buchhave, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Region Midtjylland, Århus Overlæge Torben Isager, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Økonomi BupBasens økonomi er baseret på bevillinger fra: Danske Regioners Databasesekretariat kr pr. år Indenrigs- og Sundhedsministeriet Psykiatripuljebevilling kr pr. år til og med

6 Kvalitetsindikatorer Indikatorer er mål for afdelingens aktivitet og opdeles i proces- og resultatindikatorer. En procesindikator måler en aktivitet med indirekte betydning for resultatet i forhold til en ønsket standard for denne aktivitet. En resultatindikator måler effekten af undersøgelse og behandling overfor modtageren (patienten) i forhold til dokumenterede kriterier og standarder på området (3). De nedennævnte indikatorer er alle relaterede til de forløb, hvor patienten modtager egentlig undersøgelse og evt. behandling se nedenfor under forløbstyper. BupBasen må etablere sig som en flertrinsraket. For hver indikator, der inddrages, skal der indsamles data til måling af selve indikatoren og de mulige forklarende faktorer, som skal indgå i analysen, når indikatoren og ændringer i indikatoren analyseres. Alle variabler kræver så klare kategoriseringer og definitioner som muligt. I den aktuelle version af BupBasen indsamles data til fire indikatorer for de almene forløb, hvor udredning med hhv. HoNOSCA og GAPD kan deles i to. Tabel 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Forklarende faktorer Henvisning / Visitation Ventetid Proces 75% venter under to måneder på start af undersøgelse og/eller behandling Henviser, henvisningsdiagnose, afdeling Udredning HoNOSCA GAPD Proces Der foretages rating i alle forløb som ikke omvisiteres eller afsluttes som konsulentforløb Afdeling Ændring i symptombelastning Ændring i psykosocial funktion HoNOSCA Resultat Eksplorativ GAPD Resultat Eksplorativ Diagnose, køn, alder, familiær socialgruppe, etnicitet, afdeling, behandling Diagnose, køn, alder, familiær socialgruppe, etnicitet, afdeling, behandling Indikatorværdierne vil blive gennemgået i de følgende kapitler, på landsplan og på afdelingsniveau. Forløbstyper i BupBase Databasen registrerer primært egentlige undersøgelses- og behandlingsforløb, men også konsulentforløb og afviste patienter. Registreringen af de almene forløb er baseret på en helhedsorienteret forløbsmodel, hvor patienten betragtes som værende i samme udrednings- og behandlingsforløb uanset skift mellem forskellige afsnit og teams indenfor samme afdeling, uanset evt. intern ventetid. Det er afdelingens samlede indsats, der søges beskrevet i databasen. Denne 6

7 forløbsmodel kan være forskellig fra de kontaktbaserede patientadministrative systemer, jf. de senere overvejelser om dækningsgraden. BupBase afviger desuden i nogle tilfælde fra de reelle kliniske forløb ved indtil nu kun at følge patienterne i op til seks måneder. Som noget nyt åbnes der nu for registrering (og dermed analyse) af længere forløb, så databasen i højere grad vil afspejle den kliniske virkelighed. Vejene i de forskellige forløbstyper er skitseret i figur 1. Figur 1 Kompetencecentret og det faglige udvalg har fundet det påkrævet at præcisere og fremtidsorientere definitionen af forløbstyperne i BupBase: Forløb i BupBase er en kæde af begivenheder, som følger efter henvisning a (se noter) af en patient. Der er tre typer forløb: 1) Egentlig undersøgelse og evt. behandling, 2) Afviste/tilbagevisiterede b og 3) Konsulentforløb c Ved egentlig undersøgelse og behandling (1) er der tre ankerbegivenheder i forløbet: henvisningstidspunkt (T 0 ), start på undersøgelse (T 1 ) og revurdering (T 2 ). Der kan være indskudt en forvisitation (T f ) mellem T 0 og T 1.Administrativt følger herefter BupBase Afslutning. Hvis et undersøgelses- og behandlingsforløb stadig er i gang seks måneder efter T 1, skal der foretages revurdering (T 2 ) med diagnose for den primære del af forløbet. Der kan foretages senere revurderinger (T 2+ ), hvor også diagnosen skal revurderes. Statusskift fra fx ambulatorium til indlæggelse i samme d afdeling/center er i BupBase sammenhæng stadig det samme forløb. Hvis patienten viderehenvises/omvisiteres til en anden afdeling/center afsluttes forløbet i første afdeling og oprettes på ny i den anden. Sådanne forløb kan i en overgangsperiode være i gang to steder samtidig. Noter a) Der kan også være tale om, at patienten selv henvender sig, fx via skadestue. Rene skadestuebesøg og tilsyn oprettes dog ikke som BupBase forløb. b) Afviste forløb oprettes med personidentifikation og henvisningsoplysninger og afsluttes umiddelbart i BupBase. c) Konsulentforløb er netværksmøde(r) og/eller enkeltstående samtale(r) m.h.p at vurdere, om patienten skal vente på egentlig undersøgelse og behandling (hvorved kontakterne bliver til forvisitation) eller kan afsluttes som et konsulentforløb. d) Det skal afklares indenfor hver region, om forskellige enheder/afdelinger hører under samme 7

8 afdeling/center eller i BupBase sammenhæng skal betragtes som adskilte. Hvis en patient viderehenvises til en afdeling i en anden region, betragtes det som et nyt forløb. Det angives på afslutningsformularen, hvilken afdeling pt. er henvist til, m.h.p. senere sammenkædning. Læg mærke til, at der ved flere revurderinger i forløbene (T 2+ ) skal foretages revision af diagnosen dvs. hele det multiaksiale diagnosemønster. På den måde kan komplekse forløb følges over længere tid, evt. flere år. Formularer Der er seks formularer, som findes i papirversion (se Appendiks B) og lignende udgave som skærmbilleder. Den enkelte afdeling afgør, om klinikerne indtaster direkte i databasen eller udfylder papirformularerne, som indtastes af sekretærerne. Opret patient Patientidentifikation og bopælskommune Henvisning T 0 : dato for henvisning modtaget, henviser, henvisningsdiagnose mm. Forvisitation T f : evt. forsamtale eller start på konsulentforløb Start undersøgelse T 1 : første patientkontakt i et undersøgelses- og evt. behandlingsforløb Revurdering T 2 : afslutning af klinisk forløb eller 6 (5-7) måneder efter T 1 Afslutning Administrativ lukning af forløbet i BupBase. Afslutning er en forudsætning for, at et nyt forløb kan oprettes for samme patient efter ny henvisning. I 2008 indføres som nævnt formularer for indtastning af specifikke data om ADHD. En særlig manual for denne funktion forventes i efteråret 2007, når IT platformen er på plads. Desuden skal det fra 2008 systematisk registreres, om der kun er foregået undersøgelse eller undersøgelse og behandling, jfr. s. 9. Øvrige definitioner Henvisningsdato (T 0 ): Den dato henvisningen modtages i afdelingen. De fleste steder dateres henvisningen af modtagende sekretær, når posten åbnes. Akutte patienter som selv henvender sig, fx i skadestue, registreres på henvendelsesdato. I dette tilfælde kan T 0 blive samme dato som T 1 Henvisningsdiagnose: Tentativ diagnose modtagende afdelings bedste faglige skøn efter de forhåndenværende oplysninger. Ikke blot henvisers evt. diagnose. Koder som F989, Z004 eller Z032 bør undgås, brug hellere mindre uspecifikke diagnoser som F29:.. psykose, uspecificeret. Forvisitation: En (ikke-obligatorisk) indskudt ydelse fx netværksmøde eller enkeltstående samtale med pt. og/eller familien m.h.p. at vurdere, om sagen kan afsluttes som konsulentforløb eller viderevisiteres til egentlig us. og behandling, almindeligvis efter nogen (yderligere) ventetid. Forvisitation, der ikke fører til egentlig undersøgelse og behandling (T 1 ), registreres som konsulentforløb og afsluttes herefter (BupBase afslutningsformular udfyldes). Konsulentforløb: Ved afkrydsning af konsulentforløb forventes ikke en T 1 (og T 2 ) registrering. Konsulentforløb tæller ikke i ventetids-indikatoren og afsluttes som et konsulentforløb. Se i øvrigt definitionen ovenfor under note c. Start undersøgelse (T 1 ): Tidspunkt for første kontakt med patienten i et planlagt, sammenhængende undersøgelses- eller behandlingsforløb. Her rates patienten med HoNOSCA og GAPD, som dog beskriver patientens funktion før T1, samtidig med at indsamling af informationer til scoringen kan foretages efter T1, som led i undersøgelsen. Etnicitet: Patientens forældres fødeland. 8

9 Husstand: Personer på patientens folkeregisteradresse uanset forældremyndighedsstatus. Socio-økonomisk status for fungerende mor og far på folkeregisteradressen. Revurdering (T 2 ): Her registreres ved klinisk afslutning eller 5-7 måneder efter start dels den multiaksiale diagnose for hele forløbet, dels patientens status de sidste uger før revurderingen målt med HoNOSCA og GAPD. Denne registrering danner grundlag for beregning af resultatindikatorerne. Multiaksial diagnostik: Her følges WHO s retningslinier for diagnostik i børne- og ungdomspsykiatri (4) på fire akser: 1) psykiatrisk syndrom, 2) udviklingsforstyrrelse, 3) begavelsesniveau (IQ) og 4) somatiske diagnoser. Diagnoserne er en beskrivelse af de tilstande, som blev afdækket ved undersøgelsen og var udgangspunktet for behandlingen i det konkrete forløb. Registrering på alle akser er obligatorisk og ved fravær af diagnose eller normale forhold på én eller flere akser udfyldes med henholdsvis Z032, F8x, F7x og Ax. Afslutning: Et alment BupBase-forløb lukkes almindeligvis efter revurdering (T 2 ). Hvis patienten fortsætter i behandling kan man dog vælge at holde BupBase-forløbet åbent med registrering af fortløbende revurderinger (T2+). Alle BupBase-forløb skal afsluttes senest ved det kliniske forløbs afslutning. HoNOSCA: Health of the Nation Outcome Scale for Children and Adolescents (5,6) er en børn og unge version af Health of the Nation Outcome Scale, som stammer fra Storbritannien. Hvert af de 13 items dækker et problemområde med et spektrum af scores på en skala 0-4. Overlap mellem områderne er begrænset, og hvert item udgør et specifikt bidrag. Indholdet er symptom- og problembaseret, ikke diagnosebaseret. Den totale score fra 0-52 repræsenterer sværhedsgraden af symptomer som helhed. Ratingen er en status over patientens tilstand de seneste to uger op til henholdsvis T 1 og T 2. Ændringen i total-score beregnes og er den ene af to resultatindikatorer i BupBasen. GAPD: Global Assessment of Psychosocial Disability (WHO, ICD-10, akse 6) (7) er en skala fra 0-8, hvorpå patientens samlede funktionsniveau scores. 0 er ideel god funktion på alle områder og 8 repræsenterer en tilstand, hvor patienten ikke kan varetage selv de mest basale funktioner i relation til sin alder. Ændringen i GAPD score er den anden resultatindikator i BupBasen. Patienten rates på samme tidspunkter som for HoNOSCA s vedkommende, men for en længere forudgående periode (tre måneder ved start- og en måned ved slut-rating). Undersøgelse og behandling: Fra og med 2008 bliver det obligatorisk på revurderingsformularen at angive, om der er foregået: Undersøgelse alene Udover undersøgelse har interventionen i forløbet (T1 -> T2) kun bestået i orientering om undersøgelsesresultatet, mundtligt og evt. skriftligt. SKS ydelseskoder kan fx være førstegangsbesøg, psykologisk undersøgelse, netværksmøde og udfærdigelse af erklæring. Undersøgelse og behandling Interventionen har udover orientering om undersøgelsesresultatet omfattet rådgivning og evt. anden behandling. SKS ydelseskoder kan være fx individuel psykoterapi, familieterapi, samtale med behandlingssigte, psykofarmakologisk behandling og psykoedukation i gruppe. 9

10 Deltagende afdelinger BupBasen startede i drift som internetbaseret fællesdatabase i oktober I 2004 blev alle landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger koblet på, Bispebjerg Hospital og Herning dog først sidst på året. Siden 2005 har også Skolepsykiatrisk Center i Københavns Kommune deltaget. I løbet af 2007 vil Børne- ungdomspsykiatrisk ambulatorium på Bornholm blive tilknyttet for at deltage fuldt ud i registreringen fra En oversigt over afdelingerne ses i tabel 2. I rapporten bliver afdelingerne almindeligvis benævnt ved deres respektive hjemamt. Hvert amt har én afdeling (bortset fra København som anført). Patienternes bopæl vil overvejende være i afdelingens hjemamt, for en mindre del udenamts. Tabel 2 Børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Danmark 2006 aldersgrænser og omtrentlig baggrundspopulation Amt/administration Afdeling Aldersgrænser Indbyggere i aldersområdet, afrundet Københavns kommune* Skolepsykiatrisk Center 6 17 år H:S Bispebjerg 0 17 år Københavns amt Gentofte/Glostrup 0 17 år ADHD-klinik 0 19 år Frederiksborg amt Hillerød 0 19 år Roskilde amt Fjorden 0 17 år Vestsjællands amt Holbæk 0 19 år Storstrøms amt Næstved 0 18 år Fyns amt OUH 0 17 år Sønderjyllands amt Augustenborg 0 20 år Ribe amt Esbjerg 0 21 år Vejle amt Kolding 0 19 år Afsnit f. Spiseforstyrrelser år Ringkøbing amt Herning 0 19 år Århus amt Risskov 0 20 år Center f. Spiseforstyrrelser år Viborg amt Viborg 0 19 år Nordjyllands amt Aalborg 0 18 år * Skolepsykiatrisk Center har Københavns Kommunes skoleelever som baggrundspopulation. De er indeholdt i (en delmængde af) H:S' baggrundspopulationen (København og Frederiksberg Kommune) på personer. 10

11 Aktivitet i BupBasen Samlet antal forløb i BupBasen d I alt forløb er oprettet i databasen siden start i oktober Hvert forløb er knyttet til dels en person, dels en henvisning, den samme person kan således have flere forløb. To forløb forekom i 2006 for 6 % af de henviste patienter, 1 % havde flere end to forløb. Aktivitet i kalenderåret 2006 Antal nyoprettede forløb i perioden er I kalenderåret er patienter startet undersøgelse/behandling (T 1 ) og har fået foretaget en revurdering (T 2 ). Startede og revurderede patientforløb kan være henvist de foregående år. Tabel 3 Amt Antal henvisninger Henvisninger 2006 Indbyggere i aldersområdet, afrundet Henvisninger i % af indbyggere Startede forløb (T1) i 2006 Antal forløb Startede i % af indbyggere Revurderede forløb (T2) i 2006 Københavns Kommune Skolepsykiatrisk Center ,2 % 106 0,1 % 98 H:S Bispebjerg Hospital København og Frederiksberg kommune ,9 % 530 0,5 % ,1 % 636 0,6 % 597 Københavns Amt ,7 % 420 0,3 % 375 Frederiksborg Amt ,8 % 525 0,5 % 490 Roskilde Amt ,9 % 225 0,4 % 181 Vestsjællands Amt ,9 % 435 0,6 % 158 Storstrøms Amt ,6 % 267 0,5 % 141 Fyns Amt ,6 % 342 0,3 % 260 Sønderjyllands Amt ,5 % 339 0,5 % 235 Ribe Amt ,1 % 664 1,1 % 536 Vejle Amt ,9 % 469 0,5 % 450 Ringkøbing Amt ,5 % 321 0,4 % 123 Århus Amt ,8 % 557 0,3 % 427 Viborg Amt ,8 % 322 0,5 % 339 Nordjyllands Amt ,5 % 150 0,1 % 165 Hele landet ,7 % ,4 %

12 Ved sammenligning med 2005 ses det, at henvisningstallet på landsplan i forhold til baggrundsbefolkningen er steget, fra 0,6 % til 0,7 %. 0,41 % af børn og unge i landet er startet egentlig undersøgelse og behandling, i 2005 var det 0,36 %. Som det fremgår nedenfor under dækningsgrad er det dog ikke alle patientforløb, som registreres i BupBase, så den reelle hyppighed er højere. Dækningsgrad Dækningsgrad er opgjort som antal nyoprettede forløb i BupBasen i forhold til det samlede antal forløb registreret afdelingernes patientadministrative systemer (PAS) (tabel 4). Tabel 4 Dækningsgrad 2006 Registrering af henvisninger i Amt BupBasen Henvisninger jvf. PASsystemer Dækningsgrad Antal Antal % Skolepsykiatrisk C % H:S % Købehavns Amt % Frederiksborg Amt % Roskilde Amt % Vestsjællands Amt % Storstrøms Amt % Fyns Amt % Sønderjyllands Amt % Ribe Amt % Vejle Amt % Ringkøbing Amt % Århus Amt % Viborg Amt % Nordjyllands Amt % Hele landet % De væsentligste forklaringer på uoverensstemmelse mellem forløb i BupBase og de forskellige patientadministrative systemer (PAS) er: 1. Forløbsbegreberne kan være forskellige. Nogle steder oprettes der nye kontakter/forløb i PAS ved statusskift (fx fra en almen afdeling til et Spiseforstyrrelsescenter). BupBases almene forløb de hyppigste - registreres som forklaret på s. 7 principielt som samlede forløb. Nogle steder registreres skadestuebesøg i PAS, de indgår ikke i BupBase. 2. Dækningsgrader over 100 % (Roskilde og Vestsjællands amter) hænger sammen med det modsatte: Forløb i BupBase blev i 2006 splittet op (imod reglerne), så ét forløb i PAS blev til flere i BupBase. 3. Kompleksiteten i forløbsregistreringen har medført nogle delforløb, som har været svære at koble sammen. Ved en dataoprensning i begyndelsen af 2007 kan der være tabt nogle reelle forløb, som man ikke har kunnet identificere som sådanne. Der er fra og med 2007 lavet valideringsfunktioner ved indtastning, så forløbene bliver mere entydige. En endelig løsning kræver en ny type forløbsregistrering, som er under planlægning. 4. Endelig var der en reel underrapportering til BupBase i fx Augustenborg og Herning. Augustenborg accepterede først i løbet af 2006 at der ikke skulle indhentes informeret 12

13 samtykke fra patienten. I Herning skyldes det tidspres, hvilket understreger afdelingernes behov for at have de nødvendige ressourcer til dokumentations-arbejdet. Der vil formentlig være bedre overensstemmelse mellem BupBase og PAS, hvis der tælles antal personer frem for forløb. Disse uoverensstemmelser og analysemuligheder vil blive gennemgået i 2007 i samarbejde med Kompetencecentret. I andet halvår af 2007 gennemføres et projekt ved overensstemmelser mellem patientadministrative data og BupBase data på en udvalgt afdeling. Henvisningsmønster Demografiske forhold I 2006 er der som nævnt oprettet 9883 nyhenviste forløb i BupBasen. Alders- og kønsfordelingen fremgår af tabel 5 og fordelingen på henvisere af tabel 6. Der er en lille tendens til, at der bliver henvist relativt flere børn i førskolealderen og færre af de ældste (18+) patienter, sammenlignet med Over halvdelen af henvisningerne kommer fra alment praktiserende læger, derefter følger Pædagogisk Psykologisk rådgivning (PPR) og andre sygehusafdelinger, med ca. halvdelen fra somatiske og halvdelen fra psykiatriske afdelinger inkl. psykiatrisk skadestue. Kun 4 % kommer direkte fra en socialforvaltning, selvom alle afdelinger formentlig er åbne for at modtage henvisninger derfra. Tabel 5 Alder og køn for henviste patienter Amt Alder Køn I alt % Skolepsykiatrisk C % H:S % Københavns Amt % Frederiksborg Amt % Roskilde Amt % Vestsjællands Amt % Storstrøms Amt % Fyns Amt % Sønderjyllands Amt % Ribe Amt % Vejle Amt % Ringkøbing Amt % Århus Amt % Viborg Amt % Nordjyllands Amt % Hele landet Procent 15 % 39 % 35 % 11 % 56 % 44 % 100 % 13

14 Tabel 6 Henvisende instans 2006 Amt/afdeling Egen læge PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Praktiserende speciallæge Sygehusafdeling Socialforvaltningen Psykiatrisk afdeling /skadestue Andre og uoplyste Skolepsykiatrisk C Bispebjerg Hospital Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Procent 52 % 16 % 11 % 2 % 4 % 10 % 5 % 100 % Total 14

15 Tabel 7 Henvisningsdiagnose blandt nyhenviste 2006, jf. WHO, ICD-10 (5) Afdeling/center Skolepsykiatrisk Center Kbh. Ingen/ uspec. diagnose Affektiv forst. Reak tiv forst. Autisme Spektrum forst. Psykose Angsttilst. Spiseforst. Personligheds-forst. Hyperkinetisk forst./ ADHD Emotionel forst. Adfærdsforst. Tilknytnin gsforst. Tic forst Total 5% 0% 0% 4% 1% 0% 1% 34% 50% 4% 1% 0% 1% 100% Bispebjerg Kbh % 7% 5% 4% 19% 4% 1% 13% 12% 1% 1% 1% 1% 100% BUP Center Kbh. A % 4% 9% 7% 6% 5% 3% 18% 12% 5% 4% 1% 1% 100% Hillerød Frederiksborg A % 3% 10% 7% 11% 12% 0% 12% 27% 5% 2% 1% 1% 100% Roskilde Fjorden % 4% 6% 8% 15% 5% 4% 15% 22% 8% 2% 1% 4% 100% Holbæk Vestsjællands A % 7% 9% 7% 3% 7% 7% 9% 15% 5% 1% 0% 1% 100% Næstved Storstrøms A % 9% 25% 7% 4% 4% 4% 11% 17% 10% 1% 1% 2% 100% Odense Fyns A % 5% 13% 8% 7% 8% 4% 10% 11% 6% 1% 2% 2% 100% Augustenborg Sønderjyllands A % 1% 17% 6% 8% 4% 1% 7% 21% 1% 0% 1% 1% 100% Esbjerg Ribe A % 9% 23% 7% 13% 5% 3% 3% 6% 5% 1% 1% 1% 100% Kolding Vejle A % 3% 11% 7% 1% 6% 1% 15% 18% 1% 0% 1% 2% 100% Herning Ringkøbing A % 4% 19% 7% 6% 5% 2% 9% 12% 3% 2% 1% 1% 100% Risskov Århus A % 5% 7% 5% 5% 16% 1% 7% 11% 3% 1% 1% 1% 100% Viborg Viborg A % 5% 11% 7% 15% 3% 1% 9% 20% 1% 2% 1% 1% 100% Aalborg Nordjyllands A % 3% 11% 6% 3% 2% 1% 18% 19% 3% 0% 0% 1% 100% Hele landet % 5% 11% 6% 8% 7% 2% 12% 16% 4% 1% 1% 1% 100% 15

16 Henvisningsdiagnoserne er iflg. sagens natur ret uspecifikke og følger ikke nødvendigvis ICD-10's terminologi. 26 % må da også klassificeres som Ingen diagnose eller uspecifikke, bl.a. diagnosen Z 03.2: Observation ved mistanke om psykisk lidelse...hyppigste klassificerbare henvisningsdiagnose er Hyperkinetisk forstyrrelse/adhd fulgt af Autisme Spektrum forstyrrelse og Affektiv forstyrrelser depression. Visitation og konsulentforløb Visitationen foregår forskelligt i afdelingerne og sandsynligvis også i forskellige teams lokalt. I tabel 8 og figur 2 vises en oversigt over de tre år ( ), hvor databasen har været i fuld drift - Bispebjerg og Herning kom dog som nævnt først med i løbet af Opgørelsen over afviste sager bygger på, hvor mange henvisninger, der er modtaget og senere afsluttet i BupBase uden at der er foretaget yderligere fra afdelingens side. Dette vil typisk ske "på papirplan", fx hvis henvisningen tilbagevisiteres fordi den er ufuldstændig. Der kan i enkelte forløb være tale om, at patienten er udeblevet efter indkaldelse, så det er patienten eller forældrene, der har afvist yderligere kontakt. Som det ses er der stor variation i afvisningsprocenten. Med hensyn til konsulentforløb er afdelingerne også forskellige. Det fremgår, at afdelingerne i Københavns og Fyns amt anvender denne arbejdsform oftere end andre afdelinger i landet. I den situation, hvor ventetiderne nogle gange er utilfredsstillende lange og hvor det viser sig, at nogle patienter har ringe grad af psykisk sygelighed, når de når frem til undersøgelse (se senere under resultatindikatorer) må man overveje at bruge "filtre" som afvisning og konsulentbistand for at sikre, at det er de rigtige patienter der kommer til undersøgelse og behandling. Der har ved rundrejsen til afdelingerne i 2007 vist sig behov for afklaring af konsulent- (og forvisitations-) begreberne. Derfor den præcisering af definitionerne, som er omtalt i indledningen til årsrapporten. Tabel 8 Afviste/tilbagevisiterede forløb og konsulentforløb Amt Afviste / Konsulentforløb Antal tilbagevisiterede henvisninger Antal Antal % % forløb forløb Skolepsykiatrisk C % 0 0 % Bispebjerg Hospital % 54 3 % Københavns Amt % % Frederiksborg Amt % 31 1 % Roskilde Amt % 38 3 % Vestsjællands Amt % 38 2 % Storstrøms Amt % 60 5 % Fyns Amt % % Sønderjyllands Amt % 1 0 % Ribe Amt % 5 0 % Vejle Amt % 34 2 % Ringkøbing Amt % 8 1 % Århus Amt % 79 2 % Viborg Amt % 13 1 % Nordjyllands Amt % % Hele landet % % 16

17 Figur 2 45% Afviste/omvisiterede og konsulentforløb i % af alle forløb % 35% 30% Afviste Konsulentforløb 25% 20% 15% 10% 5% 0% Skolepsyk.Center Bispebjerg Hospital Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Diagnosemønster Figur 3 Aktionsdiagnosen er en forenklet beskrivelse af det, der vurderes at være hovedproblemet hos 17

18 patienten omkring forløbets start. Hyppigst anvendes Reaktive forstyrrelser, dvs. belastnings- og tilpasningsreaktioner (F43.xx). De næsthyppigste er udviklingsforstyrrelserne Hyperkinetisk forstyrrelse/adhd (F90 og F98.8) og Autisme Spektrum forstyrrelser. Opsamlingsgruppen Ingen af ovennævnte... omfatter hyppigst diagnosen Z032 (Observation ved mistanke om psykisk lidelse...) som er anvendt for knap 700 forløb. Denne diagnose vil typisk blive brugt som aktionsdiagnose, når hovedproblemet er en specifik udviklingsforstyrrelse eller mental retardering, som registreres på akse 2 eller 3 (se s. 9). En anden stor gruppe er nogle af disse "kognitive forstyrrelser", som ved en fejl er skrevet som aktionsdiagnose. Fra 2007 er der indført validering ved indtastning, så dette skulle undgås fremover. Alders- og kønsfordeling for revurderede Figur 4 Fordelingen viser, at specialet tager imod mange børn til undersøgelse og behandling allerede i førskolealderen. Heriblandt er spæd- og småbarnspsykiatrien (for 0 3 årige) ved at manifestere sig klart. I barndommen ses den kendte overvægt af drenge, mens ungdomspsykiatrien har mere ligelig balance, med tendens til flere piger/kvinder bandt de ældre teenagere. Piger/kvinder udgør tilsammen 46 %. De voksne er overvejende fra centrene for spiseforstyrrelser. 18

19 Kvalitetsindikatorer Ventetid I Målsætninger for kvalitet i børne- og ungdomspsykiatri (1) blev der formuleret en målsætning om, at alle patienter burde tilbydes start på egentlig undersøgelse og behandling indenfor to måneder. Som det fremgår at tabel 9 og figur 5 var det i % af alle nye forløb, der havde haft en ventetid på under to måneder, med betydelig variation mellem afdelingerne. Tabel 9 Ventetid fra modtaget henvisning (T 0 i 2006 eller tidligere) til start på undersøgelse (T 1 ) i 2006 Andel med Nystartede forløb i Median Antal med ventetid Amt ventetid T1 ventetid, dage 60 dage 60 dage i % Skolepsykiatrisk C % H:S % Københavns Amt % Frederiksborg Amt % Roskilde Amt % Vestsjællands Amt % Storstrøms Amt % Fyns Amt % Sønderjyllands Amt % Ribe Amt % Vejle Amt % Ringkøbing Amt % Århus Amt % Viborg Amt % Nordjyllands Amt % Hele landet % Det skal understreges, at fokus her er på ventetid indtil (egentlig) undersøgelse og behandling starter (T 1 ). Hvis forvisitation/konsulentbistand bliver anvendt i større omfang kan det også give mening at monitorere ventetiden til dette (T 0 > T f ). 19

20 Figur 5 Forløb startet (T 1 ) i 2006: procent under ventetidsmål (60 dage) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Skolepsyk.Center Bispebjerg Hospital Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Det kan være lige så informativt at undersøge hele variationen i ventetid, i figur 6 gengivet for alle forløb startet (med T 1 ) i Det fremgår, at 73 % blev set indenfor tre måneder, mens på den anden side 4 % ventede over et år. I blandt disse vil der være patienter med "passiv ventetid", som af forskellige grunde ikke har været parate til samtale, da de blev indkaldt. Figur 6 20

21 Mål for forandring: HoNOSCA Til vurdering af "resultat" i de egentlige undersøgelses- og behandlingsforløb er det målet at samle et datagrundlag, så man kan pege på indikator-standarder for hver diagnosegruppe. På vejen mod meningsfulde standarder skal vi have tilstrækkelige data til at stratificere såvel på diagnose-gruppe som comorbiditetsmønster, køn, alder og andre baggrundsfaktorer, hvor disse ser ud til at påvirke prognosen. Når sådanne analyser er foretaget, vil vi kunne nærme os mere præcise indikatormål. Der fokuseres i det følgende på revurderede forløb for at kunne inddrage diagnoseparameteren; den multiaksiale diagnose registreres først ved revurderingen, selvom den som regel er stillet tidligere. Når der i det følgende tales om patienter er der strengt taget tale om patient-forløb, hvor den enkelte person som nævnt kan optræde flere gange efter genhenvisning. Den andel af forløbene, hvor der faktisk foretages HoNOSCA registrering, er som nævnt en procesindikator, der udtrykker datakompletheden. I nævnte periode blev HoNOSCA ved start (T1) registreret hos 98,2 %, mens HoNOSCA ved revurdering blev målt hos 95,8 %. I de følgende analyser er selekteret de forløb, hvor det giver mening at analysere ændring i HoNOSCA sum-score: Forløb for den relevante aldersgruppe 4 20 år, hvor HoNOSCA er målt ved start og revurdering samt en begrænsning til forløb med syv dage eller mere mellem start og revurdering. Sidstnævnte begrænsning vurderes at være den bedste løsning, så længe vi ikke har registrering af, om der er foregået behandling eller kun undersøgelse. Tabel 10 HoNOSCA score ved start (T1) og ændring fra start til revurdering for revurderede forløb fordelt på aktionsdiagnoser. Kun relevante forløb jfr. ovennævnte selektionsprincipper Aktionsdiagnose Antal forløb Gennemsnit Median Minimum Maximum Forskel T1 T2 Relativ forskel T1-T2/T1 1 Psykose , ,2 17 % 2 Affektiv forstyrrelse , ,9 33 % 3 Angsttilstand , ,2 29 % 4 Reaktiv forstyrrelse , ,1 24 % 5 Spiseforstyrrelse , ,5 26 % 6 Personlighedsforstyrrelse , ,9 16 % 7 Autisme Spektrum Forstyrrelse 8 Hyperkinetisk forstyrrelse/adhd , ,9 7 % , ,6 20 % 9 Adfærdsforstyrrelse , ,3 14 % 10 Emotionel forstyrrelse , ,8 25 % 11 Tilknytningsforstyrrelse , ,7 5 % 12 Tic forstyrrelse , ,8 17 % 99 Ingen af ovennævnte F diagn. som A-diagnose , ,0 18 % Alle forløb , ,6 20 % 21

22 Tabellen viser, at diagnosegrupperne har forskellig grad af psykopatologi ved start af forløbene, uden væsentlige forskelle på de to mål for middelværdi gennemsnit og median (jfr. den stort set symmetriske fordeling i figuren nedenfor). Personer med psykose er de mest belastede, fulgt af personligheds- og adfærdsforstyrrelser. Som tidligere er det overraskende, at nogle forløb registreres med HoNOSCA score 0 ved start på egentlig undersøgelse og behandling. Denne tendens analyseres nærmere i figur 7, som bekræfter, at der er en del patienter med lavt score ved start af forløbene, så der næppe er tale om blot fejltastning. Dette gælder for stort set alle afdelinger. Man kan undre sig over, at psykisk set velfungerende børn og unge (med lavt score for psykopatologi) når frem til undersøgelse. Ved rundrejsen til afdelingerne er dette søgt belyst. Nogle "patienter" kan i ventetiden være blevet bedre. Nogle klinikere synes ikke at være opmærksomme på, at HoNOSCA (og GAPD) skal måle de alvorligste problemer i tiden før første kontakt netop de problemer, er det afdelingernes opgave at hjælpe med at løse. En anden forklaring på lav score ved undersøgelsesstart (T1) kan være at klinikerne på de enkelte afdelinger anvender HoNOSCA skalaen forkert. Derfor vil BupBase sekretariatet tage initiativ til at afholde workshops i korrekt anvendelse af HoNOSCA. Når psykisk velfungerende børn og unge når frem til undersøgelse og behandling og tager plads for andre med påtrængende behov, må man overveje mere stram visitation via afvisning og konsulentbistand som nævnt tidligere. Patienter med Affektive lidelser opnår gennemsnitligt den største reduktion i HoNOSCA score på 4,9 point. Relativt er det Affektive forstyrrelser og Angsttilstande, som reduceres mest i score, ca.30 % indenfor de maksimalt seks måneder, patienterne følges i BupBase. Tilknytnings- og Autisme Spektrum forstyrrelser opnår den mindste bedring målt med HoNOSCA. Figur 7 HoNOSCA outcome grupper Det er et krav til de kliniske kvalitetsdatabaser, at der offentliggøres ikke-anonymiserede data vedrørende resultat indikatorer. Med ikke-anonymiserede menes, at de enkelte afdelingers data skal rapporteres. En international arbejdsgruppe (Sonja Heyerdahl, Ketil Hanssen-Bauer, Niels Bilenberg, Peter Brann, Elena Garralda, Sally Merry, Simon Gowers) for HoNOSCA har udarbejdet en formel eller 22

23 algoritme, som er et bud på en kategorisering som henholdsvis svagt belastet eller positiv ændring, middel belastet eller mindre reduktion i score og fortsat svært belastet eller forværring som vist i tabel 11. Tabel 11 HoNOSCA outcome-grupper (algoritme) Gruppe 1: Svagt belastet eller over 50% reduktion i totalscore HoNOSCA total score T2 < T1 HoNOSCA total score T2 13 items i blok c skal alle scores 1 sum-score af blok a skal være 4 sum-score af blok d skal være 6 sum-score af blok b skal være 4 eller relativ reduktion i HoNOSCA total score (T1-T2)/T1 > 0,5 Gruppe 2: Middel belastet; ingen eller mindre reduktion i totalscore Opfylder ikke kriterierne for gruppe 1 HoNOSCA total score T2 T1 HoNOSCA total score T2 26 items i blok c skal alle scores 2 sum-score af blok a skal være 6 sum-score af blok d skal være 8 sum-score af blok b skal være 4 Gruppe 3: Fortsat svært belastet eller forværring af totalscore HoNOSCA total score T2 > T1 eller HoNOSCA total score T2 > 26 eller blot ét item i blok c scores > 2 eller sum-score af blok a > 6 eller sum-score af blok d > 8 eller sum-score af blok b > 4 (Hvor der ikke står eller mellem kriterierne er der underforstået og.) Figur 8 HoNOSCA outcome fordelt på diagnoser. Tallene i grafen repræsenterer antal forløb indenfor hver outcome gruppe. 23

24 Alt i alt kommer 30 % i den bedste gruppe, 27 % i middelgruppen og 43 % den tunge gruppe, målt på denne måde. 57 % oplever således et relativt gunstigt forløb indenfor den korte tid (seks måneder eller lavere), heraf har nogle kun modtaget undersøgelse. Forskellige diagnosegrupper opnår forskelligt outcome, som udtryk for, at diagnosen er en vigtig prædiktor for forløbene. Patienter med Hyperkinetisk forstyrrelse har de mest positive forløb, fulgt af Tics (Tourette syndrom mm.) og Reaktive forstyrrelser. Mindst bedring eller fortsat svær belastning ses hos patienter med Tilknytningsforstyrrelse, Psykose og Personlighedsforstyrrelse. HoNOSCA outcome fordelt på afdelinger De væsentligste usikkerheder ved de følgende afdelingsrelaterede data skal sammenfattes: Der kan ikke tages højde for, om den enkelte patient har modtaget behandling eller blot undersøgelse. Forløbene varierer fra 7 dage til ca. 6 måneder. Der er ikke taget hensyn til alders- og kønsfordeling i afdelingernes patientgrupper. Der er ikke taget hensyn til forskelle i comorbiditetsmønster. Der er ikke taget hensyn til forskelle i udgangsniveau ved T1 ( baseline ). Andre væsentlige prognostiske faktorer kan være socioøkonomisk status og etnicitet. Sådanne forhold skal vægtes gennem stratificering og multivariat analyse. Derfor anvendes det mere neutrale begreb outcome frem for "resultat". Aktionsdiagnosegrupperne med over 400 patienter præsenteres i det følgende. Kun afdelinger, som har 15 eller flere patientforløb med diagnosen vil blive kommenteret. Dette ud fra en skønsmæssig vurdering af, hvornår forskelle vil kunne tillægges betydning. 24

25 Figur 9 Der er ret stor ensartethed i resultaterne for de afdelinger, som har et større antal forløb med psykose som hovedproblemstilling. Figur 10 Som tidligere nævnt er der klarere tendens til bedring eller uforandret svag belastning ved patienter med depression end ved psykose. Det vil være nærliggende nærmere at undersøge forklaringen på de relativt gode resultater i Roskilde og Holbæk. 25

26 Figur 11 Også ved angsttilstande oplever de fleste patienter et relativt godt resultat. Afdelingen i Hillerød skiller sig ud ved at have mange forløb med denne diagnose og en relativt stor andel i de bedste grupper. Figur 12 Mange patienter med Reaktiv forstyrrelse oplever et gunstigt forløb. Hillerød og Augustenborg har særlig mange af disse med positivt outcome. 26

27 Figur 13 Der er ret stor variation mellem afdelingerne i outcome for spiseforstyrrelser. Særlig interessant vil det være at analysere resultaterne fra Bispebjerg Hospital (som har landsfunktion for sværere spiseforstyrrelser) og fra Roskilde. Figur 14 27

28 Diagnoser i Autismespektret er hyppige aktionsdiagnoser. Umiddelbart ser der ud til at være stor variation i outcome. Hvis man vægter afdelingerne med mange patienter er mønsteret ret ensartet, som man må vente overfor en forstyrrelse, hvor der i de fleste tilfælde indenfor BupBases tidshorisont primært er tale om undersøgelse. Figur 16 Ved denne diagnose ses der tydelig fremgang i de fleste afdelinger. Skolepsykiatrisk Center er interessant ved at have specialiseret sig i denne opgave 66 % har aktionsdiagnosen Hyperkinetisk forstyrrelse. Centeret har ifølge sagens natur et særlig tæt samarbejde med skolerne. 28

29 Mål for forandring: GAPD GAPD (Global Assessment ofpsychosocial Disability) skalaen er det andet mål, der anvendes til beskrivelse af ændring fra start (T1) til revurdering (T2). Skalaen er fra WHO s side defineret med ord som: En helhedsvurdering af den psykosociale funktionsevne, nærmere uddybet som psykologisk, social og beskæftigelsesmæssig funktion. Ved start af undersøgelse skal man score svarende til det laveste funktionsniveau de seneste 3 måneder. Det skal bemærkes, at GAPD (til forskel fra HoNOSCA) kan anvendes for alle aldersgrupper, også spædbørn og yngre voksne, derfor det større antal end i figur 7. Skalaen går fra 0: Særdeles god/god social funktion 1: Moderat social funktion 2: Let nedsat social funktion 3: Moderat nedsat social funktion til 8: Dybtgående og gennemgribende nedsat social funktionsevne. Det viser sig, at afdelingerne (de klinikere, som scorer) overvejende anvender den midterste og nederste del af skalaen ved start af forløbene. Fordelingen i start-scores for de forløb, som var blevet revurderet ved udgangen af 2006, fremgår af figur 18. Fordelingens form minder om fordelingen af HoNOSCA scores ved start, figur 7. Figur 18 29

30 Man kan som de tidligere år undre sig over, at 4 % ved forløbets start fik score sv.t. "Særdeles god/god social funktion" (0) og 10 % sv. t. "Moderat social funktion" (1). Ved dialogen med afdelingerne i foråret 2007 er det blevet klart, at en del af forklaringen er, som omtalt ved HoNOSCA scoringen, at enkelte patienter har fået det væsentlig bedre end de havde det ved henvisningen, når de, efter ventetid, der som beskrevet kan være mange måneder, når frem til start på undersøgelse. Dertil kommer, at opmærksomheden hos klinikerne overfor, at GAPD skal beskrive både psykologisk og socialt funktionsniveau op til tre måneder før starten, er vekslende. Det skal vise sig, om præciseringen af disse regler kommer til at påvirke scoringsniveauet i fremtiden. Disciplinen m.h.t. at anvende GAPD er høj: 98,7 % blev scoret ved start, 96,2 % ved revurdering, så i alt forløb har begge mål for global psykosocial funktion, heraf forløb med 7 dage eller mere imellem start og revurdering. Det er disse forløb som analyseres nedenfor. Tabel 12 GAPD ved start af revurderede forløb GAPD ved start og slut oplyst, forløb >= 7 dage Aktionsdiagnose Antal forløb GAPD ved start Min Max GAPD ved revurdering GAPD forskel start til revurdering Median Gennemsnit Gennemsnit Psykose , ,42 0,46 Affektiv forstyrrelse , ,33 0,82 Angsttilstand , ,90 0,61 Reaktiv forstyrrelse , ,96 0,61 Spiseforstyrrelse , ,03 1,85 Personlighedsforstyrrelse , ,07 0,42 Autisme Spektrum forstyrrelse , ,15-0,12 Hyperkinetisk forstyrrelse/adhd , ,64 0,44 Adfærdsforstyrrelse , ,11 0,33 Emotionel forstyrrelse , ,22 0,59 Tilknytningsforstyrrelse , ,52 0,10 Tic forstyrrelse , ,18 0,30 Ingen af ovennævnte F- diag. som A , ,57 0,36 diagnose Alle diagnoser , ,74 0,40 De mediane værdier for de enkelte aktionsdiagnosegrupper varierer numerisk ret lidt, fra Psykoser, Autisme Spektrum forstyrrelser og Tilknytningsforstyrrelser med værdien 4 til Tic forstyrrelser på 2. Da scores ved start er nogenlunde Gauss-fordelte (figur 18) afviger de numeriske gennemsnit heller ikke her nævneværdigt fra medianerne, men differentierer lidt mere mellem diagnosegrupperne. 30

31 I alle tilfælde er GAPD lavere/bedre ved revurderingen, bortset fra ved Autisme Spektrum forstyrrelserne, hvor der viser sig en lille forværring, når den psykosociale funktion måles på denne måde. Den tydeligste bedring ses ved Spiseforstyrrelser fulgt af Affektive forstyrrelser, Angsttilstande og Reaktive forstyrrelser. Den begrænsede differentiering, som opnås med GAPD ved start og den beskedne ændring (0,4 point) fra start til første revurdering betyder, at GAPD's validitet som outcome-mål på nuværende stadium er begrænset og det derfor heller ikke giver mening at analysere forskellene på afdelingsniveau. Der er grund til fremover at vurdere nøje, om GAPD indikatoren giver væsentlig yderligere information i forhold til HoNOSCA. Referencer: 1. Målsætninger for kvalitet i børne- og ungdomspsykiatri. Sundhedsstyrelsen 1998 ( 2. Børne- og ungdomspsykiatrisk virksomhed den fremtidige tilrettelæggelse: redegørelse. Sundhedsstyrelsen 2001 ( 3. Bilenberg N, Isager T, Buchhave J (2001), BupBase en klinisk kvalitetsdatabase i børneog ungdomspsykiatri. Ugeskrift for Laeger 163: Protokol for BupBasen ( 5. World Health Organization (WHO) (1996). ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. Multiaxial Classification of Child and Adolescent Psychiatric Disorders. Cambridge University Press.) 6. Gowers S, Bailey-Rogers SA, Shore A, Levine W. The health of the nation outcome scales for child & adolescent mental health (HoNOSCA). Child Psychology & Psychiatry Review 2000; 5: Bilenberg N: Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents (HoNOSCA): Results of a Danish field trial. Eur Child Adolesc Psychiatry, 2003 Dec;12(6): Dyrborg J, Warborg Larsen F, Nielsen S, Byman B, Buhl Nielsen B, Gautré-Delay F (2000), the Children s Global Assessment Scale (CGAS) and Global Assessment of Psychosocial Disability (GAPD) in clinical practice substance and reliability as judged by interclass correlations. European Child and Adolescent Psychiatry