Referat Byrådet

Transkript

1 Referat Byrådet : Mandag den 15. december 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:20 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) Per Christensen (A) Peter Poulsen (A) Thomas Horn (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Jens Bertram (C) John Calberg (C) Kristina Kongsted (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Morten Westergaard (C) Per Tærsbøl (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Ib Kirkegaard (O) Katrine Vendelbo Dencker (O) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Annette Frøhling (1. suppleant - Ø) Fraværende: Haldis Glerfoss Sagsoversigt 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Godkendelse af dagsorden Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør Godkendelse af takster for vand og spildevand Godkendelse af gebyrblad for affald Anmodning om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos Kommunekredit til finansiering af projekt om fjernaflæste målere Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område...21

2 08. Afskrivninger UNGE STEMMER Ansøgning fra Boliggården om fleksible udlejningsregler Etablering af vuggestue i børneinstitutionen Tikøb Familiehus Valg af medlemmer til ny fælles Beredskabskommission pr Ansættelsesforhold for kommunaldirektør Ombygningen på Prøvestenen sættes i bero Ny daginstitution ved Hornbæk skole - frigivelse Energirenovering i kommunale ejendomme - frigivelse Planlagt Vedligehold frigivelse Naturstyrelsens beslutning om betalt parkering i Hornbæk m.m Orientering om sygefravær Ansøgning om tilskud til børneaktiviteter for flygtninge børn og deres forældre i Modtagecentret på Helsingør hospital i perioden Forslag om at indgå en arbejdstidsaftale med Helsingør Lærerforening Meddelelser Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket - Salg af ejendomme...59 Bilagsliste...60

3 3 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26045 Byrådet Sagsfremstilling Haldis Glerfoss (Ø) har den 14. december 2014 meldt afbud på grund af sygdom. 1. suppleanten, Annette Frøhling er indkaldt i stedet for Haldis Glerfoss og har meddelt, at hun deltager i mødet. Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at det godkendes, at Haldis Glerfoss (Ø) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Annette Frøhling er indkaldt som rette stedfortræder for Haldis Glerfoss (Ø). Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss Indstillingerne blev godkendt

4 4 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss Vedr. sag nr. 18: Ib Kirkegaard (O) anmodede om, at punktet overgår til behandling. Vedr. sag nr. 20: Bente Borg Donkin (F) indstiller, at punktet udgår. Vedr. sag nr. 21. Allan Berg Mortensen (Ø) indstiller, at punktet udgår. Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.

5 5 03. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26515 Byrådet Forslag til Lokalplan Nyt forsyningscenter langs energivej Inkl. Kommuneplantillæg nr 15.pdf VVM-redegørelse og miljøvurderingsrapport Forsyningscenter Energivej pdf Ansøgning om miljøgodkendelse af biomassefyret kraftvarmeværk pdf Udkast til miljøgodkendelse - kraftvarmeværk ( _v1).PDF Revideret udkast til tilladelse til at lede spildevand til kloak ( _v1).PDF Ansøgning om miljøgodkendelse af genbrugsplads pdf Udkast til miljøgodkendelse af genbrugsplads inkl. bilag.pdf Udbygningsaftale i forbindelse med lokalplan Nyt forsyningscenter på Energivej i Helsingør_ ( ) Underskrevet af Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.pdf Visualiseringer af Forsyning Helsingørs projekt.pdf Indledning/Baggrund Byrådet besluttede på mødet den 17. december 2012 at igangsætte arbejdet med en lokalplan, der skal muliggøre samlingen af Forsyning Helsingørs aktiviteter langs Energivej. Projektets omfang kræver, at der ud over lokalplanen udarbejdes et tillæg til kommuneplanen samt en VVM-redegørelse. Indtil nu er der afholdt en foroffentlighedshøring i forhold til kommuneplantillæget, en offentlig idefase om indhold af VVM-redegørelsen og byrådet godkendte den 24. februar 2014 grundlaget for lokalplanen. Retsgrundlag Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013). Relation til vision og tværgående politikker En samling af Forsyning Helsingørs funktioner herunder de publikumsrettede dele i Helsingør Erhvervsområde vil understøtte intentionerne med Masterplan for Helsingør Erhvervsområde, vedtaget af Byrådet den 30. august Klimapolitikken peger på Helsingør Erhvervsområde som klimafyrtårn, hvilket stemmer overens med lokalisering af en grøn energiforsyningsvirksomhed og en genbrugsplads. Forsyning Helsingørs ideer til det de kalder den tredje dimension matcher Helsingør Kommunes visions punkter om livslang læring med gode muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Sagsfremstilling Forsyning Helsingør ønsker at bygge et nyt driftscenter, en genbrugsplads og et nyt flisfyret kraftvarmeværk i området langs Energivej i Helsingør. For at skabe den mulighed kræves en ny lokalplan, et kommuneplantillæg indeholdende en VVM-redegørelse, samt trafikale omlægninger.

6 6 1. Lokalplanens indhold 1.1 Driftscenter Forsyning Helsingør ønsker at arealet vest for det tidligere biogasanlæg omkranset af et sammenhængende og støjdæmpende garageanlæg, så der opnås en lukket gård til håndtering af deres materiel. På området mellem den tidligere biogasbygning og Energivej ønsker Forsyning Helsingør, at opføre en punktbebyggelse i 6 etager eller ca. 24 meter med kælder. Bygningen skal anvendes til administration, mandskabsfacilteter og som besøgscenter. Denne nye bebyggelse tænkes bygningsmæssigt koblet til bygningerne, der husede det tidligere biogasanlæg. I sagsfremstillingen af grundlaget til lokalplanen godkendte byrådet administrationsbygningen beskrevet som en punktbebyggelse på 5 etager og 18 meter i højden. Forsyning Helsingør skønner dog ikke, at dette bygningsomfang dækker behovet. Forsyning Helsingør har efterfølgende gjort opmærksom på, at højden på de 5 etager og 18 meter fremgik af dagsordensteksten, men i et vedlagt illustrationsbilag af bygningen på daværende møde fremgik en bygning af de ønskede dimensioner, dog uden højdeangivelser. Som et landskabeligt element ønskes en fritlægning af Egebækken, der på nuværende tidspunkt er rørlagt gennem området ved Energivej. Illustrationer af Forsyning Helsingørs tanker vedrørende udformningen af driftscentret kan ses i bilaget med visualiseringer. 1.2 Genbrugspladsen På det areal, der på Energivejs nordøstlige side afgrænses af Energivej og Støberivej, ønsker Forsyning Helsingør mulighed for at etablere en ny genbrugsplads. Pladsen ønskes udelukkende anvendt til opsamling af borgeres og virksomheders indleverede affald. Herunder balletering, omlæsning og komprimering. Der kommer dermed ikke til at foregå egentlig behandling af affald. Efter opsamling køres det indsamlede affald til genanvendelse, forbrænding, deponi og anden behandling andetsteds. Pladsen ønskes udformet omkring en cirkelformet grav, hvor containere til opsamling af de forskellige affaldsfraktioner placeres langs kanten. Indleveringen af affald kommer til at foregå fra gravens yderside, mens indersiden bruges til arbejdskørsel med containere. På den måde separeres arbejdskørsel fra kundekørsel, hvilket gavner trafiksikkerheden. Da containerne står i et område, som er sænket i forhold til kundekørslen bliver det lettere for kunderne at aflevere affald i de forskellige containere. Containerne tænkes overdækket med et støjdæmpende halvtag, som beklædes med sedumtag (såkaldt grønt tag) på oversiden og støjdæmpende plader på undersiden. Hele genbrugspladsen afgrænses mod øst af en beplantet støjskærm og der reserveres areal til opførelse af en mulig støjskærm langs genbrugspladsens øvrige sider. Se lokalplanens kortbilag 3. På den måde nedbringes støjen fra aktiviteterne på pladsen. Det tiltænkte udseende af genbrugspladsen kan ses af bilaget med visualiseringer. 1.3 Kraftvarmeværket Forsyning Helsingør ønsker at opføre et flisfyret kraftvarmeværk på MW umiddelbart øst for det nuværende gasfyrede kraftvarmeværk (HØK). Dette kræver, at der opføres en bebyggelse med en fyringsenhed og kedel, 3 siloer til opbevaring af træflis, flisgrave til aflæsning af flis, samt en bygning til behandling af røggas.

7 7 For at muliggøre tilkørslen af flis, er det nødvendigt med et større befæstet areal til manøvrering af lastbiler. Transporten af flis fra opmagasineringen i siloerne til forbrændingsenheden kræver etablering af transportbånd fra siloernes bund til toppen af forbrændingsenheden. Dette transportbånd bliver derfor et synligt element i området. Siloerne ønskes opført i en højde på 32 meter og dertil kommer transportudstyr på toppen i forbindelse med transportbåndene. Kedelbygningen ønskes opført i en højde på 40 m med en platform i hele tagets udstrækning og en overvågningsstation på taget mod syd til overvågning af hele arealet. Platform og overvågningsstation kommer oven i de 40 meter i højden. Røggasrensningsbygningen ønskes opført i en højde på ca. 23 meter. Se bilaget med visualiseringer. 1.4 BYGMAs ejendomme Da Forsyning Helsingør, i forbindelse med etableringen af genbrugspladsen, erhverver en del af matr. 4dr af BYGMA a/s og da BYGMA a/s ønsker mulighed for udbygninger og ændringer på deres tilbageblivende arealer er deres to matrikler i området (matr. 4dr og 9d, Rørtang By, Tikøb) medtaget i lokalplanen. Sammenhængen mellem BYGMAs to matrikler er i dag begrænset af et dige beplantet med træer. Gennem diget findes en gennemkørsel på 10 meter. Dette besværliggør BYGMAS kørsel mellem de to arealer, hvorfor de ønsker mulighed for at fjerne mest muligt af diget. Diget er ikke beskyttet af Museumsloven. I forbindelse med byrådets behandling af grundlaget for lokalplan blev der givet en positiv tilkendegivelse til, at BYGMA kan fjerne 28 meter af digets sydlige del og 20 meter af digets nordlige del. Se bilaget med visualiseringer. BYGMA sælger i dag kun til virksomheder, men ønsker fremadrettet mulighed for salg til private. I forbindelse med byrådets behandling af grundlaget for lokalplan blev der givet en positiv tilkendegivelse til, at kommuneplanens rammer for salg af særligt pladskrævende varegrupper udvides til også at gælde for BYGMAs areal (matr. 4dr og 9d, Rørtang By, Tikøb). BYGMA har desuden et ønske om at opføre en lagerhal ca. 20 meter nord for den eksisterende hal på matr. 4dr, Rørtang By, Tikøb, som er identisk med den eksisterende hal. I forslaget til lokalplanen er der derfor reserveret et byggefelt umiddelbart nord for den eksisterende hal til opførelse af en ny hal af samme dimensioner som den eksisterende. 1.5 Trafikale forhold Samling af Forsyning Helsingørs aktiviteter og en udbygning af kraftvarmeværket vil få en væsentlig trafikal indvirkning på området. Trafikprognoserne viser, at projektet forventes at medføre en trafikvækst, svarende til nye ture (lastbiler og personbiler) på en gennemsnitlig dag til og fra området. På hverdage er kørselsmængden for lastbiler beregnet til ca. 138 lastbilture til og fra området. Denne mængde svarer til ca. 14 ture pr. time i dagtimerne eller en lastbiltur ca. hvert 4. minut. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at leveringen af fx et læs flis i denne sammenhæng svarer til to ture, nemlig en tur ind for at levere flisen og en tur ud af området igen. Antallet af lastbiler i området svarer derfor til halvdelelen af antallet af ture. Den forventede trafikmængde ses af tabellen herunder. Personbilture Spidstime hverdage Spidstime weekender

8 8 Genbrugsstation 19 (kl ) 41(kl ) Driftscenter 84 (kl ) Begrænset Kraftvarmeværk Begrænset Begrænset -døgn På et maxdøgn Lastbilture på hverdage Normalt døgn Maks døgn Genbrugsstation 10 ture/5 biler 24 ture/12 biler Driftscenter 40 ture/20 biler 96 ture/48 biler Kraftvarmeværk 88 ture/44 biler 211 ture/ 106 biler Genbrugsplads og driftscenter vil generere en del personbiltrafik i området, som dog vil være koncentreret i weekenderne, hvor borgerne kommer med deres affald. På dette tidspunkt vil de ansatte i driftscentret til gengæld ikke generere den store trafik. De veje, der bliver kraftigst berørt af den øgede trafik vil være Støberivej, Energivej og Kongevejen (særligt rundkørslen, som er statsvej og administreres af Vejdirektoratet). For at skabe den trafiksikkerheds- og fremkommelighedsmæssigt bedste løsning anbefaler Center for Teknik, Miljø og Klima, at persontrafik/kundekørsel til genbrugsplads og driftscenter separeres fra den tunge trafik til kraftvarmeværk, genbrugsplads og driftscenter. Dette sikres bedst ved en lukning af Energivej for gennemkørende trafik umiddelbart syd for indkørslen til driftscentret og den offentlige indkørsel til genbrugspladsen. På den måde kommer brugerne af genbrugspladsen ind fra Energivejs nordlige ende, mens den tunge trafik med materiel, containere og flis kommer ind i Energivejs sydøstlige ende. Kapaciteten på veje og i kryds i området er vurderet med de fremtidige trafikprognoser og lukningen af Energivej. Prognoserne viser, at trafikken kan afvikles ved et acceptabelt serviceniveau i alle kryds på Støberivej. Til gengæld vil den øgede trafikmængde få betydelige konsekvenser for fremkommeligheden på Kongevejen, særligt i rundkørslen. Da Kongevejen er statsvej er det Vejdirektoratet, som har ansvaret for, at kapaciteten på Kongevejen er tilstrækkelig. Center for Teknik, Miljø og Klima er i dialog med Vejdirektoratet om dette. Af hensyn til både trafikafvikling og trafiksikkerhed anbefaler Center for Teknik, Miljø og Klima, at krydset Støberivej/Energivej udbygges med en venstresvingsbane og midterhelle på Støberivej. De lette trafikanter (cyklende og gående) forventes primært at komme til området via Energivejs sydlige ende. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de lette trafikanter trods en vejlukning stadig kan færdes langs hele Energivej. På den baggrund anbefaler Center for Teknik, Miljø og Klima, at det eksisterende fortov langs den nordlige og østlige side af vejen udvides til en tre meter bred dobbeltrettet fællessti, se figur 2. Energivej anbefales ligeledes lukket for uvedkommende kørsel i den sydlige ende ved grænsen mellem matr. 4e og 9h, begge Rørtang By, Tikøb. På den måde begrænses trafikken på den afgrænsede del af Energivej til tung- og erhvervskørsel til og fra driftscenter, genbrugsplads, kraftvarmeværket samt udkørsel for BYGMA. For at give Forsyning Helsingør råderet over den afgrænsede del af Energivej anbefaler Center for Teknik, Miljø og Klima, at vejstykket mellem de to afspærringer nedklassificeres til privat fællesvej, dog stadig med Helsingør Kommune som ejer og vejmyndighed. I dag forløber der en kombineret cykel og gangsti mellem Ørnholmvej og Energivej. I grundlaget for lokalplan var denne sti omlagt til et forløb i matr. 4e langs grænsen til matr. 4k, 1ek og 4dv, alle Rørtang By, Tikøb. Der har dog vist sig ikke at være opbakning til denne stiforbindelse blandt beboerne langs Ørnholmvej. Derfor anbefaler Center for Teknik, Miljø og Klima, at den eksisterende sti fjernes og der ikke etableres en erstatningssti gennem området. Cyklister og fodgængere der i dag benytter denne sti vil i fremtiden skulle

9 9 benytte stierne langs Kongevejen eller Gurrevej. I forbindelse med udbygningen af den nødvendige infrastruktur er der indgået en udbygningsaftale mellem Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune, som beskriver udformningen og ansvar for etablering af infrastrukturen. Udbygningsaftalen fremgår af bilag. 1.6 Udvidelse af Egebækkens hydrauliske kapacitet Overfladevand og renset procesvand fra genbrugsplads, kraftvarmeværk og driftscenter (eller dele af disse) blive ledt til Egebækken (recipienten) via et forsinkelsesbassin. Dette vil øge mængden af vand i Egebækken. Da Egebækken i perioder lider af vandmangel vil dette bidrage positivt til vandløbets rekreative kvalitet. Egebækken ligger i dag altovervejende som et åbent vandløb, og generelt er der ikke problemer med oversvømmelser langs bækken. Undtagelsen herfra er dog, hvor Egebækken løber i rør under Strandvejen. Her har borgere på vestsiden af Strandvejen oplevet oversvømmelser af deres grunde. Forsyning Helsingør ønsker derfor at udvide dimensionen af det rør som Egebækken løber i under Strandvejen. Denne udvidelse vil bidrage til en fremtidig klimasikring, skabe bedre faunapassage for bl.a. ørred og mindske udgifter til vedligeholdelsen af vandløbet omkring røret. Vedligeholdelsesudgifter der jf. vandløbsloven afholdes af Helsingør Kommune fordi Egebækken er optaget som offentligt vandløb. Center for Teknik, Miljø og Klima er, som vandløbsmyndighed, positivt indstillet overfor reguleringsprojektet. Desuden har ejer af grunden, hvor røromlægningen vil ske, i en anden sammenhæng udtrykt, velvillighed i forhold til en omlægning af røret. Inden en realisering af projektet skal sagen dog behandles efter vandløbsloven. I den forbindelse høres berørte parter, herunder direkte berørte borgere. Udvidelsen af Egebækkens hydrauliske kapacitet er indarbejdet i bilaget om udbygningsaftale. 2. Kommuneplantillæggets indhold Da der overføres et areal fra landzone til byzone kræves et tillæg til den gældende kommuneplan. Den gældende kommuneplanramme tillader byggeri op til 12 meters højde. Forsyning Helsingør har et ønske om at deres kommende administrationsbygning får mulighed for at blive op til 25 meter i højden. Derfor skal kommuneplanens ramme for maksimal højde på dette sted ændres til 25 meter. Da kedelbygningen ønskes opført i en højde af 40 meter med platform og overvågningsstation herudover, skal kommuneplanens ramme for maksimal højde på dette sted ligeledes tilpasses dette ønske. Der skal også skabes mulighed for en skorsten på ca. 70 meter. Arealet planlægges overført til byzone kan ses i lokalplanens kortbilag VVM-redegørelsen Da den samlede fyringskapacitet for det eksisterende gasfyrede kraftvarmeanlæg og det kommende flisfyrede kraftvarmeværk overstiger 120 MW kræver planloven, at der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningen på Miljøet). I efteråret 2013 afholdt Helsingør Kommune en offentlig idefase i forhold til VVMredegørelsen, hvor offentligheden havde mulighed for at indsende forslag og synspunkter til, hvad VVM-redegørelsen skulle indeholde. I høringsperioden modtog kommunen otte høringssvar. Disse høringssvar er indarbejdet i VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen ligger som bilag.

10 10 I forbindelse med VVM-redegørelsen har Center for Teknik, Miljø og Klima udarbejdet udkast til miljøgodkendelse til Forsyning Helsingørs projekt, som sendes i offentlig høring sammen med VVM-redegørelsen. Udkastene til miljøredegørelserne findes som bilag. 4. Den tredje dimension For at binde de tre projekter i området sammen og for at inspirere til naturvidenskabelig læring arbejder Forsyning Helsingør med, hvad de kalder den tredje dimension. Den tredje dimension dækker over formidlingen af forsyningsvirksomhed i et naturvidenskabeligt perspektiv. Som et element i denne dimension arbejder Forsyning Helsingør med at tænke muligheden for guidede ture ind i konstruktionen af de enkelte anlæg. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer, at den naturvidenskabelige oplevelsesdimension rummer et interessant potentiale i sammenhæng med den nære beliggenhed af Teknisk Museum og visionens fokus på livslang læring. 5. Processen indtil nu Forsyning Helsingør anmodede med brev af 14. februar 2012 Helsingør Kommune om at igangsætte planlægningen med henblik på at muliggøre en samling af hovedparten af virksomhedens funktioner ved Energivej i Helsingør Erhvervsområde. Byrådet besluttede på mødet den 21. maj 2012, at igangsætte en foroffentlighedsproces med indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden, jfr. Planlovens 23c. I perioden fra den 16. oktober til 6. november 2012 afholdt Helsingør Kommune en foroffentlighedshøring på projektet, hvor der kom 14 høringssvar. Byrådet besluttede efter endt høring på mødet den 17. december 2012 at starte arbejde med en ny lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg. Da projektet ifølge planloven kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) afholdt Helsingør Kommune en offentlig høring/idefase i perioden fra den 1. oktober 2013 til den 1. november 2013, hvor kommunen modtog 8 høringssvar. Høringssvarene er indarbejdet i VVM-redegørelsen. Den 24. februar 2014 godkendte Byrådet grundlaget for Lokalplan Nyt forsyningscenter langs Energivej. 6. Processen frem mod vedtagelse af lokalplan mv. Såfremt Byrådet godkender det vedlagte lokalplanforslag startes en offentlig høring af forslaget i 8 uger. Efter endt høring vil de indkomne høringssvar blive politisk behandlet, før endelig vedtagelse af lokalplanen. Kommunikation/Høring Forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse sendes i 8 ugers høring i perioden 6. januar 2015 til den 3. marts I høringsperioden afholdes et offentligt møde om planens indhold. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at Byrådet beslutter, 1. at forslag til lokalplan Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør sendes i offentlig høring 2. at forslag til kommuneplantillæg nr. 15 med tilhørende VVM-redegørelse sendes i

11 11 offentlig høring. 3. at udbygningsaftalen godkendes. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget beslutter følgende, dog på betingelse af efterfølgende vedtagelse af punkterne 1-3 i byrådet: 4. at Energivej spærres for gennemkørsel, så den tunge trafik separeres fra kunde- og medarbejderkørsel 5. at der etableres en venstresvingsbane på Støberivej, hvor denne møder den sydøstlige ende af Energivej. Projektering og anlæg af venstresvingsbanen finansieres af Forsyning Helsingør. 6. at der etableres en kombineret cykel og gangsti langs Energivejs østlige vejside. Projektering og anlæg af stien finansieres af Forsyning Helsingør. 7. at Energivej spærres for gennemkørsel hvor matr. 4e og 9h, begge Rørtang By, Tikøb mødes. 8. at vejstykket mellem de to afspærringer på Energivej nedklassificeres til privat fællesvej, dog stadig med Helsingør Kommune som ejer og vejmyndighed. 9. at den eksisterende sti mellem Ørnholmvej og Energivej nedlægges uden erstatningssti. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ad. 1-3 Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingerne. Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) stemte imod. Ad Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø), vedtog indstillingerne. Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) stemte imod. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Anders Drachmann, Haldis Glerfoss For Haldis Glerfoss (Ø) var Allan Berg Mortensen (Ø) mødt. Ad indstillingerne 1-3: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær, (C) Johannes Hecht- Nielsen (V), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O) og Allan Berg Mortensen (Ø) anbefaler indstillingerne. Imod stemte Jan Ryberg (L). Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss For Haldis Glerfoss (Ø) var Annette Frøhling mødt. Anders Drachmann (C) stiller følgende ændringsforslag: At sagen tilbagesendes til TMK med henblik på at få udarbejdet en ny VVM redegørelse af et firma, som ikke deltager i rådgivning eller byggeri af det samlede forsyningscenter, hvorefter sagen igen forelægges

12 12 Byrådet til behandling. Ændringsforslaget blev forkastet med 19 stemmer (A (6), B (1), C (6), F (1), O (3), V (2) mod 6 (Morten Westergaard (C), Anders Drachmann (C) John Calberg (C), Jan Ryberg (L), Allan Berg Mortensen (Ø) og Annette Frøhling (Ø). Ad. 1 og Ad. 2: Indstillingerne blev godkendt med 24 stemmer (A (6), B (1), C (8), F (1), L (1), O (3), V (2) og Ø (2)). Anders Drachmann (C) undlod at stemme. Ad. 3: Indstillingen blev godkendt med 23 stemmer (A (6), B (1), C (8), F (1), O (3), V (2) og Ø (2)) mod 1 (Jan Ryberg (L)). Anders Drachmann (C) undlod at stemme.

13 Godkendelse af takster for vand og spildevand 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26385 Byrådet Prisark vand 2015 Prisark spildevand 2015 Prisloftafgørelse - Forsyning Helsingør Spildevand AS Prisloftafgørelse - Forsyning Helsingør Vand AS Indledning/Baggrund Bestyrelsen i Forsyning Helsingør Vand og Spildevand har på bestyrelsesmødet den 5. november 2014 behandlet taksterne for vand og spildevand i Taksterne på vand og spildevand er uændrede fra 2014 til Selskabet oplyser, at taksterne for vand og spildevand for 2015 er fastsat i henhold til gældende lovgivning. Selskabet anmoder om godkendelse af taksterne for I henhold til vandsektorlovene, skal Byrådet foretage en legalitetskontrol, dvs. at byrådet udelukkende skal sikre, at taksterne er lovligt fastsat. Retsgrundlag Bekendtgørelse. nr. 122 af 13. februar 2013 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren udstedt i medfør af vandsektorloven (lov nr. 469 af 17. juni 2009) Vandforsyningslovens 53, stk. 1 Spildevandsbetalingslovens 3, stk. 1 Regulativ for vand af 30. august 2011 Betalingsvedtægt for spildevand af 1. januar 2014 Forsyningssekretariatets afgørelser vedr. prislofter for vand og spildevand fra henholdsvis 3. oktober 2014 og 19. september Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Takstblad for vand og spildevand er vedlagt som bilag. Selskabet oplyser, at taksterne i 2015 for vand og spildevand er uændrede i forhold til 2014, dvs. at taksterne ikke er steget gennem de seneste 3-4 år hverken for vand eller spildevand. Taksterne er holdt i ro trods øgede udgifter for selskabet i forbindelse med indførelsen af rabat til store spildevandskunder (den såkaldte trappemodel), alm. inflation og indregningen af beskatning af vand og spildevandsselskaberne. Nedenfor ses Forsyningssekretariatets udmeldte prisloft og taksterne for hhv. vand og spildevand i 2015.

14 14 Prisloft Takster 2015 FH Vand A/S 22,49 kr/m3 20,66 kr/m3 FH Spildevand A/S 39,61 kr/m3 39,00 kr/m3 Prisloftet er opgjort inkl. afgifter til staten, men ekskl. moms. Ligeledes er indtægter på målerleje og stikafgift indregnet i ovennævnte m3 pris. Selskabet oplyser, at de vedtagne takster er lavere end prisloftets ramme, idet selskabets driftsomkostninger er lavere end prisloftet. I denne forbindelse skal nævnes, at det kun er på driftsomkostninger, at der et effektivitetskrav. Anlægsinvesteringerne kan selskabet foretage og evt. låne til uden loft fra Forsyningssekretariatet. I ovennævnte prisloft er der indregnet følgende effektivitetskrav på driften i 2015: FH Vand A/S FH Spildevand 448,007 kr. svarende til 2 % af driftsudgifterne kr. svarende til 5,3 af driftsudgifterne Taksten for tømningsordningen er fastholdt fra Legalitetskontrol Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at taksterne for vand og spildevand er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at taksterne for vand og spildevand 2015 godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Anders Drachmann, Haldis Glerfoss For Haldis Glerfoss (Ø) var Allan Berg Mortensen (Ø) mødt. Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss For Haldis Glerfoss (Ø) var Annette Frøhling mødt. Indstillingen blev godkendt.

15 Godkendelse af gebyrblad for affald 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26355 Byrådet Prisark affald privat 2015 Prisark affald erhverv 2015 Renovationsområdet i hovedtal Indledning/Baggrund På bestyrelsesmødet den 5. november 2014 godkendte bestyrelsen for Forsyning Helsingør A/S affaldsgebyrerne. Affaldsgebyrerne fremlægges, idet Byrådet skal godkende gebyrbladet for affald i overensstemmelse med reglerne i affaldsbekendtgørelsens kapitel 8. Selskabet anmoder om godkendelse af taksterne for Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), kapitel 8: Principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Gebyrblad for private og erhverv på affaldsområdet er vedlagt som bilag. 1. Private husstande Det samlede affaldsgebyr i 2015 for helårsboliger, som er med i alle ordninger med almindeligt forekommende materiel, fastsættes til kr. inkl. moms, hvilket udgør et mindre prisfald i forhold til 2014, hvor affaldsgebyret var fastsat til kr. inkl. moms. Forsyning Helsingør oplyser, at gebyret er reduceret pga. optimeret drift af genbrugspladsen samt pga. øgede mængder og bedre priser for afsætning til genanvendelse. 2. Erhverv I 2015 forventes der ikke indført nye regler for erhvervenes brug af genbrugspladsen, hvilket betyder, at gebyrerne kan fastholdes på samme niveau som i Erhvervene kan anvende genbrugspladsen via en tilmeldeordning eller ved betaling efter vægten af affaldet. Det er frivilligt, om man vil anvende genbrugspladsen, men anvender erhvervene genbrugspladsen, skal der ske betaling. Grundgebyr/administrationsomkostninger (som dækker generel affaldsplanlægning, regulativudstedelse, anvisnings- og indsamlingsordninger, information til virksomheder, kampagner, gebyr til statens drift af databaser, jordhåndteringsgebyr mv.), som ikke kan fordeles på de enkelte ordninger, opkræves hos alle virksomheder i henhold til Affaldsbekendtgørelsens bestemmelser. Grundgebyret udgør som i kr. ekskl. moms pr. virksomhed. Gebyret for anvendelse af genbrugspladsen er fastholdt fra 2013 og frem og er vist

16 16 nedenfor: Øvrige virksomheder Håndværkere og anlægsgartnere 0-1 ansat Håndværkere og anlægsgartnere 2-10 ansatte Håndværkere og anlægsgartnere over 10 ansatte Gebyrer i kr kr kr kr. Forsyning Helsingør oplyser, at: Som noget nyt opkræves der kr. til dækning af kommunens udgifter til myndighedsbehandling på affalds- og jordhåndteringsområdet. Det følger af affaldsbekendtgørelsen, at myndighedsopgaver på affaldsområdet skal gebyrfinansieres Priserne og fordelingen på virksomhedskategorier er fastsat på baggrund af brugerundersøgelse i 2012 Erhvervene bidrager ikke til genbrugspladsens fællesomkostninger, da det er frivilligt for virksomhederne at benytte pladsen. Disse omkostninger bæres udelukkende af borgerne Center for Teknik, Miljø og Klima har på baggrund af selskabets oplysninger vurderet, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med principperne i lovgivningen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at gebyrbladet for affald 2015 godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Christian Holm Donatzky, Anders Drachmann, Haldis Glerfoss For Haldis Glerfoss (Ø) var Allan Berg Mortensen (Ø) mødt. Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss For Haldis Glerfoss (Ø) var Annette Frøhling mødt. Indstillingen blev godkendt.

17 17

18 Anmodning om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos Kommunekredit til finansiering af projekt om fjernaflæste målere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25935 Byrådet Ansøgning.pdf Forsyning Helsingør AS - Projekt Fjernaflæste målere (underskrevet).pdf Ansøgning om garantistillelse Indledning/Baggrund Forsyning Helsingør anmoder Helsingør Kommune om en lånegaranti til brug for optagelse af lån hos Kommunekredit til finansiering af projekt om fjernaflæste målere. Retsgrundlag Lånebekendtgørelsen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Forsyning Helsingørs direktion har sammen med selskabets revisor PWC opgjort investeringsbehovet og vurderet, at der er lånebehov i selskabet Forsyning Helsingør A/S på 82 mio. kr. til brug for anlægsinvesteringer i 2015 vedrørende projektet omkring fjernaflæste målere. Der er i lighed med tidligere år tale om låneberettigede investeringer, som Helsingør Kommune ifølge lånebekendtgørelsen kan stille lånegaranti for, hvilket selskabets revisor har berigtiget i vedlagte erklæring. Det skal bemærkes, at beløbet ikke vil belaste kommunens låneramme, og der skal heller ikke deponeres i forbindelse med garantistillelsen. Forsyning Helsingør A/S har indhentet tilbud fra Kommunekredit, da den konkrete låneoptagelse først kan ske, når der foreligger en lånegaranti fra Helsingør Kommune. Forsyning Helsingør A/S anmoder på den baggrund om, at sagen behandles på Økonomiudvalgets møde den 8. december 2014 og på Byrådets møde den 15. december, således at den kommunale lånegaranti kan fremsendes til Kommunekredit og lånet herefter kan optages ved udgangen af Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at der stilles lånegaranti til Forsyning Helsingør Service A/S på 82 mio. kr. Beslutninger Økonomiudvalget den

19 19 Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss For Haldis Glerfoss (Ø) var Annette Frøhling mødt. Indstillingen blev godkendt.

20 Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/21929 Byrådet Kommissorium for analyse af samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet i det nordsjællandske område Indledning/Baggrund Godkendelse af kommissorium for analyse af mulighederne for samarbejdsmuligheder i forsyningsselskaber i det nordsjællandske område, samt stillingtagen til om Helsingør Kommune skal deltage i analysen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Forsyningssektoren i Danmark er efter en periode med etablering og udbygning nu inde i en fase præget af behov for forandring og konsolidering. Der vil sandsynligvis være færre selskaber på sigt. De statslige benchmark og krav om effektiviseringer presser allerede i dag en del selskaber, mens andre har en forholdsvis robust økonomi. Som virksomhedsejere er der behov for at kommunerne følger denne udvikling tæt og forbereder de beslutninger, der skal sikre forbrugerne den bedste og billigste forsyning på længere sigt. Der er foretaget en del analyser og statslige evalueringer af forsyningsområderne og i øjeblikket er der overvejelser i gang om eventuelle lovrevisioner. Det er blandt andet påvist, at forsyningssektoren samlet set indeholder et stort effektiviseringspotentiale. Det forventes således, at de statslige krav om fortsatte effektiviseringer af selskabernes opgaveløsning fastholdes. Dette gælder især vandsektoren; mens også energi- og fjernvarmesektoren er under pres. Nogle af de kommunalt ejede selskaber kan få vanskeligt ved at realisere effektiviseringspotentialet alene, og det er en generel opfattelse i sektoren at det vil kræve samarbejder og sammenlægninger. For vand- og spildevandsselskabernes vedkommende er det vurderingen i branchen, at der på sigt vil være væsentligt færre selskaber end i dag. Et af de store selskaber på Sjælland var Københavns Energi, som har fusioneret 8 omegnskommuners vandselskaber ind i KE og dannet Hovedstadens Forsyning (Hofor). Det nye Hofor har således i dag en størrelse der gør det til det dominerende selskab på Sjælland. Med til billedet af den sjællandske forsyningssektor i opbrud hører også, at der er gennemført en fusion af to store rensningsanlæg i København og dannet Danmarks største spildevandsrensningsselskab Biofos. Endelig har en gruppe på 9 kommuner omkring Roskilde netop fået foretaget en fælles analyse af muligheder og potentiale ved en sammenlægning af deres forsyningsselskaber. På denne baggrund har de 6 borgmestre i kommunerne Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner ladet udarbejde et kommissorium for en analyse af fordele og ulemper ved forskellige samarbejds- sammenlægningsmodeller i det nordsjællandske område. Kommissoriet er vedlagt i bilag. Det fremgår af kommissoriet, at der er tale om en analyse, som skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med eventuelle samarbejdsmuligheder. Det

21 21 står således den enkelte kommune frit for at vælge, om man på baggrund af analysens resultater vil vælge at gå videre i en samarbejdsproces eller lade være. Det fremgår ligeledes, at første skridt efter den politiske behandling af kommissoriet i byrådene i 6 -kommune-samarbejdet er, at hver af kommunerne Allerød, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Ballerup inviteres til at deltage i analysen. Analysen udføres af et konsulentfirma indenfor en tidsramme på 6 måneder efter beslutning om igangsættelse, og en økonomisk ramme på kr., som afholdes af de deltagende kommuner i fællesskab. Helsingør Kommunes andel udgør kr. Udgifterne finansieres indenfor rammen af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets budget. Arbejdet med analysen styres af en politisk styregruppe bestående af borgmestrene i de deltagende kommuner samt i det daglige en arbejdsgruppe bestående af de ansvarlige direktører i de deltagende kommuner. Det bemærkes, at det er byrådene som ejere af forsyningsselskaberne, der har kompetencen til at beslutte, hvorvidt der skal arbejdes med analyse af sammenlægningsmuligheder og i givet fald videre med egentlige sammenlægninger. Der planlægges mindst et fællesmøde for direktører i kommunerne og direktører for de berørte forsyningsselskaber. Det fremgår endvidere af kommissoriet, at den enkelte kommune selv fastlægger en lokal proces for at orientere/inddrage eget forsyningsselskab. I første omgang er det håndteret ved at Forsyning Helsingør har behandlet kommissorium i bestyrelsen og afgivet deres bemærkning, jf. høring nedenfor. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Bestyrelsen i Forsyning Helsingør har på deres møde mandag den 1. december 2014 drøftet det reviderede kommissorium for analysen. Kommissoriet er revideret på baggrund af fællesmødet mellem borgmestre og Forsyningsselskaber den 3. november 2014 i Halsnæs. Bestyrelsen kan anbefale at igangsætte en analyse af samarbejdsmuligheder mellem forsyningsselskaberne i Nordsjælland. Det er positivt, at der ses bredt på de forskellige samarbejdsmuligheder, og at analysen sker i forlængelse af de to undersøgelser, forsyningsselskaberne allerede selv har gennemført. Det er endvidere bestyrelsens anbefaling, at kommissoriet ændres, så selskabernes bestyrelser og direktioner inddrages aktivt i udførelsen af undersøgelsen, som det også blev konkluderet og anbefalet på fællesmødet den 3. november i Halsnæs. Inddragelsen af forsyningsselskaberne som en naturlig medspiller, skal sikre, at relevant viden og kompetencer om forsyningsselskaberne nyttiggøres i analysen. Herved sikres, at analysens vurderinger og resultater bliver forankret bredt hos selskab og ejer til gavn for det videre arbejde. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Helsingør Kommune deltager i analysen om samarbejdsmuligheder 2. at kommissoriet godkendes 3. at den beskrevne proces for involvering af Forsyning Helsingør godkendes.

22 22 Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Indstillingen anbefales. Ad 2: Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O), Johannes Hecht- Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen med bemærkning om, at selskabernes bestyrelser og direktioner inddrages aktivt i udførelsen af analysen. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Ad 3: Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O), Johannes Hecht- Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss For Haldis Glerfoss (Ø) var Annette Frøhling mødt. Ad 1: Indstillingen blev godkendt. Ad 2: Indstillingen blev godkendt med 24 stemmer (A (6), B (1), C (9), F (1), O (3), V (2) og Ø (2)) mod 1 (Jan Ryberg (L)). Ad 3: Indstillingen blev godkendt med 24 stemmer (A (6), B (1), C (9), F (1), O (3), V (2) og Ø (2)) mod 1 (Jan Ryberg (L)).

23 Afskrivninger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26403 Byrådet Bilag 1: Notat om afskrivninger Indledning/Baggrund I forbindelse med en større oprydning af Helsingør Kommunes statuskonti samt de tre årlige afstemninger af statuskontiene er der en fundet en række beløb der ønskes afskrevet eller flyttet til driften. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I løbet af 2014 er der blevet foretaget en ekstraordinær gennemgang af Helsingør Kommunes statuskonti, det har betydet at to beløb ønskes flyttet til driften samt at en række beløb ønskes afskrevet, da det ikke er muligt at få beløbende retur eller at udrede differencerne. I nedenstående tabel er beløbende opgjort efter om de har likviditets påvirkning eller kun påvirker Helsingør Kommunes egenkapital. Det er kun de ,78 kr. der står på Park og Vejs bankkonto, der påvirker Helsingør Kommunes likviditet. Hele kr. Likviditets påvirkning: ,78 Park og Vejs bankkonto ,78 Påvirkning af egenkapitalen ,24 Arv efter Elfrida Nielsen ,98 Gave til Borgmesteren i forbindelse med strejke i ,00 Udgifter til sodsække ,92 Børn & Voksne systemets mellemregning ,37 Forsikringsskader bygningstjenesten ,31 Grundskyld til amtet ,09 Park og Vej statuskonto til egne bestillere ,37 Park og Vej mellemregningskonto til institutionerne ,65 Nesa vejbelysning ,51 I alt ,02

24 24 I bilag 1 er der en beskrivelse af beløbende samt forklaringer på hvorfor beløbene er opstået. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at arven efter Elfrida Nielsen på ,98 kr. flyttes til budgetområde 824 Puljer på driften. 2. at gaven til Borgmesteren på 248,00 kr. flyttes til budgetområde 824 Puljer på driften. 3. at udgiften til sodsække på ,92 kr. afskrives 4. at differencen på Børn & Voksnes systemkonto på ,37 kr. afskrives. 5. at differencen på forsikringsskader i bygningstjenesten på ,31 kr. afskrives 6. at den ikke afregnede grundskyld til amtet på ,09 kr. afskrives 7. at Park og Vejs statuskonto til egne bestillere og mellemregning til institutionerne på i alt ,02 kr. afskrives. 8. at beløbet på mellemregningen vedr. leasing af vejbelysningen på ,51 kr. afskrives. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss For Haldis Glerfoss (Ø) var Annette Frøhling mødt. Indstillingerne blev godkendt.

25 UNGE STEMMER 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26610 Byrådet Indledning/Baggrund UNGE STEMMER blev første gang afholdt op til Kommunalvalget 2013, som en del af en indsats for at få flere unge til at stemme. Perspektivet var, at modellen kunne fortsætte som en del af medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte demokratiforståelse hos børn og unge. Byrådet besluttede 24. februar 2014, at der i 2014 skulle afholdes to UNGE STEMMER-arrangementer i Byrådssalen forsøget herefter skulle evalueres med henblik på eventuel fortsættelse Der har i 2014 været afholdt to UNGE STEMMER, hvor unge debatterer med politikere fra Byrådet i Byrådssalen. UNGE STEMMER er i Helsingør Kommune et alternativ til de tidligere nedsatte ungdomsråd, der ikke har vist sig levedygtige. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Vision: Aktivt medborgerskab indgår som en del af programmet Tidlig indsats. Medborgerskabspolitik: Målet om at understøtte børn og unges forståelse af demokrati Sagsfremstilling 1. Formålet Formålet med UNGE STEMMER er at inddrage unge i de lokale beslutningsprocesser give politikerne mulighed for en direkte dialog med unge øge valgdeltagelsen blandt unge I arrangementerne deltager unge og politikere. Én politiker indleder med Mit liv som byrådspolitiker. Tre emner debatteres præsenteret af enten unge eller ordstyrerne, som kommer fra Ungdomsskolen. Aftenen bliver optaget på kommunens net-tv og streamet efterfølgende.

26 26 De fleste unge, der har deltaget synes godt om formen, og ønsker at det skal fortsætte. Særligt den gruppe af unge, der har været engageret i arbejdet for et Ungekulturhus er meget positive. Nogle unge har ønsket, at UNGE STEMMER er flere gange om året. Følgende temaer har været på UNGE STEMMER: Kommunalvalget Ungekulturhus Boliger til unge Kollektiv trafik Konkrete trafik-udfordringer 2. Målgruppe og deltagelse af unge Målgruppen er unge i alderen år. Der har deltaget unge hver gang i panelet, og op til unge som tilhørere. De fleste kommer fra gymnasierne. Der har dog også deltaget unge fra Erhvervsskolen, studerende fra videregående uddannelser, fra boligområderne, Integrationsrådet m.fl. Det er en tilbagevendende udfordring at vække interessen hos andre unge end gymnasieeleverne. De politiske partier har været bredt repræsenteret alle gange med deltagelse af 7-12 politikere. 3. Rekruttering af unge og valg af emner Ungdomsskolen har rekrutteret de unge via Facebook, trykte materialer, kontakt til elevråd mm. Forud for UNGE STEMMER har der været afholdt workshops hvor de unge har udvalgt og arbejdet med emnerne. 4. Aktivt medborgerskab Det er vurderingen fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at UNGE STEMMER styrker demokratiforståelsen hos de deltagende unge: De deltagende unge oplever, at politikere tilgængelige; til at spørge, kontakte og have en løbende dialog med. Politik opleves at være relevant for unges hverdag De unge opnår en viden om hvordan beslutninger træffes i en kommune Nogle af de unge får praktisk erfaring med realisering af projekter De unge mødes i nogen grad på tværs af ungemiljøer På baggrund af de afholdte UNGE STEMMER anbefaler arbejdsgruppen, at UNGE STEMMER fortsætter to gange om året i Økonomi/Personaleforhold Byrådet afsatte kr. til UNGE STEMMER i Midlerne var oprindeligt afsat til et Ungdomsråd (budgetområde 826, Administration og Planlægning). Foreløbigt regnskab for UNGE STEMMER 2014, to arrangementer: Løn koordinator projektleder og afvikler Ungdomsskolen kr. Grafiker og tryk Ungdomsskolen kr.

27 27 To forberedende workshops, studieture Ungdomsskolen kr. mm. Forplejning to arrangementer (foreløbigt) kr. Streaming (foreløbigt) kr. IALT kr. Derudover bidrager både Ungdomsskolen, Center for Erhverv, Politik og Organisation og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling med medarbejderressourcer til planlægning og afvikling. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at UNGE STEMMER gennemføres to gange årligt i Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales med bemærkning om, at de unge skal være mere bredt repræsenteret og at der kan afholdes dialogmøder med politikerne inden UNGE STEMMER arrangementerne afholdes. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss For Haldis Glerfoss (Ø) var Annette Frøhling mødt. Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.

28 Ansøgning fra Boliggården om fleksible udlejningsregler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24040 Byrådet Boliggården nov ansøgning fleksibel udlejning store boliger.pdf Notat vedr. fleksibel udlejning Indledning/Baggrund Boliggården har ved brev af 1. oktober 2014 anmodet Helsingør Kommune om godkendelse af fleksible udlejningsregler. Der anmodes om, at der gives fortrinsret for børnefamilier med 1 eller flere børn til hver anden af de ledigblevne boliger. Ifølge Udlejningsbekendtgørelsens 4 kan der mellem en boligorganisation og kommunen aftales, at hustande med 1 eller flere børn har fortrinsret til boliger med 3 eller flere beboelsesrum. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af om udlejning af almene boliger m.v. Lov nr af om udleje af almene boliger 60 og 64. Ifølge Almenboliglovens 64 er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bemyndiget til at fastsætte regler om fortrinsret til ledige boliger til husstande med børn og for særlige befolkningsgrupper. Bemyndigelsen er udnyttet til udstedelse af Udlejningsbekendtgørelsen. Relation til vision og tværgående politikker Ifølge Visionen har Helsingør Kommune en ambition om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Det må forventes, at flere familier vil søge imod boliger, som der gives fortrinsret til for netop denne gruppe. Derfor vil indgåelse af en fornyet aftale med Boliggården om fortrinsret til familier kunne medvirke til at opfylde Visionen. Sagsfremstilling Kommunen kan ifølge Almenboliglovens 60 indgå en aftale om fleksibel udleje med en almen boligorganisation. Almenboligloven indeholder flere bestemmelser, som giver mulighed for at give forskellige persongrupper fortrinsret i stedet for at følge de almindelige regler om venteliste. Herunder er der mulighed for at give fortrinsret til børnefamilier. Helsingør Kommune og Boliggården har den 2. september 2010 indgået en aftale om fleksibel udleje, således at der gives fortrinsret til børnefamilier til de omhandlede boliger. På daværende tidspunkt rådede Boliggården over 183 boliger, der blev omfattet af aftalen. Ifølge Almenboliglovens 60, stk. 2 skal en aftale mellem kommunen og en almen boligorganisation tages op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse.