Det Særlige Bygningssyn under Kulturministeriet, Slots og Kulturstyrelsen, har 5. april 2016 orienteret

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Byplan og landskab Notat om fredning af Ringbo NOTAT Dato: 7. juni 2016 Af: Anders Christiansen Det Særlige Bygningssyn under Kulturministeriet, Slots og Kulturstyrelsen, har 5. april 2016 orienteret Gladsaxe Kommune om, at Bygningssynet ved sit møde 17. marts 2016 har indstillet institutionsbebyggelsen Ringbo til fredning. Bebyggelsen ejes af Københavns Kommune, Københavns Ejendomme, men er beliggende på Granvej 12 14, 2880 Bagsværd i Gladsaxe Kommune. Fredningsforslaget er i høring indtil 10. august Dette notat indeholder Gladsaxe Kommunes bemærkninger til indstillingen. Gladsaxe Kommune anbefaler, at fredningen frafaldes med følgende begrundelser, der inddeles i emnerne: 1. Forspildt samfundsmæssig nytteværdi 2. Manglende kulturhistorisk værdi 3. Manglende arkitektonisk værdi 4. Opsamling Forspildt samfundsmæssig nytteværdi Hensigtsmæssig funktion Det fremgår af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, 1 stk. 2 at Ved lovens administration skal der lægges vægt på, at de bygninger, der værnes, får en hensigtsmæssig funktion, der under hensyntagen til bygningernes særlige karakter tjener til deres opretholdelse på længere sigt. Efter Gladsaxe Kommunes vurdering, er Ringbo i sin nuværende stand og indretning ikke egnet til reel anvendelse, der vil kunne understøtte en bevaring på længere sigt. Som det dokumenteres i det følgende, vil ejendommen næppe kunne istandsættes, uden at det vil have væsentlige konsekvenser for bygningens klimaskærm og dermed det oprindelige udseende. Det er desuden urealistisk, at en ændret anvendelse vil kunne ske uden væsentlige ændringer af bygningernes indre. Gladsaxe kommune betvivler derfor, at formålet med en bygningsfredning reelt er til stede i dette tilfælde. I praksis vil man ikke kunne respektere fredningen uden samtidig at fastholde bygningerne i en form, hvor de vanskeligt vil kunne anvendes. En fredning vil derfor efter al sandsynlighed medføre, at bygningerne fremover vil stå tomme og forfalde. Byudvikling Ringbo ligger tæt på to af Gladsaxe Kommunes store byudviklingsområder, Bagsværdlund og Bagsværd Bypark, hvor der i disse år sker en omdannelse af tidligere funktioner såsom skole og produktionserhverv til boliger og kontor og serviceerhverv. I begge områder er det Gladsaxe Kommunes fokus, at omdannelsen skal forholde sig til de omgivende vejforløb og bydele. Et af hovedelementerne i udviklingsplanen for Bagsværd Bypark er en offentlig stiforbindelse gennem hele området. Stierne skal knytte forbindelse mellem Smør og Fedtmosen og Bagsværd sø. Også J. nr P17 1

2 i Bagsværdlund er der indarbejdet offentlige stier for at sikre en god sammenhæng med den omgivende by. På den vestlige side af Hillerød Motorvejen ligger den almene boligbebyggelse Værebro Park, et udsat boligområde. Her har Gladsaxe Kommune iværksat en strategisk indsats i samarbejde med boligorganisation og afdelingsbestyrelse om at transformere området fra et isoleret boligområde til en blandet bydel, der er en integreret del af den omkringliggende by. Den strategiske indsats indgår som et væsentligt element i at skabe social balance i Gladsaxe Kommune. Der arbejdes blandt andet konsekvent med at skabe bedre forbindelser til resten af byen. Især er en stærkere tilknytning til Bagsværd Bymidte og Bagsværd Station ønskelig. I den forbindelse vil Ringbo spille en afgørende rolle, da institutionen er placeret mellem Værebro Park og Bagsværdlund samt bymidten. Partnerskabet omkring at skabe social balance i Værebro Park har netop besluttet at igangsætte udarbejdelsen af en strategisk plan for at knytte Værebro Park og Bagsværd By sammen. I dette arbejde vil muligheden for at skabe en ny forbindelse hen over Hillerødmotorvejen gennem Ringbos arealer indgå som et væsentligt greb. Værebro Park var caseområde i Realdanias modningsprojekt Boligliv i balance. Her indgik netop denne forbindelse som et væsentligt element i analyserne af Værebro Parks og Bagsværds potentialer. Målet er at skabe mulighed for et flow af mennesker ind og ud af boligområdet besøgende, som normalt ikke kommer i Værebro Park, og beboere, der for sjældent bevæger sig ud af boligområdet. Bag Værebro Park ligger et villakvarter, der vil kunne få en ny stærk forbindelse for bløde trafikanter til byen gennem Værebro Park. Ringbos arkitektur forholder sig modsat til omgivelserne. Ejendommens lukkede form afviser og umuliggør en levende sammenhæng med omgivelserne. Denne mangel på interaktion med de omkringliggende kvarterer fremhæves som positivt i fredningsforslaget. Det er Gladsaxe Kommunes vurdering, at en fredning af hele Ringbo som et samlet anlæg vil fastholde området som en enklave, der lukker sig om sig selv og efterlader et hul i byen, der ellers kunne være brugt til at knytte nye forbindelser mellem Værebro Park, de to byomdannelsesområder samt Bagsværd Bymidte. Gladsaxe Kommune mener, at en fredning af Ringbo og dermed opretholdelse af den afvisende arkitektur vil være ødelæggende for udviklingen i Bagsværd. Det vil være en spildt mulighed for at binde byen bedre sammen og skabe en vigtig forbindelse mellem Værebro Park og Bagsværd bymidte, der vil bidrage til at understøtte social balance i boligområdet og byen. Kulturhistorisk værdi Sammenblanding af kulturhistorisk og arkitektonisk værdi Det er anført som et hovedargument for den foreslåede fredning, at Ringbo repræsenterer et kulturhistorisk højdepunkt og en nyskabelse i dansk institutionsbyggeri, og at bygningerne udgør et tidstypisk vidnesbyrd om velfærdssamfundets sociale tænkning i modsætning til tidligere tiders autoritære byggeri. Det, mener vi i Gladsaxe Kommune, er en forkert analyse, som skyldes, at der sker en sammenblanding af, hvad der er kulturhistoriske værdier, og hvad der er arkitektoniske værdier. Et byggeri med høj kulturhistorisk værdi kan være uinteressant i arkitektonisk henseende, ligesom en arkitektonisk perle ikke nødvendigvis har kulturhistorisk værdi. I fredningsforslaget er elementer af Ringbos arkitektoniske udformning imidlertid anført som eksempler på kulturhistorisk værdi. J. nr P17 2

3 Traditionel hospitalsopbygning Ringbo er opført i årene som et plejehjem for ældre borgere med psykiatriske lidelser. Institutionen er først sidenhen omdannet til et moderne bosted for selvhjulpne sindslidende. Af de gamle bygningstegninger fremgår det således, at institutionen har været tiltænkt sengeliggende patienter. Den fysiske indretning af bygningerne består af 4 sengs, 2 sengs og 1 sengs stuer, som er forbundet med lange gange. I den ene ende af hvert afsnit findes et spiselokale med tilknyttet køkken og en opholdsstue. Denne indretning er ikke ulig den traditionelle organisering af tidligere tiders hospitalsafsnit (fig. 1 og 2). Gladsaxe Kommune kan derfor ikke anerkende, at byggeriet i kulturhistorisk forstand repræsenterer en nyskabelse i forhold til plejehjems og hospitalsbyggeri. Cirkelstruktur og rækkehuskarakter som et kulturhistorisk træk Det er anført i fredningsforslaget, at Ringbo er opført i en cirkellignende struktur i et plan, der giver mindelser til samtidens rækkehusbyggeri. Dette beskrives som et kulturhistorisk træk, der signalerer en demokratisk og antiautoritær indstilling til tidens velfærdsbyggeri. Som anført ovenfor mener vi, at bygningernes arkitektoniske udformning bør vurderes ud fra deres arkitektoniske værdi. Hvis cirkelslaget og det rækkehuslignende udtryk skal kunne tillægges kulturhistorisk værdi, må man forvente, at disse træk har påvirket institutionens indretning og ikke blot dens arkitektur. Man må forvente, at det demokratiske og antiautoritære slår igennem i kulturhistorisk forstand som en anden måde at tænke velfærdsbyggeri på. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Landsforeningen for bygnings og landskabskultur, som har begæret bygningen fredet, nævner selv, at bygningens cirkelstruktur ikke opleves, når man færdes i området. Hverken ude eller inde. Mindelserne til det tæt lave byggeri kommer alene til udtryk som en overfladisk indpakning af hospitalsbygningerne, der i øvrigt er ganske traditionelt indrettet. Der er eksempelvis ikke adgang fra beboelsesstuerne til de grønne arealer (fig. 3). Kun fra de fælles opholdsterrasser har man mulighed for at komme ud i parkanlægget, og herfra er adgangen til det grønne yderligere spærret af betonmure. Adskillige detaljer i den konkrete indretning understøtter i højere grad oplevelsen af et traditionelt hospitalsmiljø fremfor at signalere hjemlige omgivelser (fig. 4 til 6). Arkitektonisk værdi I fredningsforslaget er det formuleret, at den overordnede arkitektoniske værdi hovedsageligt er knyttet til det store cirkelslag og til sammenhængen mellem bygninger og landskab. Desuden fremhæves den konsekvente brug af billige materialer, som på trods heraf fremstår med en ekstraordinær og forfinet udførelse. Den cirkulære form Som allerede nævnt, er det vanskeligt at opleve den cirkulære form andet end fra luften. Hertil er cirkelslaget for stort, og den landskabelige bearbejdning af det indre rum modarbejder oplevelsen af cirklen (fig. 7). De arkitektoniske virkemidler, som kunne have bidraget til oplevelsen, er konsekvent fraværende. Der er således ingen steder i byggeriet, hvor cirkelslaget udnyttes til at tilføre arkitekturen en rumlig oplevelse. På trods af formen er alle bygninger og opholdsrum snorlige og rektangulære. I stedet for at udnytte den spændstighed, som cirklen indbyder til, er cirkelslaget afviklet som uskønne knæk på de lange gange (fig. 8) og optaget i dårlige kileformede depotrum mange uden vinduer og med en næsten uanvendelig rumlighed (fig. 9). De lange gange opleves som et endeløst forløb uden vinduer eller dagslys bortset fra ved opholdsstuen i hvert bygningsafsnit. J. nr P17 3

4 Manglende sammenhæng Det forekommer påfaldende, i hvor ringe grad de 12 bygningsafsnit er tænkt at have sammenhæng med hinanden. På trods af at de er fysisk sammenbyggede, udnyttes dette på ingen måde i arkitekturen. De enkelte afsnit kunne have ligget i hvert sit hus, uden at det ville have påvirket beboernes eller personalets hverdag. Det er fremhævet, at bygningsafsnittene to og to har fælles indgang, men der er alligevel to garderober, to besøgsstuer, to opholdsstuer, to spisestuer med køkken, to personalerum osv. I stedet for at udnytte fællesskabet til eksempelvis at skabe to kvalitetsmæssigt forskellige opholdsstuer, der kunne supplere hinanden en med formiddagssol og en med aftensol er de enkelte bygningsafsnit ukritisk kopieret og spejlet i forhold til hinanden. Den arkitektoniske adskillelse mellem eksempelvis afsnit A2 og afsnit A3 udgøres af en glasdør i det lange knækkede gangforløb (fig. 10). Tilpasning til landskabet Bygningernes tilpasning til landskabet er i fredningsforslaget rost som en særlig kvalitet. I Gladsaxe Kommune mener vi, dette er en overdrivelse. Tvært imod synes bygningskomplekset at være tegnet til at kunne fungere optimalt på et fladt terræn uden afbrydende niveauskift. Enkelte steder i byggeriet er uundgåelige terrænforskelle udlignet ved trapper og elevatorer. Ingen af disse steder er der gjort forsøg på at udnytte dette til en arkitektonisk oplevelse. Niveauspringene optages i stedet i vindfangene (fig. 11). Det kan desuden tilføjes, at elevatorernes placering gør det vanskeligt at transportere senge rundt på grund af placeringen af døre i forhold til skarpe hjørner. Omkring afsnit C1 og C2 er terrænet omkring bygningen sænket, så kælderetagen blotlægges og der er skabt passage gennem bygningen. Også denne terrænbearbejdning er foretaget uden overhovedet at lade det afsætte arkitektoniske spor i de to hospitalsafsnit i stueetagen. Materialer Ringbo er bygget i materialer, som var moderne og rationelle på opførelsestidspunktet. Gasbeton, eternittage og gule mursten. I fredningsforslaget hedder det, at materialerne er ordinære og uprætentiøse, men at udførelsen er ekstraordinær og forfinet. Der gives desværre ikke mange eksempler på, hvor det ekstraordinære og forfinede fremtræder, mens det synes mere åbenlyst, at materialerne er ordinære. De V formede tagrender er nævnt som et konkret eksempel, selv om de angiveligt har en teknisk brist, som gør at hjørnesamlingerne er utætte. Gladsaxe Kommune anerkender, at enkelte af Ringbos bygninger indeholder indvendige fine bygningsdetaljer, men vi mener ikke, at dette på nogen måde kendetegner anlægget som sådan. Vi er således ikke enige i, at eksempelvis de brede skotrender, zinkinddækningerne omkring vinduesbåndene og terrassernes betonbelægninger kan karakteriseres som forfinede detaljer (fig. 12 og 13). Den gennemførte brug af billige materialer, som fremhæves i fredningsforslaget, har desuden betydning for bygningens konstruktive tilstand. Gasbeton, som er anvendt til ydermur og bærende konstruktion vurderes af Statens Byggeforsknings institut SBi at have en levetid på ca. 60 år. Eternittage med asbest ca. 80 år (jf. SBi 2012:05 Levetider for bygningsdele). Træværk i vinduespartier er flere steder rådnet væk og kun nødtørftigt udbedret (fig. 14). Dertil bør det siges, at en væsentlig del af bygningernes indre er ændret så radikalt fra det oprindelige udtryk, at der kun stedvis er oprindelige detaljer tilbage at bevare. Eksempelvis er alle indendørs murstensvægge i boafsnittene malet hvide. Hvis bygningerne skal anvendes til nye formål, er det ikke realistisk, at dette kan ske uden en omfattende energirenovering. Indvendig isolering vil medføre kuldebroer, som vil skabe grobund for skimmelsvamp. Udvendig isolering vil ikke kunne gennemføres uden en radikal ændring af bygningernes udseende. Det er derfor efter Gladsaxe Kommunes vurdering ikke realistisk, at en fredning kan være i pagt med ønsket om ny anvendelse af bygningerne. En fredning vil tværtimod kunne fastholde bygningernes og områdets uanvendelighed. J. nr P17 4

5 Kunstnerisk udsmykning I fredningsforslaget er den kunstneriske udsmykning af gangarealerne fremhævet som intakte og tidstypiske. Det er imidlertid ikke dokumenteret, at farvekoderne i kældergangene er originale, eller at de har nogen kunstnerisk eller kulturhistorisk værdi. Efter Gladsaxe Kommunes vurdering er det sandsynligt, at farverne stammer fra en senere renovering af bygningerne som en følge af, at det har været vanskeligt at orientere sig i det repetative kældermiljø. Foregangseksempel I fredningsbegæringen fra Landsforeningen for bygnings og landsskabskultur er Ringbo sammenlignet med en række nutidige hospitaler, som alle anvender cirkelslag eller andre ikkelineære former som en del af arkitekturen. Med denne sammenligning kommer Ringbo uretmæssigt til at fremstå som et tidligt eksempel på, hvordan runde former kan indarbejdes som berigende og miljøskabende rumligheder i hospitalsarkitekturen (fig. 15 og 16). Gennem tiden har Ringbo imidlertid fået opbygget et negativt ry som værende et socialt belastet og farligt sted, hvor der udspillede sig scener med knivstikkerier og voldelige overfald. Gladsaxe Kommune betvivler derfor, at Ringbo på nogen måde kan have position som international inspirationskilde i hverken arkitektur eller hospitalsfaglig sammenhæng. Opsamling Som en afsluttende bemærkning, vil vi henvise til den seneste officielle vurdering af Ringbos bevaringsværdi. Det fremgår af fredningsforslaget, at Ringbo har en SAVE karakter på 6. Ser man nærmere på SAVE undersøgelsen knytter der sig bemærkninger til vurderingen, der indeholder følgende formuleringer: Dårlig udnyttelse af grønt område, fremmedgørende skala, bygningen fremstår trøstesløs, bebyggelsesplanen virker fortænkt i fremmedgørende skala, pauvert byggeri, fremmedgørende byggeri i uvenlige materialer. Synspunkterne i Gladsaxe Kommunes bemærkninger til fredningsforslaget kan sammenfattes i følgende punkter: Gladsaxe Kommune vurderer, at en fredning modarbejder vægtige almene samfundsinteresser. Fredningen vil forhindre, at ejendommen kan udnyttes til positiv byudvikling, og bygningerne vil ikke kunne finde ny anvendelse uden så væsentlige ombygninger, at det vil være i strid med fredningen. Gladsaxe Kommune finder ikke, at Ringbo kan siges at være et nyskabende højdepunkt i dansk velfærds og institutionsbyggeri. Som hospitalsinstitution er bygningerne helt traditionelt organiseret og den særlige cirkulære udformning afsætter ingen spor i bygningernes funktionelle indretning. Efter Gladsaxe Kommunes vurdering er de arkitektoniske kvaliteter i Ringo beskedne. Cirkelslaget og den nødvendige terræntilpasning afsætter ikke spor i arkitekturen. Der er påfaldende mange detaljer i byggeriet, hvor oplagte arkitektoniske muligheder ikke er udnyttet, eller hvor rumlige udfordringer ikke synes at være løst. Gladsaxe Kommune anerkender ikke, at den udbredte brug af billige materialer repræsenterer en forfinet arkitektonisk behandling. J. nr P17 5

6 Fig. 1. Plan af patientbygning på Sct. Hospital, , 2 og 4 sengsstuer med adgang fra en central fordelingsgang. En lille opholdsstue er integreret i gangarealet, som derved opleves som to adskilte gangforløb. Samtidig trækkes dagslyset ind i den centrale fordelingsgang. Dagslyset opleves desuden i hver ende af gangforløbet. Den større opholdsstue for enden af gangen har yderligere den arkitektoniske kvalitet at være et gennemlyst rum med vinduer i tre sider. Fig 2 Plan af Frederiks Hospital, Nordre Pavillon, 1. sal, 1260 Hospitalsstuer og funktionsrum organiseret omkring en central fordelingsgang. J. nr P17 6

7 Fig. 3. Vinduerne i sengestuerne sidder så højt, at det ikke har været muligt for sengeliggende patienter at opleve parkanlægget fra stuen. Der er ikke dør fra nogen af sengestuerne. Fig. 4 I fredningsforslaget er det fremhævet, at indretningen af stueetagen skulle være så tæt på det hjemlige som muligt. Dette understøttes ikke af de lange gangforløb uden vinduer eller rumlige kvaliteter. J. nr P17 7

8 Fig. 5 Skiltning af toiletter peger mere i retning af en traditionel institutionsindretning frem for et ønske om at signalere hjemlige omgivelser. Fig. 6 Indretningen af sengestuerne er ligeledes meget institutionsprægede med eksempelvis håndvask ved siden af døren og medicinskab på væggen. J. nr P17 8

9 Fig. 7 Den landskabelige udformning af byggeriets inderside er med til at sløre oplevelsen af den cirkulære form. Beplantning og terrænbearbejdning gør, at man kan kun overskuer en mindre del af bebyggelsen af gangen. Fig. 8 Den runde form afspejles ikke i de enkelte bygninger. Formen kommer i stedet til udtryk som uforståelige knæk på gangarealerne uden at det bidrager med arkitektonisk værdi. J. nr P17 9

10 Fig. 9 Mange depotrum er udformet som kileformede restarealer med dårlig anvendelse. Fig. 10 Der er ingen arkitektonisk formidling af overgangen fra det ene afsnit til det næste. Skellet mellem boafsnit A2 og A3 sker ved denne glasdør. J. nr P17 10

11 Fig. 11. De steder, hvor niveauspring optages i bygningen, er der ikke gjort noget for at udnytte dette til en rumlig kvalitet. J. nr P17 11

12 Fig. 12 Flere steder i byggeriet findes detaljer, som forekommer uovervejede og tilfældige. Den viste forskydning i sokkelforbandtet og smedearbejdet i zinkinddækningerne forekommer ikke at være forfinede arkitektoniske detaljer. Tilsvarende med de brede skotrender og betonbelægningerne på udearealerne. J. nr P17 12

13 Fig. 13 Det er beskrevet i fredningsforslaget, at eksempelvis vinduestakter og facader går op. På alle bygningens hjørner optages imidlertid små og store afvigelser fra takterne. Fig. 14 Eksempel på bygningernes dårlige stand. Vinduernes bundtræ er rådnet væk og nødtørftigt udbedret. J. nr P17 13

14 Fig. 15 Malmø Sygehus af C.F. Møller gives som eksempel på hospitalsbyggeri, hvor cirkelformen indgår i arkitekturen. I dette tilfælde er cirkelformen indarbejdet som en oplevelsesmæssig berigelse af det traditionelle gangareal. Fig. 16 Det samme gør sig gældende for Herzog og de Meurons projekt for Regionshospital i Hillerød, hvor den organiske form overalt skaber varierede og oplevelsesrige rumforløb. J. nr P17 14