TANDPLEJENS VIRKSOMHEDSPLAN

Transkript

1 TANDPLEJENS VIRKSOMHEDSPLAN 2016

2 Indholdsfortegnelse. FORORD... 4 ORGANISATIONEN... 7 TANDPLEJEN FOR BØRN OG UNGE... 8 BRUGERE... 8 LOV OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN NR AF 18. DECEMBER PERSONALET TILKNYTTET BØRNE- OG UNGETANDPLEJEN... 9 ØKONOMI LEDELSE TEAMSAMARBEJDE TANDPLEJENS MÅL FOR OPNÅEDE RESULTATER I TANDSUNDHEDEN BEHANDLINGER TANDREGULERING EROSIONER TANDPLEJENS FOREBYGGENDE INDSATS MOD EROSIONER STARTEDE I APRIL 2013 SAMTIDIG MED AT FOLKETINGET VALGTE, AT NEDSÆTTE AFGIFTEN PÅ SODAVAND TANDPLEJEINTRA SAMARBEJDE, TRIVSEL, MEDARBEJDERPROFILER, KONFLIKTSTILE, INNOVATION SAMT NUDGING HAR VÆRET PÅ DAGSORDENEN I FAGLIG SPARRING TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE BYT TIL NYT ELEKTRONISK JOURNAL OG DIGITALRØNTGENBILLEDER M.M SAMARBEJDE MED NØGLEPERSONER OMKRING BØRNENE AFTALE MED RIGSHOSPITALET VEDRØRENDE TANDBEHANDLING AF BØRN OG UNGE MED CYSTISK FIBROSE SAMARBEJDE MED ZOOLOGISK HAVE FREMADRETTET ER DET AFTALT, AT TANDPLEJEN OG ZOO VIL FORTSÆTTE DET GODE SAMARBEJDE TIL GLÆDE OG GAVN FOR VORES BØRN OG UNGE OG BEGGE ØNSKER SÅLEDES AT INDGÅ I ET NYT PROJEKT, HVIS DET KAN GIVE ET MENINGSFULDT OUTCOME FOR VORES BRUGERE OPFØLGNING AF BRUGERUNDERSØGELSE SERVICE OG KVALITET...30 INFORMATION OG KONTAKT KLINIKKERNES ÅBNINGSTID NØDBEHANDLING DEN FOREBYGGENDE TANDPLEJE BEHOVSTANDPLEJE TANDBEHANDLING AF SPECIEL KARAKTER TILVÆNNING TIL TANDBEHANDLING BEHANDLINGER HYGIEJNE UDSTYR TANDLÆGEKONSULENTFUNKTIONEN...35 OMSORGSTANDPLEJEN...36 PERSONKREDS VISITATION ØKONOMI OMFANGET AF MULIGHEDER OMSORGSTANDPLEJEN TILBYDER PERSONALET I OMSORGSTANDPLEJEN BRUGERE MÅL FOR OMSORGSTANDPLEJEN I OPNÅEDE RESULTATER I

3 FOKUS PÅ AT NÅ UD TIL DE RETTE BORGERE OMSORGSTANDPLEJEN HAR LAVET EN STØRRE OPLYSNINGSKAMPAGNE OG IGANGSAT ET PROJEKT FOR ALLE BORGERE PÅ PLEJEHJEM/I PLEJEBOLIGER I SPECIALTANDPLEJEN...45 PERSONKREDS VISITATION ØKONOMI SPECIALTANDPLEJENS MÅL FOR OPNÅEDE RESULTATER I FORMÅL PERSONKREDS VISITATION ØKONOMI OMFANGET AF TILBUDDET OPSTART I UNDERSØGELSER/BEHANDLINGER MÅL FOR TANDPLEJEN FOR SOCIALT UDSATTE I ARBEJDSMILJØ OG PERSONALEPOLITIK I DEN SAMLEDE KOMMUNALE TANDPLEJE...51 ARBEJDSMILJØ DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ PERSONALEPOLITIK MEDARBEJDER UDVIKLINGSSAMTALER VALGTE REPRÆSENTANTER, UDVALG, MØDER OG INFORMATION I TANDPLEJEN...53 TILLIDSREPRÆSENTANTER FASTE UDVALG FASTE MØDER SKRIFTLIG INFORMATION Bilag: Bilag 1: Frederiksberg Kommunes Tandplejes organisationsplan Bilag 2: Målsætning for Børne- og Ungetandplejen Bilag 3: Sundhedsfremmende tiltag i Frederiksberg kommunes Tandpleje Bilag 4: Brochurer der anvendes i Frederiksberg kommunes Tandpleje Bilag 5: Liste over de forskellige individuelle tiltag Tandplejen foretager Bilag 6: Plancher der kort beskriver Børne- og Ungetandplejens tiltag i forhold til sundhedsfremme Bilag 7: konflikthåndterings- og samspilsplan Bilag 8: Afsluttende rapport for Tandplejen for de socialt udsatte Bilag 9: Frederiksberg Kommunes Tandpleje i pressen 3

4 Resume Tandplejen for børn og unge Overordnet målsætning Overordnet set, skal Børne- og Ungdomstandplejen søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering og behandling af sygdomstilstande og følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser og svigtende præventiv adfærd. Tandplejens overordnede mål er således, at sikre det enkelte barn/den unge et sundt, velfungerende tandsæt, og at give barnet/den unge viden om tænder og tandpleje, samt en positiv holdning til tandpleje og bevarelse af sundheden. Brugere Tandplejen omfatter pr børn og unge. Tilslutningsprocenten til Tandplejen er 99,9 %. Udvalgte resultater og fokusområder i Cariesforekomsten Resultater fra 2015 viser, at Tandplejens mål for cariesforekomsten (huller i tænderne) gennem samarbejde med børnene, de unge og deres forældre er opnået. Det ses således, at 98,98% af de 3 årige, 85,14 % af de 6 årige og 81,71% af de 12 årige er cariesfri. Generelt ses tandsundheden at ligge lidt bedre end landsgennemsnittet. I 2014 konstaterede vi en stigning i antallet af de 15 årige, der havde huller på de glatte tandflader med 0,9 procentpoint. Tandplejen har derfor haft øget fokus på anvendelsen af tandtråd for denne gruppe og i 2015 kan vi se et fald på 5,4 procentpoint. I samme periode observeredes en stigning i 2014 og et fald i 2015 for den gruppe af de 15 årige, der har mere end 12 tandflader med huller. I 2016 forventes disse registreringer, at blive udfordret bl.a. fordi de ny ankomne flygtninge børn og unge ses at have et markant behov for tandpleje, med mange huller og brug for komplicerede behandlingstyper. Børnene/ de unge er ofte påvirkede af den lange rejse og de oplevelser de har fra hjemlandet, hvorfor Tandplejen i første omgang vil forsøge, at afhjælpe diverse smerter fra tænder og mundhule. Herefter tages der fat på at genopbygge tænderne og sideløbende hermed introduceres de forskellige forebyggende tiltag. En del af disse har behov for behandling i fuld narkose, hvilket foretages i samarbejde med narkoselæge på tandklinikken på Sofus Francks Vænge eller tandklinikken på Finsensvej Tandsundheden er under pres, da der er et stigende forbrug af slik og læskedrikke i Danmark. I 2007 var det gennemsnitlige forbrug af sodavand på 100l/årligt og i 2014 på 147l/årligt. Forbruget af læskedrikke vil ofte være en af de væsentligste årsager til erosioner (syreskader på tænderne)i 2007 blev der registreret erosioner på 15% af de årige et tal, der er steget til 18% i Tandplejen vi derfor fortsætte vores indsats mod erosioner dels gennem undervisningsprogrammer i 7 klasse dels gennem individuelle tiltag, når der registreres erosioner på den enkelte. Tandregulering I 2015 har 26,6% af de 15 årige modtaget tandreguleringsbehandling. Hvilket fint stemmer overens med et forventet gennemsnitligt reguleringsniveau på ca. 25%. Tandplejeintra Optællinger viser, at den generelle udeblivelsesprocent for 2015 er på 4,17%, målet var under 5%. For de web bookede aftaler er udeblivelsesprocenten på 2,74%. Målet for antallet af web-bookinger skulle hæves fra de daværende 46,82 % for undersøgelses typerne til 48%. Resultatet viser, at 59,77% har valgt at anvende vores web booking. Arbejdsmiljø, ledelse og samarbejde Tandplejen fik besøg af Arbejdstilsynet den Det var et meget et fint og behageligt besøg/møde. Hvor mange emner blev drøftet, lige fra konkret udarbejdede arbejdsanvisninger, konflikthåndteringsplaner, håndtering af affald til det psykiske arbejdsmiljø, sygefravær mm. Tandplejen fik en Grøn smiley. 1

5 NIR National infektionshygiejniske regler Der er vedtaget nye Nationale infektionshygiejniske regler, der fremadrettet kræver en del ændringer i Tandplejens arbejdsrutiner samt fysiske ændringer på visse af Tandplejens klinkker f.eks. adskillelse af kontorfunktioner, klinkrum og sterilisation. Ændringer der er nødvendige for at Tandplejen fortsat kan leve op til de krav, der stilles. Dette er et stort arbejde, som Tandplejen vil arbejde meget intenst med i Der arbejdes således på at udvikle konkrete skriftlige lokale guidelines til klinikkerne, og samtidig optager Arbejdsmiljøgruppen egen film, der skal illustrere de arbejdsgange, der vanskeligt kan beskrives med ord. De første dogme film vil blive vist i foråret 2016 på fælles møder for hele personalet i Tandplejen. Elektronisk journal og digitalrøntgenbilleder m.m. Tandplejen er fuldt ud digitaliseret, hvilket har medført en meget effektiv, fleksibel og kvalitetsbevist opgaveløsning. Ved at Tandplejen har indført en elektronisk journal og digitale røntgenbilleder, oplever borgeren, at uanset hvilken klinik man henvender sig til, er det relevante og opdateret oplysninger, der anvendes i behandlingen. Det har stor betydning ved behov for akut tandbehandling, ved tandskader, tandpiner mm. Web delen til journalen gør, at borgeren dels kan læse journalen på nettet, opdatere helbredsoplysninger dels kan bestille, flytte og afbestille tider på nettet. Tandplejen kan hurtigere kommunikere med borgerne og der kan hurtigt og nemt sendes en besked til en eller mange brugere på en gang. Der er mulighed for at vedhæfte breve og dokumenter til barnets journal. Fra Januar 2015 har det desuden været muligt for borgeren at tilgå TandplejeIntra via smartphones og tablets. Opfølgning af Brugerundersøgelse I 2014 udførte Tandplejen en brugertilfredshedsundersøgelse(btu). Tandplejen blev meget positivt bedømt. Resultatet af undersøgelsen viste, at 88% af brugerne var tilfredse eller meget tilfredse med Tandplejen. Dette var en stigning på 4-7 procentpoint fra de tidligere undersøgelser. Der er foretaget flere nye tiltag, som følge af brugernes ønsker, f.eks. kan journalen tilgås via tablets og smartphones. Der er oprettet et lokalt call center, i forbindelse med centralklinikken på Finsensvej, hvilket medfører, at borgerne ikke oplever at ringe forgæves, men sættes i kø indtil der er en ledig medarbejder, der kan tale med dem. Animationsfilm For at imødekomme behovet for at kunne kommunikere med børn og unge med forskellige oprindelse og forskellige læringsstile har Tandplejen netop fremstillet en lille animationsfilm, uden ord, om tandbørstning. Animationsfilmen kan anvendes i forbindelse med 4 klasses tandbørsteprogram, samt når der individuelt instrueres i tandbørstning. Efter endt instruktion af Tandplejens medarbejder, kan børnene/de unge og deres forældre se animationsfilmen på klinikken, men ligeledes der hjemme, hvis man kommer i tvivl. I 2016 skal animationsfilmen anvendes som udgangspunkt for at lave en lille tegneserie/brochure, der illustrer, hvorledes man bedst børster sine tænder. Det er formålet, at vi vil udvikle små film og/eller animationsfilm, der illustrer forskellige situationer i forbindelse med tandpleje. F.eks. hvordan får jeg mit nakketræk på, hvor skal jeg skrue på min ekspansionsplade, hvordan lakeres tænderne osv. Dette gøres for at imødekomme de mange forskellige sprog, vi støder på, samt for at imødekomme den visuelle læringsstil. Behovstandpleje Behovstandpleje indebærer bl.a. at kun de færreste børn indkaldes til tandeftersyn hvert halve år i hele perioden fra de starter, til de som 18 årig udsluses til privatpraktiserende tandlæger. En stor del af børnene har i dag, i perioder af deres liv, kun behov for, at få tænderne efterset for huller (caries)ca. hver 14.mdr. I visse perioder ses de fleste børn dog hyppigere. f.eks. under tandfrembrud af mælketænder samt frembrud af 6 og 12 års tanden, afvænning af narresut og sutteflaske, vurdering og kontrol af tandstillingen, dårlig mundhygiejne, tandkødsbetændelse, kontrol af tandskader og begyndende huller og meget mere. Omkring 20 % af børnene har derimod behov for at få tænderne undersøgt/behandlet langt oftere end de øvrige. Ved at indkalde disse børn 3-6 gange årligt, fra de som 2 årig starter til de som 18 årig udsluses, forsøger Tandplejen at forhindre, at der udvikler mange sig huller eller andre tandsygdomme. 2

6 Klinikkapacitet og normtal Indenrigsministeren har for en del år siden indført et normtal for forventet antal børn per ansat tandlæge i den kommunale tandpleje Dette normtal er ca børn per tandlæge. I Frederiksberg er tallet i brugere per tandlæge. Ser man på generelt behandlende tandlæger i Frederiksberg er tallet 2484 brugere per tandlæge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er børn per behandlerteam. Ifølge befolkningsprognosen, vil børnetallet stige yderligere de kommende år og idet der ikke er ledig klinikkapacitet, er der i forbindelse med etablering af Frederiksberg Ny skole/skolen på Grundtvigsvej planlagt, etablering en tandklinik med 2 klinikrum/behandlerrum, således at man kan nærmere sig normtallene. Tandplejen forventer, at kunne tage denne klinik i brug i efteråret 2017 og yderligere kapacitetsudvidelse i form af klinikker forventes i

7 Forord I Frederiksberg førte en kommunal interesse for børnenes tandsundhed til, at Danmarks første kommunale tandklinik blev åbnet i Tandplejens 100 års jubilæum blev fejret 13.december Efter 102 år forlod Tandplejen den 15.september 2012 de oprindelige lokaler på Adilsvej 5, som skulle bruges til andet formål. Frederiksberg har således fra første færd været foregangskommune inden for dansk børnetandpleje, en position der har været bevaret i mere end 100 år. Denne position samt en høj prioritering af kvalitetsudvikling og effektivitet skal fortsat kendetegne arbejdet fremover. Ligeledes skal samarbejde og dialog, såvel internt i Tandplejen som mellem Tandplejen og Tandplejens brugere, nøglepersoner og tværfaglige samarbejdspartnere vægtes højt. I dag består Frederiksberg kommunes Tandpleje af den kommunale Tandpleje for Børn og Unge, Omsorgstandplejen, og Specialtandplejen. I Børne- og Ungdomstandplejen modtager årige med bopæl i Frederiksberg kommune undersøgelser, forebyggende og behandlende ydelser. 468 borgeren er visiteret til Omsorgstandplejen, 136 borgere er tilknyttet Specialtandplejen. Tandplejens personale foretager desuden faglige vurderinger ved økonomisk tilskud til tandbehandling for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Der behandles godt 560 sager i Tandplejen for ca kroner årligt. Som det ses af bilag 1 råder Tandplejen over en Centralklinik, ni lokalklinikker, et sekretariat samt en mobil klinik. (Bilag 1). Tandplejen for Børn og Unge. På lokalklinikkerne udføres undersøgelser, diagnosticering, røntgenoptagelser, forebyggelse af tandsygdomme samt alle almindeligt forekommende behandlinger som f.eks. cariesbehandling (tandfyldninger), lakeringer og behandling af tandskader for børn og unge. Der er mulighed for at henvise internt til speciel behandling vedr. tandregulering, kirurgi (operation), bidfunktion, protetik (kroner og broer), specielle røntgenoptagelser m.m. Disse behandlinger foregår fortrinsvis på Centralklinikken. Tandklinikken på Sofus Francks Vænge fungerer som henvisningsklinik for børn og unge med fysiske og psykiske handicaps. Behandlinger i fuldnarkose foretages på to af kommunens klinikker i et tæt samarbejde mellem barnets tandlæge, narkoselæge og evt. kirurg. Tandplejen har udviklet forskellige undervisningsmaterialer, der anvendes ved undervisning i forebyggelse af tandsygdomme, og sundhedsfremme på forskellige alderstrin i Børne- og Ungdomstandplejen. Sekretariatet forestår Tandplejens administration, indkøb, lagerstyring, faglig sparring, konsulentfunktion m.m. I Omsorgstandplejen afstemmes undersøgelse, forebyggelse af tandsygdomme samt behandling den enkeltes behov og formåen samt realistiske mulighed for gennemførelse af behandlingen. Dette foregår primært i borgerens hjem eller i 4

8 Tandplejens mobile klinik. Pårørende og støttepersoner omkring borgerne i Omsorgstandplejen tilbydes desuden undervisning/supervision i mundhule, tænder og mundpleje. Specialtandplejen er et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m. fl. der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i Børne- og Unge Tandplejen, praksistandplejen eller Omsorgstandplejen. Borgerne tilbydes undersøgelser, forebyggende ydelser og eventuelle behandlinger på klinikker, der er indrettet til formålet. Det er Tandplejens opgave inden for de lovgivnings- og budgetmæssige rammer at prioritere økonomien i forhold til de mål, der opstilles. Denne virksomhedsplan er udarbejdet for at dokumentere ressourceanvendelsen samt for at give medarbejdere, brugere, nøglepersoner og andre interesserede en indsigt i Tandplejens organisation, mål og handleplaner for 2016 samt årene fremover. 5

9 Generelt om Frederiksberg Kommunes Tandpleje Der har været kommunal tandpleje siden 1910 i Frederiksberg kommune. I dag finder Tandplejen sted i henhold til Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24/6-2005, lov om ændring af sundhedsloven nr af 18/ samt Bekendtgørelse nr. 727 af 15/ af lov om tandpleje, samt Sundhedsstyrelsens vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. Den Kommunale Tandpleje yder vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge under 18 år, som er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Børne- og Ungdomstandplejen skal søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering og behandling af sygdomstilstande og følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser og svigtende præventiv adfærd. Tandplejens mål er således, at sikre det enkelte barn/den unge et sundt, velfungerende tandsæt, og at give barnet/den unge viden om tænder og tandpleje, samt en positiv holdning til tandpleje og bevarelse af sundheden. Den kommunale Omsorgstandpleje tilbyder borgere med bopæl i kommunen, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud, undersøgelse, forebyggende ydelser og de nødvendige mulige almindelige tandbehandlinger. Dette foregår i borgerens hjem eller i den mobile tandklinik. Omsorgstandplejen skal tilstræbe, at give de plejekrævende ældre og deres omgivelser en positiv holdning til tandpleje, via en god forebyggende behandling. Samtidig skal Tandplejen medvirke til at den enkelte borger bevarer og eller opnår bedre tand- og proteseforhold, således at der er færrest gener fra tænder, tandkød, slimhinder og proteser. Specialtandplejen tilbydes til borgere med bopæl i kommunen som, pga. sindslidelse, psykisk udviklingshæmning m.m. ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i Børne- og Ungdomstandplejen, praksistandplejen eller Omsorgstandplejen. Denne udføres på dertil indrettede klinikker. Specialtandplejen skal tilstræbe, at give de sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. et hensigtsmæssigt tandplejetilbud, således at den enkelte borger i videst muligt omfang bevarer sine tænder og kæber i funktionsdygtig stand gennem hele livet. 6

10 Organisationen Fra den er Tandplejen igen samlet organisatorisk. Således er Børne- og Unge Tandplejen, Omsorgs- og Specialtandplejen organisatorisk placeret under ledelse af Den kommunale Tandpleje, under overtandlægen. Bevillingerne er fastholdt uændret således, at Børne- og Ungdomstandplejen er under Undervisningsudvalget, Omsorgs- og Specialtandplejen er under Sundheds- og Omsorgsudvalget. Tandplejen består af 10 større og mindre klinikker fortrinsvis placeret på kommunens skoler. Tandplejen har endvidere en mobil tandklinik (tandbussen), der anvendes ved undersøgelse af børn i daginstitutioner samt omsorgspatienter ved plejecentre og plejeboliger. Organisationen fremgår af bilag 1. 7

11 Tandplejen for børn og unge Brugere Befolkningsprognosen på Frederiksberg viser fortsat stigning i børne- og ungdomsgruppen i de kommende år (Figur 1) årige Figur 1: Forventede antal 0-17 årige med bopæl i Frederiksberg til år 2027 på baggrund af prognosetal udarbejdet af ØD. Tandplejen omfatter pr børn og unge. Tilslutningsprocenten til Tandplejen er 99,9 %. Godt 20 % af skolebørnene er tosprogede. En del tosprogede børn og unge har en anden tandplejetradition end den danske, og kræver derfor en særlig indsats af Tandplejens personale. De ny ankomne flygtninge børn og unge ses bl.a. at have et markant behov for tandpleje, med mange og komplicerede behandlingstyper. Børnene/ de unge er ofte påvirkede af den lange rejse og de oplevelser de har fra hjemlandet, hvorfor Tandplejen i første omgang vil forsøge, at afhjælpe diverse smerter fra tænder og mundhule. Herefter tages der fat på at genopbygge tænderne og sideløbende hermed introduceres de forskellige forebyggende tiltag. Lov om ændring af sundhedsloven nr af 18. december 2012 Ifølge lovgivningen er der en fritvalgsordning for de 16 og 17 årige, hvilket betyder, at de kan modtage vederlagsfri tandpleje i den kommunale Tandpleje i sin bopælskommune eller hos privatpraktiserende tandlæge. Uanset valget af behandler er det et kommunalt tilbud, som hører under og styrres af den kommunale tandpleje. 8

12 Personalet tilknyttet Børne- og Ungetandplejen Tandplejen justerer løbende sin personalenormering efter børnetallet. Efter et fald i børnetallet i 90 erne, og som følge deraf en nedsættelse af personalenormeringen ses nu en markant stigning i antallet af de 0-17 årige. Pr består personalet i Børne- og Ungetandplejen af 56 personer fordelt således: Tandlæger Tandplejere Klinikassistenter Chauffør 16 personer 13 personer 26 personer 1 person Svarende til fuldtidsstillinger: Overtandlæge 1,0 Specialtandlæge 2,0 Tandlæger 8,6 (inkl. overtandlægens stedfortræder) Tandplejere 10,0 Klinikassistenter 24,3 Tandtekniker 1,0 Chauffør 0,5 Indenrigsministeren har for en del år siden indført et normtal for forventet antal børn per ansat tandlæge i den kommunale tandpleje (inklusiv specialtandlæge og overtandlæge). Dette normtal er ca børn per tandlæge. Tallet var på landsplan i gennemsnit i I Frederiksberg er tallet i brugere per tandlæge. Ser man på generelt behandlende tandlæger i Frederiksberg er tallet 2484 brugere per tandlæge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er børn per behandlerteam. I Frederiksberg er tallet således, i 2016, fortsat en del højere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ifølge befolkningsprognosen, vil børnetallet stige yderligere de kommende år. I forbindelse med etablering af Frederiksberg Ny skole/skolen på Grundtvigsvej er det planlagt, at der etableres en tandklinik med 2 klinikrum/behandlerrum samt de øvrige nødvendige klinik-rum. Tandplejen forventer at kunne tage denne klinik i brug i efteråret Det er planen, at den nye tandklinik skal kunne tilbyde behandling i lattergas, og behandling, hvor barnet/den unge er under påvirkning af beroligende medicin(præmedicinering med f.eks. Dormicum og Midazolam)samt narkosebehandling. Disse særlige former for behandling kræver en klinik, hvor der er specielle tiltag, herunder et overvågnings rum/opvågnings rum mm. En tandklinik med 2 behandlerrum giver desuden mulighed for faglig sparring af høj kvalitet øjeblikkelig, når den enkelte behandler har brug for det. På den måde udvikles og sikres en høj faglig standard. Yderligere kapacitetsudvidelse i form af klinikker forventes i

13 På reguleringsafdelingen er vi fortsat i gang med at ændre på personalets måde at organisere sig på. Dette sker for at bevare den høje faglige standard samtidig med, at stolekapacitet udnyttes maksimalt og der tilstræbes en yderligere rationel udnyttelse af de enkelte faggruppers kompetencer. Specialtandlægerne har som led i dette gennemført et uddannelsesforløb for tandplejere og klinikassistenter på reguleringsafdelingen i I 2016 forventes, efter tilstrækkelig klinisk oplæring, at yderligere arbejdsopgaver kan uddelegeres under supervision. Økonomi Tandplejens nettobudget vedrørende børn og unge er i 2016 på kr Beløbet skal ud over personalerelaterede udgifter dække Tandplejens udgifter, vedrørende bl.a.: materialer og instrumenter til forebyggelse og behandling af tandsygdomme og andre lidelser i mundhule, kæber og tyggemuskler (f.eks. tandregulerings-, fyldnings- og rodbehandlingsmaterialer, medikamenter, engangsartikler, desinfektionsmidler, håndinstrumenter, røntgenfilm, tandbørster m.m.) alarmsystemer varme, rengøring og lignende vedrørende klinikker, der ikke er beliggende på skoler vedligeholdelse af klinikkerne, herunder påbudt eftersyn af lattergas- og røntgenudstyr. Udskiftning af filtre i vandbehandlingsanlæg, rumventilationssystemer, mm. inventar som røntgenoptageapparater, kompressorer, autoklaver, boremaskiner, laboratoriemaskiner m.m. påbudt bortfjernelse af sygehusaffald og rensning af amalgamfiltre drift og vedligeholdelse af Tandbussen tryksager, telefon på klinikkerne mm. honorering af narkoselæge og narkosesygeplejerske i forbindelse med narkosebehandling på Tandplejens centralklinik samt lokalklinik for fysisk og psykisk handikappede børn honorering af tandbehandling vedrørende børn og unge, der skal have færdiggjort påbegyndt behandling i privat praksis, efter gammel ordning Tandplejens administration f.eks. udgifter til kommunens IT-afdeling, Kommunedata s Tandplejesystem, elektronisk journal, andet EDB m.m. Ledelse Overtandlægen har det overordnede ansvar for den faglige, personalemæssige, økonomiske, strategiske og administrative ledelse, denne udøves i samarbejde med 10

14 ledergruppen, tillidsmands- og sikkerhedsorganisationen. Der er ligeledes på hver klinik en tandlæge (filialleder), der har ansvar for visse dele af den daglige drift. Teamsamarbejde Ændret fordeling af arbejdsopgaverne i Tandplejen har været en naturlig følge af den forbedrede tandsundhed hos børnene. Således er flere opgaver - især de forebyggende - overtaget af tandplejere og klinikassistenter. Derved tilstræbes en rationel udnyttelse af de enkelte faggruppers kompetencer. Et behandlerteam består i 2016 i gennemsnit af 1 tandlæge-, 0,77 tandplejer- og 1,96 klinikassistent. I praksis foregår det således, at undersøgelser og forebyggende behandlinger hovedsageligt udføres af tandplejere, mens specifikke tandlægeopgaver og undersøgelser af børn med meget høj tandsygdomsforekomst foretages af tandlæger. Dette har, i en begrænset periode, muliggjort det høje brugertal per tandlæge, der er væsentligt højere i Frederiksberg end på landsplan. (Ca brugere i Frederiksberg mod ca på landsplan). Tandplejens mål for 2016 Overordnet set, skal Børne- og Ungdomstandplejen søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering og behandling af sygdomstilstande og følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser og svigtende præventiv adfærd. Tandplejens overordnede mål er således, at sikre det enkelte barn/den unge et sundt, velfungerende tandsæt, og at give barnet/den unge viden om tænder og tandpleje, samt en positiv holdning til tandpleje og bevarelse af sundheden. 1. Delmål/resultater: Forekomsten af cariestal Der skal i 2016 fortsat arbejdes på, at Tandplejen fastholder den nuværende tandsundhed. Vores mål svarer til WHO s sundhedsmål, og er følgende: 97 % af de 3-årige skal være cariesfri. 67 % af de 6-årige skal være cariesfri. 70 % af de 12-årige skal være cariesfri. Handling: Opsøgende profylaktiske aktiviteter over for udvalgte alderssegmenter skal udføres. Intervallerne mellem de systematiske indkaldelser til cariesundersøgelser må ikke overstige 14 måneder. Indsatsen over for børn/unge med ekstra behov for forebyggelse skal fastholdes. 11

15 Fokus på anvendelse af tandtråd fortsætter, for at fastholde det pæne resultat, der er opnået i 2015 mht. de 15 årige( figur 5) og for at forbedre resultatet for de 5 årige (figur 9), som desværre er dårligere i 2015 end i Det er meget vigtigt, at vi fastholder dette fokus, idet daglig anvendelse af fluortandpasta og tandtråd har videnskabelig evidens mht. forebyggelse af både caries og udviklingen af tandkødsbetændelse. 2. Delmål/resultater: Kvalitetssikring af cariesdiagnostik Handling: Formaliseret carieskalibrering skal udføres på såvel røntgenbilleder som på kliniske fotos samt undersøgelser på klinikkerne. Dette skal udføres både løbende og ved kalibreringsmøder. Der skal således gennemføres kalibreringsdage igen i Erfaringerne fra 2015 var gode og meget udbytterige til gavn for såvel behandlerne og deres brugere. 3. Delmål/resultater: Forekomsten af erosioner Tandplejens mål er, at forekomsten af erosioner fastholdes på de nuværende 18%. Desværre er der set en stigning fra 15% til 18% fra 2014 til Man forventer, at forbruget af læskedrikke, slik mm. vil fortsætte med at stige yderligere. I figur 11 ses en markant stigning fra 2007 til På samme vis forventes også en voldsom stigning i forekomsten af erosioner. Disse er nærmest umulige, at behandle og bør derfor undgås/minimeres gennem forebyggelse. Handling: Med udgangspunkt i det stærkt stigende forbrug af læskedrikke, herunder sodavand, vil Tandplejen fortsætte med at undervise de ældste elever (7 klasse), samt informere forældrene til samtlige 12 årige. Derudover skal der sættes ind, individuelt, når der ved en undersøgelse konstateres erosioner. Erosioner registreres på SCOR blanketten, på de årige, således at Tandplejen kan følge forekomsten, dels hos den enkelte dels hos populationen og dermed løbende evaluere og målrette sine tiltag. 4. Del mål/resultater, Ortomål(regulering): Prioriteringslisten skal reduceres Handling: Reduktion af prioriteringslisten skal gennemføres ved hjælp af en fortsat effektivisering af klinikkens arbejdsgange, uddelegering af arbejdsopgaver, samt ved hjælp af frigivne ressourcer ved at visitationen er blevet uddelegeret til tandlægerne på de lokale klinikker. Samarbejdet med Tandlægeskolens afdeling for ortodonti ønskes fornyet, yderligere to år, til gavn for både brugere, Tandlægeskolen og Frederiksberg kommunes Tandpleje. 5. Delmål/resultater: Web booking, fremmøde og udebliverser 12

16 Den gik Tandplejens web-bookningssystem og direkte adgang til at læse egen journal, kaldet TandplejeIntra, i luften. Borgerne har taget vel imod det nye system og Tandplejen oplever fortsat en meget positiv respons. Delmål Tandplejen vil arbejde for, at udeblivelses procenten fastholdes, på under 5%. At antallet af web-bookinger hæves fra de nuværende 59,77 % for undersøgelses typerne til 62% At helbredsskemaerne opdateres for af børnene/de unge. I 2015 blev helbredsskemaer opdateret fordelt på At flere borgerne vedligeholder/opdatere deres mobilnr./ adresser. I dag har vi mobilnr og/eller på enten mor eller far på ca børn Handling: Medarbejderne skal have fokus på, at borgerne ikke får de mest efterspurgte/attraktive tider ved telefonisk henvendelse, frem for ved webbookning. At medarbejderne fortsat og ved enhver lejlighed beretter om web-systemet. Fra maj 2016 sendes der et oplysningsbrev i e -boksen til forældrene, når deres barn fylder 18mdr. Brevet beskriver de mange muligheder, der er for brugerne i Tandpejeintra. 6. Delmål/resultater: Kommunikation til brugerne Mundtlig såvel som skriftlig kommunikationen med brugerne skal fortsat være i fokus og videreudvikles. Handling: Skriftligt materiale skal løbende ajourføres, med mulighed for uddybning på Tandplejens hjemmeside. 13

17 Tandplejen vil arbejde med begrebet Nudging, hvor dette er muligt. Undersøgelser viser, f.eks. at det, at brugeren selv noterer næste tid til undersøgelse eller behandling, gør, at flere husker og kommer til tiden, end hvis tiden udleveres af personalet. I de tilfælde hvor det er muligt, beder vi derfor brugerne om selv, at noterer den kommende aftale. 7. Delmål/resultater: Nye undervisningsmaterialer skal udvikles og implementeres Tandplejen undervisningsprogrammer skal jævnligt evalueres og justeres og nye skal fremstilles. Nye metoder skal tænkes ind og afprøves. Herunder muligheden for at udnytte de digitale medier anderledes end i dag. Handling: For at imødekomme behovet for at kunne kommunikere med børn og unge med forskellige oprindelse og forskellige læringsstile har Tandplejen netop fremstillet en lille animationsfilm, uden ord. Animationsfilmen viser helt konkret, hvordan man bedste kan børste tænder, at det bør ske to gange om dagen i to minutter samt, at anvendelsen af Fluortandpasta er meget essentiel. Det er meningen, at denne film skal anvendes i forbindelse med 4 klasses tandbørsteprogram, samt når der individuelt instrueres i tandbørstning. Efter endt instruktion af Tandplejens medarbejder, kan børnene/de unge og deres forældre se animationsfilmen på klinikken, men ligeledes der hjemme, hvis man kommer i tvivl. Animationsfilmen skal i 2016 derudover anvendes som udgangspunkt for at lave en lille tegneserie/brochure, der illustrer, hvorledes man bedst børster sine tænder. Det er formålet, at vi vil udvikle små film og/eller animationsfilm, der illustrer forskellige situationer i forbindelse med tandpleje. F.eks. hvordan får jeg mit nakketræk på, hvor skal jeg skrue på min ekspansionsplade, hvordan lakeres tænderne osv. Dette gøres for at imødekomme de mange forskellige sprog, vi støder på samt for at imødekomme den visuelle læringsstil. 8. Delmål/resultater: Medarbejdertrivsel, sygefravær og effektivitet Effektiviteten i Tandplejen skal fortsat forbedres uden, at kvalitet og serviceniveau belastes. Nærhedsprincippet skal tilgodeses. Medarbejdernes lave sygefravær skal fortsat bevares og gerne reduceres. Handling: På baggrund af Frederiksberg kommunes Sundheds- og sygefraværspolitik har Tandplejen udformet retningslinjer gældende for Tandplejen. Disse blev evalueret i 2013 og det drøftes jævnligt, hvordan det lave sygefravær kan fastholdes. Den gode medarbejdertrivsel samt det gode arbejdsmiljø skal bevares, gennem løbende dialog, Tandplejens konflikthåndterings- og samspilsplan samt diverse øvrige tiltag. 9. Delmål/resultater: Implementering af konflikthåndterings- og samspilsplan Tandplejen vil fortsat satse på og arbejde med små og store forandringer (innovative tiltag) i hverdagen. For at have et godt og velfungerende arbejdsmiljø, hvor der er 14

18 plads til nysgerrige spørgsmål og kreative ideer, vil vi fortsætte vores anerkendende tilgang ikke kun til vores brugere, men også internt mellem medarbejderne. Handling: Medarbejderne og ledelsen vil i fællesskab have fokus på det gode arbejdsmiljø. Den vedtagne konflikthåndterings- og samspilsplan skal implementeres under erkendelse af, at der ikke langt mellem et kreativt innovativt arbejdsmiljø (positiv uenigheds kultur)og risikoen for at de nysgerrige spørgsmål og nye ideer kan fremprovokere mindre eller større konflikter. Konflikter opfattes hverken som positive eller negative, men derimod som naturlige og uundgåelige. Ved at anvende disse uenigheder konstruktivt, kan de føre til nye og kreative løsninger. Løsninger til gavn for brugerne og medarbejderne. Konflikthåndterings- og samspilsplanen findes i bilag 7 Opnåede resultater i 2015 Tandsundheden Gennem den årlige indberetning til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register har det været muligt siden 1972 at følge udviklingen af tandsundheden. I lighed med det øvrige Danmark har man observeret en stigende forbedring i sygdomsbilledet hos børnene, men også i Frederiksberg må det konstateres, at udviklingen er mere eller mindre stagneret. Figur 2 og 3 viser antallet af flader med huller eller fyldninger per barn i gennemsnit fra Antal flader per barn år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Figur 2: Antallet af huller og fyldninger per barn fordelt efter alder og registrerings år. Registreringen er foretaget på såvel mælketænder som blivende tænder. Tandsundheden ligger generelt lidt bedre end landsgennemsnittet. Registreringerne i 2015 ses at være meget tæt på registreringerne i 2014, med små udsving (figur2). Årstal

19 Antal flader per barn ,62 5,55 5,76 5,37 5,16 4,86 4,66 3,92 3,6 3,25 3,39 3,19 5 år 7 år 12 år 4,4 4,2 4,2 3,91 3,88 3,68 3,84 3,75 3,78 3,66 3,47 2,8 3,1 3,22 3,11 3,16 3,23 2,97 2,91 2,91 2,71 2,87 2,85 2,63 2,78 2,68 2,67 2,34 2,39 2,1 2,22 2,03 1,9 2,12 2 1,83 1,51 1,62 1,66 1,65 1,58 1,81 1,24 1,25 1,3 1,37 1,72 1,35 1,5 1,55 1,09 1,15 1,22 0,86 0,99 0,75 0,84 1,14 1,34 0,69 0,47 0,43 0,51 0,35 0,5 0,37 Årstal Figur 3: Antal huller og fyldninger per 5, 7 og 12 årige registreret i Der ses en lille bedring af tandsundheden for de 5årige og 7årige samt en lille forværring for de 12årige (figur 3). Størrelsen på disse udsving er forventelige og ikke signifikante. Det er ligeledes vigtigt, at iagttage antallet af flader med huller af en størrelse, der ikke skal bores, men som kræver ekstra overvågning (med god mundhygiejne, kontroller og fluorpenslinger), for at forhindre at de bliver fyldningskrævende. Her ses et mindre fald, som dels kan skyldes et reelt fald, dels en mindre ændring i måden at registrere på. Registreringerne (Figur 4) er foretaget på såvel mælketænder, som blivende tænder. Primære/Mælket ænder Permanente/blivende tænder 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1,121,13 1,050,980,89 0,96 0,8 0,8 0,89 0,850,82 0,71 0,69 0, ,5 2 1,5 1 0,5 0 2,01 2,092,26 2,18 1,961,891,86 1,81,78 1,88 1,75 1,541,52 1, Figur 4: Gennemsnitligt antal tandflader per barn/ung, som har afkalkninger og som kræver behandling med andre metoder end fyldninger. Betragtes udviklingen hos de 15årige gennem årene, ses at % delen af 15 årige, der har huller på glatte tandflader og tandkontaktflader efter mange års fald er steget i 1980erne og 1990erne. Dog ses en bedring fra 2000 (Figur 5) og igen en lille stigning i 2009, et fald igen i 2010, atter en stigning i 2011 og mindre fald i 2012 og I 2014 måtte vi konstatere en stigning på 0,9 procentpoint i forhold til Tandplejen har derfor haft øget fokus på instruktion mht. anvendelse af fluortandpasta og tandtråd blandt de unge, der selv står for mundplejen. I 2015 kan vi konstatere et fald på 5,4 procentpoint, så andelen af 15 årige med huller på glatte tandflader og tandkontaktflader er faldet til et niveau under niveauet i Dette fald svarer til, at godt 127 unge har huller på glatte tandflader og tandkontaktflader i 2015 modsat 178 unge i Et niveau der formodentligt vil stige i registreringerne i 2016 efter ankomsten af flygtninge børn/unge, der har en anderledes tandstatus. 16

20 At have huller på glatte tandflader og på tændernes kontaktflader tolkes af fagfolk som værende mere problematiske end huller på tændernes tyggeflader. Huller på de glatte flader samt kontaktfladerne ses hos børn og unge med meget dårlig mundhygiejne og ofte har de samme børn også huller på tændernes tyggeflader. Der skal meget til, før der kommer hul på en glat tandflade. Tandplejen vil derfor fortsat have øget fokus på anvendelse af fluortandpasta og tandtråd blandt de unge, der selv står for mundplejen. % ,4 43,9 15-årige 25, ,9 25,5 28,531,3 30, , ,528,1 26,78 26,0326,25 22,919,819,85 20,8 17, ,3 17,9 18,8 13,41 Årstal Figur 5: Procentdel af 15 årige, der har huller eller fyldninger på glatte tandflader og kontaktflader. Procentdelen af de 15 årige med mere end 12 tandflader med huller eller fyldninger er formindsket markant fra 1978 til I perioden ses små stigninger og fald. Disse udsving er formentlig ikke statisk signifikante, men kan skyldes til og fra flytning, registrerings vanskeligheder mm. Desværre konstaterede vi mere end en fordobling af procenten fra 2013 til Det skal dog bemærkes, at med en årgangsbredde på 950 udgjorde dette en stigning fra 7 personer til 17. En stigning personalet havde fokus på. Som det ses af registreringerne, er der opnået et fald igen i 2015, næsten til sammen niveau som i Således at det på nuværende tidspunkt svarer til 8 personer. Et resultat som vil blive udfordret efter ankomsten af flygtninge børn/unge, der har en anderledes tandstatus. % ,4 24,1 15-årige 7,1 3,6 3,2 4,3 3,6 5,1 4,9 3,7 3,2 4 6,48 3,263,33,353,362,4 2,9 2,3 1,12 2,78 1,211,6 0,91 0,761,81 0,87 Årstal Figur 6: Procentandel af 15 årige med mere end 12 tandflader med hul eller fyldning. Registreret fra

21 Som det ses af tabellen (figur7), er antallet af tandflader med huller og/eller fyldninger per barn for Frederiksberg kommune for de 5, 7, 12 og 15 årige for samtlige aldersgrupper under landsgennemsnittet. Disse aldersgrupper er udvalgt af Sundhedsstyrelsen og registreres af alle kommunale tandplejer. Aldersgrup pe: ( år ) Frederiks berg: (flader) Landsgennem snit: (flader) ,43 0,51 0,35 0,5 0,37 0,83 0,81 0,71 0, ,56 1,81 1,35 1,55 1,14 2,11 2,01 1,88 1, ,83 1,72 1,53 1,22 1,34 1,95 1,82 1,74 1,47 1, ,84 1,49 1,39 1,52 1,10 2,02 1,92 1,76 1, Figur 7: Antal flader med hul eller fyldning for de 5, 7, 12 og 15 årige i Frederiksberg og på landsplan i perioden Cariesfri 3-årige i % År 2004 År 2005 År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 År 2010 År 2011 År År 2013 År 2014 År 2015 Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Landstotal Klinikkommuner 94,85 94,48 95,43 96,30 97,82 96,88 97,41 98,28 98,75 98,32 99,09 98,98 88,00 90,22 92,00 92,00 91,89 93,70 93,60 Region Hovedstaden 96,06 95,35 95,83 96,07 91,33 93,33 94,69 95,50 95,61 95,71 96,05 96,69 96,54 96,37 96,51 95,98 Figur 8: Antal cariesfri 3-årige i %. Figur 8 viser, at målet, med at 96% af de 3 årige skal være cariesfri, er nået. Figuren viser således, at 98,98% af de 3 årige er cariesfri i Frederiksberg kommune, hvilket er højere/bedre end tallet for Københavns kommune og landsgennemsnittet. Målet at 67% af de 6 årige skal være cariesfri, er til fulde opfyldt, idet 85,14% 6 årige har cariesfrie mælketænder. Målet at 70% af de 12 årige skal være cariesfri er ligeledes opfyldt, idet 81,71% af denne aldersgruppe er cariesfrie (mælketænder). % ,6 8 7,24 7,17 6,43 6,05 5,29 5,2 4,77 5,61 2,83 3,03 2,7 1,94 2,47 2, Års tal 3,31 5 årige Figur 9: Antal 5 årige i Frederiksberg der har approximalcaries (hul på tændernes glatteflader der støder op mod nabotænderne)i primære kindtænder. Approximalcaries angivet i % i primære tænder ses (af figur 9) at være faldet fra 7,6 i 1999 til 1,94 i 2010, men er dog steget til 2,7 i 2011 og igen i 2013 til 2,83. Der ses 18

22 et lille fald i Desværre ses en stigning til 3,31 i 2015.Tandplejen har ført en kampagne for brug af tandtråd ved plakater og brochurer i børnehaverne og ved direkte påvirkning af forældrene på klinikken. Som det ses er denne indsats fortsat meget væsentlig. Behandlinger I 2015 er der i Frederiksberg Kommunes Tandpleje blandt andet udført: Forebyggende behandlinger: Fyldte tandflader/ tænder Rodbehandlinger: Lokalbedøvelser / lattergas: Behandling af nye tandskader: Røntgenoptagelser * Figur 10: Mindre udpluk af udførte behandlinger i * Dertil kommer røntgenoptagelser foretaget på Tandreguleringsklinikken. Tandplejen foretager derudover mange andre typer af behandlinger af meget varierende karakter, samt tilvænninger til tandbehandling, konsultationer med forældre, forskellige kontroller mm. Desuden skal det nævnes, at den nye journalversion er meget følsom over for upræcis journalskrivning i forbindelse med statistikberegninger. Det kan forklare faldet i , hvor der i perioder var ansat vikarer, uden forhåndskendskab til det følsomme journalsystem. Tandregulering I 2015 har 26,6% af de 15 årige modtaget tandreguleringsbehandling. Hvilket fint stemmer overens med et forventet gennemsnitligt reguleringsniveau på ca. 25%. Erosioner Tandsundheden er under pres, da der er et stigende forbrug af slik og læskedrikke i Danmark, som især formodes at slå igennem i et storbys område som Frederiksberg, og som udgør en trussel mod tandsundheden(se figur 11). 147,0 160,0 Liter 140,0 120,0 99,7 100,0 100,0 72,3 80,0 60,0 40,0 20, Figur 11: Forbrug af læskedrikke i gennemsnit pr. indbygger i Danmark (liter/år) 19

23 Erosioner/syreskader Forbruget af læskedrikke vil ofte være en af de væsentligste årsager til syreskader på tænderne. Som det ses af figur 11. er forbruget steget voldsomt i perioden 2007 til Tandplejen udførte i 2007 en registrering af forekomsten, der viste, at omkring 15% af de 12 til 17 årige havde tanderosioner af varierende sværhedsgrad. Forskellige undersøgelser, herunder interview med mere end forældre viste, at det oftest er forældrene, der køber de sodavand, som børnene og de unge drikker. Herefter har Tandplejen gennem forskellige kampagner haft fokus på erosioner. I forbindelse med Tandplejens fokus på at standse/begrænse udviklingen af erosioner, blev der således fremstillet nyt og opdateret materiale i 2013 om emnet. Samtidig valgte man, at registrere og indsamle data, således at man fremadrettet kan følge udviklingen og evaluere samt justere indsatsen mod udbredelsen af erosioner. Erosioner er desværre en snigende irreversibel skade på tændernes emalje. Her ses en ætsning af tanden. Skaderne ses først ved at emaljen(det yderste lag af tanden) ætses og tanden mister sin naturlige struktur i overfladen. Dernæst ses cuppings (små skålformede kaviteter) på kindtænderne. Ved alvorlige erosioner kan emaljen helt forsvinde på områder af tanden og dentinen (den indre del af tanden) begynder nu at ætses væk. Erosioner kan medføre mange smerter hos patienten og kan have alvorlige konsekvenser for tandsættet, da erosioner er utroligt svære at behandle. Forebyggelse er derfor den vigtigste indsats overfor erosioner. Figur 12 viser registreringer af erosioner på de åriges sidste scor indberetning. Som det ses af figuren, har 18 % af de årige tegn på erosioner af varierende grad, hvilket svarer til 3 procentpoint mere end hvad de årige, havde i Det er derfor meget vigtigt, at Tandplejen fortsætter med at undervise de unge i følgerne af de mange læskedrikke, der dagligt indtages. 0 i scor 1 i scor 2 i scor 3 i scor Pt ialt Pt med scor Scor med fejl Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge årige årige årige årige årige årige årige sum Figur 12: Antal af børn og unge hvor der er konstateret synlige erosioner på deres blivende tænder. Disse erosioner er opdelt efter sværhedsgrad. O: ingen erosioner, 1 mild grad af erosioner, 2 mellem grad af erosioner og 3 svær grad af erosioner. 20

24 Scor oprettet i 2014 og 2015 på de årige scor uden erosionsregistrering Figur 13: Antal Scor registreringer oprettet i henholdsvis 2014 og Tandplejens forebyggende indsats mod erosioner startede i april 2013 samtidig med at folketinget valgte, at nedsætte afgiften på sodavand. Tandplejen lavede i 2013 således et nyt undervisningsmateriale til brug i 7 klasserne med fokus på erosioner(syreskader) og indtagelse af læskedrikke (især sodavand) samt indtagelse af visse syreholdige fødevarer. Den blev det vedtaget af nedsætte afgiften på sodavand, og DR tv avisen valgte at bringe et større indslag om dette. Som en del af indslaget deltog patienter, medarbejdere og ledelse fra Frederiksberg Kommunes Tandpleje med fokus på hvorledes mængden og valget af læskedrikke har indflydelse på antallet af og sværhedsgraden af erosioner hos den enkelte og befolkningen som helhed. Vi blev efterfølgende kontaktet af andre kommunale tandplejer, der gerne ville høre om vores tiltag og tage udgangspunkt i vores materiale i forbindelse med deres indsats for at bremse udbredelsen af erosioner. Undervisningsforløbet er godt i gang og vi kan se af statistikken for forekomsten af erosioner for 2015, samt det fortsat stigende sodavands forbrug, at dette arbejde vil være meget nødvendigt i de kommende år. Tandplejeintra Den gik Tandplejens web-bookningssystem og direkte adgang til at læse egen journal, kaldet TandplejeIntra, i luften. Borgerne har taget vel imod det nye system og Tandplejen oplever fortsat en meget positiv respons. Den generelle udeblivelsesprocent for 2015 er på 4,17%, målet var under 5%. For de web bookede aftaler er udeblivelsesprocenten på 2,74%. Målet for antallet af web-bookinger skulle hæves fra de daværende 46,82 % for undersøgelses typerne til 48%. Resultatet viser, at 59,77% har valgt at anvende vores web booking. 21

25 Med hensyn til opdatering af helbredsskemaerne var målet i 2015, at helbredsskemaerne blev opdateret for af børnene/de unge. Dette mål blev nået, idet der i 2015 blev opdateret helbredsskemaer på af børnene/de unge. I 2015 foretog vi visse ændringer i forhold til den maskinskrevne oversættelse af web journalen, til lægmands sprog, således at denne blev mere brugervenlig, samtidig med at journalen fortsat opfylder lovgivningen på området. Samarbejde, trivsel, medarbejderprofiler, konfliktstile, innovation samt nudging har været på dagsordenen i Tandplejen har siden 2012 haft øget fokus på den anerkendende kommunikation, både til børnene/de unge, deres forældre og mellem kollegerne. Dette for at bevare og udbygge det gode tillidsforhold og de trygge rammer, som vores brugere oplever. En god kommunikation er meget vigtigt for en god gennemførelsen af de forskellige sundhedsydelser Tandplejen dagligt leverer. I 2013 havde Tandplejen desuden fokus på udviklingen af den normale og ikke normale hjerne hos børn og unge, for at understøtte medarbejdernes forudsætninger for at møde den enkelte bruger, netop hvor denne befinder sig. Der har været fokus på innovation, for at få inspiration og værktøjer til at være åbne overfor små og/eller store forandringer i hverdagen til gavn for vores brugere, vores arbejdsgange og arbejdsvilkår. Som en naturlig følge af dette, har Tandplejen valgt at arbejde med, trivsel, samarbejde, medarbejderprofiler samt konflikthåndteringsstile. I maj måned 2015 afholdte vi temadage med konflikthåndteringsstile og det mediative tankesæt. I september 2015 blev der afholdt internat hvor Tandplejens medarbejdere og ledelse i samarbejde udarbejdede en konflikthåndterings- og samspilsplan. Tandplejen ønsker at have en positiv og konstruktiv uenighedskultur, som kan skabe rammerne for, at enestående resultater kan opnås. Vi vil være åbne overfor små og/eller store forandringer i hverdagen til gavn for vores brugere, vores arbejdsgange og arbejdsvilkår. Vi ønsker at sætte innovation på dagsordenen. Vi ønsker at være åbne, idet sindet har det som faldskærme, de virker kun, når de er åbne. Vi betragter konflikter som uundgåelige. De er hverken negative eller positive, men det er måden vil løser dem på, der afgør hvilket outcome, vi får af disse konflikter. Vi ønsker således, at anvende vores uenigheder konstruktivt, så de kan føre til nye og kreative løsninger til gavn for brugerne. Arbejdsmiljø, ledelse og samarbejde Den fik vi besked på, at Arbejdstilsynet ville komme på besøg i Tandplejen indenfor de næste 1-4 måneder, til et såkaldt risikobaseret tilsyn. Arbejdstilsynet valgte, at den Det var et meget et fint og behageligt besøg/møde. Hvor mange emner blev drøftet, lige fra konkret udarbejdede 22

26 arbejdsanvisninger, konflikthåndteringsplaner, håndtering af affald til det psykiske arbejdsmiljø, sygefravær og håndtering af dette. Tandplejen fik en Grøn smiley. NIR National infektionshygiejniske regler Der er vedtaget nye Nationale infektionshygiejniske regler. Regler der fremadrettet kræver en del ændringer i Tandplejens arbejdsrutiner samt fysiske ændringer på visse af Tandplejens klinkker f.eks. adskillelse af kontorfunktioner, klinkrum og sterilisation. Ændringer der er nødvendige for at Tandplejen fortsat kan leve op til de krav, der stilles og så vi kan få besøg af Arbejdstilsynet uden at få påbud. Dette er et stort arbejde, som Tandplejen vil arbejde meget intenst med i Der arbejdes således på at udvikle konkrete skriftlige lokale guidelines til klinikkerne, og samtidig optager Arbejdsmiljøgruppen egen film, der skal illustrere de arbejdsgange, der vanskeligt kan beskrives med ord uden samtidig at blive vist. De første dogme film vil blive vist i foråret 2016 på fælles møder for hele personalet i Tandplejen. Trivselsundersøgelse og udarbejdning af nye APV I slutningen af december 2015 og starten af januar 2016 udførte Tandplejen en trivselsundersøgelse samt udfyldelse af nye APV skemaer på hver enkelt klinik. Resultatet af disse undersøgelser viser generelt et meget positivt billede. Arbejdsmiljø gruppen og ledelsen vil i samarbejde med de øvrige medarbejdere gennemgå APV skemaerne og gennemføre evt. tiltag, der kan forbedre arbejdsmiljøet. De ting, der umiddelbart fylder mest for medarbejderne omhandler træk og kulde fra vinduerne, udfordrende toiletforhold, lugtgener fra kloak og andre bygningsmæssige ting, som Tandplejen desværre ikke selv kan håndtere. Trivselsundersøgelserne er overordnet set meget positive og de viser, at medarbejderne generelt er meget tilfredse. Der er planlagt dialogmøder i mindre grupper, hvor fokus især vil være på det positive. Hvad er det, vi er gode til, hvordan fastholder og udbygger vi dette og hvad kan den enkelte medarbejder biddrage med. Der har foreløbig været afholdt et par af disse møder, alle med et utroligt positivt og godt outcome. Medarbejderne føler sig hørt, set og forstået. Resultatet fra APV og trivselsundersøgelsen viser, at det er lykkedes for Tandplejen at fastholde og forbedre det gode samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, der blev vist ved 360 graders ledelsesevalueringen i Tandplejens medarbejdere deltog i denne evaluering, og det meget fine resultat tydede på en god trivsel blandt medarbejderne, hvor alle var meget engagerede, arbejdsomme og fleksible til gavn for vores brugere. Medarbejderne vurderede, at Tandplejens leder, generelt var en god leder til værdien 6, 5 på en skala fra 1 til 7. Her vurderede den nærmeste leder, Tandplejens leder til værdien 6 og den sideordnede lederkollega vurderede Tandplejens leder til værdien 7. Medarbejderne, deres faglige og menneskelige kompetencer, samarbejdet og det store engagement, opfattes som et meget vigtigt aktiv i Tandplejen, et aktiv der skal værnes om. Et aktiv til gavn for medarbejderne og Tandplejens brugere. 23

27 Faglig sparring Det vægtes højt, at personalet, som dagligt har forskellige arbejdssteder, mødes og udveksler ideer, udfordringer og holdninger, så de hele tiden kan støtte og hjælpe hinanden, samt udvikles individuelt og som et team. Fællesmøder samt fælleskurser med interne og eksterne foredragsholdere er derfor vigtige for den enkelte medarbejder, sammenhørigheden og den fortsatte udvikling af Tandplejen. I perioden har vi arbejdet med at udarbejde arbejdsanvisninger, for at kvalitetssikre vores tandfaglige ydelser. Emner som bedøvelse, plastfyldninger, rodbehandlinger, osv. har været grundigt gennemarbejdet. Der har været fokus på den nyeste anerkendte viden, som er koblet med behandlerens mange års erfaring og individuelle metoder. Dette har været meget lærerigt og den grundige gennembearbejdelse har vist, at det faglige niveau er meget højt og velfunderet i Tandplejen. Tandlægerne afholder 2 gange om året carieskalibrering for at sikre et ensartet og højt fagligt niveau i hele Tandplejen. Dette foregår i mindre grupper, hvor udvalgte patienter ses klinisk samt vurderes ud fra røntgenbilleder. De enkelte filialklinikledere står for at carieskalibrere løbende med tandplejerne. Dette har i 2015 givet rigtige gode resultater med stort udbytte for personalet og derved været med til at sikre, at vores brugere for den bedst mulige behandling. Afholdte kurser i 2015 I 2015, afholdt Tandplejen et kursus i mundslimhinder. Vi ønskede at få genopfrisket hvorledes normalvariationer ser ud samt hvorledes, den ikke normale slimhinde/sygdomsramte slimhinde ser ud. Derudover ønskede vi en gennemgang af de sidste nye behandlingsmetoder mm. I efteråret 2015 tog vi fat på de nye nationale infektionshygiejniske regler, som vi fortsat vil gennemarbejde og implementere i 2016 og fremadrettet. Kommende kurser Tandplejen planlægger i løbet af 2016 at afholde kursus i bidfunktion, rodbehandling og røntgenoptagelser for at genopfriske vores viden indenfor områderne samt for at opnå en gennemgang af ny relevant viden inden for disse områder. Ved at afholde kurserne i eget regi med interne eller eksterne kursusgivere, sikrer vi, dels en høj faglighed hos samtlige medarbejdere, dels at kurserne er relevante og nærværende, samt at de er økonomisk væsentligt billigere, end hvis tilsvarende kurser skulle købes individuelt til medarbejderne ude i byen. Tværfagligt samarbejde Byt til Nyt I forbindelse med den internationale tandsundhedsdag afholdt Tandplejen i 2015 i tæt samarbejde med daginstitutioner, skoler, plejehjem, Hovedbiblioteket samt Frederiksberg Centret en uge med fokus på vigtigheden af den daglige mundpleje. Det er vigtigt, at tænderne børstes rene to gange dagligt og at man i den forbindelse anvender tandpasta med fluor. Det er fluoren i tandpastaen, der beskytter tænderne mod caries(huller i tænderne). Desværre viser flere undersøgelser at ca. 50% af befolkningen ikke får børstet sine tænder med fluortandpasta to gange hver dag. Tandplejen ville benytte dagen til at sætte fokus på, at børn, indtil de er år gamle, bør have hjælp til den daglige tandbørstning. Deres finmotorik er ikke helt 24

28 udviklet, hvilket man f.eks. kan se, når de skriver og tegner. Det kræver en rigtig god motorik at børste tænder. På samme måde kan en del ældre, når deres evne til egenomsorg nedsættes, have gavn af hjælp til den daglige mundpleje. Det kan være svært at udføre de små bevægelser, som samtidig kræver en del fingerkræfter. Kommunens tandklinikker inviterede sine brugere, under temaet Byt til nyt. Frederiksberg Kommunes Børnehaver var inviteret til at besøge tandklinkkerne om formiddagen i den pågældende uge mandag til torsdag. Der kom en del børnehavebørn, som fik byttet deres gamle tandbørster til et tandbørstekit med en tandbørste, en tandpasta og en brochure med råd om hvordan tænderne børstes. Børnene så tandklinikken og de fleste fik en tur i tandlægestolen. Om Fredagen var skolebørnene inviteret til at besøge tandklinikkerne og her kunne de aflevere deres gamle tandbørste. Den skole, der samlede flest brugte tandbørster samme, vandt sunde økologiske æbler til alle skoens børn fra Meyers mad. Skolebørnene fik ligesom børnehavebørnene udleveret tandbørstekit. Skolen på Nyelandsvej vandt konkurrencen, og Meyers Mad kom forbi med deres æbler. Tandplejen var ligeledes på besøg i Frederiksberg centret samt på Hovedbiblioteket og på kommunens forskellige plejeboliger og plejecentre. Tandplejen lægger stor vægt på forebyggelse og sundhedsfremme. Vi vil meget gerne have fokus på at styrke den enkeltes evne til at håndtere sin livsstil og fremme det gode liv. Det kræver sunde og velfungerende tænder, at kunne blive ved med at tygge sund og nærende mad og samtidig giver rene tænder et dejligt smil og et godt selvværd. Begge dele bidrager således positivt til den mentale sundhed. I forbindelse med eventen modtog Tandplejen tandpasta og tandtråd, æbler mm. fra forskellige sponsorer. Det er besluttet at gentage eventen i 2016 med visse justeringer efter en evaluering af projektet i Elektronisk journal og digitalrøntgenbilleder m.m. Som en af de første tandplejer i Danmark valgte Frederiksberg Kommunes Tandpleje at overgå til elektroniske journaler og digitale røntgenbilleder tilbage i 1990erne. Denne digitalisering er gennem årene løbende blevet opgraderet og yderligere nye digitale muligheder er kommet til. Tandplejen er således fuldt ud digitaliseret, hvilket har medført en meget effektiv, fleksibel og kvalitetsbevist opgaveløsning. En Tandpleje med meget engagerede og fremsynet medarbejdere. Ved at Tandplejen har indført en elektronisk journal (TK 2) og digitale røntgenbilleder (Digora), oplever borgeren, at uanset hvilken klinik man henvender sig til, er det relevante og opdateret oplysninger, der anvendes i behandlingen. Dette har stor betydning ved behov for akut tandbehandling, ved tandskader, tandpiner mm. hvor borgeren måske møder på en anden klinik, end den hvor man er tilknyttet. Samtlige medarbejdere i Tandplejen kan se børnenes/de unges fulde journal, uanset hvem der tidligere har skrevet den og uanset hvilken klinik medarbejderen befinder sig på. På samme måde kan behandlerne dele oplysninger med hinanden her og nu, uanset 25

29 deres fysiske placering, og derved få kvalificeret sparring i de situationer, hvor der er brug for det, til gavn for patienterne og deres behandling. Som noget nyt og banebrydende i tandplejeregi har medarbejderne i Frederiksberg Kommunes Tandpleje i samarbejde med leverandøren og en medarbejder fra IT afdelingen udviklet hele Web delen til journalen, som gør, at borgeren dels kan læse journalen på nettet, opdatere helbredsoplysninger mm. dels kan bestille, flytte og afbestille tiderne på nettet. Tandplejen kan hurtigere kommunikere med borgerne og der kan hurtigt og nemt sendes en besked til en eller mange brugere på en gang. Der er mulighed for at vedhæfte breve og dokumenter til barnets journal. Fra Januar 2015 har det desuden været muligt for borgeren at tilgå TandplejeIntra via smartphones og tablets. Web delen (TandplejeIntra), som blev lanceret i august 2011, er således udviklet med henblik på, at dække det behov Tandplejen i Frederiksberg havde/kunne forudse ville være ønskeligt for en kommunal tandpleje. Frederiksberg Kommunes Tandpleje har således haft og har fortsat meget stor indflydelse på udviklingen og anvendelsen af den elektroniske journal samt web delen af denne. Dette sker gennem et godt og uvurderligt samarbejde med leverandøren. Samarbejdet gør, at Tandplejens ønsker og behov i høj grad imødeses og leverandøren oplever en Tandpleje, der dagligt anvender de mange forskellige muligheder, der er i programmet. En Tandpleje der gerne vil afprøve nye muligheder, teste programmerne, have indflydelse, komme med nye ideer og som gerne vil dele sine erfaringer med andre. Gennem diverse erfarings udvekslingsgrupper (erfa-grupper) udveksles ideer og erfaringer med andre brugere af TK2 (journalprogrammet)og TandplejeIntra (web programmet). Gennem direkte kontakt med andre kommuner, oplever Tandplejen, at man værdsætter vores store indblik og erfaring i brug af journalen og web programmet. Medarbejderne oplever at have en førende position i brugen af og indflydelse på disse specifikke Tandpleje software programmer til stor gavn for vores brugere og vores personale. Indførelse af digitalrøntgen har desuden medført mulighed for at optimere kvaliteten af det enkelte billede og derved er der færre billeder, der skal tages om. De digitale røntgenbilleder, kræver mindre stråledosis end de tidligere røntgenbilleder gjorde, og der skal ikke længere anvendes diverse kemikalier til fremkaldelse og fiksering, hvilket er en klar miljømæssig forbedring. I stedet for disse kemikalier anvendes en speciel røntgenscanner, til fremkaldelse af de digitale røntgenbilleder. Hertil anvendes et særligt software program. Tandreguleringsklinikken anvender desuden Tiops et meget avanceret digitalt analyseprogram i forbindelse med planlægningen af en reguleringsbehandling. Programmet anvendes til at analysere barnets fortsatte vækst samt hvorledes en afvigelse i tandstillingen bedst muligt kan korrigeres. Ved at anvende dette analyse program opnås en tidsmæssig besparelse og en god og brugbar analyse af barnets vækst. I forbindelse med tandregulering kræves forskellige større røntgenbilleder, hvor man dels kan se barnet/den unge i profil, dels se samtlige tænder og kæbeled på et billede(ortopanbillede). Hertil anvendes et særligt røntgenapparat og det dertil koblede software program. Håndrøntgenbilleder beskriver, hvor i væksten barnet/den unge befinder sig, hvilket er en uvurderlig oplysning, når det korrekte tidspunkt for at igangsætte en reguleringsbehandling skal findes. 26

30 I 2011 indførte Tandplejen, som en af de første klinikker, et meget avanceret røntgenapparat, som kan tage 3dimentionelle røntgenbilleder (3D). Disse billeder anvendes bl.a. i forbindelse med planlægning af vanskelige kirurgiske indgreb (operationer) og når der i forbindelse med en evt. tandregulering er brug for detaljeret viden i en bestemt region i tandrækken. Strålehygiejniskinstitut kræver, at det personale, der skal tage og beskrive disse røntgenbilleder har gennemgået en særlig godkendt uddannelse. De relevante medarbejdere på regulerings- og behandlingsafdelingen har derfor gennemgået denne uddannelse. Receptionsmodulet blev, som noget nyt, indført på centralklinikken i Der er opsat to touch skærme i venteværelset, en for brugerne til reguleringsafdelingen og en for brugerne til behandlingsafdelingen. På disse skærme kan brugerne anmelde deres ankomst og via et specielt computerprogram, bliver personalet på klinikken adviseret om brugerens ankomst. Personalet ved således hele tiden om næste patient er kommet eller ej og de kan derfor udnytte behandlingstiden på klinikken bedst muligt. Når den forrige patient har forladt klinikken, journalen er skrevet og der er gjort klar, kan personalet enten hente patienten i venteværelset eller man kan via computerprogrammet aktivere en lille tegneseriefigur, der gør opmærksom på, at brugeren/patienten skal gå til den pågældende klinik. Brugerne har taget godt imod dette receptionsmodul, som har aflastet personalet i receptionen og givet personalet i klinik rummene direkte brugbar opdateret status. Personalet i receptionen vejleder gerne brugerne i forhold til receptionsmodulet ligesom de bl.a. giver nye tider, tager telefon, besvarer mails samt forklarer de ventende, hvad der skal ske på klinikkerne og besvarer de spørgsmål, som brugerne i øvrigt må have. Planlægning af Tandplejens indsats sker bl.a. med hjælp fra avancerede rapporter, der trækker data direkte fra serveren via ODCB kald. Rapporterne dannes i software programmet Crystal Report. Tandplejens ledelse og medarbejdere kan således f.eks. se, hvor der er brug for ekstra ressourcer, se om de forskellige kampagner (f.eks. anvendelse af tandtråd, fokus på erosioner, hvem der tilbydes regulering mm.) virker efter hensigten. Man kan undersøge et utal af forskellige sammenhænge med det samme, hvorved man løbende kan justere og dermed optimere Tandplejens indsats. Undersøgelse og behandling i den mobile bus (tandbussen), samt hjemme hos omsorgspatienterne sker ved, at medarbejderne anvender en bærbar computer, der via et mobilt bredbånd overtager en stationær computer i Tandplejen. Herved kan medarbejderen få adgang til Tandplejens server og de relevante data. Journal (røntgenbilleder, helbredsskema mm.) kan således anvendes efter sundhedsstyrelse forskrifter og undersøgelse og evt. behandling kan finde sted både i Børne- og Ungetandplejen og Omsorgstandplejen, når de på skift anvender tandbussen. Desværre har netværket været meget ustabilt og man må undersøge hvilke muligheder, der er for at det kan gøres mere stabilt. Den mængde af data, der skal overføres er temmelig stor og kræver derfor et mobilt internet af en vis størrelse og stabilitet. I sekretariatet opdateres en gang om ugen borgernes stamdata. Her anvendes Tabulex til skoleoplysninger og KMD til institutions- samt øvrige stamoplysninger. På den måde er Tandplejens medarbejdere hele tiden opdateret med hensyn til hvilke børn, der går i hvilken klasse og hvilke børn, der er tilknytte hvilken daginstitution 27

31 mm. og kan således målrette Tandplejens kontakt med borgerne og deres forældre herefter. F.eks. skal et barn, der vil blive undersøgt i tandbussen, mens det er i børnehave, ikke indkaldes en anden dag til undersøgelse, hvor mor og eller far skal tage fri fra arbejde for at følge barnet. Til - og fraflyttere registreres og de nødvendige procedure i den forbindelse sættes i gang umiddelbart. Tandplejens personale holder dagligt øje med TandplejeIntra (web booking samt tilgang til journalen) og Tandplejens SMS server, således, at borgerne hele tiden kan tilgå TandplejeIntra og således at borgerne modtager en SMS og eller , når der er nyt i journalen. Tilsvarende modtager borgerne en SMS dagen før en tid hos Tandplejen. Hertil benytter personalet fjernovertagelse af bl.a. SMS serveren. Tandplejen sender godt SMS er om måneden og til sommer 2016 har vi sendt 1million SMS siden vi indførte TandplejeIntra. Samarbejde med nøglepersoner omkring børnene Det etablerede samarbejde med sundhedsplejerske- og spædbørnsgruppen er godt. Samarbejdet med vuggestuerne er siden 2004 blevet udbygget bl.a. ved, at Tandplejen har medvirket ved mange forældremøder. Tandplejen bliver desuden inviteret og deltager gerne i mødre - og fædregrupper på biblioteket med relevant information om tænder, tandfrembrud og tandpleje mm. Der fortages tandundersøgelse af småbørn i vid udstrækning i Tandbussen, der kører ud til børnehaverne. Dette samarbejde er værdsat af såvel børn, deres forældre samt medarbejderne i børnehaverne og Tandplejen. Det fungerer godt og er meget effektivt. Børnene er meget stolte og vil gerne vise sine kammerater, at de kan gå til tandlægen. Forældrene involveres, hvis der skal foretages en egentlig behandling, men behøver således ikke tage fri fra arbejde for at følge barnet til tandundersøgelse. For skolebørnene har Tandplejen fortsat mulighed for at tilgodese nærhedsprincippet, idet der er tandklinikker på alle kommunens skoler. Dette nærhedsprincip er til stor gavn for børnene, de unge, deres forældre samt personalet på skolerne og i Tandplejen. Brugerne er trygge ved Tandplejen og dens personale og kommer således både til de aftalt tider, eller hvis der er noget med tænder og mundhule, som de gerne vil have, at Tandplejen tager sig af. Der skal ikke anvendes tid på transport og mange børn og unge kommer gerne alene. Den tætte relation mellem Tandplejen og dens brugere har desuden en positive effekt på Tandplejens udeblivelsesprocent, som er markant lavere end det generelle billede i regionens øvrige tandplejer. Her er udeblivelsesprocenten 3-4 gange større end i Frederiksberg. Aftale med Rigshospitalet vedrørende tandbehandling af børn og unge med cystisk fibrose I 1999 indgik Tandplejen en aftale med Rigshospitalets Cystisk Fibrose Center. Børn og unge fra det øvrige Danmark, der kommer til månedlig kontrol på Cystisk Fibrose Centret, tilbydes tandbehandling på Frederiksberg kommunes tandklinik på Sofus Francks Vænge. Hjemkommunen afholder udgiften, idet der indgås en 28

32 behandlingsaftale med Tandplejen. Ordningen har baggrund i særlig rent vand i klinikkens units. Vandet kontrolleres løbende af Rigshospitalet. Der er per indgået aftale vedrørende 21 børn med Cystisk fibrose samt specialaftaler for 7 børn med fysisk eller psykiske handicaps. Disse aftaler er indgået med i alt 15 forskellige kommuner. Samarbejde med Zoologisk Have Tandplejen har gennem en årrække samarbejdet med Zoologisk Have ved Frederiksberg dagene. På baggrund af dette samarbejde udgav Tandplejen en lærebog om mennesketænder og 7 vilde dyrs tænder. Bogen blev udgivet første gang i 2006 og er netop genoptrykt i 2015, da flere kommuner ønskede at anvende den i undervisningen i de mindre skoleklasser. I vores Tandpleje bliver bogen uddelt til 0- klasse eleverne, hvor den bliver anvendt i undervisningen. Fremadrettet er det aftalt, at Tandplejen og Zoo vil fortsætte det gode samarbejde til glæde og gavn for vores børn og unge og begge ønsker således at indgå i et nyt projekt, hvis det kan give et meningsfuldt outcome for vores brugere. Opfølgning af Brugerundersøgelse Tandplejen udførte i 2001 en brugerundersøgelse. Resultatet viste, at Tandplejens corporate image (hvor kendt og hvor positivt kendt Tandplejen er målt på en skala fra 0-5) var 4,06 svarende til Lego. Associationer som imødekommende atmosfære, hyggeligt og rart, fyldte meget i bevidstheden hos de brugere, som blev interviewede. I 2007 udførte Tandplejen en opfølgning af brugerundersøgelsen fra Denne undersøgelse viste, at 84% nu var meget tilfredse eller tilfredse. En yderligere stigning fra 81% i I 2014 udførte Tandplejen en brugertilfredshedsundersøgelse(btu). Igen blev Tandplejen meget positivt bedømt. Resultatet af undersøgelsen viste, at 88% af brugerne var tilfredse eller meget tilfredse med Tandplejen. Dette var en stigning på 4-7 procentpoint fra de tidligere undersøgelser. Brugerne vurderede, at Tandplejens personale både var imødekommende (85%) og at de var trygge ved at sende deres barn til Tandplejen (86%). Dette blev illustreret af udsagn som: Altid søde, hjælpsomme og imødekommende. God behandling. og Det er rart, at der rutinemæssigt laves kontrol af mine børns tænder. Personalet har ved alle kontrolbesøg og alle forskellige steder vi har været - været meget imødekommende, professionelle og helt i niveau med børnene. Det har hver gang været en god oplevelse. I august 2011 introducerede Tandplejen et helt nyt web-bookingsystem kaldet Tandplejeintra. Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen i 2014 viser, at brugerne generelt er tilfredse med den information de modtager fra Tandplejen(77%). 84% svarer, at de har læst barnets webjournal og 59% oplyser, at de altid eller næsten altid læser, når der er nyt i journalen, medens 25% svarer, at de altid følger deres barn til tandlægen. Nye tiltag som følge af brugertilfredsheds undersøgelsen: 29

33 Konkret var der ønsker fra brugerne om at kunne tilgå webjournalen via tablets og smartphones, hvilket blev muligt fra januar Brugertilfredshedsundersøgelsen viste, at enkelte brugere fandt, at det i mindre grad var nemt at få en akut tid på Tandreguleringsklinikken. I perioder er der et meget stort pres på telefonen på Tandreguleringsklinikken. For at afhjælpe det store pres på telefonen er endnu en medarbejder oplært i at give tider og svare på spørgsmål vedr. regulering til gavn for brugerne. Derudover er der oprettet et lokalt call center, som medfører, at borgerne ikke oplever at ringe forgæves, men sættes i kø indtil der er en ledig medarbejder, der kan tale med dem. Endelig er der foretaget visse ændringer i systemoversættelsen af barnets journal til lægmands sprog, for at lette forståelsen for den enkelte bruger. I 2016 vil Tandplejen udvikle en brugervejledning til web-bookingsystemet, som vil blive sendt via Doc 2 mail direkte til forældrenes e- boks, når barnet er ca. 18 måneder gammelt. Service og kvalitet Kvaliteten i Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune, sikres ved i alle forhold at følge Sundhedsstyrelsens regler på området, samt ved at anvende godkendte behandlingsprincipper og materialer, der anbefales af Tandlægeskolerne. Der arbejdes for øjeblikket med at lægge sidste hånd på udarbejdning af skriftlige kvalitetsstandarder for alle relevante tandbehandlinger. Information og kontakt Tandplejen prioriterer information og kontakt til hjemmet højt, og hjemmet er altid velkommen til at kontakte Tandplejen. Pårørende er ligeledes altid velkomne til at følge barnet til tandbehandling - også efter skolestart. Den første information om Tandplejen sker umiddelbart efter fødslen. Sundhedsplejerskerne udleverer Barnets bog til hjemmet, og heri findes bl.a. information om tandfrembrud og tandpleje. Den første systematiske kontakt finder sted, når barnet er ½ år, ved at Tandplejen sender en informationspjece, samt en tandbørste til hjemmet. Forældrene modtager vejledning om funktionerne ved web journalen, via brev i deres digitale postkasse, når barnet bliver 1½år. Barnet indkaldes første gang til besøg på spædbørnstandklinikken ved 2 års alderen sammen med forældrene. Ved 2½ års alderen sendes information digitalt om tandbørstning samt brug af narresut. Ved 3 års alderen fortsætter barnet på den tandklinik, hvortil en evt. daginstitution er tilknyttet. Hvis barnet passes i hjemmet, sker tilknytningen automatisk til skoledistriktets tandklinik. 30

34 I mange daginstitutioner foretages undersøgelser af børnene i Tandplejens mobilklinik (Tandbussen). Ved 5½ års alderen sendes information digitalt om frembrud af 6 års tænderne og om hvordan man bedst kan holde dem rene. Når barnet starter i skole fortsætter tandplejen på skolens tandklinik. Hvis det drejer sig om skoler uden tandklinik fortsætter tandplejen på den klinik, skolen er tilknyttet. I 4 klasse sendes besked digitalt om Tandplejens intensive projekt vedr. tandbørste instruktion til eleverne. Alle børn i års alderen undersøges for tandstillingsfejl. Hjemmet kan se, resultatet af undersøgelsen i web journalen. De børn der har behov for tandregulering, henvises til en af Tandplejens specialister i tandregulering. Ved 12 års alderen sendes information digitalt om erosioner (syreskader)til hjemmet samtidig informeres om Tandplejens projekt omkring erosioner for eleverne. Ved 16 års alderen sendes information til hjemmet om valgfrihed mellem vederlagsfrit, at fortsætte på kommunens klinikker eller hos privat praktiserende tandlæge indtil den unge bliver 18 år. Tandplejen anvender det digitale journalprogram (TK2)til at sende besked/breve til hjemmet. Såfremt hjemmet har opgivet et mobiltelefonnummer eller en mailadresse vedhæftes brevet, således at dette kan læses via web delen. Hjemmet vil så modtage en sms eller en mail med besked om, at der er nyt i journalen. Har hjemmet ikke oplyst mobiltelefonnummer eller mailadresse sendes brevet via Doc 2 mail og dukker derefter op i borgerens digitale postkasse. Har borgeren ikke en digital postkasse, sendes et fysisk brev til borgerens bopæl. Dette sker automatisk. Hvis der på noget tidspunkt opstår ønske om at skifte til en anden af kommunens klinikker, er dette muligt ved henvendelse til sekretariatet. Ved 18 års fødselsdagen, når det kommunale tandplejetilbud slutter, tilstræbes automatisk overførsel til privat praktiserende tandlæge, så den systematiske tandpleje kan fortsættes. Dette sker ved, at den unge printer sin tandjournal og medbringer den ved første besøg hos den privatpraktiserende tandlæge. Ved 19 års alderen sender Frederiksberg Kommunes Tandpleje en SMS til de unge for at minde dem om, at de selv skal sørge for at bestille tid hos den privatpraktiserende tandlæge. Klinikkernes åbningstid Klinikkerne er generelt åbne på skoledage fra kl samt visse andre dage. Klinikkerne holder åbent til kl nogle dage om måneden. Tandreguleringsklinikken holder åbent 2 gange om måneden til kl Nødbehandling Tandskader og tandsmerter, der opstår akut i klinikkernes åbningstid, behandles med det samme. 31

35 Ved behov for akut nødbehandling uden for åbningstiden, kan behandling ske hos privat praktiserende tandlæge, eller Tandlægevagten, Oslo Plads 14, København Ø. Tandplejen betaler for nødbehandling, der ikke kan vente til kommunens klinikker åbner. Ved større tandskader, uden for åbningstiden, henvises til akuttelefonen1813. Den forebyggende tandpleje Forebyggelse er en vigtig del af tandplejetilbuddet. Der foretages dels holdningsbearbejdning, for at få brugere og nøglepersoner til at forstå vigtigheden af, at tage ansvaret for egen sundhed, for at bevare tænderne sunde og at spise sund kost, dels foretages der færdighedsindlæring vedrørende tandbørstning og tandtråd. Den forebyggende tandpleje omfatter dels individuel forebyggelse i forbindelse med det enkelte barns besøg på tandklinikken, dels gruppeundervisning i klasserne på udvalgte klassetrin. Tandplejen er endvidere involveret i aktiviteter vedrørende sundhedsfremme på kommunens skoler. Tandplejen deltager også i forældremøder i vuggestuer, børnehaver og på skolerne. Hertil kommer forskellige tilbud til grupper med særligt behov f.eks.: Ekstra undervisning i tandbørstning og sund kost af særligt udsatte gruppe af børn f.eks. på skoler med socialt tungt klientel. Undervisning og instruktion i mødre- og fædregrupper eller legestuer med mange indvandrere, der har en anden tandplejetradition end danskere. Senest har Tandplejen også deltaget i arrangementer på biblioteket. I 2004 har Tandplejen udviklet instruktionsvideoer for forskellige aldersklasser. Disse findes på en cd-rom, som udleveres på klinikkerne. Udviklingen er sket i samarbejde med Colgate. I 2005 har Tandplejen øget vores forebyggelsesaktiviteter overfor indvandrergruppen. Der er udviklet en del informationspjecer i samarbejde med Zendium. I 2007 har Tandplejen samlet informationsvideoer på 17 sprog på en DVD. Målgruppen er småbørnsforældre med fremmed etnisk baggrund, og med vanskeligheder i at forstå informationerne på dansk. I 2007 er der udført en registrering af forekomsten af erosioner hos 12 til 17årige. Herefter er der afholdt fokusgruppemøder i Det videre forløb med udformning af hensigtsmæssigt forebyggelsesmateriale er sket på denne baggrund. I 2012 har Tandpleje udviklet undervisningsmateriale til børnene og deres forældre med fokus på erosioner. 32

36 I 2015 har Tandpleje udviklet en animationsfilm til brug som undervisningsmateriale til børnene og deres forældre med fokus på tandbørstning. I mange år har der været fokus på tandtråd, hvilket SCOR statistikkerne viser, at der fortsat er brug for. Bilag 3, 4, 5 og 6 viser Tandplejens forskellige forebyggende tiltag Behovstandpleje Den mangeårige forebyggende indsats har siden 1970 erne medført en stærkt forbedret tandsundhed hos børn og unge i Frederiksberg. Således havde et barn i 1978 i 1. Klasse gennemsnitlig 11,5 tandflade med hul, mod kun 1,14 tandflade i Den væsentligt forbedrede tandsundhed har gennem årene medført behov for tilpasning af ressourcefordeling og behandlingstilbuddet, således at såvel den forebyggende som den behandlende tandpleje har tilpasset sig det enkelte barns og populationens behov. Behovstandpleje indebærer bl.a. at kun de færreste børn indkaldes til tandeftersyn hvert halve år i hele perioden fra de starter, til de som 18 årig udsluses til privatpraktiserende tandlæger. En stor del af børnene har i dag, i perioder af deres liv, kun behov for, at få tænderne efterset for huller (caries)ca. hver 14.mdr. I visse perioder ses de fleste børn dog hyppigere. f.eks. under tandfrembrud af mælketænder samt frembrud af 6 og 12 års tanden, afvænning af narresut og sutteflaske, vurdering og kontrol af tandstillingen, dårlig mundhygiejne, tandkødsbetændelse, kontrol af tandskader og begyndende huller og meget mere. Sideløbende med indkaldelse til undersøgelser og kontroller forsøger man at motivere det enkelte barn og dets forældre til at passe tænderne godt, og til at indlære en god mundhygiejne og gode kostvaner. (se i øvrigt bilag 5). Omkring 20 % af børnene har derimod behov for at få tænderne undersøgt/behandlet langt oftere end de øvrige. Ved at indkalde disse børn 3-6 gange årligt, fra de som 2 årig starter til de som 18 årig udsluses, forsøger Tandplejen at forhindre, at der udvikler mange sig huller eller andre tandsygdomme. Tandbehandling af speciel karakter En del børn og unge har brug for tandbehandling af speciel karakter. Derfor er der i Tandplejen ansat tandlæger, der er særligt rutinerede vedrørende bestemte behandlinger. Det drejer sig især om Tandplejens specialist i tandregulering. Ca. 25 % af børnene har så alvorlige tandstillingsfejl, at de har behov for en tandreguleringsbehandling. 33

37 Tandregulering og visitation foretages i overensstemmelse med Sundhedsministeriets regler, der er fastsat i Bekendtgørelse nr. 727 af 5 juni 2007 om tandpleje. Ved hjælp af EDB- program vedrørende tandregulering fastsættes bedste behandling og behandlingstidspunkt. Andre tandlæger har stor erfaring vedrørende f.eks. kirurgi (operation), bidfunktionsbehandling, krone- og brofremstilling. Ligeledes indkaldes de små børn omkring 2 års alderen til 1. tandeftersyn på Kommunens specialklinik for småbørn. Tilvænning til tandbehandling For at forebygge tandlægeskræk foretages tilvænning før egentlig behandling. Hvis tilvænningen ikke lykkes, kan det være nødvendigt at udskyde behandlingen, hvis det skønnes tandsundhedsmæssigt forsvarligt. Behandlinger Alle behandlinger herunder forskellige former for bedøvelse foregår efter moderne anerkendte principper/teknikker og med tidssvarende godkendte materialer. Hygiejne Tandplejen steriliserer alle brugte instrumenter også alle roterende instrumenter (boremaskiner) mellem hver patient, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, for at minimere smitterisikoen vedrørende f.eks. hepatitis, HIV og herpes (forkølelsessår). Efter Seruminstituttets anbefalinger udskiftes autoklaver efter behov til vakuum autoklaver, der sikrer, at også hulrum i instrumenterne steriliseres. Udstyr Udstyret på klinikkerne tilstræbes at være tidssvarende,dels for at kunne tilbyde den bedst mulige behandling, dels for at sikre personalet gode arbejdsstillinger. Endelig er der af miljøhensyn bl.a. installeret filtre ved alle boremaskiner, så amalgamaffald og andet ikke udledes i spildevandet samt vandbehandlingsanlæg ved samtlige units. 34

38 Tandlægekonsulentfunktionen Fra er der indgået aftale mellem kulturdirektoratet og socialdirektoratet om Tandplejens varetagelse af tandlægekonsulentfunktionen vedrørende hjælp til tandbehandling efter Lov om Aktiv Socialpolitik og Pensionsloven. I 2015 har Tandplejen behandlet 557 ansøgninger, på i alt kr om tilskud til tandbehandling i henhold til blandt andet Lov om social service og Lov om social pension. Ved at indstille en fagligt forsvarlig billigere løsning er ansøgningerne i gennemsnit blevet reduceret med 49 % (en besparelse på kr ). I øjeblikket arbejdes der på en fornyet digitalløsning i forhold til borgeren, forvaltningen og Tandplejens medarbejdere. Denne løsning forventes, at blive taget i brug i juni

39 Omsorgstandplejen Omsorgstandplejen er ifølge Sundhedslovens 131 og 132 samt tilhørende bekendtgørelser og retningslinjer en lovmæssig forpligtigelse for kommunen. Personkreds Kommunalbestyrelsen skal således tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje (Omsorgstandpleje)til personer over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Loven sigter mod, at omsorgstandplejetilbuddet ydes til personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp i almindelige daglige funktioner eller for egentlig plejehjem/plejebolig. Størstedelen af Omsorgstandplejens personkreds bor typisk på plejehjem/plejebolig og/eller modtager alderspension. Visitation Borgerne skal visiteres til ordningen, ligesom der regelmæssigt skal foretages en konkret individuel revisitation. I Frederiksberg er det besluttet, at visitationen/revisitationen skal ske på udførerniveau. Personalet der er tilknyttet plejehjemmene/ plejeboligerne eller i hjemmeplejen står således for visitationen. Borgerne visiteres efter gældende regler, revisitation skal forekomme med jævne mellemrum, gerne 1 gang årligt. Man kan revisiteres til at forblive i ordningen, visiteres tilbage til almindelige tandplejetilbud( privatpraktiserende tandlæge), eller visiteres til Specialtandplejen. Visitationen beror på borgerens almene tilstand og er ikke afhængig af borgerens tandstatus eller af borgerens økonomi. Det vil sige, at borgere, der er berettiget til Omsorgstandpleje, kan vælge at modtage den kommunale Omsorgstandpleje for kr. 490 i Beløbet fastsættes centralt og trækkes i den sociale pension. Såfremt man deltager i Omsorgstandplejen, kan man ikke samtidig bevare retten til tilskud fra sygesikringen. Vælger borgeren derimod, ikke at modtage Omsorgstandpleje, vil borgeren fortsætte med at have ret til tilskud til tandbehandling fra sygesikringen hos privatpraktiserende tandlæge og/eller tandtekniker. Økonomi Kommunalbestyrelsen kan, ifølge lovgivningen beslutte, at borgeren selv skal betale en del af udgiften til Omsorgstandplejen. Dette er politisk besluttet i Frederiksberg. Den maksimale egenbetaling fastsættes centralt og i 2016 udgør denne kr. 490 uanset hvor mange tandplejeydelser, den enkelte borger får lavet. Hele udgiften til selve behandlingen/omsorgstandplejen afholdes af kommunen. Er man ikke tilmeldt Omsorgstandplejen i forvejen, kan Omsorgstandplejen desværre ikke hjælpe ved akut opståede problemer. Man skal derimod påregne optil 6-8 ugers ekspeditionstid fra man er visiteret og man har ønsket at benytte sig af 36

40 Omsorgstandplejetilbuddet, til man får besøg første gang. Er man tilmeldt Omsorgstandplejen, vil man kunne regne med hjælp ved akut opstået gener fra tænder og mundhule. Omfanget af muligheder Tilbuddet i Omsorgstandplejen vil tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og formåen samt realistiske muligheder for at gennemføre behandlingen. Behandling, som udelukkende har et kosmetisk sigte tilbydes ikke. Det samme gør sig gældende med større istandsættelse af tandsættet med rodbehandling faste kroner og broer. Hvis den enkeltes almene tilstand vanskeliggør en almindelig behandling, vil behandlingen først og fremmest sigte mod at lindre smerte. Målet er at fremme den enkelte borgers sundhed, velvære og trivsel. Omsorgstandplejen tilbyder Regelmæssig undersøgelse af tænder, mund og/eller proteser, tilpasset den enkeltes behov. Rådgivning om hvordan tænder, mund og proteser bedst holdes rene. Forebyggelse af tandsygdomme og lidelser i munden. Almindelige tand- og protesebehandling af symptomer og sygdomme i tænder og mund, vurderet efter et realistisk behandlingsbehov samt realistisk behandlingsmulighed. Gevinsten ved behandlingen skal være større end de ulemper/gener borgeren udsættes for ved behandlingen. Kræves specialist behandling, henvises til dette af Omsorgstandplejens personale. Behandlingen er en del af tilbuddet og koster således ikke ekstra for borgeren, men borgeren skal selv bestille og betale for evt. transport. I perioden var der ifølge loven mulighed for, at brugerne af Omsorgstandplejen, kunne vælge at modtage omsorgstandpleje af kommunalt ansat personale eller af privatpraktiserende tandlæge og/eller klinisk tandtekniker. Folketinget besluttede i december 2012 at ophæve det frie behandlervalg. Fra den er Tandplejen igen samlet under den kommunale Tandpleje under ledelse af overtandlægen. Rent fagligt er det en meget stor gevinst. Brugerne af Omsorgstandplejen er typisk risikopatienter og/eller patienter med et komplekst behov for diagnostik og behandling, og det har vist sig meget vigtigt, at personalet i Omsorgstandplejen kan få faglig sparring dagligt med en tandlæge. Borgerne har desuden ofte andre orale lidelser (f.eks. mundslimhindelidelser, cancer mm.) samt akutte behandlingskrævende tilstande, hvor det bør være en tandlæge, der har det overordnede faglige ansvar for Omsorgstandplejen. Personalet i Omsorgstandplejen I Frederiksberg er det politisk besluttet, at opgaven løftes i et samarbejde af 37

41 kommunalt ansatte klinikassistenter og tandplejere samt privatpraktiserende tandlæger/tandteknikere. Det er dog samlet set et kommunalt tilbud og ansvar. Med den nye lovændring, betyder dette, at de 5 kliniske tandteknikere samt de 5 privatpraktiserende tandlæger skal knyttes meget tættere til Omsorgstandplejen end de tidligere har været, så ordningen kan opfattes som en samlet ordning. (En kommunal ordning). Dvs. at de 6 kommunalt ansatte medarbejdere og de 10 privat ansatte medarbejdere, skal fungere som en enhed, med ensartet serviceniveau og faglig standard og med reference direkte til overtandlægen. Personalet i Omsorgstandplejen har arbejdet målrettet og konstruktivt på at få at tilbuddet til at fungere som et tæt, sammenhængende tilbud uden dobbeltydelser og misforståelser. Siden januar 2013, har man arbejdet på at få en samlet journal, hvori samtlige tandplejeoplysninger er beskrevet, og dermed en journal, der lever op til sundhedsstyrelsens krav til journalføring. Målet er, at borgerne tilbydes og reelt får den nødvendige almindelige tand- og protesebehandling, som de kan klare, indenfor en passende tidshorisont, hvilket er opnået. Behovet for tandpleje og de ydelser der leveres i Omsorgstandplejen adskiller sig på mange punkter fra det behov og de ydelser, der ses i Børne- og Ungdomstandplejen. Det kræver derfor, at personalet har særlige kompetencer og at de fagligt sætter sig nøje ind i de mange forskellige særlige behov og behandlinger, ved at deltage i relevante kurser, konferencer og erfaringsudvekslings grupper(erfa- grupper), hvorfor det vægtes højt. Udover et tæt samarbejde mellem de forskellige medarbejderne i Omsorgstandplejen både de kommunalt ansatte og de private tandteknikere og tandlæger, kræver det et tæt samarbejde med medarbejderne og lederne i SSA således, at opgaveløsningen sker i et godt og tæt samarbejde med borgerne i centrum. Det eksisterende samarbejde mellem SSA og Omsorgstandplejen er fastholdt, da SSA fortsat varetager forpligtigelser i forbindelse med bl.a. Visitation til Omsorgstandplejen, både ny og revisitation Den daglige mundhygiejne og mundpleje At følge borgeren til og fra Tandplejen samt at lifte/forflytte borgeren og yde generel omsorg ved besøg af Omsorgstandplejen. Omsorgstandplejens kommunalt ansatte medarbejdere har således i samarbejde med bl.a. kommunens diætist, plejehjemforstanderne og plejepersonalet på plejehjemmene/plejeboligerne igangsat et projekt med fokus på mundpleje og tandpleje for kommunens ældre borgere. Brugere Befolkningsprognosen på Frederiksberg viser fortsat stigning i gruppen af borgere på 65 år eller mere i de kommende år (Figur 12). 38

42 65-99 årige Figur 12: Forventede antal årige med bopæl på Frederiksberg til år 2027 på baggrund af prognosetal udarbejdet af ØD. Mål for omsorgstandplejen i 2016 Overordnet set, skal Omsorgstandplejen tilstræbe, at give de plejekrævende ældre og deres omgivelser en positiv holdning til tandpleje, via en god forebyggende behandling. Omsorgstandplejen skal medvirke til at den enkelte borger bevarer og/eller opnår bedre tand- og proteseforhold, således at der er færrest gener fra tænder, tandkød, slimhinder og proteser. 1. Delmål/resultater: I 2016 og de kommende år vil der blive sat øget fokus på visitationen af borgere til Omsorgstandplejen. Ved at øge fokus samt pga. det stigende antal af borgere over 65 år i Frederiksberg, må man forvente, at antallet af brugere af Omsorgstandplejen vil stige. Handling: Muligheden for at indføre rutine spørgsmål om borgerens tilknytning til tandpleje ved indflytningssamtaler på plejehjem/i plejebolig drøftes fortsat. Dette sker for at sikre, at borgeren enten fastholder kontakt til egen privatpraktiserende tandlæge eller visiteres til Omsorgstandplejen. Herudover afholdes jævnligt møder mellem Omsorgstandplejens medarbejdere og ledelse med relevante samarbejdspartnere i andre områder af kommunen. 2. Delmål/resultater: Det er planlagt, at procedurerne mellem Omsorgstandplejen og hjemmesygeplejen samt plejehjemmene/plejeboligerne gøres tydeligere, og at dette skal medvirke til, at de rette borgere får tilbudt Omsorgstandpleje. Handling: Procedurerne mellem Omsorgstandplejen og hhv. hjemmesygeplejen og plejehjemmene/plejeboligerne, er under revision og de nye retningslinjer skal herefter implementeres, med henblik på at få identificeret og visiteret de rette brugere. 39

43 Tandplejen vil i den forbindelse tage kontakt til relevante ledere i SSA for at evaluere og optimere dette forløb. 3. Delmål/resultater: Synliggøre Omsorgstandplejen for mulige brugere og deres pårørende. Handling: Der arbejdes på at informere om Omsorgstandplejen i de sammenhænge, som virker naturlige for borgerne. Dette kan f.eks. være på plejehjemmenes/plejeboligernes hjemmeside på kommunens internet. Omsorgstandplejens brochurer er revideret og denne skal fremadrettet være tilgængelig i relevante sammenhænge. 4. Delmål/resultater: Der arbejdes intenst fra sekretariatets og ledelsens side på fortsat at få et godt og ensartet serviceniveau i hele Omsorgstandplejen. Målet er, at fastholde, at borgere med et erkendt behandlingsbehov tilbydes behandling indenfor 4 uger. Ved akut behov bør der fortages en afhjælpning af generne umiddelbart. Handling: Den enkelte behandler (tandtekniker eller tandlæge) skal tilbyde borgeren en tid til behandling indenfor maksimalt 4 uger efter modtagelse af henvisning fra Omsorgstandplejens kommunalt ansatte personale. Kan behandleren ikke leve op til dette, kontaktes Omsorgstandplejens henvisende personale med det samme. Der findes derefter en behandler, der kan tilbyde borgeren den nødvendige behandling indenfor de maksimalt 4 uger. På samme måde findes en anden behandler, hvis den behandler, der er tilknyttet borgeren, ikke kan afhjælpe ved akut opstået gener. 5. Delmål/resultater: Der skal være en samlet tandplejejournal for hver enkelt borger, der er tilmeldt ordningen. Denne journal skal leve op til sundhedsstyrelsens krav vedr. journalføring Handling: Der er udarbejdet konkrete retningslinjer, for samarbejdet mellem de privatpraktiserende og det ansatte personale omkring journalføring, således at Omsorgstandplejens kommunalt ansatte personale kan føre en samlet journal vedr. tandpleje for de borgere, der er tilmeldt Omsorgstandplejen. Opbygning og indholdet i journalen skal leve op til sundhedsstyrelsen krav om journalføring. Der skal i 2016 udarbejdes en konkret skabelon, til journalen, som skal sikre, at de relevante observationer beskrives i journalen og at relevante, mulige behandlinger tilbydes den enkelte. 6. Delmål/resultater: Omsorgstandplejen vil sætte fokus på vigtigheden af god mundpleje, samt vigtigheden af, at den enkelte borger fortsat har tilknytning til en tandlæge/tandtekniker, når egenomsorgen mistes. Handling: Omsorgstandplejens personale vil fortsætte samarbejde med støtte- og hjælpepersonalet omkring borgeren med at sætte fokus på mund- og protesepleje. Omsorgstandplejens personale vil tilbyde supervision, alt efter behov 8-10 gang med et meget kort interval. Herved kan Omsorgstandplejens personalet hjælpe og støtte 40

44 med selve mundplejen samt besvare evt. spørgsmål fra plejepersonalet og pårørende. Samtidig forventer Omsorgstandplejens personale, at de ligeledes kan sætte fokus på nødvendigheden af, at have en tandlæge og/eller tandtekniker uanset om det er i Omsorgstandplejen eller hos egen privatpraktiserende tandlæge/tandtekniker. Som opfølgning på kampagnen Bedste skal også have børstet tænder fra 2013, vil Omsorgstandplejen i forbindelse med Byt til Nyt eventen i 2016 også nå ud til Kommunernes plejehjem. Omsorgstandplejen vil sætte fokus på sammenhængen mellem god mundhygiejne og god livskvalitet, idet Omsorgstandplejen vil uddele tandbørster og tandpasta til alle plejehjemsbeboere, samt tale om mundpleje. 8. Delmål/resultater: Der er behov for, at finde løsninger mht. at optimere det trådløse netværk, som skal understøtte Omsorgstandplejens behov, når der skal læses og skrives journaler, tages røntgenbilleder mm. virker. Handling: Omsorgstandplejen er i dialog med IT afdelingen og håber, at man kan finde en brugbar løsning, for at sikre et mere stabilt netværk med større kapacitet. Opnåede resultater i 2015 Fokus på at nå ud til de rette borgere Der er i perioden til opnået en tilgang til Omsorgstandplejen på 143 personer, en stigning på 45%(fra 317 borgere per til 460 borgere per ). Denne stigning er positiv og i dag ses, at 368 ud af 883 af beboerne i plejeboligerne er tilknyttet Omsorgstandplejen. I 2013 var procent tallet 33% mod 41,6% i Det langsigtede mål er af 66% af beboerne i plejeboligerne er tilknytte Omsorgstandplejen eller alternativt privatpraktiserende tandlæge med tilskud gennem sygesikringen. Tilgangen af borgerne presser dog økonomien, hvorfor Omsorgstandplejen i 2016 vil vurdere, hvilke tiltag der evt. kan gøres. Omsorgstandplejen har lavet en større oplysningskampagne og igangsat et projekt for alle borgere på plejehjem/i plejeboliger i Bedste skal også have børstet tænder. Der blev taget godt i mod kampagnen, som blev skudt i gang med tandbørsteeventen den , hvor Omsorgstandplejen satte fokus på de ældres mundpleje og spisevaner. Tandplejen ønskede, at gøre opmærksom på, at det der holder tænderne sunde, er den daglige tandbørstning med fluortandpasta. Borgere med svækket egenomsorg kan meget ofte have brug for hjælp til den daglige mundpleje, da et velplejet tandsæt ellers forfalder meget hurtigt. Dette kan have vidtrækkende konsekvenser som f.eks. 41

45 smerter i tænder og mundhule, nedsat evne til at spise og drikke. Nedsat velbefindende og livskvalitet samt socialstigmatisering. Tandbørste eventen var kickstarten på Omsorgstandplejens meget intensive mundplejeprojekt. Siden september 2013 har Omsorgstandplejen således i tæt samarbejde med vores kolleger i SSA arbejdet intenst på at højne mundplejen for kommunens borgere på plejehjemmene/plejeboligerne. Projektet går ud på, at Omsorgstandplejen yder sparring i forhold til mundpleje, som udføres af borgeren selv eller af plejepersonalet. Der aftales en række besøg og mundhygiejnen noteres i et skema/en journal, således at man kan følge udviklingen. Omsorgstandplejens personale oplever en forbedring i mundhygiejnen hos de involverede. Derudover sættes der fokus på det at have en tandlæge, enten en privatpraktiserende tandlæge eller gennem Omsorgstandplejen. Projektet forventes at fortsætte således, at samtlige plejehjem får mulighed for at deltage/modtage sparring og så det gode resultat fastholdes. Som det ses af figur 13 er tandbørstningen og mundplejen blevet væsentligt bedre for de beboer, hvis plejeboliger, der deltog i børste projektet. Indtil videre er forløbet gennem ført på 4 af plejeboligerne i kommunen og der er planlagt et forløb på flere andre. Erfaringer fra Frederiksberg og andre kommuner, viser dog, at Omsorgstandplejen ikke kan trække sin tilstedeværelse helt, men må være synlige med supervision og sparring med 4-6 ugers interval. Egne tænder God Middel Dårlig Før Efter 42

46 Proteser God Middel Dårlig Før Efter Figur 13 viser hvorledes mundhygiejnen forbedres i løbet af projektet både når man ser på tandbørstningen af borgerens naturlig tænder samt rengøringen af proteser. Forebyggelse tager lang tid og koster en del ressourcer. Modsat viser undersøgelser, at en genindlæggelse i gennemsnit koster kr , og at man i 10% af de tilfælde hvor de ældre borgere dør af lungebetændelse, kan dokumenterer, at fra bakterierne stammer fra mundhulen. Hertil kommer de øvrige gener og sygdomme, som kan følge med mindre god mundpleje. Personale i Omsorgstandplejen er meget positive og oplever et godt samarbejde med SSA, hvilket vi sætter stor pris på. Hermed et par af de mange positive tilkendegivelser fra medarbejderne i Omsorgstandplejen: Vi har oplevet, at personale har sagt: Det er så dejligt, at børste tænder når munden er blevet mere ren. Vi oplever ikke mere dårlig ånde. Derudover har Omsorgstandplejens medarbejdere fået meget ros fra en plejehjemsleder, som har sagt: at det er et meget relevant projekt og at indlæggelserne er faldet til det halve bl.a. pga. forbedret mundhygiejne. Medarbejderne har kunnet se, at det har hjulpet på beboernes tandkød, de oplever, at det er stoppet med at bløde. Mange medarbejdere på plejehjemmene var først lidt undrende overfor vores projekt, men da vi havde været der nogle gange, fik vi meget ros, og de kunne sagtens se, at det var meget relevant. Plejepersonalet har været glade for at få nogle fif til, hvordan det kan blive nemmere at børste tænder på beboerne, samt hvilke hjemmetandplejemidler, der kan anvendes og hvilke, der er behov for på netop hver enkelt borger. I dag ved man på landsplan, At to ud af tre ældre på plejehjem/plejeboliger har naturlige tænder At over halvdelen af alle ældre på plejehjem/plejeboliger har huller i tænderne At halvdelen af de ældre på plejehjem/plejeboliger har gener fra munden, der påvirker deres livskvalitet 43

47 At de fleste beboere på plejehjem/plejeboliger har en særlig høj risiko for at få huller i tænderne, fordi de er tørre i munden pga. medicinindtagelse At ca. 80% af alle ældre på plejehjem/plejeboliger har behov for hjælp til den daglige tandbørstning, men at under 10% af beboerne får den nødvendige hjælp til den daglige tandbørstning At langt de fleste ældre på plejehjem/plejeboliger 90% - vil tage i mod hjælp til tandbørstning, hvis hjælpen formidles på den rigtige måde At ca. 10% af alle tilfælde af lungebetændelser hos beboerne på plejehjem/plejeboliger kan undgås ved en tilstrækkelig mundpleje At dødsfald årligt som følge af lungebetændelse hos beboere på plejehjem/plejeboliger, kan undgås ved forebyggende mundpleje At mangelfuld mundpleje hos beboere på plejehjem/plejeboliger koster samfundet mio. kr. om året alene i hospitalsindlæggelser At der en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og udviklingen af parodontose. Parodontose mindsker muligheden for at kontrollere sukkersyge At man hos svage ældre kan se sammenhæng mellem vægttab og problemer med tænder og mund At tidlig opsporing af mangelfuld mundhygiejne er altafgørende At 40-50% af de ældre, som modtager hjemmepleje eller er på plejehjem/plejebolig, har haft et nyligt, uplanlagt, større vægttab At vægttab har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne At vægttab betyder øget risiko for indlæggelse og død At tidlig opsporing af mangelfuld ernæring er altafgørende Godt og ensartet serviceniveau Der er arbejdet meget intenst med at få et godt og ensartet niveau i Omsorgstandplejen, hvilket har betydet, at borgerne har fået tilbudt en tid til behandling indenfor 4 uger og at der umiddelbart er taget hånd om evt. akutte behov. En samlet tandpleje journal På samme måde har man arbejdet målrettet med at opnå en samlet tandplejejournal for den enkelte borger, hvilket vi har nået. Arbejdet kræver dog fortsat opmærksomhed. Der arbejdes således på at lave visse skabeloner i journalprogrammet, som skal sikre at journalerne lever op til sundhedsstyrelsens krav vedr. journalføring, samtidig med at arbejdet lettes. Der er ikke ydet dobbeltydelser i 2015 Gennem et tættere samarbejde er der i 2015 ikke ydet dobbeltydelser til den enkelte borger, men borgeren er tilbudt de nødvendige ydelser. 44

48 Specialtandplejen Specialtandplejen er ifølge Sundhedslovens 133 og 134 samt tilhørende bekendtgørelser og retningslinjer en lovmæssig forpligtigelse for kommunen. Personkreds Kommunalbestyrelsen skal således tilbyde et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m. fl. der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i Børne- og Unge Tandplejen, praksistandplejen eller Omsorgstandplejen. Loven sigter mod, at Specialtandplejetilbuddet ydes til personer, med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Målgruppen har primært en psykisk funktionsnedsættelse, men ofte fysiske tillægshandicaps. Det er karakteristisk for målgruppen, at personerne ofte har behov for omfattende sygepleje- eller pædagogiskbistand. En del af målgruppen vil være indlagt på psykiatriske hospitaler, tilknyttet distriktspsykiatriske ordninger/boformer efter serviceloven eller regionale almene ældreboformer. Herudover skønnes visse personer med cerebral parese, autisme og andre med betydelig og varig funktionsnedsættelse f.eks. hårdt ramt sklerosepatienter at have brug for Specialtandpleje. Visitation Visitationen til Specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse af borgerens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Denne bedømmelse bør foretages af en fagperson, der har jævnlig kontakt med borgeren og kendskab til dennes funktionsnedsættelse, og som har ansvaret for den pågældende person. Personer, som har ophold i kommunale eller regionale boformer efter serviceloven 12 eller i kommunale eller regionale ældreboliger efter lov om almene boliger m.v.16, der enten er etableret af kommunen eller regionen efter aftale med kommunen, kan henvises direkte til Specialtandpleje af den ansvarlige pædagogiske eller sygeplejefaglige leder ved botilbuddet. Økonomi Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at borgere over 18 år selv skal betale en del af udgiften til Specialtandplejen. Den maksimale egenbetaling fastsættes central og i 2016 udgør denne kr Kommunalbestyrelsen kan dog maksimalt opkræve en betaling af den enkelte borger, der svarer til patientens egenbetaling i praksistandplejen. (Dvs. forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af 65 i Sundhedsloven).Hele udgiften til selve behandlingen/specialtandplejen afholdes af kommunen. I Frederiksberg købes specialtandplejeydelsen for borgere der er 18 år og derover af Københavns kommune. Her tilbydes de nødvendige forbyggende og behandlende ydelser i tæt samarbejde med borgerens egen privatpraktiserende læge, speciallæge mm. på klinikker indrettet specielt til formålet. 45

49 Børn og unge under 18 år tilbydes de nødvendige forebyggende og behandlende ydelser på Frederiksberg kommunens tandklinik på Sofus Francks Vænget, som tilsvarende er indrettet specielt til formålet. Mange af disse borgere har brug for at blive undersøgt og/eller behandlet under præmedicinering og/eller fuld narkose af særligt uddannet personale. Specialtandplejens mål for 2016 Overordnet set skal Specialtandplejen tilstræbe, at give de sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. et hensigtsmæssigt tandplejetilbud, således at den enkelte borger i videst muligt omfang bevarer sine tænder og kæber i funktionsdygtig stand gennem hele livet. 1. Delmål/resultater: Fastholdelse af samarbejdet mellem SSA og Tandplejen til gavn for brugerne Handling: Det eksisterende samarbejde mellem SSA og Tandplejen skal fastholdes, efter sammenlægningen af kommunens tandplejeydelser under den Kommunale Tandpleje. SSA vil fortsat have forpligtigelser i forbindelse med bl.a. ny og revisitation, idet visitationen bør udføres af fagfolk, der jævnlig har kontakt med borgerne og som har kendskab til deres funktionsnedsættelse. 2. Delmål/resultater: Udbrede kendskabet mht. specialtandplejen til relevante medarbejder i Frederiksberg kommune, således at de rette borgere visiteres til ordningen. Handling: Det eksisterende samarbejde mellem SSA og Tandplejen skal fastholdes, ligesom det skal undersøges, om der er andre medarbejdere i kommunen, der bør informeres om ordningen. Visitationen bør netop udføres af fagfolk, der jævnlig har kontakt med borgerne og som har kendskab til deres funktionsnedsættelse. Opnåede resultater i 2015 Samarbejde Medarbejderne i Frederiksberg kommunes Tandpleje har fået opbygget et godt og velfungerende samarbejde med medarbejderne i Specialtandplejen i København. Der er ligeledes etableret mulighed for specialtandplejetilbud til de borgere, over 18 år, fra Frederiksberg kommune, som har bopæl i Slagelse. De kan således blive behandlet i Specieltandplejen i Slagelse. 46

50 Tandpleje for socialt udsatte (hjemløse) i 2015 At give borgeren smilet tilbage Frederiksberg Kommune har, efter ansøgning, fået del i SATS puljemidlerne fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsespulje til opsøgende tandpleje for socialt udsatte. Projektet, der har varet tre år fra 2012 til udgangen af 2015, var et tværgående samarbejde mellem de udsatte borgere, Hjemløseteamet under SKP-ordningen, FKRC, Lindevangen og Lærkehøj samt medarbejderne i Frederiksberg kommunes Tandpleje Formål Mange socialt udsatte borgere har ikke været ved tandlæge i mange år, og de lider ofte af tandlægeskræk. De har typisk massive problemer med tænder og mundhule - f.eks. smerter, nedsat tyggefunktion og dermed ringere mulighed for at spise sundt og varieret. Et smil, der viser dårlig tandstatus, kan samtidig være stigmatiserende og påvirke selvværdet i negativ retning og dermed også modet til at indgå i (nye) sociale sammenhænge. Med projektet blev de hjemløse og tidligere hjemløse tilbudt en ny og anderledes form for tandpleje. Gennem opsøgende arbejde, støtte og vejledning blev den enkelte hjulpet til at gennemføre et længerevarende tandbehandlingsforløb. På den måde øgedes den enkeltes, livskvalitet og evner til at tage vare på sin tand- og mundsundhed Personkreds Borgere som var særligt socialt udsatte. Visitation Visitationen blev foretaget af Støtte-kontaktpersoner og andre medarbejdere, der kom i kontakt med målgruppen, disse medarbejdere skulle motivere og støtte målgruppen til en bedre tandsundhed. Indsatsen var således både opsøgende og behandlende. Økonomi Tandplejen for de socialt udsatte, der blev visiteret til ordningen, var vederlagsfri for den enkelte. Pengene fra SATS puljen dækkede drifts omkostningerne. Udstyr fra den Kommunale Tandpleje blev brugt i det omfang, det var muligt. Derudover havde den Kommunale Tandplejen under Børne- og Unge udvalget samt Sundheds- og Omsorgsområdet under Sundheds- og Omsorgsudvalget stået for de investeringer, der var nødvendige, så projektet kunne gennemføres. Omfanget af tilbuddet Selve Tandplejen med forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering samt behandling blev udført af den Kommunale Tandplejes personale. Tandplejen foregik i den mobile tandklinik, som blev anvendt til dette formål en gang om ugen. 47

51 Tandbussen var placeret i nærheden af Frederiksberg Sundhedscenter, så den gav mulighed for en helhedsorienteret indsats på den generelle sundhedstilstand hos de udsatte borgere. Det var aftalt, at der skulle være en støtteperson, der fulgte borgeren hver gang, da tandbehandlingsindsatsen var en helhedsorienteret indsats, som krævede motivation og opfølgning ved støttepersonerne. Behandlerteamet var en tandlæge og en klinikassistent fra Frederiksberg Kommunes Tandpleje, som var frikøbt til projektet én dag ugentligt. Derudover var der en medarbejder fra Tandplejen, som om morgenen og eftermiddagen tilkoblede og frakoblede bussens vand og el samt sørgede for rengøring og vedligeholdelse mm. af tandbussen. Opstart i 2013 Tandbussen havde første åbningsdag i forbindelse med projekt Tandpleje for Socialt Udsatte i januar 2013, men de første busdage var der ikke visiteret nogle brugere til projektet, hvorfor personalet ikke kunne foretage undersøgelser eller behandlinger. Opstartsfasen var derfor længere end oprindelig forventet. Herefter havde bussen åbent én dag ugentligt, for denne målgruppe, med varierende antal af borgere i bussen. Generelt var der meget positive tilbagemeldinger fra både borgere og støttepersoner, som oplevede det som en god hjælp, at kunne komme til tandbehandling. Der har således været mange borgere, som har ønsket at tage imod tilbuddet, efter at de først blev bekendt med det. Tilbuddet blev vurderet til, at henvende sig til den rigtige målgruppe, som både havde behov og motivation for at deltage. De enkelte behandlinger var meget tidskrævende, og utrolig udfordrende. Dertil kommer det, at det var mere tidskrævende at udføre behandlingerne i Tandbussen frem for på en veludstyret og til formålet indrettet tandklinik. Der var desuden en del tekniske udfordringer, som påvirkede driften af bussen. Vandrørene frøs nogle af dagene om vinteren, vand løb ud over bussens gulv, støttebenene (som stabiliserer bussen ) ikke ville køre ned osv. Undersøgelser/behandlinger Efter de 3 år kunne det konstateres, at hver enkelt borger i bussen tog længere tid end forventet. Det viste sig ofte, at én undersøgelse tog dobbelt så lang tid som estimeret. Årsagen var dels borgernes tandstatus, dels at flere logistiske procedurer i tandbussen var påvirket af, at pladsen i bussen var trang. Eksempelvis var adskillelse af rent og urent samt røntgenundersøgelser mere tidskrævende end forventet. Borgernes tandproblemer var meget komplekse og krævede teknisk vanskelige behandlinger, som ikke alle kunne udføres under de arbejdsvilkår, der var i bussen. 48

52 Flere af disse borgere var desuden præget af stor nervøsitet og nogle af tandlægeangst, hvilket krævede, at der blev anvendt ekstra god tid på den enkelte. Mål for Tandplejen for socialt udsatte i 2015 Det overordnede mål var at øge målgruppens egne evner til handling og til at gribe forandrende ind i forhold til tand- og mundsundhed. Gennem positive oplevelser med tandbehandling var det målet med projektet, at give borgerne den oplevelse, at tandbehandling var en hjælp og indsatsen værd. Opbygning af et solidt tillidsforhold mellem tandbehandlingsteam og borgeren blev opfattet som en grundlæggende præmis, hvorved en eventuel tandlægeskræk kunne reduceres. Desuden skulle borgerne nå et vist niveau for sund tandstatus, hvor det blev oplevet som relevant og nyttigt at etablere/opretholde forebyggende vaner i forbindelse med tand- og mundsundhed. Det endelige mål var, at borgeren i fremtiden skulle kunne integreres i den almindelige voksentandpleje i privat praksis. Evaluering på projektet Metoderne har overordnet haft til formål at opbygge et solidt tillidsforhold mellem tandbehandlingsteam og borgeren. Dette har handlet om at imødegå den tandlægeskræk, som ofte forhindrer den enkelte i at modtage behandling. Projektet har derfor haft et fast behandlerteam, som kunne opbygge det tillidsfulde forhold, og oparbejde de særlige kompetencer, der er nødvendige for at behandle målgruppen. Tiden til undersøgelse/behandling har været tilpasset den enkelte borgers formåen. Det tætte samarbejde mellem tandplejeteam og støttekontaktpersonerne i hjemløseteamet har muliggjort opsporing samt støtte før, under og efter behandlingerne. Borgerne har taget godt i mod tilbuddet. Det var været den rigtige målgruppe, der har modtaget tandplejetilbuddet. Der har været og er fortsat behov for tandpleje for denne særlig gruppe af socialt udfordrede borgere. Borgerne, der har deltaget i projektet, har opnået smertefrihed.( 80% af borgerne udtrykker at de har opnået reduktion af smerter og at fået opfyldt deres forventninger til tandlægebesøget, målet var 60%) Borgerne har fået et velfungerende tandsæt, i relation til udgangspunktet. Borgerne har fået viden om tand- og mundhygiejne, og de er motiveret for at tage hånd om egen tandsundhed. (80% af borgerne i projektet oplever dette, målet var 60%) Borgerne har været meget mødestabile og deres oplevelse af tandpleje er vendt til noget positivt. (83% af borgerne i projektet opnåede at være mødestabile, målet var 60%) Der er i perioden gennemført 388 undersøgelser/behandlinger 49

53 Borgerne har, gennem videreformidling af deres egne oplevelser, bragt den gode fortælling om tandplejeteamet videre til ligestillede. Dette har ændret holdningen til tandpleje i en positiv retning. Borgerne har selv ønsket at komme til tandlægen og der har været ventelister til dette. Idet projektet stopper med udgangen af 2015, er der en gruppe borgere, som det desværre, ikke har været muligt at hjælpe i dette projekt i denne omgang. Projektet har vist, at det er vigtigt, at man til stadighed er opsøgende og støttende i forhold til målgruppen og hjælper dem med at opsøge og gennemfører tandbehandlinger. De særlige udfordringer med tandbussen har gjort, at man fremadrettet vil anbefale, at et tandplejetilbud til denne målgruppe sker på en traditionel tandklinik. Ved en evt. ny indsats /videreførelse af tilbuddet forventes det, at målgruppens behov kan dækkes af en ugentlig åbningsdag. Dvs. at et projekt kan dele klinik med andre målgrupper. Man kunne f.eks. forestille sig, at der blev opført en tandklinik på et af kommunens plejehjem og at denne klinik således kunne benyttes af denne målgruppe og af de borgere, der er tilknyttet kommunens omsorgstandpleje og som har bopæl på det pågældende plejehjem. At der bør indtænkes mulighed for tandfaglig sparring f.eks. ved at have to tandbehandlerteams ved evt. opstart af nyt projekt, idet denne målgruppe har et tandsæt, der er særdeles krævende behandlingsmæssigt. Følgende er udsagn fra borgerne (slutevalueringsrapporten) : o Jeg har ingen smerter, jeg kan tygge det jeg vil og udseende er meget pænere. Jeg er i tvivl om jeg smiler mere, skal jo lige vænne mig til at mine tænder er pæne. Jeg forventer jeg kommer til at smile mere. o Jeg børster mine tænder mere regelmæssigt nu end tidligere, bestemt men der er, som man siger, stadig et udviklingspotentiale. o Jeg havde ingen forventninger, jeg havde ikke været til tandlæge siden jeg var 17 år, så tror ikke jeg havde forventet så meget. Jeg frygtede, de ville hive alle mine tænder ud, i stedet ordnede de dem de hev kun to tænder ud - det var jeg glad for. o De lyttede til mig og stoppede når jeg ikke orkede mere. Projektet har understøttet Frederiksbergstrategiens tema om Livskvalitet i hverdagen samt sundhedspolitikken og repræsenterer et vellykket eksempel på et tæt samarbejde på tværs af områder og afdelinger. Slut evalueringen er vedlagt som bilag 8. Nye ideer og ønsker Projektet har skabt en ny ide og et ønske om at opføre en klinik til formålet f.eks. på et af kommunens plejehjem/plejeboliger, så klinikken kan deles mellem omsorgstandplejen og tandpleje for særligt socialt udsatte. Ligesom der bør indtænkes mulighed for tandfaglig sparring f.eks. ved at have to tandbehandlerteams ved evt. opstart af nyt projekt, idet denne målgruppe har et tandsæt, der er særdeles krævende behandlingsmæssigt. 50

54 Arbejdsmiljø og Personalepolitik i den samlede Kommunale Tandpleje Arbejdsmiljø Tandplejen arbejder løbende med arbejdsmiljøet, således at vi overholder lovgivningen og de forskellige standarder for at drive tandpleje. Det fysiske arbejdsmiljø På baggrund af arbejdspladsvurderingen, der blev foretaget i sikkerhedsorganisationens regi løbende siden 1996, senest i 2016 er mange forhold blevet forbedret. De fysiske rammer er generelt tilfredsstillende, dog er der på nogle klinikker mangler af forskellig art. Det drejer sig væsentligst om beskedne fysiske rammer. Dette søges så vidt muligt tilgodeset ved hensigtsmæssigt udstyr, men pga. de nye nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR), vil dette ikke være tilstrækkeligt på samtlige klinikker fremadrettet, hvorfor der må findes andre løsninger. Endvidere er alle klinikker udstyret med rumventilation og vandbehandlingsanlæg. Kemisk fordesinfektion af instrumenterne er blevet erstattet med forbehandling i mikrobølgeovne eller installation af dentale opvaskemaskiner. For at sikre medarbejderne mod smitte og arbejdsskader tilbydes vaccination mod hepatitis, samt personlige værnemidler, som handsker og mundbind. En stor del af personalet blev i 2002 revaccineret, da det var 10 år siden 1. vaccinationsrunde. Alle ikke brillebærende ansatte tilbydes beskyttelsesbriller, som skal bæres, under alle former for behandling. Ligeledes indrettes EDB - arbejdspladser, så de opfylder EU- direktiv herom. Det fysiske arbejdsmiljø tilgodeses desuden ved, at der er indført digitalrøntgen, idet fremkaldning og bortskaffelse af dertil hørende væsker undgås. I december 2003 besluttede Tandplejens sikkerhedsorganisation og Med udvalg at Tandplejen, som arbejdsplads, skulle være røgfri fra hvilket den har været. Det psykiske arbejdsmiljø Børn og forældre kan have urealistiske høje forventninger til behandlingssituationer, ligesom kulturelle og sproglige barrierer kan være psykisk belastende. Kravet om højt serviceniveau kombineret med kravet om ekstrem præcision og nøjagtighed i udførelsen kan være psykisk og fysisk belastende. Medarbejderne giver i APV foretaget ultimo 2016 udtryk for, at de vægter samarbejdet med kollegerne i Tandplejen og ude på skolerne utroligt højt. Medarbejderne oplever stor uddelegering af arbejdsopgaver, medindflydelse og gensidig tillid til ledelsen. Dette sættes der pris på. 51

55 Den geografiske afstand mellem de lokale klinikker udfordrer fællesskabsfølelsen og samarbejdet i organisationen Tandlæge Tandplejer Klinikassistent Figur 15 figur viser personalets aldersfordeling i 2016 Som det ses af figur 15 er der ved at komme en pæn spredning i alle personalekategorier. Gennemsnitsalderen er faldet, for tandlæger fra 43,94 til 41,50 år og for klinikassistenter er gennemsnitalderen steget fra 46,00 til 47,30 år og for tandplejere fra 46,08 til 47,10 år det sidste år. Gennemsnitsalderen for det samlede personale er status quo. Dette forhold medinddrages i personaleplanlægningen. Ved nyansættelser søges en jævn aldersfordeling, således at der kan ske et planlagt generationsskifte. Personalepolitik Tandplejen formulerer/revurderer løbende et personalepolitisk regelsæt, der er i overensstemmelse med Frederiksberg kommunes personalepolitik, og som lægges på Tandplejens område på kommunens interne net, INsite. Medarbejder udviklingssamtaler Tandplejen holder årligt medarbejder udviklingssamtaler. Samtalerne foregår mellem hver enkelt medarbejder og overtandlægen. Samtalerne er blevet afholdt siden 1996/97 og senest i I 2008 blev MUS- samtalerne forsøgsvis afholdt mellem filialkliniklederen og den enkelte medarbejder i teamet. Overtandlægen afholdt derefter MUS samtaler med filialkliniklederne. Tandplejens lokale samarbejdsudvalg evaluerer løbende metoden. På baggrund af erfaringerne fra 2008, besluttede Tandplejens MED- udvalg, at MUS- samtalerne igen skulle udføres af overtandlægen. Hvilket de er blevet siden. 52

56 Senest, i 2014, er det besluttet, at overtandlægen i 2014 afholder MUS samtaler med samtlige medarbejdere, og at der derefter afprøves en ny metode. I 2016 er det således aftalt, at filialkliniklederne igen afholder MUS samtaler med de relevante medarbejdere/teamet og at overtandlægen afholder MUS samtaler med filialkliniklederne og de medarbejdere, der refererer direkte til overtandlægen i det daglige. Det overvejes om overtandlægen det efterfølgende år skal afholde GRUS samtaler. Skulle en medarbejder i 2016 have et konkret ønske om afholdelse af MUS samtale direkte med overtandlæge, vil dette blive imødekommet. Det er aftalt i MED hvilke samtaleskema der vil blive anvendt i 2016 af filialkliniklederne. Valgte repræsentanter, udvalg, møder og information i Tandplejen Tillidsrepræsentanter Der er i Tandplejen pt. 1 repræsentant for tandlægegruppen. 1 tillidsrepræsentant og 1 suppleant for tandplejergruppen. 1 tillidsrepræsentant og 1 suppleant for klinikassistentgruppen. Faste udvalg Lokalt MED -udvalg. Siden har Tandplejen haft sit eget MED- udvalg. I dette udvalg sidder der 4 medarbejderrepræsentanter (1 repræsentant for tandlægerne, 1 tillidsrepræsentant for tandplejerne, 1 tillidsrepræsentant for klinikassistenterne, 1 arbejdsmiljørepræsentant) og 3 ledelsesrepræsentanter( den daglige leder for reguleringsafdelingen, overtandlægen og dennes stedfortræder). Udvalget holder møder min. 4 gange årligt. I 2012 deltog hele MED udvalget samt suppleanterne i MED uddannelsen sammen, hvilket har givet en god fælles basis samt inspiration for det videre samarbejde. Kursusudvalg. Kursusudvalget er nedsat af det tidligere MED- udvalg og består af 1 tandlæge, 1 tandplejer, samt 1 klinikassistent. Kursusudvalget arbejder efter kommissorium. Formålet er at sikre en hensigtsmæssig fordeling af kursusbudgettet i overensstemmelse med Tandplejens målsætning. Udvalget mødes efter behov. Personale Politik udvalget (PPU). PPU er nedsat af MED- udvalget. Det består af en 1 tandlæge, 1 tandplejer, 1 klinikassistent, samt overtandlægen. PPU arbejder efter kommissorium. Formålet er at 53

57 formulere retningslinjer for Tandplejen ud fra Personalepolitik for Frederiksberg kommune, til godkendelse på MED- møderne og indsættelse i Personalehåndbogen. Udvalget mødes efter behov. Sikkerhedsorganisationen. Består af to sikkerhedsgrupper. Lederrepræsentanterne er overtandlægen og dennes stedfortræder. Medarbejderrepræsentanterne vælges blandt personalet for 2 år af gangen. Sikkerhedsgrupperne arbejder for at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø og for at løse arbejdsstedets sikkerheds- og sundhedsproblemer. Udvalget holder møde min.4 gange årligt. Faste møder Tandlægemøder. Der afholdes 4-6 tandlægemøder årligt. På tandlægemøderne diskuteres diagnostik og behandlingsprincipper med henblik på ensartet tilbud til brugerne. Endvidere drøftes administrative forhold, materialevalg og lign., og der tages beslutninger om fælles faglige retningslinjer. Forud for mødet udsendes dagsorden, og der udformes referat. Overtandlægen deltager i møderne. Tandplejermøder. Der afholdes ligeledes 4-5 tandplejermøder årligt. På tandplejermøderne drøftes fælles retningslinjer vedr. forebyggelsesprogrammer, og individuel forebyggelse med henblik på behovsorienteret tilbud til brugerne. Ligeledes drøftes samarbejde med sundhedsplejersker og nøglepersoner med henblik på forebyggelse af tandsygdomme. Overtandlægen deltager i møderne. Der udsendes dagsorden og udformes referat. Klinikassistentmøder. Der afholdes klinikassistentmøder efter behov. På klinikassistentmøderne drøftes den praktiske gennemførelse af de administrative procedurer, sikring af hygiejneforskrifter, sterilisation mm. med henblik på at udvikle og bevare et effektivt og højt fagligt niveau. Overtandlægen deltager i møderne efter behov. Der udsendes dagsorden og udformes referat. Møder for det samlede personale. ca.6 gange årligt afholdes informationsmøde af 1½-2 timers varighed for hele personalet. På grund af den geografiske spredning i organisationen prioriteres disse møder højt, da det giver mulighed for fælles drøftelser og udveksling af faglige erfaringer. Der udformes stikordsreferat. 54

58 Skriftlig information Udsendes til klinikkerne løbende, oftest ved anvendelse af Tandplejens mailsystem, således at samtlige medarbejdere kan modtage samme information på samme tid. 55

59 Bilag 1: Frederiksberg Kommunes Tandpleje organisationsplan Lokalklinikker: Omsorgstandplejen Finsensvej 9, 1. Tlf.: Servicefunktioner på centralklinikken Finsensvej 9, 1. Tlf.: Tandklinikken Finsensvej Finsensvej 9 1. Tlf.: Tandklinikken på Lindevangskolen P.G. Ramms Alle 26 Tlf.: Orto Bidfunktion / Kirurgi Småbørn Speciel Røntgen Tandklinikken Ny Hollænder Skolen Ny Hollændervej 3 Tlf.: Tandklinikken Skolen på Duevej Duevej 63 Tlf.: Overtandlægen Tlf.: Konsulent for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Tandklinikken Skolen på La Cours Vej La Cours Vej 2 Tlf.: Tandklinikken Skolen på Nyelandsvej Nyelandsvej 23 Tlf.: Tandklinikken Skolen ved Bülowsvej Bülowsvej 34 A Tlf.: Tandklinikken Skolen ved Søerne Niels Ebbesensvej 10 TLF.: Tandklinikken Sofus Francks Vænge Sofus Francks Vænge 30 Tlf.: Tandpleje for socialt udsatte Tlf.: Henvisning Handicap. (elevator) Sekretariatet Tlf.: Økonomiog personale styring Fagbibliotek Mobilklinik Special tandplejen Basisarkiv Materiale disponering Sekretær Funktion vedr. konsulent Profylaktiske Tiltag/ materialer Tandklinikken på Søndermarkskolen Hoffmeyersvej 32 Tlf.:

60 Bilag 2: Overordnet målsætning for børne- og unge Tandplejen. Frederiksberg Kommunes Tandplejens grundidé er, som en primærkommunal forpligtigelse, at opfylde 0-17 årige borgeres behov vedrørende udvikling og vedligeholdelse af sunde, velfungerende mund-, tand- og kæbeforhold, for på den måde at søge den enkeltes fysiske, psykiske og sociale trivsel fremmet. Dette sker i henhold til Sundhedsloven og Bekendtgørelse nr. 727 af 24/6-2005, samt øvrige relevante love, bekendtgørelser og retningslinjer. Generelle mål: at sikre Tandplejen en varig og positiv udvikling gennem et velfungerende samarbejde såvel internt i Tandplejen som mellem Tandplejen og dennes samarbejdspartnere, samt ved systematisk at ajourføre og effektivisere Tandplejens faglige, tekniske, administrative og medarbejdermæssige forhold. Sundhedsmæssige mål: at tandsundheden målt ved hjælp af SCOR (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register) mindst opfylder de nationale mål, som er sat i samarbejde mellem WHO og FDI med hensyn til antal cariesfrie børn, samt gennemsnitlige antal carierede flader pr. barn på udvalgte alderstrin. at tandsundheden for alle årgange mindst er på landsgennemsnittet. Indholdsmæssige mål: at være en opsøgende Tandpleje, der samarbejder med nøglepersoner/organisationer for børn, samt andre af kommunens serviceafdelinger. at være en individuelt tilrettelagt, forebyggende, diagnosticerende og behandlende tandpleje for børn og unge i kommunen. at motivere de unge gennem viden og holdningsbearbejdelse til at tage ansvaret for egen sundhed og til at fortsætte i regelmæssig tandpleje efter det 18. år. Kvalitets mål: at forebyggende og diagnostisk service, samt nødvendige interceptive og restaurative behandlinger (også på specialområder), er af høj kvalitet og i overensstemmelse med behandlingsprincipperne i Frederiksberg Kommunes Tandpleje. at behov for akut tandbehandling opfyldes hurtigt. at udvikle kvalitetssikring af Tandplejens operationelle mål. at medarbejderne er veluddannede til at udføre arbejdsopgaverne og oplever et fælles ansvar for alle Tandplejens brugere.

61 Servicemål: at være let tilgængelig ved i høj grad at være hvor børnene/de unge er, det vil sige fortrinsvis på skoler. at være lydhøre over for brugernes ønsker f.eks. vedrørende behandlingssted, samt at respektere den enkelte brugers selvbestemmelse og behov for tryghed. at prioritere kommunikation med brugere og nøglepersoner højt. Trivselsmål : at der skal føres en aktiv personalepolitik, der bygger på personalepolitik for Frederiksberg Kommune, formuleret i Tandplejens Personalehåndbog. at arbejdspladsen skal opfylde kravene vedrørende et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. at informationsniveauet i Tandplejen skal prioriteres højt, således at alle medarbejdere har en god forståelse for egen og Tandplejens situation.

62 Bilag 3: Tandplejens sundhedsfremmende tiltag i børne- og ungetandplejen Indledning: Tandplejens personale ser alle de 0-17 årige ved undersøgelserne og opdager dermed tidligt forhold, som kræver en ekstra indsats. Sundhedsfremmende i forhold til bevarelse af sunde tænder, og tændernes funktionsapparat. Sundhedsfremme i forhold til livsstil, der påvirker mundhulen i negativ retning. Rygning, Indtagelse af syreholdige drikke, anoreksi, bulimi. Fejl ernæring, der påvirker spyttet. Nuværende tiltag. Individuelle tiltag: Undersøgelser: Første undersøgelse ved 2- års alderen individuel snak med forældre med hovedvægen på tandfrembrud, kost især omkring rosiner figenpålæg, tandbørstning, sut og sutteflaske. Tilrettelæggelse af undersøgelses intervaller evt. behov tandbehandling+ profylaktiske tiltag, fluor, lakering og tandbørsteinstruktion. Undersøgelser 2-17 årige med individuelle intervaller (max. 14 mdr.), der beror på hvad vi ser i munden, ud fra hvad forældre/de unge fortæller, og evt. helbredsoplysninger om fx diabetes, astma osv. Visitation vedr. tandregulering, kontroller på klinikken vedr. tandregulering, kontroller + evt. tandreguleringsbehandling på Tandreguleringsafdelingen. Behandlinger: Cariesbehandlinger, behandling af tandtraumer, rodbehandlinger, ekstraktion af tænder, behandling af tandkødsbetændelse, bidskinne behandlinger, kirurgiske behandlinger, fast protetik, bedøvelse (N2O, lokal analgesi, præmedicinering) Forebyggende behandlinger: Tandbørsteinstruktion børn/forældre, fluorbehandling, lakering af tænder, kontrol + opfølgning af erosioner/syreskader, instruktion tandtråd. Vejledning i forhold til rygning og alkohol, hvis vi ser tegn på eller hører om dette. Tiltag overfor grupper: Tættere/lettere kontakt til forældre efter implementering af TandplejeIntra (Tandplejens selvbetjeningsløsning) Skriftligt materiale: Sms/ til alle forældrene om 1 gang årligt at opdatere deres børn helbredsskema. Til de 6 mdr. gamle. Brev sendes hjem vedr. tandbørstning + folder + en tandbørste. Til de 2½ årige sendes information digitalt om tandbørstning samt brug af narresut. Til de 5½ årige sendes information digitalt om frembrud af 6 års tænderne og om hvordan man bedst kan holde dem rene. I 4 klasse sendes besked digitalt om Tandplejens intensive projekt vedr. tandbørste instruktion til eleverne. Ved 12 års alderen sendes information digitalt om erosioner (syreskader)til hjemmet samtidig informeres om Tandplejens projekt omkring erosioner for eleverne. Til de 16 årige: 1 mdr. før de bliver 16 år. Dokument på deres web-side vedr. fritvalgsordning kommunal/privat tandlæge. Til de 18 årige: 1 mdr. før de bliver 18 år. Dokument på deres web-side vedr. Valg af privat tandlæge, samt opfordring til udskrift af tandjournal. Tandplejen anvender det digitale journalprogram (TK2)til at sende besked/breve til hjemmet. Såfremt hjemmet har opgivet et mobiltelefonnummer eller en mailadresse vedhæftes brevet, således at dette kan læses via web delen. Hjemmet vil så modtage en sms eller en mail med besked om, at der er nyt i journalen. Har hjemmet ikke oplyst mobiltelefonnummer eller mailadresse sendes brevet via Doc 2 mail og dukker derefter op i borgerens digitale postkasse. Har borgeren ikke en digital postkasse, sendes et fysisk brev til borgerens bopæl. Dette sker automatisk.

63 Alle 19 årige: Én måned efter de er fyldt 19 år, modtager de en sms med opfordring til at søge privat tandlæge. Velkomstbreve på web-side/eller udlevering til klinikkens nye børn. Dokument til de nye børnehaveklasser lagt på skolens intranet. Materiale til institutioner om hvorledes personalet skal forholde sig ved tandtraumer. Undervisning: Deltagelse i forældremøder vuggestuer/børnehaver, deltagelse i forældremøde ved start i børnehaveklasser (Hvis institutioner henvender sig, og hvis personalet på tandklinikken på skolen inviteres) Deltagelse i babybibliotek. Undervisning i klasser: Børnehaveklasserne: Undervisning i forståelse for tænder og mundens betydning for spisning, og tale. Fx bore i gibstænder, ætsning af skumtand, tegning af sunde/usunde sager. 4. klasse: Tandbørstningsprojekt. Lære børnene selv at børste tænder. Udstedelse af Tandbørstekørekort. 5. klasse: Undervisning i Slik og mellemmåltider. Tandkødsbetændelse, frembrud af 12 års tænderne. Årsagen til caries. Fx opgave med udregning af syretider. 7. klasse: Undervisning i udvidet cariesårsag, ph - værdier, årsag til erosioner. Fx visning af videofilmen Projekt menneskeforsøg 9. klasse: Undervisning i valgmuligheden for de årige. Snak om erosioner/syreskader, Tandkødsbetændelse, parodontitis. Visdomstænder. Tidligere projekter: Vejning af 5 årige til hjælp for sundhedsplejen. Projekt sundhedsfremmede skole. Tandbørstning Event. Deltagelse ved Frederiksberg dage, Hygiejne dag, Forskningens dag. Nuværende og fremtidige fokusområder: Erosioner/syreskader med fokus på Cult, energi-drikke og sodavand. Projekt Drik vand. Tandtråd, approksimal caries

64 Bilag 4: Brochurerne der anvendes i Frederiksberg kommunes Tandpleje. Brochure Billede Udleveres Bemærkning Udleveres af Label i barnets bog sundhedsplejen/alle Pas på tænderne børnene kan ikke selv Ved første besøg i tandplejen. Ca. 2 år. Alle der møder op. Pas på 6-års tænderne 5-6 år udleveres ved behov. Når 6-års tanden er i frembrud Velkommen i Frederiksberg Ca. 6. mdr. Sendes til hjemmet. Alle Servicedeklaration Ved tilflytning 1. besøg på lokalkklinik/ 1. undersøgelse i børnehaveklassen Tandplejen har set på dit barns tænder Bus Undersøgelser i tandlægebus Bruges kun hvor sms/ ikke haves Forældreorientering Ved alle uledsagede undersøgelser på skoler 0-4/5 klasse Bruges kun hvor sms/ ikke haves Skal børn også bruge tandtråd Alle undersøgelser i bus hvor der er behov undersøgelser 0-3 klasse ved behov Ved behov i 3-10 års alder

65 Brochure Billede Udleveres Bemærkning Sukkerpjecen Plastlak Ved behov for fissurforsegling Slut sut Ved 3 års alderen og behov Når skaden er sket Ved traume på permanente tænder hvor forældre ikke er tilstede Av jeg slog min tand Ved traume på temporære tænder hvor forældre ikke er tilstede Hvis Tænderne har pletter (emaljehypoplasi) Ved behov Hvor sur er du (Zendium) Ved behov Tænder med bid Større børnehavebørn og mindre skolebørn Artikel om erosioner Web brev 6 mdr. Web brev 3 år Ved behov åriges forældre alle fra TK2 alle fra TK2 Udsendes sammen med materiale fra Basis

66 Brochure Billede Udleveres Bemærkning Udsendes sammen med materiale fra Basis Web brev 5½ alle fra TK2 Udsendes sammen med materiale fra Basis Web brev 10 år alle fra TK2 Udsendes sammen med materiale fra Basis Web brev ved tilflytning 6 mdr. - 3 år Tilflyttere fra TK2 16 års brev alle fra TK2 18 års brev alle fra TK2 OR11 alle som skal ses af sp. Tdl på klinik fra TK2 OR12 pt som ved oro vis ikke har mobil fra TK2 4. klasse før tandbørstekørekort 4. klasse. Hver klinik har selv gemt, kan ligges på skoleintra eller via web Velkomstbrev ved klinikskifte web Diverse orienteringsskrivelser ved specielle behandlinger. F.eks. Successive eskaveringer, kirugi, tandudtrækning osv. Alle/forældreorienteringer.

67 Bilag 5: Liste over de forskellige individuelle tiltag Tandplejen foretager Nedenstående liste omhandler de individuelle tiltag, der gives til alle børn og unge. 0-6 mdr. : Ny født: Informationslabel om tandplejetilbuddet udleveres af sundhedsplejersken ved første besøg 1/2år-5½år: 6 mdr.: Der sendes velkomst brev og pjece om tandpleje til hjemmet. Der er bl.a. fokus på tandbørstning og tandfrembrud. 2år: Invitation til første samtale og undersøgelse. Dialog om tænder, tandfrembrud, tandbørstning, kost og drikke samt sut og sutteflaske. 2 år og 6 mdr.: sendes information digitalt om tandbørstning samt brug af narresut. 3år: Undersøgelse og evt. behandling, særlig fokus på renholdelse af tænder, tandfrembrud, suttevaner og kost samt slikforbrug. 4år og 2 mdr.: Undersøgelse og evt. behandling. Dialog om tandtråd, kost og slikforbrug. 5år og 3mdr: Undersøgelse og evt. behandling. Dialog om tandtråd, og frembrud af 6års tanden. 5 5år og 6 mdr.: sendes information digitalt om frembrud af 6 års tænderne og om hvordan man bedst kan holde dem rene. 0-3 klasse: O klasse: Undersøgelse og evt. behandling. Dialog om frembrud af 6års tanden, samt god mundhygiejne og brug af tandtråd. 1 klasse: Undersøgelse og evt. behandling. Dialog om frembrud af 6års tanden, samt god mundhygiejne. 2 klasse: Undersøgelse og evt. behandling. Dialog om frembrud af 6års tanden, samt god mundhygiejne. 3 klasse: Undersøgelse og evt. behandling. Fokus på frembrud af hjørnetanden og tandstillingen. 4-6 klasse: 4 klasse: sendes besked digitalt om Tandplejens intensive projekt vedr. tandbørste instruktion til eleverne. 5 klasse: Undersøgelse og evt. behandling. Vurdering af tandstillingen, evt. tandregulering. Dialog om læskedrikke, tandkødsbetændelse samt frembrud af 12 års tanden. 12 år: sendes information digitalt om erosioner (syreskader)til hjemmet samtidig informeres om Tandplejens projekt omkring erosioner for eleverne. 6 klasse: Undersøgelse og evt. behandling. Vurdering af tandstillingen, evt. tandregulering. Dialog om læskedrikke, tandkødsbetændelse samt frembrud af 12års tanden klasse: 7 klasse: Undersøgelse og evt. behandling. Dialog om erosioner (syreskader), forbrug af læskedrikke, tobak, alkohol og piercinger. 8 klasse: Undersøgelse og evt. behandling. Dialog om erosioner (syreskader), forbrug af læskedrikke, tobak, alkohol og piercinger. 9 klasse: Undersøgelse og evt. behandling. Dialog om frit valg af tandpleje. Fokus på tandkødsbetændelse. 16 år: Der sendes web-brev til hjemmet om frit valg af tandpleje. Ungdomsuddannelser: 16 år: Undersøgelse og evt. behandling. Dialog om tobak, alkohol, piercinger, erosioner (syreskader), kost og spiseforstyrrelser. 17år: Undersøgelse og evt. behandling. Dialog om tobak, alkohol, piercinger, erosioner (syreskader), kost og spiseforstyrrelser. Fokus på overgang til privatpraktiserende tandlæge. 17 år og 11 mdr.: Der sendes web-brev til hjemmet vedr. udskrivelse af tandjournal og skift til privatpraktiserende tandlæge.

68 Tandplejen anvender det digitale journalprogram (TK2)til at sende besked/breve til hjemmet. Såfremt hjemmet har opgivet et mobiltelefonnummer eller en mailadresse vedhæftes brevet, således at dette kan læses via web delen. Hjemmet vil så modtage en sms eller en mail med besked om, at der er nyt i journalen. Har hjemmet ikke oplyst mobiltelefonnummer eller mailadresse sendes brevet via Doc 2 mail og dukker derefter op i borgerens digitale postkasse. Har borgeren ikke en digital postkasse, sendes et fysisk brev til borgerens bopæl. Dette sker automatisk.

69 Bilag 6: Plancher der kort beskriver Børne- og Ungetandplejens tiltag i forhold til sundhedsfremme Første undersøgelse hos tandlægen Børnene med deres forældre bliver indbudt til første samtale og undersøgelse af barnets tænder omkring 2-års-alderen. Ved den første undersøgelse ser vi og snakker om: der er huller i tænderne tænderne er rene, hvordan mor eller far børster tænder på deres barn hvor mange tænder barnet har fået tænderne er placeret rigtigt i forhold til hinanden brug af sut sutteflaske sukkerholdige drikke, sukkerholdige madvare fx rosiner og figenpålæg Yderligere information fås ved henvendelse til Småbørns Tandklinikken Finsensvej 9, 2000 Frederiksberg tlf.: eller Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf.:

70 Undersøgelse, forebyggelse og behandling af de 3-17 årige De 3-17 årige undersøges med intervaller løbende afstemt efter den enkeltes behov(maksimalt 14 måneder). Det er Tandplejens mål at sikre det enkelte barn/den unge et sundt og velfungerende tandsæt, og at give barnet/den unge viden om tænder og tandpleje samt en positiv holdning til tandpleje og bevarelse af egen sundhed. Ved besøg hos Tandplejen udføres : Undersøgelse, diagnosticering, røntgenoptagelser, forebyggelse af tandsygdomme, samt behandlinger. Der udfyldes en udførlig journal, til gavn for den enkelte og til brug for planlægning af Tandplejen og dennes ydelser. Barnet/den unge/forældre inddrages gennem dialog. 3-6 årige: De fleste undersøgelser foretages i tandbussen, evt. behandlinger foretages på klinik. Der er bl.a. fokus på renhold af tænderne og frembrud af 6 års tænderne årige: Undersøgelser og behandlinger foretages på Tandplejens klinikker. Der er særlig fokus på tandskiftet, anvendelse af tandtråd, indtagelse af fødevarer og drikke herunder påvirkningen på tænder og krop og tegn på spiseforstyrrelser. Tandstilling vurderes løbende. Regulering tilbydes ved behov årige: Undersøgelser og behandlinger foretages på Tandplejens klinikker. De unge gøres opmærksom på muligheden for frit valg, samt støttes i, at fortsætte t andpleje efter det fyldte 18.år. Der er særlig fokus på alkohol, tobak og piercinger samt de følger, dette kan give på tænder, mundhule og krop. Yderligere information fås ved henvendelse Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

71 Tandbehandling Tandplejen tilbyder alle former for behandling, således at sygdomme i tænder og mundhule standses tidligst muligt og tændernes funktion bevares/genoprettes. Det kræver sunde og velfungerende tænder, at kunne blive ved med at tygge sund og nærende mad, og samtidig giver rene tænder et dejligt smil og et godt selvværd. Undersøgelser viser, at det er meget vigtigt for indlæringen, at børn og unge dagligt indtager sund og nærende kost og drikke. Undersøgelser viser At der er en sammenhæng mellem visse hjerte/kar lidelser og ringe mundpleje At der er en sammenhæng mellem lungebetændelse og ringe mundpleje At der en sammenhæng mellem det, at miste sine tænder og udviklingen af demens På de lokale klinikker tilbyder Tandplejen alle almindeligt forekommende behandlinger, som f.eks. cariesbehandling(tandfyldninger), behandling af tandkødsbetændelse og tandskader. På Centralklinikken tilbyder Tandplejen foruden alle almindeligt forekommende behandlinger også tandregulering, kirurgi, bidfunktionsbehandling, protetik (kroner og broer), specielle røntgenoptagelser mm. Behandling i fuld narkose tilbydes både på Centralklinikken og klinikken på Sofus Francks Vænge. Børn og unge med cystisk fibrose tilbydes tandbehandling på tandklinikken på Sofus Francks Vænge, idet vandet i klinikkens unit er særligt rent. Yderligere information fås ved henvendelse Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

72 Forebyggende behandling Tandplejen arbejder for at børn og unge skal have sunde tænder gennem livet. Den forebyggende indsats har derfor høj prioritet. Mange tandbehandlinger kan undgås, hvis caries eller et andet tandproblem opdages i et tidligt stadie. Den individuelle forebyggende behandling består bl.a. af Tandrensning Afpudsning af belægninger Fluorlakering af tænder med begyndende caries Lakering af nyligt frembrudte blivende kindtænder. Instruktion i brug af tandtråd Instruktion i tandbørstning, hvis barnet/den unge har en tandstilling eller andet der gør, at der er et specielt behov. Yderligere information fås ved henvendelse Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

73 Tandregulering Ifølge Sundhedsloven skal Tandplejen forebygge og behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger. Barnets tandstilling vurderes løbende ved de almindelige undersøgelser, og omkring års alderen tages endelig stilling til et eventuelt behov for tandregulering. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet detaljerede vejledninger for, hvilke tandstillingsfejl, der skal tilbydes behandling : Tandstillingsfejl der medfører skader på tænder og/eller omgivende væv. Tandstillingsfejl der giver en dårlig funktion. Tandstillingsfejl der på længere sigt vil medføre alvorlige senskader på tænder og/eller omgivende væv. Tandregulering kan foretages med aftageligt apparatur ( ganebøjle ) eller fast apparatur ( togskinner ) afhængigt af, hvilken tandstillingsfejl, der er tale om. Fælles for alle typer af tandreguleringsbehandlinger er, at de kræver et meget tæt samarbejde mellem behandler, barn og forældre; både hvad angår korrekt anvendelse af apparatur, overholdelse af de mange planlagte kontrolbesøg og den helt nødvendige perfekte mundhygiejne. Tandregulering foregår på centralklinikken på Finsensvej. Yderligere information fås ved henvendelse til Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

74 Tættere kontakt til forældre Den gik Tandplejens web-bookningssystem kaldet TandplejeIntra i luften. Vi har gjort det nemmere for vores forældre at have kontakt med Tandplejen. Da forældre/de unge selv kan læse deres tandjournal, de kan få lagt dokumenter og beskeder på deres side, de opfordres til at opdatere helbreds oplysninger, de kan se barnets/den unges tandsundhed via et tanddiagram. Tider kan bookes, aflyses eller flyttes. Forældrene og de unge selv får automatisk besked vis sms og eller via , når det er tid til undersøgelse eller behandling. De kan til enhver tid booke en ekstra tid, hvis de har et tandmæssigt problem. De får en påmindelse til en aftale aftenen før. TandplejeIntra har medført: nemmere/hurtigere kommunikation med forældre, øget service. Forældrene kan følge med i undersøgelser og hvilke behandlinger, der foretages. Forældre kan booke/ændre tider døgnet rundt mere målrettet behandlingsplaner for det enkelte barn ud fra helbredsoplysninger vi kan hurtigt og effektiv sende besked ud til mange på en gang færre udeblivelser Yderligere information fås ved henvendelse Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

75 Involvering af forældre Tandplejen arbejder for at børn og unge skal have sunde tænder gennem livet, derfor er det vigtigt med en tæt kontakt med forældre og at de involveres i deres børns tandpleje. Tandplejen sender forskelligt informationsmateriale til forældrene enten via TandplejeIntra, skoleintra, eller med post til d e: ½ årige Information om tandplejen og en tandbørste 3 årige Information om tandundersøgelse, slut med sut vedlagt tandtråd 5½ årige Information om tandpleje mens barnet går i skole vedlagt tandtråd 10 årige Information om tandpleje vedlagt farvetabletter 16 årige Vedr. valgmuligheden privat kommunal tandpleje for de årige 18 årige Vedr. valg af privat tandlæge og udskrift af deres tandjournal fra Intra 19 årige En sms med opfordring til at søge privattandlæge Tilflyttere Velkomstbrev Børnehaveklasser Velkomstbrev fra tandklinikken 4. klasse Tandbørsteprojekt Orientering til Institutioner om hvorledes personalet skal forholde sig ved tandtraumer. Pjecer uddeles efter behov. Yderligere information fås ved henvendelse til Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

76 Undervisning i børnehaveklasse Formålet med undervisning i børnehaveklassen er at skabe tryghed og tillid til Tandplejens personale, samt via leg af formidle viden om: tændernes funktion. tandskiftet og 6'års tandens frembrud hvordan huller opstår at tandbørstning og indtagelse af ernæringsrigtig kost er med til at hindre huller i at opstå Metoden kan fx være PowerPoint med dias af dyre og mennesketænder, kranier eller kæber af forskellige dyr, visning af tandskiftemodeller, syreætsning på skumtænder, tandbørstning på fantom. Eleverne tegner sunde/usunde fødevare, eleverne reparere huller på gibsmodeller med legeboremaskiner og tandlægeinstrumenter. Yderligere information fås ved henvendelse Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

77 Tandbørstekørekort Tandbørstekørekort er et projekt, der udføres i alle 4. klasserne på folkeskolerne. Aldersgruppen er valgt, idet forældre ofte på det tidspunkt overlader tandbørstning til børnene selv. Ud fra devisen viden omsat til handling. Elverne undervises i klassen af klinikkens tandplejer. Med fokus på vigtigheden af tandbørstning, tandbørstningsmetode og formålet med tandbørstning. Eleverne børster tænder enten i klassen eller på tandklinikken. Informationsskrivelse til forældre om projektet Eleverne kaldes ned på tandklinikken enkeltvis eller i små grupper til tandbørstningsinstruktion efter behov. Når tandbørstningen sidder lige i øjet udstedes et tandbørstekørekort (alle elever får dog et tandbørstekørekort inden udgangen af 4. klasse) Yderligere information fås ved henvendelse til Tandplejen enten på skolens tandklinik eller Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

78 Undervisning i 5. klasse Formålet med undervisning i 5 klasse er formidling af viden om: 12 års tandens frembrud tandkødsbetændelse, og hvorledes det forebygges sammenhængen mellem hullers opståen og sukkerindtagelse at hyppig indtagelse af sodavand resulterer i uhelbredelig erosioner(syreskader) på tænder hvorfor og hvordan man børster tænder Metoden kan fx være PowerPoint dias om tandkødsbetændelse, sammenhængen mellem sukker, bakteriebelægninger og syre, syretider og sodavands indvirkning på tænder, frembrud af 12 års tænderne og renholdelse af disse. Opgave arket Slik og mellemmåltider, hvor eleverne skal tælle sammen, hvor længe der blev ætset på deres tænder for dagen i forvejen, samt at de skal komme med forslag til sundere mellemmåltider. Visning af tandbørstning på fantom. Yderligere information fås ved henvendelse til Tandplejen enten på skolens tandklinik eller Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

79 Undervisning i 7. klasse Formålet med undervisning i 7. klasse er formidling af viden om: ansvar for egne tænder nødvendigheden af god mundhygiejne, tandbørstning suppleret med tandtråd forebyggelse af tandkødsbetændelse og paradentose at de bør kontakte tandklinikken, hvis de har et tandmæssigt problem Metoden kan fx være PowerPoint dias om tandkødsbetændelse, paradentose, belægninger på tænder. Videofilmen Projekt menneskeforsøg, der viser konsekvenserne på tænder og tandkød på en ung mand, der ikke børster tænder i 14 dage Yderligere information fås ved henvendelse til Tandplejen enten på skolens tandklinik eller Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

80 Undervisning i 9. klasse Formålet med undervisning i 9. klasse er formidling af viden om: loven om Tandpleje vedr. valgmuligheden privat kommunal tandpleje for de årige hvorledes de unge skal forholde sig mht. tandpleje, når de fylder 18 år at de selv har ansvaret for at kontakte privatpraktiserende tandlæge efter det 18. år at de selv kan logge sig på og følge med i deres tandjournal (TandplejeIntra), hvis de har egen NemId tandkødsbetændelse, paradentose og hvorledes det forebygges egen indflydelse på om huller opstår Syre/base PH- værdier at hyppig indtagelse af sodavand resulterer i uhelbredelig erosioner på tænder Metoden kan fx være PowerPoint dias om tandkødsbetændelse, paradentose, sammenhængen mellem sukker, bakteriebelægninger og syre, PH værdier, erosioner på tænder. Yderligere information fås ved henvendelse til Tandplejen enten på skolens tandklinik eller Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

81 Projekt drik vand Formålet med kampagnen er, at få de unge til at træffe gode valg! En kampagne, der henvender sig til unge i 7., 8. og 9. klasserne og løber af staben i De unge får udleveret en drikkedunk med ovenstående billede, og en tilhørende pjece. Overskrifterne bliver: Hvordan undgår du syreskader på dine tænder? Gode råd til at undgå syreskader Drik vand - så undgår du et syretrip i din mund! 15% af alle unge har uhelbredelige syreskader på tænderne. Det giver dem enten et fast besøg hos deres tandlæge resten af livet eller et gennemsigtigt skarpt smil, der ikke spiller på dansegulvet. Vand giver cola baghjul - både når det gælder din talje og din emalje Det handler om, at tænke på syre- og baseforhold i sin mund. Syre skader emaljen. Base stopper syren i at skade emaljen. Jo mere vand, der drikkes, desto bedre for tænderne og så feder vand jo heller ikke. Yderligere information fås ved henvendelse til Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf.;

82 Børn med særlige behov tilbydes undersøgelse, forebyggelse og behandling Tandklinikken på Sofus Francks Vænge fungerer som henvisningsklinik for børn og unge med fysiske og psykiske handicaps. Personalet er uddannet til at tage de hensyn, der er nødvendige. Tandplejens personale tilrettelægger de individuelle og gruppeprægede sundhedsfremmende ydelser under nøje hensyntagen til det enkelte barn/den unges behov og formåen. Undersøgelser og behandlinger udføres under hensyntagen til den enkeltes behov og formåen. Dette sker i tæt samarbejde med barnet/den unge/ forældre/støtte personer/lærere omkring barnet. Familien inddrages gennem dialog. Tandplejens personale har et tæt samarbejde med narkoselæge og kirurg, således at de børn og unge, der har behov for fuld narkose for at gennemføre en behandling, kan behandles i trygge, vante omgivelser. Yderligere information fås ved henvendelse til Tandklinikken Sofus Francks Vænge, Sofus Francks Vænge 30, 2000 Frederiksberg. tlf.: eller Tandplejens sekretariat Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, tlf. :

83 Bilag 7: Konflikthåndterings- og samspilsplan

84 Konflikthåndteringsog samspilsplan Frederiksberg Kommunes Tandpleje Fra ide til virkelighed Sæt pris på din konflikt set fra flere perspektiver

85 2 De mange illustrationer er fremstillet, som et anderledes tegnet referat af de mange guldkorn medarbejderne kom frem med på vores internat september Tegner 2015

86 3 Forord I Frederiksberg Kommunes Tandpleje har vi fokus på den anerkendende kommunikation både til børnene/de unge, deres forældre og mellem kollegerne. Dette for bl.a. at bevare og udbygge det gode tillidsforhold og de trygge rammer, som vores brugere oplever. Tillid, tryghed, høj faglighed og en anerkendende kommunikation er grundstenene i forbindelse med de forskellige sundhedsydelser Tandplejen dagligt leverer. Vi ønsker at have en positiv og konstruktiv uenighedskultur, som kan skabe rammerne for, at enestående resultater kan opnås. Vi vil være åbne overfor små og/eller store forandringer i hverdagen til gavn for vores brugere, vores arbejdsgange og arbejdsvilkår. Vi ønsker at sætte innovation på dagsordenen. Vi ønsker at være åbne, idet sindet har det som faldskærme, de virker kun, når de er åbne. Tandplejen har valgt at arbejde med trivsel, samarbejde, medarbejderprofiler samt konflikthåndteringsstile. Vi ønsker at udarbejde en konflikthåndterings- og samspilsplan, idet vi betragter konflikter som uundgåelige. De er hverken negative eller positive, men det er måden, vi løser dem på, der afgør hvilket outcome, vi får af disse konflikter. Vi ønsker at anvende vores uenigheder konstruktivt, så de kan føre til nye og kreative løsninger til gavn for vores brugere.

87 4

88 5 Indholdsfortegnelse Metodevalg...7 Konflikthåndterings- og samspilsplan for Frederiksberg Kommunes Tandpleje...8 Internat 17. og 18. september Indledning...10 Hvorfor konflikter/ konflikter som et livsvilkår...11 Hvad vi forstår ved konflikthåndtering ud fra tankegangen i Mediation...12 Aftale om samarbejde...12 Målsætninger...12 Politik for konflikthåndtering og samarbejde...13 Handlinger konkrete tiltag...13 Trin 1 2 Konflikten søges løst lokalt...14 Trin 3 4 Nærmeste leder inddrages i konflikthåndteringen...15 Trin 5 9 Ledelsen inddrages i konflikthåndteringen...15 Afslutning/implementering...16 Fastholdelse af konflikthåndterings- og samspilsplanen...16 Illustrationer...17

89 6

90 7 Metodevalg Med udgangspunkt i Frederiksberg Kommunens værdigrundlag valgte vi, at samtlige medarbejdere skulle inddrages i opbygningen af en konstruktiv uenighedskultur og udfærdigelsen af en konflikthåndterings- og samspilsplan. Processen var vigtig, vi skulle udbygge vores viden og kompetencer på området, alle skulle have reel mulighed for indflydelse og ansvar i forbindelse med processen. Vi ville udvikle og forandre vores kultur mod et fælles mål. Dette skulle ske med respekt og anerkendelse i et tæt og godt samarbejde, som gerne skulle give medansvar og ejerskab for den plan vi nåede frem til. Sideløbende med den generelle proces blev flere medarbejdere tilbudt uddannelse som certificeret mediator. I alt er der indtil nu uddannet 7 mediatorer, og yderligere 2 er under uddannelse. For at komme rundt om processen er følgende afholdt indtil videre: Den 26. marts 2014 afholdt vi et heldags kursus med tidligere overtandlæge og mediator Kirsten Eggerts. Den 28. og 29. august 2014 afholdt vi internat kursus med konsulenterne Marianne Spandet Jakobsen, Kristine Egebjerg Hansen og Lizette Townsend. Den 4. maj - 7. maj 2015 afholdt vi gruppeopdelte samspilsdage med konsulent Marianne Spandet Jakobsen. Den 17. og 18. september 2015 afholdt vi internat kursus med konsulent Marianne Spandet Jakobsen og Annette Spicker Bruhn. Her fik vi lavet Tandplejens konflikthåndteringsog samspilsplan. Tak for stor inspiration i samarbejdet med ReCome v/marianne Spandet Jakobsen.

91 8 Konflikthåndterings- og samspilsplan for Frederiksberg Kommunes Tandpleje Intentionen er at løse konflikter og uenigheder med værdighed og respekt i forhold til både de involverede parter og de øvrige ansatte i Tandplejen. Målsætninger At skabe en god og tryg stemning, som smitter positivt af på patienter og forældre. At konflikter løses hurtigt og bedst på lavest mulige trin på konflikttrappen. Dette sker ud fra en erkendelse af, at vi ønsker en konstruktiv uenighedskultur, hvorved der skabes mulighed for enestående resultater. At arbejde hen imod en vind-vind situation, hvor vi går efter bolden og ikke efter manden. Ved en konflikt er målet, at finde fælles interesser/fælles behov og målsætninger mellem parterne, så samarbejdet kan fortsætte. Vi arbejder målrettet på at skabe de rammer og muligheder, der skal fremtidssikre løsninger af konflikterne gennem anvendelse af mindsettet fra Mediation. Vi vil arbejde hen imod, at udgangspunktet for et godt samarbejde er, at have respekt og forståelse for hinandens arbejde, kompetencer og forskelligheder. Vi ønsker at have en anerkendende tilgang til hinanden, at lytte og kommunikere direkte med hinanden, således at alle har mulighed for og mod til at åbne sig og turde sige, hvad de mener og være ærlige. Enhver har et ansvar for samarbejdet i Tandplejen som en samlet enhed. Konflikttrappens trin 1-3 Det er parterne, der ejer konflikten, og derfor forventes de involverede selv at løse den. På trin 1-2 kan vi være nytænkende og være enige om uenigheden. Hvis parternes uenighed har ført til skænderi eller til, at man undgår hinanden, må en neutral 3. part involveres. Dette vil som oftest være filialkliniklederen. Såfremt filialklinikleder ikke er tilstede, eller er en del af konflikten, kontaktes overtandlægen. 3. part må forholde sig neutral og fastholde parterne i ansvaret for selv at finde en løsning.

92 9 Konflikttrappen Trin 4 I denne situation er der behov for større tydelighed, så kollegerne ikke forventes at gætte, hvad der foregår. På trin 4 skal filialkliniklederen involveres. Såfremt filialklinikleder ikke er tilstede, eller er en del af konflikten, kontaktes overtandlægen. Trin 5-9 Gennem mediation, som arbejdsmetode, er målet en vind-vind situation. På trin 5-9 inddrages overtandlægen og tillidsmanden, ligesom andre relevante parter (ressourcer) også kan inddrages. Overtandlægen kan vælge at inddrage ekstern mediator med henblik på at genskabe samarbejdet. På trin 5-9 vil overvejelser om kliniksammensætning og samarbejdet indgå i løsningsovervejelserne. I konflikthåndteringen er vi interesseorienteret. Konstateres det efter flere løsningsforsøg, at der ikke er forståelse og ansvarlighed for samarbejde og løsning af konflikten hos en eller flere af konfliktens parter, indkaldes de relevante parter til en tjenstlig samtale efter gældende regler.

93 10 Internat 17. og 18. september 2015 Indledning Frederiksberg Kommunes Tandpleje er en dynamisk arbejdsplads med engagerede, venlige og kompetente medarbejdere. Tandplejen har en decentral struktur med 10 klinikker, som arbejder på et højt fagligt niveau med patienten i centrum og med afsæt i fælles værdier samt retningslinjer med hensyn til faglighed og samarbejde. Et åbent og tillidsfuldt samarbejde er vitalt for at Tandplejen når sine mål. Der arbejdes bevidst med teamtandpleje, og opgaverne løses bedst og i høj kvalitet, når alle løfter i flok. Vi arbejder i en anerkendende og værdsættende kultur, hvor vi er trygge, har tillid til, og er afhængige af, at enhver gør sit bedste. Det er derfor en forudsætning for løsning og frisætning af en konflikt, at der tages ansvar og udvises mod til at få undersøgt konfliktens årsager, herunder især behov, bekymringer og interesser hos den/de kolleger, der er part i konflikten. Der kan være tale om såvel ledere som medarbejdere. Konflikter kan involvere både interne og eksterne parter. Tandplejen er en arbejdsplads med en respektfuld og åben kultur, hvor daglig arbejdsglæde og fælles korpsånd er med til at forebygge konflikter. Konflikt- og samspilsplan Respekt og anerkendelse Samarbejde, indflydelse og ejerskab Værdier og Kultur

94 Intentionen er at løse konflikter og uenigheder med værdighed og respekt i forhold til både de involverede parter og de øvrige ansatte i Tandplejen. Konfliktplanen er et værktøj, der medvirker til et godt arbejdsmiljø i sammenhæng med organisationens værdier. 11 KOMMUNIKATION - VÆR TYDELIG PÅ EN ORDENTLIG MÅDE RESPEKT OG ANERKENDELSE KLARE MÅL OG UDFORDRINGER TANDPLEJENS VÆRDIER TILLID OG TRYGHED RUMMELIGHED OG FORSTÅELSE UDVIKLING OG FORANDRING ERKENDE EGNE FEJL SAMARBEJDE OG MEDANSVAR Hvorfor konflikter/konflikter som et livsvilkår Konflikter er et livsvilkår og opstår, når mennesker arbejder sammen og løser opgaver i fællesskab. Derfor vil der uvilkårligt også opstå konflikter i Tandplejen. Vi vælger at betragte konflikterne/uenighederne som konstruktive, da de kan være med til at bringe udvikling i Tandplejen. Holdningen til konflikter udtrykkes i Tandplejen gennem vores grundlæggende værdier, hvor der er accept og respekt for hinanden, omsorg, omtanke og ordentlig kommunikation vi taler med hinanden og ikke om og til hinanden. Vi vil håndtere konflikterne/uenighederne på en måde, så disse er med til at skabe vækst og udvikling gennem en ændret adfærd, der er til gavn for de implicerede og fællesskabet. I modsat fald vil konflikterne i yderste konsekvens ødelægge vores kultur og værdier eller sætte udviklingen i stå med det resultat, at vi bliver handlingslammede.

95 12 Tillid, tryghed, anerkendelse, rummelighed og åbenhed er nøgleord. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Det er måden, vi håndterer og taler om dem på, der bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke problemet, der er problemet, men måden, der tænkes om problemet, der er problemet. Intentionen er at få øje på de små konflikter og få dem løst. Hvad vi forstår ved konflikthåndtering ud fra tankegangen i Mediation Vi vil som mål og udgangspunkt håndtere en konflikt med den målsætning, at der bliver to vindere fremfor én vinder og én taber. Målet er at finde fælles interesser/fælles behov og målsætninger mellem parterne, så samarbejdet kan fortsætte. Vi arbejder målrettet på at skabe de rammer og muligheder, der skal fremtidssikre løsninger af konflikterne gennem anvendelse af mindsettet fra Mediation. Mediation betyder at stå i midten. En mediator hjælper konfliktens parter med at få løst konflikten. Mediationen sker gennem en veldefineret og åben proces, som anerkender, at virkeligheden opleves forskelligt, afhængigt af øjnene, der ser. Mediator er upartisk og leder alene processen ikke indholdet. Det er parterne selv, der finder forslagene til løsning af konflikten. Dette bygger vi på den kendsgerning, at der ikke findes objektive sandheder. Enhver har sit bidrag og syn på historien. Aftale om samarbejde Vi vil arbejde hen imod, at udgangspunktet for et godt samarbejde er, at have respekt og forståelse for hinandens arbejde, kompetencer og forskelligheder. Vi ønsker at have en anerkendende tilgang til hinanden, at lytte og kommunikere direkte med hinanden, således at alle har mulighed og mod til at åbne sig og turde sige, hvad de mener og være ærlige. Enhver har et ansvar for samarbejdet i Tandplejen som en samlet enhed. Målsætninger At skabe en god og tryg stemning, som smitter positivt af på patienter og forældre. At konflikter løses hurtigt og bedst på lavest mulige trin på konflikttrappen. Dette sker ud fra en erkendelse af, at vi ønsker en konstruktiv uenighedskultur, hvorved der skabes mulighed for enestående resultater. At arbejde hen i mod en vind-vind situation, hvor vi går efter bolden og ikke efter manden.

96 Politik for konflikthåndtering og samarbejde Vi ved, at der i ethvert samarbejde kan opstå konflikter. Vi ønsker at tage konflikterne, mens de er små. Vi er forpligtet til at tage os af konflikterne. Vi kender til konflikttrappen og kender vigtigheden af, at håndtere en konflikt så tidligt som muligt. Vi vil samarbejde, hvor der lyttes til alle og med ordentlig kommunikation hvor vi taler med hinanden og ikke om og til hinanden. Vi vil hver især tage ansvar, når vi møder alliancer, så konflikten bliver løst hurtigt og ordentligt. Vi vil være ærlige og tør tage hånd om konflikten. Vi forstår nødvendigheden af, at mødes for at løse vores konflikter. Vi ved, at i konflikter kan vi være forskellige steder på konflikttrappen. Vi vil arbejde hen imod, at konflikter løses hurtigt og bedst på lavest mulige trin. Vi vil have en fælles værktøjskasse omkring konflikthåndtering, som er overskuelig og veldefineret. Vi anerkender nødvendigheden af en konstruktiv uenighedskultur, som er gennemsigtig og tryghedsskabende. Vi accepterer forskelligheder, er rummelige og udviser respekt for hinanden. Vi er nysgerrige og spørger ind til hinanden, når der er noget, vi ikke forstår. 13 Handlinger konkrete tiltag Når nye medarbejdere ansættes, afstemmes de gensidige forventninger til samarbejde indenfor de første 14 dage. Det besluttes på de enkelte klinikker, hvordan og hvor ofte trivsel drøftes. Trivsel kan også drøftes på fællesmøder. Klinikkerne arrangerer efter ønske og behov sociale aktiviteter. Gode kolleger drager omsorg og handler med omtanke overfor hinanden. Vi bruger humor frem for sarkasme og ironi. Klare retningsveje for kommandoveje - hvem gør hvad og hvornår, når uenigheden opstår. Klare retningslinjer for adfærd og faglighed på klinikken, som giver tryghed. Vi opfører os professionelt i forhold til konflikter med borgerne. En anerkendende kommunikation: lad være med at bruge krudt og energi på ting, som du ikke kan ændre/har indflydelse på. Respekt om beslutningshuset. For at forebygge misforståelser og konflikt, har alle medarbejdere mulighed for at fortælle, hvis de har en dårlig dag. Plan for konflikthåndtering på konflikttrappens trin 1-9: - Morgenmøder, kurser om teambuilding, bordet rundt ved personalemøder. - Formidl mellemregninger. - Information af nye medarbejdere. - Objektiv mediator med til mediation.

97 14 Trin 1-2 Konflikten søges løst lokalt Ved konflikter/uenigheder mellem kolleger går vi direkte til hinanden, og gennem en ordentlig og respektfuld kommunikation taler vi om problemet med det samme eller aftaler, at vi taler om det senest den næstfølgende dag. Det er ok at sige: Det skal jeg lige tænke over, lad os tale om det i morgen. På trin 1 bør det være noget parterne selv kan løse gennem ansvarlighed, ærlighed og tillid. Det er vigtigt for løsningsforløbet, at parterne får talt om situationen på et så tidligt tidspunkt, som muligt. Det vil være ønskeligt, at samtalen finder sted samme eller senest den næstfølgende dag, såfremt blot en af parterne har behov for at sove på det. Det er på trin 1 og 2, at vi kan være nytænkende og være enige om uenigheden. Det er også her, at vi accepterer, at der kan opstå misforståelse (og evt. uenigheder), når kommunikationen er tydelig. På trin 2 er det vigtigt, at vi tager ansvar og blander os, hvis der er behov herfor. 3. part (ikke part i konflikten) skal spørge ind til, hvad der er sket, ligesom det anses for at være i orden, såfremt 3. part henvender sig om situationen til den daglige leder. Overfor konfliktens parter skal vi upartisk gøre opmærksom på det, vi ser, og vi skal turde handle og være neutrale. Såfremt filialklinikleder er en del af konflikten, kontaktes overtandlægen. Det er i den situation vigtigt, at der er fuld åbenhed mellem parterne. Det betyder, at begge er til stede under samtalen. Vi skal turde stå ved vores ord.

98 Trin 3-4 Nærmeste leder inddrages i konflikthåndteringen På trin 3 skal vi tænke os om. Det er vigtigt at komme med klare udmeldinger. Reaktionsmønstrene kan dog være forskellige, idet nogle kan have behov for at sunde sig, inden konfliktløsningsprocessen påbegyndes. Der kan eventuelt være tale om inddragelse af 3. part. Kan parterne ikke finde en løsning, må 3. part involveres. Dette vil oftest være filialkliniklederen. Er filialkliniklederen involveret må 3. part være overtandlægen. I denne situation er der behov for mere mod og større tydelighed, så kollegerne ikke forventes at gætte, hvad der foregår. Ledelsen må gerne udfordre den elskværdige konfliktstil - fx gennem spørgsmål som: Er der noget, som I har behov for at sige? På trin 4 er det vigtigt, at der handles, og det vil være naturligt at inddrage 3. part. Tidligere hændelser (fortiden) kan ofte blive inddraget i konflikten, ligesom andre i organisationen ofte inddrages igennem sladder og allianceopbygning. Det skal stoppes, og konstaterer vi dette, skal der straks ske henvendelse til den daglige leder. Sladder accepteres ikke, og vi accepterer heller ikke, at der dannes alliancer. Alle medarbejdere er ansvarlige for samarbejdet. Kan en konflikt ikke løses lokalt inddrages overtandlægen. 15 Trin 5-9 Ledelsen inddrages i konflikthåndteringen Gennem mediation som arbejdsmetode er målet en vind-vind situation. På trin 5-9 inddrages overtandlægen og tillidsmanden, ligesom andre relevante parter (ressourcer) også kan inddrages. Overtandlægen kan vælge at inddrage ekstern mediator med henblik på at genskabe samarbejdet. På trin 5-9 vil overvejelser om kliniksammensætning og samarbejdet indgå i løsningsovervejelserne. I konflikthåndteringen er vi interesseorienteret. Konstateres det efter flere løsningsforsøg, at der ikke er forståelse, ansvarlighed for samarbejde og løsning af konflikten hos en eller flere af konfliktens parter, indkaldes de relevante parter til en tjenstlig samtale efter gældende regler.

99 16 Afslutning/implementering I fællesskab vil vi implementere vores konflikthåndterings- og samspilsplan. Afslutningen på processen med at finde og italesætte vores plan vil ske i forbindelse med fremlæggelse, høring og endelig beslutning i Tandplejens MED udvalg. Fastholdelse af konflikthåndterings- og samspilsplanen Det er vigtigt, at vi oparbejder en kultur hvor konflikthåndterings- og samspilsplanen er en naturlig del. I den forbindelse vil vi på vores internat i 2016 gennemføre praktiske øvelser i større eller mindre grupper, så den enkelte oplever egne styrker og får trænet de sider, hvor der er mulighed for udvikling. Sammen vil vi opleve den positive gevinst ved at betragte konflikter som uundgåelige, og at det er den måde, vi har valgt at løse dem på, der giver os energi og nye enestående resultater. Vi vil opleve, at de aftaler, der laves under mediation vil være så gode, at det vil være bedre, at overholde aftalerne, for begge parter, end det vil være at bryde dem. Der vil komme to vindere ud af konflikterne.

100 Illustrationer 17

101 18

102 19

103 tandplejen.frederiksberg.dk

104 Bilag 8: Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt social udsatte.

105

106

107

108

109

110

111

112

113 Bilag 9: Tandplejen og Pressen 2016 Tandlægebladet 2016: Tandbørsten er ikke det vigtigste, når man er på flugt. Se pdf-fil

114

115

116

117

118

119

120 7. april 2016

121 marts Sunde bisser er sagen.

122 19. marts Nu skal bisserne børstes

123 26. marts Et æble for en tandbørste

124 30. marts Frederiksbergbørn har færre huller i tænderne

125 2013 Cedi: Frederiksberg Tandpleje hitter på nettet:

126 Der var fin pressedækning i Frederiksbergbladet : Lagkage og smil på Ingeborggården Der stod bl.a. På den Internationale Tandsundhedsdag 12. september 2013 satte Omsorgsorgstandplejen og Sundhedscentret som en del af Sundhedsdagene på Frederiksberg fokus på ældres tandbørstning og mundhygiejne, som er betydningsfuldt for deres appetit og helbred. Fem lokale plejecentre deltog og der var over 400 tilmeldte beboere.»jeg fik protese allerede som 30-årig, fordi jeg havde dårlige oplevelser med skoletandlægen og fordi, der ikke var samme fokus på tandpleje i min ungdom. Men nu går jeg til tandlæge regelmæssigt,«fortæller Tove Heerup på 98 år, på plejecentret Ingeborggården. Tove Heerup nyder her den lagkage, som de plejecentre med flest tilmeldte og flest rene smil bliver forkælet med. Hun var meget glad for at deltage i Tandbørsteeventen, hvor der både var fællessang, kaffe og lagkage og besøg af kommunens omsorgstandpleje. Stemningsbilleder fra Tandbørsteeventen

127 2012 Tandbørsterekord i september 2012 på Søndermarkskolen foran TV-Avisens kameraer Der var stor pressedækning i forbindelse med tandbørste rekorden både på landsdækkende tv og i den skrevne presse. Efterfølgende vandt 7B på La Cours skolen kr. som de valgte at bruge på en klasseudflugt. Torsdag den 18. oktober 2012, 13:02 Vindere: Det er slet ingen dårlig idé at børste sine tænder. Det vil 7. B fra Skolen på La Cours Vej sikkert skrive under på. De har nemlig deltaget i en konkurrence i forbindelse med Mundsundhedsdagen den 12. september og vundet en konkurrence. På dagen skulle børn sætte Danmarksrekord i tandbørstning, og det var Colgate der stod bag konkurrencen, der lovede en klassefest til kroner som præmie. Målet med arrangementet var i samarbejde med De Offentlige Tandlæger at sætte fokus på mundhygiejne og at gode mundhygiejne vaner grundlægges i barndommen. Colgate sponsorerede tandbørster, tandpasta, informationsmateriale og klassefesten, til eventen som De Offentlige Tandlæger stod for at organisere. Eventen blev en stor succes især her på Frederiksberg, hvor 7.B og deres klasselærer Niels Retoft vil bruge pengene på en tur til Flakfortet, hvor dagen bl.a. skal byde på puslespil på væggen, frokost og skattejagt på øen.

128