Innovation på socialområdet

Transkript

1 Vedrørende: Status på innovation på socialområdet medio 2013 Sagsnavn: Innovation på socialområdet Sagsnummer: G Skrevet af: Anne Hegelund Forvaltning: Drift og udvikling social Dato: Sendes til: Socialudvalget Innovation på socialområdet Socialområdet i Randers Kommune har siden 2011 haft fokus på innovation og velfærdsteknologi. Der vil i nærværende notat først blive redegjort for, hvorledes der er blevet arbejdet med innovation indtil nu og dernæst for områdets strategi fremadrettet på baggrund af de erfaringer der allerede er gjort. Innovation er et bredt begreb, hvor der ofte sættes lighedstegn mellem innovation og teknologiske nytænkning. På socialområdet arbejdes der med innovation ud fra et bredere begreb, nemlig ud fra følgende tre overskrifter. 1. Velfærdsteknologi 2. Information-Kommunikation-Teknologi IKT 3. Ikke-teknologiske innovationstiltag Tiltagene der beskrives i dette notat er primært borgerrettede, men der er generelt indført en lang række af tiltag med fokus på effektivisering og forbedring af arbejdsgange, der ikke ændre på borgernes ydelser. Baggrund socialområdets tilgang til innovation Tilbuddene på socialområdet har arbejdet med innovation på flere niveauer gennem flere år. Siden 2011 har socialområdet arbejdet ud fra en fælles koordineret indsats. Det fælles arbejde blev påbegyndt med en innovationskonference, hvor både politikere, medarbejdere og ledere fra socialområdet udarbejdede et idekatalog til det videre arbejde med innovation. 1

2 På baggrund af konferencen er der blevet igangsat konkrete innovationstiltag decentralt på tilbudsniveau såvel som på tværs af tilbuddene. Sidst i notatet er der en oversigt over innovationstiltag, her skal blot nævnes enkelte eksempler på disse tiltag. Inden for velfærdsteknolog, er der gjort forsøg med velfærdsteknologi såsom robotstøvsugere og vasketoiletter samt brugen af elektroniske tavler i vaske- og skyllerum. I forhold til IKT er der gjort forsøg med indførelse af smartboards og smartphones. Det er væsentligt at fremhæve, at innovation er mere end teknologi. Socialområdets har i de senere år arbejdet med en række ikke-teknologiske tiltag. Som eksempler på dette kan nævnes Udvikling af socialøkonomisk virksomhed GAIA Akademi Etablering af et ungetilbud på Høvejen samt et heldagstilbud for ældre udviklingshæmmede på Kastanjebo Udvikling af Partnerskaber hvor borgere indskrevet i beskyttet beskæftigelse kommer ud i virksomheder med socialpædagogisk støtte Indførelsen af velfærdsteknologi og IKT kan både medføre faglige og økonomiske gevinster. En række teknologier giver primært store faglige gevinster i form af at give borgeren nye kompetencer. Gevinsten er primært en øget selvstændighed, værdighed og livskvalitet for den enkelte borger. Et eksempel herpå er kommunikationsværktøjer til borgere uden verbalt sprog. Erfaringer med barriere i arbejdet med innovation Som det kan ses af oversigten, arbejdes der på mange områder med innovative tiltag med succes. Imidlertid er der altid en række barriere for arbejdet, der skal overvindes, hvorfor det er vigtigt at få disse beskrevet. Erfaringen viser, at en væsentlig barriere for indførelse af velfærdsteknologi og IKT er manglende begrebsliggørelse af teknologien. Mao. er det væsentligt, at øge kendskabet til de teknologiske muligheder hos dem, der fremadrettet skal gøre brug af det. Det gælder både at opnå en viden om, hvad der er muligt, og hvordan det kan kobles til en pædagogisk praksis. Det er afgørende, at medarbejdere og ledere opnår viden om teknologien og først og fremmest opnår en tryghed og dernæst en fortrolighed ved brugen af teknologi. Der udpeges derfor fremadrettet en teknologisk følgegruppe på tværs af socialområdets medarbejdere. Gruppen har til opgave at understøtte udbredelsen af velfærdsteknologi og IKT på socialområdet. 2

3 En række teknologier er primært designet til at frigøre ressourcer enten ved at gøre borgeren mere selvhjulpen eller gennem en automatisering af manuelle arbejdsopgaver. Eksempler på sidstnævnte er indførelse af robotstøvsugere mm. Her er det væsentligt at fremhæve, at teknologien i sig selv ikke udgør en besparelse. Opnåelsen af en effektiviseringsgevinst på dette område forudsætter, at der foretages de nødvendige fysiske og strukturelle og ydelsesmæssige omlægninger og tilpasninger. I forhold til teknologier der er designet til at gøre borgeren mere selvhjulpen, er det vigtigt at definere hvilke borgere teknologien er udviklet til. Mange af de nationale pilotprojekter, som er kendte i offentligheden, er hovedsagelig baseret på afprøvning indenfor andre sektorer end den sociale sektor. Som en konsekvens heraf kræver indførelsen af disse velfærdsteknologier et vist oversættelsesarbejde, for at kunne være anvendelig på socialområdet. Megen velfærdsteknologi er designet til at kompensere for fysisk funktionsnedsættelser. Det betyder for borgere i socialområdet, hvor der også er tale om psykiske funktionsnedsættelser, at disse teknologier ikke altid kan anvendes umiddelbart. Et eksempel herpå er toiletter med vaske og tørrefunktioner, som er gode til at kompensere for borgerens manglende fysiske formåen. De samme toiletter anvendes på handicapområdet, til borgere der både har fysiske og kognitive funktionsnedsættelser. De kognitive problemer gør, at mange ikke kan anvende toilettes funktioner. Konsekvensen af ovenstående er, at det er væsentligt, at der i udarbejdelse af businesscases kalkuleres med en realistisk indfasning af teknologien og dermed også den opnåede ændringspotentiale. I nogle tilfælde skaber lovgivningen udfordringer for indførelse af teknologien. Det gælder eksempelvis persondataloven under Datatilsynet. Mange forslag, som i princippet er gode, bliver kasseret fordi persondatalovens regler modsiger løsningens lovlighed. Som eksempel kan nævnes, at produktet SKYPE er et godt produkt i forbindelse med virtuel støtte, men da SKYPE gemmer kommunikationen, kan produktet ikke godkendes. Dette samme gør sig gældende for en lang række produkter fra Appel. Der er derfor indført andre, men dyrere løsninger. Den fremadrettede innovationsindsats I begyndelsen af 2013 har området fulgt op på arbejdet med et fælles innovationstiltag under overskriften En innovativ budgetplanlægningsproces bedre faglighed for færre ressourcer. Formålet var i et samarbejde med Midtlab at udvikle nye innovative metoder og samarbejdsformer på tværs af socialområdet, der kunne lede frem til innovationstiltag på området. Ar- 3

4 bejdet tog udgangspunkt i den fælles kommunale innovationskonference for hele kommunen. Projektet var tiltænkt at løbe over det kommende år, men samarbejdet blev afbrudt efter to aktiviteter. Erfaringen fra samarbejdet er, at det er afgørende, at innovationstiltagende tager udgangspunkt i praksis i det konkrete frem for det abstrakte. Derfor bygger innovationsindsatsen fagligt set videre på og kobles til nogle af de øvrige udviklingsspor der er igangsat for socialområdet. Intentionen med Psykiatriplanen er at yde en rehabiliterende indsats der understøtter borgeren i at blive så selvhjulpen som muligt. Som en del af rehabiliteringsindsatsen er brugen af teknologiske hjælpemidler, det drejer sig bl.a. om virtuel bostøtte, støtte gennem brugen af mobilapplikationer mm. I tilbuddenes aftaler med socialudvalget skal hvert område i løbet af de næste to år gennemføre pilotprojekter inden for innovation og velfærdsteknologier. Herudover er der desuden indskrevne konkrete innovationstiltag. Innovationsindsatsen vil fremadrettet bygge på tre hovedelementer Udbredelse af viden om teknologi blandt medarbejdere og ledere på socialområdet. Udarbejdelse af businesscases forud for opstart af pilotprojekter for at sikre fokus på effektiviseringsgevinsterne Evaluering og spredning. Herudover vil der i arbejdet med velfærdsteknologi være fokus på etik og værdier. At udvikle og arbejde med velfærdsteknologi kan udfordre faggruppers indarbejdede forståelsesrammer i kontakten med borgerne. En meget stor del af teknologierne har en meget klar forbedring af borgernes selvbestemmelse og integritet, hvorfor i høj grad handler om, at arbejde med personalet og deres værdier og integrere brugen af teknologi som en del af det, at udføre et godt socialt fagligt arbejde. 4

5 Bilag oversigt over innovationstiltag på socialområdet 1. Velfærdsteknologi Under overskriften velfærdsteknologi arbejdes der med relations teknologi (sociale robotter) og velfærdsteknologi. Relations teknologi (robotter) defineres som teknologi som kan overtage personnære arbejdsopgaver, såsom spiserobotten. Randers Kommune har påbegyndt og har færdiggjort flere pilotprojekter under denne overskrift. Mange af de nationale pilotprojekter som er kendte i offentligheden er hovedsagelig baseret på afprøvning indenfor plejesektoren. Status på tiltag under velfærdsteknologi på socialområdet Projekter Afdelinger Status 1. Spiserobotter Der er indkøbt 1 robot som er igangsat for en borger. Robotten skal skifte til andre området for at kortlægge brugen og effekten af robotten (Marienborgvej) 2. Støvsuger robotter Der er indkøbt og lånt støvsugerrobotter som skal klarlægge om de kan bruges i borgers hjem og eller de kan bruges på gangsarealer i centrene/institutionerne. 3. Loftlifte Der er tiltrådt et projekt om nye metoder til eventuelle forflytninger. Projektet skal klarlægge om borgerne kan blive selvhjulpne. Projektet er i samarbejde med Business region Aarhus som Randers Kommune er en del af. 4. Vaske/skylle toiletter Der er indkøbt vaske/skylletoiletter og de har været installeret, men effekten er minimal 5. Intelligente tekstiler Der er udviklet nogle tekstiler som kan observere om borgere får anfald såsom epileptiske, diabetes etc. Der søges pt om midler sammen med Videncenter for Inteligente tekstiler i Aarhus og Aalborg Universitets Center (match making) (Neptunvej og Paderuphus) Børneområdet (Lucernevej) (Neptunvej) (Neptunvej og Høvejen) Drift- og udvikling Under idéudvikling 5

6 2. Kommunikation Under overskriften Kommunikation arbejdes der med løsninger som gør at medarbejderen og borgeren får et redskab hvor de kan kommunikere via teknologi. Randers Kommune har påbegyndt og har færdiggjort flere pilotprojekter under denne overskrift. Mange af de nationale pilotprojekter som er kendte i offentligheden er hovedsagelig målrettet på afprøvning Socialafdelingens områder. Projekter Afdelinger Status 1. Virtuel Bostøtte Matrikelløs og Voksen Projektet er baseret på at finde metoder og metodeændringer til at kunne yde virtuel støtte af udsatte borgere. Pilotprojekt sammen med Aarhus, Herning, Viborg og Favrskov kommuner Bo området. 2. Virtuel nattevagt Tilbud til udsatte om at de kan ringe til nattevagt mellem 23 og 07 via Skype - lignende måder 3. PEER- Support Projektet er at give udsatte borgere mulighed for at snakke med en ligestillet som har været igennem samme proces som borgeren står i. Borgerne er frivillige. Der arbejdes i samarbejde med foreningen SIND Randers. Pilotprojekt sammen med Aarhus, Herning, Viborg og Favrskov kommuner Matrikelløs området 4. Info tavler Skærme som giver info til borgerne om madplaner, aktiviteter etc. 5. SMS påmindelser Via det socialfaglige system (Bosted) sendes der remindere ud til borgerne som SMS beskeder. Løsningen skal ligeledes gennemføres til alle afdelinger under socialområdet. 5. Sensorbaseret støtte. Digitale påmindelser og reflektioner fra nødkald der giver borgere en reminder om hvad de skal gøre og hvordan de skal udføre opgaven. 6 Oprettelse af fælles billede og symbol bibliotek Der arbejdes på tværs af kommunen med at beslutte om af få fælles billede og symbol databaser til Smartphones eller tablets. Billede og symbolerne skal tænkes på tværs og fremadrettet for at borgeren ikke skal lære forskellige billeder og symboler alt (Neptunvej og Høvejen) Rusmiddelcentret Dagtilbudsområdet (Senhjerneskadeområdet) Dagtilbudsområdet og Børneområdet Implementeret Under idéudvikling 6

7 efter hvor borgeren er henne i sit liv. 7. Digitalt innovationsprojekt med anvendelse af smartphones Anvendelse af smartphones som pædagogisk virkemiddel i relation til borgere med diagnoserne ADHD, Asperger, personer med autismespektrumforstyrrelser o.l. Potentiale for spredning til Gaia, CBR og DAC. 8. E-portal Under Randers Kommunes hjemmeside er der oprettet en underliggende side som kun skal give information omkring velfærdsteknologi og de tiltag som Socialafdelingen udarbejder. Den er også baseret på at Sundhed og ældre skal beskrive sine velfærdsprojekter.. 9. Digitale billedsystemer Bl.a. digitale fotorammer, med billeder af familie, aktiviteter, højtider og af beboere selv. Giver noget at kommunikere ud fra og giver fælles forståelse at oplevelser. Godt redskab til kommunikationssvage beboere. 10. Tre IKT-projekter gennemført Der er blevet arbejdet med Informations- og KommunikationsTeknologi (IKT) på dagområdet (Marienborgvej: svært udviklingshæmmede; Ståstedet: hjerneskadede; Medieværkstedet: bedst fungerende). Indkøbt smartboards, og ét personale fra hvert sted gennemførte IKT-uddannelsen Ungeområdet CSV Drift- og udvikling Dagtilbudsområdet Under iværksættelse 7

8 3. Innovationstiltag med fokus på forbedringer af arbejdsgange Under overskriften Innovation arbejdes der med tiltag som gør at medarbejderen for skabt en merværdi i sine arbejdsopgaver Projekter Afdelinger Status 1. Tablets. Der er indkøbt Tablets (I-pad) til Bo-støtter for at de kan registrere direkte i Journalstyringssystemet direkte hos borgeren. Der er en større effektivitet og hurtigere registrering og medarbejderen skal ikke hjem for at skrive notater. Ligeledes kan borgeren gode eventuelle konklusioner inden det bliver registreret.. (Bo tilbuddene) 2. GPS-funktion til registrering af kørsel Matrikelløs området Medarbejderne har fået en Iphone hvor de via en APP fra Silkeborg Løn direkte kan registrere kørsel. Det betyder, at registreringen sker dorekte til HR. Der er dog en medarbejder hos matrikelløs som skal godkende det i HR løsningen. Da man i bo-støtten allerede har Ipads kan denne løsning også bruges i dette område. 3. Vagtplan Sammen med HR og Silkeborg Løn er vi i gang med at lave en digital løsning hvor medarbejdere selv kan være en del af sin egen vagtplansløsning. Desuden kan alle medarbejdere i et pågældende område se sine kollegers vagtplan digitalt 4. Anvendelse af tale-til-tekst system Talegenkendelsesprogram til brug ved myndighedssagsbehandling. Der er indkøbt nogle licenser som skal testes af området. 6. Omlægning/digitalisering af administration Der er sket en digitalisering af administrationen inden for både økonomi og personale, hvor en helt ny personkreds nu er inde og tage del i det rent administrative arbejde. Der er således skabt mere fleksibilitet i opgaveløsningen. Myndighedsområdet Køb - Projekt - Ikke igangsat Dagtilbudsområdet 9. Digitalisering af administrative opgaver Matrikelløs 8

9 Digitalisering og effektivisering af administrative opgaver via en centralisering for på den måde at få styr på økonomi/besparelser (KMD vagtplan, administration/effektivisering af Ledsagerteamet, anvendelse af bostedssystem i forhold til visiterede m.m.). 9