VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE

Transkript

1 Plan af 24. august 2018 VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE Undervisningsplanens opbygning 1) Introduktion (1) 2) Hermeneutik og tekstanalyse (2-3) 3) Videnskabsteoretiske traditioner (4-8) 4) Metodologi og videnskabsteoretiske temaer (9-13) 5) Opsamling og afrunding (14) Hertil kommer fagcafé samt to gange individuel feed-back. Undervisningsgang, uge og tema / Pensum Bemærk Læringsmål INTRODUKTION 1. Introduktion (UGE 36) (2015). Introduktion. Hvad er videnskabsteori?, side Overblik over naturalismen og konstruktivismen. - Kendskab til normativ og deskriptiv teori. - Viden om begreberne ontologi og epistemologi. - Viden om, hvorfor videnskabsteori og metodologi er vigtig i statskundskaben. TEMA 1: HERMENEUTIK OG TEKSTANALYSE 1. Argumentationsanalyse (UGE 36) Hermeneutik og 2.2. Hypotesetest (UGE 37) (2017). Kapitel 5, side HTS's nytårstale 2015: ministeriet.dk/_p _14102.html (2017). Kap. 1, side (2015). Kap Viden om forskellen mellem analytiske og substantielle argumenter. - Kendskab analytiske slutninger og retoriske appelformer. - At man kan anvende Toulmins argumentationsmodel. - At man er i stand til at udarbejde en argumentationsanalyse på grundlag af en konkret tekst (HTS's nytårstale 2015: - Viden om, hvordan hermeneutikken udgør et udgangspunkt for tekstanalysen og kildekritikken. - At man kan skelne mellem at forklare og forstå. - Viden om kontekstens betydning. - Viden om begrebet horisontsammensmeltning. - Præcis viden om begrebet "hypotese". - Overblik over hypotesers rolle i forskningsprocessen.

2 2. Kildekritik (UGE 37) 3. Forståelse og mening (UGE 38) 3. Diskursanalyse (UGE 38) (2017). Kap. 2, side tekst 1. (2015), kap. 2 + kapitel 6.. (2017). Kap. 4, side Margaret Thatchers Bruggetale: aretthatcher.org/d ocument/ TEMA 2: VIDENSKABSTEORETISKE TRADITIONER - Viden om forholdet mellem hypoteser og teorier. - Kendskab til kriterierne for udvælgelse af hypoteser. - Kendskab til forskellen mellem kvantitative og kvalitative hypotesetests. - Præcis viden om begreberne induktion og deduktion. - Viden om de grundlæggende kildekritiske begreber (herunder første- og andenhåndskilder, primære og sekundære kilder samt levn og beretning). - Viden om, hvordan man vurderer kilders troværdighed og udsagnskraft. - Viden om en kildes tilblivelsesomstændigheder (ophavsperson, ophavssituation, kontekst og interesser). - Viden om mistankens og stumhedens hermeneutik. - At man kan anvende de kildekritiske begreber i kildekritisk analyse af tekster. - Viden om begreberne fortolkning, forståelse og hypotesetest. - Overblik om forskellen mellem analyse af årsager til politisk adfærd og forståelse af politiske handlinger. - Overblik over meningsbegrebet og dets relation til hermeneutikken. - Overblik over de forskellige fortolkningsformer. - En introduktion til abduktionsbegrebet. - Detaljeret viden om indholdet af begreberne validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed). - Viden om gyldighed og fortolkninger. - Overblik over den hermeneutiske og fænomenologiske tradition med henblik på ligheder og forskelle. - Overblik over diskursanalysens fundament, forståelse af meningsskabelse og potentiale for magtanalyse. - Viden om Fairclough og poststrukturalismen (især hos Foucault) vedrørende diskursanalysen. - Overblik over Laclau og Mouffes begreber om nodalpunkter, ækvivalenskæder, differens og antagonisme. - At man er i stand til at anvende de diskursanalytiske begreber på Margaret Thatchers Bruggetale. 4. Naturalisme og positivisme (UGE 39) (2015). Kapitel 3. Skriveøvelse 1 skal uploades senest den 28. september kl (se opgaveteksten og link i slutningen af dette dokument). - Overblik over naturalismens gennembrud (rollerne her for navne som Galilei, Bacon, Ockham, Locke og Hume). - Detaljeret viden om Humes videnskabsfilosofi (herunder sondringerne mellem "årsag" og "virkning" samt mellem "er" og "bør"). - Overblik over den naturalistiske metodologi. - Kendskab til Descartes' rationalisme. - Overblik over Comtes og Durkheims metodologi. - Detaljeret viden om Durkheims positivisme. - Viden om positivismens grundlæggende træk. - Viden om den logiske positivisme. - Kendskab til Poppers kritik af den logiske positivisme.

3 4. Logisk positivisme og verifikation (UGE 39) 5. Konstruktivisme (UGE 40) 5. Kritisk rationalisme og falsifikation (UGE 40) 6. Tilbagemelding på opgaver (UGE 41) 6. Den sociale konstruktion af virkelighed (UGE 41) Carnap (1991). - Kendskab til Carnaps videnskabsteori. - Præcis viden om Carnaps verifikationsprincip. - Overblik over Carnaps syn på epistemologi og ontologi. - Kendskab til sprogets rolle i videnskaben ifølge Carnap. - Viden om den logiske analyse ifølge den logiske positivisme. Moses og Knutsen (2012), kap. 8, side (2015). Kapitel 9. Popper (1991) og (2015). Kapitel 4. Berger og Luckmann (2004). Der afsættes ca.10 minutter til tilbagemelding til hver gruppe - Viden om konstruktivismens rødder hos Kant. - Viden om konstruktivismen i relation til hermeneutik, fænomenologi, Frankfurterskolen og strukturalistisk filosofi. - Viden om den konstruktivistiske kritik af naturalismen. - Detaljeret kendskab til Kuhns videnskabsteori (især paradigmebegrebet). - Overblik over sprogets betydning for samfundsvidenskaberne. - - Viden om Poppers kritik af den logiske positivismes verifikationsprincip. - Viden om Poppers skelnen mellem videnskab og pseudovidenskab. - Overblik over baggrunden og behandlingen af induktionsproblemet hos Hume og Popper. - Præcis viden om falsifikationsprincippet. - Viden om Poppers forslag til en rationel videnskabelig metodologi. - Viden om enheden i metoden og de særlige forhold for samfundsvidenskaberne. - Kendskab til kritik af Poppers videnskabsteori. - Viden om styrker og svagheder ved de skrevne opgaver. - Viden om betydningen for konstruktivismen af Berger og Luckmanns klassiker. - Kendskab til tidligere bidrag til videnssociologien (bl.a. marxismen og Mannheim). - Viden om videnssociologiens grundlæggende påstande og definitioner. - Præcis viden om Berger og Luckmanns kritik af den hidtidige videnssociologi. - Viden om byggestenene i B og Ls egen videnssociologi. - Viden om hverdagslivets betydning for B og Ls videnssociologi. - Overblik over sprogets rolle i B og Ls videnssociologi. Efterårsferie (uge 42)

4 7. Strukturalisme og poststrukturalisme (UGE 43) 7. Foucault og genealogien (UGE 43) 8. Kritisk realisme (UGE 44) 8. Paradigmeteori (UGE 44) (2015). Kap. 8. Foucault (2001) og Villadsen (2006). (2015). Kap Kendskab til relationen mellem strukturalismen og lingvistikken. - Viden om strukturalismens betydning for samfundsvidenskaben. - Viden om poststrukturalistiske kritikker af strukturalismen, herunder om Derridas dekonstruktion. - Viden om strukturalistiske og poststrukturalistiske kritik af mainstreamvidenskab, herunder hvordan strukturer betinger videnskabelig erkendelse. - Kendskab til Foucaults inspiration fra Nietzsches historiefilosofi. - Viden om Foucaults genealogiske historieskrivning sammenlignet med traditionel historieskrivning. - Viden om de metodiske greb, som Foucault benytter, herunder kontinuitet/diskontinuitet, genealogi/arkæologi og diskurs. - Overblik over Foucaults relation til poststrukturalismen. - Overblik over kritisk realisme som videnskabsteori (herunder begreberne "dyb ontologi" og "ontologiske lag"). - Viden om forskelle og ligheder mellem kritisk realisme og andre videnskabsteoretiske retninger. - Overblik over kritisk realismes anvendelse i samfundsvidenskaberne (herunder Bhaskars sociale ontologi). - Præcis viden om årsagsbegrebet og forklaringsmodellen i kritisk realisme. - Viden om rationalitetsbegrebet i kritisk realisme. Kuhn (1991). - Grundig viden om paradigmebegrebet. - Viden om forholdet mellem normalvidenskab og videnskabelige revolutioner. - Kendskab til kritikker af Kuhns paradigmeteori, herunder beskyldninger for at være relativistisk. - Overblik over paradigmeteoriens relation til logisk positivisme, kritisk rationalisme og konstruktivisme. TEMA 3: METODOLOGI OG VIDENSKABSTEORETISKE TEMAER 9. Kritisk teori (UGE 45) 9. Rationalitet (UGE 45) (2015). Kap. 7. (2015). Kap Generel viden om kritisk teoris kritik-begreb. - Viden om samfundsvidenskabens samfundsmæssige rolle ifølge kritisk teori. - Viden om teoriernes rolle i samfundsvidenskaben ifølge kritisk teori. - Viden om dialektikken ifølge kritisk teori. - Viden om samfundsmæssig handlen ifølge Habermas. - Viden om Honneths socialfilosofi. - Generel viden om rationalitetsbegrebets historie. - Indblik i rationalitetsopfattelserne i økonomisk teori og hos Weber. - Viden om rationalitets på mikro- og makroplan. - Viden om rational choice-teoriens rationalitetsbegreb. - Viden om Habermas' rationalitetsbegreb.

5 10. Forklaringstyper (UGE 46) 10. Coleman og mikro-makroproblemet (UGE 46) 11. Casestudier som undersøgelsesdesign naturalisme vs. Konstruktivisme (UGE 47) 11. Weber og objektivitet (UGE 47) 12. Komparativ metode (UGE 48) 12. Phronetisk samfundsvidenskab (UGE 48) 13. Tilbagemelding på opgaver (UGE 49) (2015). Kap Viden om, hvad der præcist skal forstås ved forklaring. - Præcis kendskab om begreberne "explanandum" og "explanans". - Overblik over de tre typer af forklaringer i samfundsvidenskaberne: årsagsforklaringer, formålsforklaringer og funktionelle forklaringer. Viden om de enkelte forklaringstypers kendetegn, forskelle og ligheder. Coleman (1990). - Viden om Colemas syn på forklaringer i samfundsvidenskaben. - Præcis viden om Colemans rekonstruktion af Webers teori om kapitalismens ånd ("badekarsmodellen"). - Kendskab til Colemans generelle krav til teorier. - Viden om mikro-/makroniveauet i teorikonstruktioner. Moses og Knutsen (2012), kap. 6, side Moses og Knutsen, kap. 9, side Skriveøvelse 2 uploades senest den 23. november kl (se opgaveteksten i slutningen af dette dokument). - Overblik over casestudiernes rolle i statskundskaben. - Viden om casestudiernes rolle i naturalistisk funderede analyser. - Overblik over casestudier i relation til kildekritikken. - Viden om typer af casestudier: deduktive og induktive. - Viden om casestudier i konstruktivistisk funderede analyser (bl.a. problemet om anvendelsen af kilder). - Diskursanalysen som casestudie. Den konstruktivistiske kritik af casestudier. Bruun (2013). - Viden om Webers syn på objektivitet i samfundsvidenskabelige analyser. - Detaljeret viden om Webers idealtypebegreb. - Overblik over Webers syn på forholdet mellem værdier og videnskab. - Viden om Webers syn på videnskabsmandens rolle og den videnskabelige proces. Moses og Knutsen (2012), kap. 5, side Moses og Knutsen, kap. 10, side Flyvbjerg (2001), kap. 2 og 6, side samt side Der afsættes ca.10 minutter til tilbagemelding til hver gruppe - Generel viden om komparative metoders struktur. - Viden om The Method of Difference, the Method of Agreement og the Indirect Method of Difference. - Viden om mangler ved komparative metoder (overdetermination, sampling bias). - Viden om konstruktivistisk funderede komparative analysers styrker og svagheder. - Viden om begrebet phronesis. - Overblik over Dreyfus' femtrinsmodel vedrørende læringsprocessen samt de metodologiske konsekvenser heraf. - Viden om de fem misforståelser angående casestudier ifølge Flyvbjerg. - Strategier for caseudvælgelse ifølge Flyvbjerg. - Viden om styrker og svagheder ved den skrevne opgave

6 13. (UGE 49) Værdier i videnskaben (2015). Kap Generel viden om den videnskabelige værdirelativisme. - Viden om Weber og værdirelativismen. - Viden om kritikken af kløften mellem "er" og "bør". OPSAMLING OG AFRUNDING 14. Hele pensum (UGE 50) Gennemgang af hele pensum og spørgetime. Spørgetime - Se alle punkter ovenfor. 14. Fagcafé (UGE 50) er besvarer spørgsmål vedr. eksamensopgaven - Afklaring af eventuelle udestående spørgsmål vedrørende eksamensopgaven. Pensumliste K : Materiale i kompendium B : Bogen til udlån fra semesterhylden på CSS Studiebibliotek (Bygning 4, stuen) og Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (Gothersgade 140) K Berger, Peter L. and Thomas Luckmann (2004) [1966]. Den sociale konstruktion af virkeligheden. Kbh.: Akademisk Forlag, side med tilhørende noter side (47 sider). K Bruun, Hans Henrik (2013). Max Weber. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side (uddrag af "Videnskab som levevej") (28 sider). K Carnap, Rudolf (1991) [1935]. Forkastelse af metafysikken. I: Lars-Henrik Schmidt (red.), Det videnskabelige perspektiv. Kbh.: Akademisk Forlag, side (15 sider). K Coleman, James S. (1990). The Foundation of Social Theory. Cambridge: The Belknap Press of Harvard University, side 1-23 (23 sider). B Flyvbjerg, Bent (2001). Samfundsvidenskab som virker. Akademisk Forlag, side og side (32 sider). B Foucault, Michel (2001) [1971]. Nietzsche, genealogien, historien. I: Michel Foucault, Talens forfatning. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, side (26 sider). B Hviid Michael; Kaspert Peter. (2015). Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 3. udg. Kbh.: Hans Reitzels forlag (340 sider). K Kuhn, Thomas. (1991) [1973]. Efterskrift I: Lars-Henrik Schmidt (red.), Det videnskabelige perspektiv. Kbh.: Akademisk Forlag, side (39 sider).

7 B Moses, Jonathan W. and Torbjørn Knutsen (2012). Ways of Knowing: Competing Methodologies in Social and Political research. 2. Ed. N.Y.: Palgrave Macmillan (190 sider). B, Peter (2017). Læsning af tekster i samfundsvidenskaben. - En introduktion til analysen af kilder, indhold, diskurser og argumenter med eksempler fra politiske tekster. København: Jurist- og Økonomforbundets forlag (75 sider). K Popper, Karl. (1991) [1957]. Metodens enhed. I: Lars-Henrik Schmidt (red.), Det videnskabelige perspektiv. Kbh.: Akademisk Forlag, side (12 sider). K Villadsen, Kaspar. (2006). Genealogi som metode: fornuftens tilblivelseshistorier. I: Ole Bjerg og Kaspar Villadsen (red.), Sociologiske metoder. Frederiksberg: Samfundslitteratur, side (13 sider). I alt ca. 835 sider. SKRIVEØVELSER Første skriveøvelse Tekst: Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 1. januar Link: Spørgsmål, som skal besvares: 1) Udarbejd en argumentationsanalyse vedrørende mindst to argumenter i nytårstalen. 2) Giv eksempler på "at forklare" og "at forstå" i nytårstalen. 3) Udarbejd en kildekritisk analyse af udvalgte dele af nytårstalen. Omfanget skal være max typeenheder (4 normalsider). Skriveøvelse 1 afleveres senest den 28. september kl Anden skriveøvelse Analysér logisk positivisme, kritisk realisme og kritisk teori med hensyn til rationalitetsbegrebet. Omfanget skal være max typeenheder (4 normalsider). Skriveøvelse 2 afleveres senest den 23. november kl Eksamensopgave Uploades senest den 4. januar 2019 kl