Social- og Sundhedsforvaltningen Amtstue Alle 71 Indgang C

Transkript

1 Referat Frivilligråd Møde nr.: Frivilligråd Mødedato: onsdag den Mødetidspunkt: 17:00-19:00 Mødested: Gråt mødelokale Social- og Sundhedsforvaltningen Amtstue Alle 71 Indgang C Medlemmer Hanne Hyldgaard (Kultur- og Trivselsudvalget) Birgit Thomsen (Ældrerådet) Jan Jakobsen (Handicaprådet) Arner Frederiksen (Ældresagen) Jannie Seiffert (Folkeoplysningsrådet) Birthe Nielsen (Integrationsrådet) Lis Andersen (Hyldegården og DGI) Michael Raasig (Kirkens Korshær og Cafe Dagmar) Kurt Hansen (Sammenslutning af landsbyforeninger) Ib Ipsen (Danske Handicap Organisationer) Lone Suhr Olsen (Ringsted Krisecenter) Fraværende Jan Jakobsen (Handicaprådet), Arner Frederiksen (Ældresagen), Lis Andersen (Hyldegården og DGI), Kurt Hansen (Sammenslutning af landsbyforeninger), Ib Ipsen (Danske Handicap Organisationer) Bemærkninger Veronika Jensen fra Kirkens Korshær deltog også i mødet.

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsordenen Godkendelse af referat Præsentation af Frivilligrådets medlemmer Orienteringssag: Forretningsorden og vedtægter for Frivilligrådet Orienteringssag: Den frivillige sociale indsats Ligestilling af frivillige sociale foreningers brug af kommunens lokaler Kommunale frivillige Frivillig Fredag Orientering Næste møde Eventuelt Ligestilling af Frivillige foreningers brug af kommunens lokaler...17 Bilagsoversigt...20

3 1. Godkendelse af dagsordenen Sagsid: Sagen afgøres i: Bilag: Frivilligråd Beslutning i Frivilligråd den Dagsordenen blev godkendt.

4 2. Godkendelse af referat Sagsid: Sagen afgøres i: Bilag: Frivilligråd Indledning Referat fra mødet den 12. april 2011 skal godkendes. Beslutning i Frivilligråd den Referatet blev godkendt. Fremover godkendes beslutninger på selve mødet i henhold til den nye forretningsorden.

5 3. Præsentation af Frivilligrådets medlemmer Sagsid: Sagen afgøres i: Bilag: Frivilligråd Indledning Frivilligrådet byder velkommen til Birthe Nielsen fra Integrationsrådet.

6 4. Orienteringssag: Forretningsorden og vedtægter for Frivilligrådet Sagsid: 10/13638 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Vedtægter for Frivilligrådet (94926/11) 2 Forretningsorden for Frivilligrådet (94923/11) Indledning Frivilligrådets vedtægter er blevet godkendt i Byrådet. Beskrivelse af sagen For at ensrette retningslinierne for de af Byrådet nedsatte rådgivende organer er der udarbejdet: 1) forslag til vedtægter for Frivilligrådet (se bilag), som skal godkendes i Byrådet. 2) forslag til forretningsorden (se bilag) for Frivilligrådet. Frivilligrådet fastsætter i følge vedtægterne selv sin forretningsorden. Forslag til forretningsorden og vedtægter svarer til gældende retningslinier for Ældrerådet. Beslutning i Frivilligråd den Forslag til forretningsorden blev godkendt uden kommentarer. Der var ingen kommentarer til forslag til vedtægter. Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at 1. Forslag til vedtægter for Frivilligrådet anbefales til Byrådets godkendelse. 2. At orienteringen vedr. forretningsorden tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Indstillingen blev godkendt. Ej til stede: Hanne Hyldgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Byrådet den Godkendt Beslutning i Frivilligråd den Frivilligrådets medlemmer skal selv udpege deres stedfortrædere jf. de nye vedtægter. Det er medlemmernes eget ansvar at kontakte stedfortrædere med henblik på mødedeltagelse. Der vælges en formand på næste møde jf. vedtægterne.

7 Frivilligrådet indstiller, at der ved næste revision af vedtægterne præciseres, at foreninger hjemmehørende i Ringsted kan være præsenteret i Frivilligrådet af en person, der ikke selv er hjemmeboende i kommunen.

8 5. Orienteringssag: Den frivillige sociale indsats 2010 Sagsid: 11/15689 Sagen afgøres i: Kultur- og Trivselsudvalget Bilag: 1 Følgebrev kommunalbestyrelsesmedl doc.pdf (94868/11) 2 Aarsrapport_DenFrivilligeSocialeIndsats 2010 (94865/11) Indledning Socialministeriet har publiceret en årsrapport om Den frivillige sociale indsats Rapporten er den første af sin art. Rapporten skal erstatte den nuværende 18-redegørelse, der belyser samarbejdet mellem kommunerne og frivillige sociale organisationer. Beskrivelse af sagen Rigtig mange danskere over 16 år udfører frivilligt arbejde (43 %) og 68 % giver udtryk for, at de vil engagere sig, hvis de blev spurgt. De årige er mest aktive. Det er mest indenfor kultur- fritids- og idrætsområdet, hvor især forældre involverer sig i deres børns skole- og fritidsaktiviteter. Det er typisk de mest veluddannede med en videregående uddannelse, som udfører frivilligt arbejde, mens arbejdssøgende og folk på efterløn er de grupper, som udfører mindst frivilligt arbejde. De, der er engageret i frivilligt arbejde bruger for det meste mellem 1-4 timer om ugen. Omregnet til at gælde for hele landet svarer det til et sted mellem og årsværk. At en person vælger at blive frivillig skyldes for over halvdelens vedkommende en vis interesse indenfor området, pga. egen eller pårørendes personlige situation. Andre frivillige forklarer, at de har ekstra tid tilovers eller, at det er deres reaktion på uretfærdighed. Endvidere kan engagementet skyldes, at man blev personligt opfordret (31 %) eller at man gerne vil være en del af et fællesskab (35 % ). Af dem der ikke udfører frivilligt arbejde, har 68 % svaret, at det er sandsynligt, at de vil engagere sig i frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt. Tallene indikerer, at der er stor velvilje til at udføre frivilligt arbejde i den danske befolkning. Næsten halvdelen af de frivillige organisationer, mener ikke det er blevet sværere at skaffe nye faste frivillige end tidligere. Flere organisationer oplever derimod, at det er blevet lettere at skaffe frivillige til ad hoc opgaver, som er afgrænset til en bestemt begivenhed eller periode end at skaffe nye faste frivillige. De lokale organisationer ser sig som platform for dannelse, demokrati og et levende lokalesamfund. De fokuserer i høj grad også på at skabe aktiviteter for medlemmer og brugere. Landsdækkende organisationer har i højere grad fokus på at være fortalere, mens lokalafdelingerne oftere ser sig som serviceydere. Rapporten viser, at der er en tendens til vækst inden for det sociale område. Mange foreninger og organisationer har påtaget sig et større ansvar for velfærdssamfundets udfordringer bl.a. ved at supplere de offentlige tilbud. Samtidig har staten og mange kommuner set de muligheder, som et samarbejde med civilsamfundet giver og støttet udviklingen heraf. Under udførelse af frivilligt arbejde benytter de frivillige ofte særlige kompetencer eller viden som de har erhvervet gennem deres uddannelse (52 %), nuværende eller tidligere beskæftigelse (44 %) eller tidligere frivilligt arbejde (22 %).

9 Tre ud af fire kommuner har en frivilligpolitik og hver tredje kommune har revideret den i For de fleste kommuner er politikken overordnet og retningsgivende, mens de i mindre grad anvender frivilligpolitikken strategisk eller visionært i forhold til det fremtidige arbejde. Styrken i en frivilligpolitik ligger dog også i selve processen, der ligger bagved udarbejdelsen. Over halvdelen af kommunerne har nedsat et frivilligråd, der fungerer som brobygger mellem kommunen og foreningslivet. 49 kommuner har udarbejdet en social vejviser (foreningsoversigt). Kommunerne har ofte formaliserede samarbejdsaktiviteter med foreninger i form af gensidige henvisninger, fælles arrangementer vidensudveksling opgavebaseret partnerskab og driftsoverenskomster. Sidstnævnte er steget siden To ud af tre kommuner samarbejder på tværs af forvaltningerne om det frivillige sociale arbejde. I 40 % af kommunerne er der nedsat en arbejdsgruppe eller lignende på tværs af forvaltningerne. Hver tredje kommune samarbejder med andre kommuner om det frivillige sociale arbejde f.eks. i netværksgrupper. Der er siden 2009 sket en stigning fra 49 % til 64 % i den direkte inddragelse af foreningerne kompetencer som supplement til løsning af sociale opgaver. Kun syv procent af kommunerne svarer bekræftende på, at de har strategiske målsætninger om at overdrage kommunale opgaver til frivillige sociale organisationer. Umiddelbart ser det ikke ud til, at det er en vej, kommunerne ønsker at udviklingen skal ske. To ud af fem kommuner inddrager egne frivillige typisk på ældrecentre, handicapinstitutioner, bosteder, klubber for udsatte børn, kulturelle institutioner, skoler og daginstitutioner. Holdning til det frivillige sociale arbejde er yderst positiv. 94 % ad de adspurgte mener, at det skaber en øget velfærd eller værdi for kommunens borgere. Frivilligheden er noget, som kommer andre til gode, men som også har en værdi for den enkelte aktive selv. Høring Frivilligrådet Indstilling Social og Sundhedsdirektøren anbefaler at sagen tages til efterretning. Beslutning i Frivilligråd den Taget til efterretning.

10 6. Ligestilling af frivillige sociale foreningers brug af kommunens lokaler Sagsid: 10/13193 Sagen afgøres i: Kultur- og Trivselsudvalget Bilag: Indledning Foreninger godkendt efter folkeoplysningsloven og andre frivillige sociale foreninger behandles forskelligt i forhold til deres mulighed for at låne lokaler i kommunen til deres aktiviteter. Beskrivelse af sagen Kommunen skal ifølge folkeoplysningsloven stille lokaler til rådighed til folkeoplysende aktiviteter, som foreninger godkendt efter folkeoplysningsloven afholder. Har kommunen ikke mulighed for at stille lokale til rådighed, ydes der et lokaletilskud. I dag er der en ulighed, idet nogen frivillige sociale foreninger er godkendt efter folkeoplysningsloven og derfor kan benytte kommunens lokaler uden betaling. Andre sociale frivillige foreninger kan ikke godkendes efter Folkeoplysningsloven. De skal derfor selv leje lokaler (f.eks. i Anlægspavillionen) for at kunne udføre deres aktivitet. Typer af lokaler som kan lånes ud I dag stiller kommunen allerede gratis lokaler til rådighed til frivillige sociale foreninger på Hyldegården, KLC, Solbakken, Anlægspavilionen, Kulturhuset og f.eks. på de tidligere plejehjem i Benløse, Nordrup, Ørslev og Vetterslev. Der forefindes allerede procedurer for udlån af disse lokaler, som varetages af Social og Sundhedsforvaltningen, Kulturhuset samt af Hyldegården. Klasselokaler og andre egnede lokaler på skoler kan være af interesse for frivillige sociale foreninger i et mindre omfang. Hermed kan proceduren for udlån følge samme procedure som folkeoplysende foreninger, der varetages dels i Kultur- og Fritidsforvaltningen, dels af skolerne selv (ved enkeltstående arrangementer). Lokaler kan med fordel stilles til rådighed til frivillige foreninger i det omfang de er ledige. Folkeoplysende foreninger har fortrinsret frem for frivillige sociale foreninger, i det loven kræver at Kommunen skal stille lokaler til rådighed til disse foreninger. Idrætsegnede lokaler (gymnastiksale, idrætshaller, svømmehal, varmtvandsbassin mv.) vil ikke komme i betragtning til sociale frivillige foreninger mm., da disse foreninger dels ikke er godkendt under folkeoplysningsloven, og dels ikke har idræt som deres primære formål. Foreninger under folkeoplysningsloven der ikke har idræt som primær aktivitet, kommer heller ikke i betragtning til idrætsegnede lokaler. Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere truffet principbeslutning om, at f.eks. grundejerforeninger ikke får stillet lokaler til rådighed til f.eks. afholdelse af generalforsamlinger.

11 Definition af frivillige foreninger og grupper som bør have mulighed for benytte kommunens lokaler. Foreninger adskiller sig på mange måder fra hinanden, men de tilhører den frivillige sektor, når de opfylder følgende 5 kriterier: Formelt organiseret dvs. den skal have en form for juridisk status eller en permanent form med bl.a. vedvarende aktiviteter, formelle mål, en ledelse, et navn, en adresse eller et mødested. Uafhængig af det offentlige. En frivillig organisation må ikke være kontrolleret af den offentlige sektor, og den skal være organisatorisk adskilt derfra. Nonprofit. En frivillig organisation skal arbejde nonprofit, dvs. det må ikke være dens primære formål at skabe profit, og organisationen må ikke være styret af kommercielle mål og hensyn. Et evt. overskud skal bruges i overensstemmelse med organisationens formål. Selvbestemmende. En frivillig organisation skal selv kunne bestemme over egne anliggender og må ikke være kontrolleret af andre organisationer. Frivilligt engagement og deltagelse. Deltagelse i en frivillig organisation skal være frivillig, dvs. at medlemskab og bidrag i form af arbejdskraft eller økonomisk støtte, skal være frivilligt for den enkelte. Bjarne Ipsen og Ulla Haberman 2005 Grupper som selvhjælpsgrupper, pensionistklubber, netværksgrupper og lignende er ikke altid formelt organiseret i en formel forening. I denne sammenhæng bør de dog sidestilles med frivillige sociale foreninger, når de opfylder visse krav: Gruppen udfører frivilligt socialt arbejde. Kontaktpersonen er bosiddende i Ringsted Kommune Kontaktpersonen er ansvarlig i forhold til Ringsted Kommune Gruppens formål og aktiviteter er beskrevet skriftligt og fremsendt til Ringsted Kommune Gruppen har en liste med navn og kontaktoplysninger på gruppens medlemmer Eksempler på frivillige sociale foreninger og grupper: Sygdoms- og Patientforeninger f.eks.: Gigtforeningen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Sind. Foreninger der udfører rådgivning og/eller socialt arbejde f.eks.: Ældre Sagen, Røde Kors, Offerrådgivningen, Natteravnene, Kirkens Korshær. Selvhjælps-, pårørende- og netværksgrupper f.eks.: Demensgruppe, Bedre psykiatri s Pårørendegruppe, Autismenetværk. Bruger-Pårørenderåd på Plejecentrene: Solbakkens Bruger- Pårørenderåd, KLC s Bruger- Pårørerenderåd, Ortved Plejecenter s Bruger-Pårørenderåd. Ældreorganisationer og pensionistklubber, f.eks.: Hyldegården, Benløse pensionistudvalg, Hyggeklubben Syd.

12 For flere eksempler henvises til Den Sociale Vejviser for Ringsted Kommune Omfang af udlån: Det forventes, at der kun vil være en marginal forøgelse af antallet af udlån efter en ligestilling af foreningerne, idet størstedelen af de frivillige sociale foreninger allerede låner lokaler. For eksempel benytter fem ældre- og pensionistforeninger Anlægspavillonen jævnligt. Heraf er de fire godkendt efter folkeoplysningsloven og benytter lokalerne vederlagsfrit. Administrationen af udlån til frivillige foreninger vil indgå sammen med de øvrige lokaleudlån efter Folkeoplysningsloven. Økonomi Der kan komme mindre ekstra udgifter til pedel og rengøring samt administration, som vil ligge indenfor de fastlagte budgetter. Desuden mistes en lejeindtægt i Anlægspavillonen på ca kr. per år ved at blandt andet en pensionistforening får mulighed for at låne havestuen i stedet for at leje den. Høring Frivilligrådet Folkeoplysningsrådet Økonomi Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det vurderes hensigtsmæssig, at frivillige sociale foreninger sidestilles med foreninger godkendt efter folkeoplysningsloven, når det drejer sig om lån af lokaler, da det vil tilgodese nogle frivillige foreninger, som ikke modtager anden form for tilskud. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller at frivillige sociale foreninger, grupper og lignende (jvf. ovenstående afgrænsning) i Ringsted Kommune, på lige fod med foreninger godkendt efter Folkeoplysningsloven, kan godkendes til at låne lokaler til deres aktiviteter i det omfang kommunen har egnede ledige lokaler i en forsøgsperiode på 2 år med start d. 1. januar Beslutning i Frivilligråd den Anbefaler at indstillingen følges.

13 7. Kommunale frivillige Sagsid: 10/13193 Sagen afgøres i: Frivilligråd Bilag: Indledning Frivilligrådet bedes drøfte perspektiver og problemstillinger i forbindelse med kommunale frivillige. Beskrivelse af sagen I Ringsted Kommune er der frivillige, som ikke er organiseret i en forening, men som udfører frivilligt arbejde i kommunens institutioner, f.eks. på plejecentrene og i Glad Mad køkkenet på KLC. Disse frivillige kaldes kommunale frivillige. I fremtiden kan man forvente, at der bliver større behov for frivillige til at supplere de kommunale ydelser, især inden for ældreområdet, men på sigt også inden for børn og unge-området. Samtidig er der en tendens til, at flere gerne vil være frivillige, men ikke ønsker at være en del af en traditionel forening. Alt i alt kan man forvente flere kommunale frivillige end i dag. Hvordan kan man styrke denne proces på en hensigtsmæssig måde også i forhold til de lokale foreninger? Som udgangspunkt bør frivillige selv sørge for at være ansvars- og evt. ulykkesforsikret, når de udfører frivilligt arbejde i deres fritid. Bør dette også være gældende for kommunale frivillige? Beslutning i Frivilligråd den Opfordrer foreninger og enkeltpersoner til at sikre at egne ansvars- og ulykkesforsikringer er i orden, når de udøver en frivillig indsats.

14 8. Frivillig Fredag Sagsid: Sagen afgøres i: Bilag: Frivilligråd Indledning Fredag d. 30. september er i forbindelse med det europæiske frivillighedsår udnævnt til ny årlig frivillighedsdag. De frivilliges foreningers initiativer i forbindelse med dagen drøftes. Beslutning i Frivilligråd den Frivilligrådet ved formanden vil gerne deltage fredag d. 30/9 i det arrangement som Ringsted Krisecenter har taget initiativ til.

15 9. Orientering Sagsid: Sagen afgøres i: Bilag: Frivilligråd Indledning Jannie Seiffert orienterer om Folkeoplysningudvalgets arbejde og om spejderne. Beslutning i Frivilligråd den Taget til efterretning.

16 10. Næste møde Sagsid: Sagen afgøres i: Bilag: Frivilligråd Beskrivelse af sagen Næste møde er d. 9. november kl. 17. Hvem vil give en nærmere præsentation af deres forening på næste møde? Beslutning i Frivilligråd den Lis Andersen orienterer om DGI og Hyldegården på næste møde.

17 11. Eventuelt Sagsid: Sagen afgøres i: Bilag: Frivilligråd Beslutning i Frivilligråd den Frivillighedskonsulentens orientering om forskellige nye initiativer og aktiviteter blev taget til efterretning.

18 12. Ligestilling af Frivillige foreningers brug af kommunens lokaler Sagsid: 10/13193 Sagen afgøres i: Kultur- og Trivselsudvalget Bilag: Indledning Foreninger godkendt efter folkeoplysningsloven og andre frivillige sociale foreninger behandles forskelligt i forhold til deres mulighed for at låne lokaler i kommunen til deres aktiviteter. Beskrivelse af sagen Kommunen skal ifølge Folkeoplysningsloven stille lokaler til rådighed til folkeoplysende aktiviteter, som foreninger godkendt efter folkeoplysningsloven afholder. Har kommunen ikke mulighed for at stille lokale til rådighed, ydes der et lokaletilskud. I dag er der en ulighed, idet nogen frivillige sociale foreninger er godkendt efter Folkeoplysningsloven og derfor kan benytte kommunens lokaler uden betaling. Andre sociale frivillige foreninger kan ikke godkendes efter Folkeoplysningsloven. De skal derfor selv leje lokaler (f.eks. i Anlægspavillionen) for at kunne udføre deres aktivitet. Typer af lokaler som kan lånes ud I dag stiller kommunen allerede gratis lokaler til rådighed til frivillige sociale foreninger på Hyldegården, KLC, Solbakken, Anlægspavillionen, Kulturhuset og f.eks. på de tidligere plejehjem i Benløse, Nordrup, Ørslev og Vetterslev. Der forefindes allerede procedurer for udlån af disse lokaler, som varetages af Social og Sundhedsforvaltningen, Kulturhuset samt af Hyldegården. Klasselokaler og andre egnede lokaler på skoler kan være af interesse for frivillige sociale foreninger i et mindre omfang. Hermed kan proceduren for udlån følge samme procedure som folkeoplysende foreninger, der varetages dels i Kultur- og Fritidsforvaltningen, dels af skolerne selv (ved enkeltstående arrangementer). Lokaler kan med fordel stilles til rådighed til frivillige foreninger i det omfang, de er ledige. Folkeoplysende foreninger har fortrinsret frem for frivillige sociale foreninger, i det loven kræver at Kommunen skal stille lokaler til rådighed til disse foreninger. Idrætsegnede lokaler vil ikke komme i betragtning til frivillige foreninger m.m., da Kommunen allerede stiller disse til rådighed for folkeoplysende foreninger og idrætsklubber. Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere truffet principbeslutning om, at f.eks. grundejerforeninger ikke får stillet lokaler til rådighed til f.eks. afholdelse af generalforsamlinger. Definition af frivillige foreninger og grupper som kunne få mulighed for benytte kommunens lokaler. Foreninger adskiller sig på mange måder fra hinanden, men de tilhører den frivillige sektor, når de opfylder følgende 5 kriterier:

19 Formelt organiseret dvs. den skal have en form for juridisk status eller en permanent form med bl.a. vedvarende aktiviteter, formelle mål, en ledelse, et navn, en adresse eller et mødested. Uafhængig af det offentlige. En frivillig organisation må ikke være kontrolleret af den offentlige sektor, og den skal være organisatorisk adskilt derfra. Nonprofit. En frivillig organisation skal arbejde nonprofit, dvs. det må ikke være dens primære formål at skabe profit, og organisationen må ikke være styret af kommercielle mål og hensyn. Et evt. overskud skal bruges i overensstemmelse med organisationens formål. Selvbestemmende. En frivillig organisation skal selv kunne bestemme over egne anliggender og må ikke være kontrolleret af andre organisationer. Frivilligt engagement og deltagelse. Deltagelse i en frivillig organisation skal være frivillig, dvs. at medlemskab og bidrag i form af arbejdskraft eller økonomisk støtte, skal være frivilligt for den enkelte. Bjarne Ipsen og Ulla Haberman 2005 Grupper som selvhjælpsgrupper, pensionistklubber, netværksgrupper og lignende er ikke altid formelt organiseret i en formel forening. I denne sammenhæng bør de dog sidestilles med frivillige sociale foreninger, når de opfylder visse krav: Gruppen udfører frivilligt socialt arbejde. Kontaktpersonen er bosiddende i Ringsted Kommune Kontaktpersonen er ansvarlig i forhold til Ringsted Kommune Gruppens formål og aktiviteter er beskrevet skriftligt og fremsendt til Ringsted Kommune Gruppen har en liste med navn og kontaktoplysninger på gruppens medlemmer Eksempler på frivillige sociale foreninger og grupper: Sygdoms- og Patientforeninger f.eks.: Gigtforeningen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Sind. Foreninger der udfører rådgivning og/eller socialt arbejde f.eks.: Ældre Sagen, Røde Kors, Offerrådgivningen, Natteravnene, Kirkens Korshær. Selvhjælps-, pårørende- og netværksgrupper f.eks.: Demensgruppe, Bedre psykiatri s Pårørendegruppe, Autismenetværk. Bruger-Pårørenderåd på Plejecentrene: Solbakkens Bruger- Pårørenderåd, KLC s Bruger- Pårørerenderåd, Ortved Plejecenter s Bruger-Pårørenderåd. Ældreorganisationer og pensionistklubber, f.eks.: Hyldegården, Benløse pensionistudvalg, Hyggeklubben Syd. For flere eksempler henvises til Den Sociale Vejviser for Ringsted Kommune De foreninger, som vil kunne låne lokaler, vil være frivillige foreninger, som er registreret i Den Sociale Vejviser, som ligger på Denne liste vil blive løbende opdateret af

20 Social- og Sundhedsforvaltningen. Nye frivillige sociale foreninger vil kunne søge Social- og Sundhedsforvaltningen om godkendelse, på samme måde, som de foreninger, som godkendes til at kunne modtage 18 midler Omfang af udlån: Det forventes, at der kun vil være en marginal forøgelse af antallet af udlån efter en ligestilling af foreningerne, idet størstedelen af de frivillige sociale foreninger allerede låner lokaler. For eksempel benytter fem ældre- og pensionistforeninger Anlægspavillonen jævnligt. Heraf er de fire godkendt efter folkeoplysningsloven og benytter lokalerne vederlagsfrit. Administrationen af udlån til frivillige foreninger vil indgå sammen med de øvrige lokaleudlån efter Folkeoplysningsloven. Økonomi Der kan komme mindre ekstra udgifter til pedel og rengøring samt administration, som vil ligge indenfor de fastlagte budgetter. Desuden mister Ringsted Sportscenter lejeindtægter på Anlægspavillionen på ca kr. per år ved at en pensionistforening får mulighed for at låne havestuen i stedet for at leje den. Høring Frivilligrådet Folkeoplysningsrådet Økonomi Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Tids- og handleplan Ændringen kan iværksættes snarest. Vurdering Det vurderes hensigtsmæssig, at frivillige sociale foreninger sidestilles med foreninger godkendt efter folkeoplysningsloven, når det drejer sig om lån af lokaler, da det vil tilgodese nogle frivillige foreninger, som ikke modtager anden form for tilskud. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller at frivillige sociale foreninger, grupper og lignende (jvf. ovenstående afgrænsning) i Ringsted Kommune, på lige fod med foreninger godkendt efter Folkeoplysningsloven, kan godkendes til at låne lokaler til deres aktiviteter i det omfang kommunen har egnede ledige lokaler i en forsøgsperiode i resten af 2011 og Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Godkendt. Beslutning i Frivilligråd den Anbefaler at indstillingen følges.

21 Bilagsoversigt 4. Orienteringssag: Forretningsorden og vedtægter for Frivilligrådet 1. Vedtægter for Frivilligrådet (94926/11) 2. Forretningsorden for Frivilligrådet (94923/11) 5. Orienteringssag: Den frivillige sociale indsats Følgebrev kommunalbestyrelsesmedl doc.pdf (94868/11) 2. Aarsrapport_DenFrivilligeSocialeIndsats 2010 (94865/11)

22 Underskriftsside Hanne Hyldgaard (Kultur- og Trivselsudvalget) - Formand Lis Andersen (Hyldegården og DGI) Birgit Thomsen (Ældrerådet) Michael Raasig (Kirkens Korshær og Cafe Dagmar) Jan Jakobsen (Handicaprådet) Kurt Hansen (Sammenslutning af landsbyforeninger) - Medlem Arner Frederiksen (Ældresagen) Ib Ipsen (Danske Handicap Organisationer) Jannie Seiffert (Folkeoplysningsrådet) - Medlem Lone Suhr Olsen (Ringsted Krisecenter) Birthe Nielsen (Integrationsrådet)