ERHVERVS- ØKONOMISK ORDBOG. Niveau E - C

Transkript

1 1 ERHVERVS- ØKONOMISK ORDBOG Niveau E - C

2 2 Indhold A... 7 A-indkomst... 7 A-skat... 7 Administrationsomkostninger... 7 Afdrag... 7 Afskrivning... 7 Afslutningsskema... 7 Afsætning... 7 Afsætningskurve... 7 Afsætningsrække... 8 Akkord... 8 Akkumulerede afskrivninger... 8 Aktiv... 8 AM-bidrag... 8 Andre eksterne omkostninger... 8 Anlægsaktiv... 8 Ansvar... 8 Arbejdskraft... 8 ATP... 9 B... 9 B-indkomst... 9 B-skat... 9 Balance... 9 Bank... 9 Bankbeholdning... 9 Bankindestående... 9 Begrænset hæftelse... 9 Behov... 9 Bestyrelse Betalingsbetingelse Bidragsgrundlag Bilag Biler Bilers driftsomkostninger Bogføringslov Branchestatistik Bruttoavanceprocent Bruttofortjeneste Bruttoløn Bruttoresultat Budget Budgetkontrol C CVR-nummer D Debet Debetsaldo Debitere Debitorkontoudtog Debitormodul Debitorsaldoliste Degressive Dekort Den udvidede kontoplan Det dobbelte bogholderis princip Det funktionelle princip Detailhandel Detailvirksomhedens markedsopgave Disponibel beholdning Distributionskæde Distributionsomkostninger Dækningsbidrag Dækningsgrad E Efterspørgsel... 14

3 3 Efterspørgselsforhold Egenkapital Ejer Ejerform Eksterne interessenter Engroshandel Enhedsmetoden Enhedsomkostninger Erhvervsøkonomi Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Etableringslager F Faktura Finansiering Finansieringskilde Finanskladde Fleksibel finansieringsform Forventede indbetalinger og udbetalinger Forventet resultat Fradrag ifølge skattekort Fremmedkapital Fremtidsregnskab Funktion Funktionsopdelt Færdigvarer Færdigvarerekvisition G Gage Gebyr Generalforsamling Gevinstmaksimering Gæld Gældsbrev H Handelsvirksomhed Handlingsparameter Hæfte I Indbetaling Indekstal Indtjeningsevne Indtægt Interessegruppe Interessekonflikt Interessent Interessentanalyse Interessentmodel International økonomi Interne interessenter Inventar Irreversible K Kalkulation Kapacitetsomkostninger Kapitalbehov Kapitalkonto Kassebeholdning Kassedifference Kassekredit Kassekredit disponibel Kasserapport Kaution Kombination Kontante kapacitetsomkostninger Konteringsark Konteringsvejledning... 21

4 4 Kontoform Kontonummer Kontoplan Kontoramme Kontoudskrift Kredit Kreditere Kreditnota Kreditorkontoudtog Kreditormodul Kreditorsaldoliste Kreditsaldo Kreditværdighed Kunde Købsmoms L Lagermodul Langfristet lån Ledelse Leverandør Likvide beholdninger Likviditet Likviditetsbudget Linje- og stabsprincip Linjeprincip Lokaleomkostninger Løn Lønafregning Lønfordeling Lånedokument M Materielle produktionsmidler Merværdiafgift Moms Momsafregning Momsregistrering Momsregler Momsregnskab Myndighed Mål N Nettoløn Nettoomsætning Nulpunktsberegning Nulpunktsomsætning Nøgletal O Offentlig Omkostning Omkostningsfordelingen Omsætning Omsætning pr. fuldtidsansat Omsætning pr. lønkrone Opgøres Organisation Organisationsplan Overskud pr. lønkrone Overskudsgrad P Pant Passiv Pengebinding Periodeafgrænsningsposter Personaleresurser Personaleomkostninger Personlig hæftelse... 29

5 5 Prisoptimering Privat Privatforbrug Privatøkonomi Produktionsomkostninger Produktionsrapport Produktionsvirksomhed Produktionsvirksomheds markedsopgave Progressive Proportionale Provision Præstationsløn R Registrere Regnskab Reklamenulpunkt Rente Renteindtægter Renteomkostninger Resultatbudget Resultatopgørelse Reversible omkostninger Råvarelager S Saldo Saldobalance Salgsfaktura Salgsfremmende omkostninger Salgsmoms Salgsprovision Salgssammensætning Samarbejdspartner Samfundsøkonomi Samlede omkostninger Serviceydelse Serviceydelser Skyldig A-skat Skyldig arbejdsløn Skyldigt AM-bidrag Skyldigt ATP-bidrag Solidarisk Svind SWOT-analyse T Terminsydelse Tidløn Tjenesteydelse Totalmetoden Trækgrundlag U Udbetaling Udgift V Varedebitor Vareforbrug Varekreditor Varelager Varer under fremstilling Varesalg Variable omkostninger Variable produktionsomkostninger Variable salgsomkostninger Virksomhedens eksterne situation Virksomhedens interne situation Virksomhedsidé Virksomhedsform... 37

6 6 Virksomhedstype Ø Økonomimodulet Økonomisystem Øvrige omkostninger Øvrige personaleomkostninger Å Åbningsbalance Årets resultat Årets værdiforringelse Årsregnskab... 38

7 7 A A-indkomst A-skat Bidragsgrundlaget minus AM-bidraget Beregnes som en %-del af trækgrundlaget Administrationsomkostninger Afdrag Omfatter bl.a. lokaleomkostninger vedrørende administrationskontorer og gager samt afskrivning af kontorinventar. Afskrivning Et afdrag gør gælden på det langfristede lån mindre Årets værditab på anlægsaktiver. Registreres som en omkostning i resultatopgøelsen. En kapacitetsomkostning, hvor der ikke er tale om tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen og brugen af kapaciteten. Afslutningsskema Afsætning Praktisk hjælpemiddel, der kan give overblik over regnskabsafslutningen. Indeholder en saldobalance og efterposteringskolonne samt kolonner til resultatopgørelse og balance Den mængde af varen eller serviceydelsen, som en virksomhed kan sælge i løbet af en periode Afsætningskurve Grafisk afbildning af afsætningsrækken, dvs. sammenhængen mellem salgspris og afsætning af en vare eller en serviceydelse

8 8 Afsætningsrække Akkord Tabel der viser sammenhængen mellem salgspris og afsætning af en varer eller serviceydelse Aflønningsform, hvor medarbejderen i produktionen aflønnes af produktionens størrelse Akkumulerede afskrivninger Aktiv AM-bidrag Angiver det samlede værditab på anlægsaktiver De værdier (beholdninger) virksomheden har anbragt (bundet) penge i. Med andre ord virksomhedens pengebinding En skat, som udgør 8 % af bidragsgrundlaget. Skatten finansierer forskellige arbejdsmarkedsforanstaltninger Andre eksterne omkostninger Dækker over salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger, bilers driftsomkostninger og øvrige omkostninger Anlægsaktiv Ansvar Aktiver, som virksomheden anvender over en længere årrække - eksempelvis Biler og Inventar. (Modsat omsætningsaktiver, der udskriftes løbende) Pligten til at udføre de trufne beslutninger og ordrer Arbejdskraft Fx ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale

9 9 ATP Bidrag til tvungen pensionsopsparing. Forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Såvel arbejdstager som arbejdsgiver bidrager til ordningen. For en fuldtidsansat svarer bidraget til kr. 90,00 pr. måned, mens arbejdsgiveren betaler det dobbelte B B-indkomst B-skat Balance Bank Bl.a. indkomst ved selvstændig virksomhed. Af B-indkomsten betales B-skat Den skat, der betales af B-indkomst (fx. indkomst af selvstændig virksomhed) Viser for den sidste dag i regnskabsåret: Virksomhedens pengebinding på aktivsiden og virksomhedens finansiering på passivsiden. Balancen skal altid balancere, dvs. summen af aktiver og passiver skal være den samme. Pengeinstitut - eller betegnelsen for en bankkonto Bankbeholdning Indestående (saldo) på bankkontoen Bankindestående Betegnelse for bankkonto eller saldoen på konto i banken Begrænset hæftelse Behov Ejeren eller ejerne hæfter kun med selskabets egenkapital - altså den indskudte kapital. I et anpartsselskab og et aktieselskab hæfterne ejerne begrænset. Kundernes behov danner baggrund for formulering af virksomhedens idé og afsætningsmuligheder. Maslows behovspyramide bruges tit som begrebsapparat, når kundernes behov skal beskrives.

10 10 Bestyrelse Øverste del af ledelsen i et selskab. Vælges af generalforsamlingen Betalingsbetingelse Betingelse for betalingen, fx. kontant, pr. 30 dage eller pr. 3 måneder Bidragsgrundlag Bilag Biler Begreb fra lønsedlen. Bruttoløn minus ATP-bidrag Enhver nødvendig dokumentation for transaktioner (økonomiske handlinger), der registreres i bogføringen. Ved eksterne bilag forstås bilag, der hidrører fra andre end den bogføringspligtige. Øvrige bilag anses som interne. Kostprisen for en bil er en pengebinding for virksomheden, så der er tale om et aktiv i balancen. Konto 11120: Biler, har derfor en debetsaldo. Bilers driftsomkostninger Her registreres omkostninger til virksomhedens drifts af såvel person-, vare- og lastbiler. Der drejer sig om brændstof, forsikringer, grønejerafgift samt reparationer og vedligeholdelse. Konto 3400: Bilers driftsomkostninger er en omkostning i resultatopgørelsen og har derfor en debetsaldo. Bogføringslov Bogføringsloven siger, at en virksomhed mindst en gang om året skal udarbejde et årsregnskab Branchestatistik Statistik for branchen. Indeholder nøgletal/normtal for branchen, hvilket gøre det muligt at sammenligne virksomhedens økonomi med branchen Bruttoavanceprocent Beregnes som bruttofortjenesten i procent af omsætningen

11 11 Bruttofortjeneste Bruttoløn Angiver fortjenesten ved selve varesalget og beregnes som forskellen mellem salgs- og kostpriser. Bruttofortjeneste = Omsætning - vareforbrug Aftalt løn før fradrag af ATP, skatter og bidrag Bruttoresultat Budget Begreb fra produktionsvirksomhedens resultatopgørelse. Beregnes som nettoomsætning - produktionsomkostninger Viser virksomhedens forventede økonomi for en fremtidig periode og viser virksomhedens mål Budgetkontrol Sammenligning af en periodes regnskab med budgettet for samme periode C CVR-nummer Virksomhedens entydige nummer i Det centrale Virksomhedsregister. Svarer til CPRnummeret for en person. D Debet Venstre side af kontoskitsen. Konti med debetsaldo: Omkostninger

12 12 Aktiver En konto med en debetsaldo: Forøges ved at debitere kontoen Formindskes ved at kreditere kontoen Debetsaldo Konti med debetsaldo: Omkostninger Aktiver En konto med en debetsaldo: Forøges ved at debitere kontoen Formindskes ved at kreditere kontoen Debitere At bogføre beløbet på kontoens debetside. Debitorkontoudtog Her fremgår det bl.a: Hvilke fakturaer, der er afsendt til kunden i perioden, og hvornår de forfalder til betaling Hvilke betalinger, der er modtaget af kunden Debitormodul Modul i virksomhedens økonomisystem. Indeholder oplysninger om de enkelte kunder - herunder oplysninger om, hvor meget virksomheden har til gode hos den enkelte kunde Debitorsaldoliste Degressive Aldersfordelt saldoliste for debitorer viser virksomhedens tilgodehavende til de enkelte kunder Variable omkostninger ændrer sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. De variable enhedsomkostninger (VE) er faldende

13 13 Dekort Prisnedslag som kunden opnår på grund af fejl og mangler. Dekortens beløb fremgår af kreditnotaen Den udvidede kontoplan Kontoplan, der indeholder flere konti end standardkontoplanen. Herved kan der hentes flere informationer i regnskabet Det dobbelte bogholderis princip Ved registrering af bilag, skal der altid debiteres og krediteres lige store beløb Det funktionelle princip Ved det funktionelle organisationsprincip har nogle af virksomhedens medarbejdere flere overordnede. Princippet kendes nemt ved de krydsende kommandolinjer i organisationsplanen. Detailhandel En handelsvirksomhed, der sælger varer direkte til forbrugerne. Detailvirksomhederne indkøber varerne direkte hos producenterne eller gennem grossistvirksomheder (engrosvirksomheder Detailvirksomhedens markedsopgave Finde de rigtige produkter hos producenter eller grossister Sammensætte et godt produktsortiment Servicere den private forbruger Vælge optimal beliggenhed i forhold til forbrugerens ønske Disponibel beholdning Disponibel beholdning betyder beholdning eller likviditet til rådighed Distributionskæde Varens vej fra producent til forbruger. Betyder også fordeling af varer. Simpel distributionskæde: Produktionsvirksomhed - engrosvirksomhed - detailvirksomhed - forbruger

14 14 Distributionsomkostninger Omfatter salgsprovision til sælgerne, salgsfremmende omkostninger og lokaleomkostninger og personaleomkostninger knyttet til salgsafdelingen Dækningsbidrag Beregnes som forskellen mellem nettoomsætning og variable omkostninger. Forkortes DB Dækningsgrad Nøgletal til belysning af indtjeningsevnen. Beregnes som dækningsbidraget i procent af nettoomsætningen. E Efterspørgsel Den mængde af varen, der i løbet af en periode kan sælges inden for et markedsområde Efterspørgselsforhold Faktorer, der bestemmer efterspørgslens størrelse, fx. pris, kvalitet, reklame, købernes behov og købemotiver samt mode, trend og vejrforhold Egenkapital Ejer Ejerform Det beløb virksomhedens ejer selv har stillet til virksomhedens rådighed. Konto 13110: Kapitalkonto hører hjemme i balancens passivside, fordi der er tale om virksomhedens finansiering. Kontoen har derfor en kreditsaldo Person der har stillet kapital til rådighed for virksomheden. Ejeren forventer til gengæld afkast af investeringen og også gerne indflydelse Juridisk organisering af virksomheden:

15 15 Virksomheden kan vælge mellem: Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab (I/S) Anpartsselskab (ApS) Aktieselskab (A/S) Eksterne interessenter Interessegrupper fra interessentmodellen som ikke udgør naturlig del af selve virksomheden. Fx leverandører, långivere, kunder og myndigheder Engroshandel En handelsvirksomhed, der videresælger varer til andre virksomheder. Varerne indkøbes hos forskellige producenter i store mængder, hvorefter de videresælges i mindre mængder til forskellige detailforretninger Enhedsmetoden Metode til fastsættelse af den optimale salgspris på en varer eller serviceydelse. Metoden beregner dækningsbidraget i alt ved at trække variable enhedsomkostninger fra varens salgspris Enhedsomkostninger Omkostninger pr. enhed af varen eller serviceydelsen Erhvervsøkonomi Beskæftiger sig med virksomhedens økonomi. Man anvender en økonomisk målestok for, om det er fornuftigt at træffe et bestemt valg. Gevinstmaksimering går ud på at vælge de handlinger, der forventes at give det størst mulige økonomiske resultat for virksomheden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreres oplysninger for danske virksomheder Etableringslager Nødvendig beholdning af varer ved etablering (start) af virksomhed

16 16 F Faktura En faktura indeholder oplysninger om handlen mellem sælger og køber, fx. varebetegnelser, priser, moms samt leverings- og betalingsbetingelser Finansiering Viser kapitalfremskaffelsen og fremgår af passivsiden i balancen. Hvordan er der skaffet penge til aktiverne? Deles op i egenkapital og fremmedkapital Finansieringskilde Finansieringskilderne fremgår af balancens passivside og dækker fx. over egenkapitalen, kassekreditten, varekreditorer eller langfristet lån Finanskladde I økonomimodulets finanskladde kan brugeren registrere bilag og udskrive rapporter (fx. saldobalance med saldi på samtlige konti) Fleksibel finansieringsform Kassekreditten betegnes som en fleksibel finansieringsform, fordi den tilpasser sig virksomhedens kapital- og likviditetsbehov løbende Forventede indbetalinger og udbetalinger Fremgår af virksomhedens likviditetsbudget, der også viser de forventede likvide beholdninger ved slutningen af perioden. Er der penge nok til at gennemføre planerne? Forventet resultat Det forventede resultat fremgår af resultatbudgettet Fradrag ifølge skattekort Fratrækkes A-indkomsten inden trækgrundlaget beregnes Fremmedkapital Fremmedkapitalen viser den del af finansieringen, der ikke stammer fra egenkapital. Fremgår af balancen og dækker bl.a. over varekreditorer og andre kreditorer.

17 17 Fremtidsregnskab Funktion Et budget (regnskab for fremtiden) viser et skøn over virksomhedens fremtidige indtjeningsmuligheder og likviditet Arbejdsopgaver, der hører sammen. Fx indkøbs- og lagerfunktionen, salgsfunktionen og økonomifunktionen Funktionsopdelt I en produktionsvirksomhed deles omkostningerne i tre funktioner: Produktion Distribution Admistration Færdigvarer Beholdning af varer på færdigvarelageret. Føres på konto 12130: Færdigvarer Færdigvarerekvisition Registrering af færdigvarernes afgang fra færdigvarelageret G Gage Gebyr Et andet for løn. Bruges især i produktionsvirksomheder, hvor gagerne opdeles i tre funktioner svarende til produktion, distribution og administration Betaling for ydelse hos fx pengeinstitut. Gebyret registres på konto 3900: Øvrige omkostninger Generalforsamling Øverste myndighed i et selskab

18 18 Gevinstmaksimering Gæld Gældsbrev Handlinger, der giver størst mulig økonomisk resultat (gevinst) for virksomheden En del af virksomhedens passivside, der viser virksomhedens finansiering af aktiverne Et lånedokument, hvor lånets størrelse, afdragsvilkår, rentesats og sikkerhedsstillelse fremgår H Handelsvirksomhed Videresælger varer. Inddeles i engros- og detailvirksomheder Handlingsparameter Hæfte Faktorer, der bestemmer efterspørgslen og som virksomheden selv har indflydelse på. Det gælder fx pris, kvalitet og reklameindsats Ejernes økonomiske risiko. Der skelnes mellem personlig, solidarisk og begrænset hæftelse I Indbetaling Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden modtager betaling fra en kunde Indekstal Indekstal viser den procentvise udvikling i et tal. Beregnes som Årets tal i procent af Basisårets tal.

19 19 Indekstal for basisåret sættes = 100 Indtjeningsevne Indtægt Virksomhedens evne til at indtjene overskud En indtægt opstår på salgstidspunktet Interessegruppe De grupper (personer, virksomheder, institutioner og organisationer), der har interesse i og samarbejder med virksomheden: Man skelner mellem interne og eksterne interessegrupper. Interessekonflikt Konflikter mellem virksomheden og forskellige interessegrupper eller interessegrupperne imellem. Interessent De grupper (personer, virksomheder, institutioner og organisationer), der har interesse i og samarbejder med virksomheden: Man skelner mellem interne og eksterne interessegrupper. Interessentanalyse I interessentmodellen opstilles virksomhedens interessenter og ydelser og modydelser analyseres. Man skelner mellem interne og eksterne interessegrupper Interessentmodel Interessentmodellen viser virksomhedens interne og eksterne interessegrupper (personer, virksomheder, institutioner og organisationer), der har interesser i virksomheden. I modellen indgår også ydelser og modydelser til/fra virksomheden International økonomi Handels- og servicemæssige relationer mellem verdens lande

20 20 Interne interessenter Inventar Interessegrupper fra interessentmodellen som udgør en naturlig del af selve virksomheden. Fx ejere, ledelse og medarbejdere Dækker fx over møbler, reoler og andet kontorinventar, men også PC-udstyr og fx en kasseterminal. Konto 11130: Inventar er et aktiv i balancen. Kontoen har derfor en debetsaldo. Irreversible Omkostninger som virksomheden ikke kan frigøre sig for ved en nedgang i afsætningen K Kalkulation Betyder beregning og stammer fra udtrykket "calculation". Rummer ofte en beregning af omkostninger og/eller salgspriser og/eller fortjeneste Kapacitetsomkostninger Omkostninger, der ikke er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Forkortes også KO og kaldes også faste omkostninger Kapitalbehov Opgørelse af nødvendig kapital ved etablering af virksomhed - fx indretning af lokaler, varelager, inventar, bil og nødvendige likvide beholdninger Kapitalkonto Konto 13110: Kapitalkonto (egenkapital) er et passiv fra balancen og viser værdien af ejerens (ejernes) indskud og opsparing i virksomheden. Kapitalkonto har en kreditsaldo Kassebeholdning Værdien af mønter og sedler (evt. check) i kassen. Konto 12310: Kasse er et aktiv i balancen. Kontoen har derfor en debetsaldo

21 21 Kassedifference Forskellen mellem den optalte og den beregnede kassebeholdning. Konto 3300: Kassedifference er en omkostning i resultatopgørelsen og har som regel en debetsaldo Kassekredit Aftale mellem långiver (banken) og låntager (virksomheden), hvor det angives hvor meget, virksomhedens maksimalt må låne på kassekreditten. Aftalen fremgår af en kassekreditkontrakt. Kassekreditten betegnes som en fleksibel finansieringskilde, idet kassekreditten automatisk tilpasses virksomhedens likviditetsbehov Kassekredit disponibel Det beløb, der yderligere kan hæves på kassekreditten, indtil det maksimale beløb er hævet. Beregnes som kassekredit maksimum minus gælden på kassekreditten Kasserapport Kaution Kasserapporten viser afstemninger af de likvide beholdninger og i nogle virksomheder bruges den som bogføringsgrundlag Ved kaution hæfter den person, der har kautioneret (kautionisten) for, at lånet bliver tilbagebetalt Kombination Blanding Kontante kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger, hvor betalingen og brugen af kapaciteten falder sammen rent tidsmæssigt. Fx husleje, funktionærlønninger, reklame, rengøring, forsikringer og kontorartikler Konteringsark Viser hvordan de enkelte bilag skal konteres på forskellige konti Konteringsvejledning Virksomhedens instruks, der fortæller hvilke bilag og poster, der skal registreres på hvilke konti

22 22 Kontoform Bestemt opstillingsform for resultatopgørelsen og balancen - se afsnit 4 Kontonummer Kontoplan I kontoplanen fremgår kontorammen og kontoplanen med en oversigt over kontonumre og navne. Til hver kontonavn knyttes et kontonummer, fx konto 3200: Lokaleomkostninger Oversigt over samtlige konti, der indgår i virksomhedens bogholderi Kontoramme Oversigt over kontoplanens struktur Kontoudskrift Kredit Virksomheden modtager med jævne mellemrum et kontoudtog (kontoudskrift) fra banken, der viser bevægelserne på virksomheden bankkonti. Kan alternativt udskrives fra virksomhedens netbank Højre side af kontoskitsen. Konti med kreditsaldo: Indtægter Passiver En konto med en kreditsaldo: Forøges ved at kreditere kontoen Formindskes ved at debitere kontoen Kreditere Kreditnota At bogføre beløbet på kontoskitsens højre side. Bilag der vedrører returvarer, dekort (prisnedslag) eller returemballage. Betyder at kunden eller virksomheden får penge retur.

23 23 Kreditorkontoudtog Her fremgår det bl.a: Hvilke fakturaer, der er modtaget fra leverandøren i perioden, og hvornår de forfalder til betaling Hvilke betalinger, der er foretaget til leverandøren i perioden Kreditormodul Modul i virksomhedens økonomisystem. Indeholder oplysninger om de enkelte leverandører - herunder oplysninger om, hvor meget virksomheden skylder den enkelte leverandør Kreditorsaldoliste Kreditsaldo Aldersfordelt saldoliste for kreditorer viser virksomhedens gæld til de enkelte leverandører Konti med kreditsaldo: Indtægter Passiver En konto med en kreditsaldo: Forøges ved at kreditere kontoen Formindskes ved at debitere kontoen Kreditværdighed Kunde Købsmoms Ved en låneansøgning vurderer banken eller anden långiver virksomhedens kreditværdighed for derigennem at vurdere sikkerheden og begrænse risiko for tab Virksomhedens aftagere af varer og ydelser Den moms virksomheden betaler, når den køber varer og ydelser. Købsmoms har en debetsaldo, da der er tale om et aktiv fra balancen. Virksomheden har nemlig købsmomsen til gode hos SKAT

24 24 L Lagermodul Modul i virksomhedens økonomisystem. Indeholder oplysninger om de enkelte varer - herunder indkøbs- og salgspriser samt lagerbeholdninger Langfristet lån Ledelse Et lån, der løber over en kortere årrække med en afviklingsperiode over et år. Det er på forhånd aftalt, hvordan lånet skal tilbagebetales Leverandør Person eller persongruppe med stort ansvar placeret højt i organisationsplanen Virksomhed, der forsyner virksomheden med varer til videresalg men også omkostningsvarer og inventar Likvide beholdninger Likviditet Virksomhedens pengebeholdninger i kassen og banken. Fremgår af konto 12310: Kasse og konto 12320: Bank som begge er aktiver i balancen og dermed har debetsaldi Virksomhedens betalingsdygtighed dvs. evne til at betale regningerne til tiden. De likvide midler fremgår af konto 12310: Kasse og konto 12320: Bank Likviditetsbudget Viser de forventede indbetalinger og udbetalinger for en fremtidig periode samt de forventede likvide beholdninger ved slutningen af perioden Linje- og stabsprincip Ved linje- og stabsprincippet skal de enkelte stabsfunktioner rådgive virksomhedens direktør og funktionschefer. Hver enkelt medarbejder har kun én direkte overordnet. Linjeprincip Organisationsprincip, hvor hver enkelt medarbejder kun har én direkte overordnet

25 25 Lokaleomkostninger Løn Omkostninger, der er forbundet med selve lokalets samt drift og vedligeholdelse heraf, fx husleje, el, vand og varme samt vedligeholdelse. Konto 3200: Lokaleomkostninger er en omkostning i resultatopgørelsen, og kontoen har derfor en debetsaldo Virksomhedens personaleomkostning Lønafregning På konto 4100: Lønafregning registreres bidragsgrundlaget. Omkostning, dvs. debetsaldo Lønfordeling Lønfordeling er en spejlkonto til konto 5100: Lønafregning og konto 5200: ATP-bidrag. Kontoen har derfor en kreditsaldo Lånedokument Et lånedokument (gældsbrev), hvor lånets størrelse, afdragsvilkår, rentesats og sikkerhedsstillelse fremgår M Materielle produktionsmidler Varer (råvarer eller varer til videresalg), bygninger, maskiner, inventar og kontorartiler Merværdiafgift Moms er en forkortelse for merværdiafgift af omsætningen Moms Afgift til staten på 25 %, der i sidste ende betales af forbrugeren Momsafregning = Salgsmoms Købsmoms Sker hver 3. måned til SKAT.

26 26 Momsregistrering Sker hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved momsregistreringen er virksomheden pligtig til at føre et momsregnskab og modtager virksomheden et CVR-nummer. Momsregler Regler, der angiver, at visse momsen af visse omkostninger ikke kan refunderes i momsregnskabet, ligesom visse varer og serviceydelser slet ikke er belagt med moms Momsregnskab Myndighed Mål Momsregistrerede virksomheder er pligtige til at føre et momsregnskab og indrapportere til SKAT Retten til at træffe beslutninger og give ordrer Ønske om fremtidig økonomisk tilstand. Målene skal formuleres operationelt N Nettoløn Løn efter alle fradrag af bidrag og skatter Nettoomsætning Virksomhedens varesalg Nulpunktsberegning Beregning, der viser, den afsætning eller omsætning, virksomheden mindst skal opnå ved ændring af en handlingsparameter, for at dækningsbidraget i alt forbliver uændret Nulpunktsomsætning Beregning, der viser, hvor meget omsætningen skal stige til, hvor at en salgsindsats er lønsom

27 27 Nøgletal Forholdstal, der viser nogle økonomiske sammenhænge. Fx overskudgrad, dækningsgrad og bruttoavanceprocent O Offentlig Institutioner ejet og drevet af stat, regioner eller kommuner Omkostning Fremgår af debet-siden i resultatopgørelsen. Forbrug af varer og omkostningsvarer. Opstår på forbrugs- eller salgstidspunktet. Opstår på det tidspunkt, hvor en virksomhed forbruger et produktionsmiddel. Omkostninger viser et i kroner opgjort forbrug af produktionsmidler, der er medgået til at gennemføre virksomhedens produktion og/eller salg Omkostningsfordelingen Omsætning Den procentvise fordeling af nettoomsætningen på forskellige omkostninger og resultat En periodes omsætning af en vare beregnes som varens afsætning ganget med varens salgspris Omsætning pr. fuldtidsansat Nøgletal til belysning af personaleresursernes effektivitet. Beregnes som nettoomsætningen i forhold til antal fuldtidsansatte Omsætning pr. lønkrone Nøgletal til belysning af personaleresursernes effektivitet. Beregnes som nettoomsætningen i forhold til personaleomkostningerne

28 28 Opgøres beregnes Organisation Samling af mennesker, der arbejder mod fælles mål. Typisk virksomhed eller organisation Organisationsplan Oversigt, der beskriver fordelingen af myndighed og ansvar i virksomheden Overskud pr. lønkrone Nøgletal til belysning af personaleresursernes effektivitet. Beregnes som resultat før renter i forhold til personaleomkostningerne Overskudsgrad Nøgletal til belysning af indtjeningsevnen. Beregnes som resultat før renter i procent af nettoomsætningen. Overskudsgraden viser, hvor stor en andel af nettoomsætningen, der bliver til overskud før renter P Pant Passiv Ved pant opnår långiver (banken) sikkerhed i låntagers faste ejendom Viser virksomhedens finansiering af aktiverne. Består af egenkapital og fremmedkapital. Fremgår af kreditsiden i balancen Pengebinding Udtryk for virksomhedens aktiver (værdier) fra balancen

29 29 Periodeafgrænsningsposter Konto 12220: Periodeafgrænsningsposter er en pengebinding for virksomheden., og har Kontoen har dermed en debetsaldo. Personaleresurser Medarbejderne Personaleomkostninger Består af lønafregning, ATP-bidrag og øvrige personaleomkostninger Personlig hæftelse Ejeren hæfter med hele sin formue Prisoptimering Privat Den optimale salgspris er den salgspris, der giver det største dækningsbidrag i alt. Personlig Privatforbrug Bogføres på konto 13111: Privatforbrug, og det omfatter: Kontante udbetalinger til indehaveren Indehaverens private regninger betalt af virksomheden Varer udleveret fra virksomhedens varelager til indehaveren Privatøkonomi Økonomiske forhold i private husholdninger fx løn, skat og forbrug Produktionsomkostninger Omfatter først og fremmest variable produktionsomkostninger, men også lokaleomkostninger og gager i produktionsafdelingen samt reparationer og vedligeholdelse af maskinparken.

30 30 Produktionsrapport Rapport, der udarbejdes, når færdigvarerne overføres til færdigvarelageret Produktionsvirksomhed Virksomhed, der forarbejder råvarer til færdigvarer eller udvinder råvarer Produktionsvirksomheds markedsopgave Udvikle interessante produkter til kunderne Fremstille produkterne til lavest mulige omkostninger i forhold til den ønskede kvalitet Levere produkterne til kunderne i rette mængde og til rette tid Progressive Variable omkostninger ændrer sig forholdsmæssigt mere end afsætningen. De variable enhedsomkostninger (VE) er stigende Proportionale Provision Variable omkostninger ændrer sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. De variable enhedsomkostninger (VE) er konstante I nogle tilfælde betaler virksomheden provision af kassekreditten. Provisionen beregnes ofte af kassekreditten maksimum. Beløbet registreres (sammen med renteomkostningerne) på konto 7100: Renteomkostninger Præstationsløn Ved præstationsløn får medarbejderne en løn, der afhænger af dennes produktion eller salg R Registrere at føre (eller kontere) på konto

31 31 Regnskab Årsregnskabet består af en resultatopgørelse og en balance (med tilhørende noter) Reklamenulpunkt Rente Viser kravet til stigningen i afsætningen ved en bestemt reklameindsats. Beregnes som forholdet mellem reklameomkostninger og dækningsbidrag pr. enhed Renter er populært sagt "prisen på penge": Renteomkostninger registreres i debet på konto 7100: Renteomkostninger Renteindtægter registres i kredit på konto 6100: Renteindtægter og modposteres på bankkontoen Renteindtægter Den indtægt, virksomheden har i forbindelse med at den har stillet kapital til rådighed fx. på en bankkonto. Konto 6100: Renteindtægter er en indtægt fra resultatopgørelsen. Kontoen har derfor en kreditsaldo Renteomkostninger Omkostning i forbindelse med lån eller kreditgivning. Konto 7100: Renteomkostninger er en omkostning fra resultatopgørelsen og har derfor en debetsaldo Resultatbudget Et regnskab for fremtiden, der viser: De forventede indtægter for den kommende periode De forventede omkostninger for den kommende periode Det forventede resultat (overskud) for den kommende periode Resultatopgørelse Viser årets indtægter og omkostninger samt årets resultat Reversible omkostninger Omkostninger, som virksomheden kan slippe af med igen og kan frigøre sig for ved nedgang i afsætningen

32 32 Råvarelager Beholdning af varer på råvarelageret. Føres på konto 12110: Råvarer S Saldo Opgørelse af konto Saldobalance Oversigt over saldoen for alle virksomhedens konti. Bruges til opstilling af virksomhedens årsregnskab Salgsfaktura Bilag, med oplysninger om salget fx antal, enhedspris, totale priser, moms samt leveringsog betalingsbetingelser Salgsfremmende omkostninger Salgsmoms Her registreres omkostninger, der har til formål at forøge virksomhedens salg, fx annoncer, tryksager, radiospots og TV-reklamer. Konto 3100: Salgsfremmende omkostninger er en omkostning i resultatopgørelsen. Kontoen har derfor en debetsaldo Registreres i forbindelse med varesalg. Beregnes som 25 % af salgsprisen uden moms. Virksomheden opnår en momsgæld til SKAT Salgsprovision Aflønningsform, hvor salgspersonalet aflønnes efter det præsterede salg i perioden Salgssammensætning Sammensætningen af virksomhedens sortiment - også kaldet salgsmix. Forskydninger i salgssammensætningen kan have betydning for dækningsgrad og bruttoavanceprocent.

33 33 Samarbejdspartner Virksomhedens interessegrupper fx. kunder eller leverandører Samfundsøkonomi Samfundets samlede produktion, beskæftigelse, indkomst og forbrug Samlede omkostninger Summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger. SO = KO + VO Serviceydelse Produkter inddeles i to grupper: Varer (de håndgribelige, man kan tage og føle på - fx. mælk eller tøj) Serviceydelser (de uhåndgribelige - fx. rådgivning i bank) Serviceydelser Fx revisorbistand, advokatbistrand og ydelser fra reklamebureau Skyldig A-skat Konto 14250: Skyldig A-skat hører hjemme i balancens passivside og har derfor en kreditsaldo Skyldig arbejdsløn Skyldig arbejdsløn er en finansieringskilde for virksomheden. Konto 14270: Skyldig arbejdsløn har et kreditsaldo, idet der er tale om et passiv i balancen Skyldigt AM-bidrag Konto 14240: Skyldigt AM-bidrag hører hjemme i balancens passivside og har derfor en kreditsaldo

34 34 Skyldigt ATP-bidrag Konto 14230: Skyldigt ATP-bidrag hører hjemme i balancens passivside og har derfor en kreditsaldo Solidarisk Svind Hæftelse i interessentskab. Interessenterne hæfter for hinanden Når der forsvinder varer fra lageret. Kan skyldes administrative fejl eller tyveri foretaget af kunder, leverandør eller ansatte SWOT-analyse Analyse af virksomhedens interne og eksterne situation: S: Stærke sider W: Svage sider O: Muligheder T: Trusler T Terminsydelse Ydelsen på et (langfristet) lån består af: Renter (registreres i debet på konto 7100: Renteomkostninger) Afdrag (registreres i debet på konto 14110: Langfristet lån) Tidløn Ved tidløn får medarbejderne en fast timeløn eller månedsløn Tjenesteydelse Uhåndgribelige produkter. Bruges i dette undervisningsmateriale synonymt med serviceydelser

35 35 Totalmetoden Metode til fastsættelse af optimal salgspris. Metoden beregner dækningsbidraget i alt ved at trække de variable omkostninger fra nettoomsætningen Trækgrundlag Beregnes som A-indkomst - fradrag. Af trækgrundlaget beregnes A-skatten U Udbetaling Opstår på det tidspunkt, hvor en virksomhed betaler for et produktionsmiddel Udgift Opstår på det tidspunkt, hvor en virksomhed anskaffer et produktionsmiddel V Varedebitor En kunde, som skylder virksomheden penge (kundetilgodehavende). Konto er en samlekonto for varedebitorerne og udgør et aktiv i balancen. Kontoen har derfor en debetsaldo Vareforbrug Kostprisen for de solgte varer. Opgøres direkte eller indirekte Varekreditor En leverandør, som virksomheden skylder penge. Konto 14220: Varekreditorer er et passiv i balancen. Kontoen har derfor en kreditsaldo

36 36 Varelager Værdien af varebeholdningerne. Konto 12110: Varelager er et aktiv i balancen. Kontoen har derfor en debetsaldo Varer under fremstilling Varesalg Værdien af varer under fremstilling. Føres på konto 12120: Varer under fremstilling Virksomhedens omsætning målt i salgspriser uden moms. Konto 1100: Varesalg er en indtægt i resultatopgørelsen. Kontoen har derfor en kreditsaldo Variable omkostninger Omkostninger, der direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning Variable produktionsomkostninger Variable omkostninger, der er medgået til fremstilling af varer, der er solgt i en periode. Føres på konto 2110: Variable produktionsomkostninger, der er en omkostning i resultatopgørelsen og derved har en debetsaldo. Variable salgsomkostninger Består fx af salgsprovision, salgsfragt og salgsemballage Virksomhedens eksterne situation En analyse af muligheder og trusler i virksomhedens omgivelser. Fremgår af virksomhedens SWOT-analyse Virksomhedens interne situation Indeholder en analyse af virksomhedens stærke og svage sider. Fremgår af SWOTanalysen. Virksomhedsidé Hvilken målgruppe henvender virksomheden sig til? Hvilke behov vil virksomheden dække hos denne målgruppe?

37 37 Hvordan dækkes behovene hos målgruppen? Virksomhedsform Ejerform fx enkeltmandsvirksomhed, anpartsselskab, aktieselskab eller interessentskab Virksomhedstype Virksomhederne inddeles i produktionsvirksomheder, handelsvirksomheder (herunder engros- og detail) og servicevirksomheder Ø Økonomimodulet Vigtigste modul i virksomhedens økonomisystem. Indeholder virksomhedens samlede regnskab. Økonomisystem IT-system, der anvendes til styring af virksomhedens økonomi, fx Axapta eller Concorde C5. Økonomisystemet indeholder typisk disse moduler: Økonomimodulet Kreditormodulet Debitormodulet Lagermodulet Øvrige omkostninger Her registreres omkostninger, der ikke naturligt hører til under salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger eller øvrige omkostninger, fx porto, telefon og internet, forsikringer og honorarer. Konto 3900: Øvrige omkostninger er en omkostning i resultatopgørelsen. Kontoen har derfor en debetsaldo Øvrige personaleomkostninger På konto 4300: Øvrige personaleomkostninger registreres andre personaleomkostninger udover løn til de ansatte. Det kan være julegave, personalefester samt mad og kaffe til de ansatte. Omkostning, dvs. debetsaldo

38 38 Å Åbningsbalance Viser virksomhedens aktiver og passiver ved etableringsdatoen Årets resultat Fremgår af resultatopgørelsen som forskellen mellem virksomhedens indtægter og omkostninger. Resultatet kan være enten positivt (overskud) eller negativt (underskud) Årets værdiforringelse Årets værditab på anlægsaktiver kaldes også årets afskrivning på anlægsaktiver Årsregnskab Gælder for et regnskabsår og består af to dele: Resultatopgørelsen Balancen Samt eventuelle noter