Læring og Samarbejde

Transkript

1 1 Kontrakter Børn og Unge Læring og Samarbejde Daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup I Skrivende stund, d. 25.marts 2015 har vi 110 børn, 4 småbørnsgruppebørn og 106 børnehavebørn. Ansatte: 20 personer fordelt således : 1 kontraktholder, 9pædagoger, 1 PAUer, 2½ medhjælpere(59 t), ½pedel(19t), 12½ t flexjob til køkken og morgenåbning, 3 t husassistent i flexjob, 1 studerende i praktik, 1 virksomhedspraktikant og 1 PAU-elev, 1 rengøringsassistent Evaluering d.22.nov.16: vi har 96 børn fordelt på 9 småbørn og 87 børnehavebørn. Ansatte: 20 ansatte fordelt således, 1 kontraktholder, 10 pæd, 1X10 t PAU, 3 medhjælpere (38 t), 1/2 pedel (19 t), 5 t flexjob fordelt på 2 personer, 1 rengøringsassistent, 1 praktikant fra produktionsskolen, 1 kontorelev.

2 2 Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering Evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering af inklusionsindsatsen med fokus på større mangfoldighed i A.1.1. Udfordre den traditionelle inklusionstænkning ved at facilitere nye former for udviklings- og læringsmiljøer, der tilgodeser barnets individuelle behov. Kontraktholder Jan 15 ledelsesseminar hvor vi drøfter udvikling af mini-sfo. Marts 15 personale fra bhkl/sfo og bh mødes og forbereder forløbet før/ i og efter minisfo. Evalueres efterår 15. læringsmiljøer og læringstilgange. A.1.2. Styrkelse af de faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og 0-6 årsområdet A vi vil arbejde med forbundetheder mellem dagplejen/småbørnsgruppen og børnehaven og mellem skole/sfo og børnehaven, på en måde så børnene oplever det som et glidende forløb at fortsætte i minisfo. De kender de fysiske rammer og de har mødt de voksne inden de permanent flytter i skolens bygninger. Forbundetheden mellem dagpleje/småbørnsgruppe og børnehave skabes gennem legestuen i børnehaven på skift hver onsdag og projektgruppen mere herom senere. Overgangen fra DP/VU til børnehave placerer vi fysisk sammen med legestue og småbørnsgruppen i de første måneder A drøftelse af overordnede strategier. Fællesskaber og muligheder. Hvordan gør vi hinanden gode. Hjælper hinanden/sparring. Idégenererer. Chef og kontraktholder Effekten af dette vurderes løbende og evalueres i A.1.2. Vi har fælles ledelsesmøde hver 2.uge. Forløbet er effektueret. Vi har evalueret forløbet og konstateret, at trods alle gode hensigter, så er der stadig nogle få børn, som har svært ved at håndtere kravene i skolesammenhæng. Vi har afholdt fokusgruppeinterview med personale og har planlagt det med forældre og børn omkring mini-sfo mhp at kunne lave en ny vision for mini-sfo. Forbundetheden er lykkedes fint mht legestuer/småbørnsgrupper og børnehave. Overgangen fra vuggestue til børnehave er helt optimalt. Barnet går selv over i den anden gruppe til de aktiviteter som føles udfordrende og til sidst flytter de helt. Fantastisk at opleve. Vi har afholdt møderne og der har været tale om mange driftsmæssige koordinering og sparrings opgaver. Vi udvikler på vores praksis ved at snakke om hvad kan vi understøtte og hvad skolen fortsætte med af det vi har startet.

3 3 Ledelsesforløb med Lone Hersted har vi kørt fælles helt fra start. Der har vi udviklet meget i retning af fællesskab A skolen forberedes på til at kunne møde ALLE børn bedst muligt, Bl.a deltager de i netværksmøderne om enkelte børn det sidste år inden skolestart. A Der evalueres midt 2016 på om det forbedrer barnets start så meget, at det skal gøres generelt. A Det har betydet at inklusionsbørn har fået en bedre skolestart, da starten og forløbet har været drøftet i god tid på møde i bh, hvor skolen, forældre og ppr var tilstede. Det er en ordning vi kører videre. A Dagplejen forbedrer Tumlehøjs muligheder for at modtage ALLE børn bedst muligt ved at lave overleveringsmøder fra Dagpleje til børnehave, med deltagelse af forældrene i de tilfælde hvor det giver mening. A Der evalueres midt 2016 på om det forbedrer barnets start så meget, at det skal gøres generelt. A Vi fortsætter med overleveringsmøder der hvor det vurderes at være bedst. Af ressourcegrunde gør vi det ikke generelt. A Tumlehøj vil arbejde med en naturvidenskabelig tilgang til læring og i den forbindelse kan vi få brug for faglig viden omkring forskellige ting. F.eks loven om eks hvorfor kan noget flyde. Hvad er fotosyntese osv. Vi vil prøve at lave materialeposer omkring forskellige emner, så det er let at gå til for alle. A vi aftaler hjælp og sparring fra nogle af skolens lærere. A Dette mål har vi ikke nået at arbejde systematisk med. Vi har eksperimentet med natur og naturvidenskabelig tilgang, men kun som metode og ikke så meget på fagligt indhold. A.1.3. Styrkelse af indsatsen i forhold til det fælles A implementere den handleplan vi har udarbejdet sammen med dagplejen og skolen. Chef og kontraktholder Forløbet drøftes i styregruppen 2 gange årligt og tilrettes efter behov. A.1.3.Handleplanen er fulgt og der er lavet sprogvurdering på alle børn i børnehaven, både

4 4 A.2. Trivsel: Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge. sprogarbejde på tværs af skoler og dagtilbud A.2.1. Arbejde systematisk med at styrke de forpligtende fællesskaber/teamsamarb ejdet mellem de voksne der er omkring børnene. A.2.2. Styrkelse af børnenes inddragelse i planlægningen af deres egen udvikling og læring. Sprogpædagoger i dagplejen og Tumlehøj og læsevejlederen arbejder sammen omkring sammenhænge. Hvad laver de hver for sig, hvor er der overlap. Inspirere hinanden til indsatser der vil forbedre børnenes muligheder for at klare sig bedre på næste trin. I dagplejen gøres status på barnets sprog ved 2 år, i bh 3 og 5 år, i skolen i 0.kl A Udvikle systematik i måden at iagttage og beskrive børns udvikling på A Vi vil arbejde med at skabe refleksive læringsmiljøer, hvor vi er undersøgende sammen med børnene. Samtidig skulle det gerne bidrage til at opfylde Kontraktholder, dagplejepæd, sprogpæd,læsev ejleder m.fl Kontraktholder og pædagogerne A Dagplejen bruger metoden/skemaet: Alle med - det viderefører vi i børnehaven og bruger slutresultatet derfra til at starte på et skema med målcirkler for det enkelte barn ved start i Mini-sfo. Skemaet Alle Med bruges i forbindelse med forældresamtalerne, således at forældrene inddrages mere i udviklingen af deres barn. A først Emnet, hvad ved vi allerede. Hvilke hypoteser har vi, altså hvad tror vi. Ud at undersøge. Hvad fandt vi så ud af. Efterbehandle, tegne, fortælle, lave film. når de er 3,4 år og igen ved 5 års alderen. I børnehaven arbejdes der med dialogisk læsning. Vi har genindført biblioteksudlån til forældre, da det medvirker til bedre udvikling af børns sprog. I skrivende stund er det også etableret til dagplejeforældrene, som er her i legestue hver 14.dag. Vi har forsøgt at få fokus på sundhedsplejerne og forældrene til de helt små børn, for at få skærpet betydningen af den tidlige kommunikation mellem barn og omsorgsgiver. A Det er kun nogle af dagplejebørnene der har et udfyldt skema med i bh. Vi starter et eller fortsætter det der er startet, da det er et godt redskab til vurdering af barnets udvikling. Hvor skal der sættes ind. Godt fælles redskab for samarbejdet mellem forældre og personale. Målcirklerne er udarbejdet på alle børn inden start i Mini-sfo. A Denne tilgang har været brugt i mini-sfo, men særligt i børnehavegrupperne. Vi er blevet mere inspireret af Hattie og Nottingham i forhold til feedback og læring.

5 5 dogmerne motivation, helhed, mening og læring. Den naturvidenskabelige tilgang afprøves i et praksisfællesskab i mini-sfo, hvor de forskellige faggruppers kompetencer kommer i spil Vi stiller spørgsmål i stedet for at give svar for at fremme børns refleksivitet. A I individuelle tilfælde vil vi forsøge med KID SKILLS en metode vi så anvendt i Finland A planen er sammen med barnet at opstille hvad er det det skal lære, hvad kan hjælpe, hvem kan hjælpe, fejre det når barnet har lært det. Vi afprøver med nogle børn og finder ud af hvor stor effekt har det og hvor ressoucekrævende er det. Evalueringen viser om det skal fortsætte eller vi kan finde en anden og bedre metode. A Den ældste gruppe opstillede mål for og sammen med det enkelte barn. Det blev alt for ressourcekrævende, så nu er de gået over til fællesmål for gruppen. De bruger samme model som i skolen. Hvad er målet. Hvad kan jeg nu- jeg kan med hjælp jeg kan selv jeg kan det så godt jeg kan hjælpe andre. Princippet om livslang læring og at man altid skal øve sig i noget bliver italesat hele vejen gennem børnehaven. Dette tror vi betyder, at børnene forholder sig til, at det er helt naturligt at øve og lære.

6 6 Strategiområde B: Det tværfaglige samarbejde. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering Evaluering B.1. Helhed: Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. Centerchef BU Chef for Familie og Handicap B1.1. Der er indkaldt til møder om input til udviklingsprojektet om det tværfaglige samarbejde og tidlige indsats. B.1.1. Projekt på tværs af centre der sætter fokus på den fremskudte forvaltning med inddragelse af samarbejdsparter fra Center Familie og Handicap og Center Sundhed. B.1.1Der har været afholdt to fællesmøder omkring tidlig indsats og det tværfaglige samarbejde. Den tidligere direktør udtrykte, at nu var det slut med at se hvad vi havde på hylderne og kunne tilbyde, nu skulle vi se hvad der var brug for og så tilbyde det. Projektet var beregnet for aldersgruppen 0-16 år. Sommer 16 blev det ændret til at være fra 0-5 år og vi er tilbage til at tilbyde det vi har på hylderne. Projektet (FI) handler kun om nye børn og familier. Vi har haft eet møde i vores distrikt. B.1.2. Samarbejde på tværs af centre B Samarbejde med center sundhed omkring småbørnsfamilierne Sundhedsplejen og Tumlehøj skaber plads til mødregruppe /børnetræf i Tumlehøjs lokaler. Vi har faciliteter til de små børn og VIL skabe plads til dem en formiddag om ugen. Sundhedsplejersken og pædagogerne i Tumlehøj kan bidrage med input til familierne om hvad der måtte være brug for. B.1.2 Sundhedsplejersken og lederen af Tumlehøj aftalte at mødregruppen skulle flytte i Tumlehøjs lokaler. De kom desværre kun én gang. Sundhedsplejersken siger de hellere vil mødes hjemme hos hinanden. U middelbart er det en dårlig ide, da erfaringen er, at så er der nogen der falder fra, da de ikke orker at vise deres hus frem.

7 7 Hvad er vigtigt forældrene gør for at give deres børn de bedste betingelser. B vi får uddannet en sundhedsambassadør, der sammen med personalet sætter fokus på sundhed. Hvad er sundhed? Diætisten inddrages i forhold til kost. Sundhed er også bevægelse, røg og rusmidler, mental sundhed. Der vil være fokus på forskellige dele hen over kontraktperioden. Vi har et samarbejde med center sundhed omkring personalets sundhed og den afsmittende virkning det får på børnene B Vi har revurderet kostpolitikken. I den forbindelse har der været holdt forældremøder med kostvejlederen og en anden foredragsholder, der fortalte om det der teknisk sker i kroppen ved indtagelse af forskellig slags mad. Tumlehøjs Team har deltaget i stafet for livet, her var både personale, forældre og børn repræsenteret. Vi har mange tiltag der inkluderer bevægelse. Vi har røgfri arbejdsplads. Vi har haft emneuge med børnene omkring mental sundhed, hvor mobning var en del af programmet. B Samarbejde med ældrecenteret himmerlandshave fortsætter B1.2.3 På ledelsesplan handler det om udviklingen af Suldrup som område, dette er også sammen med Suldrup skole. Generationer mødes For børn og beboere er det i form af besøg på himmerlandshave for at synge eller andet. Hvert år i ca juni kommer kørestolsbrugerne i børnehaven til kaffe, boller B programmet fra tidligere år er fulgt og i år har der været flere fælles aktiviteter på programmet da børnene var på plejehjemmet. Nogle bagte boller, andre lavede perler og en gruppe læste. Sjov historie: En dag børnene var på tur mødte de en ældre dame med rolator. Et barn spurgte om hun ikke godt nok var ude på plejehjemmet sammen med dem. Hun blev

8 8 og sang. glad over at de kunne kende hende. B.2. Åbenhed: Styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere B.1.3.kompetence udviklings projekt mellem dagtilbuddene og socialstyrelsen B.2.1 Et særligt fokus på samarbejde og partnerskaber med eksterne interessenter herunder foreninger, virksomheder, kulturskole, musikskole, biblioteket, ungdomsskolen mv. B.1.3. Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb. B evt partnerskabsaftale med musikskolen, idrætsklubben og FDF Centerchef BU Centerchef KF m.fl. Kontraktholder B.1.3. Alle pædagoger på kursusdag i feb/marts. Fælles opsamling på P møde i marts. Arbejdsgruppe med 1 fra hver kursusdag opsamler og laver udkast til vores lokale politik og handleplan i april 15. I maj afleveres vores politik og handleplan til socialstyrelsen, hvorefter vi senere i maj får sparring herpå. Endelige tilrettelser laves efterfølgende og den drøftes i bestyrelsen og besluttes efterfølgende. Forældrene informeres om planen, således at de har mulighed for at forstå vores handlinger. B Vi vil undersøge mulighederne for hvad forældrene vil betale for at deres børn deltager i. Derefter vil vi lave aftaler med de relevante parter. B.1.3. Planen er gennemført og vores lokale politik er vedtaget og godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen har valgt, at planen ikke skal lægges på hjemmesiden, men forældrene skal blot informeres om at vi har en plan. B Vi forsøgte med aftaler med den lokale idrætsforening IK-FREM, men det strandede pga tidspunkterne på dagen for afholdelse af aktiviteterne. Gymnastikafdelingen henter børnene fra Tumlehøj til Gym, således flere har mulighed for at deltage. Pladsforholdene i Tumlehøj er

9 9 udfordrede, så derfor har vi ikke forsøgt at lave musikundervisning herude. B Biblioteket vi følger dem på deres hjemmeside og bruger dem som inspirationskilde. Vi synliggør biblioteket og deres store arbejde overfor forældrene og dermed anspore dem til at komme der med deres børn. B Bøger i fokus, dialogisk læsning, halfdan år med rim og remser, vi deltager i deres teaterforestillinger mv. B samarbejdet mellem biblioteket, os, dagplejerne og forældreudlån er etableret, som tidligere nævnt. Strategiområde C: Ledelse og styring Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1.1. C Direktør og Implementering og Implementering af OLP og OLP Centerchef udvikling af en feedbackstruktur som platform for etablering fra direktør til feedbackstrukturer mellem barn. centerchef og kontraktholder/dec. organisation C.1. Sammenhæng i styring: Udvikling af en feedbackstruktur/ Læringskæde som model for effektiv evaluering og ledelsesinformation Hvert led i organisationen skal udvikle feedbackstrukturer og tæt-på-modeller der styrker vores styring og sammenhæng i CBU. Evaluering C Kontraktholder Vi har ingen ledelsesteam i C I stedet er jeg i

10 10 Implementering af OLP på de enkelte kontraktområder og etablering af feedbackstrukturer mellem ledelsesteam og medarbejdere Tumlehøj, så se nedenfor ledelsesteam med Suldrup skole. Er tidligere beskrevet. C.2. Fokus på resultater: Videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. C.2.1. Videreudvikling af evalueringsmetoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel. C Etablering og implementering af metoder for hvordan-ledelsenkommer-tættere-på-denpædagogiske-praksis C Etablering og implementering af metoder for hvordan-sikrer-vikvalitet-i-opgavevaretagelsen Centerchef og kontraktholder C Hvert kvartal afholdes der møde mellem kontraktholder og teamet omkring den enkelte børnegruppe. Her drøftes i overordnet perspektiv hvordan personalet oplever kvalititeten i deres arbejde. Hvilke udfordringer har de? Deres evaluering og dokumentation. Hvordan udnytter de den upåagtede faglighed? Osv osv. Hvordan gør vi hinanden gode? Tilrettes løbende og sommer 2016 evalueres metoden. C1.1.3 Møderne har været afholdt og alle er enige om at det er positivt og bidrager til at ting kommer til at ske og forskellige ting afprøves. Møderne fastholdes, dog kun af 1 times varighed. C På dagtilbudsområdet har der ikke været tid til videreudvikle evalueringsmetoder. C.2.2. C Kontraktholder C.2.2.1Personalet anvender modellen jævnligt. På feed- C Modellen er anvendt og

11 11 Videreudvikling af metoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel i Tumlehøj Anvendelse af 7-kants modellen til både de didaktiske overvejelser, planlægning og evaluering. back møderne drøftes det hvilken effekt det har i forhold til anden type planlægning. den er god i forhold til at skabe og fastholde fælles mål og metoder. God til synliggørelse og forståelse for forældrene. Vuggestuen har dog skiftet til SMTTE modellen, da det er den dagplejerne bruger. C videndeling på områderne IT og digitalisering, Sprog, Motorik, Inklusion, Sundhed Pædagogerne med de særlige kompetencer på områderne + alle andre i Tumlehøj C På intra har vi en personalemappe med hvert emne, hvor kompetencepædagogerne kan sætte inspiration og viden ind og pædagogerne kan dele erfaringer indenfor områderne. C Videndeling sker som besluttet og også på google, således der kan videndeles med andre fagpersoner end kun dem i Tumlehøj C udarbejdelse af læreplan for de enkelte årgange/aldersgrupper. Kontraktholder og Pædagogerne på den enkelte aldersgruppe C forsommer 2015 og efterår 2015 afsættes der tid til hver team til at arbejde med fælles læringsmål for den aldersgruppe de har pt. Hvordan skal deres læreplan se ud for den enkelte aldersgruppe. C Pædagogerne har forsøgt at lave læreplan for hver årgang. Indtil videre er det blevet præcis for den børnegruppe de har pt og hvad de kan og hvad de skal lære. Det er ikke lykkedes at lave en generel på aldersgruppeniveau. Strategiområde D: Digitalisering

12 12 Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering D.1. D.1.1 Anvende digitale D vi laver planen i 4 Kontraktholder, D.1.1.1Den digitale Implementering af værktøjer der hvor det perspektiver. superbruger og den pædagog uddannes og strategi for digitale gir mening Forældre, personale, ledelse og digitale pædagog videreformidler viden og værktøjer i Rebild børneperspektiv. inspiration. Alle afprøver og kommune. leger med værktøjerne der hvor det giver mening. På hvert P-møde bruges 15 min fra den digitale pæd til nye input. Øvrig videndeling foregår via intra eller når den digitale pædagog tilkaldes og inddrages. Imlementeringsplanen udarbejdes inden udgangen af Strategiområde E: 0-3 års området. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering E.1. E.1.1 E E I Tumlehøj deltager Etablere og udvikle Gruppen startede med 3 Kontraktholder Indkøre børn. vi i projektet under småbørnsgruppen i børn og en pædagog og en Åbent hus/ gøre fremtidens Tumlehøj og skabe et tidligere dagplejer. opmærksom på gruppens dagtilbud med et 2 bæredygtigt grundlag for eksistens og at den er årigt forsøg med en dens videreførelse. beregnet til børn fra 0-3 år. småbørnsgruppe. Evaluering D Alt det der står i planen er effektueret. Vi er nået rigtig langt med at implementere digitale værktøjer. Stort set al kommunikation til forældrene er digitalt. Kommunikation, information mv mellem personale, mellem personale og ledelse er digitalt. Vi bruger børneintra og googleplatform. Alle medarbejdere har chromebooks. I forhold til børnene kan nævnes at de tar billeder, laver små film, sprogspil, vendespil, matematikspil mv på Ipads. Vi laver løb med QR koder. Det sidste nye er en bilbane hvor børnene programmerer hvor bilen skal køre hen. Evaluering Dette er sket og vi har pt 9 børn ig gruppen. I efteråret 2016 besluttede byrådet at gruppen er permanent og i forbindelse med budgettet blev det besluttet at bygge om og til Tumlehøj

13 13 E.2.Undersøge, udvikle og beskrive den pædagogiske praksis på 0-3 års området E.2.1 Dagplejere og pædagoger bringes sammen, med det formål, at de får sat ord på hver deres praksis og på den måde får kendskab til hinandens arbejdsfelter og metoder og udvikler ny viden og nye tanker som alt sammen bidrager til inspiration til egen praksis og til udarbejdelsen af en overordnet pædagogik for 0-3 års området. E Der er tre legestuegrupper i distriktet og den ene af dem udgør projektgruppen, sammen med personalet fra småbørnsgruppen. De udvikler, planlægger, gennemfører og evaluerer fælles aktiviteter/ projekter. Alle er sammen med børnene på en anerkendende og empatisk måde og er sammen OM noget. De eksperimentere med anvendelsen af 7-kants modellen til dette. Drøfte deres praksis hver sin og den fælles. Projektgruppen har direkte praksisfællesskab og er dem der deltager i og bidrager mest til skabelsen af den fælles pædagogik. De mødes 1 dag hver anden uge i praksisfællesskabet. Der eksperimenteres med forskellig slags dokumentation. Kontraktholder, dagplejepædagog og personalet der deltager. E Løbende samle op på erfaringer og ny viden/ fælles viden. Gruppen holder et middagsmøde de to gange om måneden de mødes. Dybere drøftelser og overordnet opsamling mv foregår på møder hvor dagplejepædagog og kontraktholder deltager Én af dagplejerne og pædagogen deltager i cirkelmøder med UCN Der er ønske om at etablere et eller andet på tværs af de to forsøgsgrupper i Rebild kommune Terndrup og Tumlehøj E Der er lavet en del 7- kantsmodeller over forskellige emner i praksisfællesskabet mellem dagplejere og småbørnsgruppen. De har lært meget af hinanden, hvilket fremgår af den evaluering der tidligere er lavet omkring dette. Der har været nogle aftenmøder hvor der har været drøftet problemstillinger i fællesskabet. Cirkelmøderne er der delte meninger om udbyttet af og den opsamling vi troede UCN lavede, er ikke lavet. Det er der ikke blevet tid til. I næsten hele forsøgsperioden har der været få børn og kun én ansat i Tumlehøj, det har derfor ikke været muligt at bytte/besøge hinanden. De to øvrige legestuegrupper kommer også i Tumlehøj to gange månedligt, men deres praksisfællesskab er mindre omfangsrig. De kører efter dagplejens læreplan Disse legestuegruppers bidrag til den fælles pædagogik opsamles via dagplejepædagogens møder med dem. Vi arbejder med at åbne dørene mere op og etablere mere fællesskab mellem alle, i det omfang det er Der er ikke samlet noget fælles viden sammen. Det har været svært at få dørene åbnet mere, da det betød endnu flere som

14 14 muligt. vuggestuebørnene skulle forholde sig til. Nu efter vuggestuegruppen er gjort permanent og efter dagplejestrukturdebatten er færdig, så har vi 9 børn i vuggestuen og dagplejerne er delt i 2 legestuegrupper. Hver gruppe samarbejder hved hver sin medarbejder i vuggestuen. De har planlagt temaer for det kommende år og bruger nu SMTTE model som evaluerings og dokumentations redskab.