TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 16. august 2018 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Mads Vinterby, Ali Qais, Dorthe Hecht, Ingelise Andersen, Jan R. Jakobsen, Lars Hein, Paw Karslund Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Præsentation af Skolechef Den aktuelle situation på udvalgsområdet Benyttelse af 16b på Tårnbygårdsskolen - LUKKET SAG Antal 0. klasser og skoledistrikter skoleåret 2019/ Styrelsesvedtægt for Tårnby Kommunes skolevæsen Trafiksikkerhed på skoleområdet Godkendelse af procesplan for revision af Børnepolitikken Træfældninger primo Børne- og Skoleudvalget Eventuelt...17 Bilagsoversigt

3 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/1209 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Dagsorden godkendt 2

4 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/1209 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ a) Politisk dialogmøde om det specialiserede socialområde den b) FRO arrangement den c) Skolebestyrelsesreferater d) Familieafdelingens statistik juni og juli 2018 e) Årshjul f) Skelgårdsskolens antimobbestrategi g) Skolebestyrelser for INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget 1. at punkterne a-g tages til efterretning /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Dialogmøde om det specialiserede socialområede /18 2 Åben Indbydelse FRO arrangement den Børns vilkår /18 3 Åben Skolebestyrelsesreferater /18 4 Åben Familieafdelingens statistik juni og juli /18 5 Åben Årshjul /18 6 Åben Skelgårdsskolens antimobbestrategi /18 7 Åben Skolebestyrelser pr /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 3

5 Børne- og Skoleudvalget d Præsentation af Skolechef Åben sag Sagsnr.: 18/1209 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Præsentation af Skolechef Per Spile Trudslev. INDSTILLING Børne- og Skoleforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at præsentationen tages til efterretning. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 4

6 Børne- og Skoleudvalget d Den aktuelle situation på udvalgsområdet Åben sag Sagsnr.: 18/1209 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Formandsbeslutning truffet Kursus for skolebestyrelser den kl på Hovedbiblioteket. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Indbydelser til skolebestyrelseskursus Skole og Forældre /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Den aktuelle situation på udvalgsområdet blev drøftet. 5

7 Børne- og Skoleudvalget d Benyttelse af 16b på Tårnbygårdsskolen - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/16330 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt DF ønskede at punktet blev behandlet åbent. 6

8 Børne- og Skoleudvalget d Antal 0. klasser og skoledistrikter skoleåret 2019/20 Åben sag Sagsnr.: 18/10734 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ I forbindelse med indskrivning af elever til 0. klasse for skoleåret 2019/20 skal det fastlægges hvor mange 0. klasser, der skal planlægges med. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På baggrund af elevtalsprognosen fra KMD-Educa-Elev pr er der 463 børn fra årgang Erfaringsmæssigt bliver antallet af reelt indskrevne børn lavere end antal fødte i årgangen. Det skyldes bl.a. elever, der søger skoleudsættelse eller indskrives på privatskoler m.m. Derfor reduceres antallet til 97% af en årgang. Der er pt. indskrevet 487 elever til kommende 0. klasse i skoleåret 2018/19 fordelt på 21 klasser. Med 525 børn i prognosen sidste år er der reelt 38 børn færre indskrevet end planlægningsgrundlaget hvilket svarer til 93 % af årgangen. I vedhæftet dokument er der udarbejdet 3 tabeller. Tabel 1 viser antal fødte 1-6 år fordelt på årgang/skoledistrikt. Årgang 2013 viser 463 børn. Med reduktion til 97 % i tabel 2 bliver årgangen reduceret til 449 børn, som dermed bliver planlægningsgrundlaget for 0. klasser i skoleåret 2019/20. Antal 0. klasser i alt i skoleåret 2019/20 foreslås ændres til 20 klasser fra 21 klasser i skoleåret 2018/19. I tabel 3 er skolerne fordelt efter geografisk områdeopdeling. Denne opdeling kan vise, om der i området vil være behov for ændring af skoledistrikterne. Kastrupgårdsskolen og Skottegårdsskolen har samlet set 5 stk. 0. klasser hvoraf prognosen tilsiger Skottegårdsskolen 3 stk. Dette var også tilfældet for skoleåret 2018/19, hvor der efter indskrivningen viste sig en søgning fra forældrene fra Skottegårdsskolen til Kastrupgårdsskolen. Udvalget besluttede i januar 2018 at imødekomme ønskerne ved at ændre fordelingen af klasser, således at Kastrupgårdsskolen fik 3 og Skottegårdsskolen 2 i stedet for. Opmærksomheden henledes på, at der efter kommende indskrivning i efteråret 2018 vil kunne udvise lignede søgningsmønster fra forældre. Udvalget har dog ved seneste stillingtagen til skoleindskrivning for 2018/2019 bemærket, at det fremadrettet ikke kan forventes, at Kastrupgårdsskolen kan optage 3 klasser på grund af lokaleudfordringer på skolen og pladskapaciteten på fritidsområdet. 7

9 Børne- og Skoleudvalget d HØRING Forslaget sendes til høring i de 7 folkeskoler med en høringsfrist den INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at forslaget sendes til høring i de 7 folkeskoler med høringsfrist den at forslaget genbehandles den med de indkomne høringssvar 3. at sagen fremsendes til Kommunalbestyrelsens behandling den BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik over antal fødte pr xlsx 95855/18 2 Åben Pilegårdsskolen: - Høring vedr. antal børnehaveklasser /18 Høringssvar.DOCX 3 Åben Kastrupgårdsskolen - høring om antal 0. klasser.pdf /18 4 Åben Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal af kommende 0. klasser i / PDF 5 Åben Korsvejens skole - Høring vedr. antal børnehaveklasser /18 Høringssvar vedr. antal 0.klasser for skoleåret pdf 6 Åben Skelgårdsskolen - Høringssvar 0.kl. 2019_20.docx.PDF /18 7 Åben Løjtegårdsskolen - Høring vedr. antal børnehaveklasser /18 Høringssvar vedr. antal børnehaveklasser.pdf 8 Åben Nordregårdsskolen - Høringssvar om antal 0. klasser for skoleåret 2019/ _v1_Høringssvar om antal 0. klasser for skoleåret PDF /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. RESUMÉ Efter 1. behandling i Børne- og Skoleudvalget d har sagen været til høring i skolebestyrelserne og der er indkommet høringssvar fra alle 7 folkeskoler. Alle skoler tager forslaget til efterretning. Flere har dog et ønske om fastlæggelse af antal spor fremover. Her kan nævnes, at Nordregårdsskolen og Korsvejens skole jf. tabel 3 begge er interesserede i at være 2 sporede fortsat specielt med henblik på årgang 2015 i skoleåret 2021/22. Løjtegårdsskolen ønsker permanent at være en 4 sporet skole. Pilegårdsskolen tager til efterretning, at der planlægges med 4 spor for 2019/20, men gør opmærksom på et muligt øget elevantal i forbindelse med færdiggørelse af byggeriet Kongerækkerne. Kastrupgårdsskolen ønsker fremadrettet at være permanent 3 sporet jf. tidligere års søgning til skolen, men gør dog opmærksom på lokaleproblematikken heri. Skottegårdsskolen anbefaler 3 børnehaveklasser som planlagt. 8

10 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. At sagen drøftes på baggrund af indkomne høringssvar og der tages stilling til antallet af 0. klasser i skoleåret 2019/ At sagen fremsendes til Kommunalbestyrelsens behandling den /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Fremsendes med anbefaling om 20 klasser i skoleåret 2018/2019, jf. forventet elevtalsprognose. V (Venstre) ønskede ikke at tiltræde indstillingen. 9

11 Børne- og Skoleudvalget d Styrelsesvedtægt for Tårnby Kommunes skolevæsen Åben sag Sagsnr.: 16/32742 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: RESUMÉ Skolestyrelsesvedtægt for Tårnby Kommunes skolevæsen fremsendes hermed til 1. behandling med henblik på efterfølgende høring i skolebestyrelser og fællesbestyrelsen for Ungdomsskolen og US10. Skolestyrelsesvedtægten blev senest ændret og vil med nærværende revision blive endelig behandlet i Kommunalbestyrelsen d med virkning pr UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ændringer til vedtægten optegnet i rettelsesblad som bilag til denne sagsfremstilling. HØRING Sagen fremsendes til høring i de 9 skolebestyrelser LOVGRUNDLAG Folkeskoleloven 41 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at sagen udsendes til høring i de 9 skolebestyrelser med høringsfrist d at sagen 2. behandles i Børne- og skoleudvalget d at Kommunalbestyrelsen behandler sagen til endelig godkendelse d /MSV BILAG Dok Skolestyrelsesvedtægt Dok Rettelsesblad BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ændringer til Styrelsesvedtægten til 1. behandling i Børne- og 95901/18 Skoleudvalget 2 Åben Skolestyrelsesvedtægt for Tårnby Kommunes skolevæsen 87380/18 3 Åben Ændringsforslag til Skolestyrelsesvedtægten /18 10

12 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Sagen flyttes til mødet den og tidsplanen for høring, 2. behandling og endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen tilrettes. RESUMÉ Skolestyrelsesvedtægt for Tårnby Kommunes skolevæsen fremsendes hermed til 1. behandling med henblik på efterfølgende høring i skolebestyrelser og fællesbestyrelsen for Ungdomsskolen og US10. Skolestyrelsesvedtægten blev senest ændret og vil med nærværende revision blive endelig behandlet i Kommunalbestyrelsen d med virkning pr UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ændringer til vedtægten optegnet i rettelsesblad som bilag til denne sagsfremstilling. Derudover bilag med forslag til ændringer til vedtægten, der drøftes på mødet forinden udsendelse at vedtægten til høring i skolebestyrelserne. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at sagen udsendes til høring i de 9 skolebestyrelser med høringsfrist d at sagen 2. behandles i Børne- og skoleudvalget d at Kommunalbestyrelsen behandler sagen til endelig godkendelse d /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt med redaktionelle ændringer. Styrelsesvedtægten udsendes til høring. V, R og Ø fremsatte forslag og ønske om, at hele Børne- og Skoleudvalget kan deltage på mødet med Fælles Rådgivende Organ (FRO). Der var ikke flertal i udvalget for fremsatte forslag. 11

13 Børne- og Skoleudvalget d Trafiksikkerhed på skoleområdet Åben sag Sagsnr.: 17/23508 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Skoleudvalget drøfter trafiksikkerheden på skoleområdet. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at punktet drøftes. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Skolevejsanalyse 2017.pdf /18 2 Åben Cykelhandlingsplan /18 3 Åben Cykelregnskab /18 4 Åben Trafikhandlingsplan /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Punktet udgår. Der tages i stedet initiativ til et fælles udvalgsmøde mellem Børne- og Skoleudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, hvor punktet drøftes. 12

14 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af procesplan for revision af Børnepolitikken Åben sag Sagsnr.: 18/11368 Sagsansvarlig: shj.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Godkendelse af procesplan for Børnepolitikken UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tårnby Kommunes Børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den og gældende fra den Børnepolitikken blev revideret i 2014 med virkning fra den Den nuværende Børnepolitik skal revideres senest den , se bilag. Forvaltningen anbefaler, at procesplan for revision af Børnepolitikken godkendes, se bilag. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget 1. at procesplan for revidering af Børnepolitikken godkendes. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Børnepolitik pr /18 2 Åben Procesplan for revision af Børnepolitik /18 3 Åben NY Sammenhængende Børne- og ungepolitik UDKAST /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN På mødet den vil udvalget diskutere visioner for børnepolitikken til brug for forvaltningens videre arbejde. Sagen skal behandles igen på Børne- og Skoleudvalgets møde den RESUMÉ Jf. Børne- og Skoleudvalgets beslutning i møde den drøfter udvalget kommunens børnepolitik, herunder visioner i forbindelse med forvaltningens videre arbejde. 13

15 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at børnepolitikken, herunder visioner drøftes. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget drøftede visioner for kommende børnepolitik og godkendte udarbejdede procesplan for revidering af Børnepolitikken RESUMÉ Forvaltningen har udarbejdet ny helhedsorienteret og sammenhængende Børne- og ungepolitik for INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget 1. at Tårnby Kommunes Sammenhængende Børne- og ungepolitik drøftes og sendes i høring med frist den 12. oktober Børne- og ungepolitikken skal efter høring på ny behandles i Børne- og Skoleudvalget inden den fremsendes til endelig behandling i Kommunalbestyrelsen ultimo /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Godkendt med få redaktionelle ændringer. Børne- og ungepolitikken sendes i høring i daginstitutioner og skoler samt handicaprådet med frist den 12. oktober Udvalget ønskede tillige høring i kommunens Ungeråd. DF havde bemærkning i afsnittet om sociale kompetencer. DF er enige i, at børn og unge skal have respekt for hinanden, men mente ikke at det var nødvendigt at indskrive forskellige livsværdier og kulturer. 14

16 Børne- og Skoleudvalget d Træfældninger primo Børne- og Skoleudvalget Åben sag Sagsnr.: 18/92 Sagsansvarlig: cra.tf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Teknisk Forvaltning indstiller træfældninger til godkendelse i Børne- og Skoleudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Flere steder på kommunens grønne områder er der behov for at fælde træer. Det gælder bl.a. døde træer, træer der er tæt på at gå ud, træer der er til gene eller udtynding i bevoksninger. Derudover har Teknisk Chef løbende givet tilladelse til fældning af risikotræer eller træer, der af andre grunde skal fældes akut. Begrundelsen for at fælde træerne kan være af sikkerhedsmæssige, men også æstetiske hensyn til omgivelserne. Nogle af træfældningerne er en del af genopretning af en beplantning eller opretholdelse af et grønt element. Hvor der kan plantes med et godt resultat, genplantes et nyt træ i overensstemmelse med forholdene på stedet. Der tages hensyn til højde, vækstforhold, arealets nuværende og fremtidige udtryk, anvendelse samt samspillet med omgivelserne, såfremt der er koordinerings- og driftsmæssige ressourcer dertil. På baggrund af beslutning i Økonomiudvalget d. 7. februar 2018, skal træfældninger på kommunale arealer i hele kommunen behandles i det respektive stående udvalg, hvorfor der ikke er en samlet oversigt over træfældninger. Det vedhæftede bilag indeholder en introduktion til Tårnby Kommunes træpolitik og en oversigt over træer, der ansøges tilladelse til at fælde samt en orientering om risikotræer, som Teknisk Chef har godkendt til fældning. ØKONOMI Fældning varetages af Teknisk Forvaltning. Genplantning foregår oftest sent efterår, da det er det bedste plantetidspunkt. Arbejdet udføres, når og såfremt forvaltningen kan afsætte pengene til opgaven på rette konto. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at træfældninger godkendes, jf. vedlagte bilag. /BGR 15

17 Børne- og Skoleudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Træfældninger primo /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt Udvalget ønskede dog, at indstilling nr. 4 revurderes i samarbejde med skolen. 16

18 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/1209 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget ønskede en orientering omkring tilgangen af elever på Produktionsskolen til næste møde. Mødet sluttede kl

19 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Dialogmøde om det specialiserede socialområede (184188/18) 2. Indbydelse FRO arrangement den Børns vilkår (154081/18) 3. Skolebestyrelsesreferater (184238/18) 4. Familieafdelingens statistik juni og juli 2018 (184248/18) 5. Årshjul 2018 (186397/18) 6. Skelgårdsskolens antimobbestrategi (186481/18) 7. Skolebestyrelser pr (186483/18) 4. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 1. Indbydelser til skolebestyrelseskursus Skole og Forældre (154085/18) 6. Antal 0. klasser og skoledistrikter skoleåret 2019/20 1. Statistik over antal fødte pr xlsx (95855/18) 2. Pilegårdsskolen: - Høring vedr. antal børnehaveklasser. - Høringssvar.DOCX (134558/18) 3. Kastrupgårdsskolen - høring om antal 0. klasser.pdf (155734/18) 4. Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal af kommende 0. klasser i PDF (155729/18) 5. Korsvejens skole - Høring vedr. antal børnehaveklasser. - Høringssvar vedr. antal 0.klasser for skoleåret pdf (155315/18) 6. Skelgårdsskolen - Høringssvar 0.kl. 2019_20.docx.PDF (155718/18) 7. Løjtegårdsskolen - Høring vedr. antal børnehaveklasser. - Høringssvar vedr. antal børnehaveklasser.pdf (126901/18) 8. Nordregårdsskolen - Høringssvar om antal 0. klasser for skoleåret 2019/ _v1_Høringssvar om antal 0. klasser for skoleåret PDF (141879/18) 7. Styrelsesvedtægt for Tårnby Kommunes skolevæsen 1. Ændringer til Styrelsesvedtægten til 1. behandling i Børne- og Skoleudvalget (95901/18) 2. Skolestyrelsesvedtægt for Tårnby Kommunes skolevæsen (87380/18) 3. Ændringsforslag til Skolestyrelsesvedtægten. (154296/18) 8. Trafiksikkerhed på skoleområdet 1. Skolevejsanalyse 2017.pdf (187934/18) 2. Cykelhandlingsplan (188574/18) 3. Cykelregnskab (188576/18) 4. Trafikhandlingsplan (188571/18) 9. Godkendelse af procesplan for revision af Børnepolitikken Børnepolitik pr (102762/18) 2. Procesplan for revision af Børnepolitik (102501/18) 3. NY Sammenhængende Børne- og ungepolitik UDKAST (163556/18) 10. Træfældninger primo Børne- og Skoleudvalget 1. Træfældninger primo 2018 (159042/18) 18

20 Bilag: 2.1. Dialogmøde om det specialiserede socialområede Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

21 Kære alle Til november afholdes politisk dialogmøde om det specialiserede socialområde for politikere i hovedstadsregionen. Datoen for dialogmødet er d. 15. november kl og mødet afholdes på Ballerup Rådhus. Fokus på dialogmødet vil være en introduktion til det tværkommunale ansvar for det specialiserede socialområde. Med baggrund i oplæg vil der være en dialog om udgiftsstigningerne på området, om kvalitet og specialisering i tilbuddene og om mulige fælles kommunale løsninger. I bedes notere datoen for dialogmødet i de relevante fagudvalgs kalendere. Deltagerne er udvalgspolitikere med ansvar for det specialiserede socialområde på både børne- og voksenområdet samt for specialundervisningen. Direktører og centerchefer er også velkomne. Der sendes en officiel invitation ud til kommunerne i august måned med program for dagen. På vegne af direktør Anne Vang. Venlig hilsen Sine Hansen og Nana Angell Hald Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede KKR Hovedstaden socialområde Adresse: Ballerup Rådhus Hold-an Vej Ballerup

22 Bilag: 2.2. Indbydelse FRO arrangement den Børns vilkår Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

23 Indbydelse til fælles møde for Tårnby Kommunes skolebestyrelser Torsdag den kl på Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10 Børne- og Kulturforvaltningen, Fælles Rådgivende Organ inviterer hermed til det årlige fælles møde for alle skolebestyrelsesmedlemmer. Dagsordenen er følgende: Velkomst v. Skoleudvalgsformand Mads Vinterby Oplæg om børns digitale trivsel v. Børns Vilkår, se vedhæftede invitation Opsamling og eventuelt Vi håber, at I har lyst til at deltage og tilmelding skal ske senest den til smj.uk@taarnby.dk eller Der vil blive serveret en let anretning til arrangementet. Venlig hilsen Susanne Hammer-Jakobsen Børne- og Kulturchef

24 Hvordan hjælper du dit barn med digital trivsel i hverdagen? Oplæg om børns digitale trivsel Kære forældre Nu har du chancen for at blive klædt bedre på til at hjælpe og guide dit barn til et trygt liv online. Børns Vilkår holder oplæg her på stedet om børns digitale liv. Du får indblik i dilemmaer og problemstillinger, der kan opstå, når børn og unge bevæger sig på de sociale medier - og gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn. Børns Vilkår har stort indblik i børns digitale liv gennem samtaler på BørneTelefonen, viden fra arbejdet på landets skoler samt den nyeste forskning. Vi glæder os til at se rigtig mange forældre til oplægget. Lokale: Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10 Dato: Torsdag den Tidspunkt: Kl Med venlig hilsen Børns Vilkår

25 Bilag: 2.3. Skolebestyrelsesreferater Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

26 Data om mødet: Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen Referat af konstituerende møde Mødeleder: Dorit Dato: Torsdag den Tid: Sted: Personalerummet Forbered: Læs dagsorden og bilag Ordstyrer: Dorit Afbud fra: Marie og Christian Pauser: Servering: Middag kl Dagsorden: Konstituering af skolebestyrelsen Referat Konstituering af skolebestyrelsen. Enstemmigt blev følgende valgt: Valg af formand Valg af næstformand Formand: Dorit Næstformand: Michael Første møde i den nye skolebestyrelse afholdes den 30. august 2018 kl i personalerummet. Her fastlægges: Mødeplan Mødekultur Fordeling af opgaver og udvalg Drøftelse af næste møde i den nye skolebestyrelse: Orientering om dagsorden for næste møde. Derudover blev det aftalt, at det tilstræbes, at repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager til forældremøder i de enkelte klasser ved skolestart. Dorit koordinerer. Endelig blev det aftalt, at skolebestyrelsen tilstræber at være i skolens kys & kør i første uge efter sommerferien. Mia koordinerer.

27 Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen Data om mødet: Møde nr Referat Mødeleder: Dorit Dato: Torsdag den Tid: Konstituerende møde: Sted: Personalerummet Forbered: Læs dagsorden og bilag Ordstyrer: Katja Afbud fra: Marie, Patrick og Christian Pauser: 5 min Servering: Middag kl Dagsorden: Faste punkter, indledning: 1. Bemærkninger til referat af møde nr Godkendelse af dagsorden Referat 1. Ingen bemærkninger 2. Godkendt 3. Meddelelser fra a. elevrepræsentanter b. formanden 3.a. Elevrådet har drøftet afholdelse af loppemarked. Elevrådet har drøftet input til skolens fællesskabsdage. 3.b. Nyt kommunalbestyrelsesmedlem indtræder i skolebestyrelsen. c. skoleledelsen, herunder områdeleder 3.c. - 4a og 5b har deltaget i skole-ol i Århus kl. sidste skoledag blev lidt for hot stof. Heldigvis ødelagde branden ikke 9. klassernes dag. - Skolen har modtaget en bevilling til flere lærerarbejdspladser på PLC. - Vi har oplevet udfordringer med temperaturen i klasselokalerne i nybygning,

28 hvor temperaturen har været højere i lokalerne end ude. Teknisk forvaltning har været involveret, og der har været eksperter for at se på ventilationsanlægget. - Skolen har næsten afsluttet de mundtlige prøver for 9. klasserne. - Trivselsundersøgelsen er afsluttet og skolen arbejder med resultaterne. c.1 Elev til- og afgang c.2 Personale til- og fragang 3.c1 To udmeldt pga. skoleskift. c.3 SFO til- og afgang, personale og børn d. medarbejdere e. andre 3.d. Ingen bemærkninger 3.e. Ingen bemærkninger Punkter til behandling: 4.a Godkendelse af grundskemaer 18/19 /SSC og KBH Skemaerne udsendes som PDF-fil onsdag morgen. 4.a. Drøftelse af kommende skoleårs skemaer. Skemaerne er godkendt. Fremlæggelse af problemstillinger og drøftelse af skemaerne i henhold til skolebestyrelsens principper (vedhæftet) 4.b Lokalaftale mellem DLF/kreds13 og Tårnby Kommune /KBH 4.b. Information og drøftelse af lokalaftalen. Lokalaftalen taget til efterretning. Orientering om aftalen og implikationerne for lærernes arbejde 4.c Lokalesituationen /Dorit 4.c. Skolebestyrelsen afventer tilbagemelding fra forvaltningen.

29 Status på lokalesituationen. 4.d Kommende punkter /Dorit Almindelige punkter: 4.d. Ideer til kommende møder: Konstituering af nye bestyrelse Gennemgang af mødeetik Sundhedsudvalg v/tina og Dorit Temapunkter: Trafik Konstituering af ny bestyrelse Gennemgang af mødeetik Sundhedsudvalg v/tina og Dorit Trafik Forældresamarbejde i udskolingen USU på mellemtrinnet Valgfagsordningen i udskolingen Faste punkter, afslutning /Dorit 5. Punkter fra kontaktforældre/forældre 5. Drøftelse af blokdage på mellemtrinnet. Hændelse fra 9. klassernes sidste skoledag. Tilfredshed med valgfagsordningen i udskolingen. 6. Aftaler om forplejning ved næste møde 6. Dorit torsdag den Eventuelt, herunder evt. lukket møde Tilbagemelding vedr. forældrehenvendelse 7. Ingen bemærkninger Mødet afsluttet 19.00

30 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen DATO: MØDESTED: Tårnbygårdsskolen KLOKKEN: 16:30 EMNE: Skriv emne for mødet SAGSNR.: 13/28375 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 7 / Tina Hovmand, Trine Hillhouse, Anja Mandal, Anemarie Pedersen, Kirstine Borchsenius, Line Pelby, Karina, Anna Murmann, Jan Bakmand Gitte K. Andersen, Stine McGuirre, Christel Friberg Land, Nicolai Zimling, Dorthe Hein 1. Velkommen til den nye skolebestyrelse Skolelederen bød nye medlemmer velkommen. Ved konstitueringen blev Tina Hovmand valg som formand og Kirstine Borchsenius som næstformand for skolebestyrelsen på Tårnbygårdsskolen i perioden Årsberetning ved nuværende Formand Årsberetningen er udsendt til bestyrelsens medlemmer. Formanden gennemgik udvalgte dele af beretningen. 1

31 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen DATO: MØDESTED: Tårnbygårdsskolen KLOKKEN: EMNE: Skriv emne for mødet SAGSNR.: 13/28375 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 8 / Tina Hovmand, Trine Hillhouse, Anja Mandal, Karina, Anna Murmann, Jan Bakmand Gitte K. Andersen, Stine McGuirre, Christel Friberg Land, Dorthe Hein 1. Godkendelse af dagsorden. Godkendt 2. Bemærkninger og godkendelse af referat fra det sidste møde. Godkendt 3. Meddelelser: Skolelederen informerer: Personalesituationen: Der er indgået lokalaftale mellem lærernes fagforening og forvaltningen. Aftalen indeholder bl.a. en individuel pulje af tid, som den enkelte lærer selv planlægger. Personalesituationen er stabil, men for det kommende skoleår er der 5 barsler, hvilket naturligvis giver nogle udfordringer. Skoleårets afslutning og planlægning: Vi er ved at være godt i mål. Der er stadi børn på vej ind på skolen, men vi er ved at danne os en endeligt overblik. Ansættelse af skolechef: Forvaltningen forventer at ansætte en ny skolechef pr. 1. august Trivselsmåling elever og proces: Årets trivselsmåling for elever er netop afsluttet. Den blev udsat af ministeriet. Det giver nogle udfordringer at nå at bearbejde resultatet i dette skoleår Åben-skolearrangement på biblioteket 4.6.: Personalet deltager i et fælleskommunalt arrangement for at fremme indsatsen om den åbne skole. Kompetenceudvikling og kompetencemidler: Skolen deltager i den fælleskommunale kompetenceudvikling omkring PLF 1

32 TÅRNBY KOMMUNE Multicentret og fagpersoner til indretning: Der indrettes i den kommende tid faglokaler på multicentret på Brønderslev Allé. Skolen håber at kunne få glæde heraf. Nyhedsbrev til forældrene: Forvaltningen har udsendt et nyhedsbrev til forældre. Kommunens børnepolitik: Politikken er under revision. Den vil komme til høring i skolebestyrelsen i kommende skoleår. Skolebotanisk have: Der arbejdes på at få renoveret dele af skolebotanisk have i det kommende år. Der er nedsat en arbejdsgruppe til dette. 4. Nyt fra skolebestyrelsesformanden: Skolebestyrelsesformanden informerer: Blomsterkasser og ansøgning: Vi har ikke fået godkendelse til en permanent løsning foran skolen. Skolebestyrelsen vil genfremsende ansøgning om en permanent løsning. Henvendelse fra en forælder: Formanden har modtaget henvendelse fra en forælder. Formanden har informeret at skolebestyrelsen ikke går ind i enkelsager og har henvist til skolens ledelse. 5. Nyt fra kommunalbestyrelsesmedlem: Punktet udgår 6. Sommerfesten den Planlægning m.m. Planlægningen af årets sommerfest er på plads. Vi glæder os. 7. Profil på ny skoleleder ved skolebestyrelsesformand. Skolebestyrelsen har modtaget personalets input til en profil til en kommende skoleleder. Formanden udsender medarbejdernes forslag til den nye skolebestyrelse som pr. mail giver svar, om der skal tilføjes yderligere. 8. Evt. - God sommer og Tak for i år 2

33

34

35 Bilag: 2.4. Familieafdelingens statistik juni og juli 2018 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

36 Sagsstatistik Familieafdelingen Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Tilg. Jan. Tilg. Febr Tilg. Marts Tilg. April Tilg. Maj Tilg. Juni Tilg. Juli Tilg. Aug. Tilg Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social Modtagerteam Akutboliglisten I alt Rådgivningssager R1 - Miriam R2 - Tanja R3 - Mary R4 - Vakant R5 - Isabella R6 - Tina R7 - Marline R8 - Rikke Ø R9 - Justine R10 - Pervin R11 - Benjamin R12 - Stine U R13 - Michell R14 - Melek BH8 - social - Stine Malene, Anne - Susanne - social I alt Gennemsnit pr. plads

37 Handicapsager: Faglig koordinator BH1 - Marc BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Anne C BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Stine BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt

38 Sept. Tilg. Okt. Tilg. Nov. Tilg. Dec

39

40 TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost-/efterskole Kost-/efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Sikret afdeling Familieanbringelse I alt Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning - social Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44/ Omplacering

41 ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost- og efterskole Kost- og efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse Sikret afdeling I alt Anbringelser modt./refusion Anbringelser afg./refusion Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44 /

42 Bilag: 2.5. Årshjul 2018 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

43 Årshjul - Foreløbig dagsorden for Børne- og Skoleudvalgets møder i januar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Præsentation af Sekretariatet 5. Indskrivning til 0. klasse skoleåret 2018/19 6. Skoleudsættelser for skoleåret 2018/ Fordeling af uddannelsespulje på Daginstitutionsområdet 8. Fordeling af timer til sprogscreening på Daginstitutionsområdet 9. Kvalitetsrapport på skoleområdet 10. Tidsplan for valg til skolebestyrelse 11. Eventuelt 8. februar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Præsentation af Rådgivning og Forebyggelse 5. Pladskapaciteten på 0-5 års området & SFO/Klub området 6. Inventarpulje, skole 7. Legepladspulje, skole 8. Eventuelt 8. marts kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Kvalitetsrapport på skoleområdet, 2 behandling 5. Præsentation af Ungdommens Uddannelsescenter 6. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2019 på Børne- og Skoleudvalgets område 7. Informationsbanner ved Skolebestyrelsesvalg 8. Effektmål for Børne og Kulturforvaltningen 9. Forslag om ændring af samarbejdsaftalen mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Skoleudvalget 10. Ankesager frit skolevalg 11. Eventuelt 5. april kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Præsentation af Daginstitutionsområdet 5. Budget 2018, opfølgning

44 6. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2019 på Børne- og Skoleudvalgets område 7. Frigivelse af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse på skolerne Inventar, skoleområdet 9. Ankesag, frit skolevalg 10. Notat angående ordblindeindsats 11. Organisering af fritidstilbud 12. Eventuelt 3. maj kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Præsentation af Familieafdelingen v. Karin Støvring 5. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2019 på Børne- og Skoleudvalgets område 6. Antal klasser og skoledistrikter, skoleåret 2019/20 7. Børnepolitikken, proces plan 8. Kommunale sommerferieaktiviteter Inventarpuljen på skoleområdet 10. Forbedringspuljen på daginstitutionsområdet 11. Ankesager Familieafdelingen Skolestyrelsesvedtægt 13. Forskudt valg, Korsvejens Skole 14. Eventuelt 29. maj budgetmøde kl Godkendelse af dagsorden 2. Budgetforslag Eventuelt 14. juni kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Børnepolitik, procesplan politiske visioner 5. Emneliste, USK 6. Beskrivelse af valgfag 2018/19 7. Evaluering af valgfag 2017/18 8. Præsentation af Ungdomsskolen 9. Disponering af Legepladspulje - daginstitutionsområdet 10. Disponering af inventarpulje skoleområdet 11. Disponering af forbedringspuljen daginstitutionsområdet 12. Status og orientering om Porten i forbindelse med nyt skoleår. 13. Projekt legepatrulje på Dagtilbudsområdet 14. Børnehaven Ringbakken (ØK) 15. Eventuelt

45 16. august kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Præsentation af Skolechef 4. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 5. Benyttelse af 16b, Tårnbygårdsskolen 6. Antal 0. Klasser og skoledistrikter skoleåret 2019/20 7. Trafiksikkerhed på skoleområdet 8. Børnepolitik, procesplan (udskudt fra mødet i maj) 9. Skolestyrelsesvedtægt (udskudt fra mødet i maj) 10. Eventuelt 6. september kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget Elevløft Korsvejens 6. Opfølgning på servicemål Politiske visioner for Klubområdet 8. Forebyggelsesstrategi 9. Ankesager Familieafdelingen (behandles hvert halve år) 10. Pladsredegørelse, herunder SFO 11. Eventuelt 5. oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Effektmål, revidering/justering af mål 5. Jobprofil og målsætning for psykolog på småbørnsområdet. 6. Budget Beskrivelse af den understøttende undervisning på skoleområdet 8. Evaluering af Klubområdet 9. Rammeaftale KKR 10. Eventuelt 1. november kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget UU - årsrapport målsætning Evaluering af Sommerferieaktiviteter Mødeplan for BSU 2019

46 8. Notat omkring specialressourcer på Skoleområdet 9. Strategi for ordblindeindsats 10. Tårnby Kommunes Børnepolitik 11. Eventuelt 22. november kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budgetudmøntning Legepladser 6. Notat omkring vikardækning på skoleområdet, opfølgning på tidligere notat. 7. Eventuelt 13. December kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Udarbejdelse af Forebyggelsesstrategi 5. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.) 6. Eventuelt Revideret 6. august 2018 Morten Svan

47 Bilag: 2.6. Skelgårdsskolens antimobbestrategi Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

48 Skelgårdsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt af fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre ikke onde børn. (citat fra Drop mob materialet). Årsager til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Mobning er en gruppes forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være med. Helle Rabøl Hansen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Vi accepterer ikke mobning på Skelgårdsskolen. Som udgangspunkt forstår vi mobning som et komplekst, socialt problem, der afspejler mistrivsel i en gruppe. Når mobning alligevel opstår, håndterer vi problemet professionelt, indtil problemet er løst. For at undgå mobning opbygger vi trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. Alle i skolens fællesskab har et ansvar og en rolle i arbejdet med at forebygge mobning og at håndtere opstået mobning. Det gælder for ledelsen, pædagogisk personale, børn og forældre.

49 HVAD ER DRILLERI OG KONFLIKT? Drilleri Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Generende drillerier En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drilleriet mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om risiko for mobning. Konflikt En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige. Skelgårdsskolens trivselsudvalg Trivselsudvalget består af; skolens ledelse, AKT/SSP, bevægelsesvejleder, skolebestyrelsesmedlem, elever, SFO leder, pædagog, samt lærere fra indskoling, mellemtrin og udskoling.

50 FOREBYGGELSE AF MOBNING SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING DELTAGERE ANSVARLIG TIDSPLAN Gennem undervisning Vi har fokus på læring med afsæt i anerkendelse, respekt og fællesskab og giver plads til fejl. Vi tager afsæt i den enkelte elevs oplevelse, og at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Vi skaber oplevelser i små og store fællesskaber på skolen. Vi har klasseregler for, hvordan vi opfører os anerkendende og respektfuldt over for hinanden, og reglerne er synlige i klassen. Lærere, SFO- og klub pædagoger og elever Lærere og pædagoger Hele skoleåret Vi har indsatser i gang i alle klasser på skolen og inddrager herunder forskellige materialer. 0 2 årgang Fri for mobberi Minidiamanten 3. årgang Minidiamanten Vredeshåndtering for børn 4. årgang Sociale medier Elevpatrulje i webetik (PLC) 5. årgang Mellemdiamanten Sociale medier Elevpatrulje i webetik (PLC) 6. årgang Elevmæglere Sociale medier Elevpatrulje i webetik (PLC) Forældre er naturligt deltagende

51 Ville, Vove, Vælge: 7. årgang Elevmæglere Pubertet teenagerhjernen Sociale medier Elevpatrulje i webetik (PLC) 8. årgang Sociale medier Elevpatrulje i webetik (PLC) Dialogmøder (alkohol) 9. årgang Sociale medier Alkohol Vold i hjemmet Hvert år skal skoleåret startes med at lave klassens grundlov om: trivsel i klassen, brug af sociale medier, hvordan lærer vi bedst. Aftalen skrives under af alle elever. Alle klasser skal deltage i uge SEX, Børnerettighedsdagen, samt trivselsdagen. I frikvarterer Vi har fra skoleåret 18/19 elevmæglere i indskolingens udeområder, sammen med voksne, som har gårdvagt. Til børn der bøvler : Vi har rum til ro og rum til leg, som understøtter trivsel i mindre grupper. Lærere, pædagoger og elever Lærere og pædagoger Hele skoleåret Vi har gårdvagter, så eleverne oplever sig trygge i frikvartererne og kan få hjælp til situationer, der kalder på voksenkontakt. Indsatsområde skoleåret 17/18: Frikvartersindsats. Forældre er naturligt engageret

52 Samarbejde ml. skole og fritidsinstitution Vi har en tæt kontakt mellem skole og fritidshjem og klub om trivselsmæssige udfordringer og samarbejder om løsninger. Vi bruger pædagogernes ekspertise til at bistå os i at: Skabe et solidt fundament af fællesskab i og på tværs af klasser så børnene møder hinanden med et åbent sind. Lærere, SFO- og klub pædagoger og elever. Lærere og pædagoger Hele skoleåret På digitale medier Vi taler om klasseregler for, hvordan vi opfører os anerkendende og respektfuldt over for hinanden på de sociale medier med afsæt i Red Barnets Sikker chat / Er du ok på nettet? Reglerne er synlige i klassen. Lærere og elever PLC/Trivselsudvalget Hele skoleåret Samarbejde med forældre Vi opfordrer til, at forældrene viser interesse for og følger med i børnenes færd på de sociale medier og griber ind over for dårlig omtale af andre og dårlig opførsel, fx Vi har prøveordning i gang med at uddanne elevpatruljer med fokus på webetik på skolens PLC. Vi opfordrer til, at alle forældre taler positivt om klassens elever, forældre og lærere og griber ind over for dårlig omtale af andre og dårlig opførsel. Vi opfordrer til, at alle forældre støtter op om klassens trivsel ved at deltage i forældremøder og fælles tiltag i klassen. Lærere og forældre Forældre er naturligt deltagende Lærere og forældre På møder og ellers hele året Vi opfordrer forældre til at læse skolens princip for kontaktforældre, som understøtter formålet med kontaktforældre. 1. at fremme dialog mellem forældre og lærere. 2. at styrke klassens trivsel, fællesskab og samarbejde. 3. at fremme samarbejdet i klassens forældregruppe. Forældre har medansvar for at sikre klassefællesskabet

53 4. at styrke dialog mellem klasser, skolebestyrelse og skolens ledelse. Se mere på link: Vi opfordrer til åbenhed omkring udfordringer og et fortroligt rum forældrene imellem. Vi opfordrer til sociale fest- og fødselsdagsregler, der sikrer, at alle børn eller alle drenge/piger inviteres til arrangementer i klassen, og vi tilskynder eleverne til at deltage i hinandens arrangementer. Vi opfordrer til, at forældre har et øje på, at deres barn leger bredt i klassen og ikke altid med de samme. Hjælp dit barn til at udforske nye relationer og være en god klassekammerat. Særlige arrangementer På Skelgårdsskolen markerer vi tre årlige dage, som er med til at øge fokus og markere betydningen af elevernes trivsel og inspirere og motivere til fællesskab og samhørighed på tværs af årgangene - og ved hjælp af venskabsklasser. 1. Børnerettighedsdagen (d. 20 november 2018) 2. Danmarksindsamlingen (1. februar 2019) 3. Trivselsdagen Min skole, min ven (1. marts 2019) Lærere og elever Lærere og elever Februar, marts og november Link til events i 2019:

54 HÅNDTERING AF MOBNING SÅDAN HÅNDTERER VI MOBNING DELTAGERE ANSVARLIG OPFØLGNING Tilskuer til mobning Elever Når andre bliver mobbet, kan du være bange for, at det går ud over dig selv, hvis du blander dig. Men det er vigtigt, at du gør noget, du skal aldrig bare blande dig uden om. Hvis du er tilskuer til mobning, uden at gribe ind, er du med til at gøre mobning acceptabelt i klassen. Hvis alle siger nej til mobning, kan mobning ikke ske. Vær derfor en god kammerat og: Elever Lærere og elever Hele skoleåret - Sig stop til den, der mobber. - Gå hen til den, der bliver mobbet og sig kom vi går. - Sig det til en voksen (en lærer, en pædagog eller en forælder). Forældre er naturligt deltagende - Trøst eller støt den, der bliver mobbet, fx ved en sød sms. Du kan altid ringe til børnetelefonen (mobil ) og få hjælp. Forældre Som forældre bakker vi op om tolerante og rummelige fællesskaber i klassen, hvor alle børn respekteres på lige fod. Vi handler på tilfælde af mobning. Det gælder både når vores børn har været udsat for mobning, har været med til

55 at mobbe andre, eller har været vidne til mobning af andre børn. Vi adresser problemerne med mobning og tager fat i de rette personer (klasselærerne og evt. andre lærere eller børnenes forældre). Vi (forældrene) kontakter ikke børnene selv. Hvis der er behov, så taler vi med klasselæreren om evt. indkaldelse til ekstraordinært forældremøde, hvor problemer med mobning kan italesættes og fælles løsninger kan findes. Klassen/børnegruppen Vi kommunikerer tydeligt med børn og forældre og involverer dem i arbejdet med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd. Vi spotter opmærksomhedspunkter i den nationale trivselsmåling, sætter målrettet ind og følger udviklingen. Vi inddrager ressourcepersoner til afdækning af forløb, sparring og indsatser og tilbyder særlig bistand i og uden for skolens regi. Lærere, pædagoger, SSP og AKT vejledere, årgangsteam, forældre og elever. Lærere, pædagoger og evt. SSP og AKT vejledere og ledere. Hele året De involverede børn Vi tager afsæt i den enkelte elevs oplevelse, og at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Vi støtter aktivt op omkring, at alle børn har ret til at sige fra og kan markere deres grænser, så drillerier ikke bliver til mobning. Vi kommunikerer tydeligt, at motivation, disciplin og respekt er helt centralt for at bryde uhensigtsmæssige mønstre. Lærere, Lærere, På forældremøder

56 Vi involverer forældrene til de berørte børn i processen. Vi arbejder effektivt og målrettet for, at eleverne skal udvikle sig og lære at bidrage positivt til klassefællesskabet. pædagoger, forældre og elever. pædagoger og evt. SSP/AKTvejledere. FORANKRING Skolens trivselsudvalg og ledelsen kommunikerer tydeligt vores forventninger til et trygt og tolerant børneliv på Skelgårdsskolen med det formål at styrke elevernes trivsel og læringsmiljø. Lærerne har et vedholdende fokus på at strukturere undervisningen, så den styrker klassens positive sociale bånd og bidrager til at opbygge og vedligeholde relationer, der giver tryghed og lyst til at samarbejde. Elevrådet er med til at sætte fokus på elevernes trivsel og udbrede kendskabet til skolens antimobbestrategi, så alle elever ved, hvad de skal gøre, hvis nogen bliver mobbet. Eleverne gennemfører den nationale trivselsundersøgelse, og ledelsen og Skolebestyrelsen evaluerer herigennem effekten af Skelgårdsskolen tiltag for trivsel og imod mobning. Dato og revidering Skelgårdsskolens ledelse & skolen trivselsudvalg 18/19 Dato

57 Bilag: 2.7. Skolebestyrelser pr Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

58 Skolebestyrelser Børne- og Kulturforvaltningen

59 Indledning...3 Skoler med forskudt valgperiode...3 Korsvejens skole...3 Forældrevalgte...3 Personalerepræsentanter...3 Elevrepræsentanter...3 Kommunalbestyrelsens repræsentant...3 Løjtegårdsskolen...3 Forældrevalgte...3 Personalerepræsentanter...4 Elevrepræsentanter...4 Kommunalbestyrelsens repræsentant...4 Nordregårdsskolen...4 Forældrevalgte...4 Personalerepræsentanter...4 Kommunalbestyrelsens repræsentant...4 Pilegårdsskolen...4 Forældrevalgte...4 Personalerepræsentanter...4 Elevrepræsentanter...4 Kommunalbestyrelsens repræsentant...5 Skelgårdsskolen...5 Forældrevalgte...5 Personalerepræsentanter...5 Elevrepræsentanter...5 Kommunalbestyrelsens repræsentant...5 Tårnbygårdsskolen...5 Forældrevalgte...5 Personalerepræsentanter...5 Elevrepræsentanter...5 Kommunalbestyrelsens repræsentant...5 Kastrupgårdsskolen...6 Forældrevalgte...6 Personalerepræsentanter...6 Elevrepræsentanter...6 Kommunalbestyrelsens repræsentant...6 Skottegårdsskolens skolebestyrelse...6 Forældrevalgte...6 D / B&K Sekretariat / IRO

60 Personalerepræsentanter...6 Elevrepræsentanter...6 Kommunalbestyrelsens repræsentant...6 D / B&K Sekretariat / IRO

61 Indledning Der er afholdt skolebestyrelsesvalg for valgperioden til De nye skolebestyrelsers sammensætning fremgår herunder. Nogle skoler har forskudt valgperiode, hvilket vil sige, at der er delvalg hvert andet år, hvor henholdsvis 3 medlemmer er på valg. De øvrige 4 er på valg ved den ordinære valgperiodes afslutning efter Kommunalvalg. Skoler med forskudt valgperiode Korsvejens skole, Nordregårdsskolen, Skelgårdsskolen. Korsvejens skole Forældrevalgte Anders Bækholm Jensen, formand Mikkel Mølbak, næstformand Flemming Birch-Rasmussen Martin Lønborg Jannie Mikkelsen Rikke Madsen Louise Banke Christensen Tanja Gerda Larsen, suppleant Tanya Feveile Serup, suppleant Personalerepræsentanter Christine Olsen Johnni Jensen Elevrepræsentanter Beri Mela Ali Cecilie Holmfjord Jonassen Kommunalbestyrelsens repræsentant Claus Bach Løjtegårdsskolen Forældrevalgte Eline Borberg Michael Flies Daniel Gadegaard Nikolaj Borch Maria Krogh Langer Martin Purdy D / B&K Sekretariat / IRO

62 Lasse Dvoracek Personalerepræsentanter Hans Daae Pedersen Christian Moestrup Jessen Elevrepræsentanter Vælges i efteråret Kommunalbestyrelsens repræsentant Jan R. Jakobsen Nordregårdsskolen Forældrevalgte Maja Louise Koop, formand Heidi Bjørn Søborg Susanna R C Toscano Didde M Børling Birte Ahrensberg Carina K Stæhr Bente Wain Kate Hjortel, suppleant Christina Olsen, suppleant Personalerepræsentanter Peter Lund Sanne Stigsgaard Olsen Elevrepræsentanter Vælges i efteråret Kommunalbestyrelsens repræsentant Ingelise Andersen Pilegårdsskolen Forældrevalgte Dorit Wahl-Brink, Formand Mia Picard, næstformand Michael Skotte Imran Anwar Thor Dekov Buur Dorte Tuesen Christensen Anja Kis Svendsen Personalerepræsentanter Christian Arnth Jørgensen Karina Kokholm Elevrepræsentanter Marie Veistrup Magnus Schrøder D / B&K Sekretariat / IRO

63 Kommunalbestyrelsens repræsentant Ali Qais Skelgårdsskolen Forældrevalgte Lisa Blinkenberg, formand Claus Johansen, næstformand Signe Bakmand Nørgaard Lasse Vinterby Jon Fritzbøger Kasper Grufstedt Torben Jensen Gitte Staugaard, suppleant Allan Pedersen, suppleant Personalerepræsentanter Bente Wain Vakant Elevrepræsentanter Vælges i efteråret Kommunalbestyrelsens repræsentant Paw Karslund Tårnbygårdsskolen Forældrevalgte Tina Hovmand, formand Trine Hillhouse, næsteformand Christel Friberg Land Anja Mandal Hansen Stine McGuire Anemarie Pedersen Kirstine Borchsenius Line Pelby Nicolai Zimling Fich Anja Langer Personalerepræsentanter Frederik Weltzer Karina Dybro Elevrepræsentanter Vælges i efteråret Kommunalbestyrelsens repræsentant Dorthe Hecht D / B&K Sekretariat / IRO

64 Kastrupgårdsskolen Forældrevalgte Jon Niemann Thøgersen (far til Valdemar 1.c) Ekaterina Kofoed Jensen (mor til Lisbeth 0.c) Christian Frydenlund Bundgaard (far til Tobias 0.c) Personalerepræsentanter Vælges i efteråret Elevrepræsentanter Vælges i efteråret Kommunalbestyrelsens repræsentant Mads Vintherby Skottegårdsskolens skolebestyrelse 1 Forældrevalgte Nadia Qureshi, formand Nellie Louv, næstformand Morten Bjarvin Henrik Sønder Henriette Andersen Mathilde Schwartz Tina Eggert Personalerepræsentanter Eva Eilegaard Poul Erik Persson Elevrepræsentanter Vælges i efteråret. Kommunalbestyrelsens repræsentant Lars Hein 1 D / B&K Sekretariat / IRO

65 Bilag: 4.1. Indbydelser til skolebestyrelseskursus Skole og Forældre Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

66 Kursus for skolebestyrelserne i Tårnby Kommune Torsdag den kl Børne- og Kulturforvaltningen afholder kursus for nyvalgte skolebestyrelser på Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10. Landsorganisationen for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, Skole og Forældre holder et 2 timers oplæg med følgende punkter: Skolebestyrelsens kompetencer. Hvad er det bestyrelsen kan/skal/vil? Hvordan planlægges arbejdet bedst så skolebestyrelsen får den ro og det overblik de har brug? Afslutning og afrunding Vi håber, at I har lyst til at deltage, tilmelding skal ske senest den til smj.uk@taarnby.dk eller Der vil blive serveret sodavand/sandwich til arrangementet. Venlig hilsen Susanne Hammer-Jakobsen Børne- og Kulturchef

67 Bilag: 6.1. Statistik over antal fødte pr xlsx Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95855/18

68 Planlægningsgrundlag i forbindelse med skoleåret 2019/20 Statistik over antal fødte 1-6 årige fordelt på årgang/skoledistrikt Tabel 1 Årgang Tårnby Kommune I alt Korsvejens skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen 100% Skoleår Antal fødte Klasser Kvotient Fødte Klasser Kvotient Fødte Klasser Kvotient Fødte Klasser Kvotient / , , , / , , , , / , , , , / , , , , / , , , ,5 Tabel 1, fortsat Årgang Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen 100% Skoleår Fødte klasser Kvotient Fødte klasser Kvotient Fødte klasser Kvotient Fødte klasser Kvotient / , , , / , , , , / , , , , / , , , , / , , , ,3 Pr (Kilde: KMD-Educa-elev) Tabel 1. Statistikken viser det faktiske antal børn, født i kommunen pr i de respektive årgange. Statistikken benyttes til at vurdere planlægningsgrundlag for kommende antal elever og 0. klasser for den kommende årgang, dog med en *reduktion til 97% af årgangen. Dette vises i tabel 2 herunder. *(Reduktion til 97% af en årgang er et parameter, der benyttes, idet der i en årgang typisk er omgængere og elever til privatskoler). dok. nr /18 / Iro.uk/msb.bk

69 Planlægningsgrundlag i forbindelse med skoleåret 2019/20 Prognose over antal 1-6 årige fordelt på skoledistrikt justeret til 97% af årgangen. Tabel 2 2 sporet 3-4 sporet 2 sporet Årgang I alt Korsvejens skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen 97% Skoleår Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient 2012* 2018/ , , , , / , , , , / , , , , / , , , , / , , , , / , , , ,0 Tabel 2, fortsat 4-5 sporet 3-4 sporet 2-3 sporet 2-3 sporet Årgang Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen 97% Skoleår Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient 2012* 2018/ , , , , / , , , , / , , , , / , , , , / , , , , / , , , ,5 Pr (Kilde: KMD-Educa-elev) * Faktiske antal indskrevet i skoleåret 2018/19 Tabel 2 Blå markering viser årgang og skoleår, der skal planlægges. Det samlede antal elever i 2018/19 er 487 stk. 0. klasse elever. Dermed er der ifølge prognosen et forventet fald med 38 elever til 449 elever i 2019/20. Der vil i skoleåret 2019/20 være 1 klasse mindre end skoleåret 2018/19. Klassekvotienten vil falde med 0,7 point. Af tabellen fremgår det, at Løjtegårdsskolens og Pilegårdsskolens, Kastrupgårdsskolens klassekvotint er hhv. 2,2 og 0,3 og 3,5 point højere end skolernes samlede klassekvotient. Der er generelt en stor søgning fra Skottegårdsskolen til Kastrupgårdsskolen, som dog med 2 klasser ikke vil kunne optage elever fra andre distrikter jf. optagelseskriterierne i Skolestyrelsesvedtægten dok. nr /18 / Iro.uk/msb.bk

70 Planlægningsgrundlag i forbindelse med skoleåret 2019/20 Geografisk områdeopdeling Tabel 3 Tabel 3, fortsat 2 sporet 2 sporet Nord 3-4 sporet Midt Årgang Korsvejens skole Nordregårdsskolen samlet Årgang Løjtegårdsskolen 97% Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser 97% Elever Klasser Kvotient , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Tabel 3, fortsat 4-5 sporet 3-4 sporet Vest Årgang Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen samlet 97% Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser , , , , , , , , , , , , Tabel 3, fortsat 2-3 sporet 2-3 sporet Øst Årgang Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen samlet 97% Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser , , , , , , , , , , , , Pr (Kilde: KMD-Educa-elev) Skolerne inddelt geografisk i tabel 3 viser en jævn fordeling af klasser og således ikke umiddelbart grundlag for at ændre skoledistrikterne. Som tidligere nævnt vil Kastrupgårdsskolen med 2 klasser ikke kunne optage elever fra andre distrikter. dok. nr /18 / Iro.uk/msb.bk

71 Bilag: 6.2. Pilegårdsskolen: - Høring vedr. antal børnehaveklasser. - Høringssvar.DOCX Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

72 TÅRNBY KOMMUNE Pilegårdsskolen Tårnby Høring vedr. antal børnehaveklasser i 19/20 Det fremgår, at Pilegårdsskolen planlægges med fire 0.klasser i skoleåret 19/20, hvilket synes rimeligt i forhold til det antal børn, der er i området p.t. Vi foreslår, at der holdes særligt øje med elevtalsudviklingen for årgang 2013 i det kommende skoleår. Det synes at være en enlig svale med kun 4 klasser på årgangen, og der er kun en lille margin til oprettelse af 5 klasser. Så vidt vi kan se er byggeriet Kongerækkerne endnu ikke fastlagt i forhold til skoledistrikt. Heri kan der ligge en elevtalsstigning, der sammen med skolens lokaleudfordringer i øvrigt vil udfordre de fysiske rammer. Dorit Wahl-Brink Formand for skolebestyrelsen Karen Bille Skoleleder PILEGÅRDSSKOLEN Ole Klokkersvej 17, 2770 Kastrup Mail:pg.uk@taarnby.dk Mandag-fredag tlf. nr

73 Bilag: 6.3. Kastrupgårdsskolen - høring om antal 0. klasser.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

74 TÅRNBY KOMMUNE Kastrupgårdsskolen Til Tårnby Kommunes Børne- og skoleudvalg 14. juni 2018 Høring vedr. antal 0. klasser skoleåret 2019/20 Kastrupgårdsskolens skolebestyrelse bemærker divergensen mellem 2 og 3, 0. klasser til skoleåret 2019/20. På baggrund af sidste 3 års massive søgning fra andre distrikter, forventer vi denne tendens fortsætter, og at vi dermed tror at børnetallet vil svare til 3 klasser. Det taget i betragtning, samt et blik på prognoserne for 20/21 og 21/22, hvor der forventes 3 klasser i distriktet, håber vi udvalget vil overveje fortsat oprette 3 klasser på Kastrupgårdsskolen. Dette vil sikre kontinuitet i 3 spors vejen på KAG, samt sikre eksisterende personale i 0. klasser i forhold til at fremtidens prognoser viser 3 klasser på årgangen. Skolebestyrelsen understreger at lokalesituationen er voldsomt udfordret, da vi ikke har klasseværelser nok. Vi vil gerne i dialog om vores voksende elevtal og dermed kapacitetsudfordringer på bygninger. Med venlig hilsen p.v.a. bestyrelsen Christian Bruun-Andersen Skoleleder Tårnby Kommune Blåklokkevej 1 Telefon Mandag torsdag kl Kastrupgårdsskolen 2770 Kastrup kg.uk@taarnby.dk Fredag kl. 8-14

75 Bilag: 6.4. Skottegårdsskolen - Høringssvar til antal af kommende 0. klasser i PDF Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

76 18/1388 TÅRNBY KOMMUNE Skottegårdsskolen Børne- og Kulturforvaltningen Her DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR CVR lme.sk.bk Høringssvar til antal af kommende 0. klasser i Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen behandlede punktet på sit møde Bestyrelsen anbefaler at der oprettes tre 0. klasser. Venlig hilsen Lillian Meilstrup Adm. afdelingsleder SKOTTEGÅRDSSKOLEN Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Mail:sk.uk@taarnby.dk Mandag-fredag Kl Tlf. nr

77 Bilag: 6.5. Korsvejens skole - Høring vedr. antal børnehaveklasser. - Høringssva r vedr. antal 0.klasser for skoleåret pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

78

79 Bilag: 6.6. Skelgårdsskolen - Høringssvar 0.kl. 2019_20.docx.PDF Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

80 TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen 26. juni 2018 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Skelgårdsskolen vedr. antal 0. klasser i skoleåret Skolebestyrelsen tager forslaget til efterretning og har ikke yderligere at sige. På vegne af skolebestyrelsen Anette Bekker Kjærgård skoleleder Tårnby Kommune Ugandavej 138 Man.-tors. 8-15, fredag 8-14 Telefon Skelgårdsskolen 2770 Kastrup Giro Telefax

81 Bilag: 6.7. Løjtegårdsskolen - Høring vedr. antal børnehaveklasser. - Høringssva r vedr. antal børnehaveklasser.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

82

83 Bilag: 6.8. Nordregårdsskolen - Høringssvar om antal 0. klasser for skoleåret 2019/ _v1_Høringssvar om antal 0. klasser for skoleåret PDF Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

84 From: NORDREGÅRDSSKOLEN Sent: Wed, 30 May :53: To: BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN Subject: Høringssvar om antal 0. klasser for skoleåret 2019/20 Attachments: Referat pdf Skolebestyrelsen på Nordregårdsskolen tager jf. referat af skolebestyrelsesmøde af 24. maj 2018 (se vedhæftede) oversigten til efterretning hvad angår skoleåret 2019/2020. Skolebestyrelsen opfordrer dog samtidig til at kommunalbestyrelsen revurderer fordelingen af elever mellem Korsvejens Skole og Nordregårdsskolen i skoleåret 2021/2022 (årgang 2015), således at der dannes to 0. klasser på begge skoler. Begge skoler er opført som to-sporede i oversigten. Venlig hilsen Mette K. Andersen Administrativ afdelingsleder TÅRNBY KOMMUNE NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLE KASTRUP TEL MAIL MKA.NG.BK@TAARNBY.DK

85 Bilag: 7.1. Ændringer til Styrelsesvedtægten til 1. behandling i Børne- og Skoleudvalget Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95901/18

86 TÅRNBY KOMMUNE Rettelsesblad om ændringer til Skolestyrelsesvedtægten ved 1. behandling i Børne- og Skoleudvalget d Kapitel Kapitel 2 2, stk.3 Ændret til: 2. Kapitel 2 2, stk.4 Ændret til: Det tilstræbes, at de 2 medarbejderrepræsentanter er henholdsvis en lærer og SFOpædagog. Det er principielt muligt at udvide antallet af skolebestyrelsesmedlemmer med op til to repræsentanter fra forening eller erhvervsliv. Procedure herfor forefindes i bilag til Skolestyrelsesvedtægten afsnit 6.4. og skolebestyrelsen skal orientere Kommunalbestyrelen, hvis udvidelse ønskes i værksat. Ved skoler med specialiserede klasser f.eks. specialklasser, dysleksi eller modtageklasser skal mindst en af forældrene repræsentere eleverne i disse klasser. 3. Kapitel 2 3, stk. 3 Ændret til: Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder ha stemme. De 2 medarbejdere, der har fået flest stemmer, er valgt. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Det er muligt at afholde afstemningen på flere matrikler samtidig. Det er ligeledes muligt at afholde afstemningen over skoleintra eller lignende systemer, der sikrer anonymitet og at der kun kan afgives en stemme pr. medarbejder. 4. Kapitel 2 3, stk. 4 Ændret til: Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Skolelederen forestår valghandlingen, evt. via uddelegering. 5. Kapitel 2 5, stk. 4 Fjernet: 6. Kapitel 2 6, Ændret til: Den enkelte skolebestyrelse kan ansøge om udvidelse af antallet af skolebestyrelsesmedlemmer med repræsentanter fra foreninger eller erhvervsliv. I så fald sendes forslaget til høring og der træffes beslutning i Kommunalbestyrelsen, herunder vedrørende eventuel ikrafttræden. Se pkt. 1. Skolebestyrelsen udøver sin kompetence på møder, der afholdes for lukkede døre. At møderne er lukkede betyder, at det som udgangspunkt kun er de faste bestyrelsesmedlemmer, der må deltage i møderne. Suppleanter kan som udgangspunkt kun deltage ved faste medlemmers forfald og kan derfor ikke være faste mødedeltagere. 7. Kapitel 2 6, stk.2 Ændret til: Skolebestyrelsen kan dog invitere gæster til drøftelse af dagsordenspunkter, som har særlig interesse for gæsterne, eller hvor gæsterne kan bidrage til sagens belysning. 3. maj 2018 Rettelsesblad til Skolestyrelsesvedtægtens behandling i Børne- og Skoleudvalgets 1. behandling. Dok.nr /18-IRO 1

87 TÅRNBY KOMMUNE 8. Kapitel 2 7 Ændret til: 9. Kapitel 2 8 Ændret til: Når et medlem er forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, kan stedfortræder deltage. Stedfortræderen deltager med et medlems rettigheder og pligter og kan derfor kun deltage når et medlem ikke selv er tilstede. Nærmere regler for indkaldelse af stedfortræder fastsættes af den enkelte skolebestyrelse, og indkaldelse sker ifølge den rækkefølge, stedfortræderne er valgt. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af forslag til punkter til dagsorden. I begge tilfælde angives forslag til punkter til dagsorden. 10. Kapitel 2 9 Ændret til: 11. Kapitel 2 17, stk. 4 Tilføjet: 12. Kapitel 4 22 Ændret: Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet en dagsorden samt evt. dagsordensmateriale. Personfølsomme oplysninger til medlemmerne udsendes altid efter gældende regler. Eventuelt sags materiale fremlægges samtidig til gennemsyn på skolelederens kontor. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes. Skolens ledelse skal i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår forlægge skolens skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom. Kommunalbestyrelsen fastlægger reglerne for mødevirksomheden. Der afholdes 4 møder årligt, hvoraf det ene er for skolernes samlede bestyrelser. 13. Kapitel 4 22, stk. 2 Tilføjet: Fælles Rådgivende Organ fremkommer i øvrigt med forslag til Børne- og Skoleudvalget om hvilke spørgsmål, der bør udsendes til høring blandt en større kreds af interessenter i Skolevæsenet. Bilag Bilagene til Skolestyrelsesvedtægten er redigeret med redaktionelle justeringer og mindre indholdsmæssige opdaterende tilretninger fra punkt 1.4. Af større ændringer er afsnit 3 pkt , afsnit 4 pkt og 4.3., samt tilføjelse af afsnit maj 2018 Rettelsesblad til Skolestyrelsesvedtægtens behandling i Børne- og Skoleudvalgets 1. behandling. Dok.nr /18-IRO 2

88 Bilag: 7.2. Skolestyrelsesvedtægt for Tårnby Kommunes skolevæsen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87380/18

89 TÅRNBY KOMMUNE Skolestyrelsesvedtægt 2018 Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 1 3. maj 2018

90 Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes Skolevæsen med bilag TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 2 3. maj 2018

91 Indhold Forord...4 Kapitel Kommunalbestyrelsen...5 Kapitel Skolebestyrelser...6 Mødevirksomhed...8 Diæter...9 Protokol...9 Skolebestyrelsens beføjelser...10 Kapitel Elevråd...10 Kapitel Fælles Rådgivende Organ (FRO)...11 Kapitel Ungdomsskolebestyrelsen fælles bestyrelse for US og US BILAG...14 Afsnit Politiske visioner i Tårnby "Skolen til fremtiden"...14 Politiske visioner og mål Skolen til fremtiden Kommunens skoler Skoledistrikt opdeling Optagelse/indskrivning i skole klasse i Tårnby Kommune Klasse- og holddannelse Ringeplaner...33 Afsnit Specialpædagogisk bistand...33 Afsnit Udviklingsudvalg og Pædagogiske Lærings Centre Skoleafdelingen Faglige netværk Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)...36 Afsnit Læseplaner Tårnby Naturskole Tårnby Musikskole i skolen Idræt omklædning/badning...38 Afsnit Principper for tildeling af ressourcer til skolebestyrelsens disposition Skolernes konti Overførsel mellem konti...40 Afsnit Ferie og fridagsplan Lejrskoler Ekskursioner Regler og procedurer i forbindelse med udpegning af repræsentanter fra erhvervsliv, foreninger og ungdomsuddannelser til skolebestyrelser Væsentlige politikker, handleplaner og strategier...43 Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3 3. maj 2018

92 Forord Denne styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Tårnby Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen efter høring i skolebestyrelserne og fællesbestyrelsen for Ungdomsskolen og US10, jf. Folkeskolelovens 41. Kommunalbestyrelsen har vedtaget styrelsesvedtægten d. xx.xx.2018, gældende pr. xx.xx Lovgrundlaget for styrelsesvedtægten: Folkeskoleloven (LBK nr. 521 af 27/05/2013), specielt Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr af 26/12/2013), specielt pkt. 58 ( 24b) og punkterne81-88 Lov om ændring af lov om folkeskolen (LOV nr af 26/12/2013) Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr. 406 af 28/4/2014) Ændringer i styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Der er ikke fastlagt særlige procedurekrav til ændringer i bilagene, bortset fra beslutninger om ændringer i skolestrukturen, der kun kan finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Ændringer i bilagene kan ske løbende, herunder ændringer som følge af lovændringer. Er der kommentarer eller spørgsmål til styrelsesvedtægten, kan der rettes henvendelse til Børne- og Kulturforvaltningen, Tårnby Rådhus. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4 3. maj 2018

93 Kapitel 1 Kommunalbestyrelsen 1. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk.5. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende: a) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. b) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, undervisning i fritiden og skolefritidsordning. Beslutninger træffes efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. c) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. d) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisning m.v. e) Ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og pædagoger efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. f) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed. g) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. h) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod kompetencemålene for de enkelte fag med henblik på at styrke lærernes muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser til skolebestyrelserne, bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de områder, kommunalbestyrelsen har besluttet sig for at vurdere og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsernes udtalelser herom på kommunens hjemmeside. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 5 3. maj 2018

94 Stk. 6. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen indhenter udtalelse fra skolebestyrelserne forinden ændringer af denne vedtægt eller bilag til vedtægten, hvis Kommunalbestyrelsen finder ændringerne væsentlige. Kapitel 2 Skolebestyrelser 2. Ved hver selvstændig skole i Tårnby Kommune vælges en skolebestyrelse. Valget gælder for fire år pr i året for en ny kommunalbestyrelses tiltræden. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Den enkelte skolebestyrelse kan efter godkendt ansøgning til Kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal være forskudte valg på skolen. Når der første gang holdes forskudte valg, vælges fire medlemmer for en fireårig periode, tre medlemmer vælges for en toårig periode. Valgbestyrelsen afgiver indstilling til Kommunalbestyrelsen om, hvilke forældrerepræsentanter der vælges for henholdsvis en fireårig og toårig periode. Indstillingen afgøres ved lodtrækning, hvis forældrerepræsentanterne ikke kan blive enige om anden måde at afgøre spørgsmålet på. Ved efterfølgende valg er valgperioden fireårig. Hvis der ikke længere skal være forskudte valg, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der er besat ved det sidste forskudte valg, til to år. Skolebestyrelserne består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Det tilstræbes, at de 2 medarbejderrepræsentanter er henholdsvis en lærer og SFO-pædagog. Det er principielt muligt at udvide antallet af skolebestyrelsesmedlemmer med op til to repræsentanter fra forening eller erhvervsliv. Procedure herfor forefindes i bilag til Skolestyrelsesvedtægten afsnit 6.4. og skolebestyrelsen skal orientere Kommunalbestyrelsen, hvis udvidelse ønskes iværksat. Ved skoler med specialiserede klasser f.eks. specialklasser, dysleksi eller modtageklasser skal mindst en af forældrene repræsentere eleverne i disse klasser. Et medlem af Kommunalbestyrelsen kan efter skolebestyrelsens ønske indtræde i bestyrelsen uden stemmeret. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 6 3. maj 2018

95 Stk. 6. Elevrepræsentanterne må ikke overvære behandling af eller deltage i afstemning om sager vedrørende enkeltpersoner. 3. Forældrerepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges efter regler fastsat af Kommunalbestyrelsen og godkendt af skolebestyrelserne. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges ved en fælles valghandling indkaldt af skolelederen. Valget foretages af og blandt alle medarbejderne ved den enkelte skole med et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid samt med et fremtidigt ansættelsesforhold på ikke under ét år. Der dispenseres for ovennævnte på Ungdomsskolen. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De 2 medarbejdere, der har fået flest stemmer, er valgt. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Det er muligt at afholde afstemningen på flere matrikler samtidig. Det er ligeledes muligt at afholde afstemningen over skoleintra eller lignende systemer, der sikrer anonymitet og at der kun kan afgives en stemme pr. medarbejder. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Skolelederen forestår valghandlingen, evt. via uddelegering. Valg i henhold til 3, stk. 2 og stk. 4 gælder for ét skoleår. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i forbindelse med skoleårets planlægning, og valg af elevrepræsentanter finder sted inden udgangen af august. Valg af repræsentanter til Ungdomsskolen finder sted i oktober. 4. Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret, jfr. dog 2, stk. 5 og 6. Stk. 2. En forælder kan udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen sin udtræden og har modtaget en bekræftelse fra Kommunalbestyrelsen om sin udtræden. 5. På skolebestyrelsens konstituerende møde vælges formand. Valget gælder for skolebestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Formanden vælges blandt de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen ved bundet flertalsvalg. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 7 3. maj 2018

96 Stk. 3. På samme møde og efter samme regler vælges en næstformand, der fungerer under formandens fravær. Mødevirksomhed 6. Skolebestyrelsen udøver sin kompetence på møder, der afholdes for lukkede døre. At møderne er lukkede betyder, at det som udgangspunkt kun er de faste bestyrelsesmedlemmer, der må deltage i møderne. Suppleanter kan som udgangspunkt kun deltage ved faste medlemmers forfald og kan derfor ikke være faste mødedeltagere. Stk. 2. Stk. 3. Skolebestyrelsen kan dog invitere gæster til drøftelse af dagsordenspunkter, som har særlig interesse for gæsterne, eller hvor gæsterne kan bidrage til sagens belysning. Deltagere i skolebestyrelsens møder er omfattet af lovgivningens regler om tavshedspligt. 7. Når et medlem er forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, kan stedfortræder deltage. Stedfortræderen deltager med et medlems rettigheder og pligter og kan derfor kun deltage når et medlem ikke selv er tilstede. Nærmere regler for indkaldelse af stedfortræder fastsættes af den enkelte skolebestyrelse, og indkaldelse sker ifølge den rækkefølge, stedfortræderne er valgt. 8. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af forslag til punkter til dagsorden. I begge tilfælde angives forslag til punkter til dagsorden. Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. Møderne holdes normalt på skolen. 9. Formanden indkalder normalt til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Stk. 3. Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet en dagsorden samt evt. dagsordensmateriale. Personfølsomme oplysninger til medlemmerne udsendes altid efter gældende regler. Eventuelt sags materiale fremlægges samtidig til gennemsyn på skolelederens kontor. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 8 3. maj 2018

97 10. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når flere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 11. Medlemmerne kan kun deltage i afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 12. Alle beslutninger - bortset fra valg af formand og næstformand - træffes ved simpel stemmeflerhed. 13. Skolens leder, viceskolelederen og områdelederen deltager i møderne og varetager skolebestyrelsens sekretariatsfunktioner m.v. 14. Skolebestyrelsen kan i øvrigt selv fastsætte sin forretningsorden. Stk. 2. Stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. Diæter 15. Forældre- og elevrepræsentanter ydes diæter i forbindelse med deltagelse i skolebestyrelsernes møder. Diæterne udgør pr. dag 320 kr. til forældrerepræsentanter og 100 kr. til elevrepræsentanter. For dage, hvor hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes henholdsvis 640 kr. og 200 kr. Efter samme regler ydes diæter til skolebestyrelsesmedlemmer for deltagelse i andre møder eller kurser, som af kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for hvervets varetagelse. Dette kan eksempelvis være for deltagelse i ansættelsessamtaler, hvor skolebestyrelsesmedlemmer repræsenterer skolebestyrelsens kompetence med henblik på skolebestyrelsens udtalelse om ansøgerne eller ved skolebestyrelsesmedlemmers deltagelse i kommunalt arrangerede kurser for skolebestyrelser. For stedfortrædere for skolebestyrelsesmedlemmer ydes diæter efter samme regler som for skolebestyrelsesmedlemmerne. Der ydes ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse i forbindelse med varetagelse af hvervet som skolebestyrelsesmedlem. Protokol 16. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I protokollen anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Protokollen underskrives ved Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 9 3. maj 2018

98 afslutningen af hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Stk. 2. Ethvert medlem kan i kort form forlange afvigende opfattelser tilført protokollen. En nærmere redegørelse for afvigende opfattelse kan - inden for en af formanden fastsat frist - forlanges medsendt skolebestyrelsens udtalelse/indstilling. Skolebestyrelsens beføjelser 17. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som Kommunalbestyrelsen fastsætter, herunder i en eventuel handlingsplan, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan delegere sine beføjelser i henhold til Lov om folkeskolen til skolebestyrelserne bortset fra: a) bevillingskompetence b) arbejdsgiverkompetence Stk. 3. Andre forhold hvor Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om delegation optages som bilag til denne styrelsesvedtægt. Stk. 4 Skolens ledelse skal i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår forlægge skolens skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom. 18. Skolens elever danner et elevråd. Kapitel 3 Elevråd Stk. 2. Eleverne afgør selv sammensætning af og valg til elevrådet. 19. Skolen skal stille et egnet lokale til rådighed for elevrådets møder og skal i øvrigt støtte eleverne i deres deltagelse i elevrådet og skolebestyrelsen. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

99 Kapitel 4 Fælles Rådgivende Organ (FRO) 20. Fælles Rådgivende Organ består af formanden for Børne- og Skoleudvalget og formændene for de enkelte skolebestyrelser. Stk. 2. Såfremt formanden for en skolebestyrelse tilkendegiver, at vedkommende ikke ønsker at deltage i arbejdet i det Fælles Rådgivende Organ, kan skolebestyrelsen vælge en anden repræsentant. Denne repræsentant vælges på samme måde og efter samme regler som formanden jf. 5. Ved formandens forfald deltager en anden skolebestyrelsesrepræsentant. Stk. 3. Formanden for Børne- og Skoleudvalget er formand for Fælles Rådgivende Organ. 21. Formanden for Fælles Rådgivende Organ afgør om punkter kan optages til behandling på dagsordenen. Stk. 2. Stk. 3. Formanden kan indbyde andre til at deltage i hele dagsordenen eller dele heraf. Børne- og Kulturforvaltningen varetager sekretariatsfunktionerne for det Fælles Rådgivende Organ. 22. Kommunalbestyrelsen fastlægger reglerne for mødevirksomheden. Der afholdes 4 møder årligt, hvoraf det ene er for skolernes samlede bestyrelse. Stk. 2. Fælles Rådgivende Organ fremkommer i øvrigt med forslag til Børne- og Skoleudvalget om hvilke spørgsmål, der bør udsendes til høring blandt en større kreds af interessenter i Skolevæsenet. 23. Fælles Rådgivende Organ kan udtale sig om budgettet for samtlige folkeskoler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre sager af fælles interesse for alle folkeskoler forelægges Fælles Rådgivende Organ til udtalelse inden endelig stillingtagen. Kapitel 5 Ungdomsskolebestyrelsen fælles bestyrelse for US og US10 Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

100 24 Ungdomsskolebestyrelsen fungerer som fælles bestyrelse for Ungdomsskolen og US10 og ledes af en fælles leder, ungdomsskolelederen. Bestyrelsen fungerer som fællesbestyrelsen på grundlag af henholdsvis Folkeskolelovens 24 b samt Ungdomsskolelovens 4a og 7, stk. 5. Valg til bestyrelsen gælder for fire år pr. 1. august i året for en ny kommunalbestyrelses tiltrædelse. Dog gælder valget af kommunalbestyrelsesmedlemmerne til bestyrelsen for kommunalbestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Den fælles bestyrelse er sammensat af: 2 medlemmer valgt af og blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer 2 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter 1 medlem udpeget af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra oplysningsforbundene 1 medlem udpeget af Fælles Rådgivende Organ (FRO) 1 medlem valg af og blandt medarbejderne ved Ungdomsskolen 1 medlem valgt af og blandt medarbejderne ved US10 1 elev valgt af og blandt ungdomsskolens elever 1 elev valgt af og blandt US10s elever 25 2, stk. 6 og 3, stk. 2-5 vedrørende elevers deltagelse i behandling af personsager samt valg af medarbejder- og elevrepræsentanter omfatter også fællesbestyrelsen. 26 Alle medlemmer af fællesbestyrelsen har stemmeret. 27 På fællesbestyrelsens konstituerende møde vælges formand. Valget gælder for bestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Stk. 3. Formanden vælges af og blandt medlemmerne af bestyrelsen ved bundet flertalsvalg. På samme møde og efter samme regler vælges en næstformand, der fungerer under formandens fravær og 8-12 samt 14, stk. 1 vedrørende mødevirksomhed omfatter også Fællesbestyrelsen. 29 Ungdomsskolelederen, viceungdomsskolelederen og afdelingslederen for US10 deltager i møderne og varetager bestyrelsens sekretariatsfunktioner mv vedrørende protokol og beføjelser omfatter også Fællesbestyrelsen. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

101 Vedtaget af Tårnby Kommunalbestyrelse Den med virkning pr Allan S. Andersen / Susanne Hammer-Jakobsen Borgmester Børne- og Kulturchef Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

102 BILAG Afsnit Politiske visioner i Tårnby "Skolen til fremtiden" Folkeskolens overordnede, nationale, politiske målsætninger Målet er at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Tårnby Kommune er målsætningen at understøtte disse tre overordnede mål samt de præciserende nationale mål: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges effektmål skal opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og elevniveau så mindst 95 % af eleverne efter endt skolegang mestrer de basale færdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og at mindst 96 % af eleverne modtager deres undervisning i almenundervisningen. Politiske visioner og mål Skolen til fremtiden En skole i Tårnby Kommune er en skole, der udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i det omliggende samfund. En skole, hvor hele skolens personale i samarbejde med forældrene og øvrige interessenter skaber læringsfællesskaber, hvor alle elever udfordres optimalt, så eleverne trives, udvikles fagligt og socialt og bevarer lyst til læring gennem hele skoleforløbet. For at fremme Folkeskolelovens overordnede mål, skal skolerne i Tårnby Kommune arbejde for, at alle elever lærer og trives optimalt i skolen ved at meningsfulde læringsmiljøer præger hele skoleforløbet. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

103 Skolernes dagligdag skal derfor præges af: At alle aktører omkring eleverne samarbejder og skaber fællesskaber i skolen og i kommunen, herunder specielt med inddragelse af forældrene i et forpligtende samarbejde om elevernes skolegang og dannelse af fællesskaber, så alle oplever skolen som inkluderende. Deltagelse i forpligtende samarbejde om læring og trivsel på tværs af skoler, SFO er, klubber, dagtilbud, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder Ungdomsskolen, Musikskolen og Naturskolen, partnerskaber i lokalsamfundet og kommunale myndighedsudøvende og rådgivende funktioner. Teamorganisering af lærere og pædagoger, hvor teamene udnytter deres faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om det fælles læringsmiljø for at fremme målene for børnenes læring og trivsel. kvalificerede og engagerede undervisere, som løbende udvikler deres pædagogiske praksis gennem praksisnær kompetenceudvikling og faglig opkvalificering gennem efter/videreuddannelse Tydelig og innovativ ledelse af dynamiske læringsfællesskaber. Mål og handleplaner på skolerne, som baserer sig på de politisk vedtagne handleplaner og strategier og som angiver en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for skolens udvikling. Klare rammer for en løbende og systematisk evaluering, som sikrer videndeling lokalt og kommunalt i teori og praksis. Høj faglighed, hvor undervisning i fagene og understøttende undervisning tilrettelægges og gennemføres på grundlag af de ministerielle fælles mål som passende udfordringer for den enkelte elev, så eleverne oplever mulighed for at få succes med læringsmålene. Tryghed omkring læringsmiljøet, hvor eleverne oplever undervisning som stabil og struktureret både i indhold og metode. Bevægelse og praktisk-musiske læringsaktiviteter som en integreret del af undervisningen, så eleverne er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser. Inddragelse af eleverne i beslutninger om deres skolegang, herunder fritidsdelen i SFO. At de fysiske rammer indrettes og udnyttes, så det fremmer mulighederne for forskelligartede aktiviteter. Dette indebærer, at skolen løbende og systematisk vurderer sin praksis og sine resultater i forhold til fastlagte mål for elevernes opnåelse af faglige færdigheder, udviklingen af elevernes alsidige personlige udvikling samt trivsel og udnyttelsen af de fastlagte ressourcer hertil og at vurderingen baserer sig på dokumentation og refleksion med henblik på at udnytte opnåede erfaringer til fortsat udvikling Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

104 1.2 Kommunens skoler Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Tårnbyvej 1-3 Løjtegårdsvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr Hjemmeside: Hjemmeside: Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Tejn Allé 3 Ole Klokkersvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr ng.uk@taarnby.dk pg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Ugandavej 138 Englandsvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr sg.uk@taarnby.dk tg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Blåklokkevej 1 Saltværksvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr kg.uk@taarnby.dk sg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: US10 (Ungdomsskolen) Løjtegårdsvej Kastrup Tlf. nr us.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

105 1.3 Skoledistrikt opdeling Kort over skoledistrikt OBS! US10 og Tårnbygårdsskolen har hele kommunen som distrikt. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

106 1.3.2 Vejoversigt, skoledistrikterne Korsvejens Skole: Amager Landevej (lige nr ) Anhøj Arnager Alle Bastiansmindevej Blykobbevej (ulige nr. 1-59) Borgdal Corneliusmindevej Ekkodal Følfodvej (Ulige) Gammel Kirkevej ( ) og ( ) Højgården 2-8 Irlandsvej (ulige ) Jernkåsvej Jershøj Jonshøj Jydeskær Listedvej Majdal Ny Skelgårdsvej Pollux Alle Randkløve Alle (52-162) Risbyvej Rødehøj Smålyngen Stendal Storedal Teglkåsvej Tårnbypark Alle Tårnby Rådhus Tårnbyvej (ulige 1 43 / lige 2 20) Vestermarie Alle Willumsvej Østerlarsvej Østermarievej Løjtegårdsskolen: Amager Landevej (lige / ulige ) Arkturus Alle Askov Alle Astridsvej Bjørnbaksvej Borgbygård Alle (ulige / lige 12-24) Brattingborgvej Brønderslev Alle (4-28) Børkop Alle Capellas Alle Castor Alle Christen Kolds Alle Dortheasmindevej Dronningborgvej Egå Alle Englandsvej (ulige ) og (ulige ) Feldborgvej Fægårdsvej Gartnertoften Gemmas Alle Gyldenvang Alle Hadsten Alle Herkules Alle Hindholm Alle Høgsbrovej Højskole Alle Jacob Appels Alle Kalvebodvej Kirstinehøj Klosterhedevej Lyngborgvej Lyrens Alle Løjtegårdsvej (ulige / lige 4 122) Magle Alle Maglebo Maglebylille Byvej Merkur Alle Neptun Alle Nordstjerne Alle Orions Alle Rimsøvej Ryslinge Alle Rytterstien Rågårdskær H/F Sirius Alle Skelgårdsstræde Skyttehøj Snoghøj Alle Sommervirke H/F Spentrup Alle Spicas Alle Syvstjerne Alle Sønderbro H/F Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

107 Teknikergården Testrup Alle Tranehusvej Tømmerup Stationsvej Tømmerupstræde Tømmerupvej Tårnbyhøj Alle (ulige 1 11 / lige 2 12) Uldumvej Ullerupstræde Uranus Alle Ved Gærdet Vegas Alle Vejstrup Alle Vestbirk Alle Viberupstræde Viby Alle Vosborgvej Wilhelm Lauritzens Alle Østbirk Alle Nordregårdsskolen: Almegård Alle Askeløkkevej Aspebakken Blykobbevej (lige nr. 2-60) Bolbrovej Borrelyngen Bredskiftevej (ulige 1 9 / lige 2 10) Bredskiftevej (11A 12 og 13) Bygrænsen (ulige 1 69) Båringvej Dueoddevej Englandsvej (ulige / lige ) Finnedalsvej Finnegården Flemløsevej Glamsbjergvej Gudmevej Husbyvej Højbjergvej Irlandsvej (lige ) Killerupvej Knarreborgvej Kullebakken Ladbyvej Ladegårdsvej Langbakken Langesøvej Lillebakken Marslevvej Melstedvej Nordre Eng H/F Oliefabriksvej (ulige 1 21) Præstemarksvej Pårupsvej Randkløve Alle (1 45) og (2 50B) Ringbakken Risebækvej Sandkåsvej Skalbjergvej Skolelodsvej Skolevænget Sneserevej Snorrebakken Stenlængen Stillebækvej Stjernebakken Tejn Alle Tingbakken Torpebakken Tårnby Torv Tårnbyvej (66 110) og (45 75) Villestoftevej Vinkelhuse Ørbækvej Pilegårdsskolen: Adsbøl Alle Albøgevej Arnborgvej Avlum Alle Avnbøl Alle Ballingvej Barritvej Bigumvej Bindslev Alle Blåhøjvej Borgbygård Alle (ulige / lige 26-42) Bredskiftevej (ulige / lige 14 26) Brenderupvej Bryrupvej Brændekildevej Brønderslev Alle (44-114) Bøgebjergvej Bøllundvej Dagebøl Alle Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

108 Dollerupvej Egensevej Egtvedvej Englandsvej (lige ) Eskebøl Alle Estvad Alle Farsøvej (3 24) Finderupvej Fjelstrupvej Foldbyvej Fuglebækvej Gadbjergvej Gangstedvej Gedstedvej Give Alle Granatvej Grejsdalvej Grindsted Alle Græsbøl Alle Hans Jægers Vænge Havndalvej Hesbjergvej Hesselvigvej Hjallerup Alle Hornevej Horsbøl Alle Hundslundvej Hvidstenvej Høgildvej Hørby Alle Ilbro Alle Ingstrup Alle Jerslev Alle Jetsmarkvej Karupvej Kibækvej Klintebjergvej Kollundvej Kongelundsvej ( ) Kongevang H/F Korningvej Kragebøl Alle Kølkærvej Langeskovvej Lindumvej Løjtegårdsvej (lige ) og ( ) Majbøl Alle Martoftevej Mejlskovvej Mosbøl Alle Moselundvej Munkebjergvej (1 130) Møldrupvej (1-20) Nybøl Alle Nørholm Alle Ole Klokkersvej Oliefabriksvej (23-209, ) Otterupvej Pilegård Alle Pilerækken Præstefælledvej (3-140) Reservatvej Restrupvej Rynkebyvej Ryumgårdvej (3 105) Råbjerg Alle Saltum Alle Sivkærvej Sjørringvej Skarrildvej Skodsbøl Alle Skørpingvej Smedekærvej Starup Alle Stavlundvej Stubkærvej Studsbøl Alle Svanninge Alle Svejbæk Alle Svenskeholmvej Sønderholm Alle (1 62) Talosvej Timringvej Tirstrupvej Tørsbøl Alle Tårnbygårdsvej Tårnbyhøj Alle (13 32) Tårnbystræde Vadum Alle Ved Lergravene Ved Pilegården Vedbøl Alle Vestavej Vestre Bygade Vindblæs Alle Viskumvej Vittrup Alle Vonsildvej Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

109 Vorgodvej Vårvej Ørnstrupvej Ørtingvej Skelgårdsskolen: Aladdinvej Algiervej Alkmaar Alle Angolavej Apeldoorn Alle Arnhem Alle Bakel Alle Blommehaven H/F Broderhøjs Ager Dakar Alle Daugbjergvej Dernavej Diesen Alle Doorn Alle Dortrecht Alle Durbanvej Egmondvej Elborg Alle Emmerich Alle Filskovvej Frieslandsvej Gambiavej Ghanavej Goudavej Gulnarevej Haag Alle Haarlem Alle Hallumvej Helder Alle Helmond Alle Hillegom Alle Hilversumvej Holdkærs Ager Hyld Ager Højestens Ager Johannesburg Alle Kairovej Kamerunvej Kessel Alle Kongelundsvej ( ) Leiden Alle Liberiavej Liesel Alle Limburg Alle Malden Alle Mortel Alle Nairobi Alle Natalvej Nilensvej Nordrevang H/F Nubiensvej Nøragersmindevej Pretoria Alle Rhodesiavej Rotterdam Alle Selandia H/F Senegal Alle Sindingvej Slødam Alle Solimanvej Somalivej Stins Ager Sudanvej Suezvej Tanavej Tanger Alle Tilburg Alle Tobrukvej Tornholms Ager Tripolisvej Troldhedevej Tunisvej Tømmerupvang Ugandavej Utrecht Alle Weendam Alle Westland Alle Zambiavej Zaandam Alle Æblehaven H/F Ægyptensvej Kastrupgårdsskolen: Akelejevej Amager Landevej (ulige nr ) Ambra Alle Birkevang Blåklokkevej Blåregn Alle Bøgevang Cypres Alle Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

110 Dirchsvej (kun nr. 50) Gammel Kirkevej (ulige 1 99 / lige 2 100) Guldregn Alle Hjertegræsvej Hyben Alle (lige 2-110/ ulige 1-33) Julerosevej Kamillevej Kastrupvej Kirkevang H/F Klitrose Alle Konvalvej Kristtorn Alle Latyrus Alle Mosrosevej Nøddevang Otto Liebes Alle Pindosvej (kun nr ) Poppelvang Ringen H/F Pyrus Alle Røllikevej Saltværksvej (lige / ulige ) Sirgræsvej Skottegården Snebær Alle Tagetesstien Terosevej Thuja Alle Volmer Kjærs Alle Zinniavej Æblerosevej Skottegårdsskolen: Alleen (ulige / lige 2-86) Amager Strandvej (lige / ulige ) Balsamvej Banevænget Bredagervej Bykæret C. M. Larsens Alle Crilles Tønnesens Alle Ellehammersvej Engmarken Flyvervej Fortgård Alle Gammel Skovvej Guldblommevej Handlingsvej Øst Hangarvej Hans Nissensvej Harald Jastraus Alle Helmer Søgårds Alle Hyben Alle (ulige 37-67) Indenrigsvej Jeff Hammelevs Alle Johan Ekmans Alle John Tranums Alle Kajakvej Karsestien Kasernevej Kastrupgårdvej Kastrup Havn Kastruphusvej Kastrupkrogen Kastruplundgade (ulige 1 79 / lige 2-78) Kastrup Strandpark Kastrupvej / lige Kastrupvænge Kløvervænget Kofoed Jensens Alle Kompasrosevej Krostræde Kystvejen Københavns Lufthavn Kørvelstien Lufthavnen Lufthavns-boulevarden Misteltenvej Mærskvej Nordmarksvej Nordrehøj Alle Nyhøj Alle Nyvang Alle Oberst Kochs Alle Petersdalvej Postparken Rich. Grandholms Alle Rådhusvænget Saltholm Saltværksvej (1 69) og (2 86) Salvievej Sano R og S Skovmarken Skøjtevej Skøjtevænget Soldugvej Spidslodden Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

111 Syrefabriksvej Søvang Alle Søvænget Televænget Th. Philipsensvej Thorsly Alle Thyges Vænge Timianstien Traktorgårdsvej Udenrigsvej Ved Diget (ulige 1-29) Ved Havnen Ved Stationen Vindposevej Vintergækvej Vægtergangen Vægterparken Wilhelm Hansens Alle Alfabetisk vejoversigt, vej/skole Adsbøl Alle / Pilegårdsskolen Akelejevej / Kastrupgårdsskolen Aladdinvej / Skelgårdsskolen Albøgevej / Pilegårdsskolen Algiervej / Skelgårdsskolen Alkmaar Alle / Skelgårdsskolen Alleen (ulige / lige 2-86) / Skottegårdsskolen Almegård Alle / Nordregårdsskolen Amager Landevej (ulige nr ) / Kastrupgårdsskolen Amager Landevej (lige nr ) / Korsvejens Skole Amager Landevej (ulige nr ) / Kastrupgårdsskolen Amager Landevej (lige / ulige ) / Løjtegårdsskolen Amager Strandvej (lige / Ulige ) / Skottegårdsskolen Ambra Alle / Kastrupgårdsskolen Angolavej / Skelgårdsskolen Anhøj / Korsvejens Skole Apeldoorn Alle / Skelgårdsskolen Arkturus Alle / Løjtegårdsskolen Arnager Alle / Korsvejens Skole Arnborgvej / Pilegårdsskolen Arnhem Alle / Skelgårdsskolen Askeløkkevej / Nordregårdsskolen Askov Alle / Løjtegårdsskolen Aspebakken / Nordregårdsskolen Astridsvej / Løjtegårdsskolen Avlum Alle / Pilegårdsskolen Avnbøl Alle Pilegårdsskolen Bakel Alle / Skelgårdsskolen Ballingvej / Pilegårdsskolen Balsamvej / Skottegårdsskolen Banevænget / Skottegårdsskolen Barritvej / Pilegårdsskolen Bastiansmindevej / Korsvejens Skole Bigumvej / Pilegårdsskolen Bindslev Alle / Pilegårdsskolen Birkevang / Kastrupgårdsskolen Bjørnbaksvej / Løjtegårdsskolen Blykobbevej (ulige numre 1 59) / Korsvejens Skole Blykobbevej (lige 2-60 ) / Nordregårdsskolen Blåhøjvej / Pilegårdsskolen Blåklokkevej / Kastrupgårdsskolen Blåregn Alle / Kastrupgårdsskolen Bolbrovej / Nordregårdsskolen Borgbygård Alle (11-23) og (12-24) / Løjtegårdsskolen Borgbygård Alle (25-43) og (26-42) / Pilegårdsskolen Borgdal / Korsvejens Skole Borrelyngen / Nordregårdsskolen Brattingborgvej / Løjtegårdsskolen Bredagervej / Skottegårdsskolen Bredskiftevej (1 9) og (2 10) / Nordregårdsskolen Bredskiftevej (11A 13) og (12) / Nordregårdsskolen Bredskiftevej (15 25) og (14 26) / Pilegårdsskolen Brenderupvej / Pilegårdsskolen Broderhøjs Ager / Skelgårdsskolen Bryrupvej / Pilegårdsskolen Brændekildevej / Pilegårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

112 Brønderslev Alle (4 28) / Løjtegårdsskolen Brønderslev Alle (44-114) / Pilegårdsskolen Bygrænsen (ulige 1 69) / Nordregårdsskolen Bykæret / Skottegårdsskolen Bøgebjergvej / Pilegårdsskolen Bøgevang / Kastrupgårdsskolen Bøllundvej / Pilegårdsskolen Børkop Alle / Løjtegårdsskolen Båringvej / Nordregårdsskolen Capellas Alle / Løjtegårdsskolen Castor Alle / Løjtegårdsskolen Christen Kolds Alle / Løjtegårdsskolen C. M. Larsens Alle / Skottegårdsskolen Corneliusmindevej / Korsvejens Skole Crilles Tønnesens Alle / Skottegårdsskolen Cypres Alle / Kastrupgårdsskolen Dagebøl Alle / Pilegårdsskolen Dakar Alle / Skelgårdsskolen Daugbjergvej / Skelgårdsskolen Dernavej / Skelgårdsskolen Diesen Alle / Skelgårdsskolen Dirchsvej (kun nr. 50) / Kastrupgårdsskolen Dollerupvej / Pilegårdsskolen Doorn Alle / Skelgårdsskolen *Dortheasmindevej / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Dortrecht Alle / Skelgårdsskolen Dronningborgvej / Løjtegårdsskolen Dueoddevej / Nordregårdsskolen Durbanvej / Skelgårdsskolen Egensevej / Pilegårdsskolen Egmondvej / Skelgårdsskolen Egtvedvej / Pilegårdsskolen Egå Alle / Løjtegårdsskolen Ekkodal / Korsvejens Skole Elborg Alle / Skelgårdsskolen Ellehammersvej / Skottegårdsskolen Emmerich Alle / Skelgårdsskolen Englandsvej ( ) og ( ) / Nordregårdsskolen Englandsvej (ulige ) / Løjtegårdsskolen Englandsvej (ulige ) / Løjtegårdsskolen Englandsvej ( ) / Pilegårdsskolen Engmarken / Skottegårdsskolen Eskebøl Alle / Pilegårdsskolen Estvad Alle / Pilegårdsskolen Farsøvej (1-24) / Pilegårdsskolen Feldborgvej / Løjtegårdsskolen Filskovvej / Skelgårdsskolen Finderupvej / Pilegårdsskolen Finnedalsvej / Nordregårdsskolen Finnegården / Nordregårdsskolen Fjelstrupvej / Pilegårdsskolen Flemløsevej / Nordregårdsskolen Flyvervej / Skottegårdsskolen Foldbyvej / Pilegårdsskolen Fortgård Alle / Skottegårdsskolen Frieslandsvej / Skelgårdsskolen Fuglebækvej / Pilegårdsskolen *Fægårdsvej / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Følfodvej (ulige) / Korsvejens Skole Gadbjergvej / Pilegårdsskolen Gambiavej / Skelgårdsskolen Gammel Kirkevej (1 99) og (2 100) / Kastrupgårdsskolen Gammel Kirkevej ( ) og ( ) / Korsvejens Skole Gammel Skovvej / Skottegårdsskolen Gangstedvej / Pilegårdsskolen Gartnertoften / Løjtegårdsskolen Gedstedvej / Pilegårdsskolen Gemmas Alle / Løjtegårdsskolen Ghanavej / Skelgårdsskolen Give Alle / Pilegårdsskolen Glamsbjergvej / Nordregårdsskolen Goudavej / Skelgårdsskolen Granatvej / Pilegårdsskolen Grejsdalvej / Pilegårdsskolen Grindsted Alle / Pilegårdsskolen Græsbøl Alle / Pilegårdsskolen Gudmevej / Nordregårdsskolen Guldblommevej / Skottegårdsskolen Guldregn Alle / Kastrupgårdsskolen Gulnarevej / Skelgårdsskolen Gyldenvang Alle / Løjtegårdsskolen Haag Alle / Skelgårdsskolen Haarlem Alle / Skelgårdsskolen Hadsten Alle / Løjtegårdsskolen Hallumvej / Skelgårdsskolen Handlingsvej Øst / Skottegårdsskolen Hangarvej / Skottegårdsskolen Hans Jægers Vænge / Pilegårdsskolen Hans Nissensvej / Skottegårdsskolen Harald Jastraus Alle / Skottegårdsskolen Havndalvej / Pilegårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

113 Helder Alle / Skelgårdsskolen Helmer Søgårds Alle / Skottegårdsskolen Helmond Alle / Skelgårdsskolen Herkules Alle / Løjtegårdsskolen Hesbjergvej / Pilegårdsskolen Hesselvigvej / Pilegårdsskolen Hillegom Alle / Skelgårdsskolen Hilversumvej / Skelgårdsskolen Hindholm Alle / Løjtegårdsskolen Hjallerup Alle / Pilegårdsskolen Hjertegræsvej / Kastrupgårdsskolen Holdkærs Ager / Skelgårdsskolen Hornevej / Pilegårdsskolen Horsbøl Alle / Pilegårdsskolen Hundslundvej / Pilegårdsskolen Husbyvej / Nordregårdsskolen Hvidstenvej / Pilegårdsskolen Hyben Alle (ulige 37-67) / Skottegårdsskolen Hyben Alle (ulige 1-31 / lige 2 110) / Kastrupgårdsskolen Hyld Ager / Skelgårdsskolen Høgildvej Pilegårdsskolen Høgsbrovej / Løjtegårdsskolen Højbjergvej / Nordregårdsskolen Højestens Ager / Skelgårdsskolen Højgården / Korsvejens skole Højskole Alle / Løjtegårdsskolen Hørby Alle / Pilegårdsskolen Ilbro Alle / Pilegårdsskolen Indenrigsvej / Skottegårdsskolen Ingstrup Alle / Pilegårdsskolen Irlandsvej (ulige ) / Korsvejens Skole Irlandsvej (lige ) / Nordregårdsskolen Jacob Appels Alle / Løjtegårdsskolen Jeff Hammelevs Alle / Skottegårdsskolen Jernkåsvej / Korsvejens Skole Jershøj / Korsvejens Skole Jerslev Alle / Pilegårdsskolen Jetsmarkvej / Pilegårdsskolen Johan Ekmans Alle / Skottegårdsskolen Johannesburg Alle / Skelgårdsskolen John Tranums Alle / Skottegårdsskolen Jonshøj / Korsvejens Skole Julerosevej / Kastrupgårdsskolen Jydeskær / Korsvejens Skole Kairovej / Skelgårdsskolen Kajakvej / Skottegårdsskolen *Kalvebodvej / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Kamerunvej / Skelgårdsskolen Kamillevej / Kastrupgårdsskolen Karsestien / Skottegårdsskolen Karupvej / Pilegårdsskolen Kasernevej / Skottegårdsskolen Kastrupgårdvej / Skottegårdsskolen Kastrup Havn / Skottegårdsskolen Kastruphusvej / Skottegårdsskolen Kastrupkrogen / Skottegårdsskolen Kastruplundgade (1-78) / Skottegårdsskolen Kastrup Strandpark / Skottegårdsskolen Kastrupvej / Skottegårdsskolen Kastrupvej / Skottegårdsskolen Kastrupvej / Kastrupgårdsskolen Kastrupvænge / Skottegårdsskolen Kessel Alle / Skelgårdsskolen Kibækvej / Pilegårdsskolen Killerupvej / Nordregårdsskolen Kirstinehøj / Løjtegårdsskolen Klintebjergvej / Pilegårdsskolen Klitrose Alle / Kastrupgårdsskolen Klosterhedevej / Løjtegårdsskolen Kløvervænget / Skottegårdsskolen Knarreborgvej / Nordregårdsskolen Kofoed Jensens Alle / Kastrupgårdsskolen Kollundvej / Pilegårdsskolen Kompasrosevej / Skottegårdsskolen Kongelundsparken / Pilegårdsskolen Kongelundsvej ( ) / Pilegårdsskolen Kongelundsvej ( ) / Skelgårdsskolen Konvalvej / Kastrupgårdsskolen Korningvej / Pilegårdsskolen Kragebøl Alle / Pilegårdsskolen Kristtorn Alle / Kastrupgårdsskolen Krostræde / Skottegårdsskolen Kullebakken / Nordregårdsskolen Kystvejen / Skottegårdsskolen Københavns Lufthavn / Skottegårdsskolen Kølkærvej / Pilegårdsskolen Kørvelstien / Skottegårdsskolen Ladbyvej / Nordregårdsskolen Ladegårdsvej / Nordregårdsskolen Langbakken / Nordregårdsskolen Langeskovvej / Pilegårdsskolen Langesøvej / Nordregårdsskolen Latyrus Alle / Kastrupgårdsskolen Leiden Alle / Skelgårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

114 Liberiavej / Skelgårdsskolen Liesel Alle / Skelgårdsskolen Lillebakken / Nordregårdsskolen Limburg Alle / Skelgårdsskolen Lindumvej / Pilegårdsskolen Listedvej / Korsvejens Skole Lufthavnen / Skottegårdsskolen Lufthavnsboulevarden / Skottegårdsskolen Lyngborgvej / Løjtegårdsskolen Lyrens Alle / Løjtegårdsskolen Løjtegårdsvej (ulige / lige 4 122) / Løjtegårdsskolen Løjtegårdsvej ( ) og ( ) / Pilegårdsskolen Magle Alle / Løjtegårdsskolen Maglebo / Løjtegårdsskolen Maglebylille Byvej / Løjtegårdsskolen Majbøl Alle / Pilegårdsskolen Majdal / Korsvejens Skole Malden Alle / Skelgårdsskolen Marslevvej / Nordregårdsskolen Martoftevej / Pilegårdsskolen Mejlskovvej / Pilegårdsskolen Melstedvej / Nordregårdsskolen Merkur Alle / Løjtegårdsskolen Misteltenvej / Skottegårdsskolen Mortel Alle / Skelgårdsskolen Mosbøl Alle / Pilegårdsskolen Moselundvej / Pilegårdsskolen Mosrosevej / Kastrupgårdsskolen Munkebjergvej / Pilegårdsskolen Mærskvej / Skottegårdsskolen Møldrupvej (1-20) / Pilegårdsskolen Nairobi Alle / Skelgårdsskolen Natalvej / Skelgårdsskolen Naviair Alle / Løjtegårdsskolen Neptun Alle / Løjtegårdsskolen Nilensvej / Skelgårdsskolen Nordmarksvej / Skottegårdsskolen Nordrehøj Alle / Skottegårdsskolen Nordstjerne Alle / Løjtegårdsskolen Nubiensvej / Skelgårdsskolen Nybøl Alle / Pilegårdsskolen Nyhøj Alle / Skottegårdsskolen Ny Skelgårdsvej / Korsvejens Skole Nyvang Alle / Skottegårdsskolen Nøddevang / Kastrupgårdsskolen Nøragersmindevej / Skelgårdsskolen Nørholm Alle / Pilegårdsskolen Oberst Kochs Alle / Skottegårdsskolen Ole Klokkersvej / Pilegårdsskolen Oliefabriksvej (ulige 1-21) / Nordregårdsskolen Oliefabriksvej (ulige ) og (lige ) / Pilegårdsskolen Orions Alle / Løjtegårdsskolen Otterupvej / Pilegårdsskolen Otto Liebes Alle / Kastrupgårdsskolen Petersdalvej / Skottegårdsskolen Pilegård Alle / Pilegårdsskolen Pilerækken / Pilegårdsskolen Pindosvej (kun nr ) / Kastrupgårdsskolen Pollux Alle / Korsvejens Skole Poppelvang / Kastrupgårdsskolen Postparken / Skottegårdsskolen Pretoria Alle / Skelgårdsskolen Præstefælledvej (3 140) / Pilegårdsskolen Præstemarksvej / Nordregårdsskolen Pyrus Alle / Kastrupgårdsskolen Pårupvej / Nordregårdsskolen Randkløve Alle (52 162) / Korsvejens Skole Randkløve Alle (1 50B) / Nordregårdsskolen Reservatvej / Pilegårdsskolen Restrupvej / Pilegårdsskolen Rhodesiavej / Skelgårdsskolen Rich. Grandholms Alle / Skottegårdsskolen Rimsøvej / Løjtegårdsskolen Ringbakken / Nordregårdsskolen Risbyvej / Korsvejens Skole Risebækvej / Nordregårdsskolen Rotterdam Alle / Skelgårdsskolen Rynkebyvej / Pilegårdsskolen Ryslinge Alle / Løjtegårdsskolen *Rytterstien / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Ryumgårdvej / Pilegårdsskolen Rødehøj / Nordregårdsskolen Røllikevej / Kastrupgårdsskolen Råbjerg Alle / Pilegårdsskolen Rådhusvænget / Skottegårdsskolen Saltholm / Skottegårdsskolen Saltum Alle / Pilegårdsskolen Saltværksvej (1 69) og (2 86) / Skottegårdsskolen Saltværksvej (ulige / lige ) / Kastrupgårdsskolen Salvievej / Skottegårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

115 Sandkåsvej / Nordregårdsskolen Senegal Alle / Skelgårdsskolen Sindingvej / Skelgårdsskolen Sirgræsvej / Kastrupgårdsskolen Sirius Alle / Løjtegårdsskolen Sivkærvej / Pilegårdsskolen Sjørringvej / Pilegårdsskolen Skalbjergvej / Nordregårdsskolen Skarrildvej / Pilegårdsskolen *Skelgårdsstræde / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Skodsbøl Alle / Pilegårdsskolen Skolelodsvej / Nordregårdsskolen Skolevænget / Nordregårdsskolen Skottegården / Kastrupgårdsskolen Skovmarken / Skottegårdsskolen Skyttehøj / Løjtegårdsskolen Skøjtevej / Skottegårdsskolen Skøjtevænget / Skottegårdsskolen Skørpingvej / Pilegårdsskolen Slødam Alle / Skelgårdsskolen Smedekærvej / Pilegårdsskolen Smålyngen / Korsvejens Skole Snebær Alle / Kastrupgårdsskolen Sneserevej / Nordregårdsskolen Snoghøj Alle / Løjtegårdsskolen Snorrebakken/ Nordregårdsskolen Soldugvej / Skottegårdsskolen Solimanvej / Skelgårdsskolen Somalivej / Skelgårdsskolen Spentrup Alle / Løjtegårdsskolen Spicas Alle / Løjtegårdsskolen Spidslodden / Skottegårdsskolen Starup Alle / Pilegårdsskolen Stavlundvej / Pilegårdsskolen Stendal / Korsvejens Skole Stenlængen / Nordregårdsskolen Stillebækvej / Nordregårdsskolen Stins Ager / Skelgårdsskolen Stjernebakken / Nordregårdsskolen Storedal / Korsvejens Skole Stubkærvej / Pilegårdsskolen Studsbøl Alle / Pilegårdsskolen Sudanvej / Skelgårdsskolen Suezvej / Skelgårdsskolen Svanninge Alle / Pilegårdsskolen Svejbæk Alle / Pilegårdsskolen Svenskeholmvej / Pilegårdsskolen Syrefabriksvej / Skottegårdsskolen Syvstjerne Alle / Løjtegårdsskolen Sønderholm Alle (1 62 ) / Pilegårdsskolen Søvang Alle / Skottegårdsskolen Søvænget / Skottegårdsskolen Tagenhusvej / Nordregårdsskolen Tagetesstien / Skottegårdsskolen Talosvej / Pilegårdsskolen Tanavej / Skelgårdsskolen Tanger Alle / Skelgårdsskolen Teglkåsvej / Korsvejens Skole Tejn Alle / Nordregårdsskolen Teknikergården / Løjtegårdsskolen Televænget / Skottegårdsskolen Terosevej / Kastrupgårdsskolen Testrup Alle / Løjtegårdsskolen Thorsly Alle / Skottegårdsskolen Th. Philipsensvej / Skottegårdsskolen Thuja Alle / Kastrupgårdsskolen Thyges Vænge / Skottegårdsskolen Tilburg Alle / Skelgårdsskolen Timianstien / Skottegårdsskolen Timringvej / Pilegårdskolen Tingbakken / Nordregårdsskolen Tirstrupvej / Pilegårdsskolen Tobrukvej / Skelgårdsskolen Tornholms Ager / Skelgårdsskolen Torpebakken / Nordregårdsskolen Traktorgårdsvej / Skottegårdsskolen Tranehusvej / Løjtegårdsskolen Tripolisvej / Skelgårdsskolen Troldhedevej / Skelgårdsskolen Tunisvej / Skelgårdsskolen Tømmerup Stationsvej / Løjtegårdsskolen Tømmerupstræde / Løjtegårdsskolen Tømmerupvang / Skelgårdsskolen Tømmerupvej (til nr. 60 og 75) / Løjtegårdsskolen *Tømmerupvej (fra nr. 62 og 77) / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Tørsbøl Alle / Pilegårdsskolen Tårnbygårdsvej / Pilegårdsskolen Tårnbyhøj Alle (1 11) og (2 12) / Løjtegårdsskolen Tårnbyhøj Alle (13 32) / Pilegårdsskolen Tårnbypark Alle / Korsvejens Skole Tårnby Rådhus / Korsvejens Skole Tårnbystræde / Pilegårdsskolen Tårnby Torv / Nordregårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

116 Tårnbyvej (1 43) og (2 20) / Korsvejens Skole Tårnbyvej (ulige 27 43) / Korsvejens Skole Tårnbyvej (49-75) og (66 110) / Nordregårdsskolen Udenrigsvej / Skottegårdsskolen Ugandavej / Skelgårdsskolen Uldumvej / Løjtegårdsskolen *Ullerupstræde / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Uranus Alle / Løjtegårdsskolen Utrecht Alle / Skelgårdsskolen Vadum Alle / Pilegårdsskolen Ved Diget / Skottegårdsskolen Ved Gærdet / Løjtegårdsskolen Ved Havnen / Skottegårdsskolen Ved Lergravene / Pilegårdsskolen Ved Pilegården / Pilegårdsskolen Ved Stationen / Skottegårdsskolen Vedbøl Alle / Pilegårdsskolen Weendam Alle / Skelgårdsskolen Vegas Alle / Løjtegårdsskolen Vejstrup Alle / Løjtegårdsskolen Vestavej / Pilegårdsskolen Vestbirk Alle / Løjtegårdsskolen Vestermarie Alle / Korsvejens Skole Westland Alle / Skelgårdsskolen Vestre Bygade / Pilegårdsskolen *Viberupstræde / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Viby Alle / Løjtegårdsskolen Wilhelm Hansens Alle / Skottegårdsskolen Wilhelm Lauritzens Alle (Lufthavnen) / Løjtegårdsskolen Villestoftevej / Nordregårdsskolen Vindblæs Alle / Pilegårdsskolen Vindposevej / Skottegårdsskolen Vinkelhuse / Nordregårdsskolen Vintergækvej / Skottegårdsskolen Viskumvej / Pilegårdsskolen Vittrup Alle / Pilegårdsskolen Volmer Kjærs Alle / Kastrupgårdsskolen Vonsildvej (1 21) / Pilegårdsskolen Vorgodvej / Pilegårdsskolen Vosborgvej / Løjtegårdsskolen Vægtergangen / Skottegårdsskolen Vægterparken / Skottegårdsskolen Vårvej / Pilegårdsskolen Zaandam Alle / Skelgårdsskolen Zambiavej / Skelgårdsskolen Zinniavej / Kastrupgårdsskolen Æblerosevej / Kastrupgårdsskolen Ægyptensvej / Skelgårdsskolen Ørbækvej / Nordregårdsskolen Ørnstrupvej / Pilegårdsskolen Ørtingvej / Pilegårdsskolen Østbirk Alle / Løjtegårdsskolen Østerlarsvej / Korsvejens Skole Østermarievej / Korsvejens Skole HAVEFORENINGER: Blommehaven / Skelgårdsskolen Kirkevang / Kastrupgårdsskolen Kongevang / Pilegårdsskolern Nordre Eng / Nordregårdsskolen Nordrevang / Skelgårdsskolen Ringen / Kastrupgårdsskolen Rågårdskær / Løjtetårdsskolen Sano R og S / Skottegårdsskolen Selandia / Skelgårdsskolen Sommervirke / Løjtegårdsskolen Sønderbro / Løjtegårdsskolen Uganda / Skelgårdsskolen Ved Pilegården / Pilegårdsskolen Æblehaven / Skelgårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

117 1.4 A. Klassetrin Skole Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen US10 Skolekode Klassetrin kl kl kl kl kl. Spc.Sk kl kl. 10. kl. B. Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand tildeles de enkelte skoler, og skoleledelsen har kompetence til at organisere udmøntningen af denne. RoF (Rådgivning og Forebyggelse) tilbyder specialpædagogisk bistand til alle kommunens børn i alderen 0-18 år herunder tale-/høreundervisning til børn, der ikke har påbegyndt skolegangen. RoF tilbyder endvidere rådgivning til skoler og institutioner omkring specialpædagogik og forestår visitation til specialklasser og specialiserede tilbud. På Korsvejens skole er der specialtilbud for ordblinde elever, Porten. På Kastrupgårdsskolen er der en specialklasserække, der omfatter elever fra klassetrin - for elever med generelle indlæringsvanskeligheder eller generelle udviklingsforstyrrelser. Tårnbygårdsskolen er Tårnby Kommunes specialskole med elever for børn med komplekse problemstillinger herunder børn med svære neurologiske udviklingsproblemer primært inden for ADHD og Autisme-spektret fra klasse. Den specialiserede Institution, RoF har følgende behandlingstilbud: Heldagsinstitutionen Heltidsklassen Medvind C. Undervisning i fritiden: 3, stk. 6 Skolerne kan tilbyde eleverne undervisning i fritiden. Bestemmelsen tager især sigte på skolernes musikundervisning uden for skoletid, men er ikke begrænset hertil. Undervisningen kan tilbydes i fællesskab mellem flere af kommunens folkeskoler. Skolebestyrelsen kan fastlægge principper for undervisning i fritiden inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. D. Dansk som andet sprog undervisning På Skottegårdsskolen tilbydes undervisning i modtageklasser. Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. (UVM) Samtlige skoler tilbyder DSA-undervisning. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

118 Der tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter sagkyndig vurdering har behov herfor. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. E. Skolefritidsordninger (SFO) Der er etableret skolefritidsordninger på alle skoler. På Kastrupgårdsskolen og Tårnbygårdsskolen er der etableret specialfritidsordning. En skolefritidsordning er underlagt skoleledelsens og skolebestyrelsens kompetence, dog administreres anvisning af pladser til skolefritidsordninger af Pladsanvisningen, Børne- og Kulturforvaltningen F. Betaling for undervisning af elever For elever, der i henhold til Undervisningsministeriets regler optages eller forbliver i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, foretages der mellemkommunal betaling i henhold til bekendtgørelse herom, herunder ifølge mellemkommunale aftaler. 1.5 Optagelse/indskrivning i skole Frit skolevalg Der er frit skolevalg over kommunegrænserne, ligesom elever kan søges om optaget på den skole end distriktsskolen. Ønskerne vil blive imødekommet, hvis der er plads på den ønskede skole. Kommunalbestyrelsen har den vedtaget, at en skole ikke må optage elever fra andre skolers distrikter, når der i gennemsnit er 24 eller flere elever pr. klasse på det pågældende klassetrin. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker, sker optagelse efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge. 1. Søskendeprincip: Børn fra familier, der allerede har børn indskrevet på den ønskede skole. 2. Nærhedsprincippet: De børn, der bor nærmest den ønskede skole. 3. Elever fra anden kommune. Såfremt en elev i skoleforløbet ønsker at skifte skole, imødekommes dette ønske kun af modtagende skole, såfremt den afgivende skole vurderer, at det vil gavne elevens faglige og sociale udvikling. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

119 1.5.2 Dispensation fra 24-elev-reglen Kommunalbestyrelsen har den vedtaget at give dispensation til, at børn fra nedenstående veje i Løjtegårdsskolens distrikt kan optages på Skelgårdsskolen, hvis de ønsker det, uanset at den fastsatte elevtalsgrænse på gennemsnitlig 24 elever pr. klasse er nået: Dortheasmindevej, Fægårdsvej, Kalvebod 30, Rytterstien, Skelgårdsstræde, Tømmerupvej fra nr. 62 og 77, Ullerupstræde og Viberupstræde. Et barn, der har påbegyndt skolegangen i en af kommunens skoler, skal som regel kunne fortsætte i denne uanset flytning til andet af kommunens skoledistrikter. Børne- og Skoleudvalget har herudover den tiltrådt beslutning om, at der mellem skolerne må udveksles elever, der har fået afslag på grund af den vedtagne elevtalsgrænse på 24 elever, såfremt deres skoleønsker kan udveksles indbyrdes i henhold til den oprindeligt prioriterede liste for de pågældende elever Optagelse i 0. klasse Børne- og Kulturforvaltningen annoncerer i informationsannonce i lokalbladet om periode for indskrivning til 0. klasse for det kommende skoleår og fremsender henvendelse via e-boks til alle forældre med børn, der fylder 6 år i det efterfølgende kalenderår om dette. Børn, der har fået skoleudsættelse året før, henhører også under denne procedure. Indskrivning til 0. klasse foretages digitalt af forældrene via Tårnby Kommunes hjemmeside eller Borger.dk. Børn, der i kalenderåret fylder 5 år inden den 1. oktober, kan optages i 0. klasse fra august i det pågældende kalenderår, hvis det af skolelederen vurderes, at barnet er skoleparat Udsættelse af undervisningspligten Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Forældre kan ansøge om 1 års udsættelse af undervisningspligten, og ansøgningen skal være begrundet i barnets udvikling. Ansøgningen fremsendes via særkilt skema og i samarbejde mellem forældre og børnehave, via RoF til Børne- og Skoleudvalgets behandling i januar. Behandling af skoleudsættelser er en del af planlægning og gennemførelse af indskrivningsproceduren til 0. klasser. Eventuelle efterfølgende ansøgninger ekspederes administrativt via RoF klasse i Tårnby Kommune Forudsætninger og formål Efter afslutning af folkeskolens 10 års undervisning kan eleverne vælge at starte på en ungdomsuddannelse ligesom der er mulighed for, at eleverne kan fortsætte i 10. klasse. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

120 10. klasse i Tårnby Kommune er samlet på Tårnby Ungdomsskole under navnet US10. Ungdomsskolen udfærdiger hvert år en brochure omhandlende 10. klasses tilbuddet. De elever, der vælger 10. klasse i folkeskolen kan have meget forskelligartede behov og forventninger. Derfor skal tilbuddet til eleverne om et 10. skoleår udgøre en bred vifte af muligheder, der bedst muligt tilgodeser disse forskelligartede behov og forventninger. Det betragtes som udmeldelse, hvis elever ikke vil deltage i dele af det samlede obligatoriske tilbud, som fremgår af præsentationen af 10. klassetilbuddet, med mindre skolelederen giver dispensation ud fra konkrete individuelle hensyn, som skal fremme den enkelte elevs udbytte af skolegangen. Et brobygningsforløb er et vejlednings- og undervisningsforløb på forskellige ungdomsuddannelser. Brobygningsforløbene skal give mulighed for: At deltage i undervisningen på en ungdomsuddannelse, som eleven er interesseret i, men usikker på. At opleve undervisningsmiljøet og møde elever og lærere fra uddannelsesinstitutionen. At afklare elevens uddannelsesvalg. At lette overgangen fra 10. klasse til en ungdomsuddannelse. Tilmelding til 10. klasse foretages af eleverne i samråd med deres forældre, lærere og uddannelsesvejledere i forbindelse med, at der i 9. klasse foretages koordineret tilmelding til en ungdomsuddannelse Rammer US10 har til huse i Ungdomsskolens bygning/lokaler. Da Tårnby Ungdomsskole ikke har faglokaler til fysik og hjemmekundskab er det nødvendigt at anvende faglokaler på de omkringliggende folkeskoler. Dette aftales i skoleledergruppen med hensynstagen til skolernes belastningsgrad. Idrætsfaciliteterne afholdes i og ved Amagerhallen og Travbanehallen. US 10 har hele Tårnby Kommune som skoledistrikt. Elever fra Tårnby Kommune har ret til at blive optaget på US10. For at sikre Undervisningsministeriets krav til en bred vifte af nye valgfag til eleverne i 10. klasse, udformes fagtilbuddene i et samarbejde mellem US10 og forvaltningen og præsenteres i US10- brochuren. Skoleledelsen sikrer i samarbejde med forvaltningen, at der er ressourcegrundlag for gennemførelse af de aktiviteter, eleverne stilles i udsigt, og forvaltningen træffer inden for de gældende rammer og retningslinjer - og i forståelse med skolelederen og fællesbestyrelsen for Ungdomsskolen og US10 - Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

121 konkrete beslutninger, hvis tvivl eller prioriteringskonflikter opstår i forbindelse med planlægningen af 10. klassetilbuddet. US10 s budget er grundlaget for driften af undervisningstilbuddet. Normeringen af lærerpersonalet fastlægges årligt i forbindelse med skoleårets planlægning. Der dannes antal hold pr. påbegyndt 22 elever ud fra en estimeret kalkule på elevtallet pr For EUD10 klassen er det pr. 12 elever (med et max på 16 elever). Der kan på grundlag af de oprettede hold optages elever fra andre kommuner indtil holdene gennemsnitlig udgør 24 elever. 1.7 Klasse- og holddannelse Kommunalbestyrelsen fastlægger efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget antallet af børnehaveklasser og disses placering. Det tilstræbes, at der ikke dannes børnehaveklasser med mere end 24 elever. Skolebestyrelserne fastlægger selv antallet af øvrige klasser fra klassetrin. Denne klassedannelse har ikke indflydelse på ressourcetildelingen. 1.8 Ringeplaner Skolebestyrelsen på den enkelte skole tilrettelægger selv skolens ringeplan, evt. efter aftale med samarbejdende skoler og øvrige samarbejdspartner. Afsnit Specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives i overensstemmelse med folkeskoleloven med dertil hørende cirkulærer og undervisningsvejledninger. Inklusion og specialpædagogisk bistand Inklusionspolitikken indebærer, at skolevæsenets struktur og indhold og de ansattes samarbejde tilsammen udgør grundlaget for, at flest muligt af grundskoleeleverne kan modtage undervisning inden for almenundervisningens rammer. Herunder sårbare børn og unge. Den specialpædagogiske bistand på skolerne er organiseret således, at der på hver skole er ansatte, som har særlig viden indenfor 2-sprogsundervisning, AKT-støtte og fagfaglige områder til rådgivning for skoleledelsen. Skolelederen beslutter anvendelsen af de tildelte ressourcer til alle former for støttende og kompenserende undervisning på en skole, samt undervisningen i dansk som andetsprog. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

122 Dog skal udmeldte undervisningsressourcer fra Børne- og Skoleudvalget og andre kommuner m.fl. tildeles individuelt og efter behandling i Børne- og Kulturforvaltningens centrale visitationsteam. Tale- hørevanskeligheder Elever med tale- hørevanskeligheder henvises efter behandling i Børne- og Kulturforvaltningens centrale visitationsteam til tale- hørelærer for undersøgelse af, om der skal iværksættes talehøreundervisning, foretages henvisning til speciallæge, eller i sværere tilfælde foretages visitation til Netværk 6 for vidtgående specialundervisning i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 2. Tilpasningsvanskeligheder Elever med tilpasningsvanskeligheder i skole og hjem kan visiteres til undervisning i Den specialiserede Institution herunder Heldagsinstitutionen, Heltidsklassen eller Medvind i samarbejde med hjem og skole. Særlig vidtgående hensyn Den i Folkeskolelovens 20, stk. 2 anførte specialundervisning til elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte visiteres efter behandling i Børne- og Kulturforvaltningens centrale visitationsteam til specialklasser i kommunen eller til Netværk 6. Netværk 6 koordinerer visitationen til lands- og landsdelsdækkende institutioner. Dannelse af specialklasser foretages af Rådgivning og Forebyggelse i samarbejde med skolerne. Visitation til alle specielle undervisningsforanstaltninger i og uden for kommunen foretages af Børneog Kulturforvaltningens centrale visitationsteam i samarbejde med forældre, skoler - samt børn anbragt uden for eget hjem i samarbejde med Familieafdelingen. Afsnit Udviklingsudvalg og Pædagogiske Lærings Centre Baggrund Alle skoler i Tårnby Kommune har et udviklingsudvalg, hvis formål er at understøtte udviklingen af skolens undervisning og fremme målene i kommunens politikker og handleplaner på skoleområdet. Herudover er der etableret pædagogiske læringscentre, PLC på skolerne Formål At sikre kvalitetsudvikling af arbejdet med elevernes læring, trivsel og udvikling ved at skabe et forum for løbende dialog mellem skolens ledelse og nøglepersoner om skolens udvikling samt at sikre sammenhængen i udviklingstiltagene. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

123 3.1.3 Mål At fremme udviklingen af en lærende organisation, systematik og evaluering. At udvikle, koordinere, prioritere og kvalificere udviklingstiltag. At skabe en rød tråd i udmøntningen af de centrale udviklingsmål for skolevæsenet i Tårnby Kommune på den enkelte skole. At sikre, at skolens egne udviklingstiltag er koordineret med fælles udviklingsmål og tiltag for hele skolevæsenet. At sikre tydelig rollefordeling mellem skolens mange aktører PLC, vejlederfunktionerne, MED systemet, fagteamene, årgangsteamene mv. At sikre, at alle medarbejdere på skolen er informeret om formålet med og implementering af nye indsatser og de forventninger, der er til deres medvirken. At sikre høj grad af involvering i skolens udvikling Sammensætning af udviklingsudvalg på skolen Det er op til skolernes ledelse at finde det nødvendige antal medlemmer til udviklingsudvalget, så længe følgende forudsætninger er opfyldt: Både ledelse og medarbejdere er repræsenteret. De udvalgte medarbejdere har funktioner på skolen, som gør, at de er vant til at koordinere og kommunikere med alle deres kolleger og dermed kan sikre, at informationer når så langt ud på skolen som muligt. Der afholdes regelmæssige møder i udviklingsudvalget. Udvalget drøfter en gang årligt, hvordan arbejdsformen skal være, herunder dagsordner og faste punkter, forberedelse, videregivelse af information fra skoleledermøderne mv. Der arbejdes aktivt med at kommunikere fra udviklingsudvalgsmøderne, og udviklingsudvalget forholder sig aktivt til, hvordan kommunikationen til vejledere, PLC, årgangsteamene, mv. sikres, og hvem der har ansvar for de enkelte opgaver i kommunikationen Sammenhængen til PLC, vejlederfunktionerne og årgangsteamene Det er en selvstændig opgave for udviklingsudvalgene at sikre en sammenhæng i de konkrete udviklingsinitiativer på skolen. Det betyder også, at udvalget drøfter, hvem der har hvilke roller, når det kommer til implementering af de enkelte initiativer/projekter/indsatser på skolen, herunder hvilken rolle PLC og vejlederne samt årgangsteamene har, og hvordan forventningerne kommunikeres Sammensætning af PLC Overordnet kan vejlederfunktionerne opdeles i det lille PLC og det store PLC. Det er op til skolernes ledelse at udpege medarbejdere til PLC, efter nærmere aftalte kriterier med skoleledelserne. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

124 3.2 Skoleafdelingen Rammesætning Skolevæsnet i Tårnby Kommune har som kerneopgave at sikre, at alle børn i Tårnby Kommune lærer, trives og udvikler sig mest muligt Kerneopgave Skoleafdelingens kerneopgave er at understøtte og udvikle skolernes arbejde med elevernes læring og trivsel og være et udviklingsorienteret, kvalitetssikrende og samarbejdsskabende bindeled mellem skoler/sfo er og forvaltning/politiske udvalg. 3.3 Faglige netværk Skolerne deltager med repræsentanter i etablerede faglige- og funktionsmæssige netværk på tværs af skolerne med henblik på at kvalitetsudvikle fagenes indhold og implementering af øvrige generelle indsatser. Dette sker gennem facilitering af faglige netværk og sparring med skolernes pædagogiske medarbejdere. Konsulenter fra Skoleafdelingen og RoF s konsulenter koordinerer og leder netværksmøderne. 3.4 Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Vejledning af elever i Tårnby og Dragør Kommuners folkeskoler, privatskole og specialskole fra 7. klasse. Opsøgende vejledning overfor alle unge op til 18 år, der har forladt grundskolen og ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Opsøgende vejledning over for unge mellem år, der ikke er i job, er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke modtager vejledning andetsteds. Tilbud om vejledning til alle unge under 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, modtager vejledning andetsteds og selv henvender sig i UU. UU samarbejder med Ungdomsskolen omkring UP-klassen, som er et tilbud til de ikke uddannelsesparate elever på 8. klassetrin. UU udbyder ugekurser til tosprogede elever på 8. klassetrin. De primære samarbejdsparter er forældre, skoler, ungdomsuddannelser, jobcenteret og øvrige kommunale instanser, der har med de unge i kommunen at gøre. UU har indgået samarbejdsaftaler med skolerne om udskolingsprocessen. På ungeområdet støtter UU de unge i udarbejdelsen af uddannelsesplaner og arrangerer vejlednings- aktiviteter, der kvalificerer de unges uddannelsesvalg. UU vejleder til EGU, KUU og STU uddannelserne. UU er en kommunal institution med Tårnby Kommune som driftskommune. Der er en samarbejdsaftale med Dragør Kommune, og der ydes den samme service til elever og unge i Dragør Kommune. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

125 Afsnit Læseplaner Undervisningsministeriets forslag til læseplaner for fag og emner er gældende læseplaner for Tårnby Kommunes Skolevæsen. 4.2 Tårnby Naturskole Naturskolen har til formål at supplere folkeskolens undervisning med henblik på at øge forståelsen af sammenhænge i naturen og samspillet mellem natur og samfund. Kulturpåvirkninger af naturen beskrives og eksemplificeres gennem driften og benyttelsen af især arealerne i Naturpark Amager, men også andre områder i Tårnby Kommune, herunder parker, havn og kyster. Blå Base i Kastrup Lystbådehavn, drives af Naturskolen som et eksternt læringsmiljø. Lærere og pædagoger kan få adgang til faciliteterne på egen hånd ved at deltage i Nøglekortskurser. Her undervises i Blå Bases funktion og i sikkerhed ved vand. Naturskolen udvikler og afholder aktiviteter for alle fag i folkeskolen som understøttende undervisning med højt fagligt indhold herunder med tværfaglige dimensioner i tilknytning til samme aktivitet. Naturskolen har endvidere et veludviklet samarbejde med kommunens dagtilbud hvilket muliggør koordination og progression på langs af uddannelseskæden. Naturskolen er et inspirations- og kompetenceudviklingssted for kommunens lærere og pædagoger. De enkelte skoler er repræsenteret via en udpeget kontaktperson og via skolernes deltagere i Netværk for Åben skole. Her kan repræsentanterne være rådgivende for naturskolelederen i forhold til, hvordan Naturskolens aktiviteter understøtter skolernes faglige mål Undervisningens indhold, roller og metode Naturskolens aktiviteter er primært de, der kan være vanskelige at gennemføre hjemme på skolen. Indholdet af undervisningen skal være præget af faglig fordybelse, overblik og sammenhæng. I særlige tilfælde kan Naturskolen afholde aktiviteter, der primært har et pædagogisk sigte, hvor naturen anvendes som ramme for en klasses samarbejdsøvelser. Bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af et forløb med Naturskolen, som kan afholde aktiviteter, der tager udgangspunkt i friluftsliv. Perspektivet for disse aktiviteter er desuden, at anvise muligheder for at eleverne anlægger en sundere livsstil. Naturen er rummelig, og der er højt til loftet. Naturskolen støtter op om inklusion, der ofte lettere lykkes i uderummet, da eleverne lettere kan trække sig, når de har behov for det. Naturskolen arbejder løbende på at udvikle og forbedre muligheder for at skoleklasser lokalt og i egne omgivelser, kan arbejde med udeundervisning på egen hånd. Et besøg på Naturskolen forudsætter, at læreren/pædagogen tager en dialog med Naturskolen før besøget. Et besøg på Naturskolen forudsætter, at det har et veldefineret mål fra lærerens side og at besøget indgår i en faglig og pædagogisk sammenhæng med undervisningen hjemme på skolen. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

126 Naturskolens aktiviteter er kendetegnet ved, at eleverne arbejder praktisk og under åben himmel. Både krop og sanser stimuleres. Der er fokus på elevernes sproglige, begrebsmæssige og naturfaglige tænkning. Der sættes konkrete oplevelser på abstrakte ord, begreber og fænomener i naturen. Personlige oplevelser skabes ved at skabe rum for sansning, stemning og følelser. Ved at arbejde i autentiske miljøer, som naturen, opfanger mange elever relevansen af emner og problemstillinger bedre. Undervisningen skal kunne differentieres, så både de bogligt svage og de bogligt stærke elever tilgodeses ved besøg på Naturskolen Tårnby Musikskole i skolen Visionen er at indgå i forpligtende samarbejde om den musikalske dannelse i folkeskolen, læring og trivsel på tværs af skoler, SFO er, klubber, dagtilbud, kultur- og fritidsinstitutioner. Formålet med samarbejdet mellem Tårnby Kommunes skoler og Musikskolen er at opbygge attraktive musikmiljøer decentralt i kommunen og medvirke til udviklingen af det musikfaglige tilbud til børn og unge i den sammenhængende skoledags rammer. Ligeledes tilstræbes, at bevægelse og praktisk-musiske læringsaktiviteter indgår som en integreret del af undervisningen, så eleverne er aktive, eksperimenterende ved brug af krop og sanser. Dette med henblik på at understøtte elevernes praktisk-musiske færdigheder, som samtidig vil styrke deres musiske dannelse i folkeskolen. Musikskolen tilbyder inspirerende og kreative musikalske miljøer for børn og unge. Musikken kan blandt meget andet styrke det inkluderende fællesskab, den enkelte elevs sociale kompetencer og indlæringsevne. Musikskolen arbejder for styrkelse af udviklingen af teamsamarbejdet og det pædagogiske- og musikfaglige samarbejde mellem skolelærere, pædagoger og musikskolelærere Idræt omklædning/badning Der skal tilbydes mulighed for badning i forlængelse af alle idrætsundervisningsforløb på alle klassetrin. Badning er obligatorisk i indskolingen og på mellemtrinet. Badning og samværet i omklædningsrummet er en vigtig del af den danske idræts- og kropskultur og et sted, hvor skolerne kan arbejde med den stigende kropsforskrækkelse, som finder sted hos mange unge. Svømmeundervisningen finder sted på mellemtrinnet, hvor der også er krav om, at børnene bader for at kunne gå i vandet. I udskolingen ligger undervisningen ofte i ydretimerne eller op til frokostpausen, hvor eleverne kan tage hjem og bade eller direkte videre til sport. Fritagelse fra badning kan kun ske med forældrenes tilladelse og fællesbadning for drenge og piger er ikke tilladt. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

127 Afsnit Principper for tildeling af ressourcer til skolebestyrelsens disposition Skolernes har en række konti, som skolebestyrelsen ikke har dispositionsret over. Dette gælder eksempelvis kontoen Rengøring og lønkonti. Det er skolebestyrelsens kompetence at godkende skolens budget efter forslag fra skolelederen. Skolelederens forslag til budget skal afspejle, hvilke konti, der er til skolebestyrelsens disposition. Kommunalbestyrelsens budget for skolerne baserer sig på normtildelinger. Til de områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. elev, anvendes det sidst kendte elevtal pr. 1. februar i budgetlægningsåret (året før budgettet er gældende). Til de områder, hvor der tildeles et beløb pr. fuldtidslærerstilling, beregnes ressourcerne på baggrund af antallet af stillinger i det igangværende skoleår på budgetlægningstidspunktet. Fastlæggelsen af antal lærerstillinger (normering) til skolerne foretages af forvaltningen i forbindelse med skoleårets planlægning på grundlag af det vedtagne lønnormeringsbudget. Fastlæggelsen af antal pædagogstillinger sker løbende på grundlag af indgåede normeringsaftaler. 5.2 Skolernes konti Vedligeholdelse Beløbet tildeles skolen med et grundbeløb samt et beløb pr. skolernes kvadratmeter Inventar Beløbet tildeles skolen med et grundbeløb samt et beløb pr. elev. Herudover er der pga. mange fritidsaktiviteter afsat et ekstra fast beløb til de mest benyttede skoler Undervisningsmidler Beløbet tildeles med et grundbeløb pr. skole samt et beløb pr. elev gradueret på klassetrin kl., 5. kl., kl. og kl. og et beløb pr. elev for specialklasser. Beløbet til elever i specialklasser tæller som et gennemsnit af beløbet til klassetrin. Skoler med specialtilbud tildeles et særligt beløb Ekskursioner Beløbet tildeles med et beløb pr. elev gradueret på klassetrinene kl. og kl. Beløbet til elever i specialklasser tæller som et gennemsnit af beløbet til klassetrin Lejrskole Beløbet tildeles med et beløb pr. elev. Elever i specialklasser tæller dobbelt Elevråd Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

128 Beløbet tildeles med et beløb pr. elev på klassetrin kl Erhvervspraktik Beløbet tildeles med et beløb pr. elev på klassetrin Skolemælk Beløbet tildeles med et beløb pr. elev. på klassetrin kl Administration Kontorhold beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt med et beløb pr. elev. Forskelligt beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt med et beløb pr. elev Pædagogisk udvikling/skolemøder Beløbet tildeles med et beløb pr. fuldtidsstilling Kursus Beløbet tildeles med et beløb pr. fuldtidsstilling It-udgifter Undervisning. Beløbet fastsættes af den enkelte skole. Beløbet finansieres fra skolens konto for undervisningsmidler. Administration. Beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt et beløb pr. elev Diverse puljer Beløbet tildeles af Børne- og Skoleudvalget efter indstilling på baggrund af konkret vurdering af ansøgninger. 5.3 Overførsel mellem konti Der kan uden forudgående godkendelse i Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget foretages budgetomplaceringer inden for samme funktion 3. niveau inden for budgetåret, dog undtaget konti vedr. ejendomsvedligeholdelse, løn og indtægter. Såfremt dette ønskes, rettes henvendelse til Børne- og Kulturforvaltningen, der foretager det videre fornødne til indberetning af budgetomplaceringerne i OPUS. Såfremt skolebestyrelsen efter indstilling fra skolelederen ønsker at budgetoverflytte mellem forskellige funktioner og konti der er undtaget bevillingsniveauet på funktion 3. niveau, fremsendes en ansøgning til Børne- og Skoleudvalget. I de tilfælde det kræves, sendes ansøgningen videre til Økonomiudvalget, hvis Børne- og Skoleudvalget kan anbefale ansøgningen. Ingen tillægsbevilling (+ eller -) må anvendes før der foreligger en godkendelse fra Økonomiudvalget. Ansøgning skal derfor fremsendes via Børne- og Skoleudvalget til Økonomiudvalget i så god tid inden regnskabsårets afslutning, at den kan behandles i Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget inden kalenderårets udgang. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

129 Afsnit Ferie og fridagsplan Elever Ferie- og fridagsplanen udarbejdes hvert år på grundlag af Undervisningsministeriets vejledende ferie- og fridagsplan sammenholdt med sidste års plan. Planen godkendes, efter at have været til høring i skolebestyrelserne, af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget og offentliggøres på Tårnby Kommunes hjemmeside samt skolernes hjemmesider. Elevernes ferieperioder betegnes som skolernes lukningsperioder Lærere m.fl. (Skole) Lærerpersonalets ferie- og ferie/fridage fastlægges som følger: 3 uger placeres i slutningen af skoleåret i skolernes lukningsperioder fra den sidste uge i juni måned og indtil udgangen af juli måned. 1 uge afvikles i børnenes efterårsferie, der altid er placeret i uge uge afvikles i børnenes vinterferie, der altid er placeret i uge 7. Den 6. ferieuge placeres af skolelederen i samarbejde med den enkelte medarbejder på grundlag af virksomhedens tarv, specielt hensynet til elevernes undervisning og lærernes samarbejdsforpligtelser i team, mm Pædagoger m.fl. (SFO) Ferie planlægges af den daglige pædagogiske leder i samarbejde med områdelederen og efter skolelederens anvisninger på grundlag af virksomhedens tarv. Specielt hensynet til dækning i skolernes lukningsperioder og de enkelte pædagogers medvirken i undervisning og samarbejdsforpligtelser i teams mm. 6.2 Lejrskoler Lejrskoler er en integreret del af den almindelige undervisning og er udflugter, der indebærer overnatning. Skolebestyrelsens principper for tildeling af lejrskoler skal sikre, at en elev, der gennemfører den fulde undervisningspligt i den samme klasse på samme skole tilbydes mindst 2 lejrskoleophold. Det er vigtigt, at planlægningen og forberedelsen af lejrskole sker i samspil mellem medarbejderne, forældre og elever samt at arbejdet lægges således til rette, at eleverne får mulighed for at udvise personligt initiativ og udføre selvstændigt arbejde. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

130 Der kan afholdes lejrskole af normalt 5-7 dages varighed på alle klassetrin. Gennemførelse af lejrskoler (herunder "hytteture" på skoledage) af kortere varighed forudsætter godkendelse af Børne- og Skoleudvalget efter konkret ansøgning. Undtaget herfra er overnatningsture på Tårnby Naturskole, introduktions-internater i 10. klasse og lejrskoler for specialklasser på Kastrupgårdsskolen og Tårnbygårdsskolen. Lejrskoler kan placeres såvel på Solkolonierne som uden for disse. Lejrskole kan afholdes inden for landets grænser samt i Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. I forbindelse med samarbejdet med de nordiske venskabsbyer (Skedsmo og Allingsås) kan lejrskoler i disse godkendes inden for de økonomiske rammer efter ansøgning til Børne- og Skoleudvalget i hvert enkelt tilfælde. På et lejrskoleophold skal der deltage mindst 2 medarbejdere. Hvis 2 klasser tager på lejrskole sammen, skal der 3 eller 4 medarbejdere. Overstiger det samlede elevtal 40, dog altid 4 medarbejdere. Hvis der i lejrskolen indgår en feriedag, har eleverne erstatningsfri førstkommende skoledag efter hjemkomsten. Udgifterne til lejrskoler dækkes af skolerne, idet der af de afsatte midler forlods foretages reservation af midler til betaling af skolernes lejrskoleophold på Solkolonierne. Der må ikke opkræves penge af elever eller forældre til lejrskoleophold. (Deltagergebyr svarer til gebyr ved kolonitilbud spørg evt. forretningsfører for Solkolonierne) Den for lejrskolens økonomi ansvarlige medarbejder aflægger senest 14 dage efter lejrskolens afholdelse regnskab vedlagt bilag for skolelederen. 6.3 Ekskursioner Ved ekskursioner forstås besøg på institutioner, museer, naturområder, skiftende udstillinger, kulturelle arrangementer og lignende, der kan belyse et i klassen eller på holdet behandlet emne. Ekskursioner er udflugter uden overnatning og kan arrangeres inden for det geografiske område, der er omfattet af lejrskolebestemmelserne. Der må ikke opkræves penge af elever eller forældre til ekskursioner. 6.4 Regler og procedurer i forbindelse med udpegning af repræsentanter fra erhvervsliv, foreninger og ungdomsuddannelser til skolebestyrelser. i Skolebestyrelsen tager på sit første ordinære møde efter nyvalg til skolebestyrelsen principiel stilling til udvidelse af bestyrelsen med eksterne repræsentanter. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

131 Skolebestyrelsen aftaler procedure for udpegning af repræsentanter herunder rekrutteringsproces og valg. De eksterne repræsentanter deltager på lige vilkår med øvrige forældrerepræsentanter, hvad angår stemmeret, tavshedspligt og modtager diæter og kan i øvrigt have børn på skolen. Valgperioden følger den valgperiode, som medarbejderne i skolebestyrelsen i øvrigt har. Alternativt sidder de som de øvrige valgte bestyrelsesmedlemmer. Skolebestyrelsen tiltræder pr og det skal tilstræbes, at de eksterne repræsentanter er udpeget senest pr i det skoleår, hvor skolebestyrelsen er tiltrådt. Hvis det ikke lykkes at rekruttere eksterne repræsentanter, må disse poster være midlertidigt ubesatte, og vil kunne suppleres løbende i skolebestyrelsens valgperiode. Repræsentanten deltager på lige vilkår med øvrige forældrerepræsentanter og kan også have børn på skolen. Henvisning til nærværende Skolestyrelsesvedtægt kap. 2, 2, stk Væsentlige politikker, handleplaner og strategier Ud over, hvad der er indarbejdet i styrelsesvedtægten og bilagsdelen, træffer Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen løbende en række beslutninger, som er gældende for skolerne. Planer og politikker kan læses på Tårnby Kommunes hjemmeside ved at trykke her. i Ovenstående regel- og procedurebeskrivelse indgår som bilag til sag nr. 17/16726, om udvidelse af repræsentanter til Skolebestyrelser. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 3. maj

132 Bilag: 7.3. Ændringsforslag til Skolestyrelsesvedtægten. Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

133 TÅRNBY KOMMUNE Skolestyrelsesvedtægt 2018 Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget 1 4. maj 2018

134 Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes Skolevæsen med bilag TÅRNBY KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget 2 4. maj 2018

135 Indhold Forord...4 Kapitel Kommunalbestyrelsen...5 Kapitel Skolebestyrelser...6 Mødevirksomhed...8 Diæter...9 Protokol...9 Skolebestyrelsens beføjelser...10 Kapitel Elevråd...10 Kapitel Fælles Rådgivende Organ (FRO)...11 Kapitel Ungdomsskolebestyrelsen fælles bestyrelse for US og US BILAG...14 Afsnit Politiske visioner i Tårnby "Skolen til fremtiden"...14 Politiske visioner og mål Skolen til fremtiden Kommunens skoler Skoledistrikt opdeling Optagelse/indskrivning i skole klasse i Tårnby Kommune Klasse- og holddannelse Ringeplaner...33 Afsnit Specialpædagogisk bistand...33 Afsnit Udviklingsudvalg og Pædagogiske Lærings Centre Skoleafdelingen Faglige netværk Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)...36 Afsnit Læseplaner Tårnby Naturskole Tårnby Musikskole i skolen Idræt omklædning/badning...38 Afsnit Principper for tildeling af ressourcer til skolebestyrelsens disposition Skolernes konti Overførsel mellem konti...40 Afsnit Ferie og fridagsplan Lejrskoler Ekskursioner Regler og procedurer i forbindelse med udpegning af repræsentanter fra erhvervsliv, foreninger og ungdomsuddannelser til skolebestyrelser Væsentlige politikker, handleplaner og strategier...43 Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget 3 4. maj 2018

136 Forord Denne styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Tårnby Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen efter høring i skolebestyrelserne og fællesbestyrelsen for Ungdomsskolen og US10, jf. Folkeskolelovens 41. Kommunalbestyrelsen har vedtaget styrelsesvedtægten d , gældende pr Lovgrundlaget for styrelsesvedtægten: Folkeskoleloven (LBK nr. 521 af 27/05/2013), specielt Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr af 26/12/2013), specielt pkt. 58 ( 24b) og punkterne81-88 Lov om ændring af lov om folkeskolen (LOV nr af 26/12/2013) Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr. 406 af 28/4/2014) Ændringer i styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Der er ikke fastlagt særlige procedurekrav til ændringer i bilagene, bortset fra beslutninger om ændringer i skolestrukturen, der kun kan finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Ændringer i bilagene kan ske løbende, herunder ændringer som følge af lovændringer. Er der kommentarer eller spørgsmål til styrelsesvedtægten, kan der rettes henvendelse til Børne- og Kulturforvaltningen, Tårnby Rådhus. Lovgrundlaget for styrelsesvedtægten: Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget 4 4. maj 2018

137 Folkeskoleloven (LBK nr. 521 af 27/05/2013), specielt Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr af 26/12/2013), specielt pkt. 58 ( 24b) og punkterne81-88 Lov om ændring af lov om folkeskolen (LOV nr af 26/12/2013) Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr. 406 af 28/4/2014) Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget 5 4. maj 2018

138 Kapitel 1 Kommunalbestyrelsen 1. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk.5. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende: a) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. b) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, undervisning i fritiden og skolefritidsordning. Beslutninger træffes efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. c) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. d) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisning m.v. e) Ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og pædagoger efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. f) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed. g) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. h) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod kompetencemålene for de enkelte fag med henblik på at styrke lærernes muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser til skolebestyrelserne, bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de områder, kommunalbestyrelsen har besluttet sig for at vurdere og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsernes udtalelser herom på kommunens hjemmeside. Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget 6 4. maj 2018

139 Stk. 6. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen indhenter udtalelse fra skolebestyrelserne forinden ændringer af denne vedtægt eller bilag til vedtægten, hvis Kommunalbestyrelsen finder ændringerne væsentlige. Kapitel 2 Skolebestyrelser 2. Ved hver selvstændig skole i Tårnby Kommune vælges en skolebestyrelse. Sammensætning Skolebestyrelserne består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Det tilstræbes, at de 2 medarbejderrepræsentanter er henholdsvis en lærer og SFOpædagog. Det er principielt muligt at udvide antallet af skolebestyrelsesmedlemmer med op til to repræsentanter fra forening eller erhvervsliv. Procedure herfor forefindes i bilag til Skolestyrelsesvedtægten afsnit 6.4. og skolebestyrelsen skal orientere Kommunalbestyrelsen, hvis udvidelse ønskes iværksat. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Ved skoler med specialiserede klasser f.eks. specialklasser, dysleksi eller modtageklasser skal mindst en af forældrene repræsentere eleverne i disse klasser. Et medlem af Kommunalbestyrelsen kan efter skolebestyrelsens ønske indtræde i bestyrelsen uden stemmeret. Elevrepræsentanterne må ikke overvære behandling af eller deltage i afstemning om sager vedrørende enkeltpersoner. Valg til skolebestyrelsen Valg af forældrerepræsentanter forgår i året for en ny kommunalbestyrelses tiltræden. Valget gælder for fire år pr i året for en ny kommunalbestyrelses tiltræden. Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget 7 4. maj 2018

140 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Den enkelte skolebestyrelse kan efter godkendt ansøgning til Kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal være forskudte valg på skolen. Når der første gang holdes forskudte valg, vælges fire medlemmer for en fireårig periode, tre medlemmer vælges for en toårig periode. Valgbestyrelsen afgiver indstilling til Kommunalbestyrelsen om, hvilke forældrerepræsentanter der vælges for henholdsvis en fireårig og toårig periode. Indstillingen afgøres ved lodtrækning, hvis forældrerepræsentanterne ikke kan blive enige om anden måde at afgøre spørgsmålet på. Ved efterfølgende valg er valgperioden fireårig. Hvis der ikke længere skal være forskudte valg, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der er besat ved det sidste forskudte valg, til to år. Skolebestyrelserne består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Det tilstræbes, at de 2 medarbejderrepræsentanter er henholdsvis en lærer og SFO-pædagog. Det er principielt muligt at udvide antallet af skolebestyrelsesmedlemmer med op til to repræsentanter fra forening eller erhvervsliv. Procedure herfor forefindes i bilag til Skolestyrelsesvedtægten afsnit 6.4. og skolebestyrelsen skal orientere Kommunalbestyrelsen, hvis udvidelse ønskes iværksat. Ved skoler med specialiserede klasser f.eks. specialklasser, dysleksi eller modtageklasser skal mindst en af forældrene repræsentere eleverne i disse klasser. Et medlem af Kommunalbestyrelsen kan efter skolebestyrelsens ønske indtræde i bestyrelsen uden stemmeret. Elevrepræsentanterne må ikke overvære behandling af eller deltage i afstemning om sager vedrørende enkeltpersoner. 3. Forældrerepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges efter regler fastsat af Kommunalbestyrelsen og godkendt af skolebestyrelserne. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges ved en fælles valghandling indkaldt af skolelederen. Valget foretages af og blandt alle medarbejderne ved den enkelte skole med et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid samt med et fremtidigt ansættelsesforhold på ikke under ét år. Det tilstræbes, at de 2 medarbejderrepræsentanter er henholdsvis en lærer og SFOpædagog. Der dispenseres for ovennævnte på Ungdomsskolen. Stk. 3. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De 2 medarbejdere, der har fået flest stemmer, er valgt. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget 8 4. maj 2018

141 Det er muligt at afholde afstemningen på flere matrikler samtidig. Det er ligeledes muligt at afholde afstemningen over skoleintra eller lignende systemer, der sikrer anonymitet og at der kun kan afgives en stemme pr. medarbejder. Stk. 4. Stk. 5. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Skolelederen forestår valghandlingen, evt. via uddelegering. Valg i henhold til 3, stk. 2 og stk. 4 gælder for ét skoleår. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i forbindelse med skoleårets planlægning, og valg af elevrepræsentanter finder sted inden udgangen af august. Valg af repræsentanter til Ungdomsskolen finder sted i oktober. 4. Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret, jfr. dog 2, stk. 5 og 6. Kommentar [IAS1]: tilpasses Stk. 2. En forælder kan udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen sin udtræden og har modtaget en bekræftelse fra Kommunalbestyrelsen om sin udtræden. 5. På skolebestyrelsens konstituerende møde vælges formand. Valget gælder for skolebestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Stk. 3. Formanden vælges blandt de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen ved bundet flertalsvalg. På samme møde og efter samme regler vælges en næstformand, der fungerer under formandens fravær. Mødevirksomhed 6. Skolebestyrelsen udøver sin kompetence på møder, der afholdes for lukkede døre. At møderne er lukkede betyder, at det som udgangspunkt kun er de faste bestyrelsesmedlemmer, der må deltage i møderne. Suppleanter kan som udgangspunkt kun deltage ved faste medlemmers forfald og kan derfor ikke være faste mødedeltagere. Stk. 2. Skolebestyrelsen kan dog invitere gæster til drøftelse af dagsordenspunkter, som har særlig interesse for gæsterne, eller hvor gæsterne kan bidrage til sagens belysning. Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget 9 4. maj 2018

142 Stk. 3. Deltagere i skolebestyrelsens møder er omfattet af lovgivningens regler om tavshedspligt. 7. Når et medlem er forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, kan stedfortræder deltage. Stedfortræderen deltager med et medlems rettigheder og pligter og kan derfor kun deltage når et medlem ikke selv er tilstede. Nærmere regler for indkaldelse af stedfortræder fastsættes af den enkelte skolebestyrelse, og indkaldelse sker ifølge den rækkefølge, stedfortræderne er valgt. 8. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af forslag til punkter til dagsorden. I begge tilfælde angives forslag til punkter til dagsorden. Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. Møderne holdes normalt på skolen. 9. Formanden indkalder normalt til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Formanden fastsætter dagsorden for møderne og dagsordenen sendesr ud senest 4 hverdage inden mødet en dagsorden samt evt. dagsordensmateriale. Personfølsomme oplysninger til medlemmerne udsendes altid efter gældende regler. Eventuelt sags materiale fremlægges samtidig til gennemsyn på skolelederens kontor. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes. Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 10. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når flere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 11. Medlemmerne kan kun deltage i afstemninger, når de er personligt til stede under disse. Stk. 6. Elevrepræsentanterne må ikke overvære behandling af eller deltage i afstemning om sager vedrørende enkeltpersoner. 12. Alle beslutninger - bortset fra valg af formand og næstformand - træffes ved simpel stemmeflerhed. 13. Skolens leder, viceskolelederen og områdelederen deltager i møderne og varetager skolebestyrelsens sekretariatsfunktioner m.v. Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget maj 2018

143 14. Skolebestyrelsen kan i øvrigt selv fastsætte sin forretningsorden. Stk. 2. Stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. Diæter 15. Forældre- og elevrepræsentanter ydes diæter i forbindelse med deltagelse i skolebestyrelsernes møder. Diæterne udgør pr. dag 320 kr. til forældrerepræsentanter og 100 kr. til elevrepræsentanter. For dage, hvor hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes henholdsvis 640 kr. og 200 kr. Efter samme regler ydes diæter til skolebestyrelsesmedlemmer for deltagelse i andre møder eller kurser, som af kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for hvervets varetagelse. Dette kan eksempelvis være for deltagelse i ansættelsessamtaler, hvor skolebestyrelsesmedlemmer repræsenterer skolebestyrelsens kompetence med henblik på skolebestyrelsens udtalelse om ansøgerne eller ved skolebestyrelsesmedlemmers deltagelse i kommunalt arrangerede kurser for skolebestyrelser. For stedfortrædere for skolebestyrelsesmedlemmer ydes diæter efter samme regler som for skolebestyrelsesmedlemmerne. Der ydes ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørelse i forbindelse med varetagelse af hvervet som skolebestyrelsesmedlem. Protokol Referat 16. ÆNDRES JF kommentarder føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I protokollen anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Protokollen underskrives ved afslutningen af hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Kommentar [IAS2]: Hvor der tidligere var tale om en beslutningsprotokol, der blev underskrevet af mødedeltagerne, blev ordet i folkeskoleloven i 2009 ændret til referat, og i lovens bemærkninger kan man læse, at der er tale om et forhandlingsreferat (til forskel fra et beslutningsreferat). Det vil sige, at referatet skal gengive de input og overvejelser, der ligger bag beslutningerne på mødet. Hensigten er, at offentliggørelsen af mødereferater øger åbenheden om skolebestyrelsens arbejde og dermed også muligheden for et øget samarbejde med den samlede forældrekreds. Stk. 2. Ethvert medlem kan i kort form forlange afvigende opfattelser tilført protokollenreferatet. En nærmere redegørelse for afvigende opfattelse kan - inden for en af formanden fastsat frist - forlanges medsendt skolebestyrelsens udtalelse/indstilling. Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget maj 2018

144 Skolebestyrelsens beføjelser 17. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer af Folkeskolelovens 44 samt mål og rammer, som Kommunalbestyrelsen fastsætter, herunder i en eventuel handlingsplan, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2) skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber, 3) adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. 33, stk. 9, 4) samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, 5) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 6) arbejdets fordeling blandt det undervisende personale, 7) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og 8) skolefritidsordningens virksomhed. Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget. Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt. Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til 3, stk. 8, og fastsætter principper herfor. Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til 3, stk. 9, og fastsætter principper herfor. Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger, jf. 29 a, jf. 40, stk. 6. Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene. Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden. Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12. Kommentar [IAS3]: Jf 44 Kommentar [IAS4]: Skal vi sætte arbejdsopgaver ind tilsvarende KMB? Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan delegere sine beføjelser i henhold til Lov om folkeskolen til skolebestyrelserne bortset fra: a) bevillingskompetence b) arbejdsgiverkompetence Stk. 3. Andre forhold hvor Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om delegation optages som bilag til denne styrelsesvedtægt. Stk. 4 Skolens ledelse skal i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår forlægge skolens skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom. Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget maj 2018

145 18. Skolens elever danner et elevråd. Kapitel 3 Elevråd Stk. 2. Eleverne afgør selv sammensætning af og valg til elevrådet. 19. Skolen skal stille et egnet lokale til rådighed for elevrådets møder og skal i øvrigt støtte eleverne i deres deltagelse i elevrådet og skolebestyrelsen. Kapitel 4 Fælles Rådgivende Organ (FRO) 20. Fælles Rådgivende Organ består af formanden for Børne- og Skoleudvalget og formændene for de enkelte skolebestyrelser. Stk. 2. Såfremt formanden for en skolebestyrelse tilkendegiver, at vedkommende ikke ønsker at deltage i arbejdet i det Fælles Rådgivende Organ, kan skolebestyrelsen vælge en anden repræsentant. Denne repræsentant vælges på samme måde og efter samme regler som formanden jf. 5. Kommentar [IAS5]: Vil gerne have dette ændret til at alle i skoleudvalget kan mødes med SBformænd / rep. Fra bestyrelserne. Ved formandens forfald deltager en anden skolebestyrelsesrepræsentant. Stk. 3. Formanden for Børne- og Skoleudvalget er formand for Fælles Rådgivende Organ. 21. Formanden for Fælles Rådgivende Organ afgør om punkter kan optages til behandling på dagsordenen. Stk. 2. Stk. 3. Formanden kan indbyde andre til at deltage i hele dagsordenen eller dele heraf. Børne- og Kulturforvaltningen varetager sekretariatsfunktionerne for det Fælles Rådgivende Organ. 22. Kommunalbestyrelsen fastlægger reglerne for mødevirksomheden. Der afholdes 4 møder årligt, hvoraf det ene er for skolernes samlede bestyrelse. Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget maj 2018

146 Stk. 2. Fælles Rådgivende Organ fremkommer i øvrigt med forslag til Børne- og Skoleudvalget om hvilke spørgsmål, der bør udsendes til høring blandt en større kreds af interessenter i Skolevæsenet. 23. Fælles Rådgivende Organ kan udtale sig om budgettet for samtlige folkeskoler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre sager af fælles interesse for alle folkeskoler forelægges Fælles Rådgivende Organ til udtalelse inden endelig stillingtagen. Kommentar [IAS6]: Menes der ikke Børne og Skoleudvalget Kapitel 5 Ungdomsskolebestyrelsen fælles bestyrelse for US og US10 24 Ungdomsskolebestyrelsen fungerer som fælles bestyrelse for Ungdomsskolen og US10 og ledes af en fælles leder, ungdomsskolelederen. Bestyrelsen fungerer som fællesbestyrelsen på grundlag af henholdsvis Folkeskolelovens 24 b samt Ungdomsskolelovens 4a og 7, stk. 5. Valg til bestyrelsen gælder for fire år pr. 1. august i året for en ny kommunalbestyrelses tiltrædelse. Dog gælder valget af kommunalbestyrelsesmedlemmerne til bestyrelsen for kommunalbestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Den fælles bestyrelse er sammensat af: 2 medlemmer valgt af og blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer 2 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter 1 medlem udpeget af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra oplysningsforbundene 1 medlem udpeget af Fælles Rådgivende Organ (FRO) 1 medlem valg af og blandt medarbejderne ved Ungdomsskolen 1 medlem valgt af og blandt medarbejderne ved US10 1 elev valgt af og blandt ungdomsskolens elever 1 elev valgt af og blandt US10s elever 25 2, stk. 6 og 3, stk. 2-5 vedrørende elevers deltagelse i behandling af personsager samt valg af medarbejder- og elevrepræsentanter omfatter også fællesbestyrelsen. 26 Alle medlemmer af fællesbestyrelsen har stemmeret. 27 På fællesbestyrelsens konstituerende møde vælges formand. Valget gælder for bestyrelsens valgperiode. Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget maj 2018

147 Stk. 2. Stk. 3. Formanden vælges af og blandt medlemmerne af bestyrelsen ved bundet flertalsvalg. På samme møde og efter samme regler vælges en næstformand, der fungerer under formandens fravær og 8-12 samt 14, stk. 1 vedrørende mødevirksomhed omfatter også Fællesbestyrelsen. 29 Ungdomsskolelederen, viceungdomsskolelederen og afdelingslederen for US10 deltager i møderne og varetager bestyrelsens sekretariatsfunktioner mv vedrørende protokol og beføjelser omfatter også Fællesbestyrelsen. Vedtaget af Tårnby Kommunalbestyrelse Den med virkning pr Allan S. Andersen / Susanne Hammer-Jakobsen Borgmester Børne- og Kulturchef Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget maj 2018

148 Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget maj 2018

149 BILAG Afsnit Politiske visioner i Tårnby "Skolen til fremtiden" Kommentar [IAS7]: Tænker det bliver ændret med ny børne- og ungepolitik Folkeskolens overordnede, nationale, politiske målsætninger Målet er at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Tårnby Kommune er målsætningen at understøtte disse tre overordnede mål samt de præciserende nationale mål: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges effektmål skal opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og elevniveau så mindst 95 % af eleverne efter endt skolegang mestrer de basale færdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og at mindst 96 % af eleverne modtager deres undervisning i almenundervisningen. Kommentar [IAS8]:? Politiske visioner og mål Skolen til fremtiden En skole i Tårnby Kommune er en skole, der udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i det omliggende samfund. En skole, hvor hele skolens personale i samarbejde med forældrene og øvrige interessenter skaber læringsfællesskaber, hvor alle elever udfordres optimalt, så eleverne trives, udvikles fagligt og socialt og bevarer lyst til læring gennem hele skoleforløbet. Kommentar [IAS9]: nyt For at fremme Folkeskolelovens overordnede mål, skal skolerne i Tårnby Kommune arbejde for, at alle elever lærer og trives optimalt i skolen ved at meningsfulde læringsmiljøer præger hele skoleforløbet. Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget maj 2018

150 Skolernes dagligdag skal derfor præges af: Kommentar [IAS10]: Det er godt nok mange ord mener det er noget vi skal se på At alle aktører omkring eleverne samarbejder og skaber fællesskaber i skolen og i kommunen, herunder specielt med inddragelse af forældrene i et forpligtende samarbejde om elevernes skolegang og dannelse af fællesskaber, så alle oplever skolen som inkluderende. Deltagelse i forpligtende samarbejde om læring og trivsel på tværs af skoler, SFO er, klubber, dagtilbud, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder Ungdomsskolen, Musikskolen og Naturskolen, partnerskaber i lokalsamfundet og kommunale myndighedsudøvende og rådgivende funktioner. Teamorganisering af lærere og pædagoger, hvor teamene udnytter deres faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om det fælles læringsmiljø for at fremme målene for børnenes læring og trivsel. kvalificerede og engagerede undervisere, som løbende udvikler deres pædagogiske praksis gennem praksisnær kompetenceudvikling og faglig opkvalificering gennem efter/videreuddannelse Tydelig og innovativ ledelse af dynamiske læringsfællesskaber. Mål og handleplaner på skolerne, som baserer sig på de politisk vedtagne handleplaner og strategier og som angiver en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for skolens udvikling. Klare rammer for en løbende og systematisk evaluering, som sikrer videndeling lokalt og kommunalt i teori og praksis. Høj faglighed, hvor undervisning i fagene og understøttende undervisning tilrettelægges og gennemføres på grundlag af de ministerielle fælles mål som passende udfordringer for den enkelte elev, så eleverne oplever mulighed for at få succes med læringsmålene. Tryghed omkring læringsmiljøet, hvor eleverne oplever undervisning som stabil og struktureret både i indhold og metode. Bevægelse og praktisk-musiske læringsaktiviteter som en integreret del af undervisningen, så eleverne er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser. Inddragelse af eleverne i beslutninger om deres skolegang, herunder fritidsdelen i SFO. At de fysiske rammer indrettes og udnyttes, så det fremmer mulighederne for forskelligartede aktiviteter. Dette indebærer, at skolen løbende og systematisk vurderer sin praksis og sine resultater i forhold til fastlagte mål for elevernes opnåelse af faglige færdigheder, udviklingen af elevernes alsidige personlige udvikling samt trivsel og udnyttelsen af de fastlagte ressourcer hertil og at vurderingen baserer sig på dokumentation og refleksion med henblik på at udnytte opnåede erfaringer til fortsat udvikling Børne- og Skoleudvalget efter 1. behandling m. ændringsforslag fra B&S udvalget maj 2018

151 1.2 Kommunens skoler Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Tårnbyvej 1-3 Løjtegårdsvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr Hjemmeside: Hjemmeside: Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Tejn Allé 3 Ole Klokkersvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr ng.uk@taarnby.dk pg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Ugandavej 138 Englandsvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr sg.uk@taarnby.dk tg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Blåklokkevej 1 Saltværksvej Kastrup 2770 Kastrup Tlf. nr Tlf. nr kg.uk@taarnby.dk sg.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Hjemmeside: US10 (Ungdomsskolen) Løjtegårdsvej Kastrup Tlf. nr us.uk@taarnby.dk Hjemmeside: Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

152 1.3 Skoledistrikt opdeling Kort over skoledistrikt OBS! US10 og Tårnbygårdsskolen har hele kommunen som distrikt. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

153 1.3.2 Vejoversigt, skoledistrikterne Korsvejens Skole: Amager Landevej (lige nr ) Anhøj Arnager Alle Bastiansmindevej Blykobbevej (ulige nr. 1-59) Borgdal Corneliusmindevej Ekkodal Følfodvej (Ulige) Gammel Kirkevej ( ) og ( ) Højgården 2-8 Irlandsvej (ulige ) Jernkåsvej Jershøj Jonshøj Jydeskær Listedvej Majdal Ny Skelgårdsvej Pollux Alle Randkløve Alle (52-162) Risbyvej Rødehøj Smålyngen Stendal Storedal Teglkåsvej Tårnbypark Alle Tårnby Rådhus Tårnbyvej (ulige 1 43 / lige 2 20) Vestermarie Alle Willumsvej Østerlarsvej Østermarievej Løjtegårdsskolen: Amager Landevej (lige / ulige ) Arkturus Alle Askov Alle Astridsvej Bjørnbaksvej Borgbygård Alle (ulige / lige 12-24) Brattingborgvej Brønderslev Alle (4-28) Børkop Alle Capellas Alle Castor Alle Christen Kolds Alle Dortheasmindevej Dronningborgvej Egå Alle Englandsvej (ulige ) og (ulige ) Feldborgvej Fægårdsvej Gartnertoften Gemmas Alle Gyldenvang Alle Hadsten Alle Herkules Alle Hindholm Alle Høgsbrovej Højskole Alle Jacob Appels Alle Kalvebodvej Kirstinehøj Klosterhedevej Lyngborgvej Lyrens Alle Løjtegårdsvej (ulige / lige 4 122) Magle Alle Maglebo Maglebylille Byvej Merkur Alle Neptun Alle Nordstjerne Alle Orions Alle Rimsøvej Ryslinge Alle Rytterstien Rågårdskær H/F Sirius Alle Skelgårdsstræde Skyttehøj Snoghøj Alle Sommervirke H/F Spentrup Alle Spicas Alle Syvstjerne Alle Sønderbro H/F Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

154 Teknikergården Testrup Alle Tranehusvej Tømmerup Stationsvej Tømmerupstræde Tømmerupvej Tårnbyhøj Alle (ulige 1 11 / lige 2 12) Uldumvej Ullerupstræde Uranus Alle Ved Gærdet Vegas Alle Vejstrup Alle Vestbirk Alle Viberupstræde Viby Alle Vosborgvej Wilhelm Lauritzens Alle Østbirk Alle Nordregårdsskolen: Almegård Alle Askeløkkevej Aspebakken Blykobbevej (lige nr. 2-60) Bolbrovej Borrelyngen Bredskiftevej (ulige 1 9 / lige 2 10) Bredskiftevej (11A 12 og 13) Bygrænsen (ulige 1 69) Båringvej Dueoddevej Englandsvej (ulige / lige ) Finnedalsvej Finnegården Flemløsevej Glamsbjergvej Gudmevej Husbyvej Højbjergvej Irlandsvej (lige ) Killerupvej Knarreborgvej Kullebakken Ladbyvej Ladegårdsvej Langbakken Langesøvej Lillebakken Marslevvej Melstedvej Nordre Eng H/F Oliefabriksvej (ulige 1 21) Præstemarksvej Pårupsvej Randkløve Alle (1 45) og (2 50B) Ringbakken Risebækvej Sandkåsvej Skalbjergvej Skolelodsvej Skolevænget Sneserevej Snorrebakken Stenlængen Stillebækvej Stjernebakken Tejn Alle Tingbakken Torpebakken Tårnby Torv Tårnbyvej (66 110) og (45 75) Villestoftevej Vinkelhuse Ørbækvej Pilegårdsskolen: Adsbøl Alle Albøgevej Arnborgvej Avlum Alle Avnbøl Alle Ballingvej Barritvej Bigumvej Bindslev Alle Blåhøjvej Borgbygård Alle (ulige / lige 26-42) Bredskiftevej (ulige / lige 14 26) Brenderupvej Bryrupvej Brændekildevej Brønderslev Alle (44-114) Bøgebjergvej Bøllundvej Dagebøl Alle Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

155 Dollerupvej Egensevej Egtvedvej Englandsvej (lige ) Eskebøl Alle Estvad Alle Farsøvej (3 24) Finderupvej Fjelstrupvej Foldbyvej Fuglebækvej Gadbjergvej Gangstedvej Gedstedvej Give Alle Granatvej Grejsdalvej Grindsted Alle Græsbøl Alle Hans Jægers Vænge Havndalvej Hesbjergvej Hesselvigvej Hjallerup Alle Hornevej Horsbøl Alle Hundslundvej Hvidstenvej Høgildvej Hørby Alle Ilbro Alle Ingstrup Alle Jerslev Alle Jetsmarkvej Karupvej Kibækvej Klintebjergvej Kollundvej Kongelundsvej ( ) Kongevang H/F Korningvej Kragebøl Alle Kølkærvej Langeskovvej Lindumvej Løjtegårdsvej (lige ) og ( ) Majbøl Alle Martoftevej Mejlskovvej Mosbøl Alle Moselundvej Munkebjergvej (1 130) Møldrupvej (1-20) Nybøl Alle Nørholm Alle Ole Klokkersvej Oliefabriksvej (23-209, ) Otterupvej Pilegård Alle Pilerækken Præstefælledvej (3-140) Reservatvej Restrupvej Rynkebyvej Ryumgårdvej (3 105) Råbjerg Alle Saltum Alle Sivkærvej Sjørringvej Skarrildvej Skodsbøl Alle Skørpingvej Smedekærvej Starup Alle Stavlundvej Stubkærvej Studsbøl Alle Svanninge Alle Svejbæk Alle Svenskeholmvej Sønderholm Alle (1 62) Talosvej Timringvej Tirstrupvej Tørsbøl Alle Tårnbygårdsvej Tårnbyhøj Alle (13 32) Tårnbystræde Vadum Alle Ved Lergravene Ved Pilegården Vedbøl Alle Vestavej Vestre Bygade Vindblæs Alle Viskumvej Vittrup Alle Vonsildvej Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

156 Vorgodvej Vårvej Ørnstrupvej Ørtingvej Skelgårdsskolen: Aladdinvej Algiervej Alkmaar Alle Angolavej Apeldoorn Alle Arnhem Alle Bakel Alle Blommehaven H/F Broderhøjs Ager Dakar Alle Daugbjergvej Dernavej Diesen Alle Doorn Alle Dortrecht Alle Durbanvej Egmondvej Elborg Alle Emmerich Alle Filskovvej Frieslandsvej Gambiavej Ghanavej Goudavej Gulnarevej Haag Alle Haarlem Alle Hallumvej Helder Alle Helmond Alle Hillegom Alle Hilversumvej Holdkærs Ager Hyld Ager Højestens Ager Johannesburg Alle Kairovej Kamerunvej Kessel Alle Kongelundsvej ( ) Leiden Alle Liberiavej Liesel Alle Limburg Alle Malden Alle Mortel Alle Nairobi Alle Natalvej Nilensvej Nordrevang H/F Nubiensvej Nøragersmindevej Pretoria Alle Rhodesiavej Rotterdam Alle Selandia H/F Senegal Alle Sindingvej Slødam Alle Solimanvej Somalivej Stins Ager Sudanvej Suezvej Tanavej Tanger Alle Tilburg Alle Tobrukvej Tornholms Ager Tripolisvej Troldhedevej Tunisvej Tømmerupvang Ugandavej Utrecht Alle Weendam Alle Westland Alle Zambiavej Zaandam Alle Æblehaven H/F Ægyptensvej Kastrupgårdsskolen: Akelejevej Amager Landevej (ulige nr ) Ambra Alle Birkevang Blåklokkevej Blåregn Alle Bøgevang Cypres Alle Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

157 Dirchsvej (kun nr. 50) Gammel Kirkevej (ulige 1 99 / lige 2 100) Guldregn Alle Hjertegræsvej Hyben Alle (lige 2-110/ ulige 1-33) Julerosevej Kamillevej Kastrupvej Kirkevang H/F Klitrose Alle Konvalvej Kristtorn Alle Latyrus Alle Mosrosevej Nøddevang Otto Liebes Alle Pindosvej (kun nr ) Poppelvang Ringen H/F Pyrus Alle Røllikevej Saltværksvej (lige / ulige ) Sirgræsvej Skottegården Snebær Alle Tagetesstien Terosevej Thuja Alle Volmer Kjærs Alle Zinniavej Æblerosevej Skottegårdsskolen: Alleen (ulige / lige 2-86) Amager Strandvej (lige / ulige ) Balsamvej Banevænget Bredagervej Bykæret C. M. Larsens Alle Crilles Tønnesens Alle Ellehammersvej Engmarken Flyvervej Fortgård Alle Gammel Skovvej Guldblommevej Handlingsvej Øst Hangarvej Hans Nissensvej Harald Jastraus Alle Helmer Søgårds Alle Hyben Alle (ulige 37-67) Indenrigsvej Jeff Hammelevs Alle Johan Ekmans Alle John Tranums Alle Kajakvej Karsestien Kasernevej Kastrupgårdvej Kastrup Havn Kastruphusvej Kastrupkrogen Kastruplundgade (ulige 1 79 / lige 2-78) Kastrup Strandpark Kastrupvej / lige Kastrupvænge Kløvervænget Kofoed Jensens Alle Kompasrosevej Krostræde Kystvejen Københavns Lufthavn Kørvelstien Lufthavnen Lufthavns-boulevarden Misteltenvej Mærskvej Nordmarksvej Nordrehøj Alle Nyhøj Alle Nyvang Alle Oberst Kochs Alle Petersdalvej Postparken Rich. Grandholms Alle Rådhusvænget Saltholm Saltværksvej (1 69) og (2 86) Salvievej Sano R og S Skovmarken Skøjtevej Skøjtevænget Soldugvej Spidslodden Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

158 Syrefabriksvej Søvang Alle Søvænget Televænget Th. Philipsensvej Thorsly Alle Thyges Vænge Timianstien Traktorgårdsvej Udenrigsvej Ved Diget (ulige 1-29) Ved Havnen Ved Stationen Vindposevej Vintergækvej Vægtergangen Vægterparken Wilhelm Hansens Alle Alfabetisk vejoversigt, vej/skole Adsbøl Alle / Pilegårdsskolen Akelejevej / Kastrupgårdsskolen Aladdinvej / Skelgårdsskolen Albøgevej / Pilegårdsskolen Algiervej / Skelgårdsskolen Alkmaar Alle / Skelgårdsskolen Alleen (ulige / lige 2-86) / Skottegårdsskolen Almegård Alle / Nordregårdsskolen Amager Landevej (ulige nr ) / Kastrupgårdsskolen Amager Landevej (lige nr ) / Korsvejens Skole Amager Landevej (ulige nr ) / Kastrupgårdsskolen Amager Landevej (lige / ulige ) / Løjtegårdsskolen Amager Strandvej (lige / Ulige ) / Skottegårdsskolen Ambra Alle / Kastrupgårdsskolen Angolavej / Skelgårdsskolen Anhøj / Korsvejens Skole Apeldoorn Alle / Skelgårdsskolen Arkturus Alle / Løjtegårdsskolen Arnager Alle / Korsvejens Skole Arnborgvej / Pilegårdsskolen Arnhem Alle / Skelgårdsskolen Askeløkkevej / Nordregårdsskolen Askov Alle / Løjtegårdsskolen Aspebakken / Nordregårdsskolen Astridsvej / Løjtegårdsskolen Avlum Alle / Pilegårdsskolen Avnbøl Alle Pilegårdsskolen Bakel Alle / Skelgårdsskolen Ballingvej / Pilegårdsskolen Balsamvej / Skottegårdsskolen Banevænget / Skottegårdsskolen Barritvej / Pilegårdsskolen Bastiansmindevej / Korsvejens Skole Bigumvej / Pilegårdsskolen Bindslev Alle / Pilegårdsskolen Birkevang / Kastrupgårdsskolen Bjørnbaksvej / Løjtegårdsskolen Blykobbevej (ulige numre 1 59) / Korsvejens Skole Blykobbevej (lige 2-60 ) / Nordregårdsskolen Blåhøjvej / Pilegårdsskolen Blåklokkevej / Kastrupgårdsskolen Blåregn Alle / Kastrupgårdsskolen Bolbrovej / Nordregårdsskolen Borgbygård Alle (11-23) og (12-24) / Løjtegårdsskolen Borgbygård Alle (25-43) og (26-42) / Pilegårdsskolen Borgdal / Korsvejens Skole Borrelyngen / Nordregårdsskolen Brattingborgvej / Løjtegårdsskolen Bredagervej / Skottegårdsskolen Bredskiftevej (1 9) og (2 10) / Nordregårdsskolen Bredskiftevej (11A 13) og (12) / Nordregårdsskolen Bredskiftevej (15 25) og (14 26) / Pilegårdsskolen Brenderupvej / Pilegårdsskolen Broderhøjs Ager / Skelgårdsskolen Bryrupvej / Pilegårdsskolen Brændekildevej / Pilegårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

159 Brønderslev Alle (4 28) / Løjtegårdsskolen Brønderslev Alle (44-114) / Pilegårdsskolen Bygrænsen (ulige 1 69) / Nordregårdsskolen Bykæret / Skottegårdsskolen Bøgebjergvej / Pilegårdsskolen Bøgevang / Kastrupgårdsskolen Bøllundvej / Pilegårdsskolen Børkop Alle / Løjtegårdsskolen Båringvej / Nordregårdsskolen Capellas Alle / Løjtegårdsskolen Castor Alle / Løjtegårdsskolen Christen Kolds Alle / Løjtegårdsskolen C. M. Larsens Alle / Skottegårdsskolen Corneliusmindevej / Korsvejens Skole Crilles Tønnesens Alle / Skottegårdsskolen Cypres Alle / Kastrupgårdsskolen Dagebøl Alle / Pilegårdsskolen Dakar Alle / Skelgårdsskolen Daugbjergvej / Skelgårdsskolen Dernavej / Skelgårdsskolen Diesen Alle / Skelgårdsskolen Dirchsvej (kun nr. 50) / Kastrupgårdsskolen Dollerupvej / Pilegårdsskolen Doorn Alle / Skelgårdsskolen *Dortheasmindevej / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Dortrecht Alle / Skelgårdsskolen Dronningborgvej / Løjtegårdsskolen Dueoddevej / Nordregårdsskolen Durbanvej / Skelgårdsskolen Egensevej / Pilegårdsskolen Egmondvej / Skelgårdsskolen Egtvedvej / Pilegårdsskolen Egå Alle / Løjtegårdsskolen Ekkodal / Korsvejens Skole Elborg Alle / Skelgårdsskolen Ellehammersvej / Skottegårdsskolen Emmerich Alle / Skelgårdsskolen Englandsvej ( ) og ( ) / Nordregårdsskolen Englandsvej (ulige ) / Løjtegårdsskolen Englandsvej (ulige ) / Løjtegårdsskolen Englandsvej ( ) / Pilegårdsskolen Engmarken / Skottegårdsskolen Eskebøl Alle / Pilegårdsskolen Estvad Alle / Pilegårdsskolen Farsøvej (1-24) / Pilegårdsskolen Feldborgvej / Løjtegårdsskolen Filskovvej / Skelgårdsskolen Finderupvej / Pilegårdsskolen Finnedalsvej / Nordregårdsskolen Finnegården / Nordregårdsskolen Fjelstrupvej / Pilegårdsskolen Flemløsevej / Nordregårdsskolen Flyvervej / Skottegårdsskolen Foldbyvej / Pilegårdsskolen Fortgård Alle / Skottegårdsskolen Frieslandsvej / Skelgårdsskolen Fuglebækvej / Pilegårdsskolen *Fægårdsvej / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Følfodvej (ulige) / Korsvejens Skole Gadbjergvej / Pilegårdsskolen Gambiavej / Skelgårdsskolen Gammel Kirkevej (1 99) og (2 100) / Kastrupgårdsskolen Gammel Kirkevej ( ) og ( ) / Korsvejens Skole Gammel Skovvej / Skottegårdsskolen Gangstedvej / Pilegårdsskolen Gartnertoften / Løjtegårdsskolen Gedstedvej / Pilegårdsskolen Gemmas Alle / Løjtegårdsskolen Ghanavej / Skelgårdsskolen Give Alle / Pilegårdsskolen Glamsbjergvej / Nordregårdsskolen Goudavej / Skelgårdsskolen Granatvej / Pilegårdsskolen Grejsdalvej / Pilegårdsskolen Grindsted Alle / Pilegårdsskolen Græsbøl Alle / Pilegårdsskolen Gudmevej / Nordregårdsskolen Guldblommevej / Skottegårdsskolen Guldregn Alle / Kastrupgårdsskolen Gulnarevej / Skelgårdsskolen Gyldenvang Alle / Løjtegårdsskolen Haag Alle / Skelgårdsskolen Haarlem Alle / Skelgårdsskolen Hadsten Alle / Løjtegårdsskolen Hallumvej / Skelgårdsskolen Handlingsvej Øst / Skottegårdsskolen Hangarvej / Skottegårdsskolen Hans Jægers Vænge / Pilegårdsskolen Hans Nissensvej / Skottegårdsskolen Harald Jastraus Alle / Skottegårdsskolen Havndalvej / Pilegårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

160 Helder Alle / Skelgårdsskolen Helmer Søgårds Alle / Skottegårdsskolen Helmond Alle / Skelgårdsskolen Herkules Alle / Løjtegårdsskolen Hesbjergvej / Pilegårdsskolen Hesselvigvej / Pilegårdsskolen Hillegom Alle / Skelgårdsskolen Hilversumvej / Skelgårdsskolen Hindholm Alle / Løjtegårdsskolen Hjallerup Alle / Pilegårdsskolen Hjertegræsvej / Kastrupgårdsskolen Holdkærs Ager / Skelgårdsskolen Hornevej / Pilegårdsskolen Horsbøl Alle / Pilegårdsskolen Hundslundvej / Pilegårdsskolen Husbyvej / Nordregårdsskolen Hvidstenvej / Pilegårdsskolen Hyben Alle (ulige 37-67) / Skottegårdsskolen Hyben Alle (ulige 1-31 / lige 2 110) / Kastrupgårdsskolen Hyld Ager / Skelgårdsskolen Høgildvej Pilegårdsskolen Høgsbrovej / Løjtegårdsskolen Højbjergvej / Nordregårdsskolen Højestens Ager / Skelgårdsskolen Højgården / Korsvejens skole Højskole Alle / Løjtegårdsskolen Hørby Alle / Pilegårdsskolen Ilbro Alle / Pilegårdsskolen Indenrigsvej / Skottegårdsskolen Ingstrup Alle / Pilegårdsskolen Irlandsvej (ulige ) / Korsvejens Skole Irlandsvej (lige ) / Nordregårdsskolen Jacob Appels Alle / Løjtegårdsskolen Jeff Hammelevs Alle / Skottegårdsskolen Jernkåsvej / Korsvejens Skole Jershøj / Korsvejens Skole Jerslev Alle / Pilegårdsskolen Jetsmarkvej / Pilegårdsskolen Johan Ekmans Alle / Skottegårdsskolen Johannesburg Alle / Skelgårdsskolen John Tranums Alle / Skottegårdsskolen Jonshøj / Korsvejens Skole Julerosevej / Kastrupgårdsskolen Jydeskær / Korsvejens Skole Kairovej / Skelgårdsskolen Kajakvej / Skottegårdsskolen *Kalvebodvej / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Kamerunvej / Skelgårdsskolen Kamillevej / Kastrupgårdsskolen Karsestien / Skottegårdsskolen Karupvej / Pilegårdsskolen Kasernevej / Skottegårdsskolen Kastrupgårdvej / Skottegårdsskolen Kastrup Havn / Skottegårdsskolen Kastruphusvej / Skottegårdsskolen Kastrupkrogen / Skottegårdsskolen Kastruplundgade (1-78) / Skottegårdsskolen Kastrup Strandpark / Skottegårdsskolen Kastrupvej / Skottegårdsskolen Kastrupvej / Skottegårdsskolen Kastrupvej / Kastrupgårdsskolen Kastrupvænge / Skottegårdsskolen Kessel Alle / Skelgårdsskolen Kibækvej / Pilegårdsskolen Killerupvej / Nordregårdsskolen Kirstinehøj / Løjtegårdsskolen Klintebjergvej / Pilegårdsskolen Klitrose Alle / Kastrupgårdsskolen Klosterhedevej / Løjtegårdsskolen Kløvervænget / Skottegårdsskolen Knarreborgvej / Nordregårdsskolen Kofoed Jensens Alle / Kastrupgårdsskolen Kollundvej / Pilegårdsskolen Kompasrosevej / Skottegårdsskolen Kongelundsparken / Pilegårdsskolen Kongelundsvej ( ) / Pilegårdsskolen Kongelundsvej ( ) / Skelgårdsskolen Konvalvej / Kastrupgårdsskolen Korningvej / Pilegårdsskolen Kragebøl Alle / Pilegårdsskolen Kristtorn Alle / Kastrupgårdsskolen Krostræde / Skottegårdsskolen Kullebakken / Nordregårdsskolen Kystvejen / Skottegårdsskolen Københavns Lufthavn / Skottegårdsskolen Kølkærvej / Pilegårdsskolen Kørvelstien / Skottegårdsskolen Ladbyvej / Nordregårdsskolen Ladegårdsvej / Nordregårdsskolen Langbakken / Nordregårdsskolen Langeskovvej / Pilegårdsskolen Langesøvej / Nordregårdsskolen Latyrus Alle / Kastrupgårdsskolen Leiden Alle / Skelgårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

161 Liberiavej / Skelgårdsskolen Liesel Alle / Skelgårdsskolen Lillebakken / Nordregårdsskolen Limburg Alle / Skelgårdsskolen Lindumvej / Pilegårdsskolen Listedvej / Korsvejens Skole Lufthavnen / Skottegårdsskolen Lufthavnsboulevarden / Skottegårdsskolen Lyngborgvej / Løjtegårdsskolen Lyrens Alle / Løjtegårdsskolen Løjtegårdsvej (ulige / lige 4 122) / Løjtegårdsskolen Løjtegårdsvej ( ) og ( ) / Pilegårdsskolen Magle Alle / Løjtegårdsskolen Maglebo / Løjtegårdsskolen Maglebylille Byvej / Løjtegårdsskolen Majbøl Alle / Pilegårdsskolen Majdal / Korsvejens Skole Malden Alle / Skelgårdsskolen Marslevvej / Nordregårdsskolen Martoftevej / Pilegårdsskolen Mejlskovvej / Pilegårdsskolen Melstedvej / Nordregårdsskolen Merkur Alle / Løjtegårdsskolen Misteltenvej / Skottegårdsskolen Mortel Alle / Skelgårdsskolen Mosbøl Alle / Pilegårdsskolen Moselundvej / Pilegårdsskolen Mosrosevej / Kastrupgårdsskolen Munkebjergvej / Pilegårdsskolen Mærskvej / Skottegårdsskolen Møldrupvej (1-20) / Pilegårdsskolen Nairobi Alle / Skelgårdsskolen Natalvej / Skelgårdsskolen Naviair Alle / Løjtegårdsskolen Neptun Alle / Løjtegårdsskolen Nilensvej / Skelgårdsskolen Nordmarksvej / Skottegårdsskolen Nordrehøj Alle / Skottegårdsskolen Nordstjerne Alle / Løjtegårdsskolen Nubiensvej / Skelgårdsskolen Nybøl Alle / Pilegårdsskolen Nyhøj Alle / Skottegårdsskolen Ny Skelgårdsvej / Korsvejens Skole Nyvang Alle / Skottegårdsskolen Nøddevang / Kastrupgårdsskolen Nøragersmindevej / Skelgårdsskolen Nørholm Alle / Pilegårdsskolen Oberst Kochs Alle / Skottegårdsskolen Ole Klokkersvej / Pilegårdsskolen Oliefabriksvej (ulige 1-21) / Nordregårdsskolen Oliefabriksvej (ulige ) og (lige ) / Pilegårdsskolen Orions Alle / Løjtegårdsskolen Otterupvej / Pilegårdsskolen Otto Liebes Alle / Kastrupgårdsskolen Petersdalvej / Skottegårdsskolen Pilegård Alle / Pilegårdsskolen Pilerækken / Pilegårdsskolen Pindosvej (kun nr ) / Kastrupgårdsskolen Pollux Alle / Korsvejens Skole Poppelvang / Kastrupgårdsskolen Postparken / Skottegårdsskolen Pretoria Alle / Skelgårdsskolen Præstefælledvej (3 140) / Pilegårdsskolen Præstemarksvej / Nordregårdsskolen Pyrus Alle / Kastrupgårdsskolen Pårupvej / Nordregårdsskolen Randkløve Alle (52 162) / Korsvejens Skole Randkløve Alle (1 50B) / Nordregårdsskolen Reservatvej / Pilegårdsskolen Restrupvej / Pilegårdsskolen Rhodesiavej / Skelgårdsskolen Rich. Grandholms Alle / Skottegårdsskolen Rimsøvej / Løjtegårdsskolen Ringbakken / Nordregårdsskolen Risbyvej / Korsvejens Skole Risebækvej / Nordregårdsskolen Rotterdam Alle / Skelgårdsskolen Rynkebyvej / Pilegårdsskolen Ryslinge Alle / Løjtegårdsskolen *Rytterstien / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Ryumgårdvej / Pilegårdsskolen Rødehøj / Nordregårdsskolen Røllikevej / Kastrupgårdsskolen Råbjerg Alle / Pilegårdsskolen Rådhusvænget / Skottegårdsskolen Saltholm / Skottegårdsskolen Saltum Alle / Pilegårdsskolen Saltværksvej (1 69) og (2 86) / Skottegårdsskolen Saltværksvej (ulige / lige ) / Kastrupgårdsskolen Salvievej / Skottegårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

162 Sandkåsvej / Nordregårdsskolen Senegal Alle / Skelgårdsskolen Sindingvej / Skelgårdsskolen Sirgræsvej / Kastrupgårdsskolen Sirius Alle / Løjtegårdsskolen Sivkærvej / Pilegårdsskolen Sjørringvej / Pilegårdsskolen Skalbjergvej / Nordregårdsskolen Skarrildvej / Pilegårdsskolen *Skelgårdsstræde / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Skodsbøl Alle / Pilegårdsskolen Skolelodsvej / Nordregårdsskolen Skolevænget / Nordregårdsskolen Skottegården / Kastrupgårdsskolen Skovmarken / Skottegårdsskolen Skyttehøj / Løjtegårdsskolen Skøjtevej / Skottegårdsskolen Skøjtevænget / Skottegårdsskolen Skørpingvej / Pilegårdsskolen Slødam Alle / Skelgårdsskolen Smedekærvej / Pilegårdsskolen Smålyngen / Korsvejens Skole Snebær Alle / Kastrupgårdsskolen Sneserevej / Nordregårdsskolen Snoghøj Alle / Løjtegårdsskolen Snorrebakken/ Nordregårdsskolen Soldugvej / Skottegårdsskolen Solimanvej / Skelgårdsskolen Somalivej / Skelgårdsskolen Spentrup Alle / Løjtegårdsskolen Spicas Alle / Løjtegårdsskolen Spidslodden / Skottegårdsskolen Starup Alle / Pilegårdsskolen Stavlundvej / Pilegårdsskolen Stendal / Korsvejens Skole Stenlængen / Nordregårdsskolen Stillebækvej / Nordregårdsskolen Stins Ager / Skelgårdsskolen Stjernebakken / Nordregårdsskolen Storedal / Korsvejens Skole Stubkærvej / Pilegårdsskolen Studsbøl Alle / Pilegårdsskolen Sudanvej / Skelgårdsskolen Suezvej / Skelgårdsskolen Svanninge Alle / Pilegårdsskolen Svejbæk Alle / Pilegårdsskolen Svenskeholmvej / Pilegårdsskolen Syrefabriksvej / Skottegårdsskolen Syvstjerne Alle / Løjtegårdsskolen Sønderholm Alle (1 62 ) / Pilegårdsskolen Søvang Alle / Skottegårdsskolen Søvænget / Skottegårdsskolen Tagenhusvej / Nordregårdsskolen Tagetesstien / Skottegårdsskolen Talosvej / Pilegårdsskolen Tanavej / Skelgårdsskolen Tanger Alle / Skelgårdsskolen Teglkåsvej / Korsvejens Skole Tejn Alle / Nordregårdsskolen Teknikergården / Løjtegårdsskolen Televænget / Skottegårdsskolen Terosevej / Kastrupgårdsskolen Testrup Alle / Løjtegårdsskolen Thorsly Alle / Skottegårdsskolen Th. Philipsensvej / Skottegårdsskolen Thuja Alle / Kastrupgårdsskolen Thyges Vænge / Skottegårdsskolen Tilburg Alle / Skelgårdsskolen Timianstien / Skottegårdsskolen Timringvej / Pilegårdskolen Tingbakken / Nordregårdsskolen Tirstrupvej / Pilegårdsskolen Tobrukvej / Skelgårdsskolen Tornholms Ager / Skelgårdsskolen Torpebakken / Nordregårdsskolen Traktorgårdsvej / Skottegårdsskolen Tranehusvej / Løjtegårdsskolen Tripolisvej / Skelgårdsskolen Troldhedevej / Skelgårdsskolen Tunisvej / Skelgårdsskolen Tømmerup Stationsvej / Løjtegårdsskolen Tømmerupstræde / Løjtegårdsskolen Tømmerupvang / Skelgårdsskolen Tømmerupvej (til nr. 60 og 75) / Løjtegårdsskolen *Tømmerupvej (fra nr. 62 og 77) / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Tørsbøl Alle / Pilegårdsskolen Tårnbygårdsvej / Pilegårdsskolen Tårnbyhøj Alle (1 11) og (2 12) / Løjtegårdsskolen Tårnbyhøj Alle (13 32) / Pilegårdsskolen Tårnbypark Alle / Korsvejens Skole Tårnby Rådhus / Korsvejens Skole Tårnbystræde / Pilegårdsskolen Tårnby Torv / Nordregårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

163 Tårnbyvej (1 43) og (2 20) / Korsvejens Skole Tårnbyvej (ulige 27 43) / Korsvejens Skole Tårnbyvej (49-75) og (66 110) / Nordregårdsskolen Udenrigsvej / Skottegårdsskolen Ugandavej / Skelgårdsskolen Uldumvej / Løjtegårdsskolen *Ullerupstræde / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Uranus Alle / Løjtegårdsskolen Utrecht Alle / Skelgårdsskolen Vadum Alle / Pilegårdsskolen Ved Diget / Skottegårdsskolen Ved Gærdet / Løjtegårdsskolen Ved Havnen / Skottegårdsskolen Ved Lergravene / Pilegårdsskolen Ved Pilegården / Pilegårdsskolen Ved Stationen / Skottegårdsskolen Vedbøl Alle / Pilegårdsskolen Weendam Alle / Skelgårdsskolen Vegas Alle / Løjtegårdsskolen Vejstrup Alle / Løjtegårdsskolen Vestavej / Pilegårdsskolen Vestbirk Alle / Løjtegårdsskolen Vestermarie Alle / Korsvejens Skole Westland Alle / Skelgårdsskolen Vestre Bygade / Pilegårdsskolen *Viberupstræde / Løjtegårdsskolen (Disp. Skelg.) Viby Alle / Løjtegårdsskolen Wilhelm Hansens Alle / Skottegårdsskolen Wilhelm Lauritzens Alle (Lufthavnen) / Løjtegårdsskolen Villestoftevej / Nordregårdsskolen Vindblæs Alle / Pilegårdsskolen Vindposevej / Skottegårdsskolen Vinkelhuse / Nordregårdsskolen Vintergækvej / Skottegårdsskolen Viskumvej / Pilegårdsskolen Vittrup Alle / Pilegårdsskolen Volmer Kjærs Alle / Kastrupgårdsskolen Vonsildvej (1 21) / Pilegårdsskolen Vorgodvej / Pilegårdsskolen Vosborgvej / Løjtegårdsskolen Vægtergangen / Skottegårdsskolen Vægterparken / Skottegårdsskolen Vårvej / Pilegårdsskolen Zaandam Alle / Skelgårdsskolen Zambiavej / Skelgårdsskolen Zinniavej / Kastrupgårdsskolen Æblerosevej / Kastrupgårdsskolen Ægyptensvej / Skelgårdsskolen Ørbækvej / Nordregårdsskolen Ørnstrupvej / Pilegårdsskolen Ørtingvej / Pilegårdsskolen Østbirk Alle / Løjtegårdsskolen Østerlarsvej / Korsvejens Skole Østermarievej / Korsvejens Skole HAVEFORENINGER: Blommehaven / Skelgårdsskolen Kirkevang / Kastrupgårdsskolen Kongevang / Pilegårdsskolern Nordre Eng / Nordregårdsskolen Nordrevang / Skelgårdsskolen Ringen / Kastrupgårdsskolen Rågårdskær / Løjtetårdsskolen Sano R og S / Skottegårdsskolen Selandia / Skelgårdsskolen Sommervirke / Løjtegårdsskolen Sønderbro / Løjtegårdsskolen Uganda / Skelgårdsskolen Ved Pilegården / Pilegårdsskolen Æblehaven / Skelgårdsskolen Børne- og Skoleudvalget 1. behandling maj 2018

164 1.4 A. Klassetrin Skole Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen US10 Skolekode Klassetrin kl kl kl kl kl. Spc.Sk kl kl. 10. kl. B. Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand tildeles de enkelte skoler, og skoleledelsen har kompetence til at organisere udmøntningen af denne. RoF (Rådgivning og Forebyggelse) tilbyder specialpædagogisk bistand til alle kommunens børn i alderen 0-18 år herunder tale-/høreundervisning til børn, der ikke har påbegyndt skolegangen. RoF tilbyder endvidere rådgivning til skoler og institutioner omkring specialpædagogik og forestår visitation til specialklasser og specialiserede tilbud. På Korsvejens skole er der specialtilbud for ordblinde elever, Porten. På Kastrupgårdsskolen er der en specialklasserække, der omfatter elever fra klassetrin - for elever med generelle indlæringsvanskeligheder eller generelle udviklingsforstyrrelser. Tårnbygårdsskolen er Tårnby Kommunes specialskole med elever for børn med komplekse problemstillinger herunder børn med svære neurologiske udviklingsproblemer primært inden for ADHD og Autisme-spektret fra klasse. Den specialiserede Institution, RoF har følgende behandlingstilbud: Heldagsinstitutionen Heltidsklassen Medvind C. Undervisning i fritiden: 3, stk. 6 Skolerne kan tilbyde eleverne undervisning i fritiden. Bestemmelsen tager især sigte på skolernes musikundervisning uden for skoletid, men er ikke begrænset hertil. Undervisningen kan tilbydes i fællesskab mellem flere af kommunens folkeskoler. Skolebestyrelsen kan fastlægge principper for undervisning i fritiden inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. D. Dansk som andet sprog undervisning På Skottegårdsskolen tilbydes undervisning i modtageklasser. Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. (UVM) Samtlige skoler tilbyder DSA-undervisning. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

165 Der tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter sagkyndig vurdering har behov herfor. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. E. Skolefritidsordninger (SFO) Der er etableret skolefritidsordninger på alle skoler. På Kastrupgårdsskolen og Tårnbygårdsskolen er der etableret specialfritidsordning. En skolefritidsordning er underlagt skoleledelsens og skolebestyrelsens kompetence, dog administreres anvisning af pladser til skolefritidsordninger af Pladsanvisningen, Børne- og Kulturforvaltningen F. Betaling for undervisning af elever For elever, der i henhold til Undervisningsministeriets regler optages eller forbliver i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, foretages der mellemkommunal betaling i henhold til bekendtgørelse herom, herunder ifølge mellemkommunale aftaler. 1.5 Optagelse/indskrivning i skole Frit skolevalg Der er frit skolevalg over kommunegrænserne, ligesom elever kan søges om optaget på den skole end distriktsskolen. Ønskerne vil blive imødekommet, hvis der er plads på den ønskede skole. Kommunalbestyrelsen har den vedtaget, at en skole ikke må optage elever fra andre skolers distrikter, når der i gennemsnit er 24 eller flere elever pr. klasse på det pågældende klassetrin. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker, sker optagelse efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge. 1. Søskendeprincip: Børn fra familier, der allerede har børn indskrevet på den ønskede skole. 2. Nærhedsprincippet: De børn, der bor nærmest den ønskede skole. 3. Elever fra anden kommune. Såfremt en elev i skoleforløbet ønsker at skifte skole, imødekommes dette ønske kun af modtagende skole, såfremt den afgivende skole vurderer, at det vil gavne elevens faglige og sociale udvikling. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

166 1.5.2 Dispensation fra 24-elev-reglen Kommunalbestyrelsen har den vedtaget at give dispensation til, at børn fra nedenstående veje i Løjtegårdsskolens distrikt kan optages på Skelgårdsskolen, hvis de ønsker det, uanset at den fastsatte elevtalsgrænse på gennemsnitlig 24 elever pr. klasse er nået: Dortheasmindevej, Fægårdsvej, Kalvebod 30, Rytterstien, Skelgårdsstræde, Tømmerupvej fra nr. 62 og 77, Ullerupstræde og Viberupstræde. Et barn, der har påbegyndt skolegangen i en af kommunens skoler, skal som regel kunne fortsætte i denne uanset flytning til andet af kommunens skoledistrikter. Børne- og Skoleudvalget har herudover den tiltrådt beslutning om, at der mellem skolerne må udveksles elever, der har fået afslag på grund af den vedtagne elevtalsgrænse på 24 elever, såfremt deres skoleønsker kan udveksles indbyrdes i henhold til den oprindeligt prioriterede liste for de pågældende elever Optagelse i 0. klasse Børne- og Kulturforvaltningen annoncerer i informationsannonce i lokalbladet om periode for indskrivning til 0. klasse for det kommende skoleår og fremsender henvendelse via e-boks til alle forældre med børn, der fylder 6 år i det efterfølgende kalenderår om dette. Børn, der har fået skoleudsættelse året før, henhører også under denne procedure. Indskrivning til 0. klasse foretages digitalt af forældrene via Tårnby Kommunes hjemmeside eller Borger.dk. Børn, der i kalenderåret fylder 5 år inden den 1. oktober, kan optages i 0. klasse fra august i det pågældende kalenderår, hvis det af skolelederen vurderes, at barnet er skoleparat Udsættelse af undervisningspligten Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Forældre kan ansøge om 1 års udsættelse af undervisningspligten, og ansøgningen skal være begrundet i barnets udvikling. Ansøgningen fremsendes via særkilt skema og i samarbejde mellem forældre og børnehave, via RoF til Børne- og Skoleudvalgets behandling i januar. Behandling af skoleudsættelser er en del af planlægning og gennemførelse af indskrivningsproceduren til 0. klasser. Eventuelle efterfølgende ansøgninger ekspederes administrativt via RoF klasse i Tårnby Kommune Forudsætninger og formål Efter afslutning af folkeskolens 10 års undervisning kan eleverne vælge at starte på en ungdomsuddannelse ligesom der er mulighed for, at eleverne kan fortsætte i 10. klasse. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

167 10. klasse i Tårnby Kommune er samlet på Tårnby Ungdomsskole under navnet US10. Ungdomsskolen udfærdiger hvert år en brochure omhandlende 10. klasses tilbuddet. De elever, der vælger 10. klasse i folkeskolen kan have meget forskelligartede behov og forventninger. Derfor skal tilbuddet til eleverne om et 10. skoleår udgøre en bred vifte af muligheder, der bedst muligt tilgodeser disse forskelligartede behov og forventninger. Det betragtes som udmeldelse, hvis elever ikke vil deltage i dele af det samlede obligatoriske tilbud, som fremgår af præsentationen af 10. klassetilbuddet, med mindre skolelederen giver dispensation ud fra konkrete individuelle hensyn, som skal fremme den enkelte elevs udbytte af skolegangen. Et brobygningsforløb er et vejlednings- og undervisningsforløb på forskellige ungdomsuddannelser. Brobygningsforløbene skal give mulighed for: At deltage i undervisningen på en ungdomsuddannelse, som eleven er interesseret i, men usikker på. At opleve undervisningsmiljøet og møde elever og lærere fra uddannelsesinstitutionen. At afklare elevens uddannelsesvalg. At lette overgangen fra 10. klasse til en ungdomsuddannelse. Tilmelding til 10. klasse foretages af eleverne i samråd med deres forældre, lærere og uddannelsesvejledere i forbindelse med, at der i 9. klasse foretages koordineret tilmelding til en ungdomsuddannelse Rammer US10 har til huse i Ungdomsskolens bygning/lokaler. Da Tårnby Ungdomsskole ikke har faglokaler til fysik og hjemmekundskab er det nødvendigt at anvende faglokaler på de omkringliggende folkeskoler. Dette aftales i skoleledergruppen med hensynstagen til skolernes belastningsgrad. Idrætsfaciliteterne afholdes i og ved Amagerhallen og Travbanehallen. US 10 har hele Tårnby Kommune som skoledistrikt. Elever fra Tårnby Kommune har ret til at blive optaget på US10. For at sikre Undervisningsministeriets krav til en bred vifte af nye valgfag til eleverne i 10. klasse, udformes fagtilbuddene i et samarbejde mellem US10 og forvaltningen og præsenteres i US10- brochuren. Skoleledelsen sikrer i samarbejde med forvaltningen, at der er ressourcegrundlag for gennemførelse af de aktiviteter, eleverne stilles i udsigt, og forvaltningen træffer inden for de gældende rammer og retningslinjer - og i forståelse med skolelederen og fællesbestyrelsen for Ungdomsskolen og US10 - Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

168 konkrete beslutninger, hvis tvivl eller prioriteringskonflikter opstår i forbindelse med planlægningen af 10. klassetilbuddet. US10 s budget er grundlaget for driften af undervisningstilbuddet. Normeringen af lærerpersonalet fastlægges årligt i forbindelse med skoleårets planlægning. Der dannes antal hold pr. påbegyndt 22 elever ud fra en estimeret kalkule på elevtallet pr For EUD10 klassen er det pr. 12 elever (med et max på 16 elever). Der kan på grundlag af de oprettede hold optages elever fra andre kommuner indtil holdene gennemsnitlig udgør 24 elever. 1.7 Klasse- og holddannelse Kommunalbestyrelsen fastlægger efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget antallet af børnehaveklasser og disses placering. Det tilstræbes, at der ikke dannes børnehaveklasser med mere end 24 elever. Skolebestyrelserne fastlægger selv antallet af øvrige klasser fra klassetrin. Denne klassedannelse har ikke indflydelse på ressourcetildelingen. 1.8 Ringeplaner Skolebestyrelsen på den enkelte skole tilrettelægger selv skolens ringeplan, evt. efter aftale med samarbejdende skoler og øvrige samarbejdspartner. Afsnit Specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives i overensstemmelse med folkeskoleloven med dertil hørende cirkulærer og undervisningsvejledninger. Inklusion og specialpædagogisk bistand Inklusionspolitikken indebærer, at skolevæsenets struktur og indhold og de ansattes samarbejde tilsammen udgør grundlaget for, at flest muligt af grundskoleeleverne kan modtage undervisning inden for almenundervisningens rammer. Herunder sårbare børn og unge. Den specialpædagogiske bistand på skolerne er organiseret således, at der på hver skole er ansatte, som har særlig viden indenfor 2-sprogsundervisning, AKT-støtte og fagfaglige områder til rådgivning for skoleledelsen. Skolelederen beslutter anvendelsen af de tildelte ressourcer til alle former for støttende og kompenserende undervisning på en skole, samt undervisningen i dansk som andetsprog. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

169 Dog skal udmeldte undervisningsressourcer fra Børne- og Skoleudvalget og andre kommuner m.fl. tildeles individuelt og efter behandling i Børne- og Kulturforvaltningens centrale visitationsteam. Tale- hørevanskeligheder Elever med tale- hørevanskeligheder henvises efter behandling i Børne- og Kulturforvaltningens centrale visitationsteam til tale- hørelærer for undersøgelse af, om der skal iværksættes talehøreundervisning, foretages henvisning til speciallæge, eller i sværere tilfælde foretages visitation til Netværk 6 for vidtgående specialundervisning i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 2. Tilpasningsvanskeligheder Elever med tilpasningsvanskeligheder i skole og hjem kan visiteres til undervisning i Den specialiserede Institution herunder Heldagsinstitutionen, Heltidsklassen eller Medvind i samarbejde med hjem og skole. Særlig vidtgående hensyn Den i Folkeskolelovens 20, stk. 2 anførte specialundervisning til elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte visiteres efter behandling i Børne- og Kulturforvaltningens centrale visitationsteam til specialklasser i kommunen eller til Netværk 6. Netværk 6 koordinerer visitationen til lands- og landsdelsdækkende institutioner. Dannelse af specialklasser foretages af Rådgivning og Forebyggelse i samarbejde med skolerne. Visitation til alle specielle undervisningsforanstaltninger i og uden for kommunen foretages af Børneog Kulturforvaltningens centrale visitationsteam i samarbejde med forældre, skoler - samt børn anbragt uden for eget hjem i samarbejde med Familieafdelingen. Afsnit Udviklingsudvalg og Pædagogiske Lærings Centre Baggrund Alle skoler i Tårnby Kommune har et udviklingsudvalg, hvis formål er at understøtte udviklingen af skolens undervisning og fremme målene i kommunens politikker og handleplaner på skoleområdet. Herudover er der etableret pædagogiske læringscentre, PLC på skolerne Formål At sikre kvalitetsudvikling af arbejdet med elevernes læring, trivsel og udvikling ved at skabe et forum for løbende dialog mellem skolens ledelse og nøglepersoner om skolens udvikling samt at sikre sammenhængen i udviklingstiltagene. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

170 3.1.3 Mål At fremme udviklingen af en lærende organisation, systematik og evaluering. At udvikle, koordinere, prioritere og kvalificere udviklingstiltag. At skabe en rød tråd i udmøntningen af de centrale udviklingsmål for skolevæsenet i Tårnby Kommune på den enkelte skole. At sikre, at skolens egne udviklingstiltag er koordineret med fælles udviklingsmål og tiltag for hele skolevæsenet. At sikre tydelig rollefordeling mellem skolens mange aktører PLC, vejlederfunktionerne, MED systemet, fagteamene, årgangsteamene mv. At sikre, at alle medarbejdere på skolen er informeret om formålet med og implementering af nye indsatser og de forventninger, der er til deres medvirken. At sikre høj grad af involvering i skolens udvikling Sammensætning af udviklingsudvalg på skolen Det er op til skolernes ledelse at finde det nødvendige antal medlemmer til udviklingsudvalget, så længe følgende forudsætninger er opfyldt: Både ledelse og medarbejdere er repræsenteret. De udvalgte medarbejdere har funktioner på skolen, som gør, at de er vant til at koordinere og kommunikere med alle deres kolleger og dermed kan sikre, at informationer når så langt ud på skolen som muligt. Der afholdes regelmæssige møder i udviklingsudvalget. Udvalget drøfter en gang årligt, hvordan arbejdsformen skal være, herunder dagsordner og faste punkter, forberedelse, videregivelse af information fra skoleledermøderne mv. Der arbejdes aktivt med at kommunikere fra udviklingsudvalgsmøderne, og udviklingsudvalget forholder sig aktivt til, hvordan kommunikationen til vejledere, PLC, årgangsteamene, mv. sikres, og hvem der har ansvar for de enkelte opgaver i kommunikationen Sammenhængen til PLC, vejlederfunktionerne og årgangsteamene Det er en selvstændig opgave for udviklingsudvalgene at sikre en sammenhæng i de konkrete udviklingsinitiativer på skolen. Det betyder også, at udvalget drøfter, hvem der har hvilke roller, når det kommer til implementering af de enkelte initiativer/projekter/indsatser på skolen, herunder hvilken rolle PLC og vejlederne samt årgangsteamene har, og hvordan forventningerne kommunikeres Sammensætning af PLC Overordnet kan vejlederfunktionerne opdeles i det lille PLC og det store PLC. Det er op til skolernes ledelse at udpege medarbejdere til PLC, efter nærmere aftalte kriterier med skoleledelserne. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

171 3.2 Skoleafdelingen Rammesætning Skolevæsnet i Tårnby Kommune har som kerneopgave at sikre, at alle børn i Tårnby Kommune lærer, trives og udvikler sig mest muligt Kerneopgave Skoleafdelingens kerneopgave er at understøtte og udvikle skolernes arbejde med elevernes læring og trivsel og være et udviklingsorienteret, kvalitetssikrende og samarbejdsskabende bindeled mellem skoler/sfo er og forvaltning/politiske udvalg. 3.3 Faglige netværk Skolerne deltager med repræsentanter i etablerede faglige- og funktionsmæssige netværk på tværs af skolerne med henblik på at kvalitetsudvikle fagenes indhold og implementering af øvrige generelle indsatser. Dette sker gennem facilitering af faglige netværk og sparring med skolernes pædagogiske medarbejdere. Konsulenter fra Skoleafdelingen og RoF s konsulenter koordinerer og leder netværksmøderne. 3.4 Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Vejledning af elever i Tårnby og Dragør Kommuners folkeskoler, privatskole og specialskole fra 7. klasse. Opsøgende vejledning overfor alle unge op til 18 år, der har forladt grundskolen og ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Opsøgende vejledning over for unge mellem år, der ikke er i job, er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke modtager vejledning andetsteds. Tilbud om vejledning til alle unge under 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, modtager vejledning andetsteds og selv henvender sig i UU. UU samarbejder med Ungdomsskolen omkring UP-klassen, som er et tilbud til de ikke uddannelsesparate elever på 8. klassetrin. UU udbyder ugekurser til tosprogede elever på 8. klassetrin. De primære samarbejdsparter er forældre, skoler, ungdomsuddannelser, jobcenteret og øvrige kommunale instanser, der har med de unge i kommunen at gøre. UU har indgået samarbejdsaftaler med skolerne om udskolingsprocessen. På ungeområdet støtter UU de unge i udarbejdelsen af uddannelsesplaner og arrangerer vejlednings- aktiviteter, der kvalificerer de unges uddannelsesvalg. UU vejleder til EGU, KUU og STU uddannelserne. UU er en kommunal institution med Tårnby Kommune som driftskommune. Der er en samarbejdsaftale med Dragør Kommune, og der ydes den samme service til elever og unge i Dragør Kommune. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

172 Afsnit Læseplaner Undervisningsministeriets forslag til læseplaner for fag og emner er gældende læseplaner for Tårnby Kommunes Skolevæsen. 4.2 Tårnby Naturskole Naturskolen har til formål at supplere folkeskolens undervisning med henblik på at øge forståelsen af sammenhænge i naturen og samspillet mellem natur og samfund. Kulturpåvirkninger af naturen beskrives og eksemplificeres gennem driften og benyttelsen af især arealerne i Naturpark Amager, men også andre områder i Tårnby Kommune, herunder parker, havn og kyster. Blå Base i Kastrup Lystbådehavn, drives af Naturskolen som et eksternt læringsmiljø. Lærere og pædagoger kan få adgang til faciliteterne på egen hånd ved at deltage i Nøglekortskurser. Her undervises i Blå Bases funktion og i sikkerhed ved vand. Naturskolen udvikler og afholder aktiviteter for alle fag i folkeskolen som understøttende undervisning med højt fagligt indhold herunder med tværfaglige dimensioner i tilknytning til samme aktivitet. Naturskolen har endvidere et veludviklet samarbejde med kommunens dagtilbud hvilket muliggør koordination og progression på langs af uddannelseskæden. Naturskolen er et inspirations- og kompetenceudviklingssted for kommunens lærere og pædagoger. De enkelte skoler er repræsenteret via en udpeget kontaktperson og via skolernes deltagere i Netværk for Åben skole. Her kan repræsentanterne være rådgivende for naturskolelederen i forhold til, hvordan Naturskolens aktiviteter understøtter skolernes faglige mål Undervisningens indhold, roller og metode Naturskolens aktiviteter er primært de, der kan være vanskelige at gennemføre hjemme på skolen. Indholdet af undervisningen skal være præget af faglig fordybelse, overblik og sammenhæng. I særlige tilfælde kan Naturskolen afholde aktiviteter, der primært har et pædagogisk sigte, hvor naturen anvendes som ramme for en klasses samarbejdsøvelser. Bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af et forløb med Naturskolen, som kan afholde aktiviteter, der tager udgangspunkt i friluftsliv. Perspektivet for disse aktiviteter er desuden, at anvise muligheder for at eleverne anlægger en sundere livsstil. Naturen er rummelig, og der er højt til loftet. Naturskolen støtter op om inklusion, der ofte lettere lykkes i uderummet, da eleverne lettere kan trække sig, når de har behov for det. Naturskolen arbejder løbende på at udvikle og forbedre muligheder for at skoleklasser lokalt og i egne omgivelser, kan arbejde med udeundervisning på egen hånd. Et besøg på Naturskolen forudsætter, at læreren/pædagogen tager en dialog med Naturskolen før besøget. Et besøg på Naturskolen forudsætter, at det har et veldefineret mål fra lærerens side og at besøget indgår i en faglig og pædagogisk sammenhæng med undervisningen hjemme på skolen. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

173 Naturskolens aktiviteter er kendetegnet ved, at eleverne arbejder praktisk og under åben himmel. Både krop og sanser stimuleres. Der er fokus på elevernes sproglige, begrebsmæssige og naturfaglige tænkning. Der sættes konkrete oplevelser på abstrakte ord, begreber og fænomener i naturen. Personlige oplevelser skabes ved at skabe rum for sansning, stemning og følelser. Ved at arbejde i autentiske miljøer, som naturen, opfanger mange elever relevansen af emner og problemstillinger bedre. Undervisningen skal kunne differentieres, så både de bogligt svage og de bogligt stærke elever tilgodeses ved besøg på Naturskolen Tårnby Musikskole i skolen Visionen er at indgå i forpligtende samarbejde om den musikalske dannelse i folkeskolen, læring og trivsel på tværs af skoler, SFO er, klubber, dagtilbud, kultur- og fritidsinstitutioner. Formålet med samarbejdet mellem Tårnby Kommunes skoler og Musikskolen er at opbygge attraktive musikmiljøer decentralt i kommunen og medvirke til udviklingen af det musikfaglige tilbud til børn og unge i den sammenhængende skoledags rammer. Ligeledes tilstræbes, at bevægelse og praktisk-musiske læringsaktiviteter indgår som en integreret del af undervisningen, så eleverne er aktive, eksperimenterende ved brug af krop og sanser. Dette med henblik på at understøtte elevernes praktisk-musiske færdigheder, som samtidig vil styrke deres musiske dannelse i folkeskolen. Musikskolen tilbyder inspirerende og kreative musikalske miljøer for børn og unge. Musikken kan blandt meget andet styrke det inkluderende fællesskab, den enkelte elevs sociale kompetencer og indlæringsevne. Musikskolen arbejder for styrkelse af udviklingen af teamsamarbejdet og det pædagogiske- og musikfaglige samarbejde mellem skolelærere, pædagoger og musikskolelærere Idræt omklædning/badning Der skal tilbydes mulighed for badning i forlængelse af alle idrætsundervisningsforløb på alle klassetrin. Badning er obligatorisk i indskolingen og på mellemtrinet. Badning og samværet i omklædningsrummet er en vigtig del af den danske idræts- og kropskultur og et sted, hvor skolerne kan arbejde med den stigende kropsforskrækkelse, som finder sted hos mange unge. Svømmeundervisningen finder sted på mellemtrinnet, hvor der også er krav om, at børnene bader for at kunne gå i vandet. I udskolingen ligger undervisningen ofte i ydretimerne eller op til frokostpausen, hvor eleverne kan tage hjem og bade eller direkte videre til sport. Fritagelse fra badning kan kun ske med forældrenes tilladelse og fællesbadning for drenge og piger er ikke tilladt. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

174 Afsnit Principper for tildeling af ressourcer til skolebestyrelsens disposition Skolernes har en række konti, som skolebestyrelsen ikke har dispositionsret over. Dette gælder eksempelvis kontoen Rengøring og lønkonti. Det er skolebestyrelsens kompetence at godkende skolens budget efter forslag fra skolelederen. Skolelederens forslag til budget skal afspejle, hvilke konti, der er til skolebestyrelsens disposition. Kommunalbestyrelsens budget for skolerne baserer sig på normtildelinger. Til de områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. elev, anvendes det sidst kendte elevtal pr. 1. februar i budgetlægningsåret (året før budgettet er gældende). Til de områder, hvor der tildeles et beløb pr. fuldtidslærerstilling, beregnes ressourcerne på baggrund af antallet af stillinger i det igangværende skoleår på budgetlægningstidspunktet. Fastlæggelsen af antal lærerstillinger (normering) til skolerne foretages af forvaltningen i forbindelse med skoleårets planlægning på grundlag af det vedtagne lønnormeringsbudget. Fastlæggelsen af antal pædagogstillinger sker løbende på grundlag af indgåede normeringsaftaler. 5.2 Skolernes konti Vedligeholdelse Beløbet tildeles skolen med et grundbeløb samt et beløb pr. skolernes kvadratmeter Inventar Beløbet tildeles skolen med et grundbeløb samt et beløb pr. elev. Herudover er der pga. mange fritidsaktiviteter afsat et ekstra fast beløb til de mest benyttede skoler Undervisningsmidler Beløbet tildeles med et grundbeløb pr. skole samt et beløb pr. elev gradueret på klassetrin kl., 5. kl., kl. og kl. og et beløb pr. elev for specialklasser. Beløbet til elever i specialklasser tæller som et gennemsnit af beløbet til klassetrin. Skoler med specialtilbud tildeles et særligt beløb Ekskursioner Beløbet tildeles med et beløb pr. elev gradueret på klassetrinene kl. og kl. Beløbet til elever i specialklasser tæller som et gennemsnit af beløbet til klassetrin Lejrskole Beløbet tildeles med et beløb pr. elev. Elever i specialklasser tæller dobbelt Elevråd Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

175 Beløbet tildeles med et beløb pr. elev på klassetrin kl Erhvervspraktik Beløbet tildeles med et beløb pr. elev på klassetrin Skolemælk Beløbet tildeles med et beløb pr. elev. på klassetrin kl Administration Kontorhold beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt med et beløb pr. elev. Forskelligt beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt med et beløb pr. elev Pædagogisk udvikling/skolemøder Beløbet tildeles med et beløb pr. fuldtidsstilling Kursus Beløbet tildeles med et beløb pr. fuldtidsstilling It-udgifter Undervisning. Beløbet fastsættes af den enkelte skole. Beløbet finansieres fra skolens konto for undervisningsmidler. Administration. Beløbet tildeles med et grundbeløb til hver skole samt et beløb pr. elev Diverse puljer Beløbet tildeles af Børne- og Skoleudvalget efter indstilling på baggrund af konkret vurdering af ansøgninger. 5.3 Overførsel mellem konti Der kan uden forudgående godkendelse i Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget foretages budgetomplaceringer inden for samme funktion 3. niveau inden for budgetåret, dog undtaget konti vedr. ejendomsvedligeholdelse, løn og indtægter. Såfremt dette ønskes, rettes henvendelse til Børne- og Kulturforvaltningen, der foretager det videre fornødne til indberetning af budgetomplaceringerne i OPUS. Såfremt skolebestyrelsen efter indstilling fra skolelederen ønsker at budgetoverflytte mellem forskellige funktioner og konti der er undtaget bevillingsniveauet på funktion 3. niveau, fremsendes en ansøgning til Børne- og Skoleudvalget. I de tilfælde det kræves, sendes ansøgningen videre til Økonomiudvalget, hvis Børne- og Skoleudvalget kan anbefale ansøgningen. Ingen tillægsbevilling (+ eller -) må anvendes før der foreligger en godkendelse fra Økonomiudvalget. Ansøgning skal derfor fremsendes via Børne- og Skoleudvalget til Økonomiudvalget i så god tid inden regnskabsårets afslutning, at den kan behandles i Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget inden kalenderårets udgang. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

176 Afsnit Ferie og fridagsplan Elever Ferie- og fridagsplanen udarbejdes hvert år på grundlag af Undervisningsministeriets vejledende ferie- og fridagsplan sammenholdt med sidste års plan. Planen godkendes, efter at have været til høring i skolebestyrelserne, af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget og offentliggøres på Tårnby Kommunes hjemmeside samt skolernes hjemmesider. Elevernes ferieperioder betegnes som skolernes lukningsperioder Lærere m.fl. (Skole) Lærerpersonalets ferie- og ferie/fridage fastlægges som følger: 3 uger placeres i slutningen af skoleåret i skolernes lukningsperioder fra den sidste uge i juni måned og indtil udgangen af juli måned. 1 uge afvikles i børnenes efterårsferie, der altid er placeret i uge uge afvikles i børnenes vinterferie, der altid er placeret i uge 7. Den 6. ferieuge placeres af skolelederen i samarbejde med den enkelte medarbejder på grundlag af virksomhedens tarv, specielt hensynet til elevernes undervisning og lærernes samarbejdsforpligtelser i team, mm Pædagoger m.fl. (SFO) Ferie planlægges af den daglige pædagogiske leder i samarbejde med områdelederen og efter skolelederens anvisninger på grundlag af virksomhedens tarv. Specielt hensynet til dækning i skolernes lukningsperioder og de enkelte pædagogers medvirken i undervisning og samarbejdsforpligtelser i teams mm. 6.2 Lejrskoler Lejrskoler er en integreret del af den almindelige undervisning og er udflugter, der indebærer overnatning. Skolebestyrelsens principper for tildeling af lejrskoler skal sikre, at en elev, der gennemfører den fulde undervisningspligt i den samme klasse på samme skole tilbydes mindst 2 lejrskoleophold. Det er vigtigt, at planlægningen og forberedelsen af lejrskole sker i samspil mellem medarbejderne, forældre og elever samt at arbejdet lægges således til rette, at eleverne får mulighed for at udvise personligt initiativ og udføre selvstændigt arbejde. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

177 Der kan afholdes lejrskole af normalt 5-7 dages varighed på alle klassetrin. Gennemførelse af lejrskoler (herunder "hytteture" på skoledage) af kortere varighed forudsætter godkendelse af Børne- og Skoleudvalget efter konkret ansøgning. Undtaget herfra er overnatningsture på Tårnby Naturskole, introduktions-internater i 10. klasse og lejrskoler for specialklasser på Kastrupgårdsskolen og Tårnbygårdsskolen. Lejrskoler kan placeres såvel på Solkolonierne som uden for disse. Lejrskole kan afholdes inden for landets grænser samt i Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. I forbindelse med samarbejdet med de nordiske venskabsbyer (Skedsmo og Allingsås) kan lejrskoler i disse godkendes inden for de økonomiske rammer efter ansøgning til Børne- og Skoleudvalget i hvert enkelt tilfælde. På et lejrskoleophold skal der deltage mindst 2 medarbejdere. Hvis 2 klasser tager på lejrskole sammen, skal der 3 eller 4 medarbejdere. Overstiger det samlede elevtal 40, dog altid 4 medarbejdere. Hvis der i lejrskolen indgår en feriedag, har eleverne erstatningsfri førstkommende skoledag efter hjemkomsten. Udgifterne til lejrskoler dækkes af skolerne, idet der af de afsatte midler forlods foretages reservation af midler til betaling af skolernes lejrskoleophold på Solkolonierne. Der må ikke opkræves penge af elever eller forældre til lejrskoleophold. (Deltagergebyr svarer til gebyr ved kolonitilbud spørg evt. forretningsfører for Solkolonierne) Den for lejrskolens økonomi ansvarlige medarbejder aflægger senest 14 dage efter lejrskolens afholdelse regnskab vedlagt bilag for skolelederen. 6.3 Ekskursioner Ved ekskursioner forstås besøg på institutioner, museer, naturområder, skiftende udstillinger, kulturelle arrangementer og lignende, der kan belyse et i klassen eller på holdet behandlet emne. Ekskursioner er udflugter uden overnatning og kan arrangeres inden for det geografiske område, der er omfattet af lejrskolebestemmelserne. Der må ikke opkræves penge af elever eller forældre til ekskursioner. 6.4 Regler og procedurer i forbindelse med udpegning af repræsentanter fra erhvervsliv, foreninger og ungdomsuddannelser til skolebestyrelser. i Skolebestyrelsen tager på sit første ordinære møde efter nyvalg til skolebestyrelsen principiel stilling til udvidelse af bestyrelsen med eksterne repræsentanter. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

178 Skolebestyrelsen aftaler procedure for udpegning af repræsentanter herunder rekrutteringsproces og valg. De eksterne repræsentanter deltager på lige vilkår med øvrige forældrerepræsentanter, hvad angår stemmeret, tavshedspligt og modtager diæter og kan i øvrigt have børn på skolen. Valgperioden følger den valgperiode, som medarbejderne i skolebestyrelsen i øvrigt har. Alternativt sidder de som de øvrige valgte bestyrelsesmedlemmer. Skolebestyrelsen tiltræder pr og det skal tilstræbes, at de eksterne repræsentanter er udpeget senest pr i det skoleår, hvor skolebestyrelsen er tiltrådt. Hvis det ikke lykkes at rekruttere eksterne repræsentanter, må disse poster være midlertidigt ubesatte, og vil kunne suppleres løbende i skolebestyrelsens valgperiode. Repræsentanten deltager på lige vilkår med øvrige forældrerepræsentanter og kan også have børn på skolen. Henvisning til nærværende Skolestyrelsesvedtægt kap. 2, 2, stk Væsentlige politikker, handleplaner og strategier Ud over, hvad der er indarbejdet i styrelsesvedtægten og bilagsdelen, træffer Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen løbende en række beslutninger, som er gældende for skolerne. Planer og politikker kan læses på Tårnby Kommunes hjemmeside ved at trykke her. i Ovenstående regel- og procedurebeskrivelse indgår som bilag til sag nr. 17/16726, om udvidelse af repræsentanter til Skolebestyrelser. Børne- og Skoleudvalget 1. behandling 4. maj

179 Bilag: 8.1. Skolevejsanalyse 2017.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

180 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Skolevejsanalyse NOTAT 23. februar 2018 IH/TVO

181 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING SKOLEVEJSANALYSE RESPONDENTER TRANSPORTMIDDEL TRYGHED CYKELHJELM SIKKER SKOLEVEJ SAMMENFATNING UTRYGHEDSUDPEGNING ADFÆRDSANALYSE PROJEKTFORSLAG FYSISKE TILTAG PRIORITERET PROJEKTLISTE FYSISKE TILTAG KAMPAGNER OG LIGN Side 2

182 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 1 Indledning Tårnby Kommune ønsker at forbedre kommunens skoleveje og øge antallet af elever, der går eller cykler til skole. I den forbindelse har kommunen i 2017 fået udarbejdet nærværende skolevejsanalyse. Analysen omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt elever og forældre på kommunens skoler, adfærdsobservationer af trafikafviklingen omkring de enkelte skoler ved ringetid samt udpegning, besigtigelse og udarbejdelse af projektforslag for utrygge lokaliteter. Analysen har resulteret i forslag til trafikale forbedringer på 20 projektlokaliteter samt en række forslag til generelle tiltag, der bør iværksættes for at øge antallet af elever, der går eller cykler til skole. De 20 projektlokaliteter er prioriteret i forhold til effekt og pris, således de projekter, der giver mest for pengene prioriteres højest. Side 3

183 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 2 Skolevejsanalyse Formålet med undersøgelsen er at afdække årsager til elevernes transportmiddelvalg samt at kortlægge, hvor elever og forældre oplever utryghed. Ved blandt andet at forbedre trygheden kan der være potentiale for at få flere elever til at gå eller cykle til skole. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt alle elever i klasse på 8 skoler i kommunen. Undersøgelsen har været tilgængelig fra d. 25/9-15/ svarende til ca. 3 uger i alt. Undersøgelsen er afholdt som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor forældre til elever i klasse og elever i klasse har haft mulighed for at svare på spørgsmål vedrørende trafikale forhold, udpege utrygge steder og angive deres rute til skole. Det er valgt at lade elevernes forældre i klasse svare, da det i disse klassetrin ofte er forældrenes opfattelse af utryghed, der afgør, hvordan eleven transporterer sig til skole. I det følgende gennemgås resultaterne af undersøgelsen. 2.1 Respondenter I alt har elever og forældre til elever på kommunens folkeskoler besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til ca. 33 % af eleverne, se tabel 1. Skole Elever Besvarelser Skelgårdsskolen % Kastrupgårdsskolen % Korsvejen skole % Løjtegårdsskolen % Nordregårdsskolen % Pilegårdsskolen % Skottegårdsskolen % Ungdomsskolen % Tårnbygårdsskolen % I alt % Tabel 1. Besvarelse af spørgeskema for hver skole i kommunen. Spm. Hvilken skole går du på? (1.688 besvarelser). Tabel 1 viser, at antallet af besvarelser varierer meget for hver enkelt skole. Ungdomsskolen har opnået den højeste svarprocent på 78 %, og Skottegårdsskolen har den laveste svarprocent på 14 %. Antallet af besvarelser sammenholdt med det totale antal elever opdelt på de enkelte skoler er ligeledes illustreret på figur 1. Side 4

184 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Tårnbygårdsskolen Ungdomsskolen Skottegårdsskolen Pilegårdsskolen Nordregårdsskolen Løjtegårdsskolen Korsvejen skole Kastrupgårdsskolen Skelgårdsskolen % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besvarelser Elever uden besvarelser Figur 1. Antal besvarelser sammenholdt med antal elever. Spm. Hvilken skole går du på? (1.688 besvarelser). På figur 2 ses svarprocenten fordelt på klassetrin. Næsten halvdelen af forældrene til en elev i klasse har besvaret undersøgelsen, mens ca. en fjerdedel af eleverne i klasse har svaret. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 46% 34% 26% klasse klasse I alt Besvarelser Figur 2. Svarprocent for de pågældende klassetrin for de skoler, hvor elevtallene er tilgængelige på klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? (1.676 besvarelser) Usikkerhed Det skal bemærkes, at der forekommer variation mellem antal besvarelser for de enkelte skoler og mellem de enkelte klassetrin. Generalisering af undersøgelsens resultater, særligt som gældende for hele kommunen, skal derfor gøres med forsigtighed. Således vil en eventuel overrepræsentation af besvarelser fra skoler, der ligger i områder med gode trafikale forhold for gående og cyklister alt andet Side 5

185 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport lige medføre, at den samlede andel af elever, der går eller cykler til skole, overvurderes. Omvendt vil en højere andel af besvarelser i de mindre klassetrin medføre, at den samlede andel af elever, der går eller cykler, undervurderes, da flere elever i de lavere klassetrin oftere bliver kørt end elever i de større klasser. Undersøgelsens resultater er således alene udtryk for tendenser i Tårnby Kommune. I analyserne af transportmiddelvalg og elevernes oplevede tryghed fordelt på de enkelte skoler er det valgt ikke at foretage en statistisk opgørelse for skoler, hvor datamaterialet er vurderet for sparsomt. Jf. tabel 2 foretages der ikke statistiske analyser for: Skole Elever Besvarelser Skottegårdsskolen % Tårnbygårdsskolen % Tabel 2. Skoler som ikke underlægges statistiske analyser. På trods af høj svarprocent for Tårnbygårdsskolen er der indkommet for få svar til at være repræsentativt for skolen. Svarene for de enkelte skoler indgår dog i den samlede statistiske behandling af spørgeskemaundersøgelsen. Delanalyserne for enkelte skoler omfatter kun besvarelser fra følgende skoler: Skole Elever Besvarelser Skelgårdsskolen % Kastrupgårdsskolen % Korsvejen skole % Løjtegårdsskolen % Nordregårdsskolen % Pilegårdsskolen % Ungdomsskolen % Tabel 3. Skoler som underlægges statistiske analyser. 2.2 Transportmiddel Transportmiddelvalg til og fra skole Elevernes transportmiddelvalg er illustreret på næste side. Det hyppigst anvendte transportmiddel for elever på skolerne i Tårnby Kommune er cykel. Andelen af elever, der cykler til og fra skole, er hhv. 43 % og 42 %. Undersøgelsen viser, at 89 % af de elever, der cykler til skole, også cykler hjem fra skole. 4 % går hjem, 4 % bliver hentet i bil, mens 3 % benytter andre transportmidler. Gang er den næstmest benyttede transportform. 31 % af eleverne svarer, at de går hhv. til eller fra skole. 76 % af de elever, der går til skole, går også hjem, mens 13 % af dem bliver hentet i bil. 4 % cykler, mens resten benytter andre transportmidler. Ca. 18 % bliver kørt i bil til skole, mens 17 % bliver hentet fra skole. 54 % af de elever, der bliver kørt til skole, bliver hentet igen i bil, mens 26 % går Side 6

186 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport hjem fra skole. 6 % cykler og 6 % tager bussen. De resterende 8 % benytter andre transportmidler. 3% Til skole 5% 18% 4% Fra skole 6% 17% Bil Gang 43% 31% 42% 31% Cykel Bus Andet Figur 3. Benyttet transportmiddel til og fra skole. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (tv.) (1.688 besvarelser) og Hvordan kommer du hjem fra skole i dag? (th.) (1.688 besvarelser). Væsentlige faktorer for elevernes valg af transportmiddel er skolernes beliggenhed, afstanden til kollektiv transport, samt de trafikale forhold for cyklende og gående på vej til og fra skole. Figur 4 viser sammenhængen mellem benyttet transportmiddel og skole på de skoler, hvor der er foretaget enkeltstående analyser, jf. afsnit % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Skelgårdsskolen 27% 23% 43% 6% Kastrupgårdsskolen 13% 31% 49% 7% Korsvejen skole 17% 44% 32% 8% Løjtegårdsskolen 10% 42% 43% 4% Nordregårdsskolen 14% 35% 45% 6% Pilegårdsskolen 24% 20% 53% 3% Ungdomsskolen 6% 5% 46% 43% Bil Gang Cykel Bus/Andet Figur 4. Sammenhæng mellem transportmiddelvalg og skole. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? og Hvilken skole går du på? (1.119 besvarelser). Det ses, at transportmiddelvalget varierer fra skole til skole. På flere skoler bliver under 15 % af eleverne kørt til skole i bil, mens andelen udgør ca. 25 % på andre skoler. Andelen af elever, der bliver kørt til skole, er størst på Skelgårdsskolen og Pilegårdsskolen, hvilket kan hænge sammen med, at disse to skoledistrikter er større end de øvrige. Andelen af elever, der går til skole svinger fra omkring 5 % på Ungdomsskolen til 44 % af eleverne på Korsvejen Skole. Side 7

187 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport I Tårnby er alle 10. klasser samlet på én skole, Ungdomsskolen, hvilket betyder, at eleverne på Ungdomsskolen sandsynligvis har længere til skole, end elever på de øvrige skoler i kommunen. Ungdomsskolen har den højeste andel af eleverne, der benytter andre transportmidler end bil, cykel eller gang. Størstedelen af disse elever benytter kollektiv transport i form af bus Transportmiddelvalg og klassetrin Generelt viser spørgeskemaundersøgelsen, at der er en tydelig sammenhæng mellem transportmiddelvalg og klassetrin. Figur 5 viser, at andelen af elever, der bliver kørt til skole, falder i takt med at eleverne bliver ældre. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 2% 0% 0% 6% 2% 6% 5% 4% 3% 1% 6% 6% 1% 1% 0% 2% 4% 2% 6% 6% 32% 32% 34% 40% 41% 30% 28% 25% 24% 50% 47% 31% 31% 55% 53% 25% 29% 16% 16% 13% 10% 67% 57% 67% 36% 45% 29% 23% 18% 7% 4% 7% 3% 6% 0. klasse 1. klasse 2. klasse3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Bil Gang Cykel Bus Andet Figur 5. Sammenhæng mellem transportmiddel til skole og klassetrin. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? og Hvilken klasse går du i? (1.676 besvarelser). Andelen af elever, der går til skole, er størst i 1. og 2. klasse (40-41 %) og lavest i 9. og 10. klasser (hhv. 18 og 7 %). Andelen af elever, der cykler, er meget høj i 7. og 9. klasse, mens andelen af elever, der kører med bus er væsentlig større i 10. klasse end for de øvrige årgange. Det skyldes sandsynligvis, at 10. klasserne er samlet på én skole, og at mange af eleverne i 10. klasse derfor har længere til skole, end elever på de øvrige årgange. Undersøgelsen viser, at der er stor sammenhæng mellem transportmiddel til skole, og hvorvidt eleven må færdes alene. Figur 6 viser, hvorvidt elever i klasse må færdes alene sammenholdt med elevens transportmiddel til skole. Generelt er andelen af elever, der bliver kørt til skole, større blandt de elever, der har svaret, at de aldrig må færdes alene til skole. Side 8

188 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 4% 4% 33% 33% 45% 30% 48% 48% 33% 15% 3% Altid (133 Nogle gange (209) Aldrig (585) Bil Gang Cykel Bus, tog mv Figur 6. Hvorvidt en elev må færdes alene klasse (svar: Altid ) sammenholdt med transportmiddel til skole. Spm. Giver dine forældre dig lov til at gå eller cykle alene til skole? og spm. Hvordan kom du til skole i dag? (927 besvarelser) Transportmiddelvalg og årstid I undersøgelsen er eleverne blevet bedt om at angive, hvordan de plejer at transportere sig til skole i sommer- og vinterhalvåret. Figur 7 viser elevernes nuværende transportmiddelvalg samt deres transportmiddel hhv. i sommerog vinterhalvåret. 60% 54% 50% 45% 40% 30% 24% 29% 33% 33% 39% 20% 14% 19% 10% 3% 3% 4% 0% Bil Gang Cykel Bus Sommerhalvåret I dag Vinterhalvåret Figur 7. Sammenhæng mellem transportmiddel til skole for hhv. i dag, sommer- og vinterhalvåret. Spm. Hvordan plejer du at komme til skole? I vinterhalvåret (1.633 besvarelser) og Hvordan plejer du at komme til skole? I sommerhalvåret (1.584 besvarelser) kombineret med Hvordan kom du til skole i dag?. Det ses, at 54 % af eleverne har angivet, at de plejer at cykle til skole om sommeren, mens 39 % har angivet, at de plejer at cykle til skole om Side 9

189 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport vinteren.14 % bliver kørt til skole i bil om sommeren, og 24 % bliver kørt til skole om vinteren. Eleverne har besvaret spørgeskemaet i efteråret, og det ses at fordelingen mellem transportmidler den aktuelle dag, generelt ligger mellem fordelingen om sommeren og vinteren. Undersøgelsen viser, at ud af de 54 %, der cykler til skole i sommerhalvåret, cykler 71 % også i vinterhalvåret. 16 % bliver kørt i bil i vinterhalvåret. Årsagen til at eleverne skifter transportmiddel kan skyldes ydre faktorer, så som dårligt vejr, manglende vintervedligeholdelse o.lign. Figur 8 viser sammenhængen mellem de elever, der cykler til skole om sommeren, og deres valg af transportmiddel i vinterhalvåret. 80% 70% 71% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16% 12% 2% Bil Gang Cykel Bus Figur 8. Sammenhæng mellem elever, der cykler til skole i sommerhalvåret (54 % af eleverne), og deres transportmiddel i vinterhalvåret. Spm. Hvordan plejer du at komme til skole? I hhv. sommer- og vinterhalvåret (847 besvarelser) Foretrukne transportmiddel I undersøgelsen er eleverne blevet bedt om at angive, hvordan de helst vil transportere sig til skole. Figur 9 viser elevernes foretrukne transportmiddel fordelt på klassetrin. Side 10

190 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 2% 59% 19% 54% 27% 20% 17% 17% 19% 6% 4% 6% 10% 6% 4% 6% 55% 63% 61% 20% 13% 13% 20% 58% 17% 56% 21% 64% 17% 15% 18% 14% 42% 19% 34% 12% 52% 18% 7% 0. klasse1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5. klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse 10. klasse Bil Gang Cykel Andet 18% 22% 45% 26% Figur 9. Foretrukne transportmiddel til skole sammenholdt med klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? og Hvordan vil du helst komme til skole? (1.670 besvarelser). Det ses, at der er små variationer mellem de enkelte klassetrin og deres foretrukne transportmiddel til skole. Overordnet set har godt halvdelen af eleverne angivet, at de helst vil cykle til skole, mens mindre end 20 % ønsker, at blive kørt til skole i bil. Figur 10 viser elevens nuværende transportmiddel til skole sammenholdt med elevens foretrukne transportmiddel til skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 5% 3% 1% 0% 1% 14% 34% 48% 18% 81% 27% 7% 53% 13% 40% 2% 27% 8% 14% Bil Gang Cykel Andet Blive kørt Gå Cykle Køre med bus Andet Figur 10. Nuværende transportmiddel til skole sammenholdt med det foretrukne transportmiddel til skole. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (1.688 besvarelser) og Hvordan vil du helst komme til skole? (1.672 besvarelser). Eksempel: Figuren viser, at 48 % af de elever, der bliver kørt til i bil, hellere vil cykle til skole. Side 11

191 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Det ses, at 48 % af de elever, der bliver kørt til skole i dag, gerne vil cykle. Det er primært de yngre elevers forældre, der ville foretrække at kunne lade deres børn cykle i stedet for at blive kørt i bil. For de elever, der går til skole, vil 34 % hellere cykle, mens 8 % hellere vil køres i bil. 81 % af de, der cykler til skole, fortrækker at cykle. Figur 11 viser den procentvise forskel fra benyttet transportmiddel til foretrukket transportmiddel opdelt på klassetrin. Er procenten positiv er der tale om et uforløst potentiale. Det vil sige, at her er der potentiale for at få flere til at bruge det pågældende transportmiddel. Det skal bemærkes, at eleverne har besvaret spørgeskemaet i løbet af efteråret og at vejret kan have stor indflydelse på, hvilket transportmiddel eleverne har valgt den aktuelle dag. 40% 30% 20% 10% 0% -10% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse -20% -30% Bil Gang Cykel Figur 11. Procentvis forskel fra benyttet transportmiddel til foretrukket transportmiddel til skole opdelt på elevens alder. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (1.688 besvarelser) og Hvordan vil du helst komme til skole? (1.670 besvarelser) kombineret med Hvilken klasse går du i?. Figuren viser eksempelvis, at i 1. klasse er der stort potentiale for at få flere til at cykle. Således ønsker 54 % af eleverne i 1. klasse at cykle (se figur 9), men det er reelt kun 32 % af eleverne i 1. klasse, der cykler (se figur 5). Der er således et potentiale på 22 procentpoint på at få flere til at cykle. Det ses, at såfremt alle elever benyttede deres foretrukne transportmiddel vil andelen af elever i klasse, der cykler til skole, blive øget med 23 procentpoint. Tilsvarende vil andelen af elever i klasse, der bliver kørt til skole i bil, blive reduceret med 8 procentpoint. Det bemærkes, at det er forældrene, der svarer for eleverne i klasse. Det er således forældrene, der i dag kører deres børn til skole, der tilkendegiver, at de vil foretrække, at lade deres barn cykle til skole i stedet. Dette tyder dermed på, at der er nogle omstændigheder, der gør, at forældrene ikke vil lade deres børn cykle. Dette kan eksempelvis være pga. dårligt vejr og mangelfuld vintervedligeholdelse, eller grundet utryghed på skolevejen. Generelt er der frem til 7. klasse en større andel elever, der ønsker at cykle, end det er tilfældet i dag. For elever i de større klasser falder andelen, der Side 12

192 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport ønsker at cykle, hvorimod andelen af elever, der ønsker at blive kørt til skole i bil, stiger. Figur 12 viser den procentvise forskel fra det transportmiddel, eleverne benytter i sommerhalvåret, til det foretrukne transportmiddel opdelt på klassetrin. 40% 30% 20% 10% 0% -10% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse -20% -30% Bil Gang Cykel Figur 12. Procentvis forskel fra benyttet transportmiddel i sommerhalvåret til foretrukket transportmiddel til skole opdelt på klassetrin. Spm. Hvordan plejer du at komme til skole? I sommerhalvåret (1.583 besvarelser) og Hvordan vil du helst komme til skole? (1.670 besvarelser) kombineret med Hvilken klasse går du i?. Ved at sammenligne Figur 11 og Figur 12 ses det, at der er mindre forskel mellem det benyttede transportmiddel og det foretrukne i sommerhalvåret, end der er på det tidspunkt, hvor eleverne har besvaret spørgeskemaet, hvilket sandsynligvis hænger sammen med vejrforholdene. Figur 12 viser, at der i sommerhalvåret umiddelbart er størst potentiale for at få flere af de yngste elever til at cykle til skole i stedet for at blive kørt i bil. Det tyder således på, at det er andre ydre faktorer, der medvirker til, at eleverne ikke cykler til skole. Hvis flere elever i de større klasser skal motiveres til at cykle, vil det sandsynligvis være nødvendigt at arbejde med elevernes holdning, fx gennem kampagner. De ældste elever vil inden for relativt få år, få mulighed for at tage kørekort. Det er derfor vigtigt, at gøre en indsats for at etablere og fastholde gode transportvaner blandt eleverne, så de så vidt muligt fortsætter med at cykle, når de bliver ældre. Samlet set viser figur 11 og figur 12, at der er potentiale for at få flere elever til at cykle til skole. Herudover viser figurerne, at der er en generel udfordring i at forsøge at fastholde de ældre elever, som cykler til skole, da en relativt stor andel ville foretrække at blive kørt i bil. Her er det sandsynligvis forældrene, der siger nej til at køre deres børn, da de vurderer, at det er sikkert nok for dem selv at cykle i skole Årsager til at eleverne bliver kørt i bil I undersøgelsen er de elever, der har angivet, at de er blevet kørt til skole i bil, blevet spurgt til årsagen hertil. Figur 13 viser fordelingen af de angivne årsager til, at eleverne bliver kørt til skole i bil opdelt på klassetrin. Side 13

193 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 50% 45% 40% 35% 30% 45% 42% 34% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18% 16% 16% For langt at gå/cykle 3% 0% For farligt Må ikke gå at gå/cykle eller cykle Mine forældre kører lige forbi 15% 22% Det er nemmest 4% 11% Koldt eller dårligt vejr 0% 7% Ved ikke 13% 20% Andet klasse (229 elever) klasse (74 elever) Figur 13. Årsager til at elever bliver kørt til skole i bil opdelt på klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? og Hvis du blev kørt til skole, hvad er så årsagen til dette? (mulighed for flere afkrydsninger) (431 besvarelser / 277 elever). Undersøgelsen viser, at en væsentlig årsag til, at eleverne i klasse er blevet kørt til skole i bil, er, at de ikke må gå eller cykle eller at deres forældre kører lige forbi. Det skal igen bemærkes, at det er forældrene, der har svaret for eleverne i klasse. For elever i klasse er den væsentligste årsag til, at de bliver kørt i bil, at deres forældre kører lige forbi. Generelt set er der angivet 1-2 årsager pr. elev. En del af eleverne (46 elever) har angivet en anden årsag end de foreslåede valgmuligheder. Et nærmere gennemsyn af kommentarerne viser, at flere bliver kørt fordi de ikke må have cyklen med i SFO, fordi skolen mener, der er for lang at trække cyklen (mellem skolen og SFOen). Dette gælder hovedsageligt for elever på Pilegårdsskolen. Figur 14 viser andelen af elever, der er blevet kørt til skole i bil, og årsagen til at de bliver kørt, fordelt på de elever, der hellere vil cykle eller gå til skole. Side 14

194 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 15% 24% For langt at gå/cykle 17% 5% 33% 14% For farligt Må ikke gå at eller cykle gå/cykle 36% 43% Mine forældre kører lige forbi 16% 5% 3% 5% Det er Koldt eller nemmest dårligt vejr 10% 1% 0% 0% Ved ikke Andet Cykle Gå Figur 14. Årsager til at elever bliver kørt til skole i bil sammenholdt med deres foretrukne transportmiddel til skole. Spm. Hvis du blev kørt til skole, hvad er så årsagen til dette? og Hvordan vil du helst komme hen til skolen? (198 besvarelser / 166 elever). Figur 14 viser, at ca. en tredjedel af de der blev kørt i bil til skole, men som hellere ville cykle, er blevet kørt, fordi deres forældre kører lige forbi og/eller fordi de ikke må cykle eller gå. Blandt de elever, der er blevet kørt, men som hellere ville gå, har 43 % angivet, at de er blevet kørt fordi deres forældre kører lige forbi og 24 % angivet, at de er blevet kørt fordi der for langt at gå eller cykle. 2.3 Tryghed Tryghed generelt I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt til deres generelle tryghed på vejen til skole. Figur 15 viser, at 57 % af eleverne føler sig enten trygge eller meget trygge på vej til skole. Til sammenligning har 16 % svaret, at de føler sig enten utrygge eller meget utrygge på vej til skole, illustreret på figur 15. 4% 3% 24% 12% 17% 40% Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg Ved ikke Figur 15. Elevernes tryghed på deres vej til skole. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til skole? (1.675 besvarelser). Side 15

195 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Figur 16 viser elevernes generelle tryghed på de skoler, hvor der er foretaget enkeltstående analyser. Det ses, at på samtlige skoler er mere end 50 % af eleverne trygge på vej til skole, og mellem 15 og 27 % er hverken trygge eller utrygge. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Skelgårdsskolen 59% 25% 10% 5% Kastrupgårdsskolen 50% 27% 24% 0% Korsvejen skole 63% 24% 12% 1% Løjtegårdsskolen 55% 23% 17% 5% Nordregårdsskolen 59% 22% 16% 3% Pilegårdsskolen 53% 24% 22% 2% Ungdomsskolen 79% 15% 4% 1% Tryg Hverken-eller Utryg Ved ikke Figur 16. Sammenhæng mellem elevernes tryghed og skole. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til skole? og Hvilken skole går du på? (1.675 besvarelser). I figuren dækker tryg over begge svarmuligheder Tryg og Meget Tryg, mens utryg dækker over svarmulighederne Utryg og Meget utryg Tryghed og klassetrin Undersøgelsen viser, at de større elever i klasse føler sig væsentligt mere trygge i trafikken sammenlignet med eleverne i klasse. Trygheden er mindst hos eleverne i klasse hvor 45 % har svaret, at de er enten trygge eller meget trygge. 73 % af eleverne i klasse har svaret, at de er enten trygge eller meget trygge, illustreret på figur klasse 5% 4% 7% 18% 38% 28% 5% 1% 3% klasse 30% 18% 43% Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg Ved ikke Figur 17. Elevernes tryghed opdelt på hhv klasse (forældrebesvarelser) og klasse (elevbesvarelser). Spm. Hvilken klasse går du i? og Er du tryg/utryg på din vej til skole? (1.672 besvarelser). Side 16

196 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Opdelt på de enkelte klassetrin ses det, at trygheden synes at stige med alderen, illustreret på figur % 90% 80% 70% 60% 50% 1% 5% 6% 7% 5% 5% 18% 20% 18% 31% 28% 24% 1% 6% 0% 1% 3% 2% 5% 6% 4% 0% 0% 3% 0% 1% 3% 1% 1% 3% 1% 0% 1% 5% 13% 17% 21% 17% 16% 14% 21% 18% 23% 29% 43% 33% 43% 44% 52% 42% 40% 30% 20% 10% 0% 40% 33% 39% 38% 42% 45% 39% 34% 27% 30% 24% 16% 7% 6% 8% 7% 0. klasse 1. klasse 2. klasse3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse7. klasse 8. klasse 8. klasse9. klasse Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg Ved ikke Figur 18. Elevernes tryghed opdelt på klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? og Er du tryg/utryg på din vej til skole? (1.672 besvarelser) Tryghed og transportmiddelvalg Undersøgelsen indikerer, at der er sammenhæng mellem de elever, der bliver kørt i bil, og deres oplevede tryghed i trafikken. Således er andelen af elever, der cykler størst, blandt de elever, der føler sig trygge eller meget trygge, illustreret på figur 19. Tilsvarende er andelen af elever, der bliver kørt til skole større blandt de elever, der føler sig utrygge eller meget utrygge, end blandt de elever, der føler sig trygge. Dette kan tyde på, at såfremt trygheden forbedres er der potentiale for at få flere elever til at gå eller cykle til skole. Side 17

197 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 2% 1% 38% 40% 47% 30% 36% 31% 14% 26% 20% Tryg / Hverken-eller Utryg / meget tryg Bil Gang Cykel Andet meget utryg Figur 19. Transportmiddelvalg til skole sammenholdt med tryghed. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? og Er du tryg/utryg på din vej til og fra skole? (1.675 besvarelser). I figuren dækker tryg over begge svarmuligheder Tryg og Meget Tryg, mens utryg dækker over svarmulighederne Utryg og Meget utryg Årsager til utryghed I undersøgelsen er de elever, der har angivet at de er utrygge, ligeledes blevet spurgt, hvorfor de er utrygge, illustreret på figur % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 80% 67% 54% 72% 49% 44% 2% 4% 63% 62% 44% 33% 50% 51% 13% 4% 31% 36% klasse (219 elever) klasse (45 elever) Figur 20. Årsager til, at eleverne er utrygge på vej til skole opdelt for klasse (forældrebesvarelser) og klasse (elevbesvarelser). Spm. Hvilken klasse går du i? og Hvorfor er du utryg på din vej til skole? (1.054 besvarelser / 264 elever). Det ses, at utrygheden hos forældre til elever i klasse primært skyldes meget trafik på vejen til skole (80 %), og at eleverne skal krydse en stor vej (72 %). I den forbindelse skal det bemærkes, at i nogle tilfælde vil det være forældrene selv, der forårsager trafik på vejene omkring skolerne. 63 % svarer, at bilerne kører hurtigt, hvilket fører til utryghed hos forældrene. Side 18

198 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Generelt set er der angivet 2-5 årsager pr. elev, hvilket tyder på, at der er flere faktorer der bidrager til elevernes utryghed. Mere end halvdelen af de utrygge elever i klasse har angivet, at den væsentligste årsag til deres utryghed er, at der er mange biler, at bilerne kører hurtigt og at bilerne kører ikke holder tilbage. 31 % af eleverne i klasse og 36 % af eleverne i klasse har angivet en anden årsag end de foreslåede valgmuligheder. Et nærmere gennemsyn af kommentarerne viser bl.a., at flere elever er utrygge fordi bilerne parkerer uhensigtsmæssigt på vejene til og fra skole. Derudover efterspørger de yngre elever (og deres forældre) flere cykelstier og sikrede krydsningspunkter. Undersøgelsen viser, at de elever, der er utrygge og bliver kørt til skole i bil, primært angiver, at årsagen til dette er at det er for farligt at gå eller cykle, at de ikke må gå eller cykle til skole og/eller at deres forældre kører lige forbi, illustreret på figur % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 11% 21% 15% For langt at gå/cykle 10% 42% 31% 28% 31% 8% For farligt at gå/cykle Må ikke gå eller cykle 44% 42% 35% Mine forældre kører lige forbi 16% 18% 21% Det er nemmest 6% 6% 6% 2% 0% 2% Koldt eller dårligt vejr Ved ikke Tryg (184 elever) Hverken-eller (143 elever) Utryg (81 elever) 14% 14% 15% Andet 2.4 Cykelhjelm Figur 21. Årsager til, at eleven bliver kørt til skole sammenholdt med tryghed. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til og fra skole? og Hvad er årsagen til at du blev kørt i bil? (431 besvarelser / 277 elever). I figuren dækker tryg over begge svarmuligheder Tryg og Meget Tryg, mens utryg dækker over svarmulighederne Utryg og Meget utryg. Dette tyder på, at såfremt trygheden forbedres er der mulighed for at få flere elever til at gå eller cykle til skole. De elever, der er utrygge og bliver kørt til skole, udgør ca. 37 % af alle de elever, der bliver kørt til skole. Nogle elever har dog angivet, at der er for langt at gå eller cykle. Disse elever vil ikke kunne nås, såfremt trygheden forbedres. Side 19

199 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt til deres generelle brug af cykelhjelm. Samlet har 84 % svaret, at de benytter cykelhjelm, når de cykler. I det følgende er der kun taget udgangspunkt i de elever, der cykler til skole. Af de elever, der er cyklet til skole, har 83 % anvendt cykelhjelm. Brugen af cykelhjelm er størst blandt de yngste elever. Stort set alle elever i klasse bruger hjelm, illustreret på figur 22. Brugen af cykelhjelm falder dog gradvist, når eleverne bliver ældre. For elever i 8. og 9. klasse bruger hhv. 33 og 36 % altid cykelhjelm. I 10. klasse angiver 79 % af eleverne, at de aldrig bruger hjelm. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 8% 3% 4% 7% 13% 100% 99% 100% 100% 93% 90% 83% 11% 18% 71% 40% 41% 27% 23% 33% 36% 0. klasse 1. klasse 2. klasse3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 79% 5% 16% Altid Nogle gange Aldrig Figur 22. Brug af cykelhjelm for de elever, der har cyklet til skole, fordelt på elevens alder. Spm. Hvordan kom du til skole i dag?, Bruger du cykelhjelm, når du cykler? og Hvor gammel er du? (725 besvarelser). På figur 23 er brugen af cykelhjelm hos elever, der er cyklet til skole, sammenholdt med den nationale cykelhjelmstælling fra Det ses, at Tårnby Kommune generelt set ligger over landsgennemsnittet hvad angår cykelhjelmbrug. Side 20

200 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 120% 100% 80% 87% 100% 76% 88% 68% 83% 60% 40% 41% 44% 20% 0% klasse klasse klasse Alle Landsplan Tårnby Kommune - elever der har cyklet til skole 2.5 Sikker skolevej Figur 23. Brug af cykelhjelm i Tårnby Kommune for de elever, der har cyklet til skole sammenholdt med national cykelhjelmstælling, Spm. Hvordan kom du til skole i dag? og Bruger du cykelhjelm, når du cykler? (725 besvarelser). Kilde: Rådet for Sikker Trafik, Den sikre vej til skole Eleverne er blevet spurgt, om nogen har forklaret dem den mest sikre vej til skole. Generelt set er det forældrene, der har størst indflydelse på elevernes rutevalg til skole. Af forældrene til elever i svarer 94 %, at det er forældrene selv, der har forklaret eleven den mest sikre vej, mens dette er tilfældet for 65 % af eleverne i klasse. 29 % af eleverne i klasse har svaret, at ingen har forklaret dem den mest sikre vej til skole. 1 Rådet for Sikker Trafik opgør deres cykelhjelmstællinger fordelt på aldersgrupper som 6-9 år", år og Ældre end 12 år. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med denne undersøgelse med opdeling på klassetrin, men kan give en indikation om cykelhjelmbrugen på landsplan fordelt på klassetrin. Side 21

201 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 100% 94% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 65% 12% 3% 1% 2% Mine forældre Min lærer Mine klassekammerater 3% 29% Nej, ingen har forklaret mig dette 7% 7% Anden klasse klasse Figur 24. Elevernes angivelse af, om nogen har forklaret dem deres mest sikre vej til skole sammenholdt med klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? og Har nogen forklaret dig den mest sikre vej til skole? (1.871 besvarelser / elever) Cykel- og gåbus De elever, der er cyklet eller gået til skole, er blevet spurgt, om der er en cykel- eller gåbus-ordning på deres skole, og om de bruger den. Stort set alle de elever, der har besvaret spørgsmålet, har svaret, at der ikke er hverken cykel- eller gå-bus på deres skole. Side 22

202 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Skolepatrulje Eleverne er blevet spurgt, om der er skolepatrulje på deres vej til skole. 69 % svarer, at der er skolepatrulje på deres vej til skole, mens 27 % ikke møder en skolepatrulje på deres vej til skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 3% 6% 4% 2% 3% 25% 24% 21% 20% 26% 21% 72% 73% 73% 76% 72% 75% 11% 81% 8% Ja Nej Ved ikke Figur 25. Elever, der har angivet, om der er skolepatrulje på deres vej til skole fordelt på skoler (tallet i parentes angiver, hvor mange elever, der har besvaret spørgsmålet på de enkelte skoler). Spm. Er der en skolepatrulje på din vej til skole? (1.565 besvarelser). Undersøgelsen viser endvidere, at andelen af de elever, der hhv. føler sig trygge og utrygge er ensartet, uanset om eleverne møder en skolepatrulje på deres vej til skole. Side 23

203 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3% 3% 2% 5% 15% 13% 11% 5% 24% 22% 15% 27% 41% 41% 23% 17% 20% 15% Ja Nej Ved ikke Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg Ved ikke Figur 26. Elevernes angivelse af, om der er skolepatrulje på deres vej til skole sammenholdt elevernes tryghed. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til skole? og spm. Er der en skolepatrulje på din vej til skole? (1.662 besvarelser) Afsætningsforhold De elever, der er blevet kørt til skole, er blevet spurgt til, hvor tilfredse de er med afsætningsforholdene ved skolen. Samlet set er godt halvdelen (56 %) er tilfredse eller meget tilfredse, mens 18 % er utilfredse eller meget utilfredse. Figur 27 viser tilfredsheden med afsætningsforholdene på de enkelte skoler. Ungdomsskolen (5) 20% 20% 20% 0% 40% Pilegårdsskolen (84) 14% 36% 32% 14% 2% Nordregårdsskolen (23) 13% 52% 17% 4% 9% Løjtegårdsskolen (42) 10% 29% 21% 21% 17% Korsvejen skole (28) 7% 39% 25% 18% 7% Kastrupgårdsskolen (14) 14% 57% 0% 7% 21% Skelgårdsskolen (77) 25% 49% 17% 5% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 27 Tilfredshed med afsætningsforhold blandt de elever, der er blevet kørt til skole, fordelt på skoler (tallet i parentes angiver, hvor mange elever, der har besvaret spørgsmålet på de enkelte skoler). Spm. Hvor tilfreds er du med afsætningsforholdene fra bil på din skole?. (273 besvarelser) Side 24

204 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Figur 28 viser årsager til utilfredsheden med afsætningsforholdene på de enkelte skoler. Blandt de, der er utilfredse med afsætningsforholdene, har 69 % angivet at det skyldes der er for mange biler, og 27 % har angivet, at der er for langt til skolens indgang. Herudover har flere elever angivet andre årsager. En nærmere gennemgang af kommentarerne viser, at flere mener, at der er for få pladser Der er mange biler Der er ikke noget fortov Bilerne holder ikke tilbage Der er langt til skolens indgang Andet (uddyb gerne) Skelgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Korsvejen skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Ungdomsskolen Figur 28 Årsager til utilfredshed med afsætningsforhold blandt de elever, der er blevet kørt til skole, fordelt på skoler. Spm. Hvorfor er du utilfreds med afsætningsforholdene?. (86 besvarelser / 53 elever) Cykelparkering De elever, der har cyklet til skole, er blevet spurgt, hvor tilfredse de er med cykelparkeringen ved skolen. Samlet ser er mere end halvdelen (63 %) tilfredse eller meget tilfredse, mens 14 % er utilfredse eller meget utilfredse. Figur 29 viser tilfredsheden med cykelparkeringen på de enkelte skoler. Side 25

205 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Ungdomsskolen (35) 31% 49% 20% 0% Pilegårdsskolen (191) 8% 50% 25% 14% 3% Nordregårdsskolen (75) 21% 47% 17% 7% 5% Løjtegårdsskolen (181) 12% 50% 25% 8% 3% Korsvejen skole (54) 17% 57% 7% 13% 4% Kastrupgårdsskolen (51) 8% 33% 25% 25% 8% Skelgårdsskolen (121) 16% 52% 17% 10% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 29 Tilfredshed med cykelparkeringen blandt de elever, der har cyklet til skole, fordelt på skoler (tallet i parentes angiver, hvor mange elever, der har besvaret spørgsmålet på de enkelte skoler). Spm. Hvor tilfreds er du med cykelparkeringen på din skole?. (708 besvarelser) Blandt de, der er utilfredse med cykelparkeringen, har 62 % angivet, at der er for få cykelstativer, mens 36 % er utilfredse med, at cykelparkeringen ikke er overdækket. Figur 30 viser årsager til utilfredsheden med cykelparkeringen på de enkelte skoler Der er for få cykelstativer Cykelparkeringen er ikke overdækket Der er for lidt plads Cykelparkeringen ligger for langt fra skolens indgang Der er mørkt/dårlig belysning ved cykelparkeringen Andet (uddyb gerne) Skelgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Korsvejen skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Ungdomsskolen Figur 30 Årsager til utilfredshed med cykelparkeringen. Spm. Hvorfor er du utilfreds med cykelparkeringen?. (188 besvarelser / 103 elever). Side 26

206 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 2.6 Sammenfatning Det hyppigst anvendte transportmiddel for elever på skolerne i Tårnby Kommune er cykel, idet 43 % af eleverne cykler til skole. 31 % går, 18 % bliver kørt til skole og 8 % benytter andre transportmidler. Andelen af elever, der bliver kørt til skole, er størst på Skelgårdsskolen og Pilegårdsskolen, hvilket kan hænge sammen med, at disse to skoledistrikter er større end de øvrige. Tryghed 57 % af eleverne angiver, at de føler sig enten trygge eller meget trygge på vej til skole, mens 16 % svaret, at de føler sig enten utrygge eller meget utrygge. Undersøgelsen viser, at de større elever i klasse føler sig væsentligt mere trygge i trafikken sammenlignet med eleverne i klasse. Trygheden er mindst hos eleverne i klasse hvor 45 % har svaret, at de er enten trygge eller meget trygge. 73 % af eleverne i klasse har svaret, at de er enten trygge eller meget trygge. Undersøgelsen indikerer, at der er sammenhæng mellem de elever, der bliver kørt i bil, og deres oplevede tryghed i trafikken. Således er andelen af elever, der cykler størst, blandt de elever, der føler sig trygge eller meget trygge. Tilsvarende er andelen af elever, der bliver kørt til skole større blandt de elever, der føler sig utrygge eller meget utrygge, end blandt de elever, der føler sig trygge. Dette kan tyde på, at såfremt trygheden forbedres er der potentiale for at få flere elever til at gå eller cykle til skole. Derfor bør kommunen fortsat arbejde på at forbedre trygheden på skolevejene, blandt gennem fysiske tiltag med særligt fokus på de lokaliteter, der er blevet udpeget i utryghedsanalysen. Forældre til de yngste elever Undersøgelsen viser, at der er et væsentligt potentiale for at få flere elever til at cykle til skole, idet 48 % af de elever, der bliver kørt til skole i dag, gerne vil cykle. Det er primært de yngre elevers forældre, der ville foretrække at kunne lade deres børn cykle i stedet for at blive kørt i bil. Derfor er det vigtigt at påvirke forældrene i forhold til at gå eller cykle (oftere) til skole. Fx kan der udarbejdes en trafikpolitisk for skolen, der blandt andet opfordrer forældrene til at følge deres børn til fods eller på cykel mindst én dag om ugen. Derudover kan tiltag så som cykel- og gåbusser bidrage til at eleverne (og deres forældre) føler sig tryggere ved at cykle eller gå til skole. De ældste elever Samtidig viser undersøgelse, at der er en generel udfordring i at forsøge at fastholde de ældre elever, som cykler til skole, da en relativt stor andel ville foretrække at blive kørt i bil. Hvis flere elever i de større klasser skal motiveres til at cykle, vil det sandsynligvis være nødvendigt at arbejde med elevernes holdning, fx gennem kampagner. De ældste elever vil inden for relativt få år, få mulighed for at tage kørekort. Det er derfor vigtigt, at gøre en indsats for at etablere og fastholde gode transportvaner blandt eleverne, så de så vidt muligt fortsætter med at cykle, når de bliver ældre. Side 27

207 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Årstid og vejr Endvidere viser undersøgelsen, at årstiden/vejret har stor indflydelse på elevernes transportmiddelvalg, idet 54 % af eleverne har angivet, at de plejer at cykle til skole om sommeren, mens 39 % har angivet, at de plejer at cykle til skole om vinteren. Tilsvarende angiver 14 % bliver kørt til skole i bil om sommeren, og 24 % bliver kørt til skole om vinteren. Derfor kan der med fordel gøres en målrettet indsats for at sikre god snerydning og vintervedligehold på skolevejene. Endvidere kan tiltag så som overdækket cykelparkering og mulighed for at tørre sit overtøj (fx i tørreskabe) være med til at mindske barrieren for at cykle til skole om vinteren. Side 28

208 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 3 Utryghedsudpegning I skolevejsanalysen har forældre og elever fra skolerne i Tårnby Kommune angivet steder, de finder utrygge. Der er foretaget ca markeringer af utrygge steder. Flere af markeringerne knytter sig til samme lokalitet. Lokaliteterne er spredt over hele kommunen, men der er typisk flest udpegninger tæt på skolerne. Markeringerne er foretaget af i alt 573 forskellige personer. I forbindelse med udpegningen har eleverne og forældrene haft mulighed for at angive følgende grunde til utrygheden: Der er mange biler Bilerne kører tæt på mig Det er svært at krydse vejen Bilerne kører stærkt Der er dårlige cykelforhold Bilerne holder ikke tilbage Det er dårligt udsyn, når jeg skal krydse vejen Der er mørkt/dårlig belysning Herudover har det været muligt at skrive en kommentar, hvis utrygheden skyldes noget andet end ovenstående kategorier, eller hvis der har været behov for at uddybe svaret. På figur 31 på næste side er de udpegede utrygge lokaliteter vist. Side 29

209 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Figur 31. Utrygge lokaliteter udpeget af elever og forældre i Tårnby Kommune. På baggrund af udpegningerne er der udvalgt de 20 lokaliteter, hvor der er flest markeringer, til nærmere undersøgelse af årsagerne til utrygheden. Side 30

210 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Tabel 4 på viser en oversigt over de udvalgte lokaliteter, antal udpegninger og årsag til udpegninger. ID Lokalitet Skole Problem Antal udpegninger 1 Ugandavej/ Kongelundsvej Skelgårdsskolen Mange biler og utrygt for cyklister 34 2 Herkules Alle Løjtegårdsskolen Mange biler og cyklister. Bilerne kører tæt på cyklisterne 3 Løjtegårdsvej/ Præstefælledvej 4 Løjtegårdsvej/ Snoghøj Alle 5 Ryumgårdvej/ Oliefabriksvej 6 Ole Klokkers Vej /Oliefabriksvej Pilegårdsskolen Mange biler og utrygt for cyklister 25 Løjtegårdsskolen Svært at krydse Løjtegårdsvej 24 Pilegårdsskolen Pilegårdsskolen Svært at krydse Oliefabriksvej. Parkerede biler til daginstitution skaber utrygge situationer. Svært at krydse Oliefabriksvej. Svært at se cyklister på cykelstien langs Oliefabriksvej, når biler svinger ind til Ole Klokkers Vej 7 Ole Klokkers Vej Pilegårdsskolen Utrygt for cyklister. Særligt omkring ind- og udkørsel til parkerings/afsætningsareal foran skolen 8 Herkules Alle/ Løjtegårdsvej 9 Bjørnbaksvej/ Brønderslev Alle 10 Solimanvej og Aladdinvej Løjtegårdsskolen Kaos i krydset 15 Løjtegårdsskolen Svært at krydse Bjørnbaksvej. 15 Skelgårdsskolen Biler parkerer, hvor de vil Tårnbyvej Korsvejens Skole Biler kører stærkt og overfor rødt i signalreguleret fodgængerfelt. 12 Nøragersmindevej/ Kongelundsvej 13 Sirgræsvej/ Blåklokkevej 14 Englandsvej/ Randkløve Alle 15 Brønderslev Alle/ Oliefabriksvej Skelgårdsskolen Biler kører stærkt gennem rundkørslen Kastrupgårdsskolen Svært at krydse Sirgræsvej 12 Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Biler kører stærkt og overfor rødt i fodgængerfelt Biler til og fra bageren skaber problemer 16 Pilegård Alle Pilegårdsskolen Mange biler og cyklister. Bilerne kører tæt på cyklisterne 17 Brønderslev Alle/ Munkebjergvej 18 Melstedvej/Tejn Alle 19 Ryumgårdvej/ Kongelundsvej Pilegårdsskolen Nordregårdsskolen Skelgårdsskolen Svært at krydse Munkebjergvej i morgenspidstimen Mange biler og cyklister krydser hinanden Biler holder ikke tilbage ved fodgængerfelt 20 Ugandavej Skelgårdsskolen Biler kører stærkt 10 Tabel mest udpegede lokaliteter og årsag til utryghed Side 31

211 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Figur 32. Udvalgte lokaliteter. Nr. henviser til ID i tabel 4. Side 32

212 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 4 Adfærdsanalyse Der er gennemført videoobservationer af trafikafviklingen i tidsrummet på én lokalitet ved hver folkeskole i kommunen (dog ikke ungdomsskolen). Observationerne er foretaget over dagene mandag og tirsdag d. 2. og 3. oktober Lokaliteten for observationerne er udvalgt af Tårnby Kommune. I tabel 5 er opsummeret hovedpointerne fra videoanalysen. Herudover henvises til de enkelte videooptagelser. Skole Lokalitet Observation Kastrupgårdsskolen Korsvejens Skole Signalreguleret fodgængerfelt på Sirgræsvej Afsætningsplads langs Tårnbyvej Elever, der kommer over det signalregulerede fodgængerfelt, skal efterfølgende gå på tværs af Røllikevej for at komme til skolen. Krydsningen af Røllike blokerer i perioder for biler, der gerne vil svinge fra Sirgræsvej og ind ad Røllikevej. Det bør overvejes at flytte fodgængerfeltet til vest for Røllikevej, så færre elever skal krydse Røllikevej. Der forekommer opstuvning af biler på afsætningsarealet pga. for få pladser til afsætning og kø på Tårnbyvej. Det bør overvejes at omlægge afsætningsarealet for at skaffe mere plads til afsætning og parkering. Løjtegårdsskolen Herkules Alle Stor strøm af cyklister fra syd mod nord. Kun få biler og lav hastighed. Det bør overvejes at iværksætte tiltag for at forbedre forholdene for cyklisterne. Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Skottegårdsskolen Tårnbygårdsskolen Krydset Tejn Alle/Melstedvej Ole Klokkers Vej ved udkørsel fra sti/servicevej Krydset Aladdinvej/Solimanvej Afsætningsplads på Rådhusvænget Brønderslev Alle ved indkørsel til skolen Det er observeret, at enkelte biler har svært ved at aflæse skolepatruljens regulering. Det bør overvejes at flytte skolepatruljen, så den kun står vest for krydset dette vil gøre krydset mere simpelt. Elever cykler på fortovet for at komme ind til cykelparkeringen. Ole Klokkers Vej bliver brugt til afsætning af skoleelever. Det bør overvejes at arbejde for mere adskillelse af cyklister og biler. Biler standser i krydset eller tæt på krydset for at sætte elever af. Det bør overvejes at etablere bedre afsætningsforhold. Der er observeret biler, der benytter afsætningssporet til parkering. Det bør overvejes at informere forældre om at respektere afsætningssporet. Herudover kan det overvejes at etablere cykelsti på Rådhusvænget, så cyklister kan føres inden om afsættende biler fremfor udenom. Der er ikke observeret forhold af særlig betydning. Tabel 5. Hovedpointer fra videoobservationer af trafikafviklingen i tidsrummet kl ved de enkelte skoler. Observationerne er foretaget d. 2. og 3. oktober Side 33

213 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 5 Projektforslag 5.1 Fysiske tiltag På baggrund af skolevejsanalysen er der udpeget række projekter og tiltag, der kan forbedre trygheden på skolevejene og kan understøtte at flere elever går eller cykler til skole. Der er udpeget 20 lokaliteter, hvor trygheden kan forbedres gennem fysiske tiltag. Der er foretaget besigtigelser af disse lokaliteter, og på den baggrund opstillet konkrete løsningsforslag. Da det ikke er muligt at gennemføre alle 20 udvalgte projekter på én gang, er der udviklet en prioriteringsmodel, der skal sikre, at Tårnby Kommune anvender ressourcerne, hvor der er størst behov, og hvor der opnås mest effekt for pengene. Resultatet er en liste med 20 projekter prioriteret efter, hvor der opnås mest effekt for pengene. I det følgende beskrives prioriteringsmodellen Prioriteringsmodel For at udvælge de projekter, hvor der opnås mest for pengene, er der udviklet en model, hvor projektets samlede effekt ses i sammenhæng med projektets økonomi (anlægsoverslag). Modellen indebærer, at der beregnes et anlægsoverslag for projektet, hvorefter anlægsoverslaget tildeles en pointværdi fra Værdien 100 gives for et projekt med meget lave omkostninger. Herefter multipliceres pointværdien for effekten med pointværdien for anlægsoverslaget. Det projekt, der har den højeste samlede værdi, er således det projekt, der både har relativt den bedste effekt og den laveste omkostning. Det vil sige det projekt, hvor Tårnby får mest for pengene. mest for pengene = point for effekt (0 100) point for økonomi (1 100) Tidligere er der ofte benyttet modeller, hvor det bedste projekt beregnes som: mest for pengene = Point for effekt (0 100) Anlægsoverslag I disse modeller vægter økonomien meget højt. Eksempelvis medfører metoden, at et projekt, der koster under kr. og scorer mere end 10 point for effekt, altid vil blive vægtet højere end et projekt, der koster mere Side 34

214 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport end kr., uanset hvor godt det dyrere projekt er. Dette vurderes ikke som hensigtsmæssigt, og derfor er denne metode fravalgt. Point for effekt Projektets samlede effekt beregnes på baggrund af projektets forventede effekt på trafiksikkerheden og projektets forventede effekt på trygheden og antallet af elever/forældre, der har udpeget den pågældende lokalitet. P effekt = P effekt,trafiksikkerhed V trafiksikkerhed + P effekt,tryghed P 100 elev V tryghed Hvor: P effekt: Projektets samlede effekt (0-100) P effekt, trafiksikkerhed: P effekt, tryghed: P elev: V Trafiksikkerhed: V Tryghed: Projektets effekt (0-100) på trafiksikkerheden Projektets effekt (0-100) på trygheden Pointværdi (0-100) i forhold til antallet af elever Vægtning af trafiksikkerhedens betydning Vægtning af tryghedens betydning Det foreslås, at trafiksikkerhed og tryghed vægtes ligeligt med hver 50 %. Trafiksikkerhed Tildeling af point for parameteren trafiksikkerhed sker på baggrund af vurdering af projektets uheldsforebyggende effekt. Effekt Point Stor 100 Nogen 50 Ingen 0 Tryghed Tildeling af point for parameteren tryghed sker på baggrund af vurdering af projektets forventede indvirkning på trygheden. Effekt Point Stor 100 Nogen 50 Lille 25 Ingen 0 Antal elever Tildeling af point for parameteren elever sker på baggrund af antallet af udpegninger. Antal Point Side 35

215 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Point for økonomi Et projekt tildeles 100 point, hvis projektets omkostninger (anlægsoverslag) er 0 kr. Et projekt tildeles 1 point, hvis projektets omkostninger overstiger 2 mio. kr. ekskl. moms. For projekter med en omkostning mellem 0 og 2 mio. kr. ekskl. moms tildeles værdien som en lineær interpolation mellem værdierne 100 og 1. Der er ingen projekter, der har en omkostning på mere end 2 mio. kr. ekskl. moms. Anlægsoverslagene er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser fra lignende projekter. Overslagene omfatter belægnings- og jordarbejder, vejafvanding, inventar og beplantning, belysning samt signaltekniske ændringer. Udgifter til ledningsomlægninger og evt. arealerhvervelse er ikke medregnet. Der er afsat 25% til uforudseelige udgifter og 25 % til projektudvikling (opmåling, projektering, tilsyn og byggeledelse). Alle priser er ekskl. moms. Eksempel på udregning Der etableres en krydsningshelle på en strækning, hvor undersøgelsen viser, at der dagligt krydser 20 elever. En krydsningshelle vurderes at have en stor effekt på trafiksikkerheden og scorer således 100 point. Ligeledes vurderes den at have nogen effekt på trygheden og scorer således 50 point. Projektet scorer endvidere 50 point for antallet af elever (20 elever). Dem samlede score for effekt er således. 100 x 50 % + 50/100 x 50 x 50 % = 62,5 point. Det vurderes, at en krydsningshelle koster i størrelsesordenen kr ekskl. moms. svarende til en pointværdi på 90 point. Projektet opnår således en samlet score på 62,5 x 90 = Side 36

216 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport Prioriteret projektliste Tabel 6 viser den endelige prioriterede projektliste. På baggrund af prioriteringsmetoden anbefales det, at forbedring af forholdene for cyklister på Herkules Alle prioriteres som nr. 1. ID Lokalitet Problem Løsningsforslag 1 Herkules Alle Mange biler og cyklister. Bilerne kører tæt på cyklisterne 2 Løjtegårdsvej/ Snoghøj Alle 3 Ole Klokkers Vej/ Oliefabriksvej Svært at krydse Løjtegårdsvej Svært at krydse Oliefabriksvej. Svært at se cyklister på cykelstien langs Oliefabriksvej, når biler svinger ind til Ole Klokkers Vej Ensretning om morgenen i form af et tidsbegrænset indkørselsforbud (fx fra 7.30 til 8.30) fra nord ved Capellas Alle. Krydsningshelle på Løjtegårdsvej vest for Snoghøj Allé (ud for stiforbindelsen nord for Løjtegårdsvej). Opstramme krydsgeometri ved at anlægge krydsningsheller på Oliefabriksvej på begge sider af krydset, indsnævre indkørslen til Ole Klokkers Vej (under hensyntagen til kørekurver) og etablere gennemført fortov på tværs af Ole Klokkers Vej. 4 Ugandavej Biler kører stærkt Synliggøre fodgængerovergang fx ved hjælp af farvet belægning. Undersøge om bumpene er udformet med tilstrækkelig hastighedsdæmpende effekt. Gennemgå skiltningen på strækningen med henblik på at forenkle den. De mange skilte kan betyde, at bilisterne overser hastighedstavlerne. Anlægsoverslag (kr. 1000) Ole Klokkers Vej Utrygt for cyklister. Særligt omkring ind- og udkørsel til parkerings/afsætningsareal foran skolen Etablere ny indkørsel til cykelparkering øst for skolen (tæt ved krydset med Mejlskovvej), samt etablere en mere direkte og synlig indkørsel til cykelparkering vest for skolen, således at cyklister ikke skal benytte ind- og udkørsel til parkeringspladsen. Restrukturere cykelparkering og evt. opsætte flere stativer Sirgræsvej/ Blåklokkevej Svært at krydse Sirgræsvej Krydsningshelle på Sirgræsvej som hastighedsdæmpende foranstaltning vest for Blåklokkevej Bjørnbaksvej/ Brønderslev Alle Svært at krydse Bjørnbaksvej. Krydsningshelle på Bjørnbaksvej. Alternativt gennemført fortov på tværs af Bjørnbaksvej (under hensyntagen til at der er megen tung trafik, der krydser). Alternativt lade krydset indgå i signalreguleringen i krydset Brønderslev Allé/Englandsvej. 320 Side 37

217 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport ID Lokalitet Problem Løsningsforslag 8 Ugandavej/ Kongelundsvej 9 Solimanvej og Aladdinvej Mange biler og utrygt for cyklister Biler parkerer, hvor de vil Opstramme krydsgeometri særligt omkring det nordøstlige hjørne med henblik på at gøre højresvinget mindre dynamisk herunder tilpasse den afkortede cykelsti og kombinerede højresvingsbane. Etablere ankomstareal fx i form af cykelbane væk fra krydset på Ugandavej (vestlige ben). Gennemgå og evt. forbedre signalprogram Dialog med beboere på Solimanvej om at tillade afsætning langs den sydlige vejside (obs. Privatfællesvej). Alternativt etablere kys og kør langs den østlige side af Aladdinvej. Alternativt bør afsætning foregå på p- pladsen ud mod Ugandavej. Dette kan evt. understøttes af en følgeordning (større elever, der tager imod de mindre elever på p-pladsen og følger dem til klasselokalerne, der ligger i den anden ende af skolen) samt af et tidsbegrænset indkørselsforbud på villavejene nord for skolen. Anlægsoverslag (kr. 1000) Løjtegårdsvej/ Præstefælledvej Mange biler og utrygt for cyklister 11 Tårnbyvej Biler kører stærkt og overfor rødt i signalreguleret fodgængerfelt. Opstramme krydsgeometri, herunder etablere cykelboks frem mod krydset på Præstefælledvej fra nord (og evt. rykke stopstreg på Præstefælledvej tættere på krydset), under hensyntagen til kørekurver for tunge køretøjer. Anlægge krydsningshelle på Løjtegårdsvej i det østlige vejben. Gennemgå og evt. forbedre signalprogram. Bemærk: Indkørslen til tanken er flyttet efter (eller under) spørgeskemaanalysen. Kommunen har ansøgt om midler til at anlægge cykelbaner langs Præstefælledvej. Indsnævring af vejprofilet på Tårnbyvej mellem Tårnbypark Alle og fodgængerfeltet øst for skolen med henblik på at sænke hastigheden frem mod fodgængerfeltet, samt øge antallet af parkeringspladser foran skolen ved at anlægge skråparkering. Alternativt kan der etableres et rødt midterfelt på Tårnbyvej for at indsnævre vejprofilet visuelt Melstedvej/ Tejn Alle Mange biler og cyklister krydser hinanden Gennemført fortov på tværs af Melstedvej. 160 Side 38

218 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport ID Lokalitet Problem Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr. 1000) 13 Herkules Alle/ Løjtegårdsvej Kaos i krydset Nedtællingssignaler for fodgængere. Undersøge og evt. forbedre sikkerhedstider i signalanlægget Englandsvej/ Randkløve Alle Biler kører stærkt og overfor rødt i fodgængerfelt Forbedre udformningen af fodgængerovergangen, herunder lade den fortsætte over cykelstien i den vestlig vejside. Signalstander med fodgængersignal i midterhelle og fodgængertryk ved kantstenen på det vestlige fortov. Baggrundsplader på signalerne over Englandsvej. Undersøge og evt. tilpasse grøntider Pilegård Alle Mange biler og cyklister. Bilerne kører tæt på cyklisterne Hastighedsdæmpning ved hjælp af punktvise indsnævringer (bør ses i sammenhæng med løsning i krydset Pilegårds Alle/Oliefabriksvej) Ryumgårdvej/ Kongelundsvej Biler holder ikke tilbage ved fodgængerfelt Opstramme krydsgeometri herunder nedlægge højresvingsbaner. Etablere lokal hastighedsbegrænsning på 50 km/t omkring krydset understøttet af midterhelle på Kongelundsvej nord for krydset Nøragersmindevej/ Kongelundsvej Biler kører stærkt gennem rundkørslen Opstramme geometrien med henblik på at gøre cirkulationsarealet mindre dynamisk Ryumgårdvej/ Oliefabriksvej Svært at krydse Oliefabriksvej. Parkerede biler til daginstitution skaber utrygge situationer. Krydsningsheller på Oliefabriksvej på begge sider af krydset. P-forbud på Oliefabriksvej omkring krydset. Delte stier langs begge sider af Ryumgårdvej mellem Oliefabriksvej og Ørnstrupvej. Vinkelparkering langs den nordlige side af Ryomgårdvej og p-bane langs den sydlige side. (Forudsætter at træerne på strækningen fældes) Brønderslev Alle/ Munkebjergvej Svært at krydse Munkebjergvej i morgenspidstimen Adfærdsstudie med henblik på at analysere trafikafvikling og konfliktpunkter i krydset Brønderslev Alle/ Oliefabriksvej Biler til og fra bageren skaber problemer Adfærdsstudie med henblik på at analysere trafikafvikling, konfliktpunkter i krydset og hvor eleverne kommer fra. 70 Tabel 6. Prioriteret projektliste. Side 39

219 Tårnby Kommune Skoleveje 2017 Teknisk rapport 5.2 Kampagner og lign. Udover fysiske tiltag på vejnettet anbefales det, at der afsættes midler til holdnings- og adfærdsændrende tiltag (så som kampagner og lign.). Det er vigtigt, eleverne lærer at færdes sikkert i trafikken. Derudover kan biltrafik i forbindelse med afsætning ved skolerne ofte skabe utryghed på skolevejene. Derfor er det vigtigt at motiverer flest muligt elever til at cykle eller gå til skole. Samtidig kan fokus på adfærd samt information om gode trafikvaner omkring skolerne bidrage til forbedret trafikafvikling og dermed øget tryghed på skolevejene. Holdnings- og adfærdsændrende tiltag kan omfatte: Trafikpolitik for hver skole Udarbejdet i dialog med elever og forældre Gå- og cykelbusser Ruter og stoppesteder planlægges i dialog med elever og forældre Kampagner målrettet forældre til de yngste elever Fx med fokus på at cykle eller gå til skole mindst én dag om ugen Kampagner målrettet de ældste elever Med fokus på at fastholde gode transportvaner Målrettet indsats for at mindske barrieren for at cykle og gå i vinterhalvåret Herunder prioritere vintervedligehold på skoleveje, anlægge overdækket cykelparkering og mulighed for at tørre elevernes overtøj på skolerne. Side 40

220 Bilag: 8.2. Cykelhandlingsplan Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

221 TÅRNBY KOMMUNE Cykelhandlingsplan

222 Indhold: Forord... 3 Indledning... 4 Status for cykeltrafikken i Tårnby... 5 Cykeltrafikkens omfang... 6 Cykelstinet... 7 Cykling og sundhed... 9 Undersøgelser Trafiksikkerheden for cyklister Cykelpolitik Indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Skolebørn på cykel samt skolebørn og forældres adfærd Indsatsområde nr. 2 Trafiksikkerhed og tryghed for cyklister Indsatsområde nr. 3 Vedligeholdelse, anlæg af stier og parkering Indsatsområde nr. 4 Bedre viden og data om cykling Handlingsplan Oversigt over indsatser

223 Forord Tårnby Kommune vil med Cykelhandlingsplanen sætte fokus på cykeltrafikken. Ved at skabe gode vilkår for cykeltrafikken vil der være flere som ønsker at bruge cyklen som transportmiddel. Planen er udarbejdet af Tårnby Kommune. Kommunens borgere har deltaget i form af en borger- og skolevejsundersøgelse. Denne plan beskriver intensionerne for det fremtidige arbejde med at få flere til at benytte cyklen. Undersøgelser Behandling af data Cykelregnskab Mål og vision (Cykelpolitik) Tiltag Handlingsplan 3

224 Indledning Tårnby Kommunes vision for cykeltrafikken er, at kommunen er en trafiksikker cykelkommune og at vi alle er cyklister og bruger cyklen i det daglige. Som følge af vil man opnå en forbedring af borgernes sundhed og velvære, reducere miljøbelastningen samt reducere kø og fremkommelighedsproblemer generelt. Cykelhandlingsplanen er blevet til på baggrund af spørgeskemaer 1 udfyldt af Tårnby Kommunes borgere. Spørgeskemaerne har belyst forhold som borgernes transportvaner og tilfredshed med forholdene for cyklister. Desuden har Borgerhenvendelserne spillet en rolle i forbindelse med overvejelserne ved udarbejdelse af tiltagene. Cykelhandlingsplanen er opdelt i fire hovedafsnit: (1) En statusdel - Med en række nøgletal fra cykeltællinger, politiregistrerede ulykker, borger- og skolevejsundersøgelsen. (2) En cykelpolitik - Med vision og mål for cykeltrafikken i Tårnby Kommune, - og som er formuleret ud fra de væsentligste resultater fra cykelregnskabet. (3) Indsatsområder for cykeltrafikken i Tårnby - Her beskrives en række konkrete tiltag, der skal sikre den nødvendige målopfyldelse. Tiltagene er delt op i følgende områder; 1. Skolebørn på cykel samt skolebørn og forældres adfærd 2. Trafiksikkerhed og tryghed for cyklister 3. Vedligeholdelse, anlæg af stier og parkering 4. Bedre viden og data om cykling (4) En handlingsplan - Med grundlag for de kommende års forbedringer af cyklisternes forhold i Tårnby Kommune. 1 se evt. side 10 4

225 Status for cykeltrafikken i Tårnby Cykling er en bæredygtig transportform, der for rigtig mange danskere er en integreret del af hverdagen. Det er nemt og hurtigt at bruge cyklen. Derudover bidrager cykling til en forbedring af borgernes sundhed og minimerer ligeledes CO 2 - udledningen fra trafikken. Hvis flere bruger cyklen, kan trængslen på vejen mindskes. Desuden vil trafiksikkerheden forbedres ved skolerne, hvis færre børn bliver kørt i skolen og i stedet cykler til skolen. Ifølge borgerundersøgelsen er borgerne i Tårnby Kommune generelt gode til at bruge cyklen. Cyklen anvendes som et transportmiddel mellem hhv. hjem og arbejde og mellem hjem og fritidsaktiviteter, idet det er nemt, sundt og billigt. Cyklen erstatter især de korte bilture, men kan også anvendes over længere afstande. Ifølge borgerundersøgelsen (se side 10) foretages følgende antal km. med cyklen til og fra arbejde/uddannelse: 72 % af alle ture mellem 2-5 km 63 % af alle ture mellem 5-10 km 49 % af turene mellem km 15 % af turene mellem km Især hos den yngre generation er cyklen den hyppigst anvendte transportform (se side 11). Cykelpolitik 5

226 Cykeltrafikkens omfang Tårnby kommune har for første gang i foråret 2015 foretaget cykeltællinger. Dette med henblik på at opnå et bedre kendskab af, hvor mange cyklister der bruger kommunens cykelstier samt, hvor der er størst samling af cyklister. Der blev talt på 21 steder fordelt i kommunen. Det samlede resultat af tællingerne fremgår af figur. 1 Cyklisternes Top 5 Trafiktællinger - maj 2015 Lokalitet Årsdøgntrafik Amager Strandvej Kongelundsvej Pilegård Alle Tejn Alle ÅDT = Årsdøgntrafikken (ÅDT) er trafikken pr. døgn opgjort som et gennemsnit over hele året. ÅDT anvendes som et sammenfattende mål for trafikmængden på en given lokalitet. Figur 1 viser kort over tællesteder. 6

227 Cykelstinet Cykelstier er med til skabe større sikkerhed for cyklister. Cyklisterne i Tårnby Kommune tilbydes generelt et veludbygget net af cykelstier. Nettet består dels af stiforbindelser i eget tracé, dels af cykelbaner langs lokalvejene og dels af cykelstier langs trafikvejene. Det er en kvalitet, der fortsat skal vedligeholdes og udvikles i forbindelse med planlægning og udvikling i byområdet. Der er cirka 42 km cykelsti langs vejene og flere gennemgående cykelstier i eget tracé. Cykelsti langs veje se evt. kort 1 Enkeltrettet cykelsti Det overordnede cykelstinet i Tårnby er anlagt langs med trafikvejene begge vejsider. Stierne er etableret efter vejreglerne og i en bredde der bl.a. er bestemt af arealmulighederne lokalt. Det overordnede cykelstinet langs trafikvejene sikrer gode sammenhængende forbindelser i regionalt perspektiv og sikrer samtidig en god sammenbinding af kommunens forskellige boligog erhvervsområder. Veje der indgår i stinet Pga. begrænsede pladsforhold indgår nogle af lokalvejene i stisystemet. Der er ved nogle af dem etableret cykelbaner, hvor de enten er anlagt som gennemgående eller punktvis ved hastighedsdæmpende foranstaltninger. Cykelstinet i eget tracé Hovedsti i eget tracé Hovedsti i eget tracé er udlagt som fællesstier med fælles færdselsareal for fodgænger og cyklister. Overordnede rekreative stier Cykelstinettet i Tårnby er også anlagt uden for vejnettet i form af overordnede rekreative stier. Disse stier er oftest anlagt gennem rekreative arealer og er dermed med til at sikre en anden og afvekslende oplevelse end det traditionelle cykelstinet langs vejene. Ikke desto mindre binder disse stier 3 bydele med hinanden i kommunen: Byområdet Landdistriktet Lufthaven. 7

228 Kort 1: Kort over stinettet 8

229 Cykling og sundhed Sundhedspolitik Det sammenhængende og veludbyggede cykelstinet i Tårnby Kommune hænger nøje sammen med Kommunens sundhedspolitik 2, hvor der arbejdes målrettet med KRAM-faktorerne, som bl.a. sørger for, at motivere borgerne til at motionere i et større omfang end hidtil. KRAM-faktorerne dækker effektive løsningsmodeller, der kan forbedre danskernes sundhed ved at fokusere på Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Motion er allerede for mange en af de væsentligste motiverende faktorer for den daglige cykeltur. I Tårnby Kommune har hele 85% i borgerundersøgelsen peget på motion som en af grundene til at cykle. At det er nemt og hurtigt kommer på anden pladsen med 72%. Mange vælger også cyklen pga. de miljømæssige årsager. Overordnet spiller cykling altså en vigtig rolle fordi det både er sundt og sygedomsforebyggende men også fordi det er nemt og hurtigt. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet Børn og unge Voksne Ældre Overvægtige 1 time dagligt ½ time dagligt ½ time dagligt ½ time dagligt 2 9

230 Undersøgelser I forbindelse med udarbejdelsen af cykelpolitik og handlingsplan, er det af væsentlig betydning at få kortlagt udgangspunktet for indsatsen. Derfor gennemførte Tårnby Kommune i efteråret 2015 følgende undersøgelser: Skolevejsundersøgelse Borgerundersøgelse I begge undersøgelser indgik en række spørgsmål omkring cykeltransportvaner. Der blev bl.a. stillet spørgsmål omkring, hvor ofte der cykles til forskellige formål, samt hvad årsagen er til at cyklen vælges og fravælges som transportmiddel. Data fra begge undersøgelser er samlet og udgivet i et såkaldt Cykelregnskab Et udpluk af resultaterne fra begge undersøgelser er gengivet i figur 2 og 3. Dertil også undervejs i cykelhandlingsplanen. Borgerundersøgelse Undersøgelsen forgik via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor 797 besvarelser blev indhentet via et borgerpanel samt via opslag på kommuneskolernes forældreintra. Borgerne der har deltaget i undersøgelsen er både cyklister og bilister. I undersøgelsen har man kategoriseret dem som cyklister eller ikke-cyklister ud fra hvor ofte de cykler. Besvarelserne er ikke 100 % repræsentative for alle borgerne i Tårnby Kommune, men med knap 800 besvarelser tegner undersøgelsen et godt billede af borgernes transportvaner og holdninger til forholdene for cyklister. Overordnet set viser borgerundersøgelsen, at der er plads til forbedringer, selvom ca. halvdelen af respondenterne allerede cykler til en række af dagligdagens gøremål. Resultaterne er vigtige i forhold til Tårnby Kommunes fremtidige tiltag og investeringer på cykelområdet. Resultater fra borger undersøgelsen 2015 i forhold til transportvaner og tilfredshed med forholdene for cyklister Tilfredshed med omfanget af cykelstier, cykelbaner og rekreative cykelruter Hele 64 % af respondenterne er tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og rekreative cykelruter. Ikke -cyklister Ikke cyklisterne fravælger primært cyklen på grund af, at det er hurtigere at benytte andre transportmidler, Men også fordi der er for langt afstand til at cykle og nogen har andre årsager. (se evt. cykelregnskab). 23 % angiver dog at de ikke gider at cykle uden begrundelse til. Figur 2 viser et udpluk af resultaterne fra borgerundersøgelsen 2015 Potentiale for at cykle Sammenholder man afstanden til arbejde/uddannelse med det benyttede transportmiddel, tegner der sig et tydeligt billede af, at afstanden har stor betydning for hvilket transportmiddel der vælges. Der fremgår af undersøgelsen at størstedelen af respondenterne (62 %) der har deltaget i undersøgelsen og som er i arbejde eller studeree bor mindre end 10 km fra deres arbejde eller uddannelse. Transport af børn til skole Af undersøgelsen fremgår det, at respondenternes børn transporterer sig aktivt til skole således: 60 % på cykel mens 20 % enten går eller kører på løbehjul. Desuden benytter nogle andre et andet form for transportmiddel. (se evt. cykelregnskab) 10

231 Skolevejsundersøgelse Skolevejsundersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Alle elever fra 8 offentlige skole har haft mulighed for at svare på spørgsmål(ene) vedrørende trafikvaner til og fra skole. I alt har 150 elever besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 3%. Grunden til den lave besvarelsesprocent kan muligvis skyldes at undersøgelsen har været den første af slagsen og har kørt sideløbende med borgerundersøgelsen. Resultater fra skolevejsundersøgelsen 2015 i forhold til trafikvaner til og fra skole Transportmiddelvalg Ud fra de indkommende besvarelser viser undersøgelsen, at cykel er den hyppigst anvendte transportform til og fra skole 72%. Cykelhjelm Det fremgår af undersøgelsen at mange skoleelever bruger cykelhjelm 54% Figur 3 viser et udpluk af resultaterne fra skolevejsundersøgelsen. Transportmiddelvalg og alder Skolevejsundersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem valget af transportmiddel og barnets alder. Andelen af ældre elever der transporterer sig aktiv til og fra skole er større en de yngre elever. 11

232 Antal Trafiksikkerheden for cyklister Tårnby Kommune har gennem en årrække arbejdet for at forbedre trafiksikkerheden for cyklisterne. På trods af dette, er der stadigt mange cyklister der kommer til skade i trafikken. I perioden er der i alt registreret 118 cyklistulykker i Tårnby Kommune. 36 cyklister er kommet til skade i ulykkerne: 2 dræbte 23 alvorlige personskade uheld 11 lettere personskade uheld Alvorlig personskade Lettere personskade Dræbte Statistikken bygger på politiets registreringer, som er den officielle uheldsstatisk i Danmark. Det reelle ulykkestal kan være noget større Figur 4 viser udviklingen i personskadeuheld på vejene i Tårnby Kommune De typiske ulykkessituationer har været: Hovedsituation 3 Hovedsituation 6 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og svingning, herom 29 ulykker med 6 personskade uheld. Uheld mellem kørende på krydsende veje med svingning, heraf 25 ulykker med 7 personskade uheld. Hovedsituation 5 Krydsende køretøjer uden svingning, herom 24 ulykker med 5 personskade uheld. Overordnet set er uheldene jævnt fordelt langs de mest befærdede veje. 12

233 Borgeren kan selv være med til at reducere antallet af uheld. Dette ved at: Følge færdselsreglerne og anbefalingerne for trafiksikkerhed. Forældrene lære sine børn hvordan de skal færdes i trafikken og være et forbillede selv. Øge synligheden, ved have lygter på cyklen. Det kan reducere cykelulykkerne. Bruge cykelhjelm. Cykelhjelm forhindrer ikke ulykke i at opstå, men bliver man indblandet i et trafikuheld, reducerer cykelhjelmen risikoen for skade på hovedet med op til ca. 50, viser undersøgelser. 13

234 Cykelpolitik Som beskrevet i indledningen, er der opstillet følgende overordnet vision(er) for cykeltrafikken, som er drivkraften bag alle indsatser: Cykelpolitikken er udarbejdet med udgangspunkt i undersøgelserne Vision: Tårnby Kommune er en trafiksikker cykelkommune. Vi er alle cyklister og bruger cyklen i det daglige Visionen giver: Mindre trængsel og større sikkerhed på vejene Bedre sundhed for borgerne Reduktion af CO2- udledning For at opnå visionen, som skal nås på lang sigt, har Tårnby Kommune opstillet en række mål, som gerne skal nås inden for en årrække (2025). For at vurdere om målene er nået, er der for hvert mål opstillet en række målbare delmål, som Teknisk Forvaltning skal følge op på senest i Flere skal cykle og flere skal cykle mere - til skole, arbejde, uddannelse og i fritiden Delmål: 1. Andelen af de trafikanter, der benytter cyklen til arbejde/uddannelse øges fra 52 % til 55 % fra 2015 til Andelen af tilfredsheden med sikkerheden på skolevejen øges fra 45 % til 48 % fra 2015 til Andelen af børn, der bliver kørt til skole i bil reduceres fra 15 % til 12 % fra 2015 til Andelen af skoleelever der cykler i skole øges fra 72 % til 77 % fra 2015 til Trafiksikkerhed og tryghed skal forbedres for cyklister Delmål: 1. Antallet af dræbte og tilskadekomne nedbringes, så det føler den nationale målsætning fra 2010 til Antallet af uheld med cyklister reduceres (118 uheld i 2015) 3. Andelen af de cyklister, der føler sig sikre i trafikken øges fra 60 % til 63 % fra 2015 til Andelen af skoleelever der bruger cykelhjelm øges fra 54 % til 59 % fra 2015 til Øge tilfredsheden med cykelforholdene Delmål: 1. Andelen der er tilfredshed med vedligeholdelsen af belægningen på cykelstierne og cykelbaner (55% i 2015) må ikke falde fra 2015 til Andelen der er tilfreds med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ øges fra 50 % til 55 % fra 2015 til Andelen der generelt er tilfreds med Tårnby Kommune som cykelkommune øges fra 62 % til 65 % fra 2015 til

235 Indsatsområder Med baggrund i den opstillede vision og målene for cykelpolitikken er der udpeget 4 indsatsområder, som Tårnby Kommune vil arbejde videre med. Skolebørn på cykel samt skolebørn og forældres adfærd Trafiksikkerhed og tryghed for cyklister Vedligeholdelse, anlæg af stier og parkering Bedre viden og data om cykling i kommunen Gode råd Den enkelte trafikant har et stort ansvar for deres egen og medtrafikanters sikkerhed. Husk at respektere færdselsregler og ikke mindst at udvise hensyn. 15

236 Indsatsområde nr. 1 Skolebørn på cykel samt skolebørn og forældres adfærd Skolebørnene er en vigtig målgruppe til at fremme både gang og cykling. Der er mange fordele ved at få flere børn til at cykle. For det første får børnene motion, for det andet lærer de at færdes i trafikken på egen hånd og for det tredje højne det trafiksikkerheden og trygheden omkring skolerne ved at forældre kørsel mindskes. Som følge af den mindskede kørende trafik, vil man også kunne opnå en besparelse i CO 2 udledningen. Der er altså gode grunde til at lade børnene cykle eller gå til og fra skole, frem for at de bliver kørt dertil i bil. Dog afhænger målet af mange faktorer, heriblandt trafikanternes adfærd. At nogle forældre vælger at køre deres børn til skole forårsager ofte et tæt og kaotisk trafik omkring skolerne. Den tætte trafik kan for det første være risikabel for børnene, og for det andet kan det være ret forvirrende. F.eks. når biler pludselig standser, døre åbnes, børn sættes af osv. Som følge af dette, kan det være, at mange betragter skolevejen som usikker. Med andre ord kan der være tale om en ond cirkel, som skal brydes. Kommunen vil igennem en række handlinger arbejde på, at opnå ændringer i borgernes trafikale adfærd - både hvad angår transportvaner og trafiksikkerhed. Og som følge af dette, øge skoleelevernes aktive transport til og fra skole. Undervisning og kommunikation Teknisk Forvaltning er allerede i dag i dialog med skolernes færdelseskontaktlærer, og deltager i et årligt netværksmøde vedrørende kampagner og færdselsundervisning. Teknisk Forvaltning vil udover kontakt med færdselslærene også tage dialog med skolerne mht. undervisning af eleverne og deres forældre om adfærd i trafikken. Kampagner Tårnby Kommune deltager løbende i de landsdækkende kampagner som gennemføres af Rådet for Sikker Trafik. Kampagnerne omhandler f.eks. fart, spritkørsel og skolestart. Tårnby Kommune vil foruden disse tage initiativ til at gennemføre egne kampagner, både for at fremme cykling og for at påvirke adfærd. Derfor vil Tårnby Kommune forsøge at tage en dialog med bl.a. Dansk Cyklist Forbund og Rådet for Sikker Trafik om udvikling af kampagner. Bilfri zone: Tårnby Kommune vil tage dialog med skolerne og (forældrene) omkring en bilfri zone kampagne. Formålet er, at skabe en proces med adfærdsændringer omkring skoletransport. Samt at afprøve konkret trafikregulering, der vil favorisere gang og cykling til og fra skole og som efterfølgende kan gennemføres permanent. Kampagnen tiltænkes elever i klassetrinene 3. til 6. Klasse. Eleverne (forældre) vil blive opfordret til at gå eller cykle til og fra skole, hvis de bor indenfor en radius af 2 km fra skolen. Som opstart vil kampagnen blive afprøvet ved en enkelt skole. Kampagnen vil efterfølgende blive evalueret. Hvis man opnår en bedre tilfredshed med sikkerheden og trygheden på skolevejene, videreføres idéen ved øvrige interesserede skoler. Gå- cykelbusser Tårnby Kommune vil tage dialog med skolerne og (forældrene) omkring projektet gå- og cykelbusser. Gåbus eller cykelbus er en ordning hvor forældre frivillige eller elever i de ældste klasser på skift følger en gruppe skolebørn til skole hver morgen. Projektet skal sammenlignes med almindelige skolebus, der følger en fast køreplan. Transporten sker enten til fods eller på cykel. Projektet har det overordnede formål, at flere børn skal i skole uden brug af bil. Dette er med til at give skolebørnene en sikker, sund og social start på dagen. Tiltag- se side 22. Undervisning og kommunikation Kampagner o Landsdækkende kampagner o Kampagner med fokus på forældrenes vigtige funktion som rollemodeller o Kampagneforsøg med bilfri zone i myldretiden. For at klarlægge effekten af sikkerheden og trygheden. o Uopmærksomhedskampagner Projekt gå- eller cykelbusser (børnene opsamles lokalt og ledsages gruppevis til skole, gående eller cyklende). 16

237 Indsatsområde nr. 2 Trafiksikkerhed og tryghed for cyklister Trafiksikkerhed og tryghed er vigtige forudsætninger, både for at fremme cykling, men også for at få de eksisterende cyklister til at blive ved med at cykle. Tårnby Kommune vil igennem en række handlinger arbejde på at øge trafiksikkerheden og øge cyklisternes oplevelse af sikkerhed og tryghed: Afmærkning For at sikre at cyklisterne er tydelige for de øvrige trafikanter, vil afmærkningen i alle signalregulerede kryds og vigepligtskrydser blive gennemgået. Der vil blive fokuseret på bilisternes tilbagetrukne stopstreger, afmærkning af blå-cykelfelter mm. Tiltag se side 22. Afmærkning på kørebane/cykelsti Kontrol og synlighed af politi Kampagner målrettet cyklister, knallertkørsel, cykelhjelm og højresvingsulykker. Bedre kvalitet i anlæg og drift, f.eks. jævnere belægninger og forbedret snerydning Cykelbokse Kontrol og synlighed af politi Teknisk Forvaltning vil gå i dialog med politiet. Dette med henblik på, at få politiet til at være mere synlig og aktiv over for trafikanterne. Kampagner Der vil blive arbejdet på kampagner målrettet: - De yngre cyklister og deres brug af cykelhjelm. Heraf som f.eks. Alle børn cykler. De deltagende klasser skal konkurrerer om hvilken klasse, der kan cykle flest dage i løbet af en given kampagneperiode. Vinderklassen vil få biografbilletter. - Knallertkørsel. Heraf som f.eks. Har du styr på din søn - Højresvingsulykker. Heraf som f.eks. højresvingskampagnen Cykelbokse For at forebygge ulykker mellem højresvingene trafikanter og ligeud kørende cyklister, vil Tårnby Kommune undersøge mulighederne omkring etablering af nogle cykelbokse. En cykelboks er et ekstra venteareal til cyklister som er placeret foran bilernes stoplinje i signalregulerede kryds. 17

238 Indsatsområde nr. 3 Vedligeholdelse, anlæg af stier og parkering Kvalitet og vedligeholdelsen af cykelstinettet har stor betydning for cyklisters komfort og fremkommelighed. Huller, ujævnheder og snavs kan afholde potentielle cyklister fra at cykle og i værste fald være en direkte medvirkende årsag til uheld. For at prioritere en god kvalitet af stinettet vil Tårnby Kommune fokusere på følgende handlinger: Renholdelse og snerydning Tårnby Kommune vil fortsat prioritere fejning og vintervedligeholdelse af kommunens cykelstier og cykelbaner højt. Dette da sne, is, glasskår og andet Tiltag se side 22. snavs på cykelstier og cykelbaner er til stor gene for cyklisterne. Undersøge muligheder omkring udvidelse af Forsvarlig belægning Kommunen vil fokusere på at belægningen på cykelstinettet fortsat bliver gennemgået en gang årligt. Dette mhp. at prioritere, hvor der skal sættes ind først. På udvalgte strækninger, er der i dag et behov for forbedringer af cyklisternes forhold. Resultatet fremgår af figur. 5 (se side 19) cykelstinettet - flere cykelstier - baner Vedligeholdelse af cykelstier og cykelbaner Forbedring af cykelparkeringsforholdene Muligheder for flere cykelstier og baner Generelt vil cyklister føle sig mere sikre og trygge ved at være adskilt biltrafikken. Derfor vil Tårnby Kommune i 2016/2017 undersøge mulighederne omkring udvidelse af cykelstinettet. Kommunen vil efterfølgende udarbejde en plan med forbedringerne, hvor prioriteringen vil være på de strækninger, hvor der er en trafiksikkerhedsmæssigt behov, eller af andre grunde forekommer at være usikre. Flere og bedre cykelparkeringspladser Tårnby Kommune har gode parkeringsforhold for cyklister, men for at fastholde og øge den høje andel af cyklister i Tårnby, vil kommunen arbejde på at forbedre cykelparkeringsforholdene ved indkøbscentre og væsentlige busstoppesteder. 18

239 Figur 5: viser de trækninger, hvor der er behov for nyt slidlag Ugandavej Prioritet Vejstrækning Høj Middel Tømmerupvang Kongelundsvej Tømmerupvang Englandsvej Amager Landevej Høj Løjtegårdsvej Saltværksvej Høj Oliefabriksvej kongelundsvej Oliefabriksvej Gemmas Allé Englandsvej Høj Høj Høj Middel Høj Middel Grindsted Allé Løjtegårdsvej Strækningen øst for Amager landevej Under tunnelen Fra Tunnelen Tømmerupvej Tømmerupvej Ugandavej Ugandavej - Før Øresundsmotorvejen Kastrupvej Høj Sirgræsvej Nyhøj Alle Høj Kastrup Digevej Ved Havnen Amager Strandvej Høj Saltværksvej- Bygrænsen Mundkebjergvej Middel Hele strækningen Sirgræsvej Middel Hele strækningen 19

240 Indsatsområde nr. 4 Bedre viden og data om cykling For at opfylde målene i cykelpolitikken og for at kunne målrette og optimere indsatserne for cykling, er det vigtigt at Tårnby Kommune er opdateret med viden omkring mængden af cyklister, hvem de er, hvad de peger på af forbedringer og ikke mindst, hvad der skal til for at fremme cykling som transportmiddel. Tårnby Kommune vil derfor hvert andet år lave spørgeskemaundersøgelser af borgernes cykelvaner både på skoler og iblandt borgerne generelt. For at få et bedre overblik over cykeltrafikken, vil Tårnby Kommune fortsætte med at foretage cykeltællinger på de offentlige veje og stier. Resultaterne skal bruges til prioritering og effektvurdering af forskellige indsatser og de vil blive formidlet på Kommunens hjemmeside. 20

241 Handlingsplan Handlingsplanen indeholder projektforslag samlet i størrelsesordenen 8,3 mio. kr. til og med Nogle af projekterne udføres allerede i forbindelse med den løbende drift, såsom vedligeholdelse af belægninger, afmærkning ved kryds og strækninger samt renholdelse, men der er behov for et yderligere tilskud, for at opnå en højere kvalitet af cykelforholdene. Øvrige projekter, der skal skabe en adfærdsændring som f.eks. kampagner og undervisning skal gentages år for år, for at opretholde en god effekt. Oversigt og indsatserne Alle projekter er samlet i et oversigtsskema. For hvert projekt er der angivet et overslag for udgiften. Det fremadrettede plan for cykeltrafikken er, at realisere projektforslagene, ved at tiltagene vedtages politisk og ikke mindst, at de indarbejdes i de kommende års budgetter. Endvidere behøver udvidelse af cykelstinettet, yderligere bevillinger. Det videre arbejde For at arbejde mod målene i cykelpolitikken, vil cykelhandlingsplanen blive revideret hvert femte år. 21

242 Oversigt over indsatser Indsatsområde nr. 1. Skolebørn på cykel samt skolebørn og forældres adfærd Projekter Undervisning og kommunikation Landsdækkende kampagner Lokale kampagner Bilfri zone Projekt gå - eller cykelbusser Realiserings periode Drift budget Drift budget Drift budget Drift budget Drift budget Trafiksikkerhed og tryghed for cyklister 3. Vedligeholdelse, anlæg af stier og parkering 4. Bedre viden og data om cykling i kommunen Afmærkning Kontrol og synlighed af politi Drift budget Drift budget Drift budget Drift budget Drift budget Lokale kampagner Bedre kvalitet i anlæg og drift Drift budget Cykelbokse Udvidelse af cykelstinettet Vedligeholdelse af stinettet - cykelstier som trænger til nyt slidlag Forbedring af cykelparkeringsforholde ne Borgerundersøgelser Kræver selvstændig bevilling - Kræver selvstændig bevilling Skønnet til ca Kræver selvstændig bevilling Skønnet til ca Kræver selvstændig bevilling Skønnet til ca Kræver selvstændig bevilling Skønnet til ca Skolevejsundersøgelser Cykeltællinger Cykelhandlingsplan I alt Totalt tilskudsbehov til og med kr. 22

243 Tårnby Kommune Teknisk Forvaltning Amager Landevej Kastrup Mail: 23

244 Bilag: 8.3. Cykelregnskab Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

245 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab

246 Indhold: Indledning - Cykelregnskab Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed... 9 Børn og cykling Cyklisternes oplevelse af Tårnby som cykelkommune Basisviden om respondenterne - Borgerundersøgelsen Samlet overblik Cyklisternes holdninger Tårnby Kommune har gennemført en undersøgelse, hvori borgernes transportvaner og tilfredshed med forholdene for cyklister fremgår. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2015 og omfattede 797 respondenter der har besvaret et online spørgeskema. Kommunen har desuden gennemført en skolevejsundersøgelse omkring børnenes transportmiddel til og fra skole og brug af cykelhjelm. Cykelregnskab Udgivet af: Tårnby Kommune, okt Foto: Tårnby Kommune, Mail: kommunen@taarnby.dk 2

247 Indledning - Cykelregnskab 2015 Tårnby Kommune har besluttet en cykelpolitik for den fremtidige udvikling på cykelområdet. Der er taget afsæt i dette cykelregnskab, der samler data fra spørgeskemaundersøgelser (borger- og skolevejsundersøgelse) samt Vejdirektoratets uheldsregister. Cykelregnskabet skaber samlet set et billede af cyklingens placering i dagens Tårnby Kommune. Dataet som er samlet belyser bl.a. følgende spørgsmål; Hvorfor vælger man cyklen og hvorfor vælger man den fra? Hvad kunne motivationen til cykling være? 3

248 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby? Hvor ofte cykler borgerne i Tårnby Kommune? På spørgsmålet om hvor ofte borgerne cykler svarede 87 % af respondenterne at de enten altid, ofte eller en gang imellem cykler. Disse respondenter er i borgerundersøgelsen kategoriseret som cyklister Kilde : Borgerundersøgelse % 17% 10% 37% 32% Altid Ofte En gang imellem Sjældent Aldrig Figur 1: Hvor ofte cykler du?. Hvorfor cykler borgerne i Tårnby? Den overvejende begrundelse blandt cyklisterne for at vælge cyklen som transportmiddel er, at de får motion og frisk luft. Desuden betyder det også en del, at man kan komme hurtigere og nemmere frem. Økonomien og miljøet spiller også en rolle, dog i et mindre omfang. OBS: Det samlede tal overstiger antallet af respondenter på 797, da respondenterne havde mulighed for at angive op til tre svar på spørgsmålet. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Cyklen er hurtigere og nemmere Jeg får motion og frisk luft for miljøet skyld Jeg sparer penge Jeg har ikke andre muligheder Andet Antal respondenter Figur 2: Cyklisternes grunde til cykling. 4

249 Valg af det daglige transportmiddel På spørgsmålet om hvordan respondenterne bevæger sig til og fra arbejde eller uddannelse, svarede hele 52 % af respondenterne, at de benytter cyklen som det primære transportmiddel til og fra arbejde /uddannelse. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at mange vælger bilen. Kilde: Borgerundersøgelse % 1% Andet Bil 36% Tog S-tog 52% Metro Bus 1% 3% 3% 2% 1% Knallert/Scooter/MC Cykel Gange Figur 3: Cyklisternes primær transportmiddel til og fra arbejde/ uddannelse. Transportmiddel til og fra arbejde/uddannelse opdelt på afstand til arbejde /uddannelse Sammenholdes afstanden til arbejde /uddannelse med det benyttede transportmiddel, tegner der sig et tydeligt billede af cyklen som det primære transportmiddel på de korte ture og bilen som det primære transportmiddel på de længere ture. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Mere end 50 km km km km km 5-10 km 2-5 km 0-2 km Gang Cykel Metro S-tog Tog Bus Knallert Mc Bil Andet Figur 4: Cyklisternes primær transportmiddel til og fra arbejde/ uddannelse opdelt på afstand til arbejde/ uddannelse. 5

250 og hvorfor ikke? Hvornår fravælges cyklen? På spørgsmålet om hvad de væsentligste grunde er til at vælge cyklen fra som transportmiddel er et væsentligt, og ikke uventet svar, at der er for langt at cykle. Det er et naturligt svar hvis der er længere end hvad man normalt ville regne for acceptabel cykelafstand til diverse mål. Andre begrundelser går på dårligt vejr. Det er måske lidt overraskende så få der henviser til en oplevelse af usikkerhed eller utryghed som begrundelse for ikke at vælge cyklen. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Det er hurtigere Der er for langt at cykle Vejret er for dårligt Jeg er utryg ved at cykle (mørk,overfald, tyveri Jeg føler mig ikke sikker i trafikken (bange for Andet (større indkøb,pænt tøj og håret sat, Antal repondenter Figur 5: Årsagen til at cyklisterne fravælger cyklen. 6

251 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune I besvarelsen om hvor ofte borgerne cykler, har 14 % (105) af respondenterne svaret, at de sjældent eller aldrig cykler. Disse to grupper er i de følgende besvarelser kategoriseret som ikke-cyklister. Dette skyldes, at de sjældne cyklister enten ingen cykel har, er oppe i alderen, har balance problemer eller har diverse andre sygdomme. Det interessante er, at ud af de 14 % har 76 % af dem rent faktisk har en cykel. Dette indikerer, at de på et tidspunkt har gjort brug af cyklen og at nogen af dem måske kan komme på sadlen igen. Adspurgt ikke- cyklisterne om årsagen til fravalg af cyklen Borgernes grunde til at fravælge cyklen skyldes især, at det er hurtigere at nå frem med cyklen (har en tidsmæssig fordel), og at det er for lang. Desuden er der også årsager som ses i figuren. Det er dog bemærkelsesværdig, at bide mærke i at ud af de 14%, der er kategoriseret ikke-cyklister, angiver 23% af dem at de bare ikke gider at cykler. OBS: Respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre svar på spørgsmålet. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Det er hurtigere at benytte andre transportmidler der er for langt at cykle Vejret er for dårligt Jeg er utryg ved at cykle (mørke, overfald,tyveri Jeg føler mig ikke sikker i trafikken (bange for at Jeg gider ikke at cykle! Andet (Sygdom, hene/bringe børn, ingen cykel Antal respondenter Figur 6: Årsagen til at cyklisterne fravælger cyklen. Ikke- cyklisterne transportmiddelvalgt til diverse steder Ikke-cyklisterne anvender primært bilen til transport. Cyklen benyttes dog i en grad til fritidsaktiviteter/sport og rekreation/fritid. 7

252 Hvad kunne motivere ikke-cyklisterne til at cykle? For at motivere ikke-cyklisterne til at cykle mere, er der flere forskellige knapper at skrue på. Ikke-cyklisterne motiveres bl.a. af muligheden for mere motion og et sundere liv, af flere cykelstier og cykelbaner og af bedre sikkerhed for cyklisterne i trafikken. Det ses dog af besvarelserne - og den brede spredning på svarmulighederne, at ikke-cyklister er forskellige og motiveres af forskellige ting. 34% angiver desuden, at der ikke er noget der kan motivere dem til at cykle mere. OBS: Respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre svar på spørgsmålet. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Muligheden for mere motion og et sundere liv Omtanke for miljøet Spare penge Flere cykelstier og cykelbaner Flere cykelstativer Bedre fremkommelighed (færre stop, mindre Mere sikkerhed for cyklister i trafikken Mere tryghed for cyklister i byen Ikke noget! Andet (El-cykel, tid, medvind, afstand) Antal respondenter Figur 7: Hvad kan motivere ikke-cyklisterne til at cykle. 8

253 Antal Cykling og trafiksikkerhed Ulykker med cyklister: Stigning i antallet af tilskadekomne cyklister Kilde: Uheldsstatistik Dræbte lettere personskade Alvorlig personskade National målsætning Figur 8: Udviklingen i personskadeuheld I perioden udgjorde ulykker med tilskadekomne cyklister 15,5 % af det samlede antal politiregistrerede ulykker i Tårnby Kommune. Nationalmålsætningen er en halvering af ulykkerne i 2020 i forhold til Cyklisternes følelse af sikkerhed Følelsen af at være sikker i trafikken betyder meget for oplevelsen af at være cyklist. Dette gælder både for trafikuheld og følelsen af tryghed ved at bevæge sig på stierne. I borgerundersøglesen blev borgerne spurgt om, hvor sikker de føler sig som cyklist i forhold til trafikuheld. 65 % svarede at de føler sig sikre eller meget sikre i trafikken, mens 10% (76 respondenter) svarede at de føler sig usikre eller meget usikre. Af de 10 % er der en bred spredning på svarmuligheder, bl.a. pga. mangel på cykelstier. Kild: Borgerundersøgelse % 1% 25% 7% 58% Meget sikker Sikke Hverken sikker eller usikker Usikker Meget usikker Figur 9: Hvor sikre respondenterne føler sig som cyklist i trafikken i Tårnby Kommune. 9

254 Utryghed ved cykling Borgerundersøgelsen viser, at 7 % af respondenterne føler sig utrygge når de færdes på cykel. Deres utryghed skyldes primært overfald, mørke, tyveri mv. Derfor vælger de i stedet for andre transportmidler. 10

255 Børn og cykling De fleste børn går eller cykler til daginstitution og skoler Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Transport til vuggestuer, dagpleje og børnehaver I borgerundersøgelsen blev andelen af de forældre der har mindre børn spurgt om, hvad børnenes primære transport-form til vuggestue/dagpleje eller børnehave er. Resultatet viser at 58 % af børnene enten cykler eller går med deres forældre. Kilde: Borgerundersøgelsen % 0% 3% De/vi går (inkl. Klapvogn, løbehjul mv. ) De/vi cykler 11% De bliver kørt i bil 38% De/ vi kører med bus 47% De/vi kører med metro/ s-tog Andet (primært en kombination af ovenstående Figur 10: Hvordan kommer respondenternes børn til vuggestue/dagpleje/børnehave. Transport til skole borgerundersøgelse I borgerundersøgelsen blev andelen af de forældre der har børn i skole spurgt om, hvad børnenes primære transportform til skole er. Resultatet viser at 80 % af børnene transporterer sig aktiv til skole. Kilde : Borgerundersøgelser % 1% 3% De/vi går (inkl. Klapvogn, løbehjul mv. ) De/vi cykler 15% 20% De bliver kørt i bil De/ vi kører med bus 60% De/vi kører med metro/ s-tog Andet (primært en kombination af ovenstående Figur 11: Hvordan kommer respondenternes børn til skole. 11

256 Tilfredshed med sikkerheden på skolevejene Når det kommer til spørgsmål om tilfredshed med sikkerheden på skolevejene er det vigtigt at lægge mærke til at kun 45% af de forældre der har børn i skole er tilfredse eller meget tilfredse med sikkerheden. De 36% som er utilfredse eller meget utilfreds, har haft mulighed for at uddybe, hvad grunden til deres utilfredshed er. Det hyppigste svar har så været at det skyldes andre forældres adfærd på vejene når de kører deres børn i skole, hvilket ofte forårsager tæt og kaotisk trafik omkring skolerne, hvor cyklende skolebørn ankommer til skole. Kilde: Borgerundersægelsen 2015 Meget tilfreds 11% 9% Tilfreds 25% 19% 36% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 12: Hvor tilfredse forældrene er med sikkerheden på skolevejene Tårnby kommune gennemførte en skolevejsundersøgelse på alle kommunens offentlige skoler, hvor eleverne blev spurgt om deres transportmiddel til skole og brug af cykelhjelm. Det skal understreges, at undersøgelsen ikke er udtryksfuldt, idet kun 150 elever har besvaret spørgeskemaet hvilket svarer til en svarprocent på 3 % Kilde: Skolevejsundersøgelse 2015 Figur 13: Antal besvarelser fra de forskellige skoler. 12

257 Transport til skole skolevejsundersøgelse Resultatet af skolevejsundersøgelsen viser, at den hyppigst anvendte transportform til og fra skole er på cykel. Kilde : Skolevejsundersøgelse % 1% Jeg går 25% Jeg cykler 72% Jeg bliver kørt i bil Jeg kører med bus/tog Figur 14: Børnenes transportvaner til og fra skole. Brug af cykelhjelm I skolevejsundersøgelsen er brugen af cykelhjelm undersøgt. Resultatet viser at 55 % af de elever som har deltaget i skolevejsundersøgelsen har svaret, at de altid anvender cykelhjelm når de cykler. Kilde: Skolevejsundersøgelse % 20% 55% Altid Nogle gange Aldrig Figur 15: Børnenes brug af cykelhjelm. 150 Kilde: Skolevejsundersøgelse gange 2-3 gange 3-4 gange 4-5 gange Figur 16: Antal gange børnene cykler om ugen. 13

258 Andelen af ladcykel Tårnby Kommune kortlægger for første gang andelen af ladcykler. I borgerundersøgelsen har 16 % af respondenterne svaret, at de har en ladcykel i husstanden. 14

259 Cyklisternes oplevelse af Tårnby som cykelkommune I det følgende ses cyklisternes tilfredshed med en række cykelforhold i kommunen. Tilfredshed med omfanget af cykelstier, cykelbaner og rekreative cykelruter Lige knap 64% af cyklisterne er tilfreds med omfanget af cykelstier, cykelbaner og rekreative cykelruter i Tårnby Kommune, mens 12 % er utilfredse eller meget utilfreds. Kilde: Borgerundersøgelsen % Meget tilfreds 11% 11% Tilfreds 24% 53% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 17: Cyklisternes tilfredshed med cyklister, cykelbaner og rekreative cykelruter i Tårnby Kommune. Når det kommer til vedligehold, fejning og snerydning af cykelstier og cykelbaner i Kommunen, er tilfredsheden noget mindre. Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Meget tilfreds Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Meget tilfreds 2% 5% Tilfreds 1% 5% Tilfreds 28% 15% 50% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds 15% 36% 43% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Meget utilfreds Figur 18: Tilfredshed med vedligeholdelsen af belægningen på cykelstier og cykelbaner. Figur 19: Tilfredshed med fejning og snerydning på cykelstier og cykelbaner. 15

260 Tilfredshed med mulighederne for at komme frem i trafikken som cyklist Det ses at 80% er tilfredse eller meget tilfreds med muligheden for at komme frem i trafikken, mens kun 4 % er utilfredse eller meget utilfreds. Kilde: Borgerundersøgelsen % 1% Meget tilfreds 12% 16% Tilfreds 68% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 20: Tilfredshed med mulighederne for at komme frem i trafikken som cyklist. Tilfredshed med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ hvor man kan parkere sin cykel 50 % er tilfredse eller meget tilfreds med muligheden for at finde et ledigt cykelstativ. Kilde: Borgerundersøgelsen % Meget tilfreds 9% 7% Tilfreds 40% 43% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 21: Tilfredshed med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ hvor man kan parkere sin cykel. 16

261 Basisviden om respondenterne - Borgerundersøgelsen Køn og aldersfordeling Det fremgår af figuren, at der er en overvægt af kvinder og en overvægt af respondenter mellem 30 år 49 år. Det kan skyldes, at respondenterne blandt andet blev indhentet via opslag på skolernes forældreintra. Kilde: Borgerundersøgelsen år eller derover år år år Kvinder Mænd år Under 20 år Figur 22: Køn og aldersfordeling blandt undersøgelsens respondenter. Beskæftigelsessituation Den største gruppe af respondenterne udgøres af lønmodtager som udgør over halvdelen (75%), førtidspensionister/pensionister/efterlønsmodtager udgør tilsammen 14 %, studerende som udgør 4%, mens 4 % er uden arbejde og 2 % har anden beskæftigelse. Endelig er 1 % på orlov og 1 % langtidssygmeldt. 17

262 Samlet overblik Borgerne i Tårnby Kommune er generelt gode til at bruge cyklen. 52 % af respondenterne cykler til og fra arbejde, 47% cykler med deres børn til og fra vuggestue/dagpleje/børnehave, og 60 % af respondenternes børn cykler til skole. Selvom cirka halvdelen af respondenterne allerede cykler til en lang række af dagligdagens gøremål, er der stadigt plads til forbedringer. I borgerundersøgelsen har respondenternes haft mulighed for at angive, hvad/hvor de er utilfreds eller meget utilfreds med forholdene. De har påpeget en del lokaliteter/punkter som de mener, har behov for forbedringer. Resultaterne vil blive overvejet i forbindelse med udarbejdning af handlingsplanen. Overordnet er resultaterne i dette cykelregnskab ret vigtigt i forhold til Tårnby kommunes fremtidig tiltag og investeringer på cykelområdet. 18

263 Tårnby Kommune Teknisk Forvaltning Amager Landevej Kastrup Mail: 19

264 Bilag: 8.4. Trafikhandlingsplan Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

265 TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN

266 Indholdsfortegnelse FORORD 2 PLANENS INDHOLD 3 STATUS FOR PLAN KAMPAGNER 6 UDPEGNING AF PROBLEM STEDER 7 MÅLSÆTNINGER 11 INDSATSOMRÅDER 13 NETVÆRK 14 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

267 FORORD Trafikken påvirker os alle. Det er en del af vores dagligdag at transportere os fra det ene sted til det andet - enten som fodgænger, cyklist eller via bil. Desværre kommer en del mennesker til skade i trafikken og nogle ulykker er så alvorlige, at mennesker bliver dræbt. Et tabt menneskeliv er svært at gøre op i penge, men alligevel er det værd at nævne, at hver gang et menneske kommer til skade i trafikken, og som følge af det har været på skadestue eller hospital, anslår Transportministeriet, at det i gennemsnit koster samfundet 4,6 mio. kr. 1 Det skyldes blandt andet omkostninger til sygehus, behandling, pleje, tabt arbejdsevne og meget mere. Herudover kommer de personlige tab, som betyder langt mere end de økonomiske omkostninger. Der vil altid være en risiko for at komme til skade ved at færdes i trafikken. Trafiksikkerhed eller risiko for at komme til skade har en stor betydning for den enkelte borgers dagligdag og lyst til at færdes i kommunen. Det kan gøre, at folk bliver utrygge, og at de fx vælger bilen frem for at gå eller cykle. Når det sker i forbindelse med skolebørns transport til og fra skole, kan det have den negative effekt, at det giver kaotiske forhold med alt for mange biler omkring skolen. Tårnby Kommunes mål er, at det både skal være sikkert og trygt at færdes i trafikken. Det overordnede mål med denne trafikhandlingsplan er, at nedbringe antallet af trafikuheld (dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne) i trafikken med knap 50 % i 2020 med udgangspunkt i Arbejdet med at skabe større trafiksikkerhed er en fælles opgave, hvorfor det er nødvendigt med et tæt samarbejde mellem kommunen, politiet og ikke mindst trafikanterne. 1 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

268 PLANENS INDHOLD Trafikhandlingsplanen er opdelt således at første del opridser en status af den forrige trafikhandlingsplan og redegør for resultaterne af den nye udpegning af problem steder. Arbejdet har omfattet kortlægning og analyser af uheld for perioden , borgerhenvendelsernes udpegninger af utrygge lokaliteter samt hastighedsmålinger i Tårnby Kommune. Analyserne er nærmere beskrevet i en særskilt baggrundsrapport. Ligeledes er der beskrevet målsætninger og indsatsområder, som danner grundlag for arbejdet med trafiksikkerhed i Tårnby Kommune i de kommende år. Ønskes yderligere informationer omkring detaljerne bag trafikhandlingsplanen, kan dette findes i baggrundsrapporten for perioden TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

269 STATUS FOR PLAN Dette afsnit omhandler status fra kommunens trafikhandlingsplan I Trafikhandlingsplan , blev der opstillet en målsætning for, at antallet af dræbte og tilskadekomne nedsættes fra 45 personer i 2005 til 27 personer i Målsætningen er opfyldt, da der ved udgangen af 2012 var registreret 22 tilskadekomne. Kommunen havde i den tidligere trafikhandlingsplan opsat nogle fokusområder og har på den baggrund gennemført følgende tiltag: Projekter Projekt Beskrivelse af ændring Virkemiddel Korsvejskrydset Amager Landevej / Saltværksvej Krydset Præstefælledvej / Løjtegårdsvej Krydset Randkløve Alle / Amager Landevej Krydset Ugandavej / Englandsvej Om programmering af lyssignal og etablering af blåcykelfelt. Forlængelse af venstresvingsbane på Løjtegårdsvej samt tydeliggørelse af afmærkningen. Etablering af separat fase i signalanlægget for cyklister fra den nordlige del af Amager Landevej mod Randkløve Alle. Forlængelse af venstresvingsbane fra Englandsvej mod Kirstinehøj. Forkortelse af cykelsti på Ugandavej og etablering af højresvingsbane, således at der er 2 spor nu. Derudover forbedring af afmærkningen så konflikter mellem venstresvingende fra Ugandavej og ligeud kørende fra Kirstinehøj. Antal uheld Antal uheld Trafiksikkerhedstiltag 12 3 Trafiksikkerhedstiltag 6 2 Trafiksikkerheds- og fremkommelighedstiltag Trafiksikkerheds- og fremkommelighedstiltag Krydset Amager Landevej / Tømmerupvej Forbedring og ændring af afmærkningen og antallet af kørespor. Trafiksikkerhedstiltag 5 2 Løjtegårdsvej Strækningen mellem Englandsvej og Herkules Alle Indsnævring og etablering af helleanlæg på strækningen samt opsætning af elektronisk fartviser. Trafiksikkerhed og tryghedstiltag 9 3 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

270 Herudover har kommunen også udført følgende tiltag: Øvrige projekter Projekt Beskrivelse af ændring Virkemiddel Kastruplundgade Ombygning af strækningen til sivegade med en strækningen anbefalet hastighedsgrænse på 30 km/t og mellem etableret 2 bump, så den anbefalede hastighed Saltværksvej og virker naturlig. Alleen Krydst Tømmerupvej / Nøragersmindevej Rundkørslen Kongelundsvej/ Oliefabriksvej Løjtegårdsvej mellem Englandsvej og Præstefælledvej Saltværksvej mellem Kastruplundgade og Kastrupvej Kongelundsvej strækningen mellem Ryumgårdsvej og Studsbøl Alle Etablering af 2 bump på Tømmerupvej samt hævet flade i krydset Nøragersmindevej - Beplantning på midterøen er beskåret for at give bedre oversigt i rundkørslen. - Påmalede vigepligtstavler på kørebanen 50 og 100 meter fra rundkørslen. - Kraftigere belysning over fodgængerovergangene. - Kraftigere belysning over midterøen. - Rumleriller 100 meter fra rundkørslen (er fjernet igen efter støjklager fra naboer) Sammenordning af lyssignalerne mellem Englandsvej og Præstefælledvej Sammenordning af lyssignalerne mellem Kastruplundgade og Kastrupvej Etablering af 2 fodgængerovergang med helleanlæg og blinklys. Trafiksikkerhedstiltag Trafiksikkerhed og tryghedstiltag Busfremkommelighed Busfremkommelighed Trafiksikkerhed og tryghedstiltag Antal uheld Antal uheld Rampekryds/ Amager Strandvej Jacob Fortlingsvej Amager Strandvej / Skøjtevej Kirstinehøj/ Englandsvej Motorovejsrampen er udvidet med en separat højresvingsbane. Således at større køretøjer komne fra Sverige også kan svinge til højre ind på Amager Strandvej samt udvidelse af venstresvingsbanen på Amager Strandvej for at optimere afviklingen af den højre og venstresvingende trafik mod motorvejen. Fremkommelighed og trafiksikkerhedstiltag 0 0 Etablering af en ny vej i forbindelse med Den Blå Planet - 0 Etablering af signalanlæg (før var det vigepligtsreguleret) Forbedring af afmærkningen Fremkommelighed og trafiksikkerhedstiltag 2 1 Trafiksikkerhedstiltag 0 4 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

271 Kampagner Tårnby kommune deltager i både landsdækkende fælleskampagner og samarbejder med Dragør Kommune om lokale kampagner. Formålet med at indgå i lokale og landsdækkende kampagner er, at sikre koordineringen og indsætte så mange ressourcer som muligt mest effektivt. Fælleskampagnernes styrke er, at de både er landsdækkende, baseret på lokale forhold og indeholder lokale aktiviteter. Tårnby Kommune er med i fælleskampagner om bl.a. hastighed, spritkørsel, cyklister og skolestart. Tårnby Kommune gennemfører mindst 1 cykelkampagne hvert år i samarbejde med politiet, hvor målgruppen er skoleelever ( klasse). Kampagnernes formål varierer fra år til år, men generelt sætter Tårnby Kommune fokus på cykellygter, cykelhjelm og cykelstier. I øvrigt er Tårnby Kommune indgået samarbejde i den landsdækkende kampagne Vi cykler til arbejde, hvis formål er, at få flere borgere i bevægelse. At tage cyklen er en god og sund måde til at få et pusterum i en hektisk hverdag. I perioden har Tårnby Kommune deltaget i nedstående trafiksikkerhedskampagner: År Kampagner Skolestart Kør bil, når du kører bil Mit hjem, Din Fart Skolestart Hvem kører hjem? Mit hjem, Din Fart Skolestart Hvem kører hjem? Kør bil når du kører bil En lille smule Skolestart Hvem kører hjem? Kør bil når du kører bil En lille smule Skolestart Kør bil når du kører bil En lille smule Klar til et pust? TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

272 UDPEGNING AF PROBLEM STEDER Ved at se på uheldsudviklingen på kommunevejene i Tårnby Kommune ses det, at der har været et fald i antallet af registrerede uheld over hele perioden Se figur 1. Udviklingen viser, at det nytter at gøre en indsats for at forbedre trafiksikkerheden i Tårnby Kommune. Dog mangler der stadigt en del for at opnå det overordnede mål i 2020 i forhold til basisåret Trafiksikkerheden på kommunens veje skal forbedres generelt for alle trafikanter, da ét uheld er ét for meget. Tårnby Kommune vil arbejde på at forbedre trafiksikkerheden på de steder, hvor der er registreret uheld. Derfor har kommunen gennemført følgende analyser: Uheldsanalyser på baggrund af de politiregistrerede uheld Borgerudpegninger af utrygge lokaliteter (på baggrund af registreringer fra transportvaneundersøgelsen) Hastighedsmålinger Uheldstyper på Kommuneveje Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 1: Uheldsudvikling over trafikuheld på kommuneveje i Tårnby Kommune Analyserne har givet en række udpegninger af problem steder, som kommunen bestræber sig på, at gøre en indsats. Udpegningerne er som følgende: - De uheldsbelastede lokaliteter (side 8) - Lokaliteter med væsentlige hastighedsoverskridelser (side 9) - De to hyppigste lokaliteter der er udpeget som utrygge steder (side 10) TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

273 Uheld Ved udpegning af de uheldsbelastede lokaliteter på kommunens vejnet for perioden , er der udpeget 6 lokaliteter fordelt på 4 kryds og 2 rundkørsler. De 6 udpegede uheldsbelastede lokaliteter fremgår af kort 1. Kort 1: Nummerering af uheldsbelastede lokaliteter i Tårnby Kommune TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

274 Hastighedsoverskridelser Ved undersøgelse af de veje hvor farten er væsentligt højere end fartgrænsen, er 6 lokaliteter fundet. Disse fremgår af kort 2. De trækninger hvor 85 % fraktilen ligger 10 % + 3km/t 2 over den tilladte hastighed, betegnes veje med væsentlige hastighedsoverskridelser. Kort 2: Nummerering af veje med væsentlige hastighedsoverskridelser i Tårnby Kommune Definitionen af væsentlige hastighedsoverskridelser følger Vejdirektoratets anbefalinger for hastighedsmålinger i forbindelse med opsætning af færdselstavler. Se vejreglerne, håndbog oplysningstavler april TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

275 Utryghed Tårnby Kommune udførte i 2015 en undersøgelse af borgernes transportvaner. Heri et punkt omhandlende utryghed. De to hyppigste lokaliteter der er udpeget som utrygge steder fremgår af kort 3. Kort 3: De to hyppigste udpegede utrygge lokaliteter. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

276 MÅLSÆTNINGER Hver ulykke er én for meget er den bærende vision for trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark. Trafiksikkerhedskommissionens målsætning fra 2013 lyder at: Antallet af personskader I trafikken skal reduceres med 50 % i 2020 med udgangspunkt i Tårnby Kommune ønsker at gøre sin indsats for at denne målsætning kan overholdes. Trafikhandlingsplan sætter fokus på at arbejdet målrettes. Således at antallet af ulykker og personskader i trafikken minimeres på kommunens veje og stier frem mod år Vision for trafiksikkerhed i Tårnby Kommune Tårnby Kommunes mål er, at ingen kommer til skade eller bliver dræbte i trafikken. Målsætning for trafiksikkerhed Tårnby Kommunes mål er at halvere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne inden udgangen af 2020 i forhold til basisåret Målsætningen svarer til, at antallet af registrerede personskader på kommuneveje i 2020 er reduceret til: 1 dræbt i trafikken 5 alvorligt tilskadekomne i trafikken (beregnet 5,5) 2 lettere tilskadekomne Målsætning for hastighed Tårnby Kommunes mål er, at halvere antallet af hastighedsoverskridelser inden udgangen af 2020 i forhold til basisåret 2014/2015.(Følgende i forhold til 85 % fraktilen) Målsætningen svarer til, at antallet af hastighedsoverskridelser i 2020 er reduceret til 4 lokaliteter. Målsætning for kollektiv trafik Kommunen vil sikre god adgang til den kollektive trafik. Nettet skal være overskueligt og pålideligt. Målsætning for fremkommelighed Tårnby Kommunes mål er at der skal være god fremkommelighed for alle trafikanter. Fremkommeligheden skal opleves som god og at trafikken kan afvikles uden mange unødige forstyrrelser. Det er vigtigt, at handicappede og ældre borgere bliver tænkt ind i den samlede planlægning. Forbedring af fremkommeligheden kan opnås gennem tilpasning og modernisering af kommunens signalanlæg. Etablering af overkørsler og tilslutning af nye veje kan kun ske såfremt fremkommeligheden og trafiksikkerheden ikke forringes. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

277 Målsætning for tilgængelighed Tårnby Kommunes mål er at der skal være god tilgængelighed for alle trafikanter Tårnby Kommune lægger vægt på god tilgængelighed for alle, ikke mindst handicappede og ældre. Til opfyldelse af dette, sørger kommunen i størst muligt omfang, for at gennemføre tilgængelighedstiltag ved større anlægsprojekter samt ved renovering af lyssignaler. Målsætning for støj Der er fastsat vejledende grænseværdier for støj fra veje 3. Tårnby Kommunes mål er at trafikstøjen i boligområder reduceres. Således at de vejledende grænseværdier overholdes. Det betyder at støjbelastningen på mere end 68 db 1 skal søges minimeret. For at bidrage til opfyldelse af dette, sørger kommunen i større muligt omfang at anvende støjsvag asfalt samt øvrige tiltag. Målsætning for belysning Tårnby Kommune planlægger at udarbejde et vejbelysningsplan i løbet af Målsætning for spiritus Tårnby Kommunes mål er, at halvere antallet af sprituheld inden udgangen af 2020 i forhold til et gennemsnit af Målsætningerne svarer til, at antallet af registrerede sprituheld på kommuneveje i 2020 er reduceret til: 6 sprituheld (beregnet til 6,5) Udgangspunktet er et gennemsnit på 13 sprituheld i Kommune vil gøre en indsats gennem adfærdsændrende kampagner, der sætter fokus på omgivelsernes ansvar og mulighed for indblanding. Derudover kan mere kontrol og synlighed af politi også have en effekt. Målsætning for bløde trafikanter Tårnby Kommunes mål er, at halvere antallet at uheld med involveret knallerter, cyklister og fodgængere inden udgangen af 2020 i forhold til et gennemsnit af Målsætningerne svarer til, at antallet af registrerede uheld med involveret bløde trafikanter i 2020 er reduceret til: 1 knallert uheld (beregnet til 1,2) 3 cyklistuheld (beregnet til 3,3) 2 fodgængere uheld (beregnet til 1,9) De opstillede tiltag er med til at skabe trygge og trafiksikre veje og sikre størst mulig fremkommelighed og tilgængelighed for alle trafikanter. 3 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

278 INDSATSOMRÅDER Indsatsområderne beskriver hvilke overordnede tiltag Tårnby Kommune vil benytte i forbindelse med opnåelse af de opstillede målsætninger. Ved at udføre tiltag fra indsatsområderne, er der større sandsynlighed for at målsætningerne bliver opfyldt. Målsætningerne er opdelt i fire indsatsområder, hvor de omhandler fysiske tiltag og adfærdspåvirkning. Indsatsområde Beskrivelse Tiltag (f.eks.) Trafiksikkerhed Tårnby Kommune vil igennem fysiske tiltag sørge for at: - Øge trafiksikkerheden på de mest uheldsbelastede steder på det kommunale vejnet - Forbedring af de bløde trafikanters forhold. - Reducere de væsentlige hastighedsoverskridelser Variabel hastighedstavler Automatisk Trafik Kontrol (ATK) Løbende opsyn med hastighedsniveauet Kampagner rettet mod for høj hastighed Afmærkning Trafiksikkerhedsrevision af de uheldsbelastede lokaliteter (Trafiksanering). Bedre kvalitet i anlæg og drift, f.eks. jævnere belægninger og forbedret snerydning Cykelbokse Signaltekniske forbedringer Tilbagetrukket stoplinje Forbedre krydsningsfaciliteter for fodgængere Kollektiv trafik Adfærdspåvirkning Glatførebekæmpelse/ snerydning Tårnby Kommune vil igennem fysisk tiltag sørge for at forbedre: - Stoppestedforholdene - Infrastrukturen (eks. Fremkommelighedstiltag) Tårnby Kommune vil igennem kampagner medvirke til at: - Reducere ruspåvirket (narkotika- og spiritus osv.) personer - Reducere uheld med de bløde trafikanter - Reducere de væsentlige hastighedsoverskridelser Kommunens vejvæsen rydder sne og bekæmper glatføre døgnet rundt på de vigtigste offentlige veje, pladser of stier Udskiftning af nedslidte buslæskærme Opsætning af buslæskærme, steder hvor det mangler. Kampagner rettet mod spritkørsel Kampagner rettet mod knallerter Kampagner rettet mod for høj hastighed Uopmærksomhedskampagner Reflekskampagner for øget synlighed Information (f.eks. folder og artikler på kommunens hjemmeside) Glatførebekæmpelse og snerydning efter godkendt plan TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

279 Netværk Tårnby Kommune deltager i flere netværk, især på trafiksikkerhedsområdet Trafiksikkerhedsnetværk Netværk under Vejdirektoratet er for kommuner i hovedstadsområdet. Netværket danner ramme om erfaringsudvikling, vidensdeling og tilførsel samt drøftelse af aktuelle udfordringer indenfor trafiksikkerhed. Kampagnenetværk Netværk under Vejdirektoratet er for kommuner i hovedstadsområdet. Netværket har til formål, at danne rammen om erfaringsudveksling, vidensdeling og tilførsel samt drøftelse af aktuelle udfordringer indenfor trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsrådet Tårnby Dragør Trafiksikkerhedsrådet har til formål at koordinere trafiksikkerhedsindsatsen i Tårnby og Dragør, således at kampagner får størst mulig effekt. Trafiksikkerhedsrådet holder møde én gang om året og består af repræsentanter fra Tårnby Kommune, Dragør Kommune, Københavns politi samt skolerne i Tårnby og Dragør. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

280 Bilag: 9.1. Børnepolitik pr Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

281 TÅRNBY KOMMUNE Børnepolitik for Tårnby Kommune _v1_Børnepolitik pr DOCX18 1

282 TÅRNBY KOMMUNE Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den og gældende fra Børnepolitikken er revideret ultimo 2014 med virkning fra 1. januar Børnepolitikken er udtryk for Kommunalbestyrelsens værdier, mål og hensigter for alt arbejde med børn og unge i kommunen. Når der i børnepolitikken står "vi", menes der derfor Kommunalbestyrelsen, som med børnepolitikken sætter rammerne for alle kommunens medarbejdere, når de i deres arbejde har direkte eller indirekte kontakt med kommunens børn og unge. Børnepolitikken er gældende i Kommunalbestyrelsens valgperiode, og revideres senest den _v1_Børnepolitik pr DOCX18 2

283 TÅRNBY KOMMUNE Tårnby Kommunes menneskesyn, læringssyn og værdigrundlag: Menneskesyn Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov. Børn og unge skal opfattes som aktive individer med viden, drømme, meninger og perspektiver for fremtiden. Det betyder konkret, at de skal involveres og have relevante erfaringer med indflydelse på egen situation. Sårbare børn og unge, herunder børn med særlige behov, skal sikres bedst mulige opvækstvilkår, så de så vidt muligt kan opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Forældrene er de vigtigste voksne for børn og unge og derfor hovedansvarlige for deres liv, udvikling og opvækst. Familier er medskaber af egen velfærd. Værdigrundlag Følgende værdier skal alle kommunens medarbejdere, der har med børn og unge at gøre, bære og videregive gennem det daglige samvær og gennem de metoder, der anvendes: Demokrati: udvikle en forståelse som bygger på ligeværd, fællesskab og ansvarlighed Rummelighed: have respekt for og indlevelse i menneskers forskelligheder og kultur Samarbejdsevne: kunne indgå kompromiser og anerkende andres meninger og holdninger Selvværd: føle sig accepteret som den man er og kunne handle i overensstemmelse med sin overbevisning Livsglæde: selvværd, selvtillid og motivation er drivkraften i ens virke Ansvarlighed: tage ansvar for egne handlinger og respektere andres meninger og værdier Læringssyn Med udgangspunkt i kommunens menneskesyn, skal alt arbejde med børn og unge tage afsæt i, at den enkelte har unikke muligheder. Læring er en kompleks proces under påvirkning af mange forskellige faktorer. Hvert menneske har sin personlige læringsstil d.v.s. sin helt egen måde at tilegne sig ny viden og nye færdigheder på. Det er den, som er i en proces, der lærer noget. Det er derfor en forudsætning, at den enkelte er aktiv i læreprocessen. Legens elementer som motivation, nysgerrighed, afprøvning, fordybelse, koncentration, fantasi og forestillingsevne er også vigtige elementer i en god læreproces. Menneskesyn, læringssyn og værdigrundlag skal genspejles i de mål og handlinger, der beskrives efterfølgende _v1_Børnepolitik pr DOCX18 3

284 TÅRNBY KOMMUNE Mål og handlinger Sociale kompetencer Vi lægger vægt på: at give børn og unge erfaringer med at være sammen med andre at børn og unge får indarbejdet de etiske og moralske værdier, der er grundlaget for vores samfund som et naturligt udgangspunkt for deres aktiviteter at børn og unge respekterer hinandens forskelligheder og grænser at børn og unge kan sætte grænser for sig selv og kende egne behov at børn og unge oplever tryghed og samhørighed i et miljø uden mobning at børn og unge omgives af nærværende, tillidsvækkende og omsorgsfulde voksne at medarbejdere og forældre har ansvaret for at skabe respekt for sociale og kulturelle forskelle Vi vil skabe rammer som understøtter: at medarbejderne i børnenes og de unges hverdag tager ansvar for og støtter børnene i at skabe og udvikle sociale kompetencer børn og unge i at etablere og vedligeholde venskaber og sociale relationer børn og unges forståelse og respekt for andre børn og unges respekt for forskellige livsværdier og kulturer børn og unges mulighed for at udforske nye måder at handle på i forholdet til andre at børn og unge lærer at samarbejde med hinanden og får mulighed for at deltage i demokratiske processer at børn og unges omgangstone og sproglige formåen udvikles med respekt for andre mennesker _v1_Børnepolitik pr DOCX18 4

285 TÅRNBY KOMMUNE Sundhed og livskvalitet Vi lægger vægt på: i samarbejde med forældrene at fremme en sund levevis for børn og unge at udvikle forståelse for levevilkårenes og livsstilens betydning for såvel sundhedstilstand som livskvalitet at skabe muligheder for fysisk og motorisk udvikling med udgangspunkt i børn og unges egne forudsætninger at lære børn og unge vigtighed i at fremme egen og andres sundhed, livskvalitet og livsglæde, gennem motion og korrekt ernæring. Vi vil: give børnene og de unge viden om sunde og alsidige kostvaner være gode rollemodeller, der kan virke motiverende for børn og unge samt deres familier skabe gode rammer for fysiske aktiviteter Udvikling og læring Vi lægger vægt på: at børn gives mulighed for læring i alle kommunale institutioner at medarbejderne, der dagligt arbejder med børnene/de unge, tager ansvar for at skabe et læringsmiljø for det enkelte barn gennem egen faglig udvikling at medarbejderne, der arbejder med børn og unge, giver plads og rum samt skaber aktiviteter, der giver mulighed for at udvikle barnets/den unges egne potentialer samt anerkender og støtter dem i dette Vi vil: være opmærksomme på de muligheder, der er i såvel institutioner som situationer, for at børn lærer i de naturlige sammenhænge, de færdes i at den viden, vi ønsker at bibringe børnene, er relevant og føles motiverende for dem at den enkelte medarbejder skal være lydhør, medlevende og engageret i barnets/den unges hverdag og fremstå som rollemodel give børnene/de unge forskellige muligheder for at deltage i en læreproces, hvor der bliver lagt vægt på forskellige kulturelle og læringsmæssige erfaringer sikre, at de medarbejdere, der har med børn og unge at gøre, kompetenceudvikles, så de hele tiden er i overensstemmelse med samfundsudviklingen og de nye relevante faglige tiltag give børn og unge mulighed for fordybelse _v1_Børnepolitik pr DOCX18 5

286 TÅRNBY KOMMUNE Sårbare børn og unge, herunder børn med særlige behov Vi lægger vægt på: at forældre er grundstenen i børns liv at familier med børn, der har fået konstateret et særligt behov, tilbydes tidlig professionel forebyggende og koordineret indsats at sårbare børn og unge, så vidt det er muligt, får samme tilbud som deres jævnaldrende at styrke sårbare børn og unges kompetencer og udvikling i forhold til deres særlige behov at familierne til børn og unge inddrages i beslutninger samt løsninger, der vil vedrøre deres barns fremtid at alle kommunale institutioner, der har med børn og unge at gøre, er rummelige Vi vil: arbejde tværfagligt og forebyggende med børn og unge i centrum målrette vores tilbud til den enkeltes behov og muligheder for udvikling skabe faglig udvikling for de medarbejdere, der til daglig beskæftiger sig med disse børn og unge Helhed og sammenhæng Vi lægger vægt på: at være med til at skabe helhed og kontinuitet i børnenes og de unges liv at skift i børnenes og de unges liv skal være præget af størst mulig tryghed at der er særlig opmærksomhed på de sårbare børn og unge specielt ved ændring af deres vilkår Vi vil: sikre, at alle institutioner tager stilling til, hvordan overgange i børn og unges hverdag og liv håndteres sikre, at medarbejderne i alle institutioner, der har med børn og unge at gøre, samarbejder med det enkelte barn i centrum sikre, at alle kommunale institutioner, der har med børn og unge at gøre, følger op på kommunens børnepolitik i deres virksomhedsplaner/årsplaner/læreplaner _v1_Børnepolitik pr DOCX18 6

287 TÅRNBY KOMMUNE Vi lægger vægt på: Vi vil: At indsatsen overfor ungdomskriminalitet fremmer målsætningen i Børnepolitikken. At organisation for den forebyggende indsats i Tårnby Kommune er grundlag for den kriminalpræventive indsats. At den kriminalpræventive indsats sker i et tværfagligt samarbejde. At det enkelte forebyggelsesteam er et centralt omdrejningspunkt for det kriminalpræventive arbejde, samt at arbejdet løbende opkvalificeres og kendskabet til deres eksistens og handlemuligheder udbredes. Sikre, at der sker en tidlig, handlingsorienteret og forældreinddragende indsats. Sikre, at der arbejdes for udvikling af sammenhængende fælleskommunale tilbud, indsatser og handlemuligheder i forhold til utilpassede børn og unge, som ikke umiddelbart synes at være en del af et traditionelt børne- og ungefællesskab. Styrke samarbejdet på alle niveauer, så enhver medarbejder, institution og afdeling ser egen indsats i sammenhæng med målet for fællesskabet. Styrke den forebyggende indsats i Familieafdelingen samt Rådgivning og Forebyggelse. Forstærke den informative indsats i skoler og institutioner både i forhold til børn, unge og deres forældre. Styrke SSP indsatsen _v1_Børnepolitik pr DOCX18 7

288 Bilag: 9.2. Procesplan for revision af Børnepolitik Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

289 Procesplan for revision af Tårnby Kommunes Børnepolitik Børnepolitikken er udtryk for Kommunalbestyrelsens værdier, mål og hensigter for alt arbejde med børn og unge i kommunen. Børnepolitikken sætter rammerne for alle kommunens medarbejdere, når de i deres arbejde har direkte eller indirekte kontakt med kommunens børn og unge. Nuværende Børnepolitik skal revideres og godkendes senest den Torsdag den 3. Maj 2018: Procesplan forelægges Børne og Skoleudvalget Fra 3. maj til 16. august 2018: Forvaltningen udarbejder forslag til revideret Børnepolitik for Revideret forslag forelægges Børne- og Skoleudvalget den 16. august 2018 Fra 16. august til 12. oktober 2018: Revideret forslag til Børnepolitik sendes i høring i skolebestyrelser og forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet samt Forvaltnings-MED i Børne- og Kulturforvaltningen med høringsfrist den 12. oktober Fra 12. oktober 2018 til medio november 2018: Forvaltningen gennemgår høringssvar med henblik på 2. behandling i Børne- og Skoleudvalget. Fra 22. november til 11. december 2018: Revideret børnepolitik behandles i Børne- og Skoleudvalget den 22. november Kommunalbestyrelsen vedtager det endelige forslag til Børnepolitik den 11. december Den reviderede Børnepolitik for har virkning fra 1. januar / SHJ

290 Bilag: 9.3. NY Sammenhængende Børne- og ungepolitik UDKAST Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

291 TÅRNBY KOMMUNE Sammenhængende Børne- og ungepolitik

292 Indhold Forord...1 Vision...1 Værdigrundlag...1 Menneske- og læringssyn...1 Temaer for mål og handlinger...1 Sociale kompetencer...1 Sundhed og livsstil...1 Udvikling og læring...1 Børn og unge i udsatte positioner...1 Helhed og sammenhæng...1 Kriminalpræventiv indsats...1 Efterskrift...1 1

293 Forord I Tårnby Kommune lægger vi vægt på at skabe en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, som omfatter alle børn og unge fra 0-18 år. Med denne nye helhedsorienterede, sammenhængende og koordinerede Børne- og ungepolitik er der skabt et godt fundament for at sikre alle børn og unge i Tårnby Kommune et trygt, udfordrende og udviklende børne- og ungdomsliv. Formålet med den nye politik er at skabe et fælles syn på børn og unge, og en fælles retning for arbejdet med børn og unge. Den nye politik udgør et fundament for hele børne- og ungeområdet, og skal give inspiration og afsæt for et frugtbart og tillidsfuldt samarbejde med børn, unge og forældre i hele organisationen fra det politiske niveau til den enkelte medarbejder. Børnepolitikken er udtryk for Kommunalbestyrelsens værdier, mål og hensigter for alt arbejde med børn og unge i kommunen. Når der i Børne- og ungepolitikken står "vi", menes der Kommunalbestyrelsen, som med politikken sætter rammerne for alle kommunens medarbejdere, når de i deres arbejde har direkte eller indirekte kontakt med kommunens børn og unge. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Børne- og ungepolitikken ultimo 2018 gældende fra 2019 til Med ønsket om god fornøjelse med læsningen På vegne af Kommunalbestyrelsen Allan Andersen Borgmester 2

294 Vision 3

295 Værdigrundlag I Tårnby Kommune ønsker vi, at vores børn udvikler sig til livsduelige og nysgerrige mennesker, der har mod på livet og har lyst til at lære. Tårnby kommune støtter i samarbejde med forældrene børnenes færdigheder og kompetencer til at møde verden og livet som stærke, sociale og robuste mennesker, der tror på sig selv og tager ansvar for eget liv og for fællesskabet. Tårnby Kommune vægter inddragelse af børnenes stemme højt med det formål, at de får mest mulig medbestemmelse over deres ønsker for fremtiden sammen med deres forældre. Børnepolitikken er det kompas, vi navigerer efter, når vi omsætter børnepolitikken til praksis, hvad enten vi arbejder som medarbejder, som leder, som konsulent eller som chef. Vores samarbejde med børn, unge og deres familier bygger på følgende værdier. som alle kommunens medarbejdere, der har med børn og unge at gøre, skal understøtte gennem det daglige samvær og gennem de metoder, der anvendes: Demokrati: Udvikle en forståelse som bygger på ligeværd, fællesskab og ansvarlighed Dannelse: Bidrage til udvikling af selvstændighed, medbestemmelse, empati og livsduelighed, samt evne til at forhold sig kritisk og reflekterende til sig selv og omverden Deltagelsesmulighed og inklusion: Have respekt for og indlevelse i menneskers forskelligheder og kultur Samarbejdsevne: Kunne indgå kompromiser og anerkende andres meninger og holdninger Selvværd: Føle sig accepteret som den man er og kunne handle i overensstemmelse med sin overbevisning Livsglæde: Understøtte selvværd, selvtillid og motivation som drivkraften i ens virke Ansvarlighed: Tage ansvar for egne handlinger og respektere andres meninger og værdier Anerkendelse: Alle børn skal mødes af professionelle voksne, der forstår barnet og den unges perspektiv Koordineringsevne: Skabe faglige løsninger, der sikrer sammenhæng og koordinering for borgerne 4

296 Menneske- og læringssyn Menneskesyn Ethvert barn og ung har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov. Børn og unge skal opfattes som aktive individer med viden, drømme, meninger og perspektiver for fremtiden. Det betyder konkret, at de skal involveres og have relevante erfaringer med indflydelse på egen situation. Sårbare børn og unge, herunder børn i udsatte positioner, skal sikres bedst mulige opvækstvilkår, så de så vidt muligt kan opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Forældrene er de vigtigste voksne for børn og unge og derfor hovedansvarlige for deres liv, udvikling og opvækst. Familier og børn er medskaber af egen velfærd og vores udgangspunkt, vores centrum for praksis. 5

297 Vi vil skabe rammer som understøtter: Læringssyn Da hvert barn er unikt implicerer det forskellige læringsstile, som igen fordrer variation i tilgange, metoder og indhold. Med udgangspunkt i kommunens menneskesyn arbejder vi konsekvent med vores børn og unges nærmeste udviklingszone. Alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder personligt, fagligt og socialt. Når børn og unge er i proces, lærer de. Det er derfor en forudsætning, at børn og unge er aktive i læringsprocessen. Legens elementer som motivation, nysgerrighed, afprøvning, eksperimenterende tilgange, fordybelse, koncentration, fantasi og forestillingsevne er også vigtige elementer i en god læreproces. Læring er forbundet med fællesskaber og relationer, social inkluderende praksis og et righoldigt sprog. Læring sker i alle arenaer i lege, aktiviteter og hverdagsrutiner. Temaer for mål og handlinger I det følgende vil vi angive de mål og handlinger vi ser inden for forskellige temaer, som understøtter det foran skrevne. Vi lægger vægt på: at medarbejderne i børnenes og de unges hverdag tager ansvar for og støtter børnene i at skabe og udvikle sociale kompetencer børn og unge i at etablere og vedligeholde venskaber og sociale relationer børn og unges forståelse og respekt for andre børn og unges respekt for forskellige livsværdier og kulturer børn og unges mulighed for at udforske nye måder at handle på i forholdet til andre at børn og unge lærer at samarbejde med hinanden og får mulighed for at deltage i demokratiske processer at børn og unges omgangstone og sproglige formåen udvikles med respekt for andre mennesker at give børn og unge erfaringer med at være sammen med andre at børn og unge får indarbejdet de etiske og moralske værdier, der er grundlaget for vores samfund som et naturligt udgangspunkt for deres aktiviteter at børn og unge respekterer hinandens forskelligheder og grænser Sociale kompetencer 6

298 at børn og unge kan sætte grænser for sig selv og kende egne behov at børn og unge oplever tryghed og samhørighed i et miljø uden mobning at børn og unge omgives af nærværende, tillidsvækkende og omsorgsfulde voksne at medarbejdere og forældre har ansvaret for at skabe respekt for sociale og kulturelle forskelle Vi vil: give børnene og de unge viden om sunde og alsidige kostvaner være gode rollemodeller, der kan virke motiverende for børn og unge samt deres familier skabe gode rammer for en aktiv bevægelseskultur, som understøtter, at børnene er fysisk aktive udsætte og forebygge alkohol-, rygning- og rusmiddeldebut indtænke sundhed der hvor kommunen møder børn og unge, således at uligheden i sundhed bekæmpes styrke flere børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter med henblik på at skabe nye sociale relationer og øget trivsel Sundhed og livsstil Vi lægger vægt på: at udvikle forståelse for levevilkårenes og livsstilens betydning for såvel sundhed, trivsel og livskvalitet i samarbejde med forældrene at sikre et højt bevidsthedsniveau, om sund levevis og gode fornuftige sundhedsvaner 7

299 at lære børn og unge vigtighed af at fremme egen og andres sundhed, livskvalitet og livsglæde at skabe fysiske rammer, der indbyder til aktiv lev, fysisk aktivitet og motorisk udvikling Vi vil: have at den viden, vi ønsker at bibringe børnene, er relevant og føles motiverende for dem at fremme og udvikle børns viden og glæde ved smag, sunde kostvaner og måltider at sikre indsatser til fremme af børn og unges mentale sundhed med fokus på familieliv, social og faglig udvikling at bruge naturen som mental sundhedsfremmende arena, med fokus på involverende deltagelse og etablering af sociale relationer og fællesskaber at styrke børn og unges trivsel ved at fremme kognitiv, følelsesmæssig og social udvikling give børn og unge mulighed for medindflydelse i en læreproces, hvor der bliver lagt vægt på forskellige kulturelle og læringsmæssige erfaringer sikre, at de medarbejdere, der har med børn og unge at gøre, kompetenceudvikles, så de hele tiden er i overensstemmelse med samfundsudviklingen og de nye relevante faglige tiltag give børn og unge mulighed for fordybelse på alle niveauer agere relationskompetente som muliggør etablering af læringsfællesskaber Udvikling og læring Vi lægger vægt på: have at den enkelte medarbejder skal være lydhør, medlevende og engageret i barnet og den unges hverdag og fremstå som rollemodel at børn gives mulighed for læring i alle kommunale institutioner og nærmiljøer, hvor børn og unge færdes at forældre inddrages og er de vigtigste medspillere i en succesfuld udvikling og læring hos den enkelte at medarbejderne, der dagligt arbejder med børn og unge, tager ansvar for at skabe et læringsmiljø for det enkelte barn i fællesskabet 8

300 at medarbejderne, der arbejder med børn og unge, giver plads og rum til aktiviteter, der giver mulighed for at udvikle potentialer og anerkender og støtter dem i dette at børn og unge alle gives mulighed for at blive så dygtige, de kan at fremme børn og unges forståelse for professionel viden og praksis Vi vil: arbejde helhedsorienteret og tværgående arbejde tværfagligt og forebyggende med børn, unge og deres familier i centrum målrette vores tilbud til den enkeltes behov og muligheder for udvikling skabe åbenhed om organisationens mål og rammer skabe faglig udvikling for de medarbejdere, der til daglig beskæftiger sig med disse børn og unge sikre forældrenes medinddragelse som et vigtigt fundament for børnenes udvikling Børn og unge i udsatte positioner Vi lægger vægt på: at forældre er grundstenen og medskabende af børn og unges liv og velfærd at familier med børn og unge, der har et særligt behov, tilbydes tidlig professionel, forebyggende og koordineret indsats at børn og unge i udsatte positioner, så vidt det er muligt, får samme tilbud som deres jævnaldrende 9

301 at børn og unge i udsatte positioner så vidt muligt støttes og hjælpes i nærmiljøet Vi vil: at styrke de børn og unges kompetencer og udvikling i forhold til deres særlige behov sikre, at ledere tænker borgere og det omkringliggende samfund ind som aktive partnere i opgaveløsningen at alle kommunale institutioner, der har med børn og unge at gøre, skaber inkluderende fællesskaber sikre, at medarbejderne i alle institutioner, der har med børn og unge at gøre, samarbejder med det enkelte barn i centrum sikre, at alle institutioner tager stilling til, hvordan overgange i børn og unges hverdag og liv håndteres sikre, at alle kommunale institutioner, der har med børn og unge at gøre, følger op på kommunens børnepolitik i deres læreplaner Helhed og sammenhæng Vi lægger vægt på: at lederne skal sikre, at borgerinddragelse er så meget i fokus, at medarbejderne udlever det i deres daglige arbejde at medarbejderne skaber sammenhænge og muligheder på tværs af alle overgange i børn og unges liv at være med til at skabe helhed og kontinuitet i børn og unges liv at skift i børn og unges liv skal være præget af størst mulig tryghed 10

302 at der er særlig opmærksomhed på børn og unge i udsatte positioner, specielt ved ændring af deres livsvilkår Vi vil: Kriminalpræventiv indsats Vi lægger vægt på: at indsatsen over for ungdomskriminalitet fremmer målsætningen i Børnepolitikken sikre, at de enkelte forebyggelses team laver tidlige, handlingsorienteret og forældreinddragende indsatser. sikre, at det opsøgende arbejde fremmes og intensiveres ved fokus på flere opsøgende indsatser. sikre, at der arbejdes for udvikling af sammenhængende fælleskommunale tilbud, indsatser og handlemuligheder i forhold til børn og unge, som ikke umiddelbart synes at være en del af et traditionelt børneog ungefællesskab. styrke samarbejdet på alle niveauer, så enhver medarbejder, institution og afdeling ser sammenhægen i egen indsats og målet for fællesskabet. sikre, at kommunens forbyggende indsatser er synlige og tilgængelige for kommunens børn, unge og forældre. at den kriminalpræventive indsats sker i et tværsektorielt- og flerfagligt samarbejde at det enkelte forebyggelsesteam er et centralt omdrejningspunkt for det kriminalpræventive arbejde 11

303 Alle initiativer, strategier og handleplaner skal tage deres afsæt i den sammenhængende Børne- og ungepolitik. at det kriminalpræventive arbejde løbende opkvalificeres og kendskabet til deres eksistens og handlemuligheder udbredes Efterskrift Den helhedsorienterede og sammenhængende Børne- og ungepolitik er en politik for alle børn og unge i Tårnby Kommune. Politikerne har med børnepolitikken tydeliggjort mål og retning for Tårnby Kommunes arbejde med børn, unge og deres familier, hvor sammenhæng og samskabelse er i fokus. Alle voksne omkring børnene og de unge forældre, politikere, ledere, professionelle og familiens netværk har et fælles ansvar for at føre politikken ud i livet. Gennem en fælles og velkoordineret indsats vil politikken gøre en reel forskel. 12

304 Bilag: Træfældninger primo 2018 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 16. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

305 Bilag til Dagsordenpunkt: Træfældninger primo 2018 til Børne- og Skoleudvalget, sag 18/92. Perioden 11. oktober juli Dokument nr.: Fældning af træer blev indtil 16. juli 2014 godkendt af Økonomiudvalget, hvorefter opgaven blev overdraget til Teknik- og Miljøudvalget. Den 7. februar 2018 har Økonomiudvalget besluttet at træfældninger skal politisk godkendes af det politiske udvalg, der varetager den pågældende ejendom/arealet hvor træet står. Endvidere er det besluttet, at de respektive udvalg 2 gange årligt skal have en oversigt over alle fældede træer. Tårnby Kommunes træpolitik - kort fortalt. Retningslinjerne for fældning af træer i Tårnby Kommune er på baggrund af politisk beslutning i Teknik- og Miljøudvalget d. 5. februar 2015 er som beskrevet herunder: Reglerne følger Tårnby Kommunes Plejehåndbogs beskrivelser af elementer, dvs. - Selvsåede træer, ammetræer og nødvendig udtynding af beplantning for at genoprette, opretholde eller styrke et beplantningselements udtryk kan fældes uden politisk godkendelse. - Nyplantede træer, der er udgået eller har været udsat for hærværk eller lignende må udskiftes af gartnerne uden politisk godkendelse. - Alle øvrige træfældninger kræver politisk godkendelse. - Fældning af risikotræer som er en del af beplantningselementet skal godkendes af Teknisk Chef. - Teknik og Miljøudvalget har i 2015 besluttet, at der altid skal plantes et nyt træ (på kommunens ejendom) for hvert træ, der fældes. Tidligere var det to træer hver gang der blev fældet ét. Hvordan ansøges der om tilladelse til fældning af træer? Gartneren kontakter landskabsarkitekten eller teamkoordinatoren/områdelederen hvis der er ønsker om at træ skal fældes. Landskabsarkitekten vurderer om træet skal indstilles til fældning. Landskabsarkitekterne udarbejder indstillingen til politisk behandling, hvorefter politikerne behandler sagen med alle ønskerne om fældning og genplantning af træer. Når indstillingen er tiltrådt, giver landskabsarkitekterne besked til områdeledere/gartnere, der sætter fældnings og genplantningsopgaven i gang og har ansvaret herfor. Træpolitikken kan læses på hjemmesiden

306 Tårnby Kommune værner meget om kommunens træer, hvilket man som borger kan læse mere om på Tårnby Kommunes hjemmeside:

307

308 Indstillinger om træfældninger til Børne- og Skoleudvalget Indstilling nr. 1 Træ 2 Spidsløn Sted: Vesterbygade 31, SFO Begrundelse: Børnene har fjernet barken fra stammerne. Institutionens medarbejder fortæller, at børnene synes træerne er pænere uden bark. Træerne dør uden bark og bør derfor fældes. Anbefaling: Træerne fjernes og erstattes af nye. Arbejdet med fjernelse af døde træer, køb og plantning af nye træer anbefales betalt af institutionen. Ja: Anbefaling tiltrædes: Nej: Træ: 2 søjleeg, 1 vinter eg Begrundelse: Træerne står så tæt på bygningen, at de rammer bygningen og tagrenden. Rødderne går for tæt på fundamentet, så der er fare for skader. Særligt er det et problem at grenene rammer vinduerne, hvilket forstyrrer børnene under undervisningen. Indstilling nr. 2 Sted: Tårnbygårdsskolen Anbefaling: Træerne fældes og der plantes nogle andre træer et andet sted på grunden når der er penge til det. Ja: Anbefaling tiltrædes: Nej:

309 Træ: 2 Birketræer Indstilling nr. 3 Sted: Løjtegårdsskolen Begrundelse: Den ene birk er ustabil i den tvedelte basis, og der er fare for at træet knækker. Den anden birk står ved bygningen. Anbefaling: Det anbefales at træerne fældes og at der plantes en anden art på skolens udeareal. Ja: Anbefaling tiltrædes: Nej: Træ: 5 tjørn Indstilling nr. 4 Sted: Skelgårdsskolens nordligste gård og ud mod Ugandavej Begrundelse: Tjørnene bliver flittigt brugt til at klatre i og er nu så flækkede og rådne, at Teknisk Forvaltning er bange for børnenes sikkerhed når de hopper i træerne. Derfor ønskes træerne fældet. En tjørn ud mod Ugandavej er angrebet af pragtbiller og er derfor ved at dø og skal fældes. Anbefaling: Træerne fældes og der genplantes, hvis der er penge til det på driftskontoen, da træerne skal sikres/indhegnes for ikke at blive ødelagt ved at børnene prøver at klatre i dem eller knække grene. Ja: Anbefaling tiltrædes: Nej:

310 Træ: Rødtjørn Indstilling nr. 5 Sted: Nordregårdskolen på østsiden Begrundelse: Træet er dødt Anbefaling: Det anbefales at træerne fældes og at der plantes en Rødtjørn i et nærliggende, nyt bed. Ja: Anbefaling tiltrædes: Nej: Træ: Rødtjørn Indstilling nr. 6 Sted: Nordregårdskolen på østsiden Begrundelse: Træet er dødt Anbefaling: Det anbefales at træerne fældes og at der ikke genplantes, da træet stod tæt på bygningen. Ja: Anbefaling tiltrædes: Nej: Træ: 2 Hvidtjørn Indstilling nr. 7 Sted: Skelgårdsskolen Begrundelse: Træerne er døende. Anbefaling: Det anbefales at træerne fældes og genplantes. Ja: Anbefaling tiltrædes: Nej:

311 Træ: 3 Træer Indstilling nr. 8 Sted: Pilegårdsskolen Begrundelse: Træerne er delvis brændt og kan ikke restituere. Anbefaling: Det anbefales at træerne fældes og at der genplantes, hvis der er driftsmidler dertil. Ja: Anbefaling tiltrædes: Nej: Oversigt over risikotræer eller andre akutte træfældninger på Børne- og Skoleudvalgets område, der er givet tilladelse til at fælde af Teknisk Chef i perioden 11. oktober juli Træfældning nr. 9 Træ: Frugttræ Sted: Børnehaven Løjtegårdsvej 167 Begrundelse: Træet er ved at vælte. Det har været understøttet af en stolpe i flere år for at undgå at det vælter, men nu er træet igen ved at vælte og institutionen og Teknisk Forvaltning vil derfor fjerne træet hurtigst muligt. Billedet er fra d Aktion: Træet fældes. Der genplantes, hvis der er penge på budgettet til det. Evt. bemærkninger:

312 Træfældning nr. 10 Træ: Træ ukendt. Sted: Børnehaven Englandsvej 340 Begrundelse: Træet er ved at vælte og udgør en risiko for børnehavebørnene. Der er ikke noget billede. Aktion: Træet fældes. Der genplantes, hvis der er penge på budgettet til det. Evt. bemærkninger: Træfældning nr. 11 Træ: Kirsebærtræ Sted: Den integrerede institution Stavlundvej 29 Begrundelse: Træet er ved at vælte og udgør en risiko for børnene. Aktion: Træet fældes. Der genplantes, hvis der er penge på budgettet til det. Evt. bemærkninger: