TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Fredag den 5. oktober 2018 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Mads Vinterby, Ali Qais, Dorthe Hecht, Ingelise Andersen, Jan R. Jakobsen, Lars Hein, Paw Karslund Paw Karslund

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelser af dagsorden Meddelelser Elevløft Korsvejens Skole Redegørelse af understøttende undervisning på skoleområdet Benyttelse af 16b på Den Specialiserede Institution Disponering af økonomiske midler til skoleområdet for Den aktuelle situation på udvalgsområdet Evaluering af Klub Tårnby Sundt frokostmåltid i daginstitutioner Psykolog til dagtilbudsområdet, herunder opgavebeskrivelse Udlån af Rådhushal - Sprogfestival på Daginstitutionsområdet Godkendelse af Rammeaftale Mødeplan for Børne- og Skoleudvalget Forebyggelsesstrategi på børne- og skoleområdet Eventuelt...19 Bilagsoversigt

3 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelser af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/1216 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Ingelise Andersen Afbud: Paw Karslund BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Godkendt 2

4 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/1216 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Ingelise Andersen Afbud: Paw Karslund RESUMÉ a. Skolebestyrelsesreferater b. Referat fra Fælles Rådgivende Organ (FRO) c. Årshjul d. Konference Bliv en vinder uden tobak e. Familieafdelingens statistik september 2018 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at punkterne a-e tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Skolebestyrelsesreferater /18 2 Åben Referat FRO den /18 3 Åben Årshjul /17 4 Åben Konference: Bliv en vinder uden tobak /18 5 Åben Familieafdelingens statistik september /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt 3

5 Børne- og Skoleudvalget d Elevløft Korsvejens Skole Åben sag Sagsnr.: 17/17191 Sagsansvarlig: nmo.bk Fraværende: Ingelise Andersen Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Forvaltningen v/skolechef Per Trudslev og skoleleder Hanne Larsen v/korsvejens Skole orienterer udvalget om skolens deltagelse i program for Elevløft UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Se bilag, elevløft på Korsvejens skole samt resultatliste INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Elevløft artikel_korsvejens Skole /18 2 Åben Resultatliste /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 4

6 Børne- og Skoleudvalget d Redegørelse af understøttende undervisning på skoleområdet. Åben sag Sagsnr.: 18/24345 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Forvaltningen har på baggrund af udvalgsønske udarbejdet redegørelse af den understøttende undervisning på skoleområdet. Forvaltningen v/skolechef Per Trudslev vil på baggrund af redegørelse orientere udvalget. Se bilag. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der vedlægges endvidere bilag vedrørende overordnede principper for understøttende undervisning besluttet af Børne- og Skoleudvalget INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at redegørelse og orientering tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Redegørelse af understøttende undervisning /18 2 Åben _v1_Dokument - principper for understøttende undervisning.pdf /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 5

7 Børne- og Skoleudvalget d Benyttelse af 16b på Den Specialiserede Institution Åben sag Sagsnr.: 18/24265 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Den Specialiserede Institution har valgt, at benytte sig af 16b i Folkeskoleloven for skoleåret 2018/2019. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den Specialiserede Institution vil for skoleåret 2018/19 benytte sig af 16b. Det samlede timetal efter folkeskoleloven er en udfordring for skolens elever på mellem og udskolingstrinnet, da eleverne alle er i meget komplekse problemstillinger af forskellig karakter inden for det adfærdsmæssige, psyko-sociale og emotionelle felt. Benyttelse af 16b gør sig således gældende for mellemtrins- og udskolingsgrupper. På indskolingstrinnet fastholdes det nuværende timetal, da der er stor værdi i at have et samlet forløb med hele elevgruppen frem til kl Se redegørelsen fra Den Specialiserede Institution for yderligere. LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, nr. 747 af INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget 1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Redegørelse fra DSI /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 6

8 Børne- og Skoleudvalget d Disponering af økonomiske midler til skoleområdet for 2018 Åben sag Sagsnr.: 17/22335 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen anmoder udvalget om godkendelse af disponering af økonomiske midler fra kontoen Styrkelse af skolevæsenet UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Pilegårdsskolen Ansøgning om ny kaffemaskine. Den nuværende kaffemaskine kan ikke reparereres ifølge servicemand. Ny kaffemaskine/bryganlæg koster ,00 ex. moms. Pilegårdsskolen afholder selv 1/3 af udgiften svarende til kr ,00. Dermed vil der være tale om en disponering på kr ,00 fra kontoen Styrkelse af skolevæsenet. Løbende serviceaftale på kr ,00 pr. år afholdes af Pilegårdsskolen. Prisoverslag er vedlagt. Forvaltningen ville normalt anvise denne ansøgning over skolernes samlede inventarpulje. Dette er dog ikke muligt, idet puljen er opbrugt og de økonomiske midler disponeret til anden side. HØRING INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at disponering af budgetmidler på kr ,00 til Pilegårdsskolen ex. moms drøftes og godkendes. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Prisoverslag på kaffemaskine /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. Forvaltningen finder en alternativ finansieringsmåde. 7

9 Børne- og Skoleudvalget d Den aktuelle situation på udvalgsområdet Åben sag Sagsnr.: 18/1216 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Paw Karslund BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Der bliver nedsat et nyt Familieråd bestående af fem medlemmer, som skal rådgive Børne- og Kulturforvaltningen i spørgsmål som har betydning for børn, unge og deres familier. Der vil blive afholdt 2 åbent hus arrangementer i Familiehuset. Orienteret om møde afholdt med dialoggruppen/forældregruppen. Arrangement lærernes dag på Skelgårdsskolen omtalt. Pædagogområdet afholder sprogfestival for medarbejderne fredag den på Rådhuset fra kl

10 Børne- og Skoleudvalget d Evaluering af Klub Tårnby 2018 Åben sag Sagsnr.: 18/24910 Sagsansvarlig: msv.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen v/daginstitutionsafdelingen har udarbejdet evalueringsrapport for Klub Tårnby 2018, der forelægges udvalget til drøftelse og orientering. Ud over den samlede evalueringsrapport er der udarbejdet et resume af rapporten, der tillige forelægges. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På baggrund af foreliggende evaluering har forvaltningen følgende anbefalinger, der ønskes drøftes i udvalget. Styrkelse af forældreinddragelse I Tårnby Kommune vægter vi inddragelse af børnenes stemme højt, med det formål, at de får mest mulig medbestemmelse over deres ønsker for fremtiden, sammen med deres forældre. Derfor foreslås det, at der etableres forældreråd på hver matrikel. Forældrene ville kunne vælges mellem indmeldte børns forældre, og sidde for eksempelvis 1-2 år ad gangen, også selv om deres barn går ud af klubben. Dette for at sikre kontinuitet, kompetence og kvalitet i forældrerådsarbejdet. Styrkelse af børns trivsel, udvikling og læring I Tårnby kommune skabes der rammer som understøtter unges muligheder for at udvikle livsduelighed og kan gennemføre ungdomsuddannelser. I de tilfælde, hvor unge skal have en hjælpende hånd til denne udvikling, skal vi sikre at klub Tårnby arbejder målrettet på at understøtte unge til at forholde sig til et fremtidigt uddannelsesvalg og arbejdsområde, samt arbejde målrettet på de unges forberedelse til ungdoms- og voksenlivet. Dette gøres blandt andet ved at klub Tårnby har fokus på et opsøgende tværfagligt samarbejde. Styrkelse af optimal brug af personaleressourcer Evalueringen af klub Tårnby viser, at ledelsesressourcen sammenlignet med 0-6 års området og SFO-området er markant større, også set i forhold til det samlede antal af medarbejdere. Endvidere viser evalueringen, at ledelsesstrukturen gør beslutningsprocesser langsommelige og unødigt besværlige i forhold til pædagogiske initiativer og arrangementer. Derfor kan man med fordel overveje at reducere i ledelsesstrukturen i forhold til de eksisterende 3 ledelseslag. Styrkelse af det specialpædagogiske klubområde Tårnby kommune arbejder forebyggende og helhedsorienteret ved at målrette vores tilbud til det enkelte barns behov og muligheder for udvikling. Derfor kan med fordel overveje at samle de eksisterende 2 specifikke specialpædagogiske tilbud på samme matrikel, således at kompetencer, viden og ressourcer udnyttes fuldt ud i den daglige pædagogiske praksis over for børn med behov for specialpædagogiske indsatser. 9

11 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, At Evalueringsrapport for Klub Tårnby 2018 samt anbefalinger drøftes. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Endelig evaluering af Klub Tårnby - Resume.pdf /18 2 Åben Evaluering af Klub Tårnby 2018.pdf /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Evalueringsrapport taget til efterretning. Forvaltningen udarbejder konkrete indstillinger vedrørende anbefalinger på klubområdet, som forelægges det politiske niveau, henholdsvis Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget i første kvartal af

12 Børne- og Skoleudvalget d Sundt frokostmåltid i daginstitutioner Åben sag Sagsnr.: 18/13710 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen skal orientere Økonomiudvalget om forældrebestyrelsernes beslutninger vedrørende til- og fravalg i forhold til sundt frokostmåltid UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Samtlige forældrebestyrelser ved daginstitutioner med indmeldte børnehavebørn er blevet hørt omkring fravalg af sundt frokostmåltid. Dette fravalg foregår i lige år med virkning fra den efterfølgende 1. januar i ulige år. Det skal oplyses, at Forvaltningen inden stillingtagen og afstemning har vejledt og fremsendt retningslinjer til de enkelte bestyrelser/daginstitutioner. Af de adspurgte forældrebestyrelser ønsker børnehuset Vinkelhuse og børnehuset Tømmerup Haveby ikke at fravælge frokostordningen. Børnehuset Vægterparken har til forvaltningen ligeledes oplyst, at forældrebestyrelsen ikke ønsker at fravælge frokostordningen. Lederen har dog i denne uge efterfølgende meddelt, at bestyrelsen har ønsket at spørge forældregruppen på ny for at være helt sikre på det grundlag de skal træffe deres beslutning ud fra. Forvaltningen får snarest besked om bestyrelsens endelige beslutning. Børnehuset Gl. Kirkevej har allerede indført sundt frokostmåltid til børnehavebørn og fortsætter med dette i kommende 2 årig periode. Ovennævnte betyder, at Børnehusene Vinkelhuse, Tømmerup Haveby og eventuelt Vægterparken skal leve op til gældende krav i produktionskøkkener, herunder udvidede produktionskøkkener, idet der fremadrettet skal produceres mad til yderligere børnehavebørn. ØKONOMI Driften i forhold til det sunde frokostmåltid er udgiftsneutralt, idet ordningen er forældrefinansieret via forældrebetaling. Prisen er 760 kr. pr. måned og dækker lønudgifter til køkkentimer og fødevarer. I forhold til produktionskøkkener vil der være større engangsudgifter i forbindelse med udvidelse og krav til produktionskøkkener. 11

13 Børne- og Skoleudvalget d Teknisk Forvaltning har givet et foreløbigt prisoverslag på udvidede institutioners 3 køkkener, som beløber sig til mellem kr kr. pr. institution, der samlet set beløber sig til ca. 1,2 mio. kr. Der er ikke inden for Børne- og Skoleudvalgets budgetramme budgetteret med udvidelse af produktionskøkkener, hvorfor udgiften ansøges dækkes af Økonomiudvalget. Udgifterne forventes afholdt i Ordningen træder som bekendt i kraft pr INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at beslutning fra forældrebestyrelser i 2, evt. 3 institutioner om sundt frokostmåltid, herunder finansiering af udgifter til udvidelse af produktionskøkkener godkendes. 2. at sagen fremsendes til Børne- og Skoleudvalget til orientering. /MSV BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Orientering taget til efterretning. 12

14 Børne- og Skoleudvalget d Psykolog til dagtilbudsområdet, herunder opgavebeskrivelse Åben sag Sagsnr.: 18/24606 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Forvaltningen skal oplyse, at der pr er afsat budgetmidler til ansættelse af psykolog på dagtilbudsområdet, 0-5 års området. Forvaltningen har i forbindelse hermed udarbejdet notat om arbejdsopgaver for kommende psykolog på dagtilbudsområdet, 0-5 års området. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at notatet drøftes og godkendes i forbindelse med kommende ansættelse af psykolog til dagtilbudsområdet, 0-5 års området. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Småbørnspsykolog arbejdsopgaver sep /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. Notatet tilrettes så det præciseres, at psykologen skal have udgående tjeneste. 13

15 Børne- og Skoleudvalget d Udlån af Rådhushal - Sprogfestival på Daginstitutionsområdet Åben sag Sagsnr.: 18/23346 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Daginstitutionsafdelingen skal afholde sprogfestival for alle daginstitutioner. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Børne- og Kulturforvaltningen søger om, at Daginstitutionsafdelingen kan afholde dette arrangement i forhallen på Tårnby Rådhus den i tidsrummet kl Arrangementet i forhallen vil nødvendiggøre, at der bliver opstillet borde og stole. Der ansøges om, at der kan opstilles udstillinger fra institutionerne, der viser, på hvilken måde de har arbejdet med de politisk vedtagne serviceområder i Der ansøges om, at udstillingerne kan blive stillet op den , fra kl ØKONOMI Daginstitutionsafdelingen afholder selv udgifterne til sprogfestivalen. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at ansøgningen om afholdelse af sprogfestival den godkendes, 2. at opstilling af udstillinger kan ske fra den kl at sagen videresendes til Børne- og Skoleudvalget til orientering. /MSV BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. 14

16 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af Rammeaftale Åben sag Sagsnr.: 18/9382 Sagsansvarlig: jtt.as Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en toårig rammeaftale, for det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftale fremlægges her til orientering. KKR Hovedstaden har på møde den 10. september 2018 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for om styring og udvikling af det tværgående, specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen indeholder tekniske bilag til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen. Rammeaftale tager udgangspunkt i de fælles mål, som kommunerne og Region Hovedstaden har udarbejdet. Fokusområdet i Rammeaftalen vil være, om hovedstadsregionen har en relevant og aktuel tilbudsvifte, der lever op til kommunernes behov på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. For Rammeaftale er det besluttet, at der hører et teknisk bilag 1 til Styringsaftalen og et teknisk bilag 2 til Udviklingsstrategien. I de tekniske bilag findes uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, udviklingsprojekter, fokusområder m.v. (se bilag over administrative ændringer) Størstedelen af indholdet fra Rammeaftalen 2018 går igen i Rammeaftale , men de største ændringer på indholdssiden fremgår nedenfor: Styringsaftalen, teknisk bilag 1: Udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 må maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i Kommunerne vil fortsat arbejde hen imod, at det gennemsnitlige mål for overheadprocenten fortsat frem mod 2020 vil være 6 procent. Afsnittet om egenbetaling er rettet med udgangspunkt i lovgivning på område samt Ankestyrelsens principafgørelse Udviklingsstrategien, teknisk bilag 2: 15

17 Børne- og Skoleudvalget d Oversigt over tilbud er opdateret på baggrund af nye indberetninger om belægning og kapacitet. Ligeledes er gennemgang af de mest specialiserede tilbud opdateret og udvikling i kapacitet og belægning i målgrupper inden for det højt specialiserede område. 1 De lands- og landsdækkende tilbud er ligeledes opdateret på baggrund af nye indberetninger om kapacitet og belægning. 2 Bagkatalog over projekter i regi af rammeaftalen indeholder fokusområdet for rammeaftale som er en aktuel og relevant tilbudsvifte. 3 HØRING Handicaprådet er høringsberettiget. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at Rammeaftalen godkendes. /kam BILAG 1. Oversigt over administrative ændringer i rammeaftale fra 2018 til Rammeaftale BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag 3 Oversigt over administrative ændringer i Rammeaftale.pdf /18 2 Åben Bilag 2 Teknisk bilag til Udviklingsstrategi pdf /18 3 Åben Hovedstadsregionens Rammeaftale pdf /18 4 Åben Bilag 1 Teknisk bilag til Styringsaftale pdf /18 5 Åben Appendix til bilag 1 Ex på model til beregning af enhedstakst /18 herunder efterregulering af over-underskud.xlsx 6 Åben Appendix til bilag 1 Ex på model til beregning af efterregulering af over-underskud og belægningsprc_.xlsx /18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 1 Afsnit 2,3 og 4 i Rammeaftalen 2 Afsnit 5 in Rammeaftalen 3 Afsnit 6 i Rammeaftalen 16

18 Børne- og Skoleudvalget d Mødeplan for Børne- og Skoleudvalget 2019 Åben sag Sagsnr.: 18/22044 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Mødeplan for Børne- og Skoleudvalget 2018 UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til mødeplan for Børne- og Skoleudvalgets møder i Møderne er planlagt på torsdage klokken 14:00 og er koordineret med Teknisk Forvaltnings udvalgsmøder således, at udvalgsmøderne ikke falder på samme dag. Budgetmøde er planlagt til torsdag den 23. maj, klokken 09:00. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at forslaget drøftes og at mødeplan for 2019 godkendes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Mødekalender for Børne- og Skoleudvalget /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt med følgende ændringer: Mødet den starter kl Mødet den flyttes til den Mødet den flyttes til den kl

19 Børne- og Skoleudvalget d Forebyggelsesstrategi på børne- og skoleområdet Åben sag Sagsnr.: 18/1212 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Skoleudvalget drøfter forebyggelsesstrategi på børne- og skoleområdet. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget 1. at Børne- og Skoleudvalget drøfter forebyggelsesstrategi på børne- og skoleområdet. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Punktet kunne ikke nås og medtages på kommende udvalgsmøde. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Drøftet. Forvaltningen kommer med et oplæg. 18

20 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/1216 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Paw Karslund BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Orienteret om øget fokus på affaldssortering i Mødet sluttede kl

21 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Skolebestyrelsesreferater (223467/18) 2. Referat FRO den (215226/18) 3. Årshjul 2018 (206031/17) 4. Konference: Bliv en vinder uden tobak (223654/18) 5. Familieafdelingens statistik september 2018 (230504/18) 3. Elevløft Korsvejens Skole 1. Elevløft artikel_korsvejens Skole (230570/18) Resultatliste (230573/18) 4. Redegørelse af understøttende undervisning på skoleområdet. 1. Redegørelse af understøttende undervisning (223935/18) _v1_Dokument - principper for understøttende undervisning.pdf (230047/18) 5. Benyttelse af 16b på Den Specialiserede Institution 1. Redegørelse fra DSI (223262/18) 6. Disponering af økonomiske midler til skoleområdet for Prisoverslag på kaffemaskine (223368/18) 8. Evaluering af Klub Tårnby Endelig evaluering af Klub Tårnby - Resume.pdf (229967/18) 2. Evaluering af Klub Tårnby 2018.pdf (230889/18) 10. Psykolog til dagtilbudsområdet, herunder opgavebeskrivelse 1. Småbørnspsykolog arbejdsopgaver sep 2018 (226282/18) 12. Godkendelse af Rammeaftale Bilag 3 Oversigt over administrative ændringer i Rammeaftale.pdf (215014/18) 2. Bilag 2 Teknisk bilag til Udviklingsstrategi pdf (214999/18) 3. Hovedstadsregionens Rammeaftale pdf (215009/18) 4. Bilag 1 Teknisk bilag til Styringsaftale pdf (214998/18) 5. Appendix til bilag 1 Ex på model til beregning af enhedstakst herunder efterregulering af over-underskud.xlsx (214993/18) 6. Appendix til bilag 1 Ex på model til beregning af efterregulering af over-underskud og belægningsprc_.xlsx (214991/18) 13. Mødeplan for Børne- og Skoleudvalget Mødekalender for Børne- og Skoleudvalget 2019 (203815/18) 20

22 Bilag: 2.1. Skolebestyrelsesreferater Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

23 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen DATO: MØDESTED: Tårnbygårdsskolen KLOKKEN: EMNE: Ordinært møde SAGSNR.: 15/3080 DELTAGERE: AFBUD: Tina Hovmand, Kirstine Borchsenius, Trine Hillhouse, Christel Friberg Land, Anja Mandal Hansen, Stine Zenia McGuire, Anemarie Pederen, Anja Langer, Nicolai Zimling Fich, Frederik Weltzer, Gitte Andersen, Jan Bakmand. Line Pelby, Karina Dybro, Dorthe Hecht, Anja Langer. MØDENR.: /2019 Ref. Gitte Kjølstrup Andersen 1. Godkendelse af dagsorden. Godkendt. 2. Bemærkninger til og godkendelse af referat fra sidste møde. Godkendt. 3. Meddelelser. Skolestart: Alle er kommet godt fra start. Der er travlt, især i den lille nye gruppe, men det går godt. Tårnby Kommunes nye skolechef: Kommunen har ansat en kompetent skolechef, som kender til driften på skoleområdet. Ansættelse af barselsvikarer: Pt. er der ansat 5 barselsvikarer. I begyndelsen af det nye år ansættes en mere. Vi har været heldige med stor søgning på de ledige stillinger, og det er meget kvalificeret personale, der er ansat. Skoleårets planlægning: Planlægningsfasen foregik primært i foråret, og alt kører derfor på skinner nu. Personalet er glade og tilfredse, og stemningen er god. Høringssvar omkring børnepolitikken: Skolebestyrelsen skal udarbejde høringssvar omkring børnepolitikken, som skal være Børne- og Kulturforvaltningen i hænde senest den 12. oktober Skolebestyrelsen vil modtage en mail med børnepolitikken, og såfremt der er ønsker om at få tilføjet noget, sendes kommentarer/forslag retur på mail. Herefter udarbejdes et høringssvar, som fremlægges til godkendelse på næste møde den 25. september Nye regler omkring eksamen: I juni måned blev der ændret ved adgangskravene til ungdomsuddannelserne, da en ny bekendtgørelse trådte i kraft med øjeblikkelig virkning. Direkte adgang til erhvervsskolerne forudsætter nu, at elever gennemfører en fuld afgangsprøve og består med et gennemsnit på mindst 2.0. Adgangskravet til gymnasierne er desuden hævet og kræver nu et gennemsnit på mindst 1

24 TÅRNBY KOMMUNE 5.0. Det er en udfordring for Tårnbygårdsskolen, da det har stor betydning for, hvordan der arbejdes i udskolingen. Vi har gennem aftaler med forældre til berørte elever altid fokuseret på de prøver, som var vigtige for elevernes uddannelsesønsker. Ændringen betyder, at alle prøver er vigtige, og det vil særligt udfordre de elever, som har svært ved at finde kræfter til en fuld afgangsprøve. Det er også en logistisk udfordring at løfte fulde afgangsprøver, da flere af prøverne er blevet væsentlig mere komplekse, spænder over flere fag, og i nogle tilfælde forudsætter, at eleverne arbejde sammen i grupper. Derfor har skolens konstituerede leder i samarbejde med lederen af Ungdoms- og Uddannelsesvejledningen valgt at indkalde skolechefen og lederen af Rådgivning og Forebyggelse til et møde om, hvordan vi i fremtiden kan sikre børn på specialområdet de samme muligheder, som børn i de almene klasser. SFO/Klubben skoleåret : Som et nyt tiltag tilbydes klubbørn et måltid mad hver dag kl. 15. Det betyder, at de børn, som er i fællesrummet, går i klub hver dag kl. 15, så de kan spise sammen med de andre. Derefter kan eleverne gå tilbage til den igangværende aktivitet. Pædagogerne vil i løbet af det næste stykke tid arbejde på at få flere aktiviteter lagt i skema om eftermiddagen. IGA og IGB er fortsat i deres klasseværelse om eftermiddagen. De tilbydes frugt eller lignende om eftermiddagen. Klagesag: Der blev orienteret om en forældreklage, som går på ressourcerne i en af grupperne. Ledelsen mener, at gruppen er godt dækket ind og har sendt klagen videre til skolechefen samt lederen af Rådgivning og Forebyggelse. 4. Ny skolebestyrelse praktiske aftaler. Hjemmeside: Der blev orienteret om, hvilke oplysninger omkring skolebestyrelsens medlemmer, der kan offentliggøres på skolens hjemmeside. Det blev besluttet kun at offentliggøre navn og billede af samtlige medlemmer samt mailadresse på formanden. På næste møde tages billeder af alle skolebestyrelsesmedlemmer, der efterfølgende lægges ud på hjemmesiden. Mail: Det blev besluttet, at alle mails, der sendes til skolebestyrelsens medlemmer, kun indeholder et emne pr. mail for at vigtige informationer ikke går tabt. Det blev også besluttet, og at alle svarer på mails uanset, om man har bemærkninger eller ej. Dette for at afsender kan se, om mailen bliver læst og taget til efterretning. Det er også vigtigt for formanden, at hun kan se, om de invitationer, hun sender ud, bliver læst. Forplejning: Det blev besluttet at skiftes til at komme med mad, når der afholdes møder i skolebestyrelsen. Budgettet er kr. pr. gang. Der udsendes mail om rækkefølgen, og det vil også stå på dagsordenen. 2

25 TÅRNBY KOMMUNE Dagsorden: Det blev besluttet at tidsfastsætte punkterne på dagsordenen samt at skrive ud for hver punkt, om det er et beslutningspunkt eller et meddelelsespunkt. Skolebestyrelseslørdag: Det blev besluttet at vente med at træffe beslutning om, om skolebestyrelsen skal mødes en hel dag. Tiden må vise, om der er behov herfor. Skolebestyrelseshåndbog: Det blev besluttet at købe to eksemplarer, som skal gå på runde i bestyrelsen. Ændring af mødedato: Mødet den 4. december 2018 blev rykket til 27. november Øvrige mødedatoer fastholdes. 5. Ansættelse af ny skoleleder på Tårnbygårdsskolen. Konstitueret skoleleder informere om, at han søger den ledige stilling. Herefter forlod han mødet, mens punktet blev behandlet. Formanden fortalte om ansættelsesprocessen. Der er ansøgningsfrist den 6. september Man forventer at udpege 5 ansøgere, der inviteres til samtale. Samtalerne afholdes den 13. september 2018, og for udvalgte ansøgere afholdes samtale nr. 2 den 18. september To medarbejderrepræsentanter deltager i ansættelsessamtalerne. 6. Årshjul for skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen fik til opgave at tænke over, hvad man kunne tænke sig at arbejdede med i løbet af året. Man skal nødvendigvis ikke have noget til punktet, men det er en mulighed, og på den måde kan man være med til at sætte dagsordenen for årets arbejde i skolebestyrelsen. Der blev vist et eksempel på, hvordan et årshjul kan se ud, der blev givet forslag til emner, der kan tages op: F.eks. understøttende undervisning, åben skole, skolehjemssamtaler på en anden måde osv. Skolebestyrelsen kom med følgende forslag til et årshjul: Fritidsaktiviteter - det kan være svært at finde på, når man har børn med udfordringer. Bevægelse og pædagogik. Udarbejdelse af profil/principper omkring bevægelse både for skolen og fritidsdelen. Parkering - kan vi undgå biler på matriklen, og er det muligt at etablere parkeringspladser på det grønne område over for skolen? Etablering af legeplads på området, hvor der nu er parkering. Udforske skolehjemsamarbejdet - kan det gøres anderledes? Faglokaler opfølgning på den diskussion. Er der muligheder på den tidligere tekniske skole? Efteruddannelse af personalet - skolebestyrelsen bakker op om det. Skolens bus er ved at være gammel. Undersøge muligheder for at få en ny. Konstitueret skoleleder fortalte om de nationale test. Det er umiddelbart ikke et punkt under årshjulet. 3

26 TÅRNBY KOMMUNE Punktet omkring udarbejdelse af årshjul tages op igen på næste møde, hvor flere forslag er velkomne. 7. Eventuelt. Der var ingen bemærkninger til dette punkt. 4

27 Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen Data om mødet: Møde nr Referat Mødeleder: Dorit Dato: Torsdag den Tid: Sted: Personalerummet Forbered: Læs dagsorden og bilag Ordstyrer: Dorit Afbud fra: Imran Pauser: 5 min Servering: Dorit det søde/ Tamu det sunde Dagsorden: Referat Faste punkter, indledning: 1. Bemærkninger til referat af møde nr Godkendelse af dagsorden 1. Ingen bemærkninger. 2. Dagsorden godkendt. 3. Meddelelser fra a. elevrepræsentanter b. formanden c. skoleledelsen, herunder områdeleder c.1 Elev til- og afgang 3.a Elevrådet har afholdt valg til elevrådsbestyrelsen. Elevrådsbestyrelsen afholder møde hver uge, hvor de drøfter input til skolebestyrelsen og afholdelse af arrangementer. I år består elevrådsbestyrelsen af 10 medlemmer. Formand og næstformand deltager på pædagogisk udviklingsgruppemødet med henblik på drøftelse af skolens Fællesskabsdage. 3.b Ingen bemærkninger c.2 Personale til- og fragang c.3 SFO til- og afgang, personale og børn 3.c. - Skolestart: vi er kommet godt i gang med det nye skoleår. Efter modtagelsen

28 d. medarbejdere e. andre af 0. klasserne er vi nu 1122 elever. - Ny skolechef: Skoleledelsen har haft besøg af vores nye skolechef Per Trudslev. - Nyt medlem i skolebestyrelsen: Et medlem har anmodet om at udtræde af skolebestyrelsen. - Vand og varme: Skolen har haft vandindtrængen fra oven pga. en utæt tagmuffe, som nu er udbedret. Velkommen igen fest: Vi holder fest for personalet den Ansættelser: vi har ansat en ny lærer. - Chromebooks: Alle elever på 7. klassetrin har fået udleveret en chromebook som led i 1:1 strategien. PLC har haft møde med udskolingslærere vedr. digital undervisning. Skolen fik i foråret 127 nye chromebooks. 45 computer er faldet for aldersgrænsen. 7 elever indmeldt, som er tilflytter. 5 elever er udmeldt pga. skoleskift. 2 elever udmeldt, som er fraflyttet. 17 elever udmeldt pga. skoleskift 3.d Ingen bemærkninger 3.e Kreds 13 har afholdt et godt og konstruktivt møde med Børne- og skoleudvalget. Punkter til behandling: Der har været første behandling til budgettet i Børne- og skoleudvalget. Børne- og skoleudvalget har afholdt møde om antal 0. klasser med skolestart i 19/20. 4.a Velkommen i skolebestyrelsen

29 /Dorit 4.a. Præsentation af skolebestyrelsen. Præsentation af den nye bestyrelse. Hvem er vi, og har vi de rette kontaktoplysninger (4a1)? Skolebestyrelsens sammensætning (4a2). 4.b Skolebestyrelsens arbejde /Dorit og Karen Skolebestyrelsens beføjelser og arbejdsform. Gennemgang af styrelsesvedtægten (4b1) for skolevæsenet. Hvordan får vi et befordrende debatforum i skolebestyrelsen? Drøftelse af skolebestyrelsens princip for mødekultur (4b2) og afholdelse af møder (4b3) Ansvars- og opgavefordeling i skolebestyrelsen (4b4) Drøftelse og fordeling af opgaver Gennemgang af mødekalender (4b5). Fastsættelse af mødedatoer. 4.b Gennemgang og drøftelse af styrelsesvedtægten. Skolebestyrelsen undrer sig over, at diæter for forældre- og elevvalgte ikke er enslydende. Orientering og drøftelse af skolebestyrelsens mødekultur. Det besluttes at referatet oplæses og godkendes efter hvert punkt. Skolebestyrelsens seminar flyttes til januar. Opgavefordeling: Den gode halvdel IT-strategi 1:1 Ordblinde opfølgning på igangværende indsats. Understøttende undervisning Kreativitet i undervisningen Årshjul Trivsel, mobning og præstationskultur Fysiske rammer Faglig støtte

30 Foto Demokrati lokaldemokrati 4.c Ansættelse af ny skoleleder /Per Trudslev og Dorit Wahl-Brink Orientering om og drøftelse af proces for ansættelse af skoleleder. Per medbringer eksempler på stillingsopslag på skoleledere. 4.d Status på deltagelse i forældremøder/ alle Hvordan er det gået? Iagttagelser og overvejelser. Ændringer i mødekalender: flyttes til Seminar flyttes til jan flyttes til flyttes til : seminar fra kl flyttes til mandag den flyttes til c. Orientering om processen vedr. ansættelse af skoleleder på Pilegårdsskolen. Skolebestyrelsen nedsætter et bredt ansættelsesudvalg. Ansættelsesudvalget: Skolebestyrelsen: Dorit, Thor og Dorthe Medarbejdere: 2-3 Ledelsesteamet: 1-2 Skolechefen 4.d. 4.e Trafikken omkring skolen sikker skolevej /Dorit og Karen 4.e. Drøftelse af henvendelse til teknisk forvaltning. Drøftelse af forslag til henvendelse til Teknisk Forvaltning (4e1) om opgravning på Ole Klokkers Vej ved skolestart og frem til oktober. Generel drøftelse af tiltag se vedhæftede materiale (4e2)

31 4.f Kommende punkter /Dorit Almindelige punkter: Børnepolitikken i Tårnby Kommune Årsberetningen Temapunkter: 4.f - Punkter til årsberetning Faste punkter, afslutning /Dorit 5. Punkter fra kontaktforældre/forældre Sund mad Forslag til arrangement 5. Sund mad, henvendelse fra forældre. Drøftelse af henvendelse vedr. brugen af digitale og sociale medier. Varmen i lokalerne på 1. sal. 6. Aftaler om forplejning ved næste møde onsdag den Opgave: Tal med Anne om menu. Sørg for borddækning og anretning samt medbringe sødt. Anja 7. Eventuelt, herunder evt. lukket møde 7. SSP i Tårnby er opmærksomme på sugar dating som voksende fænomen. Orientering om en aktuel sag. Mødet afsluttet kl

32

33

34

35 Bilag: 2.2. Referat FRO den Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

36 TÅRNBY KOMMUNE MØDE I: Fælles Rådgivende Organ (FRO) DATO: EMNE: Møde i Fælles Rådgivende Organ SAGSNR.: 17/986 DELTAGERE: Tina Hovmand (TÅ), Maja Koop (NO), Dorit Wahl-Brink (PI), Lisa Blinkenberg (SKE), Jon Thøgersen (KAG,næstformand), Mads Vinterby, Susanne Hammer-Jakobsen, Per Trudslev, Susi Mie Jensen AFBUD: Søren Sabat (USK), Michael Flies (LØ), Mikkel Mølbak (KO), Tina Vester Jensen (KAG), Nadia Qureshi (SKO) MØDENR.: 2/2018. Torsdag den kl på Hovedbiblioteket 1. Præsentation og forventningsafstemning i FRO udvalget REFERAT Udvalget præsenterede sig og der blev budt velkommen til de nye formænd og til den nye skolechef. Det blev drøftet hvilke forventninger udvalget har til det fremtidige samarbejde. Udvalget fremsatte følgende bud på emner der vil være interessante at blive orienteret om/inddraget mere i: De politiske rammer, budgetter, høringssvar Formændene ønsker at sparre på tværs af skolerne Orientering/sparring om kommende politiske sager Årshjul Ønske om at blive inddraget tidligere i beslutningsprocesser Møderækken fastholdes med 4 møder årligt hvoraf det ene bliver et fællesmøde for alle skolebestyrelsesmedlemmer med aktuelle emner. På næste møde vil mødeplanen for 2019 blive fremlagt. Medlemmerne vil blive kontaktet før hvert møde m.h.t. emner til dagsordenen. 2. Eventuelt Der skal vælges ny repræsentant til Solkoloniernes repræsentantskab. Der er udsendt særskilt mail til formændene om dette. Besked til Susi Mie Jensen om hvem der bliver udpeget. Efter mødet blev der afholdt fælles stormøde for skolebestyrelserne med foredrag af Børns Vilkår, børns digitale trivsel. 1

37 Bilag: 2.3. Årshjul 2018 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

38 Årshjul - Foreløbig dagsorden for Børne- og Skoleudvalgets møder i januar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Præsentation af Sekretariatet 5. Indskrivning til 0. klasse skoleåret 2018/19 6. Skoleudsættelser for skoleåret 2018/ Fordeling af uddannelsespulje på Daginstitutionsområdet 8. Fordeling af timer til sprogscreening på Daginstitutionsområdet 9. Kvalitetsrapport på skoleområdet 10. Tidsplan for valg til skolebestyrelse 11. Eventuelt 8. februar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Præsentation af Rådgivning og Forebyggelse 5. Pladskapaciteten på 0-5 års området & SFO/Klub området 6. Inventarpulje, skole 7. Legepladspulje, skole 8. Eventuelt 8. marts kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Kvalitetsrapport på skoleområdet, 2 behandling 5. Præsentation af Ungdommens Uddannelsescenter 6. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2019 på Børne- og Skoleudvalgets område 7. Informationsbanner ved Skolebestyrelsesvalg 8. Effektmål for Børne og Kulturforvaltningen 9. Forslag om ændring af samarbejdsaftalen mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Skoleudvalget 10. Ankesager frit skolevalg 11. Eventuelt 5. april kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Præsentation af Daginstitutionsområdet 5. Forventet regnskab 2018

39 6. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2019 på Børne- og Skoleudvalgets område 7. Frigivelse af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse på skolerne Inventar, skoleområdet 9. Ankesag, frit skolevalg 10. Notat angående ordblindeindsats 11. Organisering af fritidstilbud 12. Eventuelt 3. maj kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Præsentation af Familieafdelingen v. Karin Støvring 5. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2019 på Børne- og Skoleudvalgets område 6. Antal klasser og skoledistrikter, skoleåret 2019/20 7. Børnepolitikken, proces plan 8. Kommunale sommerferieaktiviteter Inventarpuljen på skoleområdet 10. Forbedringspuljen på daginstitutionsområdet 11. Ankesager Familieafdelingen Skolestyrelsesvedtægt 13. Forskudt valg, Korsvejens Skole 14. Eventuelt 29. maj budgetmøde kl Godkendelse af dagsorden 2. Budgetforslag Eventuelt 14. juni kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Børnepolitik, procesplan politiske visioner 5. Emneliste, USK 6. Beskrivelse af valgfag 2018/19 7. Evaluering af valgfag 2017/18 8. Præsentation af Ungdomsskolen 9. Disponering af Legepladspulje - daginstitutionsområdet 10. Disponering af inventarpulje skoleområdet 11. Disponering af forbedringspuljen daginstitutionsområdet 12. Status og orientering om Porten i forbindelse med nyt skoleår. 13. Projekt legepatrulje på Dagtilbudsområdet 14. Børnehaven Ringbakken (ØK) 15. Eventuelt

40 16. august kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Præsentation af Skolechef 4. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 5. Benyttelse af 16b, Tårnbygårdsskolen 6. Antal 0. Klasser og skoledistrikter skoleåret 2019/20 7. Trafiksikkerhed på skoleområdet 8. Børnepolitik, procesplan (udskudt fra mødet i maj) 9. Skolestyrelsesvedtægt (udskudt fra mødet i maj) 10. Eventuelt 6. september kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Forventet regnskab Politiske visioner for Klubområdet 6. Ankesager Familieafdelingen (behandles hvert halve år) 7. Pladsredegørelse 8. Notat om åben psykologisk rådgivning ved Ungdommens Uddannelsescenter. 9. Eventuelt 5. oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Opgaver og målsætning for psykolog på småbørnsområdet. 5. Forebyggelsesstrategi 6. Elevløft Korsvejens 7. Beskrivelse af den understøttende undervisning på skoleområdet 8. Evaluering af Klubområdet 9. Rammeaftale KKR 10. Mødeplan for Børne- og Skoleudvalget Eventuelt 1. november kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Status på servicemål Styrelsesvedtægt for Tårnby Kommunes skolevæsen 6. Evaluering af Sommerferieaktiviteter Notat omkring specialressourcer på Skoleområdet 8. Eventuelt

41 22. november kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Forventet regnskab Budgetudmøntning Tårnby Kommunes Børnepolitik 7. Legepladser 8. Orientering om Effektmål 9. UU - årsrapport målsætning Notat omkring vikardækning på skoleområdet, opfølgning på tidligere notat. 11. Strategi for ordblindeindsats 12. Eventuelt 13. December kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Udarbejdelse af Forebyggelsesstrategi 5. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.) 6. Eventuelt Revideret 10. september 2018 Morten Svan

42 Bilag: 2.4. Konference: Bliv en vinder uden tobak Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

43 Foreløbigt program Invitation til konference for kommunale politikere, direktører og centerchefer En røgfri generation i 2030 hvordan tager vi ansvar på Vestegnen og Sydamager? Torsdag den 24. januar 2019 kl Brøndby Stadion, Roma Loungen Ankomst, kaffe, the og kage Velkomst og præsentation af program v/xx Retningslinjer for unge i Brøndby Masterclass v/ Kim Vilfort, chef for talentafdeling Status på indsatsen på Vestegnen og Sydamager v/ Helle Stuart, projektleder Bliv en vinder uden tobak Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker, og hvad virker ikke? Flere tager ansvar. Roskilde Festival vil begrænse rygning, supermarkeder gemmer tobakken væk. Hvordan kan kommunerne understøtte en røgfri fremtid? Tapas, kaffe og chokolade De unges stemmer præsentation af en SKODforestilling Debat: Hvad har gjort indtryk? Hvad er udfordringerne? Hvad tager I med hjem? Afslutning

44 Bliv en vinder uden tobak status august 2018 Ni kommuner samarbejder om at forebygge at børn og unge starter med at ryge eller brug tobak. Målet med samarbejdet Bliv en vinder uden tobak er en røgfri generation i 2030, hvor ingen børn og unge ryger eller bruger tobak. Bliv en vinder uden tobak blev igangsat 1. januar 2018, som fortsættelse af det succesfulde samarbejde om hjælp til rygestop, der blev startet 1. januar 2015 på midler fra Sundhedsstyrelsen. Bliv en vinder uden tobak har tre indsatsområder: tobaksfri skoletid, tobaksfri ungdomsuddannelse og tobaksfri fritid. Tobaksfri skoletid Røgfri skoletid betyder, at eleverne ikke må ryge eller bruge tobak i skoletiden, heller ikke, når de forlader skolens område. Røgfri skoletid har forebyggende effekt i forhold til at færre unge begynder at ryge efter folkeskolen. De ni kommuner har et fælles mål om at 20 folkeskoler har indført røgfri skoletid i Lige nu har vi 10 skoler med røgfri skoletid, 3 i Vallensbæk, 3 i Dragør, 1 i Brøndby og 3 i Hvidovre. Der er i alt 47 folkeskoler til sammen i de 9 kommuner. Tobaksfri ungdomsuddannelse Der er et nationalt fokus på at understøtte uddannelsesinstitutioner i indførelse af røgfri skoletid et særligt fokus er de tekniske skoler, hvor 37 % af eleverne ryger dagligt. Bliv en vinder uden tobak samarbejder med de aktører, der har fået nationale midler til indsatser på ungdomsuddannelser. Opgaven er at sikre og koordinere, at uddannelsesstederne i de ni kommuner så vidt muligt kommer med i/drager fordel af de nationale indsatser. Som det første er der sat gang i en indsats på TEC i Hvidovre og Sosu-skolen i Brøndby. Indsatserne sker i samarbejde med Lungeforeningen, 3F og Syddansk Universitet, som alle har fået midler fra Sundhedsstyrelsen. Tobaksfri fritid Foreningerne er en vigtig arena for realiseringen af en tobaksfri fremtid. Børn og unge møder vigtige rollemodeller og får venner for livet. Der arbejdes på at etablere dialog med foreningerne om hvordan fritidsarenaen kan understøtte arbejdet hen imod en tobaksfri fremtid. Målet er, at foreninger og andre fritidsarenaer i de ni kommuner formulerer gode leveregler for brug af tobak. Dette kan bl.a. ske gennem samarbejde med Folkeoplysningsudvalget, og eksterne aktører som DIF og DGI til konkrete aktiviteter. Kommende aktiviteter: Folkeoplysningsudvalget i Hvidovre Kommune afholder temadrøftelse i september med henblik på at inddrage foreningerne i arbejdet med at realisere visionen om en røgfri generation i Der er aftalt møde med Forbrændingen Vestegnens spillested i efteråret til en dialog om hvordan spillestedet kan understøtte arbejdet med en røgfri fremtid. Der afholdes debatarrangementer om røgfri fremtid på 5 biblioteker i efteråret. Formålet er at udbrede kendskabet til visionen om en tobaksfri fremtid. Målgruppen er forældre, unge og alle der er nysgerrige på sagen. Der arbejdes på et oplæg til en kampagne i udsatte boligområder om beskyttelse af børn og unge mod tobaks forurenet luft. Der afholdes en fælles konference for politikerne i de 9 kommuner den 24. januar Formålet er at give en status på arbejdet hidtil og få en fælles debat om, hvordan kommunerne bedst kan understøtte arbejdet. Sæt kryds i kalenderen.

45 Unge og rygning Albertslund Brøndby Dragør Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Tårnby Vallensbæk Region Hovedstaden Daglig rygning blandt årige (Sundhedprofildata 2017) Lejlighedsvis rygning blandt årige (Sundhedprofildata 2017) Fordeling af folkeskoler med tobaksfri skoletid

46 Bilag: 2.5. Familieafdelingens statistik september 2018 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

47 TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost-/efterskole Kost-/efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Sikret afdeling Familieanbringelse I alt Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning - social Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44/ Omplacering

48 Sagsstatistik Familieafdelingen Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Tilg. Jan. Tilg. Febr Tilg. Marts Tilg. April Tilg. Maj Tilg. Juni Tilg. Juli Tilg. Aug. Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social Modtagerteam Akutboliglisten I alt Rådgivningssager R1 - Miriam R2 - Tanja R3 - Mary R4 - Karina R5 - Isabella R6 - Tina R7 - Marline R8 - Rikke Ø R9 - Justine R10 - Pervin R11 - Benjamin R12 - Stine U R13 - Michell R14 - Melek BH8 - social - Stine Malene, Anne - Marc - Sarah - Gitte - Karin I alt Gennemsnit pr. plads

49 Handicapsager: Faglig koordinator BH1 - Marc BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Anne C BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Stine BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt

50 Tilg Sept. Tilg. Okt. Tilg. Nov. Tilg. Dec

51

52 ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje Familiepleje - handicap Netværksfamilie Netværksfamilie - handicap Kost- og efterskole Kost- og efterskole - handicap Eget værelse Institution Institution - handicap Projekter Projekter - handicap Familieanbringelse Sikret afdeling I alt Anbringelser modt./refusion Anbringelser afg./refusion Dagbehandling Dagbehandling - handicap Aflastning Aflastning, handicap Aflastning, handicap 44 /

53 Bilag: 3.1. Elevløft artikel_korsvejens Skole Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

54 Tårnby Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Notat vedrørende elevløft v/korsvejens Skole Elevløft fagligt og socialt I Tårnby Kommune har Korsvejens Skole i det sidste skoleår været en del af regeringens præmiepulje projekt Elevløft Løft af de fagligt svageste elever, hvor der er fokus på at højne elevernes resultater i dansk og matematik til afgangsprøverne med 5%, hvilket efterfølgende vil kunne udløse en pengepræmie, hvis målet nås. Korsvejens Skole har haft stor glæde af deltagelse i ministeriets Elevløft. Deltagelsen har givet adgang til et særligt fokus på udvalgte tiltag, som har resulteret i fremgang på mange parametre. Arbejdet har i særlig grad at sat fokus på hele skolens kerneopgave elevernes faglige trivsel og udvikling. Ikke kun på 9. årgang, men på hele skolen, særligt i fagene dansk og matematik. Indsatserne på de udvalgte fokusområder har haft afgørende indflydelse på elevernes præstationer til afgangseksamenen og understøtter skolens kerneopgave elevernes faglige trivsel og udvikling. Korsvejens Skole fortsætter arbejdet og deltager også i Elevløft i det kommende skoleår. Særskilt på 9. årgang har deltagelsen medført et fokus på følgende indsatser: Et tættere teamsamarbejde mellem lærerne. Lærernes faglige samarbejde har vist sig at have stor betydning for 9. årgang. Derfor vil der i det kommende skoleår være et særligt fokus på alle årgange på det fagfaglige teamsamarbejde, hvilket også bliver understøttet af skolens deltagelse i Tårnby Kommunes tiltag i form af Professionelle læringsfællesskaber. Det er også i denne forbindelse, at det har vist, hvor vigtigt det er, at lærerne er stabile og arbejder fleksibelt, så eleverne får flest mulige undervisningstimer med egne lærere med fokus på skolens kerneopgave. Systematisk brug af data indhentet i form af løbende karakterer og præstationer i dansk og matematik. Lærerene har ved den systematiske dataopfølgning fået et mere præcist billede af elevens faglige kunnen i dansk og matematik samt elevens motivation for læring. Denne viden er blevet omsat til intensive dansk- og matematikforløb for udvalgte elever, og i forhold til eksamensresultaterne kan vi se, at indsatsen har hjulpet. Vi videreudvikler fremgangsmåden på årgangen samt videndeler blandt alle skolens lærere, således at elever på mange årgange kan få det faglige løft, som de har behov for.

55 Den enkelte elevs fremmøde. I forhold til fremmøde og motivation blev en skolepædagog tilknyttet teamet, og det var også denne pædagog, der daglig tog kontakt med de elever, der ikke var mødt. Pædagogen ringede til forældre og elev og tilbød om nødvendigt at komme og følge eleven i skole. Denne fremgangsmåde har nedbragt antallet af fraværsdage hos de elever, som tidligere pjækkede eller havde tendens til at udeblive fra undervisningen med eller uden accept fra forældrene. Fra januar 2018 blev ordningen udbredt til 8. og 7. årgang med samme positive effekt. Fremadrettet fortsætter vi med på samme måde at følge op på elevernes tilstedeværelse og udvider ringeordningen til også at omfatte 6. årgang. Elevsamtaler I det kommende skoleår vil vi have endnu mere fokus på medinddragelse og almen interesse for den enkelte elev. Fremadrettet opnås dette ved et tæt samarbejde mellem skolepædagog og trivsels-vejleder samt begges deltagelse i undervisningen og i teamsamarbejdet. Skole/hjem-samarbejdet Skole/hjem-samarbejdet ved vi blandt andet fra deltagelse i inklusionsprojekt i indskolingen, at det har stor betydning for elevernes faglige og sociale udvikling. Her har skolen et stort potentiale, som vi i det kommende skoleår sættes i spil blandt andet ved nytænkning af forældremøder og skole/hjemsamtaler. Forhåbentlig kan dette fremtidige positive samarbejde løfte endnu flere elever på hele skolen, så de oplever faglig trivsel og udvikling. Skemastruktur Korsvejens Skole har arbejdet med en skemastruktur, hvor alle klasser har understøttende undervisning på samme tid hver uge i 1½ time. Dette har givet stor mulighed for holddeling og forebyggende tiltag på tværs af årgange og klasser. Dette tiltag fortsættes i det kommende skoleår og udvikles i tæt samarbejde med de undervisningstiltag som varetages af skolens vejledere i samarbejde med klassens lærere. På kommunalt plan Ud over indsatserne på Korsvejens Skole har der været nedsat en kommunalstyre/følgegruppe, der har været repræsenteret på de 3 netværksdage, som Undervisningsministeriet læringskonsulenter har afholdt. De redskaber og den viden om givtige indsatser er blevet viderebragt til skolekonsulenter, som har taget det med på kommunale fagudvalgsmøder i fagene dansk, matematik og dansk som andetsprog.

56 Viden om de gode indsatser bringes ud på kommunens øvrige skoler i løbet af det første år af indsatsen. Skoleledergruppen er blevet informeret af Korsvejens Skoles ledelse om deres fokus og gode indsatser, samt om læringskonsulenternes redskaber, der ligger til rådighed for alle på emu.dk. I det kommende skoleår vil videndelingen på kommunalt plan fortsætte, og der vil blive skærpet opmærksomhed på det, der har virket rigtig godt på Korsvejens Skole, så kommunens øvrige skoler kan inddrage de gode erfaringen, så alle kommunens skoler får gode faglige resultater samtidig med, at eleverne trives.

57 Bilag: Resultatliste Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

58 Resultatliste for skolepuljen 2018 Tabel 1: Skoler, der modtager en præmie i forbindelse med Skolepuljen 2018 Region Kommune Institutionsnavn Baseline Resultat 2018 Difference Præmie (mio. kr.) Hovedstaden Albertslund Herstedlund Skole 45,65% 36,84% 8,80% 1,3 Hovedstaden Albertslund Herstedvester Skole 43,10% 37,21% 5,89% 1,4 Hovedstaden Bornholm Aavangsskolen 39,93% 29,85% 10,08% 1,4 Hovedstaden Gladsaxe Mørkhøj Skole 45,63% 23,53% 22,10% 1,3 Hovedstaden Gribskov Gribskolen 38,39% 26,00% 12,39% 1,4 Hovedstaden Halsnæs Arresø Skole 42,66% 30,14% 12,52% 1,4 Hovedstaden Halsnæs Hovedstaden Helsingør Frederiksværk skole, Enghave 39,72% 20,51% 19,21% 1,3 Skolen ved Rønnebær Allé 34,83% 25,00% 9,83% 1,5 Hovedstaden Herlev Herlev byskole 35,52% 22,95% 12,57% 1,4 Hovedstaden Hvidovre Avedøre Skole 41,47% 35,71% 5,76% 1,3 Hovedstaden Høje-Taastrup Borgerskolen 39,07% 22,03% 17,04% 1,4 Hovedstaden Høje-Taastrup Charlotteskolen 37,33% 25,71% 11,61% 1,3 Hovedstaden Høje-Taastrup Gadehaveskolen 59,89% 37,93% 21,96% 1,3 Midtjylland Horsens Dagnæsskolen 35,60% 20,00% 15,60% 1,3 Midtjylland Norddjurs Auning Skole 31,90% 25,88% 6,02% 1,4 Midtjylland Norddjurs Ørum Skole 38,17% 18,42% 19,75% 1,3 Midtjylland Norddjurs Åboulevarden 32,91% 22,39% 10,52% 1,4 Midtjylland Randers Grønhøjskolen 52,27% 32,14% 20,13% 1,3 Midtjylland Ringkøbing- Skjern Amagerskolen 44,13% 35,71% 8,42% 1,3 Midtjylland Silkeborg Thorning Skole 30,00% 22,58% 7,42% 1,3 Midtjylland Skive Roslev Skole 30,14% 16,67% 13,47% 1,3 Midtjylland Syddjurs Kolind Centralskole 33,43% 21,05% 12,37% 1,3 Midtjylland Syddjurs Marienhoffskolen 37,22% 24,00% 13,22% 1,3 Midtjylland Aarhus Bakkegårdsskolen 38,98% 23,08% 15,90% 1,3 Midtjylland Aarhus Skovvangskolen 30,77% 24,00% 6,77% 1,4 Midtjylland Aarhus Søndervangskolen 46,70% 33,33% 13,37% 1,3 Midtjylland Aarhus Åby Skole 28,32% 18,75% 9,57% 1,4 Nordjylland Nordjylland Frederikshavn Hjørring Distrikt Nord, Skagen skoleafdeling 32,10% 19,05% 13,05% 1,3 Hirtshals undervisningssted 47,65% 36,67% 10,99% 1,4 Nordjylland Morsø Dueholmskolen 32,10% 24,26% 7,84% 1,5 Nordjylland Thisted Hannæs-Østerild Skole 31,72% 24,39% 7,33% 1,3 1

59 Nordjylland Thisted Hanstholm Skole 46,31% 5,26% 41,05% 1,3 Nordjylland Thisted Tingstrup Skole 29,06% 15,28% 13,78% 1,4 Nordjylland Vesthimmerland Farsø Skole 33,99% 16,95% 17,04% 1,4 Nordjylland Aalborg Sofiendalskolen 30,97% 24,00% 6,97% 1,4 Sjælland Faxe Midtskolen, Sofiendal afdeling 41,48% 26,32% 15,16% 1,3 Sjælland Greve Arenaskolen 62,42% 47,83% 14,59% 1,3 Sjælland Guldborgsund Eskilstrup Skole 44,89% 33,33% 11,56% 1,3 Sjælland Guldborgsund Nysted Skole 47,48% 16,00% 31,48% 1,3 Sjælland Guldborgsund Sydfalster Skole 42,11% 28,00% 14,11% 1,3 Distriktsskolen Vest, Sjælland Lolland Ravnsborgafdelingen 49,47% 27,78% 21,69% 1,3 Distriktsskolen Øst, Sjælland Lolland Rødbyafdelingen 49,83% 34,69% 15,14% 1,3 Sjælland Næstved Lille Næstved Skole, afd. Fuglebjerg 45,81% 24,24% 21,56% 1,3 Sjælland Odsherred Nordskolen - afdeling Højby 43,07% 37,04% 6,03% 1,4 Sjælland Slagelse Dalmose skole 53,80% 35,29% 18,50% 1,3 Sjælland Slagelse Nymarkskolen 41,26% 26,98% 14,28% 1,4 Sjælland Slagelse Skælskør Skole 47,44% 35,00% 12,44% 1,3 Sjælland Vordingborg Svend Gønge- Skolen, Lundby 48,24% 27,59% 20,65% 1,3 Syddanmark Fredericia Ullerup Bæk Skolen, Nr. Alle 37,78% 31,00% 6,78% 1,4 Syddanmark Nordfyn Særslev-Hårslev- Skolen 42,36% 12,50% 29,86% 1,3 Syddanmark Nyborg Birkhovedskolen 37,53% 31,71% 5,82% 1,3 Syddanmark Odense Ejerslykkeskolen 42,27% 36,36% 5,90% 1,3 Syddanmark Odense Risingskolen 39,43% 28,57% 10,86% 1,3 Syddanmark Odense Seden Skole 45,62% 28,95% 16,67% 1,3 Syddanmark Sønderborg Ulkebøl Skole 33,29% 22,00% 11,29% 1,4 Syddanmark Tønder Distriktsskolen 33,96% 27,66% 6,30% 1,3 Syddanmark Tønder Skærbæk Distriktsskole 44,62% 20,69% 23,93% 1,3 Syddanmark Vejen Højmarkskolen 32,88% 19,61% 13,27% 1,4 Syddanmark Vejen Østerbyskolen 38,18% 21,62% 16,56% 1,3 Syddanmark Vejle NOVAskolen 33,68% 27,87% 5,81% 1,4 Syddanmark Aabenraa Høje Kolstrup Skole 38,69% 20,93% 17,76% 1,3 Tabel 2: Skoler, der ikke modtager en præmie i forbindelse med Skolepuljen Region Kommune Institutionsnavn Baseline Resultat 2018 Difference Hovedstaden Albertslund Herstedøster Skole 34,00% 37,50% -3,50% 2

60 Hovedstaden Brøndby Brøndby Strand Skole 41,08% 49,07% -7,99% Hovedstaden Helsingør Nordvestskolen 34,59% 29,85% 4,74% Hovedstaden Hvidovre Engstrandskolen 38,06% 37,50% 0,56% Hovedstaden Hvidovre Gungehusskolen 34,25% 45,10% -10,85% Høje- Hovedstaden Taastrup Mølleholmskolen 34,44% 31,75% 2,69% Hovedstaden Ishøj Gildbroskolen 46,92% 53,85% -6,93% Hovedstaden Ishøj Vejlebroskolen 46,75% 42,42% 4,33% Hovedstaden Rødovre Hendriksholm Skole 37,68% 40,91% -3,23% Hovedstaden Tårnby Korsvejens Skole 40,37% 42,22% -1,85% Midtjylland Favrskov Tungelundskolen 29,24% 36,00% -6,76% Midtjylland Favrskov Ulstrup Skole 34,07% 53,33% -19,26% Midtjylland Hedensted Skolen i Midten 33,26% 33,33% -0,08% Midtjylland Horsens Brædstrup Skole 38,30% 45,95% -7,65% Midtjylland Horsens Horsens Byskole, folkeskoleafdeling 49,75% 48,65% 1,11% Midtjylland Horsens Langmarkskolen 36,82% 39,06% -2,24% Midtjylland Randers Nørrevangsskolen 54,12% 52,08% 2,04% Midtjylland Ringkøbing- Skjern Tarm Skole 33,58% 43,08% -9,50% Midtjylland Skive Breum Skole 31,38% 39,53% -8,16% Midtjylland Aarhus Hasle Skole 34,49% 36,84% -2,35% Midtjylland Aarhus Læssøesgades Skole 45,59% 62,50% -16,91% Midtjylland Aarhus Tovshøjskolen 61,44% 68,00% -6,56% Nordjylland Brønderslev Toftegårdsskolen 34,26% 30,30% 3,96% Nordjylland Frederikshavn Distrikt Øst, Frydenstrand skoleafdeling 29,22% 26,14% 3,08% Nordjylland Frederikshavn Distrikt Øst, Nordstjernen skoleafdeling 31,64% 33,33% -1,70% Nordjylland Aalborg Seminarieskolen 32,82% 36,84% -4,02% Sjælland Guldborgsund Lindeskovskolen 50,19% 61,90% -11,71% Sjælland Guldborgsund Nr Alslev Skole 41,50% 48,39% -6,89% Sjælland Guldborgsund Sophieskolen 43,32% 56,67% -13,35% Sjælland Guldborgsund Stubbekøbing Skole 46,75% 45,45% 1,29% Distriktsskolen Øst, Sjælland Lolland Borgerskoleafdelingen 45,78% 49,30% -3,52% Sjælland Vordingborg Møn Skole, Stege 44,23% 52,63% -8,40% Syddanmark Esbjerg Kvaglundskolen Signatur 34,74% 31,82% 2,92% Syddanmark Esbjerg Præstegårdsskolen Urban 36,19% 68,18% -31,99% Syddanmark Fredericia Kirstinebjergskolen, Havepladsvej 35,45% 36,96% -1,51% Syddanmark Kerteminde Munkebo Skole - mel- 35,16% 36,96% -1,80% 3

61 lem nor og fjord Syddanmark Odense Abildgårdskolen 53,44% 56,25% -2,81% Syddanmark Odense H. C. Andersen Skolen 61,13% 70,83% -9,70% Syddanmark Sønderborg Nordals skolen 35,99% 39,02% -3,04% Syddanmark Sønderborg Nørreskov-Skolen 33,67% 37,50% -3,83% Syddanmark Sønderborg Sønderskov-Skolen 34,59% 31,03% 3,56% Syddanmark Vejle Firkløverskolen 33,49% 35,09% -1,60% Syddanmark Vejle Vejle Midtbyskole 45,56% 40,58% 4,98% 4

62 Bilag: 4.1. Redegørelse af understøttende undervisning Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

63 Redegørelse af den understøttende undervisning for Tårnby Kommune Denne redegørelse er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Børne- og Skoleudvalget. Redegørelsen er skrevet på baggrund af skolernes beskrivelse af deres understøttende undervisning. Formålet er således at redegøre for følgende: Organisering og planlægning af den understøttende undervisning Anvendelse af den understøttende undervisning Understøttelse af samarbejde og faglig refleksion omkring den understøttende undervisning ledere, lærere og pædagoger imellem Styrker og svagheder ved den understøttende undervisning Brugen af lærernes og elevernes perspektiver på den understøttende undervisning fremadrettet i forhold til organisering og indhold 1. Organisering af den understøttende undervisning På undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det, at Der er ikke regler om et fast antal af timer til understøttende undervisning, ligesom der ikke er fastsat selvstændige mål for den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning udgør den del af den samlede undervisningstid, som er tilbage, når skolen har afsat tid til undervisning i fagene og pauser. Det er den enkelte kommune eller skole der beslutter, hvor meget tid der skal gå til undervisning i fagene og pauser og dermed også understøttende undervisning ( Derfor kan fordelingen af timer og forberedelsestimer se forskelligt ud på de enkelte skoler. Overordnet set ligger antallet af lektioner i indskolingen fra 0 til 13 lektioner om ugen. På mellemtrinet ligger antallet af lektioner fra 1 til 5 lektioner om ugen, og i udskolingen ligger antallet af lektioner fra 0 til 4 lektioner om ugen. Dette skal ses i lyset af, at det på nogle skoler kan variere i perioder hvor mange timer, der er afsat til understøttende undervisning afhængig af, hvordan man har fordelt timerne i løbet af året og de forskellige årgange imellem. 1

64 Der er afsat forberedelsestid til både lærere og pædagoger alene og sammen, men hvordan forberedelsestiden bliver brugt i forhold til den understøttende undervisning og årgangene imellem kan se forskelligt ud. 2. Anvendelse af den understøttende undervisning I folkeskoleloven fremgår følgende om den understøttende undervisning: 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Stk. 2. Skolens leder skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning. ( I forhold til hvordan den understøttende undervisning anvendes til forløb/læringsaktiviteter, der har en direkte sammenhæng med undervisningen i fag og obligatoriske emner, arbejdes der med følgende temaer og emner: I indskolingen arbejder man fx med førstehjælp, IT-opgaver, fordybelsestid hvor der er mulighed for faglige aktiviteter på tværs af klasse og årgang, Bag for en sag eller sundhedsuge. På en skole har en tredje klasse fx arbejdet med trafik. Først skulle børnene gennemgå et cykeltjek i forhold til om deres cykel var lovlig. Pædagogerne havde lavet en liste, som børnene gennemgik i par. Den efterfølgende uge gennemgik de trafikskilte og trafikregler. Ugerne efter trænede de manøvrering i at cykle i gården, og senere cyklede de i trafikken. De afsluttede med en cykelprøve, hvor der kom en pensioneret betjent og kontrollerede, hvad de havde lært. De fik som afslutning et bevis for deres kunnen. På mellemtrinet kan man fx arbejde med færdselslære, sundheds- og seksualundervisning, familiekundskab, uddannelse, job, første hjælp, cykelprøver, lektiecafe, lejrskole eller fordybelsestid med mulighed for faglige aktiviteter på tværs af klasse og årgang, som fx faglig læsning i andre fag end dansk. 2

65 I udskolingen kan man fx arbejde med lektiehjælp, klassens tid, lejrskole eller fordybelsestid med mulighed for faglige aktiviteter på tværs af klasse og årgang. I forhold til hvordan den understøttende undervisning anvendes til forløb/læringsaktiviteter, der sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel arbejdes der med følgende temaer og emner: I indskolingen arbejder man fx med sociale kompetencer ud fra en narrativ tilgang, elevrådet, udendørsaktiviteter, samlinger med og uden forældrekaffe, klassens tid, eller Fri for mobberi. På mellemtrinet arbejdes der fx med trivselssamtaler, trivselsundersøgelser, classbuidling, fysiske udendørs aktiviteter, skolefodbold, udformning af synopsis og problemformulering, at håndtere test og eksamenssituationer, klassens tid eller samarbejdsøvelser. I udskolingen arbejdes der fx med trivselssamtaler, trivselsundersøgelser, classbuidling eller klassens tid. 3. Understøttelse af samarbejde og faglig refleksion omring den understøttende undervisning ledere, lærere og pædagoger imellem Samarbejde og faglig refleksion omkring den understøttende undervisning drøftes til teammøder og teamudviklingssamtaler. På nogle skoler har man haft teambuildingsdage for at styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger. På alle skoler deltager man lige nu i projektet På vej mod professionelle læringsfællesskaber. Derudover har man på en skole sat gang i forskellige udviklingsprocesser, vidensdeling og kompetenceudvikling for understøttende undervisning. 4. Styrker og svagheder ved den understøttende undervisning Skolerne oplever, at understøttende undervisning skaber mulighed for følgende: Varierede skoledage, ture ud af skolen Støtter fag, trivsel og inklusionsopgaver, fællesskab, bevægelse og styrkelses af sociale kompetencer Pædagoger kan kombinere leg og læring 3

66 Skolefaglige færdigheder kan kombineres med aktiviteter, der ikke er traditionel boglig undervisning Der kan arbejdes med tværfaglige kompetencer Mere praksistid til fag som fx natur og teknik Skolerne oplever, at den understøttende undervisning kan være udfordrende i forhold til følgende: Pædagogernes normering giver ikke mulighed for vikardækning ved akut sygdom Det giver lange skoledage og dermed trætte elever Børn der har brug for faste strukturer kan have svært ved at naivgere i en meget varieret hverdag Det er ressourcekrævende (personalemæssigt/tidsmæssigt) at flytte undervisningen ud af klasselokalet fx fra skole til SFO Det kan være svært at udvikle en forståelse af, hvad understøttende undervisning kan være og hvordan man skaber en fordelagtig arbejdsdeling mellem lærere og pædagoger, der kommer børnene til gode 5. Brugen af lærernes og elevernes perspektiver på den understøttende undervisning fremadrettet i forhold til organisering og indhold Flere af skolerne benytter sig af elevernes trivselsundersøgelser som pejlemærke for om den understøttende undervisning skal justeres. Derudover evalueres der mundtligt i klasserne. I forhold til lærerene og pædagogerne sker evaluering gennem en løbende dialog og forventningsafstemning til møder. 4

67 Bilag: _v1_Dokument - principper for understøttende undervisning.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

68 Overordnede principper for understøttende undervisning (USU) I folkeskolelovens 16A beskrives formålet med den Understøttende Undervisning således: 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I Tårnby Kommune gælder følgende overordnede principper for understøttede undervisning (USU): USU s formål og indhold USU skal have fokus på børn og unges læring, udvikling og trivsel og være med til at sikre varierede læringsforløb. Dette sikres ved, at USU har sammenhæng med fagene og de undervisningsforløb, eleverne gennemgår i disse. arbejder med kobling af fagene, fx ved forløb der går på tværs af fagene. baseres på en læringsmålsstyret tilgang med fokus på fx træning af udvalgte kompetencer defineret af skolens ledelse og fagteam. Organisering af USU i forhold til den længere og mere varierede skoledag USU skal bidrage til den varierede skoledag. Dette sikres ved, at USU organiseres fleksibelt, således at den i løbet af skoleåret som udgangspunkt både ligger som dobbeltlektioner og er placeret på hele eller halve dage, fx i sammenhæng med fagdage sådan, at fag og understøttende undervisning bliver koblet. Planlægning og forberedelse af USU Planlægning og forberedelse af USU sker gennem teamsamarbejdet, og pædagogerne indgår ved at have kobling til relevante team. Der afsættes ugentlig tid til planlægning og koordinering mellem de pædagogiske faggrupper, som lægges før kl for at sikre kvalitet i SFO-tiden. Lærer-pædagog samarbejdet generelt Generelt gælder for lærer-pædagog-samarbejdet i Tårnby Kommune, at det pædagogiske skoletilbud skal ses som et forløb fra , hvor lærere og pædagoger indgår i et ligeværdigt samarbejde, og de med koblingen af deres fagligheder optimerer børnenes udvikling, læring og trivsel. Dette betyder blandt andet, at pædagogressourcen med fordel også kan lægges i den fagdelte undervisning for at optimere lærer/pædagog teamsamarbejdet og koble fagdelt og understøttende undervisning og på den måde højne kvaliteten i børnenes undervisning og udvikling.

69 Bilag: 5.1. Redegørelse fra DSI Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

70 Information til Kommunalbestyrelsen i Tårnby Den Specialiserede Institution Juli 2018 Redegørelse vedr. kortere undervisningstid i skoleåret ud fra 16 b i Folkeskoleloven om, at der kan dispenseres for timetallet, hvis man har flere undervisere på i flere timer ad gangen. DSI vil for skoleåret benytte 16b i Folkeskoleloven og fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i timerne mellem kl Det samlede timetal efter folkeskoleloven er en udfordring for skolens elever på mellem og udskolingstrinnet, da eleverne alle er i meget komplekse problemstillinger af forskellig karakter inden for det adfærdsmæssige, psyko-sociale og emotionelle felt. Eleverne i DSI har alle brug for omsorg, struktur, tæt relationel guidning og voksenopfølgning gennem en hel dag, så 30 timers behandling og undervisning i løbet af en uge er intens og stiller store krav til børn/ unge om at indgå i undervisningen. En stor del af arbejdet i DSI handler om, at hjælpe eleverne til højere grad af selvregulering ved kravsætning og om at indgå i tætte relationer i en forudsigelig og struktureret hverdag. Eleverne udtrættes i løbet af en dag, bl.a. fordi det kræver megen energi såvel emotionelt som kognitivt for dem at indgå i behandlingsarbejdet samtidig med, at den undervisningsmæssige del med fagfaglige færdigheder pågår. Til hver gruppe af elever er der såvel lærere som pædagoger tilknyttet og en stor del af undervisningen foregår individuelt i en til en. Ved at afkorte varigheden af den samlede undervisningstid kan der arbejdes og yderligere understøttes i den faglige udvikling og læring på tidspunkter, hvor eleverne ikke er for trætte, således at børnene klædes bedst muligt på til tiden efter DSI og ikke mindst, at det lykkes at indstille så mange børn som muligt til Folkeskolens prøver særligt i dansk, engelsk og matematik med et mål om at opnå mindst karakteren 02 i dansk og i matematik, som er adgangskravet til erhvervsuddannelserne. Hjelmen til ansøgningen findes i Folkeskolelovens pg.16b, stk. 1 og er tiltænkt mellemtrin og udskolingsgruppe. Ansøgningen om kortere undervisningstid gælder for mellemtrins- og udskolingsgrupper. På indskolingstrinnet fastholdes det nuværende timetal, da der er stor værdi i at have et samlet forløb med hele elevgruppen frem til kl Med venlige hilsner Dorthe Bøggild, Leder DSI

71 Bilag: 6.1. Prisoverslag på kaffemaskine Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

72

73 Bilag: 8.1. Endelig evaluering af Klub Tårnby - Resume.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

74 TÅRNBY KOMMUNE Evaluering af Klub Tårnby 2018 Resume 1

75 Resume Medlemstal I august 2014 er der registreret tilmeldte fritidsklubmedlemmer I august 2018 er der fra januar til oktober registreret det laveste antal medlemmer i marts, hvor 1031 børn var tilmeldt en fritidsklub. I juni er der registreret det højeste medlemstal på Der er ingen registrering af ungdomsklubmedlemmer, da det er gratis at gå i ungdomsklub i Tårnby Kommune Forældrenes oplevelse af klubtilbuddet Ca. halvdelen af de forældre, der har deltaget i undersøgelsen og som har mindst et barn tilmeldt et klubtilbud generelt, er tilfredse med deres børns klubtilbud og de oplever, at deres børn er glade for at komme i klubben og benytter den. Ca. en fjerdedel af forældrene er ikke tilfredse med deres børns klubtilbud, og de oplever ikke, at deres børn er glade for deres klubtilbud. Der ses en tendens til, at flere af forældrene gerne vil inddrages mere i deres børns klubtilbud og de aktiviteter, de tilbyder. Der er ligeledes en række forældre, som ønsker at indgå i et samarbejde om, at fastholde børnene i klubben, da det er svært for forældrene at opfordre deres børn til at gå i klub, når deres venner ikke går der. Medlemmernes oplevelse af klubtilbuddet Blandt de børn og unge der har deltaget i undersøgelsen, ses der en tendens til, at jo yngre medlemmerne er, jo mere optaget er de af hvilke aktiviteter, der tilbydes i klubben. Jo ældre børnene bliver, jo vigtigere bliver relationerne til pædagogerne og om der kommer nogen i klubben, som de kender. 2

76 Når det handler om medbestemmelse og indflydelse oplever børnene og de unge, at det finder sted i samværet med pædagogerne og opstår mere spontant, når de giver udtryk for, hvad de har lyst til. Blandt de medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen, er det begrænset, hvor meget børnene og de unge benytter sig af muligheden for at bruge de andre klubber. Dem, der har besøgt de andre klubber, har i de fleste tilfælde gjort det i forbindelse med, at der blev holdt et særligt arrangement. Medarbejdernes oplevelse af Klub Tårnby Spørgeskemaerne peger på, at medarbejderne generelt oplever, at de gør et rigtig godt stykke arbejde, når det handler om at omsætte dagtilbudsloven og Visionen for Klub Tårnby til praksis. Det er forskelligt, hvordan børnenes og de unges interesser inddrages i de forskellige klubber. I nogle klubber afholdes der børnemøder, imens lægger andre vægt på, at det sker mere tilfældigt og afhænger af, hvad børnene viser interesse for. I en fritidsklub har man arbejdet med at lave forskellige former for aftenarrangementer, hvor der lægges op til at invitere børnene ind i nogle rammer, der tilbyder nogle forskellige handlemuligheder for børnene. Det kan fx være pigeaftener, drengeaftener eller Harry Potter Maraton, hvor man kan få lov at være lidt nørdet. I interviewene er der fortællinger, der peger på, at ungdomspædagogikken gør en forskel for nogle af de udsatte unge, som kommer i ungecentrene. Dog er der fortællinger, der peger på, at der ikke er enighed omkring hvilken ungdomspædagogik, der skal praktiseres, hvilket udfordrer det social pædagogiske arbejde. 3

77 Spørgeskemaerne peger på, at der er en generel høj tilfredshed med samarbejdet og kommunikationen medarbejderne og lederne imellem. Dette understøttes samtidig af de interviews, der er foretaget med en række medarbejdere. Ligeledes peger spørgeskemaerne på en høj grad af tilfredshed med den ledelsesstruktur, der blev indført i 2014 med oprettelses af Klub Tårnby. Dette understøttes også af de interviews, der er foretaget. Dog er der medarbejdere, der peger på, at afdelingsledernes begrænsede mandat til at tage beslutninger til tider kan medføre en langsommelighed i forhold til at sætte initiativer i gang, fordi en koordinerende leder skal rådføres først. De største arrangementer klubberne laver på tværs af distrikter og matrikler er Klub på stranden og Vilde vulkaner. En medarbejder fortæller, at det er til strandugerne, at han oplever det største samarbejde klubberne imellem, fordi alle klubberne samles og medarbejderne bruger hinanden rigtig meget, hvilket bl.a. resulterer i, at der bliver lavet mange aftaler på kryds af klubberne. Der er dog delte meninger om, hvor godt samarbejdet på tværs af klubberne er. Nogle oplever, at den nye klubstruktur har været med til at skabe nye muligheder qua et større samarbejde på tværs af klubberne. Andre mener, at samarbejdet er blevet nødvendigt for, at man kan fortsætte med at lave større aktiviteter for børnene og de unge, men at det samtidig betyder, at planlægning fylder mere i arbejdet og de spontane aktiviteter har fået trænge vilkår. 4

78 Bilag: 8.2. Evaluering af Klub Tårnby 2018.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

79 TÅRNBY KOMMUNE Evaluering af Klub Tårnby

80 Indhold Indledning... 4 Baggrund og formål... 4 Resume... 5 Medlemstal... 5 Forældrenes oplevelse af klubtilbuddet... 5 Medlemmernes oplevelse af klubtilbuddet... 6 Medarbejdernes oplevelse af Klub Tårnby... 6 Præsentation af empiri og metode... 8 Spørgeskemaer... 8 Gruppeinterviews... 8 Klub Tårnby struktur og organisering... 8 Organisering af klubtilbud... 8 Ledelsesstruktur og organisering... 9 Medlemstal Specialklubben Løjtegården og Specialgruppen KJK Spørgeskemaundersøgelserne Forældrenes oplevelse af klubtilbuddet Medarbejdernes oplevelse af ledelsesstrukturen i Klub Tårnby Medarbejdernes oplevelse af det pædagogiske arbejde Fortællinger om Klub Tårnby Medlemmernes fortællinger Medarbejdernes fortællinger Bilag Bilag 1 Indstilling: Ledelsesorganisering af fritidsklubområdet Bilag 2 Dagtilbudsloven Afsnit IV Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge Bilag 3 Vision for Klub Tårnby Bilag 4 Interviewguide til børn og unge Bilag 5 Interviewguide til medarbejdere Bilag 6 Medlemstal Bilag 7 Åbningstider

81 Bilag 8 Organisationsdiagram for Klub Tårnby Bilag 9 Antal elever på de enkelte skoler Bilag 10 Medlemstal for Klub Tårnby

82 Indledning Baggrund og formål I 2014 ændrede man klubstrukturen i Tårnby Kommune og samlede alle klubberne under det, der i dag bliver kaldt Klub Tårnby som følge af folkeskolereformen 1. I forbindelse med denne sammenlægning blev det politisk besluttet, at den nye klubstruktur senere skulle evalueres. Derfor er denne evaluering udarbejdet. I denne evaluering er der med udgangspunkt i dagtilbudsloven 2 og Visionen for Klub Tårnby 3 formuleret tre fokusområder: 1. Klub Tårnbys struktur og organisering 2. Brugernes perspektiver på klubområdet og dets tilbud 3. Det pædagogiske arbejde I denne evaluering vil fokus udelukkende være på Klub Tårnby som organisation og det pædagogiske arbejde internt i klubberne. Dvs. at samarbejde med andre kommunale tilbud som fx SSP og skoleområdet, samarbejde med frivillige foreninger og andre relevante interessenter ikke er genstand for denne undersøgelse. Tidligere tilsynsrapporter og trivselsundersøgelser har peget på udfordringer i kommunikationsvejene mellem de forskellige ledelseslag og medarbejderne. Derfor har et af fokusområderne for denne evaluering været, hvordan klubberne er organiseret og hvordan klubstrukturen understøtter medarbejdernes arbejde med børn og unge. Ud over klubstrukturen er fokus i denne evaluering ligeledes på, hvordan klubtilbuddet opleves af medlemmerne og forældrene for at undersøge i hvilken grad, brugerne af klubberne er tilfredse med de tilbud, der er. Medlemmernes og forældrenes oplevelse af klubberne kan pege på, hvad der tillægges betydning som klubmedlem, og dermed hvad man skal være opmærksom på for at fastholde medlemmerne i klubben. 1 Se Bilag 1: Indstilling Ledelsesorganisering af fritidsklubområdet 2 Se Bilag 2: Dagtilbudslovens afsnit IV Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidsklubtilbud til større børn og unge 3 Se Bilag 3: Vision for Klub Tårnby 4

83 Derudover er et tredje fokusområde for denne evaluering, hvordan medarbejderne oplever, at deres pædagogiske arbejde folder sig ud i hverdagen, hvad medarbejderne oplever, de lykkedes særlig godt med, og hvad der kan opleves som udfordrende. Formålet med denne evaluering er således at kortlægge, hvordan den organisatoriske og ledelsesmæssige struktur, der blev indført i 2014, understøtter klubbernes arbejde med børn og unge. Derudover er formålet gennem en række praksisfortællinger at pege på, hvad Klub Tårnby lykkedes særligt med, når det handler om at tilbyde børn og unge et attraktivt klubtilbud og understøtte de unge i deres ungdomsliv. Resume Medlemstal I august 2014 er der registreret tilmeldte fritidsklubmedlemmer I august 2018 er der fra januar til oktober registreret det laveste antal medlemmer i marts, hvor 1031 børn var tilmeldt en fritidsklub. I juni er der registreret det højeste medlemstal på Der er ingen registrering af ungdomsklubmedlemmer, da det er gratis at gå i ungdomsklub i Tårnby Kommune Forældrenes oplevelse af klubtilbuddet Ca. halvdelen af de forældre, der har deltaget i undersøgelsen og som har mindst et barn tilmeldt et klubtilbud generelt, er tilfredse med deres børns klubtilbud og de oplever, at deres børn er glade for at komme i klubben og benytter den. Ca. en fjerdedel af forældrene er ikke tilfredse med deres børns klubtilbud, og de oplever ikke, at deres børn er glade for deres klubtilbud. Der ses en tendens til, at flere af forældrene gerne vil inddrages mere i deres børns klubtilbud og de aktiviteter, de tilbyder. Der er ligeledes en række forældre, som ønsker at indgå i et samarbejde om, at fastholde børnene i klubben, da det er svært for forældrene at opfordre deres børn til at gå i klub, når deres venner ikke går der. 5

84 Medlemmernes oplevelse af klubtilbuddet Blandt de børn og unge der har deltaget i undersøgelsen, ses der en tendens til, at jo yngre medlemmerne er, jo mere optaget er de af hvilke aktiviteter, der tilbydes i klubben. Jo ældre børnene bliver, jo vigtigere bliver relationerne til pædagogerne og om der kommer nogen i klubben, som de kender. Når det handler om medbestemmelse og indflydelse oplever børnene og de unge, at det finder sted i samværet med pædagogerne og opstår mere spontant, når de giver udtryk for, hvad de har lyst til. Blandt de medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen, er det begrænset, hvor meget børnene og de unge benytter sig af muligheden for at bruge de andre klubber. Dem, der har besøgt de andre klubber, har i de fleste tilfælde gjort det i forbindelse med, at der blev holdt et særligt arrangement. Medarbejdernes oplevelse af Klub Tårnby Spørgeskemaerne peger på, at medarbejderne generelt oplever, at de gør et rigtig godt stykke arbejde, når det handler om at omsætte dagtilbudsloven og Visionen for Klub Tårnby til praksis. Det er forskelligt, hvordan børnenes og de unges interesser inddrages i de forskellige klubber. I nogle klubber afholdes der børnemøder, imens lægger andre vægt på, at det sker mere tilfældigt og afhænger af, hvad børnene viser interesse for. I en fritidsklub har man arbejdet med at lave forskellige former for aftenarrangementer, hvor der lægges op til at invitere børnene ind i nogle rammer, der tilbyder nogle forskellige handlemuligheder for børnene. Det kan fx være pigeaftener, drengeaftener eller Harry Potter Maraton, hvor man kan få lov at være lidt nørdet. 6

85 I interviewene er der fortællinger, der peger på, at ungdomspædagogikken gør en forskel for nogle af de udsatte unge, som kommer i ungecentrene. Dog er der fortællinger, der peger på, at der ikke er enighed omkring hvilken ungdomspædagogik, der skal praktiseres, hvilket udfordrer det social pædagogiske arbejde. Spørgeskemaerne peger på, at der er en generel høj tilfredshed med samarbejdet og kommunikationen medarbejderne og lederne imellem. Dette understøttes samtidig af de interviews, der er foretaget med en række medarbejdere. Ligeledes peger spørgeskemaerne på en høj grad af tilfredshed med den ledelsesstruktur, der blev indført i 2014 med oprettelses af Klub Tårnby. Dette understøttes også af de interviews, der er foretaget. Dog er der medarbejdere, der peger på, at afdelingsledernes begrænsede mandat til at tage beslutninger til tider kan medføre en langsommelighed i forhold til at sætte initiativer i gang, fordi en koordinerende leder skal rådføres først. De største arrangementer klubberne laver på tværs af distrikter og matrikler er Klub på stranden og Vilde vulkaner. En medarbejder fortæller, at det er til strandugerne, at han oplever det største samarbejde klubberne imellem, fordi alle klubberne samles og medarbejderne bruger hinanden rigtig meget, hvilket bl.a. resulterer i, at der bliver lavet mange aftaler på kryds af klubberne. Der er dog delte meninger om, hvor godt samarbejdet på tværs af klubberne er. Nogle oplever, at den nye klubstruktur har været med til at skabe nye muligheder qua et større samarbejde på tværs af klubberne. 7

86 Andre mener, at samarbejdet er blevet nødvendigt for, at man kan fortsætte med at lave større aktiviteter for børnene og de unge, men at det samtidig betyder, at planlægning fylder mere i arbejdet og de spontane aktiviteter har fået trænge vilkår. Præsentation af empiri og metode Spørgeskemaer For at opnå et mere generaliserende billede af hvordan forældre, medlemmer og medarbejdere i Klub Tårnby oplever klubben som hhv. tilbud og organisation, er der sendt spørgeskemaer ud til alle klubberne. Derudover er der sendt spørgeskemaer ud til samtlige forældre til elever i 4. klasse til 7. klasse i kommunen og deres børn gennem skoleintranettet. Da der kun er 14 elever, der har besvaret spørgeskemaerne, vil disse ikke indgå i denne evaluering, da det vurderes, at antallet af besvarelser er for lavt til at sige noget generaliserende om medlemmernes oplevelse af klubtilbud. Blandt forældrene har 108 besvaret spørgeskemaet, men 38 ud af de 108 forældre har ikke et barn tilmeldt et klubtilbud. Blandt de ansatte har 40 ud af 71 medarbejdere besvaret spørgeskemaerne. Gruppeinterviews Ud over spørgeskemaer er der foretaget gruppeinterviews med hhv. medarbejdere og medlemmer fra alle fire distrikter. Der er foretaget 5 gruppeinterviews med børn og unge 4. I alt har 6 piger og 6 drenge i alderen år deltaget i et gruppeinterviews. Derudover er der foretaget 4 gruppeinterviews med medarbejdere fra de fire distrikter 5. I alt har 8 medarbejdere deltaget i et gruppeinterview. Klub Tårnby struktur og organisering Organisering af klubtilbud Med oprettelsen af Klub Tårnby kom der til at være én klub i kommunen fordelt på flere matrikler i 4 distrikter med hvert et ungecenter som samlingspunkt for det enkelte distrikt. Dvs. at klubberne i 4 Se Bilag 4: Interviewguide til børn og unge 5 Se Bilag 5: Interviewguide til medarbejderne 8

87 dag er samlet under én områdeleder, der skal sikre et relevant, tidssvarende fritidstilbud inden for eksisterende ressourcer for hele klubområdet 6. Klub Tårnby består således af følgende klubtilbud: 7 fritidsklubber for 3. til 6. klasse 4 ungecentre for 7. klasse til 9. klasse tilbud fra 10. klasse 2 specialtilbud Klubenhederne har følgende åbningstider 7 : Fritidsklubberne har åbent alle hverdage fra kl til af ungecentrene har åbent fra kl gange om ugen 1 ungecenter har åbent fra kl gange om ugen 1 ungecenter har åbent fra kl en gang om ugen, fra kl gange om ugen og fra kl gange om uge +18 har åbent fra kl gange om ugen Dvs. klubbernes åbningstid i timer om ugen er følgende: Fritidsklubberne har en åbningstid på 20 timer om ugen De fire Ungecentre har en åbningstid på hhv. 8 timer, 10,5 time, 12 timer og 32 timer om ugen +18 tilbuddet har en åbningstid på 7 timer om ugen Ledelsesstruktur og organisering De 14 klubtilbud er fordelt på 8 matrikler og har hver en afdelingsleder tilknyttet på nær specialgruppen på Løjtegården, hvor der sidder en faglig koordinator, som samtidig er afdelingsleder for Specialgruppen på KJK. Foruden områdelederen af hele Klub Tårnby er der 4 koordinerende ledere, der har et distrikt hver med et tilknyttet ungecenter. 6 Se Bilag 3: Vision for Klub Tårnby 7 Se Bilag 7: Åbningstider

88 De 14 klubtilbud er fordelt således: 8 Distrikt Tårnby 1 koordinerende leder til 4 klubtilbud fordelt på 3 matrikler og 3 afdelingsledere, samt 21 medarbejdere tilbud 1 Ungecenter 2 Fritidsklubber Distrikt Kastrup 1 koordinerende leder til 4 klubtilbud fordelt på 2 matrikler og 3 afdelingsledere, samt 16 medarbejdere 1 Ungecenter 2 Fritidsklubber 1 Specialgruppe Distrikt Midt 1 koordinerende leder til 4 klubtilbud fordelt på 2 matrikler, 2 afdelingsledere og en faglig koordinator, der samtidig er afdelingsleder i et andet distrikt, samt 16 medarbejdere 1 Ungecenter 2 Fritidsklubber 1 Specialgruppe Distrikt Vest 1 koordinerende leder til 2 klubtilbud på 1 matrikel, 1 afdelingsleder, samt 15 medarbejdere. 1 Ungecenter 1 Fritidsklub 8 Se Bilag 8: Organisationsdiagram for Klub Tårnby 10

89 1 klubhus som bruges til særlige aktiviteter Områdelederen varetager følgende ansvarsopgaver: Det overordnede økonomiske ansvar for hele Klub Tårnby Det overordnede ansvar for at sikre driften og udviklingen af hele Klub Tårnby Koordinere holdninger og meninger, skabe helheder og sikre ensartethed for alle klubenhederne ud fra, hvad der politisk er på dagordenen, forskning på klubområdet og hvad de Koordinerende ledere oplever Står i spidsen for at lægge de overordnede strategier for klubområdet i samarbejde med de koordinerende ledere Skriver indstillinger og har møder med politikerne om, hvad der skal ske på klubområdet De koordinerende ledere varetager følgendes ansvarsopgaver: Sikre drift og udvikling af klubtilbuddene i distriktet og fastholde strategier og mål Er daglig leder af Unge Centeret i distriktet og dermed ledelsesansvarlig for Ungecenteret og dets personale Er ledelsesansvarlig for distriktets ledelsesteam Koordinere skolesamarbejdet i distriktet Fordeling af distriktets ressourcer, økonomisk og personalemæssigt Ansvar for det forebyggende og opsøgende arbejde i distriktet og samarbejde med SSP Ansvar for distriktets samarbejde med eksterne aktører, kommunale institutioner og foreningslivet Kommunikation og samarbejde internt og eksternt Afdelingslederne varetager følgende ansvarsopgaver: Støtte overordnede ledere i udførelsen af ledelsesopgaven og indgå i ledelsessamarbejdet i distriktet Kan have ansvar for daglig drift på matriklen eller klubafdelingen Medvirker til kvalitetsudvikling, herunder implementering af aftalte udviklingstiltag Indgår i ledelsesmæssigt samarbejde med nærmeste koordinerende leder, lederen af Unge Centeret og lederne under Klub Tårnby 11

90 Er fungerende pædagog i åbningstiderne Medlemstal I august 2014 var der registreret tilmeldte fritidsklubmedlemmer 9. I 2018 er der registreret det laveste medlemstal i marts, hvor 1031 var tilmeldt en fritidsklub. I juli er det højeste medlemstal registreret, hvor 1420 børn var tilmeldt en fritidsklub 10. Når man ser på tallene for, hvor mange elever der går i 4. klasse til 9. klasse i Tårnbys folkeskoler 2018, fremgår det, at der går elever i 4. klasse til 6. klasse og udgør dermed potentielle fritidsklubmedlemmer. I 7. klasse til 9. klasse fremgår det, at der går elever og udgør dermed potentielle ungecenter-medlemmer. I alt er der potentielle medlemmer på skolerne 11. Hvis man sammenligner de potentielle fritidsklubmedlemmer på skoleområdet med det højeste antal registrerede fritidsklubmedlemmer fra 2018, svarer det til en tilmeldingsprocent på 93,79 % af de potentielle klubmedlemmer, der er på skoleområdet. I disse tal er der dog ikke taget højde for de børn, der går på privat skole eller en skole i en anden kommune, men som bor i kommunen. Ligeledes fremgår det ikke af medlemstallene fra fritidsklubberne om, alle børn går i en folkeskole i Tårnby Kommune. Derudover er det vigtig at være opmærksom på, at antallet af medlemmer ikke siger noget om, hvor tit medlemmerne kommer i klubben eller hvor mange timer, de er der. Der kan således være tilmeldte børn, som aldrig bruger klubben, men som stadig står registreret som medlem. Da det er gratis at gå i Ungdomsklub, eksisterer der ikke et officielt medlemstal for Ungecentrene, fordi medlemmernes kommen og gåen ikke registreres. Specialklubben Løjtegården og Specialgruppen KJK Specialklubben Løjtegården Specialtilbuddet på Løjtegården er et fritidstilbud i den almindelige klub, for børn med forskellige udfordringer. Specialgruppen er normeret til 7 børn og 3 pædagogiske personaler, som har uddannelse eller erfaring inden for specialområdet. Børnene i specialgruppen, kommer fra Tårnbygårdskolen, Løjtegårdsskolen og specialrækken på Kastrupgårdskolen. Børnene har 9 Se Bilag 6: Medlemstal for Klub Tårnby august Se Bilag 10: Medlemstal for Klub Tårnby Se Bilag 9: Antal elever på de enkelte skoler i

91 forskellige udfordringer hovedsagelig inden for autismespektret, Aspergers og ADHD, ADD. Dog kan der være børn uden diagnoser. De kan have indlæringsproblemer i skolen i et eller flere fag og som regel er der sociale udfordringer både i skolen og på klubben. I august 2018 er der 3 medarbejdere ansat, samt en faglig koordinator i specialklubben Løjtegården. Derudover er der 7 børn tilmeldt specialklubben Løjtegården. 2 fra specialrækken Kastrupgårdskolen 2 fra Løjtegårdsskolen 2 fra Tårnbygårdskolen 1 fra Amager privatskole Specialklubben KJK KJK er en nyoprettet specialklub, som er oprettet med henblik på at tilbyde de børn, der har gået i special SFOen Asgård et specialklubtilbud, når de bliver for gamle til at gå i SFO. I august 2018 er der 3 medarbejdere ansat, inklusiv en afdelingsleder i specialklubben KJK. Derudover er der 16 børn tilmeldt specialklubben. Da de børn, der starter i KJK, er børn, der overgår fra special-sfoen Asgård, er det børn, der tidligere er blevet visiteret ud fra visitationsproceduren for specialklasserækken til et samlet tilbud, hvor Asgård og KJK indgår som en del af dette tilbud. Spørgeskemaundersøgelserne Forældrenes oplevelse af klubtilbuddet I alt har 108 forældre svarede på spørgeskemaet. 70 af de forældre, der har svaret har enten 1 eller 2 børn tilmeldt et klubtilbud. De resterende 38 forældre har enten aldrig haft et barn tilmeldt et fritidsklubtilbud eller har meldt deres barn ud tidligere. Blandt de forældre der har svaret på, hvorfor deres børn ikke går i klub mere, er der flere, der særligt begrunder det med følgende: En del af forældrene var ikke tilfredse med deres barns klubtilbud enten på grund af aktiviteterne eller en oplevelse af uengagerede medarbejdere. De oplevede tilmed ikke, at deres børn havde lyst til at komme i klubben. Flere nævner, at skoledagen er for lang og deres børn er for trætte til at gå i klub. 13

92 Andre forældre fortæller, at deres børns venner stoppede med at komme i klubben og derfor ønskede deres børn ikke at gå i klub længere. De forældre, der fortæller, hvorfor de har valgt at tilmelde deres børn en kommunal fritidsklub, begrunder det særligt med følgende: En del forældre nævner, at det skyldes et pasningsbehov. Mange forældre ønsker, at deres børn skal have et alternativ til at være der hjemme alene. Flere af forældrene giver udtryk for, at de ønsker, at deres børn kan være et sted, hvor der er et socialt fællesskab og hvor de kan være sammen med deres venner Følgende er udelukkende baseret på besvarelser, der er foretaget af forældre, som har børn tilmeldt et kommunalt klubtilbud. Dvs. det er resultaterne fra 70 forældres besvareler. Set i lyset af at der i 2018 er registreret mellem og tilmeldte børn alene i fritidsklubberne, kan antallet af forældrebesvarelser synes lavt, men ikke desto mindre kan besvarelserne pege på nogle tendenser i forældregruppen, som man kan være opmærksom på fremadrettet. Forældrenes tilfredshed med klubberne 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 28,60% 22,90% 22,90% 20% 5,70% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Når man kigger på svarene på, hvor tilfredse forældrene er med deres børns klubtilbud fremgår det, at 51,5 % af forældrene enten er Meget tilfredse eller Tilfredse med deres børns klubtilbud. Imens er 25,7 % forældrene enten Utilfredse eller Meget utilfredse med deres klubtilbud. 22,9% af forældrene er hverken tilfredse eller utilfredse med deres barns klubtilbud. 14

93 Barnets forhold til klubben 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 10,10% 20% 20,30% 30% 15,90% 22,90% 27,50% 26,10% 20% 7,10% 0,00% Meget Høj grad Høj grad Hverken eller Lav grad Meget lav grad I hvor høj grad oplever du, at dit barn benytter sig af sit klubtilbud? I hvor høj grad oplever du, at dit barn er glad og har det godt med i sit klubtilbud? Når man kigger på svarene i forhold til i hvor høj grad forældrene oplever, at deres barn benytter sig af deres klubtilbud svarer 30, 4 % af forældrene, at deres børn benytter sig af deres klub tilbud i Høj grad eller Meget høj grad. Imens svarer 53,6 % af forældrene, at deres børn benytter sig af deres klub tilbud i Lav grad eller Meget lav grad. Når man kigger på, hvad forældrene har svaret i forholdt til i hvor høj grad forældrene oplever, at deres børn er glade og har det godt med deres klubtilbud svarer 50 % af forældrene, at de oplever, at deres børn i Høj grad eller Meget høj grad har det godt i deres klub. 27,1 % af forældrene oplever, at deres børn i Lav grad eller Meget lav grad har det godt med deres klubtilbud. 22,9 % oplever hverken i høj grad eller lav grad at deres børn er glade for deres klubtilbud. Inddragelse af forældre 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 28,60% 30% 30,40% 27,10% 26,10% 18,80% 17,40% 5,70% 7,20% 8,60% Meget Høj grad Høj grad Hverken eller Lav grad Meget lav grad I hvorhøj grad oplever du, at du bliver inddraget i de aktiviteter, der finder sted i dit/dine barns/børns fritidsklubtilbud? I hvor høj grad får du informationer om, hvad klubberne er særligt optaget af for tiden sammen med børnene/de unge? 15

94 Når man kigger på, hvad forældrene har svaret i forhold til om, de får informationer om, hvad klubberne er særligt optaget af sammen med børnene, svarer 26 %, at de oplever, at de i Høj grad eller Meget høj grad får informationer om, hvad klubberne er optaget af. 56,5 % af forældrene svarer, at de oplever, at de i Lav grad eller Meget lav grad får informationer fra klubben. 14,3 % af forældrene oplever, at de i Høj grad eller Meget høj grad bliver inddraget i de aktiviteter, der finder sted i klubben. Imens svarer 57,1 %, at de bliver inddraget i Lav grad eller Meget lav grad og 28,6% synes hverken, de bliver inddraget meget eller lidt. En række forældre har skrevet eksempler på hvilke former for informationer, de får fra klubben og hvad de bliver inddraget i. Her ses det, at det som de informeres om er følgende: Informationer om aktiviteter i klubben Fx: E-sport Rollespil Brætspil Kagebagning Praktisk info Fx: Ture uden for klubben Fx: 16

95 Svømmehal Arrangementer for børn og forældre Fx Bingo/fælles spisning Forældrekaffe Ferie Ønsker om mere inddragelse 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 59,40% Ja 16,70% 40,60% Nej 83,30% Ønsker du flere muligheder for at bliver inddraget i dit barns klubtilbud? Ønsker du at få mere indflydelse på de mere overordnede principper for pædagogikken og forvaltning af økonomien i dit barns klub? 17

96 Forældrene er blevet spurgt om, de ønsker flere muligheder for at blive inddraget deres børns klub tilbud. Her har 59,4 % svarede Ja og 40,6 % har svarerede Nej. Blandt de forældre der har uddybet, hvad de gerne vil inddrages mere i ses en tendens til at flere nævner, at de ønsker mere viden om, hvad der sker i klubben og hvilke aktiviteter, der finder sted. I Klub Tårnby er det besluttet, at man ikke har forældrebestyrelser. Derfor er forældrene blevet spurgt om, de ønsker mere indflydelse på de mere overordnede principper for pædagogikken og forvaltning af økonomien, for at undersøge om denne beslutning også harmonerer med forældrenes egne ønsker. Her har 16, 7 % svaret Ja til, at de ønsker mere indflydelse og 83,3 % har svarede Nej til, at de ønsker mere indflydelse. Forældrene har desuden fået mulighed for at skrive yderligere kommentarer til særlige opmærksomhedspunkter. Her er det særligt følgende punkter, som går igen flere gange blandt forældrenes kommentarer: Flere ønsker en større indsats for at fastholde børnene i klubben, da de oplever, at det er svært at opfordre deres børn til at gå i klub, når deres venner ikke kommer der længere Flere har en oplevelse af udvalget af aktiviteter er for ensformigt og giver udtryk for et ønske om et bredere udvalg, som kan tiltrække flere forskellige børn I forhold til forældrenes oplevelse af at udvalget af aktiviteter er for ensformigt, kan det på den ene side hænge sammen med, at forældrene måske ikke får nok information om, hvad der finder sted i klubben. På den anden side peger interviewene med børnene og de unge på, at der er bestemte aktiviteter, der kun finder sted, når der er bestemte pædagoger til stede, men at andre aktiviteter altid er muligt uanset, hvem der møder på arbejde af pædagogerne. 18

97 Medarbejdernes oplevelse af ledelsesstrukturen i Klub Tårnby 40 medarbejdere har besvaret spørgeskemaer angående ledelsesvilkårene og ledelsesstrutkuren i Klub Tårnby. 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 47,50% 42,50% Tilfredshed med den faglige dialog 7,50% 2,50% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med de muligheder, der er for at gå i faglig dialog med din afdelingsleder om dine arbejdsopgaver? Medarbejderne er blevet spurgt hvor tilfredse de er for mulighederne for at gå i faglig dialog med deres afdelingsleder om deres arbejdsopgaver. Her har 90 % svaret, at de enten er Meget tilfredse eller Tilfredse med den faglige dialog, de har med deres afdelingsleder. 10 % har svarede, at de enten er Mindre tilfredse eller hverken er Tilfredse eller Utilfredse. Samarbejde med ledelsesn og klubberne imellem 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 52,50% 53,80% 32,50% 23,10% 10,30% 10,30% 7,50% 7,50% 2,60% Meget Høj grad Høj grad Hverken eller Lav grad Meget lav grad I hvor høj grad oplever du, at der en åben og anerkendende dialog mellem ledelsen og medarbejderne? I hvor høj grad oplever du, at der er et stærkt samarbejde på tværs af de forskellige klubmatrikler? 19

98 85 % af medarbejderne oplever, at der enten i Meget høj grad eller i Høj grad er en åben og anerkendende dialog mellem ledelsen og medarbejderne. 7,5 % af medarbejderne oplever, at der er en Lav grad af åbenhed og anerkendende dialog mellem ledelsen og 7,5 % af medarbejderne oplever det hverken i Høj grad eller Lav grad. 64,1 % af medarbejderne oplever i Høj grad eller Meget høj grad, at der er et stærkt samarbejde på tværs af de forskellige klubmatrikler. 12,9 % af medarbejderne oplever i Lav grad eller Meget lav grad, at der er et stærkt samarbejde på tværs af de forskellige klubmatrikler og 23,1 % oplever det hverken i høj grad eller lav grad. De medarbejdere, der har uddybet deres svar skriver, at samarbejdet med de andre klubber primært finder sted med bestemte klubber eller klubber inden for deres eget distrikt. Samarbjedet med den øverste ledelse (koordinerende ledere og områdelederen) 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I hvor høj grad oplever du, at du bliver inddraget i de beslutninger, der bliver taget i den øverste ledelse (Koordinerende ledere og øverste leder)? I hvor høj grad oplever du, at du bliver informeret om, hvad der ligger til grund for de bleslutninger, der tages i den øverste ledelse (Koordinerende ledere og øverste leder)? I hvor høj grad oplever du, at der bliver fulgt op på input og spørgsmål fra personalet, som skal drøftes med de koordinerende ledere og øverste ledere? I hvor høj grad oplever du, at de beslutninger, der tages i ledelsen om, hvordan I skal løse jeres arbejdsopgaver, når ud til medarbejderne? Meget Høj grad Høj grad Hverken eller Lav grad Meget lav grad 15,40% 38,50% 25,60% 10,30% 10,30% 15% 42,50% 30% 12,50% 15% 52,50% 30% 2,50% 7,50% 70% 20% 2,50% 20

99 53,9 % af medarbejderne oplever i Meget høj grad eller Høj grad, at de inddrages i de beslutninger, der bliver taget af de koordinerende ledere og øverste leder. Imens oplever 20,6 % i Lav grad eller Meget lav grad, at de bliver inddraget i disse beslutninger. 25,6 % oplever det hverken i høj grad eller i lav grad. 57,5 % af medarbejderne oplever i Høj grad eller Meget høj grad, at de bliver informeret om, hvad der ligger til grund for de beslutninger tages af de øverste ledere. 12,5 % oplever i Lav grad, at de informeres om, hvad der ligger til grund for de beslutninger, der tages, og 30 % synes hverken de bliver informeret i Høj grad eller Lav grad om, hvorfor den øverste ledelse har vedtaget givne beslutninger. 67,5 % af medarbejderne oplever, at der i Meget høj grad eller Høj grad bliver fulgt op på spørgsmål stillet af personalet, men som skal drøftes med de koordinerende og øverste leder. 30 % oplever hverken i Høj grad eller Lav grad, at der bliver fulgt op på spørgsmål. Kun 2,5 % oplever, at der i Lav grad bliver fulgt op på spørgsmål. 77,5 % af medarbejderne oplever i Meget høj grad eller Høj grad, at beslutninger der tages i ledelsen om hvordan medarbejderne skal løse deres arbejdsopgaver, når ud til medarbejderne. 2,5 % oplever det sker i Lav grad, og 20 % synes hverken det sker i Høj grad eller Lav grad. 21

100 Ledelsesstruktur, retning og strategier 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I hvor høj grad oplever du, at man som medarbejder har en klar indsigt i hvilke strategier og retninger, der lægges og besluttes i den øverste ledelse (koordinerende og øverste leder)? I hvor høj grad oplever du, at ledelsesstrukturen i Klub Tårnby giver mening? I hvor høj grad oplever du, at den nuværende ledelsesstruktur understøtter dit pædagogiske arbejde? Meget Høj grad Høj grad Hverken eller Lav grad 10% 45% 32,50% 12,50% 20% 52,50% 25% 2,50% 17,50% 62,50% 17,50% 2,50% Meget lav grad I forhold til om medarbejderne oplever, at de har en klar indsigt i hvilke strategier og retninger der er besluttet i ledelsen, svarer 55 %, at de oplever dette i Høj grad eller Meget høj grad. 12,5 % oplever i Lav grad, at de har en klar indsigt i hvilke strategier og retninger, der lægges for klubben. 32,5 % synes hverken i Høj grad eller Lav grad, at de har denne indsigt. Selvom størstedelen af medarbejderne giver udtryk for, at de er meget tilfredse med den ledelseskommunikation og sparring, der finder sted på klub området, er der også medarbejdere, der giver udtryk for, at der kunne være forbedringer - også dem der har svaret, at de i høj grad er tilfredse. I kommentarfelterne er der nogle af medarbejderne, der skriver, at de oplever, at der tages beslutninger, som de ikke har været inddraget i og hvor de savner en tydelighed fra ledelsen omkring, hvad meningen er og hvilken retning, der ønskes for klubben. Medarbejderne er blevet spurgt, i Hvor høj grad, de oplever at ledelsesstrukturen giver mening. Her har 72,5 % svaret, at de oplever at ledelsesstrukturen i Meget høj grad eller Høj grad giver mening. 2,5 % oplever i lav grad, at den giver mening, og 25 % synes hverken i Høj grad eller Lav grad, at ledelsesstrukturen giver mening. 22

101 Medarbejderne er derudover blevet spurgt i hvor høj grad, de oplever, at ledelsesstrukturen understøtter deres pædagogiske arbejde. 80 % oplever i Høj grad eller Meget høj grad, at deres pædagogiske arbejde understøttes af den nuværende ledelsesstruktur. 2,5 % oplever i Lav grad, at deres pædagogiske arbejde understøttes af ledelsesstrukturen, og 17,5 % oplever hverken i Høj grad eller i Lav grad dette. Medarbejdernes oplevelse af det pædagogiske arbejde 38 medarbejdere har besvaret spørgeskemaerne angående det pædagogiske arbejde i klubberne. Børns og unges sociale udvikling, dannelse og inklusion 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I hvor høj grad inddrager I jeres medlemmers ønsker og interesser i planlægningen af de aktiviteter, I tilbyder jeres medlemmer? I hvor høj grad oplever du, at du har en ligeværdig og anerkendende tilgang til børnene og de unge? I hvor høj grad oplever du, at de aktiviteter, I tilbyder jeres medlemmer, understøtter børn og unges personlige udvikling? I hvor høj grad oplever du, at de aktiviteter, I tilbyder jeres medlemmer, tilstræber at fremme deres forståelse for demokrati? I hvor høj grad oplever du, at klubben fungerer som en platform, der understøtter børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og inkluderende fællesskaber? Meget Høj grad Høj grad Hverken eller Lav grad 15,80% 55,30% 18,40% 10,50% 47,40% 50% 2,60% 28,90% 53,30% 15,80% Meget lav grad 15,80% 52,60% 21,10% 7,90% 2,60% 21,10% 71,10% 5,30% 2,60% 23

102 71,1 % af medarbejderne oplever enten i Meget høj grad eller Høj grad, at de inddrager deres medlemmers ønsker og interesser i planlægningen af aktiviteter. 18, 4 % af medarbejderne oplever hverken i Høj grad eller Lav grad, at de inddrager deres medlemmers interesser og ønsker, og 10,5 % af medarbejderne oplever det kun i Lav grad. 87,4 % oplever, at de i Høj grad eller Meget høj grad har en anerkendende og ligeværdig tilgang til deres medlemmer. 84,2 % af medarbejderne oplever, at de aktiviteter, de tilbyder i klubben er med til at understøtte børns og unges personlige udvikling i Meget høj grad og Høj grad. 15,8 % synes hverken i Høj grad eller Lav grad, at de aktiviteter, de tilbyder deres medlemmer, understøtter deres personlige udvikling. 68,4 % af medarbejderne oplever, at de aktiviteter, der finder sted i klubben, fremmer børns og unges forståelse for demokrati i Meget høj grad eller Høj grad. 10,5 % af medarbejderne oplever i Lav grad eller i Meget lav grad, at deres aktiviteter fremmer forståelse for demokrati og 21,1 % af medarbejderne synes det hverken i Høj grad eller Lav grad. 92,2 % oplever i Høj grad eller Meget høj grad, at klubben er med til at understøtte børns og unges evner til at indgå i forpligtende relationer og inkluderende fællesskaber. 2,6 % oplever dette i meget Lav grad og 5,3 % oplever hverken i Lav grad eller Høj grad, at dette er tilfældet. 24

103 Ungdomspædagogik og social pædagogik 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% I hvor høj grad oplever du, at du understøtter børn og unge i at forholde sig til et fremtidigt uddannelsesvalg og arbejdsområde? I hvor høj grad oplever du, at du er med til at understøtte børns og unges forberedelse på ungdomslivet og voksenlivet? I hvor høj grad oplever du, at I har fokus på opsøgende arbejde? I hvor høj grad oplever du, at du er med til at fremme børn og unges kendskab til fritidsliv? I hvor høj grad oplever du, at du inddrager forældre i dit arbejde med børn og unge? Meget Høj grad Høj grad Hverken eller Lav grad Meget lav grad 15,80% 36,80% 26,30% 13,20% 7,90% 31,60% 57,90% 7,90% 2,60% 10,50% 50% 23,70% 13,20% 2,60% 2,60% 57,90% 23,30% 7,90% 5,30% 5,30% 39,50% 21,10% 21,10% 13,20% 52,6 % af medarbejderne oplever i Høj grad eller Meget høj grad, at de understøtter børn og unge i at forholde sig til et fremtidigt uddannelsesvalg og arbejdsområde. 21,1 % mener kun de gør det i Lav grad eller Meget lav grad, og 26,3 % af medarbejderne oplever det hverken i Høj grad eller i Lav grad. 89,5 % af medarbejderne oplever, at de i Høj grad elle Meget høj grad understøtter børns og unges forberedelse på ungdomslivet og voksenlivet. 2,6 % oplever det i Lav grad, og 7,9 % oplever det hverken i Høj grad eller Lav grad. 60,5 % af medarbejderne oplever, at de i Høj grad eller Meget høj grad har fokus på opsøgende arbejde. 15,8 % oplever i Lav grad eller Meget lav grad, at de har fokus på opsøgende arbejde, og 23,7 % oplever det hverken i Høj grad eller Lav grad. 25

104 60,5 % af medarbejderne oplever, at de i Høj grad eller Meget høj grad er med til at fremme børns og unges kendskab til fritidsliv. 13,2 % oplever i Lav grad eller Meget lav grad, at de fremmer børns og unges kendskab til fritidsliv, og 23,3 % oplever det hverken i Høj grad eller Lav grad. 44,8 % oplever i Høj grad eller Meget høj grad, at de inddrager forældrene i deres arbejde med børn og unge. 34,3 % oplever i Lav grad eller Meget lav grad, at de inddrager forældrene, og 21,1 % oplever det hverken i Høj grad eller Lav grad. Fortællinger om Klub Tårnby Medlemmernes fortællinger Klubbens betydning De børn, der går i fritidsklub, giver udtryk for, at hvis klubben ikke eksisterede, ville det være kedeligt. En pige fortæller bl.a. at hun synes, det kan være kedeligt at være der hjemme, hvis man kun har små søskende, eller ingen søskende eller ens forældre er på arbejde. Hun fortæller, at i klubben kan man komme sammen med vennerne og man kan hygge sig, fordi de har så mange ting, man kan lave. En anden pige fortæller, at det især er i sommerferien, at hun ville savne en klub, fordi man ikke har noget at lave derhjemme. De tre ungecenter medlemmer, der går i et ungecenter giver udtryk for, at klubben er et sted, hvor man kan være sammen med nogen, man kender i stedet for at rende rundt ude på gaden. Aktiviteternes betydning Blandt de børn og unge der har deltaget i undersøgelsen, ses der en tendens til, at jo yngre medlemmerne er, jo mere optaget er de af hvilke aktiviteter, der tilbydes i klubben. Jo ældre børnene bliver, jo vigtigere bliver relationerne til pædagogerne og om der kommer nogen i klubben, som de kender. To drenge på 12 år fortæller fx, at der tidligere var en pædagog i klubben, som arrangerede bordrollespil og rollespilslege. Den gang kom drengene i klubben hver dag fra de åbnede til de lukkede. 26

105 I et andet interview fortæller 3 piger på 11 år, at en tidligere pædagog i deres klub var rigtig god i krearummet, fordi hun kunne hjælpe dem med at lave mange forskellige kreative ting, men nu er der mange af de ting, man ikke kan lave mere efter, hun stoppede. Pigerne fortæller desuden, at hvis man kunne lave flere ting i krearummet og prøve noget nyt, ville det være sjovere at komme i klubben og de ville komme i klubben oftere. Lige nu er det dog afgørende om, deres venner kommer i klubben og ikke de aktiviteter, der er i klubben. 2 piger på 13 år fortæller ligeledes, hvordan at de sjældent bruger musikrummet, fordi der ofte ikke er voksne nok til at være i musikrummet. Hvis der var en voksen i rummet, ville pigerne bruge det mere. De oplever ofte, at nogle af rummene er lukket, når de kommer i klubben og de så gerne, der var flere pædagoger, så der var flere ting at lave. Der ses således en tendens til, at det kan være afgørende, at der er pædagoger i klubben, der kan facilitere bestemte aktiviteter for at disse overhovedet bliver brugt og kan tiltrække medlemmerne. Pædagogernes betydning Flere af de interviewede børn og unge giver udtryk for, at de oplever, at pædagogerne gerne vil lave noget sammen med dem, hvis de spørger dem. De oplever ligeledes, at pædagogerne interesserer sig for dem og spørger ind, til hvordan de har det. Når børnene er blevet spurgt, hvad de bedst kan lide ved klubben, er der flere der siger, at de voksne betyder meget. En dreng fortæller fx, at det bedste ved at gå i klub er, når en bestemt medarbejder er der. Han kan godt lide at tale med medarbejderen, når de spiller magic card, fordi han tit oplever, at de kommer ind på nogle dybere emner, som han normalt ikke plejer at tale om. To piger fortæller, at noget af det der ville få dem til at fortsætte med at gå i klub, er hvis pædagogerne bliver ved med at arbejde i klubben, fordi de kender dem. De oplever tit, at der kommer nye medarbejdere, hvilket både er hyggeligt, fordi de lærer nogle nye at kende, men efter noget tid stopper de, hvilket de oplever som irriterende. 27

106 Som tidligere nævnt bliver relationerne vigtigere jo ældre børnene bliver, mens aktiviteterne synes mest interessant når de starter i klubben. Dette ses ligeledes komme til udtryk i en piges fortælling om, at hun ikke kommer ned i ungecenteret for at spille pool eller lave en form for aktivitet. Hun kommer derned for at se, hvem der er i klubben og for at komme væk fra hendes forældre. For hende er klubben et frirum uden forældre. I klubben møder hun nogle voksne, hun kan tale med på en anden måde om de ting, hun synes kan være svære. Hun oplever, at hun kan få nogle andre perspektiver og synspunkter på det, hun oplever, end hvis hun talte med sine forældre. Medindflydelse og medbestemmelse Både i dagtilbudsloven og Klub Tårnbys Vision fremgår det, at melemmernes medindflydelse og medbestemmelse på rammer, aktiviteter, relationer og kulturer er en central opgave i klubarbejdet. Den medbestemmelse og medindflydelse, der kommer til udtryk i børnenes og de unges fortællinger, finder ikke sted på en formaliseret måde som fx faste møder. Det finder sted i samværet med pædagogerne og opstår mere spontant, når børnene og de unge giver udtryk for, hvad de har lyst til. En pige der går i ungecenter fortæller, at hun oplever, at klubben er meget børnestyret og de unge får lov at bestemme meget. Hvis de vil lave noget, er det sjældent, at der bliver sagt nej. De skal bare komme med forslag. Det kan fx være de vil lave noget mad. Så går de ned og handler ind og laver mad sammen med pædagogerne. Pigen fortæller desuden, at hun har været med til at planlægge en tur til Lalandia, fordi de var en gruppe unge, der havde et ønske om dette. Brug af klubberne på tværs I Klub Tårnby har børn og unge et specifikt medlemskab til én enkelt klub og kan derigennem anvende og gøre brug af Klub Tårnbys fælles aktiviteter og fysiske rammer. Blandt de medlemmer der har deltaget i undersøgelsen, er det begrænset, hvor meget børnene og de unge benytter sig af muligheden for at bruge de andre klubber. Dem der har besøgt de andre klubber har i de fleste tilfælde gjort det i forbindelse med, at der blev holdt et særligt arrangement. En dreng fra klubben Løjtegården fortæller, at han har været på Munken 3 gange for at spille Magic card til magic-aftener. To piger fra KJK fortæller, at de en gang imellem kommer på Valhalla, når der er aftenklub, bingoaften og aftensmad. Børnene og de unge ved godt, at de kan kommer i de andre 28

107 klubber, men de vil helst være i deres egen klub, fordi der kender de pædagogerne, som er der. I et andet interview fortæller en pige fra Klub Vest, at de ikke kommer i de andre klubber ud over naturklubben, hvor der også kommer andre klubber. De møder børn og pædagoger fra andre klubber, når de skal på ture eller de fælles stranduge dage i sommerferien, hvor alle klubberne har lukket og i stedet er samlet nede på Amager strand. En dreng fra ungecenteret Lundø fortæller, at han har været på Kløveren, men han er aldrig gået derover alene. Han kender godt nogle af dem, der går på Kløveren, men det er ikke nogen, han snakker med og han kender heller ikke de voksne. Han kunne ikke finde på at gå hen i Kløveren alene. En pige fra Ungecenteret Lundø fortæller, at i den klub hun går i nu, der kender hun dem, der kommer og hun kender de voksne, men hvis klubben lukkede eller ikke havde åbent, ville hun komme i Kløveren, hvis bare hun kendte én person. Det vigtigste for hende er, at hun ikke er alene. Igen ses det, at jo ældre de unge er, jo vigtigere er relationerne til de mennesker, der er i klubben og ikke så meget rammerne og klubbens tilbud. Om dette kun er et udtryk for, at medlemmerne generelt er tilfredse med deres klubtilbud, eller om de ikke kan forestille sig et klubtilbud, der kunne se ud på en anden måde, kan disse fortællinger ikke afgøre. Medarbejdernes fortællinger Inddragelse af børns og unges interesser og demokratiske processer I den nuværende vision for Klub Tårnby fremgår det, at Klubstrukturen skal i højere grad afspejle indsatser, der af børn og unge opleves relevante og nødvendige i forhold til deres egne ønsker [ ] 12 Det er forskelligt, hvordan børnenes og de unges interesser inddrages i de forskellige klubber. I nogle klubber afholdes der børnemøder en gang om måneden, hvor man samler børnene og taler om de ideer, børnene er kommet med og om, der er andre, der synes det kunne være interessant at forfølge disse forslag. Fx har en medarbejder flere gange arrangeret biografture efter ønske fra en gruppe børn. Til den sidste biograftur lykkedes det hende, at arrangere en tur i Kastrup Bio, hvor 195 børn og voksne fra hele Klub Tårnby deltog. 12 Se Bilag 3: Vision for Klub Tårnby 29

108 Det er også til disse møder, at fælles beskeder om, at man fx selv skal rydde op efter sig selv bliver givet, hvilket giver nogle udfordringer i forhold til, at en del børn bevidst forsøger at undgå at deltage i disse møder. Derudover er der medarbejdere, der fortæller, at når man skal følge børnenes interesser, bliver det nogle gange lidt tilfældigt, hvilke aktiviteter man laver med børnene. Hvis der er børn, der fx gerne vil sætte en drage op eller spille magic card, så gør man det. Andre gange sætter medarbejderne gang i nogle aktiviteter og ser hvad der sker og hvordan børnene reagerer. Hvis flere børn giver udtryk for, at de vil være med, gør man aktiviteten større for at flere kan deltage. Hvis det ikke fanger deres interesse, finder medarbejderne på noget andet. Der er også medarbejdere, der fortæller, at før Klub Tårnby, var det nemmere at samle børnene i festudvalg, filmklub, rollespilsklub, hvor man kunne sidde og lave brainstorm over, hvordan disse aktiviteter skulle planlægges og foldes ud sammen med børnene. Men efter at børnene har fået en længere skoledag er dette ikke muligt og der er behov for at tænke demokratiske processer ind i hverdagens klubliv i stedet for, at demokratiske processer er noget, der finder sted en bestemt dag på et bestemt tidspunkt. Inklusion og fællesskaber I Klub Tårnby Visionen fremgår det, at Der skal være fokus på inklusion, [ ], der skal sættes fokus på børnenes og de unges fællesskaber og relationer m.m. 13 hvilket ligeledes vægtes i dagtilbudsloven. Dette kommer i medarbejderenes fortællinger til udryk på følgende måde. I en fritidsklub har man arbejdet med at lave forskellige former for aftenarrangementer, hvor der lægges op til at invitere børnene ind i nogle rammer, der tilbyder nogle forskellige handlemuligheder for børnene. Fx har man arrangeret pigeaftener, hvor pigerne kan lægge neglelak uden at høre på kommentarer fra drengene, og man har arrangeret drengeaftener, hvor drengene kan få lov at spille computer en hel aften. Der har været Bingoaften, hvor forældre og søskende har været inviteret, hvilket efterfølgende er blevet efterspurgt af de nye børn, som har hørt om det. Derudover 13 Se Bilag 3: Vision for Klub Tårnby 30

109 arrangerede medarbejderne et Harry Potter maraton, hvor børnene skulle komme til spisning 8 tirsdage i træk for at se Harry Potter film. Der var mulighed for, at børnene kunne stille spørgsmål og snakke om filmene undervejs, fordi alle havde set filmene før. Medarbejderne oplevede desuden, hvordan en dreng pludselig åbnede op på en helt anden måde. Normalt havde han holdt sig meget for sig selv, men til dette arrangement havde han mulighed for at tale om alt, det han vidste om Harry Potter universet. Og efterfølgende oplevede de en dreng, som kom og hilste på medarbejderne, når han kom i klubben. Socialt pædagogisk arbejde og ungdomspædagogik Der lægges i visionen op til at det socialt pædagogiske arbejde er særlig relevant for den ældre gruppe af unge, som skal til at løsrive sig fra forældre og andre voksenautoriteter. Dog betones det, at de unge stadig har behov for oplevelser, vejledning og tryghed i hverdagen. For nogle kan ungdomslivet være en skræmmende eller uoverkommelig udfordring enten konstant eller periodevis. For denne gruppe er medlemsklubben en vigtig base, der kan danne ramme for at skabe bærende relationer til jævnaldrende og voksne og mulighed for at træne selvstændighed og integritet. 14 De medarbejdere, der arbejder med de unge, fortæller, hvordan at nogle unge kommer fra så belastede hjem, at der til tider kan være behov for særlig indsatser. En medarbejder fortæller fx, hvordan han hjalp en pige, med at blive flyttet fra sit hjem, efter hun fortalte, hvor dårligt hun havde det derhjemme. Medarbejderen tog kontakt til familieafdelingen og arrangere et møde, hvor pigen og han selv deltog. Det resulterede i, at pigen blev fjernet fra sit hjem. Som medarbejderen siger er det familieafdelingen, der redder barnet, men klubmedarbejderne er med til at gøre dem opmærksomme på, at der er børn, der har brug for at blive reddet. De medarbejdere, der arbejder med de unge og +18 gruppen, fortæller, at det primært er unge, der er rigtig glade for at være i klubben, men når medarbejderne spørger de unge, hvad de laver, når de ikke går i klub, går de rundt og laver ballade som fx at brænde biler af, rive vejskilte ned og lign. De unge, som primært kommer i klubben, beskrives som nogen, der tidligere har gået i specialskole, ikke har noget arbejde eller ikke er kommet i gang med en uddannelse. Måske har de ikke et særlig 14 Se Bilag 3: Vision for Klub Tårnby 31

110 godt netværk derhjemme og nogle af dem ryger sig skæve i deres fritid. Dermed er det nogle unge, som er karakteriseret ved at være ekstra udfordret. Den måde, man arbejder pædagogisk med de unge på, er ved dels at hjælpe dem med at søge ind på uddannelser eller skrive jobansøgninger, og dels ved at møde dem med åbenhed og omsorg. En medarbejder fortæller bl.a. at en ung fyr fik arbejde på baggrund af en ansøgning, hun havde hjulpet ham med. Det har siden hen haft den effekt, at flere af de unge ønskede at få et job, fordi de pludselig kunne se, at et job betød flere penge og at knallerten kunne skiftes ud med en bil. Selvom de medarbejdere, der har deltaget i interviewene, beretter om, hvordan de gør en forskel for de unge, er der nogle medarbejder der oplever, at der ikke er en fælles pædagogisk tilgang til de unge mennesker, hvilket udfordrer det socialt pædagogiske arbejde. I et af ungecentrene vælger de unge bevidst at komme de dage, hvor der er en åben tilgang til dem og hvor man går langt for at rumme dem. De dage hvor de bliver skældt ud og smidt ud, vælger de unge at holde sig væk fra klubben. De medarbejdere, der ønsker en mere rummelig tilgang til de unge mennesker har den holdning, at det er svært at arbejde med de unge og præge dem i en rigtig retning, hvis de ikke kommer i klubben. Og derfor går det langt for at rumme de unge mennesker. Der er således fortællinger, der peger på, at der ikke er enighed omkring hvilken ungdomspædagogik, der skal praktiseres i alle ungecentrene. Samarbejde på tværs af klubberne Visionen lægger vægt på, at Et bredere samarbejde på tværs af klubområdet i kommunen er nødvendigt for, at klubmiljøet kan vedblive at honorere de stadigt og hastigt skiftende forandringsprocesser, der kendetegner det moderne samfund, som de unge vokser op til at være en del af. 15 Hvert år flytter alle klubberne ned på Amager strand og holder klub på stranden i to uger, hvor medarbejdere fra alle distrikterne er repræsenteret. Til strandugen hyres en livreder, så børnene kan gå ned og bade. Derudover sættes der telte op, hvor medarbejdere, børn og unge kan sidde og lave kreative ting, spille magic card, snakke med deres venner og de voksne. Andre sætter drager op eller spiller bordfodbold, rundbold eller fodbold. Pointen med strandugerne, er at der stadig skal 15 Se Bilag 3: Vision for Klub Tårnby 32

111 være et bredt udvalg af aktiviteter til børnene og de unge selvom, klubberne er rykket ned på stranden. En medarbejder fortæller, at det er til strandugerne, at han oplever det største samarbejde klubberne imellem, fordi alle klubberne samles og medarbejderne bruger hinanden rigtig meget, hvilket bl.a. resulterer i, at der bliver lavet mange aftaler på kryds af klubberne. Fx blev der arrangeret en gyseraften på tværs af klubber til dette års stranduge. Og da en medarbejder fx fortalte, at han skulle på Flakfortet og lave skattejagt, foreslog en medarbejder fra en anden klub, at deres børn også skulle tage med. På den måde opstår der ture og aktiviteter på bagrund af, at klubberne mødes og arbejder sammen hver dag i to uger. Børnene og de unge møder også nye jævnaldrene og voksne, der skaber mulighed for nye venskaber på kryds og tværs samt en fortsat nedbrydning af matrikelgrænserne, der samtidig åbner op for, at børnene bliver tryggere ved at komme i nogle af de andre klubber. Ud over strandugerne arrangeres der forskellige ture på tværs af klubberne. Fx tager klubberne sammen på skiture og på Vilde Vulkaner. I år blev alle billetter til Vilde Vulkaner udsolgt og 202 børn og 18 voksne fra Klub Tårnby deltog i den årlige børnefestival. Ud over samarbejdet omkring klubaktiviteter er der et samarbejde omkring overgange fra fritidsklub til ungecenter. Dette er særligt aktuelt for de fritidsklubber, der skal sende deres medlemmer til et ungecenter på en anden matrikel. Flere medlemmer udtaler, at det kan være udfordrende at sikre, at medlemmerne fortsætter i ungecenter, når de starter i 7. klasse. Medarbejderne oplever, at hvis de, allerede fra børnene starter i klub i 3. klasse, fortæller dem, at når de skal i 7. klasse, skal de i ungecenter og sælge historien om ungecenteret så tidligt som muligt, så lykkedes det i langt højere grad at få en hel årgang til at fortsætte i ungdomsklub. Nogle medarbejdere efterlyser et større samarbejde klubberne imellem, for at sikre nogle vellykkede overgange og at klubbørnene ikke falder fra, når de starter i 7. klasse. Der er generelt forskellige holdninger til samarbejdet imellem klubberne. Nogle medarbejdere oplever et stærkt samarbejde som særligt styrkes i sommerferierne, hvor klubberne fysisk samles til bl.a. strandugerne. Andre oplever, at det er svært at få et samarbejde på tværs i den almindelige klubhverdag, når andre kollegaer ikke griber de ideer, der bliver kastet op. En anden medarbejder 33

112 påpeger, at samarbejde på tværs af klubberne er nødvendig for at man kan arrangere store ture og aktiviteter. Men hvor man før den nye klubstruktur fx kunne arrangere en rollespil på Kastrup Fortet, er oplevelsen i dag, at man er afhængig af de andre klubber for, at dette kan lade sig gøre. At børn og voksne fra andre klubber deltager i disse aktiviteter er ikke i sig selv et problem. Men medarbejderen påpeger, at større aktiviteter og ture kræver mere planlægning, fordi der skal tages højde for de forskellige klubbers skemaer, møder og egne aktiviteter for at man fx kan tage ud og lave rollespil uden for klubmatriklen. Samarbejde mellem ledere og medarbejdere Som det også fremgår af spørgeskemaundersøgelsen giver de fleste medarbejdere i interviewene udtryk for, at de generelt er meget tilfredse med det samarbejde, der er med de forskellige ledelseslag. Medarbejderne giver udtryk for, at lederne er let tilgængelige, hvis ikke gennem fysisk tilstedeværelse, så kan man altid ringe til den koordinerende leder i sit distrikt. Det opleves, at der bliver lyttet til dem, hvis de kommer med ideer og initiativer til forskellige pædagogiske indsatser, eller hvis de har indvendinger til strukturelle omlægninger. Dog er der nogle få fortællinger om, hvordan de forskellige ledelseslag giver en række udfordringer for medarbejderne. En medarbejdere fortæller, hvordan han oplever, at med den nye klubstruktur kan man på den ene side gøre nogle større ting, men på den anden side er der et større system, der skal sættes i gang, hvis man ønsker at præge klubområdet. Dette fordi der er 4 koordinerende leder og en områdeleder, der sammen skal have overblik over alle de ideer, der florerer i alle klubberne. Og fordi afdelingslederen ikke på samme måde som før Klub Tårnby blev tableret kan tage nogle beslutninger uden at skulle rådføre sig med sin koordinerende leder. Før i tiden havde klubberne mere frihed til at arrangere aktiviteter, men samtidig havde klubberne ikke en overordnet retning for hele klubområdet, der sikrede en vis grad af ensartethed. 34

113 Bilag Bilag 1 Indstilling: Ledelsesorganisering af fritidsklubområdet Ledelsesorganisering af fritidsklubområdet Åben sag Sagsnr.: 14/20660 Sagsansvarlig: lpe.bk Fraværende: Afbud: Brian Franklin, Bjarne Thyregod RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om godkendelse af ledelsesorganisering af fritidsklubområdet, som følge af Folkeskolereformen med virkning pr UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kommunalbestyrelsen har med implementeringen af folkeskolereformen besluttet, at alle fritidstilbud fra klasse sker i SFO, hvorfor alle fritidshjem pr skifter status til SFO. På klubområdet er det besluttet, at der er én klub i kommunen fordelt på flere matrikler i 4 distrikter efter dagtilbudsloven. Dvs. at de klubber, der eksisterer, bliver samlet under én leder, der sikrer et relevant, tidssvarende fritidstilbud inden for eksisterende ressourcer. I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen er der besluttet ansættelse af 7 områdelederstillinger på SFO området med virkning pr og én fælles klubleder af klubområdet med virkning pr Som konsekvens af Folkeskolereformen vil de tidligere fritidshjem/sfo ledere og klubledere pr overgå til at være pædagogiske ledere ved de enkelte matrikler og souschefer overgår som pædagoger, idet souschefbegrebet på SFO og klubområdet forsvinder. Oprettelse af pædagogisk leder indenfor gældende personalenormering Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at tidligere fritidshjem Korsvejen har haft fælles ledelse med fritidsklubben Lundø samt "miniklub" på Listedvej. I forbindelse med at Fritidshjemmet Korsvejen pr overgår til at være SFO Korsvejen skal forvaltningen indstille oprettelse af pædagogisk leder på matriklen, dog indenfor gældende personalenormering og indenfor det eksisterende lønbudget. Ny fritidsorganisering af klubområdet Børne- og Skoleudvalget har i sit møde den besluttet, at godkende ny fritidsorganisering af klubområdet. Det betyder, at kommunens unge i højere grad skal opleve et differentieret klub- og ungetilbud. De mere traditionelle klubtilbud for de "mindste" unge vil naturligvis stadig tilbydes efter endt SFO tid, mens det i øvrigt er besluttet, at oprette 4 ungecentre - Jf. Kommunalbestyrelsens beslutning om at klubområdet opdeles i 4 distrikter. Ungecentrernes opgaver består i højere grad i at give nogle mere målrettede tilbud og relationelt (pædagogisk) understøtte de unge mellem år. Ledelse af ungecentrene vil i højere grad kræve en koordinerende ledelsesrolle og der skal i distrikterne i langt højere grad ses på tværs og tilbuddene målrettes de enkelte unge og distrikter. 35

114 Forvaltningen skal derfor anmode om, at 4 pædagogiske ledere får titlen "pædagogisk koordinerende ledere", mens øvrige ledelsespersoner ved matrikler alene bliver pædagogiske ledere. Endelig skal forvaltningen i lighed med SFO området anmode om, at der i enkelte distrikter bibeholdes eller tilknyttes enkelte afdelingslederstillinger på grund af flere matrikler eller større distrikter (antal børn i distriktet). Godkendelse af stillinger med ledelsesindhold samt reduktion af antallet af ledere på grund af områdeledelse og Folkeskolereform Der eksisterer 10 klubber på klubområdet, med enkelte yderligere matrikler. For nuværende er der 7 ledere af selvstændige klubber samt 3 ledere af større institutioner, der udover fritidshjemsbørn eller 0-5 års børn indeholder klubafdeling. Der er 7 souschefer. Dertil 5 afdelingsledere på grund af større klubber eller flere matrikler. Dette giver i alt 22 ledelsespersoner indtil Forvaltningen skal anmode om, at der pr godkendes følgende stillinger med ledelsesindhold, i alt 13 stillinger. 4 koordinerende pædagogiske ledere ved de 4 ungecentre i kommunens 4 distrikter op på følgende 4 matrikler. Ungecentre: Løjtegården, Algivervej, Tårnbyvej (Lundø) samt Kastruplundgade 16 (Kastrup Junior Klub). 3 pædagogiske ledere ved følgende matrikler. Munkebjergvej 125, Kamerunvej (Nabogården), Randkløve Alle 43-45, Forvaltningen skal oplyse, at Økonomiudvalget tidligere har godkendt 2 pædagogiske ledere ved "særlig ledelsesorganisering" ved Byggelegepladsen Gemmas Alle 36 og Fritidsklubben Brønderslev Alle 28, der begge overgår til SFO med tilhørende klubafdeling. 4 afdelingsledere ved Gl. Kirkevej (tidligere vuggestue), Listedvej 1-3 (tidligere spejderhus), Løjtegården og Randkløve Alle Ovennævnte betyder, at der pr vil være 13 ledelsespersoner tilknyttet klubområdet mod tidligere 22. Forvaltningen skal understrege, at ledelsespersonerne ansættes indenfor den godkendte og nedjusterede personalenormering i forbindelse med Folkeskolereformen. Der er således hverken tale om at udvide personalenormering eller antallet af ledelsespersoner. Der er dog sket enkelte justeringer på grund af den nye kluborganisering, som følge af Folkeskolereformen. I forhold til lønudgiften på ledelsesområdet skal det oplyses, at det kun er de 4 koordinerende pædagogiske ledere, der på grund af opgave/funktion skal honoreres ekstra. Denne mindre lønudgift afholdes indenfor det eksisterende lønbudget. PÅTEGNING Påtegning den 8. juli 2014 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at nævnte omlægning kan udløse maksimalt en merudgift på kr. i tillæg til de 4 koordinerende pædagogiske ledere, som finansieres indenfor forvaltningens eget budget. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at ny og tilrettet ledelsesorganisering af klubområdet godkendes med virkning pr , herunder 4 koordinerende pædagogiske ledere, 5 pædagogiske ledere samt 4 afdelingsledere, i alt 13 stillinger med ledelsesindhold mod tidligere 22. BESLUTNING I ØKONOMIKUDVALGET DEN Tiltrådt oversendes til Børne- og Skoleudvalget til orientering. 36

115 Bilag 2 Dagtilbudsloven Afsnit IV Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge Afsnit IV Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge Kapitel 10 Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde. Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf , skal finde anvendelse på visse tilbud. Kapitel 11 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge 66. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan etableres som institutioner eller i andre organisationsformer. Stk. 2. Klubtilbud m.v. kan drives af en eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud. Stk. 3. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende klubtilbud. Reglerne i denne lov om selvejende klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 4. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede klubtilbud m.v. Reglerne i denne lov om udliciterede klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 5. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som privat klubtilbud. Reglerne i denne lov om private klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. Kapitel 12 Optagelse, plads i anden kommune og opsigelse Optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen 67. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter 66, stk Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende, udliciterede og private klubtilbud helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i klubtilbuddet. 68. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i klubtilbud m.v. efter 66, stk Stk. 2. Selvejende, udliciterede og private klubtilbud med optagelseskompetence, jf. 67, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet. Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune 69. Alle større børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud til større børn og unge efter 66, stk. 2-5, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for klubtilbud m.v., jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen. 37

116 Stk. 3. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et klubtilbud efter 66, stk Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn og unge fra andre kommuner, jf. stk. 2. Opsigelse og udmeldelse 70. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn og unge, der er optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om udmeldelse af et klubtilbud m.v. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende, udliciterede og private klubtilbud selv skal træffe afgørelse om udmeldelse af klubtilbuddet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af et klubtilbud m.v. Stk. 5. Selvejende, udliciterede og private klubtilbud med udmeldelseskompetence, jf. stk. 3, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af tilbuddet. Kapitel 13 Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes egenbetaling Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i opholdskommunen 71. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter 66, stk. 2-4, i opholdskommunen. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal udgøre mindst 80 pct. og forældrenes egenbetaling højst 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i klubtilbud m.v. bortset fra materialer og forplejning samt ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilskud til materialer skal mindst udgøre 50 pct. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forplejning. Stk. 4. Tilskud og egenbetaling fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af klubtilbuddenes vedtagne budgetter. 72. Ved optagelse i et kommunalt, selvejende eller udliciteret klubtilbud beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte klubtilbud m.v. eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for klubtilbud m.v. af samme type i kommunen. 73. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private klubtilbud give et tilskud pr. barn eller ung, der optages i tilbuddet. Stk. 2. Tilskud til privat klubtilbud fastsættes af kommunalbestyrelsen, og forældrenes egenbetaling kan højst udgøre 20 pct. af det private klubtilbuds budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Ved optagelse i privat klubtilbud beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte ordning. Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i anden kommune 74. Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn, der optages i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud efter 66, stk. 2-5, i en anden kommune, hvis opholdskommunen har klubtilbud m.v. som tilbud til aldersgruppen, eller hvis forældrene i forbindelse med flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et klubtilbud m.v. i en anden kommune. Stk. 2. Ved optagelse i et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads, jf. 71, stk. 2, for klubtilbud m.v. i opholdskommunen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give tilskud efter 71, stk. 3, ved brug af klubtilbud m.v. i en anden kommune. Stk. 3. Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. 71, stk. 2, tillagt tilskud efter 71, stk. 3, og 73, jf. dog Stk. 4. Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen. Stk. 5. Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. som beregnet i institutionskommunen, jf. 71, stk. 2 og 3, samt 72 og Når forældre vælger et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele. 38

117 Stk. 2. Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til institutionskommunen. Fripladstilskud og søskendetilskud 76. Kommunalbestyrelsen skal give et 1) økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold eller 2) socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i klubtilbud m.v. må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et klubtilbud m.v. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give et søskendetilskud til forældre med mere end et barn i et dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning), klubtilbud m.v. eller privat pasning med tilskud efter 80. Bemyndigelse 77. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal. 39

118 Bilag 3 Vision for Klub Tårnby Vision for Klub Tårnby... Klubstrukturen skal i højere grad afspejle indsatser, der af børn og unge opleves relevante og nødvendige i forhold til deres egne ønsker, og at denne struktur og oplevede relevans skal understøttes af forvaltningen og det politiske niveau. Distriktsmæssige sammenhænge skal gøres tydeligere i de lokale fritidsklubber og centrale ungdomsmiljøer. Klub Tårnby skal sikre, at forvaltningens vision om Borgeren som medskaber af egen velfærd matches og at der pædagogisk tages udgangspunkt i det hele barn, således at barnet forberedes på ungdomslivet, unge på voksenlivet, og børns livsduelighed styrkes gennem en koordineret indsats på hele skole- og fritidsområdet. Formålet med en ændret klubstruktur er et ønske om at understøtte: Udvikling af ungdomspædagogikken. Inklusion og børn og unges ret til fællesskaber Klubbernes fokus på distriktet og det forebyggende arbejde Øget samarbejde med skole, SSP og andre kommunale tilbud Øget samarbejde med frivillige foreninger og andre betydende interessenter omkring de unge Tårnby Kommune har i dag et velfungerende klubområde, men den nuværende struktur matcher ikke fremtidens krav, og den rækker ikke til de udfordringer og den udvikling, der ligger forude. De øgede krav om åbenhed, fleksibilitet, skolesamarbejde og ressourcestyring, gør den pædagogiske opgave og dermed ledelsesopgaven mere og mere kompleks. En ny klubstruktur skal understøtte og fastholde kvaliteten i det pædagogiske arbejde, så området fremadrettet kan honorere de stadig mere komplekse krav og forventninger i lovgivning, fra Byrådet, fra brugerne og deres forældre. Organisationsændringer tager tid, det er derfor nødvendigt at igangsætte arbejdet, mens tingenes tilstand er gode, og lederne har ressourcer til at indgå i udviklingsopgaven. Det meget komplekse opgavesæt i alle klubber stiller mangeartede og forskellige krav til såvel ledelse som medarbejdere på klubområdet. Der skal være fokus på inklusion, det opsøgende arbejde, der skal sættes fokus på børnenes og de unges fællesskaber og relationer m.m. Fælles er, at der i langt højere grad skal arbejdes systematisk, både hvad angår tilrettelæggelse, udførelse og dokumentation, og tilog fravalg skal kunne begrundes. Det betyder, at den enkelte klubleder manøvrerer i et meget komplekst opgavefelt. Klubbernes forskellighed i størrelse, medlemsantal og dermed også økonomi giver ulige betingelser for klubberne i kommunen. Der er behov for at skabe mere fællesskab og ensartethed i opgavetilgang på tværs af klubområdet både mellem medlemmer, medarbejdere og ledere, så ressourcerne udnyttes optimalt, tilbuddet til børnene og de unge rammer bredest muligt og betingelserne for ledelse tæt på kan sikres. Den nye klubstruktur tager højde for at sikre en høj grad af faglig, ledelsesmæssig og økonomisk bæredygtighed både for den enkelte klub og for det samlede klubområde. Kort resume omkring oprettelse af ny klubstruktur. For at kunne sikre pædagogisk og økonomisk bæredygtighed og sammenhæng på klubområdet, samt løse den samlede komplekse ledelsesopgave, etableres én samlet kommunal klub med én overordnet leder og ét samlet budget. 40

119 Klub Tårnby Nedsatte udvalg foreslår at klubben som begreb skal hedde Klub Tårnby. Klub Tårnby skal bestå af de kommunale fritidsklubber og Ungecentre. Klubberne er knyttet sammen i fire forpligtende pædagogiske fællesskaber på distriktsniveau. Matriklerne bruges som udgangspunktet for aktiviteterne. Fysiske rammer Hver af Klub Tårnbys kommende klubtilbud etableres på eksisterende lokaliteter. Hver klub skal rumme lokaler og tilbud til børn og unge med behov for fritidsklub. Der vil ligeledes blive oprettet 4 ungecentre på eksisterende lokaliteter. Klubledelse Som tidligere beskrevet samles Klub Tårnby under én leder med en centraliseret ressourcestyring og organiseres i 4 distrikter. Ungecentret i hvert distrikt er samlingspunktet for distriktet, hvorfra visionen for Klub Tårnby konkret udmøntes i praksis. Dette sker i samarbejde med såvel daglige ledere på matriklerne i Fritidsklubberne, som med alle andre aktører og interessenter. Lederen for Klub Tårnby har det overordnede ansvar for klubområdet i kommunen. I det daglige er arbejde det af hensyn til ressourcestyringen væsentligt, at ledelsesopgaven er centraliseret, men samtidig opfattes som en fælles opgave for alle ledelsesniveauer. Ledelse kan forstås praktiseret som ledelsesteam med Klub Tårnby lederen som leder af og i teamet, med klare selvstændige beføjelser og delegeret ansvar til hver enkelt ledelsesperson. Strukturen sikrer dels en effektiv og fleksibel overordnet styring, dels en stærk lokal forankring. Leder af Klub Tårnby Ungecenter 1 Daglig leder Ungecenter 2 Daglig leder Ungecenter 3 Daglig leder Ungecenter 4 Daglig leder Fritidsklubber Afdelingsleder på én eller flere matrikler Fritidsklubber Afdelingsleder på én eller flere matrikler Fritidsklubber Afdelingsleder på én eller flere matrikler Fritidsklubber Afdelingsleder på én eller flere matrikler Beskrivelse af Klub Tårnby Klub Tårnby skal hver især have forløbsmæssig sammenhæng med en til to specifikke folkeskoler. Klubberne er knyttet sammen i fire forpligtende pædagogiske fællesskaber på distriktsniveau og børn og unge har specifikt medlemskab til én enkelt klub og kan derigennem anvende og gøre brug af Klub Tårnby fælles aktiviteter og fysiske rammer. 41

120 Fritidsklubben i Klub Tårnby Fritidsklubtilbuddet i Klub Tårnby rettes mod børn fra 3. til og med 6. klassetrin og vil indholdsmæssigt ligne det nuværende tilbud. Fritidsklubben skal tiltrække børnene ved gode aktivitetstilbud, fællesskabet og relationerne til kammeraterne og til de voksne. De 4 Ungecentre i Klub Tårnby Ungecentrene retter deres aktivitet mod unge fra 7. klasse til det 18. år I ungdomscentrene flytter fokus fra aktiviteter til samværsformer. De unges udsyn vokser, og de skal tage stilling til studievalg, erhverv, karriere og kærester. Medarbejderen i ungdomscentrene skal kunne kommunikere i øjenhøjde med de unge på en anerkendende og værdsættende måde. Et nyt ungecenter-klubtilbud i Klub Tårnby skal vokse sig stærkt og bæredygtigt over tid. Der skal være særligt fokus på, at de unge, som i dag er medlem af en ungdomsklub i Tårnby, ikke forsvinder/bliver skræmt væk i en omstruktureringsproces. Et stærkere og mere markant ungdomstilbud i Tårnby skal vokse frem og skabes dels sammen med de nye ungdomsklubårgange altså medlemmerne i de nuværende fritids- og juniorklubber, dels kunne integrere de nuværende ungdomsklubmedlemmer. Forpligtende pædagogisk distriktsfællesskab En vigtig del af moderne klubarbejde handler om medlemmernes medindflydelse og medbestemmelse på rammer, aktiviteter, relationer og kulturer. Klubberne skal fungere som naturlig medskaber af den udvikling og læring, som skole, SFO og Ungdomsskolen giver de større børn og unge. Med forpligtende pædagogiske distriktsfællesskaber udvides mulighederne for, at klubberne kan tilbyde sine medlemmer at prøve kræfter og selvstændighed med aktiviteter, der rækker på tværs af ungdomsårgangene. Klubbernes vigtigste aktiv er medlemmerne, deres indbyrdes relationer og måder at fungere sammen på. På den ene side skal det pædagogiske tilbud have et tydeligt udgangspunkt i den børne- og ungdomskultur, der udspiller sig generelt i den enkelte klub og lokalområdes her-og-nu situation og på den anden side skal klubben, dens ledelse og medarbejdere samtidig have noget at byde på, der udfolder, udfordrer og skaber nye interesser og motivation til personlig udvikling og socialt fællesskab. Dette sker i overensstemmelse med de kommunale politikker og indsatsområder; f.eks inklusion, borgeren som medskaber af egen velfærd og forvaltningens arbejds- og værdigrundlag. Et bredere samarbejde på tværs af klubområdet i kommunen er nødvendigt for, at klubmiljøet kan vedblive at honorere de stadigt og hastigt skiftende forandringsprocesser, der kendetegner det moderne samfund, som de unge vokser op til at være en del af. Samarbejdet mellem fritidsområdet og skolerne. Med den nye skolereform er der et behov for at klubberne udvider deres samarbejde med skolerne om børne- og unge rettede indsatser, der tager afsæt i en fælles og koordineret indsats og gerne sammen med forældrene. Den nye klubstruktur med en leder og fire ungecentre letter koordineringen omkring samarbejdet mellem skole og fritid. Klubberne indbyder til et forpligtende samarbejde i læringssituationer i et udbygget samarbejde med Folkeskolen, Naturskolen, UU (undervisning og uddannelse), US (Ungdomsskolen) m.v. Der skal etableres kommunikations og arbejdsformer mellem skole og klub, der tilgodeser børnenes læringsmæssige, sociale og emotionelle behov. 42

121 Socialpædagogisk arbejde Selvom større børn og unge er i færd med at løsrive sig fra forældre og andre voksen- autoriteter i deres bestræbelser på at lære at være unge, har de stadig behov for oplevelser, vejledning og tryghed i hverdagen. For nogle kan ungdomslivet være en skræmmende eller uoverkommelig udfordring enten konstant eller periodevis. For denne gruppe er medlemsklubben en vigtig base, der kan danne ramme for at skabe bærende relationer til jævnaldrende og voksne og mulighed for at træne selvstændighed og integritet. Ved at beholde et specifikt medlemskab til en lokal fritids-, junior- og ungecenter sikres, at de unge, som ikke er klar til selvstændigt at tage aktiv del i f.eks. aktiviteterne i Klub Tårnbys fællesaktiviteter på tværs, har et fast tilholdssted, i tæt kontakt med kendte voksne som kan støtte og vejlede dem. Det forebyggende arbejde I den nuværende klubstruktur arbejder hver klub, med det både almene forebyggende arbejde og det demografiske forebyggelsesarbejde. For at bevare fokus og facilitere dette arbejde er der etableret et samlet netværk for de forebyggende medarbejdere. De klubber, der ligger i områder med egentlig bymidte, hvor de unge typisk samles, har et kontinuerligt arbejde for og med de unge, og de klubber der ligger i villakvarterer o.l., hvor de unge ikke samles i samme grad, har ringere vilkår for at opsøge de unge. Med den nye klubstruktur og det forpligtende pædagogiske distriktssamarbejde, skabes der nye muligheder for at udnytte ressourcerne samlet og fokusere på distrikter med særlige behov og udvikle et målrettet og strategisk forebyggelsesarbejde, der hvor de unge befinder sig. Klubbernes kerneydelse og projekter Klubberne skal give de unge et fast tilbud med en fast åbningstid. I Fritidsklubben er denne kerneydelse det væsentligste element af Fritidsklubbens virksomhed. En mindre del af personaleressourcer anvendes til samarbejdsprojekter og -opgaver. I Ungecenteret fastholdes en fast åbningstid, der dog løbende skal tilpasses de unges behov. Ligeledes reserveres en større andel af personaleressourcerne til samarbejdsprojekter og ad-hoc opgaveløsning. Kort beskrivelse af de fire Ungecentres organisering, medlemstal og forløbssamarbejdspartnere. Ungecenter Vest Ungecenter Midt Ungecenter Tårnby Ungecenter Kastrup (UC?) Nabogården Fritidsklubben Algiervej 109 ( = 210 fra Nabogården) (UC?) Løjtegårdsvej 101 ( UK75) Løjtegårdsvej 101 vil også være fritidsklub i dagtimerne (140) Fritidsklubben Munkebjergvej (UC?) Randkløve Allé Randkløve Allé vil også være fritidsklub i dagtimerne (155) Fritidsklubben Lundø på Tårnbyvej 20 (143) (UC?)Kastrup Junior Klub ( UK90) Kastrup Junior Klub vil også være fritidsklub i dagtimerne (190) 43

122 125 (160 ) + Impulsen 100 = 260 Fritidsklubben Gemmas Allé 36 (87) Miniklubben på Listedvej 2 (se Lundø) Fritidsklubben Valhalla (120) 2013: Samlet fritidsklubbehov: 210 Skoler i Distriktet: Skelgårdskolen /Sfo 2013: Samlet fritidsklubbehov: 487 Skoler i Distriktet: Løjtegårdskolen / Sfo Pilegårdskolen / Sfo 2013: Samlet fritidsklubbehov: 298 Skoler i Distriktet: Nordregårdskole / Sfo Korsvejens Skole / Sfo 2013: Samlet fritidsklubbehov: 310 Skoler i Distriktet: Skottegårdens skole /Sfo Klubstrukturudvalget, Tårnby Kommune, 2014 Kastrupgårdskole /Sfo 44

123 Bilag 4 Interviewguide til børn og unge Spørgsmål til børn og unge ang. evaluering af Klub Tårnby Hvad var det, der gjorde, at I valgte at gå fritidsklub? Hvor tit kommer I i klubben? Hvad er mest afgørende for om, I kommer i klubben? Hvordan er det at gå i klub? - Hvad er det bedste ved at gå i klub? - Er der noget, I synes kunne være bedre? - Savner I nogle andre tilbud? Hvordan er pædagogerne i klubberne? - Hvordan oplever I, at pædagogerne er nærværende og viser interesse i, hvordan I har det og hvad I er optaget af? - Hvordan oplever I, at I bliver inddraget og har indflydelse på de aktiviteter og muligheder, der er i klubben? Kan I give eksempler på hvordan? Hvordan oplever I, at mulighederne er for at benytte sig af de andre klubber? 45

124 Bilag 5 Interviewguide til medarbejdere Interviewguide medarbejdere Ledelsesvilkår Hvordan oplever I mulighederne for at gå i faglig dialog med jeres afdelingsleder om jeres arbejdsopgaver? Hvordan oplever I samarbejdet på tværs af de forskellige klubmatrikler? Hvordan oplever I at I bliver inddraget i de beslutninger, der bliver taget i den øverste ledelse? Hvordan oplever I at ledelsen forklarer, hvad der ligger til grund for de bleslutninger, der tages i den øverste ledelse? Hvordan oplever I at der bliver fulgt op på input og spørgsmål fra personalet, som skal drøftes med de koordinerende ledere og øverste ledere? Hvordan oplever I, at de strategier og retninger, der er lagt for klubområdet af ledelsen er tydelige og giver mening? Det pædagogiske arbejde Hvordan inddrager I jeres medlemmers ønsker og interesser i planlægningen af de aktiviteter, I tilbyder jeres medlemmer? Hvordan oplever I, at de aktiviteter, I tilbyder jeres medlemmer, understøtter børn og unges personlige udvikling? Hvordan oplever du, at de aktiviteter, I tilbyder jeres medlemmer, tilstræber at fremme deres forståelse for demokrati? Hvordan oplever I, at klubben understøtter børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og inkluderende fællesskaber? Hvordan oplever I, at I understøtter børn og unge i at forholde sig til et fremtidigt uddannelsesvalg og arbejdsområde? Hvordan fungerer jeres opsøgende arbejde? Hvordan oplever I at I inddrager forældre i jeres arbejde med børn og unge? 46

125 Bilag 6 Medlemstal 2014 Navn Normering Indmeldte Klub Algiervej Nabogården Munkebjergvej Brønderslev Alle Randkløve Alle Gemmas Alle Listedvej Løjtegårdsvej Kastrup Junior Kastrupgård (inkl. special) 47

126 Bilag 7 Åbningstider 2018 Åbningstider Klub Tårnby Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Aldersgruppe / Bemærkninger Distrikt Kastrup FK KJK klasse FK Valhalla klasse UC KJK klasse Distrikt Tårnby FK Kløveren klasse FK Miniklubben klasse UC Lundø klasse 18+ Lundø / fra 10. klasse Distrikt Midt FK Løjtegården klasse FK Munken klasse UC Løjten klasse Distrikt Vest FK Klub Vest klasse Satellitten Ugandavej Benyttes efter behov med udgangspunkt i aktiviteterne og åbningstiden i Klub Vest UC Vest klasse 48

127 Bilag 8 Organisationsdiagram for Klub Tårnby Organisationsdiagram for Klub Tårnby Leder for daginstitutionsområdet Leder Klub Tårnby, Stefan Reiners Distrikt Tårnby Koordinerende leder Jesper Møller Aamand Distrikt Kastrup Koordinerende leder Paw Tarris Distrikt Vest Koordinerende leder Lore Pedersen Distrikt Midt Koordinerende leder Jens Hastrup Lundø Ungecenter Afdelingsleder Allan Weinberger Kastrup Juniorklub Ungecenter og fritidsklub Afdelingsleder Mikael Nielsen Klub Vest Ungecenter og Fritidsklub Afdelingsleder Maj-Britt Christensen Løjtegården Ungecenter og Fritidsklub Afdelingsleder Bo Nilsson Munkebjergvej Fritidsklub Afdelingsleder Kim Rütting Schweitz Miniklubben Listedvej Fritidsklub Afdelingsleder Trine Villadsen Specialgruppe KJK Afdelingsleder Svend Lajer Satellitten Ugandavej 176 Specialgruppe Løjtegården Faglig koordinator Svend Lajer Kløveren Fritidsklub Afdelingsleder Dick Schjønning Valhalla Fritidsklub Afdelingsleder Henrik Jørgen de Renouard 49

128 Bilag 9 Antal elever på de enkelte skoler

129 Bilag 10 Medlemstal for Klub Tårnby Normering1. januar 1. februar 1. marts 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. septemb1. oktober novemberdecember Kastrup Junior klub Kastrupgård Randkløve Alle Lundø/Listedvej Løjtegårdsvej Munkebjergvej Klub Vest Sum

130 Bilag: Småbørnspsykolog arbejdsopgaver sep 2018 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

131 Tårnby kommune Psykolog til dagtilbudsområdet Arbejdsopgaver: Småbørnspsykologen i Børne og Kulturforvaltningen skal sikre, at der tilføres 0 til 5 årsområdet yderligere psykologisk fagekspertise og sikre bedre muligheder for at børn og familier i Tårnby Kommune modtager psykologfaglig bistand når børns trivsel og udvikling ikke forløber som ventet. Småbørnspsykologen skal i samarbejde med forældre arbejde for at skabe udvikling for det enkelte barn ved at facilitere processer, med barn og netværk, med udgangspunkt i barnets perspektiv og med en forståelse for barnets rettet hed mod fællesskaber. Småbørnspsykologen skal udføre undersøgelser af barnets og miljøets ressourcer og udfordringer og i nogen tilfælde udarbejde PPV. Småbørnspsykologen skal understøtte dagtilbuds etablering af inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer ved praksisnær kompetenceudvikling og rådgivning. I samarbejde med personalet i institutionerne, skal småbørnspsykologen arbejde med en tidlig og forebyggende indsats, der understøtter barnets trivsel og udviklingsmuligheder, så det kan forblive i fællesskabet. Småbørnspsykologen praksishverdag skal rettes mod 0 til 5 årsområdet. Småbørnspsykologen skal koordinere sine arbejdsopgaver med de øvrige faggrupper der arbejde med udredning, forebyggelse og kompetenceudvikling på småbørnsområdet. Ledelsen sikre at småbørnspsykologens opgaver udelukkende er retter mod 0-5 årsområdet ved at samarbejde om visitation af sager med samarbejdspartnere fra Daginstitutionsafdelingen. Der udarbejdes evaluering af psykologopgaveløsningen ved udgangen af Evalueringen forelægges Børne- og Skoleudvalget. Børne- og Kulturforvaltningen, ultimo september 2018.

132 Bilag: Bilag 3 Oversigt over administrative ændringer i Rammeaftale.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

133 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Oversigt over administrative ændringer i Rammeaftale fra 2018 til Opdeling i bilag For Rammeaftalen er det besluttet, at der hører ét teknisk bilag 1 til Styringsaftalen og ét teknisk bilag 2 til Udviklingsstrategien. Til Rammeaftalen 2018 hørte hhv. syv bilag til Styringsaftalen og fire bilag til Udviklingsstrategien. Ud over de tekniske bilag er der to appendikser, som hører til det tekniske bilag 1 i Rammeaftale Appendikserne indeholder eksempler på hhv. model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over- /underskud og eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer. Opdelingen i bilag udgør den største ændring i Rammeaftalen og er foretaget for at skabe et godt overblik over hhv. Styringsaftale og Udviklingsstrategi samt de forskellige dele, der hører herunder. Størstedelen af indholdet fra Rammeaftalen 2018 går igen i Rammeaftalen , men de største ændringer på indholdssiden fremgår nedenfor. Teknisk bilag 1 I det tekniske bilag 1 er takstaftale, hensigtserklæring vedr. overheadprocent samt afsnit om egenbetaling ændret/rettet til. Takstaftale (Afsnit 2) Takstaftalen udløb med Rammeaftalen 2018 og er dermed fornyet i Rammeaftale Takstaftalen løber frem til 2020 og der står bl.a.: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i 2014 Overheadprocent (Afsnit 2 og 3.1.2) Af Rammeaftale fremgår det, at overheadprocenten behandles på samme vis som i Rammeaftalen I Rammeaftalen står: Kommunerne vil fortsat arbejde hen imod, at det gennemsnitlige mål for overheadprocenten fortsat frem mod 2020 vil være 6 procent. Tilrettet afsnit om egenbetaling (Afsnit 4.3 og 4.4) Afsnittet om egenbetaling er rettet med udgangspunkt i lovgivning på området samt Ankestyrelsens principafgørelse Teknisk bilag 2 Af det tekniske bilag 2 er tallene opdateret ift. indberetninger om belægning og kapacitet for Opgjort tal for kapacitet og belægning (Afsnit 2, 3 og 4) Oversigt over tilbud er opdateret på baggrund af nye indberetninger om belægning og kapacitet. Ligeledes er gennemgang af de mest specialiserede tilbud opdateret og udvikling i kapacitet og belægning i målgrupper inden for det højt specialiserede område. Lands- og landsdelsdækkende (Afsnit 5) De lands- og landsdelsdækkende tilbud er ligeledes opdateret på baggrund af nye indberetninger om kapacitet og belægning. Bagkatalog over projekter (Afsnit 6) Sidst men ikke mindst er der rettet i det afsnit, der omhandler bagkatalog over projekter i regi af Rammeaftalen. Her præsenteres fokusområdet for Rammeaftale , som er en aktuel og relevant tilbudsvifte. Fokusområdet vil 1

134 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden præge det udviklingsarbejde, der bliver sat i værk af Embedsmandsudvalget. Desuden er teksten opdateret, så den udelukkende ser frem mod, hvad der kommer til at ske i regi af Rammeaftalen i den kommende tid. 2

135 Bilag: Bilag 2 Teknisk bilag til Udviklingsstrategi pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

136 Bilag 2 Teknisk bilag til Udviklingsstrategi i Rammeaftale Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 1

137 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Indhold 1. Indledning Tilbud som følges i regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale Tilbud omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale Tilbud på børne- ungeområdet som følges i regi af Udviklingsstrategi Tilbud på voksenområdet som følges i regi af Udviklingsstrategi De mest specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi De mest specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet De mest specialiserede tilbud på voksenområdet Udvikling i kapacitet og belægning i tilbudstyper fordelt på målgrupper i Udviklingsstrategi Udvikling i kapacitet og belægning i målgrupper inden for på det højt specialiserede Børne- og ungeområde Udvikling i kapacitet og belægning i målgrupper inden for på det højt specialiserede voksenområde Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud Samlet kapacitet og belægning på de sikrede afdelinger Oversigt over udvikling i kapacitet og belægning i lands- og landsdelsdækkende tilbud Oversigt over udvikling i kapacitet og belægning på de sikrede afdelinger Bagkatalog over projekter i regi af Rammeaftale Udviklingsprojekter omfattet af Udviklingsstrategien Vidensdelingsaktiviteter omfattet af Udviklingsstrategien National Koordination

138 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 1. Indledning Et formål med udviklingsstrategien er at fastsætte, hvilke udviklingstendenser og -perspektiver kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og således også hvilke særlige temaer og områder, der ønskes som fokus for det tværgående samarbejde i det pågældende år. I forbindelse med udarbejdelse af Rammeaftale har der indledningsvist været gennemført én til én besøg i størstedelen af kommuner i hovedstadsregionen. Her er der indsamlet viden om, hvad kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever ift.: Udviklingstendenser og behov ift. målgrupper på det specialiserede socialområde, som fordrer en tværkommunal opmærksomhed. Aktuelle behov vedrørende den højt specialiserede tilbudsvifte. Ændrede bejov ift. efterspørgslen efter kompetencer hos de fagprofessionelle. Behov ift. udvikling af faglighed, metoder og velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde, herunder ønsker til praksisnær forskning. Af ovenstående én til én besøg er viden om målgrupper og tilbudsvifte inddraget i arbejdet med udarbejdelse af Rammeaftalen Ift. temaet om målgrupper for at afdække, i hvilken grad udviklingen inden for målgrupperne medfører aktuelle behov for tværkommunal opmærksomhed, fx i form af behov for højt specialiserede tilbud eller pladser, behov for deling af viden om bedste praksis til konkrete målgrupper o.l. Ift. temaet om tilbudsviften for at afdække, i hvilken grad udviklingen i målgrupper og tilbudsviften medfører aktuelle behov for justering af antal pladser samt justering af ydelser, faglig tilgang, kompetencer o.l. i de eksisterende tilbud. Brugerorganisationer vil blive inddraget i processen med implementering af Rammeaftalen gennem et møde i Dialogforum Hovedstaden. Her bliver Danske Handicaporganisationer, Skole og Forældre samt KKR Hovedstaden og Embedsmandsudvalget repræsenteret. Der er desuden gennemført dialogmøder med hhv. Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus H, hvor bl.a. årsrapporter for tilbuddene er drøftet. Med udgangspunkt i ovenstående samt drøftelser i det nye nedsatte Embedsmandsudvalg er der valgt ét fokusområde for Rammeaftalen Fokusområdet i Rammeaftalen er: Sammenhæng mellem tilbudsviften på det specialiserede socialområde og udviklingstendenser ift. målgrupperne inden for det specialiserede socialområde. Fokusområdet for Rammeaftale beskrives nærmere under afsnit 6. I efteråret 2018 holdes et politisk dialogmøde, hvor politikere fra relevante fagudvalg drøfter fokusområdet i Rammeaftale

139 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 2. TILBUD SOM FØLGES I REGI AF UDVIKLINGSSTRATEGI I RAMMEAFTALE Definitionen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale tager udgangspunkt i seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen skal imødekomme. Definitionen er nærmere beskrevet i afsnit 1.1. Udviklingsstrategien har fortsat det primære fokus på højt specialiserede tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. Det er dog som udgangspunkt koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af Udviklingsstrategien. Til trods for at de selvejende institutioner ikke længere er en del af Rammeaftalen er de inkluderet i opgørelser for kapacitet og belægning. Rammen for tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen Udbuddet af de almene og de let specialiserede tilbud står den enkelte kommune i udgangspunktet selv for, hvorfor koordinationsbehovet på tværs af kommunerne i regionen inden for disse tilbud typisk er begrænset. Derimod forekommer der typisk i større grad koordination i forhold til udbuddet af de moderat specialiserede tilbud, der i mange tilfælde koordineres mellem mindre grupper af kommuner ofte nabokommuner. De højt specialiserede tilbud, herunder de mest specialiserede tilbud og tilbud omfattet af Den Nationale Koordinationsfunktion, koordineres i regi af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Siden Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2014 har kommunerne og Region Hovedstaden defineret en delmængde af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, som værende de mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet hermed er at give tilbuddene en særlig tværkommunal opmærksomhed og sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et tilbud skal kunne opfylde mindste fem ud af de seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. 4

140 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Der er defineret en række procedurer og tiltag omkring løbende revurderinger af de mest specialiserede tilbud, der blandt andet imødekommer en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: At et tilbuds opfyldelse af kriterierne i ét år ikke er lig med en varig opfyldelse. At de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes. At nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Procedurerne giver mulighed for at igangsætte særlige fælleskommunale tiltag, såfremt et af de mest specialiserede tilbud bliver truet af lukning. 2.1 TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI I RAMMEAFTALE Udviklingsstrategien fokuserer primært på sociale- og undervisningsindsatser til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag for, at indsatserne kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede sociale indsatser og specialundervisningsindsatser samt indsatser/tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder, som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud inkluderet i udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt det faglige og økonomiske koordinationsbehov, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af udviklingsstrategien. Definitionen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale tager udgangspunkt i seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen skal imødekomme. Et givent tilbud skal leve op til følgende regel for opfyldelse af de seks kriterier for at være omfattet af Udviklingsstrategien : Regel Tilbuddet skal kunne opfylde mindst fire ud af samtlige seks kriterier, hvoraf de to skal være kriterium 4 og 5. Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form. Kriterium 1 Der er typisk tale om små målgrupper og delmålgrupper, hvor der på grund af den lille volumen ikke er underlag for at opbygge faglig specialviden i en enkelt kommune. Defineret som i gennemsnit for målgrupper maksimalt 1 tilfælde om året pr borgere i alderen 0-64 år (svarende til ca. 1 promille). Kriterium 2 Målgrupperne skal have en stor sværhedsgrad eller flerhed af problemstillinger defineret som tre eller flere samtidige funktionsnedsættelser, to eller flere diagnoser eller tre eller flere omfattende begrænsninger af længerevarende eller kronisk karakter. Som udgangspunkt er der tale om mennesker der har brug for støtte i form af døgn- og botilbud eller botilbudslignende tilbud. Børn, unge og voksne udredt til at have svære eller fuldstændige problemer/begrænsninger knyttet til sygdom, handicap, misbrug og/eller kriminalitet, jf. VUM og Socialstyrelsens udredningsværktøj på børnehandicapområdet. Kriterium 3 For at opretholde og udvikle de højt specialiserede indsatser er der behov for et større geografisk optageområde, som ofte vil være hele regionen. 5

141 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Kriterium 4 Der er behov for faglig koordinering og samarbejde på tværs af kommuner, sektorer mv. for at sikre fastholdelse af højt specialiseret viden og faglige miljøer, forskning og faglig udvikling samt måling af effekt og udvikling af evidens. Højt specialiserede indsatser tilrettelagt for det enkelte barn, ung eller voksen kræver koordinering mellem specialister, der ofte vil være placeret i forskellige sektorer (fx kommune, sundhedssektor og kriminalforsorg). Indsatser leveret på et højt specialiseret niveau kræver en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang. Kriterium 5 Der er behov for organisatorisk koordinering på tværs af kommuner, sektorer m.v. for at sikre økonomisk bæredygtighed. Da indsatserne i mange tilfælde er målrettet målgrupper med en lille volumen, forudsættes der typisk et større befolkningsunderlag for, at specialiserede indsatser og vidensmiljøer kan drives og udvikles rentabelt. Min. 50 procent af pladserne skal anvendes af borgere uden fra driftskommunen målt som et gennemsnit over de seneste 3 år. Kriterium 6 Det grundlæggende i indsatser leveret på et højt specialiseret niveau er, at indsatserne baseres på højt specialiserede kompetencer, faglig viden, vidensbaserede metoder, særlig avanceret velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Indsatserne er overordnet set tilrettelagt med udgangspunkt i døgn- og botilbud eller botilbudslignende tilbud. I forbindelse med Rammeaftalen 2018 blev der foretaget en revision af afgrænsningen af, hvilke tilbud der er omfattet af samarbejdet mellem kommunerne og mellem kommuner og region, der har ligget til grund for Udviklingsstrategierne i Rammeaftalerne fra 2012 til Nogle tilbud er derfor ikke længere omfattet, mens andre tilbud er kommet til. 2.2 TILBUD PÅ BØRNE- UNGEOMRÅDET SOM FØLGES I REGI AF UDVIKLINGSSTRATEGI På børne- og ungeområdet følges i regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale højt specialiserede døgn- og dagtilbud efter paragrafferne i Serviceloven. De højt specialiserede tilbud er målrettet målgrupperne børn og unge med psykiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Sammenlagt omfatter de 16 højt specialiserede tilbud 257 døgn- og dagpladser i Oversigten nedenfor viser de højt specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet fordel på målgrupper. Tabel 1: Oversigt over tilbud målrettet Børn og unge fordelt på målgrupper Målgruppe Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2019 Antal pladser 2019 Psykiske vanskeligheder 36 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden 7 66 nr. 6 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden nr. 6 og 107 Nødebogård Mikkelbo Region Hovedstaden 3 66 nr. 6 afl Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden 0,2 Psykiske vanskeligheder i alt 4 35,2 Udviklingsforstyrrelser 32 Sofieskolen* Gladsaxe 8 36 Sofieskolen* Gladsaxe nr. 6 Sofieskolen* Gladsaxe nr. 6 afl Granbohus Fredensborg 7 6

142 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 66 nr. 6 afl Ishøjgård Ishøj/Vallensbæk 7 Udviklingsforstyrrelser i alt 5 64 Udviklingshæmning 32 Troldemosen Gentofte nr. 6 Camillehusene Gentofte nr. 6 afl 3-Kløveren Region Hovedstaden 1 66 nr. 6 afl Granbohus Fredensborg nr. 6 afl Lundø Gentofte nr. 6 / Kløveren Region Hovedstaden nr. 6 / 107 Broen Gentofte 16 Udviklingshæmning i alt Erhvervet hjerneskade 11, stk. 3 Børneungecenter for Rehabilitering Region Hovedstaden 1 - Fysisk funktionsnedsættelse 11, stk. 3 Børneterapien Gentofte kommune 1 - Kommunikationscentre LSV Kommunikationscentret Hillerød Hillerød - LSV Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden - LSV CSV København - LSV Kommunikationscentret Bornholm Bornholm - Kommunikationscentre i alt 4 - Børn og unge total ,2 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Note: 66 nr. 6 aflastning Granbohus målrettet målgruppen udviklingshæmning omfatter også tilbud til unge voksne. Tilbuddet omfatter både udviklingshæmning og fysisk funktionsnedsættelse. Note: Børneungecenter for Rehabilitering, Børneterapien samt kommunikationscentrene er ambulante tilbud uden på forhånd fastsatte aktivitetstal, hvorfor der ikke er indberettet pladstal for disse tilbud. Kommunikationscentrene er etableret efter Lov om Specialundervisning for Voksne (LSV). 2.3 TILBUD PÅ VOKSENOMRÅDET SOM FØLGES I REGI AF UDVIKLINGSSTRATEGI I regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale følges 135 døgn- og dagtilbud samt 3 ambulante tilbud til voksne med stofmisbrug efter paragrafferne i Serviceloven og Sundhedsloven. Tilbuddene er målrettet otte overordnede målgrupper inden for voksenområdet (voksne med psykiske vanskeligheder, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, fysisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade, stofmisbrug, samt overgreb og hjemløshed). Tilbuddene omfatter i 2019 sammenlagt døgn- og dagpladser samt ambulante forløb til stofmisbrugere. Desuden omfatter Udviklingsstrategien på voksenområdet fire kommunikationscentre, som i 2017 havde aktive sager. Oversigten nedenfor viser de højt specialiserede tilbud på voksenområdet fordel på målgrupper. Tabel 2: Oversigt over tilbud målrettet voksne med psykiske vanskeligheder Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2019 Antal pladser JAC Vestegnen - sindslidelse Brøndby 15 Klintegården Frederikssund 1 Orion-Kulturhuset Region Hovedstaden i alt , stk. 2 Nybrogård Gladsaxe 24 Slotsvænget Lyngby-Taarbæk , stk. 2 i alt Behandlingshjemmet Nødebogård 18 år Region Hovedstaden 0,5 Behandlingshjemmet Nødebogård Østervang Region Hovedstaden 10 7

143 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Klintegården Akutplads Frederikssund 2 Klintegården Frederikssund 20 Kløverengen Ishøj/Vallensbæk 27 Måløvgård* Ballerup 12 Orion-Hostel Region Hovedstaden 6 Skibbyhøj Frederikssund 23 Nybrogård Refugieplads Gladsaxe i alt 9 106,5 108 Juvelhuset Herlev 16 Klintegården Frederikssund 45 Kløverengen Ishøj/Vallensbæk 13 Parkvænget Glostrup 56 Pilekrogen Gentofte i alt og 108 Botilbuddet Lunden Region Hovedstaden 36 Fabianhus Gribskov 18 Orion - Flex Region Hovedstaden 4 Skovvænget Region Hovedstaden 30 Orion - Planetstien Region Hovedstaden og 108 i alt Psykiske vanskeligheder total ,5 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Tabel 3: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingsforstyrrelser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2019 Antal pladser Espevangen Rødovre 35 Gefion Rudersdal 32 Lyngdal Lyngen Region Hovedstaden 13 Stokholtbuen Ballerup 26 Vega - dagtilbud Gribskov 16 Stokholtbuen (skærmede enheder) Ballerup 9 Rudersdal Dagtilbud Lærken Rudersdal Total , stk. 2 Chr. D. X Allé Lyngby-Taarbæk 50 Kellersvej 6 Gladsaxe 24 Vega - Boliger Gribskov , stk. 2 i alt Sofieskolen* Gladsaxe Total Bakkehuset Glostrup 18 Gefion Rudersdal 29 Lyngdal Region Hovedstaden 13 Lyngdal (skærmede enheder) Region Hovedstaden 2 Skovdiget* Gladsaxe 5 8

144 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Stokholtbuen Ballerup 26 Stokholtbuen (skærmede enheder) Ballerup Total Udviklingsforstyrrelser total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsnedsættelse Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2019 Antal pladser Jonstrupvang* Region Hovedstaden 23 Solgaven Dagcenter* Region Hovedstaden i alt Jonstrupvang* Region Hovedstaden 46 Solgaven* Region Hovedstaden i alt Fysisk funktionsnedsættelse total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2019 Antal pladser Bredegaard Værksted* Region Hovedstaden 22 Rønnegård Region Hovedstaden i alt Aktivitetscentret Kellersvej Gladsaxe 120 Bank-Mikkelsens Vej Gentofte 27 Birkegården* Gentofte 24 Blindenetværket Gentofte 38 Bredegaard Døv/Blindeafdeling* Region Hovedstaden 20 Bøgelunden Bøgen Rudersdal 23,5 Center for Job og Oplevelse Helsingør 24 Gnisten Frederikssund 18 Hørkær (Job- og aktivitetscenter) Herlev 64 JAC Vestegnen - psykisk udviklingshæmning Brøndby 213 Job- og Aktivitetscenter Nord Gentofte 170 Kobbelhusene - særligt tilrettelagt dagtilbud Gribskov 4 Kobbelhusenes dagtilbud på Kirkeleddet Gribskov 6 Linden Fredensborg 18 Midgården Halsnæs 10 Pensionistklubben Ebberød Rudersdal 15 Regnbuen Hillerød 36 Rudersdal Dagtilbud Bifrost Rudersdal 23 Rønnegård Region Hovedstaden 4 9

145 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Trekløveret Halsnæs 20 UUC Maglemosen Ballerup i alt ,5 105, stk. 2 Ahornparken Gribskov 29 Botilbuddet Skovbo Allerød 12 Cathrinegården Gladsaxe 23 Følstruphusene Hillerød 59 Kobbelhusene Kirkeleddet 6 Gribskov 8 Kronborghus Helsingør 21 Kronborgsund Helsingør 8 Lindegården Fredensborg 24 Rosenfeldthusene Frederikssund 17 Skelhøj, Lillestræde Egedal 30 Skovgården Herlev 24 Søvænge Egedal 28 Vestfløjen (Slotsherrens Vænge 6) Rødovre 14 Rugvænget Egedal 3 Vejbo Egedal 8 105, stk , stk. 2 / 108 Ebberød Rudersdal , stk. 2/ 108 i alt Boligerne på Herlufsdalsvej Hillerød 20 Boligerne på Skovstien 8-12 Hillerød 27 Hulegården Region Hovedstaden 1 Brederødvej Egedal i alt afl. Torvevej Ballerup 12,5 107 afl. i alt 1 12,5 108 Bank-Mikkelsens Vej Gentofte 38 Blindenetværket Gentofte 38 Blomsterhusene Gentofte 42 Boligerne Brøndbyøstervej Brøndby 25 Frøgård Alle Høje-Taastrup 24 Herstedøster Sidevej Albertslund 24 Hulegården Region Hovedstaden 40 Højsletten Herlev 24 Kamager Region Hovedstaden 44 Kellersvej 10 Gladsaxe 52 Kellersvej 8-9 Gladsaxe 36 Kobbelhusene - Gydevej Gribskov 14 Midgården Halsnæs 28 Pensionatet Lionslund Brøndby 24 Rønnegård Region Hovedstaden 26 Ved Kirkeengen Egedal 2 Bredegaard* Region Hovedstaden 33 Bredegaard Døv/Blindeafdeling* Region Hovedstaden i alt

146 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Udviklingshæmning total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Tabel 6: Oversigt over tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2019 Antal pladser KABS Glostrup 725 Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden i alt KABS Glostrup i alt Stofmisbrug total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Tabel 7: Oversigt over tilbud målrettet voksne udsat for overgreb og hjemløshed Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2019 Antal pladser Frederiksværk Krisecenter* Halsnæs 8 Overgreb Hellerup Krisecenter* Gentofte 11 Kvindehuset Lyngby-Taarbæk 10 Kvindekrisecenter Bornholm* Bornholm i alt Blå Kors pensionat* Høje-Taastrup 17 Hjemløshed Novavipensionatet Glostrup 10 Overførstegården* Gentofte 23 Center for Forsorg og Behandling (CFB) Region Hovedstaden 116 Tornehøjgård Gladsaxe i alt og 110 Krisecentret Svendebjerggård* Region Hovedstaden og 110 i alt 1 29 Overgreb og hjemløshed total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Tabel 8: Oversigt over tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2019 Antal pladser Basen i Rødbo Ballerup 12 Basen Taxhuset Høje-Taastrup 12 Oasen Taxhuset Høje-Taastrup i alt

147 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 107 Taxhuset Høje-Taastrup i alt Taxhuset Høje-Taastrup 50 Tilbuddet Rødbo Ballerup i alt 2 90 Erhvervet hjerneskade i alt Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 9: Oversigt over kommunikationscentre til voksne Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) LSV Kommunikationscentret Hillerød Hillerød LSV Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden LSV Center for Specialundervisning for Voksne København LSV Kommunikationscenter Bornholm Bornholm Kommunikationscentre i alt 4 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Note: kommunikationscentrene er ambulante tilbud uden på forhånd fastsatte aktivitetstal, hvorfor der ikke er indberettet pladstal for disse tilbud. Kommunikationscentrene er etableret efter Lov om Specialundervisning for Voksne (LSV). 12

148 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 3. De mest specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et givent tilbud skal leve op til følgende regel for opfyldelse af de seks kriterier for at blive defineret som mest specialiseret: Regel: Tilbuddet skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. Det skal understreges, at selvom et givent tilbud ikke lever op til kriterierne som mest specialiseret, vil det i langt de fleste tilfælde fortsat være omfattet som et højt specialiseret tilbud i Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form. Kriterium 1 Beskrivelse Eksempel Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr indbyggere i alderen 0-64 år. Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud, som er målrettet de helt små målgrupper fra de øvrige tilbud i Udviklingsstrategien. Definitionen af en lille volumen giver en indikation af omfanget, der kan anvendes som retningsgivende ved konkrete vurderinger af tilbud. Målgrupper, som har en så lille volumen, at den enkelte kommune kun sjældent oplever at have borgere inden for målgruppen, og ofte kan der gå flere år imellem tilfældene i kommunen. Kriterium 2 Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud i Udviklingsstrategien, som er målrettet de målgrupper med den højeste kompleksitet. Grænsen er sat ved minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Længevarende karakter kan også dække over en kronisk tilstand, hvor der ikke nødvendigvis er udsigt til forbedring af borgerens funktionsevne, eller hvor forbedringen kræver en varig vedligeholdelse. Hvornår en kompleksitet kan betegnes som værende svær vil primært afhænge af graden af funktionsnedsættelsen, jf. VUM og Socialstyrelsens udredningsværktøj på børnehandicapområdet. På børne- og ungeområdet kan en svær kompleksitet af længerevarende karakter også være knyttet til de familiemæssige ressourcer. Eksempler - Børn og unge med samtidige svære kompleksiteter såsom svære fysiske funktionsnedsættelser kombineret med svære psykiske lidelser, stærk udadreagerende adfærd og svage familieressourcer. - Voksne med samtidige svære kompleksiteter så som svær udviklingshæmning kombineret med stærke personlighedsforstyrrelser samt en særlig udadreagerende og selvskadende adfærd. - Ovenstående eksempler er ikke udtømmende for, hvad der kan defineres som værende svære kompleksiteter. Vurderingen af, hvad der kan betragtes som værende en svær kompleksitet, bør baseres på konkrete vurderinger af et givent tilbuds målgruppe, hvilket fx kan foretages af en nedsat task force (se bagerst i dokumentet). Kriterium 3 Beskrivelse Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. Formålet med dette kriterium er at definere de tilbud, som varetager en bestemt funktion over for en bestemt målgruppe, som vurderes nødvendig at have til stede i hovedstadsregionen. Nødvendigheden kan være betinget af, at funktionen vurderes som uundværlig af hensyn til bevarelse af kompetencer og viden i regionen m.v. Den pågældende 13

149 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden målgruppe, som tilbuddet er målrettet, behøver ikke at have en bestemt størrelse eller en høj kompleksitet for at falde ind under dette kriterium. Kriterium 4 Beskrivelse Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de målgrupper, hvis behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen, og dermed også andre tilbud i udviklingsstrategien. Kriterium 5 Beskrivelse For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de tilbud, som er afhængige af et optageområde på størrelse med hovedstadsregionen for at kunne drives rentabelt og fagligt. Kriterium 6 Beskrivelse Eksempler Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Formålet med dette kriterium er, at definere de tilbud, som imødekommer målgruppernes helt særlige behov gennem tilbuddets fysiske rammer, specialiserede kompetencer samt anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Fysiske rammer: Skærmede enheder, særligt aldersrettede miljøer, særligt rummelige omgivelser med plads til fysiske aktiviteter/udfoldelser, åbne vidder m.v. Specialiserede kompetencer: Ekspertviden hos enkelte medarbejdere og specialiserede tværfaglige kompetencer i sammensætningen af personalegruppen, der gør at målgruppen kan støttes og udvikles, anvendelse af anerkendte metoder, særlig viden om retsanbragte voksne, særlig tilgang til familie og pårørende m.v. Samtidig er et fokus på udviklingsperspektivet hos borgerne væsentligt. Avanceret velfærdsteknologi: Anvendelse af spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende, for hvad der kan defineres som værende nødvendigt for at imødekomme målgruppernes helt særlige behov. Definitionen afhænger af konkrete vurderinger af et givent tilbuds indsatser. 3.1 DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET På baggrund af de opstillede kriterier er for udvalgt tre selvstændige tilbud målrettet målgrupper på børne- og ungeområdet med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som vurderes lever op til kriterierne på indeværende tidspunkt. Disse tre tilbud var også defineret som mest specialiserede i Udviklingsstrategierne for Tilbuddene gennemgås nedenfor enkeltvis i skematisk form. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. To af de udvalgte tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven og Folkeskoleloven (fx 32, 66 nr. 6 og 20 stk. 2), og som i sig selv er vurderet helt unikke. Tilbuddene er følgende: Børneungecenter for Rehabilitering Nødebogård 14

150 Opfyldelse Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Sofieskolen 1. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på børne- og ungeområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. Tilbud: Børneungecenter for Rehabilitering Paragraf: Ambulant behandlingstilbud tilbud (SEL 11 stk. 4, SUL 20 stk. 3 og 140) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Nej - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der er ikke nødvendigvis tale om en høj kompleksitet i målgruppen i forhold til definitionen i kriteriet. Tilbuddet lever derfor på nuværende tidspunkt ikke op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har så særlige behov, at behovene ikke aktuelt kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har helt særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppens særlige behov. - Tilbuddet tilbyder højt specialiserede, intensive forløb, omfattende sproglig og fysisk træning, kognitiv rehabilitering i fase 3 genoptræning m.v. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af specialiserede personalekompetencer. - Tilbuddet yder desuden sparring (konsulentbistand) til kommuner. - Der er aktuelt ingen særlige opmærksomhed. 1 Tilbud er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune, og følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte i hovedstadsregionen. 15

151 Opfyldelse Opfyldelse Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Tilbud: Nødebogård Paragraf: Helhedstilbud (SEL 36, 66 nr. 6 inkl. aflastning, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med sværest grad af sindslidelse Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er typisk unge med sværest grad af sindslidelse. Der er tale om de svageste inden for målgruppen med lavest funktionsniveau, som omfatter unge med multiple kompleksiteter. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for unge med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særlig høj specialiseret viden og videnmiljø (tværfagligt). - Særlig tæt samarbejde med psykiatrien og sammensætningen af faglige kompetencer er afgørende for tilbuddets særlige funktion. - Der er blevet foretaget en række ændringer omkring den særlig skærmede enhed under Nødebogård, Mikkelbo. Tilbuddet er blevet sammenlagt med Haraldslund, som ligger i Bagsværd, der er blevet foretaget nogle personalemæssige ændringer med henblik på at sikre den nødvendige tværfaglighed. Derudover er der foretaget en reduktion i antallet af pladser. Tilbud: Sofieskolen Paragraf: Helhedstilbud (SEL 32, 36, 66 nr. 6, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med laveste funktionsniveau inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning Selvejende med driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune Kriterium Begrundelse 16

152 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med de laveste funktionsniveauer inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning, og dermed svære og multiple kompleksiteter. Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Helhedstilbuddet til denne målgruppe, som det ses på Sofieskolen, findes ikke på nuværende tidspunkt i andre tilbud i hovedstadsregionen. Målgruppens helt særlige behov kan på nuværende tidspunkt ikke imødekommes i andre eksisterende tilbud. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet modtager i dag børn og unge fra hele Sjælland, og har brug for et optageområde af hovedstadsregionens størrelse. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særligt aldersrettede miljøer for målgruppen. Det er helhedstilbuddet og sammenhængen mellem de forskellige tilbud, som gør Sofieskolen unik. - Særlig socialpædagogisk tilgang og specialiseret viden om den afgrænsede målgruppe. - Tilbuddet planlægger en modernisering af afdelinger, der forventes færdig i efteråret DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD PÅ VOKSENOMRÅDET På baggrund af de opstillede kriterier er der på voksenområdet udvalgt seks selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som på indeværende tidspunkt lever op til kriterierne. Disse seks tilbud var også defineret som mest specialiserede i Udviklingsstrategierne for Valget af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Flere af de seks tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven (fx SEL 104, 107 og 108). De første fire af tilbuddene er vurderet helt unikke, mens de sidste to tilbud er målrettet samme målgruppe. Således er der tale om seks tilbud, som er målrettet fem helt særlige målgrupper. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Blindenetværket Bredegård Døv/blindeafdeling 2 Jonstrupvang 3 Rønnegård Stokholtbuen Lyngdal. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på voksenområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 2 Tilbud er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, og følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte i hovedstadsregionen. 3 Tilbud er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, og følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte i hovedstadsregionen. 17

153 Opfyldelse Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Tilbud: Blindenetværket Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende Gentofte Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende. Der er tale om en gruppe af de allersvageste borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder udviklingshæmning, fysiske handicaps, autismespektrumforstyrrelser, manglende sprog m.v. Tilbuddet lever op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddet har opbygget et særligt miljø for målgruppen, hvor borgerne er inddelt i afdelinger efter aldersgrupper. - Tilbuddet er beliggende i et lukket område afskærmet fra trafik m.v. - Tilbuddet besidder specialiseret ekspertise inden for kommunikation med målgruppe, neuropædagogik (sansestimulation). - Tilbuddet anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Botilbuddene Bank-Mikkelsensvej 20-28, Blindenetværket og Blomsterhusene vil blive ændret fra tre botilbud efter Servicelovens 108 til fire nye botilbud efter 105 i lov om almene boliger. - Tilbuddenes samlede kapacitet blive udvidet fra 118 til 120 pladser. Tilbud: Bredegård Døv/blindeafdeling Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne døvblindfødte Selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden 18

154 Opfyldelse Opfyldelse Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Målgruppen for tilbuddets døv/blindeafdeling er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne døvblindfødte. Der er tale om en af de svageste grupper af borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder syns- og hørenedsættelse, udviklingshæmning m.v. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddets døv/blindeafdeling besidder særlig specialiseret viden om kommunikation med målgruppen, herunder taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation m.v. - Tilbuddet døv/blindeafdeling imødekommer målgruppens behov for 1:1 støtte i alle former for aktiviteter. - Tilbuddet døv/blindeafdeling har et unikt miljø for målgruppen. - Tilbuddet døv/blindeafdeling anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Det er alene tilbuddets døv/blindeafdeling, der betragtes som unikt. - Tilbuddets øvrige tilbud er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket. Tilbud: Jonstrupvang Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne spastikere med svære kognitive vanskeligheder og fysiske funktionsnedsættelser Selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 19

155 Opfyldelse Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne spastikere. Der er tale om en gruppe af de svageste borgere, med svære kognitive vanskeligheder og store fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes i egen bolig. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Hyppigheden af tilfælde inden for målgruppen er så sjældne, at hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen ikke kan imødekomme målgruppens behov alene eller i klynger. - Dog findes enkelstående eksempler på, at nogle kommuner godt kan varetage målgruppen inden for eget regi. Således kan det være muligt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at varetage målgruppens behov. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet sælger både pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland, og har således behov for et optageområde svarende til regionens størrelse for at kunne drives rentabelt. - Dog kan det i visse tilfælde være rentabelt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at drive et tilbud for målgruppen, jf. kriterium Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har og udvikler særlige fysiske rammer tilpasset målgruppen samt et særligt miljø for målgruppen, hvor unge-miljøet særligt fremhæves. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af personalet, som giver mulighed for en individualiseret tilgang til målgruppen. - Tilbuddet besidder en særlig viden om kommunikation med målgruppen og stor fokus på at udvikle målgruppens egenmestring og ressourcer. - Tilbuddet anvender og deltager i udvikling af særlige teknologiske hjælpemidler, såsom spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. - Der er aktuelt ingen særlig opmærksomhed. Tilbud: Rønnegård Paragraf: SEL 103, 108 Målgruppe: Driftsherre: Voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt personer med tilsyns- og anbringelsesdomme. Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt ikke-personfarlig kriminalitet. 20

156 Opfyldelse Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hertil har flere inden for tilbuddets målgruppe tilsyns- og/eller anbringelsesdomme. - Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet dækker hele hovedstadsregionen. Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet er beliggende i landlige omgivelser, der kan tilgodese målgruppens behov for plads og rum. - Tilbuddet besidder særlig viden om målgruppen, herunder neuropædagogik, viden om særlige juridiske forpligtelser og tilgangen til målgruppen. - Tilbuddets skærmede enheder vurderes afgørende. - Tilbuddet har tre særforanstaltninger i tilknytning til de øvrige pladser, som vurderes unikke (og overvejer at udbygge). - Tilbuddet kan etablere særlige projekter jf. SEL Efterspørgslen er på nuværende tidspunkt generelt større end udbuddet af pladser. - Tilbuddet har igangsat en proces med at byggemodne nabogrunden med henblik på at kunne etablere flere enkeltmandsprojekter, som der er særlig efterspørgsel på. Tilbud: Stokholtbuen Paragraf: Målgruppe: SEL 104, 108 (skærmede enheder/domæner) Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Ballerup Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddets skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i task forcens vurdering af tilbuddet. 21

157 Opfyldelse Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja - Tilbuddets målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddets målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. - Det er alene tilbuddets skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke op til kriterium 1 og 2. Tilbud: Lyngdal Paragraf: Målgruppe: SEL 104, 108 (skærmede enheder/domæner) Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddets skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i task forcens vurdering af tilbuddet. - Tilbuddets målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddets målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 22

158 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. - Det er alene tilbuddets skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke op til kriterium 1 og 2. 23

159 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 4. Udvikling i kapacitet og belægning i tilbudstyper fordelt på målgrupper i Udviklingsstrategi 4.1 UDVIKLING I KAPACITET OG BELÆGNING I MÅLGRUPPER INDEN FOR PÅ DET HØJT SPECIALISEREDE BØRNE- OG UNGEOMRÅDE På børne- og ungeområdet følges i regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale højt specialiserede døgn- og dagtilbud efter paragrafferne i Serviceloven. De højt specialiserede tilbud er målrettet målgrupperne børn og unge med psykiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Sammenlagt omfatter de 16 højt specialiserede tilbud 257 døgn- og dagpladser i Generelt har der siden 2007 været en nedgang i tilbud og pladser på børne- og ungeområdet inden for Udviklingsstrategiens områder grundet kommunernes strategier om inklusion og mindst mulige indgribende indsatser i nærmiljøet. Denne udvikling ser ud til at have fundet et stabilt niveau. Siden 2014 er der således kun foretaget mindre op- og nedjusteringer i antallet af døgn- og dagpladser i tilbuddene til børn og unge Anvendelsen af tilbudsviften Driftsherrernes indberetninger om, hvilke børn og unge der pr. 31. december 2017 var indskrevet på de døgntilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi , giver et billede af, at det hovedsageligt var børn og unge med udviklingshæmning. Derudover viser indberetningerne, at over halvdelen af de børn og unge, der var indskrevet på døgntilbuddene målrettet udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning var i aldersgruppen 0-14 år, mens den største procentvise andel af børn og unge indskrevet på døgntilbud målrettet psykiske vanskeligheder var inden for aldersgruppen år, jf. figur 1 nedenfor. Dette svarer i store træk til den indberettede aldersfordeling i Figur 1: Aldersfordeling i døgntilbud til børn og unge fordelt på tilbuddenes primære målgrupper 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Alder år Alder år Alder 0-14 år 20% 10% 0% Psykiske vanskeligheder - sindslidelse Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Kilde: Kommunale og regionale indberetninger til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, I tabel 1 til 4 fremgår oversigter over udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud til børn og unge fordelt på målgrupper og tilbudstyper efter paragraffer i Serviceloven. 24

160 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Tabel 1: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet børn og unge med udviklingsforstyrrelser Antal tilbud 2018 Tekst Udvikling Paragraf 32 1 Pladstal % Pladsforbrug i alt 4,6 7,1 6,7 6,5 Belægningsprocent 57% 88% 84% 81% 36 1 Pladstal % Pladsforbrug i alt 19,8 19,4 23,5 22,6 Belægningsprocent 79% 77% 94% 91% 66 nr. 6 1 Pladstal % Pladsforbrug i alt 19,0 19,3 16,4 14,8 Belægningsprocent 112% 113% 97% 87% 66 nr. 6 afl 2 Pladstal % Pladsforbrug i alt 12,7 12,4 15,9 15,3 Belægningsprocent 98% 95% 113% 109% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 2: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet børn og unge med udviklingshæmning Paragraf Antal tilbud 2018 Tekst Udvikling Pladstal % Pladsforbrug i alt 36,0 37,4 36,6 29,9 Belægningsprocent 112% 117% 105% 86% 66 nr. 6 1 Pladstal % Pladsforbrug i alt 20,3 19,6 20,7 21,5 Belægningsprocent 97% 93% 109% 108% 66 nr. 6 og 2 Pladstal % 107 Pladsforbrug i alt 43,6 42,9 41,9 40,8 Belægningsprocent 99% 95% 100% 99% 66 nr. 6 afl 3 Pladstal % Pladsforbrug i alt 54,1 53,2 58,9 56,9 Belægningsprocent 87% 87% 100% 84% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 3: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet børn og unge med psykiske vanskeligheder - sindslidelse Antal tilbud 2018 Tekst Udvikling Paragraf 36 1 Pladstal % Pladsforbrug i alt 8,2 6,4 7,8 5,9 Belægningsprocent 103% 79% 97% 74% 66 nr. 6 1 Pladstal % Pladsforbrug i alt 27,9 25,9 19,9 26,7 Belægningsprocent 100% 89% 71% 107% 66 nr. 6 1 Pladstal % og 107 Pladsforbrug i alt 5,9 6,6 5,5 2,8 Belægningsprocent 118% 132% 91% 96% 66 nr. 6 afl 1 Pladstal 1 1 0,1 0,2 0,2 0,2-80% Pladsforbrug i alt 0,2 0,1 0,6 25

161 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Belægningsprocent 16% 9% 596% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Nødebogård aflastningstilbud efter 66 nr. 6 anvender fleksible pladser. Antallet på 0,2 plads er således ikke et udtryk for den reelle kapacitet, som tilpasses efter efterspørgslen. Tabel 4: Udvikling i antal aktive sager i kommunikationscentre til børn og unge Antal tilbud 2018 Tekst Udvikling Antal aktive sager (cpr. nr.) % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, UDVIKLING I KAPACITET OG BELÆGNING I MÅLGRUPPER INDEN FOR PÅ DET HØJT SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE På voksenområdet følges i regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale døgn- og dagtilbud samt 3 ambulante tilbud til voksne med stofmisbrug efter paragrafferne i Serviceloven og Sundhedsloven. Tilbuddene er målrettet otte overordnede målgrupper inden for voksenområdet (voksne med psykiske vanskeligheder, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, fysisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade, stofmisbrug, samt overgreb og hjemløshed). Tilbuddene omfatter i 2019 sammenlagt døgn- og dagpladser samt ambulante forløb til stofmisbrugere. Desuden omfatter Udviklingsstrategien på voksenområdet fire kommunikationscentre, som i 2017 havde aktive sager. Generelt ligger antallet af pladser i døgn- og dagtilbud i de højt specialiserede tilbud til voksne nogenlunde stabilt i perioden 2014 til Anvendelsen af tilbudsviften Derudover viser indberetningerne, at den største andel af de mennesker, der var indskrevet på botilbuddene var i aldersgruppen år. Dog er billedet noget anderledes for botilbud målrettet voksne med fysisk funktionsnedsættelse, hvor der pr. 31. december 2017 var indskrevet en betydelig større andel voksne i aldersgruppen 65 år og derover end på de øvrige tilbud, jf. figur 2 nedenfor. Denne fordeling svarer i store træk til den indberettede aldersfordeling i Figur 2: Aldersfordeling på botilbud til voksne fordelt på tilbuddenes primære målgrupper Udviklingshæmning Udviklingsforstyrrelser Psykiske vanskeligheder - sindslidelse Overgreb og hjemløshed Overgreb Hjemløshed Alder år Alder år Alder 65+ år Fysisk funktionsnedsættelse Erhvervet hjerneskade 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 26

162 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Kilde: Kommunale og regionale indberetninger til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, I tabel 5 til 12 fremgår oversigter over udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud til voksne på målgrupper og tilbudstyper efter paragraffer i Serviceloven. Tabel 5: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med udviklingsforstyrrelser Antal Paragraf tilbud 2018 Tekst Udvikling Pladstal % Pladsforbrug i alt 129,7 133,8 136,5 125,4 Belægningsprocent 98% 97% 98% 95% 105, stk. 2 3 Pladstal % Pladsforbrug i alt 82,1 81,7 82,8 82,6 Belægningsprocent 101% 97% 99% 98% Pladstal % Pladsforbrug i alt 2,8 2,4 3,5 2,4 Belægningsprocent 55% 81% 117% 80% Pladstal % Pladsforbrug i alt 98,0 99,9 101,3 99,8 Belægningsprocent 99% 101% 99% 98% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 6: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med fysisk funktionsnedsættelse Antal tilbud 2018 Tekst Udvikling Paragraf Pladstal % Pladsforbrug i alt 41,8 39,1 33,0 44,1 Belægningsprocent 97% 91% 77% 101% Pladstal % Pladsforbrug i alt 111,1 109,1 109,8 110,3 Belægningsprocent 99% 97% 98% 98% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 7: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med erhvervet hjerneskade Paragraf Antal tilbud 2018 Tekst Udvikling Pladstal % Pladsforbrug i alt 24,2 24,9 24,7 46,9 Belægningsprocent 101% 104% 103% 95% Pladstal Pladsforbrug i alt 1,5 Belægningsprocent 78% Pladstal % Pladsforbrug i alt 89,1 90,0 87,1 78,7 Belægningsprocent 99% 100% 97% 98% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat,

163 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Tabel 8: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning Antal Paragraf tilbud 2018 Tekst Udvikling Pladstal % Pladsforbrug i alt 43,9 38,2 41,2 43,5 Belægningsprocent 95% 95% 108% 114% Pladstal 909,5 908,5 925,5 970,5 962,5 962,5 5% Pladsforbrug i alt 922,3 883,5 864,6 927,5 Belægningsprocent 101% 97% 93% 101% 105, stk Pladstal % Pladsforbrug i alt 290,3 281,3 315,3 322,4 Belægningsprocent 91% 88% 99% 105% Pladstal % Pladsforbrug i alt 37,8 39,9 42,9 39,8 Belægningsprocent 99% 97% 105% 72% 107 afl 1 Pladstal 10,5 10,5 12,5 12,5 12,5 12,5 19% Pladsforbrug i alt 10,4 11,7 13,0 12,5 Belægningsprocent 99% 112% 104% 100% Pladstal % Pladsforbrug i alt 536,8 534,5 524,9 515,8 Belægningsprocent 97% 98% 97% 93% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 9: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med psykiske vanskeligheder - sindslidelse Antal tilbud 2018 Tekst Udvikling Paragraf Pladstal % Pladsforbrug i alt 7,3 6,7 11,9 19,7 Belægningsprocent 104% 95% 148% 150% 105, stk. 2 2 Pladstal % Pladsforbrug i alt 54,0 54,1 54,6 55,2 Belægningsprocent 96% 97% 98% 98% Pladstal ,5 106,5 29% Pladsforbrug i alt 80,6 75,2 92,5 100,7 Belægningsprocent 98% 86% 106% 88% 107 og 5 Pladstal % 108 Pladsforbrug i alt 109,7 115,0 114,8 114,7 Belægningsprocent 100% 102% 99% 99% Pladstal % Pladsforbrug i alt 169,0 197,2 151,8 144,9 Belægningsprocent 97% 113% 91% 102% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 10: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne udsat for hjemløshed og overgreb Antal Udvikling tilbud Paragraf 2018 Tekst Pladstal % 28

164 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug i alt 182,4 189,3 210,0 203,8 Belægningsprocent 103% 103% 103% 88% Pladstal % Pladsforbrug i alt 27,4 27,2 27,9 25,5 Belægningsprocent 94% 94% 91% 69% 109 og 1 Pladstal % 110 Pladsforbrug i alt 25,8 25,5 29,9 30,3 Belægningsprocent 103% 88% 103% 104% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Der er ikke indberettet tal fra Frederiksværk Krisecenter 109 i Tabel 11: Udvikling i kapacitet og belægning i ambulante tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Paragraf Antal tilbud 2018 Tekst Udvikling Pladstal % Pladsforbrug i alt 723,4 751,1 893,9 857,5 Belægningsprocent 75% 79% 102% 123% Pladstal % Pladsforbrug i alt 722,9 711,1 717,2 428,1 Belægningsprocent 100% 100% 102% 100% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 12: Udvikling i antal aktive sager i kommunikationscentre til voksne Antal tilbud 2018 Tekst Udvikling Antal aktive sager (cpr. nr.) % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019, Fælleskommunalt sekretariat,

165 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 5. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftalen på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger samt den sikrede boform Kofoedsminde. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hver af de fem KKR. Forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. De administrative styregrupper har ansvar for at bringe opmærksomhedspunkter op i Forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Den enkelte styregruppe har ansvar for at følge udviklingen på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som er beliggende i egen region. Såfremt der sker eller er udsigt til væsentlige ændringer i kapacitet og/eller behov, skal styregruppen bringe det op i Forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde, så kommunerne i fællesskab kan løfte deres ansvar på området. Der er i 2018 tre landsdækkende undervisningstilbud, fire landsdelsdækkende undervisningstilbud, tre øvrige landsdækkende tilbud samt otte tilbud med sikrede afdelinger, hvilket også forventes i Lands-og landsdelsdækkende tilbud Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud efter Folkeskolelovens 20, stk. 3 omfattet af delvis objektiv finansiering var i 2017 på 100 procent mod en belægning i 2016 på 104 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 91 til 110 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 10,5 pladser fra 2014 til 2019 svarende til en reduktion på 5 procent. Nettoreduktionen dækker over både op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nordjylland har reduceret kapaciteten væsentligt i 2017 og Undervisningstilbuddet for døvblindhed er landsdækkende, mens undervisningstilbuddet for høretab er landsdelsdækkende. Den sikrede boform Kofoedsminde i Region Sjælland har i 2016 øget antallet af pladser fra 34 til 44 og i 2017 fra 44 til 47. Samtidig havde tilbuddet i 2017 en belægning på 130 procent Sikrede afdelinger Den samlede belægning på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2017 på 90 procent, hvor belægningen på de enkelte sikrede afdelinger spændte fra 68 til 99 procent. I 2017 var der 106 pladser på de sikrede afdelinger. På baggrund af en landsdækkende benchmarkanalyse af kapaciteten i de sikrede afdelinger besluttede de regionale driftsherrer at reducere kapaciteten på landsplan i 2017 med 20 pladser i forhold til antallet af pladser i 2014 på 126 pladser. Således er antallet af pladser reduceret til 106 i I 2018 er antallet af pladser øget til 109 Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og udviklingstendenser for tilbuddene. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og kommunerne. Hver af de fem rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region. 30

166 Kort 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Nærværende afsnit omfatter en fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning. Afsnittet præsenterer den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. De lands- og landsdelsdækkende tilbud fremgår af Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de landsog landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. samt Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner og er følgende: Landsdækkende undervisningstilbud til børn og unge efter Folkeskolelovens 20, stk. 3: Center for Døvblindhed og Høretab børn og unge med døvblindhed (Region Nordjylland) Børneskolen på Kolonien Filadelfia børn og unge indlagt på Epilepsihospitalet (Region Sjælland) Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs børn og unge med synshandicap (Region Sjælland) Landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge efter Folkeskolelovens 20, stk. 3: Center for Døvblindhed og Høretab børn og unge med høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab børn og unge med høre tab (Region Syddanmark) Skolen på Kastelsvej børn og unge med høretab (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen børn og unge med svære fysiske handicaps og børn og unge med døvblindhed (Region Hovedstaden) Øvrige landsdækkende tilbud IBOS voksne med synshandicap (Københavns Kommune) CFD Døvekonsulentordningen (Gladsaxe Kommune) Kofoedsminde sikret boform til voksne med udviklingshæmning (Region Sjælland). De sikrede afdelinger er placeret i følgende tilbud: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) 31

167 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Grenen (Region Midtjylland) Egely (Region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune) 5.1 SAMLET KAPACITET OG BELÆGNING PÅ DE LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge Tabel 1 viser den samlede udvikling i kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge efter Folkeskolelovens 20, stk. 3, som er omfattet af delvis objektiv finansiering. 4 Tabellen viser, at den samlede belægning i de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud var på 100 procent i Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 91 til 110 procent, jf. bilag 1. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 10,5 pladser fra 2014 til 2019, svarende til en reduktion på 5 procent. I 2017 var antallet pladser midlertidigt oppe på 209 pladser og nede på 203 pladser i Nettoreduktionen dækker over både op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. Tabel 1: Udvikling i kapacitet og belægning i lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud Antal Tekst tilbud Pladstal 7 208, Pladsforbrug samlet 194,5 191,5 204,6 185,8 Belægningsprocent 93% 95% 104% 100% Pladsforbrug Syddanmark 28,0 28,9 35,4 37,2 Pladsforbrug Midtjylland 9,9 8,3 9,9 10,2 Pladsforbrug Nordjylland 15,3 14,8 14,1 14,2 Pladsforbrug Sjælland 24,5 22,1 21,6 17,5 Pladsforbrug Hovedstaden 116,0 116,4 122,3 106,8 Pladsforbrug andre 0,9 0,9 1,5 0,0 Note: Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud efter FSL 20, stk. 3. De landsdækkende tilbud IBOS, CFD og Kofoedsminde indgår ikke i opgørelsen. Udvikling i kapacitet og belægning for disse tilbud fremgår af bilag 1, tabel 1C. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nordjylland har i 2017 og 2018 reduceret kapaciteten væsentligt i sine undervisnings- og døgntilbud. 5 De landsdækkende undervisningstilbud var i 2017 overvejende belagt med borgere fra kommunerne i tilbuddenes beliggenhedsregion eller de omkringliggende regioner, jf. tabel 2. Der er ingen landsdækkende undervisningstilbud efter Folkeskolelovens 20, stk. 3 i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Tabel 2: Belægningen på de landsdækkende undervisningstilbud i 2017 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Nordjylland Sjælland Antal tilbud 1 2 Pladstal 6 34 Pladsforbrug samlet 5,6 27,2 4 De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud udbyder også andre ydelser såsom dag- og botilbud, specialundervisning for voksne samt STU. Disse ydelser er ikke omfattet af objektiv finansiering. Udvikling i kapacitet og belægning for disse ydelser fremgår af bilag 1. 5 Undervisningstilbuddet for døvblindhed er landsdækkende, mens undervisningstilbuddet for høretab er landsdelsdækkende. 32

168 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug Syddanmark 0% 14% Pladsforbrug Midtjylland 10% 21% Pladsforbrug Nordjylland 72% 3% Pladsforbrug Sjælland 18% 39% Pladsforbrug Hovedstaden 0% 23% Pladsforbrug andre 0% 0% Note: Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud efter FSL 20, stk. 3. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, I tabel 3 ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende undervisningstilbud. Som det fremgår, blev disse tilbud i 2017 primært anvendt af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i de andre regioner udgjorde en meget lille andel af pladsforbruget. Der er ingen landsdelsdækkende undervisningstilbud i Region Midtjylland og Region Sjælland. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende undervisningstilbud i 2017 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 38,4 9,9 104,8 Pladsforbrug Syddanmark 87% 0% 0% Pladsforbrug Midtjylland 8% 6% 0% Pladsforbrug Nordjylland 0% 94% 0% Pladsforbrug Sjælland 2% 0% 5% Pladsforbrug Hovedstaden 3% 0% 95% Pladsforbrug andre 0% 0% 0% Note: Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud efter FSL 20, stk. 3. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Øvrige landsdækkende tilbud Udvikling i kapacitet og belægning på de øvrige landsdækkende tilbud IBOS til voksne med synshandicap, Døvekonsulentordningen på CFD, og den sikre boform for voksne med udviklingshæmning Kofoedsminde fremgår af bilag 1, tabel 1C. Særligt i forhold til disse tilbud skal fremhæves, at den sikrede boform Kofoedsminde i Region Sjælland i 2016 øgede antallet af pladser fra 34 til 44 og i 2017 fra 44 til 47. Samtidig havde tilbuddet i 2017 en belægning på 130 procent, jf. bilag SAMLET KAPACITET OG BELÆGNING PÅ DE SIKREDE AFDELINGER I 2017 var der 106 pladser på de sikrede afdelinger, jf. tabel 4. På baggrund af en landsdækkende benchmarkanalyse af kapaciteten i de sikrede afdelinger besluttede de regionale driftsherrer at reducere kapaciteten på landsplan i 2017 med 20 pladser i forhold til antallet af pladser i 2014 på 126. Således er antallet af pladser reduceret til 106 i I 2018 er antallet af pladser øget til 109 Den gennemsnitlige belægning for de sikrede afdelinger var i 2017 på 90 procent, hvor belægningsprocenten spændte fra 68 til 99 procent på de enkelte tilbud. Dette er en markant stor stigning i forhold til 2016, hvor den gennemsnitlige belægning var på 76 procent. Tabel 4: Udvikling i kapacitet og belægning i de sikrede afdelinger Tekst Antal tilbud Pladstal , Pladsforbrug samlet 99,0 90,4 92,4 95,0 Belægningsprocent 79% 72% 76% 90% Pladsforbrug Syddanmark 19,9 17,6 13,1 20,5 Pladsforbrug Midtjylland 16,0 15,0 19,2 19,9 33

169 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug Nordjylland 3,7 3,7 6,0 4,8 Pladsforbrug Sjælland 11,9 11,1 15,0 15,6 Pladsforbrug Hovedstaden 43,7 39,3 29,2 29,3 Pladsforbrug andre 3,6 4,3 10,4 4,9 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Som det det fremgår af tabel 5, var pladserne i de sikrede afdelinger i 2017 primært belagt med unge fra kommuner i den region, hvor tilbuddene geografisk er beliggende, eller fra de omkringliggende regioner. I de sikrede afdelinger i Region Sjælland udgør unge fra Hovedstadsregionen dog den største andel. Dette mønster ses også i de foregående år. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2017 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 16,6 24,7 7,8 14,9 30,9 Pladsforbrug Syddanmark 35% 26% 14% 7% 20% Pladsforbrug Midtjylland 23% 46% 35% 11% 1% Pladsforbrug Nordjylland 5% 4% 36% 0% 0% Pladsforbrug Sjælland 20% 8% 6% 53% 7% Pladsforbrug Hovedstaden 17% 16% 6% 30% 57% Pladsforbrug andre 0% 0% 4% 0% 15% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner,

170 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 5.3 OVERSIGT OVER UDVIKLING I KAPACITET OG BELÆGNING I LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Tabel 1A: Udvikling i kapacitet og belægning i landsdækkende undervisningstilbud Tilbud Paragraf Tekst Center for Døvblindhed og Høretab FSL 20 stk. 3 Pladstal Døvblindhed Pladsforbrug samlet 7,2 6,0 5,9 6,0 5,6 Belægningsprocent 65% 55% 54% 100% 93% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 1,6 1,0 1,0 1,0 0,6 Pladsforbrug Nordjylland 4,0 4,0 3,9 4,0 4,0 Pladsforbrug Sjælland 1,6 1,0 1,0 1,0 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Pladstal Pladsforbrug samlet 42,5 41,0 41,0 42,3 44,6 Belægningsprocent 101% 98% 114% 118% 124% Pladsforbrug Syddanmark 5,0 5,0 5,0 5,4 6,0 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 8,4 9,0 9,8 10,0 Pladsforbrug Nordjylland 12,0 12,0 12,0 11,5 11,6 Pladsforbrug Sjælland 4,7 4,0 4,0 4,4 5,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,0 10,6 10,0 9,7 10,0 Pladsforbrug andre 1,6 1,0 1,0 1,4 2,0 SEL 104 Pladstal Pladsforbrug samlet 39,4 39,5 40,4 43,0 44,7 Belægningsprocent 127% 127% 130% 100% 104% Pladsforbrug Syddanmark 4,5 4,5 5,0 5,4 6,0 Pladsforbrug Midtjylland 9,5 8,0 8,0 9,3 11,0 Pladsforbrug Nordjylland 9,5 10,0 10,0 10,2 8,5 Pladsforbrug Sjælland 4,1 4,0 4,0 4,4 5,3 Pladsforbrug Hovedstaden 10,3 12,0 12,4 12,3 12,0 Pladsforbrug andre 1,5 1,0 1,0 1,4 2,0 35

171 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Tilbud Paragraf Tekst Center for Døvblindhed og Høretab SEL 107 Pladstal Døvblindhed Pladsforbrug samlet 18,1 11,1 11,9 11,9 12,1 Belægningsprocent 164% 101% 108% 108% 110% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 1,0 1,0 1,0 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 3,0 3,0 3,0 3,2 Pladsforbrug Nordjylland 3,7 3,0 3,0 3,9 4,0 Pladsforbrug Sjælland 2,9 2,1 3,0 3,0 2,8 Pladsforbrug Hovedstaden 2,9 1,0 0,9 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 1,9 1,0 1,0 1,0 1,0 SEL 108 Pladstal 28, Pladsforbrug samlet 28,3 38,0 38,4 38,3 37,9 Belægningsprocent 100% 100% 101% 101% 100% Pladsforbrug Syddanmark 4,1 5,0 5,0 5,0 5,0 Pladsforbrug Midtjylland 6,3 8,0 8,0 8,0 8,0 Pladsforbrug Nordjylland 7,3 9,0 9,0 9,0 8,9 Pladsforbrug Sjælland 2,1 3,0 3,0 3,0 3,0 Pladsforbrug Hovedstaden 8,4 12,0 12,4 12,3 12,0 Pladsforbrug andre 0,1 1,0 1,0 1,0 1,0 SEL 66 nr. 6 Pladstal Pladsforbrug samlet 7,0 6,5 5,7 5,5 4,8 Belægningsprocent 70% 65% 57% 69% 79% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 0,6 0,6 1,3 0,8 Pladsforbrug Nordjylland 4,6 4,0 4,1 3,2 3,0 Pladsforbrug Sjælland 2,0 1,9 1,0 1,0 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børneskolen Filadelfia FSL 20 stk. 3 Pladstal 11,5 11, Børn indlagt på Epilepsihospitalets Pladsforbrug samlet 8,9 8,6 9,5 10,1 11,1 børneafdeling Belægningsprocent 78% 75% 86% 92% 101% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 1,5 2,0 2,2 2,1 Pladsforbrug Midtjylland 2,1 1,9 1,7 2,4 3,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 0,7 0,9 0,5 0,9 Pladsforbrug Sjælland 2,9 2,0 2,3 2,3 2,4 Pladsforbrug Hovedstaden 1,8 2,5 2,6 3,0 2,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 36

172 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Tilbud Paragraf Tekst Refsnæsskolen/Synscenter FSL 20 stk. 3 Pladstal Refsnæs Pladsforbrug samlet 21,1 19,5 21,0 19,0 Blinde og svagsynede Belægningsprocent 70% 98% 91% 91% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 0,5 0,9 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 2,3 2,1 3,3 3,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 15,1 14,1 13,4 12,1 Pladsforbrug Hovedstaden 3,5 2,7 3,4 3,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Pladstal Pladsforbrug samlet 12,1 11,3 8,9 7,3 Belægningsprocent 134% 141% 99% 81% Pladsforbrug Syddanmark 1,5 1,4 0,6 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 1,0 1,0 1,8 2,0 Pladsforbrug Nordjylland 1,0 1,0 0,7 1,0 Pladsforbrug Sjælland 4,0 3,4 3,6 3,4 Pladsforbrug Hovedstaden 4,6 4,4 2,2 0,9 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 36 Pladstal 19,5 10, Pladsforbrug samlet 10,7 12,3 5,8 4,5 Belægningsprocent 55% 118% 73% 90% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 10,7 12,3 5,8 4,5 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 / 107 Pladstal 38 31, Pladsforbrug samlet 30,2 30,2 29,1 28,0 Belægningsprocent 79% 97% 88% 76% Pladsforbrug Syddanmark 2,7 2,2 3,4 1,5 Pladsforbrug Midtjylland 3,3 3,6 5,5 5,6 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 1,0 1,2 1,2 Pladsforbrug Sjælland 12,7 13,1 11,7 10,7 Pladsforbrug Hovedstaden 10,7 10,3 7,3 9,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 37

173 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Tabel 1B: Udvikling i kapacitet og belægning i landsdelsdækkende undervisningstilbud Tilbud Paragraf Tekst Center for Høretab FSL 20 stk. 3 Pladstal Høretab Pladsforbrug samlet 41,4 32,2 30,3 39,4 38,4 Belægningsprocent 99% 95% 92% 119% 99% Pladsforbrug Syddanmark 33,4 26,0 26,1 32,2 33,5 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 3,9 1,3 2,6 3,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,0 0,7 0,9 Pladsforbrug Hovedstaden 1,0 1,3 2,0 2,3 1,1 Pladsforbrug andre 1,0 0,9 0,9 1,5 0,0 LSV 1 stk. 3 Pladstal Pladsforbrug samlet 13,2 12,5 11,8 9,1 5,3 Belægningsprocent 102% 78% 98% 61% 58% Pladsforbrug Syddanmark 5,6 7,8 8,2 6,6 3,9 Pladsforbrug Midtjylland 3,6 2,3 2,2 2,0 0,9 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 3,0 1,9 0,8 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,0 0,5 0,5 0,5 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 107 Pladstal Pladsforbrug samlet 9,6 7,5 11,6 8,5 4,8 Belægningsprocent 74% 63% 97% 85% 48% Pladsforbrug Syddanmark 2,0 2,9 7,3 5,2 3,5 Pladsforbrug Midtjylland 3,6 2,2 2,3 2,0 1,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 3,0 2,0 0,9 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,0 0,5 1,0 1,3 0,3 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 Pladstal Pladsforbrug samlet 14,4 9,7 9,5 8,3 7,9 Belægningsprocent 96% 97% 95% 76% 71% Pladsforbrug Syddanmark 9,8 7,0 7,6 6,3 6,3 Pladsforbrug Midtjylland 2,6 0,9 0,0 0,0 0,4 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 38

174 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,0 0,7 0,2 Pladsforbrug Hovedstaden 1,0 0,9 0,9 0,7 1,0 Pladsforbrug andre 1,0 0,9 0,9 0,5 0,0 Tilbud Paragraf Tekst Center for Døvblindhed og Høretab FSL 20 stk. 3 Pladstal Høretab Pladsforbrug samlet 13,2 11,6 11,0 10,6 9,9 Belægningsprocent 82% 72% 73% 118% 110% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 1,0 1,0 1,0 0,6 Pladsforbrug Nordjylland 13,2 10,6 10,0 9,6 9,3 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Pladstal Pladsforbrug samlet 68,1 67,9 81,6 94,0 97,0 Belægningsprocent 136% 136% 163% 188% 194% Pladsforbrug Syddanmark 3,4 3,6 2,4 1,2 1,2 Pladsforbrug Midtjylland 14,1 12,5 12,2 10,7 7,7 Pladsforbrug Nordjylland 49,4 50,1 65,1 80,9 86,8 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,6 1,4 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,2 1,2 0,6 1,2 1,2 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 Pladstal ,2 2,2 2,2 2,2 Pladsforbrug samlet 5,6 5,0 6,0 2,4 1,5 Belægningsprocent 70% 63% 74% 48% 68% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,3 0,1 0,1 Pladsforbrug Nordjylland 5,6 5,0 5,7 2,3 1,4 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Geelsgårdskolen FSL 20 stk. 3 Pladstal Svære fysiske funktionsnedsættelser Pladsforbrug samlet 82,9 87,5 93,8 100,5 104,8 og døvblinde Belægningsprocent 106% 103% 105% 103% 104% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 39

175 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 4,7 5,4 5,4 4,9 Pladsforbrug Hovedstaden 78,8 82,8 88,3 95,1 99,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilbud Paragraf Tekst Geelsgårdskolen SEL 104 Pladstal Svære fysiske funktionsnedsættelser Pladsforbrug samlet 11,7 11,7 12,5 14,6 13,5 og døvblinde Belægningsprocent 106% 117% 104% 97% 96% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 11,7 11,7 12,5 14,6 13,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 36 Pladstal Pladsforbrug samlet 67,0 69,9 73,9 79,6 83,8 Belægningsprocent 108% 101% 106% 103% 109% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,3 2,2 3,0 2,2 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 64,7 67,7 70,9 77,4 82,8 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 Pladstal Pladsforbrug samlet 7,1 10,0 10,9 7,9 7,8 Belægningsprocent 101% 143% 156% 113% 112% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,4 1,8 1,9 2,0 2,4 Pladsforbrug Hovedstaden 6,6 8,2 9,0 5,9 5,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 afl Pladstal Pladsforbrug samlet 25,8 7,8 6,5 25,2 15,8 Belægningsprocent 368% 111% 72% 280% 176% 40

176 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,5 0,4 1,2 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 25,8 7,3 6,1 23,9 15,8 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilbud Paragraf Tekst Geelsgårdskolen STU Pladstal Svære fysiske funktionsnedsættelser Pladsforbrug samlet 15,1 9,2 7,8 7,4 7,9 og døvblinde Belægningsprocent 84% 84% 111% 82% 99% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 1,0 1,0 1,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 14,1 8,2 6,8 7,4 7,9 Pladsforbrug andre ,0 Skolen på Kastelsvej FSL 20 stk. 3 Pladstal Nedsat fysisk funktionsevne Pladsforbrug samlet 32,8 29,1 20,0 19,0 0,0 6 Belægningsprocent 99% 94% 100% 100% 0% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,7 2,6 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 30,1 26,5 20,0 19,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Det har ikke været muligt at få indrapporteret tal fra Skolen på Kastelsvej. 41

177 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Tabel 1C: Udvikling i kapacitet og belægning i øvrige landsdækkende tilbud Tilbud Paragraf Tekst CFD SEL 103 Pladstal Døve og høretab Pladsforbrug samlet 49,2 54,4 55,6 62,3 60,3 Belægningsprocent 73% 85% 107% 120% 110% Pladsforbrug Syddanmark 13,8 17,1 17,3 17,7 19,3 Pladsforbrug Midtjylland 4,5 3,7 3,8 3,2 2,3 Pladsforbrug Nordjylland 2,0 2,0 2,0 2,7 2,0 Pladsforbrug Sjælland 7,1 7,7 8,2 10,9 10,9 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 23,9 24,4 27,7 25,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 104 Pladstal Pladsforbrug samlet 54,2 54,6 60,0 66,4 68,3 Belægningsprocent 87% 88% 102% 114% 118% Pladsforbrug Syddanmark 4,6 4,6 6,1 4,0 5,4 Pladsforbrug Midtjylland 6,4 6,4 6,2 8,0 7,0 Pladsforbrug Nordjylland 1,4 1,5 1,0 1,0 1,0 Pladsforbrug Sjælland 10,4 10,3 13,5 11,9 11,5 Pladsforbrug Hovedstaden 31,4 31,8 33,1 41,5 43,3 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 107 Pladstal Pladsforbrug samlet 4,0 1,5 1,8 1,9 2,7 Belægningsprocent 79% 29% 35% 39% 53% Pladsforbrug Syddanmark 1,1 0,0 0,0 0,2 0,8 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,1 0,2 0,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,5 0,8 1,0 0,8 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,3 0,6 0,7 0,7 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 108 Pladstal Pladsforbrug samlet 99,3 94,7 109,8 106,6 110,7 Belægningsprocent 98% 94% 109% 103% 108% Pladsforbrug Syddanmark 18,4 16,7 21,0 19,0 19,7 Pladsforbrug Midtjylland 11,4 11,0 11,0 11,0 10,7 Pladsforbrug Nordjylland 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Pladsforbrug Sjælland 18,0 14,5 21,0 21,0 23,4 Pladsforbrug Hovedstaden 47,5 48,6 52,8 51,6 53,0 42

178 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilbud Paragraf Tekst IBOS Erhvervsuddannelser Pladstal Blinde og svagsynede Pladsforbrug samlet 27,9 28,6 31,7 24,3 23,0 Belægningsprocent 100% 95% 106% 81% 77% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 0,2 1,7 0,9 0,3 Pladsforbrug Midtjylland 0,8 0,8 0,2 0,1 0,2 Pladsforbrug Nordjylland 0,2 0,3 1,0 0,3 0,9 Pladsforbrug Sjælland 4,5 6,2 6,6 5,3 4,7 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 19,8 21,9 17,3 16,8 Pladsforbrug andre 0,4 1,3 0,3 0,3 0,0 Rehabilitering, 85 Pladstal Pladsforbrug samlet 6,5 5,0 3,0 2,4 2,7 Belægningsprocent 93% 83% 50% 40% 45% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 Pladsforbrug Hovedstaden 6,0 4,9 3,0 2,4 2,6 Pladsforbrug andre 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 104 Pladstal Pladsforbrug samlet 16,0 16,3 15,1 15,7 16,9 Belægningsprocent 100% 96% 89% 92% 100% Pladsforbrug Syddanmark 1,0 1,0 1,0 1,2 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,6 3,0 3,0 3,0 3,1 Pladsforbrug Hovedstaden 12,4 12,3 11,0 11,5 12,8 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SEL 107 Pladstal Pladsforbrug samlet 16,6 9,3 8,3 11,4 13,9 Belægningsprocent 87% 55% 49% 67% 82% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,1 1,3 1,0 0,7 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 0,0 0,1 0,0 0,5 Pladsforbrug Nordjylland 1,0 0,1 0,8 1,1 1,3 Pladsforbrug Sjælland 3,2 1,5 0,9 2,2 4,8 Pladsforbrug Hovedstaden 9,9 6,2 3,9 5,7 6,0 43

179 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug andre 1,4 1,4 1,3 1,4 0,5 Tilbud Paragraf Tekst IBOS SEL 108 Pladstal Blinde og svagsynede Pladsforbrug samlet 7,9 8,4 8,0 8,7 10,0 Belægningsprocent 113% 93% 89% 96% 111% Pladsforbrug Syddanmark 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 5,0 5,0 5,0 5,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,4 2,4 2,0 2,7 4,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 STU Pladstal Pladsforbrug samlet 9,1 5,3 7,6 9,0 10,0 Belægningsprocent 91% 89% 126% 150% 166% Pladsforbrug Syddanmark 0,5 0,0 0,4 1,0 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 1,5 0,5 0,4 0,7 2,3 Pladsforbrug Hovedstaden 6,8 3,9 5,7 6,2 5,7 Pladsforbrug andre 0,4 1,0 1,0 1,0 0,5 LSV Pladstal Pladsforbrug samlet 4,2 5,4 7,6 8,1 7,0 Belægningsprocent 104% 90% 126% 135% 117% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,3 0,0 0,5 1,0 0,5 Pladsforbrug Sjælland 0,5 0,6 0,2 0,0 0,1 Pladsforbrug Hovedstaden 3,0 4,6 6,5 7,1 6,4 Pladsforbrug andre 0,5 0,1 0,2 0,0 0,0 Kofoedsminde SEL 103 Pladstal Domsfældte udviklingshæmmede Pladsforbrug samlet 43,6 41,6 51,0 56,9 57,1 Belægningsprocent 97% 92% 113% 126% 127% Pladsforbrug Syddanmark 11,2 9,4 10,0 11,0 11,6 Pladsforbrug Midtjylland 8,0 7,6 11,3 13,6 11,7 Pladsforbrug Nordjylland 3,0 3,1 4,5 4,1 4,0 44

180 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug Sjælland 8,0 9,0 10,4 12,3 10,0 Pladsforbrug Hovedstaden 11,3 10,5 12,8 13,0 15,7 Pladsforbrug andre 2,0 2,0 2,0 3,0 4,0 Tilbud Paragraf Tekst Kofoedsminde SEL 108 stk. 6 Pladstal Domsfældte udviklingshæmmede Pladsforbrug samlet ,4 61,0 Belægningsprocent % 130% Pladsforbrug Syddanmark ,9 Pladsforbrug Midtjylland ,6 Pladsforbrug Nordjylland ,0 Pladsforbrug Sjælland ,1 Pladsforbrug Hovedstaden ,8 Pladsforbrug andre ,6 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, OVERSIGT OVER UDVIKLING I KAPACITET OG BELÆGNING PÅ DE SIKREDE AFDELINGER Tabel 2A: Udvikling i kapacitet og belægning på de sikrede afdelinger Tilbud Tekst Egely - alm. sikrede Pladstal (+ soc. pladser) Pladsforbrug samlet 12,6 11,7 12,1 12,1 12,8 Belægningsprocent 90% 84% 87% 87% 92% Pladsforbrug Syddanmark 6,9 6,0 7,0 6,2 4,8 Pladsforbrug Midtjylland 1,5 2,0 1,5 1,5 3,9 Pladsforbrug Nordjylland 0,3 0,0 0,1 0,4 0,9 Pladsforbrug Sjælland 0,9 0,3 1,4 1,9 1,5 Pladsforbrug Hovedstaden 2,5 3,3 2,1 0,9 1,8 Pladsforbrug andre 0,5 0,1 0,0 1,2 0,0 Egely - særligt sikrede Pladstal (+ soc. pladser) Pladsforbrug samlet 4,3 4,7 4,2 3,5 3,8 Belægningsprocent 86% 93% 83% 69% 76% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 1,3 1,2 0,9 0,9 Pladsforbrug Midtjylland 0,1 0,8 0,3 0,2 0,0 45

181 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 1,0 0,2 0,6 1,1 1,8 Pladsforbrug Hovedstaden 2,1 2,2 2,1 0,8 1,1 Pladsforbrug andre 0,3 0,1 0,0 0,5 0,0 Grenen - alm. Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 9,9 10,4 9,5 9,8 9,9 Belægningsprocent 99% 104% 95% 98% 99% Pladsforbrug Syddanmark 3,6 4,3 3,6 0,9 2,8 Pladsforbrug Midtjylland 3,7 3,7 4,0 6,2 4,5 Pladsforbrug Nordjylland 0,7 0,7 0,2 0,0 0,3 Pladsforbrug Sjælland 1,5 0,6 0,8 0,9 1,1 Pladsforbrug Hovedstaden 0,4 1,1 0,9 1,7 1,4 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilbud Tekst Grenen - særligt sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 3,8 3,9 5,0 4,9 4,9 Belægningsprocent 76% 79% 99% 98% 98% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 1,8 1,1 1,0 0,8 Pladsforbrug Midtjylland 0,9 1,6 2,2 1,8 1,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,5 0,3 Pladsforbrug Sjælland 0,8 0,1 0,2 1,5 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 1,3 0,4 1,5 0,1 2,0 Pladsforbrug andre ,0 Koglen - alm. sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 9,6 9,2 8,5 9,5 9,9 Belægningsprocent 96% 92% 85% 95% 99% Pladsforbrug Syddanmark 3,8 3,3 3,2 2,2 2,8 Pladsforbrug Midtjylland 3,8 4,3 5,2 6,1 5,6 Pladsforbrug Nordjylland 1,0 1,1 0,5 0,3 0,5 46

182 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,1 0,7 0,4 Pladsforbrug Hovedstaden 0,9 0,6 0,0 0,2 0,6 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kompasset Pladstal Pladsforbrug samlet 6,3 5,8 5,8 7,3 7,8 Belægningsprocent 78% 72% 73% 91% 98% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 0,6 0,7 0,3 1,1 Pladsforbrug Midtjylland 1,9 2,8 1,3 1,8 2,7 Pladsforbrug Nordjylland 2,4 1,8 2,8 4,6 2,8 Pladsforbrug Sjælland 0,1 0,3 0,2 0,0 0,4 Pladsforbrug Hovedstaden 0,2 0,0 0,5 0,2 0,4 Pladsforbrug andre 0,3 0,2 0,3 0,4 0,3 Bakkegården Pladstal Pladsforbrug samlet 12,0 12,3 9,9 7,7 7,4 Belægningsprocent 60% 61% 49% 38% 74% Pladsforbrug Syddanmark 0,4 0,9 0,2 0,1 0,5 Pladsforbrug Midtjylland 1,3 0,3 0,0 0,8 0,8 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 3,4 3,1 3,1 3,0 3,9 Pladsforbrug Hovedstaden 6,9 7,3 6,6 3,7 2,2 Pladsforbrug andre 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 Tilbud Tekst Stevnsfortet Pladstal Pladsforbrug samlet 12,8 11,0 7,8 8,3 7,4 Belægningsprocent 85% 73% 52% 55% 68% Pladsforbrug Syddanmark 1,2 0,7 0,3 0,4 0,5 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,1 0,0 0,7 0,8 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 5,1 3,2 3,2 3,9 Pladsforbrug Hovedstaden 7,1 4,0 4,3 3,8 2,2 Pladsforbrug andre 0,0 0,9 0,0 0,0 0,0 Sølager Pladstal , Pladsforbrug samlet 18,2 16,3 13,0 14,0 13,9 Belægningsprocent 87% 77% 66% 78% 93% Pladsforbrug Syddanmark 1,1 0,1 0,3 0,7 5,2 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,3 0,2 0,0 47

183 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,8 1,9 0,6 1,2 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,8 12,7 9,9 8,1 6,3 Pladsforbrug andre 3,6 0,6 2,1 3,8 0,0 Sønderbro Pladstal , Pladsforbrug samlet 16,1 13,7 14,6 16,0 18 Belægningsprocent 89% 76% 81% 89% 95% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 0,9 0,1 0,3 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,4 0,1 0,1 0,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Pladsforbrug Sjælland 0,9 0,2 1,0 1,4 2,1 Pladsforbrug Hovedstaden 14,8 12,0 11,4 9,6 11,3 Pladsforbrug andre 0,1 0,1 1,9 4,5 2,2 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner,

184 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 6. Bagkatalog over projekter i regi af Rammeaftale UDVIKLINGSPROJEKTER OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGIEN Hovedstadsregionens udviklingsprojekter i regi af rammeaftalesamarbejdet igangsættes med henblik på at skabe ny viden om en målgruppe, indsatser, strukturer m.v. med henblik på at kunne fokusere og styrke koordinationen og samspillet mellem kommunerne i regionen og mellem kommuner og region om at sikre forsyningen af højt specialiserede sociale tilbud og specialundervisningstilbud. Rammen omkring udviklingsprojekterne kan tage afsæt i et fokusområde, der udpeges for Rammeaftalen, eller kan opstå som følge af et aktuelt behov. Nedenfor er en kort opsummering af igangværende udviklingsprojekter i regi af rammeaftalerne Fokusområde i Rammeaftale KKR Hovedstaden har på møde d. 12. juni 2018 besluttet, at fokusområdet for Rammeaftalen er en aktuel og relevant tilbudsvifte i hovedstadsregionen. Fokusområdet om en relevant og aktuel tilbudsvifte vil dermed præge det udviklingsarbejde, der bliver sat i værk af Embedsmandsudvalget frem mod Tilbagemeldinger fra kommunerne er, at de oplever, at det kan være svært at finde det rette tilbud til visse typer af borgere. Det kan fx dreje sig om komplekse borgere med flere diagnoser, udadreagrende og lavtbegavede borgere, borgere der lider af angst, plejekrævende borgere med misbrug m.v. Det overordnede mål med fokusområdet vedr. en relevant og aktuel tilbudsvifte at få en styringsmodel, der sikrer, at tilbudsviften løbende tilpasses kommunernes behov på området og at kommunerne har adgang til en både relevant og aktuel tilbudsvifte. Dermed skal kommunerne i større grad opleve, at det er muligt at finde de rette tilbud til borgerne. Fokusområdet sigter mod at udvikle: En kontraktsstyringsmodel, der sikrer, at tilbuddene møder de kommunale kvalitetskrav og strategier En økonomimodel for oprettelse af specialiserede tilbud Igangværende udviklingsprojekter Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD Baggrund: På det årlige dialogmøde for politikere den 9. februar 2017 blev området udvalgt som et af to fokusområder i Udviklingsstrategi i Rammeaftale Flere og flere børn og unge bliver diagnosticeret med ASF og ADHD. Diagnosticeringen sker tidligere end førhen, og de diagnosticerede har ofte et lavt funktionsniveau. Kommunerne oplever derfor et øget behovet for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper. Resultater: Fokusområdet fra Rammeaftalen 2018 vil indgå i tilbudsvifteanalyse i regi af Rammeaftalen som et pilotprojekt ift. den større kortlægning af tilbud, som vil pågå med det nye fokusområde. Periode: Læs mere: Information om fokusområdet vil kunne findes på den fælleskommunale hjemmeside 49

185 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsydelser Baggrund: Resultater: Periode: Læs mere: På det årlige dialogmøde for politikere den 9. februar 2017 blev området udvalgt som et af to fokusområder i Udviklingsstrategi i Rammeaftale Alderdom og generel alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet er en udfordring, som kommunerne i hovedstadsregionen fortsat står overfor. Mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug har i dag længere levealder end tidligere. Det er en udvikling som i disse og de kommende år sætter sig mere og mere igennem, og som fremhæves af kommunerne i hovedstadsregionen som en udfordring, da det stiller nye krav til, hvordan tilbuddene til disse målgrupper tilrettelægges. Fokusområdet fra Rammeaftalen 2018 vil indgå i tilbudsvifteanalysen i regi af Rammeaftalen som et pilotprojekt ift. den større kortlægning af tilbud, som vil pågå med det nye fokusområde. Information om fokusområdet vil kunne findes på den fælleskommunale hjemmeside Trygheds-Task force vedr. forebyggelse af vold på botilbud Baggrund: Det er i forbindelse med Økonomiaftalen for 2017 besluttet, at kommunerne og regionerne i fællesskab skal oprette en midlertidig Task force i hver region til at understøtte botilbuddene i deres arbejde med at forebygge voldsepisoder. Målet med Task forcen er at fremme en helhedsorienteret rådgivning med de parter repræsenteret, som tilsammen har den fornødne kompetence til at yde specialiseret rådgivning. I hovedstadsregionen er den midlertidige Task force betegnet som Trygheds-Task forcen, hvis overordnede formål er at yde rådgivning til botilbud og driftsherrer om anvendelse af tryghedsskabende rammer og tilgange for beboere og personale til forebyggelse af voldsepisoder. Resultater: I august 2018 blev Trygheds-Task forcen nedsat. Desuden blev rammerne for Trygheds-Task forcen defineret, herunder Trygheds-Task forcens målgruppe, medlemmer, rådgivningsopgave, aktiviteter, finansiering, henvendelsesmetode til task forcen og sekretariatsbetjening heraf. Trygheds-Task forcen virkede frem til etableringen af de særlige pladser i psykiatrien d. 1. juni Periode: Læs mere: Trygheds-Task forcen er nedlagt. Styrkede indsatser for børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser Baggrund: Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har besluttet at styrke den sociale rehabiliteringsindsats og samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og kommunerne. Til dette formål er nedsat en arbejdsgruppe som skal udarbejde forslag til etablering af et tværsektorielt netværk, beskrive arbejdsgange mellem psykiatrien og de kommunale indsatser samt en tværkommunal task force. Arbejdsgruppen afrapporterede ultimo

186 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Resultater: Der er udarbejdet materialer vedr.: 1. Etablering af et tværsektorielt netværk for spiseforstyrrelser i hovedstadsregionen. 2. Beskrivelse af arbejdsgange mellem den regionale behandling og den kommunale rehabilitering på det sociale område til børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser i hovedstadsregionen. 3. Tværkommunal task force, der skal understøtte kommunerne med at tilvejebringe og igangsætte de rette indsatser rettidigt. 4. Der nedsættes en task forve og et tværsektorielt netværk i anden halvdel af Periode: Læs mere: Der kan læses mere om udviklingsprojektet på den fælleskommunale hjemmeside Kommunernes anvendelse af Børnehus Hovedstaden Baggrund: I forbindelse med indgåelse af rammeaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen, jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde 11. Drøftelserne i forbindelse med Rammeaftale 2018 viste stor variation i kommunernes anvendelse af Børnehus Hovedstaden. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisning besluttede i forlængelse heraf at iværksætte en nærmere afdækning af kommunernes anvendelse af Børnehuset. Resultater: Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle afdække kommunernes anvendelse af Børnehus Hovedstaden. Projektet er afrapporteret til Embedsmandsudvalget i november Periode: Læs mere: Der kan læses mere om udviklingsprojektet på den fælleskommunale hjemmeside Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Baggrund: Ligesom KKR Hovedstaden på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der være en stor værdi i at formulere fælles målsætninger på tværs af kommunerne og regionen for det tværgående specialiserede socialområde. De fælles mål kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen. Processen omkring implementeringen af de fælles mål er påbegyndt i Formålet med de fælles mål er, at vi sammen som kommuner sætter vores egen dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvor vi sammen kan give fagligt bedre og mere omkostningseffektive tilbud til borgerne. Når de 29 kommuner i hovedstadsregionen samarbejder og har et proaktivt sigte, står de desuden langt stærkere i forhold til det nationale fokus på, hvordan kommunerne 51

187 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden løfter deres ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser. Resultater: Der er udarbejdet tre fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der skal udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden satser på få fælles mål, der er centrale i forhold til at kunne styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats. Til hvert mål er der knyttet to konkrete indsatser, som skal bidrage til implementeringen og efterlevelsen af målene. Indsatserne skal gennemføres i løbet af den kommende valgperiode De fælles mål skal behandles politisk i perioden juni-oktober Periode: Læs mere: Du kan læse mere om udviklingsprojektet på den fælleskommunale hjemmeside VIDENSDELINGSAKTIVITETER OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGIEN Embedsmandsudvalget for socialområdet og specialundervisning besluttede, at der årligt i forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien udvælges fokusområder, som skal være omdrejningspunkter for en særlig vidensdeling. Målsætningen er, at øget og systematisk vidensdeling på det specialiserede socialområde og området for specialundervisning skal bidrage til at sikre stadigt fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser i hovedstadsregionen. Nedenfor er en kort opsummering af kommende vidensdelingsaktiviteter i regi af rammeaftalerne det næste år Igangværende vidensdelingsaktiviteter Spiseforstyrrelser Tilgang: I august 2018 drøftes det på Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde, hvilken kommune der på vegne af KKR Hovedstaden afholder en regionsdækkende konference i udgangen af På baggrund af konferencen bliver der udarbejdet et inspirationskatalog. Resultater: Udgangspunktet for fokusområdet var bl.a. et ønske om erfaringsudveksling mellem kommunerne i hovedstadsregion, regionen og fra kommuner i andre regioner om spiseforstyrrelsesområdet Periode: 2018 Læs mere: Invitation og program vil fremgå af den fælleskommunale hjemmeside 52

188 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 6.3 NATIONAL KOORDINATION Evalueringen af kommunalreformen viste, at kommunerne i stigende grad prioriterer at yde sociale tilbud til borgerne i eget lokalområde i stedet for at benytte specialiserede tilbud i regioner og andre kommuner. Udviklingen har medført en bekymring for, om der fremover vil være et tilstrækkeligt udbud af specialiserede indsatser og tilbud på det mest specialiserede socialområde, som kan understøtte, at mennesker med behov herfor får tilstrækkeligt specialiserede indsatser og tilbud tilpasset deres behov. Socialstyrelsen har med afsæt i den nationale koordinationsstruktur mulighed for at udsende centrale udmeldinger om udvalgte målgrupper. Formålet med Socialstyrelsens centrale udmeldinger er at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. De centrale udmeldinger skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud til de pågældende målgrupper. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Kommunalbestyrelserne skal afrapportere samlet på den centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien, som indgår i Rammeaftalen. Som led i kommunernes afrapportering på de centrale udmeldinger ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud, der er tilpasset de pågældende målgruppers behov. I de foregående år har kommunerne afrapporteret på tre centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen vedrørende målgrupperne: Borgere med svære spiseforstyrrelser Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 53

189 Bilag: Hovedstadsregionens Rammeaftale pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

190 KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale Udviklingsstrategi og Styringsaftale Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

191 Indhold Indledning s.3 Fælles mål s.4 Udviklingsstrategi s. 5 Styringsaftale s. 7 Liste over tekniske bilag s.9 KKR Hovedstaden Rammeaftale

192 Indledning Omkring to promille af de 1,8 mio. mennesker, der bor i hovedstadsregionen får i løbet af deres liv behov for et højt specialiseret tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Behovet for højt specialiserede tilbud på social- og specialundervisningsområdet kan opstå på grund af sygdom eller handicap. Det kan også skyldes misbrug, kriminalitet eller lignende. På det højt specialiserede socialområde kan hver enkelt kommune ikke løse opgaven alene. Derfor køber og sælger vi pladser af og til hinanden. Vores fælles ansvar indebærer også et forsyningsansvar for, at vi samlet set har de tilbud, der skal til for målgruppen. Når kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden leverer ydelser på et højt specialiseret niveau er de altid baseret på højt specialiserede kompetencer, faglig viden, vidensbaserede metoder, særligt avancerede velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Samarbejdet mellem kommunerne reguleres i denne rammeaftale, der består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Det er kommunernes ansvar at koordinere det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en rammeaftale for det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde. Rammeaftalen skal indgås senest d. 15. oktober Rammeaftalen for er for første gang toårig. Rammeaftalen er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Rammeaftale er gældende for perioden 1. januar 2019 til 31. december KKR Hovedstaden Rammeaftale

193 Fælles mål De fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde: Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer. Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle bedste praksis med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet. De fælles mål er godkendt i KKR Hovedstaden, de 29 kommuner og Region Hovedstaden. Målene udgør rammen for samarbejdet i regi af Rammeaftalen i perioden I Rammeaftalen er de fælles mål en central del af fokusområdet, som omhandler en relevant og aktuel tilbudsvifte. De fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats, som fx tilbudsviften. Formålet med de fælles mål er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde, der understøtter kommunernes ansvar for det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser. KKR Hovedstaden Rammeaftale

194 Udviklingsstrategi Denne udviklingsstrategi tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Hovedstaden oplever omkring det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde. Det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde er fortsat præget af kommunernes justeringer af tilbudsviften på området, der særligt ses ved, at længerevarende botilbud (Servicelovens 108) omlægges til midlertidige botilbud (Servicelovens 107) og til almene ældreog handicapboliger efter Almenboliglovens 105 med socialpædagogisk bistand (Servicelovens 85). Tilbudsviften i hovedstadsregionen skal understøtte kommunernes fokus på indsatser i nærmiljøet og rehabiliterende indsatser, mens den på samme tid skal sikre, at der er de botilbud m.v., som kommunerne efterspøger. Dette ud fra en recovery-tankegang, der handler om at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. En analyse af tilbudsviften er valgt som fokusområde for Læs mere om udviklingsstrategien i det tekniske bilag 2. Formålet med udviklingsstrategien er: At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. KKR Hovedstaden Rammeaftale

195 Fokusområde i Fokusområdet i Rammeaftalen for er: Sammenhæng mellem tilbudsviften på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og udviklingstendenser ift. målgrupperne inden for det specialiserede socialområde. Med afsæt i at flere kommuner i hovedstadsregionen oplever, at det til tider kan være udfordrende at finde det rette tilbud til en gruppe borgere med behov for højt specialiserede tilbud på social- og specialundervisningsområdet, er der for Rammeaftalen udvalgt ét fokusområde. Fokusområdet i Rammeaftalen vil være, om hovedstadsregionen har en relevant og aktuel tilbudsvifte, som lever op til kommunernes behov på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Fokus på tilbudsviften vil dermed præge det udviklingsarbejde, der bliver sat i værk i Rammeaftale-regi over de kommende to år. Det overordnede mål med fokusområdet er at sikre, at kommunerne har adgang til en både relevant og aktuel tilbudsvifte. Dermed skal kommunerne i større grad opleve, at det er muligt at finde de rette tilbud til borgerne. Fokusområdet om en relevant og aktuel tilbudsvifte vil blive genstand for en undersøgelse af tilbudsviften i hovedstadsregionen samt af kommunernes behov. Undersøgelserne vil gå på tværs af kommuner og region og skal danne grundlag for en økonomimodel med incitamenter for oprettelse af tilbud. KKR Hovedstaden Rammeaftale

196 Styringsaftale I hovedstadsregionen driver nogle kommuner og Region Hovedstaden tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde, som andre kommuner kan benytte til mennesker med særlige behov. Som udgangspunkt for køb og salg af pladser på disse tilbud er der en dialog mellem kommuner og driftsherrer om de konkrete forløb. Styringsaftalen i Rammeaftalen understøtter denne dialog og er med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen på de sociale tilbud. Styringsaftalen består af en aftale mellem kommuner og driftsherrer om udviklingen i udgifter per dag og en række procedurer m.v. til brug ved konkrete forløb ved køb og salg af pladser. Takstaftalen mellem kommunerne og regionen lyder: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i Der samles op på takstaftalen med en årlig takstanalyse. Formålet med styringsaftalen: Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen omfatter: 1. En aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud. 2. Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser. Aftale om udvikling i udgifter per dag, aftaler, takstmodel og procedurer er beskrevet i det tekniske bilag om styringsaftalen. Læs mere om styringsaftalen i det tekniske bilag 1. KKR Hovedstaden Rammeaftale

197 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har indgået en flerårig aftale, gældende for 2019 og 2020 om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet: Aftale om udvikling i udgifter per dag At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i Formålet med aftalen er at skabe rum og stabilitet til den nødvendige udvikling af de tværkommunale tilbud for at imødegå udviklingstendenserne på området, samtidig med at der skabes incitament til at optimere driftsomkostningerne i en stram kommunal økonomi. Derudover tager aftalen højde for kommunernes og Region Hovedstadens eventuelle reduktioner i aftaleperioden Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden aftalt, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud (overheadprocent), arbejdes hen imod seks procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét. Region Hovedstaden deltager ikke i denne aftale, da regionen beregner de indirekte omkostninger konkret. KKR Hovedstaden Rammeaftale

198 Bilagsliste - Hent bilag på : Bilag 1: Teknisk bilag til Styringsaftale Bilag 2: Teknisk bilag til Udviklingsstrategi KKR Hovedstaden Rammeaftale

199 Bilag: Bilag 1 Teknisk bilag til Styringsaftale pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 05. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

200 Bilag 1 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

201 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Aftale om udvikling i udgifter per dag Styrings- og udviklingstiltag for Takstmodel Takstmodellens omkostningselementer Aftale om prisstruktur Flere takstniveauer (takstdifferentiering) Tillægsydelser og Abonnementsordninger Beregningsgrundlaget Efterregulering Ændringer i beregningsgrundlaget Særlige tilbud og ydelser Principper for samarbejde Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter SEL 107 og Opkrævning af egenbetaling i tilbud efter SEL 109 og Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstniveauer Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser Principper for etablering af tilbud Principper for lukning og omlægning af tilbud Fælles aftale om visitation til kommunikationscentre Kommuners overtagelse af regionale tilbud Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Nødbremse-modellen Børnehuset og Socialtilsyn Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens 107 og Handlekommunens opgaver Tilbud/Driftherrers opgaver Interne flytninger og klagesager Handle-/Betalingskommune Mailingliste til fremsendelse af oplysninger Hovedstadens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene Visitationsaftale

202 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 8.2 Arbejdsgange og hensigtserklæringer Arbejdsgange Hensigtserklæring om arbejdsgange vedrørende kommunikationscentre Samarbejde mellem kommunikationscentre og kommuner Skabelon til samarbejdsaftaler Sammenhæng til Rammeaftalen Fordele ved at indgå samarbejdsaftaler Opmærksomhedspunkter Eksempler på indhold af samarbejdsaftaler Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Værktøjskasse med særlige tiltag Task force Krav til de mest specialiserede tilbud

203 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 1. INDLEDNING Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Dette dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale Formålet med Styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i de kommende to år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har Styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af Styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås hvert andet år og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen er således gældende for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i Styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter Styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. 4

204 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 2. AFTALE OM UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG Kommunerne i hovedstadsregionen har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Region Hovedstaden har indgået aftalerne fra Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har igen indgået en aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Aftalen lyder: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til prisog lønniveauet i 2014 Kommunerne i hovedstadsregionen vil fortsat arbejde hen imod, at det gennemsnitlige mål for overheadprocenten fortsat frem mod 2020 vil være 6 procent. I takstberegningen for 2018 har kommunerne i gennemsnit anvendt en overheadprocent på 6,2. Der foretages årlige analyser af udviklingen i udgifter per dag i kommunerne og Region Hovedstaden, som drøftes i KKR og kommunaldirektørkredsen (K29). Der foretages således dels en takstanalyse, dels en analyse af tillægstakster. Driftsherrernes efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per dag i perioden fremgår af Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning , som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde med følgende områder: At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på myndighedssiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne. 5

205 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 3. TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2019, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse nr om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner af 19. august Takstmodellen omfatter alle tilbud på det specialiserede socialområde, specialundervisning, specialtandpleje og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven samt STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af appendix til Styringsaftalens tekniske bilag 1. Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen indgår i kommunernes og Region Hovedstadens takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom den vil lette kommunernes og regionens indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen. Der anvendes den samme beregningsmetode ift. omkostninger på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Beregning af omkostninger baseres på budgettet for det år, taksten gælder. Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen Direkte omkostninger De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring 6

206 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Udgifter forbundet med tilsyn (Socialtilsyn). Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses det enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent af de øvrige direkte omkostninger Indirekte omkostninger De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg m.v.). Kommunerne i hovedstadsregionen vil fortsat arbejde hen imod, at det gennemsnitlige mål for overheadprocenten fortsat frem mod 2020 vil være 6 procent. I takstberegningen for 2018 har kommunerne i gennemsnit anvendt en overheadprocent på 6,2. Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent Beregnede omkostninger Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). 7

207 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder inden for samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, medmindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. Kommunekredit har pr. 28. marts 2018 opgjort renten på et 20-årigt fastforrentet lån til 1,37 procent p.a. Det betyder, at: Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret Almindelige indtægter Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes almindelige indtægter, for eksempel salg af producerede ydelser. Her kan også indgå indtægter fra beboeres egenbetaling af serviceydelser (kost, rengøring, vask m.v.) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger For de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som har en objektiv finansieringsandel, fratrækkes den objektive finansiering fra takstgrundlaget inden beregning af takst per dag Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstniveauer I tilbud med flere takstniveauer skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstniveauer. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstniveauer. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 8

208 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Af appendix til Styringsaftalens tekniske bilag fremgår et eksempel på en model til beregning af takster fordelt på de forskellige omkostningselementer. 3.2 AFTALE OM PRISSTRUKTUR Driftsherre skal fastsætte takster for de enkelte ydelser (paragraffer), som driftsherre leverer inden for Styringsaftalens område. Driftsherre kan dog også fastsætte takster for ydelsespakker, der består af en eller flere ydelser inden for Styringsaftalens område. Taksten for ydelsespakken skal beregnes på baggrund af taksten for de enkelte ydelser. Eksempelvis kan driftsherre fastsætte én samlet takst for Servicelovens 107 og 104 på baggrund af de individuelt beregnede takster for de to ydelser. Af hensyn til konteringen skal afregningen for ydelsespakken udspecificeres på de enkelte ydelser (paragraffer). Taksten for en ydelse eller en ydelsespakke beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Såfremt driftsherre omlægger fra takster for de enkelte ydelser til takster for ydelsespakker i et eksisterende tilbud vil dette i udgangspunktet kun gælde borgere henvist efter omlægningen. For de eksisterende borgere i det pågældende tilbud kan omlægningen til ydelsespakker kun ske efter aftale med pågældende borgeres handle-/betalingskommuner. 3.3 FLERE TAKSTNIVEAUER (TAKSTDIFFERENTIERING) Driftsherre kan vælge at inddele en ydelse eller en ydelsespakke i to eller flere takstniveauer, når taksten for de enkelte niveauer afspejler forskelligt indhold eller omfang af ydelsen eller ydelserne. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstniveauer på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstniveuaer skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsevneniveau og behov for ydelser. Til hvert takstniveau skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsevneniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsevneniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden (VUM) eller i socialfaglige metoder som Socialstyrelsens udredningsværktøj på børnehandicapområdet for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hvert takstniveau tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget (fx tidsanvendelse) og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Benyttelsesgraden af dagtilbud kan også anvednes til inddeling i takstniveauer i botilbud. 3.4 TILLÆGSYDELSER OG ABONNEMENTSORDNINGER Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Det er aftalt i KKR Hovedstaden, at der årligt følges op på udviklingen i kommunernes udgifter til tillægsydelser. Ifølge takstbekendtgørelsen kan kommunale, regionale eller private driftsherrer i stedet for at sælge ydelser eller ydelsespakker som enkeltydelser indgå aftale om en abonnementsordning med de enkelte kommunalbestyrelser. Der kan dog ikke indgås aftaler om abonnementsordninger med tilbud efter Servicelovens 109 og 110. Ved abonnementsordninger forstås, jf. takstbekendtgørelsen, ordninger, hvor en kommunalbestyrelse køber en generel trækningsret på en konkret ydelse eller ydelsespakke i et tilbud. 9

209 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden I hovedstadsregionen anvendes som udgangspunkt ikke abonnementsordninger. Såfremt et tilbud eller en driftsherre ønsker at indgå aftale om abonnementsordning med enkelte kommunalbestyrelser, jf. takstbekendtgørelsen, skal aftalen foreligges til orientering til KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisning. Abonnementsordninger må ikke belaste øvrige kommuner, der har borgere i pågældende tilbud, økonomisk. 3.5 BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet. Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne to år forud for budgetåret. For 2019 anvendes gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2016 og Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af de to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet skal belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i to år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstniveauer. Af appendix til Styringsaftalens bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af den forventede belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer Kendte og faste takster Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet, påhviler driftsherren. Det er aftalt mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, at takster for kommunalt og regionalt drevne tilbud beregnet efter principperne i Styringsaftalen i udgangspunktet ikke er til forhandling EFTERREGULERING Over- eller underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Over- eller underskud ud over +/- 5 procent af det omkostningsbaserede budget skal efterreguleres i taksten for tilbuddet senest to år efter det år afvigelsen vedrører. Det er ikke tilladt for tilbud løbende at have overskud inden for 5-procentsgrænsen og på den måde akkumulere overskud over flere år. Hensatte overskud skal anvendes inden for 5 år efter det år, overskuddet vedrører. Overskud under 5 procent kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende på de af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen. Overskud på et tilbud, der er omfattet af takstmodellens områder, kan ikke anvendes til at dække underskud på et tilbud, der ikke er omfattet af takstmodellen. 10

210 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget skal for eksempel dækkes ved effektivisering eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellens områder Beregning af efterregulering Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Såfremt efterreguleringen foretages det første år efter afvigelsen, skal efterreguleringen bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. I forbindelse med efterreguleringer skal driftsherrer ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten stabiliseret. Af appendix til Styringsaftalens bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstniveauer For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauer ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af appendix til Styringsaftalens bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. 3.8 ÆNDRINGER I BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af pris- og lønregulering, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor. 3.9 SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet lands- og landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherre ret til at træde ud af aftalen om udviklingen i udgifter per dag. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde aftalen om udviklingen i udgifter per dag. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra aftalen om udviklingen i udgifter per dag. 11

211 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 4. PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE 4.1 FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. 4.2 OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialtandpleje: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn, samt STU: Løbende måned plus 30 dage. Der er ikke aftalt opsigelsesvarsler for herberger og krisecentre samt misbrugstilbud Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på tre løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus seks måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. 4.3 OPKRÆVNING AF BEBOERES EGENBETALING I TILBUD EFTER SEL 107 OG 108 Handlekommune fastsætter og opkræver beboeres betaling af boligbetaling, varme og el i tilbud efter Servicelovens 107 og 108 (midlertidige og længerevarende botilbud). Tilbud/driftherre opkræver beboeres betaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v., i tilbud efter Servicelovens 107 og 108. Tilbud/driftsherre skal i beregningen af takster for de pågældende tilbud fratrække beboernes betaling af serviceydelser. For tilbud efter Servicelovens 108 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger (beregning af den omkostningsbestemte boligbetaling, samt oplysninger om udgifter til el og varme) til brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes egenbetaling af boligbetaling, el og varme. For tilbud efter Servicelovens 107 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger om den maksimale boligbetaling samt el og varme til brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes betaling af boligbetaling, el og varme. Opgavefordelingen mellem handlekommune og tilbud/driftsherre er udarbejdet af hensyn til at sikre mest hensigtsmæssige sagsgange samt ud fra et hensyn om at fastholde muligheden for at arbejde rehabiliterende med beboerne i forhold til varetagelse af økonomiske forpligtelser. 12

212 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Handlekommunen kan vælge at uddelegere opkrævning af beboeres betaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter Servicelovens 107 og 108 til et tilbud/driftsherre, såfremt tilbud/driftsherre vil indgå en aftale om dette. Betalingen af boligbetaling, el og varme skal fastsættes af handlekommunen. Den af tilbuddet opkrævede betaling af boligbetaling, el og varme afregnes med handlekommunen konkret og må ikke modregnes i taksten. Af afsnit 7 fremgår den nærmere procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling samt tilbud/dritherres tilvejebringelse af oplysninger for tilbud efter Servicelovens 107 og OPKRÆVNING AF EGENBETALING I TILBUD EFTER SEL 109 OG 110 Beboerens egenbetaling fastsættes af bekendtgørelse om egenbetaling for midlertidigt ophold i boformer efter Servicelovens 109 og 110. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar Af 1 i bekendtgørelsen fremgår, at egenbetaling for ophold i boformer efter 109 og 110 i lov om social service sker af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontakthjælp eller anden indtægt. Niveauet for egenbetaling fastsættes i bekendtgørelsen og reguleres én gang om året med pris- og lønudviklingen. Af bekendtgørelsens 4 fremgår, at opkrævning af egenbetaling for ophold i boformer efter 109 og 110 foretages af den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Ifølge 5 kan den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet kan træffe afgørelse om bortfald eller nedsættelse af egenbetaling. Se bekendtgørelse om egenbetaling for midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens 109 og 110 for mere information. Den findes på den fælleskommunale hjemmeside. 4.5 OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTNIVEAUER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten et højere eller et lavere takstniveau. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstniveau. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra ét takstniveau til et andet. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud. 13

213 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 4.6 AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre indgå aftaler med konkrete kommuner om følgende alternative finansieringsmodeller: Forpligtende købsaftaler. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftaler om delt finansieringsansvar. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Aftalerne skal indgås med konkrete kommuner og kan ikke forpligte kommuner, som ikke er omfattet af aftalen. Desuden kan driftsherre ved etablering af nye tilbud vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af underskud i forhold til det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Overskud i forhold til det omkostningsbaserede budget på mere end fem procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i tre år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten. 4.8 PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og 14

214 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger. 4.9 FÆLLES AFTALE OM VISITATION TIL KOMMUNIKATIONSCENTRE Hovedstadsregionen har en fælles visitationsaftale vedrørende de kommunikationscentre, som indgår i rammeaftalen for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Visitationsaftalen fremgår af afsnit KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD En kommunalbestyrelse kan en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele Regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. 1 For valgperioden skal dette således meddeles senest den 1. januar Meddelelse herom skal indskrives i Styringsaftalen for pågældende år. Overtagelse af tilbuddet skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år, dvs. for valgperioden den 1. januar Når kommunen fremsætter en anmodning om overtagelse, påhviler det regionen at fremkomme med overtagelsesvilkårene. 2 Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. Rudersdal kommune har inden d. 1. januar 2016 meddelt Region Hovedstaden, at man ønsker at overtage botilbuddet På Tyringevej i Birkerød, og der pågår en dialog herom mellem kommunen og regionen KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i andre regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning, opkrævning af egenbetaling m.v. 1 Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. 2 Jf. Bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli

215 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 5. PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategien i Rammeaftale er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 3 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor. 5.1 NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i afsnit 9. 3 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i kan findes i teksnisk bilag til Udviklingsstrategien. 16

216 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 6. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum én gang årligt i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Drøftelserne med Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. 17

217 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 7. PROCEDURER FOR FASTSÆTTELSE OG OPKRÆVNING AF BEBOERES EGENBETALING I TILBUD EFTER SERVICELOVENS 107 OG 108 Denne procedure beskriver ansvars- og opgavefordelingen mellem handlekommune og tilbud/driftsherre i forbindelse med fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens 107 og 108. Denne procedure er gældende for tilbud og handlekommuner omfattet af hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Proceduren er udarbejdet med udgangspunkt i følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 (BEK nr af 12/12/2006). Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse tilbud efter serviceloven (BEK nr. 715 af 19/06/2013). Af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 fremgår følgende bestemmelser vedr. fastsættelse og opkrævning af beboernes egenbetaling i tilbud efter Servicelovens 107 og 108. For 107-tilbud gælder det, at: 1. Betaling for ophold i kommunale boformer efter 107, 109 og 110 i lov om social service sker af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt i overensstemmelse med reglerne i 2 og Kommunalbestyrelsen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet, herunder el og varme. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere betaling for kost og for andre ydelser, herunder vask, som er en integreret del af opholdet efter lov om sociale service. Handlekommune fastsætter og opkræver beboerens betaling af boligbetaling, el. varme i tilbud efter Servicelovens 107 og 108. Handlekommunen opkræver beboerens betaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v. i tilbud efter Servicelovens 107 og 108. For 108-tilbud gælder det, at: 4. Beboere, som har ophold i botilbud efter 108 beregnet til længerevarende ophold, betaler for botilbuddet i overensstemmelse med 5-10 og Betalingen for el og varme i botilbud fastsættes sådan, at den dækker kommunens udgifter hertil inkl. udgifter til moms. Nedenfor beskrives henholdsvis handlekommunens og tilbud/driftsherres opgaver i forbindelse med ovenstående opgavefordeling. 7.1 HANDLEKOMMUNENS OPGAVER SEL 107 Handlekommune fastsætter beboerens betaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter Servicelovens 107, efter betalingsbekendtgørelsens 2. 18

218 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse om egenbetaling - midlertidigt botilbud - integreret del af botilbuddet må handlekommunen ikke fastsætte borgerens egenbetaling så højt, at den overstiger det beløb, som handlekommunen betaler til botilbuddet. Kommunen må ikke tjene på de serviceydelser, som kommunen er forpligtet til at levere efter serviceloven. Handlekommunen skal foretage en vurdering heraf på baggrund af oplysninger om den maksimale boligbetaling samt el og varme fremsendt af tilbud/driftsherre. Den maksimale boligbetaling er ikke det samme som boligbetalingen for et tilbud efter Servicelovens 108. Boligbetalingen for et tilbud efter 108 består af en omkostningsbestemt del, som er 10 % af den maksimale boligbetaling, samt en indtægtsbestemt del. SEL 108 Handlekommune fastsætter beboerens betaling af boligbetaling i tilbud efter Servicelovens 108 på baggrund af følgende: Oplysninger om den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens 6, tilvejebragt af tilbud/driftsherre, Handlekommunens beregning af den indkomstbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens 7, Og under hensyntagen til handlekommunens serviceniveau, for eksempel i form af et vejledende rådighedsbeløb. Handlekommunen fastsætter desuden beboerens betaling af el og varme i tilbud efter Servicelovens 108 på baggrund af oplysninger om udgifter hertil, jf. betalingsbekendtgørelsens 8, tilvejebragt af tilbud/driftsherre. Ved anvisning af bolig efter Servicelovens 108 skal handlekommunen udarbejde et boligdokument til beboeren, jf. bekendtgørelsen om lejerrettigheder 4. Dokumentet skal blandt andet udarbejdes på baggrund af oplysninger om den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens 6, som tilvejebringes af tilbud/driftsherre. I forbindelse med den årlige fastsættelse af beboerens betaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter 108 skal handlekommune varsle beboeren om eventuel forhøjelse af boligbetalingen senest 2 måneder før, jf. bekendtgørelsen om lejerrettigheder 9. Handlekommunen skal fremsende boligdokument og varslingsdokument til beboeren. Handlekommunen skal vedlægge en klagevejledning til boligdokument og varslingsdokument. Skabeloner for udarbejdelse af henholdsvis boligdokument og dokument for årlig varsling af ændring i boligbetalingen kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside: TILBUD/DRIFTHERRERS OPGAVER SEL 107 Tilbud/driftsherre skal årligt fremsende de nødvendige oplysninger om den maksimale boligbetaling samt udgifter til el og varme til brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes betaling af boligbetaling, el og varme. Den maksimale boligbetaling er ikke det samme som boligbetalingen for et tilbud efter Servicelovens 108. Boligbetalingen for et tilbud efter 108 består af en omkostningsbestemt del, som er 10% af den maksimale boligbetaling, samt en indtægtsbestemt del. 19

219 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Tilbud/driftsherre skal fremsende nødvendige oplysninger for det efterfølgende år senest den 1. oktober. Oplysningerne baseres på de forventede udgifter. Oplysningerne om den maksimale boligbetaling, el og varme skal indføres og fremsendes til handlekommune i skabelonen for den maksimale boligbetaling. Tilbud/driftsherre skal desuden sikre sig, at oplysninger om serviceydelser og priser herfor er tilgængeligt for handlekommunerne. Oplysningerne skal indskrives i skabelonen for den maksimale boligbetaling. Skabelon for den maksimale boligbetaling kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside: SEL 108 Tilbud/driftsherre tilvejebringer de nødvendige oplysninger til brug for handlekommunes beregning af den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens 6, samt betaling for el og varme, jf. betalingsbekendtgørelsens 8, i tilbud efter Servicelovens 108. Tilbud/driftsherre skal fremsende oplysninger til beboerens handlekommune om den omkostningsbestemte betaling, el og varme i forbindelse med: Handlekommunes udarbejdelse af boligdokument ved anvisning af bolig. Handlekommunes årlige fastsættelse af fastsættelse af betaling for el og varme. Tilbud/driftsherre skal fremsende nødvendige oplysninger for det efterfølgende år senest den 1. oktober. Oplysningerne baseres på de forventede udgifter. Oplysningerne om den omkostningsbestemte betaling, el og varme skal indføres og fremsendes til handlekommune i skabelonerne for henholdsvis boligdokument og dokument for årlig varsling af ændring i boligbetalingen. I forbindelse med den årlige fastsættelse fremsendes ét dokument per beboer indeholdende de nødvendige oplysninger. Tilbud/driftsherre skal desuden sikre sig, at oplysninger om serviceydelser og priser herfor er tilgængeligt for handlekommunerne. Oplysningerne skal indskrives i skabelonerne for henholdsvis boligdokument og dokument for årlig varsling af ændring i boligbetalingen. Skabeloner for udarbejdelse af henholdsvis boligdokument og dokument for årlig varsling af ændring i boligbetalingen kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside: INTERNE FLYTNINGER OG KLAGESAGER I forbindelse med en beboers interne flytning i et tilbud efter Servicelovens 108, skal der udarbejdes et nyt boligdokument for den nye bolig til beboeren. I forbindelse med klagesager skal tilbud/driftsherre på handlekommunens opfordring levere relevant dokumentation for fastsættelse af egenbetalingen, så handlekommunen kan overholde de gældende tidsfrister for klagesagen. 7.4 HANDLE-/BETALINGSKOMMUNE I de tilfælde hvor der er forskellig handle- og betalingskommune, vil betalingskommunen af tilbud/driftsherre blive opkrævet den fulde takst inklusiv udgifter svarende til egenbetalingen af boligbetaling, el og varme. Kommuner, som er handlekommune for borgere, som har en anden betalingskommune, skal således sikre sig, at indtægter fra egenbetalingen af boligbetaling, el og varme tilfalder pågældende betalingskommune. 20

220 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Tilbud/driftsherre skal i boligdokument og varslingsdokument vedrørende tilbud efter Servicelovens 108 angive, hvilken kommune, der er betalingskommune for pågældende borger. 7.5 MAILINGLISTE TIL FREMSENDELSE AF OPLYSNINGER Til brug for tilbuds/driftsherres fremsendelse af oplysninger til handlekommuner i hovedstadsregionen er udarbejdet en mailingliste med kontaktoplysninger til handlekommunerne, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Handlekommunerne er forpligtiget til at sikre, at oplysningerne på mailinglisten er korrekte. Ændringer til mailinglisten fremsendes til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, jf. kontaktoplysninger på hjemmesiden. 21

221 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 8. HOVEDSTADENS FÆLLES VISITATIONSAFTALE VEDRØRENDE KOMMUNIKATIONSCENTRENE Siden 2011 har hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene, som har været omfattet af den årlige Rammeaftale for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Pr. 1. januar 2016 trådte en ny visitationsaftale i kraft og den vil fremadrettet være udgangspunkt for samarbejdet mellem kommunikationscentre og kommuner i hovedstadsregionen. En arbejdsgruppe har efter ønske fra kommunerne i hovedstadsregionen revideret visitationsaftalen med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for samarbejde, smidighed og effektive forløb. 4 Kommunerne i hovedstadsregionen kan fortsat vælge mellem at anvende den fælles visitationsaftale eller at indgå samarbejdsaftaler med kommunikationscentrene i hovedstadsregionen. Den fælles visitationsaftale omfatter følgende: Visitationsaftalen Arbejdsgange og hensigtserklæringer på området Derudover omfatter aftalen inspiration til samarbejdsaftaler mellem kommunikationscentre og kommune, herunder en skabelon til samarbejdsaftaler. 8.1 VISITATIONSAFTALE Borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser i kan selv henvende sig til et kommunikationscenter og anmode om en udredning. ii Visitationskompetencen ligger til en hver tid hos handlekommunen. Kommunikationscentre kan iværksætte en udredning. iii Forudsat at sagen er fuldt oplyst, forpligter handlekommunen sig til at træffe afgørelse inden for 15 arbejdsdage efter modtaget udredning. i Den fælles visitationsaftale omfatter ydelser efter Lov om Social Service og Lov om Specialundervisning for voksne (inkl. hjælpemidler). ii Bemærk at den enkelte kommune kan indgå samarbejdsaftaler med et eller flere konkrete kommunikationscentre. I dette tilfælde kan samarbejdsaftalen tilsidesætte den fælles visitationsaftale. iii Kommunikationscentrenes iværksættelse af en udredning er baseret på en konkret vurdering af pågældende borgers situation. Som udgangspunkt iværksættes der ikke en udredning af borgere, der er udredt inden for løbende 12 måneder medmindre, der er sket væsentlige ændringer i borgerens situation. 8.2 ARBEJDSGANGE OG HENSIGTSERKLÆRINGER Nedenfor er via et flow-diagram opstillet en række beskrivelser af arbejdsgange samt hensigtserklæringer om arbejdsgange, som det opfordres til at tage udgangspunkt i ved fremtidige samarbejde mellem kommunikationscentre og kommuner i hovedstadsregionen. 4 Arbejdsgruppen er blevet nedsat af KKR Hovedstadens Embedsmandudvalg for Socialområdet og Specialundervisning, og er udløbet af KKR Hovedstadens undersøgelse af senhjerneskadeområdet i , samt fra henvendelser fra kommuner vedrørende uhensigtsmæssigheder ved den daværende visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre, der var gældende siden

222 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 8.3 ARBEJDSGANGE 8.4 HENSIGTSERKLÆRING OM ARBEJDSGANGE VEDRØRENDE KOMMUNIKATIONSCENTRE 1. Kommunikationscentrets udredning skal kunne danne grundlag for kommunes visitation ved at udrede borgers vanskeligheder, samt indledningsvist afdække i hvor høj grad en indsats kan afhjælpe begrænsningen af borgers funktionsnedsættelse. 2. Kommunikationscentret skalerer udredningens omfang efter borgers behov og vanskeligheder. 3. Kommunikationscentret kan efter konkret aftale med handlekommune vejlede om konkrete indsatsforløb. Vejledning om konkrete indsatsforløb skal foretages ud fra princippet om mindst indgribende indsats. 4. Kommunikationscentret skal bidrage til at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats for borger. 5. Kommunikationscentret gennemfører en grundig udredning som afsæt for en kort og præcis udredningsrapport. Rapporten skal indeholde formål, mål og den forventede effekt af den kompenserende indsats samt forslag til lovgivningsmæssig ramme. 6. Udredningsrapporten skal indeholde navn og kontaktoplysninger på den pågældende medarbejder på kommunikationscentret, der har foretaget udredningen. 7. Handlekommune skal oplyse en fast kontaktperson til kommunikationscentret i forbindelse med en iværksat udredning. 23

223 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 8. Handlekommune skal danne sig et overblik over den samlede sag for borger og sikre koordination mellem forskellige og samtidige indsatsforløb. 9. Frister for sagsbehandling og ventetider skal være tilgængelige på kommunikationscentrenes hjemmesider. 10. Kommunikationscenter og handlekommune skal understøtte en smidig og hurtig elektronisk kommunikation. 8.5 SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNIKATIONSCENTRE OG KOMMUNER Skabelonen for samarbejdsaftaler mellem kommuner og kommunikationscentre i hovedstadsregionen anbefales anvendt som udgangspunkt for fremtidige aftaler i hovedstadsregionen. Formålet hermed er blandt andet at øge gennemsigtighed og ensartethed i aftalerne, samt at lette kommuner og kommunikationscentres administration omkring indgåelse af samarbejdsaftaler. Skabelonen kan ses nedenfor, men kan også findes i et særskilt dokument til anvendelse ved indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler på SKABELON TIL SAMARBEJDSAFTALER 24

224 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 8.7 SAMMENHÆNG TIL RAMMEAFTALEN I hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale indgår en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre. Ligesom Styringsaftalens øvrige principper for samarbejdet omkring køb og salg af sociale tilbud, er visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentre, et redskab, der skal understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Alle 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er aftalepart i Styringsaftalen. Visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentre opstiller en række principper for samarbejdet omkring henvisning og udredning af borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser. Aftaleparterne har således godkendt at samarbejdet mellem kommuner og kommunikationscentre omkring disse borgere skal forgå med udgangspunkt i de opstillede principper. Den enkelte kommune har dog til enhver tid mulighed for at indgå samarbejdsaftaler med et eller flere kommunikationscentre, der således tilsidesætter principperne i den fælles visitationsaftale. 8.8 FORDELE VED AT INDGÅ SAMARBEJDSAFTALER Erfaringer fra eksisterende samarbejdsaftaler med kommuner i hovedstadsregionen og kommunikationscentre er, at samarbejdsaftaler mellem kommuner og centre i mange tilfælde vil kunne bibringe betydelige fordele for begge parter. Nedenfor er nogle eksempler herpå. De administrative procedure i forbindelse med visitationen af en borger til en ydelse på kommunikationscenteret forenkles. Færre transaktioner reducerer mængden af sagsbehandlerressourcer i kommunen og på kommunikationscentrene og dermed administrative udgifter hertil. Bidrager til at minimere ventetid for borgeren. Bidrager til et mere vidende og tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og kommunikationscenter, herunder via etablering af gensidig forventningsafstemning. 25

225 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 8.9 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Nedenfor er beskrevet øvrige opmærksomhedspunkter, der bør haves in mente i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler mellem kommuner og kommunikationscentre: Kommuner har mulighed for at uddelegere myndighedsafgørelser efter Lov om Specialundervisning for voksne til anden part. Kommuner har som udgangspunkt ikke mulighed for at uddelegere myndighedsafgørelser efter Lov om Social Service EKSEMPLER PÅ INDHOLD AF SAMARBEJDSAFTALER Nedenfor er til inspiration beskrevet nogle eksempler på indholdet af eksisterende samarbejdsaftaler mellem kommuner i hovedstadsregionen og kommunikationscentre: Eksempel 1: Eksempel 2: Kommunikationscenteret får kompetence til at kunne fortsætte indsatser for borgere i bestemte målgrupper. Der er udelukkende tale om borgere, som kommunen tidligere har visiteret til en indsats og dermed vurderet at være omfattet af målgruppen og have et væsentligt behov for kompensation. Borgerne er visiterede til en indsats og godkendt til at fortsætte en indsats af kommunen (jf. Lov om Social Service). Ved behov for fortsat indsats kan kompenserende forløb således iværksættes omgående. Dette reducerer transaktionsomkostninger og udgifter til genudredninger, ligesom det reducerer ventetiden for igangsættelse af tilbud for borgerne. Kommunikationscenteret får uddelegeret visitationskompetence overfor bestemte målgrupper med afsæt i en fast økonomisk ramme (jf. Lov om Specialundervisning for voksne). Såfremt antallet af henvendelser fra borgere bosiddende i kommunen stiger med mere end syv procent skal der ske en drøftelse af rammen og mulige initiativer mellem parterne. 26

226 Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden 9. SAMARBEJDSMODEL VEDRØRENDE DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Rammeaftale omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, som er defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. De ni tilbud er følgende: Tilbud på børne- og ungeområdet: Børneungecenter for Rehabilitering Nødebogård Sofieskolen. Tilbud på voksenområdet: Blindenetværket Bredegård Døv/blindeafdeling Jonstrupvang Rønnegård Stokholtbuen Lyngdal. De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås i det tekniske bilag 1 til Udviklingsstrategi. De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som Nødbremsemodellen. Modellen omfatter en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal bidrage til at sikre, at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Nødbremsemodellen gennemgås nedenfor. Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på Derudover foretager den permanente task force årlige revurderinger af de ni tilbud samt de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Tilbuddene i Udviklingsstrategi i Rammeaftale er i forvejen defineret som højt specialiserede tilbud og er derfor tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således betragtes som en delmængde af tilbuddene der følges i regi af udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud, da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen har særlige vilkår og finansieringsformer. 27