Approaching Inclusion AppIn

Transkript

1 Approaching Inclusion AppIn 4-ÅRIGT GRUNDFORSKNINGSPROJEKT BEVILLIGET AF VELUX FONDEN JANNE HEDEGAARD HANSEN (AU) CHARLOT TE RIIS JENSEN ( AU/ABSALON) MET TE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT ( AU/KP)

2 Inklusion: retten og pligten til deltagelse Sikre alle elevers ret til deltagelse i de etablerede fællesskaber ved at: Gøre det pædagogiske og didaktiske miljø tilgængeligt for alle elever Sikre optimalt udbytte for alle elever både personligt, fagligt og socialt Sikre alle elevers forpligtelse på at deltage aktivt i skolens sociale og faglige fællesskaber: Gøre alle elever i stand til at magte at deltage Sikre, at alle elever kan realisere deres potentiale for læring

3 Forholdet mellem elev og fællesskab Skolens fællesskaber skabes gennem forhandlinger om både hensynet til det individuelle og det kollektive Forhandlinger fører til en særlig social orden, der repræsenterer regler, normer, værdier, moral, rutiner

4 Eksempler fra data Rutiner: Læsebånd Dukseordning Månedens elev Morgensang Pauser Regler Række hånden op Komme til time, når klokken ringer Ro Ikke tale i munden på hinanden Man må ikke dimse med ting Normer: Vente på tur Stå i kø Være faglig interesseret Ikke være fjollet Selvrefleksion Forhandlingsevne Køn på den rigtige måde En norm eksisterer kun pga. afvigelsen fra den Værdier: Alle skal lære Anerkendelse Ligeværd Hensyn til forskellighed Motivation En god kammerat

5 Den sociale orden og fælleskabets grænser At skabe en social orden sætter grænse for forskellighed Et fællesskab kan rumme en høj grad af forskellighed, men der vil samtidig være grænser for forskellighed for at sikre, at fællesskabet ikke bryder sammen Skolen og dens sociale orden stiller krav til alle elever

6 Et centralt spørgsmål Hvordan håndteres både inklusions- og eksklusionsprocesser i det professionelle arbejde og samarbejde på en måde, så de i så høj grad som muligt sikrer alle børns deltagelse, læring og trivsel?

7 Fokus i analyserne Hvordan forhandles grænser mellem inklusion og eksklusion i arbejdet og samarbejdet? Hvad forhandles der om med henblik på at balancere hensynet mellem det individuelle og det kollektive Hvem forhandler grænserne for inklusion?

8 Konstruktion af data 12 ugers feltarbejde på 6 forskellige skoler i 12 forskellige klasser i indskoling og udskoling med videooptagelse og feltnoter fra klasserummet Lydoptagelse og feltnoter fra 72 forskellige typer af møder mellem lærere, interne og eksterne ressourcepersoner samt ledelse 27 fokusgruppeinterviews med udvalgte elever, lærere, interne- og eksterne ressourcepersoner Vi har fulgt samarbejdet omkring sager og situationer, som opleves som problematiske, som giver anledning til bekymring og som kræver noget ekstra (ressourcer, viden, hænder, m.m.) Historien om, hvad man samarbejder og mødes om Analyserne viser dominerende tendenser frem for undtagelser og sprækker

9 Ingen enkle svar eller hurtige løsninger Organisering Kommune Organisering Skole-praksis PPR Møderne Forældre samarbejde Lærings mål Elever Pædagoger Klassen Forældre Lærere

10 Professionelle der arbejder med in/eksklusions processer Læsevejleder Matematikvejleder Skole- og klubpædagog Inklusionspædagog Støttepædagog Ergoterapeuter Specialpædagog Mentor for børn Superviser AKT-lærer ALT-koordinator Ressourcecenter koordinator PPR psykolog PPR-konsulent Inklusionskonsulent Inklusionsvejleder Sundhedsplejerske Forebyggende rådgiver Tale-høre-lærer Psykomotorisk træner UUV-vejleder

11 Meget lykkes i forhold til at skabe mulighed for deltagelse af elever i undervisningen Når opgaven bliver for svær for eleven, klassen eller lærerne overgår problemstillingen til specialisterne Problemstilling søges forstået og løst i en anden kontekst end der, hvor den udfolder sig

12 Møder hvor in/eksklusion behandles AKT-møde Arbejdsmøder Dansk som 2. sprogsmøde For-møde Inklusionsnetværksmøde Internt sparringsmøde Kompetencecentermøde Koordineringsmøde Ledermøde LPmøde - Læringsmiljø & Pædagogisk analyse Netværksmøde Overleveringsmøde Personalemøde PLFmøde Professionelle LæringsFællesskaber Ressourcemøde Ressourcenetværksmøde Ressourceteammøde Sparringsmøde Specialcentermøde Specialcenterteammøde Stop-op-møde Tværfagligt forum Udvidet forældremøde Åben rådgivningsmøde Årgangs- og klasseteamsmøde

13 Mødernes form og indhold Eksempler på Den uformelle karakter Børnebeskrivelser som brainstorm

14 Fra fællesskabsfokus til individfokus Praksis i klassen: Lærere og pædagoger forsøger at etablere bånd mellem eleverne er gennem musik, bevægelser, oplevelser, madpakker, legeaftaler og plante lykkefrø. Praksis på møderne: det er enkelte elever, der bliver omdrejningspunktet i forhold til at se på, hvilke ressourcer og forhindringer der er til stede for at eleven kan indgå i klassens fællesskab. Eleven skal ændres og ikke klassen. Kategoriseringspraksis: Kan man gøre en gris til en væddeløbshest? Løsningsstrategier: Ofte sættes et initiativ i værk, som retter sig mod den enkelte elev. Sådanne initiativer kan være alt fra praktikforløb til en kuglevest.

15 Vilkårlighedens systematik Møder er ofte uformelle: ingen dagsorden, ingen referat, ingen systematik Møder har ofte karakter af brainstorm Der er sjældent krav om dokumentation hverken før, under eller efter møderne Der foregår sjældent analyser: modsatrettede udsagn forfølges ikke, problemforståelser får status som fakta, inklusionsfremmende eller hæmmende forhold identificeres ikke Der foregår en lav grad af refleksion over de udsagn, der fremkommer Der er lav grad af kobling mellem det, der foregår i klasserummet og undervisningen og det, som diskuteres på mødet generelt fravær af fokus på udvikling af praksis

16 Når kursen ikke er tydelig opstår øer af passion Man opfinder selv lokale løsninger (skaber mening), når man ikke kan se en retning Stort professionelt spillerum, men sparring savnes Risiko for, at funktionen og indsatsen forsvinder, når den specifikke professionelle forsvinder, fx i forbindelse med et jobskifte

17 The missing link Klasserumspraksis (video-observationer) Mødepraksis Løsningsmodeller:

18 X X Samarbejdsprocesser CASE LEON 2. klasse Klasserumspraksis Deltagende, hjælper, fagligt vidende Sidder udenfor fællesskabet Mødepraksis sejler sin egen sø Har rykket sig/ er roligere Dårligt forældresamarbejde Løsningsmodeller: Ingen krav stilles, lade ham passe sig selv, skoleskift Forholdet mellem inklusion og eksklusion: Elev har iboende problemer og er uregerlig problematisk forældresamarbejde skoleskift til specialskole

19 Støttesystemerne: innovation eller dekoration? Der er udviklet en stor kapacitet på skoler og i kommuner, men skolen som organisation har ikke grundlæggende udviklet sig, og der er ikke sket grundlæggende forandringer i selve skolens maskinrum: lærerne er de primære i skolens opgaveløsning og kapaciteten er bygget rundt om og uden om lærernes praksis Forhandlinger om problem og løsningsforståelser er styret af, hvad der opleves som meningsfuldt i forhold til forståelse af mål og opgaver i de forskellige delpraksisser og faglige forståelser De professionelle faglige forståelser og praksisser normer, regler, rutiner og mening udfordres ikke nødvendigvis i samarbejdet Forhandling mellem det individuelle og kollektive fokuserer i løsningsdelen på det individuelle og elevens forpligtelse på fællesskabet generelt lille fokus på, hvordan fællesskabet kan gøres mere tilgængeligt for at sikre elevens deltagelse Værktøjer, manualer og koncepter bidrager ikke i sig selv i særlig høj grad til kvalificering og udvikling af praksis vanskeligt at skabe udvikling gennem styring

20 Ikke kun et spørgsmål om nye organiseringer af den pædagogiske og didaktiske praksis Skolen iagttaget som en organisation, hvis omverden det politiske og administrative niveau sætter betingelser for skolens mulighed for at udvikle inkluderende fællesskaber/læringsmiljøer. Skolens indre liv indeholder mange delpraksisser, der gensidigt påvirker og involverer hinanden, men som også afgrænser sig fra hinanden og sætter betingelser for udvikling af inkluderende læringsmijøer. Skolens ledelsespraksis, mødepraksis, almenpædagogiske praksis og specialpædagogiske praksis, m.fl. er alle delpraksisser, som tilsammen fremmer eller hæmmer elevers mulighed for deltagelse. Et fokus kun på organiseringen af almen og specialpædagogik og specialpædagogikkens integrering i skolens almenpædagogiske praksis, overser de mange andre delpraksisser, som har betydning herfor. Det er derfor nødvendigt at analysere alle skolens delpraksisser for at opnå viden om, hvordan de delpraksisser, der udfolder sig uden for klasserummet, har betydning for den praksis, der foregår i klasserummet.

21 Anbefalinger Lærere kan eller skal ikke løse opgaven alene i klasserummet Creating a space, not filling a space (Michael Woolcock, 2017, 161) Flytte fokus væk fra lærerne og hen på hele skolens praksis og samspillet mellem skole og kommune