Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati

Transkript

1 Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Referat Dato 07. februar 2018 Mødetidspun 14:00 Sluttidspunkt 16:00 kt Sted Mødelokale 1 Medlemmer Fraværende Mikael Smed, Poul A. Larsen, Thorbjørn Kolbo, Else- Marie Langballe Sørensen, Michael Larsen, Michael Seiding Larsen, Bo Manderup, Daniel Irvold, Heino Hahn Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Bemærkninge r

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Fraværsrapport Årsberetning kontrolgruppen Udvikling af stationsområdet - Ansøgning til Realdania Andelsboligforeninger - Orientering om afholdt møde Domea - Ændringer af vedtægter Domea - Optagelse af lån til nye køkkener Lejerbo - Årsregnskab Arbejdernes Boligselskab - Lån til renovering af kloakker Projektmedarbejder til koordinering og behandling af store anlægsprojekter Revision af retningslinjer for Udviklings- og markedsføringspuljen Optagelse af lån vedrørende Budgetstrategi Forslag om ekstraordinært møde i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Tillægsbevilling til udgifter vedrørende integrationsborgere Status opkrævning og inddrivelse af kommunale krav Brug af sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til trafiksikkerhed Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Havnerenovering i Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af nye toiletter og renovering af eksisterende faciliteter Ansøgning til Udviklings- og markedsføringspuljen: Liv på Slotstorvet Ansøgning Præstø Sommerliv Ansøgning om støtte til TV dokumentar Lokalplan S Små sommerhusgrunde på Ore og Kommuneplantillæg nr Regnskab for deltagelse i Folkemødet 2017 samt stillingtagen til evt. deltagelse i Folkemøde 2018 på Bornholm Køb af ejendom - LUKKET SAG...54

3 27. Orientering Underskriftsark - 7. februar Bilagsoversigt...57 Underskriftsside...59

4 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: - Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Anne Kirstine Aallmann Jensen Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til medlemmerne af Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Borgmesteren indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Borgmesteren oplyste, at der er udsendt en tillægsdagsorden med en enkelt sag. Indstillingen godkendt. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Fraværsrapport 2017 Sagsnr.: 17/ Område: Afdeling for Strategi og Implementering - Sagsbeh: Heidi Sølager Manthey Persson Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Sagsfremstilling Som led i Projekt Fokus på sygefravær fremsender Afdeling for Strategi og Implementering fraværsrapport for december 2017, som også giver det første billede af fraværstallene for hele Der kan forsat ske mindre justeringer ved opdateringen af 2017-tallene ved udgangen af januar Årlig fraværsprocent Ved udgangen af december 2017 er den gennemsnitlige fraværsprocent for 2017 faldet med 0,2 procentpoint (5,5% mod 5,7% i 2016). Ved opgørelsen over samme periode sidste år, viste tallene et fald fra 2015 til 2016 på 0,2 procentpoint (5,7% mod 5,9% samme periode 2015). Set over 2 år viser udviklingen således et samlet fald på 0,4 procentpoint og bekræfter den kendte viden om, at fravær har en tendens til at falde i de perioder, hvor der er fokus på det, som der er i Vordingborg Kommune med projekt Fokus på sygefravær. Fraværsprocent pr. måned (søjlediagrammet) Tendensen i de månedlige fraværsprocenter i 2017 har været, at de ligger under tilsvarende måned året før. For januar, september og december måned gælder det dog, at 2017-tallene ligger højre end 2016-tallene. Fraværstal på afdelingsniveau I tabel 1 viser rapporten fraværstal opgjort på afdelingsniveau. Ved udgangen af 2016 lå fraværstallene for godt halvdelen af vores afdelinger over fraværstallene for I løbet af 2017 har en række afdelinger vendt dette og ved udgangen af 2017 har kun 1/3-del af organisationens afdelinger en fraværsprocent, som ligger over 2016-tallene. Afdelinger med positiv udvikling 3 afdelinger har i løbet af 2017 vendt deres fraværsprocenter og ligger nu under eller lig med samme periode i Det gælder Afdeling for Borger og Arbejdsmarked (ca. 230 medarbejdere), som slutter 2017 med en fraværsprocent på 4,6% mod 5,8% i 2016, Afdeling for Sundhed, med ca. 120 medarbejdere, som slutter 2017 med en fraværsprocent på 4,8% mod 5,3% for 2016 og Afdeling for Pleje og Omsorg (ca medarbejdere), som slutter 2017 med en fraværsprocent på 6,2% - identisk med fraværsprocenten for En række afdelinger har igennem hele 2017 vist fraværstal, som ligger under samme periode Det gælder bl.a. Afdeling for Kultur og Fritid (ca. 70. ansatte), som slutter 2017 med 1,7% mod 3,3% i 2016 og Afdeling for Psykiatri og Handicap (ca. 600 medarbejdere) som slutter 2017 med en gennemsnitlig fraværsprocent på 4,8% mod 5,6% i Afdeling for Vej, Park og Havneservice (ca. 65 medarbejdere) og Afdeling for Trafik, Park og Havne (ca. 40 medarbejdere) blev sammenlagt i Afdeling for Trafik, Park og Havne i september I månederne op til sammenlægningen lå fraværstallene for Afdeling for Trafik, Park og Havne over samme periode i Tallene for Afdeling for Vej. Park og Havneservice var i hele perioden lavere end året før. Efter sammenlægning har den nye afdeling (ca. 105 medarbejdere) ligger under samme periode sidste år og slutter året med en fraværsprocent på 4,5% mod 4.9% i Afdelinger med negativ udvikling Der er desværre også områder, hvor fraværstallene ligger højere end i F.eks. på skole- og dagtilbuds-området. Pr. 1 juni blev Afdeling for Børn og Familie (ca. 110 medarbejdere) nedlagt og opgaver og medarbejdere blev organiseret i henholdsvis Afdeling for Skoler, PPR og Forebyggelse (sammen med Afdeling for Skoler) og Afdeling for Børn, Familie og Dagtilbud (sammen med Afdeling 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati for Dagtilbud). Efter sammenlægning til den nye Afdeling for Børn, Familie og Dagtilbud (ca. 500 medarbejdere) har afdelingens fraværstal været højere end samme periode året før og året slutter med en procent på 6,2% mod 5,4% i Den anden del af Afdeling for Børn og Familie blev sammenlagt med Afdeling for Skoler. Inden sammenlægningen havde Afdeling for Skoler en negativ udvikling igennem hele 2016 og efter sammenlægningen til den nye Afdeling for Skoler, PPR og Forebyggelse med ca. 600 medarbejdere, ses denne udvikling forsat og afdelingen slutter 2017 med en fraværsprocent på 6,4% mod 6,3% i Økonomi Summen af udbetalt løn under sygdom i 2017 er 72.2 mio. kr., hvilket er ca.2.1 mio. kr. mindre end i I 2015 var summen 75 mio. kr. og over 2 år er udgiften til løn under sygdom således faldet med 2.8 mio. kr. Sådan læses bilag Rapporten er opgjort på afdelingsniveau og skaber et overblik over sygefraværet i 5 tabeller, som belyser fraværet ud fra dels sygefraværsprocent og antal årsværk, dels ud fra antal sygefraværsperioder og dels ud fra hvor meget løn der udbetales i forbindelse med fravær. Endvidere skaber tabel 4 og 5 et overblik over udvalgte fraværsårsager og endagsfravær. Kolonnen År til måned er påført farveindikatorer, som illustrerer udviklingen i sygefraværet i forhold til samme periode sidste år. Grøn illustrerer en positiv udvikling i fraværsprocenten, gul en stigning i fraværet. Fraværsrapport for samme periode sidste år samt forrige måneds fraværsrapport er vedlagt til sammenligning. Det bemærkes, at egentlige tendenser i fraværsprocenten kræver sammenligning over en længere periode. Tabel 1 giver et overblik over fraværet på afdelingsniveau. Det bemærkes, at ændringer (store som små) i en afdelings fraværsprocent ikke nødvendigvis påvirker den samlede fraværsprocent, da dette afhænger af afdelingens andel af kommunens samlede antal medarbejdere. Sagt på en anden måde, selv små ændringer i en stor afdeling kan have stor indflydelse på den samlede fraværsprocent og modsat, vil en stor ændring i en lille afdeling ikke påvirke det samlede fravær væsentligt. Bilag: 1 Åben Fraværsrapport december /18 2 Åben Fraværsrapport 2016 jan /17 Indstilling Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen tiltrådt. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Årsberetning kontrolgruppen 2017 Sagsnr.: 09/ Område: Borger og Ydelsesservice - Sagsbeh: Søren Nonbo Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Lovgrundlag Bekendtgørelse nr af 15. december , stk. 7 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Beskæftigelsesministeriet samt Lov om Udbetaling Danmark, Lov nr. 324 af 11. april Sagsfremstilling Årsberetning for perioden 1. januar december 2017 viser et samlet resultat på opnåede besparelser og tilbagebetalingskrav på i alt kr , hvoraf den kommunale andel udgør kr Efter afholdelse af driftsomkostninger til kontrolgruppen i samme periode, giver det et nettoresultat på kr for Vordingborg Kommune. Det er det højeste resultat siden kontrolgruppen blev etableret i Denne årsberetning og resultater bygger i væsentlig grad på følgende indsatser i 2017: Et rigtig godt samarbejde med flere interne afdelinger i Vordingborg Kommune, både i den forebyggende del og i egentlige kontrolsager, hvor medarbejdere er blevet bedre til at aflevere deres undring til kontrolgruppen. Der er kommet mange henvendelser fra bl.a. dagtilbud, SSP, skoler, jobcenter, ydelseskontoret og borgerservice. Kontrolgruppen har sammen med folkeregistret haft stor fokus på at nedbringe antallet af borgere som står uden fast bopæl / ukendt adresse. Det gode samarbejde betyder, at kontrolgruppen i flere tilfælde har fået fat i sagerne langt tidligere og i flere tilfælde så tidligt, at der ikke er nået at ske udbetaling af uberettigede ydelser. Den forebyggende og hurtige indsats fra flere interne afdelinger og kontrolgruppen i fællesskab giver gode resultater, og det har også været medvirkende til, at der ikke er så mange tilbagebetalingskrav, som er svære at opkræve efterfølgende. Et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, primært Udbetaling Danmark, SKAT og lokalpolitiet i Vordingborg. Kontrolgruppen har gennemført virksomhedskontroller, og så har kontrolgruppen og sygedagpenge også i 2017 haft fælles kvartårlige service- og kontrolbesøg. Nye regler om refusion, refusionstrappen, som betyder, at refusionstaksten over 1 år falder fra 80 % og helt ned til 20 %, medvirker også til, at den kommunale andel af besparelserne på de enkelte sager bliver større, når vi snakker om borgere som har været på offentlige ydelser igennem længere tid. En medvirkende årsag er uden tvivl også en igennem 4-5 år oparbejdet høj faglighed og kompetence hos medarbejderne i kontrolgruppen, som gør, at de er gode til at få fat i de rigtige sager. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Opgørelse af den fremadrettede besparelse har Vordingborg Kommune siden 2009 opgjort med 12 måneders besparelse. Denne beregningsmetode er senest udmeldt i KL s faglig vejledning om effektmålingsredskab til kontrolområdet fra februar Kommunerne har siden 2009 opgjort den fremadrettede besparelse på årsbasis, dvs. ganget den månedlige besparelse med 12. Udbetaling Danmark anvender samme metode. I vejledningen skriver KL; Det kan anføres, at det ikke er retvisende på kontanthjælpsområdet at opgøre besparelsen på årsbasis, da kontanthjælpen er et midlertidigt forsørgelsesgrundlag. På samme vis er det heller ikke nødvendigvis retvisende at opgøre sager, hvor fx en hel familie som følge af en kontrolsag viser sig at være udvandret til udlandet, til alene at udgøre ét års besparelse. Kommunerne har i forløbet med udarbejdelsen af denne vejledning også påpeget, at de nye sygedagpengeregler som oftest kun giver mulighed for at bevilge sygedagpenge i 22 uger. Det må dog konkluderes, at opgørelsesmetoden er kendt og anvendt af alle, og at opgørelsesmetoden giver et billede af kommunens arbejde med at hindre fejludbetalinger og snyd. Opgørelsesmetoden anvendes i dag af alle kommuner og af Udbetaling Danmark. Et skift i metode vil derfor gøre det vanskeligt at følge udviklingen i myndighedernes arbejde. KL s anbefaling er derfor, at besparelsen opgøres på følgende måde: den samlede besparelse pr. sag opgøres (som i dag) ved at gange med en faktor 12, dvs. at der omregnes til besparelse på årsbasis. Refusionsomlægningen giver større økonomisk incitament til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse, og det har jo også indflydelse på sager i kontrolgruppen, hvor en borger med urette modtager offentlige ydelser, hvor den kommunale andel stiger, jo længere borgeren har været på offentlig forsørgelse - som i sager over 52 uger vil have en kommunal andel på 80 %. Bilag: 1 Åben Bilag til kontrolgruppens årsberetning /18 Indstilling Administrationen indstiller, at kontrolgruppens årsberetning 2017 tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse den Anbefales godkendt. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen tiltrådt. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Udvikling af stationsområdet - Ansøgning til Realdania Sagsnr.: 17/ Område: Plan og By - Sagsbeh: Vibeke Møgelvang de Neergaard Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Vordingborg Kommune har i efteråret 2017 indgivet interessetilkendegivelse til Realdania om et byudviklingsprojekt ved stationsområdet under overskriften Hovedbyer på Forkant. Realdania har i alt afsat en ramme på 73 mio. kr. til indsatsen og vil kunne støtte de enkelte projekter med op til 7-8 mio. kr., dog max 50% af det samlede budget for projektet. Allerede afsatte områdeeller bygningsfornyelsesmidler vil kunne indgå i finansieringen. 29 kommuner indgav interessetilkendegivelse, og af dem blev 14 kommuner, udvalgt til at indsende ansøgning. Udmeldingen er, at der vil blive givet støtte til op til ni fysiske projekter rundt om i Danmark, der gennem nye modeller og metoder, der styrker samarbejdet mellem byens mange aktører, øger byernes kvalitet og udviklingsmuligheder med afsæt i stedbundne kvaliteter og ressourcer. Konkret ansøgning skal sendes til Realdania senest 26. februar Administrationen har efterfølgende udarbejdet et forslag til en projektansøgning til Realdania med overskriften Den Transparente By Liv i bymidten. Ansøgningen er vedlagt som bilag til dagsordenen. Ansøgningen udspringer af kommunens visioner om: At udvikling skabes i samarbejde med byens parter og ildsjæle At skabe et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø At udnytte den nye Femernforbindelse, der betyder, at Vordingborg Kommune er rykket helt tæt på arbejdspladser, uddannelser og kulturtilbud i storbyerne København, Hamborg og Berlin. At skabe et blomstrende erhvervsliv. Projektet indgår ligeledes som led i en dynamisk proces omkring en strategisk plan for Vordingborg by. Projektet indgår sammen med den igangværende områdefornyelse De Røde løbere i realisering af Helhedsplan for Vordingborg By udarbejdet i 2013 og skal bidrage til den løbende proces med at justere denne. Hovedelementerne i projektet er: 1) at aktivere stationsbygningen som et mødested primært rettet mod unge med bl.a. en Campus Café, men også med lokaler til nye iværksættere 2) at indrette nye byrum i forbindelse med nybyggeriet som følge af det fremlagte lokalplanforslag for stationsområdet samt at skabe sammenhæng og forbindelseslinjer mellem bymidte og uddannelsesinstitutioner 3) at skabe gode pendlerforhold ved stationen til at støtte op om BaneDanmarks og DSB s omfattende infrastrukturinvesteringer. Ansøgningen er vedlagt som bilag. Der er tilsagn fra Campus Vordingborg, Vordingborg Erhverv samt DSB om deltagelse i partnerskab omkring udvikling af projektet. Samlet budget og finansiering Samlet budget for projektet er på 14,7 mio. kr., fordelt således: Omdannelse af stationsområdet inkl. kobling til Algade og Uddannelsesruten: Omdannelse af stationsbygning til Campuscafe mm jf. ansøgning: 8 mio. kr. 3,7 mio. kr. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Stiforbindelser mellem Uddannelsesinstitutionerne / Uddannelsesruten : 3 mio. kr. Projektet finansieres med 7,35 mio. kr. fra Vordingborg, fordelt således: Nyt Ungdomshus: 1 mio. kr. Udvikling af Stationsområdet (afsat i budget 2018): 4 mio. kr. Områdefornyelsesprojektet De Røde Løbere, stiforbindelser, omdannelse af tomme lejemål og byomdannelse: 2,35 mio. Forventet tilskud fra Realdania: 7,35 mio. kr. Dertil kommer private investeringer i forbindelse med nybyggeri jf. lokalplanen (uden for projektansøgningen). Hel eller delvis realisering Såfremt ansøgningen godkendes i Realdania vil de nødvendige anlægsarbejder som led i opfølgning af nybyggeri samt anlægsarbejder, der skal understøtte den forbedrede togdrift (specielt flere p- pladser) kunne udføres i fuldt omfang, ligesom der vil kunne arbejdes for, at der bliver skabt nyt liv i stationsbygningen med tilbud til de unge, til nystartede virksomheder og mødested for foreninger mv, herunder opretholdelse af venterum for specielt buspassagerer. Såfremt ansøgningen til Realdania ikke bliver godkendt arbejdes der på, at Campus Caféen etableres som et pilotprojekt, (sag om Campuscafe som pilotprojekt behandles i Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid og er fremlagt til orientering for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse på deres møder den 30. januar. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i den godkendte investeringsplan for er afsat 4 mio. kr. til udvikling af Stationsområdet, rådighedsbeløbet er fordelt med 1 mio. kr. i 2018 og 3 mio. kr. i Endelig bemærkes, at der i budget 2018 forventes overført midler fra 2017 vedrørende De Røde løbere på ca. 2,35 mio. kr. Bilag: 1 Åben Ansøgning 9503/18 2 Åben Campuscafe 8837/18 3 Åben Tilsagn Campus Vordingborg 11329/18 4 Åben Tilsagn Vordingborg Erhverv 11322/18 Indstilling Administrationen indstiller, at ansøgning til Realdania godkendes. Beslutning i Udvalget for Plan og Teknik den Indstillingen anbefales. Supplerende sagsfremstilling Det bemærkes, at Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid i møde den 30. januar 2018 har vedtaget at udsætte sagen vedr. bevilling til Campuscafé på Vordingborg Station, idet udvalget ønsker at få undersøgt bygningens stand og problematikker omkring forurening og støj ved ophold i bygningen. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Andelsboligforeninger - Orientering om afholdt møde Sagsnr.: 17/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Synne Kirstine Felter Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Almenboligloven 160n Sagsfremstilling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling besluttede på sit møde den 17. maj 2017, at administrationen skulle gennemføre årlige administrative dialogmøder med repræsentanter fra andelsboligforeningerne i Vordingborg Kommune. Administrationen kan oplyse, at der blev sendt invitationer ud til et fælles dialogmøde til samtlige 26 andelsboligforeninger, der er beliggende i kommunen. Administrationen modtog tilmeldinger til mødet fra 5 foreninger, og mødet blev afholdt den 18. december 2017 på rådhuset i Vordingborg. De 5 foreningerne var repræsenteret med 1-2 personer (bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem eller administrator). Ledelsessekretariatet forestod mødet, og der henvises til det vedlagte referat (se venligst bilag). Som det fremgår af referatet, blev det fremhævet overfor andelsboligforeningerne, at kommunen er interesseret i dialog og samarbejde i kommende situationer, hvor foreningerne skal have omlagt deres lån. Administrationen understregede, at dialogen skal påbegyndes ca. 6 måneder før en eventuel omlægning, så der er god tid til at undersøge hvilke muligheder, kreditforeningerne har for at tilbyde lån med eventuelle forlængelser af den kommunale garantistillelse. Som det ligeledes fremgår af referatet, blev det modtaget positivt, at kommunen havde indbudt til dialogmøde, men da ingen af de fremmødte foreninger stod overfor en snarlig omlægning af deres lån, var der ingen umiddelbar interesse for årlige dialogmøder med kommunen. Administrationen kan oplyse, at 2 foreninger (Rødegårdhaven og Bygvænget i Præstø) har lån med afdragsfrihed kombineret med et andet lån, der afdrages på. De afdragsfrie lån udløber i henholdsvis 2021 og 2026, og til den tid skal kommunen inddrages ved omlægningen af lån. De øvrige foreninger, hvor kommunen har stillet garanti, har fået omlagt deres lån i løbet af de seneste år. Administrationen vurderer derfor, at der ikke er grundlag for at holde dialogmøder om lån og økonomi med disse øvrige foreninger. Som det blev skitseret i sagen Andelsboliger i Vordingborg Kommune (se venligst bilag), findes der ingen regler om kommunalt tilsyn med andelsboliger, ingen regler, der forpligter kommunen til at bidrage med en garantistillelse og heller ingen regler, der giver kommunen adgang til at gribe ind overfor bestyrelsen i de andelsboliger, hvor kommunen finder, at økonomien ikke forvaltes forsvarligt. Der er heller ingen formelle regler, der regulerer forholdet mellem kommunen og andelsboligforeningerne. Forbindelsen mellem kommunen og en andelsboligforening opstår kun i de enkelte særtilfælde, hvor en andelsboligforening ikke betaler terminen, og kreditforeningen derfor retter sit krav om betaling mod kommunen. Dette kan kun ske, hvis der foreligger en underskrevet frivillig aftale om, at kommunen har stillet garanti for foreningens lån hos kreditforeningen. På baggrund af ovenstående finder administrationen, at der er anledning til en tæt dialog med administratorerne for de 2 andelsboligforeninger Rødegårdhaven og Bygvænget, hvor lånene skal lægges om i 2021 og Dialogen bør påbegyndes 6-12 måneder før omlægningen, således at der er god tid til at gennemgå økonomien og dermed vurdere hvilke lån, der bør omlægges til. Administrationen finder dog ikke, at der er grundlag for årlige dialogmøder med de øvrige andelsboligforeninger. For god ordens skyld oplyser administrationen, at de lovpligtige årlige administrative dialogmøder og de politiske fællesmøder med de almene boligselskaber fortsat afholdes jf. reglerne i Almenboligloven. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen bemærkninger til sagen. Bilag: 1 Åben Referat fra møde med andelsboligforeninger den 18. december /18 2 Åben Andelsboliger i Vordingborg Kommune 69404/17 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Domea - Ændringer af vedtægter Sagsnr.: 18/785 - Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Synne Kirstine Felter Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om almene boliger. Bekendtgørelse om drift af almene boliger 111. Sagsfremstilling I juni 2016 bekendtgjorde ministeriet en ny normalvedtægt for almene boligorganisationer. Der er først og fremmest tale om nogle nye regler, der giver mulighed for at anvende digitale værktøjer i forbindelse med afdelingsmøder. Der er dog også kommet en række andre nyheder og ændringer. Domea har fremsendt sine ændrede vedtægter til påtegning hos Vordingborg Kommune, der som tilsynsmyndighed skal påse, at de reviderede nye vedtægter passer til normalvedtægten fra ministeriet og stemmer overens med reglerne på området. Følgende ændringer skal fremhæves: Delegerbare kompetencer Den nye normalvedtægt indeholder en række præciseringer af repræsentantskabets kompetencer, og hvilke kompetencer repræsentantskabet kan delegere til organisationsbestyrelsen. En af de mere væsentlige ændringer er, at kompetencen til at godkende afdelingssammenlægninger nu kan delegeres til organisationsbestyrelsen. Sammenlægningerne skal naturligvis stadig godkendes på afdelingsmødet i de berørte afdelinger. Afdelingernes stemmer på repræsentantskabsmødet De fleste boligorganisationer har hidtil haft en bestemmelse i vedtægterne om, at hver repræsentant har én stemme på repræsentantskabsmødet. Enkelte har herudover haft en præcisering af, at der ikke kan stemmes ved fuldmagt. Den hidtidige praksis har ofte givet lidt problemer og medført stemmespild, når afdelingernes repræsentanter ikke har kunnet møde fuldtalligt op. Praksis har desuden ofte ført til, at det er vanskeligt at samle de 2/3 af repræsentanterne, som er nødvendige for fx at godkende en ændring af vedtægterne. Med udgangspunkt i normalvedtægten lægges der derfor op til en ændring af vedtægterne, så den/de fremmødte repræsentanter fra en given afdeling automatisk har ret til at afgive alle afdelingens stemmer. Inddragelse af digitale værktøjer på afdelingsmødet Denne bestemmelse er den væsentligste baggrund for de nye normalvedtægter. Det er værd at bemærke, at anvendelsen af digitale værktøjer i sig selv skal godkendes på et afdelingsmøde, som også skal godkende udgifterne til dette. Det er også værd at bemærke, at de digitale værktøjer ikke kan erstatte, men kun supplere det egentlige afdelingsmøde. Domea råder endnu ikke over digitale værktøjer, som kan anvendes i relation til afdelingsmøder, men der findes enkelte eksterne leverandører, som vil kunne påtage sig opgaven. Domea har oplyst til kommunens administration, at bestyrelsen og repræsentantskabet i Domea har godkendt de reviderede vedtægter. Vedtægterne kan ses i vedlagte bilag. Administrationen finder, at ændringerne er i overensstemmelse med lovgivningen på området. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen bemærkninger til sagen. Bilag: 1 Åben Boligorganisationen Domea Vordingborg - Nye vedtægter 3942/18 Indstilling Administrationen indstiller, at Forslag til vedtægter godkendes. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Domea - Optagelse af lån til nye køkkener Sagsnr.: 18/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Synne Kirstine Felter Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Almenboligloven 28 og 29. Almenlejeloven 10, stk. 3. Sagsfremstilling Domas afd. 18/06 Kirsebærplantagen er en almen boligafdeling med 122 lejemål, beliggende ved Nyråd udenfor Vordingborg. Afdelingen blev oprettet i 1989, og køkkenerne, der nu er næsten 30 år gamle, er blevet utidssvarende og nedslidte. For at fastholde de nuværende lejere og tiltrække nye lejere, har Domea stillet forslag om at renovere køkkener i de lejemål, hvor lejerne selv ønsker det. Forslaget blev principielt godkendt af beboerne den 7. november 2017 på et afdelingsmøde og af bestyrelsen på møde den 14. december Renoveringen bliver udført efter reglerne om kollektiv råderet, hvilket betyder, at afdelingen udfører arbejdet og finansierer det, og de berørte lejere får en lejeforhøjelse. I dette tilfælde får de pågældende lejere en forhøjelse af huslejen på max. 700 kr. pr. måned. De øvrige lejere har forsat de oprindelige køkkener i deres lejemål, og deres husleje bliver ikke sat op. Afdelingen yder ikke selv tilskud til udskiftningen af køkkener, så tilbuddet om nyt køkken i boligerne kommer kun til at berøre de lejere, der accepterer en stigning i huslejen. For at finansiere renoveringen af køkkenerne bliver der optaget et 10-årigt banklån. Det forventes, at prisen pr. køkken bliver ca kr. Domea har oplyst, at man vil vælge den bank, der tilbyder de billigste og bedste vilkår på tidspunktet. Kommunen skal ikke stille garanti for lånet. Men da kommunen formelt er økonomisk tilsynsmyndighed for de almene boligselskaber, ansøges der om, at kommunen godkender, at selve lånet optages. Domea har oplyst som et eksempel, at en 3-rums bolig på 75 m2 koster kr. i husleje i dag. Hvis der indsættes et nyt køkken, stiger huslejen med 10 %, og den fremtidige husleje kommer derfor til at ligge på kr. Når der udføres renoveringsarbejder, og huslejen stiger med over 5 %, skal forhøjelsen godkendes af kommunalbestyrelsen. Domea søger derfor også om godkendelse af, at huslejen stiger med 10 %. Administrationen finder det hensigtsmæssigt, at boligerne fremtidssikres med nye køkkener, så der også fremover er efterspørgsel på de almene boliger. Det bemærkes slutteligt, at alle lejligheder i afdelingen er udlejet, og der også står personer på ventelisten. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen bemærkninger til sagen. Bilag: 1 Åben Ansøgning fra Domea vedr. nye køkkener i Kirsebærparken 11676/18 Indstilling Administrationen indstiller, 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati at at ansøgningen om optagelse af banklån til nye køkkener imødekommes idet kommunen ikke stiller en kommunegaranti ansøgningen om huslejestigning på 10 % imødekommes. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Lejerbo - Årsregnskab Sagsnr.: 18/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Synne Kirstine Felter Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. Sagsfremstilling Lejerbo har fremsendt årsregnskabet for ældreboligerne og familieboligerne i afdelingen Udsigten på Vintersbølle Strand. Der er fremsendt følgende: Regnskab for perioden den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017 Referat fra bestyrelsesmøde Revisionsprotokollat Forvaltningsrapport Årsberetning Regnskabet er godkendt og underskrevet af boligorganisationens bestyrelse. Årets resultat for ældreboligerne er et overskud på kr., der skyldes færre udgifter end budgetteret til renholdelse og almindelig vedligeholdelse. Udlejningen forløber stabilt, og boligerne har et godt ry. Årets resultat for familieboligerne i Udsigten er et overskud på kr., der skyldes færre udgifter til renholdelse og almindelig vedligeholdelse end budgetteret. Af revisionsprotokollatet fremgår det som en supplerende oplysning, at afdelingens egenkapital pr. 30. juni 2017 er negativ med kr. Regnskabet er aflagt med fortsat drift for øje, og dette forudsætter, at Lejerbo fortsat stiller den nødvendige likviditet til rådighed for afdelingen, eller at afdelingen kan opnå den nødvendige likviditet fra anden side. I årsberetningen har Lejerbo kommenteret revisorens supplerende oplysninger, idet Lejerbo har oplyst, at afdelingens negative egenkapital vil blive retableret i takt med afvikling af opsamlet driftsunderskud, og at administrationsorganisationen fortsat stiller den nødvendige likviditet til rådighed. Da Lejerbo Vordingborg er en lille og nystartet organisation med meget lille dispositionsfond, indestår administrationsorganisationen i Valby for denne midlertidig mellemregning/lån, hvilket også blev oplyst ved forelæggelsen af tidligere års regnskab. Underskuddet i afdelingen afvikles budgetmæssigt med kr. om året, og i takt med denne afvikling bliver melleregning/lån også afviklet. Af referatet af Lejerbos bestyrelsesmøde den 13. december 2017 fremgår det, at alle lejlighederne i afdelingen er lejet ud. Udlejningen giver ikke problemer, men ventelisten er dog ikke lang. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold, og det konkluderes, at årsregnskabet giver et retvisende billede af boligorganisationens samt sideaktivitetens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2017 i overensstemmelse med vejledning om drift af almene boliger m.v. Det samlede regnskab for boligorganisation og afdelingen inkl. bestyrelsens årsberetning, spørgeskema med noter og revisionsprotokollat kan ses på Landsbyggefondens hjemmeside under Regnskabsdatabasen. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen bemærkninger til sagen. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Indstilling Administrationen indstiller, at regnskabet tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Arbejdernes Boligselskab - Lån til renovering af kloakker Sagsnr.: 18/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Synne Kirstine Felter Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Almenboligloven 28, 29, 98 og 127. Almenlejeloven 10, stk. 3 Sagsfremstilling Arbejdernes Boligselskab har skrevet til Vordingborg kommune og ansøgt om godkendelse af låneoptagelse til renovering af kloakker samt el-og vandledninger i afdeling 8 Havre- og Kornvænget i Vordingborg. Renoveringen omfatter 73 boliger, og boligselskabet forventer, at der skal optages lån på ca kr. med mulighed for en buffer på yderligere 1 million kr. Lånet skal være et 30-årigt kontantlån. Arbejdet i afdelingen, der er bygget i 1959, skal omfatte udskiftning af kloakker samt regn- og spildevandsledninger, ny vandforsyning og nye el-stikledninger i afdelingen. Kloaknettet er så ødelagt, at der kommer rotter ind under gulvene i nogle af boligerne. Boligselskabet har oplyst, at det koster mange penge at oprette skader efter rotteangreb både i og under lejlighederne, og at man allerede på nuværende tidspunkt har brugt omkring 1 million kr. på udbedring af skader efter rotter i boligerne. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen den 21. december 2016 godkendte, at boligselskabet optog et lån på kr. til renovering af murværk. Der blev ikke stillet krav om kommunegaranti for lånet. Projektet medførte, at beboerne fik en mindre huslejestigning på kr. pr. måned. Nu hvor lejerne igen vil få en huslejestigning som følge af renoveringen af kloakkerne, har organisationsbestyrelsen besluttet, at den totale månedlige stigning pr. bolig for både murværksprojekt og kloakprojekt skal beløbe sig til 590 kr. For at lejernes månedlige stigning kan ramme de 590 kr. ekstra pr. måned, garanterer organisationsbestyrelsen for at give tilskud til både projektet vedrørende murværket og projektet vedrørende kloakkerne. Midlerne tages fra dispositionsfonden og trækningsretten og beløber sig til et tilskud på kr. Kommunegaranti Nykredit har oplyst, at der skal stilles delvist kommunegaranti for det lån på kr., som boligselskabet har brug for at optage til renoveringen, da lånebeløbet overstiger mere end 60 % af friværdien i ejendommen. I henhold til Lov om almene boliger er der adgang til, at kommunen kan stille garanti for lån til ekstraordinære renoveringer. Garantiudmålingen tager udgangspunkt i belåning ud over 60 % af ejendommens værdi. Det betyder i denne sag, at kommunen skal stille garanti for den del af lånet, der overstiger ca kr. Det vil sige garanti for ca kr. I lovgivningen skelnes mellem forskellige typer af arbejde, der bliver udført på en ejendom. Der findes ekstraordinære renoveringsarbejder, der må finansieres med lån uden støtte fra staten. Der findes også byggeskader / byggeskadearbejder, der kan finansieres med støttede lån. Arbejder, der finansieres med lån uden støtte er typisk enten forbedringsarbejder (fx køkken og badudskiftninger) og ekstraordinære renoveringsarbejder. Forbedringsarbejder vil typisk være udskiftning af noget, der reelt stadig fungerer eller etablering af noget nyt, der ikke er en nødvendighed. Det kunne som nævnt være en køkkenudskiftning eller 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati etablering af en legeplads. De ekstraordinære renoveringsarbejder defineres typisk som arbejder, der skal udføres for at sikre afdelingens videre virke og drift. Der er ikke en klar facitliste til opdelingen af de forskellige typer arbejde, men kreditforeningerne vurderer arbejdernes vigtighed gennem eksempler fra deres erfaring med renoveringer af almene boliger. I denne sag vurderer Nykredit, at der er tale er ekstraordinære renoveringsarbejder, der er nødvendige for, at afdelingen kan fungere normalt, idet man ikke kan leve med forekomst af rotter i boligerne. Nykredit henviser derfor til bestemmelsen i Almenloven, hvorefter kommunen kan stille garanti for lån til ekstraordinære renoveringer, som ikke kan løses ved den almindelige vedligeholdelse og modernisering. Det anses for at være en kommunal beslutning, om der er tale om en ekstraordinær renovering, og som tidligere nævnt er der mulighed men ikke pligt til at stille en kommunal garanti for lånet. Arbejdernes Boligselskab har oplyst til administrationen, at man ikke er i stand til at komme problematikken med rotterne til livs, hvis renoveringen ikke gennemføres. Bliver kloakkerne ikke renoveret, frygter selskabet, at boligerne i afdelingen ikke kan lejes ud, og samtidig vil selskabet tømme sin dispositionsfond helt til udbedringer i de angrebne boliger. Hvis boligerne plages af rotter og derfor ikke lejes ud, mister boligselskabet indtægter fra lejerne til terminsbetaling på lån. Afdelingen kan dermed i værste tilfælde risikere en konkurs. Boligselskabet har bemærket overfor administrationen, at risikoen for at kommunen vil miste penge ved at stille en garanti for projektet, er ganske lille, idet en opgørelse fra Landsbyggefonden viser, at det er marginalt, hvad kommunerne generelt har tabt på almene boliger i de seneste år. Der er samlet set registreret 8 sager med i alt 100 boliger i hele Danmark, hvor en kommune har lidt tab. Vordingborg Kommune har i 2011 haft en sag om tab på grund af en konkurs, der udsprang af, at det var svært at udleje ungdomsboliger i en afdeling med 30 ungdomsboliger i et andet boligselskab. Men der er ikke tale om en generel tendens, der gør, at garantistillelser automatisk medfører risici for tab for kommunerne. Arbejdernes boligselskab har slutteligt bemærket overfor administrationen, at selskabet har ligget i Vordingborg Kommune og udlejet almene boliger siden 1945, og at selskabet ikke på noget tidspunkt har forårsaget, at en kommunal garanti blev udløst. Administrationen har talt med Arbejdernes Boligselskab, der har oplyst, at der på nuværende tidspunkt kun er indhentet lånetilbud fra Nykredit. Såfremt der er tale om ekstraordinære renoveringsarbejder vil der kunne gives kommunal garantistillelse, hvis den samlede belåning overstiger 60 % af ejendommens værdi. Er der tale om forbedringsarbejder vil den samlede belåning normalvis skulle overstige 80 %, før der stilles krav om en kommunal garanti. Som tidligere nævnt findes der ingen egentlig facitliste for, hvornår der er tale om ekstraordinære renoveringsarbejder eller forbedringsarbejder. Men hvis en anden kreditforening foretager en anden vurdering, vil det eventuelt kunne betyde, at der først skal stilles garanti, når den samlede belåning overstiger 80 % af ejendommens værdi. Der henvises til det vedlagte notat, hvor der er opstillet 2 forskellige modeller for beregningerne. Den ene viser Nykredits beregning, som tager udgangspunkt i markedsværdien. Den anden viser en beregning, hvor der tages udgangspunkt i den offentlige vurdering. (Se venligst bilag.) Husleje Renoveringen medfører som nævnt en huslejeforhøjelse på 590 kr. pr. måned pr. bolig. Det svarer til en gennemsnitsstigning på ca. 88,50 kr. pr. m2 svarende til en stigning på ca. 11,85 % af den nuværende leje. 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Hele renoveringen og huslejestigningen blev godkendt på et ekstraordinært beboermøde d. 23. november 2017, hvor de fremmødte beboere godkendte det fremlagte projekt ved afstemning. Til mødet var fremmødt 25 beboere fra 21 lejemål, og der blev stemt ja til forslaget med 23 ja-stemmer mod 2 nej-stemmer. Arbejdernes Boligselskab har oplyst som et eksempel, at en bolig på 80 m2 koster kr. i husleje i dag. Hvis renoveringen gennemføres, stiger huslejen med 590 kr. svarende til 11,85 %, og den fremtidige husleje kommer derfor til at ligge på kr. Oven i lejen kommer der udgifter til varme, el og antenne. Når der udføres renoveringsarbejder, og huslejen stiger med over 5 %, skal forhøjelsen godkendes af kommunalbestyrelsen. Boligselskabet søger derfor også om godkendelse af, at huslejen stiger med 11,85 %. Administrationen finder det hensigtsmæssigt, at boligerne renoveres og fremtidssikres, så der også fremover er efterspørgsel på boligerne i afdelingen. Det bemærkes slutteligt, at alle boligerne i afdelingen er fuldt udlejet, og der også står personer på ventelisten. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i alt er givet kommunegaranti for lån til boligbyggeri med en restgæld pr. 31. december 2016 på 301 mio.kr. Heraf udgør Arbejdernes boligselskab lån med en restgæld pr. 31. december 2016 på 33,9 mio. kr. Bilag: 1 Åben Ansøgning fra Arbejdernes Boligselskab afd. 8 vedr. renovering af kloakker.pdf 14300/18 2 Åben Notat om kommunegaranti i afd. 8 Havre og Kornvænget 17562/18 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager stilling til, hvorvidt man ønsker at imødekomme ansøgningen, herunder stillingtagen til godkendelse af lån på kr. med kommunegaranti på ca. 3,8 mio. kr. og huslejestigningen. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales således, at Arbejdernes Boligselskab opfordres til i samarbejde med kommunens administration, at kontakte forskellige kreditinstitutter for at få mulige lånetilbud. 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Projektmedarbejder til koordinering og behandling af store anlægsprojekter Sagsnr.: 17/ Område: Byg, Land og Miljø - Sagsbeh: Peter Heltoft Schaarup Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Den miljømæssige behandling og koordinering af de tre store anlægsprojekter i kommunen om henholdsvis etablering af Storstrømsbroen, højhastighedsbanen og den nye erhvervshavn på Masnedø vil de næste tre år kræve en række ressourcer. De store anlægsarbejder kræver hurtig og professionel myndighedsbehandling, der for især broens vedkommende skal spille sammen og koordineres med den tilsvarende myndighedsbehandling i Guldborgsund Kommune. Erfaringer fra etableringen af den nye bro ved Frederikssund Fjordforbindelsen - indikerer et behov for, at der så tidligt som muligt afsættes ressourcer til facilitering af de ofte komplicerede myndighedsprocesser, der kan spille sammen med store, udenlandske anlægskonsortier. Med henblik på tidligt at sikre en optimal myndighedsbehandling og koordinering af de tre projekter forslås i første omgang, at der ansættes en projektmedarbejder i en tre-årig stilling. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Ny projektkoordinator Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afd. for Byg, Land og Miljø -600 Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse at der ikke er afsat midler i budget til ansættelse af projektkoordinator. Det skal samtidig oplyses at der jævnfør den økonomiske politik, som udgangspunkt ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger. Indstilling Administrationen indstiller, at at at der ansættes en projektkoordinator til myndighedsbehandling af store anlægsprojekter, som i år 2018 kan finansieres indenfor eget område der søges en tillægsbevilling på kr. i årene med henblik på at ansætte en projektkoordinator til myndighedsbehandling af store anlægsprojekter tillægsbevillingen finansieres af kassen. Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den Indstillingen anbefales. 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen 1. at tiltrådt. 2. og 3. at tiltrådt således, at stillingtagen til finansiering i år 2019 og 2020 oversendes til budgetforhandlingerne for

24 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Revision af retningslinjer for Udviklings- og markedsføringspuljen Sagsnr.: 18/ Område: Strategi & Implementering - Sagsbeh: Ole Hampenberg Andersen Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Lovgrundlag Retningslinjer for Udviklings- og markedsføringspuljen Sagsfremstilling Projekter, som modtager over kroner i støtte via Udviklings- og markedsføringspuljen skal, ifølge retningslinjerne, afrapportere projektet med et revisionsgodkendt regnskab for projektet. Formålet er først og fremmest at få udført bilagskontrol og revision, der sikrer, at offentlige midler er anvendt til det formål, de er bevilliget til og at dette garanteres af en uvildig fagperson. Under den offentlige debat, der har været omkring Vordingborg Festuge har en revisor foreslået, at projekter, der modtager støtte underkastes forvaltningsrevision, som en ekstra kontrolforanstaltning. Forvaltningsrevision betyder at revisor gennemgår virksomhedens/foreningens forvaltning af midler. De kigger altså ikke kun på om bilagene findes og regnskabet stemmer, men også på forretningsgange, styringsprocesser og vurderer den konkrete brug af pengene. Forvaltningsrevisionen er defineret i Rigsrevisorlovens 3, hvor det fremgår, at..endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Det fremgår ikke af lovgrundlaget for forvaltningsrevisionen, hvordan den skal udføres, men hos revisorerne har forvaltningsrevisionen i praksis udviklet sig til en undersøgelse af, om forvaltningen af midlerne har været: Sparsommelig Produktiv Effektiv Der er ikke faste definitioner på de tre begreber og derfor vil en forvaltningsrevision i høj grad være præget af vurderinger. Spørgsmålet er således hvad man ønsker at opnå ved en forvaltningsrevision. Ved uddelinger fra Udviklings- og markedsføringspuljen sker bevillingen oftest med begrundelse i den markedsføringseffekt, det pågældende arrangement bidrager med til branding af Vordingborg Kommune eller dens byer og lokalområder. Det vil være overordentligt vanskeligt for en revisor, at vurdere om den markedsføringseffekt, der er opnået er udtryk for en produktiv og/eller effektiv anvendelse af offentlige midler. Hvis formålet derimod er at sikre, at de foreninger, der modtager tilskuddene er effektivt drevet og har præcise og velbeskrevne processer for deres arbejde, så er der flere muligheder for at holde foreningernes forretningsgange op mod best practise. Som nævnt vil en forvaltningsrevision under alle omstændigheder være præget af vurderinger og det vil derfor i sidste ende være op til politikere at vurdere de anbefalinger og/eller kritikpunkter en revisor måtte komme med i en revisionsrapport. Hvis en forvaltningsrevision skal tilkøbes i forbindelse med den finansielle revision vurderes det, at merprisen vil blive procent. Hvis en forvaltningsrevision skal foretages af en anden revisor end den, der varetager den finansielle revision vil det formentlig betyde en fordobling af 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati revisionsomkostningen, som varierer alt efter projekternes størrelse. Et revisorgodkendt regnskab for et gennemsnitligt projekt vil typisk kunne købes for kroner. Set i lyset af, at mange bevillinger ligger i spændet kroner og tildeles mindre foreninger vil en forvaltningsrevision formentlig blive opfattet som overvældende af mange foreninger. Hvis man ønsker forvaltningsrevision kan en mulighed derfor være at bruge stikprøver som princip eller anlægge en beløbsgrænse ved fx kroner (dette ville betyde forvaltningsrevision af 8 projekter i 2017, ved kroner er det 4 projekter). Følgende scenarier kan være bud på forskellige niveauer af revision for projekter under Udviklings- og markedsføringspuljen. 1. Ingen forvaltningsrevision af projekter 2. Beløbsgrænse udløser forvaltningsrevision af projekter 3. Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati kan vælge at udtage enkelte projekter til forvaltningsrevision (stikprøve-tankegang) Samtidig bør det overvejes om spørgsmålet om forvaltningsrevision i givet fald burde gælde for alle tildelinger fra puljer i Vordingborg Kommune, fx LUP-puljen, Aktivitetspuljen, de to udviklingspuljer for hhv. erhverv og turisme, mfl. Og det bør overvejes om forvaltningsrevision bør udføres af samme revisor som den regnskabsmæssige revision. Finansiering af forvaltningsrevision kan håndteres ved at pålægge projekterne byrden eller ved at sætte en årlig pulje til side fra Udviklings- og markedsføringspuljen og andre berørte puljer. En eventuel beslutning om ændringer betyder at retningslinjerne for puljerne skal revideres. Indstilling Administrationen indstiller, at at udvalget benytter løsning 3 (stikprøve-princippet), hvor Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati kan vælge at udtage enkelte projekter til forvaltningsrevision samme princip gælder for alle andre puljer og finansiering af forvaltningsrevisionen sker ved træk på den bevilligende pulje. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen 1. at tiltrådt således, at eventuelle udgifter til forvaltningsrevision afholdes af Udviklings- og Markedsføringspuljen m.fl. 2. at udgår. 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Optagelse af lån vedrørende 2017 Sagsnr.: 18/ Område: Afdelingen for Økonomi og Personale - Sagsbeh: Vibeke Bille Dideriksen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 41 stk. 1, og 58 samt Bekendtgørelse om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier m.v. Sagsfremstilling Administrationen har opgjort en foreløbig låneramme for regnskabsår 2017, inklusiv tidligere meddelte lånedispensationer, til 59,50 mio. kr. pr. 29. januar I forbindelse med regnskabsafslutningen beregnes en endelig låneramme for år I budget 2017 er afsat 27,6 mio. kr. til lånoptagelse. Administrationen anbefaler, at der optages lån på 27,6 mio. kr. vedrørende låneramme for 2017, samt at der anvendes 29,50 mio. kr. af den resterende låneramme til frigivelse af deponerede midler. I oprindelig budget for 2017 er der afsat 27,6 mio. kr. til låneoptagelse, og kommunen har i 2017 afdraget 35,90 mio. kr. på lån optaget i tidligere regnskabsår, uden lån til ældreboliger. Som det fremgår af bilaget Opgørelse af låneramme 2017 har Vordingborg Kommune efter ansøgning fået tildelt lånedispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på 30 mio. kr. vedrørende styrkelse af likviditet i vanskeligt stillede kommuner. Af lånedispensationen fremgår det at såfremt dispensationen benyttes, må lånet maksimalt have 10 års løbetid. Derudover har kommunen fået lånedispensation på 17,6 mio. kr. vedrørende investeringer med effektiviseringspotentiale. Af denne lånepulje kan der optages lån svarende til 15,5 mio. kr. jf. opgørelse af låneramme Herudover er der automatisk låneadgang til finansiering af energispareudgifter, byfornyelse, færge- og havneudgifter, tab på garantier samt nettoudgift til lån til betaling af ejendomsskatter. Vordingborg Kommune har dermed mulighed for at optage lån for 59,50 mio. kr. i alt. Heraf kan 30 mio. kr. optages med løbetid på maks. 10 år, og de resterende 29,50 mio. kr. kan optages med maks. løbetid på 25 år. Og den samlede låneramme på 59,50 mio. kr. for 2017 er således ca. 31,9 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. Lånedispensationerne og -rammen kan udelukkende anvendes i regnskabsåret I henhold til reglerne i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier m.v. kan kommunen frit vælge, om der optages lån for hele eller en del af lånerammen, om der anvendes låneramme til at frigive deponerede midler, eller om der både optages lån og frigives deponerede midler dog maksimalt op til lånerammebeløbet og kun låneramme med 25 års løbetid.. Af Vordingborg Kommunes økonomiske politik fremgår, at Der skal budgetlægges med et nettoafdrag på den langfristede gæld (ekskl. kommunale ældreboliger). Det vil sige, at nye lån kun kan optages svarende til de årlige afdrag på bestående lån, hvorfor administrationen anbefaler, at der optages lån på 27,6 mio. kr., samt at ca. 29,50 mio. kr. ( kr.) af den resterende låneramme kan anvendes til at frigive/undlade deponering vedrørende leje- og leasingaftaler indgået i Det drejer sig om Lejeaftale vedrørende lokale til Vordingborg Sociale Virksomheds butik i Stege.(0,4 mio. kr.), Den andel af byggeriet vedr. vandhus på Panteren som er opført i 2017 (53,1 mio. kr.) I budgettet for 2017 var der oprindeligt planlagt at hele deponeringen på 55 mio. kr. vedr. Vandhus Panteren skulle ske i Ved regnskabsafslutningen 2016 viste det sig dog at der allerede i

27 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati var afholdt udgifter for 14,3 mio. kr. til byggeriet. Herefter er budgettet i 2017til deponering korrigeret til i alt 40,7 mio. kr. Ifølge Bekendtgørelse om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier mv. skal deponeringen ske i det regnskabsår hvor udgifterne er afholdt. Vordingborg Kommune skal således deponere 53,1 mio. kr. vedrørende Vandhuset Panteren i Da der som nævnt ovenfor er ledig låneramme i 2017 kan deponeringen eller en del af deponeringen, frigives med det samme. Det har den konsekvens at når der er deponeret færre midler vil der ligeledes blive frigivet færre midler hvert år. Samlet set er der med administrationens indstilling uudnyttet låneramme på 2,4 mio. kr. (med 10 års løbetid) og samtidig et nettoafdrag på den skattefinansierede gæld på 8,3 mio. kr. Bilag: 1 Åben Låneramme foreløbig opgørelse 15392/18 Indstilling Administrationen indstiller, at der optages lån på 27,6 mio. kr. med løbetid på 10 år at der anvendes 29,50 mio. kr. af låneramme 2017 til at undgå/frigive deponering at lån optages i danske kroner i henhold til Vordingborg Kommunens finansielle politik. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 26

28 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Budgetstrategi 2019 Sagsnr.: 18/ Område: Økonomi og Personale - Sagsbeh: Snorre Brink-Pedersen Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Forslag til Budgetstrategi indeholder tidsplan for budgetprocessen, baggrundsinformation samt en mere udførlig beskrivelse af formålet og de enkelte trin i budgetprocessen. Derudover er tidsplanen for økonomirapportering indarbejdet i budgetstrategien og behandles derfor ikke særskilt. Budgettet skal vedtages den 11. oktober 2018 og først omkring den 1. juli 2018 kendes størrelsen af indtægterne i form af skatter, tilskud og udligning. I forslaget til budgetstrategi er processen ændret en del i forhold til tidligere års processer. Administrationen beregner og forbereder materiale i de kommende måneder, men den politiske budgetproces skydes i gang 10. april 2018 med det første budgetseminar. Her præsenteres den økonomiske situation og en række udfordringer. På den baggrund træffer Kommunalbestyrelsen beslutninger omkring reduktionskatalog, fordeling mellem udvalg, og eventuelt større temaanalyser. I forbindelse med fagudvalgenes møder i maj måned afholdes en workshop, hvor udvalget sammen med ledelse, medarbejderrepræsentanter og økonomikonsulenter arbejder sig frem til en række forslag til både reduktioner, udvidelser og anlægsprojekter. Disse forslag færdigarbejdes af administrationen i maj og præsenteres endeligt for udvalget i juni, hvorefter de sendes i forhøring blandt interessenter og til drøftelse i MED. Når indtægterne kendes i juli måned, og det kan opgøres, om der er balance mellem indtægter og udgifter, bliver det en del af de politiske forhandlinger om budgettet, i hvor høj grad fagudvalgenes prioriterede budgetreduktioner i reduktionskataloget skal bruges til at skabe balance i kommunens samlede økonomi eller om de kan bruges til at finansiere nye forslag eller udvidelser. Dette materiale præsenteres og behandles i august måned. Økonomirapporteringen for 2018 vil følge samme model som i Tre årlige rapporteringer samt årsregnskabet til både fagudvalg og Kommunalbestyrelse. Der er ændret således at der ikke hver måned produceres en total rapportering til direktionen, men at budgetansvarlige og økonomikonsulenter udvælger de områder, som der skal følges op på månedligt ud fra en betragtning om væsentlighed og risiko. Det tekniske budgetforslag som er baggrund for 1. behandlingen bliver sendt i den officielle høring fra den 6. september til 20. september. Der bliver frist for aflevering af ændringsforslag til 1. behandlingen senest 25. september. Den 2. oktober er fristen for aflevering af underændringsforslag, således at der kan udarbejdes en fornuftig afstemningsprocedure for 2. behandlingen i kommunalbestyrelsen 11. oktober. Bilag: 1 Åben Budgetstrategi /18 2 Åben Udtalelse fra Hovedudvalget af /18 Indstilling Administrationen indstiller, at forslag til budgetstrategi godkendes. 27

29 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen tiltrådt. 28

30 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Forslag om ekstraordinært møde i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Sagsnr.: 18/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgård Nielsen Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Sagsfremstilling Mødet i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati i oktober måned er fastlagt til onsdag den 10. oktober 2018, hvilket er dagen før 2. behandlingen af budgettet i kommunalbestyrelsen. Mødet er tænkt til at opsamle de mange sager som behandles i de stående udvalg i 40 og primo uge 41. For at sikre, at Kommunalbestyrelsen få budgetmaterialet til deres 2. behandling indenfor de fastsatte regler for udsendelse af dagsorden jf. Styrelsesloven foreslås det, at der fastsættes et ekstraordinært møde i udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati torsdag den 4. oktober 2018 kl , hvor udvalget 2. behandler budgettet. Det bemærkes, at Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse har møde samme dag men først kl Det bemærkes endvidere, at beslutningerne fra de øvrige udvalgssager fra møderne i uge 40 og primo uge 41 først behandles på det ordinære møde i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati onsdag den 10. oktober 2018, hvilket kan betyde at indstillingen til sager som behandles på KB s møde torsdag den 11. oktober 2018 først udsendes om morgenen den 11. oktober Indstilling Administrationen indstiller, at der afsættes et ekstraordinært møde torsdag den 4. oktober 2018 kl Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen tiltrådt således, at mødet fastsættes til onsdag den 3. oktober 2018 kl

31 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Tillægsbevilling til udgifter vedrørende integrationsborgere 2018 Sagsnr.: 18/72 - Område: Økonomi og Personale - Sagsbeh: Rikke Larsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud i kommuner. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Vordingborg Kommune modtog i 2016 flere integrationsborgere end normalt. I 2017 forventes tilgangen af integrationsborgere at svare til et normalår. For 2018 er forventningen ligeledes nedjusteret i overensstemmelse med de nationale skøn og europæiske migrationsmønstre. Herefter har administrationen ingen prognoser for antallet af integrationsborgere. Vordingborg Kommune modtager et tilskud fra staten til merudgifterne, og der søges derfor om tillægsbevillinger til de forskellige områder. En række ydelser og opgaver, som kommunen har i forbindelse med integrationsborgere, bliver refunderet 100 % af staten i de første tre år. Det er eksempelvis anbringelser af børn, botilbud til fysisk eller psykisk handicappede og så videre. Andre kommunale serviceområder får ikke refusion, men kommunen modtager til gengæld et særligt tilskud til disse udgifter. Det er eksempelvis merudgifter i folkeskolen, sundheds- og tandpleje, merudgifter i dagtilbuddene, hjælp til børnefamilier samt administrativ sagsbehandling af integrationssagerne. Integrationsperioden for integrationsborgere forventes at være 3 år. Den store stigning i antallet fra betyder, at det ikke kan håndteres inden for de normale driftsbudgetter i de forskellige kommunale driftsområder i Der søges derfor om 2,4 mio. kr. i tillægsbevillinger i 2018 til områderne: Sundhed, Arbejdsmarked, Børn, Familie og Dagtilbud samt Skoler, PPR og Forebyggelse. Tillægsbevillingen finansieres først med statstilskuddet for 2019 og kommunen skal således lægge pengene ud i en periode. Der blev givet en tilsvarende bevilling til budget 2016 og 2017 på 6,4 mio. kr. hvert år. Det beregnede beløb til de forskellige områder er et centralt beregnet overslag på baggrund af statslige udmeldinger og KL s anbefalinger. Der er således ikke garanti for at de præcist svarer til udgifterne i Vordingborg Kommune. Det har vist sig særdeles vanskeligt at foretage en præcis opgørelse af udgifter/merudgifter på en konkret gruppe borgere, men processen med at forsøge at indsamle data har overbevist administrationen om, at fordelingen er rimelig svarende til de forventede merudgifter. Samtidig er fordelen, at det beregnede budgetbeløb svarer til det statstilskud kommunen modtager pr. integrationsborger. Det bliver således hverken en gevinst eller en udgift for kassebeholdningen - hvis ellers budgetterne overholdes. Bevillingerne gives kun for Det forventes ikke at antallet af integrationsborgere fra 2019 vil overstige et normalår samtidig med at integrationsperioden for borgere ankommet i 2016 vil være udløbet. Derfor forventes det ikke at der beregnes tilskud og tillægsbevillinger for 2019 for udgifter vedrørende integrationsborgere. I nedenstående tabel ses antallet af integrationsborgere, som indgår i udmøntningen af tilskuddet i Til sammenligning indgår antallet, som indgik i udmøntningen af tilskuddet i

32 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Aldersgruppe Antal i 2017 Antal i år år år Over 18 år I alt Integrationsborgerne, der er medregnet for 2018 i denne oversigt, er primært ankommet i Der er forudsat, at den sidste måned i 2017 ligner de første 11 måneder af Forventningerne til 2018 er endnu usikre, men der er regnet med 19 nye flygtninge (den udmeldte kvote), samt 20 familiesammenførte borgere svarende til niveauet for Dette tal er skønnet ud fra antallet af familiemedlemmer i hjemlandet, der ifølge opgørelserne er i forbindelse med de flygtninge, som er kommet i 2016 og De primære merudgifter på de forskellige områder beskrives nedenfor: - Sundhedspleje: Øget antal hjemmebesøg, øget tids- og tolkeforbrug pr. besøg - Tandpleje: Øget tids- og tolkeforbrug, flere fyldninger tandudtrækninger mv., aldersbestemmelse af borgere ud fra tandsættet. - Arbejdsmarked: Øget tids- og tolkeforbrug, øget administration, støtte og kontakt til integrationsborgere. - Børn, Familie og Dagtilbud: Øget tids- og tolkeforbrug, særlige indsatser for det enkelte barn, øget myndighedsbehandling og sprogpædagog. - Skoler, PPR og Forebyggelse: intensive dansk forløb/kurser, øget støtte og evt. psykologisk bistand til den enkelte elev. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Sundhed 622 Børn, Familie og Dagtilbud Drift (Dagtilbud) 105 Børn, Familie og Dagtilbud (myndighed) 89 Drift Drift Skoler, PPR og Forebyggelse Drift Arbejdsmarked (administration) 569 Finansiering Drift Øget tilskud til integrationsborgere Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Indstilling Administrationen indstiller, at der gives tillægsbevilling på kr. til Udvalget for Sundhed, Senior og Ældre i 2018 at der gives tillægsbevilling på kr. til Udvalget for Børn, Unge og Familie i 2018 at at der gives tillægsbevilling på kr. til Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati i 2018 bevillingerne i 2018 finansieres af kassebeholdningen 31

33 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati at der gives en indtægtsbevilling på kr. i 2019 til statstilskuddet. Beslutning i Udvalget for Børn, Unge og Familie den Anbefales. Beslutning i Udvalget for Sundhed, Senior og Ældre den Fraværende: Tom Michael Larsen Anbefales godkendt. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 32

34 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Status opkrævning og inddrivelse af kommunale krav Sagsnr.: 17/ Område:.. - Sagsbeh: Søren Nonbo Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Lovgrundlag Lov nr. 102 af 26. januar 2017, om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal ejendomsskat. Lov nr. 51 af 14. december 2017, om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedr. visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden og skattekontrolloven. Sagsfremstilling Status på opkrævning / inddrivelse Som en konsekvens af lov nr. 102, fik kommunerne fra 2. februar 2017, igen mulighed for at foretage inddrivelse på de fortrinsberettigede krav, hvilke primært er ejendomsskat. Pga. den meget korte tidsfrist på 8 dage mellem lovvedtagelsen og overdragelse af opgaven, var der ikke nogen systemunderstøttelse på plads, så nyt udlægsmodul til at automatisere arbejdsgangen med at udsende rykkere, underretning om udlæg, foretage udlæg, udlægsblad og oversende sager til advokat, det kom først i drift i august måned Ny opgave med inddrivelse af ejendomsskatter til opkrævningsgruppen, betød at Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling på møde den 8. februar 2017 besluttede en opnormering af opkrævningsgruppen fra 3 til 4 medarbejdere og 1. maj 2017 startede ny medarbejder. Opkrævningsgruppen startede i 2016 med at lave telefonrykning på ejendomsskat, og i 2017 har der været yderligere fokus på ejendomsskatterestance og de nye muligheder for inddrivelse. Opkrævningsgruppen har i 2017 gennemgået 560 restancesager på ejendomsskat, ringet til 210 borgere og indgået 107 betalingsaftaler. 353 sager var den 31. december 2017 helt betalt. Der er udsendt 231 underretninger om udlæg og pålignet kr i retsafgifter. I forbindelse med overtagelse af opgaven med inddrivelse af ejendomsskat blev der indgået en samarbejdsaftale med Advokatfirmaet Bang, Brorsen og Fogtdal til inddrivelse i de sager, hvor kommunen trods rykkere og underretning om udlæg ikke har kunne opnå betaling eller en afdragsordning. Der er i 2017 oversendt 29 sager til advokat. Restancen på ejendomsskat var den 31. december 2016 på kr. 6,2 mio. kr. og opkrævningsgruppen havde sat sig et mål om at få restancen ned på minimum kr. 5,5 mio. kr. pr. 31. december Men den øget indsats der har været på ejendomsskat, med rykning, telefonrykning og senest inddrivelseskompetencen, herunder underretning om udlæg og i yderste konsekvens oversendelse til advokat har haft en stor effekt. Restancen på ejendomsskat den 31. december 2017 er på kr. 4,1 mio. hvilke er det laveste niveau siden Opkrævningsgruppen har fokus på alle restancetyper, men øget fokus på mellemkommunale regninger, regningskrav, pasning og fritid, p-afgifter, boligstøttekrav, beboerindskudslån og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp. Opkrævning af regningskrav og mellemkommunale regninger sker ved rykning og telefonrykning af de kommuner som ikke betaler til tiden og i dialog med den afdeling som har udsendt regningen. Foruden almindelig rykning og telefonrykning, for at opnå betaling og/eller indgå betalingsaftaler, vil restancerne på boligstøtte og beboerindskudslån samt daginstitution blive gennemgået, med henblik på at udnytte de muligheder der ligger for modregning i løbende ydelser jf. lovgivningerne i henholdsvis boligstøtteloven og aktivloven. 33

35 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Som det kan ses af restanceudviklingen på ejendomsskat er der en klar effekt af at kommunerne igen har fået mulighed for at inddrive restancerne på ejendomsskat og ikke kun opkræve. Alle øvrige restancetyper, her er det fortsat kun SKAT som kan foretage inddrivelse. Den 8. juni 2017 indgik folketingets partier en aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse som betyder at aftalepartierne gerne vil undersøge mulighederne for at kommunerne kan overtage flere inddrivelsesopgaver, og bidrage til et bedre opgavesnit på opgaven, og også når SKAT s nye inddrivelsessystem er funktionsdygtigt. Til brug for drøftelserne mellem KL og Skatteministeriet, anmodede KL kommunerne om at indmelde forslag til inddrivelsesopgaver som med fordel kunne løftes i kommunerne og her har Vordingborg Kommune indmeldt forslag om inddrivelseskompetence på pasning og fritid, p-afgifter og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp. Gebyr for udsendelse af underretninger Ved vedtagelse af lov 102 om inddrivelse af ejendomsskat til kommunerne, blev der ikke indføjet en passus om at kommunerne som SKAT kan påligge et gebyr for arbejdet med udsendelse af underretninger om udlægsforretning. Det har haft den betydning at der ikke har kunne pålægges gebyr på udsendelse af underretninger om udlægsforretning på hverken 1. eller 2. rate Lov 51 af 14. december 2017 rettede op på dette og fra 1. januar 2018 er der hjemmel til at der kan tages et gebyr for udsendelse af underretninger om udlægsforretninger vedr. fordringer som inddrives af kommunerne. Gebyr kan højest udgøre kr Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse at der i 2017 til 2019 er givet en tillægsbevilling på kr. pr. år til opnormering med 1 medarbejder. Tillægsbevillingen er finansieret ved DUT-midler og øgede retsafgifter. Bilag: 1 Åben Restanceudvikling /18 Indstilling Administrationen indstiller, at at status på opkrævning og inddrivelse tages til efterretning at gebyr for underretning om udlægsforretning fra den anvendes med det i loven vedtaget gebyr på 450 kr. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen tiltrådt. 34

36 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Brug af sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt Sagsnr.: 18/ Område: Trafik, Park og Havne - Sagsbeh: Thomas Eglin Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Efter den nye kommunalbestyrelses indtrædelse, er der politisk ønske om at drøfte brugen af sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt på kommunale veje, pladser og stier. På Kommunalbestyrelsesmødet den 28. april 2016 tiltrådte et flertal forslaget om brug af sprøjtemidler (Roundup) ved hjælp af spotsprøjtning til bekæmpelse af ukrudt på udvalgte kommunale fortove, pladser og stier. Indtil da havde kommunen brugt gas og mekaniske metoder til ukrudtsbekæmpelse. Sprøjtemidler (Roundup) blev udelukkende anvendt i mindre omfang til at bekæmpe Kæmpe Bjørneklo. Før tiltrædelsen udarbejdede administrationen et notat, som beskriver de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved indførsel af sprøjtemiddel til bekæmpelse af ukrudt ved hjælp af spotsprøjtning. Notatet er vedlagt sagen som bilag. Efter ét års drift blev spotsprøjtningen evalueret. Evalueringen blev samlet i et notat, som er vedlagt sagen som bilag.der ses en tydelig forskel på sprøjtede og ikke-sprøjtede arealer. Ukrudtet på de sprøjtede arealer er tydeligt hæmmet af det udbragte middel, hvorimod ikke-sprøjtede arealer fremstår med større ukrudtstryk. Indførsel af spotsprøjtning har frigivet mandskabsressourcer. De frigivne ressourcer er brugt til at hæve standarden på eksisterende arealer i forhold til lugning og gasbrænding. Det har endvidere været muligt, at bekæmpe ukrudt på flere arealer end man plejer. Administrationen har i vedlagte notat kort beskrevet udvalgte metoder til bekæmpelse af ukrudt. Notatet beskriver ligeledes erfaringerne fra de seneste to års spotsprøjtning i Vordingborg Kommune og redegør for konsekvenserne ved at stoppe udbringning af pesticider ved hjælp af spotsprøjtning til bekæmpelse af ukrudt. Der er til sagen endvidere vedlagt et teknisk dokument, der beskriver et svidemiddel-produkt til bekæmpelse af ukrudt. Hvis spotsprøjtning ikke er en mulighed, og ukrudtsbekæmpelse skal udføres ved eksempelvis gasbrænding, vil ukrudtstrykket sandsynligvis blive større med de nuværende ressourcer. De frigivne mandskabsressourcer ved spotsprøjtningen, som har medført, at flere arealer er blevet ukrudtsbekæmpet, vil ligeledes forsvinde, hvis der skal bekæmpes med gas. Æstetisk vil arealerne fremstå med større ukrudtstryk. Det vil især være tydeligt på arealer, hvor den naturlige færdsel ikke kan holde ukrudtstrykket nede ved almindeligt slid. Ved bekæmpelse med varmt vand eller svidemiddel vil ukrudtstrykket dog kunne holdes nede i et acceptabelt niveau. Belægningernes levetid vil ligeledes nedsættes væsentligt ved utilstrækkelig vedligeholdelse. Eksempelvis bør et normalt fortov holde i 30 år, men holdbarheden kan nedsættes med op til 10 år ved utilstrækkelig vedligeholdelse. Ved ophør af spotsprøjtning, skal det nuværende udstyr sælges, da udstyret ikke kan bruges til andre opgaver. Det vil medføre et tab på aktivet på kr. Der skal endvidere investeres i nyt udstyr. Ved bekæmpelse ved brug af varmt vand, kræver det en investering på 2 mio. kr. til nyt udstyr. Ved brug af svidemiddel vil sprøjteudstyret dog kunne bruges ved en mindre opbygning. En ombygning forventes at koste kr. 35

37 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Bilag: 1 Åben Vurdering af effekt af spotsprøjtning TMU /18 2 Åben Notat om spotsprøjtning på belægninger 8652/18 3 Åben Ophør af brug af sprøjtemiddel til ukrudtsbekæmpelse - NOTAT 8607/18 4 Åben Ultima Proff - Teknisk dokument 11539/18 Indstilling Administrationen indstiller, at brugen af sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt drøftes. Beslutning i Udvalget for Plan og Teknik den Et flertal bestående af Michael Larsen, Kurt Johansen, Anders J. Andersen og Carsten Olsen anbefaler: at der hurtigst muligt investeres i udstyr til bekæmpelse af ukrudt med varmt vand. Så snart udstyret er i drift, stoppes brugen af spotsprøjtning med pesticider. at investeringen på 2. mio.kr. finansieres af kassebeholdningen. John Pawlik kan ikke stemme for flertallets anbefaling. Kirsten Overgaard og Bo Manderup undlod at stemme. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Et flertal af udvalget bestående af Mikael Smed, Else-Marie Langballe Sørensen, Michael Larsen, Poul A. Larsen og Daniel Irvold anbefaler flertalsindstillingen fra Udvalget for Plan og Teknik, dog således at der gives en anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 2 mio. kr. Eventuelle indtægter ved salg af eksisterende spotsprøjtningsmaskiner skal indgå som en del af finansieringen. Bo Manderup afventer sin endelige stillingtagen indtil kommunalbestyrelsens behandling. Heino Hahn kan ikke anbefale forslaget, idet Heino ikke ønsker at investeringen finansieres af kassebeholdningen. 36

38 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til trafiksikkerhed 2018 Sagsnr.: 18/885 - Område: Trafik, Park og Havne - Sagsbeh: Jón Petersen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse og principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling For at fortsætte trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen, ansøger administrationen om en anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 1,25 mio. kr. i 2018, som er vedtaget i den godkendte investeringsplan for 2018 til I den godkendte anlægs- og investeringsplan for er der afsat rådighedsbeløb på 1,25 mio. kr. i 2018, 1,0 mio. kr. i 2019, 1,0 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. i Ligesom i politikredsen som helhed har der fortsat været et stigende antal personskadeuheld i Vordingborg Kommune i For at bremse og vende denne udvikling er det vigtigt at opretholde indsatsen på området. Administrationen påtænker i 2018 at revidere kommunens trafiksikkerhedsplan, som udløb i Det betyder, at der vil blive udført en ny uheldsanalyse, og ud fra resultaterne blive udpeget nye uheldsbelastede steder. De øvrige indsatsområder, som også fylder meget, vil dog formentlig blive bevaret i planen. Herunder de vigtige indsatser imod hastighed, spritkørsel, faste genstande langs vejene og uopmærksomhed mv. som vi ved er årsager til mange uheld i kommunen. Administrationen vil også i 2018 udføre nogle af de projekter fra den udløbne trafiksikkerhedsplan, som det ikke er lykkedes at realisere i planperioden. Herunder påtænkes bl.a. sikre krydsninger af Lundbyvej, som er skolevej til Svend Gønge Skolen i Lundby. Derudover vil administrationen fortsætte med at deltage i de nationale færdselskampagner efter aftale med de øvrige medlemmer i politikredsens trafikråd og udføre trafiktællinger for at kunne vurdere, hvor der er et behov for hastighedsindsatser. Det obligatoriske uheldsabonnement til kommunens vejforvaltningssystem vil også fortsat blive finansieret af midlerne til trafiksikkerhed. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Trafiksikkerhed Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Trafiksikkerhed (pulje) Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i den godkendte investeringsplan for er afsat rådighedsbeløb i 2018 på kr. til projektet Trafiksikkerhed (pulje). Beløbet kan herefter frigives til trafiksikkerhedsarbejdet i

39 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Indstilling Administrationen indstiller, at at der ansøges om anlægsbevilling på kr. der ansøges om frigivelse af et rådighedsbeløb på ligeledes kr. til trafiksikkerhedsarbejdet i Beslutning i Udvalget for Plan og Teknik den Indstillingen anbefales. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 38

40 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Havnerenovering i 2018 Sagsnr.: 17/ Område: Trafik, Park og Havne - Sagsbeh: Bjørn Buch Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunens styrelse og principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Administrationen ønsker fortsat at kunne yde en god og høj service til fastliggere og gæstesejlere i alle Vordingborg Kommunes havne. Kommunalbestyrelsen har i den godkendte anlægs- og investeringsplan for afsat rådighedsbeløb på i alt kr kr. i 2018 og 2019 og i 2020 og Administrationen har udarbejdet en 10 års investeringsplan, som er vedhæftet som bilag 1. Alle havnene har fået udarbejdet et generaleftersyn af ingeniørvirksomheden Rambøll. Udvalgte havne har også fået udarbejdet et dykkereftersyn. General- og dykkereftersynet viser at der er behov for en stor indsats på området, for at vedligeholde havnen. Især dykkereftersynet viste, at tilstanden i nogle af havnene var dårligere end først antaget. De sidste projekter mangler at blive implementeret i SMART (registreringssystem for havne, moler m.v.) for at kunne trække en fuld renoveringsplan for alle havene dette forventes udført i løbet af Anlægsopgaverne i 2018 er baseret på den udarbejdede investeringsplan og de data vedligeholdelsesprogrammet SMART er kommet med for 2018, de opgaver der er prioriteret: - renoveringen af færgelejet i Bogø Havn arbejdet starter i 2018 og færdiggøres i bådebro i Kalvehave Havn skal udskiftes - udskiftning af hammer i Stegehavn ved Fiskerstrædet - Renovering og udskiftning af vindskærm og stenkastning på Klintholm Havn. Samt renovering af en hammer og p-plads. Desuden er det nødvendigt at foretage udskiftning af varmtvandsbeholderne. Desuden afsættes der penge til renovering af restaurationsbygningen på Hårbølle Have, så det forsat er muligt at drive café eller lignende til gavn og glæde for hele lokalområdet. Endelig vil der efter opmåling blive udført uddybningsarbejder i havne og sejlrender. Havnebåden i Præstø er til formålet blevet udstyret med udstyr til 3D sø opmålinger. Derfor ansøges der om en anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på kr. i 2018 til havnerenovering. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Havnerenovering Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Havnerenovering pulje Kassebeholdning 39

41 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i den godkendte investeringsplan for er afsat rådighedsbeløb i 2018 på kr. til projektet Havnerenovering (pulje). Rådighedsbeløbet kan herefter frigives til Havnerenovering Bilag: 1 Åben Havne Investeringsplan 10 års /18 Indstilling Administrationen indstiller, at at der ansøges om en anlægsbevilling på i alt kr. der frigives et rådighedsbeløb på i alt kr. i 2018 til Havnerenovering. Beslutning i Udvalget for Plan og Teknik den Indstillingen anbefales. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 40

42 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af nye toiletter og renovering af eksisterende faciliteter Sagsnr.: 18/458 - Område: Trafik, Park og Havne - Sagsbeh: Thomas Eglin Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunens styrelse og principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling I den godkendte investeringsoversigt for er der i 2018 afsat kr. til etablering af nye toiletter og renovering af eksisterende faciliteter. Der er udarbejdet tilstandsrapporter for de offentlige toiletter. Tilstandsrapporterne har skabt et overblik over toiletbygningerne og faciliteternes tilstand. I tilstandsrapporterne indgår endvidere forslag til energiforbedringer, hvor dette er muligt, samt forslag til ændringer og forbedringer i forhold til krav om tilgængelighed jf. vejledning fra Dansk Handicap Forbund. Efter anbefaling fra Vordingborg Handicapråd, er der indgået aftale med foreningen God Adgang om registrering og mærkning af kommunens offentlige toiletter. Formålet med mærkningen er at informere borgere og turister i Vordingborg Kommune om adgangsforholdene til de offentlige toiletter, samtidig med at der skabes et fagligt overblik over tilgængeligheden til brug for de bygningsansvarlige. For at sikre det ønskede serviceniveau fremadrettet, er der på baggrund af tilstandsrapporterne udarbejdet en 10-årig renoverings- og vedligeholdelsesplan. I 2017 blev toilettet ved Ved Havnen 6 i Stege renoveret efter en større brand. Toiletterne ved kommunens fire rastepladser er ligeledes renoveret, hvor slidt og ødelagt inventar er udskiftet med nyt. Lofter, vægge og gulve er udskiftet til rengørings- og vedligeholdelsesvenlige og lyse materialer, der samtidig er mere hårdføre overfor hærværk. Der er ligeledes opsat varmepumper, som erstatning for de tidligere el-radiatorer, hvilket betyder færre udgifter til varme. Samtidig er en løsning med varmepumper mere skånsom for miljøet end opvarmning med el-radiatorer. Bygningerne og faciliteterne fremstår nu rene og velholdte, og dermed trygge at benytte. Det forventes, at der i 2018 etableres et nyt toilet i nærheden af Slotstorvet i Vordingborg, som erstatning for de nedlagte toiletter på Slotstorvet og under den gamle museumsbygning. Andre nye toiletter bliver etableret efter handleplanen for offentlige toiletter. Den reviderede handleplan er vedlagt sagen som bilag. Administrationen beder derfor om en anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på kr. til etablering af nyt toilet og fortsat renovering af eksisterende faciliteter jf. renoverings- og vedligeholdelsesplanen. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Offentlige toiletter Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Nye offentlige toiletter (pulje) -800 Kassebeholdning 41

43 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i den godkendte investeringsplan for er af sat rådighedsbeløb i 2018 på kr. til projektet Nye offentlige toiletter (pulje). Beløbet kan herefter frigives til nyt toilet og fortsat renovering af eksisterende faciliteter i Bilag: 1 Åben Offentlige toiletter i Vordingborg Kommune - Handleplan Rev. jan /18 Indstilling Administrationen indstiller, at der ansøges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på i alt kr. til etablering af nyt toilet og renovering af eksisterende faciliteter i Beslutning i Udvalget for Plan og Teknik den Indstillingen anbefales. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 42

44 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Ansøgning til Udviklings- og markedsføringspuljen: Liv på Slotstorvet Sagsnr.: 18/ Område: Strategi og implementering - Sagsbeh: Martin Kim Nilsson Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Lovgrundlag Retningslinjer for Udviklings-. og markedsføringspuljen. Sagsfremstilling Afdeling for Plan og By fremsender ansøgning omhandlende mobile møbler om Slotstorvet i Vordingborg. Der søges om kroner. Vordingborg Slotstorv, er et stort åbent og umøbleret torv. Torvet er anlagt, så det opleves som en smuk forplads til Vordingborg Slotsruin, og danner optakt til det majestætiske borgterræn med Danmarks Borgcenter. Torvet er fredet og fungerer i dag som et stort og indtagbart byrum, som anvendes til større arrangementer som Festugen, Kulturnatten og Wavesfestivalen. I hverdagen er det i mindre grad benyttet på trods af forsøg med markedsdage og opstilling af salgsboder. I Vordingborg Kommunes seneste undersøgelse af byens holdning til bymidtens trafik, hvor kommunen havde omkring besvarelser af surveys og havde knap views på en lille film om trafikken i Algade, var en stor del af kommentarerne, at der ønskes mere liv på Slotstorvet. På baggrund heraf besluttede Kommunalbestyrelsen på møde den 21. december 2017, at der skal arbejdes med mobile møbler på Slotstorvet, som beskrevet i Områdefornyelsen De Røde Løberes Idékatalog. Idékataloget og de deri indeholdte projektidéer er udarbejdet i 2017 i en lang række borgerinvolverende møder med mange af Vordingborg bys parter. Lokalrådet i Vordingborg har endvidere meldt sig som aktive medskabere på detaljeringen af projektet. Bycentrum Vordingborg og Danmarks Borgcenter vil deltage i den kommende design- og placeringsproces. Projektet tager afsæt i, at kommunen ikke kan skabe det ønskede liv på Slotstorvet men kan forsøge at skabe rammerne for ophold, samvær og byliv. Det der skaber et godt byliv, er blandt andet samskabelse. Dermed sikres der ejerskab til de initiativer der igangsættes og udføres. Der arbejdes med udformning af 8-10 mobile træelementer, der kan sættes sammen i elementer til større formationer, eller placeres enkeltvis og stables som små pyramider. På begge måder inviterer de til ophold og skaber nye rum og muligheder for brug af pladsen. Der indtænkes et universelt design i udformningen så tilgængeligheden og anvendelsen sikres for alle brugere. Projektet på Slotstorvet gennemføres med afsæt i Idékatalog 3, De Røde Løbere, med anvendelse af designlinje mht. materialer og farver. Projektet har været behandlet i alle møder med byens parter og det er som tegnet i Idékataloget godkendt i Kommunalbestyrelsen. Administrationen vurderer at projektet er i tråd med retningslinjerne for Udviklings- og markedsføringspuljen og i overensstemmelse med Kommunens vision om Liv i byerne. 43

45 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Liv på Slotstorvet -200 Anlæg Afledt drift Finansiering Udviklings- og markedsføringspuljen 200 Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der pr. 25/ er uforbrugte midler i 2018 på Udviklings- og markedsføringspuljen på kr. Bilag: 1 Åben Skitseprojekt, mobile møbler til Slotstorvet 13166/18 2 Åben Ansøgning Liv på Slotstorvet 13164/18 Indstilling Administrationen indstiller, at at at projektet godkendes der bevilges kr. til gennemførelse af projektet bevillingen finansieres af Udviklings- og markedsføringspuljen. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Ansøgningen kunne ikke imødekommes for nuværende, idet udvalget afventer den endelige behandling af forslag til skitseprojekt i Udvalget for Plan og Teknik. 44

46 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Ansøgning Præstø Sommerliv 2018 Sagsnr.: 18/ Område: Strategi og Implementering - Sagsbeh: Sune Hjorth Bach Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Lovgrundlag Retningslinjer for Udviklings- og markedsføringspuljen. Sagsfremstilling Præstø Handels- og Erhvervsforening ansøger Udviklings- og markedsføringspuljen om kommunal medfinansiering på kr. til afholdelse af dette års Sommerliv i Præstø Sommerliv i Præstø er et relativt nyt tiltag fra sidste år, hvor Præstø Handels- og Erhvervsforening udviklede et koncept for afholdelse af torvedage i juli måned, så de fik en større tiltrækning af børnefamilier og turister. Der har ikke tidligere været afholdt systematiske torvemarkeder om lørdagene i juli måned. Sommerliv i Præstø minder på en række områder om Tirsdagsmarkederne i Stege, der i parentes bemærket ikke modtager kommunal støtte. Sommerliv i Præstø bygger på de særlige styrker en by som Præstø repræsentere i form af et autentisk købstadsmiljø med mange seværdige bygninger, gårdmiljøer og specialbutikker omkranset af en smuk havnefront. Udover at skabe rammerne for en øget omsætning lokalt, har Sommerliv i Præstø også en intention om, at øge kendskabsgraden til Præstø by for potentielle tilflyttere og turister. Sommerliv i Præstø er blevet til i Præstø Handels- og Erhvervsforenings regi og foreningen finansiere selv med kr. samt gennem 150 timers frivilligt arbejde. Derudover indgår indtægter fra forlystelser og stadeholdere i medfinansieringen. Administrationen vurderer, at Sommerliv i Præstø er et lokalt initiativ, der bidrager positivt til at styrke handlen og markedsføringen af Præstø by / Vordingborg Kommune over for potentielle tilflyttere og turister. Initiativet understøtter Kommunalbestyrelsens vision 2030 omkring fremme af bosætning, erhverv og frivillighed. Som nævnt ligner projektet på flere måder Tirsdagsmarkederne i Stege, som ikke modtager kommunal støtte. Det er et erklæret mål for arrangørerne, at blive selvfinansierende og det ansøgte beløb er faldet fra kroner i 2017 til kroner for Dermed kan projektet kategoriseres som et udviklingsprojekt. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Sommerliv i Præstø Anlæg Afledt drift Finansiering Udviklings- og markedsføringspuljen -40 Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Team Regnskab og Finans kan oplyse, at der resterer uforbrugte midler på Udviklings- og markedsføringspuljen for 2018 på kr. 45

47 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Bilag: 1 Åben Ansøgning Præstø Sommerliv 10436/18 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget bevilger kr. til Præstø Handels- og Erhvervsforening fra Udviklings- og markedsføringspuljen til gennemførelse af Sommerliv i Præstø Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen tiltrådt. 46

48 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Ansøgning om støtte til TV dokumentar Sagsnr.: 18/857 - Område: Strategi og Implementering - Sagsbeh: Sune Hjorth Bach Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Lovgrundlag Retningslinjer for Udviklings- og markedsføringspuljen. Sagsfremstilling Filmselskabet Chilbal Film ansøger Udviklings- og markedsføringspuljen om støtte på kr. til medfinansiering af produktionsomkostningerne af en TV dokumentar og undervisningsfilm om sprog og dialekter blandt børn og unge i Danmark. Udover at kunne markedsføre Vordingborg Kommune som område forventer filmselskabet, at en del af det bevilgede beløb kommer kommunens virksomheder til gode i form af lokale overnatninger og forplejning. Filmens samlede budget er på 1.5 mio. kr. og er støttet af Undervisningsministeriet. Chilbal Film har tidligere lavet produktioner for DR, TV2, National Geographic, STV mv. Filmselskabet regner med, at TV dokumentaren vises på DK4 i et års tid og bliver lagt ud på skoleplatformen emu.dk til brug for undervisning i folkeskolen. Chilbal Film vil i 2018 rejse rundt i landet og interviewe børn og unge for at finde frem til de regionale forskelle i sprog og levevis. Filmen vil vise børn og unge, at de regionale forskelle ikke er noget vi bør skamme os over eller tale ned, men tværtimod være stolte af, som en væsentlig del af vores regionale og nationale identitet. TV dokumentaren rammer lige ned i de seneste års debat om, hvorvidt de lokale dialekter er ved at uddø (og blive til rigsdansk) eller om dialekterne lever i bedste velgående og løbende er i forandring. Administrationen vurderer, at filmprojektet har en interessant pointe med, at de lokale dialekter har en værdi og stolthed i sig selv i forhold til den enkelte unges identitetsskabelse. Det beskedne støttebeløb til trods vurderer administrationen, at den markedsføringsmæssige effekt af projektet for Vordingborg Kommune vil være meget begrænset. Afdeling for Skoler har oplyst, at de ikke ser de store anvendelsesmuligheder i forhold til undervisningen i kommunens skoler. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto TV dokumentar om regionale dialekter 30 Drift Anlæg Afledt drift Finansiering Udviklings- og markedsføringspuljen -30 Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Team Regnskab og Finans kan oplyse, at der resterer uforbrugte midler på Udviklings- og markedsføringspuljen for 2018 på kr. 47

49 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Bilag: 1 Åben Ansøgning dokumentarfilm om dialekter i Danmark 13223/18 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget giver afslag på ansøgningen fra Chilbal Film. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen tiltrådt. Udvalget vurderer, at den markedsføringsmæssige effekt af projektet vil være begrænset. 48

50 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Lokalplan S Små sommerhusgrunde på Ore og Kommuneplantillæg nr. 42 Sagsnr.: 17/ Område: Plan og By - Sagsbeh: Dorit Christina Mahler Jensen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Planloven. Sagsfremstilling Teknik- og Miljøudvalget besluttede i møde den 8. november 2017 at igangsætte planlægning for en øget bebyggelsesprocent på en række små sommerhusgrunde på Ore. Udvalget bemyndigede administrationen til at udarbejde og udsende planforslag i offentlig høring. I udvalgets behandling indgik et notat, som beskrev oplægget til den nye lokalplans indhold. Baggrunden for planlægningen er, at der er modtaget flere ønsker fra ejere af små sommerhusgrunde ved Ore Strand, som ønsker at bygge større end mulighederne i den gældende Lokalplan S.1-2. I et tilfælde er der givet afslag, mens der i et andet tilfælde er givet byggetilladelse til byggeri ud over lokalplanens muligheder. Lokalplan S1.2 gælder for hele sommerhusområdet på Ore, og fastlægger at grunde på over 800 m² bebygges med maksimalt 10%, mens grunde på under 800 m² kan bebygges med op til 15% (dog maks. 80 m²). Grænsen på 80m 2 nås ved grunde større end 534m 2. Dette giver generelt gode muligheder, men der er ikke taget hensyn til en række helt små grunde, som hurtigt møder loftet for bygningsstørrelser. Med den nye lokalplan S og tilhørende kommuneplantillæg øges byggemulighederne for de mindre grunde på under 300 m². Der gives dermed mulighed for at bygge en sommerhusbolig på op til 45 m 2 og samlet set 25 m 2 til garager, skure og lignende. De nye byggemuligheder vurderes i højere grad at kunne tilgodese nutidens ønsker og krav til sommerhusstørrelse, samtidig med, at områdets karakter og udsyn til vandet bevares. Den nye lokalplan, der udgør en begrænset del af den gældende lokalplans afgrænsning, regulerer kun bebyggelsens omfang, i det den nuværende lokalplan S1.2 fastholdes og fortsat regulerer de øvrige forhold. Planforslagene blev sendt i høring i perioden 21. december 2017 til 18. januar Der er modtaget 4 høringssvar, som er behandlet i bilaget Skema til indsigelser og indstilling til ændringer. Den ene indsigelse vedrører byggeriets afstande til skel, hvor de nuværende regler ses svære at forene med de øgede byggemuligheder. Medtagelse af dette forhold i lokalplanen anføres at give færre dispensationssager. De 3 af indsigelserne vedrører ønsker om at sommerhusgrunde helt op til 500 m 2 eller 534m 2 gives øgede byggemuligheder. I nuværende lokalplan S-1.2 fra 2004 gælder, udover bebyggelsesprocenter også et loft på maksimalt 80m 2 bebyggelse for grunde på 799m 2 eller derunder. Der foreslås i indsigelserne, at der bør være mulighed for at bygge et sommerhus på op til 80 m 2. Administrationens vurdering med grænsen på de 300 m 2 var, at man dermed imødekom de helt små grunde, som ud fra bebyggelsesprocenten kunne have svært ved at bygge et tidssvarende sommerhus, og det vurderedes, at man med 45m 2 kunne bygge et sommerhus af brugbar størrelse. Bebyggelsesomfanget i et sommerhusområde reguleres gennem bygningsreglementet, hvorefter den generelle bebyggelsesprocent for sommerhusområder er maksimalt 15%, hvor den før 2007 var på 49

51 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati %. Der kan ved en konkret vurdering fx i en lokalplan gives tilladelse til en anden bebyggelsesprocent. Den lave bebyggelsesprocent har til formål at sikre, at sommerhusområder ikke er tæt bebyggede, men derimod har en mere åben og typisk grøn karakter, som passer til naturen og den rekreative funktion, sommerhusområder har. Det vurderes at være en kvalitet, at sommerhusområder har en anden karakter end helårsboligområder. Tidligere blev mange sommerhusgrunde ofte udstykket med grundstørrelser på ca. 800 m 2 med den dengang generelle bebyggelsesprocent på 10%, hvilket gav mulighed for et byggeri på 80 m 2. Den generelle hævelse af bebyggelsesprocenten i 2007 har forbedret mulighederne. Gennem årene har tendensen imidlertid været, at såvel sommerhusgrundene som sommerhusene bliver større og større. En sommerhusgrund, der udstykkes i dag er ofte mindst 1200 m 2, hvilket giver mulighed for et hus på 180m 2 med den gældende generelle bebyggelsesprocent på 15. Det pågældende sommerhusområde på Ore blev udstykket i erne med den dengang gældende bebyggelsesprocent på 10%, og har med de mange små grunde en særlig og fin karakter og med god udsyn til vandet. Den gældende Lokalplan S1.2 fra 2004 havde samme formål som nu, nemlig at imødekomme et tiltagende ønske fra grundejerne om mulighed for at bygge større og mere tidssvarende sommerhuse, særligt på de små grunde på under 799 m 2. Derfor blev bebyggelsesprocenten dengang sat op til 15% for grunde under 799 m 2. Købet af en sommerhusgrund af en given størrelse afspejler de byggemuligheder, man som ejer har kunnet forvente. Administrationen anbefaler, at sommerhusområdets karakter så vidt muligt bevares, og derfor anbefaler administrationen, at muligheden for større sommerhuse begrænses til de helt små grunde, som der er lagt op til i forslag til Lokalplan S Imødekommelse af indsigeres ønske om øgede byggemuligheder på grunde op til 534 m 2 vil omfatte godt 50 sommerhusgrunde på Ore, ca. 35 i Ulvshale og nogle få i kommunens øvrige sommerhusområder. Hvis der igangsættes yderligere planlægningsarbejde for den størrelse grunde på Ore, må det forventes at kunne afføde en efterspørgsel også i Ulvshale. Bilag: 1 Åben Offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 42 Sommerhusormåde syd for 12418/18 Orevej 2 Åben Offentliggjort lokalplanforslag S Små sommerhusgrunde på Ore 12417/18 3 Åben Samlede høringssvar til planforslag på Ore 12772/18 4 Åben Skema til indsigelser og ændringer af planforslag ved Ore 12765/18 5 Åben Kort med markering af små sommerhusgrunde udenfor lokalplanområdet 12749/18 Indstilling Administrationen indstiller, at at at forslag til kommuneplantillæg nr. 42 vedtages endeligt forslag til lokalplan nr. S Små sommerhusgrunde på Ore vedtages som endelig lokalplan i sin nuværende form der ikke igangsættes yderligere ny planlægning for større sommerhusgrunde på Ore, da det vurderes at nuværende plangrundlag giver mulighed for brugbare sommerhuse, og da den åbne karakter af sommerhusområder ønskes bevaret. Beslutning i Udvalget for Plan og Teknik den Indstillingen anbefales. 50

52 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Indstillingen anbefales. 51

53 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Regnskab for deltagelse i Folkemødet 2017 samt stillingtagen til evt. deltagelse i Folkemøde 2018 på Bornholm Sagsnr.: 16/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgård Nielsen Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Udvikling og Nærdemokrati. Sagsfremstilling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling vedtog i møde den 16. november 2016, at Vordingborg Kommune deltog i Folkemødet på Bornholm i juni Folkemødet er en unik platform med åbne debatter, hvor kommunens politikere møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle former. Et af Folkemødets formål er at skabe rammerne for at demokratiet udvikles. Landdistrikternes Fællesråd og danske land- og yderkommuner, herunder Vordingborg Kommune var var i 2017 gået sammen i et fælles telt til Folkemødet på Bornholm. Teltet var placeret på Danchells Anlæg. Her var der mulighed for at de besøgende blandt kunne møde lokale politikere fra de deltagende kommuner, ministre, folketingsmedlemmer, redaktører og landdistriktsordførere og en række borgmestre fra hele landet. Netop i Landdistrikternes telt var der stor fokus på landdistrikternes udvikling, vilkår etc. og samtidig blev der debatteret med folketingspolitikere, borgmestre, organisationsfolk og ikke mindst den danske befolkning. Alle deltagende kommuner i landdistriktsteltet havde endvidere medbragt kommunalt materiale i teltet. Borgmesteren fra Vordingborg deltog bl.a. i borgmestertopmødet og formanden for kommunens udvalg for Kultur og Idræt deltog bl.a. i en paneldebat Er sundhed for de sygt blot. Der vedlægges til orientering regnskab for deltagelse i Det bemærkes, at udgifter pr. deltager for overnatning i sommerhusene er ganske lave, idet Ledelsessekretariatet i forbindelse med afholdelse af seminar, de sidste par år har benyttet sommerhusene de første par dage af den samlede lejeperiode, hvilket har betydet fuld belægning i hele lejeperioden. På baggrund af evalueringen af Vordingborg Kommunes deltagelse på Folkemødet 2017, anbefales det nu, at Udvalget for Bosætning, Udvikling og Nærdemokrati tager stilling til om udvalget ønsker at deltage i Folkemødet 2018, som starter torsdag den 14. juni 2018 kl og lukker søndag den 17. juni 2018 kl Det bemærkes, at der tidligere har været afgang torsdag og hjemkomst lørdag. Det bemærkes endvidere, at der er reserveret overnatning i 3 sommerhuse i Åkirkeby. Bilag: 1 Åben Oversigt over udgifter - Folkemøde /17 Indstilling Administrationen indstiller, at evaluering og regnskab for deltagelsen i Folkemødet 2017 tages til efterretning at udvalget tager stilling til evt. deltagelse i Folkemødet Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen 52

54 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Indstillingen tiltrådt således, at medlemmer af Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati kan deltage ved Folkemødet fra torsdag den 14. juni til lørdag den 16. juni Udgifter for deltagelse i Landdistrikternes telt samt udarbejdelse af markedsføringsmateriale etc. finansieres af Udviklings- og markedsføringspuljen. 53

55 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Køb af ejendom - LUKKET SAG Sagsnr.: 17/ Område: Ejendomscenter - Sagsbeh: Lene Maria Dunk Vaupel 54

56 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Orientering Sagsnr.: 18/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Anne Kirstine Aallmann Jensen Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Sagsfremstilling Orientering fra borgmester og administration. Indstilling Borgmesteren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Økonomi- og Personalechefen orienterede om kommunens likviditet. Borgmesteren gav orientering om status for sagen vedr. Café V sit i Stege. Kommunaldirektøren orienterede kort om status for arbejdet med de 10 arbejdspakker indenfor Psykiatri- og Handicapområdet. 55

57 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Underskriftsark - 7. februar 2018 Sagsnr.: 18/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Anne Kirstine Aallmann Jensen Kompetenceudvalg Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati. Sagsfremstilling Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke `Godkend`. Beslutning i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati den Fraværende: Thorbjørn Kolbo, Michael Seiding Larsen Protokollen underskrevet. 56

58 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Bilagsoversigt 2. Fraværsrapport Fraværsrapport december 2017 (8208/18) 2. Fraværsrapport 2016 jan 17 (13814/17) 3. Årsberetning kontrolgruppen Bilag til kontrolgruppens årsberetning 2017 (7892/18) 4. Udvikling af stationsområdet - Ansøgning til Realdania 1. Ansøgning (9503/18) 2. Campuscafe (8837/18) 3. Tilsagn Campus Vordingborg (11329/18) 4. Tilsagn Vordingborg Erhverv (11322/18) 5. Andelsboligforeninger - Orientering om afholdt møde 1. Referat fra møde med andelsboligforeninger den 18. december 2017 (9144/18) 2. Andelsboliger i Vordingborg Kommune (69404/17) 6. Domea - Ændringer af vedtægter 1. Boligorganisationen Domea Vordingborg - Nye vedtægter (3942/18) 7. Domea - Optagelse af lån til nye køkkener 1. Ansøgning fra Domea vedr. nye køkkener i Kirsebærparken (11676/18) 9. Arbejdernes Boligselskab - Lån til renovering af kloakker 1. Ansøgning fra Arbejdernes Boligselskab afd. 8 vedr. renovering af kloakker.pdf (14300/18) 2. Notat om kommunegaranti i afd. 8 Havre og Kornvænget (17562/18) 12. Optagelse af lån vedrørende Låneramme foreløbig opgørelse (15392/18) 13. Budgetstrategi Budgetstrategi (20064/18) 2. Udtalelse fra Hovedudvalget af (15802/18) 16. Status opkrævning og inddrivelse af kommunale krav 1. Restanceudvikling (12435/18) 17. Brug af sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt 1. Vurdering af effekt af spotsprøjtning TMU (8661/18) 2. Notat om spotsprøjtning på belægninger (8652/18) 3. Ophør af brug af sprøjtemiddel til ukrudtsbekæmpelse - NOTAT (8607/18) 4. Ultima Proff - Teknisk dokument (11539/18) 19. Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Havnerenovering i Havne Investeringsplan 10 års (10483/18) 20. Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af nye toiletter og renovering af eksisterende faciliteter 1. Offentlige toiletter i Vordingborg Kommune - Handleplan Rev. jan (7689/18) 21. Ansøgning til Udviklings- og markedsføringspuljen: Liv på Slotstorvet 1. Skitseprojekt, mobile møbler til Slotstorvet (13166/18) 57

59 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Ansøgning Liv på Slotstorvet (13164/18) 22. Ansøgning Præstø Sommerliv Ansøgning Præstø Sommerliv (10436/18) 23. Ansøgning om støtte til TV dokumentar 1. Ansøgning dokumentarfilm om dialekter i Danmark (13223/18) 24. Lokalplan S Små sommerhusgrunde på Ore og Kommuneplantillæg nr Offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 42 Sommerhusormåde syd for Orevej (12418/18) 2. Offentliggjort lokalplanforslag S Små sommerhusgrunde på Ore (12417/18) 3. Samlede høringssvar til planforslag på Ore (12772/18) 4. Skema til indsigelser og ændringer af planforslag ved Ore (12765/18) 5. Kort med markering af små sommerhusgrunde udenfor lokalplanområdet (12749/18) 25. Regnskab for deltagelse i Folkemødet 2017 samt stillingtagen til evt. deltagelse i Folkemøde 2018 på Bornholm 1. Oversigt over udgifter - Folkemøde 2017 (158270/17) 28. Underskriftsark - 7. februar Godkendelsesark - dagsorden (21263/18) 58

60 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Underskriftsside Mikael Smed Poul A. Larsen Thorbjørn Kolbo Else- Marie Langballe Sørensen Michael Larsen Michael Seiding Larsen Bo Manderup Daniel Irvold Heino Hahn 59

61 Bilag: 2.1. Fraværsrapport december 2017 Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8208/18

62 Fraværsoverblik December 2017 Til Direktionen Tabel 1: Sygefraværsoverblik og antal ansatte Jan - Dec 2017 Sygefravær i procent Jan - Dec 2017 Jan - Dec 2016 Seneste 12 måneder Hele 2016 Antal personer Antal sygefraværs dage pr. årsværk Antal årsværk Total 5,5% 5,7% 5,5% 5,7% , Afdeling for Borger og Arbejdsmarked 4,6% 5,8% 4,6% 5,8% ,9 217 Afdeling for Byg Land og Miljø 3,4% 3,3% 3,4% 3,3% 59 9,0 56 Afdeling for Børn Familie og Dagtilbud 6,2% 5,4% 6,2% 5,4% ,3 469 Afdeling for IT 2,0% 5,4% 2,0% 5,4% 17 5,3 16 Afdeling for Kultur og Fritid 1,7% 3,3% 1,7% 3,3% 72 4,2 49 Afdeling for Plan og By 2,8% 3,9% 2,8% 3,9% 10 7,2 9 Afdeling for Pleje og Omsorg 6,2% 6,2% 6,2% 6,2% ,1 903 Afdeling for Psykiatri og Handicap 4,8% 5,6% 4,8% 5,6% ,5 532 Afdeling for Skoler PPR og Forebyggelse 6,4% 6,3% 6,4% 6,3% ,6 544 Afdeling for Strategi og Implementering 0,6% 1,9% 0,6% 1,9% 15 1,7 15 Afdeling for Sundhed 4,8% 5,3% 4,8% 5,3% ,1 105 Afdeling for Trafik Park og Havne 4,5% 4,9% 4,5% 4,9% ,7 102 Afdeling for Økonomi og Personale 1,3% 2,6% 1,3% 2,6% 45 3,8 38 Ejendomscenter 3,9% 3,0% 3,9% 3,0% 56 9,8 52 Ikke allokeret Ledelsessekretariatet 4,2% 2,9% 4,2% 2,9% 19 12,4 17 Data opdateret: Fraværsoverblik side 1 af 3 Til Direktionen

63 Fraværsoverblik December 2017 Tabel 2: Antal sygefraværsperioder og sygefraværsdage fordelt efter varighed (Jan - Dec 2017) Antal sygefraværsperioder fordelt efter varighed 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Antal sygefraværsdage fordelt efter varighed Total Afdeling for Borger og Arbejdsmarked Afdeling for Byg Land og Miljø Afdeling for Børn Familie og Dagtilbud Dag 2-7 Dage 8-30 Dage Afdeling for IT Afdeling for Kultur og Fritid Afdeling for Plan og By Afdeling for Pleje og Omsorg Afdeling for Psykiatri og Handicap Afdeling for Skoler PPR og Forebyggelse Afdeling for Strategi og Implementering Afdeling for Sundhed Afdeling for Trafik Park og Havne Afdeling for Økonomi og Personale Ejendomscenter Ikke allokeret Ledelsessekretariatet Dage Tabel 3: Sygefravær fordelt efter varighed og løn udbetalt i forbindelse med fravær (Jan - Dec 2017) 1 Dag Sygefravær i varighed fordelt i procent 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage 1 Dag Løn udbetalt ifbm. fravær i tusind kr. Total 15,8% 29,6% 15,6% 39,1% Afdeling for Borger og Arbejdsmarked 14,9% 29,0% 14,1% 42,0% Afdeling for Byg Land og Miljø 27,7% 38,9% 14,9% 18,5% Afdeling for Børn Familie og Dagtilbud 10,7% 27,7% 12,5% 49,1% Dage 8-30 Dage Afdeling for IT 28,4% 58,7% 12,9% Afdeling for Kultur og Fritid 37,0% 48,4% 12,9% 1,6% Afdeling for Plan og By 20,9% 35,8% 43,2% Afdeling for Pleje og Omsorg 14,7% 28,9% 19,3% 37,1% Afdeling for Psykiatri og Handicap 13,0% 33,1% 16,8% 37,1% Afdeling for Skoler PPR og Forebyggelse 23,2% 28,9% 10,6% 37,4% Afdeling for Strategi og Implementering 59,2% 40,8% 0,0% 0,0% Afdeling for Sundhed 11,4% 28,7% 24,0% 36,0% Afdeling for Trafik Park og Havne 13,5% 27,2% 15,4% 43,9% Afdeling for Økonomi og Personale 18,2% 47,2% 15,3% 19,2% Ejendomscenter 13,2% 31,5% 11,8% 43,5% Ikke allokeret Ledelsessekretariatet 42,4% 22,4% 10,8% 24,4% Dage Udbetalt løn ifm. fravær i indeværende år ,27 Data opdateret: Fraværsoverblik side 2 af 3 Til Direktionen

64 Fraværsoverblik December 2017 Tabel 4: Udvalgte fraværsårsager samt fravær i forbindelse barsel og barns sygedag Sygdom Delvist syg Nedsat tjeneste Jan - Dec 2017 Arbejdsskade Sygdom 56 Barn syg* Barsel* Total 4,7% 0,0% 0,5% 0,1% 0,1% 0,3% 1,3% Afdeling for Borger og Arbejdsmarked 3,8% 0,1% 0,6% 0,0% 0,3% 1,6% Afdeling for Byg Land og Miljø 2,6% 0,7% 0,1% 0,3% 1,9% Afdeling for Børn Familie og Dagtilbud 5,6% 0,0% 0,2% 0,0% 0,3% 0,2% 1,2% Afdeling for IT 2,0% 0,0% 0,2% 1,3% Afdeling for Kultur og Fritid 1,6% 0,0% 0,1% 0,1% Afdeling for Plan og By 2,5% 0,2% 0,1% 0,0% Afdeling for Pleje og Omsorg 5,4% 0,0% 0,5% 0,2% 0,0% 0,2% 1,4% Afdeling for Psykiatri og Handicap 4,1% 0,1% 0,2% 0,3% 0,3% 0,2% 1,4% Afdeling for Skoler PPR og Forebyggelse 5,3% 0,0% 0,9% 0,1% 0,1% 0,4% 1,7% Afdeling for Strategi og Implementering 0,6% 0,0% 0,1% 4,9% Afdeling for Sundhed 3,8% 0,1% 0,8% 0,2% 0,5% 0,8% Afdeling for Trafik Park og Havne 3,8% 0,0% 0,2% 0,2% 0,3% 0,3% 0,8% Afdeling for Økonomi og Personale 1,2% 0,1% 0,1% 2,1% Ejendomscenter 3,0% 0,0% 0,7% 0,1% 0,1% Ikke allokeret Ledelsessekretariatet 2,8% 1,5% 0,0% * Se bemærkninger for mere information Tabel 5: Samlet endags fravær Seneste 12 måneder mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Total Afdeling for Borger og Arbejdsmarked Afdeling for Byg Land og Miljø Afdeling for Børn Familie og Dagtilbud Afdeling for IT Afdeling for Kultur og Fritid Afdeling for Plan og By Afdeling for Pleje og Omsorg Afdeling for Psykiatri og Handicap Afdeling for Skoler PPR og Forebyggelse Afdeling for Strategi og Implementering Afdeling for Sundhed Afdeling for Trafik Park og Havne Afdeling for Økonomi og Personale Ejendomscenter Ikke allokeret Ledelsessekretariatet Data opdateret: Fraværsoverblik side 3 af 3 Til Direktionen

65 Bemærkning December 2017 Rapporten Formålet er at understøtte og følge op på Vordingborg kommunes sygefraværspolitik, samt sikre overblik og sammenligningsgrundlag omkring sygefraværet. - Opdateres én gang månedligt den 6. i en given måned. (Rapporterne er retsvisende mellem den 6. og den 31. i måneden) Datakilde Opdateringsdato KMD Opus Løn og Personale og KMD Opus Økonomi. Rapport opdateret: Indhold Figur 1: Grafisk illustration af det faktiske sygefravær i indeværende år sammenlignet med forrige år. Tabel 1, 2 og 3: Viser sygefravær på udvalgte fraværsårsager, samt fravær i forbindelse med barsel og barns sygedag. Tabel 1 - Beregningsmetoder: Sygefraværsprocent = (Sygefraværstimer (SY, DS, AS, DAS, NS, P56)/Nærværstimer) Årsværk = Gennemsnittet af nærværstimer pr. mdr. / 160,33 (et månedsværk) Sygefraværsdage pr. årsværk = (Sygefraværstimer / 7,4) / Antal fuldtidsstillinger år til måned Tabel 2: Løn udbetalt i forbindelse med sygefravær er baseret på en gennemsnitsbetragtning af timelønnen, for den konkrete org. enhed. Timelønnen ganges med antallet af sygefraværstimer, hvorefter summen fordeles på de fire perioder. Sygefravær fordelt på perioder i procent. Her fordeles den organisatoriske enheds sygefravær procentvist efter varighed. Tabel 5: Endags fravær fordelt på alle ugens dage de seneste 12 måneder (rullende). De medtaget fraværsårsager: SY, DS, AS, DAS, P56 og BS. Tekniske specifikationer Sygefravær Sygdom (SY), Delvist syg (DS), Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS), Nedsat Tjeneste (NS) og Paragraf 56 (P56) Arbejdsskade Arbejdsskade (AS), Delvist arbejdsskade (DAS) Barn syg* Hjemmeboende barn syg (BS) Barsel Barsel (BA), Barsel fædre (BAF), Graviditetsgener (GG) og Nedsat tj graviditetsgene (NSG). Generel information Ansættelsesforhold: Månedsløn for- og bagud Alle enheder med under 5 ansatte fremgår ikke af rapporten, men at de er en del af det samlede resultat. MA - kredse der indgår (Udvalgt af HR): Data opdateret: Bemærkning side 1 af 1 Til Direktionen

66 Bilag: 2.2. Fraværsrapport 2016 jan 17 Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13814/17

67 Fraværsoverblik December 2016 Til Direktionen Tabel 1: Sygefraværsoverblik og antal ansatte Jan - Dec 2016 Sygefravær i procent Jan - Dec 2016 Jan - Dec 2015 Seneste 12 måneder Hele 2015 Antal personer Antal sygefraværs dage pr. årsværk Antal årsværk Total 5,7% 5,9% 5,7% 5,9% , Afdeling for Borger og Arbejdsmarked 5,8% 6,2% 5,8% 6,2% ,2 196 Afdeling for Byg Land og Miljø 3,8% 6,0% 3,8% 6,0% 37 10,0 35 Afdeling for Børn og Familie 6,6% 6,5% 6,6% 6,5% ,5 104 Afdeling for Dagtilbud 5,1% 5,6% 5,1% 5,6% ,4 388 Afdeling for IT 5,5% 4,4% 5,5% 4,4% 17 14,1 17 Afdeling for Kultur og Fritid 3,3% 2,7% 3,3% 2,7% 75 8,3 51 Afdeling for Pleje og Omsorg 6,2% 6,5% 6,2% 6,5% ,2 899 Afdeling for Psykiatri og Handicap 5,9% 6,0% 5,9% 6,0% ,2 556 Afdeling for Skoler 6,3% 6,2% 6,3% 6,2% ,5 554 Afdeling for Strategi og Implementering 1,9% 5,9% 1,9% 5,9% 16 5,1 15 Afdeling for Sundhed 5,3% 4,6% 5,3% 4,6% ,3 102 Afdeling for Trafik Park og Havne 4,1% 4,2% 4,1% 4,2% 38 10,6 37 Afdeling for Vej Park og Havneservice 5,3% 5,2% 5,3% 5,2% 72 13,9 67 Afdeling for Økonomi og Personale 2,6% 1,3% 2,6% 1,3% 44 7,3 39 Ejendomscenter 3,0% 4,3% 3,0% 4,3% 55 7,5 52 Ledelsessekretariatet 2,9% 2,7% 2,9% 2,7% 18 8,6 16 Midt og Sydsjællands Redningsberedskab Plan og By 3,9% 3,1% 3,9% 3,1% 31 10,2 29 Data opdateret: Fraværsoverblik side 1 af 3 Til Direktionen

68 Fraværsoverblik December 2016 Tabel 2: Antal sygefraværsperioder og sygefraværsdage fordelt efter varighed (Jan - Dec 2016) Antal sygefraværsperioder fordelt efter varighed 1 Dag 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage Antal sygefraværsdage fordelt efter varighed Total Afdeling for Borger og Arbejdsmarked Afdeling for Byg Land og Miljø Afdeling for Børn og Familie Afdeling for Dagtilbud Afdeling for IT Afdeling for Kultur og Fritid Afdeling for Pleje og Omsorg Afdeling for Psykiatri og Handicap Afdeling for Skoler Dag 2-7 Dage 8-30 Dage Afdeling for Strategi og Implementering Afdeling for Sundhed Afdeling for Trafik Park og Havne Afdeling for Vej Park og Havneservice Afdeling for Økonomi og Personale Ejendomscenter Ledelsessekretariatet Midt og Sydsjællands Redningsberedskab Plan og By Dage Tabel 3: Sygefravær fordelt efter varighed og løn udbetalt i forbindelse med fravær (Jan - Dec 2016) 1 Dag Sygefravær i varighed fordelt i procent 2-7 Dage 8-30 Dage 31+ Dage 1 Dag Løn udbetalt ifbm. fravær i tusind kr. Total 14,8% 30,5% 14,3% 40,4% Afdeling for Borger og Arbejdsmarked 9,5% 28,4% 12,2% 49,9% Afdeling for Byg Land og Miljø 10,0% 36,3% 15,0% 38,8% Afdeling for Børn og Familie 17,6% 30,3% 10,5% 41,6% Afdeling for Dagtilbud 16,3% 35,6% 14,9% 33,1% Afdeling for IT 14,7% 31,8% 15,5% 38,0% Afdeling for Kultur og Fritid 33,6% 26,5% 17,1% 22,7% Afdeling for Pleje og Omsorg 13,6% 30,5% 15,0% 40,9% Afdeling for Psykiatri og Handicap 12,2% 29,9% 14,7% 43,2% Afdeling for Skoler 20,3% 29,6% 12,7% 37,4% Dage 8-30 Dage Afdeling for Strategi og Implementering 32,0% 40,9% 27,1% Afdeling for Sundhed 13,3% 29,7% 15,7% 41,3% Afdeling for Trafik Park og Havne 10,6% 32,3% 10,9% 46,2% Afdeling for Vej Park og Havneservice 8,1% 22,7% 11,6% 57,6% Afdeling for Økonomi og Personale 10,4% 33,7% 21,2% 34,7% Ejendomscenter 7,3% 40,5% 32,8% 19,3% Ledelsessekretariatet 17,8% 25,0% 5,0% 52,2% Midt og Sydsjællands Redningsberedskab Plan og By 15,8% 22,0% 14,4% 47,8% Dage Udbetalt løn ifm. fravær i indeværende år ,25 Data opdateret: Fraværsoverblik side 2 af 3 Til Direktionen

69 Fraværsoverblik December 2016 Tabel 4: Udvalgte fraværsårsager samt fravær i forbindelse barsel og barns sygedag Sygdom Delvist syg Nedsat tjeneste Jan - Dec 2016 Arbejdsskade Sygdom 56 Barn syg* Barsel* Total 4,9% 0,0% 0,5% 0,1% 0,1% 0,3% 1,6% Afdeling for Borger og Arbejdsmarked 5,0% 0,1% 0,7% 0,3% 0,8% Afdeling for Byg Land og Miljø 2,8% 1,0% 0,4% 1,3% Afdeling for Børn og Familie 5,7% 0,1% 0,4% 0,3% 0,4% 2,2% Afdeling for Dagtilbud 4,3% 0,0% 0,4% 0,3% 0,1% 0,2% 0,9% Afdeling for IT 4,8% 0,2% 0,5% 0,2% Afdeling for Kultur og Fritid 2,7% 0,0% 0,6% 0,1% 1,6% Afdeling for Pleje og Omsorg 5,4% 0,0% 0,5% 0,2% 0,1% 0,2% 1,7% Afdeling for Psykiatri og Handicap 5,1% 0,1% 0,3% 0,3% 0,1% 0,2% 2,2% Afdeling for Skoler 5,5% 0,0% 0,6% 0,1% 0,1% 0,4% 1,8% Afdeling for Strategi og Implementering 1,6% 0,3% 0,0% 0,2% Afdeling for Sundhed 4,1% 0,1% 1,1% 0,5% 2,5% Afdeling for Trafik Park og Havne 4,0% 0,0% 0,6% 1,4% Afdeling for Vej Park og Havneservice 4,5% 0,1% 0,5% 0,1% 0,2% 0,1% 0,2% Afdeling for Økonomi og Personale 1,9% 0,0% 0,5% 0,2% 0,1% 1,7% Ejendomscenter 2,8% 0,0% 0,1% 0,1% 0,2% 1,3% Ledelsessekretariatet 2,5% 0,4% 0,2% Midt og Sydsjællands Redningsberedskab Plan og By 3,3% 0,0% 0,1% 0,5% 0,1% 2,1% * Se bemærkninger for mere information Tabel 5: Samlet endags fravær Seneste 12 måneder mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Total Afdeling for Borger og Arbejdsmarked Afdeling for Byg Land og Miljø Afdeling for Børn og Familie Afdeling for Dagtilbud Afdeling for IT Afdeling for Kultur og Fritid Afdeling for Pleje og Omsorg Afdeling for Psykiatri og Handicap Afdeling for Skoler Afdeling for Strategi og Implementering Afdeling for Sundhed Afdeling for Trafik Park og Havne Afdeling for Vej Park og Havneservice Afdeling for Økonomi og Personale Ejendomscenter Ledelsessekretariatet Midt og Sydsjællands Redningsberedskab Plan og By Data opdateret: Fraværsoverblik side 3 af 3 Til Direktionen

70 Bilag: 3.1. Bilag til kontrolgruppens årsberetning 2017 Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7892/18

71 .Status for perioden 1. januar 31. december 2017 Kontrolgruppen har i perioden modtaget 405 anmeldelser 208 sager trukket fra Den Fælles Dataenhed og behandlet. 21 anmeldelser modtaget, videresendt til Udbetaling Danmark 11 anmeldelser modtaget om sort arbejde, videresendt til SKAT 2 sager oversendt til Politiet, i forhold til om borger uberettiget har modtaget ydelse i et omfang som kan medføre en dom. 1 sag er afgjort med en betinget straf og samfundstjeneste. Kontrolgruppen har deltaget i erfa kontrolgrupper i Region Sjælland, deltaget i KL s kontrolforum samt med i erfa arbejde omkring understøttelse af data og registerudtræk fra den fælles dataenhed & effektmålingsværktøj til indrapportering til KL og Udbetaling Danmark. 59 sager afsluttet i Vordingborg Kommune med: Fremtidige besparelser på Kommunal andel Rejst tilbagebetalingskrav i Vordingborg Kommune Kommunal andel Kommunal andel ialt driftsomkostninger kontrolgruppen Resultat

72 Den kommunale andel af resultaterne fra Vordingborg Kommune og Udbetaling Danmark i den opgjorte periode. Vordingborg Kommune Fremtidige besparelser på kontanthjælp Tilbagebetalingskrav Fremtidige besparelser på ØK.friplads Tilbagebetalingskrav Fremtidige besparelser på sygedagpenge Tilbagebetalingskrav 876 Fremtidige besparelser på øvrige områder Tilbagebetalingskrav 0 Udbetaling Danmark Fremtidige besparelser på førtidspension & boligstøtte Tilbagebetalingskrav 0 Total kommunal andel Udvikling i kontrolgruppens årsberetninger Periode Bruttoresultat Nettoresultat - kommunal andel ** ** ændret regnskabsperiode, resultat for 16 måneder. 2

73 Bilag: 4.1. Ansøgning Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9503/18

74 Ansøgning om deltagelse i Realdanias arbejde med at udvikle bymidterne i vores byer Gang i Hovedgaden 1. Baggrund og formål TITEL Den Transparente By Liv i bymidten Ansøgningen udspringer af kommunens visioner om: At udvikling skabes i samarbejde med byens parter og ildsjæle At skabe et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø At udnytte den nye Femernforbindelse, der betyder, at Vordingborg Kommune er rykket helt tæt på arbejdspladser, uddannelser og kulturtilbud i storbyerne København, Hamborg og Berlin. At skabe et blomstrende erhvervsliv. Projektet indgår ligeledes som led i en dynamisk proces omkring en strategisk plan for Vordingborg by. Projektet indgår sammen med den igangværende områdefornyelse De Røde løbere i realisering af Helhedsplan for Vordingborg By udarbejdet i 2013 og skal bidrage til den løbende proces med at opdatere denne. EJENDOM OG PROJEKTETS OMRÅDE Ansøgningen vedrører dels stationsbygningen ved Vordingborg Station, og dels offentlige byrum og parkeringspladser, Se Bilag 1, Projektområde og sammenhæng med byen Stationsbygningen og dele af banegårdspladsen er ejet af DSB, (Banegårdspladsen Vordingborg, Matrikel nr. 119 Vordingborg Markjorder, ejer: DSB, Telegade 2, Taastrup 2630) PROJEKTEJER Vordingborg Kommune ved Udviklingsdirektør Jan Michelsen, tlf: , mail: janm@vordingborg.dk, adresse: Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg PROJEKTLEDER Byplanarkitekt Vibeke Møgelvang Neergaard, tlf.: / , vine@vordingborg.dk RÅDGIVER Der er endnu ikke valgt rådgiver. Valg af rådgivere vil være en del af projektets opstart. Dog knytter projektet an til rådgivere som har været eller er i gang med udvikling i regi af områdefornyelsesprojekt. Som led i den igangværende områdefornyelse er der i samarbejde med Landskabsarkitekt Mikael Finke, Tegnestuen Land+ udviklet et Ide- og designkatalog for dele af byens rum. Designkataloget er udarbejdet i tæt samarbejde og dialog med byens parter (borgere, erhverv, diverse råd nedsat af kommunen). Arbejdet med udvikling af byrum i indeværende projekt sker på baggrund af arbejdet med Ide og designkataloget. Som led i et udviklingsarbejde om byrum for alle er der indledt samarbejde med tegnestuen Studio Fountainhead, der arbejder med videns indsamling, metoder og skitsering af ældres brug af byrum. Tegnestuen har fået midler fra Ensomme Gamles Værn og Velux fonden og er i færd med udvikling af pilotprojekt andetsteds i kommunen (landsbyen Damme-Askeby på Møn) Erfaringerne 1

75 herfra vil indgå i udviklingen af byrum i og omkring stationsområdet med henblik på en version 2.0 vedr. ældres brug af byrum. STØTTE Vordingborg Kommune ansøger om støtte til: a) Udvikling af stationsbygningen til et nyt mødested med fortrinsret for ungdomsrelaterede foreninger, for de uddannelsessøgende i form af en Campus cafe og for unge nystartede virksomheder. Et brugerstyret hus med voksen tilstedeværelse. Et hus der kan fungere som demokratisk værksted for byens unge. Ideen er udsprunget fra et elevprojekt, hvor der peger på mulighederne i at flytte undervisning og efter skole -aktiviteter ud i byen, frem for at isolere sig på skolen og i hjemmet. Der ønskes et hus, der realiserer visionen om Vordingborg som en attraktiv uddannelsesby, og er med til at synliggøre aktiviteter, initiativer nye virksomheder og attraktioner både i Vordingborg by og i kommunen som helhed. (Bilag 2: Oplæg til Campuscafe) Det er tanken, at huset også skal også give plads til nystartede virksomheder, der vokser ud af spirepladser i det lokale erhvervsvæksthus. Her kan etableres kontorfællesskaber og de nystartede virksomheder skal være med til at inspirere de unge til, hvordan man kan realisere drømme og ambitioner. Huset skal være et sted, hvor man mens man venter på bussen kan orientere sig om aktiviteter og initiativer i byen og i kommunen. Erhverv og foreninger kan orientere om aktiviteter og her kan man få et overblik over attraktioner i byen såvel som i kommunen. b) At udvikle stationsområdet med starten af byens Algade som porten til Vordingborg, med nye byrum til ophold og mulighed for udfoldelse, med anlæg der skal understøtte Vordingborg som en by, der er attraktiv for de unge, at besøge og opholde sig i. Byrum, der relaterer sig til ungdomskulturen med f.eks.: Overdækkede ladestationer, mobile møbler, amfiteater/talerstol, fleksibel ude/inde scene/idræt/skater, klatre mm plads i forbindelse med stationsbygningen. c) Og endelig til at etablere attraktive ruter mellem uddannelsesområder og stationsområde. Ruter der binder byen sammen, hvor man ikke mister orienteringen og er attraktive og medvirker til at tydeliggøre byens identitet. PROBLEMSTILLING Udnytte potentialet i at være en centralt beliggende uddannelsesby: Vordingborg by er kommunens uddannelsesby. Der er ca studerende på professionshøjskolen Absalon og ca elever på de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. Vi har lærer- og pædagoguddannelser på Professionshøjskolen Absalon. Vi har VUC med AVU og enkeltfags-hf. Vi har alle de fire gymnasiale uddannelser: HHX, HTX, STX og toårigt HF på hhv ZBC og Vordingborg Gymnasium og HF, samt en række grundforløb for erhvervsuddannelser bla. indenfor it, fødevarer, handel og service. Dertil kommer VUC, 10. klasses-center og produktionsskole. Problemstillingen vedrørende de unge handler om, at få de unge til at bruge byen. De studerende på professionsskolen Absalon samt de uddannelsessøgende på de erhvervsfaglige og gymnasiale grunduddannelser bor for størstepartens vedkommende ikke i byen. Her er store afstande, de unge på gymnasiet og erhvervsuddannelserne har lang transporttid til de mere fjerne egne i kommunen. De studerende på professionsskolen kommer ofte fra andre kommuner og bruger i vidt omfang toget mellem uddannelsessted og hjemby. 2

76 En bymidte under pres: Vordingborg By er som så mange andre byer udfordret af udviklingen indenfor dels E-handel, dels den centralisering henimod stadig større private og offentlige administrationserhverv. Bymidten, der traditionelt har været mødested, handelsplads og udstillingsvindue for egnens formåen, udtyndes og butiksantallet er på langt sigt vigende. Stationsområdet fremtræder i dag med nedslidte og overflødige bygninger med og en del tomme lejemål, her og et stykke op af Algade. Området giver indtryk af en bymidte under pres. Den fragmenterede by: Vordingborg by er kendetegnet ved en historisk bymidte med en handelsgade og centrale administrative, uddannelses- og kulturelle institutioner og arbejdspladser. Som et led i den generelle samfundsmæssige udvikling er mange af disse institutioner flyttet ud i en ring omkring bymidten, hvilket giver en fragmenteret bystruktur, der kan være svær at orientere sig i. Byen som identitetsbærer: Bymidtens betydning for den samlende fortælling om byen udarmes med det nedslidte udtryk. Det samme opleves et godt stykke op ad Algades vestlige del. Da området er ankomsten til Vordingborg, kan første gangs besøgende være i tvivl om, hvor byen egentlig er. Problemstillingen forstærkes af, at området er et knudepunkt for brugerne af de kollektive transportmidler i Vordingborg Kommune. Her krydser alle kommunens busforbindelser jernbanen og det er her besøgende og brugerne af transportmidlerne mødes. Her venter man, og orienterer sig i forhold til den videre transport i byen og kommunen. Og her opleves det ikke, at byen ligger indenfor storbyregioner som København og Hamborg. FORMÅL Projektet skal medvirke til en realisering af visionen om Vordingborg som uddannelsesby og hovedby i kommunen. Målsætningen er, at skabe gode rammer for et ungdomsliv, at være i dialog med de unge om udviklingen af byen og få de uddannelsessøgende og de studerende til at bruge tid i Vordingborg. Har man et godt ungdomsliv i byen, vender man tilbage for at bosætte sig når tiden er inde til at etablere sig med familie. Projektet skal anvise nye veje til liv i bymidten og til nye funktioner i bymidte og handelsgade. Projektet skal være med til at understøtte de nye spirende virksomheder som skal give inspiration til de nye talenter blandt de unge og medvirke til nyt liv i bymidten. Stationsområdet skal være et nyt omdrejningspunkt for det aktive hverdagsliv, porten til Vordingborg et nyt anker, der medvirker til den nutidige fortælling på samme måde som borgruinen og Gåsetårnet ved slotspladsen, er porten til en historisk fortælling om byen. Projektet skal bygge videre på de igangværende initiativer i områdefornyelsesprojektet, der handler om at skabe engagement for byens udvikling gennem inddragelse og organisering af byens parter, og gennem et målrettet arbejde for at fylde hovedgaden med liv og nye byfunktioner. Projektet skal også fortsætte arbejdet med at skabe tydelige sammenhænge gennem attraktive forbindelser mellem byens forskellige funktioner. Se også Projektet skal medvirke til at udfylde rammerne i ny lokalplan for stationsområdet, hvor ideer og forslag fra arbejdet med områdefornyelsen er indarbejdet: en stiforbindelse fra Algade(hovedgaden) tværs gennem stationsområdet videre til en fremtidig gang- og cykelbro over jernbanen til professionshøjskolen og uddannelsesinstitutionerne vest for jernbanen. Stationsområdet skal udvikles til en ny levende bydel i Vordingborg By, med nye boliger til unge og 3

77 ældre og nye byrum der giver mulighed for ophold, bevægelse og oplevelser i bynære omgivelser. Byggeri i henhold til lokalplanen realiseres af lokale investorer, og gennem ansøgningen her vil vi kunne etablere de nye byrum. Se også bilag 3, lokalplan for stationsområdet og 4: om byens zoner og forbindelser. Projektet skal være med til at give gode rammer for de mange pendlere og besøgende, der med den forbedrede togdrift får en attraktiv mulighed for at nå arbejdssted og andre besøgsmål via tog. Vordingborg skal opleves som en by med god tilgængelighed til såvel de lokale arbejdspladser i regionen som besøgsmål i Greater Copenhagen området og omkring Hamborg og Berlin. LØSNING Udvikling af en by er et resultat af initiativer fra byens parter, og skal derfor ske i dialog og samarbejde med disse. Projektet er derfor tænkt som et samskabelsesprojekt, hvor udvikling af indholdet af de konkrete fysiske forandringer og gennemførelse af de enkelte projekter sker i en form for kontrakt med de involverede parter. De konkrete fysiske projekter skal ses som et led i og et redskab til, at skabe involvering og dynamik, projekterne skal medvirke til engagement og deltagelse i byens udvikling. Projektet vil igennem processen og igennem nye attraktive rammer medvirke til at gøre den nutidige by til en interessant del af byens fortælling og identitet. Udvikling af stationsområdet med nye byrum, Campuscafe/kulturhus til byens studerende, ungdomsråd, og foreninger, erhverv mv. vil bidrage til at synliggøre byen som uddannelsesby og til at gøre det attraktivt for de unge at bruge byen og tage del i dialogen om mulighederne i byen. Projektet vil samtidig kunne anvise nye muligheder for brug af funktionstømte bygninger. Byliv er ikke alene et spørgsmål om handel og cafeer, men handler også om nye spændende erhverv og samvær og muligheder gennem foreninger og kulturelle institutioners aktiviteter. Nye attraktive byrum og interessant nybyggeri i stationsområdet vil gøre porten til Vordingborg attraktiv og vise en by, der er spændende at besøge og udforske, suppleret med tydelige forbindelser og anvisninger på hvad der ligger hvor, binder byen sammen og gør det let at orientere sig. Hensigten er at vise Vordingborg som en aktiv by, med mulighed for nye initiativer og dialog om udfordringer og muligheder. AKTØRER Projektets direkte aktører vil være de samarbejdspartnere der har givet tilsagn om at deltage i projektet. Det drejer sig om alle uddannelsesinstitutionerne (Campus Vordingborg), Byforum, Vordingborg Erhverv, og DSB ejendomme. Projektet er målrettet de unge og de uddannelsessøgende, men specielt byrumsandelen skal også tilrettelægges så de fysiske ændringer skaber en by for alle. Projektet vil blive udviklet i samarbejde med byens ungeråd, lokalrådet og det nyoprettede Byforum samt drøftet med seniorråd og andre af byens ildsjæle. 4

78 HOVEDBYENS UDVIKLING DE SENESTE FEM ÅR Samarbejde om byen: Der er som et led i arbejdet med udvikling af uddannelsesbyen oprettet et organ Campus Vordingborg, der er et samarbejde mellem Vordingborg Gymnasium og HF, ZBC, Professionshøjskolen Absalon, VUC-Storstrøm og kommunen om bl.a. fælles brug af faciliteter og om udviklingen af de forskellige uddannelsesretninger. Vi har også som et led i områdefornyelsen udviklet et samarbejdsorgan Byforum Vordingborg, der fungerer som ét samlende organ for byens mange interessenter lige fra de professionelle der lever af byen; borgere, foreninger og råd der lever i byen samt politikere og den kommunale administration. Det nye Byforum skal skabe nye formelle og uformelle samarbejder på tværs af byens mange parter og igangsætte, koordinere og synliggøre de mange udviklingsprojekter i byen. Derudover er der oprettet et Ungeråd, der sammen med Campus Vordingborg og Byforum Vordingborg skal indgå som parter i udvikling af bymidten og af stationsområdet. Detailhandel: I de seneste år er der efter mange års tilbagegang sket en positiv udvikling i antallet af butikker og kommunen oplever en stigende interesse for at etablere sig som handlende i byen. Samtidig er der i hovedgaden etableret en del servicefunktioner i form af klinikker, liberalt erhverv og også mere håndværksprægede virksomheder. Byen er trods de seneste års positive udvikling fortsat under pres, og der er derfor behov for at fastholde arbejdet med at udvikle bymidten. Befolkningstal Vordingborg by: Vordingborg by har specielt de seneste 4 år oplevet en svagt stigende befolkningsudvikling, stigningen er især sket i aldersgrupperne år og år. Bilag 5, Befolkningsudvikling totalt og fordelt på fordelt på aldersgrupper Foreninger og Kultur: Byen har et meget aktivt forenings- og kulturliv som rummer både Egnsteatret Cantabile 2, det regionale spillested STARS samt børnenes årlige musikfestival Vilde Vulkaner. I de seneste år er der indgået aftaler med bla. teatergruppen Cantabile om samarbejde med skolerne, udviklingsprojekter omkring teater som en del af den almindelige undervisning mm. Hvert andet år afvikles en af Danmarks største gadetaterfestivals Waves. Desuden er der lige anlagt et kombineret idræts- og kulturhus, Panteren, i den nordlige del af byen. Adskillige kulturelle institutioner og foreninger er aktive og deltager i forskellige projekter som understøtter og fastholder den enkelte borgers tilknytning til arbejdsmarked og foreningsliv. Erhverv Som et led i de store infrastrukturinvesteringer på Sjælland, ny Storstrømsbro og ny hurtig togforbindelse, samt en stor udvidelse af den kommunale havn i Vordingborg er der betydelige anlægsarbejder i byen. I forbindelse med anlæg af Storstrømsbroen er der dannet Partnerskab Storstrømsbroen, der skal servicere virksomheder og entreprenører med henblik på at igangsætte og koordinere initiativer inden for: erhvervsudvikling, beskæftigelse, uddannelse, serviceopgaver, miljø- og planlægningsopgaver. Partnerskabet består af Guldborgsund og Vordingborg Kommune, Business LF og Vordingborg Erhverv. Handelsforeningen i Vordingborg har oprustet arbejdet med at markedsføre byen og med at tiltrække nye butikker samt skabe events og tiltrække nye medlemmer. Handelsforeningen har dannet ny organisation Bycentrum Vordingborg, der vil arbejde for, at det bliver en handelsmæssig og kulturel oplevelse at færdes i bymidten. Fokus er rettet mod forskellige målgrupper, fællesnævneren er vilje og interesse i at skabe liv i bymidten. 5

79 Vordingborg by er hjemsted for Væksthus Sjælland, der lokalt huser 3 forskellige væksthuse i kommunen. Derudover er der i 2014 dannet et nyt interessentselskab, Vordingborg Erhverv, der yder erhvervsservice og i samarbejde med Væksthus Sjælland vejleder og støtter spirevirksomheder. Gennemførelse proces og organisering PROJEKTPERIODE Overordnet tidsramme: Forår 2018 forår 2020 Forår 2018 Opstart, forberedende arbejder, udarbejdelse af endelig projektbeskrivelse, indsamling af statistiske data til brug for evaluering og effektmåling: Opstart af styregruppe, etablering af arbejdsgrupper, forberedelse af interessentinddragelse i arbejdsgrupperne Etablering af Campuscafe som pilotprojekt i stationsbygningen, arbejdsgruppe delvist igangsat: Pilotprojektet skal udmunde i projekt for anvendelse af hele bygningen Byrumsændringer, nedrivning af udtjente bygninger, forarbejde vedr indretning af byrum, inddragelse af interessenter, dialog og udarbejdelse af skitseprojekt (Udførelse af byrumsprojekt skal koordineres med nybyggeri i området, privat investor forventes at igangsætte nybyggeri medio 2018) Etablering af arbejdsgruppe om detailprojektering af forbindelser til og fra uddannelsesinstitutioner (delvist igangsat i regi af områdefornyelsesprojekt). (Gangbro over jernbanen der forbinder uddannelserne vest for stationen med bymidten udføres i regi af Banedanmark i 2019, projektet er ikke en del af indeværende ansøgning) Efterår 2018: Evaluering af arbejdet med Campuscafe og brug af stationsbygning, Udarbejdelse af koncept for en fuld udnyttelse af stationsbygningen, evt. opstart af bygningsmæssige ændringer. Byrumsændringer, bearbejdning af skitseprojekt, igangsættelse af detailprojekt for dele af byrum. Etablering af erstatningsparkeringer. Anlæg af forbindelser til og fra uddannelsesinstitutioner Forår 2019: Udmøntning af koncept for stationsbygning. Lejekontrakter og fremtidige ejerforhold. Fortsættelse af byrumsændringer, videreførelse af detailprojekt for dele af byrum. Efterår 2019: Etablering af driftsorganisation vedr. stationsbygning. Evaluering af projekt, udarbejdelse af statusrapport, tilbagemelding til strategi for Vordingborg by ORGANISERING: Der nedsættes styregruppe bestående af: 6

80 Vordingborg Kommune (projektejer) Campus Vordingborg DSB Ejendom Formanden for Byforum Vordingborg Vordingborg erhverv Realdania Styregruppens formål er at godkende en endelig projektbeskrivelse (baseret på ansøgningen), allokere ressourcer til projektet, at fastholde projektets overordnede mål, visioner og ideer, at fungere som ambassadører for projektet og endelig at fastlægge /tage stilling til rammerne for den fortsatte drift. Der etableres arbejdsgrupper for de tre forskellige opgaver, Campuscafe, fremtidig brug af stationsbygningen: Byrumsændringer, ændringer og nye muligheder: Stiforbindelser Arbejdsgrupperne vil være ledet af kommunale medarbejdere med tilknytning til relevante kommunale afdelinger. Se bilag 6, organisationsdiagram. Arbejdsgruppernes opgave er at skabe fremdrift i delprojektet, at inddrage andre relevante parter, at medvirke i koordinationen mellem de forskellige delopgaver, at medvirke i offentlighedens inddragelse, at være ambassadør for projektet i egen organisation. Som det fremgår arbejdes der ikke med referencegrupper/følgegrupper, interessenterne i området inddrages i stedet i arbejdsgrupper. Der etableres en administrativ koordinationsgruppe med repræsentanter fra de forskellige arbejdsgrupper + overordnet projektleder: Koordinationsgruppens opgave er, at sikre at: Opgaverne løses i overensstemmelse med projektbeskrivelse. Kommunikation med styregruppe, grupperne imellem og til omverdenen. Tilrettelæggelse af borgermøder i samarbejde med interessenter og arbejdsgrupper. Kontakt til/indgang til kommunale instanser som inddrages ad hoc. Kontakt til potentielle interessentgrupper samt til interessenter, der ikke kan eller vil indgå i en arbejdsgruppe. 3. Forankring og samarbejde PROJEKTETS FORANKRING I KOMMUNEN Projektet er forankret via projektejer i kommunens direktion. Det politisk niveau orienteres løbende om fremdriften i projektet. En politisk fremstilling forventes foretaget i forbindelse med godkendelse af projektbeskrivelse og herunder frigivelse af de kommunale midler i projektet samt i forbindelse med stillingtagen til den fremtidige drift, samt orienteres om resultater, ved større ændringer og i forbindelse med evaluering af projekt. FORMIDLING OG DIALOG Projektets opstart, proces og foreløbige resultater formidles løbende til den lokale presse, ugeavis + dagblad. Derudover har kommunen et nyhedsbrev samt en facebookside og det er koordinationsgruppens opgave at fodre disse kanaler. I forbindelse med udvikling af funktioner i 7

81 stationsbygningen vil der også skulle arbejdes med informationsvirksomhed her. I formidlingen skal indgå muligheden for at kontakte arbejdsgrupper og projektledere. I forbindelse med opstart af projektet afholdes borgermøde og projektet vil ligeledes blive forelagt ved kommende møder i Byforum. Borgermøder afholdes også, når der opstår behov for en mere formel dialog på tværs af organisationer mm. Derudover inviteres parter indenfor de enkelte delprojekter efter behov. Formidlingen skal i første omgang primært rettes mod byens (og kommunens) borgere og parter. Når projektet er kommet godt fra start, vil koordinationsgruppen tage initiativ til dialog/indlæg i relevante faglige kredse og organer. Formidlingen af projektet har to formål: 1) at skabe engagement og debat lokalt og 2) at udbrede og indsamle egne erfaringer/ erfaringer fra lignende projekter i de faglige fora vi hver især bevæger os i. Resultatet af dialogen forventes at give inspiration til udviklingen af projektet. INTERESSENTER OG PARTNERE De unge er projektets primære interessenter, og vil blive inddraget via arbejdsgrupper og evt. interviews. Byens borgere inddrages via borgermøde og information i presse og via kommunens normale informationskanaler. Derudover vil de i forvejen nedsatte råd, der repræsenterer borgernes forskellige særinteresser blive inddraget, se afsnittet om organisering ovenfor. Partnere, der er en del af projektet på nuværende tidspunkt: Campusrådet og uddannelsesinstitutionerne, Vordingborg Erhverv, Byforum, DSB ejendomme, 4. Forventede effekter BYENS BETYDNING OG UDVIKLING Projektet vil give os en unik mulighed for at demonstrere dels hvad en mindre provinsby formår, og understøtte kommunens vision om, at være storbyens smukkeste forhave forstået som et trinbræt til de storbyregioner der dels er i København/Malmø dels i Hamborg/Berlin. Vi mener i al beskedenhed, at vi har nogle kvaliteter, der er attraktive for både nystartede virksomheder og for nye borgere, der ønsker at bo i et smørhul. Vordingborg by er Vordingborg kommunes hovedby, og projektet vil betyde et stort kvalitativt løft for byen. Den er to til tre gange større end de øvrige købstæder og skal rumme de overordnede funktioner, der dækker hele kommunen. Vordingborg by indgår i en arbejdsdeling mellem de to øvrige købstæder og i arbejdsdelingen mellem by og land Præstø er den attraktive boligby, Stege den attraktive besøgsby og landet, landdistrikterne er dels et produktionslandskab, dels boligmulighed for de der ønsker det særegne. Generelt gælder det, at hvad der er godt for den ene by er godt for alle, men Vordingborg er den største, er byen med internationale togforbindelser, tæt på motorvejen, med den største befolkningstyngde, dvs. den by med den største kritiske masse i forhold til at skabe en differentieret by- og erhvervsudvikling til gavn for hele kommunen. Byen har gode uddannelsesmuligheder og potentiale for at skabe/ tiltrække flere hvad enten de skal ligge i Vordingborg eller andre steder i kommunen. Vordingborg by har potentiale for et opland, der rækker langt udover kommunegrænsen i kraft af tilgængelighed til storbyregioner, til kyst og hav og til smukke naturoplevelser. NYSKABENDE TILTAG Projektet vil kunne anvise nye veje til nye funktioner i bymidtens huse. Vi håber at kunne bidrage til en fornyet diskussion af hvad byliv er udover butikker og cafeer. 8

82 Vores tilgang til projektet er dybt traditionel eller også er den reelt nyskabende, afhængig af den historiske horisont. I de sidste år har man tænkt by som handelspladsen og glemt, at en by faktisk er meget, meget mere. En by er efter vores opfattelse summen af egnens formåen, og skal igennem sin udformning, struktur og dialog borgerne imellem demonstrere egnens handlekraft. Vi tror på, at vi kan komme rigtigt langt med den indgangsvinkel, også fordi vi som en relativ lille by, med en relativ lille kritisk masse indenfor udvikling af nye byfunktioner, er dybt afhængige af dialogen mellem byens parter, af viljen og evnen til forandringer. Og viljen til at ville skaber som bekendt evnen til at kunne! POTENTIALER Potentialet i projektet er en demonstration af hvordan man skaber nye funktioner og hvordan man fastholder en organisering af dialogen om at imødegå nye problemstillinger og udnytte potentialer stedsbundne såvel som skabt af den generelle samfundsmæssige udvikling. Byens borgere og parter er omdrejningspunktet for udviklingen og det er her projektets største afsæt ligger. Vi har valgt at fokusere på de unge, fordi vi gerne vil skabe en god fremtid for dem. Og fordi det er de unge, der skal arbejde med fremtiden. MARKED Projektet tager afsæt i en tankegang, om at se på byen som summen af aktiviteter og gøre byen levende ved at synliggøre disse. Projektet tager også afsæt i de muligheder en god dialog med parter og interessenter kan skabe: engagement og begejstring for stedet, og for de muligheder vi har. Der er ca. 100 nye virksomheder, der starter her om året. Kan vi give dem og de unge, der også skal ud og starte noget nyt optimale muligheder, er det vores opfattelse, at markedet er relativt ubegrænset. Byen har en størrelse, der betyder at den kritiske masse for nye initiativer og ideer er begrænset. Omvendt betyder det, at kommunikationen og dialogen omkring udviklingsmuligheder er enklere, samtidig med at viljen er større. 5. Budget STØTTEBELØB Der ansøges om støtte for i alt 7,35 mio. kr, det samlede budget er på 14,7 mio kr. Der skal gøres opmærksom på, at der i projektperioden vil blive indsendt ansøgninger til andre fonde og til investorer, f.eks Statens Kunstfond med henblik på at øge mulighederne for at skabe et interessant projekt. Vi har et meget aktivt Billedkunstråd, der har god kontakt også til lokale kunstnere, i forvejen samarbejder vi med kunstnere dels om gavlmaleri og dels om kunstnerisk bearbejdning af en anden rute i forbindelse med områdefornyelsesprojektet De Røde Løbere. SAMLET UDGIFTSBUDGET: I alt nye byrum i projekt Gang i Hovedgaden kr ,00 Campus cafe mm kr ,00 Stiruter kr ,00 Fondsafgift kr ,00 I alt: kr ,00 Se detaljerne i bilag 8, Udgiftsbudget 9

83 FINANSIERING Vordingborg kommune vil kunne bidrage med i alt 7,35 mio. kr., fordelt således: Nyt Ungdomshus: 1 mio. kr. Udvikling af Stationsområdet (jf. aktuelle byudviklingsplaner): 4 mio. kr. Områdefornyelsesprojektet De Røde Løbere, stiforbindelser, omdanne af tomme lejemål og byomdannelse: 2,35 mio. Dertil kommer, at uddannelsesinstitutionerne har forpligtiget sig til at yde et drifttilskud til Campuscafe på kr /år DRIFTSBUDGET EFTER GENNEMFØRELSE FOR ET NORMALT ÅR Drift og vedligehold af byrumsprojekterne og stiruter vil blive indarbejdet i de kommunale driftsbudgetter. Med hensyn til projektet Campuscafe er driftsbudgettet for det første år: Årlig drift Finansiering Husleje Uddannelserne Husleje Vordingborg kommune Forbrug, el, vand, varme, net, Vordingborg kommune forsikring, rengøringsmidler ½ Forbrug, el, vand, varme, net, Uddannelserne forsikring, rengøringsmidler ½ Koordinator ½ tid Vordingborg kommune I alt Café drift Hvile i sig selv* - Aktiviteter Hvile i sig selv* - Arrangementer Hvile i sig selv* - * Hvile i sig selv betyder, at udgifter dækkes af brugerbetaling, sponsorater, enkelttilskud fra uddannelser og Kultur og Fritid, puljer og fonde samt entréindtægter. MOMS- OG AFGIFTSFORHOLD???? Afsnittet afventer afklaring med kommunens økonomiske afdeling Hvilke udgiftsposter er omfattet af moms, og hvilke er ikke? (Hvis der både er interne og eksterne udgifter i projektet, skal man være opmærksom på eventuelle forskelle, hvad angår moms. I både udgiftsbudgettet, finansieringsbeskrivelsen og det ansøgte støttebeløb fra Realdania skal momsudgifter medtages, hvis udgifterne ikke refunderes). KOMMENTARER Vores mål er at vende en stemning, der igennem mange år har været relativ negativ omkring muligheder og initiativer i byen. Vi har nået langt i forbindelse med arbejdet omkring områdefornyelsen, men vi er overbeviste om, at vi kan komme længere og skabe et momentum for mere langvarige og dybtgående effekter af den dialog vi allerede nu har med byens parter. 10

84 6. Bilag Bilag 1, Projektområde og sammenhæng med byen, s.1 Bilag 2: Oplæg til Campuscafe, s.2 Bilag 3: lokalplan for stationsområdet, s.4 Bilag 4: om byens zoner og forbindelser, s. 4 Bilag 5: Befolkningsudvikling totalt og fordelt på fordelt på aldersgrupper, s. 5 Bilag 6: organisationsdiagram, s. 7 Bilag 7: Udgiftsbudget, s.9 11

85 Bilag: 4.2. Campuscafe Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8837/18

86 Campus Café Vordingborg Musikforening Øvelokaler Brugerråd Uddannelserne Kommunen Brugerne Musikforening Ejendomsservice & IT Cafégruppen Koordinator Daglig ledelse Brugergrupperne Brugergrupper Aktiviteter Brugergrupper Arrangementer Brugergrupper Undervisning

87 Campus Café formål Campus Caféen skal fremme Vordingborg som attraktiv uddannelsesby med et levende studie-socialt miljø. Campus Caféen er et brugerstyret mødested og aktivitetshus for Vordingborgs unge i uddannelse. Campus Caféen skal fremme de unges muligheder for at mødes udenfor og på tværs af uddannelsesinstitutionerne og realisere deres egne interesser inden for de givne rammer. Campus Caféen bruges til uddannelsernes undervisning og projekter. Campus Caféen drives af Vordingborgs uddannelsesinstitutioner sammen med Vordingborg Kommune. Campus Caféens daglige drift og aktiviteter ledes af en ansat koordinator. Campus Caféen lægger rum til Vordingborg Kommunes øvelokaler til musikforening for unge. Campus Caféen styres af et brugerråd med repræsentanter for alle brugere. Organisation Brugerråd Campus Café gruppen Opgaver Varetage overordnet tilsyn og fremme formål og samarbejde Drive café, åbne/lukke, føre kalender/booking, kommunikation, regnskab, koordinere brugergrupperne Deltagere Repræsentanter for hver uddannelsesinstitution, Vordingborg kommune, koordinator samt brugergrupperne og Musikforening/Øvelokalerne Koordinator (1/2 tids ansat) Frivillige Brugergruppe for aktiviteter Drive aktiviteter Frivillige Brugergruppe for Gennemføre arrangementer Frivillige arrangementer Brugergruppe for undervisning Gennemføre Undervisere undervisning/projekter Ejendomsservice & IT Bygningsdrift og IT drift Tilsynsmedarbejder og frivillige (rengøring, vedligeholdelse m.v.)

88 Campus Café økonomi Etableringsomkostninger 2018 Finansiering Indretning af lokaler Røde Løbere Låsesystem Vordingborg kommune IT Vordingborg kommune Depositum husleje Vordingborg kommune I alt Årlig drift Finansiering Husleje Uddannelserne Husleje ½ Vordingborg kommune Forbrug, el, vand, varme, net, Vordingborg kommune forsikring, rengøringsmidler ½ Forbrug, el, vand, varme, net, Uddannelserne forsikring, rengøringsmidler ½ Koordinator ½ tid Vordingborg kommune I alt Café drift Hvile i sig selv* - Aktiviteter Hvile i sig selv* - Arrangementer Hvile i sig selv* - * Hvile i sig selv betyder, at udgifter dækkes af brugerbetaling, sponsorater, enkelttilskud fra uddannelser og Kultur og Fritid, puljer og fonde samt entréindtægter.

89 Bilag: 4.3. Tilsagn Campus Vordingborg Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11329/18

90 Vedr. Campus Café Professionshøjskolen Absalon, VUC Storstrøm, Vordingborg Gymnasium og Hf samt ZBC udgør sammen med Vordingborg Kommune Campus Vordingborg. En af hovedtankerne bag Campus Vordingborg er, at skolerne ved øget samarbejde bidrager til, at Vordingborg står stærkere som uddannelsesby udadtil og er mere attraktiv for uddannelsessøgende og medarbejdere indadtil. Der er ligeledes et ønske om at trække de uddannelsessøgende, som bor uden for kommunen, til at blive mere i byen og gerne bosætte sig her Institutionerne arbejder hele tiden sammen om at udvikle samarbejdet. Idéen om en Campus Café kommer fra de unge selv. Den fik luft, da det viste sig, at den hidtidige DSB stationsbygning snart tømmes for dens oprindelige funktion. Der er allerede store, tomme lokaler i bygningen. Den har tillige den fordel, at den ligger meget centralt i byen, et sted, hvor mange af de unge færdes i forvejen, når de skal til og fra deres uddannelsessteder. Et møde- og aktivitetssted for de uddannelsessøgende passer desuden rigtig godt ind i Vordingborg Kommunes igangværende projekt med at udvikle netop den vestre del af bycentrum og er en væsentlig del af projekt Gang i Hovedgaden. Formålet med Campus Caféen er bl.a. at være et brugerstyret mødested og aktivitetshus (med voksentilstedeværelse), hvor man bl.a. kan arbejde sammen om skolearbejdet, holde foredrag og workshops om ting, som interesserer de unge, hygge og meget mere. I dagtimerne skal Campus Caféen dertil kunne bruges af skolerne til projekter og undervisning. En Campus Café vil bidrage til at skabe et bedre miljø i fritiden for de unge, der går på uddannelserne og for at få de, som rejser ud af byen for at uddanne sig, til at blive lidt længere. Vi ser det altså som et stort aktiv for byen at kunne etablere Campus Caféen som den er beskrevet. Et stort aktiv for kommunen og skolerne og ikke mindst for de unge nuværende og fremtidige uddannelsessøgende i Vordingborg. Niels Henriksen Stina L. Møllenbach Ib Brøkner Christiansen Ann Descroix Direktør Centerchef Rektor Rektor VUC-Storstrøm Professionshøjskolen Absalon Vordingborg Gymnasium og HF ZBC

91

92 Bilag: 4.4. Tilsagn Vordingborg Erhverv Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11322/18

93 From: Susanne Kruse Sørensen Sent: 22 Jan :17: To: Vibeke Møgelvang de Neergaard Subject: Re: 17_01_18Ansøgning Realdania Kære Vibeke Det ser fint ud for mig. Det er også lidt op til jer hvordan I ser Vordingborg Erhverv kan spille ind. Med venlig hilsen / Best regards Susanne Kruse Sørensen Direktør Marienbergvej 132 DK-4760 Vordingborg Mobil Telefon sks@vordingborgerhverv.dk Tilmeld dig Vordingborg Erhvervsnyt her Find os på Facebook og LinkedIn Fra: Vibeke Møgelvang de Neergaard <vine@vordingborg.dk> Dato: onsdag den 17. januar 2018 kl Til: Susanne Kruse Sørensen <sks@vordingborgerhverv.dk>, "'mvk@vhsj.dk'" <mvk@vhsj.dk> Emne: 17_01_18Ansøgning Realdania Kære Susanne Kruse Sender her som aftalt 1. udkast til vores ansøgning om ny brug af stationsbygningen samt nye byrum omkring stationen. Budget mm er ikke helt på plads, men jeg vil alligevel gerne høre om du har bemærkninger til projektet. Desværre kan jeg ikke give en særlig lang frist for kommentarer, så hvis du kan nå det senest tirsdag vil jeg være taknemmelig. Såfremt ansøgningen går igennem vil der selvfølgelig også efterfølgende være mulighed for at detaljere hvordan eventuelle nystartede virksomheder kan indpasses i bygningen. Du er også meget velkommen til at kontakte mig pr. telefon.

94 Venlig hilsen Vibeke Møgelvang de Neergaard Arkitekt, byplanlægger Telefon: Mobil: Afdeling for Plan og By Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg

95

96 Bilag: 5.1. Referat fra møde med andelsboligforeninger den 18. december 2017 Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9144/18

97 Referat fra møde mellem repræsentanter fra andelsboligforeninger og Vordingborg Kommunes administration den 18. december 2017 på Vordingborg rådhus Sekretariatschef Helle Munk fra Ledelsessekretariatet bød velkommen til mødet, og alle præsenterede sig og oplyste hvilken andelsboligforening, de repræsenterede. Herefter gav Helle Munk en kort orientering om baggrunden for mødet, som udsprang af et ønske fra kommunalbestyrelsen om en tættere dialog mellem kommunen og de andelsboligforeninger, hvor kommunen har stillet garanti for de lån, foreningerne har hos kreditforeningerne. Helle Munk oplyste om retsgrundlaget for muligheden for kommunal garantistillelse i Almenboligloven 160n. Bestemmelsen siger, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilsagn om at yde garanti for lån til etablering af andelsboliger. Der er dog ikke pligt for kommunen til at yde garanti for lån, og der findes også andelsboligforeninger i Vordingborg kommune, der er opført uden kommunal garantistillelse. Problemstillingen for enkelte andelsboligforeninger har bestået i, at der i nogle tilfælde har været 10 års afdragsfrihed på de 30-årige lån. Det har medført, at 30 års gæld skulle afdrages på de sidste 20 år, hvilket har haft den konsekvens, at huslejen ville stige forholdsvist meget efter de første 10 år med afdragsfrihed. Kreditforeningerne har derfor henvendt sig til kommunen efter de første 10 år og har bedt om en forlængelse af garantistillelsen, så betalingen af det 30-årige lån kunne forlænges med fx 5, 7 eller 10 år ekstra og dermed sikre en mere attraktiv månedlig husleje for andelshaverne. De fleste andelsboligforeninger har fået omlagt deres lån efter de 10 års afdragsfrihed og er sikret en stabil økonomi i de kommende år. I tre tilfælde er det dog ikke lykkedes at finde en løsning på de fremtidige låneforhold. I to tilfælde er foreningen gået konkurs, og i et enkelt tilfælde opsagde kreditforeningen lånet, da foreningen ikke længere kunne betale terminerne. Vordingborg Kommune har i disse få særlige tilfælde lidt økonomisk tab, da kreditforeningerne med henvisning til de kommunale garantistillelser kunne rette deres økonomiske krav mod kommunen og dermed få en procentvis andel af det beløb, som andelsboligforeningerne skulle have betalt som afdrag på lån. Årsagen til de økonomiske udfordringer hos andelsboligforeningerne har især været begrundet i manglende omsætning af boligerne, så der har været tomme boliger og dermed manglende betaling af husleje. Det har været for svært at sælge boligerne til nye andelshavere, og enkelte.

98 foreninger er også løbet ind i problemer med manglende vedligeholdelse eller senere opståede skader på ejendommen. Der var en generel drøftelse af de udfordringer, andelsboligforeningerne har været igennem, som bunder i den økonomiske krise, hvor boligsalget har været gået i stå i udkantsområderne i Danmark. Man drøftede ligeledes de forskellige lånetilbud og muligheder for omlægninger, som foreningerne har været tilbudt fra kreditforeningerne. Helle Munk gennemgik dernæst kort enkelte fakta om andelsboligområdet i Vordingborg Kommune. Det blev fx oplyst, at kommunen har stillet garanti for lån i 26 forskellige andelsboligforeninger, at restgælden på garantierne udgør ca. 46 mio. kr., og at de fleste garantier ligger på 18 %. De bemærkes, at beløbet på de 46 mio. kr. falder løbende i takt med, at andelsboligforeningerne betaler af på deres gæld til kreditforeningerne. Helle Munk opfordrede andelsboligforeningerne til at kontakte Vordingborg Kommune i god tid, hvis de skal have omlagt lån, som kommunen har stillet garanti for. Der blev redegjort for processen, hvor alle beslutninger, som forpligter kommunen økonomisk, skal behandles i både Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati og i Kommunalbestyrelsen. Drøftelser om omlægninger eller ændringer af lån skal derfor tages op med kommunen senest 6 måneder før, hvis kommunen som garant skal godkende ændringerne. Afslutningsvis oplyste Helle Munk, at Vordingborg Kommune ønsker dialog og samarbejde med andelsboligforeningerne, hvis andelsboligerne er interesserede i det, og at foreningerne altid er meget velkomne til at kontakte Ledelsessekretariatet med spørgsmål. Deltagerne udtrykte tilfredshed med mødet, men der blev ikke udtrykt ønske om kommende dialogmøder med kommunen, da de foreninger, der var til stedet ved mødet, ikke står overfor omlægninger af lån i de kommende år. Referent Synne Felter Ledelsessekretariatet Den 20. dec

99 Bilag: 5.2. Andelsboliger i Vordingborg Kommune Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69404/17

100 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Andelsboliger i Vordingborg Kommune Sagsnr.: 17/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Synne Kirstine Felter Kompetenceudvalg Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. Lovgrundlag Almenboligloven. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 30. marts 2017, at anlægsregnskabet for tab på garanti til andelsboligforeningen Østerbro Strandpark i Præstø blev godkendt. Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere, at kommunen fremadrettet skal indkalde andelsboligforeningerne til et årligt dialogmøde. I det følgende beskrives forskelle på almene boliger og private andelsboliger og de pligter og beføjelser, der følger af det kommunale tilsyn med almene boliger. I Almenboliglovens kapitel 13 er alle bestemmelserne om det kommunale tilsyn og styringsdialogen med de almene boligselskaber beskrevet. Det fremgår, at kommunen skal holde årlige dialogmøder, og det er ligeledes beskrevet, hvordan kommunen fx kan meddele påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af de almene boligorganisationer. Bestemmelserne går så vidt, at kommunalbestyrelsen kan udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage boligorganisationens administration, hvis det i særlige tilfælde skønnes nødvendigt. I 2010 blev det vedtaget ved lov, at kommunerne og de almene boligselskaber skal mødes til årlige dialogmøder og have et tæt samarbejde. Det blev besluttet, at den årlige dialog skal omhandle emner som økonomi, renoveringer, boligsociale indsatser og lignende. Omdrejningspunktet er dialog og samarbejde mellem kommunalbestyrelse og boligorganisationerne. Når en kommune yder økonomisk støtte i form af grundkapitalindskud og stiller garantier for lån til opførelse af almene ungdoms-, familie- eller ældreboliger, sker det i henhold til bestemmelser, der er reguleret i loven om almene boliger. De almene boligselskaber kan ikke opføre boliger uden kommunens accept og økonomiske støtte. Opførelse af almene boliger, drift og tilsyn er dermed fast reguleret i lovgivningen og giver kommunen en række af beføjelser. De almene boliger er samlet i afdelinger i boligorganisationerne. De er selvstændige økonomiske enheder, og i den enkelte afdeling vælges en afdelingsbestyrelse, der repræsenterer beboerne. Bestyrelsen sikrer god ro og orden, og den følger med i driften og udarbejder budgetforslag for afdelingen. Dette sker i tæt samarbejde med boligforeningens administration, der typisk består af en ansat forretningsfører/direktør og det administrative personale. Det kan opsummeres, at kommunen formelt set har en lovmæssig forpligtelse i form af tilsyn, tæt dialog og samarbejde med de almene boligselskaber. Administrationen afholder derfor et årligt dialogmøde med hver af de 4 boligselskaber, der ligger i Vordingborg Kommune samt et årligt politisk fællesmøde. Yderligere dialogmøder afholdes tillige med de enkelte boligselskaber, når der opstår et særligt behov for at drøfte en sag. De ovennævnte regler er som nævnt reguleret i Almenboligloven og omhandler kun de almene boligselskaber og ikke private andelsboliger. Andelsboliger anses ikke for at være almene boliger. Der er intet krav i lovgivningen om kommunalt tilsyn med driften i andelsboliger, og kommunen kan derfor ikke kræve, at en andelsboligforening skal orientere kommunen om sine økonomiske forhold. En andelsboligforening har ingen formelle forpligtelser overfor kommunen eller andre offentlige 1

101 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling myndigheder, selvom kommunen eventuelt har stillet en garanti for de lån, andelsboligforeningen har optaget i en kreditforening. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har accepteret at være kautionist og stille garanti for lån, som en andelsbolig optager, er det sket på frivillig basis. Reglerne om garanti giver blot kommunen en adgang til at stille garanti for lån til opførelse af andelsboliger. Dermed har en kommune en mulighed for indirekte at støtte denne type af boliger og dermed sikre et varieret udbud af boliger til borgerne. Men det er i hvert enkelt tilfælde op til kommunalbestyrelsen, om man ønsker at stille garanti for lån til andelsbyggeri eller ej. Hvis en anmodning om garantistillelse ikke imødekommes af kommunen, er der intet til hinder for, at kreditforeningen låner en andelsboligforening penge til opførelsen af boligerne uden kommunal sikkerhed i form af en garanti. Det er op til kreditforeningen at afveje risikoen for den enkelte forening. Hvis kreditforeningen vurderer, at andelsboligforeningen fremover vil være efterspurgt på grund af beliggenheden og udviklingen i området, vil behovet for en kommunal garanti være langt mindre, end hvis der planlægges opførelse af andelsboliger i et yderområde i Danmark, hvor efterspørgslen er svingende og let bliver påvirket af boligmarkedet og andre generelle samfundsforhold. Alle andelshaverne i en andelsboligforening er medbestemmende i forhold til alle foreningens anliggender, men i praksis er det ofte en mindre bestyrelse i form af en formand, en kasserer og enkelte medlemmer, der repræsenterer foreningen. Oftest har foreningen indgået en aftale med en administrator eller en advokat/revisor, der kan bistå dem i forhold til økonomiske spørgsmål om fx omlæggelse af lån med videre. Der findes dermed ingen regler om kommunalt tilsyn med andelsboliger, ingen regler, der forpligter kommunen til at bidrage med en garantistillelse og heller ingen regler, der giver kommunen adgang til at gribe ind overfor bestyrelsen i de andelsboliger, hvor kommunen finder, at økonomien ikke forvaltes forsvarligt. Der er heller ingen formelle regler, der regulerer forholdet mellem kommunen og andelsboligforeningerne. Sammenhængen mellem kommunen og en andelsboligforening opstår kun i de enkelte særtilfælde, hvor en andelsboligforening ikke betaler terminen, og kreditforeningen derfor retter sit krav om betaling mod kommunen. Dette kan kun ske, hvis der som nævnt foreligger en underskrevet frivillig aftale om, at kommunen har stillet garanti for foreningens lån hos kreditforeningen. Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune har som bekendt behandlet flere sager, hvor andelsboligforeninger har fået omlagt lån og udnyttet muligheden for at få en lavere rente på lån. Så længe kommunen står som kautionist for lån, har kreditforeningerne pligt til at indhente kommunens accept af låneomlægningerne. Efter en omlæggelse af lån vil der typisk være en periode på 5-10 år eller mere, hvor foreningens økonomi og drift kører videre uden bemærkninger, med mindre der opstår en ekstraordinær situation. Kommunen må som hovedregel forvente, at der ind i mellem vil komme henvendelser fra administratorer eller kreditforeninger om andelsboligernes økonomi, da det vil være en fordel at søge om omlæggelse af lån, når renten er lav, og foreningen dermed kan opnå en årlige besparelse. Hvert år modtager kommunens administration en årsopgørelse fra de forskellige kreditforeninger, der viser, hvor langt lånene i andelsboligerne er bragt ned, og dermed også hvor meget den kommunale garantistillelse er nedbragt. Der er tale om et øjebliksbillede, der er afhængig af kursen på de obligationer, der ligger bag lånene. Som udgangspunkt er det den eneste aktuelle oplysning, som kommunen har om andelsboligerne. Alle øvrige oplysninger om efterspørgsel, eventuel manglende vedligeholdelse, beboersammensætning og foreningens samarbejde og tilrettelæggelse af økonomien, er ikke oplysninger, som kommunen automatisk modtager eller har krav på at få. Til generel orientering kan administrationen oplyse, at kommunalbestyrelsen pr. 31. december 2016 havde stillet garanti for lån i 26 forskellige andelsboligforeninger. Aktuelt er der 2 foreninger (Rødegårdshaven og Bygvænget), der har lån med afdragsfrihed kombineret med et andet lån, der afdrages på. De afdragsfrie lån udløber i henholdsvis 2021 og

102 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Administrationen finder, at der er anledning til en dialog med administratorerne for de 2 andelsboligforeninger, hvor lånene skal lægges om. Dialogen bør påbegyndes et års tid før omlægningen, således at der er god tid til at gennemgå økonomien og dermed vurdere hvilke lån, der bør omlægges til. De øvrige 24 andelsboligforeninger har også lån med kommunale garantistillelser, men her er der tale om indekslån, kontantlån med videre og ikke afdragsfrie lån. Administrationen finder det hensigtsmæssigt, at der som hidtil er en tæt dialog med administratorerne for de foreninger, hvor lånene skal omlægges indenfor det næste års tid. Som tidligere oplyst er der tale om 2 foreninger med kommende omlægninger i år 2021 og Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan yderligere bemærke, at restgælden pr. 31. december 2016 for lån i andelsboligforeninger, hvor Vordingborg Kommune har stillet garanti, udgør 46,8 mio. kr. Indstilling Administrationen indstiller, at at der forud for alle kommende låneomlægninger indledes en tæt dialog med den administrator, der forestår økonomien i den pågældende andelsboligforening, og der søges gennemført årlige administrative dialogmøder med repræsentanter fra Andelsboligforeningerne Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Peer Mikkelsen Indstillingen tiltrådt. 3

103 Bilag: 6.1. Boligorganisationen Domea Vordingborg - Nye vedtægter Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3942/18

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115 Bilag: 7.1. Ansøgning fra Domea vedr. nye køkkener i Kirsebærparken Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11676/18

116

117

118 Bilag: 9.1. Ansøgning fra Arbejdernes Boligselskab afd. 8 vedr. renovering af kloakker.pdf Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14300/18

119

120

121 Bilag: 9.2. Notat om kommunegaranti i afd. 8 Havre og Kornvænget Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17562/18

122 Notat om kommunegaranti i Arbejdernes Boligselskab afd. 8 Havre og Kornvænget Nykredits beregning: markedsværdien og ekstraordinære renoveringsarbejder Beregningen af kommunegarantien tager udgangspunkt i beregning af markedsværdien, hvor udgangspunktet er salg til 3. mand. Der tages også udgangspunkt i en vurdering af, at der er tale om ekstraordinære renoveringsarbejder. Til disse arbejder kan kommunen yde garanti, hvis belåningen på ejendommen samlet set overstiger 60 % af ejendommens værdi. Nykredit har ud fra en kapitaliseret værdi af afdelingens indtægter og udgifter fastsat markedsprisen til kr Nykredit Beregning af kommunal garanti Markedspris Kr Maksimalt ugaranteret lån 60 % Kr Lån i ejendommen før hjemtagelse af nyt lån Kr Nyt lån som ansøgt Kr Friværdi til optagelse af lån uden kommunal garanti Kr Rest til lånoptagelse med kommunal garanti Kr Nedenstående skema viser, at hvis tages der udgangspunkt i Nykredits markedsværdi på kr og en belåningsgrænse på 80 % af ejendommens værdi (modsat blot 60 %), vil den kommunale garantistillelse udgøre kr. 0. Markedspris Kr Maksimalt ugaranteret lån 80 % Kr Lån i ejendommen før hjemtagelse af nyt lån Kr Nyt lån som ansøgt Kr Friværdi til optagelse af lån uden kommunal garanti Kr Rest til lånoptagelse med kommunal garanti Kr. 0 Anden type beregning: ejendomsvurderingen Hvis man i stedet for markedsværdien tager udgangspunkt i ejendommens seneste ejendomsvurdering pr , der udgør kr , vil de samme beregninger om et eventuelt krav om kommunal garantistillelse se således ud: Offentlig vurdering Beregning af kommunal garanti Offentlig vurdering Kr Maksimalt ugaranteret lån 60 % Kr Lån i ejendommen før hjemtagelse af nyt lån Kr Nyt lån som ansøgt Kr Friværdi til optagelse af lån uden kommunal garanti Kr Rest til lånoptagelse med kommunal garanti Kr. 0

123 Bilag: Låneramme foreløbig opgørelse Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15392/18

124 XA I 2017-priser Sted Lånedispensation 2017 til Lånedispensation Lånedispensationer - ansøgt Korrigeret Forbrug pr. Lån i.h.t. investering med 2017 til styrkelse Nr. Projekt budget regnskab effektiviseringspotentiale af likviditet Note Max. lånetilsagn lån til ikviditet må maks have løbetid på 10 år Max. Lånetilsagn i % af budget 58,49 Folkeskoler Max 58,49 af 0,5 mio. kr. Renovering af Lundby Skoleafdeling (58,49% af lånetilsagn) Vandhuset deponering Max. 58,49 af 26 mio. kr. I alt jvf. investeringsplan , Sted Automatisk låneadgang 100% do. Byfornyelsesprojek. 95% Korrigeret budget Forbrug pr Lån i.h.t. regnskab XA Energibesparende foranstaltninger ,28% XA Energibesparende foranstaltninger ,86% XA Energiforanstaltninger ,10% Byfornyelse XA Forskønnelse af bymiljøer ,00% XA Supplerende arbejder, indsatspuljen ,00% XA Byfornyelse i købstæderne (alm. byforn.) Note ,00% XA Byplan Mern, områdefornyelse ,00% XA Landsbyfornyelse ,00% XA Områdefornyelse Damme-Askeby ,00% Færgedrift XA Renovering af færgen IDA ,00% XA Istandsættelse af færgelejet på Bogø ,00% Lystbådehavne m.v. XA Havnerenovering ,00% XA Køb af Præstø Søsportcenter ,00% XA Præstø Havn, anlægspulje ,00% XA Slæbested, Stege Havn ,00% XA Havnerenovering ,00% XA Klintholm Havn - Stedet tæller ,00% XA Havnerenovering ,00% Lån til betaling af ejendomsskatter nettolån ,00% SUM , Låneramme 2017 i alt Styrket likviditet (ikke til deponeringsfritagelse) Investering m. effektiviseringspotent Automatisk låneadgang Samlet låneramme Afsat i budget kan låneoptages udover budget

125 Deponering: Vandhuset DGI 53,1 Lejeaftale Vordingborg Sociale Virksomhed butik i Stege 0,4 Samlet deponering 53,5 OBS. Likviditetslån kan ikke bruges til at undgå deponering

126

127

128 Bilag: Udtalelse fra Hovedudvalget af Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15802/18

129 Vordingborg Kommune Dato Side Hovedudvalget Budgetstrategi Sagsnr.: 18/ Område: Økonomi og Personale - Sagsbeh: Snorre Brink-Pedersen Kompetenceudvalg Hovedudvalget. Sagsfremstilling Forslag til budgetstrategi for budget er vedlagt som bilag. Forslaget indeholder en del ændringer i forhold til tidligere års budgetstrategier. Eksempelvis afholdes et budgetseminar i april, hvor der politisk tages stilling til det tekniske budget, demografiregulering og behov for andre justeringer. Her besluttes også hvor store reduktionskataloger der skal udarbejdes og hvordan de skal fordeles mellem udvalgene. En anden nyskabelse er arbejdsmøder/workshops med deltagelse af politikere, ledelse, medarbejderrepræsentanter og økonomimedarbejdere på alle udvalgsområder. Dette var tidligere samlet i en stor budgetworkshop på TAMU. Hovedudvalget og MED-systemet inddrages løbende i processen. Bilag: 1 Åben Budgetstrategi 13908/18 Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at forslag til budgetstrategi drøftes. Beslutning i Hovedudvalget den Fraværende: Helle Linnet, Jakob Thune, Carsten Olesen, Jørgen Houmøller, Klaus Birk Jensen, Maj- Britt Otto, Mette Brendstrup, Søren Kokholm Budgetstrategien blev drøftet, og medarbejderne har følgende bemærkninger: Medarbejderrepræsentanterne har ønske om at blive inviteret med til kommunalbestyrelsens budgetseminar. Medarbejderne ønsker en drøftelse af en model omkring demografiregulering på et kommende hovedudvalgsmøde. Hovedudvalget godkender budgetstrategi som Hovedudvalgets budgetprocedure for budgetbehandlingen Hovedudvalget sender budgetprocedure til områdeudvalgene som har til opgave at tilrettelægge en mødeplan således at man kan nå at afgive budgetbemærkninger til Hovedudvalget. 1

130 Bilag: Budgetstrategi Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20064/18

131 BUDGETSTRATEGI BUDGET vordingborg.dk

132 FORORD Vi har igen i år valgt at udarbejde en budgetstrategi, som opsamler alle baggrundsinformationer, rammevilkår, procesbeskrivelser, opgavefordeling og tidsplan. På denne måde håber vi at læseren bliver i stand til at overskue hele budgetprocessen og spille konstruktivt ind i udarbejdelsen af budgettet for Efter valget i 2017 er der et nyt flertal i Kommunalbestyrelsen. Det vil vi blandt andet bruge til at gennemføre en ændret proces for budgetlægning. Vi skal selvfølgelig stadig sikre et fokus på balance i økonomien, men vi ønsker flere politiske prioriteringer i processen, frem for grønthøsterbesparelser og administrative fordelinger af reduktionspuljer. Disse valg forpligter. Vi skal som Kommunalbestyrelse tage ansvaret på os og sikre at det budgetmateriale, vi står med i september 2018, som vi skal bruge til budgetforhandlingerne, giver os mulighed for at aftale et budget, som både er i økonomisk balance og social balance. Vi skal træffe valg der er robuste og rækker flere år ud i fremtiden. En stor del af de økonomiske rammer kender vi desværre ikke før i starten af august måned, når forhandlingerne mellem Regeringen og KL er afsluttet, og der er udmeldt hvilke skatteindtægter vi kan regne med. På trods af dette skal vi sikre os, at vi har et økonomisk råderum til de politiske forhandlinger. Jeg glæder mig til en spændende og forhåbentlig konstruktiv budgetproces. Mikael Smed Borgmester 2

133 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDVIKLINGEN I BUDGETTET Indtægter Serviceudgifter Overførselsudgifter Anlægsudgifter Øvrige udgifter Resultat og kassebeholdningen ØKONOMISTYRING BUDGETPROCESSENS ELEMENTER Rammevilkår Udgangspunktet er det vedtagne budget Reduktionspulje på 10 mio. kr Budgetseminar I Budgetforslag Demografiregulering og budgetbehov Tekniske korrektioner Budgetseminar II PROCES OG OPGAVEFORDELING Udarbejdelse af det tekniske budget Den politiske budgetbehandling

134 1. UDVIKLINGEN I BUDGETTET Nedenstående tabel viser udviklingen i budgetterne til henholdsvis serviceudgifter, overførselsudgifter og anlægsudgifter i kr. I tabellen er der korrigeret for udviklingen i løn og priser, så tallene er sammenlignelige over årene. Alle udgifter og indtægter er omregnet til priser, hvorfor tallene ikke er 100 % sammenlignelige med de godkendte regnskaber, som præsenteres i årets priser. Indtægterne i budgettet er normalt ligeledes i årets priser, men er her omregnet til 2018-niveau Indtægter Serviceudgifter Overførselsudgift er Anlægsudgifter Øvrige udgifter Resultat Regnskabstal for perioden , forventet regnskab for 2017 og budgettal for Alle tal er i 2018-priser. - Betyder indtægter/overskud og + betyder udgifter/underskud 1.1. INDTÆGTER Som det ses i tabellen er indtægterne faldende fra Det skyldes dels, at det ekstraordinære finansieringstilskud ikke er indregnet fra 2019 og frem, og dels at vores statstilskud (bloktilskud) beregnes ud fra, at beskatningsgrundlaget har været vigende både, hvad angår ejendomsværdier og indkomster SERVICEUDGIFTER Som det fremgår af tabellen, forventes serviceudgifterne samlet set at være uændrede de kommende år 1.3. OVERFØRSELSUDGIFTER Her forventes udgifterne samlet set at være uændrede de kommende år 1.4. ANLÆGSUDGIFTER Tendensen er generelt faldende anlægsudgifter. Det skyldes dels, at der ekstraordinært i 2018 er et anlægsprojekt til 21 mio. kr. på affaldsområdet, som er brugerfinansieret, og dels at budgettet i de kommende år er faldende, fordi der ikke er prioriteret så mange anlægsprojekter ud i overslagsårene. Af den økonomiske politik fremgår det, at anlægsniveauet bør være omkring 70 mio. kr. årligt. Tidligere har niveauet været højere (omkring 100 mio. kr.), men da en række faste anlægsudgifter er flyttet ind som driftsudgifter, er det ønskede anlægsniveau nedsat tilsvarende ØVRIGE UDGIFTER Dette dækker over renter, afdrag, lånoptagelse, afskrivninger af tilgodehavender og lignende finansielle forskydninger. Der er ingen tendens eller mønster med forklaring af disse udgifter, men de er medtaget for at give det samlede overblik i tabellen. 4

135 1.6. RESULTAT OG KASSEBEHOLDNINGEN Viser regnskabsresultatets betydning for kassebeholdningen. Som det fremgår af nedenstående tabel, har den gennemsnitlige kassebeholdning udviklet sig negativt frem til 2016, hvilket kan tilskrives det ekstraordinært høje anlægsbudget samt kassefinansierede tillægsbevillinger i løbet af årene. Siden 2016 er den gennemsnitlige kassebeholdning steget, og det forventes at fortsætte de kommende år. Fra foråret 2019 stagnerer den gennemsnitlige kassebeholdning omkring 230 mio. kr. Dette indeholder dog en antagelse om, at regnskaberne de kommende år vil svare til budgetterne. Altså at budgetterne vedtages uden kassetræk, at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger, og at overførsel mellem årene er af samme størrelse hvert år. Årets laveste gns. kasse-beholdning ,6 42,9 74,0 166,5 224,2 231,4 227,8 229,6 5

136 2. ØKONOMISTYRING Budgetstyring er en forudsætning for styring af de generelle politiker og målsætninger, samt at budgetterne overholdes, og at mål og delmål nås i årets løb. Vordingborg Kommune prioriterer økonomisk balance højt, og budgetoverholdelse samt at sikre kvalificerede prognoser er et grundlæggende vilkår for både ledere og medarbejdere. Det betyder at budgettet samlet set, har været overholdt de seneste seks år, og præcisionen i den løbende rapportering bliver også bedre år for år. Økonomirapporteringerne udarbejdes af Afdelingen for Økonomi og Personale i tæt samarbejde med fagafdelingerne. Rapporteringen vil indeholde en økonomisk del, hvor fokus er på forventet regnskab og afvigelser i forhold til korrigeret budget samt en del, der vedrører ledelsesinformation på området. Ledelsesinformation vil bestå af en fraværsstatisk samt relevante nøgletal på hvert område suppleret med en rapportering omkring udviklingen på de effekter, som er beskrevet i Vordingborg Kommunes 12 politikker vedr. vision Effektbaseret fokus i økonomistyringen vil i langt højere grad kunne ses som et aktivt valg i Vordingborg Kommune fra 2018 og i årerne frem. På alle områder arbejdes der hver dag hen mod at leve op til mål og skabe de ønskede effekter for borgere og samfundet, og vi bliver løbende bedre til at måle og præsentere resultaterne. Formålet er at samle meget af den tilgængelig relevante ledelsesmæssige information, som skal anvendes til at træffe politiske beslutninger i fremtiden. I erkendelse af at udvikling af relevante nøgletal og indikatorer til at opnå effektmålene er vanskeligt, må det forventes at denne del af rapporteringen løbende justeres, således at den hele tiden bliver mere relevant. Økonomirapporteringerne forelægges fagudvalgene, og den samlede økonomirapportering for alle fagudvalg behandles efterfølgende i udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati og Kommunalbestyrelsen. Der rapporteres tre gange årligt pr. 31. marts, 30. juni og 30. september. Derudover forventes administrationen at foretage en hyppigere opfølgning på udvalgte fokusområder ud fra en risikovurdering. Det er administrationens ansvar at forelægge evt. negativ budgetafvigelser for fagudvalget med angivelse af forslag til imødegåelse af budgetudfordringen. Dette kan også ske uden for den ordinære økonomirapportering. På områder med risiko for større budgetafvigelser kan fagudvalget stille krav til løbende rapporteringer. 6

137 Af nedenstående tabel fremgår tidsplan for økonomirapportering for 2018: Rapporttræk i økonomisystemet. Økonomi udarbejder økonomirapportering for hver afdeling Økonomi udarbejder samlet økonomirapportering inkl. likviditetsprognose. Fagudvalgene behandler rapporteringen. Foreløbigt regnskab 2017 Økonomirapportering Økonomirapportering Økonomirapportering Foreløbigt regnskab Tidsplan - Februar regnskabsaf* Tidsplan - regnskabsaf Direktionen behandler rapporteringen Februar 2019 BØN behandler rapporteringen Februar 2019 Kommunalbestyrelsen behandler rapporteringen Februar 2019 * Der udarbejdes foreløbigt regnskab for 2018 primo februar, det foreløbige regnskab er et udtræk fra økonomisystemet. Det foreløbige regnskab bliver behandlet i Direktion, Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati samt Kommunalbestyrelse. I økonomisystemet er forbrugstallene først endeligt opdaterede d. 5 i måneden. 7

138 3. BUDGETPROCESSENS ELEMENTER 3.1 RAMMEVILKÅR Kommunernes økonomiske rammevilkår er igen til budget 2019 udfordret. Den største udfordring er usikkerheden på kommunens indtægter. Vordingborg Kommune har de seneste år modtaget mio. kr. om året i tilskud, som ikke kan forventes videreført i al fremtid. Samtidig har der været et arbejde i gang omkring en justering eller reform af udligningssystemet. Dette forventes besluttet i Folketinget i foråret Derfor kendes konsekvenserne ikke endnu. Derudover er kommunernes økonomi styret ret stramt af rammer for henholdsvis service og anlæg. Servicerammen i Vordingborg Kommune for 2019 svarer til budget 2018 tillagt KLs pris- og lønfremskrivning samt, hvis der er vedtaget nogle ændrede regler nationalt, som har betydning for udgifterne til service i kommunerne. Det betyder at der på grund af det demografiske pres på eksempelvis udgifterne til områderne for Pleje og Omsorg samt Psykiatri og Handicap, vil være behov for at gennemføre reduktioner på andre områder blot for at overholde servicerammen. Hvis der samtidig er et politisk ønske om at opprioritere et eller flere områder, vil det kræve yderligere reduktioner på andre områder. Den gældende budgetlov betyder at den økonomiske ramme for kommunernes udgifter, som udmeldes i juni måned skal overholdes både i budgetlægningen og senere i regnskabet. Overskrides de statsligt udmeldte udgiftslofter på både drift og anlæg, er finansministeren bemyndiget til at indføre sanktioner over for kommunerne både kollektivt (hvis enten budget eller regnskab overskrider rammen) og individuelt (kun hvis regnskabet overskrider rammen). Med dette udgangspunkt indeholder budgetprocessen en arbejdsmetode for kataloger med både reduktionsforslag, udvidelsesforslag og anlægsforslag. 3.2 UDGANGSPUNKTET ER DET VEDTAGNE BUDGET I det budget som blev vedtaget for 2018 var der tre overslagsår som nu kommer til at være udgangspunktet for budgettet kr Indtægter Drift og refusion Renter Resultat af ordinær drift Anlægsudgifter Resultat af skattefinansierede områder Øvrige Ændring af likvid beholdning I årene er der budgetlagt med et forbrug af kassebeholdningen. Dette skyldes hovedsageligt at der ikke er regnet med de relativt store engangstilskud som er modtaget i 2018, men som endnu ikke kendes for Det må dog forventes, at Vordingborg Kommune enten får enkeltstående tilskud i samme størrelsesorden igen til budget 2019, eller bliver tilgodeset mere varigt gennem en ændring i udligningssystemet. 8

139 MIO. KR. - PULJE I det vedtagne budget var der indlagt en negativ budgetpulje på 10 mio. kr. i 2019, som skal udmøntes konkret i budgettet for Denne uudmøntede reduktionspulje stiger med 10 mio. kr. hvert år til 40 mio. kr. i I budgetprocessen skal der tages stilling til hvordan denne pulje skal håndteres. 3.4 BUDGETSEMINAR I Som noget nyt afholdes den 10. april 2018 et budgetseminar I, hvor kommunalbestyrelsen bliver orienteret om de rammer og vilkår, som kendes på dette tidspunkt. Derudover skal det besluttes, i hvilket omfang der skal laves reduktionskatalog samt, hvordan kravet til reduktionsforslag skal fordeles mellem udvalgene. Det skal ligeledes besluttes, om der skal igangsættes temaanalyser, som vil kunne føre til reduktionsforslag på udvalgte områder. 3.5 BUDGETFORSLAG Hvis der peges på temaanalyser, går administrationen i gang med dette arbejde på egen hånd eller ved brug af eksterne konsulenter. Hvis der skal udarbejdes reduktionsforslag indenfor udvalgsrammerne, er der ligeledes en proces for dette arbejde. Den består i, at fagudvalget afholder et arbejdsmøde/workshop, hvor direktør, chefer, økonomimedarbejdere samt medarbejderrepræsentanter deltager. Her udvikles en række overskrifter på mulige reduktioner, som administrationen skal arbejde videre med efter mødet. Det skal blandt andet sikres, at det er lovligt at gennemføre forslaget, ligesom gevinster, eventuelle investeringer og forventede konsekvenser skal regnes igennem. På tilsvarende vis gennemføres en proces for udvidelsesforslag og anlægsforslag. Administrationen skal være færdig med alle kataloger i slutningen af maj måned, således at materialet kan sendes i forårshøring hos relevante interessenter og til udtalelse i MED. 3.6 DEMOGRAFIREGULERING OG BUDGETBEHOV I lighed med de senere år vil der blive foretaget en beregning af demografiregulering af de budgetter, som har en umiddelbar afhængighed af antallet af borgere i en relevant målgruppe. Formålet med demografireguleringen er at sikre præcis det budget, som vil gøre det muligt at fastholde dette års serviceniveau, under forudsætning af at serviceniveauet leveres inden for budgetrammen. Modellen for demografiregulering tager højde for, at der er en række udgifter, som ikke er variable med antallet af borgere, og der reguleres således kun på de budgetter, som kan og bør tilpasses. Demografireguleringen præsenteres på budgetseminaret i april, hvor der tages politisk stilling til om demografireguleringen skal indarbejdes i budgetrammerne. Tilsvarende præsenteres et beregnet budgetbehov på hvert område, hvis uændret serviceniveau skal fastholdes. Denne viden kan enten bruges til at justere budgettet til det beregnede budgetbehov eller blot som en pejling af, hvor meget pres der er på budgettet på de forskellige områder. 9

140 3.7 TEKNISKE KORREKTIONER I løbet af budgetprocessen foretages en række tekniske korrektioner. Det drejer sig om følgende typer: Opdaterede skøn for udviklingen i priser og lønninger (P/L-regulering). KL udsender flere gange årligt nye skøn for udviklingen, og vi har ikke forudsætningerne for at have en anden mening om denne udvikling, så de indarbejdes i budgettet. Konsekvenser i budgetperioden af politiske beslutninger fx flerårige tillægsbevillinger, budget der flyttes fra et år til et andet eller fra et udvalg til et andet. Nye forventninger til indtægter fra skat, tilskud og udligning beregnes i en model fra KL som ud fra vores forudsætninger beregner de forventede indtægter, denne model opdateres i juli. Ændringer i budgettet som følge af nye love og cirkulærer. Det kan både være øgede budgetter og reducerede budgetter. Der regnes med udgangspunkt i de beløb som er aftalt mellem Regeringen og KL, men tages lokale hensyn hvis der er forudsætninger for anden beregningsmetode. Ændrede skøn over udgifter til overførsler som følge af ændrede forventninger til ledigheden og øvrige konjunkturer. Alt dette beregnes administrativt og indarbejdes i budgetmaterialet. Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati behandler alle de indarbejdede tekniske korrektioner på mødet 15. august BUDGETSEMINAR II 30. august 2018 afholdes det budgetseminar II, hvor den tekniske budgetbalance præsenteres sammen med hele kataloget af budgetforslag. Herefter starterpolitiske budgetforhandlinger. 10

141 4. PROCES OG OPGAVEFORDELING Budgetprocessen er tilrettelagt på baggrund af indhøstede erfaringer med tidligere års budgetlægning og tilpasset de økonomiske vilkår og udfordringer som kommunen står over for i de kommende år. 4.1 UDARBEJDELSE AF DET TEKNISKE BUDGET For at have et udgangspunkt for hele budgetprocessen udarbejdes et teknisk budget 1, som tager udgangspunkt i det vedtagne budgetoverslag for 2018, beslutninger/bevillinger godkendt af KB og regulering efter KLs pris- og lønfremskrivning. Teknisk budget 1 præsenteres på budgetseminar I og godkendes af BØN i april. Beregning af det tekniske budget Budgetoverslagsår beslutninger fra KB + P/L-regulering = Teknisk budget 1 Efter sommerferien fremlægges et teknisk budget 2, som tager udgangspunkt i Teknisk budget 1 og en række tekniske korrektioner: - Eventuel justering af budgetrammer på baggrund af demografiregulering eller det beregnede budgetbehov - Tilpasning af indtægtssiden (skat, udligning og tilskud) efter forhandlingerne om kommunernes økonomi mellem Regeringen og KL, - Justering af udgifter til overførselsudgifter og medfinansiering af regionalt sundhedsvæsen i overensstemmelse med beregnede forventninger (budgetramme 2) + justering af budgetrammer som følge af demografi eller beregnet budgetbehov (BØN ) + tilpasning indtægter + justering budgetramme 2 + Lov og Cirkulæreprogram + andet = Teknisk budget 2 - Tilpasninger som følge af ændrede love mv. (Lov & Cirkulæreprogrammet) - Andet (eventuelle budgetfejl, justering af budget til særligt store kontraktuelle udgifter og lignende) Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati er garant for en ensartet vurdering af tekniske korrektioner, som derfor godkendes af udvalget efter indstilling fra administrationen. 4.2 DEN POLITISKE BUDGETBEHANDLING Budgetprocessen starter med et budgetseminar for hele kommunalbestyrelsen 10. april Her fastlægges rammerne for det videre arbejde. Fagudvalg og administration mødes til arbejdsmøder/workshops i starten af maj måned, hvor der udvikles gode ideer til budgetforslag; både reduktioner, udvidelser og anlæg. De færdige forslag sendes i høring i slutningen af maj måned, hvor fagudvalgene også får forslagene til orientering i juni-møderne. Det er dog først i august-møderne af fagudvalget skal godkende hvilke budgetforslag som videresendes til de samlede budgetforhandlinger efter inddragelse af høringssvar og udtalelser. Det tekniske budget 2 og det samlede katalog med budgetforslag samles i et budgetforslag, der udsendes elektronisk forud for budgetseminaret 30. august Afhængig af drøftelserne på budgetseminaret kan materialet justeres, inden det præsenteres som forslag til 1. behandling og sendes i høring. Budgettet for vedtages på Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober

142 Disse processer er samlet i nedenstående tidsplan for budgetlægningen. Tidspunkt Hvem Handling Januar Hovedudvalg Hovedudvalget behandler forslag til budgetstrategi 7. februar BØN Behandler og beslutter budgetstrategi Februar - marts Hovedudvalg + MED områdeudvalg Hovedudvalget udsender budgetstrategi og proces for behandling i MED-systemet til MED-områdeudvalgene. 23. marts Administration Beregning af teknisk fremskrevne budgetrammer. 23. marts Administration Beregning af reelt budgetbehov samt demografiregulering på alle områder, hvor det er relevant. 23. marts Administrationen Bruttokatalog med mulige områder for temaanalyser som kan danne grundlag for reduktioner. 28. marts Økonomi og Materiale til Budgetseminar I udsendes Personale 10. april Kommunalbestyrelsen Budgetseminar I for Kommunalbestyrelsen: - Præsentation og drøftelse af økonomisk politik - Tekniske budgetrammer - Overslag ny udligning - Beregning af demografiregulering præsenteres - Beregning af reelt udgiftsbehov - Allerede indregnet effektiviseringspulje 10 mio. kr. årligt præsenteres Der skal på seminaret politisk besluttes følgende: 1: Demografiregulering af budgetrammer? 2: Anden justering af budgetrammer på baggrund af beskrivelsen af reelle budgetbehov? 3: Skal der udarbejdes reduktionskatalog? Og hvor stort? 4: Fordeling af krav til reduktionskatalog mellem udvalg. 5: Det besluttes om der skal igangsættes en eller flere af de temaanalyser som er præsenteret. 18. april BØN Godkender teknisk budget, budgetrammer og krav til reduktionskatalog (formel beslutning af det fra Budgetseminar I) maj (ordinære udvalgsmøder ) Maj Administration Færdiggør budgetforslagene Juni Fagudvalg Budgetforslag til behandling Arbejdsmøde/workshop med udvalg, direktør, chefer, økonomimedarbejdere og medarbejderrepræsentanter. Her prioriteres et antal konkrete muligheder for reduktioner som skal beregnes, analyseres, vurderes og konsekvensbeskrives. Her vil der være krav til at udvalgene finder besparelser for 100 % af udvalgets samlede reduktionsbeløb. Arbejdsmødet munder ud i en oversigt over reduktionskatalog, udvidelseskatalog samt forslag til anlægsønsker indenfor udvalgets område, som er kvalificeret, men som administrationen skal udarbejde konkrete forslag omkring. 12

143 Juni Eksterne interessenter Forhøring og MED 13. juni Hovedudvalg + MED Udtalelse om reduktionskatalog og øvrigt budgetmateriale områdeudvalg 13. juni Politikere og borgere Borgermøde om Visioner og Budget kl juni BØN Udvalget orienteres om den generelle budgetstatus, hvis der er noget nyt fra KL. August Fagudvalg Det samlede budgetmateriale på udvalgets område sendes til fagudvalg: Reduktionskatalog, udvidelseskatalog, anlægskatalog, foreløbige budgetbemærkninger og foreløbige takster. Hvis der er kommet nye forslag siden 13. juni, skal de drøftes i relevant MED-udvalg inden fagudvalgsgodkendelse. 15. august BØN Behandler samlet budgetsag og godkendelse af alle tekniske korrektioner foretaget siden 18. april august Økonomi & Personale Budgetmateriale til budgetseminar II 30. august udsendes Ultimo august Hovedudvalget + MED Behandler samlet budgetsag. områdeudvalg 30. august Kommunalbestyrelsen Budgetseminar II for kommunalbestyrelsen. Budgetseminar II indeholder en status for budgettet samt en opstart på de politiske forhandlinger som forventes at fortsætte nogle uger. 6. september Økonomi & Personale Budgetforslag og materiale til prioritering tilgængeligt på hjemmeside til høringsprocessen og mail med link udsendes. Frist for høringssvar er 20. september kl september Økonomi & Personale Budgetforslag til 1. behandling udsendes til BØN 12. september Hovedudvalget Behandling af forslag til budget september BØN 1. behandling af forslag til budget Møde med hovedudvalget, herunder drøftelse af budget 20. september kl Interessenter Sidste frist for aflevering af høringssvar til Afdelingen for Økonomi og Personale 20. september Kommunalbestyrelsen 1. behandling af forslag til budget september Politiske partier Sidste frist for aflevering af ændringsforslag som ønskes samlet af administrationen og udsendt med dagsorden til 2. behandling i KB 1. oktober Politiske partier Frist for politiske underændringsforslag 3. oktober BØN 2. behandling af forslag til budget oktober Kommunalbestyrelsen 2. behandling af forslag til budget

144 Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade Vordingborg Tlf

145 Bilag: Restanceudvikling Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12435/18

146 Restanceudvikling Restancetype Beboerindskudslån 7,8 8,7 8,7 9,2 Billån, handicapbiler 3,1 2,6 1,8 1,1 Boligstøtte før ,8 3,7 3,2 3,2 Parkeringsafgifter 0,4 0,5 0,6 0,7 Byggesags- & miljøgebyrer 0,4 0,3 0,2 0,3 Ejendomsskat 4,3 7,1 6,2 4,1 Eksterne virksomheder 0,8 0,6 0,3 0,3 For meget udbetalt ydelser 2,9 2,8 2,3 2,2 Gebyr og afgifter 0,9 0,8 0,4 0,4 Tilbagebetalingspligtig Kontanthjælp 11,8 10,3 10,1 11,2 Leje & forpagtning 0,9 1,3 1,5 2,4 Mellemkommunale regninger 15,9 13,1 14,8 10,8 Pasning & fritid 3,4 3,6 5,1 5,4 Regningskrav efter ,1 6,6 8,5 10,3 Regningskrav før ,7 0,5 0,3 0,1 Klientbetaling 1,0 0,9 0,8 0,9 66,2 63,4 64,8 62,6

147 Bilag: Vurdering af effekt af spotsprøjtning TMU Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8661/18

148 NOTAT Vurdering af effekt af spotsprøjtning af arealer 2016 På Kommunalbestyrelsesmødet den 28. april 2016 tiltrådte flertalsgruppen forslaget om brug af sprøjtegift til bekæmpelse af ukrudt på udvalgte kommunale arealer. Der er i 2016 gennemført sprøjtninger fordelt over tre perioder. Sprøjtningerne er sket som spotsprøjtning langs kantsten, helleanlæg, torve og grusstier på udvalgte strækninger og lokaliteter. Der blev kun udført 3 sprøjtninger og ikke 4, som er det optimale antal gange, da forslaget om sprøjtning blev tiltrådt relativt sent i foråret. 14. december 2016 Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler hevi@vordingborg.dk Sagsnr.: 16/1513 Dokumentnr.: /16 Effekt I november 2016 ses en tydelig forskel på sprøjtede og ikke-sprøjtede arealer. Ukrudtet på de sprøjtede arealer er fortsat hæmmet af det udbragte middel, mens ukrudtet på ikke-sprøjtede arealer er ved at blive grønt igen efter den sidste gasbrænding. I købstæderne har de lokale driftsmedarbejdere oplevet, at spotsprøjtningen har frigivet timer i forhold til den traditionelle gasbrænding især fra august måned og frem. Det er i høj grad sprøjtningen af de større belægningsarealer, der har frigivet timer. Det vil sige Adelgade og Svend Gønges Torv i Præstø, Hages Torv og Storegade i Stege samt Slotstorvet, Havnepromenaden og stadion i Vordingborg. Oplevelsen fra driftsmedarbejderne er, at man har kunnet bekæmpe ukrudt på flere arealer end man plejer på grund af muligheden for sprøjtning. Det gælder hovedsageligt arealer langs kantsten samt fortove og grusstier. De frigivne timer er samtidig brugt til at hæve standarden på eksisterende arealer ift. lugning og gasbrænding mv. Økonomi Spotsprøjtning har i alt kostet kr. inklusive leje af sprøjte og indkøb af sprøjtemiddel. Omkostningerne til gasbrænding er reduceret mellem 20 og 50% på de sprøjtede strækninger og arealer. Side 1 af 5

149 Når reduktionen ikke er 100%, skyldes det, at traktoren, hvorpå spotsprøjten er monteret, ikke kan færdes fuldt ud på alle udvalgte arealer, eksempelvis er nogle stier og indgangspartier for smalle. Jf. udtræk i økonomisystemet, er besparelsen ca kr. på gasbrænding og/ eller lugning på de berørte arealer. Det vil sige, at der er frigivet ressourcer for ( kr kr.) = kr. De frigivne timer/ressourcer er anvendt til at højne kvaliteten på eksisterende arealer ved blandt andet øget lugning og brænding af arealer, der ikke er tilgængelige for spotsprøjten. Den reducerede gasbrænding kan aflæses i gasforbruget, som er minimeret med cirka 700 kg. Sprøjtningerne Første sprøjtning blev udført fra ugerne 21-24, hvor der blev udbragt 20,4 L koncentreret middel. Anden sprøjtning blev udført i ugerne 31 33, hvor der blev udbragt 31,0 L koncentreret middel. Tredje og sidste behandling blev udført i ugerne 39 41, hvor der blev udbragt 14,2 L. Forskellen i de udbragte mængder ved de tre perioder, skyldes tilpasning af den udbragte mængde af middel og behovet på de enkelte arealer, samt unøjagtig kalibrering af sprøjten ved den første kørsel og det sene tidspunkt for første udbringning. Arealer Ved anden og tredje sprøjtning blev sprøjtningen udvidet til flere strækninger for at frigive endnu flere ressourcer. Det var hovedsageligt strækninger med kantsten og grusstier. Listen over behandlede strækninger og arealer er vedlagt som bilag i notatet. Sprøjten Sprøjten har i 2016 været indlejet fra Guldborgsund Kommune i de perioder, hvor Guldborgsund ikke selv anvendte den. Det har bevirket en begrænset fleksibilitet i planlægning af arbejdet i forhold til vejrforholdene. Sprøjtningen skal helst udføres i tørre perioder, ellers bliver effekten minimal. Alle sprøjtninger er gennemført som planlagt, ved at driftsmedarbejderne har arbejdet ekstra, når det var tørvejr. Ved de første sprøjtninger var der problemer med GPS-logningen, hvorfor den fulde kørsel ikke kan dokumenteres med GPS. Al kørsel er dog dokumenteret i sprøjtejournaler. Guldborgsund Kommune har meddelt, at de skal spotsprøjte flere arealer i 2017, hvorfor sprøjten sandsynligvis vil være mindre ledig end i I 1. kvartal 2017 vil Vej-, Park- og Havneservice vurdere mulighederne for leje i 2017, alternativt om det kan betale sig købe en sprøjte. Fremadrettet For at opnå den optimale effekt af spotsprøjtingen, skal der gennemføres 4 sprøjtninger pr. år. Sprøjtningerne fordeles i hhv. april/ maj, juni, august og oktober. Den første sprøjtning vil afhænge af vinterens længde og styrke. Det vil være muligt, at inddrage flere strækninger og arealer i Det vil især være arealer langs kantsten, fortove/ flisebelægninger, rastepladser og grusstier. Det forventes, at der i 2017 vil blive et mindre forbrug (forventeligt som ved 3. udbringning i 2016) pr. m2 udbragt middel på grund af erfaringerne fra 2016 i forhold til brug og kalibrering. Side 2 af 5

150 Endvidere hæmmes ukrudtet yderligere på allerede behandlede arealer, hvorfor forbruget af ukrudtsmiddel pr. m2 reduceres efterhånden, som arealerne gennemkøres over flere år. Side 3 af 5

151 Bilag Liste over sprøjtede strækninger og arealer Type Lokalitet Område Areal m2 belægning Slotstorvet Vordingborg Belægningssten Algade Vordingborg Belægningssten Havnepromenaden, Vordingborg Vordingborg Belægningssten Vordingborg Stadion, løbebane Vordingborg Grus Vordingborg Stadion, grusbane ved Vordingborg Grus træningsbane Chr. Richardtsvej, fortov Vordingborg SF-sten Ruinterrænet, grusstier Vordingborg Grus Rynkebjergvej, p-areal Ørslev Vordingborg Belægningssten Rådhusparken, grusstier Vordingborg Grus 900 Rådhustorvet ved plataner Vordingborg Belægningssten Bemærkning Carolinegangen, grussti Vordingborg Grus tilføjet Cirkuspladsen til Nordhavnen, grussti Vordingborg Grus tilføjet Vordingborg Hallen Vordingborg Belægningssten tilføjet Næstvedvej, cykelsti Vordingborg Asfalt tilføjet Sydhavnsvej, fortov Vordingborg Belægningssten tilføjet Glambæksvej Vordingborg Belægningssten Glambæksvej og Havnevej, Vordingborg Grus grusfortov Københavnsvej, rundkørsel Vordingborg Belægningssten TV2-ØST, p-plads Vordingborg Grus Chr. Richardtsvej Vordingborg Kantsten lbm Københavnsvej, fra rundkørsel til Vordingborg Kantsten lbm Vordingborg Færgegårdsvej Vordingborg Kantsten lbm Marienbergvej Vordingborg Kantsten lbm Algade, rendesten Vordingborg Belægningssten lbm Klosternakke, stier Præstø Grus ikke plads Frederiksminde, stier Præstø Grus ikke plads Grønnegade Præstø Belægningssten Svend Gønges Torv Præstø Belægningssten Rådhusstrædet Præstø Belægningssten 400 Jomfrustrædet Præstø Belægningssten Adelgade Præstø Belægningssten Multicenter Præstø, grussti Præstø Grus 750 Engen, grusstier Præstø Grus Per Thyges Torv Præstø Belægningssten Dalen, p-plads og stier Præstø Grus Dalstien Præstø Grus Torvestræde Præstø Belægningssten Gl. posthus, grusstier langs vandet Præstø Grus Skibbinge, helleanlæg Præstø Belægningssten helleanlæg fjernet Side 4 af 5

152 Østerbro, chikaner Præstø Belægningssten Østerbro, fortov Præstø Belægningssten Lindevej Præstø Kantsten Næbvej, Christinelundsvej, Præstø Asfalt Rosagervej, cykelsti Præstø, rundkørsel Præstø Belægningssten Bårse, rundkørsel Præstø Belægningssten Even Rasteplads Præstø Grus Mindesten ved Nysø, grusplads Præstø Grus Havnevej, fortov Præstø Belægningssten Ny Esbjergvej Præstø Kantsten Rødeledsvej Præstø Kantsten Vesterbro Præstø Kantsten Allerslev Præstø Kantsten Ammendrup Præstø Kantsten Skibinge Præstø Kantsten Skolevej Præstø Kantsten tilføjet Industrivej Præstø Kantsten tilføjet Værkstedsvej Præstø Kantsten tilføjet Winsløwvej Præstø Kantsten tilføjet Storegade Stege Belægningssten Storetorv Stege Belægningssten Hages Torv Stege Belægningssten 700 Stege Voldanlæg, grusstier Stege Grus Ved Havnen, p-areal Stege Belægningssten Ved Stranden, p-areal Stege Belægningssten Stege Stadion, løbebane Stege Grus Nyord bro, delvis Stege Belægningssten Møns Hallerne, p-plads Stege Kantsten Sct. Gertrudsstræde, p-plads Stege Kantsten Lendemarke, p-plads Stege Kantsten Stege Voldanlæg, fortov Stege Belægningssten Nymarksvej, fortov Stege Belægningssten Stege stadion/møns Hallerne, fortov Stege Belægningssten Stege, diverse fortove Stege Belægningssten Møn, diverse cykelstier Stege Asfalt Ulvshalevej, Stege by Stege Kantsten lbm Klintevej Stege Kantsten lbm Grønsundvej, Damsholte Stege Kantsten lbm Side 5 af 5

153 Bilag: Notat om spotsprøjtning på belægninger Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8652/18

154 NOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet: Sagsnr.: 16/1513 Dokumentnr.: Notat om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af spotsprøjtning på belægninger TMU bad på mødet i marts 2016 Administrationen om en vurdering af de økonomiske og miljømæssige effekter af ukrudtsfjernelse på kommunale befæstede arealer ved anvendelse af henholdsvis sprøjtning med glyfosat 1 eller brug af ukrudtsbrændere. De tekniske og miljømæssige fordele og ulemper ved bekæmpelse af ukrudt på belægninger med hh. glyfosat og gasbrænding kan kort skitseres således: Roundup Gasbrænding Fordele Ulemper Fordele Ulemper Behandling kan komme tæt på bygninger mv. Få behandlinger Lille arbejdsindsats Virkning over- og underjordisk dvs. både blade og rødder Længerevarende effekt Forurening: grundvand Sundhed: måske kræftfremkaldene Kræver certifikat Modstand NGO er EU godkendelse af middel måske i fare A. Miljømæssige konsekvenser Kræver ikke certifikat Accepteret metode Skal ikke godkendes Hold afstand til brandbare materialer Forurening: CO 2 Mange behandlinger Arbejdskrævende udbringning Hæmmer ukrudt overjordisk Kort effekt Den metode som man normalt anvender ved sammenligning af forskelligartede miljømæssige effekter af brugen af forskellig typer af teknologier hedder livscyklusvurderinger forkortet (LCA). Desværre er det ikke lykkedes Administrationen at fremskaffe sådanne avancerede LCAvurderinger af hverken glyfosatsprøjtning eller ukrudtsbrænding. De miljømæssige vurderinger, som Administrationen ved internetsøgninger har kunnet fremfinde vedrører de generelle miljø- og sundhedsvurderinger af stoffet glyfosat og fundene glyfosat i danske grundvandsundersøgelser, samt en sammenligning af CO2-forbruget for de to teknologier 1 Glyfosat er det aktive stof i Roundup, Glyfonova Plus og lignende produkter

155 Generel miljø- og sundhedsvurdering af glyfosat Anvendelsen i EU af glyfosat som ukrudtsmiddel skal godkendes af EU s medlemsstaterne. Godkendelsen bygger på en særdeles omfattende miljø- og sundhedsmæssig vurdering, der foretages af EU s fødevaremyndighed EFSA. Glyfosat blev godkendt til anvendelse som ukrudtsmiddel af EU s medlemsstater første gang for 15 år siden. Godkendelsen skal fornyes her i ør og derfor er glyfosat netop blev genvurderet af EFSA s eksperter. Denne omfattende genvurdering mundede i november 2015 ud i, at EFSA indstillede glyfosat til fortsat godkendelse i EU. EU s medlemsstater skal herefter til sommer stemme om, hvorvidt man vil godkende glyfosat på ny. Den danske regering er positiv over for fortsat EU - godkendelse af glyfosat hvorimod bl.a partiet SF er i mod. I marts 2015 nåede FN s verdenssundhedsorganisation WHO frem til at melde ud, at WHO s ekspertkomite vurderede, at glyfosat muligvis var kræftfremkaldende. EFSA har i deres vurdering vurderet WHO vurdering og på basis af et betydeligt større datagrundlag når EFSA frem til, at man ikke vurderer glyfosat som værende kræftfremkaldende. Læs til Miljø- og Fødevareminisrens redegørelse til Folketinget herom: Konsekvenser af brug af glyfosat og andre sprøjtemidler med fokus på grundvand En del af stoffet vil nedsives direkte under belægningen, en anden del vil havne i drænledninger, hvorfra det senere vil udsive og nedsive. En rapport fra Miljøstyrelsen der viser, at sprøjtegift er en del af hverdagen for hver anden danske haveejer, og vandværkerne finder ofte pesticidrester under byområder, tit i meget højere koncentrationer end ude under landbrugsarealerne. En af grundene er, at sprøjtegift under de befæstede arealer, som for eksempel asfalt og fliser, ikke kan nedbrydes. Under belægningerne er der sand/grus, der er således ingen eller ringe biologisk aktivitet, som kan hjælpe med nedbrydningen. I Vordingborg Kommune er der generelt et tykt lerdække, hvilket regnes for god grundvandsbeskyttelse. Der er dog en meget uhomogen geologi, bestående af kalkflager, sandlommer, opsprækket ler og visse steder lerlag med store andele sand. Det er alt sammen faktorer, der giver en dårligere grundvandsbeskyttelse. Denne problematik understreges netop af pesticidfund i meget gammelt vand. Der er i grundvandskortlægningen i Vordingborg kommune konstateret spor af pesticider i 29 ud af 136 undersøgte boringer (21%) heraf 8 hvor indholdet er over grænseværdien. Til sammenligning har Århus kommune lavet ovenstående opgørelse over pesticidfund i deres indvindingsområder, Det viser store problemer med pesticidfund af både godkendte og ikkegodkendte produkter. 2

156 Afslutningvis skal det påpeges, at en del af midlet rammer ikke planten men kun flisen, hvor det ligger til næste regnskyl om 2 timer eller om 2 uger derefter løber det med regnen til dræn/vandløb. Miljøkonsekvenserne har ikke kunne kvantificeres på grund af manglende undersøgelse heraf. Sammenligning af CO 2 udledning ved de to metoder. I 2014 er der udført forsøg, hvor behandling med hh. mekanisk metode, varme og behandling med herbicid sammenlignes. Forsøget er udført af Cheminova, der blandt andet producerer produkter med aktivstoffet glyphosat, som findes i Roundup. Forsøgets resultater kan oplistes som følger data fra Cheminova forsøg: CO 2 udledning ved behandling med hh. gas og glyphosat/ Glyfonova Plus Arbejdsdag Gas Glyfonova Plus Behandlet m 2 /dag Forbrug/dag 200 L 3,4 L CO 2 kg udledt/ l produkt 2,98 0,72 CO 2 kg/ dag 596 3,06 CO 2 kg/ m 2 / dag 0,053 0, Antal behandlinger/år 10 5 CO 2 kg/ m 2 /år 0,53 0,00136 Forholdstal

157 Når ovenstående data anvendes på de konkrete arealer angivet af VPH på m2 fås følgende tal på CO2 udledning: Forsøg Vej-, Park- og Havneservice Arbejdsdag Gas Glyfonova Plus Gas Glyfonova Plus Behandlet m 2 /dag Forbrug/dag 200 L 3,4 L 926 L 15,7 L CO 2 kg udledt/ l 2,98 0,72 13,8 kg 3,33 kg produkt CO 2 kg/ dag 596 3, kg 14,17 kg CO 2 kg/ m 2 / dag 0,053 0, ,053 kg 0, kg Antal behandlinger/år CO 2 kg/ m 2 /år 0,53 0, ,53 kg 0,00136 kg CO 2 kg/ år v 52t m ,40 kg 70,83 kg Forholdstal B. Økonomiske konsekvenser Jf. rapport fra FSL i : Én ukrudtsbehandling med termisk metode koster det samme som én behandling med herbicid. Udfordringen er, at termisk bekæmpelse iflg. rapporten skal udføres 5-12 gange årligt for at være effektiv, mens herbicid kan udbringes 1-2 gange årligt. Hermed bliver ukrudtsbehandling med termisk metode alt andet lige væsentlig dyrere end behandling med herbicid. Hvis ukrudtsbehandlingen, uanset produkt, ikke udføres ofte nok, kan levetiden på belægninger nedsættes væsentligt. Et normalt fortov bør holde 30 år, men holdbarheden kan nedsættes med op til 10 år ved en utilstrækkelig vedligeholdelse uanset metode. Anlægsomkostninger til dette medregnes sjældent i sammenligningen af metoderne og indgår heller ikke i nedenstående sammenligning. I 2014 er der udført forsøg, hvor behandling med hh. mekanisk metode, varme og behandling med herbicid sammenlignes 3. Forsøget er udført af Cheminova, der blandt andet producerer produkter med aktivstoffet glyphosat, som findes i Roundup. Forsøgets resultater kan oplistes som følger data fra Cheminova forsøg 4 : Økonomi ved behandling med hh. gas og glyphosat/ Glyfonova Plus Arbejdsdag Gas Glyfonova Plus Behandlet m 2 /dag Forbrug/dag 200 L 3,4 L Pris/ produkt 11 kg fl.: 195,- 5 l: 614,- Udgift/ dag 3.545,- 417,5 Udgift/ m 2 / dag 0,3125 0,0372 Antal behandlinger/ år 10 5 Udgift/ m 2 / år 3,15 0,19 Forholdstal Ukrudtsbekæmpelse på belægninger, FSL, Gasbrænding er udført med fladebrænder. Udbringning er herbicid er udført med bredsprøjte. 4 Ukrudtsbekæmpelse på udyrkede og befæstede arealer, Cheminova, august

158 Når ovenstående data anvendes på de konkrete arealer angivet af VPH på m2 fås følgende tal på økonomien: Forsøg Vej-, Park- og Havneservice Arbejdsdag Gas Glyfonova Plus Gas Glyfonova Plus Behandlet m 2 /dag Forbrug/dag 200 L 3,4 L 926 L 15,7 L Pris/ produkt 11 kg fl.: 195,- 5 l: 614,- 11 kg fl.: 195,- 5 l: 614,- Udgift/ dag 3.545,- 417, ,35 kr ,03 kr. Udgift/ m 2 / dag 0,3125 0,0372 0,3125 kr. 0,0372 kr. Antal behandlinger/ år Forbrug/ år L 78,5 L Udgift/ m 2 / år 3,15 0,19 3,15 kr. 0,19 kr. Udgift/ år v 52t m ,00 kr ,20 kr. Forholdstal Da forsøget er udført med bredsprøjtning ved udbringning af herbicid, må det forventes, at forbruget af Glyfonova Plus eller lignende produkt, nedbringes væsentligt ved anvendelse af spotsprøjtning. Samtidig siger praktisk erfaring, at 4 sprøjtninger/ år er tilstrækkeligt til at holde en belægning ren for ukrudt. Hermed nedbringes forbruget af Glyfonova, som angivet ovenfor, yderligere. Ved nedbringelse af forbruget af Glyfonova vil enhedsprisen pr. m2 samtidig blive nedbragt. Samlet set vil udgiften pr. år dermed være lavere end det angivne. Anvendelse af effektiviseringsgevinst: VPH har angivet at indførsel af spotsprøjtning på m 2 kan give en effektiviseringsgevinst på kr ,-. Midlerne kan anvendes til at bekæmpe ukrudt langs kantsten, på helleanlæg, på kommunale fortovsarealer, holdepladser i grus mv.. Arealer, hvor ukrudt i dag kun bekæmpes i begrænset omfang, på grund af begrænsede ressourcer. Hermed kan midlerne anvendes til et samlet løft af ukrudtsbekæmpelsen på kommunale belægninger. Ved anvendelse af gevinst på et større areal end de angive m 2, vil mængden af udbragt glyfosat stige i forhold til ovenstående mængder. 5

159 Bilag: Ophør af brug af sprøjtemiddel til ukrudtsbekæmpelse - NOTAT Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8607/18

160 NOTAT 24. januar 2018 Sagsbehandler: Thomas Eglin Ophør af brug af sprøjtemiddel til ukrudtsbekæmpelse Notatet beskriver kort udvalgte metoder til bekæmpelse af ukrudt. For hver metode er oplistet miljømæssige, tekniske og økonomiske fordele og ulemper. Notatet beskriver ligeledes erfaringerne fra de seneste to års spotsprøjtning i Vordingborg Kommune og konsekvenserne ved at stoppe udbringning af pesticider ved hjælp af spotsprøjtning til bekæmpelse af ukrudt. Sidst i notatet beskrives to scenarier for den fremtidige ukrudtsbekæmpelse, herunder beskrivelse af bekæmpelsesmetoder med hhv. varmt vand og svidemiddel og konsekvenser ved brug heraf. Indhold Bekæmpelsesmetoder...2 Konsekvenser i forhold til arbejdsmiljø...3 Ukrudtsbekæmpelse i Vordingborg Kommune...4 Konsekvenser for ukrudtstrykket ved indførslen af ukrudtsbekæmpelse med spotsprøjtning...4 Ophør af brug af sprøjtemiddel...5 Bekæmpelse med varmt vand...5 Bekæmpelse med svidemiddel...6 Økonomiske konsekvenser...6

161 Bekæmpelsesmetoder I nedenstående er kort skitseret de fire mest almindeligt anvendte bekæmpelsesmetoder og tekniske, miljømæssige og økonomiske fordele og ulemper for de enkelte metoder. Metoderne er valgt, fordi de vurderes til at være de mest relevante til bekæmpelse af ukrudt på belægninger i større skala. Fordele Rammer både blade og rødder Længerevarende effekt Belægningens holdbarhed opretholdes Billig i drift pga. få behandlinger, typisk 3-4 behandlinger pr. år Metoden er ikke fysisk belastende for medarbejderne Nuværende effekt og serviceniveau opretholdes Man kan komme tæt på bygninger mv. ved behandlingen Kommunen har allerede udstyret til udbringning Ingen krav til afstand til bygninger og brandbare materialer Rammer dybere end kun overfaldeniveau Længerevarende effekt Belægningens holdbarhed opretholdes nogenlunde, men ikke så godt som ved brug af sprøjtemiddel Billig i drift pga. få behandlinger, typisk 3-4 behandlinger pr. år Nuværende effekt og serviceniveau opretholdes Effekt uafhængig af vejr Metoden er ikke fysisk belastende for medarbejderne Accepteret og miljøvenlig metode Man kan komme tæt på bygninger mv. ved behandlingen Kræver ikke certifikat Opsamlet regnvand kan bruges Ingen krav til afstand til bygninger og brandbare materialer Metoden er ikke fysisk belastende for medarbejderne Lille investering på kr. da eksisterende udstyr i høj grad kan bruges Sprøjtemiddel (Roundup) Varmt vand Svidemiddel Forurening af grundvand Ulemper Måske kræftfremkaldende Politisk modstand fra NGO er, borgere og politikere Kommunen fremstår mindre grøn /miljøvenlig Kræver certifikat Nedsat effekt i fugtigt vejr Der skal investeres ca. 2 mio. kr. i nyt udstyr Hæmmer ukrudt overjordisk. Når ikke rødderne Ingen effekt i fugtigt vejr Nuværende effekt og serviceniveau opretholdes Dyrt i drift pga. mange behandlinger, typisk 6-10 behandlinger pr. år Side 2 af 7

162 Man kan komme tæt på bygninger mv. ved behandlingen Ingen krav til afstand til bygninger og brandbare materialer Middel er dyrt i indkøb Kræver certifikat Øget ensidigt, gentaget arbejde (EGA) Belægningens holdbarhed reduceres - i værste fald med 10 år Gas Påvirker ikke grundvandet eller nærmiljøet Udledning af CO 2 Hæmmer ukrudt overjordisk. Når ikke rødderne Kort effekt Metoden skal suppleres med manual bekæmpelse, hvilket er fysisk belastende for medarbejderne Dyrt i drift pga. mange behandlinger, typisk 8-12 behandlinger pr. år Gas er dyrt i indkøb Belægningens holdbarhed reduceres - i værste fald med 10 år Nedsat effekt i fugtigt vejr Nuværende effekt tabes og nuværende serviceniveau kan ikke opretholdes Øget ensidigt, gentaget arbejde (EGA) Der skal være afstand til bygninger og brandbare materialer Risiko for brand af omkringliggende bygninger og materialer ved uhensigtsmæssig brug Konsekvenser i forhold til arbejdsmiljø Mekanisk, såvel som manuel ukrudtsbekæmpelse er ensidigt, gentaget arbejde (EGA). Den mekaniske udbringning sker typisk ved hjælp redskabsbærende kompakttraktorer. Den manuelle bekæmpelse sker ved hjælp af håndredskaber, som fx er båret på ryggen eller trukket på mindre vogne. På mindre arealer, fx ved helleanlæg og rundkørsler, kan det være nødvendigt at udføre bekæmpelsen manuelt. Selvom der er krav om delvis afspærring og afmærkning, er medarbejderne altid eksponeret for påkørsel, når der arbejdes langs på vejen. Ved ukrudtsbekæmpelse med sprøjtemiddel er frekvensen for udbringningen 3-4 gange årligt. Ved udbringning af fx gas, er frekvensen 8-12 gange om året. Det endsige, gentagne arbejde bliver dermed forøget op til 3-4 gange ved bekæmpelse med gas i forhold til bekæmpelse med sprøjtemiddel. Ved bekæmpelse med gas, hvor frekvensen er 3-4 gange hyppigere end ved bekæmpelse med sprøjtemiddel, er medarbejderne dermed eksponeret 3-4 gange så hyppigt. Det traktormonterede sprøjteudstyr kan i højere grad anvendes ved arealer, hvor det traktormonterede gasbrændeudstyr ikke kan komme til, hvorfor medarbejderne i mindre grad er eksponeret, når de bekæmper ukrudt langs vejene. Side 3 af 7

163 Ukrudtsbekæmpelse i Vordingborg Kommune Renholdelse, herunder ukrudtsbekæmpelse, i Vordingborg Kommune, udføres med udgangspunkt i Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Vordingborg Kommune. Ukrudtsbekæmpelsen har hovedsageligt til formål at minimere generne for færdslen og for at undgå, at vejens, stiens eller arealets elementer nedbrydes. Endvidere bekæmpes ukrudt på arealer, hvor ukrudtet hindrer arealets brug, f.eks. på boldbaner o. lign. Ukrudtsbekæmpelse af æstetiske grunde, udføres hovedsageligt i parker, på torve og i byrum, hvor der ønskes et pænt udtryk. For at hindre nedbrydning af belægningerne, er det nødvendigt med en bekæmpelsesmetode og bekæmpelsesmidler, der også bekæmper de plantedele, som er under belægningerne. Rødder som ikke bekæmpes, kan stadig vokse og sætte nyt ukrudt, som fortsat vil ødelægge belægningerne. På Kommunalbestyrelsesmødet den 28. april 2016 tiltrådte flertalsgruppen forslaget om brug af pesticider til bekæmpelse af ukrudt på udvalgte offentlige veje, stier og pladser. I 2016 og i 2017 blev der i hvert af årene gennemført tre behandlinger fordelt over tre perioder. Bekæmpelsen er sket ved udbringning med spotsprøjtning. Konsekvenser for ukrudtstrykket ved indførslen af ukrudtsbekæmpelse med spotsprøjtning I november 2017 ses en tydelig forskel på sprøjtede og ikke-sprøjtede arealer. Ukrudtet på de sprøjtede arealer er tydeligt hæmmet af det udbragte middel, hvorimod ikkesprøjtede arealer og arealer, hvor ukrudtet er bekæmpet med gasbrænding, fremstår med større ukrudtstryk end arealer, hvor behandlingen er udført med spotsprøjtning. Efter indførsel af spotsprøjtning har man kunnet bekæmpe ukrudt på flere arealer end man plejer. Bekæmpelse ved hjælp af spotsprøjtning har frigivet mandskabsressourcer. Ressourcerne er brugt til at hæve standarden på eksisterende arealer i forhold til lugning og gasbrænding. Bl.a. har ukrudtstrykket været holdt langt nede på arealer med løs belægning og brostensbelægninger. Ved fx Stege Havn, helleanlæg, flere rastepladser og andre steder, hvor det ikke er naturligt slid, har arealerne fremstået uden skæmmende ukrudt. Der har tidligere været anvendt mange ressourcer på ukrudtsbekæmpelsen vha. gasbrænding på disse arealer. Ukrudtet har nogle steder alligevel været skæmmende, da metoden ikke var effektiv nok. Hvis spotsprøjtning ikke er en mulighed, og ukrudtsbekæmpelse skal udføres ved eksempelvis gasbrænding, vil ukrudtstrykket sandsynligvis blive større med de nuværende ressourcer. Æstetisk vil arealerne fremstå med større ukrudtstryk. Det vil især være tydeligt på arealer, hvor den naturlige færdsel ikke kan holde ukrudtstrykket nede ved almindeligt slid. Eksempelvis er færdslen på promenaden ved Sydhavnen ikke stor, hvorfor ukrudtet naturligt ikke holdes nede ved den nuværende trafikmængde. Belægningernes levetid vil ligeledes nedsættes væsentligt ved utilstrækkelig vedligeholdelse. Eksempelvis bør et normalt fortov holde i 30 år, men holdbarheden kan nedsættes med op til 10 år ved utilstrækkelig vedligeholdelse. Indførslen af spotsprøjtning med sprøjtemiddel, har medført et samlet løft af ukrudtsbekæmpelsen på kommunale belægninger. Ved ophør eller udfasning af bekæmpelse med pesticider og indførsel af bekæmpelse med gas, vil den opnåede effekt, som er kommet de seneste to år, mere eller mindre være spildt. Det vil ikke være muligt, at holde ukrudtstrykket på et tilfredsstillende niveau indenfor det nuværende budget, hvis man bekæmper med gas. Side 4 af 7

164 I notatet Vurdering af effekt af spotsprøjtning af arealer 2016 har administrationen evalueret det først år af anvendelsen af sprøjtemiddel. Notatet er forelagt Teknik- og Miljøudvalget den 4. januar Scenarier Ved ophør af brug af sprøjtemiddel, er der flere scenarier for den fremtidige ukrudtsbekæmpelse. I det følgende, er to scenarier beskrevet: Ophør af brug af sprøjtemiddel Bekæmpelse med varmt vand eller svidemiddel Ophør af brug af sprøjtemiddel Scenariet beskriver konsekvensen ved stop for brug af sprøjtemidler og brug af gas til bekæmpelse i stedet som tidligere. Ved ophør af brug af sprøjtemiddel til bekæmpelse af ukrudt, vil ukrudtstrykket øges. Nogle steder vil ukrudtstrykket antagelig fremstå meget skæmmende. Det vil typisk være på belægninger med ringe slid. Fx fremstår belægningerne langs havnepromenaden i Sydhavnen, ved parkeringen ved Ved Havnen 1 og Even rasteplads med langt lavere ukrudtstryk end tidligere. Disse og lignende strækninger med ringe slid, fx langs kantstenene, vil få et højere ukrudtstryk. I det nuværende budget, kan der ikke bekæmpes ukrudt på samme antal arealer og strækninger, hvis man stopper med at bruge sprøjtemiddel. Det vil ikke være muligt at bekæmpe ukrudtet effektivt på cykelstierne, hvor ukrudtet flere steder har ødelagt asfaltbelægningen. Belægningernes holdbarhed på fortovene vil ligeledes blive reduceret, i værste fald i op til 10 år. Et stop vil medføre øgede udgifter til reparationer af nedbrudte belægninger. Bekæmpelsesniveau og omfang vil ikke kunne opretholdes, selvom man vælger at bekæmpe med gas som tidligere. De frigivne mandskabsressourcer ved spotsprøjtningen, som har medført, at flere arealer er blevet ukrudtsbekæmpet, vil ligeledes forsvinde. Bekæmpelse med varmt vand Metodebeskrivelse Metoden består i, at ukrudtet udsættes for skoldhed vand med en temperatur på præcis 98 grader. Vandet udbringes i den rette dosering og kun på ukrudtet. Da vand har en meget bedre energioverførsel end damp og varme, er metoden mere effektiv end bekæmpelse med damp og gas. Frekvensen for bekæmpelse med varmt vand er typisk 3-4 årlige udbringninger. Ved bekæmpelse med gas er frekvensen 8-12 gange. Metoden rammer i højere grad ukrudtets rødder, end ved gasbrænding. Effekten er dog ikke så stor som ved brug af sprøjtemiddel. Da rødderne delvist nedbrydes ved varmt vands-metoden, opretholdes belægningens holdbarhed nogenlunde, dog ikke i så høj grad som ved brug af sprøjtemiddel, hvor rødderne nedbrydes helt. I forhold til gas, hvor der skal doseres korrekt for den optimale effekt, kan man ikke overbehandle med varmt vand. Endvidere kan man anvende opsamlet regnvand til varmebehandlingen. Konsekvens Administrationen forventer, at kunne bekæmpe ukrudt på samme antal arealer, som ved spotsprøjtningen. Det forventes ligeledes, at ukrudtstrykket kan holdes nogenlunde på nuværende niveau. Belægningernes holdbarhed forventes dog at blive forringet i højere grad end ved brug af sprøjtemiddel, da rødderne ikke nedbrydes helt. Det vil kræve en investering på ca. 2 mio. kr. til udstyr ved overgang til bekæmpelse med varmt vand. Investeringen kan ikke løftes i det nuværende driftsbudget. Side 5 af 7

165 Metoden er billigere i drift end gasbrænding, pga. de færre behandlinger og man ikke skal købe gas, hvorfor de årlige driftsomkostninger vil være mindre end ved bekæmpelse med gas. Bekæmpelse med svidemiddel Metodebeskrivelse Svidemidler virker ved, at der påføres et vækstreguleringsmiddel på planten. Midlet bremser celledelingen i skud og rødder. Ultima Proff og lignede svidemiddel-produkter, er pesticider, men er typisk mindre miljøbelastende end Roundup. Det aktive stof i Ultima Proff har en hurtigere nedbrydningstid end det aktive stof i Roundup. Ifølge producenten af Ultima Proff er nedbrydningstiden op til 14 gange hurtigere. Metoden rammer i højere grad ukrudtets rødder, end ved gasbrænding. Effekten er dog ikke så stor som ved brug af sprøjtemiddel, da rødderne ikke slås nedbrydes. Frekvensen for bekæmpelse med eksempelvis produktet Ultima Proff er typisk 6-10 årlige udbringninger, hvorfor metoden er dyre i driftsomkostningen end bekæmpelse med Roundup. Bekæmpelsen med svidemidler, er dog billigere end bekæmpelse med gas, da udbringningen kan udføres hurtigere. Konsekvens Administrationen forventer ikke, at kunne bekæmpe ukrudt på samme antal arealer, som ved spotsprøjtningen. Det forventes dog, at ukrudtstrykket kan holdes på nuværende niveau. Belægningernes holdbarhed forventes dog at blive forringet i højere grad end ved brug af sprøjtemiddel, da rødderne ikke slås nedbrydes. Det vil kræve en mindre investering i ombygning på kr. af nuværende sprøjteudstyr, hvis metoden vælges som alternativ til bekæmpelse med sprøjtemiddel. Metoden er billigere i drift end gasbrænding, pga. de færre behandlinger og en hurtigere udbringning, hvorfor de årlige driftsomkostninger vil være mindre end ved bekæmpelse med gas. Økonomiske konsekvenser Indførslen af spotsprøjtning har frigivet mandskabsressourcer. De frigivne ressourcer er brugt til at hæve standarden på eksisterende arealer i forhold til lugning og gasbrænding. Det har endvidere været muligt, at bekæmpe ukrudt på flere arealer end man plejer. Administrationens egne beregninger fra 2016 viser, at udgifterne til gas er 17 gange højere en udgifter til pesticider (Glyfonova Plus) ved bekæmpelse ved hhv. gasbrænding og spotsprøjtning. Udgifterne til maskine og mandskab ved gasbrænding er dermed 2-3 gange større end ved spotsprøjtning. Ved brug af eksempelvis gasbrænding til bekæmpelse, hæmmes ukrudtet kun overjordisk, dvs. at det hovedsageligt kun er ukrudtets blade som nedbrydes. Rødderne nedbrydes i mindre grad eller slet ikke, hvorfor behandlingen skal udføres 5-12 gange årligt, for af holde ukrudtstrykket på et nogenlunde niveau. Da rødderne ikke nedbrydes ved gasbrænding, vil noget ukrudt fortsat ødelægge og nedbryde belægningen nedefra. Ved brug af pesticider nedbrydes ukrudtets blade og rødder helt, hvorfor det er nok med 3-4 årlige behandlinger. Når rødderne nedbrydes helt, vil nedbrydningen af belægningen nedefra ophøre. Ved ophør af spotsprøjtning, skal det nuværende udstyr sælges, da udstyret ikke kan bruges til andre opgaver. Det vil medføre et tab på aktivet på kr. Det vil kræve en investering på ca. 2 mio. kr. ved overgang til bekæmpelse med varmt vand. Investeringen kan ikke løftes i det nuværende driftsbudget. Ved overgang til bekæmpelse med gas eller svidemidler, vil investeringen til nyt materiel være i mindre omfang. Som andre kommuner, har Vordingborg Kommune et vedligeholdelsesefterslæb på cykelstier og kommunale fortove. Efterslæbet betyder bl.a., at flere cykelstier og fortove er i en dårlig forfatning. Side 6 af 7

166 Belægningen slides og nedbrydes naturligt pga. trafik og vejr, men belægningen nedbrydes også pga. ukrudt. Bl.a. har asfalten på cykelstien langs Næstvedvej i mange år været med lange revner, hvor ukrudtet var brudt igennem belægningen. Belægningen på cykelstien langs Nyraadsvej mellem Vordingborg og Nyråd, er i de senere år også i en ringere forfatning, fordi ukrudt bryder gennem asfalten. Ved brug af sprøjtemiddel har det været muligt, at stoppe nedbrydningen af flere af belægningerne. Side 7 af 7

167 Bilag: Ultima Proff - Teknisk dokument Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11539/18

168 Kl Kl Kl Teknisk dokument Kl Hvad er Ultima ProFF? Ultima ProFF er det ultimative ukrudtsmiddel, der effektivt bekæmper det synlige ukrudt over jorden og samtidig hindrer genvækst fra roden. Ultimas aktivstoffer er pelargonsyre, som ødelægger cellevægge og -membraner i ukrudtets blade og maleinhydrazid, der standser rodvæksten. Effekten ses i løbet af få timer, især i varmt vejr. Hvorfor vælge Ultima ProFF? Hurtig virkende bekæmpelse af bredbladet ukrudt og græsukrudt 2 behandlinger pr. år pr. behandlet areal Ingen afstandskrav til vandmiljøer (krav om afskærmet sprøjtning) Hurtig nedbrydning genplantning på behandlede arealer efter to dage Indeholder vækstregulator (Maleinhydrazid) der forhindrer genvækst Kan uden risiko for skader bruges under træer, buske og vedplanter Er dette et pesticid? Ultima ProFF er i gruppen af pesticider, idet definitionen på et pesticid er: Et pesticid er betegnelsen for en stof, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige eller generende for en anden kultur eller ønsket tilstand. Ukrudtsmidler er i undergruppen, herbicid, der indeholder midler, som dræber eller hæmmer væksten hos planter. De bruges til bekæmpelsen af ukrudt, det vil sige uønskede planter. Ecostyle A/S Hvidkærvej Odense SV Tlf: CVR: info@ecostyle.dk

169 Hvordan virker Ultima ProFF? Aktivstofferne i Ultima ProFF er Pelargonsyre og Maleinhydrazid. Ultima ProFF er et kontaktmiddel og det betyder, at Ultima ProFF alene virker der, hvor sprøjtevæsken rammer og kun på grønne plantedele. Maleinhydrazid transporteres til ukrudtets vækstpunkter og forhindrer genvækst fra røddderne. Kl Hvad er Pelargonsyre? Pelargonsyre er en svag organisk syre og et naturligt forekommende aktivstof. Pelargonsyre ødelægger cellevægge og membraner på ukrudtets grønne dele og blade. Effekten ses i løbet af få timer især i lunt vejr med gode vækstbetingelser. Kl Figur 1: Pelargonsyre molekylestruktur. Kilde Miljøministeriets Bekæmpelsesmiddeldatabase Hvad er Maleinhydracid? Maleinhydrazid er et vækstreguleringsmiddel, som bremser celledelingen i skud og rødderne vækstpunkter. Midlet anvendes også til spirehæmning i spiseløg. Ultima ProFF (Maleinhydrazid) transporteres ind i planten og hæmmer skuddannelse. B f Figur 2: Maleinhydrazid molokylestruktur. Kilde Miljøministeriets Bekæmpelsesmiddeldatabase Ultima ProFF (Maleinhydrazid) forhindrer dannelse af nye udløbere.

170 Mikrobiologisk nedbrydning Pesticider nedbrydes i overvejende grad mikrobiologisk, men fotokemisk og kemisk nedbrydning kan også i nogen grad påvirke nedbrydningen. Figur 3 viser hvordan ukrudtsmidlet maleinhydrazid nedbrydes hurtigt i usteril jord (1 og 2), som tegn på en biologisk nedbrydning, medens sterilisering blokerer nedbrydningen (3 og 5). Der er en lille rest af stoffet tilbage efter den indledende hurtige nedbrydning, som herefter gradvist nedbrydes. Figur 3: Miljøstyrelsens publikationer Figur 3 Mikrofloraens indflydelse på nedbrydningen af herbicidet maleinhydrazid i jord fra pløjelag. Jordprøverne er henholdsvis usterile, sterile tilsat 5% aktiveret jord, autoklaverede, autoklaverede tilsat 5% aktiveret jord og strålesteriliserede (Helweg, 1983). Aktiveret jord er forbehandlet med maleinhydrazid i 3 måneder i et forsøg på at vænne jordens mikroorganismer til at nedbryde stoffet. De lave koncentrationer af pesticider, der bliver efterladt i jorden, efter at hovedparten af pesticidet er blevet nedbrudt, kan bl.a. være stabiliseret ved indtrængning i mikroporer i jorden. Mikroporerne kan være så små, at mikroorganismerne ikke kan trænge ind, og først efter at pesticidet er diffunderet ud igen, kan det nedbrydes.

171 Gevinst ved at vælge aktivstoffer, der nedbrydes hurtigt og uden faremærker. Miljøministeriet. 1. april 2011 AKTIVSTOFFER, DER NEDBRYDES HURTIGT Generelt anbefales aktivstoffer som nedbrydes hurtigt eller grundstoffer, som indgår i det naturlige kredsløb. Visse af de kemiske aktivstoffer nedbrydes hurtigt men deres øvrige egenskaber gør at de vurderes at udgøre en større belastning end fx fedtsyrer og rapsolie. Hurtig nedbrydning af aktivstoffet betyder alt andet lige at de mulige sideeffekter begrænses til en kort periode. Når et stof er nedbrudt vil det ikke længere udgøre en mulig risiko for udvaskning til grundvandet eller kunne udgøre en risiko for utilsigtede effekter på dyr eller planter i miljøet. Hvis et stof nedbrydes med en halveringstid på 3 dage betyder det at halvdelen af stoffet er nedbrudt efter 3 dage dvs. efter 6 dage et der ¼ tilbage og efter 10 dage ca. 10 % tilbage. For et stof med en halveringstid på 2 uger vil det tage ca. 7 uger før der kun er 10 % tilbage. Derfor skriver Miljøstyrelsen også: ANBEFALING I FORHOLD TIL AKTIVSTOFFER: Første valg er produkter med fedtsyrer (Topgun), og hvis det ikke er muligt så produkter med fedtsyre samt maleinhydrazid (Ultima ProFF). På Miljøstyrelsens hjemmeside dk findes en liste over de mindst miljøbelastende produkter til ukrudtsbekæmpelse, hvis man ønsker at sprøjte. Ultima ProFF findes som det tredje mindst miljøbelastende på denne liste. De produkter der er det mindste og anden mindste miljøbelastende produkt på listen er TopGun Finalsan. Figur 4: Dokumentation fra Miljøministeriet

172 Det tredje produkt på nedenstående liste Finalsan Ultima Ukrudtsbekæmpelse klar-til-brug svarer til Ultima ProFF, som forhandles til professionelle (kommuner, anlægsgartnere, boligforeninger mm.) Forskellen er at produkterne på listen er opblandet og forhandles i små emballager, mens de produkter, der forhandles til professionelle forhandles som koncentrater i større emballager og skal opblandes før de anvendes. Når de professionelle produkter er opblandet, vil de indeholde samme mængde aktivstof som klar-til-brug produkterne, og kan derfor ligestilles med de øverste produkter på listen RangeRing af sprøjtemidler til hus og have miljøstyrelsen har inddelt alle sprøjtemidler efter, hvor meget de påvirker miljøet og sundheden. den bedste score er fem flueben og laveste er nul. ukrudtsmidler mod ukrudt mellem fliser, grus, i bede m.v. sprøjtemiddel ukrudtsfri kvik klar-til-brug ukrudtsfri topgun finalsan klar-til-brug finalsan ultima ukrudtsbekæmpelse klar til brug finalsan ultima ukrudtsbekæmpelse koncentrat ukrudtsfri topgun finalsan koncentrat ukrudtsfri kvik koncentrat combat spray keeper spray Rambo spray Roundup gel Roundup spray Roundup terrasse tanaco ukrudtsmiddel klar til brug combat koncentrat Rambo bedømmelse Roundup extra (tidl. mon 79346) Roundup garden tanaco ukrudtsmiddel koncentreret trinol ukrudtsmiddel keeper l mod ukrudt keeper l mod ukrudt koncentrat pistol Kilde: Pris på udstyr til sprøjtning med Ultima ProFF er cirka det samme som prisen på udstyr til gasbrænding men en del billigere end udstyr til dampning. Punkt/spot sprøjter man mod ukrudt fx med en Weed-IT ECO eller WeedSeeker eller med rygsprøjte, på de større flader, nedsætter man samtidigt brugen af middel med cirka 80% i forhold til bredsprøjtning med almindelige sprøjter. Desuden spares der på: Medarbejderens fysik da det er lettere at sprøjte end at gasbrænde Undgår eventuelle efterfølgende brandskader Lugning under hække, i busketter og nyplantede bede. Ultima Proff skader ikke vedagtige planter, så man kan sprøjte mange steder, hvor man før har måttet behandle manuelt

173 Ultima ProFF er særdeles velegnet til ukrudtbekæmpelse under bl.a. hække Opsummering - nedbrydning af Ultima ProFF Ultima ProFF nedbrydes primært af bakterier, som findes i jorden. Bakterierne nedbryder det aktive stof direkte til vand og CO₂ uden andre restprodukter. Halveringstiden er 3 ½ dag. Efter en uge er 75 % nedbrudt og så fremdeles. Der kan genplantes på behandlede arealer efter 2 dage. Til sammenligning: Pelargonsyre og maleinhydrazid (Ultima ProFF) nedbrydes hurtigt, glyphosat og især diflufenican betydeligt langsommere. For glyphosat (Round-Up) 14 gange langsommere og for diflufenican (Pistol) 50 gange langsommere. Ukrudtsspektrum og optimal bekæmpelse Ultima ProFF er et kontaktmiddel, der kræver at alle ukrudtets grønne dele rammes og dækkes af sprøjtevæsken. Midlet er effektivt mod de fleste enårige ukrudtsarter. De overjordiske dele på flerårige ukrudtsarter nedvisnes og maleinhydraziden bevirker, at genvækst fra roden forhindres eller svækkes. Derfor er det kun på kraftige ukrudtsplanter, der vil komme en genvækst. Bedst effekt opnås ved sprøjtning på tidlige udviklingstrin (ukrudt i størrelsen 5-10 cm) og ved temperaturer over 10 grader celsius. Ukrudtsplanten skal være tør, men ikke tørkeramt eller på anden måde stresset. Effekten ses allerede efter få timer i sommerperioden. På udyrkede arealer og arealer med vedagtige kulturer må der maksimalt sprøjtes 2 gange årligt. Men da Ultima ProFF normalt bruges til punktsprøjtning/spotsprøjtning vil det være forskellige arealer/nyfremspiret ukrudt der behandles fra gang til gang. Erfaringerne viser at det skal forventes at punktsprøjte/spotsprøjte 2-4 gange årligt. Undgå at sprøjte med udsigt til regnvejr indenfor 5 timer og sprøjt ikke i blæsevejr. Ultima ProFF skal udbringes med skærm og kan udbringes med både rygsprøjte og motoriserede sprøjter. Vælg dyser der minimerer mulighederne for vindafdrift mest mulig fx lavdriftsdyser eller kompakt luftinduktionsdyser. Anvendelse under hække og i busketter Ultima ProFF kan også benyttes til ukrudtsbekæmpelse under frugttræer, hække og busketter med vedagtige kulturer. Undgå så vidt muligt at ramme beplantningerne. Er uheldet ude og hækken eller buskene bliver ramt, vil bladene blot blive forbigående svedet. Modertræet eller -busken går ikke ud og nye blade vil gro frem og erstatte de svedne. Ultima ProFF giver ingen skader, når det alene er vedet på stammer og grene, som ved uheld rammes.

174 Dosering og rækkeevne Ultima ProFF opblandes med vand i følgende forhold: 1000 ltr./ha = 10 ltr./ 100 m2 = 0,1 ltr./m2 (opblandet sprøjtevæske) 16 % = 1,6 ltr. produkt + 8,4 ltr. vand = 10 ltr. opblandet sprøjtevæske 15 ltr. Ultima ProFF opblandet med vand rækker til 937,5 m2 bredsprøjtning eller 4.687,5 m2 spotsprøjtning med 20% ukrudtsdække. Husk at det er meget vigtigt, at alle ukrudtets dele rammes og dækkes af sprøjtevæsken! Hvem bruger det? Midlerne anvendes i dag helt eller delvist af mange anlægsgartnere, boligselskaber og kommuner. Er sprøjtecertifikat/autorisation nødvendigt? Ja man skal have et sprøjtecertifikat/autorisation for at benytte Ultima ProFF med følgende formål: Erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre Erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i egen eller forpagtet bedrift Som ansat i en virksomhed udfører erhvervsmæssig bekæmpelse Hvis man forhandler produktet til erhvervsmæssig brug Kurset varer 74 timer og omfatter eksempelvis lovgivning, sprøjteteknikker, nye skadevoldere, beslutningsstøttesystemer, oplysninger på etiketten og integreret plantebeskyttelse. Kurset afsluttes med en eksamen. Sprøjtebevis Du kan nøjes med et sprøjtebevis hvis du: Inden 1991 har etableret dig på egen eller forpagtet bedrift Ansat i en virksomhed, og udfører erhvervsmæssig bekæmpelse i mindre end 4 timer om året Udelukkende bruger afskrækningsmidler (repellenter) ved påsmøring Kurset varer minimum 12 timer og er uden eksamen.

175 Opfølgningskursus Alle med et sprøjtecertifikat eller -bevis skal gennemføre et opfølgningskursus hvert fjerde år for at opretholde retten til at sprøjte. For at et sprøjtebevis eller certifikat er gyldigt skal du kunne dokumentere, at du har gennemført et opfølgningskursus inden for de sidste fire år. Hvad koster det vs glyphosat, gas, damp og spuma Der er ikke lavet direkte sammenligninger på prisen med de forskellige midler/metoder. Men et af de argumenter der høres fra anvendelsen er, at der alene i kraft af, at man kan sprøjte helt ind under vedagtige planter uden at skade disse, spares så meget på den efterfølgende tid til manuel behandling disse steder, at det langt overstiger den merpris Ultima ProFF har i forhold til andre midler. Det er et større regnestykke, at få det regnet helt præcist ud. For at få et overordnet tal skal man først og fremmest kende størrelsen på arealet, der behandles, antallet af ukrudtsbehandlinger man bruger i dag og hvor mange mandetimer, der bruges pr. gang. Ukrudtsbehandler man med gas, er det normalt at der behandles mellem 6-12 gange pr. sæson, afhængig af sæsonen og de enkelte steders tilstandskrav. Størstedelen af danske bygningsforsikringer stiller krav om at man overholder kravene i DBI Vejledning 10, del 1-3. Ifølge den skal man holde opsyn med gasbrændte arealer i mindst en time efter behandlingen og tilse dem mindst to gange for at tjekke for eventuel brand. Tidsforbruget til dette tilsyn skal tages med i omkostningerne for gasbehandlingerne. Ukrudtsbehandling med Ultima ProFF udføres ved spotsprøjtning 2-4 gange årligt, afhængig af sæson og de enkelte steders tilstandskrav. Behandlingerne med Ultima ProFF, uanset om der anvendes manuel sprøjtning med ryg- eller kærsprøjte eller en Weed-IT ECO/WeedSeeker, vil typisk være % hurtigere end behandlinger med gas eller andre termiske metoder. Så allerede ved første behandling med Ultima ProFF, vil der være penge at spare på timelønnen. Dette sammenholdt med at antallet af behandlinger, viser tydeligt store besparelser i timelønnen.

176 Valg af dyser og sprøjter til udbringning af Ultima ProFF Maskinsprøjtning Weed-IT ECO Computerstyret teknologi til spot sprøjtning af ukrudt. Weed-IT ECO sikrer besparelser på kemikalieforbruget på helt op til 90%. Det er den mest præcise spot sprøjte på markedet. Forhandles ved Brøns Maskinforetning. WeedSeeker Spot sprøjtesystem, der nedsætter pesticid forbruget med op mod 80% ved de fleste sprøjteapplikationer. Kan eftermonteres på eksisterende sprøjtesystemer. Forhandles ved GEO Team. Weed-IT ECO Rygsprøjtning Der er mange sprøjtemodeller, men her er et par eksempler: Berthoud Vermorel 2000 Electric Comfort 18 liter Ergonomisk rigtig rygsprøjte med elmotor. Giver et konstant tryk, der gør det let at punktsprøjte, kun hvor der er ukrudt. Hardy BP15 - Den kendte kvalitet. Ikke ergonomisk god. Driftssikker og let at reparere på. Dyser Kompakt luftinduktionsdyserne AIXR eller AIXR samt andre Low Drift dyser eller kompakt luftinduktionsdyser, der kan sikre at tilstrækkelig mængde væske fordeles på planterne og vinddrift hindres. Det er vigtig, at det tryk man arbejder med, og den hastighed man udbringer med, er tilpasset valget af dyse. Skal der sprøjtes på stort ukrudt (over 10 cm) eller på et tæt dække af ukrudt anbefales dysen AIXR Er der meget spredt ukrudt i den anbefalet højde (5-10 cm) og steder hvor der er mange forhindringer (fx i beplantninger) anbefales dysen AIXR WeedSeeker Rygsprøjte AIXR FraTeeJet AIXR FraTeeJet

177 Opsummering Ulemper Hvid belægning Ved overdosering med Ultima ProFF kan der i særlige tilfælde forekomme en tynd hvid belægning, som normalt forsvinder ved nedbør. Spild af koncentrat på stenoverflader af stærkt sugende materialer (fx kinesisk granit) kan give forbigående plettede overflader. Generelt anbefales det inden brug på specielle overflader, at teste produktet på et mindre diskret beliggende areal. Slår ikke gammelt ukrudt ihjel ved 1. behandling Pelargonsyren i Ultima ProFF svider toppen, eller den del af toppen der rammes. Maleinhydraziden stopper rodudviklingen, og derved dræber planten. Men på grund af den lave koncentration af Maleinhydrazid i Ultima ProFF, kan den ikke stoppe rødderne på gamle kraftige ukrudtsplanter. Kan have svært ved at slå tæt græs ihjel Pelargonsyren i Ultima ProFF svider toppen, eller den del af toppen der rammes. Mange arter af græsplanter, har så tæt en bladmasse, at det kan være svært for Pelargonsyren at ramme hele toppen. Maleinhydraziden stopper rodudviklingen, og derved dræber planten. Men på grund af den lave koncentration af Maleinhydrazid, den store rodmasse på mange græsarter, og at toppen ikke er skadet tilstrækkeligt til at stoppe energitilførslen, kan den ikke stoppe rødderne på de tætteste græsarter Det lugter lidt Der kan forekomme en lugt af fedtsyre, specielt på varme sommerdage. For kunder og borgere der ikke har set, at der er sprøjtet, vil lugten kunne fornemmes men ikke være generende. Større væskemængde Det vil sige, at der i forhold til sprøjtning med glyphosat produkter skal blandes en større mængde vand. Fordele Hurtigere resultat end ved behandling med andre pesticider Virkning ses samme eller senest næste dag, hvor det med fx med glyphosat varer cirka 10 dage før virkning ses. Hurtig nedbrydning af aktivstoffer Der er en halv uges halveringstid. Få årlige behandlinger Afhængig af sæsonens længde, ukrudtstrykket og sprøjtemetode, skal der behandles 2-4 gange årligt. Ingen afstandskrav til vand, elementer, hække og anden vegetation Det er fx meget anvendeligt på havnearealer, langs byens vandløb og søer. Der kan sprøjtes helt ind under anden vegetation og derved slipper man for at rengøre manuelt bagefter. Skader ikke vedagtige planter, såsom prydbuske, hækplanter, allétræer mm. Bedre arbejdsforhold end ved gas Varme i sig selv og det psykiske pres der er forbundet med muligheden for at der opstår brand, gør at mange føler ubehag ved at gasbrænde ukrudt. Mere sikkert resultat end med termiske metoder Dels er det lettere at ramme ukrudtet og dels at se om der er behandlet tilstrækkeligt med Ultima ProFF sprøjtning. Hurtigere at behandle med end med termiske metoder Man kan gående eller kørende sprøjtebehandle hurtigere end man kan gas- eller dampbehandle. Har også effekt på mos/alger Som en god sideeffekt dør alger og mos også på behandlede arealer. Ingen brandfare Ultima ProFF kan bruges hele vækstsæsonen igennem. Der kommer ingen periodevis forbud mod Ultima ProFF på grund af brandfare.

178 Ukrudt som bekæmpes ved 1-2 behandlinger Mælkebøtte Vejbred Brændenælde Tidsel Canadisk bakkestjerne Almindelig brandbæger Ukrudt som kræver mindst 2 behandlinger Skvalderkål Agerpadderokke Græsser

179 Nyttige links Regler om sprøjtecerfikat: Miljøstyrelsens rangering af sprøjtemidler: Middeldatabasen Ultima ProFF: Weed-It: WeedSeeker: Ukrudtsnøgle: Peter Hjerrild Kristine Essendrop Distriktschef Distriktschef PlantProfessional PlantProfessional - M ph@ecostyle.dk -M Distriktschef PlantProfessional ke@ecostyle.dk - M ECOstyle A/S l Hvidkærvej 17 l 5250 Odense SV l Tlf: l info@ecostyle.dk

180 Bilag: Havne Investeringsplan 10 års Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10483/18

181 År 1:Underhavn 2:Sektion 3:Lokalitet Jobnavn Est. slutpris Årspris 2018 Bogø Havn Anlæg Færgeleje Reparation af ledeværkert/spuns Hårbølle Havn Bygninger Renovering af Cafe Kalvehave Gammelhavn Udskiftning af 30 meter bro Klintholm Havn Kajindfatninger Reparation af hammer Yderhavn sydøst Udskiftning af betonlæskærm samt opretning af vest molen Veje mv. Åle-kroen areal Anlæg af Autocamper pakeringsareal Bygninger Udskiftning af Vandvarmere Masnedsund Havn Opresning af havnebassin Stege Fiskerstræde Kajindfatninger Kajstrækning Fiskerstrædet Udskiftning af hammer Bogø Havn Asfaltering 2000 m2 AB-slidlag + opretning Udskiftning af zink anoder Ny træhammer på vestsiden af molen Kajindfatninger Molehoved Reparation og genopretning af molehoved Kalvehave Havn Asfaltering af havneareal/plads m Klintholm Havn Kajindfatninger Inderhavn sydvest Udskiftning af vandret fenderbjælke Kajstrækning syd Udbedring af huller og erosoin af dæk Yderhavn sydvest Udskiftning af nedbrudte fendre Yderhavn sydøst Udskiftning af nedbrudte fendre Veje mv. Vej- og parkeringsarealer nord Asfaltering ydrehavn 2300m Sætningsskader i fiskerihavn Præstø Havn Asfalt østlige havneareal Vandarealer Sejlrende Udskiftning af 13 Stk røde bøjer Skåningebro Dækværker Skråning nord Udbedring af stenskred og genopretning af glacis Stege Kulhavn Kajindfatninger Kaj vest Mindre betonreparation Hårbølle Havn Kajindfatninger Molehoved - Bro 4 Reparation af molehoved Klintholm Havn Veje mv. Vej- og parkeringsarealer nord Anodesikring af spunsvæg Masnedsund Havn Masteskur Præstø Havn Udskiftning af zink anoder Nye døre og lemme på hc olsen pakhus Skåningebro Kajindfatninger Kajstrækning øst Rep. skråningsbygning + bådebro Stege Havn Ny bro og brodæk Opresning af sejlrende og bassin Vordingborg Nordhavn Anlæg Slæbested 1 Etablering af stenskråning Kalvehave Havn Kajindfatninger Molehoved Stenkastning syd Reparation af molehoved Stege Fiskerstræde Kajindfatninger Kajstrækning Fiskerstrædet Rep. Etablering af stenskråning og bådebro Stege Havn Asfaltering indkørsel til XL m Stege Kulhavn Kajindfatninger Kaj nord Udskiftning af anoder Stege Lystbådehavn Bådebroer Lystbådehavn - ny bro ca. 55 meter Kajindfatninger Bro 1 Overfladebehandling af rækværk Vordingborg Nordhavn Gadebelysning udskiftes til LED Bogø Havn Kajindfatninger Kajstrækning vest Opretning og reparation af kajstrækning Kalvehave Havn Oprensning af bassin m Dækværker Stenkastning syd Udbedring af fuger mellem glacis Stenkastning øst Udbedring af glacisbelagt skråning Klintholm Havn Veje mv. Vej- og parkeringsarealer nord Renovering af havnekontor Masnedsund Havn Opresning af havnebassin Præstø Havn Toldbygningen nye døre/vinduer Opresning bassin lange bro/skæve bro Vordingborg Nordhavn Gangbro/pronenade vandside af skibsværft - 60 m Masteskur Solfanger til toiletbygningen Bogø Havn Opresning af lystbådehavn Hårbølle Havn Kajindfatninger Kaj Reparation af kaj

182 Klintholm Havn Veje mv. Vej- og parkeringsarealer nord Ny container og garagegård Præstø Havn Opresning af bassin bro1/bro Stege Havn Renovering af beddingsanlæg Vordingborg Nordhavn Renovering af vestlige slæbested + bro Hårbølle Havn Bådebroer Bro 1 Udskiftning af bro Kalvehave Havn Dækværker Stenmole vest Genopretning af stenmole Veje mv. Vej- og parkeringsareal ved færgeleje Afrensning og påføring af ny overfladebehanling af rækvær Klintholm Havn Dækværker 1. Skråning Opretning af skredet stenkastning Skråning Opretning af skredet stenkastning Skråning - Stenkastning Opretning af skredet stenkastning samt reetablering af manglende stenkastning i den vestlige ende Masnedsund Havn Kajindfatninger Molehoved øst Reparation af molehoved Vordingborg Nordhavn Promenade træbro langs Sorte Parkhus - 80 m Klintholm Havn Veje mv. Vej- og parkeringsarealer nord Læmole renovering mod fiskerihavn Udbygning af elforsyningen i Fiskerihavnen Præstø Havn Ny tagpap på Bådhallen Stege Havn Renovering af toiletbygningen Vordingborg Nordhavn Nyt havnekontor Klintholm Havn Veje mv. Vej- og parkeringsarealer nord Læmole renovering mod fiskerihavn Præstø Havn Asfalt vestlig havneareal Vordingborg Nordhavn Etabelring af bygning med ophold til sejlerne Bogø Havn Dækværker Stenmole vest Genopretning af sten ved sydlige ende af mole Hårbølle Havn Kajindfatninger Molehoved - Bro 2 Reparation af molehoved Kalvehave Havn Kajindfatninger Molehoved Bro 4 Rep. af molehoved Masnedsund Havn Bådebroer Bro 3 Udskiftning af bro Bro 4 Udskiftning af bro Vordingborg Nordhavn Bådebroer Bro 7 Udskiftning af bro Dækværker Skråning øst Opretning af stenkastning Total Antal 80

183 SMART Havne * Rapport/Oversigt - Langtidsbudget (job) * Udskrevet: :07:13

184 Bilag: Offentlige toiletter i Vordingborg Kommune - Handleplan Rev. jan Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7689/18

185 . Offentlige toiletter i Vordingborg Kommune Handleplan Rev. januar 2018 Teknik- og Miljøudvalget godkendte i 2014 en strategi for offentlige toiletter. Strategien bygger bl.a. på principperne om geografisk placering og tryghed, ren- og vedligeholdelse. Dvs. at placeringen af toiletterne prioriteres dér, hvor der er flest mennesker og brugere, og kommunens offentlige toiletter skal fremstå rene og velholdte og være trygge at benytte for at opfylde målsætningen: Toiletterne skal fremstå rene og velholdte og være trygge at benytte, samt udbuddet af toiletter i antal, placering og standard svare til brugernes forventninger. Som opfølgning til startegien blev der udarbejdet en handleplan. Nedenstående tiltag er den reviderede handleplan, der gennemføres for at principperne kan udmøntes og målsætningen om, at toiletterne skal fremstå rene og velholdte og er trygge at benytte, kan opfyldes, samt at udbuddet af toiletter i antal, placering og standard svarer til brugernes forventninger. Nye toiletter Der etableres nye toiletter så princippet om geografisk placering overholdes og målsætningen om rene og velholdte toiletter som er trygge at benytte, opfyldes. I bilag 1 er oplistet forslag fra forskellige interessenter til nye toiletter. Toiletterne er IKKE oplistet i prioriteret rækkefølge. Toiletterne etableres så længe, der afsættes budgetmidler hertil. Etablering af de enkelte toiletter, vil forlægges Teknik- og Miljøudvalget til endelig godkendelse. Status januar Der er i budget afsat 1,6 mio. kr. fordelt på 2018 og 2019 til etablering af nye toiletter og renovering af eksisterende toiletfaciliteter. Det forventes, at det første nye toilet ved Voldgade i Vordingborg er opstillet i løbet af Toilettet skal erstatte de tidligere offentlige toiletter på Slotstorvet og under den nu nedrevne museumsbygning. Lukkede toiletter I strategien blev flere toiletter forslået lukket og nedlagt pga. nedslidning og forholdsvis ringe benyttelse. Status januar 2018 Masnedsund Havn, Sydhavnsvej 46 Lukket december Bag det gl. rådhus i Stege - Lukket maj Kalvehave Strand Lukket februar Toiletter med SMS-adgang Toiletter som ikke er under opsyn i byer, på havnene og på rastepladserne eller toiletter der gentagne gange er udsat for hærværk, installeres med SMS-adgang. Alle nye toiletter bliver som udgangspunkt med SMS-løsning. Side 1 af 7

186 Adgangen til toiletterne sker via SMS. Denne løsning er valgt, da erfaringer fra andre kommuner og DSB viser, at SMS-adgang mindsker hærværk og uhumske forhold mere end adgang med kontanter. Samtidig vurderedes det, at en SMS-løsning er en fordel uden for butikkernes åbningstid, hvor det kan være vanskeligt at fremskaffe kontanter (danske mønter). Status januar 2018 Følgende toiletter er nu med SMS-adgang: Fanefjordgade 1B (Askeby Rasteplads) Fjordstien 2 (Fjordstien v. Præstø Havn) Hovedvejen 136 (Udby Rasteplads) Kalvehave Havnevej 54 (Kalvehave Havn) Lilletorv 7 i Vordingborg Mønsvej 85 (Græsbjerg Rasteplads) Præstøvej 41 (Viemose Rasteplads) Torvet 1 (Torvet 1) Ved Havnen 6 i Stege Arbejdsbeskrivelser Der udarbejdes konkrete arbejdsbeskrivelser for renholdelse og tilsyn for alle toiletter, hvor dette endnu ikke forefindes. Beskrivelserne skal sikre at toiletterne vedligeholdes og driftes på et så præcist, klart og systematisk grundlag som muligt. Endvidere fastlægger beskrivelserne kravene til driften af de offentlige toiletter, og danner grundlag for budget-, ressource- og opgaveplanlægningen. Ved alle toiletter opsættes information om rengøringen, herunder dokumentation for udført rengøring. For at sikre den ønskede standard på toiletterne gennemføres et årligt hovedeftersyn af alle toiletter, hvor bygning, inventar mv. gennemgås. Status januar 2018 Dette er arbejde er i gang. Der forelægger nu arbejdsbeskrivelser for de enkelte toiletter ved de kommunale havne. Ultimo 2018 forventes det, at der er udarbejdet opdaterede beskrivelser for drift og renhold for de resterende offentlige toiletter. Dokumentation for den udførte rengøring er i løbet af 2016 implementeret på alle offentlige toiletter, med oplysning om dato, tidspunkt og initialer. Ultimo 2018 er der gennemført og dokumenteret hovedeftersyn på alle offentlige toiletter. Tydeliggørelse af toiletternes placering Der laves en systematisk gennemgang af den nuværende retningsvisende skiltning til toiletterne. Der opsættes tydelig retningsgivende skiltning, som henviser til nærmeste offentlige toilet, ved lokaliteter, hvor dette er mangelfuldt eller ved uhensigtsmæssig placering af eksisterende skiltning. Skiltningen skal være letlæselig og letforståelig, og opsættes i byområder ved områder med ophold eller passage af mange mennesker, ved holde- og rastepladser og strande og ved lystbådehavne. God, let læselig og forståelig skiltning er med til at skabe tryghed hos brugerne. Information om og oversigt over kommunens offentlige toiletter lægges på kommunens hjemmeside. Side 2 af 7

187 Status januar 2018 Der er udarbejdet principper for korrekt og optimal skiltning i starten af 2017, hvor den nuværende skiltning ligeledes er gennemgået. Plan for opdateret skiltning forelægger i løbet af Oplysning om toiletterne placering fremmes ved opsætning af retningsgivende skiltning i en afstand af op til 500 meter fra det nærmeste offentlige toilet i bymidter og større havne. Skiltene opsættes, hvor dette vurderes at være til størst nytte. I foråret 2017 er der opsat tavler ved alle toiletterne med information om toilettets åbningstid og nærmeste alternative faciliteter. Endvidere kan brugerne via SMS eller QR-kode indberette forhold om toiletterne, som man ønsker, at kommunen tager sig af. Senest ultimo 2018 kan man på kommunens hjemmeside eller anden internet- eller appløsning finde informationer om kommunes offentlige toiletter, herunder placering på kort. Reklamefinansiering Mulighederne for etablering, vedligeholdelse og drift af bytoiletter gennem reklamefinansiering undersøges. Status januar 2018 Undersøges i forbindelse med etablering af nye toiletter. Renoveringsplan Der udarbejdes en renoveringsplan, og der afsættes midler til renovering af toiletterne, ved de kommende budgetforhandlinger. Der er ikke afsat midler til renovering af de offentlige toiletter i de ordinære driftsmidler. Skader og istandsættelser af de offentlige toiletter er således afhængig af, at der er råderum hertil inden for driftsbudgettet. Status januar 2018 Der er i budget afsat 1,6 mio. kr. til etablering af nye toiletter og renovering af eksisterende toiletfaciliteter. Der er udarbejdet tilstandsrapporter for de offentlige toiletter. Tilstandsrapporterne har skabt et overblik over toiletbygningerne og faciliteternes tilstand. I tilstandsrapporterne indgår endvidere forslag til energiforbedringer, hvor dette er muligt, samt forslag til ændringer og forbedringer i forhold til krav om tilgængelighed jf. vejledning fra Dansk Handicap Forbund. For at sikre det ønskede serviceniveau fremadrettet, er der på baggrund af tilstandsrapporterne udarbejdet en 10-årig renoverings- og vedligeholdelsesplan. I vinteren 2017/2018 er toiletterne ved de fire rastepladser renoveret så faciliteterne fremstår rene og velholdte og være trygge at benytte. Der udarbejdes endvidere en designmanual for de offentlige toiletter. Manualen skal sikre, at faciliteterne får et ens udtryk, eksempelvis af design, interiør, farver, indretning osv., og er med til at understøtte kommunens identitet. Status januar 2018 Designmanual forelægger ultimo Side 3 af 7

188 Bilag 1 - Forslåede lokaliteter Lokaliteterne er IKKE prioriteret. Lokalitet Ønsket af Baggrund Administrationens bemærkninger Præstø Havn Administrationen, Præstø Lokalråd, Præstø Søsportcenter Det nuværende fællestoilet ved Havnepladsen 10 ved Præstø Havn benyttes i forholdsvis ringe grad, hvilket formodentligt skyldes toilettets meget ringe stand, og at det er svært tilgængeligt for gangbesværede. Administrationen forslår at toilettet lukkes i nr. 10 og at der etableres et nyt. Et nyt toilet skal indtænkes i projekt Fritid ved Vandet, som er i gang. Nyord ved parkeringspladsen Administrationen Der er i dag to toiletbygninger på Nyord Havn. Den ene har Vordingborg Kommune myndigheds- og budgetansvaret for. Toilettet er åbnet hele året og er med badefaciliteter. Faciliteterne benyttes hovedsageligt af lystbådsejlerne. Det andet toilet er sæsonåbnet og privatejet, men Vordingborg Kommune drifter og afholder udgifterne hertil. Det private toilet afhjælper den øgede efterspørgsel efter toiletter på Nyord i turistsæsonen. Toiletterne på havnen er dyre i drift. Dette skyldes hovedsageligt, at bygninger og faciliteter er i en dårligt stand, og toiletterne er relativt dyrt, fordi de skal tømmes af slamsuger. Administrationen forslår, at der etableres et nyt toilet ved parkeringspladsen ved Nyord by, over for Nyordvej 1. Parkeringspladsen er turisternes og de besøgenes indgang til Nyord by, hvor der er forbud mod kørsel med motorkøretøjer. Alternativt bør toiletterne på havnen gennemgå en større renovering, så driftsudgifterne reduceres, og faciliteterne fremstår rene og velholdte. Efter at der på havnen er etableret i Camønopause, er der ønske om, at der fortsat er adgang til toiletter på havnen. Administrationen laver i løbet af 2018 en sag om forholdene på Nyord Havn. Even Rasteplads Præstø Lokalråd, Afdeling for Sundhed Udtalelse fra Vordingborg Lokalråd, 2014: Even Rasteplads er vi enige i, bør have genetableret toilet. Ikke mindst efter at man lavede naturpladsen, hvor der kan overnattes, men ikke findes nogen form for toilet. På rastepladsen, er Lilletorv toilettet anvendeligt, idet en beplantning kan camouflere det uheldige udseende. Restepladsen ved Evensvinget med gode borde bænke, en af de smukkeste udsigter i Sydsjælland, udsigt til et vældigt fugleliv, er en meget brugt resteplads. Toilettet ved Even rasteplads blev lukket i 2011 som led i en besparelse, efter at toilettet brændte indvendigt, og man ikke havde de fornødne midler til en større istandsættelse. Lokale og besøgende har efterfølgende gentagne gange efterspurgt nye toiletfaciliteter. Side 4 af 7

189 Og et toilet her, er mere end påkrævet. Så tak for at det kommer. Da der yderligere er etableret et natursted, med adgang til en enkelt nats ophold, håber vi at Even svingets toilet etableres start Nordhavnen Administrationen og Seniorrådet Udtalelse fra Vordingborg Lokalråd, 2014: Det gennem flere år lukkede toilet ved Nordhavnen bør snarest repareres og åbnes, da det også vil være handicapvenligt, og da de andre på havnen med meget fine forhold er forbeholdt de betalende sejlere. Der mangler velholdte og moderne toiletfaciliteter for andre end de betalende sejlere ved Nordhavnen. De nuværende offentlige toiletter ved Nordhavnsvej nr. 26 er af ældre dato og i meget ringe stand pga. ælde og mange års slid. Disse toiletter kan ikke renoveres i nødvendigt omfang med eksempelvis med handicapadgang i den eksisterende bygning. Evt. nye toiletter ved Nordhavnen, skal indgå i en samlet plan for Nordhavnens udvikling. Medborgerhuset ved Kirkeskoven Vordingborg Lokalråd, Afdeling for Sundhed Udtalelse fra Vordingborg Lokalråd, 2014: Medborgerhuset og Kirkeskoven skal opdateres med nødvendig toiletadgang, når toiletterne i Medborgerhuset ikke længere er anvendelige for offentligheden. Specielt, efter dyrene er flyttet fra dyreengen til skoven. Administrationen er bekendt med, at legepladsens og skovens publikum efterspørger adgang til toiletfaciliteter i de perioder, hvor medborgerhuset ikke er åbent. Der er ca. 700 m til toiletterne på Lilletorv og ved Stationen. Der er ikke adgang til offentlige toiletter under Vordingborg Kommune i tilknytning til lignende lokaliteter, såsom skove og legepladser. Vordingborg Station Flere Toiletterne på Vordingborg Station hører under DSB. Toiletterne har i en overgang været lukkede, hvorfor der manglede adgang til toiletter ved stationen. Pt. er toiletterne på stationen lukkede om aftenen og om natten. Et evt. nyt toilet under Vordingborg Kommune, bør afvente planerne for hele stationsområdet. Vintersbølle Strand (ved den lille teltovernatningspla ds) Afdeling for Sundhed Udtalelse fra naturvejleder Susanne Rosenild, Afdeling for Sundhed, 2014: Jeg har mange borgergrupper ude i naturen året rundt. En del er borgere med sygdom eller op i alderen, hvor netop toiletadgang betyder rigtigt meget for om de overhovedet kommer ud at gå. Der er ikke adgang til offentlige toiletter under Vordingborg Kommune ved lignende lokaliteter. Side 5 af 7

190 Kirketorvet i Vordingborg Vordingborg Seniorråd Udtalelse fra Vordingborg Lokalråd, 2014: Da byen har ændret sig, mangler der et betalingstoilet ved det fint ombyggede Kirketorv. Der er 200 meter til toilet ved Lilletorv. Jordbassinerne ved Lendemarke Afdeling for Sundhed Udtalelse fra naturvejleder Susanne Rosenild, Afdeling for Sundhed, 2014: Tæt på p-plads. Samtidig vil et bedre vejmateriale på grusvejen op til jordbassinerne være godt da det er meget svært for de ældre fra Ulvssundcentret at færdes på den grundet ujævnheder og blødt ved fugtigt vejr. Der er ikke adgang til offentlige toiletter under Vordingborg Kommune ved lignende lokaliteter. Rådhusparken 10. klassescenteret I forbindelse med udviklingsprojekt og De Røde Løbere. Der er ikke adgang til offentlige toiletter i tilknytning til andre parker eller lignende grønne områder under Vordingborg Kommune. Parkeringspladsen ved Nyordbroen Afdeling for Sundhed Side 6 af 7

191

192 Bilag: Skitseprojekt, mobile møbler til Slotstorvet Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13166/18

193 Delprojekt Slotstorvet De Røde Løbere MOBILE MØBLER PÅ SLOTSTORVET I VORDINGBORG Rådgiver: LandPlus I det følgende er vist et skitseoplæg der danner grundlag for den videre bearbejdning af de mobile møbler i samarbejde med Bycentrum Vordingborg, Lokalrådet for Vordingborg, Danmarks Borgcenter og Produktionsskolen Strømmen. Projektet tager afsæt i De Røde Løberes paradigme om, at det, der skaber godt byliv, bl.a. er mulighed for medskabelse og dermed ejerskab til de initiativer og byrum der igangsættes og udføres. Kommunen kan ikke skabe det ønskede liv på Slotstorvet, men kan skabe rammerne for ophold, samvær og byliv. Det er tanken, at de mobile møbler udformes som 8-10 mobile træelementer, der kan sættes sammen i til større formationer, eller placeres enkeltvis og stables som små pyramider således anvendes fleksibelt. På begge måder inviterer de til ophold og skaber nye rum og muligheder for brug af pladsen.

194 Der indtænkes plantekasser i designet, så formgivningen refererer til de lommer der anlægges i Algade og til Det Ny Borgertorv. Der indtænkes universelt design i udformningen, således tilgængeligheden og anvendelsen sikres for så mange brugere som muligt. Der udarbejdes tre scenarier for møblering af Slotstorvet, så driften har anvisninger til, hvordan møblerne placeres.

195 Gåsetårnet og borgmuren er bygget op i røde teglsten, hvilket har givet afsæt til de proportioner som er videreført i det nye borgcenters facade, samt de omkringliggende elementer i landskabet. Ved at genanvende dette formsprog på Slotstorvet forsættes det simple udtryk fra slotsruinen ned mod byen og Algaden. Den simple form med dimensionerne L: 2.40m B:1.20m H:0.5m kan sammensættes på talrige måder og skabe sociale opholdsrum, med mulighed for både at ligge og sidde. Dermed tiltaler de alternative møbler et bredt spektrum af brugere. Møblerne er mobile, men for tunge til at kunne flyttes uden maskiner. Nogle af møblerne vil fungere som plantekasser for at tilføre et grønt element på den belagte plads, potentielt også med en form for jernplade/klatrestativ til planter som kan fungere som mindre rumopdeler. Da kasserne har et meget simpelt formsprog skal deres arkitektonisk kvalitet ligge i deres placering i forhold til hinanden og stedet, og ikke mindst i den håndværksmæssige kvalitet. En smukt produceret kasse med detaljer som jernomslag ved hjørner, vil kunne bidrage med et elegant og funktionelt opbrud på den store flade.

196 Mulig møblering/situationsplan

197 Bilag: Ansøgning Liv på Slotstorvet Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13164/18

198 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til Udviklingsog markedsføringspuljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Liv på Slotstorvet: Mobile møbler 2. Beløb der søges finansieret af Udviklings- og markedsføringspuljen Hvilket beløb søges fra Udviklings- og markedsføringspuljen: kr Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? Oplysninger om ansøger CVR nr.: Ansøgers navn (lokalråd/organisation): Vordingborg Kommune, Plan og By Ansøgers adresse: Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk Kontaktperson navn: Rosa Philippine Schollain Kontaktperson stilling: Projektleder, arkitekt Kontaktperson telefon nummer: Kontaktperson Er ansøger en del af Vordingborg Kommunes organisation? Sæt kryds, hvis ja 4. Projektets forventede start- og slutdato Startdato: Slutdato: Juni 2018 Er projektet igangsat på ansøgningstidspunktet? Sæt kryds, hvis projektet er igangsat 5. Projektets formål At give mulighed for ophold og liv på Slotstorvet i Vordingborg i hverdagen 1af 5

199 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen 6. Baggrund for projektet Vordingborg Slotstorv, der er et stort åbent og umøbleret torv, betragtes af mange af byens borgere som dødt. Der har siden anlægget af torvet været utallige borgerhenvendelser og læserbreve om emnet. Torvet er anlagt så det opleves som en smuk forplads til Vordingborg Slotsruin og danner optakt til det majestætsiske borgterræn med Danmarks Borgcenter. Torvet er fredet og fungerer i dag som et stort og indtagbart byrum, som anvendes til større arrangementer som Festugen, Kulturnatten og Wavesfestivalen. I hverdagen er det i mindre grad benyttet på trods af forsøg med markedsdage og opstilling af salgsboder. I Vordingborg Kommunes seneste undersøgelse af byens holdning til bymidtens trafik, hvor kommunen havde omkring besvarelser af surveys og havde knap views på en lille fim om trafikken i Algade, var en stor del af kommentarerne, at der ønskedes mere liv på Slotstorvet. På baggrund heraf besluttedes det på KB-møde ultimo december 2017 at der skulle arbejdes med mobile møbler på Slotstorvet, som beskrevet i Områdefornyelsen De Røde Løberes Idékatalog når der kunne findes financiering til projektet. Idékataloget og de deri indeholdte projektidéer er udarbejdet i 2017 i en lang række borgerinvolverende møder med mange af Vordingborg bys parter. Møbleringen af Slotstorvet med en form for mobile pyramider til ophold og samvær, er således et projekt der bakkes op af mange af byens parter. Lokalrådet i Vordingborg har endvidere meldt sig som aktive medskabere på detaljeringen af projektet og ligeledes Bycentrum Vordingborg og Danmarks Borgcenter vil deltage i den kommende design- og placeringsproces. Projektet tager afsæt i, at Kommunen ikke kan skabe det ønskede liv på Slotstorvet men kan forsøge at skabe rammerne for ophold, samvær og byliv. Det er en del af De Røde Løberes paradigme, at det der skaber godt byliv, bl.a. er et medskabelse og dermed ejerskab til de initiativer og byrum der igangsættes og udføres. 7. Beskrivelse af projektet Der arbejdes med udformning af 8-10 mobile træelementer, der kan sættes sammen i elementer (3x3m) til større formationer, eller placeres enkeltvis og stables som små pyramider således anvendes fleksibelt. På begge måder inviterer de til ophold og skaber nye rum og muligheder for brug af pladsen. Der indtænkes plantekasser i designet, så formgivningen refererer til de lommer der anlægges i Algade og til Det Ny Borgertorv. Der indtænkes universelt design i udformningen, således tilgængeligheden og anvendelsen sikres for alle brugere. Projektet på Slotstorvet gennemføres med afsæt i Idékatalog 3, De Røde Løbere, med anvendelse af designlinje mht. materialer og farver. Projektet har været behandlet i alle møder med byens parter og det er som tegnet i Idékataloget godkendt i Kommunalbestyrelsen. Produktionsskolen Strømmen bygger og er med i arbejdsgruppen. Der udarbejdes tre scenarier for møblering af Slotstorvet, således driften har anvisninger til, hvordan møblerne placeres. Møblerne tænkes placeret på Kirketorvet ved større events på Slotstorvet. Proces og projektering gennemføres af LandPlus landskabsarkitekter Der er forhåndstilsagn om en arbejdsgruppe bestående af Vordingborg Lokalråd, Bycentrum Vordingborg, Danmarks Borgcenter, Produktionsskolen Strømmen, Vordingborg Kommunes Afdeling for Trafik, Park og Havne og Afdeling for Land og Miljø samt Områdefornyelsen De Røde Løbere, Plan og By 8. Faseopdelt aktivitets- og tidsplan Plan og Teknik, orientering, intern deadline Udviklings- og Markedsføringspuljen møde i BØN Januar visualiseringer og plantegning LandPlus 2af 5

200 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen Januar indsendelse af ansøgning til Råden Over Vej, TPH Uge 6 møde med LandPlus, Bycentrum, Danmarks Borgcenter, Strømmen og Lokalråd samt TPH og Land og Miljø Februar/Marts Fremstilling af møbler April/Maj Opsætning og indvielse 9. Forventede, dokumenterbare effekter i forhold til erhverv, bosætning og markedsføring af Vordingborg Kommune En levende central plads i Vordingborgs bymidte i hjertet af byen bidrager med en positiv bylivsstemning. Markedsføring af Vordingborg som en levende by med et aktivt butiks,- kultur- og foreningsliv, der i fællesskab skaber rammerne for liv i hverdagen på deres Slotstorv. 10. Formidling, evaluering og målopfølgning Hvordan formidles projekt og resultater, hvordan evalueres og hvordan følges op på om målene er nået? Der formidles på FB, De Røde Løberes hjemmeside, kommunens hjemmeside og i lokalaviserne. Der formidles igennem en indvielsesevent, som projektparterne inviterer til. Der evalueres sommeren over anvendelsen observeres og der evalueres på byens modtagelse af møblerne. 11. Projektorganisation Beskriv projektorganiseringen forankring, deltagere, kompetencer, styregruppe, arbejdsgruppe etc. Hvis der anvendes ekstern konsulentbistand i projektet angives navn på konsulent/konsulentfirma herunder. Projektledelse: De Røde Løbere, Plan og By, projektleder, arkitekt Rosa Philippine Schollain Parter fra Vordingborg Kommune: Trafik, Park og Havne, fagchef Bjørn Buch Land og Miljø: Landskabsarkitekt Jette Stauner Parter fra Vordingborg By: Lokalrådet Vordingborg Bycentrum Vordingborg Danmarks Borgcenter Produktionsskolen Strømmen Eksterne konsulenter LandPlus landskabsarkitekter, indehaver Michael Finke Produktionsskolen Strømmen 12. Budget (i hele 1000 kr.) Aktivitet Årstal 2017 Involveringsproces 20 Detailskitsering 10 Årstal 2018 Årstal 2019 I ALT 3af 5

201 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen Projektering 10 Fremstilling og materialer 250 PR og indvielse 10 I ALT (hele 1000 kr.) Finansieringsplan (i hele 1000 kr.) Status Beskriv den samlede finansiering af projektet. I status skrives ansøges, ansøgt eller tilsagn Beløb ud for hver linje. Dokumentation for tilsagn vedlægges i bilag. tilsagn De Røde Løbere, områdefornyelsen 100 ansøges Udviklings- og Markedsføringspuljen 200 I ALT (hele 1000 kr.) Bilagsoversigt Angiv hvilke bilag, som er fremsendt sammen med ansøgningsskemaet Skitse og visualisering over Slotstorvet med 2 pyramider idéskitse den endelige udformning udarbejdes i møder med alle projektparter Skitse over eksempel på mål og form uden plantekasser EFTERSENDES: Visualisering af forslag til udformning af de mobile elementer inkl. plantekasser Plantegning over Slotstorvet med forslået placering af møblerne 15. Kulturnaut.dk Ved modtagelse af tilskud fra Udviklings- og markedsføringspuljen accepteres, at alle offentlige aktiviteter i projektet skal annonceres på Kulturnaut.dk (arrangementer indtastes i Kultunaut) og Vordingborg Kommunes logo tydeligt skal fremgå på annoncer og markedsføringsmateriale vedrørende projektet. Sæt kryds, hvis ja 16. Dato og underskrift Rosa Philippine Schollain 4af 5

202 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen Dato Underskrift Ansøgning sendes til: Ansøgning og bilag sendes via til: Vær opmærksom på de offentliggjorte ansøgningsfrister på vordingborg.dk ansøgninger behandles 3 gange om året i forbindelse med disse for sent indsendte ansøgninger vil først blive behandlet ved den efterfølgende ansøgningsfrist. Sammen med ansøgningsfristerne kan du også se, hvornår ansøgningerne behandles i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og hvornår du kan forvente svar på din ansøgning. Retningslinjer for Udviklings- og markedsføringspuljen findes på vordingborg.dk, sammen med en vejledning til dette ansøgningsskema. 5af 5

203 Bilag: Ansøgning Præstø Sommerliv Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10436/18

204

205

206

207

208

209 Bilag: Ansøgning dokumentarfilm om dialekter i Danmark Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13223/18

210 Vordingborg Kommune Reersø d. 8. januar 2018 Valdemarsgade Vordingborg Att. Borgermester Mikael Smed, Kommunaldirektør Lau Svendsen - Tune & Direktør for Børn og Kultur Jakob Thune Ansøgning om støtte til TV dokumentar og undervisningsprojekt om det danske sprog og dialekter: Hej Mikael, Lau & Jakob I løbet af sommeren 2018 begynder vi optagelser til en kombineret TV dokumentar og et undervisningsprojekt med titlen Du danske sprog, du er min moders stemme. Vi skal på jagt efter de danske dialekter og nogle af de øvrige særkender og egnskulturer der knytter sig til forskellige egne i Danmark. Vores målgruppe er primært børn og unge. Vi vil besøge dem på deres egn og høre, når de på klingende og syngende dialekter fortæller om deres liv, interesser, drømme, forventninger og om deres egn og lokalområde og om deres identifikation med deres eget sprog og dialekt. Ud fra optagelserne vil der blive produceret en TV dokumentar. Derved vil vi få en række spændende, sjove og lærerige historier, der viser hvordan børn og unge i Danmark lever og finder identifikation i begyndelsen af det 21. århundrede. Det bliver en film, der med stor fortællerglæde, vil hylde dialekterne og de forskelligheder der findes lokalt. Vi vil vise, at det er vigtigt at bevare dialekterne og de særlige egenskaber og værdier der er i de forskellige egne af landet. Ud over selve dokumentaren vil der blive lavet en hjemmeside til undervisning i grundskolen. På hjemmesiden vil der være en række kortfilm med unge (nogle af dem vil være gengangere fra selve dokumentarfilmen), samt øvrigt materiale beregnet til undervisning. Film og webside forventes færdigproduceret i Det samlede budget på produktionen er på kr. Produktionen er støttet af Undervisningsministeriet, men er ikke fuld finansieret og vi ansøger Vordingborg Kommune om delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med optagelser i jeres område. En del af disse penge, vil komme retur til kommunens virksomheder fx. hoteller, handlende mm, eftersom de bliver anvendt til kost & logi mm. i forbindelse med optagelserne. Der ud over vil Vordingborg Kommune blive profileret i forbindelse med visning af serien på TV og andre platforme. Vi ansøger derfor Vordingborg Kommune om kr. til dækning af omkostningerne i forbindelse med optagelser i området. Vordingborg Kommune vil naturligvis blive behørigt krediteret for støtten. Side 1 af 3

211 Mere uddybende oplysning om projektets formål og indhold: Både dokumentaren og webfilmene vil blive sjove, spændende og lærerrige historier med medvirkende der fortæller på deres dialekter; Lige fra Vendelbomål over Thy sk og vest - øst og sønderjysk over syngende fynsk og sjællandsk til bornholmsk. Vi skal hele landet rundt og vi skal også have nydanskere med og høre hvad de har tilført sproget. For sproget er ikke statisk og dødt, men en levende foranderlig størrelse der hele tiden udvikler sig. Derfor vil filmen og hjemmesiden blive en hyldest til forskelligheden og vi vil opfordre til, at vi alle holder fast i retten til at være forskellig og bevare stoltheden over vores egns forskelle frem for at vi alle bliver opslugt i Mc-Donaliseringens store globale centrifuge. Formålet er dels at skærpe interessen for Danmark og sproget og de regionale og lokale forskelle der er i sprog og kultur og samtidig give de unge en oplevelse af, hvordan der rent faktisk ser ud i forskellige egne af Danmark. Hver egn har sit særkende, natur og kulturforståelse. En stor del af de unge er oftere på ferie med familien til syden, end de er på ferier og udflugter i deres eget land. Vi vil inspirere dem til - også at tage på rejse og opdagelse i Danmark og se, hvordan der er i fjerne egne af landet og møde de indfødte og se deres lokale skikke. Det er muligt, at H. C. Andersen sagde de berømte ord "At rejse er at leve", men det er mindst lige så vigtigt, at kende sine rødder og det sted man har hjemme, før man drager på den obligatoriske dannelses rygsækrejse, som mange unge gør efter endte uddannelser og studier. Derfor er det vigtigt, at vise børn og unge de forskellige særegenskaber der er rundt om i landet. Det være sig både de sproglige og de kulturelle og vise hvordan der rent faktisk ser ud og hvordan man lever og hvad man laver rundt om i landet. Vi skal ikke bare vise dem, de forskellige særegenskaber, vi skal også hylde dem og forklare de unge, at de ikke behøver at stræbe efter at ligne hinanden. At forskelligheden og mangfoldigheden er rigtig fin - og tilsvarende, at man hverken er mere uintelligent eller lavere stående fordi man taler dialekt. Vi skal vise de unge, at forskelligheder og diversitet er godt og berigende. Vi håber meget, at I vil være interesseret i at støtte projektet og ser frem til at høre fra jer. Hvis I har spørgsmål, eller der er noget I gerne vil drøfte, er I naturligvis meget velkomne til at kontakte os. De bedste hilsner Bent Yde Jørgensen Side 2 af 3

212 Chilbal Film er et entusiastisk og energisk selskab, ejet af Pernille Semler & Bent Yde Jørgensen. Vi har begge ud over foto & filmarbejdet en baggrund inden for undervisning og formidling. Igennem de sidste 14 år har vi produceret en lang række natur, miljø og populærvidenskabelige programmer. Vi har bla. produceret til DR, TV2, National Geographic, DK4, STV, KNR, Danida, Danmarks Miljøundersøgelser, Københavns Universitet, Friluftsrådet, Undervisningsministeriet, Forsknings og Innovationsstyrelsen, Økologisk Landsforening, Blå Kors mm Som eksempel på nogle af vores produktioner henviser vi til vores hjemmeside eller vores Vimeo kanal og på vores On demand kanal Side 3 af 3

213 Bilag: Offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 42 Sommerhusormåde syd for Orevej Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12418/18

214 FORSLAG TIL Kommuneplantillæg nr. 42 SOMMERHUSOMRÅDE SYD FOR OREVEJ DECEMBER 2017 Høring indtil: 18. januar 2018 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

215 Kommune- og lokalplaner Teknik- og Miljøudvalget har den 8. november 2017 igangsat planarbejde for at muliggøre en øget bebyggelsesprocent for små sommerhusgrunde på Ore. Udvalget bemyndigede administrationen til at udsende planforslaget i offentlig høring. Forslaget er offentliggjort på kommunens hjemmeside www. hoering.vordingborg.dk den 21. december Bemærkninger til forslaget skal være modtaget senest den 18. januar Bemærkninger sendes til: tekpost@vordingborg.dk eller Vordingborg Kommune Afdeling for Plan og By Valdemarsgade Vordingborg Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, planen ikke falder ind under lov om miljøvurdering af planer osv., da området ligger i sommerhusområde. Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø (Igangsætning) Offentlighedsperiode Udvalget for Plan og Teknik (Endelig vedtagelse) Udvalg for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati (Endelig vedtagelse) Kommunalbestyrelsen (Endelig vedtagelse) Offentlig bekendtgørelse Om Kommune- og Lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. En lokalplan består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Forsidebillede: Afdeling for Plan og By Valdemarsgade Vordingborg tekpost@vordingborg.dk Tlf

216 Redegørelse BAGGRUND OG FORMÅL I sommerhudområdet på Ore ved Vordingborg gælder generelt en maksimal bebyggelsesprocent på 15 som fastlagt i kommuneplanramme S Vordingborg Kommune har besluttet at muliggøre en bebyggelsesprocent der overstiger 15 på særligt små sommerhusgrunde på Ore. Grundene som er på 300m 2 eller derunder kan have svært ved at opføre et sommerhus i en størrelse efter nutidens ønsker. Sideløbende med dette kommuneplantillæg er der udarbejdet lokalplan nr. S for 15 små grunde i området ved Strandparken/Fyrrevænget. Med dette kommuneplantillæg tilføjes det i den pågældende ramme, at grunde under 300 m 2 er undtaget fra bestemmelsen om bebyggelsesprocent. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Den pågældende ændring vedrører ikke anden planlægning end den beskrevne lokalplan. EKSISTERENDE RAMMETEKST Plannummer S Plannavn Sommerhusområde Syd for Orevej Anvendelse Sommerhusområde Områdets anvendelse: Sommerhusområde til sommerhusbebyggelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service som naturligt hører til området. Forbud mod opsætning af vind møller. Bebyggelsens omfang Åben lav og udformning Max. bebyggelsesprocent 15 % Max. antal etager 1 Max. højde (m) 5 m Zonestatus Eksisterende: Sommerhusområde Fremtidig: Sommerhusområde Bemærkning 3

217 Redegørelse NY RAMMETEKST Plannummer S Plannavn Sommerhusområde Syd for Orevej Anvendelse Sommerhusområde Områdets anvendelse: Sommerhusområde til sommerhusbebyggelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service som naturligt hører til området. Forbud mod opsætning af vind møller. Bebyggelsens omfang Åben lav og udformning Max. bebyggelsesprocent 15 % Max. antal etager 1 Max. højde (m) 5 m Zonestatus Eksisterende: Sommerhusområde Fremtidig: Sommerhusområde Bemærkning Grunde under 300m 2 er undtaget bestemmelse om bebyggelsesprocent. MILJØVURDERING I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, planen ikke falder ind under lov om miljøvurdering af planer osv., da området ligger i sommerhusområde. 4

218 Bilag: Offentliggjort lokalplanforslag S Små sommerhusgrunde på Ore Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12417/18

219 FORSLAG TIL LOKALPLAN S SMÅ SOMMERHUSGRUNDE PÅ ORE DECEMBER 2017 Høring indtil: 18. januar 2018 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

220 Kommune- og lokalplaner Teknik- og Miljøudvalget har den 8. november 2017 igangsat planarbejde for at muliggøre en øget bebyggelsesprocent for små sommerhusgrunde på Ore. Udvalget bemyndigede administrationen til at udsende planforslaget i offentlig høring. Forslaget er offentliggjort på kommunens hjemmeside www. hoering.vordingborg.dk den 21. december Bemærkninger til forslaget skal være modtaget senest den 18. januar Bemærkninger sendes til: tekpost@vordingborg.dk eller Vordingborg Kommune, Plan og By, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg Forslagets retsvirkninger (jf. planlovens 17) Forslaget har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. Retsvirkningen gælder indtil den endeligt vedtagne plan er offentliggjort, dog højst 1 år efter offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af fristen for høringen kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at en ejendom, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, planen ikke falder ind under lov om miljøvurdering af planer osv., da området ligger i sommerhusområde. Politisk behandling Udvalget for Plan og Teknik (Igangsætning) Offentlighedsperiode Udvalget for Plan og Teknik (Endelig vedtagelse) Udvalg for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati (Endelig vedtagelse) Kommunalbestyrelsen (Endelig vedtagelse) Offentlig bekendtgørelse Om Kommune- og Lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. En lokalplan består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Forsidebillede: Afdeling for Plan og By Valdemarsgade Vordingborg tekpost@vordingborg.dk Tlf

221 Indholdsfortegnelse Side Redegørelse Beskrivelse af området og planen Forhold til anden planlægning Miljøvurdering Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Område og zonestatus 3 Bebyggelsens omfang og udformning Kortbilag Områdeafgrænsning og matrikelkort Bilag 1

222 Redegørelse BESKRIVELSE AF OMRÅDET OG PLANEN Lokalplanens beliggenhed Lokalplanområdet er beliggende i sommerhusområdet på Ore vest for Vordingborg. Lokalplanområdet omfatter 15 sommerhusgrunde ved Strandparken, Fyrrevænget og Lækrogen, og udgør et samlet areal på godt 4000 m². Lokalplanens afgrænsning fremgår af lokalplanens bestemmelser ( 2) og kortbilag 1. Lokalplanens baggrund og formål Bebyggelsens omfang har hidtil været reguleret i lokalplan S 1.2 fra Ifølge denne lokalplan kan grunde på over 800 m² bebygges med 10%, mens grunde på under 800 m² kan bebygges med 15% (dog maks. 80 m²). Dette giver generelt gode muligheder, men der er ikke taget hensyn til en række helt små grunde, som hurtigt møder loftet for bygningsstørrelser. Der er modtaget fl ere ønsker fra ejere af sommerhusejendomme ved Ore Strand, som ønsker at bygge større end mulighederne i Lokalplan S-1.2 på nogle mindre grunde (under 300 m²) ved Strandparken. I et tilfælde er der givet afslag, mens der i et andet tilfælde er givet byggetilladelse til byggeri ud over lokalplanens muligheder. Det kommunens vurdering, at en udvidet byggemulighed for de mindre grunde på under 300 m² vil kunne tilgodese nutidens ønsker og krav til sommerhusstørrelse, samtidig med, at områdets karakter og udsyn til vandet bevares. Denne lokalplan regulerer alene byggemulighederne. Lokalplan S-1.2 fra 2004, der gælder for hele sommerhusområdet vil stadig være gældende, og vil regulere alle andre forhold end byggeriets omfang. Beskrivelse af området Lokalplanområdet består af 15 grunde som alle er på 300m 2 eller derunder. Sommerhusgrundene var således nogle af de første grunde, der blev udstykket i området. På luftfotos fra 1963 er grundene bebygget. Lokalplanens indhold Lokalplanen muliggør opførelse af op til 45m 2 sommerhus på alle de omfattede grunde, samt opførelse af op til 25 m 2 småbygninger samlet set. Det vil ikke være alle grunde, der kan udnytte muligheden fuldt ud, da der stadig jævnfør lokalplanen fra 2004 skal 4

223 Redegørelse overholdes de deri anførte afstande til skel. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Kommuneplan Lokalplanområdet er i følge kommuneplan beliggende i sommerhusområde i rammeområde S Ifølge kommuneplanrammen må bebyggelsesprocenten i området højest være 15. Da de små grunde på under 300 m2 med nærværende lokalplan har mulighed for at bygge mere end svarende til 15%, udarbejdes der sideløbende med dene lokalplan et kommuneplantillæg nr. 42. Dette tillæg undtager de små grunde fra bestemmelsen om bebyggelsesprocent. Servitutter På ejendommene i lokalplanområdet hviler en række servitutter, som der skal tages højde for ved anvendelsen af ejendommene. Servitutter, der er uforenelige med lokalplanens bestemmelser kan afl yses efter planlovens 18. MILJØVURDERING I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, planen ikke falder ind under lov om miljøvurdering af planer osv., da området ligger i sommerhusområde. 5

224 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål at fastlægge grundenes byggemuligheder. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. 24ø, 24æ, 24aa, 24ab, 24ac, 24an, 24am, 24al, 24ao, 24ap, 24aq, 24au, 24av, 24ax, 24ay samt alle matrikler, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i sommerhusområde i rammeområde S17.01 (ifølge kommuneplan ). OBS! Afstande til skel og øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser er reguleret i gældende lokalplan nr. S-1.2 Dog er bebyggelsesprocenter i lokalplan nr. S-1.2 er erstattet af nærværende lokalplans Bebyggelsens omfang og udformning 3.1 Den enkelte grund må maksimalt bebygges med 45 m² til sommerhusbolig og 25 m² til småbygninger samlet set. 6

225 Kort- og tegningsbilag Bilag 1 - Områdeafgrænsning og matrikelkort 7

226 Bilag: Samlede høringssvar til planforslag på Ore Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12772/18

227 Dorit Mahler Jensen Fra: Intern høring af Plan og Byg Sendt: 12. januar :33 Til: Dorit Mahler Jensen Emne: VS: bemærkning til Kommuneplantillæg nr. 42 SOMMERHUSOMRÅDE SYD FOR OREVEJ Kategorier: Journaliseret på 17/ Lokalplan S og Kommuneplantillæg nr Bebyggelsesprocenter ved Strandparken Fra: Jens O Jensen [mailto: ] Sendt: 11. januar :01 Til: tekpost <tekpost@vordingborg.dk> Emne: bemærkning til Kommuneplantillæg nr. 42 SOMMERHUSOMRÅDE SYD FOR OREVEJ Hej Vi har gennemlæst forslaget til kommuneplantillæg nr. 42 vedr. sommerhusområdet syd for Orevej. Vi har selv en grund på 461 m2 på Strandparken, hvor vi netop har søgt dispensation for bebyggelsesprocenten idet vi meget gerne vil kunne bygge til vores sommerhus så det netop lever op til nutidens ønsker. I forslaget til ny rammetekst står der i bemærkning: Grunde under 300m2 er undtaget bestemmelse om bebyggelsesprocent. Vi mener at det bør udvides til at gælde alle grunde under 500m2, da det kan være svært at bygge til et eksisterende hus uden at overskride bebyggelsesprocenten på 15%. Der er i området meget store forskelle på grundstørrelserne, f.eks. er vores naboers grunde m2 større end vores, så man kunne måske forestille sig at i stedet for en bebyggelsesprocent, kunne man begrænse bygningernes størrelse på grundene under 500m2 ved at have en max. antal kvadratmeter, f.eks.på 80m2 som vel er en størrelse der lever op til nutidens ønsker. Med venlig hilsen Tove og Jens O Jensen Goldschmidtsvej 8A 4760 Vordingborg [Side #]

228 Dorit Mahler Jensen Emne: VS: Vedr. høring til behandling på udvalgsmøde i Plan og Teknik d. 30 januar Den 22. jan kl skrev Jens O Jensen < >: Til Plan og Teknikudvalget D. 18/ udløb fristen for indsigelser i forbindelse med kommuneplantillægget for sommerhusområdet på Ore. Vi har indsendt en indsigelse til dette hvor vi gør opmærksom på at der i området findes en del grunde mellem 300m2 og 500m2 der stadig vil være begrænset af bebyggelsesprocenten. Vores grund, Strandparken 20, er på 461m2 og vi vil kun kunne bebygge vores grund med 69,2m2, hvorimod vores naboer kan udnytte max. bebyggelsen på 80m2 da disse grunde er 50-70m2 større end vores. Vi mener derfor at forslaget bør udvides til også at gælde de grunde der er mellem 300m2 og 500m2, da det kan være svært at bygge til et eksisterende hus uden at overskride bebyggelsesprocenten. Hvis det forslag der er sendt til høring bliver vedtaget, vil alle der har en grund op til 300m2 kunne bygge et sommerhus på 45m2, og dem der har en grund over 530m2 vil kunne udnytte max. bebyggelsen på 80m2, hvorimod de grunde der ligger herimellem stadig vil være begrænset af bebyggelsesprocenten på 15%. Hvis det ikke er muligt at ændre forslaget til at man på grunde over 300m2 må bygge op til 80 m2, så må det dog som minimum være muligt at give dispensation for principperne i lokalplanen, således at det, som der står i forslaget, bliver muligt at bygge et sommerhus der lever op til nutidens ønsker. I november måned sendte vi, sideløbende med denne høring, en ansøgning om dispensation for bebyggelsesprocenten i lokalplanen. Vi ansøgte om en overskridelse på bare 1%. Vi har i sidste uge desværre modtaget et afslag på vores ansøgning med den begrundelse at man ikke kan dispensere fra principperne i lokalplanen. Vi har selvfølgelig tænkt os at gå videre med sagen, men vi vil gerne vente med det indtil I, i udvalget for Plan og Teknik, på jeres næste møde d. 30/1-2018, har behandlet høringen på området. Klagefristen på vores afslag udløber d. 12/2, og vi håber derfor på at få et svar på hvad udvalget er nået frem til inden denne dato. Med venlig hilsen Tove og Jens O Jensen Goldschmidtsvej 8A 4760 Vordingborg [Side #]

229 Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Vordingborg d. 16. januar Vedr.: Forslag til ny lokalplan S , små sommerhusgrunde på Ore. Deres brev af Høringssvar. Det er da positivt, at størrelsen på bebyggelse fastsættes som en fast størrelse på 45 m2 i stedet for 15% af noget småt, som det fremgår af lokalplan S-1.2 af Når man nu bruger kræfter på at ændre lokalplanen for de nævnte parceller, forslår vi, at afstandsforholdene til naboskel og vejskel også ændres fra 3,0 m til 2,5 m og fra 4,0 m til 3,0 m. Trafikken på småvejene er ret begrænset. Afstand til vejskel er et problem for især hjørnegrunde. Vi mener endvidere, at garager, carporte og udhuse bør kunne opføres i skel med relevante restriktioner på bygningshøjde og bygningslængder. I modsat fald vil der jo ikke være plads på grunden. Hvis disse forhold indbygges i den nye lokalplan vil den passe meget bedre til de virkelige forhold på stedet og man vil undgå en masse administrativt arbejde med lovliggørelse og dispensationsansøgninger. Det er en fordel for både borger og Kommune. De nævnte forhold om afstande til skel vil ikke påvirke udsynet til vandet, da det kun er parcellerne ud til Strandparken der kan nyde godt af det. De bagved liggende parceller har ikke udsyn til vandet. På vegne af Strandparken 38, Strandparken 32 samt Lækrogen 10. Hans Juul, Grundtvigs Alle 9, 4760 Vordingborg

230 Dorit Mahler Jensen Emne: VS: Hørringssvar til lokalplan S Fra: [mailto: ] Sendt: 21. januar :03 Til: Dorit Mahler Jensen <domj@vordingborg.dk> Emne: Re: Hørringssvar til lokalplan S Hej Dorit Med henvisning til vor samtale den 18 ds., skal jeg klargøre for Lokalrådets fremsendte hørringssvar. Som vi forstår forslag til ny tekst i rammeaftale: at grunde under 300 m2 undtages gældende bestemmelse om bebyggelsesprocent, hvilket jeg ummidelbart har tolke som at give mulighed for en større bebyggelsesprocent en de nugældende regler. I den forbindelse skriver kommunen i sit nye forslag, at sommerhuse på ca. 80 m2 lever op til moderne standard. I den forbindelse mener vi i lokalrådet at det kunne være hensigtsmæssigt at ændre lokalplan for hele området, således at man tilgodeså og gav mulighed for at give arealstørrelser på under 534 m2 mulighed for eller dispensation til en bebyggelsesgrad på op til 80 m2. I kommunen mangler vi atraktive sommerhuse til eks. udlejning i det bynære område. Mned venlig hilsen Jens Beck-lauritzen Fra: Intern høring af Plan og Byg Sendt: 18. januar :30 Til: Dorit Mahler Jensen <domj@vordingborg.dk> Emne: VS: Hørringssvar til lokalplan S Fra: ] Sendt: 17. januar :27 Til: tekpost <tekpost@vordingborg.dk> Emne: Hørringssvar til lokalplan S I Vordingborg By lokalråd, er vi opmærksomme på, at lokalplanen alene omfatter 15 sommerhusgrunde på Ore vest for Vordingborg by. I lokalrådet er vi positive overfor det fremlagte lokaplanforslag. Dog er vi i lokalrådet af den opfattelse, at gives der tilladelse til bebyggelse på op til 80 m2 på grunde på 300 m2 og derunder, bør der også for grundarealer i intervallet mellem 300 m2 og 534 m2 gives tilladelse/dispensation til en bebyggelsesgrad op til 80 m2. Dette for at give alle, i hele sommerhus området, lige muligheder for at bygge et sommerhus der lever op til moderne standard. Med venlig hilsen Vording By Lokalråd Jens Beck-Lauritzen Formand [Side #]

231 Dorit Mahler Jensen Fra: Intern høring af Plan og Byg Sendt: 16. januar :42 Til: Dorit Mahler Jensen Emne: VS: Høringsvar vedr. Kommuneplantillæg Nr 42 & lokalplan S sommerhusområde på Ore -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Jane Kollerup [mailto: ] Sendt: 15. januar :39 Til: tekpost <tekpost@vordingborg.dk> Emne: Høringsvar vedr. Kommuneplantillæg Nr 42 & lokalplan S sommerhusområde på Ore Vi er bekendt med kommunens planer om at muliggøre en bebyggelsesprocent der overstiger 15 på særligt små sommerhusgrunde. Begrundelsen for dette ændringsforslag er, at det kan være svært at opføre et sommerhus i en størrelse efter nutidens ønsker. Vi har som sådan ikke noget imod denne ændring, men ønsker derimod også en lempelse for de øvrige små grunde. Da det også på disse grunde kan være svært at bygge et tidssvarende sommerhus. Et muligt ændringsforslag kunne være, at man på de grunde hvor det er muligt i forhold til afstand til vej og skel, må bygge op til de 80 m2 som også er en grænse i området. Hvis dette ikke er muligt, ønskes en lempeligere tilgang til dispensation, da det i forvejen er meget forskelligt hvordan der tidligere er givet tilladelse til byggeri på grundene. Med venlig hilsen Jørgen og Jane Kollerup Baldersvej Vordingborg [Side #]

232 Bilag: Skema til indsigelser og ændringer af planforslag ved Ore Udvalg: Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati Mødedato: 07. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12765/18

233 Skema til indsigelser og ændringer af Forslag til kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplanforslag S Kommuneplantillæg Indsiger: Ejere af grund på Strandparken 20 Indsigelse: Indsiger har en grund på 461 m 2 på Strandparken, hvor der er søgt dispensation for bebyggelsesprocenten, da der ønskes tilbygning til sommerhuset, så det netop lever op til nutidens ønsker. De øgede byggemuligheder bør udvides til at gælde alle grunde under 500m 2, da det kan være svært at bygge til et eksisterende hus uden at overskride bebyggelsesprocenten på 15%. I området er der meget store forskelle på grundstørrelserne, og det foreslås at regulere bygningers størrelse ved maksimalt antal m 2 i stedet for via en bebyggelsesprocent, f.eks. 80m 2 som er en størrelse der lever op til nutidens ønsker. Planafdelingens bemærkninger: Indsiger har fået afslag på dispensationsansøgningen til et byggeprojekt som ville betyde en bebyggelsesprocent på 16. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenten er en del af lokalplanens principper (indgår i formålsbestemmelsen), som der jævnfør planloven ikke kan dispenseres fra. I nuværende lokalplan S-1.2 (fra 2004) gælder udover bebyggelsesprocenten også et loft på maksimalt 80m 2 bebyggelse for grunde på 799m 2 eller derunder. Lokalplanens bebyggelsesprocenter er 15 for grunde på 799m 2 og derunder og 10 for grunde på 800m 2 og derover. Det foreslås i indsigelsen, at der bør være mulighed for at bygge et sommerhus på op til 80 m 2. Grundstørrelser over 534m 2 vil med bebyggelsesprocenten på 15 kunne bygge et sommerhus på mindst 80 m 2. Administrationens vurdering med grænsen på de 300 m 2 var, at man dermed imødekom de helt små grunde, som ud fra bebyggelsesprocenten kunne have svært ved at bygge et rimeligt sommerhus, og det vurderedes, at man med 45m 2 kunne bygge et sommerhus af brugbar størrelse. Bebyggelsesomfanget i et sommerhusområde reguleres gennem bygningsreglementet, hvorefter den generelle bebyggelsesprocent for sommerhusområder er maksimalt 15%, hvor den før 2007 var på 10%. Der kan ved en konkret vurdering fx i en lokalplan gives tilladelse til en anden bebyggelsesprocent. Den lave bebyggelsesprocent har til formål at sikre, at sommerhusområder ikke er tæt bebyggede, men derimod har en mere åben og typisk grøn karakter, som passer til naturen og den rekreative funktion, sommerhusområder har. Det vurderes at være en kvalitet, at sommerhusområder har en anden karakter end helårsboligområder. Tidligere blev mange sommerhusgrunde ofte udstykket med grundstørrelser på ca. 800 m 2 med den

234 dengang generelle bebyggelsesprocent på 10%, hvilket gav mulighed for et byggeri på 80 m 2. Den generelle hævelse af bebyggelsesprocenten i 2007 har forbedret mulighederne. Gennem årene har tendensen imidlertid været, at såvel sommerhusgrundene som sommerhusene bliver større og større. En sommerhusgrund, der udstykkes i dag er ofte mindst 1200 m 2, hvilket giver mulighed for et hus på 180m 2 med den gældende generelle bebyggelsesprocent på 15. Det pågældende sommerhusområde på Ore blev udstykket i erne med den dengang gældende bebyggelsesprocent på 10%, og har med de mange små grunde en særlig og fin karakter og med god udsyn til vandet. Den gældende Lokalplan S1.2 fra 2004 havde samme formål som nu, nemlig at imødekomme et tiltagende ønske fra grundejerne om mulighed for at bygge større og mere tidssvarende sommerhuse, særligt på de små grunde på under 799 m 2. Derfor blev bebyggelsesprocenten dengang sat op til 15% for grunde under 799 m 2. Købet af en sommerhusgrund af en given størrelse afspejler de byggemuligheder, man som ejer har kunnet forvente. Administrationen anbefaler, at sommerhusområdets karakter så vidt muligt bevares, og derfor anbefaler administrationen, at muligheden for større sommerhuse begrænses til de helt små grunde, som der er lagt op til i forslag til Lokalplan S Imødekommelse af indsigeres ønske om øgede byggemuligheder på grunde op til 534 m 2 vil omfatte godt 50 sommerhusgrunde på Ore, ca. 35 i Ulvshale og nogle få i kommunens øvrige sommerhusområder. Hvis der igangsættes yderligere planlægningsarbejde for den størrelse grunde på Ore, må det forventes at kunne afføde en efterspørgsel også i Ulvshale. En udvidelse af byggemulighederne til at omfatte flere grunde, vil forudsætte udarbejdelse og offentlig høring af nyt lokalplanforslag og kommuneplantillæg. Eksisterende tekst: Side 4: Forslag til ændringer i planforslag: Ingen.