SKOVLYSKOLEN. 10.februar Høringssvar Kvalitetsrapporten. Skovlyskolens bestyrelse har drøftet kvalitetsrapporten og tager den til efterretning.

Transkript

1 BORGMESTER SCHNEIDERSVEJ 40, 2840 HOLTE SKOVLYSKOLEN TELEFON februar 2016 Høringssvar Kvalitetsrapporten Skovlyskolens bestyrelse har drøftet kvalitetsrapporten og tager den til efterretning. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Skovlyskolen Rasmus Axelsen næstformand

2 Kvalitetsrapport Høringssvar fra Dronninggårdskolen Bedre proces for indhentning af høringssvar Som en del af vores høringssvar vil vi tillade os at komme med en lidt skinger kommentar. Vi rejser igen, igen, igen spørgsmålet til politikere og forvaltning om hvorfor vi bliver informeret så sent om høringssvar. Uden varsel giver I os mindre end 4 uger til at afgive høringssvar. For det første er det for kort tid, da vi planlægger bestyrelsesmøder minimunm et halvt år i forvejen så det er meget optimistisk, at høringssvarsperioden matcher vores kalender. For det andet er vores kalender jer bekendt via referater. For det tredje er der ikke realistisk mulighed for at ombooke mødet med de frivillige skolebestyrelsesmedlemmer. For det fjerne fremgår det af udkastet at dokumentet som minimum har været i proces siden november. For det femte vil vi opfordre forvaltning og politikere til at respektere den aftale vi blev enige om i Skoleforumsregi: "Høringssvar varsles allerede på det tidspunkt, hvor forvaltningen laver projektplan for det konkrete høringssvarsområde." I forlængelse heraf opfordres forvaltninge løbende til at udarbejde høringssvarslister. Som et andet punkt til undren omkring processen rigede jeg, da jeg modtog mailen til høring af kvalitetsrapporten til min skoleleder og bad om at få gennemgået vores materiale / resultater og jeg kunne så på samtalen forstå at det var umuligt, da skolelederen ikke havde modtaget data fra forvaltningen til at kunne udarbejde vores skoles rapport?? Vores bestyrelsesmøde lå 1 dag efter skolelederen modtog materialet og dér var agendaen lagt fast og vel heller ikke realistisk at få forberedt det Dronninggårdskolen specifikke. Vi forbeholder os derfor mulighed for at komme med kommentarer hertil efter næste skolebestyrelsesmøde 1. marts Fra lokalhistorisk dokument til fremadrettet dokument Formålet med Kvalitetsrapporten er som vi forstår det at dokumentere de handlinger som den enkelte skole har taget på baggrund af de opnåede resultater o.lign. Vi ser et problem i at rapporten udelukkende har dette fokus: Kvalitetsrapporten 2016, der udkommer i maj 2016, og skal beskrive skolens fremadrettede handlingsplaner på baggrund af de tests og resultater som skolen har opnået. Det problematisk består i, at der så reelt bliver tale om handlingsplan for test og resultater der ligger tilbage til marts 2015 altså for mere end et år siden. Vi håber oprigtigt ikke at forældre læser dette som udtryk for hvordan virkeligheden er. Dette er jo på ingen måde hvad vi oplever på vores skole, hvor der analysere og tages action umiddelbart efter resultaterne fra diverse test og resultater er kommet.

3 Hvad vil I gøre ved de resultater I fik i marts 2015 her godt et år efter?? MARTS Juni DEC Maj Trivselsundersøgelse. Nationale tests. 9. klasses afgangsprøver Socioøkonomisk s vægtning Vores opfordring går på at ændre det lokalhistoriske islæt som Kvalitetsrapporten har og i stedet bruge energi på løbende at dokumentere 1) konstaterede resultater, 2) analyse af baggrund for resultater, 3) actions på baggrund heraf og så løbende opdatere og dokumentere efterhånden som der kommer nye resultater. Kvalitetsrapportens struktur Sidste år roste vi rapportens opbygning og politikere og forvaltningens ambition om at udarbejde et overskueligt dokument. I år er vi lidt bekymrede idet vi kan se at 0-18 års politikken blot er sat ind som ekstra punkter uden der umiddelbart ser ud til at være taget stilling til sammenhængen med de allerede eksisterende målepunkter. Vi ser derfor en risiko for, at de klare linier fra sidste år sander til og der nu blot er en oplistning af en række punkter fra skolereformen og 0-18-politikken og hvad der ellers måtte komme. Vi mener det er afgørende for en succesfuld implementering af såvel Folkeskolereform, 0-18 års politikken, at de formuleres som een samlet historie og ikke som to selvstændige og uafhængige initiativer. Vi opfordrer derfor politikere og forvaltning til at arbejde videre med strukturen på dette område og eksempelvis overveje om man kunne lave en struktur alà: 1. Læring Folkeskolereformens mål om at, alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan 0-18 politikken mål om Læring 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

4 3. Tillid og Trivsel Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis politikken om trivsel 0-18 politikken om sundhed Der er en risiko for at rapporten får karakter af udelukkende at være en afrapportering i forhold til initiativerne fra Folketinget og Rudersdal Kommune. Vi ønsker mere at dokumentet bliver en afspejling af politikernes og forvaltningens klare og prisværdige ambitioner med folkeskolen. Kommentarer til selve rapportens indhold Afsnit 1.2 Mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Vi er enige i problemet med at vi har et mål i form af at "1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan." men at vi reelt ikke er i nærheden af at måle netop dét som noget helt menneskeligt centralt, nemlig at vores børn har et individuelt potentiale som Folkeskolen skal hjælpe med at få barnet til at gå. Vi har to resultatmål: "Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år." Men ingen af disse to resultatmål har en sammenhæng med det overordnede mål om at se på det enklete barn og dets potentiale. Vi anerkender kompleksiteten i at måle på dette overordnede mål, men beder forvaltningen om at arbejde herpå. Vi ser det ikke som en erstatning af resultatmål eller for den sags skyld progressionsmål. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Vi har ingen mål på tilliden som vi ser som et afgørende element i at forbedre folkeskolen. Vi opfordrer politikere og forvaltning til at identificere et mål herfor sammen med en målemetodik. Tilliden til folkeskolen, ledelse, lærere og pædagoger ser vi som afgørende for løftet af folkeskolen. Afsnit 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering Vi ser det som problematisk at der ikke kan ske en adskillelse af Droninggårdskolen og Dronninggårdklasserne. Det må være muligt. Sidste afsnit beskriver hvordan kommunen vil etablere netværk på tværs af kommunen, hvor såvel ledelse såvel som praktikere, der viser hvor proaktiv og moderne kommunen arbejder og Skolebestyrelsen vil gerne rose jer for det.

5 Birkerød den 10. februar 2016 Til Rudersdal Kommune/Skole og Familie Att: Hanne Dencker Sjælsøskolens bestyrelses bemærkninger til kvalitetsrapporten Vi er klar over, at det er et vilkår, men det er generelt en udfordring at skulle kommentere på noget, hvor man ikke har adgang til de bagvedliggende tal. Samtidig er vi opmærksomme på, at detailinformation mv. vil fremgå af de enkelte skolers analyser og rapporter. Dette medfører dog ikke i sig selv, at der ikke er ting på det mere overordnede/kommunale plan, vi savner information om/har spørgsmål til. Der ses generelt opnået flotte resultater og fremgang på en række områder. Er der områder der ikke indgår i rapporten, hvor der er tabt terræn og/eller sket nedprioritering? Der er meget fokus på målinger og tests noget, der fra mange sider er blevet problematiseret. Det er vigtigt at fastholde at testresultaterne ikke bliver målet i sig selv, og kun er ét middel i værktøjskassen. Flere steder anføres, at der på skoler skal "sættes fokus på noget". Vi er klar over, at de økonomiske midler er lagt ud til de enkelte skoler, og kan derfor være bekymrede for, at de midler, der er nødvendige til at sætte fokus på noget med, allerede er disponeret til andre ting, når behovet for fokus opstår på et nyt område. Bestyrelsen finder problemerne i testresultaterne i fysik og kemi bekymrede. Det uddybes ikke i kvalitetsrapporten, hvad Rudersdal kommune som Science-kommune - agter at gøre ved dette. Generelt finder bestyrelsen, at tiltagene over for de enkelte problemstillinger er meget ikke-konkrete og nærmest har karakter af hensigtserklæringer. Dette gælder fx i forhold til kompetencedækningen. Af rapporten fremgår, at Rudersdal i forhold til inklusion ligger på 97,6%, hvilket er langt over det ønskede mål på 96%. Vurderer kommunen, at dette er det rette niveau? Afslutningsvis tillader vi os at undre os over, at der er et totalt fravær af diskussion ang. dem, der faktisk skal udføre arbejdet med at løfte kvaliteten, nemlig lærerne. De problemstillinger, som de har, indgår vel også i kommunens overordnede arbejde med kvaliteten af skoletilbuddet i kommunen? Med venlig hilsen På Sjælsøskole skolebestyrelses vegne Helene Modeweg-Hansen/Formand 1

6 Kære Hanne Bistrupskolens bestyrelse har taget kvalitetsrapporten til efterretning uden kommentarer. Venlig hilsen Annika Palmelund Konst. skoleleder Skole og Familie Bistrupskolen Nordvanggårdsvej Birkerød Tlf Mobil

7 Skoleområdet Stationsvej Birkerød Att.: skolechef Martin Tinning Vedbæk, 9. februar 2016 Høringssvar vedr. kvalitetsrapport for skoleområdet. Skolebestyrelsen har med interesse læst kommunens høringsudkast til kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015. Kvalitetsrapporten er med til at synliggøre kommunens og egen skoles status på målbare og faglige data. Vi ser den som en god understøttelse af systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling ude på de enkelte skoler - med vores øjne Vedbæk Skole. Kvalitetsrapporten er opdelt i nedenstående 7 temaer, og skolebestyrelsen har sat sine kommentarer under hvert af temaerne: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det er godt og positivt, at forvaltningen i forlængelse af resultaterne for dette tema, har defineret 4 indsatsområder, som de i samarbejde med skolerne vil tage initiativ til at få set nærmere på, og i samarbejde med skolerne få lavet en handlingsplan, som kan understøtte ledelsernes videre arbejde med temaet. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Det er fint, at forvaltningen i samarbejde med skolernes ledelser følger op på de tre indsatser om, at skolerne skal sætte fokus på, hvordan andelen af dårligere læsere kan reduceres på mellemtrinnet. Ledelserne på skolerne skal have støtte og support for at kunne iværksætte dette arbejde. 3. Eleverne skal trives i folkeskolen. De tre indsatser som forvaltningen peger på i forlængelse af resultaterne i trivselsundersøgelsen kan skolebestyrelsen bakke op om. Igen er det vigtigt, at skoleledelserne får den nødvendige støtte og support til at kunne løse opgaven.

8 4. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. De tre indsatser til at styrke dette område ser skolebestyrelsen igen som et godt initiativ og som en nødvendighed for, at skoleledelserne kan få den nødvendige sparring og understøttelse i opgaven fra forvaltningen. 5. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Skolebestyrelsen har ingen kommentarer og har taget informationen ad notam. 6. Kompetencedækning. Skolebestyrelsen understøtter forvaltningens tiltag. 7. Opsamling øget inklusion. Det er en fin opsamling på evalueringen af den gode inklusion, som står i rapporten, og skolebestyrelsen har tillid til, at Skole og Familie i samarbejde med skolernes ledelser får samlet op på anbefalingerne. Yderligere har skolebestyrelsen taget ad notam, at vi skal formulere klare principper for arbejdet med inklusion, og herunder særlige handleplaner, når problemstillingerne opstår. De bedste hilsner Vedbæk Skolebestyrelse Tina Berwald Formand

9 Rudersdal Kommune Skole og Familie 9. februar 2016 Høringssvar vedrørende kvalitetsrapport for skoleområdet Med henvisning til brev af 14. januar 2016 fremsendes hermed høringssvar fra Ny Holte Skoles bestyrelse til Kvalitetsrapport for skoleområdet i Rudersdal Kommune. Høringsmaterialet har i år været udsendt med en svarfrist på 4 uger, hvilket er tilfredsstillende, da behandlingen så kan ske på allerede fastlagt skolebestyrelsesmøde i høringsperioden. Kvalitetsrapporten er velskrevet, hvilket er en forbedring sammenlignet med kvalitetsrapport for 2013/2014, herunder at Den sammenfattende helhedsvurdering bedre reflekterer delkonklusionerne i rapporten og indeholder i delafsnittende opsamlende konklusioner med anførelse af Forvaltningens planlagte indsatser. Vi har følgende detailkommentarer: I kvalitetsrapportens delafsnit fokuseres på det seneste resultat. Pga. datagrundlaget kun omfatter 2 måling (2013/2014 og 2014/15), hvor årgange kan være små, er der en risiko for at der drages forhastede konklusioner. Når datagrundlaget foreligger for en længere årrække vil der være et bedre og mere robust analysegrundlag. I afsnit 2 kunne med fordel analysereres på, hvor stor en andel af eleverne, der klarer sig godt i de forskellige nationale test. I afsnit 5, hvor der ses på gennemsnitskarakterer, ville det give god mening også at se på andelen af elever, der ligger over det niveau, som bør kvalificere dem til at kunne tage en ungdomsuddannelse. I det hele taget giver rapportering af andele som i afsnit 2 et bedre billede end gennemsnit. Vi ser frem til den videre behandling af Kvalitetsrapporten i Forvaltningen samt Børne- og skoleudvalget. Med venlig hilsen Ny Holte Skoles bestyrelse v/merete Kjær Buchgreitz

10 Kære Hanne Hermed fra Vangboskoens bestyrelse: Høringssvar: Skolebestyrelsen på Vangeboskolen har fået forelagt Kvalitetsrapporten til udtalelse. I den anledning tager skolebestyrelsen rapporten til efterretning. Venlig hilsen Jesper Wass Hansen Skoleleder Vangeboskolen 2840 Holte Tlf Mobil

11 Nærum den 8. februar 2016 Udtalelse vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret Skolebestyrelsen på Nærum Skole tager kvalitetsrapporten for skoleåret til efterretning. På vegne af skolebestyrelsen Susanne Grunkin Formand for skolebestyrelsen Fruerlund Nærum tlf: naerumskole@rudersdal.dk

12 Skole og Familie Att. Hanne Dencker 9. februar 2016 Høring af Rudersdals Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret Trørødskolens bestyrelse har på et særskilt møde den 4. februar 2016 behandlet kvalitetsrapporten for skoleåret som et lukket punkt. På samme møde blev bestyrelsen præsenteret for de data, der specifikt er tilgængelige for Trørødskolen, og som vil indgå i skolens efterfølgende kvalitetsanalyse, hvor specifikke fokusområder for den lokale kvalitetsudvikling er i centrum.. Den kommunale kvalitetsrapports form Bestyrelsen finder, at kvalitetsrapportens nuværende form er betydeligt mere målrettet og fokuseret end tidligere. Det gør det nemmere at forholde sig til, om vi som kommune er på rette spor. Opsamlingen i hvert afsnit med påpegning af særlige fokusområder hjælper derudover til, at vi på den enkelte skole kan få en pejling af, hvad vi med fordel kan kigge efter i forhold vores egen skoles resultater. Mange tak for det. På Trørødskolen ser vi Kvalitetsrapporten og i særdeleshed skolens efterfølgende kvalitetsanalyse og arbejde med fokusområder som et godt redskab til, at vi som bestyrelse helt overordnet kan føre tilsyn med kvalitetsudviklingen på skolen. De nationale data giver os en kvalificeret pejling på, om vi som kommune og som enkelte

13 skoler holder niveau i forhold til den socioøkonomiske reference, og om vi som forventet ligger komfortabelt over landsgennemsnittet. Vi er samtidig meget bevidste om, at vi skal udvise forsigtighed i forhold til at drage hurtige konklusioner på baggrund af enkelte tal. Tallene giver dog et godt grundlag for at undersøge potentielle problemområder nærmere, iværksætte handlinger, følge op osv. Det giver også anledning til, at vi som bestyrelse kan komme i dialog med ledelsen og de fagprofessionelle og høre deres forståelse af data for på den måde at få kvalificeret arbejdet med kvalitetsudviklingen på skolen. Det gælder både i forhold til de data som er tilgængelige via uddannelsesstatistik.dk og i forhold til andre data, som er relevante for udviklingen på Trørødskolen og dermed for vores tilsynsopgave. Kommentarer til resultaterne i kvalitetsrapporten De faglige resultater Ser vi helt overordnet på de nationale mål og de tre resultatmål for et fagligt løft af folkeskolen, så viser tallene, at vi i Rudersdal Kommune ikke alene er på rette spor - vi ligger i toppen målt op i mod det nationale niveau, ligesom vi på alle faglige områder præsterer over gennemsnittet også set i forhold til den socioøkonomiske reference. På Trørødskolen har vi store forventninger til, at denne tendens vil fortsætte og styrkes, efterhånden som Synlig Læring udvikler sig fra at være et projekt til at være daglig praksis. Samtidig er vi bevidste om, at de nationale data kun kan bruges til at se på elevernes slutresultater og progressionen i slutresultaterne hen over årene. Her må vi naturligt have høje ambitioner på elevernes vegne i Rudersdal. Men det bliver for alvor interessant at følge kvalitetsudviklingen i de faglige resultater, efterhånden som metoderne til at følge den enkelte elevs løbende progression udvikles og implementeres.

14 Vi undrer os over, at der i kvalitetsrapporten i forhold til de faglige resultater er et så ensidigt fokus på dansk og matematik. Vi er klar over, at det afspejler de nationale mål, men i og med at eleverne i Rudersdal Kommune for langt hovedpartens vedkommende præsterer over disse mål, så er vi af den opfattelse, at der er plads til at have høje ambitioner på andre områder også. Det vil vi hermed gerne opfordre til. Ved gennemgang af Trørødskolens egne tal for afgangsprøverne i foråret 15 kan vi konstatere, at det totale gennemsnit for afgangsprøverne er faldet med -0,2 målt ift. socioøkonomisk reference på trods af, at det konkrete gennemsnit er steget med 0,1. Det gør os nysgerrige på at vide mere om, hvordan den socioøkonomiske reference spiller ind på tallene; hvad har betydning, og hvordan bør vi forholde os til det på skolerne? Vi vil derfor gerne opfordre Rudersdal Kommune til at undersøge dette nærmere, så vi bedre kan tolke data på egne skoler. Trivselsresultater I forhold til trivselsmålet kan vi konstatere, at vi i Rudersdal Kommune er mere landsgennemsnitlige. Det mener vi ikke, at vi som kommune kan være helt tilfredse med, selvom vi også kan konstatere, at der er brugt en fempunktsskala, hvorfor det er meget sandsynligt, at resultaterne gennemsnitligt ligger mellem 3 og 4. Vi kan lokalt på Trørødskolen glæde os over, at vi konsekvent ligger over landsresultatet (om end det kun er med en lille forskel i positiv retning). På Trørødskolen forventer vi, at fokus på tydelige mål for læring og progression i bred forstand og indarbejdet feedback-kultur vil have en positivt afsmittende virkning på elevernes trivsel på alle kommunens skoler. Det bliver interessant at følge de kommende år. Bestyrelsen på Trørødskolen vil følge skolens arbejde med trivslen

15 tæt, herunder også se på, om der er årgange/klasser, som har behov for en særlig indsats. Kompetencedækning I forhold til kompetencedækningen (andel af planlagte undervisningstimer på skolerne, der bliver varetaget af undervisere som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen/tilsvarende kompetence gennem efteruddannelse), så er det glædeligt, at vi i Rudersdal Kommune ligger på 84,4% set i forhold til landsgennemsnittet på 80,6%. Det er dog ikke godt nok set i forhold til den nationale målsætning om, at vi i 2016 skal have en kompetencedækning på 85%, stigende til 90% i 2018 og 95% i Når det er sagt, så er bestyrelsen af den opfattelse, at den form som data om kompetencedækning indsamles og præsenteres her er udtryk for en meget traditionel måde at tænke læring på; en tænkning, hvor man forudsætter, at det optimale for elevernes læring er, når én med opnået undervisningskompetence underviser i én klasse. Vores oplevelse er, at vi på dette område står over for et paradigmeskifte, hvor andre former for organisering af læring og anderledes brug af kompetencer også er i spil og hvor målet netop er at øge kvaliteten af læringen. Vi vil derfor gerne opfordre til, at man fremadrettet samler erfaringer med, hvordan forskellige organiseringsformer og kompetenceprofiler kan spille ind på læringens kvalitet som supplement til det rene tal om kompetencedækning. Tallene om kompetencedækning kan dog indikere noget om, at vi (også) i Rudersdal Kommune har rekrutteringsudfordringer. Ud over de initiativer som kan tages på de enkelte skoler på Trørødskolen har vi en særlig udfordring ift. at rekruttere naturfagslærere så bør Skole og Familie og Børne- og Skoleudvalget overveje, om der kan tages kommunale initiativer i forhold til at gøre skolerne i Rudersdal Kommune

16 mere attraktive som arbejdsplads og dermed tiltrække flere kompetente medarbejdere. Afsluttende bemærkninger Hvis de faglige resultater skal fastholdes og udvikles, og hvis arbejdet med elevtrivslen skal udvikles, så forudsætter det, at skolens personale og ledelse får den nødvendige tid, økonomi og øvrige ressourcer til at få indarbejdet ny praksis af højere kvalitet på hele skolen. Vi vil derfor gerne opfordre såvel Skole og Familie som Børne- og Skoleudvalget til at fortsætte opbakningen til den enorme praksisændring som følge af Synlig Læring/skoleudviklingsprojektet. Det kan gøres på mange måder, men blandt andet også ved at udvikle skabeloner, metoder, netværksmuligheder mv. på tværs af kommunen og dermed undgå, at den enkelte skole skal opfinde egne dybe tallerkner. Det kan også ske ved at sikre, at skolen har de rette digitale værktøjer, så det bliver fuldt muligt ude på de enkelte skoler at oplægge praksis i samme grad som forudsat ved den kommunale gevinstkapitalisering af it-satsningen. Derudover bør Børne- og Skoleudvalget iklæde sig stor tålmodighed ift. at søsætte initiativer, som ikke direkte kan kædes sammen med implementering af skolereform/synlig Læring samt sikre, at skolerne har den nødvendige økonomi også i de kommende år. Venlig hilsen Charlotte Koch Hess Formand for skolebestyrelsen Trørødskolen

17 Skolebestyrelsen ved Birkerød Skole har på møde den 14. januar 2016 drøftet Kvalitetsrapport for skoleområdet Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til rapporten. På bestyrelsens vegne Venlig hilsen Susanne Abildtrup Skolesekretær Skole og Familie Birkerød Skole Birkerød Parkvej Birkerød Tlf

18 HØSTERKØB SKOLES BESTYRELSE 5. februar 2016 Høringssvar: Kvalitetsrapporten 2015 Skolebestyrelsen på Høsterkøb Skole har på møde den 4. februar 2016 fået forelagt Kvalitetsrapporten til udtalelse. I den anledning tager skolebestyrelsen rapporten til efterretning. Med venlig hilsen Tina Kraul Rasmussen Bestyrelsesformand

19 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf Birkerød, 4. februar 2016 Vedr. Høringssvar på Kvalitetsrapport Skolebestyrelsen på Toftevangskolen har behandlet udkastet til kvalitetsrapport på et møde den 2. februar 2016, og har på den baggrund følgende bemærkninger: Kvalitetsrapporten lægger som bekendt bl.a. op til skolens ledelses arbejde med analyserapport og handlingsplaner, der skal drøftes med forvaltningen i løbet af foråret hvert år. På den baggrund er det vores anbefaling, at man fremover sender kvalitetsrapporten i høring samtidig med arbejdet med analyserapport og handlingsplaner. Det vil give skolens ledelse og bestyrelse langt bedre mulighed for at arbejde samlet med datagrundlaget m.v., hvilket vil bidrage til at sikre langt større kvalitet i skolebestyrelsens input. Herudover savner vi relevante oplysninger om personalet i kvalitetsrapporten, herunder ikke mindst om sygefravær og personaleomsætning - og gerne med benchmark i forhold til resten af landet. Vi er opmærksomme på, at man ikke kan anvende oplysninger om de enkelte skoler i rapporten, men oplysninger på kommuneniveau vil bidrage betydeligt til skolebestyrelsens arbejde med tilsynet med skolen. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Toftevangskolen v/ Tomas Frydenberg