På vegne af skolebestyrelsen

Transkript

1 Skolebestyrelsen ved Birkerød Skole har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten, da bestyrelsen ikke har afholdt møde i den mellemliggende periode, og derfor ikke har haft mulighed for at drøfte og kommentere rapporten. På vegne af skolebestyrelsen

2 Bistrupskolen Tlf: Fax: Nordvanggårdsvej 17, 3460 Birkerød Høringssvar fra Bistrupskolen i forhold til kvalitetsrapport for skoleområdet i Rudersdal Kommune februar Herved fremsendes Bistrupskolens skolebestyrelses høringssvar på kvalitetsrapport for skoleområdet. Skolebestyrelsen på Bistrupskolen har læst og foreløbig forholdt sig til det fremsendte materiale fra Skole og Familie. Det er for Bistrupskolens skolebestyrelse meget vanskeligt at kommentere indholdet i kvalitetsrapporten, da der ikke umiddelbart er identificerbare resultater eller opgørelser fra den enkelte skole. Det er tilfredsstillende at læse, at alle skoler i Rudersdal Kommune præsterer over landsgennemsnittet på alle parametre. Bistrupskolens skolebestyrelse ser frem til at se og læse de konkrete oplysninger for Bistrupskolen, om end vi som bestyrelse nok på baggrund af seneste resultater og det fremsendte materiale kan have en formodning om, at der stadig er potentiale til forsat udvikling og løft i forhold til elevernes resultater i nationale test og resultatet i folkeskolens prøver. Vi mener det er vigtigt at kunne se, om der er sammenhæng mellem skolernes økonomiske resurser, tildelt af kommunen, og skolernes faglige resultater. Vi vil her under økonomi desuden påpege nødvendigheden af at der fra Kommunalbestyrelsens side afsættes betydeligt større resurser til det pædagogiske personales samlede efter- og videreuddannelse, så skolens personale sammen med eleverne og deres forældre kan sikre flotte resultater i næste fase af reformperioden. Bistrupskolens bestyrelse tager høringsmaterialet omkring kvalitetsrapporten til efterretning. På skolebestyrelsens vegne Susanne Fris Skolebestyrelsesformand på Bistrupskolen

3 HØRINGSSVAR FRA DRONNINGGÅRDSSKOLEN Struktur Vi finder at det er meget positivt, at strukturen i Kvalitetsrapporten så tydeligt understøtter folkeskolereformens tre formål. Indhold Specialklasserne i denne rapport er ikke adskilt fra de øvrige klasser, hvorved der er en risiko for at materialet skævvrides for de to skoler som har klasserne. En løsning kunne være at Kommunen ved udarbejdelsen undersøger hvorvidt der er markant forskel på resultaterne alt efter om Specialklasserne er en del af totalen eller ikke er en del af totalen og så herefter kommenterer herpå. Man bør hele vejen igennem sikre, at man forholder sig objektivt til tallene og undlade de mere værdibaserede konklusioner, som f.eks. på side 13 mens man andre steder kan spørge om man i forhøj grad har indrettet en skole på pigernes præmisser. Der nævnes flere gange i rapporten at der er tale om en lille population. Det giver naturligt en bekymring for hvor valide tallene er - statistisk vurderet. Vi vil opfordre til, at der foretages en mere faglig statistisk vurdering af tallene og at denne vurdering indgår i Kvalitetsrapporten som bilag. Derudover opfordres Kommunen generelt til at supplere datamaterialeanalysen med kvalitative analyse, og i særdeleshed hvis data skulle være behæftet med en del usikkerhed. Proces Som skolebestyrelsesmedlemmer oplever vi, at der i Kommunens projektplan til udarbejdelsen af høringssvar til Kvalitetsrapporten ikke afsættes tilstrækkelig tid afgivelse af høringssvaret. I tilfældet med Kvalitetsrapporten blev vi først informeret om høringssvarsfristen den dag, hvor vi modtager materiale, hvorefter fristen er for kort til at få samlet Skolebestyrelsen, diskutere den internt, være i dialog med Kommunen, lave udkast, blive enige og sende det. En enkelt løsning kunne være, at Skolebestyrelsen informeres om høringsfristdatoer (datoen for modtagelse af materiale og datoen for afleveringsfrist) allerede på det tidspunkt hvor opgaven med Kvalitetsrapporten defineres og Kommunens projekt-og tidsplan udarbejdes. MVH Niels Jørgen Flensborg

4 HØSTERKØB SKOLES BESTYRELSE 2.marts 2015 Høringssvar: Kvalitetsrapporten 2014 Skolebestyrelsen på Høsterkøb Skole har drøftet kvalitetsrapporten. Bestyrelsen tager rapporten til efterretning. På vegne af skolebestyrelsen på Høsterkøb Skole Tina Kraul Rasmussen Formand for skolebestyrelsen

5 Rudersdal Kommune Skole og Familie 9. marts 2015 Høringssvar vedrørende kvalitetsrapport for skoleområdet Med henvisning til brev af 21. februar 2015 fremsendes hermed høringssvar fra Ny Holte Skoles bestyrelse til Kvalitetsrapport for skoleområdet , Rudersdal Kommune. Vi har følgende kommentarer: Proces og tidsfrister Kvalitetsrapporten er planlagt til at skulle godkendes i Kommunalbestyrelsen den 25. marts 2015, for at kunne efterleve kravet i Bekendtgørelse for kvalitetsrapport for kommunes skolevæsen, idet det heraf fremgår at første udgave af den nye kvalitetsrapport skal være godkendt inden den 31. marts På dette tidspunkt er Skoleredegørelsen, hvor skolen behandler egne resultater, herunder sammenligning med kommunens samlede resultat og landsgennemsnit, ikke afsluttet, og konklusionerne herfra kan derfor ikke medtages i Kvalitetsrapporten til Kommunalbestyrelsen. Vi skal anbefale, at fremtidige kvalitetsrapporter ikke foreligges Kommunalbestyrelsen inden skolernes egen Skoleredegørelse foreligger og konklusioner herfra kan medtages som forklaringer til resultatniveauer mv. Et høringsmateriale, dateret den 21. februar 2015, og med en svarfrist den 9. marts 2015, er ikke rimelig arbejdsbetingelser for en skolebestyrelse, der baserer sig på frivilligt arbejde, og det uanset, at forvaltningen har fået sen adgang til data. Fremadrettet bør vi som skolebestyrelse minimum have en 4 ugers afleveringsfrist, så vi har mulighed for at drøfte høringsmaterialet på et allerede fastlagt skolebestyrelsesmøde i høringsperioden. For at sikre, at høringssvarene bliver tilstrækkeligt konkrete, bør der i følgebrevet til fremtidige høringsmaterialer anføres, hvad forvaltningen konkret ønsker, at vi skal kommenterer på. Sammenfattende helhedsvurdering I den Sammenfattende helhedsvurdering savnes en vurdering af resultaterne på skoleniveau. Forvaltningen/Børne og skoleudvalget bør konkluderer på hvilke områder, der er et tilfredsstillende resultater, og på hvilke områder der ikke er et tilfredsstillende resultat. Når rapportens afsnit 3-10 læses, er der helt klart delresultater, som ikke er tilfredsstillende. Der savnes med andre ord en vurdering af variansen fra forvaltningens/børne og Skoleudvalgets side er vi i Rudersdal Kommune tilfredse med resultaterne på skoleniveau?, jf. 5. afsnit i den Sammenfattende helhedsvurdering. I den Sammenfattende helhedsvurdering bliver der ikke samlet tilstrækkeligt op på delkonklusionerne i afsnit Konklusionen bør kunne læses alene uden at rapportens øvrige afsnit giver ny information.

6 I Sammenfatningen/rapporten kommenteres der ikke på om der er særlige forhold på skolerne, som kan have en betydning for resultaterne, om der er mønstre i kommunens resultater, om der er opmærksomhedspunkter i form af særlige gode eller dårlige resultater, og kommentering af årsagen til påfaldende afvigelserne mellem skolerne eller behov for yderligere kortlægning, og hvad vil forvaltningen/børne og skoleudvalget gøre for at forbedre resultaterne udover dialog med den enkelte skole. Rapporten, i øvrigt Når vi ikke bliver præsenteret for de enkelte skolers resultater, er det vanskeligt at forholde sig til det i rapporten anførte om variansen mellem de enkelte skoler, herunder hvordan de ligger i forhold til landsgennemsnittet. Vi skal anmode om ved fremtidige kvalitetsrapporter, at resultaterne pr. skole medsendes (i anonymiseret form). Rapporten er meget beskrivende, og forholder sig ikke til mulige årsager til resultatniveauet. En hyppig kommentar er, at forvaltningen vil gå i dialog med skoler med dårlige resultater, om hvordan skolerne kan arbejde med det. Rapporten behandler ikke mulige forklaringer/årsager. Hvorfor planlægges der ikke også en dialog med skoler, som har gode resultater, så erfaringer herfra kan overføres til andre skoler?. Såfremt Skoleredegørelserne fra de enkelte skoler havde forelagt inden færdiggørelsen af Kvalitetsrapporten, ville der have kunnet tages afsæt heri. Endvidere savner vi i rapporten forslag til konkrete tiltag, som beskriver, hvordan niveauet skal højnes fremover. Er det muligt for skolerne at højne niveauet de nødvendige steder via dialog med forvaltningen, eller skal der yderligere tiltag og ressourcer til at hjælpe de enkelte skoler på vej? Det fremgår af rapporten, at kompetencedækningen på nogle af kommunens skoler ikke er tilstrækkelig, og at forvaltningen derfor vil gå i dialog med skolerne om, hvordan kompetencedækningen kan styrkes. Igen savner vi i rapporten en konkret plan for kompetencedækningen. Det fremgår af rapporten, at kommunen udbyde efteruddannelse, så flere af kommunens lærere kan få linjefagskompetence i natur/teknik, dansk og matematik. Hvor meget efteruddannelse/hvor mange lærere drejer det sig om? Og er det tilstrækkeligt til at styrke den samlede kompetencedækning, så vi når målsætningen om fuld kompetencedækning i 2020? I forhold til inklusion fremgår det af rapporten, at flere elever er (fysisk) inkluderede. Men i forhold til den faglige inklusion er det bekymrende, at andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og matematik er faldet. Igen vil forvaltningen følge op med dialog med skolerne. Men er dialog nok til at sikre den faglige inklusion? Er skolernes personale klædt på til inklusionsopgaven eller er der behov for at efteruddanne (flere?) inklusionsvejledere i personalegruppen? Og i så fald, hvor kommer ressourcerne til denne opgave fra? Vi ved, jf rapporten, intet om den sociale inklusion, denne del af inklusionen kunne være interessant at få afdækket. Høringssvar Kvalitetsrapport marts 2015.docx 2

7 Inklusionselever må alt andet lige påvirke resultaterne. Vi savner nogle nøgletal herpå f.eks. i form af procentandel af inklusionselever pr. skole/klassetrin. Sådanne nøgletal bør foreligge så de kan indgå i vurderingen af resultaterne. Vi ser samtidig frem til progressionsmålingen i næste kvalitetsrapport. Som skolebestyrelse har vi forstået, at vi som led i vores tilsynsbeføjelser med skolens virksomhed kan få oplysninger på skole og klasseniveau (dog ikke individniveau), hvad er baggrunden for at vi ikke kan få testresultaterne på skoleniveau for alle kommunens skoler (i anonymiseret form)? Det vil give os mulighed for at kunne benchmarke vores egens skoles resultater i forhold til andre skoler i kommunen og ikke kun i forhold til et kommune- og landsgennemsnit. Vi ser frem til den videre behandling i Skole og Familie-forvaltningen samt Børne- og skoleudvalget. Med venlig hilsen Ny Holte Skoles bestyrelse v/merete Kjær Buchgreitz Høringssvar Kvalitetsrapport marts 2015.docx 3

8 Nærum den 9. marts 2015 Udtalelse vedrørende kvalitetsredegørelsen for skoleområdet 2015 Skolebestyrelsen på Nærum Skole tager kvalitetsrapporten for skoleområdet til efterretning og afventer kvalitetsredegørelsen med skolens egne resultater. På vegne af skolebestyrelsen Søren Jespersen Formand for skolebestyrelsen Fruerlund Nærum tlf: naerumskole@rudersdal.dk

9 Birkerød den 8. marts 2015 Til Rudersdal Kommune/Skole og Familie Sjælsøskolens bestyrelses bemærkninger til Kvalitetsrapport Skoleåret Hermed fremsendes Sjælsøskolens bestyrelses høringssvar i forbindelse med høringen af udkastet til Kvalitetsrapport for skoleområdet for skoleåret Indledningsvist skal det bemærkes, at der kun er tale om løse kommentarer og spørgsmål til de forskellige dele af teksten, da det pga. den korte høringsperiode ikke har været muligt for bestyrelsen at drøfte hverken rapporten eller udkast til høringssvar på et bestyrelsesmøde. Vi vil gerne indledningsvist kvittere for, at Rudersdals skolevæsen generelt er velfungerende og leverer gode resultater. Det synes vi er gældeligt, og danner et godt fundament for den fortsatte skoleudvikling i kommunen. Da vi som bestyrelse ikke kan se variationen indenfor hvilken resultaterne, er det meget svært for os, at forholde os til de mange afsnit, der omtaler forskellen mellem skolerne herunder er det svært at se og umuligt at vurdere om der er tale om reelle/statistisk signifikante forskelle, eller om forskellene er små, har konkrete årsager mv. Generelt er det selvfølgelig svært at forholde sig til en rapport, hvor man ikke kan se meget væsentlige dele af resultaterne. Bestyrelsen lægger derfor vægt på, at der fremadrettet sker en absolut parallel behandling af kvalitetsrapporten for skoleområdet og de enkelte skolers kvalitetsrapporter, idet der ellers som tilfældet grænser til denne gang er tale om pseudohøring af skolebestyrelserne. Der bliver i indledningen til rapporten nævnt, at en af målsætningerne for folkeskolereformen er, at alle børn skal lære mest muligt. Dette reduceres i rapporten til en reelt set simpel sammenligning af nationale tests og afgangskarakterer. Det er selvfølgeligt meget målbart, men afspejler kun en meget lille del af det, som vores børn forventes at lære i folkeskolen. Samtidig er det ikke særlig alle elever skal lære mest muligt - målagtigt hvor fokus må være på det enkelte barns progressivitet og ikke årgangen som helhed. Det kan frygtes, at der på sigt blot undervises efter det, som der måles på, i stedet for at få en helhed i undervisningen. Den meget ensidige fokusering på nationale tests og afgangskarakterer er en forsimplet tilgang til målingen af kvalitet i skolen. Bestyrelsen ser derfor meget frem til, at andre elementer kommer med hurtigst muligt. Der er nogle kapitler, der behandler de socioøkonomiske sammenhænge, men hvorfor er ikke alle sammenligninger i rapporten renset for socioøkonomiske effekter? Bør de ikke være det, hvis de 1

10 skal kunne bruges til noget? De fleste af de tiltag, som forvaltningen vil tage på de mange punkter i rapporten, er meget ikkekonkrete (fx: skal sikres via dialog med skolerne / tage en drøftelse med de skoler osv.). Her kunne vi godt tænke os, at rapporten var mere konkret i forhold til hvilke tiltag, forvaltning og skole faktisk vil tage. Det undrer i øvrigt, at der ikke i rapporten lægges op til, at der først bliver undersøgt og beskrevet, hvad der fungerer godt, således at alle også skolebestyrelserne - får viden om og indsigt i, hvad der virker. Og det derved, det alt andet lige, må blive lettere at få mere af det gode flere steder. Vi går i øvrigt ud fra, at der gives de enkelte skoler ordentlig tid til at se på skolens egne tal, herunder til en reel drøftelse af tal og sammenhænge på de enkelte skoler mellem skoleledelsen og skolebestyrelsen også inden, at forvaltningen går i dialog med skolerne. I forhold til ikke mindst tallene omkring matematik og udfordringen med forskellen på kønnes resultater synes det centralt, at se på best practice ikke mindst, da en/flere af kommunens skoler synes at have knækket koden, mens andre ikke har. Hvordan kan det være, at der ikke kommenteres på, at Rudersdal ikke er kommet tættere på målet om mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse? Der er ikke skitseret nogen tiltag for at øge Kommunens andel, der jo faktisk gælder fra I forhold til tabellen over andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er det bekymrende, at flere betydende fag ikke læses af linjefagsuddannet personale. Især er det bekymrende, at kun 48.2% af lærerne i Natur og Teknik er linjefagsuddannede. Det harmonerer meget dårligt med Rudersdal, som en Science Kommune. Hvordan ser tallet egentlig ud, når der ses på den faktisk udførte undervisning? Og hvordan ventes tallet påvirket af dels den øgede anvendelse af pædagoger i særligt indskolingen, og af åbne skole -tankegangen? Sluttelig nogle mere formmæssige bemærkninger : En ordentlig korrektur vil øge læsevenligheden af rapporten. Også nummerering af figurer og tabeller vil gøre det lettere at læse den. Der ses ikke at være vedlagt et bilag 1 i høringsmaterialet. Der synes at være skrevet stort set det samme i første og andet afsnit under punkt 5.2 det er desuden meget svært at se, hvordan rapporten kommer fra den generelle bemærkning om at der er en sammenhæng til at konkludere, at Rudersdal har en særlig udfordring (hvorfor er den mere særlig i Rudersdal end andre steder?). Der refereres til de procentuelle opgørelser hvad er dette for nogen? Formelt er der vel tale om afgangsprøver, og ikke afgangseksamen (side 13). Med venlig hilsen 2

11 På Sjælsøskole skolebestyrelses vegne Helene Modeweg-Hansen /Formand 3

12 Skovlyskolens skolebestyrelse tager den udarbejdede kvalitetsrapport til efterretning. Der er meget systematisk taget stilling til vort fælles skolevæsens status og vej mod de nationale mål for folkeskolen. Således også forvaltningens, den enkelte skoles og skolebestyrelses rolle relateret til opfølgning på det målte læringsudbytte. Vi spejler naturligvis Skovlyskolens resultater både i den nationale statistik og i resultaterne i Rudersdal Kommune. P.v.a. skolebestyrelsen e.b. Ole Stavngaard skoleleder

13 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf Birkerød, den 9. marts 2015 Høringssvar til kvalitetsrapport 2014 Endnu engang har skolebestyrelsen modtaget materiale med anmodning om bemærkninger med meget kort frist. Vi kan ikke acceptere så korte frister til høringssvar. Hvis der er en reel interesse for skolebestyrelsens holdning, skal vi inddrages på et langt tidligere tidspunkt. Hvis interessen kun begrænser sig til kommentarer på et allerede gennemskrevet materiale med en meget kort høringsperiode, er det skolebestyrelsens opfattelse, at arbejdet med udarbejdelse af høringssvar bliver irrelevant for Rudersdal Kommune OG skolebestyrelsen når henses til den begrænsede tid, der er til rådighed i skolebestyrelsesarbejdet. Med venlig hilsen Tomas Frydenberg Skolebestyrelsesformand

14 Skole og Familie Att. Hanne Dencker Høring af kvalitetsrapport for skoleområdet 2014 Trørødskolens bestyrelse er bekendt med kvalitetsrapportens primære formål og tager kvalitetsrapport for skoleområdet 2014 til efterretning. Det er positivt med en mere målrettet og fokuseret rapport, og skolebestyrelsen ser frem til at læse de skolespecifikke resultater. Venlig hilsen Charlotte Koch Hess Formand for skolebestyrelsen Trørødskolen

15 Skoleområdet Stationsvej Birkerød Att.: skolechef Martin Tinning Sendt via mail til Vedbæk, 9. marts 2015 Høringssvar til Kvalitetsrapport 2015 Tak for fremsendte kvalitetsrapport. Skolebestyrelsen på Vedbæk Skole har læst rapporten med interesse, og ser den som et indblik til, hvor og på hvilke felter vi som skole fremover vil blive kvalitets vurderet. Da der ikke er specifikke data med for vores skole, vil vi se frem til at forholde os til dem, når de foreligger. Herudover har vi ikke nogen bemærkninger til den overordnede rapport - ikke mindst idet data grundlaget ikke er tilgængeligt endnu. De bedste hilsner Vedbæk Skole, Skolebestyrelsen Tina Berwald Formand