PROSTITUTIONSDEBAT OG -POLITIK

Transkript

1 PROSTITUTIONSDEBAT OG -POLITIK En diskursanalytisk undersøgelse af hvordan prostitution og prostituerede konstrueres i den offentlige debat og i prostitutionspolitikken Speciale udarbejdet af Ane Krestine Larsen Vejleder: Rikke Andreassen Roskilde Universitet Kommunikation 2. september 2013

2 Abstract This thesis aims at clarifying how prostitution and prostitutes are constructed in the public debate and policy in Denmark. Prostitution is a controversial subject, implying conflicting norms, values and political interests. While the main subject of debate is whether or not to criminalize sex costumers, underlying norms play a significant role in the diverging arguments. In order to deconstruct and analyse which norms and values control the perception of prostitution and prostitutes, I have made use of Carol Bacchis frame analysis, Michel Foucault s conceptualization of sexuality, discipline and power, Judith Butler s concept of gender and Sara Ahmed s notion of sticky shame. Throughout my research, I found numerous comparisons between the debate and the policy in relation to the normative representation of prostitution and prostitutes. This shows the discourse of the public debate forms a relevant context in which to understand the policy and vice versa. The debate continuously positions men and women against one another as contrasting genders in terms of sexuality and power. Prostitutes are typically presented as female, while sex buyers are males. Prostitutes are most of the time portrayed as being vulnerable, disadvantaged and typically suffering from several social issues. Moreover, the fact that prostitution is defined as a social problem implies that prostitutes are victims. The contrast to this is the sex worker for whom prostitution is a freely chosen job, but whose experiences are likely to be criticized and undermined, often by former prostitutes. The debate does not pay much attention to the sex buyer. This lack of consideration is reproduced in the prostitution policy that does not include any customer-related initiatives. Prostitution as phenomena is thus primarily understood as being a problem for the prostitute, who becomes the only part of the prostitution-relation subject to initiatives trying to diminish prostitution. The way we understand prostitution as a social problem thereby potentially excludes prostitutes from the social-political measures taken against prostitution as the perception maintains a fixed approach to how prostitution is solved. I

3 II

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Abstract... I Indholdsfortegnelse... III Kapitel 1 - Introduktion Indledning Problemformulering Positionering Begrebsafklaring Prostitution Prostitution i Danmark Prostitutionsforskning Læsevejledning... 6 Kapitel 2 - Analysestrategi Metode Socialkonstruktivisme Socialkonstruktivistisk analysestrategi Analysetilgang: What s the problem represented to be? Empiri Teori Diskursanalyse Seksualitet Magt og viden Disciplinering Disciplinering gennem stigmatisering En kønnet prostitutionsdebat Funktionalistisk tilgang til prostitution Feministiske tilgange til prostitution Det konstruerede køn Følelsers performativitet klistrende skam III

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 3 - Analyse Prostitutionsdebatten Prostitution som socialt problem Definitionen forpligter Sociale problemer skaber ofre Oversigt over medier og nyheds-peaks Debattens aktører Politiske instansers definitionsmagt Mange taler på vegne af prostituerede En debat om at være for eller imod forbud Problemrepræsentation Prostitution et skadeligt fænomen eller et almindeligt erhverv? Problemets præmis er uklar Manglende arbejdsrettigheder Prostitution er alles problem Prostitutionskunden problematiseres sjældent Kønnenes differentierede behov Prostituerede stigmatiseres Normer Fastlåste og hellige seksualitetsforestillinger Rigtig og forkert seksualitet Mandlig vs. kvindelig seksualitet Prostituerede er udsatte og ressourcesvage Prostituerede er kriminelle og ufrie Prostitutionskunden er offer for sit behov Prostitutionsbranchen er utryg Tilfredse prostitueredes oplevelser undermineres Prostitution: salg af sex eller sjæl? Prostitutionens samfundsfunktion Prostitution som udtryk for seksuel frigørelse Prostitution hører ikke hjemme i en velfærdsstat Løsninger på prostitutions-problemet Forbud mod køb af sex Sociale indsatser IV

6 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsrettigheder Mindske efterspørgsel Exit-strategien Problemrepræsentation Regeringsgrundlaget Udmøntningen af satsreguleringspuljen Socialstyrelsen SFI Normer Prostitution er et problem ikke en profession Før eller siden skal alle prostituerede stoppe Den prostituerede tillægges en problemidentitet Socialarbejderens sociale kontrol er legitim Inklusion af målgruppen Kapitel 4 - Konklusion Referencer... i Kildeliste... i Redegørelse for overvejelserne bag formidlingsartiklen... v Formidlingsartikel... vii V

7 Introduktion Kapitel 1 - Introduktion 1.1. Indledning Prostitution er et omdiskuteret fænomen og bidragende til debatten er mange politikere og journalister, nuværende og tidligere prostituerede, fagfolk og feminister. Lige så mangfoldig er holdningen til prostitution - fra hvorvidt det skal være et legalt erhverv eller anses som et socialt problem, til hvilke konsekvenser det har for individet og samfundet, at sex er til salg. Stereotyperne florerer i en polariseret debat om det frie valg såvel den (u)lykkelige luder, der kæmper for flere rettigheder, som den socialt udsatte, stigmatiserede kvinde, hvis beskæftigelse bidrager til vedvarende ulighed mellem kønnene. Det samme gælder kunderne, der skal have rum til at udleve deres seksualitet og fantasier eller er undertrykkende voldsmænd med et kvindesyn, der er både gammeldags og dybt amoralsk. I Danmark anses prostitution rent politisk for at være et socialt problem, hvorfor den socialpolitiske indsats primære formål er at mindske prostitution. Den nuværende prostitutionslovgivning stammer fra afkriminaliseringen i 1999 og er gentagne gange blevet kritiseret for at placere prostituerede i en gråzone. Kritikken skyldes, at man som prostitueret er forpligtet til at momsregistrere sig, samtidig med at prostitution ikke er et anerkendt legalt erhverv, hvorfor man ikke har de rettigheder, der gør sig gældende på det gængse arbejdsmarked. Hos den siddende regering, såvel som hos oppositionen, er der ikke politisk vilje til at ændre loven. Fremfor forbud mod eller legalisering af sexkøb, hersker der snarere ønske om større fokus på at få prostituerede ud af prostitution. I 2011 skrev den nyvalgte regering en øget indsats mod prostitution ind i regeringsgrundlaget, herunder at sikre mennesker i prostitution en reel mulighed for et andet liv baseret på en undersøgelse af hvilke tiltag, der kan have en mærkbar effekt (Regeringen 2011: 49-50). Året efter blev der afsat satspuljemidler 1 til projekt Exit Prostitution (Exit-strategien), et forslag stillet af Social- og Integrationsministeriet. Projektet har til hensigt at identificere og implementere sammenhængende tilbud til målgruppen med henblik på effektive exit-muligheder [fra prostitution], idet en tidligere undersøgelse 2 peger på at prostituerede, der ønsker at forlade prostitution, ikke finder de eksisterende sociale tilbud tilstrækkeligt sammenhængende og relevante (Social- og Integrationsministeriet 2012: 4). Projektets mål er at 1 Det årlige puljebeløb bruges til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper (Satspuljen). 2 Undersøgelsen der refereres til er SFI s Kortlægning af Prostitution i Danmark af Kofod m.fl. fra

8 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen støtte og hjælpe udsatte prostituerede, mens de er i prostitution og tilbyde en vej ud af prostitution til de prostituerede, der ønsker at forlade prostitution (Ibid.: 17). Således har projektet to delmålgrupper dels prostituerede der ønsker at forlade prostitution og dels prostituerede, der gerne vil forbedre deres levevilkår, men ikke nødvendigvis har et ønske om at stoppe med at sælge seksuelle ydelser. Dette skal ske gennem en koordineret og tidsafgrænset sagsbehandling med fokus på individuelle problemstillinger og behov. Exit Prostitution er et samarbejde mellem Socialstyrelsen (del af Socialog Integrationsministeriet), Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og landets fire største kommuner. Socialstyrelsen fungerer som projektleder, SFI har ansvar for metodeudvikling samt evaluering, mens kommunerne står for at implementere strategien (Socialstyrelsen 2012: 7). Samtidig er en del af projektets formål også at indsamle viden om exit-processer, der på sigt kan bruges på landsplan. Exit-strategien indskriver sig i en politiseret og polariseret offentlig debat om prostitution. For at forstå hvilket normbillede strategien udspringer af og er født ind i, vil jeg identificere prostitutionsdebatten og Exit-strategien diskurser. Her har jeg valgt at tage udgangspunkt i kronikken Et forbud mod sexkøb er ikke løsningen skrevet af fire ministre og bragt i Politiken i november 2012, samt den efterfølgende offentlige debat. Jeg vil således redegøre for sammenhængen mellem debattens diskurser og politikken på prostitutionsområdet for at forstå, hvorledes prostitution og prostituerede repræsenteres. Som forudsætning for at forstå det politiske klima, strategien er vedtaget i, vil jeg ydermere undersøge begrebet socialt problem og diskutere det problematiske i en sådan kategorisering Problemformulering Hvilke normer omkring prostitution og prostituerede gør sig gældende i prostitutionsdebatten og Exitstrategien, og hvorledes er denne fremstilling potentielt problematisk for Exit-strategiens inklusion af den tiltænkte målgruppe? Dermed bevæger specialet sig i to spor. Først en eksplorativ og analytisk del, der søger at afdække prostitutionsdebattens diskurser. Dernæst følger en analyse af, hvorledes disse diskurser reproduceres i den socialpolitiske Exit-strategi, og hvordan den løsningsorienterede handleplan responderer på prostitution som et socialt problem. Formålet med specialet er således at bidrage til en forståelse for sammenhængen mellem diskurs og politik med henblik på at diskutere, hvordan man kan skabe inklusion af Exit-strategiens målgruppe og dermed yder den støtte, der er vurderet behov for. Idet jeg 2

9 Introduktion anser diskurser for at være socialt konstruerede, erkender jeg også, at målet med nærværende analyse ikke er at finde én sandhed. Mit anliggende er derimod at belyse, hvordan vi taler om prostitution og prostituerede og hvilken betydning det har for vores forståelse af såvel fænomenet som af mennesker i prostitution. I forlængelse heraf er det mit håb at åbne op for en prostitutionsdebat, der i højere grad vil nuancere vores syn på og forståelse af prostitution Positionering Prostitution som felt er så politiseret, at det er svært at bidrage med viden til debatten uden at positionere sig. Dette speciale søger ikke at vurdere, hvorvidt kriminalisering af sexkøb er en rigtig eller forkert løsning i forhold til at sikre prostitueredes leve- og arbejdsvilkår. Det er heller ikke et forsøg på at dømme den moral og etik, der ligger til grund for at være for eller imod prostitution. Det er derimod et forsøg på at kortlægge, hvilke normer og værdier der gør sig gældende i debatten. Udgangspunktet for Exit-strategien er, at prostitution kan være skadelig. Jeg er enig i opfattelsen af, at det lader til, at prostitution for mange kan have betydelige, negative konsekvenser (trods der ikke findes videnskabelige undersøgelser, der isoleret viser effekten af prostitution), hvilket gør det til et område, der fortjener politisk prioritering. Som det er blevet sagt mange gange før, bør denne prioritering altid ske med fokus på at støtte såvel nuværende som tidligere prostituerede mest muligt. Derfor er mit anliggende ikke at udfordre det faktum, at Exit-strategien søger at understøtte en proces, der for dele af målgruppens vedkommende skal resultere i et prostitutionsophør. Jeg er af den overbevisning, at prostitution kan være en selvdestruktiv beskæftigelse for nogle, hvorfor jeg mener der findes en målgruppe for en sådan indsats. Samtidig anerkender jeg, at en exit-tilgang til prostitution kan opleves som fordømmende for andre. Netop derfor mener jeg det er relevant at diskutere hvordan man i den kontekst kan skabe inklusion af målgruppen Begrebsafklaring Gennem specialet vil jeg bruge betegnelserne prostitution og prostituerede, fremfor sexarbejde og sexarbejdere. Dette er udtryk for, at jeg ønsker at bruge værdineutrale begreber, hvis konnotationer ikke handler om (arbejdsmarkeds)rettigheder. 3 Ifølge Servicestyrelsens begrebsafklaring indeholder begrebet prostitution ikke i sig selv en vurdering af, hvorvidt fænomenet er problematisk, årsag til sociale problemer eller udtryk for sociale problemer (Wittrup-Jensen 2010: 15). Begrebsafklaringen 3 Sexarbejdere og sexarbejde bliver ofte brugt i denne sammenhæng, jf. eksempelvis Sexarbejdernes Interesseorganisations (SIO) kommunikation. Feminister har introduceret begreberne sexarbejde og sexarbejder med henblik på at understrege, at salg af sex ikke er bedre eller værre end andre former for kropsligt arbejde (Bernstein 2007: 11). 3

10 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen er resultat af en til formålet nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra både NGO er, interesseorganisationer og fagpersoner, hvorfor man kan argumentere for, at de begreber jeg har valgt at bruge, er accepterede af et bredt udsnit af aktører på feltet. Ydermere er det vigtigt at pointere, at dette speciale handler om prostitution, der som begreb adskiller sig fra menneskehandel. Trods der findes mange konkrete eksempler på sammenhængen mellem de to begreber (Ibid.: 13), har jeg valgt udelukkende at fokusere på prostitution i min analyse af den offentlige debat 4 og Exit-strategien Prostitution I dette afsnit vil jeg skitsere lovgivning, omfang og karakter af prostitution i en dansk kontekst for at sikre læseren et grundlæggende indblik i prostitution i Danmark. Ydermere vil jeg kort redegøre for, hvilke tendenser der gør sig gældende i prostitutionsforskning. Prostitution er af Socialstyrelsen defineret som en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling (Ibid.: 17). Betaling kan være både kontanter og andre omsættelige modydelser (eg. stoffer). I Danmark er både køb og salg af sex lovligt, hvis sælger er over 18 år. Som prostitueret er man forpligtiget til at momsregistrere sig, hvis indtjeningen overstiger kroner årligt. Såfremt sælger er under 18 år, er udvekslingen ikke omfattet af prostitutionsbegrebet, men er derimod ulovlig seksuel udnyttelse (Ibid.: 13). I Danmark er det endvidere forbudt at tjene på, at andre sælger sex i form af rufferi, bagmandsvirksomhed og menneskehandel (Kofod m.fl. 2011: 37) Afkriminaliseringen fra 1999 havde ifølge lovforslaget alene til formål at markere, at prostitution i sig selv ikke bør anses som en kriminel aktivitet og havde ikke til hensigt at prostitution i øvrigt anses som et lovligt erhverv. Samtidig blev prostitution defineret som både et udtryk for og årsag til sociale problemer, som bedst løses i det socialpolitiske regi (Retsinformation 1998). I praksis betyder det at man som prostitueret i Danmark ikke har arbejdsrettigheder og at arbejdsforholdene ikke er regulerede (Kofod m.fl. 2011: 37). Danmark befinder sig lovgivningsmæssigt imellem den hollandske og den svenske yderpol. I Holland er prostitution lovligt, mens det i Sverige er kriminelt at købe sex, idet prostitution anses for at være vold mod kvinder. Den amerikanske prostitutionsforsker Elizabeth Bernstein mener, at konsekvenserne af de forskellige tilgange i lovgivningen er relativt ens; mens synlig gadeprostitution er mindsket, er 4 I lovgivningen og den offentlige debat nævnes prostitution og menneskehandel ofte sammen. Eksempelvis valgte regeringen i 2012 ikke at kriminalisere prostitution, men satte i samme ombæring hårdere ind overfor menneskehandel. 4

11 Introduktion indendørs prostitution (klinik/bar/escort) og online sexsalg øget. Ydermere mener Bernstein, at et fælles fokus for den statslige intervention er at mindske synligheden af fattigdom og normafvigende adfærd i byrummet, mere end det drejer sig om selve udvekslingen af seksuelle ydelser (Bernstein 2007: 164). Desuden har kriminaliseringen af prostitution, lovændringer og restriktioner historisk set generelt ikke haft stor effekt på prostitutionsøkonomien, men derimod betydet at kontrollen med markedet er blevet overladt til mellemmænd og organiseret kriminalitet (Ibid.: 25) Prostitution i Danmark SFI kortlagde i 2011 omfanget af prostitution i Danmark. I den forbindelse blev antallet af prostituerede estimeret til at være omkring , hvilket var færre end hidtil anslået. I 2009 vurderede Socialstyrelsen, i samarbejde med relevante NGO er, at der var omkring 3400 prostituerede i Danmark, mens tidligere undersøgelser fandt antallet var langt højere. Eksempelvis mente Rigspolitiet at der i 2006 var omkring 6000 prostituerede på landsplan (Rigspolitiet 2006). Værestedet Reden 6, der primært henvender sig til gadeprostituerede, har også tidligere anslået at der findes flere end 5000 prostituerede i Danmark (KFUKs Sociale Arbejde). Organisationen er dog sidenhen blevet kritiseret for fejlagtige optællingsmetoder (Information 2010). SFI valgte i kortlægningen at skelne mellem forskellige prostitutionsarenaer: privat, bar, escort, klinik og gadeprostitution, hvoraf de tre sidstnævnte er dem, der primært gør sig gældende i landets prostitutionsmiljø (Kofod m.fl. 2011: 95). En af kortlægningens konklusioner er, at prostituerede er en heterogen gruppe med vidt forskellige baggrunde og vilkår for at prostituere sig - eksempelvis fra gadeprostituerede der finansierer et misbrug, til personer der prostituerer sig som del af det at afsøge seksuelle grænser. Disse faktorer har samtidig indflydelse på, i hvor høj grad prostitution opleves som skadelig af den enkelte (Døssing m.fl. 2011: 12). Undersøgelsen viser en relativt stor spredning i uddannelsesniveau, alder, familiestatus samt generel social udsathed blandt prostituerede. I analysen af målgruppen lægges der vægt på den grad af udsathed de prostituerede oplever. Her påpeges der en sammenhæng mellem økonomisk afhængighed og social eksklusion i den forstand, at jo større nødvendigheden for at prostituere sig er, jo mere vil den prostituerede opleve social eksklusion. Dette påvirker den grad af frihed prostituerede føler ved arbejdet og er afgørende for at fastholde dem i prostitution. En høj grad af økonomisk afhængighed gør det ofte svært at se andre indtjeningsmuligheder, hvorfor prostitutionen ændrer sig fra at være et tilvalg 5 Rapportens tal er baseret på en tælling af hvor mange der arbejdede som prostituerede på det givne tidspunkt i år 2010 (Kofod m.fl. 2011: 66). 6 Reden er del af KFUK s sociale arbejde og eksisterer i både København, Odense og Århus. 5

12 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen til at blive uoverkommeligt at fravælge (Kofod m.fl. 2011: 60). Særligt udsatte er gadeprostituerede, idet de samtidig med prostitutionen kan opleve eksempelvis hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser (Ibid.: 133). Desuden arbejder gadeprostituerede ofte med en større risiko for voldelige overgreb (Vanwesenbeeck 2001: 266) Prostitutionsforskning I tidlig prostitutionsforskning fokuserede man primært på hvem prostituerede var og hvorfor kvinder begyndte at sælge sex. Man søgte at forklare den prostitueredes afvigende adfærd psykoanalytisk og generaliserede resultater, uden at tage hensyn til prostitutionsarena og samfundsmæssige forhold. I 1970 erne begyndte man i stigende grad at interessere sig for prostitueredes helbredstilstande og at forbinde prostitution med seksuelt traume som del af forklaringen på, hvorfor nogle kvinder prostituerer sig. Dermed skiftede diskursen fra et fokus på prostituerede som afvigere, til en højere grad af offergørelse. I nyere forskning er barndomstraumer ikke entydigt blandt hovedårsagerne til at prostituere sig. Mandlige prostituerede og prostitutionskunder er aldrig blevet gjort til forskningsobjekter i samme omfang. I 1980 erne og til dels også 1990 erne var forskningen præget af angsten for HIV/AIDS, idet man anså prostituerede for at være sygdomsspredere. Ydermere vandt hverdagslivet som prostitueret, arbejdsrutiner og risikofaktorer indpas i forskningslitteraturen sammen med en debat om lovgivningen på området. I studier af prostitution i den ikke-vestlige del af verden fremstår økonomiske faktorer blandt de væsentligste årsager til at påbegynde prostitution. I Vesten er økonomi ligeledes en vigtig motivationsfaktor, men samtidig er der også fokus på seksuel nysgerrighed og seksuel aktivitet, fleksible arbejdsforhold og hurtige penge samt forældresvigt (Ibid.: ). Prostitutionsforskning i Danmark er relativ ny og først i 1990 foretog SFI en større undersøgelse af prostitutionens omfang og former (Bertelsen & Bømler 2004: 17). Ifølge den danske socialforsker Tina Bømler, er der i nordisk forskningen tendens til, at prostitution anses for at være kvindeundertrykkende og at prostituerede er systemofre. Forskeres forudindtagede holdning er et centralt problem, idet denne afspejler sig i videns-diskursen (Bømler 2008: 78) Læsevejledning Specialet er opbygget i to overordnede dele. I den første del vil jeg redegøre for mit metodiske og teoretiske udgangspunkt. Mit videnskabsteoretiske afsæt er socialkonstruktivismen. Analysen er derfor formet af en socialkonstruktivistisk tilgang og funderet i analysebærende begreber. Til analysen af den 6

13 Introduktion indsamlede empiri vil jeg bruge den australske historiker og kønsforsker Carol Bacchis værktøj What s the problem represented to be (WPR), et analytisk redskab, der fokuserer på hvordan politikker (policies) repræsenterer problemer og hvilken effekt, en given problematisering har. Endvidere bruger jeg den franske sociolog Michel Foucaults konceptualisering af begreberne seksualitet, magt og diskurs til at analysere, hvorledes prostitutionsdebatten og Exit-strategien fremstiller prostitution og prostituerede. Dette suppleres af den amerikanske filosof Judith Butlers tilgang til køn samt den britisk/australske køns- og kulturforsker Sara Ahmeds forståelse af skam, som værende særligt bundet til kvindekroppen. Specialets anden del er en analyse af empirien, med udgangspunkt i min analysemodel. Her vil jeg kortlægge og tolke prostitutionsdebattens tematikker, aktører, problemrepræsentationer og foreslåede løsningsmodeller. Slutteligt vil jeg analysere Exitstrategien i relation til klientgørelse i det sociale arbejde samt diskutere, hvorledes diskurser er problematiske for inkluderingen af Exit-strategiens tiltænkte målgruppe. 7

14 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Kapitel 2 - Analysestrategi 2.1. Metode Dette kapitel har til formål at redegøre for specialets videnskabsteoretiske ståsted og metodiske analyseovervejelser. I forlængelse af specialets hovedteoretikere anskuer jeg viden og diskurser socialkonstruktivistisk, hvilket betyder at jeg opfatter virkeligheden som konstrueret, foranderlig og subjektiv. Dermed er prostitution og prostituerede del af en kulturel og historisk kontekst, og samtidig resultat af konstruktionsprocesser i den offentlige, politiske og videnskabelige debat. Bacchis værktøj WPR udgør den analytiske ramme for undersøgelen af empirien, som jeg bruger til at undersøge, hvordan prostitution repræsenteres som et problem samt hvordan og af hvem problemet ifølge den politiske (strategi) og offentlige (debat) diskurs bør løses. Analysens andet niveau er funderet i gennemgang af problematikken ud fra udvalgte begreber, der bruges til at skabe en mere dybdegående forståelse af empirien. Jeg har valgt at anvende seksualitet og køn, da essensen af prostitutionen er udvekslingen af en seksuel ydelse, som oftest mellem mand og kvinde. Desuden formoder jeg, at forestillinger om køn spiller en væsentlig rolle i prostitutionsdebatten. Derudover er viden som magtredskab centralt i kampen om både definitions- og taleretten, hvorfor denne tematik også er relevant for diskursanalysen. Idet jeg ser den stigmatisering, prostituerede udsættes for, som udtryk for omgivelsernes disciplinering vil jeg yderligere undersøge, hvilken rolle disciplin spiller i debatten og politikken på prostitutionsområdet Socialkonstruktivisme Overordnet set kan man skelne mellem to dimensioner inden for socialkonstruktivismen: den erkendelsesteoretiske, ifølge hvilken menneskers viden om virkeligheden er konstrueret, og den ontologiske, ifølge hvilken selve virkeligheden er konstrueret (Collin 2004: 23). I nærværende speciale vil jeg fokusere på førstnævnte tilgang, hvilket betyder at de redskaber man anskuer virkeligheden med, hænger sammen med den historiske og kulturelle kontekst, man indgår i (Ibid.: 28-29, Rasborg 2004: ). Fokus for socialkonstruktivismen er social interaktion. Viden skabes gennem historiske, sociale og kulturelle processer, hvorfor samfundsfænomener er foranderlige. Der findes altså ingen objektiv viden, sandhed eller forudgiven natur. Virkeligheden eksisterer ikke som en værdifri og fast realitet, men er konstitueret af sociale aktører og eksisterer i kraft af erkendelse (Stormhøj 2004: 479, Rasborg 2004: ). Erkendelse af virkeligheden er ensbetydende med at 8

15 Analysestrategi tilskrive denne mening. Derfor er vores forståelse af virkeligheden en fortolkning, snarere end en egentlig afspejling (Rasborg 2004: ). Sproget er et værdiladet medium, der er konstituerende for mening, nødvendigt for erkendelse og en forudsætning for tænkning. Sproget både forudsætter handling og er handling i sig selv. Socialt konstruerede samfundsfænomener eksisterer i kraft af sproget, hvilket seksualitet, køn og social afvigelse er eksempler på (Ibid.: ). Desuden er sproget et centralt politisk værktøj, sociale aktører bruger til at skabe alliancer, formulere visioner og strategier for en samfundsmæssig udvikling. Politiske diskurser er særligt magtfulde; de har sociale og politiske konsekvenser og fungerer som redskab til at definere og omdefinere den sociale virkelighed (Thomsen 2005: ). En analyse af politiske diskurser vil således give indsigt i hvorfor sociale og politiske aktører handler, som de gør, og hvorfor visse politiske projekter får større gennemslagskraft en andre (Ibid.: 185). Viden er ligeledes betinget af sprog, der influeres af magt, værdier og interesser (Stormhøj 2006: 16). Det er således relevant at analysere hvilke værdier argumenterne i debatten beror på, og hvis interesser Exitstrategien foregiver at opfylde. Sprogets magt betyder, at italesættelsen af prostitution som et socialt problem, samt (stereotype) fremstillinger af prostituerede, har betydning for vores opfattelse af prostitutions-fænomenet og Exit-strategiens målgruppe. En analyse af sproget bliver derfor nøglen til at forstå oplevelsen af prostitution som problem og exit som løsning. En undersøgelse af, hvilke betydninger italesættelsen af prostitution har for inklusionen af Exit-strategiens målgruppe, må således tage udgangspunkt i hvilken diskurs, der konstrueres imellem projektets aktører. Denne dekonstruktion af sandhedsbegrebet har blandt andre inspireret Foucault, der gør op med forestillingen om, at fænomenerne køn og seksualitet udgør en biologisk (objektiv og naturgiven) kerne i mennesket. Han ser i stedet seksualitet som en moderne installation og erfaring, der opstår i et kompliceret spil af magt og viden (Rasborg 2004: 358). Viden er udtryk for samfundets magtforhold, hvorfor man, ifølge Foucault, må forholde sig kritisk til dominerede sandhedsregimer (Heede 2002: 44) Socialkonstruktivistisk analysestrategi Specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt former iagttagelsen af empirien og dermed også analysen. I henhold til specialets analysemodel konstrueres viden qua et bestemt perspektiv på den sociale virkelighed, såkaldte analysebærende begreber (Andersen 2005: 9-11). De iagttagelsesledende 9

16 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen begreber 7 er bestemmende for hvordan man forstår empirien og tillægger den mening. Udpegningen af de analysebærende begreber former således et perspektiv på et udsnit af den sociale virkelighed, der leder til en bestemt konstruktion af denne virkelighed (Ibid.:12). Begreberne er altså en måde at gøre sociale fænomener, som eksempelvis prostitution, til genstand for viden. Begreberne har naturligvis afgørende betydning for videns-konstruktionen, idet de determinerer hvilke dele af et givent felt, man som forsker vælger at fokusere på. Således påvirker og afgrænser jeg undersøgelsesfeltet i kraft af, at mine begrebsvalg definerer, hvilke tematikker der er relevante for analysen. I udvælgelsesprocessen har jeg for så vidt muligt forsøgt at tage højde for dette ved at vælge begreber, der repræsenterer et bredt udsnit af prostitutions-diskursen Analysetilgang: What s the problem represented to be? Specialets analytiske ramme er inspireret af Bacchis analyseredskab WPR, der præsenteres i bogen Analysing Policy: What s the problem represented to be? (2009). WPR fokuserer på, hvordan politikker repræsenterer problemer og hvilken effekt en sådan problematisering har. Præmisset for redskabet er, at politiske løsningsforslag bunder i en forestilling om, hvad der karakteriserer et problem og hvilke tiltag er nødvendige for at forande. Politikker indeholder altid handlingsdefinerende problemrepræsentationer og fungerer derfor bestemmende for, hvordan mennesker skal leve deres liv. Denne problemkonstruktion resulterer i subjektivering, der har indflydelse på vores opfattelse af os selv og andre (Bacchi 2012: 21-22). Bacchi argumenterer for, at the public derfor er governed, not through policies, but through problematisations how problems are constituted (Ibid.: 22). Videnskabsteoretisk lægger Bacchi sig op ad Foucault, idet hun mener, at (samfunds)problemer er socialt konstruerede. Bacchi anser regeringer for at være aktive medskabere af problemer og advokerer for kritisk stillingstagen til kategoriseringen af (sociale) problemer, der som oftest resulterer i en fastlåst løsningstilgang. Dermed søger hun at ændre fokus i udformningen af politikker fra at være primært problemløsnings-orienteret (problem-solving) til en mere kritisk refleksion over, hvorfor et problem anskues som et problem (problem questioning) og udfordrer således et eksisterende policymaking paradigme (Patridge 2010: 12). Bacchi fremhæver endvidere vigtigheden af refleksion over rollefordelingen mellem forskere og politikker, fordi forskning, ifølge hende, aldrig bare er deskriptiv, men derimod altid del af en politisk dagsorden (Bletsas & Beasly 2012: 5). Særligt forskere der leverer viden til policy-making 7 I dette tilfælde seksualitet, magt, disciplin og køn. 10

17 Analysestrategi skal forholde sig kritisk til det såkaldte evidence-based policy paradigm, idet der er risiko for at forskningen ender med kun at producere evidence, der korresponderer med regeringers prioriteter. Dette gør det svært at stille spørgsmålstegn til den dominerende problem-repræsentation. WPRtilgangen udgør følgende spørgsmål til at analysere politikker: 1) What is the problem represented to be in a specific policy? 2) What presuppositions or assumptions underlie this representation of the problem? 3) How has this representation of the problem come about? 4) What is left unproblematic in this problem representation? Where are the silences? Can the problem be thought about differently? 5) What effects are produced by this representation of the problem? 6) How/where has this representation of the problem been produced, disseminated and defended? How could it be questioned, disrupted and replaced? (Bacchi 2009: xii). Det udfordrende ved WPR er den kritiske refleksion over måder at anskue og løse problemer på, og hvilke konsekvenser dette har. I analysen vil jeg primært fokusere på de to første punkter samt supplere med punkt nummer fem i diskussionen af hvilke problemrepræsentationer, bagvedliggende normer samt løsningsforslag der gør sig gældende i debatten. Hensigten med analysemetoden er at belyse de forestillinger og intentioner, der ligger til grund for politisk handling, der i dette tilfælde er udmøntet i Exit-strategien ved at undersøge hvorfor prostitution anskues som værende problematisk; hvis problem prostitution er; hvis opgave det er at løse problemet; og ikke mindst hvordan det bør løses, vil jeg identificere dominerende diskurser og den socialt konstruerede forståelse af virkeligheden, der ligger til grund herfor Empiri For at forstå den kontekst Exit-strategien er vedtaget i, har jeg valgt at tage udgangspunkt i den offentlige debat omkring prostitution. Hertil har jeg samlet en række artikler fra højrefløjsaviserne Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, tabloidavisen Ekstra Bladet, den kristen-orienterede Kristeligt Dagblad, centrum-venstre avisen Politiken og venstrefløjsavisen Dagbladet Information. Således har jeg vægtet et bredt politisk udsnit via landsdækkende, trykte medier. Tidsmæssigt har jeg valgt en periode på seks måneder fra til Perioden er valgt på baggrund af udgivelsen af kronikken Et forbud mod sexkøb er ikke løsningen, skrevet af ministrene Karen Hækkerup, Manu 11

18 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Sareen, Morten Bødskov og Holger K. Nielsen, bragt i Politiken i november Fokus for min undersøgelse er den offentlige fremfor den videnskabelige debat, idet jeg ønsker at diskutere de diskurser og holdninger, der lader til at være forankret i befolkningen. I artikelsøgningen har jeg udelukkende fokuseret på artikler på mindst 500 ord for at sikre plads til udfoldelse af analyserbare argumenter i teksterne. Mit søgeord var prostitution og jeg har for så vidt muligt sorteret artikler fra, der primært beskæftiger sig med menneskehandel (jf. afgrænsning). Dette er resulteret i en klar overvægt af artikler bragt i Politiken 8, dernæst Kristeligt Dagblad, mens både Ekstra Bladet og Jyllands-Posten kun er repræsenteret ved et fåtal af relevante artikler. Dette har naturligvis betydning for den diskurs, der bliver genstand for analysen, idet aviserne i sig selv repræsenterer diskurser, der er forankret i differentierede, politiske overbevisninger. Samtidig vidner det også om mediernes varierende grad af prioritering af prostitutions-området. Endvidere har artikellængden resulteret i et fravalg af bestemte kommunikationsformer som eksempelvis læserbreve, net-artikler, online kommentarspor og kortere debatindlæg, det af tids- og pladsmæssige hensyn ikke har været muligt at inkludere. Dette har betydning for mangfoldigheden af afsendere. Det til trods mener jeg, at det udsnit af debatten der er genstand for undersøgelse, kan siges at være et billede på, hvad der sker i det omgivende samfund. Jeg er bevidst om, at jeg som videns-producent også er konstruerende for den diskurs der repræsenteres i analysen og - lige så essentielt - for de undertrykte diskurser. Således er diskursanalysen ikke et udtømmende studie, men dog alligevel et billede på, hvilke virkelighedskonstruktioner gør sig gældende i det danske samfund og har betydning for politisk handling. Studiets validitet bygger på min gennemsigtighed i relation til egen positionering, valg af empiri, teori og analytiske fremgangsmåde. Som nævnt er formålet med nærværende speciale ikke at finde frem til én sandhed, men derimod at belyse, såvel hvilke meningskonstruktioner der gør sig gældende i forsøget på at bidrage til en kritisk opkvalificering af prostitutionsdebatten, som de politiske tiltag der tages på prostitutionsområdet. I forbindelse med analysen af Exit-strategien har jeg valgt at tage udgangspunkt i projektbeskrivelser udformet af henholdsvis Socialstyrelsen, projektledere på Exit-strategien samt SFI, der er ansvarlig for udvikling af metode og evaluering. Ydermere vil jeg inddrage relevante dele af Regeringsgrundlaget fra 2011 og Udmøntning af Satsreguleringspuljen fra Politiken har tradition for at være blandt de mest aktive medier i prostitutionsdebatten og har i årevis advokeret for et forbud mod sexkøb (Wøldike 2009: 181). 12

19 Analysestrategi 2.2. Teori Dette afsnit er en teoretisk skitsering af de begreber, der vil danne ramme for analysen. Først vil jeg redegøre for diskursanalyse, samt diskutere hvorfor diskurser er relevante og hvordan jeg som vidensproducent selv er del af diskursen. Dernæst vil jeg, med afsæt i Foucaults værk Seksualitetens Historie I (1976), sammenholde seksualitet, magt og disciplin med prostitution. Slutteligt vil jeg redegøre for Butlers tilgang til det konstruerede køn samt Ahmeds forståelse af skam som værende særligt bundet til kvindekroppen. Begreberne er valgt på baggrund af en antagelse om, hvilke retninger der er at spore i prostitutionsdebatten. Med fare for at foregribe analysen synes argumenterne for og imod prostitution at være forankret i forestillinger om (moralsk) rigtig (monogam/ægteskabelig) og forkert (promiskuitet/utroskab) seksualitet, magtspil mellem mænd og kvinder, stat og borger samt (selv)disciplinering af individet. Ydermere synes debatten at være farvet af køn, ofte med fokus på kvinden 9 som offer for kønnenes ulighed og manden som slave af sin ustyrlige seksualitet. Ovenstående begreber er valgt ud fra en hensigt om at bidrage til en forståelse af de diskurser og tematikker der er i spil såvel i prostitutionsdebatten som i Exit-strategien Diskursanalyse I nærværende speciale vil jeg identificere diskursive positioner og belyse, hvilke sandheder der konstrueres i debatten og Exit-strategien med fokus på, hvad prostitution er og hvem den prostituerede er. Analysen vil dermed give et billede af, hvilken virkelighed der italesættes og samtidig hvilken virkelighed der ikke kommer i spil. Diskursanalysen er således en tolkning og en positionering af debattens udsagn, hvilket jeg anser som afgørende for den betydningsramme, hvori vi forstår fænomenet prostitution og de mennesker, der prostituerer sig. Sproget er et redskab, der bruges til at etablere og udbrede normer, holdninger og værdier, hvorfor det er relevant at dekonstruere udsagn for at forstå deres potentiale til at (re)producere holdninger og skabe politisk handling. En diskursanalytisk tilgang kan bruges til at afdække dominerende tematikker, aktører og forklaringsmodeller i en given diskursiv ramme. Diskurser former og redefinerer kultur, normer og fænomener, hvorfor diskurser er afgørende for den sprogligt skabte, sociale virkelighed. Diskurser kan betegnes som sproglige mønstre, der strukturerer vores sprogbrug. Udsagn er i bred forstand grundelement i diskurs og udgør objektet for en diskursanalyse. Et udsagn er ikke i sig selv en diskurs, 9 Prostitutionsdebatten berører stort set ikke mandelig prostitution. Forskning viser at mandelige prostitution er tilknyttet andre arenaer (eksempelvis etableres kontakten til kunder via chatforas), hvorfor den virker mere usynlig end den kvindelige prostitution (Kofod m.fl. 2011: 120). 13

20 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen men er udtryk for og indgår i en diskurs, i samspil med andre udsagn. Udsagnene indskriver sig i en samfundsmæssig kontekst og trækker på eksisterende, etablerede sandheder. En diskursanalyse fokuserer på det sagte, og på hvad der konstrueres som meningsfuldt. Den prostituerede og prostitution skabes diskursivt og kan ligeledes forandres gennem diskurs. Derfor er det relevant at være bevidst om, hvilke diskurser der udgør og begrænser vores betydnings- og handlingsramme (Thomsen 2005: 193, Stormhøj 2004: 479). Individet eksisterer ikke udenfor diskursive artikulationer og dermed positioneringer/kategoriseringer, der gør os til det, vi er (eksempelvis kvinde, mor, prostitueret mv.). At nogle diskurser bliver mere udbredte og dominerende end andre er, ifølge Foucault, udtryk for magt (Jørgensen og Phillips 1999: 23). Magt kommer til udtryk i og udspiller sig gennem diskurser. Når noget italesættes som en sandhed, er det udtryk for en dominerende diskurs, der ikke får (tilstrækkeligt) modspil af moddiskurser (Hansen 2004: ). Det resulterer i hegemoni (dvs. at en særlig diskurs bliver herskende og dermed lukker feltet for mulige fortolkninger), der udelukker/undertrykker andre diskurser. Således bliver visse perspektiver reproduceret og udbredt, mens andre ikke gør det. Det er derfor nødvendigt at problematisere dominerede diskurser, da de ellers får patent på sandheden eller virkeligheden (Stormhøj 2006: 58). En given diskurs kan dog aldrig blive universel og dermed ikke lukkes og sikre sin egen reproduktion, idet en diskurs altid kan udfordres, nyfortolkes og forandres (Hansen 2004: 395). En vis grad af subjektiv fortolkning er et grundvilkår i diskursanalysen, fordi analytikeren altid selv er forankret i de diskurser, der analyseres. Trods diskursanalyse fordrer distance fra diskurserne for at være i stand til at definere dem, er det i praksis ikke muligt at sætte sig selv helt uden for diskurserne. Endvidere er de valgte analysebærende begreber et resultat af, hvad jeg mener har betydning for den aktuelle diskurs. Udvælgelsen af kilder er også præget af, hvad man som forsker søger at påvise, hvilket er endnu et af diskursanalysens centrale kritikpunkter. Ikke desto mindre er jeg af den overbevisning, at en diskursanalyse er relevant for at forstå, hvordan prostitution og prostituerede konstrueres i den offentlige debat og den politiske strategi Seksualitet Seksualitet er del af en befolknings reproducerende proces samtidig med at fænomenet er præget af kultur, værdier og politik. Seksualitetsadfærd er genstand for normative forventninger, overvågning og disciplin. Dermed antager seksualiteten en dobbeltsidet position, der både kommer til udtryk på et 14

21 Analysestrategi individuelt, kropsligt mikro-niveau og på det befolkningsstyrende makro-niveau. Seksualitetens dobbelthed er således den intime privatsfære overfor politisk intervention, der søger at højne moralske standarder eksempelvis igennem prostitutionslovgivning (Lemke 2011: 38). I Seksualitetens Historie (1976) forstår Foucault mennesket som omdrejningspunkt for seksualitet, magt og viden. Værket er skrevet i lyset af den seksuelle revolution der startede i 1960 erne og er udtryk for en seksualitetsdiskurs-optik, hvorigennem Foucault undersøger sammenhængen mellem magt, sandhedsværdi og diskurser (Foucault 2002: 108). Foucault anså dog ikke den seksuelle forandring for at være særligt frigørende, men er tværtimod af den overbevisning, at vi mennesker altid gennemstrømmes og subjektiveres af den allestedsnærværende magt (Ibid.: 13). Foucault opfatter seksualiteten som et konstrueret fænomen og beskriver det magt-viden-lyst regime, som opretholder en dominerede seksualitetsdiskurs. Ved at belyse hegemoniserede og marginaliserede diskurser, problematiserer Foucault de magteffekter der har frembragt én sandhed og samtidig undertrykt alternativer (Stormhøj 2004: 492). I sin søgen efter at forstå nutidens tilgang til seksualitet beskriver Foucault, hvordan denne har udviklet sig i takt med det vestlige samfund. 10 De victorianske værdiers indtog blandt borgerskabet førte til indespærring af seksualiteten, der blev konfiskeret af kernefamilien og nye anstændighedsregler begynder at filtrere ordene: en slags udsagnenes politi (Foucault 2002: 27). Sex var udelukkende legitimt i kraft af reproduktion og hørte hjemme i det ægteskabelige, heteroseksuelle og monogame soveværelse. Del af illusionen om seksualitetens ikke-eksistens i det offentlige rum var at begrænse sproget herom. Foucault beskriver, hvordan alene det at tale om sex (sprog er som beskrevet også handling), udfordrede dominerende diskurser og skabte forandring (Ibid.: 16-30). I det 18. århundrede blev befolkningens seksuelle adfærd for alvor genstand for statens intervention. Sex drevet af lyst hørte til i profittens kredsløb, mellem den prostituerede og kunden. Således bliver horehuset og sygehuset tolerancens eneste tilholdssteder (Ibid.: 16). Kønnet blev et offentligt anliggende mellem stat og individ, omgivet af påbud (Ibid.: 35-36). Diskursen formede således også kategorier af afvigende seksualitetsgrupper, deriblandt den homoseksuelle, hvis seksualitet i det Seksualitet har været underlagt moral siden kristendommens fremkomst. I Biblen fordømmes prostitution, personificeret igennem Jesus prostituerede elskerinde Maria Magdalena (Ringdal 1998: 119). Fra omkring 1650 til slutningen af tallet blev prostituerede, blandt andre af samfundets udsatte grupper, henvist til interneringshuse, der ofte havde fungeret som spedalskhospitaler tidligere, hvorfor husenes beboere arvede stedets symbolske urørligheds -stigma (Heede 2002: 57). 15

22 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen århundrede blev betragtet som en del af hans identitet, sammensat af en fortid, en historie, en barndom, en karakter, en livstil ( ) Intet af, hvad han er, undslipper hans seksualitet (Ibid.: 52). Man har brug for at afsøge den homoseksuelle som menneske for at finde svar på denne såkaldte seksuelle afvigelse. Som det vil vise sig i analysen, gør dette sig også gældende i forsøget på at forstå den prostitueredes afvigende adfærd. Seksualiteten var genstand for (moralsk) videnskab, der byggede på advarsler om den afvigende seksualitets farer. Seksualitetsvidenskaben kom med en medicinsk praksis, der understøttede loven og befolkningens holdning til prostitution og foregav at sikre hele samfundslegemets fysiske velvære og moralske renhed (Ibid.: 61). Netop hensigten bag denne viden (i tråd med Bacchis kritiske refleksion over viden og problem-repræsentation) stiller Foucault spørgsmålstegn ved (Ibid.: 103). Opfattelsen af prostitution som noget forkert går altså mange år tilbage. Stigmatiseringen af prostituerede lever videre om end under en anden diskurs. I dag betragtes kvinder i prostitution politisk set som socialt udsatte, og i forlængelse heraf er de tiltag, der rettes imod denne gruppe af samfundets svageste, overvejende forsøg på at mindske prostitution. Den gadeprostituerede som den offentlige kvinde står stadig i skarp kontrast til forestillingen om, at sex og kærlighed foregår i privatsfæren (Bernstein 2007: 7). Foucault mener, at seksualiteten stadig undertrykkes i det modernes samfund, hvor det heteroseksuelle parforhold overvejende tilstræbes (Foucault 2002: 55). Seksualitetens frisættelse forudsætter en omdefinering af de politiske værdier og diskurser. Men selv da vil en frigørelse ikke være en egentlig frigørelse snarere vil det være en forandring og tilblivelse af nye strukturer, der på deres egen måde er ligeså undertrykkende som de forrige. Egentlig frisættelse mener Foucault ikke er mulig (Ibid.: 17) Magt og viden Vidensproduktion på prostitutionsområdet har primært fokus på kønnenes ulighed, skadelige følgevirkninger og sociale problemer (Järvinen 1990: 17). Denne diskurs afspejler sig også i den offentlige debat, hvilket gør Foucaults forestilling om sammenhængen mellem magt og viden relevant i en undersøgelse af prostitutionsdebatten. Foucault opfatter magten som gennemsyrende for og grundkomponent i alle sociale relationer (Heede 2002: 38, Lindgren 2004: 335). Ifølge Foucault er magten både konstruerende, muliggørende og begrænsende. Mennesker skaber magt og bliver skabt i kraft af magtrelationer (Stormhøj 2004: 486, Heede 2002: 24). Magt er således dobbeltsidet, idet den både undertrykker subjekter, men samtidig producerer undertrykkende subjekter (Heede 2002: 97). Magt kan ikke ejes, deles eller frarøves og magt er ikke en række institutioner, der sikrer borgeres underkastelse. Magten går derimod forud for 16

23 Analysestrategi institutionerne, der dog er med til at reproducere magt. Således udøves magt på tværs af hierarkiske konstellationer, gennem reproduktion eller forandring af diskurser (Foucault 2002: 98-99, Heede 2002: 39). Social kontrol er en central komponent af magten, der er til stede i det moderne samfund gennem konstant undertrykkelse, overvågning og bekendelse (Lindgren 2004: 335). Prostitutionens plads på den politiske dagsorden kan fortolkes som statens mulighed for at kontrollere folkets seksualitet. Magt er afhængig af og kommer til udtryk i relationer, hvorfor den også er iboende i seksuelle forhold (Foucault 2002: 99). Hvor der er magt, vil der altid være modmagt, der artikuleres inden for eksisterende magtsystemer (Ibid.: 10). Idet prostitution hverken er naturgivet eller tidsløst, defineres og forandres fænomenet af samfundets omskiftelige magtstrukturere (Bømler 2008: 78). Som analysen vil vise, implicerer prostitution som fænomen og Exit-strategien som løsningsforslag magtkampe. Dels på individplan mellem den der sælger og den der køber sex, ofte i en kønnet magtrelation, og i Exit-strategien mellem klient og socialarbejder. Samtidig udspiller der sig en politisk holdningsmagtkamp i samfundsdebatten, mellem modstridende diskurser. Magtens agenter er mange: Videns-producenter, politi, vismænd, samlivs-, sex- og sundhedseksperter, medicinsk personale, socialarbejdere, pædagoger, psykologer, jurister, politikere, diverse velgørenhedsforeninger og socialfilantropiske grupper ( ), familien (Heede 2002: 25). Disse aktører er at finde i prostitutionsdebatten og kan ses som moralske entreprenører. I kraft af deres faglige positioner har de ofte adgang til medierne, hvilket giver dem væsentlig indflydelse som regelskabere / regelhåndhævere. Aktørerne får dermed magt til at problematisere bestemte livsformer, klassificere normvigende adfærd samt foreslå passende reguleringer (Wøldike 2009: 58). Dertil kommer den (tidligere) prostituerede, der med sine personlige erfaringer også tillægges vidensværdi. Viden er en del af magten og fungerer som et kolossalt maskineri, der danner, styrer, og installerer individuelle og totaliserende sandheder i subjekterne (Heede 2002: 43). Magten udfolder sig gennem etableringen af gyldig viden. Foucault bruger begrebet sandhedsregime om det, der betragtes som sand viden (Stormhøj 2004: 486). For at forstå vidensdiskurser er det nødvendigt at forstå hvilke aktører, intentioner, interesser og diskurser der er i spil (Foucault 2002: 24). Endvidere er det relevant at have øje for, hvem denne viden gavner, hvilke omkostninger vidensproduktionen har og om alle vidensproducenter er lige betydningsfulde. 17

24 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Disciplinering Magten opretholdes gennem konstant (selv)disciplinering. Disciplin fabrikerer individer og udfolder sig på to planer dels i relation til samfundslegemet som helhed, dels i individet gennem afstraffelse af kroppens indre. Samvittighed og moral er således grundpillerne i disciplinering af samfundet og individet (Heede 2002: 95-97). Disciplinering handler også om normativitet. En normativ, regulerende kultur fastsætter forskellen på legitime og illegitime måder at leve på (Ahmed 2004: 149). I vores normorienterede samfund bliver forbrydere, ligesom prostituerede, opfattet som et socialt problem og det moderne retssystem synes at skamme sig over at straffe, og det udfører sit virke under dække af behandling (Heede 2002: 101). En gerningsmand dømmes i dag kun på overfladen som lovbryder, mens der samtidig inddrages en række omstændigheder, der formidles af eksperter: Vedkommendes barndom, fortid, arv, miljø, motiver, psykiske struktur, lidenskaber, instinkter, anormalitet, svagheder, perversioner, aggressioner, drifter, begær og hvad der ellers konstituerer det moderne menneskes sjæl (Ibid.: 100). Samme parametre gør sig gældende, når vi søger at forstå en prostituerets motiv til at sælge seksuelle ydelser - arv, miljø, sociale klasse og barndom. Ligeledes kan statsmagtens forsøg på at forandre den prostitueredes liv (i Exit-strategien er dette beskrevet som prostitutionsophør og/eller en generel forbedring af egen livssituation) også opfattes som et normaliseringstiltag, en slags moralsk straf under dække af behandling og forandring til det bedre. Ordet normalisering implicerer at en given situation er unormal. Begrebet bruges om tiltag der har til hensigt at ensrette, standardisere, at gøre noget normalt og er et kulturet fortolkningsspørgsmål (DR2 2013). I prostitutionsdebatten bruges normalisering ofte om legalisering og arbejdsmarkedsrettigheder Disciplinering gennem stigmatisering Ligesom moderne straf kan man sige at den stigmatisering prostituerede oplever, også er en slags metafysisk, indre smerte. Sociologen Ervin Goffman definerer stigma som en social proces, hvorigennem et individs eller en gruppe menneskers identitet ødelægges som følge af omgivelsernes kategorisering og fordømmelse. Således opfatter Goffman identitet som noget, der vedvarende skabes, opretholdes, undermineres, krænkes, ødelægges og genopbygges i en social kontekst (Goffman 2009: 13). Stigma er kulturelt bestemt og er betinget af forventninger, klassificering, accept og fordømmelse og resulterer i udelukkelse fra fællesskabet. Mens Foucault fokuserer på statsmagten som udøver af afstraffelse, kan man også forstå stigmatisering som en slags kollektivets afstraffelse. Stigmatisering reproducerer ulighed og eksklusion (Scambler 2007: 1087). 18

25 Analysestrategi Når en kvinde prostituerer sig, bliver hun del af en marginaliseret kultur, der eksisterer indenfor majoritetskulturens rammer (Meis 2002: 6). I forskning taler man om The Whore Stigma, der ikke alene er bundet til prostituerede men også til kvinder generelt, der praktiserer indiskret, promiskuøs, eller kommerciel sex. Luderstigmaet er et patriarkalsk, disciplinerende værktøj, der bruges til at kontrollere kvinder (Bernstein 2007: 60). Kategorien prostitueret hænger sammen med bestemte forestillinger, der præger og straffer den prostituerede i en fastlåsende begrænsning. Kategoriseringer er udtryk for, at vi disciplinerer os selv og andre, så vi passer ind i samfundet og vores tildelte kategorier, hvilket fortolkes ud fra diskursive kontekster. Således risikerer man at blive bundet til sin identitet, der ikke nødvendigvis er overvejende selvskabt, men snarere produkt af omgivelsernes forestillinger, forventninger og fordømmelse: Individuals internalize the norms laid down by the sciences of sexuality and monitor themselves in an effort to conform to these norms. Thus, they are controlled not only as objects of disciplines but also as self-scrutinizing and self-forming subjects (Gutting 2013). Dermed opretholdes magten gennem subjektivering, en proces der opstår i og er betinget af sociale relationer. Individets adfærd er et kollektivt anliggende, fordi denne påvirker samfundets kultur, normer og værdier. Af frygt for stigmatiseringen vælger mange prostituerede at holde deres arbejde hemmeligt, hvilket kan ses som et eksempel på selvdisciplinering, der er præget af omgivelsernes diskurser og forestillinger om prostitution som værende forkert (Vanwesenbeeck 2001: 286) Dermed kan disciplineringsmagten udføre afstraffelse gennem både selvdisciplinering og samfundsdiskurser En kønnet prostitutionsdebat Prostitutionsdebatten er præget af forestillinger om køn, kønsroller og kønnenes (oftest hetero) seksuelle relation. I dette afsnit vil jeg redegøre for relationen mellem køn og prostitution samt Butlers syn på køn som værende noget vi gør fremfor noget vi har, en social konstruktion der reproduceres af magtstrukturer og diskurser. I prostitutionsforskning og -debat kan man spore forskellige forståelser af prostitution som fænomenet, hvis primære forskel består i synet på køn og seksualitet. Disse har væsentlig betydning for, hvordan forståelsen af prostitution konstrueres Funktionalistisk tilgang til prostitution I hvad der betegnes som den funktionalistiske forståelse af prostitution, udspringer prostitution af mandens promiskuøsitet overfor kvindens monogame, passive og emotionelt bundne seksualdrift. 19

26 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Kønnene forstås som modpoler, der ikke kan leve sammen uden mandens mulighed for at få seksuelt afløb qua prostitution, hvilket altså er (et) nødvendigt (onde) i et samfund - og i et parforhold. Prostitution anskues som en strukturel nødvendighed for opretholdelse af ægteskabet som en bærende samfundsmæssig institution (Kofod m.fl. 2011: 28) og komponent af det (u)fuldkomne ægteskab, hvis monogame konstellation ikke stemmer overens med menneskets (mandens) natur. Kommerciel sex fungerer således som en social sikkerhedsventil (Davis 1937: 753, Kofod m.fl. 2011: 28, Bernstein 2007: 10). Ydermere opfylder prostitution et samfundsmæssigt behov i forhold til handicappede, ældre og enlige, om hvem det forventes, at de ikke er i stand til at opnå seksuelle relationer udenfor det kommercielle marked (Järvinen 1991: 19). En funktionalistisk forståelse af prostitution reproduceres ikke alene i politiske diskurser, men også blandt nogle prostituerede selv, der mener de forebygger voldtægter og redder ægteskaber. Ifølge den funktionalistiske tankegang, er udryddelsen af sexsalg urealistisk, da dette vil medføre en undertrykt og farlig mandelig seksualitet (Bertelsen & Bømler 2004: 11-12). De behov prostitution udspringer af, vil ikke forsvinde ved en kriminalisering af sexkøb. Derfor er den bedste løsning at acceptere, at prostitution finder sted med mindst mulig skade for de involverede kvinder. Den funktionalistiske tilgang er endvidere et eksempel på kønnenes dobbeltstandarder: Mens prostitution fremstår som værende normalt, fremstår de prostituerede inden for den internationale funktionalistiske faglitteratur som socialt, psykologisk eller seksuelt afvigende (Kofod m.fl. 2011: 29). Der adskilles mellem fænomenet prostitution og den individuelle (kvindelige) prostituerede: prostitutionen spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af samfundet, mens prostituerede ofte karakteriseres som anormale mennesker, der er formet af dårlig opvækst, misbrug og sygdom (Järvinen 1990: 13). De der køber sex (mændene), fremstilles som biologiens ofre, mens de der sælger sex (kvinderne), må betale prisen for det. Således accepterer den funktionalistiske forståelse af prostitution en manderolle, der er styret af seksuelle drifter og vægter udløsning over troskab og kønnenes lighed. Samtidig stigmatiseres den prostitueredes krop, der i den seksuelle relation forbindes med mest skam, trods forestillingen om at kroppen indirekte opretholder samfundets ægteskabelige orden. Desuden opfattes mandens relation til en prostitueret ikke som en trussel mod ægteskabs- og familieinstitutionen på samme måde som en eventuel affære (Bertelsen & Bømler 2004: 12). I overensstemmelse med Foucaults syn på seksualitet er denne fremstilling ikke valid, idet mænds seksuelle adfærd, præcis som kvinders, er kulturelt skabt og betinget. Således er seksuelle behov struktureret af samfundet, hvorfor mænd ikke per definition har mere behov for sex fra naturens side. 20

27 Analysestrategi Feministiske tilgange til prostitution Den funktionalistiske tankegang udfordres af de feministiske tilgange til prostitution, der i forskningslitteraturen kaldes den abolitionistiske og den pragmatiske/prosex-feministiske forståelse af prostitution. Her er diskussionens omdrejningspunkt, hvorvidt prostitution opfattes som vold eller arbejde (Vanwesenbeeck 2001: 274). Begge tilgange opfatter prostitution som et samfundsproblem i dets nuværende form abolitionisten ønsker kriminalisering, pragmatikeren legalisering. I den abolitionistiske tilgang forstås prostitution som et symptom på kvinders underordning (Kofod m.fl. 2011: 29). Prostitution reflekterer således sociale normer der dikterer, at mænds seksualitet er hævet over kvindens ret til at bestemme over egen krop (Frederiksen 2012: 79). Her er den prostituerede kvinde nøglefigur i diskussioner om magt, modstand og muligheden for en aktiv kvindelig seksualitet i det patriarkalske samfund (Kofod m.fl. 2011: 29). Kvinden opfattes ikke som afviger, men prostitution som fænomen anses for at være kvindeundertrykkende og for at afspejle samfundets patriarkalske struktur, kønsbestemte ulighed og seksuelle objektivering af kvinder (Järvinen 1990: 19, Bernstein 2007: 11, Bertelsen & Bømler 2004: 13). Derfor er prostitution aldrig frivillig, men bunder i samfundets forkerte værdier og ubalancerede kønsroller, hvilke giver prostitutionen eksistensberettigelse. Desuden bunder årsagen til prostitution i økonomiske behov, der påvirkes af mangel på uddannelse og arbejdserfaring, samt mere individuelle forklaringsmodeller som misbrug og seksuelle grænseoverskridende oplevelser. Kvindeundertrykkelsen omfatter ikke kun de prostituerede kvinder, men er også ødelæggende for generel ligestilling. Desuden er prostitution per definition skadeligt, fordi det indebærer en fremmedgørende instrumentalisering af selvet (Kofod m.fl. 2011: 30). Prostitution opleves som en konsekvens af samfundets kønsstrukturer, hvor udbuddet af kroppe afspejler det socioøkonomiske svagere køn, der aktivt seksualiseres af den traditionelle manderolle (Järvinen 1990: 246). Prostitutionskunden tillægges i den abolitionistiske tilgang væsentlig betydning, idet løsningen ifølge denne forståelse er at forbyde sexkøb. Endvidere skal (alle) kvinder hjælpes ud af prostitution. Dette syn på prostitution får modspil af en pragmatisk/prosex feministisk tilgang, der advokerer for at prostituerede er seksuelle subjekter fremfor objekter og kommercialisering af kroppen ikke nødvendigvis har skadelige konsekvenser. Seksualitet knyttes til empowerment og seksuel frigørelse, idet kvinder ikke bør opfattes som ofre, men (seksuelle) aktører i eget (sex)liv. Denne tilgang er at finde i begrebet sexarbejder, der sidestiller det at sælge sex med andre former for kropsliggjort 21

28 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen arbejde (Kofod m.fl. 2011: 31). Heri ligger også den politiske kamp om at få prostitution (sexarbejde) anerkendt som et erhverv, der ikke partout implicerer en kvindelig offer-rolle (Bernstein 2007: 11). Rettighedsretorikken bruges til at understrege individets liberale ret til at træffe frie valg og bestemme over egen krop. Løsningen på prostitutionens nuværende form er dermed flere rettigheder til prostituerede, hvilket også vil være med til at afstigmatisere erhvervet. Mens ufrivillig prostitution anerkendes som uacceptabelt, bør frivillig prostitution accepteres. Synspunktet repræsenterer således en moddiskurs til den gængse forestilling om, at udveksling af seksuelle ydelser udelukkende foregår i henhold til den mandelige købers seksualitet (Widerberg 2004: 526). De tre tilgange til prostitution rummer alle kritikpunkter. Funktionalismen antager, at kønnet er drevet af en iboende seksuel kraft, hvilket som nævnt ikke er tilfældet ud fra en socialkonstruktivistisk forståelse af verden. Desuden er tilgangen konservativ i søgen efter at bevare status quo trods anerkendelsen af prostitutionens skadevirkninger. I den abolitionistiske forståelse offergøres alle prostituerede, og frivilligt prostituerede anerkendes ikke. Således er den abolitionistiske forklaringsmodel i sig selv stigmatiserende, idet fremstillingen af den svage, undertrykte kvinde udelukker den velfungerende, autonome kvinde. Den pragmatiske tilgang risikerer på sin vis også at skære prostituerede over en kam med fare for at forveksle socioøkonomisk undertrykkelse og generel ulig med seksuel frigørelse. Endvidere har arbejdsrettigheder kun værdi for mennesker med arbejdstilladelse og vil dermed ikke sikre de prostituerede, der hverken har legalt ophold eller statsborgerskab. Rettigheder er derfor kun en løsning for nogle og ikke for alle prostituerede. De forskellige syn på prostitution og seksualitet viser en stor forskel på, hvorvidt seksualitet opfattes som roden til frigørelse eller undertrykkelse. Således er den moralske legitimering af prostitution i den grad kønnet, hvilket debatten også afspejler. Som fremført bliver kønsforskelle ofte inddraget som del af argumentationen for og imod prostitution. For at forstå argumentationens validitet, må man nødvendigvis forstå, hvordan køn fungerer som konstruktion Det konstruerede køn Judith Butler er blandt de poststrukturalistiske feminister, der problematiserer enhver universel, enhedslig og stabil definition af kønnet (Stormhøj 2004: 479). Butler er inspireret af Foucaults magtog diskursanalytik og mener at køn, som andre sociale fænomener, er historisk konstitueret og reproduceret, fremfor substantielt og vedvarende (Ibid.: ). Ifølge Butler er det, der betragtes som 22

29 Analysestrategi sandheden om kønnet resultat af vellykket hegemoniseringsbestræbelse (Ibid.: 486). Den hegemoniske kønsdiskurs er modsætningsforholdet mellem det maskuline og det feminine, der udgør den eneste kønsmæssige forståelsesramme (Butler 2007: 31). Eksempelvis fremstilles muligheden for seksuelle overgreb i prostitution stort set altid med mænd som udøvere og kvinder som ofre, til trods for at der også findes mænd der sælger sex og kvinder der køber sex (Widerberg 2004: 525). Butler gør op med den klassiske differentiering mellem det biologiske køn (sex) fra det kulturelle køn (gender) som henholdsvis naturgivet og konstrueret. I stedet argumenterer hun for, at begge fænomener er konstruerede, hvorfor det sociale køn udelukkende er kulturelt konstrueret gennem sproget og dets begrænsninger og opretholdes i politiske og kulturelle skæringspunkter (Butler 2007: 28-34). Dermed er den funktionalistiske forståelse af prostitution ikke gyldig, idet kønnenes differentierede seksualitet er kulturelt skabt, og drift derfor ikke kønsbetinget. Samfundet er gennemsyret af køn, samtidig med at samfundet konstruerer og reproducerer køn (Widerberg 2004: 517). Samfundets sociale organisering er afgørende for kønnenes ligestilling: the condition of female oppression does not depend on, is not the product of, is not integral to the structure of society; it is that structure (Cantarow et al. 1973: 160). Køn er, ligesom magt, betinget af relationer. Dermed kan kønnet også ændres, idet der ikke findes en naturgiven kønnet kerne i mennesket. Alligevel inddrages køn, som nævnt ovenfor, som del af forklaringen på prostitution som et enten nødvendigt eller (køns)skadeligt fænomen. Ifølge Butler er køn noget vi gør, fremfor noget vi har. Hun beskriver udlevelse af kønnet som den gentagne stilisering af kroppen, et sæt gentagne handlinger inden for en strengt rigid regulerende ramme, der størkner over tid og producerer en tilsyneladende substans, en naturlig slags væren (Butler 2007: 66). Således forstår Butler køn som handlinger, der opfattes som naturlige, i kraft af deres uendelige gentagelse. Manden og kvinden tillægges egenskaber, der bliver en fastgroet del af vores kønsdiskurs. Sådan skabes positioneringen af manden som libidostyret og kvinden som kønnet, der skal efterkomme mandens ønsker, hvilket ikke er funderet i kønnenes biologiske forskellighed. Dermed er Butlers tilgang til køn lig Foucault forståelse af seksualitet, hvor diskurs er afgørende for hvilke kønsopfattelser der (re)produceres. Dette influerer også forståelsen af prostitution, hvorfor køn er en relevant tematik i analysen af prostitutionsdebatten og Exit-strategien Følelsers performativitet klistrende skam Prostitution er traditionelt set forbundet med skam, et begreb der i patriarkalske samfund bruges som led i stigmatiseringen af prostituerede (Frederiksen 2012: 78). Omgivelsernes idealer og normer er styrende for den skam, man som subjekt oplever og man som objekt pålægges (Ahmed 2004: 107). 23

30 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen I bogen The Cultural Politics of Emotion (2004) undersøger køns- og kulturforsker Sara Ahmed forholdet mellem følelser, kroppe og politik. Omdrejningspunktet for Ahmeds værk er undersøgelsen af, hvordan følelser cirkulerer mellem, sticks (klistrer) og former individuelle og kollektive kroppe. Ifølge Ahmed er følelser handling og al handling er en reaktion på kontakt til vores omgivelser. Følelser er instrumentale for både fællesskab og adskillelse, er relationelle og afhængige af fortolkning. Objekter og fænomener er derfor ikke per definition gode eller dårlige men derimod afhængige af, hvorvidt subjektet oplever et givent objekt som fordelagtigt eller skadeligt. Ahmed forstår følelser som performative speech acts (diskurs) og som et fænomen der ikke alene opstår inde i subjektet, men er resultat af sociale og kulturelle praksisser (Ibid.: 1-13). Følelsen af skam kan deles, redistribueres, projekteres og pålægges. Skam gør på en og samme tid individet til subjekt og objekt for en følelse, hvis eneste udvej er to expel oneself from oneself (Ibid.: 103-6). For at forstå hvordan følelser påvirker sociale relationer beskriver Ahmed følelsernes stickyness ; det at nogle kroppe og følelser klistrer sammen og forbindes som resultat af past histories of association that often work through concealment (Ibid.: 13). En følelse af skam kræver vidne, da det først er i mødet/det forestillede møde med andre, at vi skammer os. Skam fungerer både samlende og polariserende, fordi følelsen knytter os til andre. Individuel skam er derfor bundet til kollektivet, fordi fælles idealer binder mennesker sammen (Ibid.: 106-8). Ifølge Ahmed er skam først og fremmest er bundet til kvinder og feminitet, hvilket betyder at shame can be expected to stick to the female subject in a more primary and inescapable way than to the male subject (Frederiksen 2012: 85). Dette skaber en uligvægt i fordelingen af skam, der til hver en tid vil falde tilbage på kvinden (Ibid., Scambler 2007: 1079). Dermed kommer skam i prostitution (forudsat en heteroseksuel relation mellem en kvindelige prostituerede og en mandelige køber) til at klistre til den kvindelige krop og identitet. Ydermere viser studier, at mandelige prostituerede i nogle tilfælde er bedre til at undgå seksuel objektivisering og skam som følge af deres arbejde (Vanwesenbeeck 2001: 268). I stedet associeres mandelige prostituerede i højere grad med maskulinitet, karriere og iværksætteri. Kontrasten er muligvis forbundet med en forestilling om maskulin seksualitet og seksuel aktivitet mere biologisk naturligt for mænd. Kvindelig prostitution associeres derimod sjældent med feminin seksualitet (Ibid.), hvilket netop er hvad prosex-feministerne advokerer for i relation til sexarbejde-diskursen. 24

31 Analyse Kapitel 3 - Analyse I dette kapitel vil jeg analysere hvilke forestillinger om prostitution og prostituerede der kommer til udtryk i prostitutionsdebatten og Exit-strategien, samt hvilke problemkonstruktioner og -løsninger politikken på området afspejler. Seksualitet, magt, disciplinering og køn vil fungere som analysebærende begreber, hvilke er udvalgt på baggrund af, de tematikker jeg oplever gør sig gældende i debatten. Med udgangspunkt i den fremførte begrebs-konceptualisering samt Bacchis sammenhold af problemrepræsentation og politik, vil jeg analysere den kontekst, hvori Exit-strategien indskriver sig, samt hvilke diskurser der gør sig gældende i den socialpolitiske indsats. Analysestrategien er således en integreret tilgang, der søger at besvare følgende spørgsmål: Problemrepræsentation Hvordan repræsenteres prostitution som et problem, for hvem og hvorfor? Hvilke normer har betydning for fremstillingen af prostitution og prostituerede? Hvilke løsningsforslag resulterer problemfremstillingen i, og hvorledes stemmer disse overens med repræsentationen af problemet? Analysebærende begreber Seksualitet: hvilke seksualitetsforestillinger gør sig gældende i den offentlige debat, og hvordan fremstilles mandens seksualitet forskellig fra kvindens? Magt: hvem producerer viden og med hvilke konsekvenser? Disciplinering: hvorledes hænger disciplinering sammen med stigmatisering? Køn: hvilken rolle spiller køn i prostitutionsdebatten og hvordan konstrueres og positioneres prostituerede og prostitutionskunder i forhold til hinanden? Specialets analyse er todelt. Første del er en rammeanalyse af debattens problemrepræsentation, underliggende normer og løsningsforslag, for at få en forståelse af Exit-strategiens kontekst. Anden del tager afsæt i Exit-strategien og de politiske dokumenter, der har relevans for strategiens vedtagelse. Her vil jeg diskutere hvilke konsekvenser kategoriseringen socialt problem kan have for den socialpolitiske indsats, hvilket slutteligt vil lede til en diskussion af, hvorvidt den offentlige debat afspejler sig i den politiske strategi, og hvorledes fremstillingen af prostitution og prostituerede potentiel er problematisk for Exit-strategiens inklusion af den tiltænkte målgruppe. 25

32 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen 3.1. Prostitutionsdebatten I forsøget på at skabe overblik over og forståelse for hvilke normer Exit-strategien udspringer af, fylder debatten væsentligt mere end Exit-strategien i analysen, da denne indeholder langt flere adskillende synspunkter. I debatten italesættes prostitution i højere grad som et flerdimensionelt problem, mens der ikke gives plads til samme syn i politikken på området. Ikke desto mindre mener jeg det er relevant at inddrage begge aspekter i analysen, idet debat først bliver til handling i udformningen af politik Prostitution som socialt problem For at kontekstualisere debatten og den socialpolitiske indsats vil jeg redegøre for betydningen af, at prostitution politisk set er et socialt problem, idet begrebet danner ramme om behandlingen af prostitution i politisk regi. Sociale problemer kan beskrives som fokusområder, der erfaringsmæssigt kan give en forhøjet risiko for marginalisering (Wittrup-Jensen 2010: 18). Et socialt problem er relativt, værdiladet og kontekstuelt betinget, og er derfor til forhandling. Sociale problemer er adfærd, der anses for normafvigende og udgør/opfattes som en trussel overfor værdier og interesser (Jamrozik & Nocella 1998: 2). Fra et socialkonstruktivistisk perspektiv eksisterer sociale problemer ikke objektivt, men er resultat af sociale definitionsprocesser og udtryk for borgeres magtkampe. Netop derfor er fænomenet relevant at sidestille med Bacchis analytiske tilgang til politik, der fokuserer på repræsentationen af problemet og dets mulige løsninger. Historisk set er prostitution ikke primært blevet betragtet som et socialt problem, men har også været knyttet til moralske forestillinger som seksualitet (Bertelsen & Bømler 2004: 184). Afkriminaliseringen i 1999 var et paradigmeskift der betød, at prostitution nu behandles i socialpolitisk regi. Ifølge Bømler blev der efter ændringen af straffeloven dog ikke iværksat initiativer med juridisk og økonomisk kompetencer, der havde til formål både at forebygge prostitution og give hjælp til prostitutionsophør. En mulig forklaring herpå er en funktionalistisk forståelse af prostitution politisk set, hvilket Bømler også mener gør sig gældende i den danske befolkning (Bømler 2008: 73). Samtidig med den øgede opmærksomhed på problematiseringen af prostitution udsendte Socialministeriet i 2001 en seksualitets-vejledning til fagpersonale der arbejder med handicappede, hvori det fremgår at det er tilladt at hjælpe med at tage kontakt til en prostitueret (Henningsen 2001: 20). Dermed har man en situation, der lovgivningsmæssigt er defineret som et (skattepligtigt) socialt problem, mens fagpersonale samtidig kan facilitere seksuelle relationer mellem handicappede og prostituerede. Bømler mener, at dette er udtryk for regeringens funktionalistiske tilgang til prostitution, hvor retten til et sexliv uanset handicap vægter mere end beskyttelsen af en gruppe, man politisk set vedkender sig er 26

33 Analyse udsat. Således løser man et seksuelt problem med et socialt problem (Bømler 2008: 76). Regeringen udsendte i 2012 en ny seksualvejledning, der til dels markerer et skift. Her understreges det, at fagpersonale ikke har pligt til at formidle kontakt til prostituerede (Holmskov & Skov 2012: 36). 11 Budskabet har nok mest af alt signalpolitisk værdi, idet etablering af kontakt stadig er tilladt Definitionen forpligter Italesættelsen af en situation (eksempelvis prostitution) som socialt problem har betydning for opfattelsen af den givne situation. Et problem bliver socialt og dermed et kollektivt anliggende, når situationen ikke længere kan accepteres som et individuelt problem. Denne transformation afhænger af, hvilke værdier der er på spil (Weinberg & Rubington 1973: 4-14). I argumenterne for og imod prostitution italesættes det ofte, hvad staten kan være bekendt, har ansvar for og pligt til. Birgitte Graakjær Hjort og Karen Reiff, begge tilknyttet Reden, skriver i et debatindlæg at vi som velfærdssamfund burde være i stand til at tilbyde disse kvinder et bedre alternativ end at sælge sex for penge (Kristeligt Dagblad 22/11/2013a). Samfundet har således pligt til at hjælpe de prostituerede ud af prostitution fordi, som det udtrykkes i en leder i Kristeligt Dagblad ideelt set bør ingen kvinde i Danmark føle sig tvunget til at sælge sin krop (Kristeligt Dagblad 23/11/2013). Det sociale problem som tilstand, forpligter politikerne til at finde løsninger, fordi det i et moderne velfærdssamfund er statens rolle at håndtere sociale problemer (Jamrozik & Nocella 1998: 1, Weinberg & Rubington 1973: 5). Det er dog ikke entydigt hvorfor prostitution bør anses som et socialt problem, selvom selve begrebsliggørelsen definerer det politisk handlerum, hvorfor det er relevant at fremhæve betydningen af denne klassificering Sociale problemer skaber ofre At italesætte prostitution som socialt problem er på en og samme tid resultat af og afgørende for samfundets opfattelse af prostitution. Ved at klassificere prostitution som et socialt problem, tydeliggøres det, at prostitution ikke er en accepteret del af samfundet, idet fænomenet strider imod vores normer. Dette kommer til udtryk i et interview med Morten Bødskov (S), der slår fast at vi betragter prostitution som et alvorligt socialt problem, hvorfor regeringen vil iværksætte initiativer for at imødegå det (Politiken 25/11/2012). Prostitution fordrer altså tiltag, der søger at mindske fænomenets eksistens. Offeret spiller en vigtig rolle i både definitionen af og forståelsen for det sociale problem, hvorfor den kulturelt betingede definition er også identitetskonstruerende for de 11 Prostitution er som bekendt ikke ulovligt, hvorfor Dansk Handicap Forbund kritiserer politikken for at være dobbeltmoralsk og forskelsbehandlende (TV2 2/5/2012). 27

34 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen prostituerede (Kofod m.fl. 2011: 32). At se prostitution som et socialt problem implicerer således en forståelse af prostituerede som værende ofre. Ofrene kan fungere som talerør og er betydningsfulde for at skabe handling (Weinberg & Rubington 1973: 11). Denne tilgang til den tidligere prostituerede findes også i den offentlige debat, hvor inddragelsen af offeret tit fokuserer på netop problematiske aspekter af prostitution. I et debatindlæg skrevet af seks tidligere prostituerede fremstilles tiden i prostitution således: Vi er mange, der har måttet erkende, at prostitution ikke var et frivilligt og frigørende valg, men grænseoverskridende, voldeligt, ufrit. Vi mistede kontakten med os selv. For at kunne holde til det (Politiken 9/3/2013a). I ovenstående eksempel tager tidligere prostituerede afstand fra prostitution, samtidig med det beskrives hvordan deres oplevelse har forandret sig over tid, hvilket indirekte underminerer nuværende prostitueredes oplevelse af prostitution. Offeret bliver dermed en stærk stemme i kampen mod prostitution. Brugen af en case til at illustrere en generel tendens er typisk i journalistik, hvor den individuelle stemme får magt til at tale på vegne af kollektivet. Med patos og etos som virkemidler overbeviser få eksempler læseren om, at prostitution er skadelig for alle. I en socialkonstruktivistisk optik kan er en sådan eksemplificering ikke beskrive samfundet fyldestgørende, da menneskets opfattelse af verden er individuel Oversigt over medier og nyheds-peaks Som beskrevet i metode-afsnittet, har jeg taget udgangspunkt i seks forskellige trykte medier. I Fig. 1 ses fordelingen af artikler i forhold til medier og datoer. Det høje antal artikler i Politiken betyder, at denne avis udgør godt halvdelen af udgangspunktet for diskursanalysen. Dette er i sig selv en vigtig observation i forhold til, hvem er med til at sætte prostitution på den offentlige dagsorden. Antallet af artikler kan hænge sammen med, at avisen gennem en årrække har interesseret sig for prostitutionsdebatten. Desuden bragte avisen i løbet af februar artikelserien Bordellet en arbejdsplads i Danmark, der affødte en del reaktioner. Gennem seks artikler følger man seks forskellige kvinder der alle sælger eller har solgt seksuelle ydelser, hvoraf en af kvinderne er telefondame og en er bordelbestyrer. Artiklernes omdrejningspunkt er hverdagslivet på et større bordel, der beskrives overvejende positivt. Kontakten til de medvirkende prostituerede var etableret gennem Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO), da det ikke lykkedes journalisten at få adgang til branchen 28

35 November December Januar Februar Marts April Analyse på anden vis (Politiken 18/2/2013). Udover de trykte artikler, lancerede Politiken et visuelt webunivers, hvor det er muligt at høre lydklip og se billeder (bordellet.politiken.dk) Antal 15 artikler Politiken Kristeligt Dagblad Jyllandsposten Information Ekstra Bladet Berlinske Tidende Fire ministre udgiver kronikken Et forbud mod sexkøb er ikke løsningen DRs tv-serie Borgen sendes Justitsministeren fremsætter lovforslag Politiken udgiver første afsnit af artikelserien Bordellet Figur 1 Artikler fordelt på datoer og medier. De fire nyheds-peaks er omkring samme tidspunkt, hvor fire ministre i en kronik i Politiken (jf. s. 2) tager afstand fra at kriminalisere køb af sex, justitsministerens forslag omkring ændring af lovgivningen på rufferi-området, DR har sendt et afsnit af den populære tv-serie Borgen med prostitutionslovgivning i fokus samt Politikens lancering af Bordellet. Dermed står det klart, at politikere har stor indflydelse på debatten, men modellen viser, at også populærkultur evner at sætte politiske dagsordner Debattens aktører Selvom prostitution handler om udvekslingen af en seksuel ydelse mellem sælger og køber, er der meget få eksempler på deres stemmer i debatten. I de i alt 64 artikler inddrog kun to en kunde (mandlig), mens nuværende prostituerede blev inddraget i syv artikler og tidligere prostituerede (i begge tilfælde kvindelige) blev inddraget i fem artikler. I det omfang prostituerede blev inddraget, gjorde to forskellige fortællinger sig primært gældende den nuværende prostituerede over for den 29

36 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen tidligere prostituerede. Nuværende prostitueret Adriana fortæller: Det er mit arbejde, og jeg har ikke noget imod det. Nogle gange er det pissesjovt og udfordrende og nogle gange går man herfra og tænker: ej en låååårtedag! (Politiken 17/2/2013). Adrians beskrivelse af branchen normaliserer på sin vis faget, idet man må formode langt de fleste kan identificere sig med ovenstående udtalelse. Her bliver prostitution et arbejde, der som alle mulige andre jobs, både kan opleves positivt og negativt. Dette suppleres af den tilfredse luder snarere end den lykkelige luder, der som Susanne Møller fra SIO har valgt det frivilligt (Berlingske Tidende 22/11/2012), men gerne vil have flere arbejdsrettigheder. Denne fremstilling får typisk modspil af den tidligere prostituerede, der qua sine egne negative oplevelser argumenterer imod prostitution: Det har taget mig mange år, terapi og hårdt arbejde at komme videre ( ) Det kendetegner langt de fleste, at de ofte længe efter at være stoppet har posttraumatisk stress, har problemer med selvværdet og problemer med at være i et partforhold (Politiken 11/2a). De to gange prostitutionskunden optræder, er der fokus på henholdsvis glæden over, at kriminaliseringen ikke bliver gennemført (Politiken 21/11/2012a) og på hvorledes prostitution også er til skade for køberen, der offergøres i forhold til sin egen seksualitet (Politiken 27/4/2013). Derudover deltager politikere, journalister, fagpersoner, NGO er, fagforeninger, forskere, feminister, akademikere, intellektuelle, Socialstyrelsen, SFI og Straffelovrådet 12 i debatten, og bliver således magtagenter og moralske entreprenører i kraft af deres videns- og diskursproduktion Politiske instansers definitionsmagt Særligt SFI og Straffelovrådet føder ind i videns-konstruktionen om prostitution, hvilket betyder, at disse aktører har væsentlig betydning for det dominerende sandhedsregime og danner udgangspunkt for politisk regulering af befolkningens seksuelle adfærd. SFI s kortlægning Prostitution i Danmark (2011) fremhæves jævnligt i debatten, særligt af politikere, til at understøtte argumenter hvad enten der advokeres for et forbud mod køb af sex, bedre sociale tilbud eller legalisering og arbejdsmarkedsrettigheder. Straffelovrådet udgav i 2012 en rapport, der fremhævede at det i høj grad er et holdningsspørgsmål, om selve det at betale for sex er (moralsk) uacceptabelt (Straffelovrådet 2012: 65). Straffelovrådet vurderede, at et forbud mod købesex vil være (for) ressourcekrævende at håndhæve, kun vil afskrække 12 Straffelovrådet arbejder under Justitsministeren og giver denne juridisk vejledning i strafferetlige og principielle lovgivningsspørgsmål. Rådet er sammensat af otte mandelige jurister (justitsministeriet.dk /straffelovrådet). 30

37 Analyse en mindre gruppe købere og sælgere, samt at dets primære konsekvens vil være, at prostitution som erhverv bliver mere usikkert for prostituerede. Dermed gør Straffelovrådet debatten om prostitution til et spørgsmål om principiel afstandstagen fremfor en mulighed for at ændre på den aktuelle tilstand (Ibid.: 66-67). Rapporten fik regeringen til at ændre holdning fra at være for til at være imod et forbud af købesex, trods dette overvejende har været partiernes politik i oppositionstiden. Dette er eksempel på, hvordan politiske værdier eftergives af viden og sådan bliver viden magt. Justitsminister Morten Bødskov (A) hvem rådet arbejder under, var dog også modstander af et forbud inden rapportens udgivelse. Endvidere fremgår undersøgelsesmetoden ikke klart i rapporten, hvorfor det er ugennemsigtigt, hvordan rådet er kommet frem til sine konklusioner. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt rapporten er udtryk for evidens-baseret forskning, der skal styrke en bestemt dagsorden. Dette advarer Bacchi mod er en gennemgående tendens i viden, der skal lede til udformningen af politikker. Debattør Signe Birk mener at muligvis skulle Straffelovrådets afgørelse blot virke som legitimitet til at bakke Morten Bødskovs forudindtagede holdning op (Kristeligt Dagblad 13/12/2012). Samtidig er det påfaldende, at selvsamme minister gentagne gange i debatten understreger, at prostitution er et socialt problem, mens undersøgelsen udelukkende har fokus på det juridiske aspekt. Kirstine Nylev og Gyda Heding fra Pigegruppen 13 kritiserer den juridiske tilgang til et socialpolitisk område: I [ministre] påpeger jo selv, at det er et socialt problem. Det er for snævert at læne sig op ad Straffelovrådets juridiske vurdering (Politiken 28/11/2012). Ydermere er kritikken af Straffelovrådets mandsdominerede sammensætning et eksempel på, at debatten farves af forestillinger om køn. Pernille Skipper (EL) udtaler: Vi ved jo, at det hovedsageligt er mænd, der køber sex ( ). Når man forsøger at lave en grundig undersøgelse, og man for det første ikke hører nogle af de mennesker, der arbejder blandt prostituerede og har erfaringer fra området, og det så samtidig er otte mænd, så bliver det altså en skinmanøvre (Politiken 24/11/2012) Rasmus Horn Langhoff (S) mener, at det aktuelle emne [gør] det endnu mere problematisk med den kønslige fordeling i udvalget (Politiken 24/11/2012), mens Birk i et debatindlæg skriver: Tilbage står spørgsmålet, hvorfor en mandelig justitsminister på trods af flertalsafgørelse i sit parti, hovedbestyrelse og ligestillingsudvalg med opbakning fra otte mandelige jurister har fået lov at nedlægge veto mod en kriminalisering af købesex (Kristeligt Dagblad 13/12/2012). 13 Pigegruppen er et kommunalt tilbud til piger der har problemer med kriminalitet, vold, misbrug, belastede familieforhold m.v. (pigegruppen.dk). 31

38 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Birk antyder endda, at Straffelovrådet selv er potentielle prostitutionskunder: Tilmed er det bemærkelsesværdigt, at samtlige af Straffelovrådets otte medlemmer er mænd, som muligvis ikke selv benytter sig af prostitution, men som trods alt er indstillet på ikke at sætte spørgsmålstegn ved mænds kulturelle og sociale følelse af ret til sex (Kristeligt Dagblad 13/12/2012). Videns-producenternes hensigter og interesser betvivles dermed på baggrund af køn, hvilket er med til at kønne prostitutionsdebatten. Betænkeligheden ved Straffelovrådets professionalitet kan man argumentere for er kønsdiskrimination. Problematiseringen afspejler en kønnet forestilling om mænds evne til at vurdere, hvorvidt købesex skal være lovligt, hvilket kategoriserer manden i en rolle, hvor han ikke er i stand til at forholde sig kritisk til prostitution. Dette havde muligvis været anderledes, hvis halvdelen af rådet var kvinder. Ydermere skriver journalist Karen Thisted i et debatindlæg: Det gør mig trist, at vi har en regering med flere yngre kvinder, og ingen tør gribe ind overfor de alvorlige menneskelige lidelser, vi tillader i Danmark hver eneste nat i året 2013 (Ekstra Bladet 2/2/2013). Præmissen er dermed en sandsynliggørelse af kvinders positive indstilling over for forbud, mens det antages at mænd har mindre interesse i at forbyde sexkøb. Dermed reproducerer Thisted en positionering af kvinden som offeret for mandens seksualitet, der kun lader sig regulere ved lov. Ovenstående forestillinger om at mænd ikke har interesse i at forbyde sexkøb, mens kvinder netop bør arbejde for dette, er eksempler på, hvordan debatten også indirekte gøres til en diskussion om kønnenes iboende egenskaber og seksualdrift. Ifølge Foucault og Butler besidder kønnene dog ikke en iboende kerne, der legitimerer denne argumentation. Forestillingen er derimod et konstrueret diskursivt hegemoni, der udelukkende legitimeres i kraft at gentagelse. Som Butler fremhæver, er køn handling. Ingen bemærker i øvrigt, at prostituerede selv ikke inkluderes i rådets undersøgelse, hvilket stemmer overens med det generelt begrænsede fokus på den prostitueredes stemme. Mens Straffelovrådet i den kritiske diskurs bliver fremstillet som konservative mænd og jurister, omtales de af regeringen som eksperterne, der har lavet en grundig undersøgelse (Politiken 21/11/2012), hvilket er et eksempel på, hvordan ord er meningsdannende og forstærker i en bestemt diskursiv betydning. I debatten findes der flere eksempler på, at viden er dobbeltsidet og anvendes kontekstuelt. I diskussionen for og imod forbud, skeles der ofte til Sverige og Holland, som henholdsvis 32

39 Analyse foregangslande eller skrækscenarier. Eksempelvis bruges erfaringerne fra Sverige både til at argumenterer for, at forbuddet har virket pga. holdningsændringer blandt unge, eller ikke har virket, pga. den store usikkerhed for nuværende gadeprostituerede. Således fremhæves den viden, der underbygger en given diskurs, mens andre diskurser undertrykkes. Som Foucault pointerer, udgøres et givent sandhedsregime af diskurser, der kan udfordres og forandres. Derfor er det centralt at forholde sig kritisk til magtagenters vidensproduktion, der kun inkluderer aspekter, der forekommer gavnlige i en given diskurs. Som vist er det primært politiske instanser, hvis viden kommer til orde og får konsekvenser for udformningen af politik på området Mange taler på vegne af prostituerede Ydermere er det gennemgående i debatten, at mange føler ret (og pligt) til at tale på andres vegne, hvilket er med til at skabe rammerne for, hvem der opfattes som eksperter. Det problematiske heri er, at det ofte underminerer de prostitueredes ret til at definere egne oplevelser. Etnograf Karen Ellen Spannow skriver i en kronik: Mange mennesker, også en del, der aldrig har mødt eller talt med en prostitueret, føler sig forvisset om, at de ved alt om hvor skrækkeligt det er at være prostitueret (Jyllands-Posten 23/1/2013). De prostituerede selv taler sig derfor op mod et sandhedsregime, der som Foucault beskriver, definerer gyldig viden. Ifølge journalist Øyvind Bordal lader Hegemoniet sig ikke udfordre, men negligerer derimod prostitueredes egne fortællinger,: Camoufleret bag et tæppe af omsorg, hyldet ind i en bekymringens kappe, frarøvede den kvindelige politiker nu disse medborgere [de prostituerede] noget helt fundamentalt: retten til at beskrive sin egen situation, til at have en stemme, der blev lyttet til. I det øjeblik den prostituerede ytrede noget, der ikke bekræftede hendes formentlig fjerne og teoretiske forhold til køb og salg af seksuelle tjenester, havde de ikke længere ret til at blive taget alvorligt (Information 12/4/2013). Bordal mener ikke den politiske bekymring rækker til medmenneskelig respekt, hvor den prostituerede får lov at være ekspert på eget liv. Thomas Neergaard og Andreas Dinesen (DSU) skriver i et debatindlæg: De, der siger, at prostitution handler om kvinders frihed og selvbestemmelse over egen krop, taler uvidende og arrogant på disse kvinders vegne (Kristeligt Dagblad 23/11/2012a), hvilket understøtter ovenstående antagelse. Neergaard og Dinesen udelukker således en pragmatisk/prosex- 33

40 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen feministisk tilgang til prostitution og fremstår, paradoksalt nok, selv arrogante i deres afvisning af muligheden for, at prostitution kan være et frivilligt valg En debat om at være for eller imod forbud Debatten handler overvejende om at være for eller imod et forbud af køb af sex. Her kan man kategorisere tre primære strømninger fortalere for et forbud mod sexkøb, fortalere for (bedre) sociale indsatser fremfor forbud, og fortalere for legalisering og arbejdsmarkedsrettigheder. Samtlige grupper hævder at have fokus på den prostitueredes behov og helbred. Kun i et enkelt eksempel italesættes det, at legalisering også er til statens økonomiske fordel og vil betyde mulighed for mere kontrol med socialt bedrageri og prostitueredes arbejdsvilkår. En leder i Berlingske Tidende argumenterer for at et dunkelt miljø på kanten af kriminalitet og med udbredt socialt bedrageri skal ud i lyset, fordi med rettigheder følger naturligvis også krav (Berlingske Tidende 2/2/2013). I henhold til de forskellige forståelser af prostitution kan man dog argumentere for, at der også findes dagsordener i de to førstnævnte positioner, der rækker udover bekymringen for den prostitueredes ve og vel. Et totalt forbud afspejler også et ønske om at sende et kønspolitisk signal, der går imod strukturel kvindeundertrykkelse og udelukker, at prostitution kan være et frivilligt valg. Dermed advokerer man samtidig for et samfund, hvor seksualitet underlægges regulerende normer. Den gruppe der advokerer for, at et forbud ikke er vejen frem, kan tilskrives et funktionalistisk syn på prostitution, hvor man ikke lovgivningsmæssigt tager afstand fra seksualitet som en handelsvare, der primært udbydes af kvinder og efterspørges af mænd. Uanset lovgivningen vil prostitution alligevel fortsætte (som det eksempelvis pointeres af Straffelovrådet), hvorfor et forbuds primært principelle budskab ikke har nok betydning til at blive gennemført. 3.2 Problemrepræsentation Problemer er konstruerede fænomener, der er afgørende for betydningsdannelse. Problemer fungerer subjektiverende, idet rigtig og forkert adfærd signaleres gennem problemdefinition. Ifølge Bacchi er politikker udtryk for en given problemrepræsentation, der bliver handlingsbestemmende. Politiske aktører er aktive medskabere af problemer, og deres løsningsforslag vil altid være betinget af dominerende problemrepræsentationer. Derfor er det væsentligt at undersøge, hvorfor prostitution anskues som et problem. Dette afsnit vil redegøre for, hvilke problemrepræsentationer der gør sig gældende i debatten. 34

41 Analyse Prostitution et skadeligt fænomen eller et almindeligt erhverv? Overordnet set er langt de fleste stemmer i debatten enige om, at prostitution skal mindskes og prostituerede skal hjælpes ud af prostitution. Medlemmer af regeringspartierne går ind for et forbud af principielle og moralske årsager (Kristeligt Dagblad 22/11/2012), men det fremgår ikke entydigt, hvilke principper der er uforenlige med prostitution. Prostitution fremstilles som forkert og ofte som et køb af det hele menneske eksempelvis udtaler Trine Bramsen (S) det er ikke i orden at købe andre mennesker og Rasmus Horn Langhoff (S) grundlæggende ( ) er det forkert at man kan købe et andet menneske (Politiken 4/11/2012, Berlingske Tidende 4/4/2013). I et debatindlæg af Helle Rønne Samuelsen fra Besøgstjenesten Plan A 14 fremstilles kravet om at normalisere købesex som værende pinligt, uanstændigt og direkte tarveligt! Vi kan ikke ignorere, at vores krav på købesex har mange ulykkelige ofre (Politiken 8/11/2012). Prostitution er et skammeligt fænomen, der ikke alene involverer sælger og køber, men skammen projekteres her over på nationen som helhed, der også bærer en del af ansvaret. Som Ahmed fremhæver, er individuel skam her den prostitueredes bundet til kollektivet, fordi vi er bundet sammen af fælles idealer. Prostitution lever ikke op til samfundets idealer, hvorfor kollektivet pålægges skam. Følelsen af skam er desuden et virkemiddel i argumentationen, der fordrer ikke alene politikernes, men også borgeres handling. Den eneste egentlige moddiskurs er Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO), der ikke problematiserer prostitution som erhverv, men dog vedkender sig, at prostitution kan være skadeligt for nogle. Debattens to yderpunkter er således på den ene side prostituerede Bonnie Cleo Andersen, der opfatter prostitution som et ganske almindeligt arbejde (Information 7/2/2013). På den anden side fremstilles prostitution af Flora Gosh, leder af LivaRehab 15 som et fænomen der skader og den er menneskelig omkostningsfuld (Kristeligt Dagblad 6/2/2013), Manu Sareen (R) mener prostitution er overgreb og udnyttelse af medsøstre, mødre og døtre i en meget udsat position (Politiken 4/11/2012) og Samuelsen (Plan A) mener prostitution har ulykkelige ofre (Politiken 8/11/2012) Problemets præmis er uklar Politisk set er prostitution et alvorligt socialt problem, der skal bekæmpes. Dette slås fast i en kronik af ministrene Karen Hækkerup (S), Manu Sareen (R), Morten Bødskov (S) og Holger K. Nielsen (SF) (herefter Hækkerup m.fl.): 14 Plan A er en kristen besøgstjeneste der besøger bordeller på Vesterbro (khh-vineyard.dk). 15 LivaRehab er et behandlings- og rehabiliteringscenter for kvinder (livarehab.dk). 35

42 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Det vigtigste for os som politikere er, at færre får skader af et liv i prostitution. Vi vil arbejde hårdt på at sørge for, at kvinder og mænd i prostitution får et reelt tilbud om en vej ud (Politiken 21/11/2012). Således antager ministrene, at de fleste (alle) får skader af et liv i prostitution, gerne vil ud af prostitution og har brug for hjælp. Ikke desto mindre, er det i debatten ikke klart, hvad der gør prostitution til et alvorligt socialt problem, trods kategoriseringen er præmis for problemrepræsentationen. Dette kan hænge sammen med, at fremstillingen af prostitution som et socialt problem er så selvfølgelig, at det ikke opfattes nødvendigt at verbalisere hvorfor det forholder sig sådan. Ved at undgå at definere præmissen bag denne klassificering af prostitution, undgår man samtidig at åbne muligheden for modargumentation. Man opretholder hegemoniet, og skaber dermed konsensus omkring én sandhed, nemlig den præmis, at prostitution er et socialt problem. Hvis man som afsender formår at overbevise modtager om præmissens rigtighed, er der langt mindre risiko for, at argumentationen udfordres (Andreassen 2009: 101f). Derfor reduceres prostitutionsdebatten ofte til en diskussion om at være for og imod køb af seksuelle ydelser, uden man indvies i hvilke overbevisninger argumentationen bunder i. Et komplekst emne placeret i et krydsfelt af køn, sex, klasse, race, magt, marginalisering, stigmatisering og globalisering (Information 23/2/2013), bliver derved forenklet til enten/eller. Debatten mangler kritisk refleksion over hvorfor man er modstander af eller fortaler for et givent standpunkt, hvilket adresseres af forsker Jørn Boisen i et debatindlæg: De fleste opfatter prostitution som et problem, men ingen kan blive enige om hvilket problem. Handler det om moral, ligestilling, folkesundhed, kriminalitet, økonomi eller noget helt sjette? Derfor bliver debatten om prostitution en skyttegravskrig, hvor pragmatisme står overfor ideologi, og ingen gider forstå (Politiken 22/11/2012). En mulig forklaring på dette kan findes i fortrængningen af seksualiteten. Sex er stort set fraværende i prostitutionsdebatten, og derfor også hvorfor det er uacceptabelt/acceptabelt/tolereret, at sex er en handlesvare. Trods nogle ser prostitution som en del af seksuel frigørelse, kan dette fravær tolkes som udtryk for, at den seksuelle frigørelse er langtfra forankret i befolkningen, idet det stadig forekommer grænseoverskridende at tale om hvad det egentlig er, prostituerede sælger. Når seksualiteten hæmmes, bliver prostitution en slags ventil, hvor det unormale kan dyrkes. Sexolog Michael Sander Loua mener at en frisættelse af seksualiteten kan være med til at skærme de sagesløse mod overgreb af seksuel karakter som dagens prostitution ofte er (Politiken 27/11/2012). Men at frisætte seksualiteten er lettere sagt end gjort, og Loua definerer ikke hvad en fri seksualitetsforståelse (modsat den gældende) 36

43 Analyse indebærer. Desuden er reel frigørelse af samfundets værdier, strukturer og diskurser ifølge Foucault ikke mulig, fordi mennesket altid vil eksistere inden for diskursive rammer. Rammerne kan ændre karakter, men kan aldrig afskaffes fuldstændig. Diskurser vil altid subjektivere individet, hvorfor Foucault ikke mener fri seksualitet kan opnås. Bømler afviser præmissen om, at prostitution er et socialt problem, men anser derimod prostitution som en (mulig) løsning på et socialt problem (eks. misbrug o. lign.). Dermed sætter hun spørgsmålstegn ved den politiske problematisering af fænomenet, og ser i stedet prostitution som individets reaktion på problematiske omstændigheder. Dette synspunkt deles af forfatter Lizbeth Zornig Andersen, der i et debatindlæg skriver et stort flertal [prostituerede] er socialt udsatte, inden de går ind i branchen (Ekstra Bladet 15/4). En leder i Kristeligt Dagblad fremstiller ligeledes prostituerede som omgivet af sociale problemstillinger i form af narkoafhængighed, psykiske problemer, gæld og store sundhedsproblemer (Kristeligt Dagblad 23/11/2012). Alligevel er en diskussion omkring hvilke andre sociale problemer, der får prostitution til at virke som en mulig løsning, stort set fraværende, bortset fra en forklaringsmodel, der tager udgangspunkt i den prostitueredes barndom (Bømler 2008: 73). Eksempelvis forklarer Zornig Andersen prostitution som resultat af en barndom, der har været præget af misbrug: Den dybereliggende årsag kan nok hentes i Pias barndom, hvor hun som 10-årig første gang oplevede et gennemført samleje med sin stedfar, som kort tid efter begyndte at sælge hende til ejeren af det lokale værksted (Ekstra Bladet 15/4/2013) Manglende arbejdsrettigheder Hvis man anser prostitution for at være et (almindeligt) arbejde, er problemet ifølge denne problemrepræsentation ikke prostitutionens eksistens, men derimod de arbejdsvilkår, der gør sig gældende for de prostituerede og deres ansatte. Løsningen er således at lave en lovgivning, der stemmer bedre overens med de behov, de prostituerede har. Susanne Møller, prostitueret og talskvinde for SIO, kalder i et debatindlæg den aktuelle situation for modstridende med menneskerettighederne: Det er et brud på menneskerettigheder, at man på den måde ransager vores lokaler i håbet om at finde et eller andet, der belaster os eller vores samarbejdspartnere (Berlingske Tidende 4/2/013). Møller kalder den omfattende kontrol for diskrimination, og beskylder den aktuelle politik på området for at være hyklerisk og menneskerettighedskrænkende, samtidig med politikkerne siger, at de arbejder for at beskytte de prostituerede. At gøre prostitution til et spørgsmål om menneskerettigheder bruges som del 37

44 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen af argumentationen af både forbuds- og legaliseringsfløjen. Prostitution som fænomen indebærer diskussionen om at have retten til at bestemme over sin egen krop, mens staten samtidig er forpligtiget til at beskytte sine borgere. I henhold til FN s menneskerettighedserklæring har enhver ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår (UDHR artikel 23 stk. 1). Således står det enhver frit for at vælge prostitution som erhverv. Samtidig er det, ifølge erklæringen, statens opgave at sikre rimelige arbejdsvilkår. Dermed kan menneskerettighedserklæringen bruges til at advokere for både accepten af det frie valg og for retten til rettigheder. Organisationer der arbejder for ovenstående, bruger netop rettighedsdiskursen i den sammenhæng. 16 Møller (SIO) skriver i en kronik: Man har ikke ret til sex, men hvis man har ret til at udbyde det, har mænd og kvinder også ret til at købe det (Politiken 11/2/2013a). Dermed bruger hun rettigheder til sin fordel, idet man som vist ganske rigtigt har ret til at udbyde seksuelle ydelser i kraft af, at man selv må vælge sit arbejde. Den funktionalistiske tilgang til prostitution rummer implicit en forståelse af sex, som noget man(d) har ret til, hvilket ikke stemmer overens med ideen om at kriminalisere sexkøb. Samuelsen (Plan A) skriver kan det passe, at filosofien om, at sex er en menneskeret, skal trumfe vores grundlæggende værdi om, at det ikke er ok., at den stærke udnytter den svage? (Politiken 8/11/2012). På den måde bruges rettighedsdiskursen også til at advokere for det modsatte synspunkt og for rettigheden til ikke at være nødtvunget til prostitution (Politiken 8/11/2012) Prostitution er alles problem Ofte repræsenteres prostitution som et problem, der udover at berøre de involverede kvinder også, ifølge Hjort og Reiff (Reden), har betydning for De kommende generationers syn på ligestilling (Kristeligt Dagblad 22/11/2012a). Prostitution opleves som et uanstændigt og socialt uacceptabelt arbejde pga. dets konsekvenser, hvilket også italesættes som følgevirkninger / skadevirkninger / omkostninger. Ordvalget får prostitution til at fremstå som en slags sygdom med et utal af bivirkninger, hvilket igen eksemplificerer sprogets magt. Den prostitueredes afvigende adfærd risikerer, ifølge Gosh (LivaRehab) at resultere i: Social isolation, gæld, søvnløse nætter, mareridt, depression, angst, lavt selvværd, udbrændthed, mangel på tillid til omverdenen, stigmatisering, oplevelser af vold og grænseløse handlinger, misbrug af alkohol og rusmidler, arbejdsløshed og meget mere (Kristeligt Dagblad 6/2/2013). 16 I 1985 udformede International Committee for Prostitutes Rights et World Charter for Prostitutes Rights. Dette markerede et diskursivt skift i tilgangen til kampen for rettigheder, der blev mere menneskerettigheds-baseret. Tilgangen er blevet adopteret af sexarbejder-ngo er verden over (Saunders 2000). 38

45 Analyse Omtalen af de prostituerede giver ofte indtryk af hjælpeløse skæbner, der venter på vores indgriben. Denne opfattelse stemmer, ifølge Bømler, ikke overens med holdningen blandt prostituerede på klinikker 17 : de [vil] ikke opfattes som sociale stakler. De beskriver sig selv som velfungerende kvinder, der bare har et anderledes job (Bømler 2008: 76). Ovenstående er eksempel på hvordan Gosh, sandsynligvis i den bedste mening, er med til at kategorisere de prostituerede i en fastholdende offer-identitet. Bømler repræsenterer en moddiskurs til dette, men taler stadig på vegne af de prostituerede, hvis egne stemmer er ikkeeksisterende. Foucault bruger den homoseksuelle som eksempel på en diskursiv kategorisering af en gruppe, der opfattes som pervers og naturstridig. I nærværende opgave kunne man erstatte den homoseksuelle med den prostituerede, som eksempel på hvordan diskurser subjektiverer mennesket. Kategoriseringen gør det muligt at konstruere en dominerende identitetsdiskurs, der får karakter af sandheden, endda uden inddragelse af den prostituerede selv. Således subjektiveres den prostituerede i en fortolkningsramme, der fokuserer på offerbilledet vs. ikke-offerbilledet, og dermed udelukker en diskurs, hvor der er plads til noget midt imellem Prostitutionskunden problematiseres sjældent Kun et fåtal fremhæver kunden som del af problemet ved prostitution. Kundernes ansvar i forbindelse med sexkøb (efterspørgsel er med til at skabe udbud), adresseres stort set udelukkende i forbindelse med menneskehandel. Enkelte artikler advokerer for vigtigheden af et øget fokus på at ændre sexkøberens holdning. Tidligere prostitutionskunde Gert Buse skriver i et debatindlæg: Vejen ud? Løsningen for sexkøberen er, at han indser han er mere værd end at måtte købe sig til intime højdepunkter i sit seksuelle og følelsesmæssige liv (Politiken 27/4/2013), mens tidligere prostitueret Tiller Lorentzen udtaler min holdning er, at de mænd der køber sex, har brug for hjælp (Politiken 11/2/2013a). Teolog Liselotte Horneman Kragh fremhæver i et debatindlæg, at udvekslingen af seksuelle ydelser er skadelig for både køber og sælger og beskriver prostitution som tingsliggørelsen af mennesket : Hver gang vi behandler hinanden som ting, dør sjælen en smule. Dét er prisen. Både for dem, der udøver og dem, der er på den modtagende ende ( ). Vi går i stykker, når vi tingsliggøres (Jyllands-Posten 21/4/2013). 17 Ifølge SFI udgjorde klinikprostituerede størstedelen af det samlede antal prostituerede i 2010 (Kofod m.fl. 2011: 13) 39

46 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Billedsproget er eksempel på, hvilke værdier der er på spil i prostitutionsdebatten. Det indikeres at alle mennesker besidder en sjæl, der er mulig at slå ihjel ved at købe og sælge seksuelle ydelser og at tingsliggørelse af mennesket per definition er skadelig. Krags præmis er, at prostitution er forkert og på længere sigt fører til, at sjælen langsomt dør. Dermed gøres kunden på lige fod med den prostituerede ansvarlig for sin egen og den prostitueredes undergang Kønnenes differentierede behov En alternativ problemrepræsentation fokuserer på ikke-fungerende parforhold og problemfyldte kærlighedsliv som forklaring på prostitutionens eksistens. I et debatindlæg sidestiller sexolog Loua prostitution med wellness for mænd, hvilket Bernstein forklarer med skelnen mellem sex-asromance og sex-as-recreation. Dermed kan prostitution opfattes som ikke-relationel seksuel adfærd, idet der intet følelsesmæssigt bånd er mellem sælger og køber (Bernstein 2007: 115). Prostitution er således en rekreativ model af seksuel intimitet, hvilket mænd ifølge Loua benytter sig af, fordi kvinder overser deres behov: Næste gang du, kvinde, overvejer et wellnessophold, eller hos frisøren nyder fingrene gennem håret, massagen af din hovedbund og det strømmende varme vand, kan du overveje at spørge, hvordan din elskede kunne tænke sig at blive forkælet. Næste gang du, mand, overvejer at gå til en sexarbejder, kan du jo overveje først at bede din elskede om det, du har brug for (Politiken 16/2/2013). Problemet er således, at mandens seksualitet ikke tilfredsstilles, hvorfor han er nødsaget til at købe seksuelle ydelser af kvinden, hvis opgave er at opfylde mandens behov. Prostitution udfylder derfor en funktion i samfundet, men dette kunne forholde sig anderledes, hvis kvinder (kærester og koner) var mere villige til at tilfredsstille manden (uden at få penge for det). Her fremstilles det heteroseksuelle parforhold som en relation, der udelukkende er styret af mandens seksualitet, i en kønsbinær verden, hvilket er modstridende med Butlers forståelse af kønnet som et diskursivt, socialt konstrueret fænomen. I ovenstående eksempel positioneres kvinden i forhold til mandens lyst i en passiv/aktiv seksuel relation. I Foucaults socialkonstruktivistiske tænkning, reproducerer diskursen en opfattelse af, at kønnenes seksualitet er differentieret, hvilket udelukkende er udtryk for et hegemoni, der ikke får tilstrækkeligt modspil. Butler problematiserer den kønsbinære diskurs, der i dette tilfælde er argumentationens grundlæggende præmis. Dermed vil en forandring af situationen ikke ændres ved at få (flere) kvinder til at efterleve mandens ønsker, men er snarere betinget af en diskursiv forandring, der anerkender seksualitet og køn som kulturelle fænomener. 40

47 Analyse Prostituerede stigmatiseres Endvidere fremstilles det problematiske aspekt ved prostitution som værende det sociale stigma, prostituerede udsættes for, snarere end at det er prostitutionen i sig selv der er skadelig (Jyllands- Posten 23/1/2013). Forskning underbygger, at stigmatisering er del af mange prostitueredes hverdag, hvilket kommer til udtryk både strukturelt og socialt (Kofod m.fl. 2011: 180). Tidligere prostituerede Brooke Magnanti forklarer det problematiske aspekt ved prostitution er, at man er udsat for en voldsom stigmatisering fra sine omgivelser og fra samfundet generelt. Det er faktisk det værste ( ). Der bliver set ned på prostituerede ( ) vi bliver dæmoniseret (Politiken 9/2/2013). Ifølge Goffman ødelægges menneskets identitet gennem kategoriserende fordømmelse. Stigmatisering resulterer i udelukkelse fra fællesskabet, hvilket er modsætningsfyldt, når det samtidig anerkendes, at prostituerede opfylder en funktion i samfundet, eller at prostituerede er ofre for samfundets magtstrukturer. Luderstigmaet fungerer dermed som en slags afstraffende kontrolredskab, der er udtryk for magt og disciplin, som vi hele tiden pålægger os selv og andre. Stigmatiseringen er blandt andet resultat af mediernes fremstilling af prostituerede. Medier har stor betydning for meningskonstruktion, idet de skaber referencerammer, der bruges til at forstå, fortolke og diskutere offentlige begivenheder og sociale fænomener. De virkelighedsbilleder, der præger det moderne samfund, er primært skabt gennem massemedierne, snarere end via individuel erfaring og oplevelse (Johnson-Cartee 2005: 2, Merkelsen 2007: 235). Mediernes information er altid et selekteret udsnit af en forestillet virkelighed, der fremhæver særlige problemstillinger, fortolkningsrammer og eventuelle løsningsforslag (Sheufele 1999: ). Medierne er i langt de fleste tilfælde vores adgang til den forestillede virkelighed. Trods det kun er et udsnit af den danske befolkning der har erfaring med at sælge og købe seksuelle ydelser, har mange en forestilling om og holdning til fænomenet. 18 Denne er resultat af mægling mellem historisk og kulturel kontekst, sociale normer og den virkelighed man som subjekt konstruerer, blandt andet qua medierne. Det stigma medierne er medskabere af i kraft af deres fremstilling af prostitution og prostituerede betyder, at mange prostituerede hemmeligholder deres erhverv, idet de frygter omgivelsernes reaktion og fordømmelse. Hemmeligholdelsen resulterer for mange i et dobbeltliv, der potentielt medfører social 18 Dette kommer blandt andet til udtryk i en undersøgelse af danskernes holdning til normaliseringen af prostitution foretaget for Politiken og TV2 i februar 2013 (Politiken 10/2). Ydermere anser jeg den brede skare af aktører i debatten for at være et billede på en bredt forankret interesse for emnet. 41

48 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen isolation (Bertelsen & Bømler 2004: 181, Kofod m.fl. 2011: ). Stigmatiseringen af prostituerede kan dels forstås som samfundets disciplinering af seksualiteten, men også den prostitueredes selvdisciplinering. I denne problemrepræsentation er det i højere grad samfundet, der er ansvarlig for de prostitueredes problemer. Løsningen herpå er en større accept af prostitution som erhverv og respekt for de prostituerede, hvilket ikke stemmer overens med opfattelsen af prostitution som et socialt problem. De differentierede problemrepræsentationer har forskellige løsningsforslag, hvilke jeg vil uddybe yderligere. På baggrund af denne gennemgang kan det konkluderes, at der i debatten er uenighed om hvad problemet ved prostitution egentlig er, for hvem det er et problem og hvem der skal løse problemet, hvilket vil afspejle sig i de forskellige løsningsforslag Normer Bacchi mener at politikker, som eksempelvis Exit-strategien, altid bunder i en forestilling om, hvad der udgør et problem. Denne forestilling påvirkes af normer, der har afgørende betydning for hvordan et problem konstrueres og hvilke løsninger forekommer relevante, hvorfor jeg i dette afsnit vil gennemgå, hvilke normbilleder gør sig gældende i prostitutionsdebatten Fastlåste og hellige seksualitetsforestillinger Debatten er domineret af en udpræget tavshed omkring den seksualitet, prostitution udtrykker. Det er heller ikke entydigt, hvorvidt det er prostitutionen selv der fordømmes, eller om det er fænomenets strukturelle omstændigheder og konsekvenser. I tråd med Foucaults holdning til den seksuelle frigørelses udeblivelse undertrykkes seksualiteten stadig i den offentlige diskurs, hvor den såkaldt seksuelle revolution har - snarere end resulteret i frigørelse og åbenhed - (gen)skabt normer, der vægter ensartethed og normalitet. Spannow skriver: I stedet for at vor fælles udvikling [globalisering] har givet plads for en frigjort seksualitet som grundtone, har en ensartet patriarkalsk snerpethed overtaget, så der peges og vrænges ad alt det, der ikke opfattes som mainstream-dydighed (Jyllands-Posten 23/1/2013). Spannow mener, at fremfor frigørelse, er samfundets seksuelle norm dydighed og ensrettelse. Det patriarkalske udgangspunkt disciplinerer alle, hvis adfærd er normafvigende. Skiftende partnere og kvinder der kommercialiserer deres seksualitet, stemmer ikke overens med forestillingens om 42

49 Analyse (feminin) dydighed, hvorfor dette nødvendigvis må udstilles og fordømmes. Seksualitetens følgesvend er moralsk forargelse, og Boisen mener at vi [fortsat] har en tendens til at gøre seksualiteten til noget helligt (Politiken 22/11/2012) mens feminist Nanna Kalinka Bjerke skriver i et debatindlæg: Kvinden som seksuelt begærligt væsen med frit partnervalg er på vej ind i vores kultur efter i årtusinder at have levet fredløst i periferien. Og det er den strømning, vi åbenbart ikke kan forlige os med. Vi hænger fast i et religiøst efterslæb, hvor ærbarhed er en kvindedyd (Politiken 27/11/2012) Seksualiteten fremstilles nærmest som en religion, der skal værnes om og respekteres og hvis værdier stadig er lig dem, Foucault opridsede årtier tilbage: ægteskabelig og heteroseksuel monogami i privatsfæren, reproducerende fremfor lystdrevet og underlagt normgivende, moralske standarder. Seksualitet bliver dermed præget af (selv)kontrol og disciplinering, hvorfor det fortsat er udtryk for samfundets dominerende magtregime. Dette kommer til udtryk hos prostituerede Isabella, der mener at tanken om hendes mange seksuelle partnere er ubehagelig: Man kan jo høre folk sige: Adr, har du været sammen med så mange? Det er nok fordi jeg stadig har den gammeldags forestilling om, at når man er sammen [seksuelt], skal det betyde noget (Politiken 24/2/2013). Her lader Isabella sig påvirke af forestillingen om omgivelsernes holdning. Som Ahmed pointerer, er skam betinget af vidner, da det først er i mødet/det forestillede møde med andre, at vi skammer os. Dette møde afspejler sig i Isabellas egen indstilling til den måde, hvorpå hun udlever sin seksualitet. Spannow bruger også det religiøse billedsprog til at understrege, at seksualitetens frigørelse blot er en illusion: Der er noget gammeltestamentligt over reaktionernes kraft og størrelse [i prostitutionsdebatten], som om de reagerende overtager hele tankekomplekset omkring udviklingen af kyskhedsbæltet og stening af utro kvinder ( ). Der er helt sikkert en kultur på spil her, som ikke har indoptaget, at flertallet i dag har skiftende partnere i lange perioder af deres liv, og at det kvindelige underlivs karakter af kronjuveler måske ikke er særlig aktuel mere (Jyllands-Posten 23/1/2013). Debattens forestillinger om seksualitet kritiseres for at være bagud for sin tid, idet kvinder ikke længere bør opfattes som jomfruelige og underlagt patriarkalsk dominans. I Spannows opfattelse af debatten tillægges kvinderne, præcis som Ahmed mener, mere skam end mændene. Skam klistrer først og fremmest til den feminine krop, hvorfor det er hende der bør fastlåses af kyskhedsbæltet. Det 43

50 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen er ligeledes kvinden der skal bøde for utroskab, trods forskning i prostitutionskunder viser at parforhold tilsyneladende ikke har nogen dæmpende funktion i forhold til hyppigheden af sexkøb blandt mænd, der regelmæssigt køber sex (Lautrup 2005: 57). Boisen mener Victoriatidens værdier stadig spøger i debatten: Trods vores seksuelle frisind står vi altså i dag i et dilemma, der er mage til Victoriatidens: Vil vi sende de rigtige moralske signaler, eller vil vi gøre livet lidt mindre svært for de prostituerede? (Politiken 22/11/2012). Prostitutionens konnotationer er ukristelige værdier som hor, utroskab og promiskuitet, der ikke er forenelige med ideen om, at sex skal være noget særligt. Ifølge sociolog Morten Emmerik Wøldike, der har skrevet bogen Piger bliver ikke lykkelige af analsex (2009) om den danske seksualitetsdebat, udvikler denne forargelse sig ofte til en moralsk panik, der eksempelvis kommer til udtryk i den generelle bekymring over prostitution som fænomen og den manglende skelnen mellem frivillig og tvungen prostitution (Wøldike 2009: 173). Desuden kritiseres prostitution af tidligere prostituerede Tanja Rahm for at være udtryk for et misforstået frisind, her i en reaktion på Politikens artikelserie Bordellet, hvor sex fremstilles som noget, der helst skal være særligt, intimt og følelsesladet: Jeg har en datter på ti år. Jeg har ikke lyst til, at hun skal vokse op og læse sig til, at det at sælge sin krop er seksuelt frigørende, økonomisk attraktivt eller en god måde at eksperimentere på. Hun skal værne om sig selv, sin seksualitet og sine følelser (Politiken 9/3/2013) Rigtig og forkert seksualitet Det påpeges i debatten, at der findes gode og dårlige måder at udleve sin seksualitet på, hvoriblandt prostitution ikke er god. Dermed opstilles der normer for rigtig og forkert (seksualitets)adfærd, der opretholder en diskurs, hvori prostitution er upassende og ikke bør være en kvindes valg. Bordal skriver det er endda uforståeligt for mig, at man kan gøre sex til en handelsvare uden at ødelægge det, der er kernen i det (Information 12/4/2013) og Lorentzen kan ikke forestille sig, hvordan værdier som romantik, tryghed og kærlighed skal trives, når kroppen sættes til salg, og sjælen sættes til side (Politiken 11/2/2013a). Trods forargelsen sættes der ikke ord på, hvad udgør kernen af sex og hvorfor det opfattes så provokerende og kontroversielt at sælge. At sex skulle have en iboende kerne harmonerer ikke med Foucaults opfattelse af fænomenet som værende socialt konstrueret. Mennesket 44

51 Analyse indeholder ligesom sex ikke en naturgiven essens. Seksualitet skabes derimod i diskurser og forandres ligeledes sådan. I sidstnævnte citat forekommer det, at der hersker en forventning om at den gode/rigtige og efterstræbsomme seksualitet hænger sammen med romantik, tryghed, kærlighed og sjæl, hvorfor denne ikke kan/bør kommercialiseres. Hvis man antager denne seksualitetsforestilling er en social konstruktion, behøver det ikke nødvendigvis at forholde sig sådan. Ikke desto mindre hersker der et sandhedsregime, påvirket af forestillinger om køn, der dikterer hvilke elementer en seksualitetsrelation bør bestå af, som prostitution udfordrer. I prostitution fremstilles seksualitetsrelationen som værende afhængig af mandens behov, fordi han i kraft af sin kundeposition har magt til at stille krav. At sex er noget mænd har ret til og kvinder skal levere, problematiseres blandt andet af Neergaard og Dinesen (DSU), der stiller to modstykker op: Sexkøberens potens [overfor] kvindernes ulykkelige slaveri (Kristeligt Dagblad 23/11/2012a). Det antages således at prostitution for kvinder er relateret til tvang, ufrihed, fastlåselse og slaveri. Ovennævnte artikel er desuden et eksempel på, hvordan der ikke skelnes mellem prostituerede og handlede kvinder, hvorfor prostitution tillægges samme konnotationer som trafficking. I argumentationen udelukkes muligheden for, at prostitution også kan dreje sig om kvindelig seksualitet. Bordal skriver: Hvis jeg skulle betale en kvinde for sex, vil jeg være tilbøjelig til at tro, at hun ikke havde helt så meget lyst til det som mig (Information 12/4/2013). Netop denne kategoriserende fremstilling af køn refuterer Butler, idet hun mener, forskellen på kønnene og dermed også deres seksualitet, er diskursivt konstrueret. Dermed bliver manden udelukkende den stærke og kvinden den svage, i kraft af italesættelsen af kønnene. Prostitutionens magtforhold er diskursive, idet manden per definition ikke har et større behov for sex end kvinden. Debatten afspejler desuden en skelnen mellem rigtig og forkert sex. Loua skriver: De fleste køber håndmassage, blowjob, eller almindeligt samleje. Hvis de har særlige lyster kan de uden at blive ringeagtede fortælle om deres lyst til smæk, håndjern, tis, høje hæle og latex, modtage ydelsen og betale ved kasse 1 (Politiken 16/2/2013). Her differentieres der indirekte mellem sex, som (også) kunne finde sted i et parforhold, og sex der antages majoriteten fordømmer, hvorfor den mere afvigende seksuelle praksis må udleves hos den prostituerede som i øvrigt er legitimt, så længe der betales for det. Fordi den prostituerede er aldrig fordømmende og kunne aldrig finde på at gøre kundens behov til noget forkert. Så forsvinder kunderne (Politiken 16/2/2013). Det fremstilles således sådan at de seksuelle praksisformer der ikke 45

52 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen rummes i det gængse parforhold, ikke er grænseoverskridende for den prostituerede, fordi hun får penge for det. Dermed problematiserer Loua ikke risikoen for, at penge flytter den prostitueredes personlige grænser i en negativ retning Mandlig vs. kvindelig seksualitet Lita, tidligere prostitueret, beskriver rollefordelingen mellem mand og kvinde hvor prostitution handler om mandens aktive seksualitet, mens kvinden er passiv og mest af alt fungerer som objekt for mandes udlevelse: Man er alene og nøgen med en fremmed, der ligger oven på én og stønner og sveder, sutter på ens bryster og til slut tømmer sig i én. Dét er at være prostitueret (Politiken 9/3/2013a). I artikelserien Bordellet får læseren indsigt i, hvad kvinderne gør, for at skjule deres manglende lyst: Så lægger manden ikke mærke til, at ophidselsen er falsk. Ligesom han ikke opdager at hendes orgasmer som regel er uægte (Politiken 24/2/2013). I en mere pragmatisk diskurs fremstilles kvindens nydelse stadig som værende betinget af manden af prostitueret Isabella: Jeg synes i øvrigt, at mit sexliv er blevet udvidet [ ] her lærte jeg pludselig at nyde det, fordi jeg gentagne gange oplevede mændene nyder det (Politiken 24/2/2013). Loua sidestiller købesex med wellnes for mænd De [mændene] køber venlighed, omsorg og berøring, og de køber sex uden fordømmelse (Politiken 16/2/2013). Han mener kvinders forbrug af wellness legitimerer mandens behov for krops-forkælelse: Kvinder køber også forkælelse ( ) i en anden indpakning. ( ) de går til frisør, ansigtsbehandling, pedicure og afspænding, får varme og velduftende bade og oliemassage. Hele wellnessindustrien bygger på kropsforkælelse, men der er ingen forskel på wellness og købesex, andet end de områder af kroppen, der er i centrum (Politiken 16/2/2013). Dermed fastholder Loua en kategoriserende, kønsbinær, heteroseksuel forestilling om manden og kvinden. Implicit kan alle kvinder lide at gå til frisør og få lakeret negle, mens alle mænd forbruger sex som afslapningsaktivitet. Argumentationen problematiserer endvidere ikke prostitutionens (magt)strukturer, der ikke er helt sammenlignelige med wellness-industrien. I ovenstående er den seksualitet kvinderne sælger bundet til nærvær og tolerance, hvilket ikke nødvendigvis stemmer overens med den prostitueredes egen oplevelse. Isabella fortæller: I starten var det svært [at sælge sex]. Jeg fik ikke noget ud af sex med kunderne, jeg lå bare og stønnede (Politiken 24/2/2013). 46

53 Analyse Seksualitetsforholdet fremstilles overvejende som ikke-gensidigt i prostitutionsdebatten men som værende bestemt af mandens behov, hvilket er med til at underbygge prostitutionens funktionalitet og kvindens underlegne rolle i prostitutions-relationen. I debatten om forbud vs. legalisering, argumenterer Rahm for en illusorisk seksualitetsopfattelse af kønnene: Andre kvinder har ikke lyst til at indse, at deres mænd måske er sexkøbende og utro. Mænd vil ikke miste illusionen om den evigt lystne kvinde, der elsker sex for penge. Og samfundet frygter at blive set som fordømmende, seksuelt frigidt, hvis vi ikke med armene i vejret tolerer alle seksuelle udskejelser. Prisen for at sige det ingen vil høre, er fordømmelse (Politiken 9/3/2013a). Rahm mener, kvinder såvel som mænd har en interesse i at opretholde illusionen om det andets køns seksualitet den monogame mand overfor den frigjorte kvinde, samtidig med at samfundet [politikerne] beskyldes for ikke at sige fra af frygt for at blive opfattet som utidssvarende og disciplinerende. Angsten for at konfrontere kønsrollemønstre, er således også del af det normbillede der gør sig gældende i debatten. Ovenstående citat er endnu et eksempel på opretholdelsen af ideen om kønnenes fundamentale forskellige seksualitet, der som Butler fremhæver det, er en diskursiv konstruktion. Denne kønsbinære seksualitetsforståelse udgør således debattens hegemoni Prostituerede er udsatte og ressourcesvage Debatten tegner ofte et billede af den prostituerede som del en udsat gruppe, der har behov for hjælp. Mai Henriksen (K) sidestiller prostituerede med de svageste i samfundet (Kristeligt Dagblad 2/2/2013), mens Gosh (LivaRehab) beskriver, hvordan mange prostituerede er strandet i et tomrum og i en udsat position (Kristeligt Dagblad 6/2/2013). I kronikken af Hækkerup (S) m.fl. skriver ministrene om Exit-strategien: Vi tager de prostituerede i hånden og hjælper dem i det øjeblik, de tager deres første skridt ud af prostitution (Politiken 21/11/2012). Her skildres prostituerede nærmest som hjælpeløse, ressourcesvage børn. En sådan fremstilling kan resulterer i, at flere prostituerede måske vil føle, at den politiske indsats forekommer umyndiggørende og irrelevant. Fremstillingen af den prostituerede er i den grad er influeret af, hvem får taletid. Dette manifesteres i en diskussion mellem to parter, der repræsenterer modstridende diskurser - sexarbejderen (oftest fra SIO) der har valgt prostitution frivilligt, over for de særligt udsatte gadeprostituerede, typisk karakteriseret af Redens ansatte: Har vi som samfund ikke pligt til at støtte disse kvinder, frem for at fastholde dem i en destruktiv spiral af prostitution, stofmisbrug og ofte også svær psykisk sygdom? (Kristeligt Dagblad 22/11/2012a). Udsagnet skaber en forestilling om, at prostituerede generelt er psykisk syge 47

54 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen stofmisbrugere, hvilket primært stemmer overens med den specifikke målgruppe Rederne arbejder med, og altså ikke er tilfældet for alle prostituerede. Denne kategoriserende fremstilling betyder, at prostituerede ofte skæres over en kam. Et medlem fra SIO har selvsagt en interesse i at fremhæve prostitutionens positive sider i kampen for rettigheder og anerkendelse. Organisationen har færre end 200 medlemmer og er derfor heller ikke repræsentativ for alle prostituerede (sio.dk). Samtidig udgør Redens brugere også kun et udsnit af de prostituerede, idet organisationen primært henvender sig til gadeprostituerede, der ofte har et stof/alkoholmisbrug og ofte er (funktionelt) hjemløse. Prostitution har, i forlængelse af disse problemstillinger, ikke en hensigtsmæssig virkning på kvinderne. Sidstnævnte gruppe har desuden sandsynligvis ikke selv ressourcer til selv at blande sig i debatten, hvorfor Reden fungerer som talerør. Når denne gruppe selv taler, er det altid fra en tidligere prostituerets position, der advokerer for et forbud mod sexkøb og fortælles, hvordan [prostitution giver] ar på både krop og sind (Politiken 11/2/2013a) og friheden i prostitution er en illusion, et hurtigt fix af magt og en laden som om, der trækker både sexkøberen og kvinden rundt i manegen (Politiken 9/3/2013a). Således kommer fortællingerne til at repræsentere to yderpunkter, og debatten mangler i den grad en midt imellem stemme det er let at betvivle, at en sådan overhovedet findes Prostituerede er kriminelle og ufrie Prostitution sættes også i forbindelse med kriminalitet, og branchen synes at have ry for en vis sammenhæng med lyssky forretninger og socialt bedrageri. Møller (SIO) skriver i et debatindlæg: Det er en myte, at specielt vores branche er befængt med kriminalitet (Berlingske Tidende 4/12/2012). I en artikel om jobmuligheder for tidligere prostituerede, lyder overskriften Tidligere kriminelle skriver prostitution og narkohandel på cv et (Kristeligt Dagblad 3/11/2012). I artiklen sidestilles salg af seksuelle ydelser indirekte med narkosmugling og dermed også prostituerede med kriminelle. En sådan fremstilling fastholder den prostituerede i et stigma, hvor hun/han opfattes som værende del af en verden, hvis regler og normer ikke ligner vores. Tilmed sættes prostitution i forbindelse med menneskehandel, selvom de to fænomener ikke er det samme (jf. s. 4). Således bliver den prostituerede en betegnelse der bruges om både de to førnævnte fortællinger (SIO vs. Reden), men også udenlandske prostituerede fra eksempelvis Thailand, Østeuropa og Nigeria, der i nogle tilfælde er handlede og i andre tilfælde sandsynligvis er økonomiske migranter, med andre vilkår og muligheder (eller mangel på samme) end danske prostituerede. Samuelsen (Plan A) skriver: 48

55 Analyse [Forbud] handler ikke om at stigmatisere hverken kvinder i prostitution eller deres kunder ( ) Det handler om at gøre op med en integreret og desværre fuldt accepteret ordning i vores samfund, der tillader himmelråbende uretfærdige forhold for en gruppe underprivilegerede verdensborgere (Politiken 8/11/2012). Samuelsen tager således ikke stilling til, hvilke konsekvenser et forbud vil have for de andre prostituerede altså dem, der ikke er underprivilegerede verdensborgere. Et forbud vil med stor sandsynlighed også ramme de frivilligt prostituerede, men det italesættes ikke her. Det faktum, at der ofte ikke skelnes mellem de forskellige grupper af prostituerede, udvander betegnelsen og er på sin vis indirekte med til at stigmatisere den prostituerede Prostitutionskunden er offer for sit behov prostitutionskunden positioneres i forhold til den prostituerede og er derfor med til at tegne et billede af den kønslige relation, der kendetegner prostitution. Forskning viser, at der blandt danske mænd er 14 procent, der har erfaring med at betale for sex, hvilke kan inddeles i tre kategorier: mænd, der har eksperimenteret med at købe sex en enkelt eller flere gange, mænd i fast parforhold, der jævnligt benytter sig af prostituerede samt enlige mænd, der jævnligt benytter prostituerede (Lautrup 2005: 20-21). Mens prostitutionsforskning ifølge Bernstein typisk stiller spørgsmål til, hvorfor kvinder prostituerer sig, er der tendens til at tage mandens rolle som køber for givet. Ydermere mener Bernstein, at feltet er præget af dobbeltstandarder, hvor det accepteres at mænd har omskiftelige partnere og behov deres partner ikke kan/vil tilfredsstille, hvorfor de er nødsaget til at være deres ægtefælle utro, mens det samme ikke gør sig gældende for kvinder. Prostitutionsudvekslingen forstås i den optik som et markedselement, hvor manden er forbruger og kvindens produkt er resultatet af en markedsøkonomi (Bernstein 2007: ). Kundens handel betragtes, modsat den prostitueredes salg, ikke som en del af hans person, men snarere som en isoleret handling, hvorfor det at være prostitutionskunde ikke er identitetsskabende på samme måde som at være prostitueret. Ordet kunde passer på os alle sammen, vi alle er kunder i vores hverdag. Når man derimod bruger betegnelsen sexkøber, forekommer stigmaet mere delt mellem køber og sælger. Mens der i debatten findes eksempler på, at man søger forklaringen på den prostitueredes valg af erhverv i andre sociale problemstillinger, går prostitutionskunden fri af denne granskning af fortiden i søgen efter at forstå hans adfærd. Kunderne personificeres derimod qua deres kærlighedsforhold (eller mangel på samme) og seksuelle fantasier her i citater fra Bordellet : 49

56 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Jens ( ) kommer hver uge efter arbejde. ( ) Han er faktisk topleder og har en kone, men han kan ikke rigtig finde ud af det med hende (Politiken 18/2/2013). Mange af kunderne er lidt forelsket i hende. Julie tilbyder ellers intet særligt ingen Girfriend Experience som er kys og nusseri ( ) og ingen analsex to ting, der står i høj kurs hos mændene (Politiken 18/2/2013). Tidligere prostitutionskunde Gert Buse karakteriserer kunden i et debatindlæg: [Kunden er] en selvforagtende, socialiseringssvag, usikker og ensom fyr, der ikke kan finde ud af det med konen/kæresten derhjemme eller i det hele taget ikke er i stand til at klare et fast forholds forpligtelser (Politiken 27/4/2013). Dette underbygges af en kunde, der interviewes i Politiken: Han har købt sex gennem 25 år og mener, at man bør erstatte udtrykket købesex med sexual wellness, da mange mænd, der har haft det svært med det modsatte køn gennem livet, får en god oplevelse hos prostituerede. ( ) nægter han at se prostituerede som ofre helt generelt (Politiken 21/11/2013a). Kunden positioneres som en stakkel, der ikke kan finde ud af det med det modsatte køn, hvorfor han er nødsaget til at købe sig til sex, nærhed og intimitet. Heri ligger implicit en holdning om, at man(d) har ret til sex, og såfremt det ikke kan fås, må det købes. Efter at have haft det svært hele livet, fortjener han nærmest en god oplevelse. I ovenstående citat nægter kunden desuden at kvinderne skulle være ofre, hvilket stemmer overens med vedkommendes egen dagsorden - at være i stand til at købe seksuelle ydelser af kvinder, der er villige til at sælge dem. Desuden beskriver Buse hvordan mænd præges af kvinders afvisning, hvilket ændrer magtrelationen og gør at den prostituerede i højere grad fremstilles som et individ, der handler på markedets betingelser. Samtidig kan det også ses som et udtryk for kundens ikke-fordømmende tilgang til prostituerede kvinder. Buse skriver: Det eneste positive, jeg umiddelbart kan sige om sexkøbmanden, er at han modsat det øvrige samfund ikke ringagter de prostituerede kvinder generelt (Politiken 27/4/2013). Sexolog Loua fremstiller ligeledes prostitutionskunderne som mænd, der længes efter tolerance og sex uden forpligtelser: Dette dæmoniserende mandesyn [kunden der tænder på den fornedrede kvinde] er lysår fra, hvad sexarbejderne, jeg kender til, selv fortæller. De beretter om pæne, velklædte og nogle gange lidt forsagte mænd, der nyder og er taknemmelige over en halv times venlighed og berøring. Mænd der køber sex, køber først og fremmest forkælelse! (Politiken 16/2/2013). 50

57 Analyse Loua personificerer i sit debatindlæg kunden gennem fortællingen om Hr. Jensen, der er gift på 17. år med en kone, der ikke vil give ham oralsex: På et tidspunkt blev det nok for Jensen. Han bed hovedet af sin skam, og selv om han bedrager sin kone, har han de senere år opsøgt sexarbejdere for at få sine ønsker opfyldt (Politiken 16/2/2013). At Jensen er sin kone utro problematiseres ikke. Derimod fremstilles kunden som en desperat mand, der har fået nok af ikke at få hvad han vil have i sit ægteskab og derfor er nødt til at købe sig til sex. Det antages, at det er naturligt og rimeligt, at manden har behov som skal udleves. Buse argumenterer videre for denne offergørelse af manden: Men hvor sextrangen og trangen til en købt kvinde en slags kærlighedserstatning en gang imellem tvinger ham ud på den ydmygende vej til et betalt skød, en kvindekrop der knapt nok reagerer fysisk på hans tilnærmelser, og en kvinde der er fuldstændig ligeglad med ham bortset fra penge. ( ) Som mand følte man ikke, man kunne tilfredsstile dem, de lå som en udstillingsdukke i vinduet, det var nedværdigende for kvinden, men også for manden. ( ) på den måde er der en vis grad af ufrivillighed i hans adfærd i forhold til købesex. Kvindens prostitutionsproblemer spejles altså ganske parallelt i ham (Politiken 27/4/2013). Her positioneres kvinden som den magtfulde i relationen, mens manden gøres til offer for sin lyst, der tvinger ham til at købe sex, uanset ydmygelsen. Buse fremstiller kunden som en der ikke har et frit fordi han er behovstyret. Således fastholder han forestillingen om en kønsbinær verden, hvor der er forskel på manden og kvindens seksualitet, selvom det - som Butler og Foucault mener - udelukkende er diskursive konstruktioner. Denne italesættelse er eksempel på en subjektiverende kategorisering, der fastholder kønnene i et modsætningsfyldt og uligeværdigt forhold. Debattens tidligere prostituerede tegner et andet billede af prostitutionskunderne, der ikke desto mindre har samme effekt: De var ynkelige, når de mente de havde ret til at gå ombord i mig, fordi de betalte for det. De retfærdiggjorde deres handlinger ved at sige»nej, hvor er det fedt, at du er så stærk; jeg kunne aldrig have sex med en af de svage«(politiken 9/3/2013a). Jeg skal nok være hurtig, så det ikke bliver så slemt for dig. Men hvis han mente, det var så slemt for mig, hvorfor gjorde han det så? Den manglende selvbeherskelse frastødte mig (Politiken 9/3/2013a). 51

58 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Her fremstilles mændene som værende bevidste om, at det for nogle kan have negative konsekvenser at sælge sex, men alligevel formår de at retfærdiggøre deres adfærd i henhold til den prostitueredes tilstand, eller forestillingen om hendes tilstand. Kønsrollerne er anderledes når det kommer til sexkøb af udenlandske prostituerede. Her positioneres kunden som absolut magthavende, mens den prostituerede er underlagt mandes behov i konstellationen udnytteren vs. offeret. Samuelsen (Plan A) beskriver relationen således: Jeg har desperat brug for penge, og jeg har ingen rettigheder. Jeg er bunden af samfundet. ( ) Du har penge, du har lov og du har ret (Politiken 8/11/2012). De prostituerede er dermed ikke herre over egen krop, men slaver af sexkøberen, idet det udelukkes der er selvbestemmelse forbundet med prostitution. Ligesom prostituerede ofte skæres over en kam, gør kunderne det også. Fordømmelsen af kunden der køber sex af en udenlandsk (muligvis handlet) kvinde, videreføres således også til forbrugeren af ikke-tvungen prostitution Prostitutionsbranchen er utryg Debatten tegner som oftest et negativt billede af prostitutionsbranchen. Chris Fallesen, søn af en tidligere prostitueret, beskriver i et debatindlæg en branche, som langtfra er Gucci-sko og seksuel og økonomisk frihed (Politiken 23/3/2013b), mens Mai Henriksen (K) beskriver prostitution som noget der eksisterer i mørket og nede i underverdenen, hvor stigmatisering og utryghed hersker (Berlingske Tidende 2/2/2013a). Ydelsen er noget der ordnes i bilen et øde sted, hvilket giver indtryk af en usikker og beskidt situation, langt fra et trygt og gensidigt seksualitetsforhold. Prostitution opleves typisk som grænseoverskridende og prostituerede har, ifølge tidligere prostituerede Lorentzen, tabt moralen og overskredet deres egne grænser, og skal først til at finde deres identitet igen (Kristeligt Dagblad 3/11/2012). Prostitution beskrives af Neergaard og Dinesen (DSU) som ingens drøm, men noget, man ender i som følge af en lang række ulykkelige omstændigheder (Kristeligt Dagblad 23/11/2012a). Således udelukkes det faktum ofte, at nogle mennesker aktivt vælger prostitution som erhverv. Prostitution er det modsatte af det traditionelle parforhold, der dikterer sex inden for ægteskabet og kernefamilie-værdier (Kristeligt Dagblad 2/2). Miljøet fremstilles som råt og nådesløst, befolket af desperate kvinder og vanvittige mænd: Med otte års erfaring som prostitueret nåede hun at blive truet på sit liv, forsøgt tvunget til sex med en hund og at opleve, at en kollega blev voldtaget så brutalt, at hun fik sprængt både endetarm og skede (Politiken 11/2/2013a). 52

59 Analyse I ovenstående citat beskriver Lorentzens sin oplevelse i prostitution. Det fremgår dog ikke i artiklen, at hun er tidligere gadeprostitueret og stofmisbruger (Kristeligt Dagblad 3/11/2012, Moustgaard 2008: 230). Denne gruppe arbejder typisk under væsentligt mere risikofyldte forhold end eksempelvis klinik og escortprostituerede (jf. s. 6), hvorfor det er problematisk at Lorentzen her fremstilles som talerør for alle prostituerede. Hendes oplevelser fremstår generelle, og tegner et billede af en branche, der ikke er ønskværdig at opretholde. Et andet eksempel på personificeringen af den prostituerede, er forfatter Lisbeth Zornig Andersens fortællingen om en kvinde, der blev tvunget ud i prostitution af sin kæreste: Undervejs havde hun oplevet voldtægter, politifolk der fik det gratis, lystne politikere der kun principielt var imod prostitution, rockere der ville have beskyttelsespenge (Ekstra Bladet 15/4/2013). Trods Andersen anerkender, at der findes kvinder der trives i prostitution og ikke har haft en ulykkelig barndom, fremhæves deres historier sjældent i debatten. Manglen på en egentlig moddiskurs, får ovennævnte historier til at fremstå dominerede for den prostituerede. Billedet af prostitution som et risikabelt arbejde, udgør også del af problemrepræsentationen. Når man fremstiller en branche, der i høj grad synes præget af mandelig dominans og kvindelig undertrykkelse, er det sværere at argumentere for prostitutionens opretholdelse Tilfredse prostitueredes oplevelser undermineres Da Politiken lancerede artikelserien Bordellet en arbejdsplads i Danmark, var denne netop en moddiskurs til ovenstående fremstilling. Artiklernes omdrejningspunkt er hverdagslivet på et større bordel, der beskrives overvejende positivt. Men fortællingerne om kvinderne der var tilfredse med deres arbejde og ikke har oplevet overgreb i barndommen, blev mødt af kritik af en gruppe tidligere prostituerede kvinder, der i et læserbrev skriver: Historien om den sexglade kvinde, der frigør sin seksualitet gennem prostitution, er også den, mange helst vil høre. Især mænd, der køber sex (Politiken 9/3/2013a). Artikelserien blev kritiseret for at være en forførende salgsstrategi, der fremstiller prostitution som harmløs og seksuelt frigørende (seksuel nysgerrighed var blandt årsagerne til prostitution for de fleste af artikelseriens kvinder). Fremstillingen af prostituerede som autonome kvinder er farlig, fordi det kan være med til at normalisere prostitution og lokke unge kvinder til at tro, at det er en ufarlig måde at tjene penge på. Det er det ikke (Politiken 9/3/2013a). Endvidere blev serien kritiseret for at være ensporet i sin fremstilling af prostituerede som ressourcestærke kvinder, hvilket ikke er et repræsentativt billede af branchen (Politiken 9/3/2013). Det er bemærkelsesværdigt at der aldrig rettes samme kritik mod moddiskursen, fortællingen om den udnyttede kvinde, der heller ikke nødvendigvis er repræsentativ. En mulig forklaring er frygten for at underminere udnyttede 53

60 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen kvinders oplevelse af prostitution. Samme frygt for at underminere den tilfredse prostituerede, gør sig dog tilsyneladende ikke gældende i debatten Prostitution: salg af sex eller sjæl? Der er stor forskel på hvordan selve udvekslingen af seksuelle ydelser fremstilles, hvorvidt der udelukkende er tale om en ydelse, eller om det snarere er det hele menneske, der er til salg. På den ene side fremstilles prostitution af Zornig Andersen som to voksne mennesker [der] frivilligt udveksler ydelser (Ekstra Bladet 15/4/2013) og af prostitueret Gina som to voksne mennesker, der laver en aftale, som ingen andre bliver berørt af (Politiken 20/11/2012). Her tages der ikke højde for de strukturelle omstændigheder og kønslige magtstrukturerer, der af nogle opfattes som årsagen til prostitution. Tidligere kunde Gert Buse beskriver udvekslingen som to stykker kød, som foretager sig nogle øvelser sammen og går fra hinanden igen (Politiken 27/4/2013). Således fremstilles relationen og handlingen løsrevet fra tid og rum, køns- og magtforhold, og prostitution er to ligeværdige kroppe i fysisk udfoldelse, der ikke er knyttet til psyken og efterfølgende skilles ad uden at efterlade spor (modsat eksempelvis forestillingen om ar på sjælen). Skam er, modsat Ahmeds tilgang, ikke bundet særligt til kvindekroppen i ovenstående citat. Som Ahmed beskriver, er fænomener ikke per definition positive eller negative, men afhængige af hvorvidt de opfattes som skadelige eller ej. I dette tilfælde er prostitution ikke skadelig for hverken sælger eller køber, der indgår i en relation der udelukkende er kropslig. På den anden side dominerer opfattelsen af, at prostitution er det samme som at købe sig til et andet menneske. Forstander af Reden Dorit Otzen, synes ikke, det klæder Socialdemokraterne at have den holdning, at kvinder er noget man kan købe (Politiken 18/11/2012), mens Neergaard og Andersen (DSU) skriver man skal ikke kunne købe sig til et andet menneskes krop, og det er helt grotesk, at det stadig er tilladt i Danmark (Kristeligt Dagblad 23/11/2012a). Her skelnes der ikke mellem at sælge en given ydelse og at sælge hele kroppen, og dermed også at købe det hele menneske. Præmissen er således, at seksualitet udgør en særlig del af mennesket, der ikke kan adskilles og sælges som en fragmenteret del af kroppen. Tidligere prostitueret Lita fortæller hvordan hun Blev beskrevet og solgt, som om vi var smørrebrød (Politiken 9/3/2013a), hvilket kan betegnes som en tingsliggørelse af kroppen. Rettighedsdiskursen gør sig også gældende i den sammenhæng: Mennesker skal da have ret til ikke at behøve at sælge sig selv. Og tag ikke fejl: man sælger sig selv. Det er ikke kun en ydelse (Politiken 9/3/2013a). Psykolog Birgitte Lieberkind spørger i et debatindlæg: Skal der noget særligt til 54

61 Analyse for at kunne sælge ydelser udgået fra kroppen, fra vores mest intime apparat? Kan vi skille sjælen fra kroppen? (Politiken 28/3/2013). Lieberkind indikerer at sex hænger sammen med sjælen, hvilket afspejler en romantisk seksualitetsopfattelse hvor sex skal være noget særligt for at være rigtigt. Diskursen om, hvorvidt det er moralsk legitimt at sælge sex, skiller vandene. På den ene side lyder et klart nej. Samuelsen (Plan A) problematiserer selve udvekslingen af ydelser: Sex kan ikke være en handelsvare. Det dur ikke (Politiken 8/11/2012). Frank Jensen (S) problematiserer sexkøberen: Det er uacceptabelt i et socialt bevidst samfund at købe et andet menneske til sex (Information 9/4/2013), mens Nylev og Heding (Pigegruppen) i et læserbrev problematiserer sexsælgeren selv: Det er ikke i orden at sælge sig selv (Politiken 28/11/2012). På den anden side diskuteres det, om indblandingen i voksne menneskers (sex)liv mest af alt er udtryk for snerperi og patriarkalsk disciplinering. Således pointerer debattør Karen West det forkerte i, at nogle kvinders arbejde skal forbydes, fordi nogle synes, det er moralsk forkert, at kvinder selv bestemmer over deres sexliv (Berlingske Tidende 5/3/2013). Sognepræst Katrine Lilleør sidestiller den forhandling, der foregår i parforhold med udvekslingen af ydelser i prostitution, hvorfor det ikke kan defineres som forkert at sælge sex: [Legalisering af prostitution] skubber til den forløjede moralisme, at sex ikke er noget, man bør kunne købe sig til. Det er ikke sandt. Mange parforhold bygger på en diskret sex-udvekslingsaftale (Berlingske Tidende 9/2/2013). Lilleør mener at sex for modydelser også er at finde i parforhold, og derfor er at betragte som en handelsvare, der gør sig gældende i og uden for økonomien. Forskellen på fremstillingen af den udveksling, der foregår mellem sælger og køber, er med til at underbygge forskellige opfattelser af fænomenet prostitution. Prostitution italesættes i debatten både som en udveksling mellem to aktive subjekter, der har ansvar for egne valg og handlinger, men når den prostituerede derimod gøres til et stykke smørrebrød, fremstilles ydelsen langt mere skadende, passiv og objektiviserende. Netop derfor har sproget betydning for vores opfattelse af, hvad prostitution er, og hvilke konsekvenser det har for individet at sælge sex. Dette er eksempel på, at prostitution er et flydende udtryk, der skabes og forandres i diskurs. Diskurs er et subjektiverende udtryk for magt. Som Foucault pointerer, er magt immanent i alle sociale relationer, heriblandt seksuelle forhold. Beskrivelsen af den seksuelle relation er afgørende for på den side opfattelsen af den prostitueredes positionering i forhold til kunden og på den anden side forholdet til egen krop og sjæl. 55

62 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Prostitutionens samfundsfunktion Prostitution fremstilles hyppigt som verdens ældste erhverv, et fænomen der altid har eksisteret og derfor aldrig vil ophøre med at eksistere, hvorfor det forekommer effektløst at iværksætte initiativer, der skal mindske prostitution. Dette ræsonnement stemmer ikke overens med en socialkonstruktivistisk tilgang, idet prostitution, som alle andre sociale fænomener, er konstrueret, historisk betinget og dermed foranderligt. Ikke desto mindre bruges historien i debatten til at legitimere prostitutionens eksistens og forklare fænomenet som en uundværlig del af civilisationen. Lilleør skriver i et debatindlæg: Kvinder har til alle tider benyttet sig af den mulighed, og det er en reel overlevelsesmulighed, som den enkelte kvinde må have lov at vælge (Berlingske Tidende 9/2/2013). Lilleør problematiserer dermed ikke de kønnede magtstrukturer der gør prostitution til kvindens mulighed for overlevelse, men konstaterer blot det forholder sig sådan. Ligeledes gøres fænomenet universelt af Bordal: Det har altid eksisteret over alt i verden og til alle tider. Selv her i vores moderne, velregulerede samfund blomstrer handlen med seksuelle ydelser (Information 12/4/2013). Det lader således til, at civilisationen ikke har ændret sig gennem tiden, og hvorvidt dette er muligt diskuteres ikke. Prostitueredes funktion tages ligeledes for givet af sexolog Loua: Sexarbejderne har altid været ildesete og fordømte, men opfylder en funktion i samfundet, fuldstændig som andre faggrupper (Politiken 16/2/2013). Loua sidestiller dermed indirekte prostitution med andre erhverv uden skelen til køn og magt. I ovenstående citater kan man læse en funktionalistisk tilgang til prostitution, hvilket implicerer at spørgsmålet om hvilken funktion de prostituerede udfylder, samt en kritisk tilgang til fænomenets fortsatte eksistens og dets konsekvenser, ikke berøres. Ligeledes problematiseres det ikke, at prostitution i denne optik har en funktion, der er konsekvens af en kønsbinær konstruktion og positionering. Det accepteres dermed som præmis, at mandens seksualdrift er styrende for hans adfærd, mens kvindens lod er at efterkomme mandens behov, hvilket ifølge Butler er udtryk for den gentagne stilisering af kroppen, der skaber kønnede handlingsmønstre. Etnolog Spannow forbinder desuden stigmatiseringen af prostituerede med en samfundsmæssig funktion: Fordømmelse af andre er et af de hyppigst anvendte materialer til afstivning af et vaklende selvværd og glimrende til konsolidering af vaklende fællesskaber (Jyllands-Posten 23/1/2013). Spannow argumenterer for, at fordømmelse skaber fællesskab, fordi det indikerer man deler særlige normer og værdier, og står sammen om at værne om disse. Netop derfor har mennesker en tendens til at fråse i alle de situationer, hvor det er muligt at hænge nogle ud på en lidet flatterende måde (Jyllands-Posten 23/1/2013), hvilket 56

63 Analyse prostitutionsdebatten er en oplagt mulighed for. Ved at fremhæve de ulige og uværdige relationer prostituerede indgår i, fremstår alle vi andre i højere grad som værende del af ligeværdige, respektfulde parforhold. Spannow påpeger dermed det usympatiske i den normative stigmatisering af de prostituerede, der lader til at være en afledningsmanøvre, der gør vi slipper for at reflekterer over samfundets generelle kønsstruktur Prostitution som udtryk for seksuel frigørelse Fortællingen om velfærdsstaten og det danske frisind spiller også ind i prostitutionsdebatten, hvor man sætter seksualiteten og kønnet (kvindens) eget valg i en historisk kontekst af den seksuelle frigørelse. Danmarks (seksuelle) frisind ses i lyset af landets historie fra slut 1960 erne og fremefter, hvor der kan spores flere milepæle i forhold til seksualitet - pornoens frigivelse, p-pillerne udbredelse, legaliseringen af abort og senest afkriminaliseringen af prostitution (Wøldike 2009: 9). Hjort og Reiff (Reden) fremhæver dansk tradition for en liberal indstilling til forbudslovgivning (Kristeligt Dagblad 22/11/2012a), mens feminist Nanna Kalinka Bjerke skriver at legalisering af prostitution er en mulighed for at videreføre denne tradition: Måske kan vi igen være et forgangsland på det seksuelle område (Politiken 27/11/2012). Ligeledes bemærker en leder i Berlingske Tidende: Egentlig er det forbløffende, at vi i årtier har betragtet det som naturligt, at kvinder har ret til og selv er kapable til at bestemme, om de vil føde eller abortere et barn, mens man altså samtidig mener, at de samme kvinder ikke er i stand til at selv afgøre, om de vil tjene penge på seksuelle ydelser (Berlingske Tidende 2/2/2013). Valget om at sælge seksuelle ydelser sidestilles med retten til fri abort, og kvindes ret til selv at træffe valg, der vedrører hendes krop kommer i fokus, mere end prostitution problematiseres som fænomen. Endvidere antages det, at porno, abort, p-piller og prostitution er seksuelt frigørende, selvom Foucault mener, at mennesket ikke kan frigøres seksuelt. Disse eksempler fastlåser os i diskurser, der i denne sammenhæng bliver normative for hvad der opfattes som frie valg. Dermed undgår man samtidig at forholde sig kritisk til ovenstående fænomener, der accepteres i forlængelse af den efterstræbte såkaldte frigørelse. Spørgsmålet om, hvorvidt prostitution er et frit valg eller ej, er en tilbagevendende tematik i debatten. Dette fokus på hvorvidt den prostituerede har valgt jobbet frivilligt, indikerer samtidig en forestilling om, at det normalvis ikke er tilfældet. Møller (SIO) beskrives i et interview: Hun har valgt det frivilligt, og som hun sidder i sin store runde seng i udkanten af københavnerbydelen Valby, ser det næste idyllisk ud (Berlingske Tidende 22/11/2012). Uanset om 57

64 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen der er tale om et frivillig valg eller ej, argumenteres der for, at prostitution alligevel har konsekvenser for den, der sælger seksuelle ydelser. Tidligere prostituerede skriver: Prostitution æder ens værdighed, frit valg eller ej. Når samfundet ikke vil gøre op med, at nogle kvinder skal være til salg, holdes vi fast i stigmaet. Og vores smerte afvises med, at vi jo har valgt det selv (Politiken 9/3/2013a). Det er således ikke vigtigt, hvorvidt prostitution opleves som et frivilligt valg af den prostituerede, fordi den har skadelige konsekvenser for alle. Diskussionen om det frie valg bliver her en sovepude, som lukker for forståelsen af de konsekvenser, prostitution har. Derfor beskyldes samfundet både for ikke at tage stilling og tilbyde hjælp, fordi det frie valg foretages på eget ansvar Prostitution hører ikke hjemme i en velfærdsstat I moddiskursen til den seksuelle frigørelse fremstilles prostitution nærmest som værende udansk. Frank Jensen (A) mener, at det i det socialt bevidste danske samfund er uacceptabelt at købe et andet menneske til sex (Information 9/4/2013). Prostitution er uanstændigt og uforenligt med ideen om et velfærdssamfund, hvor det at sælge seksuelle ydelser ikke burde opleves som en reel løsning. Hjort og Reiff (Reden) er enige: Vi som velfærdssamfund burde være i stand til at tilbyde disse kvinder et bedre alternativ end at sælge sex for penge (Kristeligt Dagblad 22/11a). I en nationalidentitet, hvor der er tradition for at staten hjælper de svageste, kan man ikke være andet bekendt end at fordømme og afskaffe prostitution. Skræmmebilledet på at legalisere prostitution er, ifølge Neergaard og Dinesen (DSU) et nordisk slaraffenland for alfonser og sexkunder. Et sådan land vil vi ikke leve i! (Kristeligt Dagblad 23/11/2012a). Her tages ikke højde for, at en legalisering muligvis (også) vil gøre det mere sikkert at sælge seksuelle ydelser. Tidligere prostituerede Tiller Lorentzen problematiserer, at mere end halvdelen af danskere mener at prostitution skal normaliseres: Det er udtryk for misforstået frisind og manglende forståelse for konsekvenserne af et liv som prostitueret (Politiken 11/2/2013a). I denne diskurs tillægges prostitution kønsbetinget vold, ulighed og udnyttelse, stigmatisering og er symptom på en unaturlig seksualitet. Danmark skal i stedet være et land med værdige muligheder for alle, hvor socialt udsatte får hjælp til resocialisering og ensretning. Efter at have gennemgået debattens forskellige problemrepræsentationer, og hvilke normer diskurserne udspringer af, vil jeg i det følgende afsnit samle op på de løsningsforslag, debatten rummer. Som vist er der forskellige og uforenlige måder at problematisere prostitution på. Netop det faktum, at der ikke er enighed om fænomenets problemrepræsentation, afspejler sig naturligvis i de differentierede 58

65 Analyse løsningsforslag. Fælles for dem alle er, at der ønskes forandring, idet den nuværende situation ikke opfattes som ønskværdig for hverken de prostituerede eller samfundet Løsninger på prostitutions-problemet Problemløsninger afspejler ifølge Bacchi givne problemrepræsentationer, som er udtryk for at problemrepræsentationer bliver handlingsdefinerende. Bacchi mener derfor det er vigtigt, at man i udformningen af politiker forsøger ikke at have en fastlåst tilgang til hverken problemrepræsentationer eller løsninger, idet det kan betyde, man ikke er opmærksom på eventuel uoverensstemmelse mellem de to komponenter. I denne del af analysen vil jeg redegøre for, hvilke diskurser der gør sig gældende for repræsentationen af de forskellige løsningsforslag. Overordnet set fremstilles der i debatten tre løsningsforslag på det sociale problem, prostitution politisk set er et forbud mod køb af sex, et øget fokus på sociale indsatser fremfor forbud og en normalisering af prostitution i form af arbejdsmarkedsrettigheder. Desuden sker der en problematisering af prostitutionens sociale stigma, hvilket kun vil kunne løses gennem en større accept af branchen, og dermed en ændring af den nuværende lovgivning. Ydermere peger nogle stemmer i debatten på, at det at ændre kundernes holdning til prostitution vil mindske efterspørgslen, hvilket derfor også bør tænkes ind som løsningsforslag. Samtlige af debattens stemmer er enige om, at der bør sættes hårdt ind overfor tvungen prostitution. Som nævnt er der dog en tendens til, at alle de andre prostituerede skæres over en kam, uanset hvilken prostitutionsarena der er tale om og uden skelen til, hvad den prostitueredes motiv er for at være i prostitutionsbranchen, trods forskning der viser, at vejen ind og ud af prostitution er meget individuel. 19 Når man ikke er opmærksom på dette, er det svært at opnå en konstruktiv debat, men også at målrette sociale indsatser, der har til formål at få prostituerede ud af prostitution. I Fig. 2. har jeg skitseret problemrepræsentationer, normer og løsningsforslag: 19 Ifølge SFI s kortlægning er økonomi blandt de vigtigste grunde til at sælge sex. Der er dog væsentlig forskel på, hvorvidt prostitution opleves som en ekstra indtjeningsmulighed der forsøder tilværelsen eller som en økonomisk nødvendighed (Kofod m.fl. 2011: 168). Prostitution kan også opleves som en løsning på manglende uddannelse og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet (Døssing m.fl. 2011: 22). Mens prostitution for gadeprostituerede ofte hænger sammen med et behov for at finansiere et misbrug, kan seksuel nysgerrighed for nogle prostituerede i andre arenaer, være en væsentlig motivationsfaktor for at sælge sex. For dem, hvis barndom har haft en betydning for valg af erhverv, hænger det sammen med at være blevet seksualiseret i en tidlig alder qua overgreb og seksuelle tilnærmelser (Kofod m.fl. 2011: ). De problemstillinger prostituerede oplever, når de forlader prostitution varierer og hænger sammen med deres bevæggrunde for at gå ind i prostitution. Prostitutionsophør kan være en reaktion på en ændret livssituation som eksempelvis ny partner, graviditet, nyt arbejde, studiestart, flytning, alder, grænseoverskridelser, fysiske/psykiske gener eller social stigmatisering. Ophør er for nogle en længerevarende og udfordrende proces, mens andre stopper fra den ene dag til den anden (Døssing m.fl. 2011: 6-15). 59

66 Prostitutionsdebat og -politik Ane Krestine Larsen Figur 2 - Prostitutionsdebattens problemrepræsentationer, normer og løsningsforslag 60