Handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Transkript

1 Side 1 af 65

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er skolens egen handlingsplan for øget gennemførelse 2018 og vil blive brugt i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit: 1. Klare mål Skolen vurderer med udgangspunkt i faktuelle data for de centrale indikatorer udviklingen i egne resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Derefter beskrives og vurderes de indsatser, der skal bidrage til at nå målene for skolen. Relevante data skal være med til at identificere områder, hvor der er udfordringer, så skolen bedre kan målrette sine indsatser. Endelig fastsætter skolen resultatmål for kommende år 2. Praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet indeholder skolens handlingsplan for det praktikpladssøgende arbejde og har fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde, og udviklingen i resultaterne vil blive vurderet. Indsatser, der skal bidrage til at nå skolens mål, vil blive beskrevet og vurderet. 3. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Afsnittet har fokus på, hvordan skolen arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Skolen beskriver to særlig fokusområder i det FPDG og tydeliggør de forandringer, der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. De særlige fokusområder er motivationspædagogik og en strategi for skolemiljø. 4. Årligt tema Som temaer i handlingsplan for øget gennemførelse 2018 vælger EUC Nordvest at forsætte indsatserne vedr. en professionalisering af læsevejleder- og SPS-indsatsen samt en forbedring af undervisnings- og skolemiljøet. Nye temaer er kollegial sparring og igangsætning af talentspor. Side 2 af 65

3 1. Klare mål Klare mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Tabel Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution EUC Nordvest Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Tabel Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Datavarehuset Ansøgere til EUC Nordvest EUC Nordvest samlet Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Hvor kommer de fra: Thisted kommune Morsø kommune Jammerbugt kommune Skive kommune Andre kommuner Side 3 af 65

4 Tabel Antal elever som efter grundskolen søger en ungdomsuddannelse som 1. prioritet Datavarehuset Thisted 2013 Thisted 2014 Thisted 2015 Thisted 2016 Anden aktivitet Erhvervsuddannelse Thisted 2017 Gymnasial uddannelse Særlig tilrettelagt ungdomsuddannel I alt Morsø 2013 Morsø 2014 Morsø 2015 Morsø 2016 Anden aktivitet Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Særlig tilrettelagt ungdomsuddannel I alt Morsø 2017 Tabel Befolkningsudviklingen i oplandskommuner Statistikbanken Antal 15 årige Bopæl Thisted kommune Bopæl Morsø kommune Antal 16 årige Bopæl Thisted kommune Bopæl Morsø kommune Side 4 af 65

5 Analyse og vurdering af udviklingen i resultater Af tabel og tabel ses, at antallet af unge, der søger en erhvervsuddannelse på EUC Nordvest, er næsten status quo med et fald på kun to elever fra 2016 til 2017 svarende til godt 1%. Det bemærkes dog, at faldet fra 2015 til 2017 er på godt 4%. Noget tyder dermed på, at antallet af elever, der søger en erhvervsuddannelse på EUC Nordvest efter grundskolen, mere eller mindre har stabiliseret sig, og der er hermed skabt et godt grundlag for, at antallet igen kan begynde at stige, så vi i 2018 kan runde 200 elever. En af årsagerne til faldet i antallet af elever, der søger en erhvervsuddannelse i vores lokalområde, kan formentlig blandt andet findes i det faktum, at antallet af unge i Morsø og Thisted Kommuner generelt er faldende (Tabel 1.1.4). Således falder antallet af 15-årige fra 2016 til 2017 med 23 i Thisted, og antallet af 16-årige falder med 6 unge. Hvad angår 15-årige, så stiger antallet på den anden side med 5 i Morsø Kommune, mens der opleves et fald på hele årige fra 2016 til Noget tyder dermed på, at hvis EUC Nordvest skal nå et tilmeldingstal på 200 elever, så kræver det, at en del af de elever, der typisk har valgt at gå gymnasievejen, overbevises om, at de skal tage en erhvervsuddannelse. Af tabel ses, at 95 ud af 418 unge i Thisted kommune i 2017, svarende til 22,7%, valgte en erhvervsuddannelse, mens hele 282, svarende til 67,5% valgte en gymnasial ungdomsuddannelse. I Morsø Kommune, hvor der er tale om et lavere udgangspunkt på 203 unge, valgte hele 46,3% en erhvervsuddannelse, mens kun 43,8% valgte en gymnasial ungdomsuddannelse. Det kan konkluderes, at man i Morsø Kommune således allerede er langt over den landspolitiske målsætning på EUD-området, og at det er i Thisted Kommune, opgaven med at rekruttere unge til erhvervsuddannelserne synes størst. Det skal dog nævnes, at ikke alle de unge, der i Morsø Kommune har valgt at gå EUD-vejen, har valgt at påbegynde deres erhvervsuddannelse på EUC Nordvest. Kigger vi på rekrutteringen til de enkelte hovedområder i tabel ses, at der inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser er tale om et fald på 13 elever fra 2016 til 2017, svarende til 27,7%. På Teknologi, byggeri og transport falder tilgangen med 4 elever, svarende til 4,3%. Inden for kontor, handel og forretningsservice er der derimod tale om en lille fremgang fra 2016 til 2017 på 6 elever, svarende til ca. 11%. Årsager til fald i antallet af unge, der vælger en EUD på EUC Nordvest Nogle af årsagerne til, at så forholdsvis få unge vælger en erhvervsuddannelse skal også i vores dækningsområde - findes i det faktum, at uddannelserne stadig rangerer lavt blandt de unge og deres forældre, når der skal tages stilling til fremtidig uddannelse. Det giver mere status at vælge en gymnasieuddannelse, og her køber de unge sig også til tre år, hvor de ikke behøver tage stilling til deres fremtid. De unge, der vælger EUD bliver afkrævet et valg af fremtidig uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og det i sig selv kan Side 5 af 65

6 begrænse tilgangen. Dette er dog ydre faktorer, som alle erhvervsuddannelser er udsat for uanset placering i landet. Kigger vi på de ting, der gør sig gældende specifikt for erhvervsuddannelserne på EUC Nordvest, så kan følgende opsummeres: Faldende elevtal i 9. klasse i de kommuner, der udgør skolens dækningsområde Campus 10 med hele tre 10. klassestilbud tiltrækker mange elever fra 9. klasse Mange unge i vores lokalområder vælger stadig at tage 10. klasse på en efterskole (lidt under 50%) Vi tiltrækker fortrinsvist unge, afklarede elever, hvor vi særligt på det merkantile område - tidligere også appellerede til unge, der ikke syntes, de passede ind andre steder Indførelse af kravet om bestået dansk og matematik betyder, at nogle elever ikke har adgang til erhvervsuddannelserne En yderligere faktor, der kan påvirke antallet af EUD-elever negativt, er det faktum, at det med gymnasiereformens ikrafttræden fra august 2017 er muligt at tilmelde sig den 2-årige HF direkte fra 9. klasse. Samtidig er det muligt for udbyderne af HF at udbyde studieretninger, der er i konkurrence med nogle af vores EUX-tilbud. Et eksempel er HF Business, som er en direkte konkurrent til EUD Business på Kontor, handel og forretningsservice. Beskrivelse og vurdering af indsatser Samlet GF1-afdeling EUC Nordvest oprettede i 2016 en samlet GF1-afdeling (Morsø Landbrugsskole og EUB på Mors) med opstart i august, og med optaget i august 2017 har den samlede GF1-afdeling gennemlevet to optag, hvilket giver et forholdsvis godt grundlag for at vurdere virkningen. Afdelingen består af alle de fagretninger, der udbydes på skolen fra alle fælles indgange. Formålet med den fælles afdeling er først og fremmest at få skabt en volumen, der giver grundlag for et godt undervisnings- og skolemiljø, så de unge EUD-elever får en helhedsoplevelse ud af deres skolegang, hvor der både er fokus på det faglige og det sociale fællesskab. Elementer af erhvervsfagene og projekter er gennemført i samarbejde på tværs af fagretninger og har givet eleverne en oplevelse af at være en del af et større fællesskab og givet en forståelse for hinandens fagområder. Samtidig er der i GF1-afdelingen sat fokus på bevægelse, idet der både laves fælles aktiviteter og aktiviteter i forbindelse med de enkelte fagretninger. Det bemærkes, at GF1-afdelingen er blevet en del af de fredagscaféer og fester, der tidligere var forbeholdt elever på HG og HHX. Det har yderligere bidraget til, at eleverne på GF1 føler sig som en del af et fællesskab. Side 6 af 65

7 Det kan konkluderes, at den fælles GF1-afdeling ikke umiddelbart har medvirket til at øge erhvervsuddannelsernes attraktionsværdi over for de unge i lokalområdet, men vi ved også erfaringsmæssigt, at der går lang tid, før fordele ved en ny måde at organisere sig på bliver kendt i offentligheden. Indsatsen fortsættes i Central vejledningsenhed - Stifinderen I forlængelse af EUD-reformen har EUC Nordvest valgt at lave en fælles vejledningsenhed, der dækker alle erhvervsuddannelser på skolen. Formålet er en professionalisering af vejledningsindsatsen, hvor der tages højde for kompleksiteten i erhvervsuddannelserne. De mange elevtyper, optagelseskrav og EUV kræver vejledere, der kan vejlede sikkert og ensartet og på tværs af alle erhvervsuddannelser. Den centrale vejledningsenhed betyder, at al kontakt i modsætning til tidligere, hvor vejledning foregik i de enkelte afdelinger sker her. Kontakter man skolen med uddannelsesspørgsmål, er der kun ét sted, der er ansvarlig for vejledningen, og det sikrer ensartethed og høj kvalitet. Onboarding af nye elever, herunder afklaring og realkompetencevurdering, ligger i vejledningsenheden, ligesom alle udmeldinger også går igennem enheden. På den måde sikrer vi, at udmeldte elever får den rigtige vejledning i forhold til at komme i gang med en ny uddannelse. Vejledningsenheden varetager også det praktikpladsopsøgende arbejde og har kontakten til de lokale virksomheder. Den tætte kontakt til erhvervslivet skal sikre en tæt dialog om praktikpladser og en god matching af elev og virksomhed. At praktikpladsarbejdet og vejledningen foregår samme sted bidrager til en helhedsorienteret indsats, hvor der er taget højde for hele spektret fra grundforløb til og med hovedforløbet. Ud over vejledning står vejledningsenheden også for åbent hus arrangementer, informationsmøder og anden markedsføring for at øge antallet af elever på EUD. Indsatsen videreføres, og resultatet skal blandt andet måles på antallet elever, der søger EUD. Det kan blandt andet konstateres, at man ved åbent hus arrangementet i november 2017 oplevede en langt større interesse for erhvervsuddannelserne, end det har været tilfældet de foregående år. Indsatsen fortsættes i Markedsføring De erhvervsuddannelser, der tidligere lå under HG, har vi siden reformens ikrafttræden benævnt EUD og EUX Business. Det kan imidlertid konstateres, at de nye benævnelser langt fra er almindelig kendt, og når man tager i betragtning, hvor lang tid, det tog at få betegnelsen HG slået fast, vil det forventeligt tage flere år, før EUD og EUX Business for alvor har slået igennem. Den nye betegnelse ses dog som en mulighed for også at distancere os noget fra det image, HG havde. Her var den generelle opfattelse, at der var tale om lave fagniveauer og elever, der ikke havde andet valg. Med EUD og EUX Business har vi grebet muligheden for at markedsføre Side 7 af 65

8 uddannelserne med højere niveauer og med adgangskrav. Det er med andre ord ikke noget alle og enhver kan gennemføre, og dermed appellerer vi til en anden type elever end tidligere. Det ses på vores optag, hvor vi på GF1 kan konstatere, at eleverne er blevet fagligt dygtigere, men antallet af elever er også faldet betragteligt i forhold til det, der tidligere blev optaget på HG. Antallet af elever er mere end halveret. Indsatsen med at markedsføre EUD og EUX Business fortsættes, og resultatet kan måles på antallet af nye elever. Indsatsen fortsættes i Udvidet samarbejde med grundskolen Der er i 2017 arbejdet på at få udvidet samarbejdet med nogle af de lokale grundskoler. For at øge folkeskolelærernes kendskab til EUD, er der blandt andet i samarbejde med UU afholdt en række informationsmøder for overbygningslærere. Informationsmøderne har været afholdt i forbindelse med introforløbene for 8. klasserne, og der har været repræsentation fra alle områdets grundskoler. Ca. 50 lærere har deltaget. Endelig samarbejder EUC Nordvest med grundskolerne om Skills Stafetten for 8. klasserne. Her bliver eleverne introduceret til de forskellige erhvervsuddannelser og får lov til at dyste i nogle af de faglige elementer. Formålet er, at eleverne skal få et indtryk af de mange muligheder, erhvervsuddannelserne byder på. Indsatserne fortsættes i 2018, og resultatet kan måles ved, at et øget kendskab til erhvervsuddannelserne hos centrale personer i grundskolenet giver et øget antal tilmeldinger. Hovedforløb inden for kontor og detail Fra august 2017 er EUC Nordvest godkendt til at udbyde hovedforløb inden for kontor og detail. I første omgang udbydes kontor med administration og salgsassistent. Det forventes, at muligheden for at gennemføre hele uddannelsesforløbet inden for de to områder lokalt vil betyde, at flere unge i skolens dækningsområde vil finde det attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse inden for Business. Vi startede hovedforløbene sent op i efteråret 2017 og har derfor kun haft 6 elever på kontor administration og 4 elever på detail, salgsassistent uden profil. De tal forventes at blive betydeligt højere i 2018, hvor vi ikke behøver sende elever til andre skoler. Særligt på kontor med administration forventer vi en fremgang til ca. 12 elever, mens tilgangen til detail forventes at blive 6 8 elever. Skolemiljøstrategi Der er i 2017 udarbejdet en egentlig strategi for undervisnings- og skolemiljøet for ungdomsuddannelser på EUC Nordvest, herunder for erhvervsuddannelserne. På netop EUD-området kan det konstateres, at der er brug for en målrettet indsats for at give eleverne en oplevelse af, at deres uddannelse ud over det faglige indhold også består af andre oplevelser i et ungemiljø. Helt overordnet vil målet være at skabe et uddannelsesmiljø, der fremmer trivsel, sundhed, læring og udvikling af faglig identitet. Der skal være fokus på relationer Side 8 af 65

9 og det psykiske miljø, det fysiske miljø, praksisnærhed og oplevelser/aktiviteter. En af skolens helt centrale værdier er, at alle elever uanset forudsætninger skal opleve succes, og denne værdi skal understøttes af en særlig skolemiljøindsats. Den 1. februar 2017 blev en temadag for alle dem af skolens ansatte, der på en eller anden måde har elevkontakt, gennemført. Her satte vi fokus på undervisnings- og skolemiljø med eksterne oplægsholdere, der gav inspiration, og der blev givet tid til, at de forskellige afdelinger kunne udarbejde egne planer for et forbedret skolemiljø. Samtidig bad vi i en undersøgelse alle elever forholde sig til en række spørgsmål om, hvad der har størst betydning for deres trivsel og oplevelse af skolegangen som helhed, og resultatet af denne undersøgelse blev inddraget i det videre forløb. Det viste sig, at eleverne særligt lægger vægt på en god relation til lærerne og en god atmosfære i klassen. På baggrund af blandt andet den fælles temadag er en færdigformuleret skolemiljøstrategi lavet og præsenteret for medarbejderne. Den centrale ordlyd er som følger: Som erhvervsskole er det EUC Nordvests opgave at skabe et attraktivt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø på samtlige uddannelser. En af skolens centrale værdier er, at alle elever og kursister - uanset forudsætninger - oplever succes og udbytte af undervisningen. Et attraktivt og hensigtsmæssigt undervisnings- og skolemiljø, der omfatter aktiviteter både inden for og uden for undervisningen, er en forudsætning for, at denne værdi kan realiseres. Derfor ønsker den strategiske ledelse at sætte fokus på udvikling af det gode uddannelsesmiljø på tværs af skolen og uddannelserne og med involvering af ledelse, lærere og elever i partnerskab med erhvervslivet. Der arbejdes ud fra en opfattelse af, at den gode relation er en forudsætning for læring og udvikling. Målet er at skabe et uddannelsesmiljø, der fremmer trivsel, sundhed, læring, udvikling af faglig identitet og evt. afklaring af videre uddannelsesvalg. Der skal være fokus på Undervisningsmiljø, herunder relationer og anerkendelse Det fysiske miljø/rammer Praksisnærhed Oplevelser/aktiviteter I august gennemførtes en temadag vedr. anerkendende tilgang, evnen til at skabe gode relationer og klasseledelse med henblik på at fokusere på det, som eleverne selv påpeger er af størst betydning for deres skole- og undervisningsmiljø. De tre emner vil være fokusområder i forbindelse med kollegial sparring, der igangsættes i alle afdelinger i løbet af Side 9 af 65

10 Den erhvervsfaglige vej til succes Med en bevilling på 35 millioner fra Vækstforum til at gennemføre projektet Den erhvervsfaglige vej til succes vil EUC Nordvest sammen med de øvrige erhvervsskoler i Nordregionen iværksætte en målrettet indsats for at få flere unge til at få øjnene op for, at man med en erhvervsuddannelse i bagagen er rigtig godt rustet til fremtidens arbejdsmarked, til de spændende jobs og til det gode arbejdsliv. At en erhvervsuddannelse ikke lukker nogen døre, men tværtimod åbner mange nye. Projektet blev iværksat i august 2017, og EUC Nordvest er tovholder på projektet, der gennemføres i samarbejde med de øvrige skoler under Nordjyske Erhvervsskoler. Den erhvervsfaglige vej til succes indeholder en lang række initiativer, der samlet set har fokus på følgende indsatsområder: Elever, virksomheder og markedsføring. Det er initiativer som eksempelvis: Målrettet vejledning af unge for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse Etablering af særlige forløb, der skal lette overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse Fokus på vejledning og hjælp til eksisterende erhvervsskoleelever i forhold til karrierevalg, så man undgår frafald Praktikpladsrekruttering Strategisk uddannelsesplanlægning i praktikvirksomhederne Optimering af undervisningsmetoder, pædagogik samt mulighederne for faglig specialisering Etablering og udvikling af et langsigtet samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne Udvikling af attraktive skolemiljøer Udvikling af nyt image/en ny fortælling om erhvervsskolerne som et sikkert og mulighedsskabende valg Udvikling af erhvervsskolernes eksterne kommunikation og markedsføring. Indsatsen fortsættes i Nye indsatser i 2018 Ud over de indsatser, der videreføres fra 2017, iværksættes to nye indsatser, der gerne skulle påvirke tilgangen til erhvervsuddannelserne på EUC Nordvest positivt: Side 10 af 65

11 Kollegial sparring Som et værktøj til at kompetenceudvikle underviserne særligt i forhold til relationskompetencer, anerkendende tilgang og klasseledelse har EUC Nordvest i 2018 planer om at gennemføre en runde med kollegial sparring for alle undervisere, hvor fokusområderne netop er de forannævnte. Eleverne på EUC Nordvest har i en undersøgelse tilkendegivet, at en god relation til underviserne samt en god atmosfære i klassen er det, der har størst betydning for deres trivsel. Og netop en øget trivsel kan medvirke til at give erhvervsuddannelserne et bedre image og dermed øge tilgangen til uddannelserne. Resultatet af den kollegiale sparring skulle gerne kunne aflæses positivt på de årlige trivselsmålinger samt på tilgangen til EUD. GF1 i Thyborøn Fra august 2018 udbyder EUC Nordvest GF1 i Thyborøn i tilknytning til Fiskeriskolen. Unge i det pågældende lokalområde har langt til den nærmeste erhvervsskole, og målet er, at vi ved at gøre det lettere at tilgå en erhvervsuddannelse i lokalområdet også kan øge antallet af unge, der her vælger EUD-vejen. Det forventes, at det første optag på GF1 i Thyborøn i august 2018 bliver på elever. Fastsættelse af resultatmål På baggrund af det faktiske antal elever på 191, der i 2017 har søgt en erhvervsuddannelse på EUC efter afsluttet 9. eller 10. klasse og med udgangspunkt i et forventet faldende antal elever i 9. klasse i vores dækningsområde i 2017, forventer vi alligevel i august 2018 at optage 200 elever. Den lille stigning begrundes primært med de indsatser, der nævnes i ovenstående afsnit både i gangværende og nye samt det faktum, at der generelt i samfundet og politisk er stor fokus på, at flere unge skal væge en erhvervsuddannelse. Side 11 af 65

12 Klare mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Tabel (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Status Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål I hovedforløb Uddannelsesaftale 32,20% 30,30% 27,70% 30,10% 24,70% 29,10% 23,30% 30,30% 27% Skolepraktik 5,60% 8,00% 7,30% 8,20% 8,90% 8,70% 10,60% 10,20% 11% Frafald under grundforløbet 22,80% 30,30% 26,00% 30,00% 26,80% 29,50% 25,00% 26,40% 23% EUC Nordvest Ikke i hovedforløb Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 32,80% 26,30% 34,20% 26,90% 34,30% 27,20% 32,70% 23,90% 30% 2,70% 2,50% 1,80% 2,50% 1,50% 2,60% 2,30% 3,70% 2,5% Studiekompetancegivende forløb (eux) 3,00% 2,10% 3,5% Status ukendt 3,90% 2,70% 3,10% 2,40% 3,80% 2,80% 3,10% 3,50% 3% I alt Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Indikator: Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb og supplerende indikator: Overgang fra grundforløb til hovedforløb Det kan konstateres, at der både, hvad angår frafald under grundforløbet samt frafald efter grundforløbet (overgangsfrekvens) er tale om mindre fald, når vi kigger i tabel på tallene fra 2014 til 2015, som er de nyeste tal, vi har til rådighed i tabellen. Det bemærkes, at der i denne tabel er tale om frafald både med og uden omvalg. I tabel er der kun tale om frafald uden omvalg. Her er frafaldet fra grundforløbet steget fra 10,4% i 2015 til 12.9% i En stigning i frafaldne elever fra 56 til 73 altså på hele 17 elever. Side 12 af 65

13 Kigger vi på frafaldet på hovedforløbet samt frafaldet i overgangen mellem GF1 og GF2, så er det næsten status quo fra 2015 til 2016 med et frafald på henholdsvis 6,2% i hovedforløbet og 3,7% i overgangen. Dog viser tallet for frafald i overgangen mellem GF1 og GF2 i tabel 1.2.3, at der i 2017 er et frafald på 4,5% og dermed en lille stigning. Der er dog kun tale om en forskel på en enkelt elev. Frafald i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb I tabel er eleverne fulgt fra uddannelsesstart, og her angives, at der i forhold til frafaldet efter grundforløbet er tale om et mindre fald fra 2014 til 2015 på 1,6%. Det ses, at 3% i 2015 har valgt det studiekompetencegivende forløb EUX. Det kan dog ikke ses, hvor mange der efter afsluttet GF2 har valgt at fortsætte på en gymnasial ungdomsuddannelsen. De tæller som frafald. Vi ved f.eks., at nogle af eleverne på den merkantile GF2 vælger at fortsætte på HHX i stedet for at finde en praktikplads. Konklusionen er imidlertid, at med et samlet frafald på 32,7% uden omvalg og uden at tage hensyn til frafaldet undervejs i grundforløbet er der stadig tale om et alt for stort frafald i overgangen fra GF2 til et hovedforløb altså med andre ord er det stadig for mange af dem, der gennemfører GF2, der ikke får en praktikplads. Samtidig har vi områder inden for teknologi og byggeri samt landbrug, hvor virksomhederne har svært ved at rekruttere lærlinge. Det ses ved, at frafaldet her i overgangen fra grundforløb til hovedforløb i 2016 kun er på 20% (tabel 1.2.5), og dermed ligger noget lavere end de øvrige hovedområder. Kigger vi på tabel 1.2.5, hvor vi har nyere tal end i tabel 1.2.1, ses, at der i 2015 var 56,2% af dem, der færdiggjorde GF2, der ikke fortsatte i et hovedforløb. I 2016 er den andel faldet til 45%. Ser vi på de enkelte hovedområder, så er det primært indgangen Teknologi, byggeri og transport, der står for den meget positive tendens, idet andelen elever, der ikke fortsætter i hovedforløb her falder fra 44,5% (101 elever) til 20% (29 elever). Fødevarer, jordbrug og oplevelser står også for en pæn tilbagegang i andelen af elever, der ikke går videre i et hovedforløb - nemlig fra 60,3% til 50,7% fra 2015 til På det hovedområde, der altid har udgjort den største udfordring med hensyn til overgangsfrekvensen nemlig Handel, kontor og forretningsservice - er der tale om en mindre tilbagegang i antallet af elever, der falder fra efter grundforløb2 nemlig fra 67,6% i 2015 til 63,6% i Det bemærkes, at en af årsagerne til den ringe overgangsfrekvens kan være, at elever, der fortsætter på det kompetencegivende studieår efter GF2 i statistikken tæller som frafald. Tendensen er altså helt entydig, at andelen af elever, der efter GF2 ikke får en praktikplads er faldende. Det skyldes formentlig, at færre elever vælger en erhvervsuddannelse, og dermed er sandsynligheden for, at der er brug for dem, der gennemfører et grundforløb, større. På enkelte uddannelser f.eks. inden for byggeri og landbrug er der ligefrem tale om, at EUC Nordvest ikke kan levere det antal elever, erhvervslivet har brug for. En anden forklaring er også, at det lokale erhvervsliv oplever større aktivitet og økonomisk fremgang og derfor også har brug for at uddanne flere faglærte. Side 13 af 65

14 Problemstillingen omkring hovedområdet Handel, kontor og forretningsservice forstærkes her i analysen af, at de elever, der vælger at gå fra GF2 til det studiekompetencegivende år EUX, i statistikken øjensynligt figurerer som frafald. Det er naturligvis en uholdbar måde at opgøre frafald på og giver dermed ikke et retvisende billede. Frafald på grundforløb Supplerende indikator: Frafald på grundforløb For at få et klart billede af, hvor mange af de startende elever, der gennemfører hele deres erhvervsuddannelse, vil frafaldet på GF1 og GF2 også blive beskrevet og ikke kun frafaldet i overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Her har vi de seneste tal fra 2016, der ses i tabel 1.2.4, og det bemærkes, at tallene kun dækker over frafald uden omvalg. På Fødevarer, jordbrug og oplevelser ser vi et fald i antallet af elever, der falder fra grundforløbet. I 2015 var frafaldet 15,3% og i ,5% svarende til et fald på 6 elever. Inden for Kontor, handel og forretningsservice oplever vi en stigning i antallet af frafaldne elever, idet hele 12 flere falder fra 2015 til 2016 svarende til en stigning fra 6,1% til 11%. Der findes ikke umiddelbart åbenlyse forklaringer på stigningen andet end det faktum, at de fleste af dem, der falder fra, angiver personlig og/eller psykiske årsager som forklaring. Også Teknolog, byggeri og transport oplever en stigning fra 11,4% - 14,6%, men her er dog kun tale om, at 3 flere falder fra, og der kan dermed sagtens være tale om tilfældigheder. Med hensyn til faldet, der opleves inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser så kan det antages, at nogle af de tiltag, der er bragt i spil har haft en virkning. Det bemærkes, at hovedårsagen til frafald generelt stadig er, at en del af eleverne har psykiske udfordringer, der ikke direkte har noget med deres skolegang at gøre. Skolen sætter ind med personlig støtte via vores samlede SPS- og læsevejlederenhed og bringer vores psykologordning i spil, men problemer i elevernes privatliv kan være vanskelige at løse på en uddannelsesinstitution. Side 14 af 65

15 Tabel Socioøkonomisk reference vedr. frafald 2015 Institution Afdeling Uddannelsesgruppe Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation gns. Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) EUC Nordvest (773401) Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice (Nykøbing) 0,67 0,54-0,13* EUC Nordvest (787407) EUC Nordvest (787408) Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice (Thisted) Gruppe: Fødevarer, jordbrug og oplevelser 0,7 0,53-0,17* EUC Nordvest Gruppe: Teknologi, byggeri og transport 0,64 0,58-0,06* 0,4 0,41 0,01 Morsø Landbrugsskole (773303) Gruppe: Fødevarer, jordbrug og oplevelser 0,62 0,51-0,11* I ovenstående tabel angives det, hvor stor en andel eleverne på EUC Nordvest, der i 2015 kunne forventes at falde fra deres erhvervsuddannelse fra starten af deres uddannelsesforløb og indtil optagelse på et hovedforløb, når man tog højde for deres socioøkonomiske baggrund. På Fødevarer, jordbrug og oplevelser er den forventelige andel 0,51, mens det reelle tal er 0,62. Det betyder, at når man tager højde for elevernes sociale og økonomiske forhold, så burde flere have gennemført et grundforløb og være startet på et hovedforløb. På Kontor, handel og forretningsservice ses en afvigelse på -0,17 i Thisted og -0,13 på Mors. Der er således i forhold til de sociale og økonomiske baggrunde ikke en plausibel årsag til, at frafaldet er så stort, og frafaldet skal dermed findes i andre forhold. Således kunne noget tyde på, at en del af de elever, der vælger Kontor, handel og forretningsservice, ikke er tilstrækkeligt målrettede. En årsag kan også være, at der ikke er et tilstrækkeligt antal elevpladser, og at de er i direkte konkurrence med de HHXelever, der ønsker at bruge deres ungdomsuddannelse som afsæt til en erhvervsuddannelse. På Fødevarer, jordbrug og oplevelser er den manglende målrettethed samt det faktum, at der oprettes for få lærepladser, hovedårsagerne til, at frafaldet er større end det, man kunne forvente på baggrund af den socioøkonomiske reference. I forhold til Teknologi, byggeri og transport kan det konstateres, at frafaldet er, som det kunne forventes, når man tager højde for de socioøkonomiske forhold. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke kan arbejdes på at opnå et mindre frafald i grundforløbet samt en højere overgangsfrekvens fra grund- til hovedforløb, så de indsatser, der beskrives i det efterfølgende vil også gælde for dette hovedområde. Side 15 af 65

16 I det efterfølgende følger en række tabeller, der viser forskellige frafaldstal på grundforløbene, hovedforløbene, i overgangen mellem GF1 og GF2 og i overgangen fra grund- til hovedforløb. Tabel Supplerende indikatorer for frafald på EUC Nordvest Institution Frafalds indikatorer Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mdr efter tilgang) Antal Elever 2013 Andel Andel, Andel, Andel, Andel, Andel, landsplan Antal Elever Andel landsplan Antal Elever Andel landsplan Antal Elever Andel landsplan Antal Elever Andel landsplan 2018 Resultatmål 81 10,50% 14,50% 89 11,60% 15,90% 56 10,40% 15,60% 73 12,90% 12,90% 11% EUC Nordvest Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mdr efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) 10 6,40% 8,30% 16 11,90% 9,00% 10 6,50% 8,90% 9 6,20% 7,00% 6% 6 3,70% 7,70% 7 4,50% 10,00% 4% ,20% 45,70% ,00% 46,40% ,20% 46,00% ,00% 40,40% 42% Af ovenstående tabel ses, at 4,5% af eleverne i 2017 falder fra i overgangen mellem GF1 og GF2 svarende til 7 elever. I 2016 var procentandelen 3,7% svarende til 6 elever, så det kan konkluderes, at frafaldsstigningen er så lille, at det kan tilskrives tilfældigheder. Det lave frafald i overgangen mellem GF1 og GF2 indikerer, at eleverne på GF1 føler sig klædt på til at fortsætte deres grundforløb på GF2. Tabel og tabel viser også et klart mindsket frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløb fra 56,2% i 2015 til 45% i 2016 svarende til et fald i antal på hele 142 elever. Efterspørgslen efter elever er steget, mens udbuddet af elever er faldet, og det giver naturlig en positiv effekt på frafaldet. Ydermere kan det antages, at de indsatser, som EUC Nordvest har iværksat også har gjort sin virkning. Her kan blandt andet nævnes, at der er tildelt flere ressourcer til det praktikpladsopsøgende arbejde. Når procentsatserne i tabel er forskellig fra satsen i tabel 1.2.1, skyldes det angiveligt, at der i sidstnævnte er tale om en udregning ud fra et større antal elever, idet eleverne er fulgt fra uddannelsesstart til hovedforløb. I tabel kigges kun på de elever, der har færdiggjort GF2. I tabel ses, at det samlede frafald i grundforløbet stiger fra 2015 til 2016 fra 10,6& til 12.6% - en stigning i antallet på 9 elever. Fordelt ud over samtlige indgange, kan stigningen skyldes tilfældigheder, og endnu engang kan det konstateres, at den hyppigste årsag til frafald er, at elever ikke er mødestabile pga. personlige problemer. Det kan konstateres, at frafaldet i hovedforløbet (tabel 1.2.6) ligger nogenlunde stabilt på omkring 6%, hvis vi kigger på udviklingen fra Kun i 2014 lå tallet på knapt 12%. Det kunne tyde på, at frafaldet i hovedforløbet ligger på et niveau, hvor det må betegnes som værende naturligt i forhold til, at der altid vil være elever, der ikke magter at gøre deres uddannelse færdig eller finder ud af, at de har valgt forkert. Side 16 af 65

17 Frafald på grundforløbets 1. og 2. del EUC Nordvest Tabel Afbrud uden omvalg 3 mdr. efter tilgang grundforløbet - datavarehuset Antal elever Andel Status 3 måneder efter start på grundforløbet Antal elever Andel Antal elever Andel Antal elever Fødevarer, jordbrug og oplevelser 22 10,9% 24 13,5% 18 15,3% 12 11,5% Kontor, handel og forretningsservice 19 7,5% 17 7,7% 10 6,1% 22 11,0% Teknologi, byggeri og transport 38 12,1% 48 13,1% 29 11,4% 32 14,6% EUC Nordvest 79 10,3% 89 11,6% 57 10,6% 66 12,6% På landsplan 14,0% 15,8% 15,1% 12,5% 2016 Andel Frafald i overgangen mellem grund- og hovedforløb EUC Nordvest Tabel Ikke i gang med hovedforløb 3 mdr. efter gennemførelse af GF2 - datavarehuset Antal elever Andel Status 3 måneder efter gennemførelse af GF Antal elever Andel Antal elever Andel Antal elever Fødevarer, jordbrug og oplevelser 59 50,9% 56 41,5% 77 60,3% 36 50,7% Kontor, handel og forretningsservice ,2% ,2% ,6% ,6% Teknologi, byggeri og transport 85 39,2% 81 34,8% ,5% 29 20,0% EUC Nordvest ,2% ,0% ,2% ,0% På landsplan 45,7% 46,4% 46,0% 40,4% Andel Side 17 af 65

18 Frafald på hovedforløb EUC Nordvest Tabel Afbrud uden omvalg 3 mdr. efter tilgang hovedforløb - datavarehuset Antal elever Andel Antal elever Andel Antal elever Andel Antal elever Fødevarer, jordbrug og oplevelser 6 12,5% 3 10,0% 4 9,3% Kontor, handel og forretningsservice Status 3 måneder efter start på hovedforløb Teknologi, byggeri og transport 4 3,7% 15 15,2% 7 5,6% 5 4,9% EUC Nordvest 10 6,4% 16 11,9% 10 6,5% 9 6,2% På landsplan 8,3% 9,0% 8,9% 7,0% 2016 Andel Side 18 af 65

19 Frafald på uddannelsesstart til hovedforløb EUD Teknisk (uden Morsø Landbrugsskole) Tabel Status 3 mdr. efter at eleven er kvalificeret til hovedforløb - datavarehuset Hovedforløb I hovedforløb Status Antal elever Andel Status 3 måneder efter tilgang Antal elever Andel Antal elever Andel Antal elever Andel Uddannelsesaftale ,1% ,0% ,8% ,5% Skolepraktik 31 7,8% 43 9,8% 59 12,4% 61 19,3% I alt ,9% ,9% ,2% ,8% 2015 Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløb 84 21,1% ,5% ,4% 76 24,1% Frafald efter grundforløb ,3% ,4% ,1% 68 21,5% Ingen aftale, men har haft 10 2,5% 7 1,6% 7 1,5% 5 1,6% Status ukendt 21 5,3% 16 3,7% 18 3,8% I alt EUC Nordvest ,1% ,1% ,8% ,2% Ikke i HF Danmark EUD Teknisk 59,6% 59,1% 59,9% 50,2% Side 19 af 65

20 Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb EUD & EUX Business Tabel Status 3 mdr. efter at eleven er kvalificeret til hovedforløb - datavarehuset Status 3 måneder efter tilgang Hovedforløb I hovedforløb Status Antal elever Andel Antal elever Andel Antal elever Andel Antal elever Andel Uddannelsesaftale 53 22,3% 47 18,7% 44 17,5% 53 16,2% Skolepraktik 6 2,5% 11 4,4% 11 4,4% 18 5,5% Ikke i hovedforløb I alt 59 24,8% 58 23,0% 55 21,8% 71 21,6% Frafald under grundforløb 60 25,2% 66 26,2% 60 23,8% 82 25,0% Frafald efter grundforløb ,6% ,8% ,8% ,4% Ingen aftale, men har haft 3 1,3% 4 1,6% 0,0% 5 1,5% EUX 16 4,9% Status ukendt 5 2,1% 6 2,4% 8 3,2% 5 1,5% I alt EUC Nordvest ,2% ,0% ,2% ,4% Ikke I HF Danmark Kontor mm. 69,7% 69,9% 69,5% 69,3% Side 20 af 65

21 Frafald på uddannelsesstart til hovedforløb Morsø Landbrugsskole Tabel Status 3 mdr. efter at eleven er kvalificeret til hovedforløb - datavarehuset Status 3 måneder efter tilgang Hovedforløb I hovedforløb Status Antal elever Andel Antal elever Andel Antal elever Andel Antal elever 2015 Andel Uddannelsesaftale 29 45,3% 26 32,1% 21 30,4% 17 31,5% Skolepraktik Ikke i hovedforløb I alt 31 48,4% 28 34,6% 22 31,9% 17 31,5% Frafald under grundforløb 16 25,0% 27 33,3% 18 26,1% 19 35,2% Frafald efter grundforløb 10 15,6% 21 25,9% 21 30,4% 15 27,8% Ingen aftale, men har haft 6 9,4% 3 3,7% 4 5,8% 3 5,6% Status ukendt 4 5,8% Morsø Landbrugsskole 33 51,6% 53 65,4% 47 68,1% 37 68,5% Ikke i HF Danmark Landbrugsudd. 53,3% 54,8% 58,0% 54,1% Af ovenstående tabel ses, at frafaldet under grundforløbet på Morsø Landbrugsskole stiger fra 2014 til 2015 fra 26,1% til 35,2%. Det bemærkes dog, at der kun er tale om en forskel på én elev. Samtidig bemærkes det, at frafaldet efter grundforløbet falder med 6 elever fra 30,4% til 27,8%. Andelen af elever med en uddannelsesaftale er fra 2014 til 2015 nogenlunde status quo på knapt 32%. For at kunne se, hvordan den påstående øgede efterspørgsel efter elever gør sin virkning, skal vi have nyere tal er stadig historik og kan ikke bruges til at konkludere på den nuværende situation. Side 21 af 65

22 Beskrivelse og vurdering af indsatser GF1, GF2 og overgang til hovedforløb Det kan konkluderes, at selv om frafaldet på GF1 og GF2 generelt er på et nogenlunde acceptabelt niveau, hvor det meste af frafaldet kan tilskrives årsager, som EUC Nordvest ikke har indflydelse på, er der stadig brug på at have fokus på elevernes gennemførelse her. Selv om der inden for alle tre hovedområder er tale om, at flere får en uddannelsesaftale efter endt grundforløb, er der stadig en udfordring i forhold til overgangen mellem grund- og hovedforløb, og det er i sær på Kontor, handel og forretningsservice samt Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser, hvor der er behov for indsatser, der kan bidrage til at øge andelen af elever, der får en praktikplads. Samlet GF1-afdeling Etableringen af en fælles GF1-afdeling for alle hovedområderne på EUC-Nordvest i 2016 har givet et bedre ungemiljø for eleverne, ligesom det er muligt at lave spændende ting på tværs af afdelingerne, så eleverne oplever at være en del af en større helhed. GF1- afdelingen har fokus på projekter på tværs, pædagogik og bevægelse. Det at opfatte sig selv som en del af et godt ungemiljø med mange forskellige unge, forventes at øge gennemførelsen af GF1 og dermed skabe et godt grundlag for GF2. At alle GF1-elever går i samme miljø og laver fælles aktiviteter betyder også, at det bliver nemmere for eleverne at skifte uddannelsesretning, hvis de ønsker det, når de skal starte på GF2. De andre uddannelser vil ikke være fremmede, og på den måde kan man formentlig fastholde elever i erhvervsuddannelsessystemet, der ellers ville være faldet fra. Skolemiljø Der er i 2017 udarbejdet en egentlig strategi for undervisnings- og skolemiljøet for ungdomsuddannelser på EUC Nordvest, herunder for erhvervsuddannelserne. På netop EUD-området og særligt i forbindelse med grundforløbet - kan det konstateres, at der er brug for en målrettet indsats for at give eleverne en oplevelse af, at deres uddannelse ud over det faglige indhold også består af andre oplevelser i et ungemiljø. Helt overordnet vil målet være at skabe et uddannelsesmiljø, der fremmer trivsel, sundhed, læring og udvikling af faglig identitet. Der skal være fokus på relationer og det psykiske miljø, det fysiske miljø, praksisnærhed og oplevelser/aktiviteter. En af skolens helt centrale værdier er, at alle elever uanset forudsætninger skal opleve succes, og denne værdi skal understøttes af en særlig skolemiljøindsats. Den 1. februar 2017 blev en temadag for alle dem af skolens ansatte, der på en eller anden måde har elevkontakt, gennemført. Her satte vi fokus på undervisnings- og skolemiljø med eksterne oplægsholdere, der gav inspiration, og der blev givet tid til, at de forskellige afdelinger kunne udarbejde egne planer for et forbedret skolemiljø. Samtidig bad vi alle elever forholde sig til en række spørgsmål om, hvad der har størst betydning for deres trivsel og oplevelse af skolegangen som helhed, og resultatet af denne undersøgelse blev inddraget i det videre forløb. Det viste sig, at eleverne særligt lægger vægt på en god relation til lærerne og en god atmosfære i klassen. På baggrund af blandt andet den fælles temadag er en færdigformuleret skolemiljøstrategi lavet færdig og præsenteret for medarbejderne. Den centrale ordlyd er som følger: Side 22 af 65

23 Som erhvervsskole er det EUC Nordvests opgave at skabe et attraktivt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø på samtlige uddannelser. En af skolens centrale værdier er, at alle elever og kursister - uanset forudsætninger - oplever succes og udbytte af undervisningen. Et attraktivt og hensigtsmæssigt undervisnings- og skolemiljø, der omfatter aktiviteter både inden for og uden for undervisningen, er en forudsætning for, at denne værdi kan realiseres. Derfor ønsker den strategiske ledelse at sætte fokus på udvikling af det gode uddannelsesmiljø på tværs af skolen og uddannelserne og med involvering af ledelse, lærere og elever i partnerskab med erhvervslivet. Der arbejdes ud fra en opfattelse af, at den gode relation er en forudsætning for læring og udvikling. Målet er at skabe et uddannelsesmiljø, der fremmer trivsel, sundhed, læring, udvikling af faglig identitet og evt. afklaring af videre uddannelsesvalg. Der skal være fokus på Undervisningsmiljø, herunder relationer og anerkendelse Det fysiske miljø/rammer Praksisnærhed Oplevelser/aktiviteter I august gennemførtes en temadag vedr. anerkendende tilgang, evnen til at skabe gode relationer og klasseledelse med henblik på at fokusere på det, som eleverne selv påpeger er af størst betydning for deres skole- og undervisningsmiljø. De tre emner vil være fokusområder i forbindelse med kollegial sparring, der igangsættes i alle afdelinger i løbet af Motivationspædagogik, relationskompetence, anerkendende tilgang og klasseledelse I skoleåret 2016/2017 blev alle undervisere på EUD klædt på i forhold til motivationspædagogik. Der blev sat fokus på: Det at skabe sammenhæng mellem det, eleverne har lyst til at lære og det, eleverne skal lære Metode til at ramme alle elevers foretrukne måde at lære på Indsigt i de fire elevtyper og hvordan man bedst skaber relationer med dem Værktøjer til at skabe lærende bevægelse i undervisningen Strategier til at optimere klasseledelse Metoder til at styrke elevtrivsel. Side 23 af 65

24 Arbejdet blev igangsat med inspirationsoplæg fra ekstern oplægsholder, og i nogle afdelinger kobles motiverende pædagogik med efterfølgende kollegial supervision. Det forventes, at netop en pædagogik, hvor der er fokus på at motivere eleverne, vil kunne bidrage til fastholdelse af flere elever på GF1 og GF2. I august 2017 blev dette fulgt op af en pædagogisk temadag vedr. relationskompetence, anerkendende tilgang og klasseledelse, der havde til formål at få underviserne til at fokusere endnu mere på det, som eleverne jævnfør en intern undersøgelse, vi har lavet, vægter højest i forhold til deres trivsel og læring. Den erhvervsfaglige vej til succes Med en bevilling på 35 millioner fra Vækstforum til at gennemføre projektet Den erhvervsfaglige vej til succes vil EUC Nordvest sammen med de øvrige erhvervsskoler i Nordregionen iværksætte en målrettet indsats for at få flere unge til at få øjnene op for, at man med en erhvervsuddannelse i bagagen er rigtig godt rustet til fremtidens arbejdsmarked, til de spændende jobs og til det gode arbejdsliv. At en erhvervsuddannelse ikke lukker nogen døre, men tværtimod åbner mange nye. Projektet blev iværksat i august 2017, og EUC Nordvest er tovholder på projektet, der gennemføres i samarbejde med de øvrige skoler under Nordjyske Erhvervsskoler. Den erhvervsfaglige vej til succes indeholder en lang række initiativer, der samlet set har fokus på følgende indsatsområder: Elever, virksomheder og markedsføring. Det er initiativer som eksempelvis: Målrettet vejledning af unge for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse Etablering af særlige forløb, der skal lette overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse Fokus på vejledning og hjælp til eksisterende erhvervsskoleelever i forhold til karrierevalg, så man undgår frafald Praktikpladsrekruttering Strategisk uddannelsesplanlægning i praktikvirksomhederne Optimering af undervisningsmetoder, pædagogik samt mulighederne for faglig specialisering Etablering og udvikling af et langsigtet samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne Udvikling af attraktive skolemiljøer Udvikling af nyt image/en ny fortælling om erhvervsskolerne som et sikkert og mulighedsskabende valg Udvikling af erhvervsskolernes eksterne kommunikation og markedsføring. Indsatsen fortsættes i Side 24 af 65

25 Kollegial sparring For at sikre kompetenceudvikling af underviserne på de ovennævnte centrale områder særligt i forhold til relationskompetencer, anerkendende tilgang og klasseledelse har EUC Nordvest planer om i 2018 at gennemføre en runde med kollegial sparring for alle undervisere, hvor fokusområderne netop er de forannævnte. Eleverne på EUC Nordvest har i en undersøgelse tilkendegivet, at en god relation til underviserne samt en god atmosfære i klassen er det, der har størst betydning for deres trivsel. Og netop en øget trivsel kan medvirke til at give erhvervsuddannelserne et bedre image og dermed øge tilgangen til uddannelserne. Resultatet af den kollegiale sparring skulle gerne kunne aflæses positivt på de årlige trivselsmålinger, gennemførelsesprocenter samt på tilgangen til EUD. Professionalisering af læsevejledning og SPS I erkendelse af at der er behov for en styrkelse af læsevejlednings- og SPS-indsatsen på EUC Nordvest, er der pr. 1. januar 2017 etableret en særlig afdeling, der skal have fokus på de opgaver, der hører ind under læsevejledningen. Det kommer til at dreje sig om screeninger, læsekurser, ordblindetests, udlevering af IT-rygsække, lektiehjælp, ansøgning af SPS-timer bredt og gennemførelse af SPS-støtte. Hidtil har læsevejledningen og de der til knyttede funktioner været varetaget af læsevejledere, der også løste andre opgaver. Frem over vil læsevejlederenheden bestå af tre fuldtidsmedarbejdere, der kan have fuld fokus på læsevejledningsopgaverne og SPS. Det kan konstateres, at det med en organisering, hvor de enkelte afdelinger selv har været ansvarlige for at søge og gennemføre SPSstøtte, har været vanskeligt at få gennemført alle SPS-støttetimer, ligesom det har været vanskeligt at yde den service, som elever med IT-rygsække har brug for. Det forventes, at en bedre udnyttelse af tildelte SPS-timer samt en styrkelse af lektiehjælp og læsekurser vil medvirke til at mindske frafaldet på både GF1 og GF2, og indsatsen føres videre til Central vejledningsenhed - Stifinderafdeling I forlængelse af EUD-reformen har EUC Nordvest valgt med virkning fra august 2016 at lave en fælles vejledningsenhed, der dækker alle erhvervsuddannelser på skolen. Formålet er en professionalisering af vejledningsindsatsen, hvor der tages højde for kompleksiteten i erhvervsuddannelserne. De mange elevtyper, optagelseskrav og EUV kræver vejledere, der kan vejlede sikkert og ensartet og på tværs af alle erhvervsuddannelser. Den centrale vejledningsenhed betyder, at al kontakt vedr. gennemførelse af uddannelse i modsætning til tidligere, hvor vejledning foregik i de enkelte afdelinger sker her. Side 25 af 65

26 Vejledningsenheden varetager også det praktikpladsopsøgende arbejde og har kontakten til de lokale virksomheder. Den tætte kontakt til erhvervslivet skal sikre en tæt dialog om praktikpladser og en god matching af elev og virksomhed. At praktikpladsarbejdet og vejledningen foregår samme sted bidrager til en helhedsorienteret indsats, hvor der er taget højde for hele spektret fra grundforløb til og med hovedforløbet. Der vil i løbet af 2017 bliver igangsat et arbejde med at intensivere det opsøgende praktikpladsarbejde, og her vil den centrale vejledningsenhed få en bærende rolle. Til august 2018 har den fælles Stifinderafdeling eksisteret i to år, og der vil herefter være et godt grundlag for at vurdere virkningen både i forhold til tilgangen til EUD og i forhold til frafaldet. Fokus på hovedforløb og overgang I erkendelse af at EUC Nordvests overgangsfrekvens til hovedforløb er for lav, har ledelsen sammen med de relevante medarbejdere blandt andet fra Stifinderafdelingen i 2017 lavet en plan for, hvordan det praktikpladsopsøgende arbejde fremover skal gribes an. Der bliver således tale om en gentænkning af alle indsatser på praktikpladsområdet. Det primære formål med planen er at øge antallet af elever, der kommer i lære efter afsluttet grundforløb. I forbindelse med planen skal der også arbejdes på en procedure, hvor skolen i højere grad, end tilfældet er nu, håndholder eleverne fra grundforløb til hovedforløb. Jo bedre eleverne kender krav, forventninger og muligheder i hovedforløbene, desto større er sandsynligheden for, at de kommer succesfyldt fra grund- til hovedforløb. En betingelse for at en håndholdt indsats bliver en succes vil være en endnu tættere dialog med praktikvirksomhederne, således at dialogen starter, allerede når virksomheden søger en elev. En tæt dialog med praktikvirksomhederne vil også give et samlet bedre uddannelsesforløb, hvor der er god sammenhæng mellem det, der forgår på grund- og hovedforløb. En mere fokuseret indsats også i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde har været muligt siden maj 2017, hvor der blev ansat yderligere en lære- og praktikpladskonsulent til at arbejde målrettet med at forbedre overgangsfrekvensen fra grund- til hovedforløb. Det øgede fokus, kan vi konstatere allerede har givet resultater, idet antallet af indgående uddannelsesaftaler på EUC Nordvest er stigende. Ved udgangen af 2018 vil der være et godt grundlag for at lave en endelig vurdering af, hvilken virkning indsatsen har haft. Indførelse af virksomhedsforlagt undervisning på GF2 For så tidligt som muligt at skabe kontakt mellem elev og erhvervsliv indføres på flere GF2-forløb i efteråret 2017 og fremadrettet en uges virksomhedsforlagt undervisning, der skal fungere som en slags praktik, hvor eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med den for dem relevante branche, og hvor de også har mulighed for at gøre opmærksom på dem selv i forhold til en efterfølgende mulig praktikplads. Indsatsen skal have en positiv effekt på antallet af elever, der får en uddannelsesaftale efter GF2. Side 26 af 65

27 Opfølgning på indsatserne EUC Nordvest har pr. 1. januar 2017 oprettet en stilling som pædagogisk konsulent, der blandt andet får til opgave at følge op på ovenstående indsatser og sikre, at der arbejdes målrettet på at nedbringe frafaldet og øge overgangsfrekvensen fra grund- til hovedforløb. Det er ligeledes den pædagogiske konsulent, der har fokus på det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og skal sikre, at tiltag som f.eks. kollegial sparring gennemføres. Stifinderafdelingen har også en funktion i forhold til at følge op på, om overgangsfrekvensen fra grund- til hovedforløb øges. Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene for 2018 er defineret på baggrund af de analyser og vurderinger, der er beskrevet i det ovenstående og ud fra en betragtning om, at de iværksætte indsatser vil have en positiv effekt på både frafald og overgange. Resultaterne ses i tabel og Side 27 af 65

28 Klare mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Tabel Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Antal Andel Andel, landsplan Antal Andel Andel, landsplan 2018 Resultatmål, andel EUC Nordvest Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske 18 13,70% 7,80% 10 13,30% 9,70% 14% 5,70% 27 9,40% 5,90% 10% Tilgang eux 76 12,50% 5,00% 82 15,50% 9,40% 20% Tilgang talentspor 0,70% 6,40% 5% På EUC Nordvest gennemfører 9,4% af eleverne fagene på højere niveau end det obligatoriske. Det betyder, at underviserne er opmærksomme på muligheden for at differentiere i forhold til niveau. Det har stor betydning, idet skolen endnu ikke gennemfører talentspor. Vurdering af udviklingen i resultater Af tabel fremgår det, at der i 2015, hvor det for første gang var muligt også for elever på det merkantile område at tilmelde sig EUX, på EUC Nordvest var en tilgang på 76 elever, svarende til 12,5% af alle tilmeldte. På landsplan var det kun 5% af alle elever, der valgte EUX-vejen. I 2016 var antallet af elever, der valgte EUX steget til 82 svarende til 15,5%, mens det på landsplan var 9,4%, der valgte EUX. Side 28 af 65

29 EUC Nordvest egne tal for hele 2017 Grundforløb Antal tilmeldinger i alt Antal EUX Andel i % GF1 tekniske erhvervsuddannelser august ,4% GF1 merkantile erhvervsuddannelser august ,3% GF1 samlet alle erhvervsuddannelser august ,7% GF2 tekniske erhvervsuddannelser januar ,2% GF2 merkantile erhvervsuddannelser januar % GF2 samlet optag alle erhvervsuddannelser januar ,6% GF2 tekniske erhvervsuddannelser august % GF2 merkantile erhvervsuddannelser august ,2% GF2 samlet optag alle erhvervsuddannelser august ,75% GF1 + GF2 samlet optag i ,9% Af vores egen opgørelse på EUC Nordvest fremgår det, at det samlede antal tilmeldinger i hele 2017 altså optag på GF1 i august samt optaget på GF2 både i januar og august var 581 elever. Heraf valgte 133 elever EUX svarende til en andel på 22,9%. Sammenligner vi det med andelen på 15,5% for 2016 angivet i tabel 1.3.1, er der samlet set er tale om en betydelig fremgang i antallet af elever, der har valgt EUX i 2017, og dermed må tendensen siges at være meget positiv. Ser vi på tilgangen til EUX Business alene, så var det i august 2017 hele 76,3% af eleverne, der startede på GF1 med en EUX som mål. På GF2 optaget i januar, der hovedsageligt bestod af elever, der i umiddelbart forlængelse af deres GF1 fortsatte på GF2 samt enkelte nye elever optaget direkte på GF2, var andelen af dem, der valgte EUX 60%. I forhold til GF2-optaget i august, der udelukkende bestod af elever, der starter direkte på 2. del af grundforløbet, kunne der kun mønstres en andel på 16,2% i forhold til valg af EUX. Det kan dermed konkluderes, at fødekæden til det studiekompetencegivende år ubetinget er elever, der starter deres forløb på GF1. Årsagen til, at så få af de elever, der starter direkte på GF2, vælger EUX, kan tænkes at være, at mange af eleverne mangler de fag på C-niveau, der ligger på G1 nemlig dansk, engelsk og samfundsfag. Samlet set i 2017 blev der på GF1 og GF2 optaget 176 elever, hvoraf de 99 valget EUX. Det svarer til en samlet andel på 56,25%. Dermed kan det konkluderes, at der generelt er en rigtig god søgning til EUX Business, og noget tyder på, at den markedsføring, der de sidste par år er gennemført som en stor landsdækkende kampagne for at få elever inden for de merkantile erhvervsuddannelser til at vælge EUX, er lykkedes. En anden og væsentlig årsag til, at så mange på det merkantile område vælger EUX-vejen, er også det faktum, at man efter gennemførelsen af EUX 1. del, er klædt på både til at få en praktikplads og til at læse videre. Det faktum, at man kan stige af og vælge at læse videre påvirker imidlertid overgangsfrekvensen fra grund- til hovedforløb negativ, hvilket også fremgår i afsnittet om frafald. Side 29 af 65

30 På de tekniske erhvervsuddannelser blev der i august 2017 optaget 103 elever på GF1, hvoraf 21 elever valgte EUX. Det svarer til en andel på 20,4%. I 2016 var andelen på 16%, så noget tyder på, at tendensen blandt GF1-elever er, at flere vælger EUX. I januar 2017 havde vi 179 elever på GF2, hvoraf kun 13 valgte EUX. Det svarer til en andel på 7,2%, hvilket må siges ikke at være tilfredsstillende. GF2-optaget i august, der udelukkende bestod af elever, der ikke havde gået på GF1, viser en andel på 0%, der har valgt EUX. Dermed kan det konkluderes, at ingen af de nye GF2-elever, har valgt EUX. En af årsagerne er formentlig den samme, der gør sig gældende på Business, nemlig at eleverne mangler dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau for at kunne få adgang til EUX på GF2. Den samlede andel af elever, der har valgt EUX, når vi kigger på alle tilmeldte til de tekniske erhvervsuddannelser i 2017, bliver dermed på 34 ud af 405 elever svarende til en andel på 8,4%. Hertil kommer, at det kun er ca. halvdelen af dem, der ender med at tage EUX på hovedforløbet. Nogen synes, niveauet er for højt og andre kan ikke finde en virksomhed, der vil ansætte en EUX-elev. Hermed bliver det tydeligt, at det på EUC Nordvest er eleverne på EUX Business, der står for klart den største andel af EUX-elever, og at man på de tekniske erhvervsuddannelser endnu ikke for alvor har fået fat på EUX-delen. Det kan dermed konstateres, at det på de tekniske erhvervsuddannelser er et indsatsområde at få flere i gang med en EUX. Det vurderes imidlertid, at dette med den nuværende struktur ikke er sandsynligt, idet virksomheder og mestre med de nuværende ulemper, hvor de blandt andet skal undvære deres lærlingen i op til 6 måneder ad gangen, ikke efterspørger elever med en EUX. Der er således brug for, at ministeriet og de faglige udvalg overvejer samme model som på de merkantile erhvervsuddannelser, hvis antallet af elever, der vælger en EUX skal øges. En sådan model vil også gøre det nemmere for skolerne at planlægge undervisningen og således animere dem til at gøre en indsats på området. Det bemærkes, at det af tabel og tabellen med egne tal kun fremgår, hvor mange elever der vælger et grundforløb med EUX for øje. Faktum er imidlertid, at ikke alle, der fra starten tilmelder sig EUX på GF1 og GF2, ender med at tage det studiekompetencegivende forløb. Der kan være elever, der vælger EUX på grundforløbene for at sikre sig, at de har muligheden, når de har afsluttet GF2, men ikke benytter sig af den. Disse elever trækker tilgangen til EUX op, men gennemfører aldrig forløbet. På EUX Business oplever skolen også elever, der tager et grundforløb med EUX og herefter fortsætter på HHX, fordi de føler sig godt klædt på til at gå den vej. Side 30 af 65

31 Beskrivelse og vurdering af indsatser Talentspor Hvad angår talentspor, så har EUC Nordvest endnu ikke haft elever, der har fulgt et sådant forløb. Det skyldes, at skolen har valgt at prioritere en hensigtsmæssig implementering af reformen, ligesom der har været fokus på at få flere elever til at vælge EUX-vejen. Arbejdet med at få beskrevet talentspor på alle skolens erhvervsuddannelser er igangsat, og på flere indgange vil vi kunne tilbyde talentspor til elever, der optages i august 2018 f.eks. industritekniker, tømrer, murer og ernæringsassist. De øvrige talentspor vil blive beskrevet i løbet af 2018 og være klar til GF2-optager i januar 2019 og fremadrettet. I 2017 blev en egentlig talentstrategi for erhvervsuddannelserne på EUC Nordvest udarbejdet og præsenteret for det lokale erhvervsliv, uddannelsernes respektive lokale uddannelsesudvalg og medarbejderne. I løbet af foråret 2018 vil strategien være præsenteret hele vejen rundt. Talentstrategien danner grundlag for de enkelte talentspor i afdelingerne. Den centrale ordlyd i talentstrategien lyder som følger: De fire klare mål har ændret fokus for erhvervsuddannelserne, så der nu lægges mere vægt på fag-fagligheden, kvalitet, og at alle får mulighed for at udfolde deres talent fuldt ud. Et fokus, der går hånd i hånd med den værdi og det mål, EUC Nordvest har for alle deres elever: Alle skal uanset forudsætninger opleve succes. På EUC Nordvest opfatter vi ikke talent som noget medfødt, men derimod noget som kan dyrkes. Mange elever kan blive blandt de bedste, hvis de er motiverede og gerne vil yde noget ekstra. Det er op til skolen at skabe struktur og rammer, hvor eleverne har mulighed for at udvikle deres talent. Generelt indhold i talentspor Talentspor på EUC Nordves betyder blandt andet, at mindst 25% af uddannelsens hovedforløb tages på et højere niveau end det obligatoriske som oftest på ekspertniveau. Ud over de mindst 25% på højere niveau end det obligatoriske tilbydes alle talenter på EUC Nordvest uanset valg af hovedforløb at gennemføre akademifaget Lean ledelse i praksis evt. som start på en KVU. Uanset branche er lean relevant og anvendeligt, og talenterne får mulighed for at møde hinanden og lave erfaringsudvikling på tværs. Undervisningen ligger i forlængelse af en skole- eller arbejdsdag. Skolen giver mulighed for kvalifikation til DM i Skills og tilbyder undervisning/træning i forbindelse med deltagelse. Side 31 af 65

32 På EUC Nordvest skal talenterne både formidle fagenes stolte traditioner og flytte og udvikle dem. Talentudvikling bliver således til et vigtigt bindeled mellem fagenes faglige tradition og fornyelse til gavn for virksomhederne og samfundet. Det nøjagtige talentindhold for den enkelte uddannelse er beskrevet og danner udgangspunkt for en introduktion til talentsporet for relevante og potentielle elever, så de får et klart billede af deres særlige vej gennem uddannelsesforløbet. I løbet af foråret 2017 vil der ligge en færdig formulering af hele EUC Nordvests skolemiljøstrategi. Skolen håber med indsatsen at kunne skabe et bedre image for erhvervsuddannelserne og dermed give et godt udgangspunkt for, at flere unge vælger EUD-vejen. Organisering På EUC Nordvest vil talenterne være en del af et almindeligt klassefællesskab, hvor underviseren laver undervisningsdifferentiering. I praksis betyder det, at talenterne får supplerende opgaver eller opgaver, der har en anden sværhedsgrad end dem, de øvrige elever stilles overfor, så de når op på ekspertniveau. Ved at lade talenterne være en integreret del af en almindelig klasse, kan de bidrage positivt til læringsmiljøet i klassen. Talenternes høje faglige niveau og engagement vil smitte af på de øvrige elever. Talenterne kan også bruges til at give deres viden videre f.eks. ved at lave instruktionsvideoer, som andre elever kan benytte i deres læring. Hvad er et talent? På EUC Nordvest er et talent ikke nødvendigvis kun lig med høj faglighed. Et talent er karakteriseret ved følgende: Vilje Engagement Nysgerrighed Social kompetence Innovation Overblik Eleven har et potentiale for en kunnen, der ligger ud over det almindelige. Således vil eleven, når han/hun udøver sit fag, placere sig i den fagligt høje ende, og mestring af faget muliggør, at eleven kan lære mere end det, der står beskrevet i læringsmålene. Det er vigtigt at holde sig for øje, at vilje, engagement og nysgerrighed i sig selv ikke giver et talent, men det er vigtige egenskaber, hvis et talentpotentiale skal realiseres. Side 32 af 65

33 Forsøg på EUX For at øge andelen af elever, der vælger at gå EUX-vejen, skal der været et godt produkt, skolen kan markedsføre. Med den nuværende EUX-model på de tekniske erhvervsuddannelser er det vanskeligt at overbevise både virksomhederne og de unge om, at de skal vælge EUX. Med hensyn til skoleperioderne er det med den nuværende volumen ikke muligt at køre separate hold på de forskellige uddannelser, og EUC Nordvest har derfor ansøgt Ministeriet om at få lov til at lave et forsøg på området, hvor alle de tekniske EUXforløb blandt andet kører efter samme model, og hvor fagene har samme varighed. Bliver det en mulighed, vil EUX-elever på tværs af de forskellige erhvervsuddannelser kunne samlæse de fleste af fagene, og der vil dermed kunne planlægges mere hensigtsmæssigt for den enkelte elev. EUC Nordvest har også søgt om at måtte opdele skoleperioderne i mindre bidder, så EUX-elever bliver mere attraktive for virksomhederne. Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene ses i tabel Side 33 af 65

34 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Tabel Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede på EUC Nordvest Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landsplan Antal færdiguddannede, Antal færdiguddannede landsplan Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landsplan Antal færdiguddannede, Antal færdiguddannede landsplan 2015 Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landsplan Antal færdiguddannede, Antal færdiguddannede landsplan 0,72 0, ,74 0, ,76 0, Analyse og vurdering af udviklingen i resultater beskæftigelsesfrekvens Overordnet kan det konkluderes på baggrund af tabel 1.3.2, at der fra 2013 til 2015 har været en positiv udvikling, idet beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 0,72 til 0,76. På landsplan er beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede med en erhvervsuddannelse på 0,73. Det bemærkes, at det samlede antal færdigt uddannede fra 2014 til 2015 er faldet med godt 1000 Kigger vi på beskæftigelsesfrekvensen for de enkelte uddannelser i tabel ses, at på uddannelserne til automekaniker, ernæringsassistent, salgsassistent og kontorassistent ligger beskæftigelsesfrekvensen højere på EUC Nordvest end i resten af landet. Særligt på detail- og ernæringsassistentuddannelsen ligger EUC Nordvest noget højere end på landsplan. Det tyder ifølge tabel på, at der i EUC Nordvests dækningsområde er en fornuftig efterspørgsel efter dem, der har færdiggjort en erhvervsuddannelse. Generelt er der en god beskæftigelsesfrekvens på det merkantile område, og kigger vi på den forventede ændring i efterspørgslen efter arbejdskraft i tabel ser det ud til, at efterspørgslen efter arbejdskraft inden for handel og forretningsservice vil stige (3%) i Thy og på Mors, ligesom det i øvrigt er tilfældet i resten af Nordjylland. Også inden for transport og støtteerhverv er der tale om en stigning i efterspørgslen på 3% i Thy og på Mors. Inden for metalindustrien, byggeri og øvrig produktion er der tale om et fald i efterspørgslen. Dog skal nævnes, at der inden for byggeri er en øget efterspørgsel på 10% i Aalborg. Det betyder, at unge, der er geografisk mobile, vil have en øget sandsynlighed for at få beskæftigelse i det område. Side 34 af 65

35 Tabel Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede på EUC Nordvest - Datavarehuset Beskæftigelsesfrekvens nyuddannede EUD (Klare mål 3) EUC total Beskæftigelsesfrekvens EUC 0,7 0,71 0,72 0,74 0,76 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,70 0,71 0,70 0,72 0, Beskæftigelsesfrekvens nyuddannede EUD (Klare mål 3) Antal uddannede Detailhandel med sp Beskæftigelsesfrekvens EUC 0,65 0,68 0,66 0,78 0,79 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,71 0,70 0,69 0,68 0,69 Antal uddannede Industritek Beskæftigelsesfrekvens 0,80 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,72 0,72 0,74 Antal uddannede Personvognsmek Beskæftigelsesfrekvens EUC 0,74 0,73 0,78 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,68 0,65 0,54 0,62 0,75 Antal uddannede Murer Beskæftigelsesfrekvens EUC 0,74 0,67 0,67 0,76 0,66 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,60 0,56 0,65 0,70 0,70 Antal uddannede Smed Beskæftigelsesfrekvens EUC 0,58 0,73 0,82 0,75 0,69 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,67 0,71 0,71 0,76 0,78 Antal handelsuddannede med spec Beskæftigelsesfrekvens EUC 0,8 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,80 0,80 Antal uddannede Kontor med spec Beskæftigelsesfrekvens EUC 0,78 0,77 0,68 0,81 0,82 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,76 0,77 0,74 0,77 0,78 Antal uddannede Landbrug Beskæftigelsesfrekvens ML 0,79 1,71 0,70 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,66 0,65 0,68 0,64 0,72 Antal uddannede Træfagenes b Beskæftigelsesfrekvens EUC 0,7 0,77 0,73 0,78 0,76 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,61 0,63 0,68 0,72 0,76 Antal uddannede Ernæringsass Beskæftigelsesfrekvens EUC 0,60 Beskæftigelsesfrekvens DK 0,53 0,54 0,54 Side 35 af 65

36 Tabel Side 36 af 65

37 Beskrivelse og vurdering af indsatser EUC Nordvests nye vejledningsenhed Stifinderen - har blandt andet fokus på at skaffe flere lærepladser, og effekten heraf vil alt andet lige også øge beskæftigelsesfrekvensen. Inden for de områder, hvor behovet for medarbejdere bliver større, er det vigtigt, at virksomhederne også kan rekruttere uddannet arbejdskraft. Mangel på et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret faglært arbejdskraft kan tvinge virksomhederne til at tænke alternativt, og måske ligefrem have en negativ effekt på udviklingen i beskæftigelsen. EUC Nordvest ser det derfor som en af sine opgaver at medvirke til at sikre et tilstrækkeligt antal lærepladser til at dække behovet for faglært arbejdskraft. Derfor vil der også i 2018 være fokus på netop det praktikpladsopsøgende arbejde. Den fælles vejledningsenhed medvirker til, at der kan iværksættes indsatser, der tager højde for forskelligheder og behov inden for alle brancher. Inden for nogle områder har vi den udfordring, at der er flere ledige lærepladser, end der er grundforløbselever, så en del af indsatsen vil også være at skaffe et tilstrækkeligt antal grundforløbselever til det antal lærepladser, der udbydes. Eksempler på denne problemstilling er mureruddannelsen og landbrugsuddannelsen. Her gælder det om at få synliggjort, at valget af en erhvervsuddannelse inden for disse områder er ensbetydende med både læreplads og efterfølgende job. En målrettet medieindsats har vist sig ikke at give det ønskede antal grundforløbselever, og indsatsen rettes derfor i stedet mod en dialog med UU og de lokale jobcentre. Resultatmål for beskæftigelsesfrekvensen Da der i flere brancher i skolens lokalområde begynder at vise sig et behov for kvalificeret faglært arbejdskraft, må det formodes, at beskæftigelsesfrekvensen i 2017 og 2018 vil stige lidt. Den samlede forventede beskæftigelsesfrekvens er derfor på 0,78. Side 37 af 65

38 Klare mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Tabel Elevernes trivsel Institution Resultat Resultat, landsplan EUC Nordvest Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Egne evner Resultat Resultat, landsplan Resultatmål 4,0 4,0 4,0 4,0 4,1 4,1 4,2 4,1 4,2 4,2 3,9 4,0 3,9 4,0 3,9 Fysiske rammer Læringsmiljø Praktik Velbefindende 3,8 3,6 3,8 3,6 3,8 4,0 4,0 4,0 4,0 4,1 4,3 4,1 4,2 4,1 4,3 4,4 4,4 4,4 4,3 4,4 Tabel Virksomhedstilfredshed Institution Resultat Resultat, landsplan EUC Nordvest Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen Virksomhedernes oplevelse af eleverne Resultatmål 7,63 7,48 7,7 7,40 7,20 7,5 8,16 8,08 8,2 Side 38 af 65

39 Tabel Elevernes trivsel GF1 EUC rapport Tabel Elevernes trivsel GF2 EUC rapport Side 39 af 65

40 Tabel Elevernes trivsel HF EUC rapport Tabel Virksomhedernes tilfredshed EUC rapport Side 40 af 65

41 Analyse og vurdering af udviklingen i resultater I forhold til elevernes trivsel kan det af tabel konstateres, at tallene overordnet set på de målte parametre er stort set uændrede fra 2015 til Kigger vi på skolens egne opgørelser i tabel 1.1.3, og 1.1.5, hvor vi også har tal for 2017, kan vi se, at det for GF1, hvor vi på EUC Nordvest har lavet en fælles GF1-afdeling for alle uddannelser, gælder, at der på området omkring læringsmiljøet, er tale om en mindre stigning i tilfredsheden fra 2016 til Her stiger tilfredsheden fra 72 til 76. De øvrige målte områder er stort set uændrede. Det bemærkes, at vi endnu ikke kan se effekten af alle de indsatser, vi igangsatte i forbindelse med handlingsplan for øget gennemførelse På GF2 er der fra 2016 til 2017 tale om mindre fald i tilfredsheden med undtagelse af vurderingen af egne evner. Noget tyder dermed på, at elevtilfredsheden på GF2 generelt er faldende, selv om der er tale om meget små fald. Særligt tankevækkende er det, at tilfredsheden med undervisningen falder fra 70 til 68, og det giver naturligvis anledning til overvejelser i forhold til indsatser, der retter sig direkte i mod undervisningen. Kigger vi på tilfredsheden i hovedforløbet i tabel kan det konstateres, at der er et fald fra på områderne egen indsats, velbefindende og undervisningen. Egne evner falder fra 76 til 69 og indikerer, at elevernes syn på sig selv i løbet af et år blevet betydeligt ringere. Noget tyder altså på, at en del af eleverne synes, at det faglige niveau er for højt i forhold til deres evner, og at der fremadrettet derfor skal arbejdes mere målrettet med differentiering og evaluering. Hvad angår virksomhedstilfredshedsundersøgelsen i tabel ses, at tilfredsheden på alle tre parametre i 2016 ligger lidt over landsgennemsnittet. Når det kommer til virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen, er der stadig et forbedringspotentiale, som skolen skal have fokus på. Det understreges af tallene i tabel 1.4.6, hvor vi kan se, at tilfredsheden fra 2016 til 2017 er faldet fra 68 til 63. Det er helt afgørende for virksomhedernes villighed til at ansætte elever, at de oplever, at samarbejdet med skolen fungerer optimalt. I maj 2017 tilførte EUC Nordvest flere ressourcer til praktikpladsafdeling, og forventningen er, at det vil kunne aflæses på målingsresultaterne for Side 41 af 65

42 Beskrivelse og vurdering af indsatser i forhold til ETU og VTU Fælles GF1-afdeling Den nye fælles GF1-afdeling, hvor vi har samlet alle elever fra alle erhvervsuddannelserne i et fælles læringsmiljø, har eksisteret siden august 2016, og vi har dermed haft to optag siden opstarten. Vores indtryk er, at eleverne nyder at være en del af et større ungemiljø, hvilket deres vurdering af læringsmiljøet i tabel også tyder på. Vi vil i 2018 fortsat have fokus på at styrke læringsmiljøet i GF1- afdelingen. Skolemiljø herunder anerkendelse, relationskompetencer og klasseledelse Der er i 2017 udarbejdet en egentlig strategi for undervisnings- og skolemiljøet for ungdomsuddannelser på EUC Nordvest, herunder for erhvervsuddannelserne. På netop EUD-området og særligt i forbindelse med grundforløbet - kan det konstateres, at der er brug for en målrettet indsats for at give eleverne en oplevelse af, at deres uddannelse ud over det faglige indhold også består af andre oplevelser i et ungemiljø. Helt overordnet vil målet være at skabe et uddannelsesmiljø, der fremmer trivsel, sundhed, læring og udvikling af faglig identitet. Der skal være fokus på relationer og det psykiske miljø, det fysiske miljø, praksisnærhed og oplevelser/aktiviteter. En af skolens helt centrale værdier er, at alle elever uanset forudsætninger skal opleve succes, og denne værdi skal understøttes af en særlig skolemiljøindsats. Den 1. februar 2017 blev en temadag for alle dem af skolens ansatte, der på en eller anden måde har elevkontakt, gennemført. Her satte vi fokus på undervisnings- og skolemiljø med eksterne oplægsholdere, der gav inspiration, og der blev givet tid til, at de forskellige afdelinger kunne udarbejde egne planer for et forbedret skolemiljø. Samtidig bad vi alle elever forholde sig til en række spørgsmål om, hvad der har størst betydning for deres trivsel og oplevelse af skolegangen som helhed, og resultatet af denne undersøgelse blev inddraget i det videre forløb. Det viste sig, at eleverne særligt lægger vægt på en god relation til lærerne og en god atmosfære i klassen. På baggrund af blandt andet den fælles temadag er en færdigformuleret skolemiljøstrategi lavet og præsenteret for medarbejderne. Den centrale ordlyd er som følger: Som erhvervsskole er det EUC Nordvests opgave at skabe et attraktivt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø på samtlige uddannelser. En af skolens centrale værdier er, at alle elever og kursister - uanset forudsætninger - oplever succes og udbytte af undervisningen. Et attraktivt og hensigtsmæssigt undervisnings- og skolemiljø, der omfatter aktiviteter både inden for og uden for undervisningen, er en forudsætning for, at denne værdi kan realiseres. Side 42 af 65

43 Derfor ønsker den strategiske ledelse at sætte fokus på udvikling af det gode uddannelsesmiljø på tværs af skolen og uddannelserne og med involvering af ledelse, lærere og elever i partnerskab med erhvervslivet. Der arbejdes ud fra en opfattelse af, at den gode relation er en forudsætning for læring og udvikling. Målet er at skabe et uddannelsesmiljø, der fremmer trivsel, sundhed, læring, udvikling af faglig identitet og evt. afklaring af videre uddannelsesvalg. Der skal være fokus på Undervisningsmiljø, herunder relationer og anerkendelse Det fysiske miljø/rammer Praksisnærhed Oplevelser/aktiviteter I løbet af 2018 laves også handlingsplaner i de enkelte afdelinger, hvor skolemiljøstrategien foldes ud og implementeres. Kollegial sparring I august 2017 gennemførtes en temadag vedr. anerkendende tilgang, evnen til at skabe gode relationer og klasseledelse med henblik på at fokusere på det, som eleverne selv påpeger er af størst betydning for deres skole- og undervisningsmiljø. De tre emner vil være fokusområder i forbindelse med kollegial sparring, der igangsættes i alle afdelinger i løbet af Professionalisering af læsevejledning og SPS Styrkelsen af læsevejlednings- og SPS-indsatsen på EUC Nordvest, der effektueres i januar 2017, er beskrevet tidligere i denne handlingsplan. I forhold til elever, der har særlige læse-/skriveudfordringer eller diagnoser er det af afgørende betydning, at de får den støtte, de har behov for. En ny organisering af læsevejledningen og SPS-støtten vil betyde, at der i højere grad bliver fokus på netop de særligt udfordrede elever. Det forventes, at en mere målrettet indsats på dette område også vil smitte af på disse elevers trivsel og helhedsopfattelse af deres skolegang. Pædagogisk og didaktisk fokus Særligt på GF1 har der i skoleåret 2017/2018 være fokus på lærernes relation til eleverne som udgangspunkt for læring, praksisnærhed, differentiering og en varieret skoledag med bevægelse. Det særlige fokus fortsættes i skoleåret 2018/2019 og sikres af skolens pædagogiske konsulent i samarbejde med de respektive afdelingsledere. Side 43 af 65

44 Fælles vejledningsenhed, herunder flere ressourcer til lære- og praktikpladsområdet I forlængelse af EUD-reformen har EUC Nordvest valgt at lave en fælles vejledningsenhed, der dækker alle erhvervsuddannelser på skolen. Formålet er en professionalisering af vejledningsindsatsen, hvor der tages højde for kompleksiteten i erhvervsuddannelserne. De mange elevtyper, optagelseskrav og EUV kræver vejledere, der kan vejlede sikkert og ensartet og på tværs af alle erhvervsuddannelser. Den centrale vejledningsenhed betyder, at al kontakt i modsætning til tidligere, hvor vejledning foregik i de enkelte afdelinger sker her. Kontakter man skolen med uddannelsesspørgsmål er der kun ét sted, der er ansvarlig for vejledningen, og det sikrer ensartethed og høj kvalitet. Onboarding af nye elever, herunder afklaring og realkompetencevurdering, ligger i vejledningsenheden, ligesom alle udmeldinger også går igennem enheden. På den måde sikrer vi, at udmeldte elever får den rigtige vejledning i forhold til at komme i gang med en ny uddannelse. Vejledningsenheden varetager også det praktikpladsopsøgende arbejde og har kontakten til de lokale virksomheder. Den tætte kontakt til erhvervslivet skal sikre en tæt dialog om praktikpladser og en god matching af elev og virksomhed. At praktikpladsarbejdet og vejledningen foregår samme sted bidrager til en helhedsorienteret indsats, hvor der er taget højde for hele spektret fra grundforløb til og med hovedforløbet. I maj 2017 blev lære- og praktikpladsområdet tilført flere ressourcer i form af en ekstra fuldtidsansat, der blandt andet har til opgave at have fokus på det gode samarbejde med virksomhederne. Det øgede fokus på samarbejdet med virksomhederne, der blandt andet vil bestå af en tættere opfølgning på elever i praktik, forventes at give en øget tilfredshed på området. Indsatsen fortsættes i 2018 Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene i tabel er et udtryk for en ambition om, at vi vil opleve en stigning på baggrund af de indsatser, skolen har iværksat, og at vi ønsker at ligge lidt over landsgennemsnittet på alle områder. Side 44 af 65

45 2. Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb Tabel 2.1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2? Institution OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2015 ( ) Antal, Andel, EUC Nordvest 2016 ( ) 2018 ( ) Andel, Antal, Andel, Andel, RESULTATMÅL, INDIKATORER institution institution Landsplan institution institution Landsplan andel I hovedforløb I aftale % 39% % 43% 50% I skolepraktik 68 12% 12% 59 15% 13% 13% Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 12 2% 4% 6 2% 3% 5% Ikke praktik-pladssøgende % 45% % 42% 32% Analyse og vurdering af udviklingen i resultater tabel 1 Den positive udvikling i antallet af uddannelsesaftaler, hvor skolen jf. tabel 2.1 fra 2015 til 2016 går fra 141 til 175 uddannelsesaftaler er primært et resultat af et intensiveret opsøgende arbejde over for virksomheder samt de elevrettede aktiviteter. Dette understøttes naturligvis af de positive tendenser, der generelt præger det lokale erhvervsliv inden for vores uddannelser. Det betyder samtidig, at antallet i SKP er nedadgående. Den positive udvikling forventes videreført i 2018, men med en konstatering af nedgang i antallet af GF2 elever pr. januar 2018 forventes der en noget mindre stigning i det kommende år. Det bemærkes, at der er fulgt op på eleverne tre måneder efter, de har afsluttet GF2, og det betyder, at der særligt på det merkantile område kan være elever, der bliver færdige med GF2 i januar, som ikke kan få en læreplads inden for de tre måneder. Det skyldes, at der her ikke er tradition for at tage elever i lære i foråret. Man tager næsten udelukkende elever i juli og august. På den måde kan de elever, der først får læreplads et halvt år efter afsluttet GF2 falde uden for statistikken over elever med uddannelsesaftale. De vil i stedet figurere som praktikpladssøgende. Side 45 af 65

46 Af nedenstående tabel 2.4 ses, at antallet af igangværende aftaler på EUC Nordvest i 2017 er på det højeste siden 2013 nemlig på hele 595 aftaler. Særligt inden for uddannelserne tømrer, ernæringsassistent, detail, handel og landbrug er der tale om pæne stigninger fra 2016 til Øvrige uddannelser er nogenlunde status quo fra 2016 til 2017, hvor den højeste negative afvigelse er på 4 uddannelsesaftaler færre på mekanikerområdet. EUC Nordvest oplever generelt, at det nuværende antal grundforløbselever passer til det udbudte antal elevpladser. For enkelte uddannelser (eks. IT-supporter, Gastronomer) betyder strukturen i det lokale erhvervsliv dog, at der ikke er elevpladser nok i forhold til det antal elever, der gennemfører grundforløbet. Skolen kan også konstatere, at der i øjeblikket er flere udbudte elevpladser inden for murer og landbrug, der ikke kan besættes. Opgaven bliver således at vejlede eleverne fra områder med mangel på elevpladser hen til områder, hvor brancherne mangler elever. En opgave skolens Stifinderafdeling er bevidst om. EUC Nordvest oplever et faldende antal elever på GF2, og det giver - som det ses i ovenstående tabel 1 et faldende antal ikkepraktiksøgende efter GF2. Det formodes, at de, der vælger at gennemføre GF2 i højere grad end tidligere, har et klart mål om en erhvervsuddannelse. Dermed falder andelen af GF2-elever, der registreres som ikke-praktikpladssøgende. Fastsættelse af resultatmål Af tabel 2.1 fremgår resultatmålene for 2018, og her bemærkes, at samtidig med, at vi vurderer, at flere elever får en uddannelsesaftale efter endt G2, vil det samlede antal af elever i skolepraktik falde. Vi oplever et lille fald i antallet af afsluttede GF2-elever, og det vil alt andet lige betyde, at en større andel får en uddannelsesaftale. Side 46 af 65

47 Data for elever i skolepraktik Tabel 2.2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Institution OPGØRELSESPERIODE 2015/ / EUC Nordvest UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser 14% 10% 10% 11% 8% Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser 25% 10% 24% 8% Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice 0% 13% 0% 15% 22% 5% Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik. 2%. 2% [Skolen fastsætter, hvis relevant] Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport 15% 15% 9% 16% 7% Tabel 2.3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Institution EUC Nordvest OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) INDIKATORER 2014/2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2018 ( ) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. delaftale/ 1. rest- /kombinationsaftale korte aftale UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Side 47 af 65

48 Vurdering af udviklingen i resultater tabel 2.2 og 2.3 Ifølge tabel 2.2 kan det konstateres, at andelen af tid i skolepraktik er faldende fra skoleåret 2015/2016 til skoleåret 2016/2017. Særligt for uddannelserne inden for Teknologi, byggeri og transport falder andelen af tid i skolepraktik, og det er en tendens, vi ser falde igen i skoleåret 2017/2018 jf. ovenstående analyse og vurdering. Af nedenstående tabel 2.5 fremgår det, at antallet af elever i skolepraktik på EUC Nordvest fra 2016 til 2017 falder fra 46 til 37 elever. Skolen er dermed på niveau med tallene fra Nedgangen i antallet af elever i skolepraktik harmonerer med det faktum, at antallet af indgående uddannelsesaftaler er stigende. En positiv tendens, som skolen vil søge fortsat i forbindelse med de indsatser, der er beskrevet under Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Kigger vi på tabel 2.3 ses en stigning i antal dage for SKP inden aftaleindgåelse. Det er et udtryk for elevgruppens sammensætning på nuværende tidspunkt. Det opleves, at gruppen af elever med personlige/faglige udfordringer fylder mere i SKP end tidligere. Trods en forventet markant nedgang i det samlede antal elever i SKP er gennemløbstiden i SKP længere. Vores geografiske placering betyder, at vi oplever en ekstra udfordring i forhold til elevernes geografiske mobilitet samt daglige transport. Side 48 af 65

49 Tabel 2.4 Antal igangværende praktikpladser - Databanken Praktikpladser - igangværende aftaler året ultimo (alle typer) nov- 17 Auto Mekaniker Byggeri Murer Tømrer Elektriker - Data- og kommunik. 4 Mad og service Ernæringsassistent Metal og teknologi Industriteknikeruddannel Smedeuddannelsen EUD Business Detailhandelsuddannelse Handelsuddannelse med Kontoruddannelse med sp Morsø Landbrugsskole Landbrugsuddannelsen Fiskeriskolen Erhvervsfiskere Fiskehandler 9 Sum igangværende af Side 49 af 65

50 Tabel 2.5 Antal igangværende elever i skolepraktik - Databanken Skolepraktik - igangværende ultimo nov- 17 Skolepraktikelever Skolepraktikelever i delaftaler 5 (5) Skolepraktikelever i VFU (3) Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Virksomheder EUC Nordvest har via vejledning/praktik enheden Stifinderen intensiveret arbejdet med det praktikpladsopsøgende arbejde. Blandt andet via det regionale projekt Erhvervsfaglig vej til succes, der har givet økonomi til at tilføre praktikafdelingen flere ressourcer i form af endnu en medarbejder. Det opsøgende arbejde er blevet samlet i vejledningsenheden, som nu varetager indsatsen for alle uddannelser. Det har medført en kvalificering af arbejdet omkring den systematiske virksomhedskontakt, hvilket betyder, at samtlige virksomheder inden for hovedområderne årligt systematisk gennemgås med henblik på booking af konsulentbesøg, telefonisk kontakt og formidling af kontakt mellem eleverne på grundforløbene og virksomhederne. Målgrupperne er arbejdsgivere og elever, hvortil skolen tilpasser sine indsatser. Arbejdsgiverne kontaktes med henblik på information om arbejdsmarkedsbalancen og eventuelle prognoser for fremtidig arbejdskraft i den specifikke branche, evt. tilgængelige tilskudsordninger (herunder fordelsuddannelser), praktikpladsopgørelser samt særlige forløb eller lignende kampagner. Projekter med fokus på faglært arbejdskraft Der ud over samarbejdes med igangværende projekter Valg af uddannelse og Vejen til varige jobs gennem kompetenceløft, hvor gruppen af ledige samt ufaglærte er i fokus. Side 50 af 65

51 Eleverne Eleverne som målgruppe coaches i den generelle retning til arbejdsmarkedsparathed, udadvendthed og initiativ. Ud over den generelle gruppevise metode, som foregår i undervisningsafdelingerne, er der i mange tilfælde også en mere håndholdt og individuel indsats mod elever med særlige behov eller særlige interesser. Som et led i førnævnte projekt den erhvervsfaglige vej til succes gennemfører alle GF2 elever et forløb med fokus på bl.a. udfærdigelse af jobansøgning/cv, gennemførelse af jobsamtale, arbejdsmarkedskendskab herunder virksomhedsbesøg, ligesom hver elev får udarbejdet en personprofil og udarbejder sin egen plan for praktikpladssøgning. Forløbet giver eleverne et godt grundlag/fundament for at skabe bedre mulighed for at sikre sig en praktikplads. Derudover sikres en mere elevspecifik vejledning og support til virksomhedskontakt via Stifinderen. I løbet af GF2 tilbydes eleverne også virksomhedsforlagt undervisning i uddannelsesrelevante virksomheder med henblik på branchekendskab og virksomhedskultur. I de tilfælde, hvor der er ubesatte praktikpladser, samarbejder skole og jobcenter om information til elever, som skønnes at matche målgruppen. Det typiske eksempel er nicheuddannelser, som skolen ikke har hverken grundforløb eller hovedforløb til. Her informeres der bredt til igangværende elever, jobcentre og samarbejdsskoler med henblik på, at virksomheden får ansøgninger. Øvrigt samarbejde Stifinderen er til stadighed opdateret på ledige praktikpladser opslået på praktikpladsen.dk og i lokale dagblade. Samtidig foregår der et åbent og velindarbejdet samarbejde med Jobcenter Thisteds Team Uddannelse og jobcentrets virksomhedskonsulenter. Stifinderen organiserer internt arbejdet, for at sikre en effektiv formidling af ledige praktikpladser på både tekniske og merkantile uddannelser Praktikcenteret vedligeholder/udbygger samarbejdsaftaler med øvrige praktikcentre på uddannelser, hvor EUC Nordvest ikke udbyder hovedforløb for derved at sikre, at uddannelsesgarantien er reel. Praktikcentret har et struktureret samarbejde med Stifinderens opsøgende medarbejdere i forhold til at skaffe ordinære uddannelsesaftaler til alle elever. Den ekstra indsats for alle GF 2 elever skal ligeledes understøtte den indsats, der har til formål at skabe gode muligheder for, at SKP-eleverne kan skaffe ordinær praktikplads. De nævnte indsatser forventes at højne kvaliteten af eleverne erhvervsparathed samt eleverne forståelse for arbejdsmarkedet ligesom Stifinderens opsøgende arbejde højner kvaliteten i samarbejdet med det lokale erhvervsliv. De lokale uddannelsesudvalg under de respektive uddannelser interesser sig særligt for det praktikpladsopsøgende arbejde og involveres i processen i form af deltagelse i virksomhedskontakt samt match mellem elev/virksomhed. På udvalgsmøderne gennemgås den lokale aktuelle praktikpladsstatistik med henblik på at sikre optimal fokus på området. Side 51 af 65

52 Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene fremgår af tabel 2.2 og 2.3. På baggrund af ovenstående analyser og vurderinger, er der tale om et generelt fald i den gennemsnitlige andel af tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler. Hvad angår den gennemsnitlige tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale, så forventer skolen et lille fald både i antallet af rest- og kombinationsaftaler og delaftaler/korte aftaler, idet der jo samtidig forventes en lille stigning i antallet af indgåede ordinære aftaler og et fald i antallet af GF2-elever. Særligt inden for Teknologi, byggeri og transport forventes et større fald (fra 250 dage i forbindelse med rest- og kombinationsaftaler til 200 og fra 100 dage i delaftaler/korte aftaler til 90). Det skyldes, at vi netop på dette område oplever stor efterspørgsel efter de færdige grundforløbselever. På landbrugsområdet, hvor der opleves mangel på elever til at besætte de ledige praktikpladser, forventer vi, at antallet af dage i delaftaler/korte aftaler falder fra 143 dage til 110. Side 52 af 65

53 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) I forlængelse af udarbejdelsen af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i 2015, blev en række indsatser defineret. Nogle er indsatserne er igangsat, men er ikke færdige, mens andre gradvist vil blive iværksat. På EUC Nordvest valgte vi i 2014/2015 at genstarte processen vedr. vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. Erhvervsuddannelsesreformen stiller nye krav til uddannelserne og dermed også til lærere, ledere og elever. Centralt i reformen er vigtigheden af et styrket pædagogisk og didaktisk fokus, og derfor nedsatte vi i efteråret 2014 en arbejdsgruppe med lærere og afdelingsledere fra samtlige uddannelser, der i fællesskab har reflekteret over den pædagogiske og faglige praksis på erhvervsuddannelserne. I processen herefter har arbejdsgruppen gennem dialog og levende debatter forsøgt at definere, hvilke holdninger og værdier, vi ønsker, skal kendetegne undervisningssituationen og lærer/elev-relationen fremadrettet. Det er mundet ud i et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag for institutionens erhvervsuddannelser, kaldet den pædagogiske ramme ( ). Ledere og lærere vil bruge rammen til at udvikle en stærk pædagogisk kultur med fokus på kvalitet og pædagogik, der virker. En kultur der er fælles for organisationen, men som formes, præges og italesættes i de enkelte afdelinger. Den pædagogiske ramme skal altså være kendt af alle i organisationen og være et dialogværktøj til brug blandt undervisere og ledere. Lærerne vil opleve ledere, der involverer sig i den pædagogiske praksis, og at pædagogiske udfordringer og udvikling af metoder til differentiering, praksisnærhed og helhedsorientering er fælles anliggender, der italesættes og sparres om blandt kollegaer, i teams og med den pædagogiske leder. I den pædagogiske ramme har vi seks pejlemærker: Side 53 af 65

54 Den pædagogiske og didaktiske kompetenceudvikling, vi igangsætter fremadrettet, vil først og fremmest relatere sig til ovenstående pejlemærker. I 2018 vil vi også med henvisning til de udfordringer vi har i forhold til rekruttering, trivsel og gennemførelse have særlig fokus på Pejlemærke to: Vi vil skabe trivsel blandt vores elever og lærere og have fokus på de gode relationer Pejlemærke tre: Vi vil kontinuerligt udvikle lærernes fag-faglige og pædagogiske kompetencer Der er også brug for i høj grad at have fokus på differentiering og evaluering som en grundlæggende præmis i undervisningen, og det er en selvfølge, at netop de to elementer altid indgår i overvejelserne, når der planlægges og gennemføres undervisning. Da det imidlertid kan være en fordel ikke at sprede indsatserne for meget over et år, er planen, at vi i 2019 vil have et ekstra stort fokus på de to områder særligt det at skabe en evalueringskultur vil have høj prioritet. Formativ evaluering er et hensigtsmæssigt udgangspunkt for netop differentiering. Side 54 af 65