Mennesket som læseteknolog

Transkript

1 Mennesket som læseteknolog Jesper Balslev / Munkebjergkonferencen 2018 Download disse slides fra:

2 Ph.d. projekt, fortid og diverse I forskningsgruppen filosofi og videnskabsstudier, Roskilde Universitet. Engelsksproget monografi til aflevering i Baggrund: Underviser Communication Design. Lektor 2015 (KEA) Iværksætter, teknisk forfatter (om streaming, flash og weblogs), flashprogrammør, multimediedesigner Cand. Mag., Københavns Universitet Medlem af undervisningsministeriets rådgivningsgruppe for teknologi i undervisningen Visiting scholar hos Medialab Sciences Po & Institut de Recherche et d Innovation, Paris Forfatter til Kritik af den digitale fornuft - i uddannelse (Hogrefe, 2018) Har skrevet/skriver om teknologi for Politiken, Kforum, Prosa, Information m.fl.

3 Formål Forandring af læsevaner. Hvilken rolle teknologierne skal spille. Fronterne i diskussionen, filosofiske understrømninger teorier om, hvad det at læse på bestemte måder kan betyde for vores evne til at tænke generelt. Læsning som forskningsgenstand foregår i periferien af min undersøgelse. Jeg kommer sikkert til at sige en masse i allerede ved, og der er sikkert en masse vigtige teorier jeg ikke nævner, men som jeg burde kende. En improvisation over a) digitaliseringens indflydelse på læsning og b) læsnings betydning for tænkning

4 Min hverdag: Institutioners argumenter for at digitalisere uddannelse...

5 skolen skal afspejle samfundet

6 Skole og medier it-understøttelse af læring. Anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet (2011)

7 Vækstteam for IKT og digital vækst - anbefalinger (2014)

8 En digital folkeskole - national strategi for it i folkeskolen. Regeringen (2011)

9

10 At arbejde med digital læsning fordrer en åben didaktik, hvor man undersøger tekster på andre måder, end analog læsning gør. Eleverne kan i deres læseprocesser stikke af i mange forskellige retninger, og derfor må lærerne håndtere, at eleverne går mange og muligvis andre veje for at forstå de tekster, de læser. Kortlægning - Læsning på digitale enheder. Nationalt videncenter for læsning (2017)

11 Genre: Fascinerende obskurantisme der kilder den hermeneutiske nerve. Policy papers: Nemme at læse (men svære at forstå) og på en måde i familie, men i den anden ende af det obskurantistiske spektrum, med forfattere som James Joyce, Martin Heidegger og Jacques Derrida der også skriver uforståelige tekster (men som er meningsfulde).

12

13 Hvorfor er læsefærdigheder ikke eksploderet? (I verdens mest digitaliserede land, Danmark) Universel adgang til uendeligt antal tekster Adgang til søgemaskiner der kan hjælpe os med at finde tekster Flere enheder at læse på Samarbejdsplatforme til stimulering af en kollektiv hermeneutisk praksis Stor vækst i adgang til multimodalt didaktiserede læremidler, der tager hensyn til læringsstile. Adgang til netværk der ansporer til social læsning (goodreads, Kindle) Adgang til motiverende gamify ede læseplatforme På hvilke nationale indikatorer ville vi kunne måle dem hvis det var?

14

15 Pirls Understøtter Pirls en teori om at digitalisering hæmmer sprogfærdigheder? Nej, tværtimod

16 En replik jeg hører ofte Vi bruger gamle målemetoder i en ny virkelighed, vi er på vej over i et visuelt orienteret netværksparadigme. (kognitiv dissonans?)

17 Hvor blev potentialet af?

18 Neurologisk Repræsentanter: Imran Rashid, Manfred Spitzer Findings: Dopamin-afhængighed, distraktion, skærmtræthed, søvnbesvær, desorientering, psyko-motoriske udfordringer er kognitivt kapacitetsopbyggende (notetagning), hjernen orienterer sig i tekst som vi gør det i landskaber. Metode: Eksperimentel psykologi, adfærdsøkonomi og neuro-imaging Videnskabssyn: mentale processer kan isoleres (og behandles isoleret) Kritik: Mekanistisk error theory. Solutionistisk. Løsninger: Night shift, selfcontrol.app, adblockers, dns-blokering Kompatibilitet med markedet: Høj

19 Fænomenologi Repræsentanter: Husserl, Heidegger, Merleau-Ponty Findings: Det kropslige perspektiv er bundet, partielt, situeret, kontingent og socialt. Kognition er intentionel (begge veje). Kun leksikal viden kan skaleres. Metode: Filosofi, antropologi, etnografi Videnskabssyn: Diskussion af subjektivtitet vs objektivitet Kritik: Fluffy, Bilderbuch-fænomenologi, fremskridtsfjendsk, ikke-skalerbart, ikke-generaliserbart, ikke-patenterbart. Løsninger: Interfacedesign. Kompatibilitet med markedet: Høj (hos eliten), lav alle andre steder

20 Post-fænomenologi og affordances

21 Cartesianisme Fænomenologi Neurologi Distributionsproblemet er løst! Læsning er kropslig (bogen) Læsning som hjerneaktivitet Læsning som hukommelsesunderstøttende landskab Opbyggelse af læsefærdigheder er medieuafhængigt Læsning er en intra-kranial affære! Vi skal tilpasse os de nye læseteknologier Hvert medie har sin affordance Mors eller fars skød, at ville række ud til andre, større register af sansedata Læseteknologier skal understøtte mennesker Distraktion, dopamin, skærmtræthed, det kognitivt kapaciterende i psykomotoriske udfordringer, søvnbesvær Offline-proteser Vi skal udvikle teknologier til selvkontrol

22 Hvis jeg var statsminister Så ville jeg indføre (delvist finansieret af IT-budgetter) tvungen læsebarsel i offlinemiljøer. Tilrettelægge det teknologiske moment øverst i en taksonomi. Tværfagligt: at opruste læreruddannelsen til en undersøgelsesdidaktik der fokuserer på de epistemiske mutationer i fagene (forårsaget af digitalisering), og deres indflydelse på tænkning og sprogets udvikling.

23 But in fact, there are no two cultures, but only one, which is the gap itself.

24 Tese: det digitale har skabt et kognitivt miljø der underminerer en bestemt form for tænkning Skrift reduceret til netværksperformance, markør for aktivitet Skærme svækker de kognitive muskler, punkterer fordybelsesevnen Exosomatisering af de kognitive funktioner (auto-complete) Konstant bekræftelse af en første impuls (confirmation bias) Benchmarking-algoritmer der skaber et ræs mod bunden (best case/listicles) Distraktion på primære, sekundære niveauer (andres distraktion), tertiære niveauer (potentialets normativitet) Individet skal udstyres med kognitive proteser, for hver ny bias man finder i laboratoriet, og sælgernes distraktion af os (slack) Får det os bragt ud af antropocænen? (Stiegler)

25 At arbejde med digital læsning fordrer en åben didaktik, hvor man undersøger tekster på andre måder, end analog læsning gør. Eleverne kan i deres læseprocesser stikke af i mange forskellige retninger, og derfor må lærerne håndtere, at eleverne går mange og muligvis andre veje for at forstå de tekster, de læser. Kortlægning - Læsning på digitale enheder. Nationalt videncenter for læsning (2017)

26 Tak for opmærksomheden!

27

28

29

30

31

32

33

34

35 Referencer