Motorik og arenaer i et bredt perspektiv

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Motorik og arenaer i et bredt perspektiv Mandag d. 4. juni 2018 Grethe Sandholm, Lektor. Master i lærerprocesser. Via University College Mail: gsa@via.dk GSA 1

2 Jf.program Lektor Grethe Sandholm vil præsentere os for rammernes herunder naturens betydning for den motoriske udvikling og for bevægelsens muligheder.. høre om motorikkens og naturens betydning i relation hertil og måske blive klogere på din egen motoriske udvikling. Motorik og arenaer i et bredt perspektiv v/ Grethe Sandholm, VIA. Hvilke rammer har vi for motorisk udfoldelse? Og hvilken betydning har rammerne? Grethe Sandholm VIA UC 2

3 Systematisk efteruddannelsesindsats Vi har i VIA UC erfaret, at der er et udviklingsbehov blandt pædagogisk personale i forhold til forståelsen af kroppens betydning for barnets muligheder i livet (og især i pædagogiske kontekster at være barn/voksen) og derfor også i forhold til at få bragt kroppen i spil i deres daglige pædagogiske arbejde såvel ude som inde. Vi har stor og god erfaring med at sammensætte kompetenceforløb for pædagogisk personale, med udgangspunkt i børn/voksne og bevægelse og med afsæt i den enkelte kommunes kommunale satsninger. Fokus på hvordan kan kroppen i pædagogikken blive en integreret del af den daglige pædagogik fremadrettet? 3 Grethe Sandholm

4 2 virkningsmekanismer.. Dét at være.. Dét at bevæge sig! GSA 4

5 Mimesis At tage aftryk af verden man mimer Herunder de kropslige udtryk og handlinger man møder fra andre betydningsfulde. Vi slutter ikke med at lege, fordi vi bliver gamle, men vi bliver gamle, fordi vi slutter med at lege. Karl Groos. 5

6 Overvejelser : Krop imiterer krop Du er din krop Kropslig rettethed Intentionen som kropsligt begreb At ville noget med nogle kroppens rettethed Grethe Sandholm VIA UC PSS 6

7 Kropsfænomenologien og Maurice Merleau-Ponty Fænomenologi: Læren om fænomener det der viser sig Kropsfænomenologi: opgør med dualismen (at have sin krop) og fokus på egenkroppen (at være sin krop) Kroppen har adgang til verden gennem sansningen af fænomener og erfaringen bor i kroppen Grethe Sandholm VIA UC PSS 7

8 Kropsfænomenologien og Maurice Merleau-Ponty Maurice Merleau-Ponty er den første filosof, der for alvor inddrager kroppen i analysen af menneskets eksistentielle grundvilkår. Han undersøger, hvilken betydning kroppen har for vores perceptioner af fænomener i verden i et forsøg på at genfinde menneskets kropslighed. Af denne grund kaldes han Kroppens Filosof. Merleau-Ponty har en forståelse af at kroppen er grundlaget for at lære vi er en krop og har den altid med os. Kroppen er vores grundvilkår Maurice Merleau-Ponty, Fransk filosof ) Grethe Sandholm VIA UC PSS 8

9 Tre erfaringsrum Da naturen hele tiden forandres, byder den på uendelig mange muligheder. Mogens Hansen (2002) argumenterer for, at naturen har tre erfaringsrum, som er: tumleplads for leg et kundskabsområde et sted for oplevelser. Grethe Sandholm 9

10 NÆRMILJØET STEDER MAN ALTID GÅR HEN TIL OG DER ER TRADIOTION FOR HVAD MAN LAVER DER KENDE NÆRMILJØET Børn understøtter deres egen udvikling, hvis rum og rummer er der til f.eks. den bakke barnet bare ikke kan lade være og rulle ned af GSA 10

11 Uderum, udvikling, læring og pædagogisk arbejde De seneste år er der kommet stærkt fokus på, hvor vigtigt det er, at børn og unges læring også foregår uden for institutionerne. Nogle taler ligefrem om en rumlig vending inden for pædagogikken. Hvad skal man være opmærksom på i forhold til læring og mødet med andre læringsrum? den rumlige vending stedbaseret pædagogik fleksibel læring uformelle læringsmiljøer den matrikelløse institution børn og natur pædagogens rolle heri OSV.. GSA 11

12 legesteder og krop Vi er altid placeret et sted, eller situeret, i en sammenhæng af omgivelser, som virker på og i vores kroppe. Derved påvirker omgivelserne os, og gennem vores kropslige handlinger påvirker vi igen omgivelserne. Der er tale om en dialektisk proces, en gensidig virkning. s7 Når man er opvokset i en bestemt kultur, ved man gennem kroppen, hvordan man bør agere ved hhv. en fodboldkamp, en demonstration eller i en kirke. Vi behøver ikke tænke over de regler der findes for hvordan man bør agere det bliver snarere mere kompliceret, hvis man spekulerer over det. S9 Fra Arkitektur, krop og læring, Kristian Larsen (red.), Hans Reitzels Forlag, Ibid, GSA 12

13 Rum Fysiske rum kan bevæge børn, men de kan også begrænse børns fysiske udfoldelse. Rum kommunikerer koder og regler og er dermed med til at synliggøre pædagogiske prioriteringer. Affordance begrebet betyder at vi bør være bevidste om at rums tilskyndelse til bevægelse handler om de fysiske rammer, individuelle vaner og kulturelle normer. De fysiske rammer er ikke altid afgørende for en bevægelsesrig praksis, det kan også være de kulturelle normer der afgør om der skabes et bevægelsesrigt pædagogisk miljø i institutionerne/skolerne osv. GSA 13

14 GSA 14

15 GSA 15

16 Kroppen Kroppen ved noget om sig selv og andre før den tænker det. Derfor smiler vi indforstået til hinanden når vi begynder at bevæge os sammen. GSA 16

17 Det er det vi skal stræbe efter. GSA 17

18 Tak for jeres opmærksomhed M.v.h. Grethe Sandholm.