AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsmølle ved Nexø i Bornholms Regionskommune

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 1. februar 2013 J.nr.: NMK og NMK Ref.: Jan Vater, JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsmølle ved Nexø i Bornholms Regionskommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 1 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, og 58, stk. 1, nr. 4, jf. bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen) 2. Natur- og Miljøklagenævnet opretholder Bornholms Regionskommunes afgørelse af 6. september 2012 om, at opstilling af en husstandsmølle på ejendommen matr.nr. 131 m.fl. Bodilsker, beliggende Kannikegårdsvej 18, 3730 Nexø, ikke er VVM-pligtig, og afgørelsen står således ved magt. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster regionskommunens afgørelse af samme dato om landzonetilladelse til at opstille møllen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. planlovens 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere ændringer. 2 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om VVM. 3 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer.

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelserne er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet 4 af naboer, som har anført, at projektet er VVM-pligtigt, at der ikke er taget nødvendigt hensyn til nabobeboelser og -bebyggelser, at der vil være glimt-, skygge- og støjgener, og at møllen vil være dominerende. Sagens oplysninger Arealet er i Kommuneplan 2009 beliggende i særligt landbrugsområde. Husstandsmøllen placeres i kystnærhedszonen ca. 700 m fra kysten og ca. 8,5 m over havets overflade. Der er ansøgt om opstilling af en ZEW 6 kw husstandsmølle på et rørtårn. Møllen har en navhøjde på 17,9 m, en rotordiameter på 7 m og en totalhøjde på 21,4 m. Møllen ønskes placeret 20 m nord for ejendommens bebyggelse, bag en beplantning og tæt på en delvis nedlagt ensilagesilo. Bornholms Regionskommune har tidligere meddelt landzonetilladelse til en identisk mølle placeret ca. 26 m fra ejendommens bebyggelse. Natur- og Miljøklagenævnet ændrede tilladelsen til et afslag, da en mølle 26 m fra bebyggelsen ikke kunne anses for at være i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse; møllen og bebyggelsen kunne derfor ikke opfattes som en samlet helhed i landskabet. Afstanden til naboskel mod øst er ca. 35 m. Afstanden til nærmeste nabobeboelse er ca. 80 m og til dette naboskel ca. 75 m. I forbindelse med naboorienteringen blev det anført, at en husstandsmølle opstillet i et tæt bebygget område og tæt på naboer udelukkende vil tilgodese en lodsejers økonomiske interesser, mens der ses bort fra de støjgener samt lys- og skyggepåvirkninger, naboerne dagligt påføres. Møllen vil blive dominerende i landskabet, den landskabelige værdi i området vil falde, og ejendomsværdierne vil blive påvirket i negativ retning. Der rejses desuden tvivl om, hvorvidt afstandene på ansøgningens kort er korrekte. Naboerne har endvidere henvist til de støjgener, der var i december 2011, hvor husstandsmøllen kortvarigt var i drift. Bornholms Regionskommune har besigtiget området den 29. august Det fremgår af besigtigelsesnotatet, at området er et fladt landskab med mange træer og levende hegn. På grund af træerne og de levende hegn fremtræder området ikke som et åbent område. Området fremtræder ikke specielt kystnært, og bebyggelsen ligger spredt i området. Møllen vil med den ansøgte placering ikke komme til at stå frit i landskabet, og i hvert fald vil den nederste del møllen fra langt de fleste synsvinkler være afskærmet af enten bebyggelsen på ejendommen eller beplantningen i området. Bornholms Regionskommune har foretaget en VVM-screening af projektet og vurderet, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Det fremgår af screeningen, at møllen placeres i et område, hvor landskabet veksler mellem åbne marker og mindre skove. For så vidt angår flagermus har regionskommunen 4 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december

3 ikke kendskab til forekomst af flagermus i umiddelbar nærhed af ejendommen, men området er en oplagt flagermuslokalitet. Arter som langøret flagermus og skægflagermus kan muligvis forekomme i området, da de ofte jager langs skovbryn og er ret almindelige på hele Bornholm. Nyere forskning har vist, at flagermus kan dø af indre blødninger pga. pludseligt trykfald i lungerne, hvis de kommer for tæt på møllens vinger. Flagermus jager ofte tæt på vindmøller, da insekter tiltrækkes af den varme, møllerne afgiver. Forskningen viser også, at det er mest problematisk ved lave vindhastigheder, da flagermus er mest aktive i svag vind. Regionskommunen har konkluderet, at den på nuværende tidspunkt ikke finder, at der er tilstrækkelig viden eller grundlag for afslag på opstilling af husstandsmøllen. Hvis det viser sig, at driften af møllen har en ugunstig indvirkning på flagermus, er kommunen forpligtet til at gribe ind, jf. naturbeskyttelseslovens 29a, 73 og 77e. Regionskommunen har ikke vurderet, at der er tale om støjfølsom arealanvendelse, og det er derfor støjkravene for det åbne land, der gælder i sagen. Regionskommunen er ikke enig med naboerne i, at afstandene på kortet ikke er korrekte. Afstandene er målt på regionkommunens digitale ortofotokort DDO land 2010 fra firmaet Cowi; dette kort har ifølge producenten en nøjagtighed bedre end 50 cm. Der er dog en unøjagtighed fra selve målingen på kortet, men regionskommunen vurderer, at de opgivne afstande har en nøjagtighed på +/- 1 m. Unøjagtigheden er under alle omstændigheder helt uden betydning for vurderingen af sagen. Regionskommunen har anført, at støj fra vindmøller ikke må overstige 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 db(a) ved 8 m/s ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land, jf. vindmøllebekendtgørelsen. Ifølge støjmålingerne udført af et akkrediteret laboratorium ligger støjgrænsen 57 m fra møllen, idet støjen her vil være 42 db(a) ved 6 m/s. Da afstanden til nærmeste nabobeboelse er ca. 80 m, er støjen fra vindmøllen således lavere end de gældende støjkrav. Bornholms Regionskommune har meddelt landzonetilladelse til den ansøgte husstandsmølle på vilkår om, at møllen inkl. fundament fjernes uden udgift for det offentlige, hvis møllen har været ude af drift i 1 år. Regionskommunen har lagt vægt på, at afstanden til nærmeste nabobeboelse er ca. 80 m, og at støjgrænsen ligger 57 m fra møllen. På baggrund af skyggeberegninger for tilsvarende husstandsmøller vurderes der ikke at være væsentlige gener fra skyggekast fra møllen ved nabobebyggelse, idet isolinjen for 10 timers skygge pr. år vurderes at ligge under 30 m fra møllen. Da afstanden til naboskellet mod øst er ca. 35 m, vurderes der ikke at blive væsentlige gener fra skyggekast på naboejendomme. Regionskommunen har efter besigtigelse vurderet, at møllen ikke vil påvirke landskabet væsentligt. Møllens begrænsede højde og placeringen gør, at møllen ikke vil være synlig over store afstande. Naboen på Kannikegårdsvej 5 har klaget over, at regionskommunen i tilladelsen skriver, at en klage ikke har opsættende virkning, mens der i klagevejledningen står, at en klage har opsættende virkning. Ifølge vindmøllecirkulæret skal der tages størst muligt hensyn til nabobeboelser; det mener klager ikke, at kommunen har gjort. Der er 9 beboelser mindre end 200 m øst for en nord-sydgående linje fra møllen, og området må derfor betegnes som tættere bebygget; at der er nogle få store parceller har i den forbindelse ingen betydning, da langt den overvejende del af de arealer ligger nord eller syd for de berørte ejendomme. Der burde ifølge denne klager ikke gives tilladelse til opstilling af husstandsmøller i tættere bebyggede områder, når der findes et alternativ som grøn fjernvarme i området. Klager mener ikke, at den oplyste grænse vedrørende glimt og skyggekast på 30 m 3

4 fra møllen kan være rigtig. Ved de grafer og skemaer, der ligger tilgængelige på nettet, er den største glimt- og skyggepåvirkning op til 4 gange møllens højde og ikke de oplyste 1,5 gange højden. Klager har anført, at ansøger har etableret selvstændig udlejningslejlighed i ejendommen, og at der har været stor forvirring og usikkerhed ved de afstande, der har været benyttet ved ansøgningerne. Der er forsvundet 14 m mellem ejendommene Kannikegårdsvej 16 og 20 fra ansøgning 1 til ansøgning 2, selv om kommunen påstod, de var retvisende. Endvidere har denne klager bemærket, at der kun er ca. 225 m til et udlagt sommerhusområde og ca. 210 m til et større sammenhængende fredskovområde med ådale og en større bestand af flagermus. Oplysningen om, at møllen stopper ved en vindhastighed på 3 m/s eller derunder, mener klager ikke, gavner flagermusen tilstrækkeligt. Naboen på Kannikegårdsvej 16 har udtrykt forundring over, at der ikke tages hensyn til nærmeste bebyggelse og opholdsareal; bebyggelsen, der dog ikke er beboelse, ligger ca. 42 m fra husstandsmøllen. Klager har anført, at kommunen ikke tillægger hans bekymring for værdiforringelse af ejendommen særlig betydning. Klager har omtalt de støjgener, der var, da møllen var i funktion den 26. december Klager mener, at husstandsmøllen bliver sat op i et tæt bebygget område, og han finder husstandsmøllen dominerende. Klagers æblehave ligger 42 m fra møllen, der vil giver støjgener og skyggepåvirkninger, når de opholder sig dér, samt være stressfremkaldende. Denne klager har henvist til, at der den 9. oktober 2012 var en høring i folketinget om vindmøllers påvirkning af samfundet. Blandt andet blev det omtalt, hvordan man måler støjen fra vindmøller, og den usikkerhed, der er forbundet med målemetoden, blev nævnt. Desuden undrer denne klager sig over, at der ikke gennemføres en VVM-redegørelse, da man ikke kender arten på flagermusene i området, og da de kan bo under 200 m fra møllen. Klager har boet på deres ejendom i 30 år, og hver sommer har der været flagermus; der kan være op til flagermus i luften ad gangen. Klager har talt med en natur- og miljømedarbejder fra M. Sc. Biology, som mener, at regionskommunen bør undersøge hvilke arter, der findes i området, så den kan argumentere for, at den lokale population ikke skades ved opstilling af møllen. Kommunen bør blandt andet sørge for, at vindmøllen ikke står for tæt på skovbrynet, der sikkert er levested og ledelinje for flagermusene. Flere af flagermusarterne skifter opholdssted i løbet af året, så de f. eks. kan bo i skoven om sommeren og flytte ind i huse om vinteren. Da det jævnligt blæser 5 6 sekundmeter om aftenen om sommeren, vil det ikke hjælpe flagermusene, at vindmøllen bliver stoppet ved de oplyste 3 sekundmeter. Bornholms Regionskommune har udtalt, at klagerne stort set omhandler de samme bemærkninger, som fremgik af nabohøringen, og henvist til bemærkningerne i afgørelsen. Angående bemærkningerne om opsættende virkning har kommunen udtalt, at der fra klagers side tilsyneladende er sket en sammenblanding af klagereglerne for landzonetilladelsen, hvor en klage har opsættende virkning, og for VVM-afgørelsen, hvor en klage ikke har det. Regionskommunen har ikke kendskab til, at der skulle være etableret en selvstændig udlejningslejlighed på ejendommen; ifølge BBR er der kun registreret én bolig på ejendommen. Regionskommunen bestrider, at der skulle have været stor forvirring over og usikkerhed om de afstande og det kortmateriale, der har været benyttet ved ansøgningerne, jf. redegørelsen herfor i afgørelsen af 6. september

5 Regionskommunen har, jf. VVM-screeningen, pointeret, at man på nuværende tidspunkt ikke finder, at der er tilstrækkelig viden eller grundlag for afslag på opstilling af møllen alene med henvisning til, at flagermus kan dø, hvis de kommer for tæt på møllens vinger. Screenigsresultatet giver ikke anledning til at antage, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og projektet er således ikke VVMpligtigt. Ansøger har anført, at de aldrig har observeret mere end to eller tre flagermus ved skumring i de 30 år, ejendommen har været beboet af familien. Desuden har ansøger bemærket, at husstandsmøllen har været sat op kortvarigt efter modtagelsen af landzonetilladelsen den 8. december 2011, da han ikke var opmærksom på klagefristen. Møllen var i funktion 18 timer over to dage. Møllen blev stoppet på grund af fejl i bremsesystemet; fejlen forårsagede en betydelig højere støj end ved normal drift. Siden da har møllen kun været rejst i forbindelse med udskiftning af vinger. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Spørgsmålet om VVM Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der alene klages til Natur- og Miljøklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelser om VVM. Om kommunens afgørelse er hensigtsmæssig, er et skønsmæssigt spørgsmål, der ikke kan påklages til nævnet. Det er et retligt spørgsmål, om Bornholms Regionskommunes afgørelse er i overensstemmelse med reglerne om VVM, der er fastsat både i planloven og i VVM-bekendtgørelsen. De nærmere regler om VVM-pligt er fastsat i VVM-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fastsætter i 3, stk. 1, at forslag til kommunalplanretningslinjer for de i bilag 1 angivne anlæg ved nyanlæg skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg opført på bilag 2 skal kommunalbestyrelsen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved vurdering heraf skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3, jf. 3, stk. 2 (screening). VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 3, litra j, omfatter Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller). En screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Det indebærer, at der må accepteres et vist spillerum for vurderingen. En screeningsafgørelse skal kunne træffes hurtigt og hovedsagelig på grundlag af allerede foreliggende oplysninger og almene erfaringer om det pågældende sagsområde. Er der behov for en mere indgående undersøgelse for at foretage den nødvendige vurdering, taler det for, at der bør foretages en VVM-vurdering. Natur- og Miljøklagenævnet finder på baggrund af sagens akter og det af klagerne anførte ikke grundlag for at tilsidesætte regionskommunens faglige vurdering af, at det aktuelle projekt ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, som bør undersøges nærmere, og at det anførte derfor ikke kræver tilvejebringelse af en VVM-redegørelse. Det er i denne vurdering blandt andet indgået, at der er tale om en vindmølle på 21,4 m, der ligger i god afstand til de nærmeste nabobeboelser, og at de generelle støjkrav i forhold til disse er overholdt. 5

6 På baggrund af ovenstående kan der ikke gives klagerne medhold i, at det ansøgte projekt er VVMpligtigt. Landzonesagen Planlovens 35, stk. 1, bestemmer, at opførelse af ny bebyggelse i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Ved afgørelsen vil der endvidere kunne henses til, om det ansøgte vil påføre naboerne urimelige gener, og hvilken betydning, afgørelsen kan få for lignende sager. Et af formålene er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med den overordnede planlægning. Kystnærhedszonen skal efter planlovens 5 a søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. I kystnærhedszonen må der, jf. 35, stk. 3, kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Miljøministeriets cirkulære nr af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fastsætter i 5, stk. 1, at der ved behandlingen af ansøgninger om vindmøller skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder natur og landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget, ligesom møllers forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Ifølge stk. 2 må kommunalbestyrelsen kun meddele tilladelse, hvis opstillingen er i overensstemmelse med kommuneplanretningslinjer, der udpeger området til opstilling af vindmøller, eller en lokalplan. Ifølge stk. 3 er opstilling af husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg undtaget fra stk. 2. Det fremgår af vindmøllecirkulæret og af Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at placeringen af en husstandsmølle ikke blot skal være i tilknytning til, men i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, så husstandsmøllen sammen med ejendommens bebyggelse opfattes som en samlet enhed i landskabet. I overensstemmelse med den sproglige fortolkning af ordlyden er der i praksis opereret med en afstand på ca. 20 m fra bebyggelsen. Vurderingen af en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle skal dog altid ske på grundlag af den overordnede planlægning, idet der ved vurderingen skal lægges særlig vægt på varetagelsen af de landskabelige hensyn. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af det ansøgte. Det bemærkes herved, at landzonemyndigheden inden for visse rammer, herunder kommuneplanlægningen, er nærmest til at foretage denne vurdering; Natur- og 6

7 Miljøklagenævnet bør som klageinstans kun ændre landzonemyndighedens afgørelse, hvis klare retlige og landskabelige hensyn taler derfor. Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte Bornholms Regionskommunes vurdering af, at en opstilling af husstandsmøllen med den ansøgte placering kan tillades. Det af klagerne anførte kan ikke føre til andet resultat. Der ses ikke at være afgørende landskabelige hensyn, der taler imod placeringen. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster derfor Bornholms Regionskommunes afgørelse af 6. september 2012 om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på det ansøgte sted på Kannikegårdsvej 18. Lise Marie Buhl Ankechef / Jan Vater Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Christina og Claus Seest Dam, christina@seestdam.dk og clausseestdam@hotmail.com Søs M. Andersen og Niels S. Kjøller, grevmolke@gmail.com Lars Marcher, marcher.lars@gmail.com Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, j.nr.: P , post@brk.dk, teknikogmiljoe@brk.dk og poul.kofoed@brk.dk Zeteco Energy A/S, info@zeteco.dk og mm@zeteco.dk 7