Mål med introduktionen: At se udfordrende adfærd som en udviklingsforstyrrelse

Transkript

1 Foredrag om Samarbejdsbaseret Danmarks Specialpædagogiske Forening efteråret 2012 Baseret på Det eksplosive Barn og Fortabt i Skolen af Ross Greene Mål med introduktionen: At se som en udviklingsforstyrrelse At udfordre og forandre måden vi tænker om, og hvad vi stiller op med post@ingebrink.dk Granvænget Sønderborg HVORFOR HVORNÅR Vigtige spørgsmål: (er udfordrende børn udfordrende)? (er udfordrende børn udfordrende)? HVAD (det lille) (gør udfordrende børn når de er udfordrende)? HVAD (det store) (skal vi gøre anderledes nu, hvor vi ved, hvorfor udfordrende børn er udfordrende)? Grundantagelser og værdigrundlag i Samarbejdsbaseret Children do well if they can. (Ross Greene) At et barn eksploderer er udtryk for, at dét barnet er blevet bedt om at gøre, ligger udenfor dets evner til problemløsning, fleksibilitet, tilpasning og til at udholde frustration. I stedet for at spørge dig selv: Hvad der skal til, for at få barnet til at opføre sig anderledes? så spørg: Hvorfor er det så svært for barnet? Hvad afholder ham? Hvordan kan jeg hjælpe?. (Ross Greene) 11 Grundantagelser og værdigrundlag i Samarbejdsbaseret En vigtig præmis i denne tilgang er, at disse børn ikke vælger at være eksplosive eller umedgørlige ikke mere end et barn vælger at have læse-vanskeligheder men de har en udviklingsforstyrrelse m.h.t. evner, som er afgørende for at kunne være fleksibel og udholde frustration (Ross Greene) Manglende fleksibilitet + manglende fleksibilitet = > eksplosion (Ross Greene) 12 Grundantagelser og værdigrundlag Samarbejdsbaseret En velkendt tilgang til vanskelige børn Filosofi: Børn opfører sig ordentligt hvis de vil Forklaring: Børns er opmærksomhedssøgende og beregnet på at tvinge den voksne til at give efter Mål med behandlingen: At få børn til at rette sig efter de voksnes anvisninger Behandlingsredskaber: Brug af belønning og straf for at motivere børn til at forbedre deres opførsel Fokus: Reaktivt fokus på at forholde sig til problematisk adfærd efter at den er forekommet Samarbejdsbaseret Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Børns er et resultat af indlæringsvanskeligheder med hensyn til fleksibilitet, tilpasningsevne og frustrationstolerance At lære børn de kognitive og følelsesmæssige færdigheder, de mangler At lære børn og voksne hvordan de kan arbejde hen imod gensidigt tilfredsstillende løsninger på problemer, som ligger til grund for udfordrende adfærd Proaktivt fokus på at løse og forebygge problemer før de forekommer 14 1

2 Fordele og ulemper ved de velkendte strategier Hvad kan man opnå med de velkendte metoder: Basal evne til at skelne mellem rigtigt og forkert Ydre motivation Tilpasningsevne hos kognitivt lavt-fungerende børn Største ulemper når de anvendes med udfordrende børn: Straf og manglende succes med at opnå en lovet belønning udløser ofte Børn (og voksne) overfokuserer på konsekvenser og mister overblikket over de specifikke problemer og færdigheder som barnet træner p.t. Hvad kan de velkendte metoder ikke: Identificere manglende færdigheder og uløste problemer Hjælpe de voksne til at skifte linser Løse problemer ved samarbejde og finde holdbare løsninger Undervise i manglende færdigheder Samarbejdsbaseret i praksis Metodens to elementer: 1. at vurdere personen mht. kognition ikke adfærd og f.eks. undersøge: - Hvad foregår der i barnets/den unges hoved, som vi ville ønske ikke gjorde det? - Hvad foregår der ikke i barnets/den unges hoved, som vi ville ønske gjorde? 2. målet med indsatsen er: undervisning i kognitive, eksekutive og sociale færdigheder og problemløsnings metoder og ikke at lære voksne at få mere succes med at påtvinge deres vilje og at med at motivere børnene/de unge til at give efter for den voksne. Genoverveje og tilpasse omgivelsernes forventninger og krav 18 Indhold i Samarbejdsbaseret Situationsanalyse: indsigt i triggers og stisystemer/læringsstier Situationer med udfordrende opførsel giver rig adgang til oplysninger om: 1. Triggere : problemer, der endnu er uløste (f.eks. bestemte skoleopgaver, frikvarterer, frokost, at vågne om morgenen, søskenderelationer osv.) 2. Læringsstier/stisystemer: færdigheder der mangler at blive opøvet. Indsigt i triggere og læringsstier gør, at bliver meget let at forudse. Om triggere eller uløste problemer: HVAD, HVEM, HVOR, HVORNÅR Ved triggere forstås uløste problemer, situationer, relationer, som udløser barnets værste øjeblikke, eksplosive reaktioner. Det kan være f.eks. lyde/lugte, noget bestemt tøj, mad, overraskelser, at komme for sent, tandbørstning, en bestemt kammerat eller voksen Læringsstier/stisystemer Hypoteser om færdigheder, som barnet muligvis har brug for at lære. Læringsstier/stisystemer HVORFOR Forklaringer og handlemuligheder ikke undskyldninger. Eksekutive evner Evner til sprogbearbejdning Evner til følelsesregulering Kognitive evner til fleksibilitet Sociale færdigheder

3 Eksekutivfunktioner Hæmning: evnen til at indstille ens adfærd på et passende tidspunkt, herunder at stoppe handlinger og tanker. Skift: evnen til frit at gå fra én situation til en anden og til at tænke fleksibelt for at kunne reagere passende på situationen. Følelsesmæssig kontrol: evnen til at modulere følelsesmæssige respons ved at lade rationel tænkning påvirke følelserne. Igangsætning: evnen til at påbegynde en opgave eller aktivitet og til selvstændigt at komme på ideer, svar eller problemløsninger. Arbejdshukommelse: evnen til at fastholde information i hukommelsen med henblik på at fuldføre en opgave. Planlægning/organisering: evnen til at planlægge igangværende og fremtidige Opgaver. Forklaringer der ender blindt Domme og diagnoser som: hun har et medfødt alkoholsyndrom han vil bare have sin vilje hun manipulerer os han foretager nogle dårlige valg er alle vurderinger og diagnoser, som ikke har nogen værdi i forhold til at iværksætte en indsats med barnet eller den unge i retning af at hjælpe vedkommende og skabe forandring for ham/hende og familien eller skolen. At organisere ting: evnen til at skabe orden i arbejde, leg og på opbevaringssteder. Selviagttagelse: evnen til at overvåge ens egen præstation og sammenholde den med en eller anden standard om hvad der er brug for eller forventet Tre planer for håndtering af eksplosioner, A, B og C Plan A Plan B Plan C A Hvilken kommunikationsstrategi hvorfor? B C - at sætte sig igennem - enten/eller - vrede, skam, skyld - krav, forbud - straf, belønning - rigtig/forkert - godt/skidt - at sætte sig sammen - både/og - samarbejde, partnerskab - holdbare løsninger - gensidig respekt - accept, empati - anerkendelse - midlertidigt afkald på mine behov og værdier - beholde fokus og koncentrere kræfter på et valgt indsatsområde Resultat: Hvordan lyder det? At forfølge mine værdier Plan A Plan B Plan C du skal.. du må ikke 1,2,3! jeg er på dig du er er det fordi du gerne vil.? jeg vil gerne Nødplan C: ok med mig Proaktiv Plan C: en aftalt midlertidig plan 27 At begrænse eksplosioner At lære barnet tænkefærdigheder, det mangler At skabe holdbare løsninger på problemer sammen med barnet 28 Plan B: 2 versioner Proaktiv Plan B: Nødplan B: Formålet er oftest at nedtrappe en konflikt og afværge den uhensigtsmæssige adfærd, kan dog også fungere som problemløsning (f.eks. med børn med dårlig hukommelse). Det ser ud som om du er meget vred lige nu, er det fordi du gerne ville være færdig med dit spil, inden de andre kommer herind?... Jeg prøver lige at spørge dem om de kan vente 5 min med at komme herind, er det ok med dig? handler derimod om, hvordan man løser et problem, FØR det opstår igen. Dvs. at tage emnet op i en situation, hvor det ikke er aktuelt, med henblik på at øve andre reaktionsmåder, så barnet efterhånden finder andre måder at gøre opmærksom på sine behov Empati (herunder udspørgen) Problem Invitation

4 Proaktiv Plan B eksempel Empati: Du stikker tit af, når vi har matematik. Hvordan kan det være? Aha, det er når du beder om hjælp, og læreren ikke lige kommer med det samme. Er det fordi, det er svært for dig at holde dig i ro, når du ikke er i gang med noget? Problem: Jeg vil gerne kunne blive hos de andre elever i klassen og også, at du kunne finde en måde med den der uro, så du ikke går glip af undervisningen. Videoklip Invitation: Har du nogen ideer til, hvordan vi kan løse det, så jeg kan blive herinde og du selv klarer det, når jeg ikke kommer og hjælper dig straks, du beder om hjælp? (elevens svar): Jeg kunne få en stikke-af-kasse med opgaver og ting, jeg kan lave, mens jeg venter på du kommer? 34 Spørgeteknik ved empati-trinnet i Plan B holdning og tonefald - tro ikke, at du ved, hvad det drejer sig om, målet er at du tænker: AHA, nå sådan - undervejs tænker du: Hvad forstår jeg stadig ikke om hans anliggende/ perspektiv? Hvilken del af billedet er stadig ufuldstændigt? Hvad skal jeg nu spørge om, for at forstå det? - drilling grilling og listening > lessoning Hvad stiller jeg op med tavshed og det ved jeg ikke? - Det er jeg ligeglad med - - Det vil jeg ikke snakke om - Det behøver jeg ikke fortælle dig om - intet hastværk, empati trinnet er ikke bare en formalitet - det kommer slet ikke på tale at finde på løsninger her - forbliv neutral og ikke-defensiv hele vejen igennem, hold din egen reaktion tilbage her, empati-trinnet handler ikke om dig En hjælpsom relation i barnets/ den unges optik Problem: at ville noget forskelligt At være et barns frontallabvikar relation situationsanalyse : forudsætter fleksibilitet, tolerance og frustrationsudholdenhed, kompetencer som ikke er alderssvarende udviklet hos børn med visse hjernedysfunktioner. Når noget er svært, når noget er på spil har børn uden disse vanskeligheder nogle valg: le/lyt/løb Børn med hjernedysfunktioner: har brug for frontallabvikarer for ikke at være henvist til disse valgmuligheder: fight/freeze/flee 53 4

5 Inklusion og anerkendelse i mødet med walk the talk hjernen og udfordringer inklusion sprog krop stemme motivere hvordan? empati indlevelse forståelse Kontaktinformation, litteratur og hjemmesider R. Greene: Det Eksplosive Barn, da. 4. udg R. Greene: Fortabt i Skolen, 2009, M. Rosenberg: Ikkevoldelig Kommunikation, Borgen, 2005 M. Rosenberg: Livsberigende relationer mellem børn og forældre, 2006, M. Rosenberg: Livsberigende Uddannelse, 2005, Ross Greenes nye hjemmeside med interviews og videodemonstrationer Center For Collaborative Problemsolving, hjemmeside for Center for Nonviolent Communication og hjemmeside for Inge Brink Nielsen Inge Brinks hjemmeside om Ikkevoldelig Kommunikation og har store mængder informationer og hjælp til voksne med kontakt til børn med særlige behov den australske lærer, Loretta Giorcelli optrådte ved ADHD-konferencen i Hjemmesiden er en guldgrube for undervisere og forældre til børn med ADHD på engelsk. Granvænget 10, 6400 Sønderborg