Status på arbejdet med at udvikle en mere fleksibel BUM-model på ældreområdet samt nye forslag til beslutning.

Transkript

1 Gladsaxe kommune Social- og sundhedsforvaltningen Pleje- og omsorgsafdelingen Den 6. maj 2009, ASP Status på arbejdet med at udvikle en mere fleksibel BUM-model på ældreområdet samt nye forslag til beslutning. 1. BUM-modellen på ældreområdet i Gladsaxe Kommune Et lovgivningsmæssigt krav om at indføre BUM-model på hjemmehjælpsområdet blev vedtaget i 2002 med virkning fra Baggrunden for lovændringen var, at en række kommuner - specielt København Kommune havde lovet hjælp til kommunens borgere i et omfang, som hjemmehjælpsgrupperne i kommunerne ikke havde nogen mulighed for at kunne levere. BUM-modellen blev indført på ældreområdet i Gladsaxe Kommune samtidig med, at lovgivningen om frit valg blev implementeret fra Formålet med BUM-modellen var og er: Borgerens behov for hjælp skal vurderes ud fra objektive kriterier og retningslinjer, som er politisk besluttet, så borgere med samme behov får samme tilbud om hjælp. Borgeren skal have en tydelig beskrivelse (afgørelse) af, hvilken hjælp, man er berettiget til. Distrikterne og omsorgscentrene skal have de ressourcer, der skal til for at kunne levere den hjælp, borgeren har krav på. Forvaltningen og omsorgscentrene skal kunne dokumentere, at de lever op til det serviceniveau, som politikerne har besluttet, og at den enkelte borger har fået den lovede hjælp. Politikkerne skal have mulighed for at beslutte hvilket serviceniveau, de ønsker på pleje- og omsorgsområdet. Lige fra begyndelsen valgte man her i kommunen en forholdsvis omfattende BUM-model: Efterhånden som BUM-modellen blev indført i løbet af 2003 blev der visiteret til både hjemmehjælp, sygepleje og træning til alle borgere - uanset om de boede på et omsorgscenter eller ej. Da BUM-modellen var blevet implementeret på alle områder, var det således langt den største andel af budgettet på ældreområdet, der blev fordelt i forhold til borgernes behov. Ligeledes blev der visiteret relativt specifikt til ydelser, eksempelvis rengøring, personlig pleje og hjælp til ernæring. I visse andre kommuner visiteres til pakker, hvor alle 3 ydelser kan rummes i én pakke. Dette fordrer en god registreringspraksis, men giver til gengæld mulighed for detaljerede og ganske troværdige statistiske opgørelser. J. nr P05 1

2 Endelig er afregningen for den hjemmehjælp og hjemmesygepleje (til borgere, som ikke bor på omsorgscenter), som distrikterne har leveret, foregået med udgangspunkt i den tid, distrikterne har leveret. I visse andre kommuner har man valgt at afregne i forhold til den visiterede tid visitators vurdering ud fra kvalitetsstandarterne. Dette fordrer også god registrering men fordelen er, at distrikterne afregnes for al den hjælp, der leveres til borgeren. Distriktet kan ved behov disponere med op til 5 timeres mere hjælp om ugen, dersom borgeren bliver syg. 2. Udfordringer på ældreområdet BUM-modellens udfordringer Gennem de seneste år er forskellige udfordringer på ældreområdet blevet tydelige nogenlunde samtidig: Der er stigende forventninger hos borgerne til serviceniveauet. Samtidig er der et betydeligt fokus på brugertilfredshed, og dermed er der et stort ønske både politisk og fra alle aktørerne på ældreområdet om at opnå en høj grad af tilfredshed. I brugertilfredshedsundersøgelsen, som blev gennemført i 2006, blev der registreret et fald i brugertilfredsheden. Dette er ændret i brugertilfredshedsundersøgelsen for 2009, hvor der var en stigning i tilfredsheden. Der kræves en betydelig indsats for at overholde budgetterne på udfører-området, hvilket regnskabsresultatet for ældreområdet for 2007 og 2008 viste. Når størstedelen af budgettet på udførerområdet er øremærket til ydelser, som skal leveres til borgerne - så er distrikternes flexiblitet, og dermed mulighed for at indhente et merforbrug, tilsvarende begrænset. Medarbejderne stiller flere krav til deres arbejdsplads. Således ønsker mange medarbejdere på ældreområdet faglige udfordringer og indflydelse på eget arbejde. En køreliste, hvor de enkelte opgaver hos borgeren er anført med angivelse at et estimeret minuttal, virker provokerende og demotiverende på nogle af medarbejderne. Dette kom blandt andet til udtryk ved de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i forsommeren Tilsammen kan disse 3 faktorer komme til at danne en negativ spiral, hvor dårlig økonomi og mangel på arbejdsglæde omtales negativt af medarbejderne både i offentligheden og hos de enkelte borgere. Dette kan betyde, at brugertilfredsheden falder. Omvendt vil en større arbejdsglæde betyde bedre arbejdsmiljø med fastholdelse af medarbejderen på arbejdspladsen, hvilket i sidste ende vil skabe en højere grad af tryghed og kontinuitet hos borgere, der modtager hjælp, og dermed, at borgeren bliver tilfreds med hjælpen. J. nr P05 2

3 3. Allerede vedtagne ændringer De beskrevne udfordringer har dannet baggrund for, at Social- og Sundhedsudvalget har besluttet en række tiltag for at opnå en større grad af fleksibilitet på ældreområdet. Planen er blevet udviklet over flere møder. 1 Nedenfor gennemgås hovedpunkterne i de besluttede tiltag, som kan ses i denne sammenhæng, og der gives en status herpå. Sygeplejeydelser inde på omsorgscentrene I april 2008 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at give en fast normering til sygeplejeområdet inde på omsorgscentrene i stedet for at aflønne sygeplejeydelserne efter de visiterede ydelser. Dette blev gennemført som besluttet Hvert distrikt får således et årligt fast beløb til ansættelse af sygeplejersker uafhængigt af omfanget af visiterede ydelser. Fast budget på lille område som sygepleje inde på omsorgscentrene giver mere stabilitet og dermed bedre grundlag for kvalitetssikring på omsorgscentrene i forhold til dokumentation, medicinhåndtering og borgere udskrevet fra hospital. Distrikterne får større handlerum og fleksibilitet til at tage vare på opgaverne i forhold til borgeren og udviklingen af kompetencerne hos basispersonalet i det daglige. Til gengæld er det ikke mere muligt at afregne for en ekstra indsats hos borgere med et akut opstået behov for sygepleje, da der jo allerede er fast budget til opgaverne. Der visiteres fortsat til sygepleje på omsorgscentrene, men betaling til distrikterne afhænger altså ikke mere af aktivitetsmængden. Den løbende styring af økonomien skal derfor tage hensyn til dette. Distrikterne kan f.eks. sikre et lille mindreforbrug, således at der er ressourcer at sætte ind ved ekstraordinære behov. Ændringen har ikke givet anledning til nogen problemer overhovedet. (Nogle ændringer kan give anledning til uro og modstand. Det har denne forandring ikke gjort. Dette ser forvaltningen som et meget positivt tegn). Sygeplejeydelser ude i distrikterne Sygeplejen som tidligere har kørt ud fra hvert af de 5 distrikter om aftenen og om dagen er nu (fra for aftensygeplejerskernes vedkommende og fra for dagsygeplejerskernes vedkommende) samlet i én fælles enhed, hele døgnet (natten har været samlet de sidste 5 år i et distrikt). Formålet med at samle sygeplejen er at sikre faglig kvalitet samt en mere fleksibel anvendelse af ressourcerne. Der sker fortsat en afregning af sygeplejeydelserne ude med udgangspunkt i BUM-modellen. Dette er ikke gældende for natten, hvor der afregnes på fast budget fra 2009 af. Det er ikke muligt at drøfte en nattevagt med vagtberedskabet, da der er en minimumsbemanding om natten for at kunne betjene nødkald og visitere opgaven. Ændringen har krævet et betydeligt forberedelsesarbejde og er som nævnt netop ved at blive ført ud i livet. Det er derfor for tidligt at vurdere konsekvenserne af ændringen endnu. Det er dog fortsat forventningen, at den vil betyde en mere jævn belastning af kommunens hjemmesygeplejersker og et grundlag for en bedre økonomistyring. Endvidere forventes endnu bedre faglig kvalitet J. nr P05 3

4 af de leverede sygeplejeydelser hvilket også er påkrævet, fordi kommunerne varetager stadigt mere komplekse behandlingsopgaver. Træningsområdet Træning af borgere i eget hjem er fra samlet i Sundhedsafdelingens træningsenhed. Således varetager Sundhedsafdelingens træningsenhed nu følgende opgaver: vedligeholdende træning af hjemmeboende borgere genoptræning af borgere efter endt sygehusophold vederlagsfri fysioterapi (som dog varetages af eksterne leverandører) Visitationen i Pleje- og Omsorgsafdelingen visiterer til vedligeholdende træning og genoptræning, og der afregnes for de visiterede træningsydelser (dog har genoptræningscentret et fast budget til døgngenoptræningen). Aktivitet og træning af borgere, som bor på omsorgscentrene varetages fortsat at terapeuter og aktivitetsmedarbejdere, som er ansat i Pleje- og Omsorgsafdelingen. Disse områder er nu så små, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at varetage opgaverne indenfor rammerne af en afregningsmodel, hvor distrikterne aflønnes for de enkelte leverede ydelser. Der er således afsat et fast budget til de pågældende medarbejdere, men der visiteres fortsat til den træning borgerne på omsorgscentrene kan modtage. Også denne ændring har krævet meget forberedelse og er netop trådt i kraft. Også her er det derfor for tidligt at vurdere betydningen af ændringen endnu. Forvaltningen forventer, at der vil blive en høj grad af borgertilfredshed, medarbejdertilfredshed og et godt grundlag for økonomistyring. Organiseringen af specifikke administrative opgaver Opgaven med afregning for midlertidig hjemmehjælp er flyttet fra distrikterne til Pleje- og Omsorgsafdelingens centrale administration. Opgaver i forbindelse med håndtering af borgernes bestilling af varer er flyttet fra distrikterne til et callcenter. Endelig er opgaven med administration af tøjvask- og linnedserviceordning og indkøb flyttet fra distrikternes administration til visitationen. Ingen af disse 3 ændringer har givet anledning til problemer - og ændringerne har skabt mulighed for, at distrikternes administration kan fokusere på deres kerneopgaver, herunder økonomistyring. Rengøringskorps Opgaven med at levere rengøring hos borgere, som udelukkende modtager praktisk bistand, blev i 2007 udskilt fra de øvrige opgaver i hjemmeplejen, og ydelsen leveres nu af rengøringsteam i de 5 distrikter. Medarbejderne i disse team er fastansatte, men ikke nødvendigvis uddannede. Baggrunden for denne ændring var faldende brugertilfredshed ved brugertilfredshedsundersøgelsen i Forvaltningen vurderede, at det, borgerne specielt var utilfredse med, var mange skiftende hjælpere og ofte flytninger af hjælpen, da plejeop- J. nr P05 4

5 gaverne altid prioriteres højest. Nu har rengøringsteamet udelukkende fokus på rengøringsopgaverne hos disse borgere, og dermed leveres de i langt større omfang af de samme få medarbejdere og på det aftalte tidspunkt. Det har skabt større tilfredshed hos borgerne, og de 5 distrikters rengøringsteam fungerer udmærket. Derudover bruges rengøringsteams til at rekruttere medarbejdere til uddannelse. Rengøringsydelserne aflønnes til en særlig timepris, men efter samme principper som på hjemmehjælpsområdet. Internt vikarkorps I 2008 oprettede Pleje- og Omsorgsafdelingen de frie fugle - et internt vikarkorps. Også dette var for at skabe større fleksibilitet, bedre kvalitet og selvfølgelig at reducere forbruget af eksterne vikarer. Fra står De fri fugle også for al bestilling af eksterne vikarer. Der sker en intern afregning mellem distrikterne og De frie fugle for vikarforbruget. 4. Forsøg med fleksibilitet på basisområdet - allerede gennemførte eller igangsatte Den største udfordring på ældreområdet er imidlertid basisområdet, altså hjælp til praktisk bistand og personlig pleje til både borgere, som bor på omsorgscentrene og borgere, som bor i eget hjem. Dette område er samtidig økonomisk set langt det største. 2 forskellige forsøg på hjemmehjælpsområdet (ude) Social- og Sundhedsudvalget har på den baggrund beslutter at gennemføre 2 forsøg med skabelse af større fleksibilitet. I det ene projekt har man udfordret den normale planlægningsprocedure i distrikterne. Normalt planlægger en koordinater hvilke ydelser, den enkelte medarbejder skal levere hos hvilke borgere. Når planen er klar, udskrives en køreliste til hver af medarbejderne, eller medarbejderne kan hente kørelisten på sin PDA. I første projektet har man ladet medarbejderen planlægge sine arbejdsopgaver sammen med sin leder for i højere grad at sikre overensstemmelse mellem den hjælp, borgeren skal modtage, og den tid, medarbejderen har brug for, for bedst muligt at kunne hjælpe borgeren i det daglige. I det andet projekt har man forsøgt at samle flere ydelser hos samme borger i pakker frem for visitering af flere enkeltydelser. I forsøget blev medarbejderne i samarbejde med borgeren i højere grad ansvarlige for at tilrettelægge leveringen af den hjælp, som borgeren var visiteret til. Hovedformålet for begge projekters vedkommende var at undersøge, hvorvidt den øgede fleksibilitet og mindre styring af den enkelte medarbejder medførte større indflydelse og større arbejdsglæde for den enkelte medarbejder samt større tilfredshed hos borgeren. J. nr P05 5

6 Forsøgene blev gennemført i løbet af 2008, og basismedarbejderne fremhæver i begge projekter vigtigheden ved at have indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen i forhold til oplevelsen af øget arbejdsglæde. I det ene projekt fremhæves den daglige dialog med lederen som et redskab til at opnå denne indflydelse. I det andet projekt giver basismedarbejderne udtryk for, at fleksibilitet i forhold til levering af hjælp til borgerne er vigtigt. Medarbejderne giver samtidig udtryk for, at de faktisk allerede havde denne mulighed, f.eks. via den lovbestemte fleksible hjemmehjælp; men de skal blive bedre til at udnytte denne mulighed. Borgerne gav udtryk for at være glade for hjælpen, men ikke, at den var anderledes end normalt. Det er desuden konstateret, at det ikke er en løsning at pakke ydelserne i hjemmeplejen for at opnå fleksibilitet, da dette gav anledning til en del yderligere dokumentation - for at sikre, at det stadig var klart for hjemmehjælperen, hvad den enkelte borger så egentlig skulle have hjælp til. Derudover er der mange borgere, som modtager korte ydelser, og dette kan være svært at få til at fungere i en planlægning, hvor der veksles hos borgeren med mange ydelser, da overholdelsen af tiden for levering af ydelsen, højest må svinge med 30 minutter. Social- og Sundhedsudvalget besluttede altså, at der ikke skulle arbejdes videre med disse 2 modeller. Nedsættelse af tænketank Inspireret af et projekt i Slagelse Kommune har Social- og Sundhedsudvalget besluttet at nedsætte en tænketank, bestående af 10 social- og sundhedshjælpere og assistenter samt kvalitetskonsulenterne i Pleje- og Omsorgsafdelingen. Formålet med tænketanken er at formulere og dernæst prioritere 10 indsatsområder, der skal til for, at basismedarbejderne oplever øget arbejdsglæde og øget indflydelse på eget arbejde. Gruppen er etableret i januar måned 2009, og det forventes, at de udvalgte indsatsområder kan præsenteres politisk i løbet af foråret. Projekt med mere fleksible kvalitetsstandarder inde på Omsorgscenter Rosenlund Visitationen af hjælp til borgere, som bor i plejeboliger i kommunen, foregår i princippet på samme måde og efter samme kvalitetsstander og ydelseskatalog som til udeboende borgere. Der afregnes dog efter den visiterede tid - ikke efter den leverede. Og ydelserne leveres på en væsentlig anderledes måde end hos hjemmeboende borgere. På den ene side kan der leveres fx hjælp til ernæring til flere personer på én gang. På den enden side skal medarbejderne stå til rådighed døgnet rundt selvom der ikke hele tiden er konkrete opgaver at løse. Dette kræver høj grad af fleksibilitet. Social- og Sundhedsudvalget har besluttet at forsøge, om der skabes en bedre fleksibilitet i opgavevaretagelsen ved at samle ydelserne i større pakker. Dette kan gøres ved, at visitation af ydelser og tid ikke længere skal ske på et detaljeret niveau for den enkelte borger. Idéen er, at der visiteres én samlet J. nr P05 6

7 pakke til borgeren og ikke som i dag, hvor der fx visiteres en personlig plejeydelse, supplementsydelse, rengøringsydelse, ernæringsydelse og medicinydelse. Projektet på Rosenlund er påbegyndt. Det forventes, at resultaterne kan præsenteres ultimo Forslag til yderligere et forsøg: Fleksibilitet i hjemmeplejen ved afregning på visiteret tid De 2 tidligere beskrevne forsøg med fleksibilitet på hjemmehjælpsområdet gav som nævnt ikke anledning til at ændre modellen for organisering eller afregning for leveret tid på hjemmehjælpsområdet. Afregning på visiteret tid formodes dog at skabe bedre mulighed for fleksibilitet for udførerleddet og mindre administration. Dette vil give udfører-området større fleksibilitet til at planlægge arbejdet på den mest økonomiske måde uden at det påvirker afregningen med distriktet. Derudover kan medarbejderne få mere indflydelse på deres arbejde. Forvaltningen har derfor flere gange vurderet muligheden for at betale hjemmehjælpsleverandørerne på baggrund af visiterede timer i stedet for som i dag på baggrund af leverede timer. Imidlertid har vurderingen hidtil været at lovmæssige begrænsninger ikke giver mulighed for at ændre rammebetingelserne for hjemmehjælpen i denne retning. En ny præcisering af bestemmelserne om timeprisberegningen fra velfærdsministeriet har netop været til høring (kan ikke se, at den er sat i kraft endnu). Heri omtales prisberegning og afregning med netop de private leverandører. Konklusionen må derfor være, at bekendtgørelsen ikke gælder afregning med de kommunale leverandører. Forvaltningen har endvidere bedt kommunens revision om at vurdere dette spørgsmål og har herfra fået bekræftet, at der ikke er noget lovmæssigt, der forhindrer at gennemføre den beskrevne ændring. Det betyder, at forvaltningen nu ønsker at igangsætte et forsøg, hvor der i 2 distrikter afregnes efter visiteret tid. I det følgende beskrives formål med forsøget og forudsætningerne for dette nærmere. Formålet med forsøget er at skabe: Større borgertilfredshed Større arbejdsglæde Større fleksibilitet / bedre økonomi i udførerdistrikterne Det forventes, at dette kan opnås ved at flytte daglige lederes, koordinatorens og medarbejdernes fokus på tid og penge til de konkrete opgaver hos borgerne. Det bliver legalt at flytte, afkorte eller aflyse (efter aftale med borgeren) et besøg hos borgeren. Medarbejdernes faglighed kommer dermed i spil - og sammen med den daglige ledelse skal medarbejderne sikre, at justeringer i J. nr P05 7

8 leveringen hos borgerne sker ud fra viden om borgernes dagsform, efter aftale med borgeren, og at ændringen bliver dokumenteret i kommunens omsorgssystem. Justeringen får ikke konsekvenser for afregningen til distriktet. Omvendt er det også et krav, at medarbejderne yder en ekstra indsats i de hjem, hvor der er brug for dette - f.eks. fordi borgeren er syg. De 2 distrikter som påtænkes valgt til forsøgsprojektet, Bagsværd og Stengården, skal opfylde 3 krav i forsøgsperioden: For at kunne beregne en korrekt timepris i forhold til de private leverandører skal distrikterne dokumentere deres tidsanvendelse. Det foreslås, at der bliver valgfrihed mellem følgende 3 forskellige måder: o Distriktet kan vælge at registrere komme- og gåtider på PDA erne o Distriktet kan vælge, at dagdisponere (planlægning af hjemmehjælperens arbejdsprogram) og indberette afvigelser, når dagsprogrammen er gennemført (det er sådan, der registreres i dag til brug for afregningen) o Distriktet kan vælge, at alle medarbejder udfylder et tidsregistreringsskema i en kortere periode (1-2 uger). Det betyder, at papirkørelisterne skal gemmes således, at man efterfølgende kan se hvilken hjemmehjælper, der har været hos borgeren. (Pleje- og Omsorgsafdelingen vil arbejde på en løsning, der gør det muligt, at det altid vil kunne ses, hvilken navngiven hjælper, der har været i hjemmet). Dokumentation af, at ydelserne til borgerne leveres, skal fremgå af handleplanen det vil sige, at handleplanen skal være mere specifik end den er i dag, og at væsentlige afvigelser fra handleplanen skal noteres. En handleplan er en beskrivelse af hvilken hjælpe, borgeren har brug for og på hvilken måde, at denne hjælp skal gives. Distrikterne skal i forsøgsperioden anvende et nyudviklet redskab til økonomistyringen. Redskabet har fokus på gruppernes indtægt (visiterede timer) overfor gruppernes udgift (medarbejdernes gennemsnitlige lønninger, vikarforbrug, antal ansatte til ledelse og administration). Formålet er naturligvis først og fremmest at afprøve, om dette kan være medvirkende til at sikre distrikternes overblik over økonomien og dermed deres styring. I forsøgsperioden skal redskabet videreudvikles sådan, at det forhåbentlig kan danne grundlag for alle 5 distrikters styring fremover. Distrikterne vil i forsøgsperioden blive aflønnet for antallet at visiterede timer. Der leveres i gennemsnit ca. 90 % af de visiterede timer. Den timepris, der skal afregnes efter, må derfor reduceres med den gennemsnitlige forskel, der er mellem den visiterede og den leverede tid i hele kommunen. Herved bør den økonomiske ramme kunne overholdes både i visitationen og for udførerne. J. nr P05 8

9 Der bør overvejes følgende forudsætninger, før et vellykket forsøg eventuelt implementeres i hele hjemmeplejen: Det er hensigten med afregningsmodellen, at grupper med en god styring og fagligt bevidste og fleksible medarbejdere vil kunne skabe sig et råderum, som kan danne baggrund for øget arbejdsglæde, som så atter kommer borgerne til gavn. Hvis dette råderum inddrages det kommende år i form at faldende timepriser, vil udførerne miste incitamentet til at være fleksible. Det anbefales derfor, at den besluttede timepris ikke genberegnes, men blot prisfremskrives i en årrække - f.x 4 år svarende til en valgperiode. Det er selvfølgelig også muligt at aftale en kortere periode, men det vil være vigtigt at melde perioden ud på forhånd. Nogle distrikter vil kunne opnå et ikke uvæsentligt mindreforbrug med en sådan model, fx ved at man i distriktet vælger at undlade at afholde morgenmøde hver dag. Det kunne komme til at betyde, at timeprisen til de private leverandører udvikler sig i en anden retning end prisen til de kommunale leverandører. Distrikterne bør selv have den fulde ret til at disponere over det råderum, som forhåbentlig bliver et resultat af forsøget. Det forventes naturligvis, at distrikter med overført underskud først afvikler dette. Herefter kan råderummet bruges til kompetenceudvikling, medarbejderpleje i bred forstand, aktiviteter for borgerne mv., men ikke til egentlige serviceudvidelser for borgerne. Hvis forvaltning eller politisk niveau på forhånd eller efterfølgende disponerer over et råderum i distrikterne (f.eks. ved at forvente, at en specifik opgave kan løses indenfor den nu mere fleksible ramme), vil motivationen, som forvaltningen håber at opnå i forbindelse med forsøget, forsvinde. Forsøget ønskes gennemført over ½ år for at danne et overblik over, om der kan skabes råderum til fleksibilitet og om økonomien kan holde i de 2 distrikter. Tilbagemelding vil ske inden udgangen af 2009 således, at resultatet kan indarbejdes i de nye kvalitetsstandarder for Anvendelsen af PDA ere som et redskab til at opnå flexibilitet Formålet med at indføre håndholdte minicomputere i hjemmeplejen var at opnå større fleksibilitet ved gøre alt for, at videndeling og dokumentation vedrørende den enkelte borger uafhængig af sted. Det kan være oplysninger om indlæggelse af borgere, udskrivningsoplysninger, medicinoplysninger, oplysninger om pårørende ved uåbnet dør og journaloplysninger i almindelighed, men også dokumentation af, at det enkelte besøg er aflagt. Er medarbejderne i tvivl om et fagligt spørgsmål, kan de nu anvende PDA ens telefon til faglig sparring med leder og kollegaer. Enkelte medarbejdere kører direkte ud til borgeren fra eget hjem efter, at de har fået en PDA. Samarbejdsbøgerne, som tidligere lå hos borgerne og blandt andet blev anvendt til dokumentation, er nu erstattet af dialogbøger hos de borgere, der ønsker dette. Al dokumentation om den enkelte borger er derfor nu samlet i kommunens omsorgssystem. J. nr P05 9

10 Introduktionen af de håndholdte minicomputere i hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune har imidlertid betydet et negativ fokus på tidsregistrering fra enkelte af SOSU-assistenternes og SOSU-hjælpernes side. Som tidligere beskrevet har tekniske problemer også drillet i en lang opstartsperiode. Disse problemer har nu været løst længe, men det er stadig opfattelsen blandt nogle SOSUhjælpere, at PDA erne ikke virker!. Det er stadig forvaltningens opfattelse, at PDA en er et godt redskab til at understøtte dette arbejdet med at opnå fleksibilitet. Denne opfattelse deles efterhånden af flere og flere medarbejdere. Forvaltningen arbejder på at samtlige besøg hos den enkelte borger dokumenteres korrekt. Med før dette kommer til at lykkes, vil der gå en rum tid endnu. Et massivt krav om, at der altid skal registreres komme- og gåtider ville igen fjerne fokus fra det centrale, nemlig ydelserne til borgerne. Derudover giver denne funktion ikke mening i aften og nattevagterne, hvor der er mange korte besøg hos borgeren. I stedet må forvaltning og udførere samarbejde om at videreudvikle alle de muligheder, der i øvrigt er i PDA en, og sørge for at optimere den elektroniske dokumentation af, at den konkrete hjælp er leveret. 6. Opsummering Kort opsummerende kan det afslutningsvist siges, at Social- og Sundhedsudvalget på alle områder indenfor ældresektorer har ændret eller er ved at ændre BUM-modellen, således at den får en mere fleksibel udformning. Eneste område, hvor der ikke er besluttet ændringer endnu, er hjemmehjælp til borgere, som ikke bor på kommunens omsorgscentre. Selvom dette område nok har mest brug for mere fleksible ramme, har dette været vanskeligt at etablere blandt andet, fordi fritvalgslovgivningen har givet nogle begrænsninger. Ovenfor er beskrevet et forslag til et nyt forsøg med fleksibilitet på dette område i form af afregning på visiteret tid frem for leveret tid. Nedenfor henvises til de relevante dagsordenstekster: SSU , sag nr. 45 SSU , sag nr. 151 SSU , sag nr. 86 SSU , sag nr. 130 J. nr P05 10