Referat af møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering afholdt mandag den 19. oktober 2015

Transkript

1 Referat af møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering afholdt mandag den 19. oktober 2015 Tilstede: Pia Maul Andersen, 3F (formand) Berit Flindt Pedersen, 3F Charlotte Jacobsen, 3F Elise Andsager, 3F Finn Brøndum, DI Niels Stahl (sekretær/vikar) Afbud Christine Bernt Henriksen, DI (Næstformand) Afbud Finn Buch, DI Morten Christensen, 3F Helle Ankersen, DI Liselotte Zedeler, DI Tema: Mødet afholdt på EUC-Nordvest i Thisted med besøg på deres Teknologicenter. Oplæg Noter 1. Godkendelse af dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagorden godkendt med flg. tilføjelser: En særlig velkomst til Charlotte Jacobsen, 3F der var med for første gang. Charlotte præsenterede sig for udvalget og udvalget bød Charlotte velkommen. Charlotte sidder bl.a. i LLU på Københavns Tekniske Skole (KTS) med fokus på IOP, Proces og forhåbentlig produktør uddannelsen. Herudover sidder Charlotte i en række andre uddannelsesudvalg samt BeskæftigelsesRåd. Charlotte kommer på besøg i sekretariatet den 29. oktober. Punkt 5.5 på dagordnen blev tilført et bilag til beslutning under udviklingsmidler Det handler om et forslag til en analyse der skal behandles selvstændigt når vi når til dagsordenpunktetet Udviklingsmidler. Formanden gjorde opmærksom på, at udvalget ikke havde haft lejlighed til at læse oplægget da dette først præsenteres på mødet. Side 1 af 15

2 2. Godkendelse af referat fra forrige møde 2. Godkendelse af referat fra forrige møde Bemærkninger til referate: Referatet var meget omfangsrigt og det skal tilstræbes at vi sikrer et mere læsevenligt referat fremover. Formanden henviste til bilag 8.1 der er et bilag udarbejdet til at følge op på maj-mødets diskussioner om teknologi og arbejdsorganisering. Vi skal betragte bilaget som et procesbilag hvor ingen kan forvente at vi er nået i mål med alle punkter med udgangen af majmødet men, at bilaget er udtryk for hvad vi arbejder med og henimod og hvor der gerne skulle falde noget af undervejs, eller vise at noget udskydes til senere beslutning. Bialget viser vejden ad hvilken vi går. Bilag 8.1 fra maj mødet indeholder diskussioner vedr. AOs fremtidige behov/udbud af AMU-mål ud fra tre pejlemærker. (et strategioplæg). Et resume med opsamling af diskussionspunkter, forslag og ideer er derfor samlet under bilag 8.1. der er et uddrag af det materiale der blev anvendt på sidste møde. En refleksion over skolesituation: Billedet af skolesituationen blev præsenteret og man hæfter sig ved at billedet er med start 2015, og at der henvises til at meget kan ændre sig i løbet af året. Forhåbentlig står 2016 med stærke skoler med god faglig bredde i alle regioner. Man undrede sig over om det var konklussionen, at man forhåbetlig står med stærkere skoler i Problem: hvad hvis billedet ikke tegner sig sådan? Formanden henviste til, at diskussionen var med afsæt i en udbudsrunde som ville blive diskuteret i 2016 og træde i kraft i Målet er at stå tilbage med en række skoler der både har tilstrækkelig faglig dybde og bredde i forhold til udbudet. Formanden gennemgik indstillingen og beskrivelsen af de forskellige udbyderes kvaliteter og betydning for samarbejdet med udvalget om kvalitet i udbuddet. For udvalget er dette en forbereddelse til den kommende udbudrunde. Udvalget fik en gennemgang af de forkellige tiltag som udvalget har gennemført gennem tid. Referatet blev godkendt. Udvalget blev orienteret om at man ikke formelt var beslutningsdygtige men at det var aftalt at såfremt Side 2 af 15

3 3. Opfølgning på referat fra sidste møde 3.1 Om garantikurser - Om IF Indsatsområde 6: Er garantikurser en succes? Evaluering af arbejdet med garantikurser. Der henvises til bilag 3.1.1, der indeholder en foreløbing status for arbejdet med garantikurser. Industriens Fællesudvalg har udskudt behandlingen af indsatsområde 6 til udvalgsmødet den 26. november. Det foreslås derfor, at punktet efterfølgende behandles på AO udvalgets december møde. Udvalget kan orientere sig i bilag med henblik på at få et overblik over nogle af de problemstillinger der er afdækket, herunder en mindre statistik for AO områdets samlede udbud af garantikurser. (til beslutning) der var særlige besluningspunkter som krævede DI særlige opmærksomhed ville disse blive forelagt for DI. 3. Opfølgning på referat fra sidste møde Dette punkt udsættes til decembermødet når punktet har været drøftet i IF udvalget den 26. november. 3.2 Status på QRM og Digitale SOP er (til orientering) esop: Kontrakt er indgået Tradium om udvikling af målbeskrivelse og undervisningsmateriale. Målbeskrivelse ligger klar til koordinering og godkendelse i ministeriet. Godkendelse kan forventes primo november. Hvad er esop: Man arbejder med udarbejdelse af elektroniske standardprocedurebeskrivelser (esop) ved hjælp af digitale medier. Herved opnår man at kunne bidrage til at fastholde kritiske standarder og procedurer i virksomhedens kvalitets-, sikkerheds-, miljø,- arbejdsmiljø og lean-arbejdet. Konkret indgår der arbejde med at optage filmsekvenser, sammenklippe, redigere og håndtere overgange, indsætte tekster og lydoptagelser med simple og lettilgængelige medieværktøjer. 3.2 Status på QRM og Digitale SOP er (til orientering) Grundfoss A/S vil gerne væreforsøgsvirksomhed på esop. Udvalget havde en dialog om varigheden på de 2 dage. Udvalget debaterede hvordan esop anvendes. Det kan tænkes at dette er et kursus der er en version 2.0 hvor det kan tænkes at der kan udvikles en efterfølger der eksempelvis kan gå på hvordan man laver ændringer i sine procedurebeskrivelser. Udvalget var af den opfattelse at dette kursus er et led i en proces. Der skal forsat være fokus på udviklingen af området. Udvalget vil gerne have planen udsendt når den er godkendt. QRM: Kontrakt er indgået Learnmark og QRM Danmark om udvikling af målbeskrivelse og undervisningsmateriale. Målbeskrivelse ligger klar til koordinering og godkendelse i ministeriet. Godkendelse kan forventes primo november. Quick Response Manufacturing (QRM) er strategi til nedbringelse af tidsforbrug, det være sig produktionsmæssige leadtimes såvel som organisatorisk sagsbehandling. På kurset lærer deltageren, hvad det vil sige, at arbejde i en QRM celle, og hvordan man organiserer en produktionscelle med fokus på korte gennemløbstider i et QRM behandlet som ovenstående. Side 3 af 15

4 miljø, hvor man producerer noget nyt hver dag. Der er fokus på planlægning af den daglige produktion i en QRM celle og hvordan man måler og forbedre sit arbejde. Gennem analyser og kortlægning af gennemløbstider afdækkes de potentialle gevinster ved indførelse af QRM. Ved en opgave kortlægges ansvarsskift og buffere i processer og det afsløres om organisationen i dens nuværende form, har den rette struktur til, at kunne levere fleksibilitet leveringssikkerhed. QRM indeholder: Kortlægning af MCT (Manufacturing Critical-path Time), forstå systemers naturlove: System Dynamics, POLCA styringskoncept samt fokus på forbedringskultur og målstyring. 3.3 Webinar 2. halvår 2015 fagl.udd.efterår 2015 Forårets webinarrække om lean for undervisere og fagkonsulenter var en succes. Deltagerne fik blandt andet fagligt input til undervisning og individuel kompetencevurdering, og der var plads til faglig sparring på tværs af skoler. Der er planlagt og udbudt en række til dem, der ikke kunne deltage sidst. Vi starter op i november. Webinarene er med til at sikre et stærkt, fagligt undervisningsmiljø på efteruddannelse inden for lean og arbejdsorganisering i industrien. Vi henvender os til undervisere inden for lean, kvalitet, arbejdsmiljø, sikkerhed, EGA, audit, QRM og ESOP.Webinarene afholdes seks onsdage fra kl med start den 4. november. (til orientering) 3.3 Webinar 2. halvår 2015 Om webinar tager udvalget til efterretning at vi er i gang. 3.4 Meritgivende AMU-pakker i IOP. På sidste udvalgsmøde blev udvalget orienteret om at sekretariatet var i gang med at etablere samarbejde med ekstern konsulent om en analyse, med det formål at afdække muligheder for meritgivende AMU-pakker i industrioperatøruddannelsen (IOP). IOP-uddannelsen er formentlig den erhvervsuddannelse med det største AO-faglige indhold, og AO-kurserne får et særligt fokus i analysen. Udvalget besluttede at følge den nye analyse, og at tage diskussionen op igen, når der forelægger konklusion og anbefalinger fra den. AMU projekt Udvikling af AMU uddannelse strukturer der understøtter industrioperatøruddannelsen. Projektet er i gang. Der er planlagt 3.4 Meritgivende AMU-pakker i IOP Udvalget ønskede dette punkt op til næste år (2016) når der er noget at afrapportere fra projektet. Punktet skal ind handlingsplanen. AO udvalget laver pakkerne IOP udvalget drøfter relevansen i forhold til industrioperatøruddannelsen. workshops i Middelfart i september og oktober. BILAG Side 4 af 15

5 3.4.1 er en kortfattet opsummering af projektbeskrivelse for Udvikling af AMU uddannelsesstrukturer, der understøtter operatørerhvervsuddannelser. Projektperiode 30. maj 30. juli Projektet består af 3 faser: - Afdækningen af sammenhængen mellem eksisterende AMU-kurser og industrioperatøruddannelsenskompetencemål - Udvikling af AMU-pakker, der matcher dele af industrioperatøruddannelsen - Afprøvning og evaluering. 4. Meddelelser og nyt 4.1 Lokale uddannelsesudvalg (opfølgning fra sidste møde) Der har været afholdt møde i det lokale uddannelsesudvalg for arbejdets organisering. Mødet blev afholdt på Tradium tirsdag den Fra mødet skal nævnes Tradium forsøger at tilgodese problematikken omkring at få ansatte fra de små virksomheder til at tage nogle kurser. Tradium arbejder på at markedsføre fjernundervisning. Tradium vil indføre virksomhedsbesøg efter forbillede for det der foregår i LUU for industrioperatør- og produktøruddannelserne. Det er opfattelsen at dette fungerer rigtig godt. Tradium har etablere Lean-bygninger.(det nye leancenter). Der er ikke indløbet flere referater til sekretariatet. 4. Meddelelser og nyt Udvalget ønsker at få en nærmere indføring i hvad det er for en fjernundervisning Tradium arbejder på at markedsføre. Sekretariatet skal prikke til de lokaleuddannelsesudvalg for indsendelse af referater. Sekretariatet henviser til at fjernundervisning som oplyst i referatet sandsynligvis henhører under TUPprojekt Udvikling af værdiskabende virtuelle kurser.. TUP projeketet skal med på næste udvalgsmøde. Finn Brøndum ønskede at vi skulle se på om esop kunne inddrages i de oevervejelser der ligger i TUP projektet. Udvalget ønsker en belysning af havde kræves der af udstyr, også ude på de enkelte virksomheder. Dette set i lyset af at vi i et vist omfang er i færd med at flytte AMU uddannelserne ud i virksomhederne og vel at mærke uden følge af en faglærer. Formanden påpegede, at det må anses for meget sandsynlig at såfremt de store virksomheder ønsker eksempelvis esop så ville man kunne forvente at disse også vil engagere sig ressoucemæssigt på udstyrssiden. Udvalget debaterede mulige konsekvenser af anvendelse af ny læringsformer relateret til bl.a. brug af fjernundervisning og andet IT baseret læringsplatforme. Punktet tages op på næste møde hvor en række af de spøgsmål der er rejst med baggrund i dagen debat. 4.2 Formandskabet 4.2 Formandskabet Side 5 af 15

6 Kan meddele af portalen er gået i luften. 4.3 Udvalgets medlemmer 4.4 Sekretariatet Ny uddannelseskonsulent: 1. november bliver Casper Burlin ny uddannelseskonsulent i Industriens Fællesudvalg. Casper har været ansat som Seniorkonsulent, Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv hvor han bl.a. har arbejdet inden for arbejdsmiljø, organisations- og leder/medarbejderudvikling. Der er fremsat finanslovsforslag med betydelig forhøjet deltagerbetaling for de kurser der ligger i fælleskataloget helt op til en tredobling og en tilsvarende nedsættelse af den offentlig takstfinasiering. Dette kan være medvirkende til en anden intitamentsstruktur da vi udvikler mål til både vores egen FKB og til fælleskataloget. Man kunne forudse at man måske ville være mere tilbøjelig til at udvikle til egen FKB og i mindre grad til fælleskataloget. Det blev besluttet at sekretariatet skal udarbejde en oversigt over de kurser som vi har liggende i fælleskatoget og de kurser der ligger i vores egen FKB. Det blev bemærket at der ingen stringens er i hvor kurserne bliver placeret. 4.3 Udvalgets medlemmer 4.4 Sekretariatet Præsentation af Casper Burlin er taget til efterretning. Det er planen at Casper Burlin skal betjene AO udvalget. Der er ikke planer om at Caper skal betjene andre udvalg. Casper er med på decembermødet. Om AMU statistik: Der er desværre ikke AMU statistik tilgængelig for Sekretariatet har dog fået en midlertidig bruttoopgørelse der dækker de to første kvartaler En mere brugbar og endelig forventes først at komme medio oktober Aktiviteten ser ud til at fortsætte en nedadgående tendens. Tal er dog foreløbige. 1. kvartal 2. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Kursister Kilde UVM Om jobrettede kursuspakker: Udarbejdelse af nye jobrettede kursuspakker for ledige 2016 er påbegyndt. Sekretariatet afventer de jobtitler, hvortil kursuspakker til ledige skal udarbejdes. Det er Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) der skal fremsende disse. Sekretariatet har i sin forberedelse taget afsæt i de gældende kursuspakker, som sekretariatet udarbejdede i slutningen af Pakkerne vil blive justeret, der hvor nye AMU-kurser er blevet udviklet, eller der hvor en Om AMU statistik: Punktet taget til efterretning Om jobrettede kursuspakker: Udvalget blev orienteret om status på jobrettede kursuspakker. Fristen for indlevering er 11. november og ikke som anført medio oktober Der forventes ikke paladsrevolutioner på dette område. Side 6 af 15

7 kursuspakke er uhensigtsmæssigt sammensat. Det forventes, at arbejdet skal være færdigt medio oktober Udviklingsaktiviteter 5.1 LUU og Webinar om lean kørekort evaluering og initiativ i Udviklingsaktiviteter LUU og Webinar om lean kørekort evaluering og initiativ i , LUU om webinar forsøges afholdt inden jul. LUU og webinar skal ind i handlingsplanen. Evaluering Lean-kørekort Udvalget har besluttet at evaluere lean-kørekortet i På mødet i maj blev et forslag til evalueringsstrategi præsenteret. Udvalget ønsker, at evalueringen får et større fokus på markedsføring og kendskab til leankørekortet (er vi nået ud over rampen?). Det indstilles at udvalget udsætter evalueringen til Dette skal ses i lyset af dels manglende ressourser og i erkendelse af at vi godt kan iværksætte initiativer i 2016 til at udbredde kendskabet til lean-kørekortet. (Til beslutning) Forslag til markedsføring af lean-kørekortet i 2016: Mere presse på resultaterne af lean-kørekortet. Ex som hos GPV til en DI-vinkel, eller 3Fere, der har fået mere ansvar, fået nyt job eller lignende som resultat af sine nye lean-kompetencer. Debatindlæg til business/erhvervssektionen i dagblade om, hvor vigtigt det er at arbejde med lean og dermed hvor vigtigt det er at uddanne sine medarbejdere på alle niveauer (evt. i samarbejde med DIs produktivitetsindsats, men med 3F og DI som debattører ) Være synlig på LinkedIn i netværksgrupper for HRmedarbejdere eller ex via interesseorganisationen Dansk HR. Få HR-chefer til at diskutere og indse vigtigheden af lean-kompetencer hos medarbejderne. Her vil det være godt at få ex de bedste lean-undervisere eller HR-chefer på virksomheder, der arbejder meget med lean, til at tage teten. Mini-sektioner af undervisningen i lean-kørekortet på YouTube, der fungerer som teasere til resten. Kan sendes ud på sociale og digitale medier evt. i samarbejde med 3F og DIs sociale medier og nyhedsbreve. Ex max Evaluering Lean-kørekort Formandskabets indstilling om at udsætter evalueringen til 2017 blev besluttet. Udvalget ønsker at vi skal tilvejebringe antallet af udstedte uddannelsesbeviser. Sekretariatet gør opmærksom på at dette er forbundet med vanskeligheder da skolerne selv udfylder skabelonerne. Punkterne 5.2 og 5. 3 behandles under et. Den til kørekortet udarbejdede lyserøde pjece bliver taget godt imod ude i virksomhederne. I københavnsområdet har det dog alligevel vist sig vanskeligt at få virksomhederne til at bide på og etablere konkrete tiltag på området. Charlotte Jacobsen, 3F heviste til at lean kørekortet på KTS er det eneste kursus der bliver udbudt inden for lean området på individuelt niveau. Formanden præciserede at det er vigtigt at kurset også kan køres uden de to online dage. Dette set i lyset af at der brug for et forløb der ikke er koblet op på at øvelser skal foregå i egen virksomhed. Kurset skal kunne tages af ledige med samme udbytte som var man i beskæftigelse. Filmen forekommer abstrakt og den vil rigtig mange ting på engang. Der lægges op til at filmen skal brydes op i en række mindre sekvenser. Nogle sekvenser vil være velegnet til kursisterne, andet til virksomhederne o.a.. Filmen kan bruges som inspiration til brugerne. Vedr. LUU inddragelse er der taget beslutning om at se hvad der kan læses ud af referaterne. Hvis ingen effekt kører vi en runde med direkte orientering til lokale udvalgsmedlemmer. Side 7 af 15

8 5 minutters oplæg om, hvad en værdistrømsanalyse er (til beslutning) Udvalget vil gerne se noget der er nedbrudt i mindre sekvenser og som er velegnet til YouTube. Kan vi tænke ambasadørtanken in i markedsføringen. Som eksempel gives at vi har firmalogoer på informationsmaterialet til til lean kørekortet?. (den pink brochure) Filmen skal linkes til AMU kurs. Vi skal vi kvalificere brugen af LinkedIn, Twitter og andre sociale medier på næste møde. Udvalget ønsker en person fra kommunikationsteamet til at redegøre for fordele og ulemper ved brugen af disse medier i forbindelse med filmen og markedføringen af lean kørekortet. ( 2-3 gode argumenter ) 5.2 Præsentation af lean-kørekortvideo (præsentation) Sekretariatet vil vise en kort Video: Introduktion til Industriens lean-kørekort. Sekretariatet har lavet en video, der på otte minutter introducerer lean-kørekortet, forløbets opbygning og udbytte. Videoen er udsendt til vores udbydere med opfordring til at anvende denne ved næste møde i det lokale uddannelsesudvalg på AO-området. Sammen mail sendes til alle AO udvalgsmedlemmer, fulgt af en opfordring til at LUU diskuterer, hvordan skolen udbreder kendskabet til Industriens lean-kørekort i skolens lokalområde. 5.2 Præsentation af lean-kørekortvideo Behandeles ovenfor.: Hvordan får de lokale virksomheder kendskab til Industriens lean-kørekort? Kan videoen bruges af skolens virksomhedskonsulenter eller jer i udvalget? Og hvad er udvalgets næste skridt for at få udbredt kendskabet? 5.3 Sikkerhed, arbejdsmiljø og EGA Sekretariatet har sat fokus på faglæreruddannelse og markedsføringen af de nye arbejdsmiljø, sikkerhed, EGA samt Auditforståelse for operatører i 2. halvår af Dette indgår i Webinar plan 2. halvår. 5.3 Sikkerhed, arbejdsmiljø og EGA Taget til efterretning 5.4 Genoptryk af den pink pjece i 2016 Det er besluttet at genoptrykke den PINK pjece værdiskaben kurser. Projektet skal være klart til januar Genoptryk af den pink pjece i 2016 Formanden orienterede om baggrunden for beslutningen. Man kunne ovetrveje at lave et indstik med brochuren til lean kørekortet. Side 8 af 15

9 5.5 Udviklingmidler (amu mål, undervisningsmat., analyse og lærerudd.) Der skønnes at være behov for revision / udvikling af 3 uddannelsesmål: - Sikkerhedskontaktperson for eksterne leverandører i produktionen - Revision af lean kurser - Interne værdikæder og forsyningskæder i et internationalt perspektiv Der er ansøgt om midler til udvikling til IT basseret undervisningsmateriale inden for AO området. I alt 3 pakker. 5.5 Udviklingmidler (amu mål, undervisningsmat., analyse og lærerudd.) Vi udvikler ikke et mål med jobområde som Sikkerhedskontaktperson Dette punkt udgår af udviklingsansøgningen. Der skønnes behov for udvikling af læreruddannelse i inden for AO området rettet mod flexible tilrettelæggelses former samt metodekursus til uddannelsespakken Lean kørekort (Til beslutning) Ekstra punkt til dagorden: Projektbeskrivelse: Analyse af udviklingen i teamstrukturen i industrien og afledte kompetencebehov Projektet har til formål at afklare, hvorvidt at målene under FKB 2752 arbejdets organisering ved produktion i industrien i tilstrækkelig grad uddannelsesdækker de udviklingstendenser inden for teamorganisering som er sket i de seneste 10 år. Projektets mål er følgende: -At opstille en samlet idealtypemodel for den skandinaviske teammodel som kan danne udgangspunkt for et casestudie af, hvorledes teamorganiseringen udfolder sig i danske produktionsvirksomheder i dag -Med afsæt i idealtypemodellen for den skandinaviske teammodel identificere, hvilke teamorganiseringer der er fremherskende i industrien -På baggrund af analysens resultater omkring teamorganisering i industrien komme med anbefalinger til revision og/eller nyudvikling af AMU kurser rettet mod teamarbejde i industrien, således at disse tilpasser sig den nye praksis. Baggrund for igangsættelse af projektet Både internationalt og på det danske arbejdsmarked fremhæves ofte selvstændigheden blandt danske industriarbejdere som et konkurrenceparameter. Det er normen i danske virksomheder, at både faglærte og Side 9 af 15

10 ufaglærte selv og i samarbejde en lang række her-ognu beslutninger i hverdagen, og at de bidrager til organisering af eget og kollegaers arbejde uden indgriben fra arbejdsledere eller stabsmedarbejdere. I flere sammenhænge fremhæves det, at denne tilgang er baseret på en arbejdsorganisering i teams med betegnelser som fx produktionsgrupper, selvstyrende teams, medstyrende teams osv. Fælles for disse betegnelser er en organiseringsform, hvor en række opgaver der almindeligvist er placeret hos formelle ledere og stabsfunktioner overdrages til grupperne, der igen selv varetager opgavefordelingen. Foruden at bidrage til en mere effektiv og kvalitetsbevidst praksis, er der også forskning der påviser, at den større selvstændighed baseret på teamorganisering højner de ansattes motivation og har en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Der er i forlængelse heraf en generel, men ikke særlig konkret opfattelse af, at den oprindelige model har ændret sig. At team-organisering på afgørende punkter adskiller sig fra de modeller der blev udviklet for 20 år siden. Dette vil ikke være underligt, idet udviklingen har påvirket en lang række forhold: ny teknologi, individers opfattelse af arbejdsmarkedet, produktionssystemer, den internationale arbejdsdeling for bare at nævne nogle få, men væsentlige, faktorer. Nogle af de arbejdshypoteser, som analysen bl.a. bør teste er følgende: -Om indførelse af nye produktionskoncepter som f.eks. Quick Responsive Manufacturing, Agile Manufacturing, training within the Industry har givet nye kompetencebehov i forhold til teamorganiseringen -Om indførelse af nye teamorganiseringer har givet nye kompetencebehov i forhold til at understøtte trivsel og godt arbejdsmiljø i produktionsteam. Udvalget drøftede oplægget og bakkede op om ansøgningen. 5.6 Et udviklingsprojekt Eksemplariske AMU målbeskrivelser inden for IF s og MI s områder. Udviklingsarbejdet skal munde ud i en guide og skabelon for lokale faglærere, der bidrager til udvikling af nye AMU-mål og uddannelser. Der udarbejdet en struktur for slutproduktet og afholdt møder med konsulenter inden for IF/MI og kommunikationsafdelingen samt et møde i UVM. 5.6 Et udviklingsprojekt Eksemplariske AMU målbeskrivelser inden for IF s og MI s områder. Udvalget blev orienteret om forløbet. Side 10 af 15

11 Der er netop gennemført en forundersøgelse med fokus på brugernes syn på AMU målbeskrivelser. Brugerne er virksomhederne LEGO, Grundfos og SBS og faglige organisationer Metal og 3F. BILAG er et notat der kortfattet beskriver formål og faser. Projektet forventes afsluttet medio (til orientering). 6. TWI præsentation Opsamling: Hvad er TWI? Training within Industry (eller på dansk træning indenfor industrien) TWI vil være forløb for medarbejderne i erfarne nøglepositioner. TWI blev første gang brugt i amerikansk industri og i hospitaler for over 70 år siden med stor effekt. I 1951 blev Toyota introduceret til TWI, og praktiserer det stadig hver dag som et centralt element i deres produktionssystem. For 15 år siden blev TWI genopdaget som "The Hidden Secret of Toyota", "The Human Side of Lean" og i dag har TWI igen vist sit værd i industrien. TWI er aktuelt ved job-instruktioner eller standardiserede arbejder, ved løbende forbedringer, ved brug af supervisors, ved skepsis over for forandringer og postuleres det, - en række andre forhold. 1. TWI kurserne tager udgangspunkt i værdibaseret ledelses principper: Der er fokus på flg.twi koncepter: 2. TWI Job Relationer - fokus på konflikthåndtering 3. TWI Job Instruktion fokus på (TWI) Job Instruktion som fundament for standardiseret arbejde igennem medarbejder uddannelse. 4. TWI Job Metode - Kaizen 5. TWI Job Sikkerhed - fokus på systematisk tilgang til at identificere og fjerne de årsager, der fører til ulykker. 6. TWI Problemløsning - analyse - finder frem til årsagen, og herefter kan man lave en modaktion Alle disse temaer er i større eller mindre omfang dækket af AO porteføljen som f.eks i kurserne: Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean Lean værktøjsanvendelse for operatører Systematisk problemløsning for operatører Sikkerhed i industrien 1 - Sikker adfærd Sikkerhed i industrien 2 - systematisk arbejde 6.TWI præsentation Vi tilpasser Videndeling og læring for medarbejdere til TWI. Punktet skal opprioriteres på handlingsplanen. Udkast til revideret udgave af TWI og Lean support til næste møde. Formanden pointerede, at udvalget skal ikke sagsbehandle revisionen / udkast på næste møde. Side 11 af 15

12 48146 Ensidigt gentaget arbejde (EGA) i lean, omstilling TWI er således mere et program end det er en selvstændig disiplin. TWI er som model et ophavretligt beskyttet varemærke og vi vil ikke kunne få godkendt selvstændige TWI kurser. Men indholdet i kurserne er alment stof og vil derfor kunne indgå i kommende udviklinger eller revisioner. 6.1 Opsamling og indstilling til det videre forløb. Det instilles at kurset Videndeling og læring for medarbejdere revidres og tilpasses så det kan anvendes ved TWI. Herudover indstilles det at vi tilpasser Lean support i produktionen til TWI. (til beslutning) 7. Præsentation af Teknologicenter på EUC Nordvest ved afdelingsleder Bente Homann, Sekretariatet har forlods samlet lidt info om EUC Nordvest. Skolen udbyder undervisning og andre ydelser inden for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, handelsgymnasium, landmandsuddannelsen, fiskeriuddannelser, korte videregående uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser samt øvrige efter- og videreuddannelser. Skolen har i omegnen af 2000 årselever og 300 medarbejdere med afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn. Teknologicentret på EUC Nordvest yder kvalificeret undervisning til elever på EUC Nordvest samt medarbejdere i det lokale erhvervsliv, som skal lære om/opkvalificeres inden for programmering af robotter. I Teknologicenteret råder skolen over: - Tre Universal håndteringsrobotter. - To Panasonic robotter hvoraf en er en svejserobot - En håndteringsrobot med vision. - En Motoman robot - En Kawasaki robot Herudover et Lego Education center, hvor uerfarne inden for robotteknologi bl.a. kan få indblik i og arbejde med vedvarende energi, ny teknologi og robotter. Skolen dækker flg. fælles kompetencebeskrivelser: Inden for IF & AQ områderne: Arbejdets organisering ved produktion i industrien - samt 2650 Svejsning og termisk skæring i metal Herudover dækker skolen flg. FKBer: 7.Præsentation af Teknologicenter på EUC Formanden takkede for at udvalget måtte lægge mødet hos EUC Nordvest. Hvorfor etablere et teknologicenter? Det var fra starten besluttet at det skulle være et lokalt kompetencecenter ud fra et ønske om at kunne: - følge med udviklingen (bestræber sig på at følge med) - imødekomme efterspørgslen (større virksomheder, specielt inden for robot svejsning) - bevare uddannelserne lokalt. Der langt til de andre uddannelsesinstitutioner. - fremme innovation. Kerne gruppekoncepter og netværksgrupper der skulle støtte op om at bevare uddannelserne i nærområdet. I netværket indgik mange forskellige personer fra virksomhederne. Skolens opgave var at facilitere dette netværk. Rammen var ny teknologi. Netværket har eksisteret i 15 år. Hvem benytter centret? -Folkeskolebesøg Lego Mindstorms (brobygningsforløb) Skolen har succes med at præsentere Lego Mindstorm for efterfølgende at kunne gå ned og se de rigtige robotter i aktion. -Grundforløbselever ser fagets muligheder -Hovedforløbselever talenter får mest tid -AMU-kurser for virksomheder, (der afholdes åbent værksted) kritik af 6 ugers pakken pakken har et forkert fokus. -IDV-kurser indenfor 3D print (intro fordi der ikke findes AMU) -Prototypefremstilling for virksomheder m.fl Side 12 af 15

13 Personbefordring med bybus og rutebil Vejgodstransport Ledelse Grundkompetence lager & terminal Grundkompetence chauffør gods Erhvervsfiskere Individuel kompetencevurdering i AMU Som et kooriosum fortalte Bente at en række ældre borgere senest har fået udført en kopi af kirken på skolens 3D printer til minibyem i Thisted. Robotundervisning Fokus: robotbetjening og programmering Tilrettelægges i samarbejde med den enkelte kursist i forhold til: -AMU-kursets mål -Robot mærke, der skal arbejdes på senere -Kursistens erfaring med robotter -Kursistens ønsker til kompetencer Skolen har to 3D printere og er i gang med i samrbejde med et netværk at etablere køb af en større og ønsket er en metal printer. 3D-print er en additiv produktions-metode, der lag på lag bygger et 3D objekt (i mod-sætning til subtraktik, hvor man fjerner materiale). Skolen arbejder med 3 D filer - Et 3 D print fremstilles med udgangspunkt i en 3D tegning. Tegningen (SLA eller STL-filen) kan: -Være en 3D scanning -Kan man have tegnet selv -Kan man downloade/evt. køb fra nettet Om 3 D printmaterialer Der kan printes i mange forskellige materialer: -Plast, metal, cement, organisk materiale og ikke mindst månestøv 3 D til hobbybrug -Købe en mindre 3D printer som byggesæt -Købe en 3D printer og evt. scanner f.eks. makerbot -Købe emner som er printet -Købe plads på en printer Netværk for virksomheder Skolen arbejder sammen med innovationlab i Århus. Skolen servicere netværket: FUT (ForretningsUdvikling og ny Teknologi) og 3D Hvad kan de få ud af at deltage: - Sidste nye viden - Lære af andres erfaringer - Undgå at gøre de samme fejl - Have et netværk at trække på når du står med et problem - Få print fra EUC Nordvests printere Side 13 af 15

14 8. Opfølgning på EUC Nordvest præsentation - Hvad er det for en teknologisk fremtid, virksomhederne står over for? - Hvilke konsekvenser kan det tænkes at udviklingen medfører for AO området? Der følges op på maj-mødets diskussioner om teknologi og arbejdsorganisering (herunder automatisering og additiv fremstilling) Se bilag 8.1 fra maj mødet der indeholder diskussioner vedr. AOs fremtidige behov/udbud af AMU-mål ud fra tre pejlemærker. Et resume med opsamling af diskussionspunkter, forslag og ideer er derfor samlet under bilag 8.1. der er et uddrag af det materiale der blev anvendt på sidste møde. Herudover er vedlagt Bilag 8.2 med uddrag fra produktivitetspanelets anbefalinger. Sekretariatet vil på mødet facillitere opsamlingen og diskussion for dagens tema. På baggrund af dette kan udvalget foretage en indstilling til det videre forløb og prioritering. 8. Opfølgning på EUC Nordvest præsentation Formanden orienterede om at sekretariatet er i gang med at lægge en sidste hånd på en fællesansøgning mellem IF & MI samt AQ der omhandler en analyse af hvilken konkret betydning den teknologiske udvikling inden for 3D print og hyperfleksibel automation har for IU-målgruppens AMU-uddannelsesbehov nu og i de kommende år. Formandskabet har sikret at FKB 2752 bliver inddraget i ansøgningen. Sommeren 2017 forventes denne afsluttet. Sekretariatet vil forsøge at samle op på dagens besøg: Besøget relaterede sig til jobområder der har relation til produktion, både med hensyn til produktivitet, kvalitet og miljøstyring. Antallet af industrirobotter stiger markant, både inden for jern- og metalindustri, elektronikindustri, træ- og møbelindustri og fødevareindustri. Medarbejdere som betjener industrirobotter / - ny teknologi må forventes at kunne honorerer en række kompetencer: Almene kompetencer - Primære efterspurgte kompetencer: -Kunne læse og skrive dansk. -Kendskab til og forståelse for virksomhedens overordnede værdier og mål. Sekundære efterspurgte kompetencer -Kendskab til kulturen og kravene i industrivirksomheder. Fagligekompetencer Primære efterspurgte kompetencer -Kunne foretage kvalitetsmæssige produktvurderinger af emner, som robotten arbejder med. -Drift, overvågning, reparation og vedligeholdelse af industrirobotter og deres periferiudstyr. -Have kendskab til Arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopkontakter i forbindelse med drift af robotter. Sekundære efterspurgte kompetencer -Kunne foretage korrekt indgreb i forbindelse med fejl og driftsstop og om nødvendigt gennemføre fejlfinding og fejlretning samt foretage justeringerne på periferiudstyr. -Have viden om forskellige materialer og teknologi i tilknytning til de emner, som robotten arbejder med. Side 14 af 15

15 Personlige kompetencer - Primære efterspurgte kompetencer -Kunne varetage skiftende arbejdsopgaver. -Indstillet på at arbejde mere, når der er meget at lave. -Kunne overholde arbejdstider. -Kunne kommunikere med kolleger og ledelse. -Af egen drift kunne søge informationer internt i virksomheden. -Være kvalitetsbevidst. -Kunne samarbejde med andre grupper af medarbejdere. Sekundære efterspurgte kompetencer -Indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter. -Kunne arbejde i (selvstyrende) produktionsgrupper/teams. 9. Opdatering på handlingsplan for AO Handlingsplan eftersendes! -evaluering af dagen, herunder processen fordagen samt evt. indspil til næste møde. Næste ordinære udvalgsmøde afholdes onsdag 16. december 2015 fra 10:00-15:00 Opsamling og anbefaling til det videre arbejde i udvalget. AO skal ikke udvikle noget særligt omkring 3D i skrivende stund. Vi afventer analysen af hvilken konkret betydning den teknologiske udvikling inden for 3D print og hyperfleksibel automation får. Sundhedsfremme og robusthed blev taget op i forbindelse med drøftelse af konsekvenser af teknologiske forandringer og den hastighed hvormed den finder sted. Temaet ligger som en boble vil blive debateret igen. Ligeledes blev Big Data blev debateret. Hvilken rolle får operatøren i den forbindelse? Kvalitet og informationssøgning skal ligeledes indgå. Temaet tages ligeledes op i den kommende udvalgsperiode Opdatering på handlingsplan for AO Handlingsplanen opdateres. Handlingsplanen rækker langt ind i 2016 Der holdes møde i københavn. 10. evt. Side 15 af 15