Status Plan Evaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status Plan Evaluering"

Transkript

1 Status Plan Evaluering 2009 / 2012

2 Udgivet af: Hedelyskolens medarbejdere og skolebestyrelse Billeder: DK Foto 2

3 Indhold: Hedely skolen hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd... 4 Indsatsområder: Lær at lære... 6 Læseindsats... 8 Sund mad, leg og bevægelse Trivsel It i vores hverdag

4 Hedely skolen hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd Ved starten af skoleåret 2008/2009 blev vision 2020 introduceret. Vision 2020 er et kommunalt projekt som skal få hele Greve kommune, herunder skolerne, til at tænke fremadrettet og visionært. I efteråret 2008 arbejdede skolens lærere med skolens grundlæggende værdier. Disse blev samlet til en fælles vision for Hedelyskolen. Visionen har fået navnet Hedely skolen hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd. På Hedelyskolen mener vi, at glade børn lærer bedst. Glæde er et vidt begreb, og på Hedelyskolen definerer vi glade børn som trygge børn, der trives i deres omgivelser. På denne måde bliver oplevelsen af fællesskab en vigtig del af elevernes skoledag. Børnene på Hedelyskolen skal opleve sig selv som en del af et fællesskab, hvor de trives og derfor lærer noget. Nogle gange er fokus på fællesskab andre gange på faglighed og nogle gange på fællesskabet omkring det faglige. Fællesskab Eleverne på Hedelyskolen indgår i mange slags fællesskaber både store og små! At indgå i et positivt fællesskab er nødvendigt, for at et barn kan trives og udvikle sig fagligt og socialt. I et positivt miljø tør man udtrykke sig og tage imod nye udfordringer. I fællesskabet bliver Jeg til Vi, og det enkelte barn får styrket sit selvværd og oplever den tryghed, som er en væsentlig forudsætning for at kunne tilegne sig anerkendende og demokratiske værdier. Børn har brug for at tilhøre fællesskaber, hvor alles bidrag har betydning. På Hedelyskolen samles eleverne i en række fællesskaber. En del af disse er allerede faste traditioner på skolen, en del er nyere, ligesom enkelte er helt nye tiltag! De traditionelle: Jule- og sommerferieafslutning Motionsdage Klassearrangementer Demokratidag De nyere: Legepatrulje Venskabsklasser Oprydningsdag Lektiecafé De helt nye: Morgensamling 1. skoledag efter sommerferien Julekoncert i forbindelse med Luciaoptog Fastelavnsoptog hvor indskolingen viser de store elever deres flotte kostumer. Fællesskabet medvirker til at: Børn udvikler kompetencer til at etablere og fastholde venskaber og tager medansvar for hinandens trivsel. Børn oplever en respekt for forskellighed, og at deres bidrag har en betydning for fællesskabet. Børn tager aktivt del i planlægning og gennemførelse af aktiviteter og samtidig tager medansvar for hinandens trivsel. Børn lukker andre ind i fællesskaber. Børn trives i eget selskab og i samvær med andre. Det er vigtigt for fællesskabet at: Familie og institution understøtter børns delta- 4

5 gelse i mangfoldige fællesskaber og forpligtende fællesskaber. Alle voksne, som er omkring børnene, samarbejder. Faglighed Elevernes faglighed understøttes og udvikles gennem de krav og målsætninger, som forefindes i Folkeskoleloven og Fælles mål. Fælles mål er udarbejdet for samtlige fag i folkeskolen. Hedelyskolens egen SPE sætter et yderligere fokus på fagligheden inden for udvalgte områder. Skolens to lektiecafeer, i såvel SFO (SkoleFritidsOrdning) som skoledel, hjælper elever, som har det svært med det faglige i de lektietunge fag. Endelig er både skolens tværfaglige fordybelsesdage og renoverede faglokaler med til at understøtte skolens bestræbelser om et højt fagligt niveau. Arbejdet omkring klasserne I alle klasser er der valgt et klasseråd bestående af forældrevalgte og nogle af klassens lærere. Dette klasseråd samarbejder om tilrettelæggelsen af skole/hjem kontakten og sociale aktiviteter i løbet af skoleåret. I skolebestyrelsen sidder 7 forældrevalgte personer. De arbejder meget konstruktivt med god kontakt til kommunen og ikke mindst til de andre forældre på skolen. Skolebestyrelsen hjælper også elevrådet med tilskyndelse og opbakning til arrangementer og andet praktisk arbejde. I skolens tre aldersopdelte elevråd er de naturlige omdrejningspunkter: medindflydelse og ansvar værdier som børnene kender fra deres klasser og i mødet med de voksne, der arbejder på skolen. Eleverne har fra klasse mulighed for at gå i SFO. Hedelyskolens SFO ligger i forbindelse med skolen og derfor i kendte omgivelser. Hedelyskolen er bygget i henholdsvis 1954 og 1972 Specialfunktioner: Ordblindecenter 2 modtageklasser for to-sprogede elever Ungdomsklasser. Antal lærere og pædagoger: 60 og 18 Antal elever: 660 Antal børn i SFO: 230 Følg altid med på vores portal: 5

6 Indsatsområde Lær at lære Status Gennem de seneste år har elever og lærere arbejdet med porteføljemetoden. Porteføljemetoden har til hensigt at synliggøre elevens udvikling og give eleven et redskab til at kunne være medbestemmende om egne mål, udvikling og læring i samarbejde med forældre og lærere. GRUS (GruppeUdviklingsSamtaler) har vist, at der på alle årgange arbejdes med porteføljemetoden, dog med forskellig intensitet hvad såvel klasser som fag angår. For nye kollegaer har det især været svært at komme ind i arbejdet med portefølje. Hedelyskolens udviklingsgruppe tog derfor på studietur til Gunnesboskolan i Sverige for at få inspiration og gode ideer til fornyelse af porteføljearbejdet. Heraf det nye indsatsområde Lær at lære. Lær at lære Indsatsområdet Lær at lære indeholder følgende overskrifter: Elevplaner Målfastsættelse Elevportefølje Refleksion Elevplaner På Hedelyskolen har vi elevsamtaler 1 gang om året. Elevsamtalerne gennemføres i september. For at gøre elevsamtalen så kvalificeret som muligt, gennemføres en trivselsundersøgelse i klassen forud for samtalerne. På samme måde udfylder eleven et skema, hvori der spørges til status og mål. Dette er faglige såvel som personlige mål. Disse besvarelser anvendes som grundlag for elevens elevplan. Elevplanen opbevares i præsentationsporteføljen. Elevplanen gennemgås på skoleårets første skole/hjem samtale. Målfastsættelse Ved elevsamtalen/skole-hjem samtalen fastsættes 6

7 elevens mål for den kommende periode. Eleven er medforfatter af sin egen elevplan. Herudover arbejdes der med målfastsættelse i det daglige arbejde f.eks. forud for et forløb, emne, tema. Portefølje På Hedelyskolen arbejder vi med 2 slags porteføljer. En arbejdsportefølje og en præsentationsportefølje. I arbejdsporteføljen gemmes materialer fra alle fag. Arbejdsporteføljen tømmes når det er relevant, men altid ved slutningen af en målforløb (evaluering af elevplan), så intet materiale der sidenhen skal i præsentationsporteføljen bortkommer. Præsentationsporteføljen indeholder elevens beviser på at målene fra elevplanen er nået. Disse beviser udvælges i samarbejde med læreren og involveres i skoleårets anden skole/hjem samtale. Refleksion Forud for skoleårets anden skole/hjemsamtale arbejder eleven med de mål, der er blevet fastsat på første skole/hjemsamtale. Efter det konkrete arbejde med målene skal eleven finde beviser på at målene er nået og sætte dem over i præsentationsporteføljen. Herudover arbejder vi løbende med refleksion, ved at evaluere på de mål, eleverne har arbejdet med forud for hvert enkelt forløb. Mål At eleverne inddrages i egen målfastsættelse. At eleverne er medforfattere af elevplanen, og læreren fungerer som vejleder og kommenterer. At eleverne oplever medansvar for egen læring og bliver i stand til at reflektere over undervisningen og elevens egen indsats. Handleplan Skolens lærere bliver sat ind i det nye indsatsområde. Lærerne får udleveret et hæfte indeholdende beskrivelse af området, en opskrift på det daglige arbejde med området i klasserne, samt et idékatalog til arbejdet med refleksion. På område-, årgangs- og klasseteammøderne diskuteres området, ligesom det bliver taget op til GRUS-samtalerne med ledelsen. Elevplanerne og porteføljen bliver en del af skole/ hjem arbejdet. Klasselæreren har ansvar for, at eleverne får udfyldt deres elevplaner. Faglærere involveres i elevens egen målfastsættelse ved behov. Alle klassens lærere kommenterer på elevens plan. Ressourcer Repræsentanter for Gunnesboskolan besøger Hedelyskolen i efteråret Herefter skal skolens lærere på studiebesøg på Gunnesboskolan. På Hedelyskolen er der udpeget en ressourceperson for området lære at lære. Denne hjælper blandt andet nye kollegaer i gang. Kvalitetskriterier At eleverne på Hedelyskolen er primære forfattere på egen elevplan. At eleverne opnår kompetencer til at kunne reflektere over egen læring. Indsatsområdet er et punkt i alle GRUS-samtaler, ligesom indsatsområdet berøres til skole/hjem samtalerne. Evaluering Der evalueres på indsatsområdet ved årets GRUS-samtaler. Herudover udarbejder udviklingsgruppen en kort spørgeskemaundersøgelse om arbejdet med indsatsområdet i alle klasser. Udviklingsgruppen laver en midtvejsevaluering i foråret 2011 og en evaluering i slutningen af skoleåret 2011/

8 Indsatsområde Læseindsats Status Alle børn på Hedelyskolen læser 20 minutter hver dag. I et stigende antal klasser har forældrene indgået aftaler med lærerne om at skabe faste og gode rammer for læsning i hjemmet. Børnene i 1.klasse lærer at læse ud fra principperne om LBL (LogiskBegynderLæsning). LBLs metode introduceres i 0. klasse. Læsning ses som et ansvarsområde for alle klassers lærere, og denne understregning har betydet en ændret praksis for den overvejende del af lærernes klasseteam. Læseværkstedet arbejder med en tidlig læseindsats i forhold til vores yngste børn og denne udvikling har båret frugt, så færre elever nu har behov for støtte senere i deres skoleforløb. Efter bekymrende læseresultater hos nogle af vores tosprogede børn er der blevet afholdt en temalørdag om emnet og efterfølgende drøftelser i pædagogiske forsamlinger. Kendskabet til forskellige metoder omkring læsning og tosprogede elever er forbedret, men en ændret praksis er endnu ikke i tilstrækkelig grad til stede i alle lærerteam. Biblioteket har indkøbt materialer, der understøtter skolens læsepolitik, og der er generelt nye og relevante klassesæt på alle niveauer, der skal understøtte den meget positive læseudvikling Hedelyskolen befinder sig i. Vi har en officiel læsepolitik, der forefindes på vores portal ( Denne er i tråd med Greve Kommunes officielle læsepolitik. 8

9 Mål At motivation og læseoplevelse ses som helt afgørende faktorer for barnets succes med læsning gennem hele skoleforløbet. At alle børn på skolen bliver ved med at læse 20 minutter hver dag. Det undersøges om det skemamæssigt kan lade sig gøre at finde en smidig løsning med et fast læsebånd på 20 minutter hver morgen. At lærerne fortsætter den positive dialog med forældrene om at skabe faste og hyggelige rammer for 20 minutters daglig læsning hjemme også. At begynderlæsning i 0. klasserne og 1. klasserne opfattes som en sammenhængende helhed, der bygger på principperne bag LogiskBegynderLæsning. At der blandt lærerne fokuseres på den gode historie. Begrebet litteratursamtalen introduceres allerede i indskolingen. At alle klasseteam udarbejder konkrete læsestrategier for tosprogede børn med vanskeligheder, hvilket kan ske i samarbejde med skolens sprogcenter. At arbejdet med forforståelse, ordforråd og begreber ses som afgørende i alle fag for at børnene bliver bedre til at forstå indholdet af mange forskellige teksttyper med fokus også på faglige tekster. læseindsatsen implementeres. Der skal være en øget fokusering på de tosprogede børn med læsevanskeligheder. Lærere fra Læseværkstedet samarbejder med 0. klassernes og 1. klassernes lærere om at skabe en rød tråd i arbejdet med logisk begynderlæsning. Der afsættes tid til, at alle dansk, matematik, natur/teknik og fysiklærere på klassetrin får et kompetenceløft i form af et kursus i faglig læsning i august Kvalitetskriterier LBL-metoden bruges af alle lærere, der beskæftiger sig med begynderlæsning. Alle forældre informeres om LBL i klasse. Arbejdet med læsning og faglig læsning er en del af alle fag på alle klassetrin. Endelig formuleres der en plan for elever med læsevanskeligheder i klassens årsplan. Læsning er et punkt på årgangsteamets GRUS-samtale med ledelsen (GruppeUdviklingsSamtale). Evaluering Læseudvalget vil i januar 2012 iværksætte en evaluering af indsatsområdet. Handleplan En lærer fra Læseværkstedet deltager i et særskilt møde om læsning med de nye forældre i de kommende 0. klasser og redegør for Hedelyskolens syn på og forventninger om læsning. Danskfagudvalg og bibliotekarerne aftaler en plan for arbejdet med den gode historie. Dele af LBL implementeres i 0. klasserne fra skoleåret 2009/2010. Læsestrategi for svage læsere beskrives kort i lærernes årsplaner til ledelsen og drøftes efterfølgende med barnets forældre. Dette indebærer også, at de tosprogede børn med læsevanskeligheder beskrives. Ressourcer Der afsættes tid til at videreføre skolens læseudvalg. Der skal prioriteres tid i klasseteamene til at 9

10 Indsatsområde Status Sund mad, leg og bevægelse På Hedelyskolen har indsatsområdet Sund mad, leg og bevægelse været i en rivende udvikling. En evaluering af indsatsområdet i december 2008 viste, at Sund mad, leg og bevægelse er ved at blive en naturlig del af hverdagen i skole og SFO (SkoleFritidsOrdning). Evalueringen fremhævede, at børn efter en fysisk aktivitet er mere afslappede, og at der mærkes en positiv forandring omkring det enkelte barn. Dette har bl.a. vist sig ved at børnene er mere motiverede for indlæring. Hedelyskolens SFO Medarbejderne i SFO en har i perioden 2007/2009 givet SFO en en sundere profil med en frugtordning og ved at servere vand til at slukke tørsten med i stedet for saft. Ligeledes har SFO en arbejdet på at fremme fysisk aktivitet og leg, ved regelmæssigt at benytte boldsalen, ligesom legepladsen er et dagligt tilbud til børnene. Endvidere har SFO en afholdt bevægelsesuger bl.a. med en gæstelærer inden for dans, og i 2008 havde SFO en en huskunstner med dans og trommespil. Endelig deltager SFO en i SFO ernes årlige idrætsdag på Greve stadion. På Skoleområdet På skolen er der tre årlige motionsdage, to i foråret og en om efteråret. Fordybelsesdagene i juni omhandler kost og bevægelse for klassetrin. Fra 1. til 9. klasse Cooper-testes eleverne i idræt i starten og slutningen af skoleåret for at tydeliggøre bevægelsesdelens betydning for eleverne. Ledelsen har deltaget i undervisningen på flere klassetrin, hvor de ved selvsyn har kunnet se bevægelsesdelen som en del af den daglige undervisning i klasserne, i form af forskellige fysiske indlæringslege i fagene. Sund mad, leg og bevægelse indgår som et punkt på GRUS samtalerne (GruppeUdviklingsSamtaler). Hedelyskolen bestræber sig på, at det kun er sunde ting, som bliver solgt i kantinen. Derfor vil Hedelyskolens kantine forsat forsøge at tilbyde et varieret sortiment med særlig fokus på produkter, der indholdsmæssigt lever op til de gængse kostråd. I kantinen står der også en vandautomat, som bliver flittigt brugt af eleverne i skoletiden. Sund mad, leg og bevægelse Børns livsstil grundlægges tidligt og bæres med ind i voksenalderen. Derfor er det vigtigt, at vi i skolen og SFO en er bevidste om betydningen af en sund livsstil. Overvægtige børn bliver oftere 10

11 end andre børn mobbet og udstødt fra fællesskabet. Endelig er de i fare for at udvikle livstilssygdomme. Det er primært forældrenes ansvar at viderebringe sunde vaner og normer til deres børn. De fleste børn tilbringer dog en stor del af dagen uden for hjemmet. Derfor har vaner og normer hos de voksne på skolen stor betydning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive 60 minutter om dagen. Hedelyskolen og SFO en bruger leg og bevægelse i minimum 30 minutter hver dag. Leg og bevægelse indgår i undervisningen, i frikvarterer og i SFO en. SFO en har flere fysiske aktiviteter på programmet hver dag, samt tilbud om at benytte legepladsen og de fysiske udfoldelsesmuligheder, som omgiver skolen. Mål Målet med dette indsatsområde er at skole og SFO i samarbejde med forældrene, giver børnene nogle gode og sunde kost- og motionsvaner. Disse medvirker til at forbedre det enkelte barns koncentrations- og indlæringsevne. Endvidere er det vores mål at udvikle det enkelte barns glæde ved at bruge kroppen, så fysisk aktivitet bliver en naturlig del af barnets liv og hverdag. Handleplan Alle børn på Hedelyskolen/SFO Hedely er fysisk aktive minimum 30 minutter hver dag. Sund mad, leg og bevægelse er et fast punkt på lærernes teammøder. Fra 1. til 9. klassetrin foretages der to gange årligt i idræt Cooper test af eleverne. Der afholdes tre årlige motionsdage for alle elever, hvor SFO en også deltager. Fordybelsesdagene i foråret omhandler kost og bevægelse fra 1. til 8. klassetrin. SFO Hedely har to gange årligt uger, der omhandler sund livsstil. I SFO en er der i vinterhalvåret leg og bevægelsesaktiviteter tre dage ugentligt. I sommerhalvåret er der i SFO en leg og bevægelse udendørs hver dag. Kvalitetskriterier Alle børn er fysisk aktive minimum 30 minutter hver dag. Sund mad, leg og bevægelse er en naturlig del af skoledagen i alle klasser og i SFO ens dagligdag. Ressourcer Alle lærere der underviser i idræt og to medarbejdere fra SFO en er medlem af fagudvalget for idræt. SFO ens medarbejdere deltager i Børn og Bevægelse i Greve Kommune. Der etableres et sundhedsudvalg på Hedelyskolen. Sundhedsudvalget består af viceinspektøren, sundhedsplejersken, 3 lærere, 2 pædagoger og lederen af kantinen. Skolen modtager midler fra Rockwoolfonden til videreudvikling af indsatsområdet. Evaluering Udviklingsgruppen, udviklingsmedarbejderen og SFO ens kvalitetsvejleder er ansvarlige for en midtvejsevaluering i juni Endvidere foretages der en endelig evaluering i foråret

12 Indsatsområde Trivsel Status I perioden har evalueringsværktøjet God Skole været en del af lærernes arbejde med trivsel på Hedelyskolen. God skole har været brugt til at fremme trivsel i klasserne og bidraget med godt baggrundsmateriale i forbindelse med elevsamtaler. På nuværende tidspunkt benytter langt størsteparten af lærerne God Skole som udgangspunkt for arbejdet med elevsamtaler og arbejdet med trivsel. Størstedelen af lærerne mener ligeledes, at trivslen i hverdagen er mærkbart forbedret ved brugen af værktøjet. På trods af at der i mange klasser dagligt arbejdes med trivsel, er det dog vores vurdering, at der for at kunne arbejde optimalt med resultaterne fra God Skole er brug for større synliggørelse af de værktøjer, som er til rådighed. Hedelyskolen vil i skoleåret 2009/10 overgå til evalueringsværktøjet Termometer, som også er et elektronisk evalueringsværktøj ligesom God skole. Begrundelsen for at bruge Termometer er, at eleverne har lettere ved at forstå sproget. Dette betyder at elevernes forståelse af spørgsmålene vil blive optimal, da sprogbrugen ligner elevernes dagligdagssprog. I termometer indgår også evaluering om det fysiske arbejdsmiljø, hvilket også har en stor betydning for trivsel. Målsætning At fremme trivsel i klasserne. At have et godt baggrundsmateriale til elev samtalerne og det videre arbejde med trivsel. At forbedre evalueringskulturen i klasserne. At hjælpe eleven med at fokusere på egne læringsmål. At finde styrkeområder og svage punkter i klasseprofilen til bearbejdelse i klasseteamet. At uddybe kendskabet til værktøjer, der kan bruges i forbindelse med trivselsarbejdet. Mål Besvarelserne fra termometeret skal indgå i: - Klasseteamets arbejde. - Elevsamtaler. - Skole/hjemsamtaler. - Porteføljen. Alle elever skal være glade for at komme i skole. 12

13 Handleplan Alle klasseteam udarbejder mindst to triv selsforløb om året, disse står i årsplanen, og er ligeledes et fast punkt på GRUS-samtalerne (GruppeUdviklingsSamtaler). Alle klasser skal mindst 2 gange årligt svare på termometeret. Første gang inden første elev samtale. Den sidste gang inden årets sidste skole-hjem samtale Klasseteamet udarbejder ved årets start faglige, sociale og pædagogiske mål for klassen og for den enkelte elev bl.a. på baggrund af resultatet på termometeret. Klassens resultat indgår som et punkt på dagsordenen på et forældremøde. Klassens resultat præsenteres for klassen og bearbejdes i klassen. Viceinspektør og trivselsgruppen kontakter klasselæreren, hvis der er bekymring omkring trivselsniveauet, hvorefter der udarbejdes en handleplan for klassen. Legepatruljen, der blev påbegyndt i 2008, deltager i frikvartererne i indskolingen og på mellemtrinet. Formålet med legepatruljen er, at alle børn har nogle at lege med, og at ingen føler sig udenfor. Legepatruljen skal også have øje for de elever, der tilsyneladende ikke er en del af fællesskabet. I skoleåret 09/10 uddannes elevmæglere. Disse elevmæglere skal hjælpe elever i indskolingen med at løse konflikter. Erfaringer omkring arbejdet med venskabsklasser udveksles. Ressourcer Tiden til arbejdet med trivsel ligger i klasseteamet. Der afsættes ressourcer til det fortsatte arbejde i trivselsgruppen. Viceinspektøren er tovholder i trivselsgruppen. Evalueringsmaterialet Termometeret stilles til rådighed af DCUM. AKT lærere (AdfærdKontaktTrivsel) og trivselsgruppen understøtter arbejdet med elevernes trivsel. Kvalitetskriterier Alle lærere og teams på Hedelyskolen arbejder målrettet med trivsel og fællesskab på klasse-, elev- og skoleplan. Evaluering Udviklingsgruppen evaluerer termometeret i foråret

14 Indsatsområde Status Elevintra er i brug i så godt som alle klasser og drøftes ved lærernes team-møder. Dog opfattes elevintra endnu ikke som et omdrejningspunkt og en platform for klassens faglige og sociale aktiviteter, hverken af lærere eller elever. Skønt flere og flere klasser benytter sig af elevintra, må en øget og mere bevidst brug af elevintras mange muligheder, bl.a. som et kommunikationsredskab mellem lærere og elever, betragtes som et udviklingsområde i denne SPE. Ved udgangen af skoleåret 2008/2009 har vi på skolen 11 interaktive tavler, fordelt på 9 IWB (InteractiveWhiteBoards) koncentreret i område II og 2 IWB i vores ungdomsklasser. For de involverede klasser, er brugen af tavlerne blevet en integreret del af den daglige undervisning. Både som redskab for læreren, men også med eleven som aktiv bruger og medspiller. Lærerne har via erfaringsudveksling i mere eller mindre struktureret grad givet hinanden sparring og indblik i denne fagre nye verden. 14 IT i vores hverdag Mål Det er Hedelyskolens mål at elevintra skal være den primære platform for kommunikation mellem alle klassens lærere og elever. Elevintra skal bruges som et redskab til at øge elevernes mulighed for at reflektere over egen læring, samt medvirke til at inddrage it-områdets mangfoldigheder i alle fag og på alle klassetrin. Fællesskabet, både i klassen og mellem klasserne, skal tydeliggøres i elevintra, f.eks. ved hjælp af billeder, film, dagbøger m.m. Vi ønsker også at gøre andre it-ressourcer som f.eks. dr.dk/skole, og SkoDa til en naturlig del af elevernes hverdag. Vi arbejder på at alle klasseværelser samt faglokaler, over en årrække, skal have en interaktiv tavle og disse skal indgå som en naturlig del af hverdagen på lige fod med nutidens klassiske grønne kridttavler.

15 Handleplan Det skal fremgå af lærernes årsplaner i alle fag, hvordan elevintra anvendes, her skal også indgå undervisningsforløb hvor elevintra anvendes. Undervisningsforløbene samles i en vidensbank. Afhængig af hvilke økonomiske muligheder fremtiden bringer, satser Hedelyskolen på at investere i omegnen af tre interaktive tavler årligt indtil målet er nået. I takt med dette vil lærerne via såvel eksterne- som interne kurser opnå kompetencer i den praktiske brug af tavlerne samt udvikling og deling af ressourcerne gennem en digital vidensbank på SkoleIntra. At alle lærere bliver fortrolige med elevintra, andre it-ressourcer og IWB samt at de deler deres erfaringer med hinanden. Bl.a. i den fælles vidensbank i Skoleintra. Evaluering I foråret 2012 foretager udviklingsgruppen en evaluering blandt skolens lærere. Ressourcer Lærergruppen rummer en række ressourcepersoner, som løbende underviser lærergruppen elevintras mange muligheder, samt har mulighed for at understøtte lærerne i deres brug af dem. I 3. klasse modtager eleverne decideret it-undervisning og i skal eleverne gennemgå faget It og medier. Kvalitetskriterier 15

16 Hedelyskolen Greve Kommune Hedelyskolen Dønnergårds Allé Greve Tlf Fax Hjemmeside: 16

Status Plan Evaluering

Status Plan Evaluering Status Plan Evaluering 2007 / 2009 Indhold: Et godt skoleliv... side 4 Indsatsområder: Trivsel... side 6 Sund mad, leg og bevægelse... side 8 Læseindsats... side 10 Elevportefølje... side 12 IT i vores

Læs mere

Hedelyskolen er bygget i henholdsvis 1954 og 1972. Specialfunktioner: - Ordblindecenter. - 2 modtageklasser for to-sprogede elever.

Hedelyskolen er bygget i henholdsvis 1954 og 1972. Specialfunktioner: - Ordblindecenter. - 2 modtageklasser for to-sprogede elever. Status Plan Evaluering 2012 / 2015 Hedelyskolen er bygget i henholdsvis 1954 og 1972 Specialfunktioner: - Ordblindecenter - 2 modtageklasser for to-sprogede elever - Ungdomsklasser Antal lærere og pædagoger:

Læs mere

Udviklingsplan Hedelyskolen

Udviklingsplan Hedelyskolen 1 Udviklingsplan 2016-19 Hedelyskolen Indsatsområde 1: Synlig læring På alle Greve kommunes skoler arbejdes der med synlig læring. Det arbejdes der også med på Hedelyskolen. Nedenstående præsentation af

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Handleplan til forbedring af trivsel

Handleplan til forbedring af trivsel Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Heibergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Christiansfeld Skole

Christiansfeld Skole Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

langebjergskolen En god start

langebjergskolen En god start langebjergskolen En god start Langebjerg.indd 1 8/24/2012 9:26:42 AM Langebjerg.indd 2 8/24/2012 9:26:43 AM En god start Faglighed, trivsel, sundhed De tre værdier er grundlaget for skolens ambition om

Læs mere

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger.

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger. Mølleholmskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,

Læs mere

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen

Læs mere

Lokale indsatsområder

Lokale indsatsområder Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin

Læs mere

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. Formål med skolens trivsels -og antimobbepolitik Personale og elever skal oplyses om trivsels- og antimobbepolitikken på Ebberup skole. Vi tilstræber optimal trivsel for alle.

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Vadgård Skole Udarbejdet (dato): 2016 Mobning herunder digital mobning Antimobbestrategien er retttet mod at løse og forebygge alle former for mobbeproblematikker på

Læs mere

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning Åvangsskolens Antimobbestrategi omfatter følgende: Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning 2018-2019 Mål Formål Formålet er at styrke elevernes læring og trivsel gennem god, inkluderende undervisning

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Information til forældre Juni 2018

Information til forældre Juni 2018 Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Intranet på Kongevejens Skole

Intranet på Kongevejens Skole Intranet på Kongevejens Skole På Kongevejen Skole ønsker vi at benytte SkoleIntra som et dynamisk redskab til information, kommunikation og dialog blandt elever, medarbejdere og forældre. Målsætningen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017 Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.

Læs mere

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Vision Parkvejens Skole skal være et sted hvor det er godt at lære og godt at være. ne skal blive dygtige, handlekraftige, livsduelige og motiverede for livslang læring.

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne Brændgårdskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING?

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING? Bakkeskolen, skolebestyrelse, personale og ledelse har alle bidraget til Bakkeskolens antimobbestrategi. Alle har taget stilling til, hvordan vi vil forebygge og håndtere mobning. For at forstå mobning

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

Thorstrup Skole. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen.

Thorstrup Skole. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Thorstrup Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Side 1 af 5 Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Billund Kommunes overordnede politik for mad, måltider og bevægelse Fokusområde 5: - at børn og unge spiser og drikker sundt i institutioner og skoler.

Læs mere